I. Indledning.

Vi havde hjemme en gamniel Have, skjent Kaalgaard var nok dens rette Navn; bag Digesaad og forblieste Stave den laa saa ydmygt til Pryd og Gavn, Jeg skjulte mig under dens Hyld med Svimlen, og vidste som Barn ej bedre Sted; thi blaa var Laagen, og blaa car Himlen, og blaa Lavendlen i Model's Bed. Jeppe Aak.jser. 1921.

Da man i Aaret 1241 i Viborg gav sig til at opbrsendede gamle Lovboger og fra Viborg Ting forkyndtevidt og bredt, at fra nu at' gjaldt kun Kong Valdemars Lov for det jydske Land, — da fik de danske Haver for forste Gang deres Beskyttelse i en Rigslov, — ja deter overhovedet foirste Gang i den historiske Tid, at Haver nsevnes i Dokumenter af den Art, som der her er Tale om. Det kan synes mserkeligt,at hverken sja^llandske Lov eller skaanske Lov har Beskyttelsesparagraffer for Haverne, og naar det er saaledes, at Jydske Lover den forste, der medtagernoget saadant., kunde det vsere fristende at forudssette,at Haverne i Jylland enten har vseret talrigere eller mere udsatte for Ufred end andre Steder. Det er dog efter naermere Undersegelse ikke muligt at fastholdedette som Aarsagen til det paagseldende Forhold,— thi hvad Freden angaar, kunde det vel komme

nogenlunde ud paa eet, og der foreligger ikke flere Oplysninger om jydske Haver, end der findes om skaanske eller sjsellandske. Ej heller dette, at Vor Frue Kloster i Aalborg har til Segl (allerede fra c. 1100) en Guds-Moder holdende et iEble i Haanden beviser, at der har vseret mere her end paa Sjselland, hvor samtidigt Abbed Wilhelm og andre gode Klostermsend virkede for Havebrugets Fremme.

Optagelsen af Have-Paragrafferne i Jydske Lov maa ganske sikkert opfattes som et Resultat af Paavirkninger ude fra, — enten fra Sydsjaelland eller fra endnu sydligere Egne: Udlandet. Thi vel var det Bisp Gunnar i Viborg, der skrev Jydske Lov sammen; men lige saa vist er det, at den er givet i Vordingborg, og at mange af dens Saetninger »er hentede fra den kanoniske Ret*.¹ Der maa da sikkert regnes med Paavirkninger fra de romerske Love, hvor ganske naturligt Haverne har maattet betyde mere end i det koldere Nordens Love, ligesom det lune Sydsjselland, hvor der fra Alders Tid har vseret j^ppige og udstrakte Frugthaver, maaske har gjort sin Indflydelse gseldende, da Loven fik sin endelige Skikkelse. Hvor meget der er Paavirkninger det ene eller det andet Sted fra, er ikke muligt at sige, — Faktum er det, at Jydske Lov baerer yEren af at vsere den forste danske Lov, der beskytter den hjemlige Syssel og den sserlige Kultur, som har hjemme bag Havernes Gserder, i Abildgaarde og Kaalgaarde.

Disse i Havebrugets Historie saa klassiske Ord, der findes i Kong Valdemars Jydske Lov, paabyder hver Mand at hegne sin Have og forbyder andre at bryde ind deri, og de fortseller os, at der allerede da har eksisteret baade Frugt- og Urtehaver, idet Bestemmelserne om disses Ret og Fred lyder²:

Abildgaard oc Kaalgaard oc TofTtegaard skal huer Mand sig selff heyne met sit egit Gierde, om hand vil hafFue dem i Fred oc verie dem for allehaande Slags Fse . . .

Bryder Mand anden Mands Abildgaard eller Kaalgaard,
oc stiel Eble eller Kaal, da maa hand ey Soge
dereffter met Ran . . .

Disse Bestemmelser var gseldende for danske Haver, lige indtil Jydske Lov aflestes af Danske Lov (1683); men de fik i Tidens Leb deres talrige Tilfojelser og Supplementer ved Kongernes Recesser og Forordninger, der bestemte, hvad der skulde vokse i Almuens Haver.

II. Optegnelser om Haver fra Tiden før Reformationen.

Hvorvel det maa antages, at de primitive Agerdyrkere ret tidligt har indtaget saadanne vilde Urter til Dyrkning, som man fandt det formaalstjenligt, og at derfor den primitive Dyrkning af Skovenes og Sletternes vilde Log, Syre og Kokleare maa antages at have vseret vort Folks forste Havedyrkning, er dog den virkelige Havedyrkningsmetode forst kommen til os ved de flittige Munke, som drog til vort Land med Frugter, Fro og Rodder fra Sydens rige Egne. Danmarks Havebrug hviler derfor foraemmelig paa Munkehavebruget, og om dette bserer ogsaa vor Egn sit sikre Vidnesbyrd, idet saavel Litteraturen som den Me Naturs Planteverden fortseller derom.

