Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 5 (1925 - 1927) –
Otto Møller: Optegnelser om Gylling.
Bearbejdede, udfyldte og udgivne af H. L. Møller
Otto Moller blev fadt i Dalsgaard Praestegaard, Fjends Herred, den 20. Februar 1831, hvor hans Foraeldre dengang boede. Faderen, H. L. Mailer, var da Sognepraest i Taarup, Kvols og Borris Sognekald, men blev 1841 forflyttet til Gylling i Hads Herred, i hvilket Embede han forblev til sin Dod. I Gylling tilbragte Otto Mailer hele sit Liv fra Tiaarsalderen med Undtagelse af 4 Aar i Horsens Latinskole og de 6 Aar, medens han studerede ved Universitetet i Kabenhavn. 1860 blev han Kapellan hos sin Fader og efter dennes Dad 1870 hans Eftermand soni Sogneprsest. Han dade i Embedet 13. Januar 1915 og havde da i 74 Aar haft sit Hjem i Sognet.
I sin Alderdom nedskrev han en Raekke Optegnelser om sin Hjemstavn, som her udgives i Uddrag, men for et enkelt Afsnits («Kirken«) Vedkommende i delvis stserkt omarbejdet Form. Til Kirkens Historie har Udg. nemlig haft Adgang til en Del Materiale, som var Otto Mailer übekendt, men som det maatte synes naturligt at lade komme (let foreliggende Arbejde til gode, ligesom der her ogsaa maatte gives Plads til en Omtale af, hvad der i de senere Aar er foretaget for at restaurere og forskanne Kirken. Udg. skylder den nuvaerende Sognepraest N. Ravn Jensen en Tak for de fornadne Oplysninger herom.
Af Optegnelserne er her udeladt alt, hvad der vedrarer Gyllingnaes, idet denne Del af Stoffet allerede er benyttet i Udg.s Afhandling »Englaenderne paa Gyllingnaes« (Aarboger, udg. af Historisk Samf'und for Aarhus Stift 1922). Endvidere er forbigaaet en Raekke spredte Oplysninger om Ridderen Laurids Trugotsen og hans Slaegt, som Otto Mailer ikke havde naaet at ordne i sammenhaengende Fremstilling, bl. a. fordi han ikke havde de nadvendige Hjaslpemidler ved Haanden. Men hvad han har samlet om dette Emne, er kommet til Anvendelse i den Afhandling under Udgiverens eget Navn, som her falger efter Optegnelserne.
I. Landsbyen og Bønderne.
Gylling horer utvivlsomt til de aeldste Landsbyer her i Egnen. Oppe i Naerheden af Byens Molle saa jeg for mange Aar siden, da der gravedes og lagdes Grund til en Smedieesse, Spor af en Kokkenmadding.
Oprindelig har Byen utvivlsomt ligget paa begge Sider af Vandlobet1) med en anselig Dam i den sydlige Ende. For Tiden ligger Bsekken ved Udlobet af Byen kun omtrent 6 Fod over Havet, mens den ved Indgangen i Byen ligger over 10 Fod over Havet. Formodentlig harder i tidligere Tid vseret sejlbart Vand for Baade lige op til Byen, der rimeligvis har ligget omtrent som nedenstaaende vist langs Bsekken og uden om Bydammen.
Dammen er efterhaanden fyldt op, og dels der, dels paa de udflyttede Gaardes Plads er der bygget en Msengde Huse. For adskillige af de udflyttede GaardesVedkommende er det allerede i vor Tid glemt, hvor de har ligget, men Byen har vist talt over 40 Gaarde2), alle liggende paa hver sin Side af Vandlobet. Omkring 1840 var der endnu sumpige Engstrsekninger med Vandhuller gennem hele Byen langs med Aaen,
1) Malskaer Aa, der har sin Kilde 2 km syd for Gosmer og lober ien stor Bue mod V. forbi Dybvad og derpaa mod S. gennem Gylling.
2) Ifolge Folketsellingslisten for 1787 havde Gylling for Udskiftningen, der fandt Sted 1797, 38 Gaarde.
der ogsaa den Gang var langt bredere og vandrigere end nu, og Engene strakte sig fra Byen lige ud til Havet. For 1800 var der ingen Broer her i Byen, men man korte over Aaen, hvor man lystede, og for gaaendevar der udlagt Rsekker af store Sten. Om Vinteren,isser ved Tebrud, kunde det vaere vanskeligt, ofte umuligt at komme over Aaen. Deter blevet mig fortalt, at Broen neden for Kirken blev bygget, fordi der havde vaeret Barselgilde hos Prsestens og en Del af de ankomne Gsester laa om Natten for Gildesdagen ovre hos Degnen, som da boede lige over for Prsestegaardenpaa den anden Side af Aaen. Om Natten bred imidlertid Aaen op ved Tebrud, og det var ikke muligthele Dagen at komme over hverken for korende eller gaaende. For at undgaa en lignende Übehagelighedherefter byggedes der saa Bro. Men i min Drengetidforetrak man endnu at kere over Aaen ved Siden af Broen, naar det da var paa en saadan Aarstid, at der ikke var Is paa den. Da jeg med mine Forseldre i Oktober 1841 kom forste Gang her til Gylling, korte vi tvsers gennem Aaen lidt oven for Broen.
Det seldste Mindesmserke fra Fortiden her i Byen er den Runesten, der nu er opstillet i Kirkens Vaabenhus.Den blev 1840 fundet i den lige syd for Kirken liggende Gaard, dengang beboet af Sognefoged Soren Sorensen. Den laa foran Udgangsdoren fra hans Kostaldog var paa dee opadvendende Side meget slidt, og dog er denne Sides Indskrift laeseligst. Hvor Stenen oprindelig havde staaet, vidstes ikke; den havde ligget der i Gaarden fra Arildstid. Et Par Hundrede Alen lige vest for Gaarden., i Markskellet mellem de to saakaldte»Skrivergaarcle«, var en Gravhoj, som ferst for en Snes Aar siden var helt udgravet og slojfet. MaaskeStenen
skeStenenkan have staaet ved denne HOJ fra forst
af, men der vidstes intet derom.
For 29. Juli 1850 blev Indskriften lsest af Worsaae og Stenen samtidig fort om i Vaabenhuset. Den overste Linie er sikker at lsese, skont den er staerkt slidt; i den sidste Linie, der har ligget nedad i Jorden, er det forste og sidste Ord utydeligt. Worsaae vilde laese Navnet: Uisbik. Senere er det lsest af Wimmer: Danske Runemindesmserker II S. 254 [jnf.: Lis Jacobsens Haandudgave Pag. 85]: »Toke Torgilsen rejste denne Sten efter sin Broder Risping den gode . . .«. Jeg tvivler paa, at Navnet Risping er sikkert. Men enten han hed saa eller anderledes, saa harder altsaa her levet en god Mand, en Son af en Mand, der hed Torkel, paa den Tid, da der drog Vikingskibe ud fra saa mange Aamundinger.
Gylling By har formodentlig haft omtrent samme Udseende ned gennem Tiderne indtil Udskiftningen i Slutningen af 18. Aarhundrede. Ny Gaarde af Egetrae og Ler er rejst, hvor de gamle stod, til de var faldefserdige. Der var sikkert ikke et eneste Hus, som ikke var bygget af Egebindingsvserk; alt Tommer i Huset var Eg, Bjaelker saavel som Sparretrseer og Lsegter; thi Sognets Skove, og den hele sydlige Del var Skov, indeholdt af stort Trse kun Eg. Mellem Tommervaerket i Husets Vsegge var der Egestaver og derimellem fyldt ud med Blaaler. Var der et enkelt Sted Braeddegulv i Stedet for det almindelige Lergulv, saa var det Egeplanker. Hnsenes Gavle over Vseggen vare satte af Tangdotter mellem Egestaver. Saadanne Huse kunde staa meget laenge, flere Aarhundreder, naar der ikke stodte Ildsvaade til. Kun et Par Besseskud eller et Tusind Alen syd for Byen begyndte Skoven, der saa strakte sig over hele det sydlige Nses fra Hav til Haw
Ligesom vel sagtens i Tidens Lob Kaer og Sumpe har begyndt at afledes og udtorres, saa at ogsaa Bydammen er begyndt at opfyldes, saaledes har man jo ogsaa begyndt at rydde af Skoven nsermest fra Byen; men i min Ungdoin var der endnu et omtrent sammenhaengende Skovbaelte tvaers over Sognet langs nord for Gyllingnses Markskel, mens der nu er ryddet bort uden lovlig Ret Stykke efter Stykke, saa at »Gylling Skov« snart blot bliver et tomt Navn.
Udskiftningen af Gylling Sogn fandt Sted 1797. Alleredetidligere maa store Dele af Skovene syd for Byen vaere ryddecle og opdyrkede, formodentlig til Vejene, der gaa tvsers over Halveen ude ved Skovskolen. Ved Udskiftningen fik hver Gaard et Stykke dyrket Jord og en Skovlod, og de fleste Skovlodder laa syd for disse Veje, naar undtages Gaardene mod ost ved Havet, thi deres Skovlodder hang sammen med deres Marker overalt syd for Aaen. Fremdeles fik hver Gaard et Stykke af den i Fsellesskab inddaemmede Eng: Kalsema, hvis Inddsemning er foretaget af Etatsraad Bendix Lasson, sora ejede Aakaer 1697—1717. De sydligste,senest opdyrkede Jorder ansaas for ringere end de nsermere ved Byen, hvorfor Gaardene lsengst mod syd fik storre Areal, men mindre Hartkorn og Tiende. Ved Udskiftningen eller kort derefter er omtrent24 af Byens Gaarde flyttet ud paa de dem tildelteMarker, og kun for de fserreste af dem er det paaviseligt, hvor de for har ligget i Byen, Siden 1840 er endnu 5—65—6 flyttet ud. Hvor Gaardene har ligget, er der i de fleste Tilfselde blevet Huse med storre eller mindre Jordlod tilbage; og henimod 1830 blev det endelig fastslaaet, at to Gaarde, lige ost for Byen, der i laengere Tid havde vaeret delt i Huslodder, kom til at tilhore de davaerende Brugere. Kapellan Budtz
skal have vseret disse behjselpelig med at faa dette
bragt til Afgorelse henimod 1840.
Ved Udskiftningen siges det, at der er foretaget betydelige Forandringer med Udkorslerne af Byen og altsaa ogsaa med Vejene. Vejene til Soby og Dybvad har vist altid gaaet, hvor de nu gaar. Men medens der, som for anfort, ikke i seldre Tid var nogen Bro over Aaen, idet den var bred og lavvandet, og man korte eller gik over den, hvor man bedst kunde, siges Vejen til Falling at have gaaet gennem den nordlige Ende af den gamle Prsestegaard, hvor der ogsaa var kendelige Tegn til, at der havde vseret Porte i det ostlige og vestlige Hus, tvsers over for hinanden. 1841 var Vejen lagt over Aaen lige syd for det nuvserende 01bryggeri. Forst senere efter 1850 blev den drejet langs vest med Aaen hen til Broen, som det nu er Tilfseldet. Efter hvad der blev foregivet af gamle Folk, skal den forste Bro her i Byen have vseret i det sydvestligeHjorne ud gennem »Nabiskrog«; derover foregiksaa vel Faerdsel mod Syd og Vest, ud til Skoven og over til Lerdrup. Ved Anlaeggelsen af denne Faerdselsvejer vel saa Opfyldningen af Bydammen sket. Forst senere skulde Broen oppe ved Kirkepladsen vsere bygget og Vejen over den lagt til Lerdrup, endnu senere den sydlige Bro og Vejen derover lagt ud til Skoven; samtidigt blev saa Broen ved »Krogen« brudt op og aflagt. Men deter alligevel usandsynligt, at Vejen til Lerdrup ved »Kirkegyden« mellem Skrivergaardeneog Kirkegaardsmuren ikke skulde vsere betydeligtseldre. Navne paa Dele af Byen var: Overballen,laengst mod Nord, Smedegaardene derefter indtil ostergyde; Midten af Byen dannede Skrivergaardene med »0-vad« (maaske »og-vad«, hvor Heste gik lose om Natten), og den sydlige Del hed Sonderballen,
med »Nabiskrog« og »Guldporten« i Sydvest, medens det sydostlige HJorne synes at have heddet Pederballen*.De Gaarde nord for Byen hed Hindballen,de udflyttede Gaarde og Huse ost for Byen ud mod Ha vet hed Splidholm, og alt syd for Byen kaldtes»Skoven«. Vejen mod Syd hedder Faldbehavvejen og Markerne vest derfor Faldbeholt. Lige Vest for Byen ved Graensen til Lerdrup Mark ligger Bassum.
Da jeg den 16. Oktober 1841 med min Fader forste Gang kom til Gylling, fik jeg et temmelig trist Indtrykaf det hele. Det var en vaad Efteraarsdag; alle Byens Gaarde med de graa Lervsegge saa fattige ud, kun Praestegaarden og Skolen var kalkede hvide, men Praestegaarden var ellers meget gammel og tarvelig. Det forste Hus paa Gylling Mark, som vi kom forbi, havde en Tanggavl, noget, jeg ikke for havde set; den sad der endnu omtrent 60 Aar derefter. Det forste mere tiltalende Indtryk, jeg fik i Praestegaarden, var fra den Lugt af raadnende iEbler, der var udbredt i Haven, hvor vi undersogte Buskene under alle iEbletrseer og fandt enkelte Frugter, mens Haven ellers var plyndret for alt af den bortdragende Forpagter;men denne moskusagtige Lugt af halvraadneiEbler, husker jeg, var mig dengang ny og behagelig. Vi kom ind i Byen fra Falling-, korte over Aaen om forbi Skolen, og atter tvsers over Aaen ind i Praestegaarden, hvor der den Gang stod 5 store Lindetrseer langs med Stuehuset mod Syd. 5—65—6 af Gaardene er siden udflyttede, og en Mamgde Huse er kommen til, samt Huse og Gaarde ombyggede til Ukendelighed. Befolkningens Antal, der dengang var omtrent 1000, emu 1300, hvad der er langt mindre, end man skulde vente efter den mangfoldige Nybyggen;der
gen;derfindes nu langt flere Familier, men de bestaar af faerre Personer. I Befolkningens Levevis er der foregaaeten overordentlig Forandring. Her fandtes dengangingen handlende, men hvad der skulde kobes, hentedes fra Kobstaden, isaer ved Markeder. Hver Gaard og hvert Hus lavede selv sit fornedne Vadmel og Lserred af egen Uld og egen avlet Her; en Del Kobesager, Baand, Knapper osv. fik man af omlobende Kraemmere, der jo forresten var forbudt. Enhver bagte og bryggede selv og brgendte ogsaa selv Braendevin, trods det, at det var forbudt, lavede selv Mjod, slagtedeSvin, Faar og Keer, der nedsaltedes; egentlige Slagtere fandtes ikke; Gses var almindelige i hver Gaard. Hver Gaard lavede selv sit Smer og Ost, og kun lidt deraf solgtes. Hvad der solgtes, var Korn og Heste; der var ingen Studeavl her, og ingen vilde nedladesig til at kore med Stude. Byen var delt i Lav, hver med sin Oldermand; de havde Smed fselles, ligesaaTyr, indkobte i Faettesskab Tjaere. Foruden Tomrereog Murere samt Smede fandtes her af HaandvaerkereSkrseddere, der syede Klseder baade til Msend og Kvinder, Skomagere og flere Traeskomsend, en Bodker samt Taekkemsend, en Maler, en Urmager, der egentligvar Tommermand, og Spillemsend, der trakterede Fiol og Klarinet. Det hele var landligt og primitivt, og man hjalp j det hele sig selv. Der var ikke en Fjedervogn i Sognet, men Vognene gik alle paa stive, tjaeresmurte Aksler og var lavede af Byens Hjulmand og Smed. Agestolene var af Trse, Kringstole med en Laederpudeeller Sengehovedpude paa Saedet.
Fjorten Dage, efter at vi var kommen hertil, var vi til det forste Bondegilde; det var i en Gaard her i Byen, men Foret var saadant, at Manden maatte hente og hjemfere os i Vogn. Det var et Barselgilde, men
det grummeste var jo Bryllup. Bruden var pyntet af Prsestemadammen, og foran Toget til Kirken, der kunde bestaa af en Snes Vogne, var der Forridere, indtil en halv Snes. Store Bryllupper varede i 5 Dage, dog den sidste Dag kun Frokost. A lie Gilder forlob ens; naar Gaesterne viste sig i Gaardens Port, istemmedeKlarinetblaeserneet Stykke, indtil man var naaet til Stuederen. Bevaertningen var den samme: Suppe (med en Hone i hvert Fad), Steg, Flaesk, Fisk og Kage. Naar Gsesterne m6d Besvser var bragt til Ssede paa den Plads, der tilkom dem, indlededes denned, at Skafferne sagcle: vil I saa laese! Kort efter kom han igen og sagde: Laes nu ikke laengere, men drag jer Kniv og smor jer en Smorrebred, saa skal I siden faa noget at blsese paa.. I min Ungdom saa vi ved Gilderne ofte en aeldre Gaardmandskone Bonde-Inger, Inger Jorgensdatter, der sad meget alvorsfuld ved Bordet, og som sjseldent smilte. Hun sank de haarde >Kloser«, Melboller i Suppen, hele, og man kunde se paa hendesHals,naar de gled ned. Honem, der laa i hvert Suppefad, blev loftet op ved et af Benene, og den blev delt mere ved at rykke end ved at skaere. Ved hver Ret foredroges et Musikstykke. Naar Maaltidet var endt, sang Degnen den samme Salme og holdt den samme Tale med Tak for Gaesternes Naervaerelse, »al mulig Gentjeneste loves, naar og hvor forlanges, dog heist i glsedelige Tilfaelde«. Paa Gildets sidste Dag udtalte Skafferen Takken og endte: >imorgen kan I Soge jert Saede, hvor I vil, vil nogen jer indbyde, gaar I vel glad dertil«. Ved noget mindre anselige Gilder var Suppe og Steg erstattet med Risengrynsvaelling, helt oversvoinmet af Smor og Kanel. Ved Gilderne horte man de samme Vittigheder, modtagne med den samme hjaertelige Latter, og ethvert anstsendigt Gilde
endte med »Spil og Dands« samt Kortenspil; dog var
der ikke Dands ved Begravelser.
I min Drengetid var det en Begivenhed af stor Betydning, naar »Toldvaesenet kom«. Det var en Vogn fra Horsens, der kom fra By til By med nogle Toldbetjente for at efterspore Braendevinstoj, Redskaber til at braende Braendevin, og ligeledes efterspore Smughandlere, baade faste Smugkroer og omvandrende Kraemmere; disse sidste smuglede Kramvarer over Toldgraensen og lob saa rundt og forhandlede dem her i Jylland. Foran Toldbetjentenes Vogn, hvor rask den end korte, kom der i Almindelighed altid et Bud fra naermeste By for at melde deres Ankomst. Saa blev alt Braendevinstoj skaffet tilside, og jeg ved ikke af, at Toldvaesnet nogensinde havde Held til at traeffe noget her i Byen. Vi havde et Par Smughandlere her; de maatte have deres lille Forraad af Kolonialvarer o. s. v. af Vejen, og en Gang viste det sig, at det hele uden min Faders Vidende var skjult i Praestegaardens Lade. Jeg husker, at mens de farlige Snushaner var her i Byen, gik de to handlende, der jo ellers ikke var Venner, samdrsegtigt oppe paa Kirkegaarden som paa et fredhelligt Sted og trostede hinanden. Imidlertid horte Braendevinsbraendingen snart helt op, og vi fik en >kongelig privilegeret« Haker her i Byen; men hans Handel var saa ringe i Sammenligning med de uprivilegeredes, at han ofte maatte laane et Pund Kaffebanner eller andet hos disse, naar en enkelt Kunde forvildede sig ind til ham. Han hed Jens Hansen og dode 1880 som en ganske reduceret Mand; men da havde vi jo allerede rigeligt med Kabmaend af alle Slags.
I haarde Vintre, naar Havet blev tillagt med Is
naesten over til Samso, mens der var enkelte Vaager,
hvor Sofuglene holdt til, blev der drevet en vseldig Jagt paa disse, isser Svaner. Alle, der kunde skaffe sig en Bosse, drog ud paa Havet, og hele Befolkningen kunde da vsere paa Havet den hele Dag, ja langt ud paa Natten, naar det var maanelyst. Alle Fugle blev nedlagt for Fjerenes Skyld, men isser Svaner, som blev godt betalt.
Mens den tyske Forpagter Walther 1841—1858 drev Prsestegaarden, dyrkede han de fleste Aar Raps. Rapstserskningenude paa Marken var en ganske sseregen Fornojelse for os Drenge. Den blev taarsken paa et stort Sejl, og 20—30 eller maaske endnu flere var beskseftigededermed. En Musikanter var tilstede og spilledehele Tiden, for at Tserskningen kunde foregaa i rask Takt. Jsevnligt blev der sksenket Brsendevin rundt for at holde Humoret oppe, thi det gjaldt jo om at faa det fserdigt, mens Vejret var godt. Rundt om Sejlet opdyngedes hele Bjaerge af Rapshalm, saa det snart blev som en stor Gaard eller By. Maden blev bragt derud til hver Mand af hans Kone eller andre paarorende,hvis nemlig Konen ogsaa tjente med ved Taerskningen, hvor der behovedes ligesaa mange Kvindersom Maend. Rapsen blev kert sammen fra Markenrundt om paa Kserrer, hver med en Hest for, og der var det, vi blev anvendt til at ride disse Heste. Vi var paa Fserde fra den aarle Morgen, lsenge for der kunde tages fat, thi Duggen skulde forst af Rapsen,for den kunde tserskes. Men vi maatte jo vsere fserdige, have Ridepiske og Sadelpuder i Orden, og saa gik det da endelig los og varede mindst to, ofte tre Dage. Den forste Dag holdt vi jo nogenlunde godt ud, men jo kengere det varede, desto sorgeligere kom det til at staa til med den Ende, vi sad paa; thi det er ingen hel Nydelse at hsenge paa en Hest fra Morgentil
gentilAften i tre varme Dage, og rask skulde det io gaa, heist i Galop, idet der idelig blev raabt efter os og dreven paa inde fra Sejlet, og Hestene blev mere og mere slove og trsette, som Tiden gik. Men det gik jo ikke an at lade sig mserke med, at man havde faaet nok af Fornojelsen, og min Moder segte da ogsaa hver Aften med Brsendevinsvadsk at bode paa de mest medtagne Steder. Vi maatte jo holde ud, og Livet derudevar jo ogsaa altfor tiltalende til, at vi kunde opgivedet. Maaltiderne, isser Middagen, var Glandspunkter,da alle de i Rapshalmen lejrede Familier kom frem med de mest saftige Historier, og da alle de landlige Vittigheder krydsede hinanden. Kom der fremmede for at se paa Virksomheden, hvad der altid gjorde, saa sprang straks en Mand ud fra Sejlet og prsesenterede for dem med en Plejl eller Fork, hvorpaa de fremmedemaatte give Drikkepenge, hvis Belob udraabtes med hej Rost, der efterfulgtes af Hurraraab, hvilke endte med: »nok en Maal Hurra«, Erindring fra Tydskertiden.Lystigt gik det til med frit 01 og Braendevin,og Folkene saa forfserdelig forsvirede og forsvedte ud, naar Aftenen kom; og naar det hele var til Ende, blev der om Aftenen dandset og drukket for de indvundneDrikkepenge. Men vi Drenge var adskillige Dage om at forvinde, hvad vi havde lidt ved vor Ryttertjeneste, og lsengtes dog nseste Aar lige staerkt efter den samme Glsede; og dog kunde vi, Prsestens Sonner, altid udvaelge de bedste Heste, thi der var ikke lille Forskel paa, hvordan deres Gang var, og hvor skarp deres Ryg var.
I mine yngre Aar blev der paa enhver Gaard avlet Hor, hvad nu helt er ophort. En Pige fik som Del af sin Lon saaet en Skseppe Horfro, og Karlene fik visse Alen Laerred. Det var et smukt Syn, naar Horren stod
i Blomst og lignede en lyseblaa So. Der var meget muntert Arbejde knyttet til Harren, naar den skulde luges og rusk.es. Saa skulde den raddes i Vand eller paa Agre, saa broddes (brydes) over en Grav med lid i, hvilket var et obehageligt Arbejde, naar Rogen slog op i Ansigtet paa den, der skulde torre Horren over Graven. Dernsest skulde den knebles eller Froet rives af og tserskes, saa skages eller sksekes, hvorved Piger og Koner var samlede i Flokkevis og kom til at se forfaerdelige ud af Stev og Tjavser, og endelig skulde den hegles, for den var fserdig til at spindes som Hor eller Blaar. Blaaren fik Tjenestepigerne, Horren forbeholdtHusmoderen sig selv. Og saa skulde alt vaere spunden, baade Horren og Faarenes Uld, inden en vis Tid om Vinteren, hvorfor de i mange Gaarde endog spandt ved Lys, til Klokken var et eller to om Natten. Nu mserkes der slet intet mere til denne travle Virksomhed.
I den Tid, jeg har vseret her i Gylling, er der foregaaetden allerstorste Forandring i Omsorgen for Folks Sundhed. Ved 1840 var der ingen Lsege nsermere end i Horsens eller Skanderborg, og kun hvor der var sserdeles Fare, blev der hentet Lsege. Det var isaer en gammel Lsege Grell i Skanderborg, som blev anset for at vsere den rette at soge til. Man mente, at en Udtalelse af ham var en HoJesteretsdom. Men Folgen af denne besvserlige Adgang til Laege var jo, at »kloge« Msend og Koner benyttedes i de fleste Tilfa3lde, og de gjorde maaske ogaa af og til Gavn og i de allerfleste Tilfselde vist ikke videre Skade. Til udvortes Skade, Benbrud, Ssetten-i-Lave og til Behandling af Saar var Else paa Aalstrup Mark den eneste rette, og hun har med megen Dygtighed sat mange Albuer og Skuldre i Led; hun havde en overmaade stor Erfaring heri
og havde vist arvet sine Kundskaber fra sin Fader. Hun var utvivlsomt i saadanne Sager langt kyndigere end Lsegen, og hun havde jo ogsaa ti Tilfaelde at behandle,hvor han kun havde et. Han sagde jo nok, at hvor him hjalp, havde der kun vseret en Forstuvning;men Sandheden var, at Else var hans Mester i disse Ting, og hvorfor skulde hun ikke ogsaa godt kunne vsere det? Hun lsegede ogsaa mangfoldige Saar, men her kunde hun jo vel ikke maale sig med Lsegen, navnlig da, efter at der var bleven indrettet et Sygehus,thi et saadant havde hun jo ikke til Raadighed. Ofte endte hun saa med at sige sig det fra, men af og til vel sent. En Pige, der havde tjent os, men var flyttet til Horsens, sogte alligevel til Else med et daarligtBen. Else havde erklseret, at »det var slet ikke var nogen rar Knae«, men hun fik det alligevel i Orden. Med indvortes Skade tror jeg ikke, at hun befattede sig; selv daarlige Tsender overlod hun til sit Bysbarn Peder Jespersen at traekke ud. Han hjalp mig af med min forste hule Tand; men han havde en Maade at gere det paa, der alligevel havde sine Übehageligheder. Man skulde ssette sig ned paa Gulvet,og hans Kone holdt en saa bag fra om Hovedet, mens han med sin Tang udforte Operationen. Jeg har senere faaet hen mod en Snes Taender trukket ud af Lsegen, og jeg maa erkende, at det vel ordnedes mere bekvemt, maaske ogsaa foregik lidt hurtigere, men det gjorde for Resten lige ondt hos den ene som hos den anden.
Den, der nok gav sig mest af med »indvortes Svagheder«,var Mikkel Adolf i Odder; han kurerede mest paa Dyr, men ogsaa paa Mennesker, og saa vidt jeg husker, var Folk lidt sengstelige for at ty til ham, da han gav dem meget skarpe »Mediciner«. Jeg husker
ogsaa, at der var en svensk Kone i Aakserhusene, der doktorerede og bl. a. bildte en Karl ind, at hans Sygdomgrundede i, at hans Lunge og Lever var groet sammen. Hvorvidt hendes Raad for denne hans Daarlighedhjalp ham noget, erindrer jeg ikke. Men i det hele hjalp Folk sig selv med gamle Husraad efter Henrik Smids Lsegebog eller med ganile »Recepter fra Grell« i lignende Tilfaelde, skont Ligheden vist i mange Tilfaelde var ringe eller ingen; men der blev gjort megen Brug af gamle »Recefter«, og Apothekerne var villige nok til at levere alt, hvad der onskedes hos dem. Et meget yndet Middel baade til indvortes og udvortes Brug var Skorpionolie, som Apotekeren virkelig narrede Folk mcd, idet han gav dem Bomoliemed en Skorpion eller et andet lignende Insekt i. Man kunde ogsaa faa Menneskefedt og Englefedt; men deter mig fortalt, at Apotekeren engang, da det sidste forlangtes, svarede, at han slagtede fsrst om nogle Dage. »Kattetalg« var meget skattet mod visse Lidelser,og den skaffede man sig selv og havde hengemt til eget Brug eller til at hjselpe en anden med. I det hele var Folk meget hjselpsomme med Lsegemidler, som de var forsynede med. Naturligvis blev der ogsaa brugt allehaande hemmelighedsfulde Tryllemidler, isaer mod Koldfeber, engelsk Syge hos Born og faldende Syge.
Et meget almindeligt Middel at gribe til, naar Folk befandt sig ilde, var Aareladning eller Kopsaetning, hvad der altid var Folk, der kunde, bl. a. Jordemoderen.Undertiden skulde det vsere virksomt at aareladespaa den store Taa eller andre maerkelige Steder. Der var ogsaa her en Kone, der havde Igler, som hun betjente Folk med; men man maatte vogle sig for, at det ikke var Hesteigler, thi der var Fare ved at
bides af dem. Man fik fat i Iglerne ved at vade ud i
en Dam og lade dem bide sig fast paa Benene.
I Almindelighed led og dode Folk uden nogen Laeges Hjselp; men trak det for lsenge ud, saa var det en vis Sag, at der blev forlangt Forbon for den syge i Kirken, idet man saa sikkert ventede, at »der vilde ske en Forandring til den ene eller anden Side«. I L,obet af den sidste Snes Aar er det helt h.ort op, at der forlanges Forbon i Kirken; og som det blev forstaaet, var det vist heller ikke for tidligt.
I min Barndom herskede der endnu betydelig Overtroblandt Folk her. Ikke blot viste den sig i alle de overtroiske Midler, som brugtes mod Sygdomme saavelhos Mennesker som hos Dyr; men Folk levede i det hele i meget overtroiske Forestillinger. Heri er der sket betydelig Forandring, i det mindste da i det ydre; thi ingen kan jo se, hvad der endnu sidder fast af saadanne gamle nedarvede Forestillinger i det indre. Til denne Forandring har det vist bidraget ikke saa licit, at Eventyrfortaellingen er hort op. I min Barndom var der endnu en Msengde, der kunde fortselleEventyr; nu er der vist slet ingen, der befatter sig med det. I de lange Vinteraftener ved den tarveligeBelysning af en Tranlampe, som Konerne og Pigernemaatte have til deres Raadighed ved deres Kartenog Spinden, og hvor man endnu kun ganske enkeltvis kunde traeffe paa en Avis, som skulde gennemstaves,der var der den rigeste Lejlighed til at forkorte Tiden med at fortselle Eventyr, naar forst Bornene havde faaet deres Remser til Skolen banket ind. Her paa Egnen var det isser gamle Msend, der fortalte; men der var naturligvis ogsaa Kvinder, der kunde noget; og ved flere Sammenkomster som, naar
de skagede (sksettede) Hor, blev der ofte fortalt Historier.Der var en gammel Ungkarl, som jeg engang herte fortselle et Stykke af Ingemanns Valdemar Sejr, og det havde faaet ganske god Skikkelse som et Eventyr.Det var Bisp Peders Rejse til og Foretrsede hos Paven; forst senere, da jeg selv naaede at lsese IngemannsRoman, blev jeg klog paa, hvad det var, han havde fortalt. Men ved at hore Eventyr i den unge Alder, Gengangerhistorier og i det hele Spogelseshistorier,blev Sindet beredt for allehaande Overtro. Jeg kan huske, hvordan mit Sind korn i Rore ved engang at hore Beretning om en syg Kones Feberfantasier, der fortaltes af en, som havde vseret henne at vaage hos hende.
Der var her i Sognet ingen fremtrsedende Hoje, og derfor hortes der heller ikke her noget om Bjergfolk, hvad jeg derimod havde hort nok om oppe fra mit Fadested. En af vore Piger fortalte derimod, at hendes Oldemoder (o: Bedstemoder) som Barnepige havde modt en Dvarre (Dvserg) -Kone i Skoven, at denne vilde liste hende med sig, og at him kun undgik det ved at blive ved at folge et Gserde, til him naaede ud af Skoven. Der hortes ogsaa Fortselling om »Atrismsend«(iErterismsend),der var lange og smalle som et Lsessetrae, Ellemamd, der narrede Folk ved at vaere Hest, naar de vilde over Aaen, og saa gaa midt over ude i Vandet. Men den meste Overtro var dog vist den grimme Tro paa Gengangere og Spogeri paa Kirkegaarden.Bernblev jo fyldt med saadanne Historier og dermed med en taabelig Frygt for hele Livet. Visse Steder i Sognet ansaas for Tilhold for Spogeri, saaledesbl.a. Vendstedhoved i Splidholm og Bassum. Det forste Sited sagdes det, at Maren Laursdatter spogte, fordi hun var begravet der i Naerheden. Snakken om
Spogelser antog engang en bestemtere Skikkelse. I Aaret 1859 var Lserer Wissings Kone, Mariane Langberg,dod.Ikke lsenge efter begyndte der at hviskes om, at nun spogte, og at Skolebornene endogsaa havde vseret foruroliget af hende. Rygtet herom gik temmelig vidt omkring, og snart horte man henne fra Horsensegnen,ati Gylling Skole havde Bornene set den afdode Degnekones Hoved glide hen ad Gulvet i Skolestuen og stille sig op ved Katedret bagved eller foran Degnen.Snakkengik livlig her i Byen, og mange troede vist fast paa, at den gamle, krogede Degnekone, der ikke havde haft det for godt hos Wissing, spogte nu rundt i Skolen. Jeg ved ikke, om Wissing selv fik noget at vide heroin; han talte i hvert Fald aldrig til mig om det. En eller anden tog sig imidlertid paa hos Skolebornene at efterspore, hvad det var, de havde set og snakkede om, og saavidt jeg husker, faldt det ud til, at de en Dag havde set en Lsekat inde i Skolestuen,hvorden havde moret sig med at liste om, som disse Dyr gor; maaske den ogsaa kan have vseret oppe paa Katederet. Men der var vist adskillige, som ikke troede paa denne prosaiske Oplosning paa det, der havde foranlediget saa megen Snak i lang Tid og saa vidt omkring; der gik ligesom en Glans af Gylling derved. I de senere Aar har jeg aldrig hort noget om Spegeri her i Sognet; og for saa vidt er Oplysningen altsaa steget. Men jeg har dog hort selv Degnen vsere fuldt forvisset om, at Folk kan forudsige Vejret hele Aar forud. Det viser, at Oplysningen dog ikke har slaaet dybe Rodder, og de allerfleste har den gamle Tro paa, at Maanen er den, der egentlig bestemmer Vejret for os, uden at forstaa, at dette saa maatte blive ens overaltpaaJorden, hvor den samme Maane iagttages. Jeg husker, at vor gamle Karl Rasmus Pedersen under
natlige Tordenvejr altid mente, at »naar Maanen forst kunde komme op over det«, saa var det ovre. Maaskegrundedehans Formening sig paa Erfaring; thi det slaar vel ikke sjseldent til, at naar Skyerne fordelersig,saa Maanen kan skinne, saa er Uvejret mod Enden. Men han mente, at det var Maanen, der »kom ovenover det« og fik Magt med det.
Dagvaelgeri har endnu stor Udbredelse; faa vil begynde noget vigtigt paa en Mandag. Bryllup skal vsere enten Tirsdag eller Fredag, dog kan meget fattige Folk ogsaa nojes med Lordag. Til at torre vadsket Toj er de Dage, der i Almanakken har Navn efter Kvinder, daarlige, isaer Benedikts og Gertruds Dag, hvor man anser Benedikt for et Kvindenavn.
I min Ungdom var Indretningen i alle Gaardmandshuse
ens efter nedenstaaende Skema:
Husene var snsevre, Vinduerne sad hojt fra Gulvet, og kun sjseldent var der et Slagvindue, men meget ofte Jernstaenger for alle Vinduer. Gulvene var naesten overalt af Ler, og Kakkelstuen var panelet fra Gulv til Loft, rod- eller blaamalet. I Kakkelstuen var der en Ovn, ofte med Kobbertromle og Kobberrar. Mod Nord var Alkoverne, mod Syd det lange Bord med fast Baenk ud til Ydervseggen. Paa enkelte Steder kunde der findes Udskseringer paa Dor, Panel og Alkoveri
koveriKakkelstuen; i Almindelighed var det dog kun malede Sirater, og Tulipaner var overalt det Monster, der havde foresvaevet Kunstneren. Billeder fra Neu Ruppin, ofte i Ramme, sjaeldent med Glas for, prydede Vseggen; det var gerne Billeder af Fyrster til Hest som Frederik VI, Sultanen eller Napoleon; Koloritten var meget levende paa dem alle, isaer paa Sultanen.
Naar man en Dagligdag kom ind i en Gaard, blev man naturligvis budt ind i Kakkelstuen, og der blev man saa budt »velkommen«, selv om man allerede ude i Gaarden var bleven onsket Goddag. »Velkommen«herte Stuen til, og kun Fattigfolk blev i Yderstuen.Straks efter Velkomsten blev man saa buden at »sidde hen til Bordet«, hvor der altid stod en 01kande,tidligst af Trse, rodmalet Bodkerarbejde, senere et Krus af Fajance med Tinlaag. I Yderstuen stod en simpel »Kovs«, ligeledes med 01, en storre Lerkrukke med ore. Manden og i det hele alle Karlfolk beholdt Hat eller Hue paa inde i Stuen. Jeg har engang besogten syg Kone og traf da Manden, der heller ikke var helt rask, liggende i Sengen ved Siden af hende med Kasket paa Hovedet. Paa Bordet blev der lagt Dug, en ofte brugt, hjemmelavet Blaargarns, og saa kom det uundgaaelige Traktement frem af den store Skuffe under Bordet, fra hvilken Skuffe der altid steg en sur Lugt op. Det var Bred, om muligt Sigtebrod, Smor, en Tallerken med Rullepolse og roget Faarelaar samt en Ost. Af de sidste tre Ting skulde Gaesten selv sksere, og det var let at se, at de havde vseret i mange Haender og under mange Knive for; ofte var kun den mindste Part tilbage af, hvad der fra forst havde vaeret. Ved Siden af al denne Herlighed stod den hvide Braendevinsflaske, og Manden i Huset nod med og forst af alt, hvad der sattes frem. Undertiden kunde
der til det anforte fojes en Tallerken raed haardkogte, pillede iEg, der svommede i smeltet Smor, eller ogsaa en anden Ting, der kunde laves i Hast. Thi Konen skulde jo kunne praestere Anretningen til enhver Tid paa Dagen. Mens de forste Sager nodes, idet hun atter og atter viste sig og sagde: »Aa, vser nu saa god og spis,« lavede hun Kaffen i en blank Kobberkedel og frembar den endelig med tyk Flode og Kandissukker,samt skaenkede den op i Spalkummer, store hankelose Kopper. Der blev naturligvis tilbudt en Dram i Kaffen i Steden for Flode, og den blev sjselden afvist. Var det et laengere Besog, saa maatte en Hone lade sit Liv og brases, og der endtes med Te, hvori der var Kanel. Var der Kvinder med ved Besoget, blev de efter det forste Traktement budt ind i Overstuen,hvor Kisterne lukkedes op og Skuffer droges ud, at en kunde se, hvad der fandtes, fremfor alt af Lserred og Vadmel, men ogsaa af Silkekkeder og anden Stads. Imidlertid tog Manden sin Merskumspibe ned og bod Tobak, i Almindelighed Jomfrutobak, der var maerket »Virginia*, men vist altid var groet ved Horsens.En lettere Tobak var >Blaamand«, uden Tvivl fra samme Voksested. Jomfrutobak var ogsaa god som Skraatobak. Under Rygningen stod et lille Kobberfyrfadmed Torvegloder paa Bordet, thi man havde dengangikke Svovlstikker endnu. Lidt tidligere brugtes Kridtpiber, men jeg har ikke set dem i Brug hos Benderher; enhver Gaardmand maatte have en lille Merskumspibe.Naar Besoget var til Ende, blev man fulgt ud til Gaardens Port og vserget mod Hunden, og laa Gaarden uden for Byen, strakte Falgeskabet sig, hvis det var ved Sornmertid, gerne til Markens Ende.
Der herskede i min Ungdom en stor SparsommelighedmedJern.
Overalt, hvor man kunde hjselpe sig
med Traenagler, brugte man saadanne. Man fortalte, at naar en dygtig Temrer skulde bygge et Hus, begyndtehanArbejdet med at lave alle de Traenagler, der skulde anvendes, og der maatte saa heller ikke vaere en eneste for meget eller for lidt, men hans Dygtighed skulde vise sig i, at de lige slog til. Man sparede paa Som og Spiger og brugte Egetraesnagler; selv Dorklinker har jeg set dannede af Trae, ikke at tale om Bismere og allehaande Redskaber, Grebe og Skovle. Hestene blev i det hojeste beslaaet paa Forfedderne,ogdet tjente vist til at styrke deres Hove, at de unge Heste slet ikke havde Sko. Kun Rejsevognen,derbrugtes til Kobstaden, havde Jernringe om Hjulene; Ploven var af Tree undtagen Langjern og Skser; Harven og Riverne var helt af Trse. Imellemdebageste Hjul paa Vognen hang Tjaerekanden, og paa en laengere Tur maatte Traeakslerne smores, for at Hjulene ikke skulde skrige alt for slemt. SeletejetvarStavseler med Sivpuder om Hestenes Halse, og der sparedes naturligvis paa Laeder overalt. I min Fodeegn saa jeg Seletoj til Stude, lavet helt af Halm; selv Hammelrebene var tykke Halmtov; men her i Gylling har jeg aldrig set saadant, og her avledes der ogsaa Hamp ved enhver Gaard, ligesom der ogsaa var Rebslager i Byen. En Husmand snoede Reb af SvinehaarogHestehaar, og dem var der den Fordel ved, at Koerne ikke aad dem, hvad mange Koer havde Lyst til ved Hampereb. De simpleste Koretejer saa man, naar der kom Pottemaend agende med sorte eller rode Kar, samt Koste af Lyng eller Revlingeris. Dog var det kun de mere velhavende, der kebte disse Koste; man bandt dem ellers selv af Bogekviste eller til Brug i Stalden af Torn; men til at feje i Praestegaarden brugtes dog inde i Stuerne kun Kobekoste. PottemandensKarkunde
densKarkundeman jo ikke undvsere til Mselkefade, Tallerkener, Kovse, ja selv til Flodepotter. Pottemandenhavdeogsaa Legetej af Ler, Lserker, Heste, Hunde; de sidste var ikke videre godt formede, og saa alle blot ud som firfoddede Dyr. Jeg undrede mig over, hvorfor Heste og Hunde var grant glasserede, da det gjorde dem end mere fremmede for ojet. Det kneb jo med at skaffe Pengene til de nodvendige Kar, og jeg har set min Moder tiltuske sig adskillige Potter for en Skaeppe iEbler, hvilket Pottemanden gik villigt ind paa, idet han kun betingede sig, at iEblerne skulde vaere »moske«, hvormed han vist mente syrlige og saftige. Pottemanden kom jo fra Egne, hvor der ikke groede iEbler. Fra de samme Egne kom for Resten ogsaa Msend korende med rogede Aal, men disse saa ikke appetitlige ud. Derimod kom der fra Fyn Maend med store Lses Humle, hvorvel de fleste Bonder her selv avlede deres Humle. Man sagde, at Humlemandenanbefaledesine Varer med disse Ord: »Min Kone har brygget paa dem tre Gange, og de er endda lige gode«. Han gjorde alligevel ikke megen Handel her i Gylling. De senere Tiders Drivegaes saa man i min Ungdom ikke meget til. Folk her lagde selv Gaes til i stort Tal.
En Gang om Aaret kom her en Kobbersmed eller Kedelforer fra Horsens med Vognen fuld af alle Slags Kobber- og Messingkar. Han selv havde gront Haar, som man mente farvet saaledes af Kobberdampe;altid sad der paa Vognen en stor, gul Hund med et Messinghalsbaand. Han gjorde vist god Handel;thi der var intet, en Husmoder satte mere Pris paa end at have sit Kokken prydet med blankt Kobber - og Messingtoj. Alle skulde jo have en Kobber- Gruekedel og en Kobber-Kaffekedel; men Vaskekedlen
maatte ogsaa heist vaere af Kobber, ligesorn Rivejernet, Paeglemaalet, Varmebaekkenet, Fyrfadet og Temaskinen. Forskellige Kasseroller og Messingkedler, heist tre af forskellig Storrelse, Lysestager, Strygejern pyntede jo alle msegtigt op i Kandersekken og paa Hylderne. Messingkedlerne var til Ostelavning, Polsekogning og meget andet, og endelig til Farvning. Kobbersmeden tog alle gamle Sager i Bytte mod ny, blot de var smedede og ikke stobte, thi man havde ogsaa Kobber - og Messingtoj, der var stobt. Der gik mangen Skilling i den Kobbersmed, for han drog af.
Var der noget, som en dygtig Kone skulde forstaa sig paa og da ogsaa elskede at befatte sig med, saa var det Farvning, og de, der havde gode Opskrifter til Farvning, sad inde med noget vserdifuldt. Den simpleste Farve, som selv Husmandskoner alle anvendte, erholdtes i den saakaldte »L,odgryde«. Denne Gryde modtog forst en Vsedske, der fremkom ved Tilskud fra venligsindede Naboer, og naar den var i tilstrsekkeligGseringog stank meget ilde, fik den tilsat et blaat Farvestof, hvorefter Uldgarnet, Roden,1) nedssenkedesderi.Naar det var tilstrsekkelig farvet, maatte det udskylles mangfoldige Gange, indtil den hseslige Lugt nogenlunde forsvandt; men at det taalte alle disse Udskylninger, som vist foretoges i Ugevis, vidnede da om, at Farven var aegte. Det var fornemmelig Strempegarn, der farvedes paa denne primitive Maade, men jeg tror dog, at det kun var Husmandsfolk, der anvendte denne Farvemaade, dog saaledes, at en Gaardmandskonenokmod et lille Vederlag kunde faa den
1) Feilberg: Ordbog over jydskeAlmuesmaal: Roden = Hele den samlede Harmaengde, som »rades« o: lsegges i Vand for at raadne». — Efler Otto Mailer lader det til, at Ordet i Hads Herred ogsaa har vaeret brugt om Uldgarnet, der ssenkes i «Lodgryden«.
fattige Kone til at farve noget Garn for sig. Men ellers farvedes der rued alle mulige fine Farver; Messingkedlenkomover Ilden, og efter Maal og Vsegt blandedessaade forskellige Farvestoffer. Der var Hojrodt, Kirsbaerredt, Mellembrunt og Kaffebrunt, Gult og Saksgront,Mellemblaatog Morkeblaat, Violet og Sort; og altid betragtedes det med lige Forundring, naar det lykkedes, at Farven blev vellykket. Det var vsesentlig Uldgarn, der farvedes, til Dynevaar og »StribetoJ« c: Hvergarn; og det prsegtigt farvede Garn, der naturligvisaltidskulde vsere »segte«, sendtes saa til de hjemligeVsevere,hvor Husmoderen selv maatte vsere til Stede ved Trsendingen og gore Vseveren klog paa, hvordan Farvemonstret skulde vsere. Det var en Lystturforhele Familien, naar de mange Net med Garnnogleriskulde hen til Vseveren. Naar Farvningen var til Side, var der jo i Kedlen endnu en stserkt farvet Vseske; og nu kom der en ren Farvedjsevel over alle; Kedlen holdtes over Ilden, og alt muligt blev puttet i den for at »farves op«, Silkebaand og alt andet afjasketStads.Udbyttet af denne Opfarvning var naturligvissomoftest temmelig mislykket, idet alt viste sig med et blakket, skident Tillob til det, man havde ventet, og det opfarvede var mere übrugeligt end for. Engang husker jeg, at der var kommet en Farve i Moden, som de kaldte: Persiko, der var staerk violet, og som bed paa alt. Alt tsenkeligt blev farvet Persiko, da Farven var billig og vist ogsaa segte, og snart saa man ikke andet end persikofarvede Ben, saa jeg nok tror, at denne Farve gav Lodgryden Dodsstodet. Siden hen er hele denne Farvesport hort op, som da ogsaa Hjemmespinding og Hjemmevsevning, Men der er gaaet med det samme noget spsendende og fortryllende ud af Kvindernes Liv; thi det vanned fantasifulde Forhaabninger,desaa
haabninger,desaaned i Farvekedlen; de provede sig frem og gjorde selv Forsog, og der var her endnu noget, der mindede om Fortidens alkymistiske Forsog og Leden efter de vises Sten. Den var rig, der sad inde med gode Farverecepter; men der herte lang Erfaringtilher at naa det fuldkomne.
Der var jo visse Mserketider i Aaret. Der var Fastelavnsmandag, da Katten skulde slaas af Tonden. Karlene red til det, udpyntede i Lighed med Militaer, Drengene gik paa Foden. Og Karle og Drenge skiftedes gerne til det de forskellige Aar. Drengenes Udpyntning var mere fantastisk, uden Forbillede, med brogede Baand og heist et Spejl foran paa Hatten. Jeg tror ikke, at der i min Tid nogen Sinde har vajret en Kat i Tonden; egentlig skulde det nok vsere en Lsekat, men i Mangel deraf kunde en almindelig Kat ogsaa bruges. Mens jeg kan huske, var der en Flaske Brsendevin eller Mjod i Tonden, og denne Flaske plumpede ned, hsengende i en Strikke, naar Tonden skiltes ad. Naar Tenden var slaaet itu, drog saa Deltagerne rundt i Sognet og viste sig i alle Gaarde i deres Stads og samlede Penge ind til det Gilde, som de holdt om Aftenen. Skikken har holdt sig til den seneste Tid og er blevet til en hel Brandskatning; sidste Gang, Karlene red rundt, forekommer det mig, at de indsamlede henimod 500 Kr., men det blev da ogsaa tilkendegivet dem, at man ikke onskede det gentaget for det ferste. Drengene nojes med en mindre Udskrivning, har i Almindelighed heller ikke Musik med sig, men synger et Vers, naar de har faaet deres Honorar:
Vi takke de gamle og unge,
Vi takke de store og smaa,
For Gaven, I gav vores Konge,
Dog nu Farvel vi byde raaa.
Hvor saavel de ridende som gaaende ankommer hen ved Aftenstid efter en hel Dags Omfarten, ser de alt andet end muntre, men meget medtagne ud, og Gildet, der forestaar, bringer dem sagtens endnu lavere ned. Men der er sfadigt ny, der vil fortssetle nseste Aar.
Den 30. April »Ulbjerg« (Voldborg) Aften braendes der Blus. Da der her i Sognet ikke er videre Hoje, maa de afbrasndes paa flad Mark. I min Ungdom var det tomte Tjseretonder, der afbrsendtes, og de blussede jo godt og lsenge; men da der nu ikke kebes Tjaere mere til Vognsmorelse, har man jo heller ingen Tjaeretonder, men maa nojes med Halmknipper, naar der da ikke er Udsigt til Fodermangel, og deter jo en Aarstid, da det af og til kan vaere sparsomt med Foderet. Den hele natlige Kommers forer jo adskilligt med sig, der ikke er af det gode; men det hele dreves vist med mere Iver forhen end nu.
Hasletten paa Kalsema er ogsaa en Slags Forlystelse. Graesset der er meget kort og sparsomt og kan kun slaas, naar deter vaadt eller dugget. Derfor drages der ud dertil allerede Kl. 2 om Morgenen, og der skal det saa vise sig, hvor bredt et Skaar en Karl kan tage, og hvor dygtig han er til at stryge sin Le. Baade naar Grsesset slaas, og naar Heet rives, vendes, stakkes og hjemkores, maa Folkene have Proviant med derud, og der kommer jo noget lyst Sommerliv frem derved. Her i Sognet er dette den eneste Levning af det muntreLiv, der vist alle andre Steder, hvor de har store Enge, er knyttet til Hoslaetten, der jo overalt indtrseffer
i den smukkeste Sommertid. Agerhaet findes jo nemlig lige ved Gaardene. Det korte Graes fra Kalsema er vanskeligt at lsesse, og naar de kommer hjem med rMsessene, er disse derfor gerne omsatte med paabundneGrene.
Naar det sidste Korn var hostet, var det Skik, at Hostfolkene kom hjem til Gaarden og stillede sig op for Stuevinduerne og »strog for Kaalen*, det vil sige: hvaessede Leen for at meje Gronkaalen, hvis Konen ikke havde noget at kobe sin Kaal fri med. I Almindelighed blev den indlost med en Dram eller med Kaffe. Mikkelsdag var Hostgildedag, som her i Sognet vist altid kun fejredes med Suppegilde om Aftenen. Kun paa Herregaardene var Hostgildet forbundet med Dans, hvortil der jo heller ikke var Deltagere nok i en Bondegaard. Derimod var Hestmanden, den faste Husmand, og Hostnioen (ssedvanligt en seldre Kone) begge med deres Bern med til SuppegHdet, ligesom de samme ogsaa var faste Gaester i Gaarden Jule- og Nytaarsaften. Dette er jo ved at gaa af Brug, da alle faste Arbejdsforhold loses; men i min Ungdom var det en lige saa smuk som fast Skik. Mortensaften bliver ikke fejret her i Sognet, og man har ikke her kendt noget til Mortensgaas, selv om de i alle Gaarde tillagde Gses.
II. Kirken.
Sognets eneste storre Fortidsminde af Betydning er den gamle Kvaderstenskirke, der vel som de fleste andre jydske Landsbykirker er bygget i Tiden 1150 til 1200; da havde Kirkerne faaet Hold paa Tienden, som gav Midler til at bygge for, og da var den store
Stab af Stenhoggere blevet ledig, der i del nsermest foregaaendeTidsrum havde vseret sysselsat og var blevet uddannet ved Opforelsen af de store Domkirker i Ribe og Viborg. Som de andre rent romanske Landsbykirkerfra dette Tidsrum har den vseret uden Taarn og med fladt Bjselkeloft baade i Skib og Kor. Mens Jens Iversen Lange var Biskop i-Aarhus (1449—1482), maa Kirken have tilhart Bispestolen der, og deter under ham, Koret er blevet overhvselvet, thi paa Hvselvingerneher afdaekkedes for et Par Menneskealdre siden hans adelige Vaaben, de tre Roser. Samtidig eller kort efter er der sat to Stottepiller til hver af Kirkens Gavle, fordi disse havde begyndt at haelde udefter. Noget senere er saa det nuvserende Teglstenstaarntilfejet ved Vestgavlen; man kan tydelig se paa dets Murvserk, hvor Pillerne ender baade i Hojden og i Bredden. Taarnet har paa Vestsiden en stor Bueaabning,saaledes som den i Hads Herred ogsaa findes paa Torrild Kirkes Taarn, ligesom man ser den ved flere Kirker paa Dyrsland (Kolind, Draaby) og paa Mols (Egens). Saadanne Bueaabninger er vel anbragi dels for at spare Murvaerk, dels for at skaffe Lys ind gennem Vestgavlen. Taarnet har kamtakkede Gavle, der vender i Nord og Syd; deter temmelig smalt og uanseligt i Forhold til den ovrige Bygning.
Kirkens storste ydre Pryd er det sentgotiske Vaabenhus,der kan aritages at va?re opfort i Katolicismensallersidste Tid (1520—30); det har takket Gavl med meget smukke Blindinger. Baade Skibets og KoretsTag er mod ost ligeledes afsluttede med Kamgavle.Skibets Syddor daekkes af Vaabenhuset, Nordderener tillukke;t i sen Tid med smaa Mursten og et lille Trsevindue fra det 18. Aarhundrede. For 80 Aar siden sad der i Skibets Nordmur to smaa rundbuedeVinduer
buedeVinduerog i Korets Nordmur eet saadant, svarendetil det ganske lille Vindue, der endnu findes mellem Stottepillerne i Korets ostgavl. Derimod var de oprindelige Vinduer paa Kirkens Sydside allerede dengang aflost af spidsbuede Blyvinduer som det, der endnu sidder i Skibets Vestgavl, inden for Taarnbuen. De fire tilhugne Stenbuer, der har dsekket de to oprindeligeVinduer i Skibets Sydvseg, findes endnu; de to er indmurede i Vaabenhusets Sidevsegge, de andre to indsatte i det Stendige, der hegner Kirkegaarden mod Vest. Denne Forandring med Sydvinduerne maa saaledes have fundet Sted, for Vaabenhuset byggedes, altsaa inden Reformationen. Det var i Katolicismens sidste Tid ikke sjseldent, at man paa denne Maade Sogte at skaffe mere Lys ind i Kirkerummene af Hensyntil de store, pragtfulde, forgyldte Flojaltre, som da var almindelige.
Af Inventar fra Middelalderen er der intet andet tilbageend Kirkeklokken, om hvilken der henvises til den nsestfolgende Afhandling i dette Haefte af Tidsskriftet,endvidere den romanske Granitdobefont, der nu er opstillet midt under Korbuen, og et Krucifiks, som oprindelig har hsengt under denne, men nu har sin Plads paa Skibets Nordvseg. Det blev restaureret for nogle Aar siden ved Nationalmuseets Foranstaltningaf Maleren Poul Jensen. 1907 afdsekkedes der paa Skibets Vaegge nogle Kalkmalerier; men den stedligeHaandvserker var gaaet saa ukyndigt til Vserks derved, at Billederne maatte betragtes som odelagte og derfor blev overkalket paa ny. Paa Sydsiden af Korbuen fremdroges en staaende Mosesfigur med LovensTavler; Sprogformen i de 10 Bud var fra Reformationstiden;den tilsvarende Figur paa Nordsiden var ukendelig. Paa Skibets Nordvaeg afda3kkedes Billederaf
derafden hellige Kristoffer med Kristusbarnet og af St. Katharina rned hendes Kendetegn: Svserdet og Hjulet.De sidstnarvnte to Billeder skennedes at vaere de seldste, fra omtr. Aar 1400, medens Malerierne paa begge Sider af Korbuen maatte henfores til c. 1550. Deres Alder fremgik af to Vaabenskjolde: Ravensbergernesog Barnekowernes, som man samtidig afdsekkedeover Korbuen. Jorgen Barnekow, gift med Anna Ravensberg, var Lensmand paa Aakaer 1553—59. Malerierne hidrorte altsaa fra denne Tid.
Hvad der i ovrigt findes i Kirken fra seldre Tid, stammer for storste Delen fra det 17. Aarhundrede. 1627 lod den davserende Sognepraest opssette et Pulpitur i Skibets Vestende. En Indskrift paa det lyder saaledes:
»Anno 1627 hafver hederlig Mand Her Bertel Jahansen, Prest til Gylling Kierk, ladet opsette dette Arbeid paa Kierkens Bekostning. Gud til Lof oc Menigheden til Gafn.«
Kirken har en anselig og smuk Altertavle, et Arbejde af BilledsksE^reren Peder Jensen Kolding, der i hvert Fald en Aarraekke har haft sit Vajrksted i Horsens og har udfoldet en rig Virksomhed i Hads Herred i den sidste Del af Christian 4.s Regeringstid. Han er saaledes Mester ogsaa for Altertavlerne i Falling, Gosmer, Odder og Saksild Kirker, for Prsedikestolene i Hailing og Nolev Kirker, for Himmelen over Pra3dikestolen i Falling Kirke. Det smukke Epitafium over Provsten Hans Rasmussen Skjold og Hustru sidstnaevnte Kirke er et Vserk af en af Peder Jensens Elever.1)
2) Om Peder Jensen Holding, se Chr. Axel Jensen: Danmarks Snedkere og Billedsnidere.
Gylling Kirkes Altertavle er opsat 1638, hvad der
fremgaar af folgende Indskrift paa dens Fodstykke:
Anno Christi 1638 lod Hans Sorensen Smed oc Kiercke Werge dene Altertafvel giore oc stafiere paa Kierckens Bekostning. Gud til iEre oc Kiercken til Beprydelse.
Hans Sorensens Navn findes i Aakaer Lens Regnskaberfra omkring 1640; han havde da den fjerde Gaard i Byen. I Pontoppidans Danske Atlas fortselles, at han ved Landemodets Dom fik en Bade paa 600 Rigsdaler for at have ladet sit Navn udsksere paa Altertavlen og tillige fik Paalseg om at fjerne det igen. Dette er dog ikke sket, og hele Fortaellingen er lidet trolig. Der kendes ikke noget Lovbud, hvorefter Hans Sorensen i dette Tilfselde kunde vsere domt. Hojst kunde der vsere Tale om en eller anden Synodalbeslutningfor Aarhus Stift, men der vides heller ikke noget om en saadan. Hans Sorensen dode ifolge Indskriften paa hans Gravsten i Kirken 1642. Denne Sten, der nu er opstillet paa Skibets Vestvseg, er meget slidt, men viser dog endnu Billederne af ham, hans Hustru og deres tretten Born. Mellem hans egen og Hustruens Figurer ses en Hammer og en Tang overkors.Han har sagtens vseret baade en velhavende og en anset Bonde, og deter sandsynligt, at han har boet i den saakaldte »Smedegaard« (Matr. Nr. 27), der nu er udflyttet. I dens gamle Stuer var der anseligt, udskaaret Panelvaerk, og hos den Slsegt, »Smedegaardsfolkene«,som havde hjemme i den, fandtes der lige til det 18. Aarhundredes Slutning kunstneriske Anlseg i forskellig Retning (Malning, Skonskrift, Musik). I Hans Sorensens Tid fik Kirken vistnok ogsaa ny Stolestader;i hvert Fald findes paa Doren til den gamle
Prsestestol Aarstallet 1631. En Prsedikestol skal vsere opsat 1645; den blev aflest af en riy 1814, men et af dens udskaarne Felter er for nogle Aar siden fundet i en Gaard i Sognet og nu ophaengt i Koret.
Omtrent samtidig med, at Altertavlen blev opsat, fik Kirken et nyt Daabsfad, givet 1637 af Claus Gagge og hans Hustru Margrethe Mormand, hvis Initialer og Vaaben er graverede paa Fadet. Hvad Forbindelse dette adelige iEgtepar har haft med Kirken og med Egnen i det hele, har ikke kunnet oplyses. Claus Gagge var en skaansk Adelsmand, hvis Virksomhed i Statens Tjeneste isser synes at vsere faldet i Landskaberne ost for Sundet. Der kan fremssettes den Formodning, at han en Tid har vseret forlenet med Kirke- og Kongetienden fra Gylling Sogn og derved har felt sig tilskyndet til at betgenke Kirken med en Mindegave.
Fra Frederik 3.s Tid stammer de to Alterstager af Messing, som basrer Indskriften: Met. hans. d. forerit. Gylling Kirke. dise. Lysestaer. paa hindes. egen. bekostning.1655. Denne Mette Hansdatter var sikkert Datter af Hans Sorensen Smed. Hun var gift med Soren Sorensen Snedker, der i en udateret Jordebog for Aakser Len fra c. 1650 naevnes som Beboer af den Gaard, Hans Sorensen for havde haft. Hun havde ogsaa givet Kirken to Altertsepper, »det ene af redt Klsede, som bruges hver Prsedikedag, det andet bruges paa Hajtiderne og er af rodt, blommet Flojl, prydet med Guldgaloner med Frynser ovenom af sort og rod Silke stafferet.«!) Der har aabenbart vseret Velstand i det Hjem, hvor disse Gaver kom fra, men det var ogsaa for Svenskekrigen. — I Sommeren 1659 blev
1) Prsesteberetning 16817. Landsarkivet, Viborg.
Sognet hjemsegt af Polakkerne, som huserede her vserre end noget andet Sted paa Egnen. Fra Kirken rovede de Kalk og Disk. Disse blev i 1673 erstattet med ny, der var en Gave fra Maren Mikkelsdatter Storm, Enke efter Rasmus Juel i Soby; den Indskrift paa Kalken, der berettede herom, findes nu ikke mere, idet Kalkeni nyere Tid er blevet omstobt. fik sin Grav under Kirkens Gulv; den Ligsten, som forhendsekkede den, emu opstillet ved Siden af Hans Serensen Smeds paa Kirkens Vestvseg. Den viser Figurerneaf dem begge med 10 Bern.
Rasmus Juel og Maren Storm tilhorte to ansete Bondeslsegter, der havde hjemme i Seby og Hailing. I Hads Herreds Tingbog for 11. Maj 1657 nsevnes Rasmus Thogersen Juel, der da havde Kronens Gaard Porsborg i Gosmer Sogn — en Gaard, som Joachim Gersdorf nogle Aar senere fik med andet Gods i Hads Herred ved sit store Mageskifte med Kronen, og hvis Jorder han lagde ind under den ny Hovedgaard, han selv oprettede: Gersdorfslund. Deter dog nseppe denne Rasmus Juel, der var Maren Storms Mand, da han jo nok er blevet begravet i eller ved Gosmer Kirke. Men i samme Tingbog nsevnes i de samme Aar Rasmus Pedersen Juel af Soby, af hvilken By fire Gaarde herte til Gylling Sogn; han er nok den rette. I Pon: toppidans Danske Atlas fortselles, at en Son af denne Rasmus Juel, Peder Juel, blev Borgmester i Kebenhavn.
Fra en noget senere Tid er Kirkens smukke Messehagel, mserket med Aarstallet 1726, og hvis Broderi er et sjseldent fint Arbejde, samt Alterskranken, der bserer folgende Indskrift:
Du gammel og ung,
du svag og tung,
som dig herned vil sa>tte!
Jeg raader dig:
Eled godt for mig,
som dette lod oprette!
Desuden findes paa Skranken nogle ikke helt tydelige
Initialer og Aarstallet 1735.
— Herefter synes Kirken at have staaet i det vsesentlige uforandret baade udvendigt og indvendigt i 100 Aar. Kun blev Rensessanceprsedikestolen i 1814 ombyttet med en ny, der var et Monstrum af Grimhed. Den var skaenket af Arvingerne efter Englsenderen John Smith, Ejer af Gyllingmes, som var dod Aaret i Forvejen. Fra det 18. Aarhundrede er to Ligsten, som i vore Dage fra Kirkegaarden er flyttet ind i Koret og rejst op mod dettes Vseg. Den ene er lagt over Sognepraest Dines Guldberg, Prsest i Gylling 1726 til 1758, den anden over hans Eftermand Peder Vitussen Berings Moder Elisabeth Lassen (1707—86), Enke efter Sogneprsest Vitus Bering af Rind.
— Otto Mellers egne Optegnelser om Kirkens Historie
i hans Tid lyder med enkelte Udeladelser saaledes:
Deter vist noget enestaaende, hvad der siden 1830
er gjort for at odelaegge Kirken.
Den forste »Forbedring« af Kirken, som jeg har vseret Vidne til, foregik i 1840—50. Det Billede, der sad i det overste Felt af Altertavlen, havde Provst Weisner1) forlangt skulde renses og restaureres, da der vist var noget afskallet paa det. Det blev naturligvis betroet
1) N. C. Weisner (1805-1858) 1839-58 Sogneprsesl til Gosmer og Hailing, Provst i Hads og Ning H erred er.
til en Maler, Hans Nielsen, her i Byen. Jeg var som Dreng til Stede, da Maleren ved Provstens nseste Syn indfandt sig og erklserede, at det gamle Billede lod der sig intet gore ved; det var skallet helt af under Rensningen. Derimod oprullede han for Provsten et helt nyt Kunstvserk af ham selv, som kunde passe i Ram men. Det var malet efter et Nyrnbergerbillede til 4 Skilling, og han forlangte kun 10 eller 20 Rdl. for sit Maleri. Jeg horte Provsten sige, at han ikke var i Stand til at bedomme dets Kunstvserd, men »til den opgivne Pris ansaa han det for godt nok«. Det blev saa sat ind paa Altertavlen og sidder der endnu til Kirkens Prydelse.
Efter Weisner kom Mygindl) som Provst, og da han havde vseret det i faa Aar, kom Synsloven af 1861. Nu skulde alle Kirkerne »forskonnes«, og Mygindtogfat med god Villie, stettet af Kirkevsergerne R. J. Wissing og senere Kammerraad Mortensen. En Forbedring blev der gjort, som dog ikke maa glemmes;dengamle Dobefont laa i to Stykker nede underPulpituretog var kasseret. Daab blev udfert i et simpelt Fajance Vandfad paa et Vadskebord, som Degnen ved enhver Daabshandling kom baerende med oppe fra sin Stol og stillede i Korderen. Nu blev den gamle Dobefont stillet op i Koret og et gammelt lappetMessingdobefadskaffet tilveje. Men ellers var den allerforste Forbedring, som Mygind mente der tiltraengtes,denat faa Kirken gjort lysere. Til den Ende paabod han de 4 rundbuede Vinduer i Koret og paa Nordsiden af Skibet brudt ud og erstattet med sterre Jernvinduer. De tilhuggede Sten, der indfattede disse Vinduer, hvoriblandt var 8 Vinduesbuer, blev brudt
1) H. T. Mygind (1805—1887), fulgte ogsaa Provst Weisner som Sogneprsest i Gosmer—Hailing.
ud, og alle disse tilhugne Sten blev solgt ved Auktion til Kostalde og Vejfyld. I Stedet for blev de 4 Staldvinduerindsati Murstensindfatning, som de nu sidder.Deto storre spidsbuede Blyviriduer fra seldre Tid i Skibets Sydside blev naturligvis ombyttet med Staldvinduersomde andre ny. Hvad Skade her er gjort, bliver naturligvis aldrig gjort godt igen; Kirkemuren kan formodentlig ikke taale en saadan Omgang en Gang til. I Kirkens Skib fandtes Bjselkeloft med store, firkantede Bjselker; men disse sanit Loftet var overkalkede.Nuerklserede Mygind, at efter Loven skulde Loft og Bjselker afskrabes og males. Kirkevsergen mente, at dette vilde blive ugerligt, men tilbod at lade det hele underslaa med gennemskaarne Brsedder og ensmale; og da dette tilfredsstillede Provsten, fik Loftet det sergelige, flade Udseende, som det endnu har. Videre kasserede Provsten, uvist hvorfor, den i Koret staaende Skriftestol, der erstattedes af en Lsenestolmedet lille Bord sammesteds. Den kasserede Skriftestol stod i en Del Aar som Lysthus i KammerraadensHave.Hvad Degnestolen, der samtidig beordredesudaf Koret, blev anvendt til, erindrer jeg ikke. Den var prydet af en Msengde Navnetraek og Aarstal, som Degnene havde forkortet Tiden med at indsksere; de kunde dog maaske have afgivet Vidnesbyrdomdens og Skriftestoiens Alder. Dernaest fandt Provsten det fornodent, at alle Stolestaderne i Kirken skulde forsynes med Rygstod, Fodskamler o. s. v. Nu var der paa Fodstykket af Stolene ud mod Kirkens Midtgang et udskaaret Stykke, hvori det foroven endte. Paa Msendenes Side var det en Trekant, paa KvindernesenHalvrunding, og paa begge disse opstaaende Stykker var der en ganske pyntelig Udsksering. Kammerraaden,dervar Kirkevserge, fandt, at det vanskeliggjordeUdsigtenfra
liggjordeUdsigtenfraStolene for smaa Folk, der sad ned; og da nu Stolene alligevel skulde under Behandling,lodhan alle disse opstaaende, udskaarne Stykkersaveaf, og Provsten havde naturligvis intet at bemaerke dertil.
Stottepillerne ved Kirkens ostre Ende var for ovenpaabelagte med Tagsten; da disse trsengte til Fornyelse,tog Kammerraaden dem uden videre bort og glattede Pillernes Overflade med Cement. De murede Takker paa Korets Gavle havde han ogsaa taget ned og vilde have det hele glattet med Cement. Da min Moder horte, hvor elendig jeg var derover, bad hun Kammerraadinden om at formaa Manden til at bringe dette i den forrige Stand igen, og han lod sig ogsaa bevsege dertil. Der var en srauk 200 Aar gammel Kalk og Disk i Kirken; men Kalken bestod af to Stykker, og deres Sammenfojning var der nogen Mangel ved. Provsten forlangte det saa efterset af en Guldsmed, og Kammerraaden lod straks det hele smede om; den gamle Indskrift forsvandt, den hele Form jsevnedes ud, alt uden Indsigelse fra Provstens Side, som jo ogsaa vilde vaere kommet bag efter, og saaledes findes det nu i al sin Uskonhed. Alt dette blev bedrevet, mens jeg var Kapellan; det var ligegyldigt, om jeg misbilligede det, thi min Faders Loyalitet forbod ham at tillade mig at klage over Provstens og KammerraadensAdfaerd. Her i Gylling har Synsloven gjort uoprettelig Skade, og hvordan skulde den kunne andet,naar en Mand som Mygind skulde handle efter den? Ogsaa siden jeg er blevet Sogneprsest, harder vseret tilstrsebt Forbedringer og Forskonnelser. Man bar ©nsket Kirkedoren gjort bredere, onsket den gamle tohundredaarige Messehagel kasseret; og jeg har sat mig imod det. Provstesynet har talt om ny Stolestader,
ogsaa om en ny Praedikestol; jeg bar bestandig bedt om at blive fri for disse og tiltaenkte »Forbedringer«; thi skal det gaa som forhen, bliver det ny endnu ringere end det garale daarlige og grimme, som vi har. Jeg gruer ligefrem for, naar Synsmaendene, der nu er de egentlig raadende, begynder at bese vore gamle Sager. Men deter jo ogsaa siargeligt, at saadanneTing er lagt i Synsmsends Hajnder; hvordan skulde de eller Provster forstaa sig derpaa, eller kan det forlanges af dem, at de skal indse, at de ikke forstaar sig paa det? Imidlertid er Landets seldste og mserkeligste Bygningsmindesmserker ganske overgivet i deres Hsender, og der gores Aar for Aar det, som aldrig mere kan oprettes.
Endnu i Otto Mailers Tid foregik der en afgjort Vending til det bedre med Hensyn til Udstyrelsen af Kirken, hvis Mishandling han gennem saa mange Aar havde vaeret et magteslost Vidne til. Den smukke Rensessancealtertavle blev i 1911 istandsat af Rahbek ved Nationalrauseets Foranstaltning.To Lag Overmaling fjernedes; de garale Farver laa tydeligt derurtder, og det var derfor let.at opfriske dem. Samme Aar fik Kirken en ny Prsedikestol, udskaaret af Billedhugger Rasmus Andersen og sksenket til Otto Mailer af Menigheden. Senere har den nuvaerende Sogneprsest Ravn Jensen med stor Energi og Kserlighed til Opgaven gennemfarten nsesten fuldstsendig Restaurering af Kirkens Indre. Som Hovedled i dette fortjenstfulde Arbejde kan nsevnes: Bertel Johansens 300 Aar gamle Pulpitur, der var blevet meget brastfaeldigt, emu smukt istandsat, og det Orgel, som Kirken hidtil havde maattet savne, har faaet Plads her. De stygge Forskalningsbrsedder, som daekkede det gamle Bjaslkeloft, er fjernet, og de gamle, sva^re, men noget angrebneBjselker beklsedtes, dekoreredes og forsynedes med Knsegte. Endvidere istandsattes de gamle Stolestader. Gavleneog Dorene, som var uden kunstnerisk Vajrdi, efter at de udskaarne Topstykker var taget bort, blev fjernet og anvendttil et Panel langs Kirkens Ydervsegge, og ny Stolegavleuden
gavleudenDere, men i Stil med Kirkens ovrige Udsmykning,opsattes. Det gamle Gulv under Stolestaderne, Mursten nedlagte i Last Sand, aflestes af et Traegulv med Ventilation og Cementunderlag, Opgangen til Koret forsynedes med et smukt Trin af Granit. Det gamle, ujsevne Flisegulv foran Korskranken aflestes af bornholmske Klinker. — Endelig kan naevnes, at der under Loftet er ophsengt tre smukke Bronzelysekroner, ligesom der til Alteret er sksenket en syvarmetBronzestage.
Alle disse Arbejder har medfert store Udgifter; alene Orgelets AnskafFelse og Pulpiturets Istandssettelse kostede c. 4000 Kr., der tilvejebragtes ved Indsamling i Menigheden. Hovedrestaureringen 1923, som lededes af Arkitekt Kiihnel, kostede henved 11,000 Kr., hvilket Belab ligeledes kom ind ved Menighedens egne Bidrag. Den ene Lysekrone og den syvarmede Alterstage er skaenket af den nys afdode Ejer af Gyllingnses, Ritmester Castenskjold; ogsaa de to andre Kroner er Gaver af private. — Ved den smukke Offervillighed, der saaledes har vist sig hos Gylling Menighed over for dens gamle Kirke, er dennes forhen saa fattige, triste og skonhedsforladte Indre forvandlet til et festligt, harmonisk og stilfuldt Rum.
III. Fra Krigens Tid.
Med Aaret 1848 kom der mangfoldig Uro og Forstyrrelse i Prsestegaarden og hele Sognet. Min Fader var naturligvis staerkt optaget; han holdt Dannevirke«, da Urolighederne begyndte, blev min yngre Broder ofte sendt til Horsens paa den rode Hoppe for at hente Aviser, som vi ellers kun fik to Gange om Ugen. Jeg falte mig forurettet ved, at det altid var ham, der skulde af Sted, og fik da ogsaa Lov engang at ride derud. Men det blev atter og atter indskserpet mig, at jeg skulde lsese, og jeg fandt mig saa i det. Men Uroen naaede ogsaa til vor Afkrog.
En Dag var vor Huslserer1) gaaet til Horsens for at sporge nyt. Mens han var borte, kom der ridende Bud fra Tyrrestrup om de udbrudte Slaver, som allerede havde brsendt Vejle; alt Mandskab blev opbudt, hele Byen kom i Oprar. Der blev straks sendt en Rytter til Horsens efter Krudt og Raevehagl, og om Aftenen var Byen orngivet af Vagtposter. Min Fader troede ikke et Ord af det urimelige Rygte, men alle de andre var ellevilde. Sent om Aftenen kom Bloch hjem; han var om Formiddagen paa Vejen til Horsens stodt paa bevsebnede Skarer, der drog til denne By »for at tage mod de revolutionsere«. I Horsens havde han set Dragonregimentet fra Aarhus drage sydpaa, og Byen var saa faldet til Ro og havde med Jubel modtaget Borgervsebningen, der var kommet tilbage fra en Rekognoscering ned mod Vejle. Nu drog ogsaa Tropperne fra Aalborg og Randers mod Syd, og der blev herhjemme oprettet en ridende Forbindelse med Horsens til at hente »Efterretninger«. Der kom hver Dag en Vkreven Seddel fra Justitsraad Hoist8), som vi Drenge saa maatte slaa op paa Smedierne i Sognets Byer.
Der blev saa gjort Anstalter til en Landstorm, og jeg vanned til at affatte en Rulle over Mandskabet, som blev indovet uden for Prsestegaarden af forhenvserendeSoldater, der optraadte med alle Befalingsmandsuvanerog navnlig evede Folkene i at gaa og lobe. Jeg husker, at en af dem, jeg indforte paa Listen,indstsendig paalagde mig at give ham den Vedtegning:»Kan ikke gaa med Lsedertoj (Stovler)«, hvorvedhan haabede at blive fri for at kommanderes bort
1) P. O. Bloch (1810—91), senere Sogneprsest i Aal.
2) Prokurator i Horsens.
fra Byen. Smedene var fuldt optaget af at lave Spyd og Svaerd. En Smedesvend Jakob Hansen modte med et Spyd, han havde lavet til sig selv; det var dannet som et Kors med to Tvaerknive ud til Siderne. Der blev spurgt ham, hvad Meningen var dermed; han svarede muntert: »Nser a no haar faa't en i Maven aa en Tysker, og saa gi'r en et Par Snov (Omdrejninger),skuld a da tsenk, te a skuld kun ram en Aar'.« Hele denne Ekserceren og alle disse Vaaben forsvandt, da Tyskerne senere viste sig. Da man ventede deres Komine, steg samme Smedesvend op i Kirketaarnet for at se efter dem. Med et raabte han, at nu kunde han ikke se mere, »for nu stod Ma' Polds og bredte sig paa Vejen ovre i Lerdrup«. De Fjender, vi i det forste Krigsaar mserkede til, var de slesvigholstenske Hesteravere, der overfor hele Egnen, men dog ikke kom til Gylling By. Vore Heste var vist bragt ud til Skoven den Dag og skjult der.
I 1849 havde vi en Tid Indkvartering af Kurhessere,vist omtrent ved Pinse. De var fredelige nok og opforte sig i det hele saaledes, at Folk syntes ret godt om dem, men de gik paa Jagt efter og tog ogsaa andet med, naar Lejlighed var. Nogle af dem var hide hos en Gaardmand paa Gylling Mark for at forlange Mg. Mens Konen saa gik ud for at hente nogle til dem, tog en af dem et Lommeur, der hang paa Vseggen.Men Konen havde mserket sig deres Ansigter og isser ham, der havde skottet efter Uret. Hun bragte sin Klage til den overstkommanderende, der laa i Prsestegaarden; den tyske Forpagter her tjente som Tolk, og den Dag, Afdelingen stillede for at drage bort fra Byen, lod Officeren hende prove, om hun selv kunde udpege den skyldige. Hun gik da langs Rsekkerneog udpegede Tyven, som saa maatte aabne sit
Tornyster, hvor Uret ganske rigtig fandtes. Men i samme Time drag Afdelingen af Sled for at hsevne de danske Dragoners Overfald paa de hessiske Husareri Norre Snede, og om Tyven fik nogen Straf, vides ikke.1)
»Aanden fra 48« mserkedes i det hele ogsaa paa vor Egn; uden Tvivl havde Lsesningen af Ingemanns Romaner haft en ikke ringe Del i den folkelige Vaekkelse.Der var en loftet Stemning over Folket, og alle var rede til efter Evne at bringe Ofre for Fsedrelandet. Ved Soldaternes Hjemkomst blev der baade i 1849 og i 1850 gjort stort Sognegilde for dem med Taler og Sange. — I 1864 var de hjemvendte misfornejede med, at det samme ikke fandt Sted, som de havde liort om i deres Ungdom; de havde jo ogsaa lidt ondt nok og mente, at Gildet skulde vsere Vederlag derfor og ikke Glsedesfest over Sejr. I det hele var Stemningenunder vor sidste Krig slet. Da Forstserkningsmsendeneblev hjemsendt under Vaabenstilstanden, kom en Snes Stykker af dem en Aften sejlende i en Baad fra Fyn til Gyllingnses, og de ilk Nattely omkringi Prsestegaardens Huse. Naeste Dag skulde 30 Bondervogne fra Sognet mode til for Tyskernei Aarhus, og de hjemforlovede onskede nu at
1) Deter tvivlsomt, orn Otto Mailer har husket rig tig t med Hensyn til den fjendtlige Indkvarterings Borlmarch. Overfaldnt i Norre Snede foregik Natten mellem den 7. og 8. Juni 1849, men der laa vistnok endnu Tyskere i Gylling paa det Tidspunkt, da Ryes Korps fortes fra Helgenaes til Fyn og derfra til Fredericia for at deltage i Udfaldet den 6. Juli. Sotransporten fra Helgenses til Bogense fandt Sted den 30. Juni, og Udg. liar i sin Ungdom hort berette, at de tyske Strandvagter ved Gylling saa den lange Bsekke Fartojer, der styrede sydpaa i Farvandet mellem Samsa og Hads Herreds Kyst. Tyskerne satte deres Landsmand, Forpagter Walther i Prajstegaarden, Pistolen for Brystet for at true ham til at sige, hvad det var for en Transport, men hau vidste naturligvis ingenting. — Er denne Beretning rigtig, saa er det forst Sejren ved Fredericia, der har befriet Gylling Sogn forFjenderne, men derefter kom de nok ogsaa af Sted i en Fart.
kore med disse Vogne nordpaa. En af Banderne, hvis Navn her skal forties, nsegtede imidlertid at tage nogen af dem med paa sin Vogn. Men det gik ham da hverken vserre eller bedre, end at da han modte i Aarhus, beordrede Tyskerne ham til straks at kore tilbage til Gyllingnses med nogle hjemsendte danske Soldater, der skulde over til Fyn, — og saa atter tilbagetil Aarhus. Her kom Tyskerne til at vsere den retfserdige Strafs Udovere.
Der var i 1864 kun faa her fra Egnen, som drog i Krigen med Haab og Frimodighed; alt herhjemme var Trostesleshed. Vor msegtige Sognefoged, den senere Kammerraad Mortensen, fraterniserede med den fjendtlige Indkvartering og talte gerne det Tysk, han havde lsert i Omgang med Herredets tyske Forpagterfamilier, med de preusiske Officerer. I Aalstrup i Nabosognet Falling blev der gjort mere end eet Bal for de tyske Soldater, hvor Byens Piger svang sig med dem i Dandsen og da heller ikke alle slap vel fra det.
Den forste Indkvartering, vi her havde i 1864, var Infanteri, hovedsageligt bestaaende af Polakker; her laa i Praestegaarden en Officer, der egentlig var Forstmand og vel altsaa egentlig horte til Landevsernet eller Reserven. Han selv var meget fredelig og fordrings-10s; en af hans Kammerater, en Lieutenant, kom Og pressede mig paa det staerkeste for, at jeg skulde spille L'hombre med dem, hvad dog ikke blev til noget. Saavidt jeg husker, holdt de noget Kommers ude hos Sognefogeden, der gjorde sig Flid for at more dem. En enkelt Nat laa der nogle osterrigere i Prsestegaarden, og jeg erindrer, at en Officer udtalte sig temmelig haanligt om Preusserne og deres »Ziindnadel«, hvad de to Aar efter kom til at faa bedre Forstand paa.
Under Vaabenhvilen havde vi et Kompagni af Augustagardenher i Indkvartering, og i Prsestegaarden laa der en Hauptmann v. Arnim1). Han fandt sig i at passe sig selv den halve Snes Dage, han var her; men den sidste Dag sendte han mig Bud, at hvis jeg ikke kom over og gjorde ham en Visit (han boede i Forpagterboligen), saa kom han til mig. Jeg foretrak at gaa over til ham for at skaane mine gamle Forseldrefor at drages med ham. Jeg gik altsaa over til ham og fandt i ham en alvorlig og dannet Mand. Han havde sin Kones Billede staaende paa Bordet ved Siden af en Bibel og udtalte, at vi som Kristne maatte kunne omgaas i Fred trods dette, at han horte til dem, der paaforte os Krig. Han mente, at denne Krig var retfserdig, da vi havde vanrogtet den tyske Del af Slesvig ved at sende dem danske Prsester, der talte Tysk, »ligesom jeg gjorde«, hvilket han sagde med et Smil. For Resten roste han Befolkningen i Danmark for dens Respekt for ovrighed, hvad han udledte af, at vi maatte have en god Lserebog i Religion.Ingen Steds blev de fremmede Tropper drillede eller forulempede af Befolkningen, saa at han og hans Folk levede lige saa trygt her som i eget Land, hvad der maatte hidrare fra den gode Skoleundervisning i Pligterne, hvorved jeg ikke kunde andet end tsenke paa Balles La^rebog Kap. 6. Vor fri Forfatning spaaede han os liden Glsede af og mente, at det var Kravet
1) Friedrich Wilhelm August v. Arnim (1827—1897) gjorde i 1848 Felttoget mod Danmark mod som Fanejunker i det preussiske Garderegiment • Kaiser Franz« og deltog i Slaget ved Slesvig. I 1864 tjente hansom Kaptajn i 4. Gardegrenaderregiment Konigin Augusta, vanned ved Belejringen af Dybbal og i Stormen den 18. April; derefter laa han for Fredericia til denne Fsestnings Remning den 29. April. 1867 gik han over i det preussiske Gensdarmeri, men deltog atter i Krigen mod Frankrig 1870—71. Han fik derpaa Majors Tit el. (I)isse Oplysninger liar det danske Gesandtskab i Berlin redebont skaffet Udgiveren.)
om fri Forfatning, der skaffede Adam og Eva ud af Paradiset. I alt detle var jeg jo kun lidet enig med ham, men havde ondt ved at hsevde min Mening i det tyske Sprog. Da jeg spurgte ham, om der i hans Kompagni var kristne Soldater, svarede han, at han vidste det ikke. Levekaarene var i Preussen saa trange for Almuen, at den kunde ikke have religios Interesse;der horte en vis Velstand til at kunne tsenke paa sin Sjaels Rogt. Saaledes havde han mange besynderligearistokratiske Meninger, men Sproget var til Hinder for, at jeg med nogen Vsegt kunde imodegaaham. Han saa ud som en fornem, fin, men tungsindigMand. Han holdt streng Disciplin blandt sine Folk, gik om Aftenen ud gennera Byen med en Stok og bankede dem, han traf paa, der ikke var i deres Kvarter eller kommen til Ro. Men om Dagen var han utrsettelig i at eksercere med sine Folk bag PrsestegaardensHave, hvor Piber og Trommer spillede »den tapre Landsoldat«. Han betalte ordentlig for sit Ophold,mens han var her.
Lidt senere laa de rade Husarer indkvarterede i Falling og orting, og deres udsendte Afdelinger gaestedeGylling og tumlede om i Byen, hvor det sagdes, at en af dem faldt af Hesten inde i en lille Gaard. Ritmesteren laa paa Aakser og var en grov Herre, der lod Fru Neergaard hente op til sig af 2 Husarer for at meddele hende sine Instrukser om sin Mad. Der sagdes for Resten, at han var saa luset, at Pigen maatte rede hans Seng med en Ildtang. I orting Prsestegaard var der en Lieutenant, Grev Wartensleben, der rejste derfra uden at ville betale for Opholdet. Prsestefruen havde for Resten stillet sit Bogskab med bl. a. Goethes og Schillers Vserker til Grevens Raadighedog fandt det saa meget utaknemligt, at han vilde
liste af uden af betale. Det var den samme, der havde fort Kommandoen over de Husareir, der skod Niels Kjeldsen syd for Vejle. En Dag var der en storre Afdelingaf disse rode Herrer, der mansvrerede her i Byen, fart af en ung Officer, der maaske var selve Hr. Fsendrik Liittichau. Han havde en blaa Uniform, mens ellers alle de menige var i rode Uniformer. Jeg stod i Haven og saa paa deni, men vidste den Gang ikke, at det var dem, der havde udfort Bedriften mod Niels Kjeldsen. En Husarunderofficer var paa en graa Hoppe, som det var aabenbart, at de havde rovet et eller andet Sted heroppe; den var tyk og fed og slet ikke af den Race, deres Heste horte til; de var Blodsheste,smalle og magre alle sammen. I Odder tog de en srauk, gul Hest fra Dyrlsege Morup; han havde kort i Forvejen kobt den ovre i Sverig.
Noget af det sidste, vi her i 1864 mserkede til Tyskerne,var, da en Nat en storre Afdeling, der kom korende her til Byen, jog os op af Sengene for at foretage en Afsogning bl. a. her af Prsestegaarden. De dundrede paa Indgangsdoren, og da jeg kom op og med et Lys i Haanden vilde aabne Doren for at here, hvad de vilde, blev der straks jaget en Bajonet ind ad Doren. En Officer med dragen Kaarde traadte ind, tog Lyset fra mig, lod to Soldater med opplantet Bajonet gaa foran og foretog saa en Visitation af alle Vserelserne Huset igennem lige ned til Kekkenet, vendte saa ora og lod alle Dore paa vid Gab, leverede mig ved Udgangen Lyset tilbage og sagde, idet han gjorde en Slags Hilsen: »Em Stuck Krieg.U Paa samme Maade blev flere Gaarde i Byen afsegte, indtil de i Morgenstunden drog af igen. I Gaarden paa den andenSide af Kirkegaarden maatte de lave Kaffe til dem. Der var der en gammel, grim Datter, som fortalte,at
talte,atde havde sagt >smukke Pige« til hende; »a svaart dem: smukke Dreng, saa soe de it det mier.« I Gaarden paa den anden Side Aaen, som dengang ejedes af R. J. Wissing, slog de Gangderen ind, da han ikke straks var villig til at lukke op for dem. Den hele Afsogning var vel enten blot en ovelse eller anstillet af Frygt for en Landgang af yore, som der jo engang skete ovre i Bjerre Herred.1)
1) Kaptajn Stockfleths Overfald paa de preussiske Gardehusarer ved Assendrup den 28. Marts 1864.