De fleste Haver har uden Tvivl vseret at finde i Viborg, hvor de talrige Klostre laa, og hvor Munkene havde det som en Gerning at udbrede Kendskabet til Have- og Markbrug, og hvor de selv maatte dyrke Urter til La^gedomsbrug. Det maa antages, at der til de fleste af Klostrene har hort Haver, og saadanne naevnes ogsaa flere Steder. Der var saaledes Haver

ved Dominikanerklosteret i Store Mikkelsgade, — baade Kokkenhave og Abildgaard; det samme var Tilfaeldei med Johannitterklosteret ved Nytorv og St. Johannes (eller Korsbrodre) Kloster i Set. Ibsgade, hvis Have strakte sig esten derfor og helt ned til Soen, ligesom der var Haver (med en Sundhedsbrand i den ene) tilhorendeGraabrodrekloster ved Mogensgade.³ Andetstedsfra nsevnes baade i 1475 og 1480 Kaalgaarde i Viborg. Forstnaevnte drejer sig om et Jordsalg, hvorfraundtages >thet kalgards rom, som mester Keld cantor nu haffver j for^? garth . . .«*; sidstnaevnte er et Pantebrev om 8 Mark til Pastor Knud Nielsen i Viborg, »for hwilke for^ penninghse wij hanom pantheroc till panth setther eth stykke kalgords Jordh liggenes j sanctse Morthens soghn vesten ffra for£l^e her Knwds jordh och tiil Synnen Dysthes kalgordsjordh .. .«⁵ Endelig nsevnes fra 1425 Frugthaver (»pomeriis«) fra Krejbjerg i Sailing.⁶

Deter, som det vil ses, kun faa og fattige Oplysningerfra denne Periode. Hvorvidt der andetsteds i Amtet har vseret synderligt af Haver i disse Tider, er ikke godt at sige; men et og andet kunde nok tyde derpaa. Blandt andet kan nsevnes, at der visse Steder i Viborgegnen kan findes Planter, hvis Eksistens tyder paa et meget gammelt Havebrug, idet de paagaildende Planter ellers ikke findes paa Egnen, og idet de vides at have vaeret dyrkede i Klostrene. Saadanne typiske Klosterhaveplanter, der ikke spredes ved Vindens Hjaelp, men kun formeres paa samme Sted, er da funden baade paa Drost Peders Hoj, ved orslevkloster, Asmildklosterog i Viborg By.⁷ Forstnaevnte Sted er fundensaavel Hyoscyamus (Bulmeurt) som Cynoglosum (Hundetunge) samt en Del store og meget gamle Skovabild,der alle er sjeldne, i Fjends Herred. Ved Ailing

vokser en gammel Ask paa det Sted, hvor formentlig Klosterhaven har ligget, uden at den dog kan siges at stamme fra denne.¹¹ Ved orslevkloster, der nu er Herregaard, er funden Cynoglossum og i Grefterne sammesteds Tordenskrsepper, ligesom der i Omegnens Bonderhaver er konstateret Tilstedevaerelsen af en andengammel og sjelden dyrket Plante, nemlig Mesterrod.— Enhver, der har vseret i Viborg, vil have forundretsig over den rige Bevoksning af Skrsepper ved Seen nser Asmildklosterkirke. Ogsaa denne Bevoksninger et sikkert Bevis for, at gammel Havedyrkning har fundet Sted her, og dette i Forbindelse med Fund af Hyoscyamus og Svaleurter ved Gaarden, samt i Senderso Kalmus ud for Asmildkloster, stotter yderligereBeviset for, at der her har vsiret dyrket Klosterurterog Lsegeplanter i tidligere Tider. Endog inde i Viborg By har de gamle Urter faaet Lov at vokse nogenlunde i Fred af Omskiftelser og skiftende Sksebner,og i de snsevre gamle Strseder og Gyder, f. Eks. i Leonistrsede, er der for ikke saa laenge siden funden Hjertespand og Svaleurter, og nord for Byen en Del Conium (Skarntyde). Ved Skivehus vokser der ogsaa Tordenskrsepper og Kalmus, — alle disse Planter i Byer og paa Land har her i Übemserkethed og Ugenerthedvokset som et levende Mindesmserke over FortidensHavebrug og Fortidens Skikke. Do er nok vserd at agte paa, at vserne og bevare.

III. Landbohaverne indtil Udskiftningstiden.

I de Tider, da Hoveri, Stavnsbaand, Vornedskab og andre for Bondestanden saa trykkende Bestemmelser og Forhold eksisterede i deres vserste Form, var Kaarene for Havedyrkning saare utilfredsstillende, og HavebrugetsStade var derfor ogsaa meget ringe. Ingen

havde Lyst til at udfore Arbejde, som man ikke straks kunde se Resultatet af, og at plante Frugttrseer til Efterkommerne ansaa en Fsester for saare unyttigt. Af disse Aarsager kom der kun lidet ud af de forskelligePaabud, som Regeringerne udstedte i saa Henseende.De indledes med nogle Bestemmelser for Laaland-Falsteri »De laalandske Vilkaar« 1446, — de udvidedes til (i lidt sendret Form) at gselde for Fyn fra 1473, og de fandt senere ogsaa Vej til Jylland, nemlig i Forordningen om Handel, Bygning af Skibe o. s. v., som udstedtes i 1499. I Tilknytning til disse Bestemmelser fastsattes der senere Boder for dem, der forsomte at efterkomme slige Paabud. Recessen, som i Aaret efter Reformationen fastsaetter Bestemmelserne om Plantning og Straf for Forsommelighed, er Kong Christianden Tredies 2den kebenhavnske Reces af 1537, hvis 23de Stykke siger herom:

Oc efftherdii at thette Riige war well i seg selffver fruchtbar noch, thersom her ellers war en godt Skich oc Politi, oc allehande Frucht well schulle waxe her udi Riigett, saawelsom udi andre Lande, thersom mandt will ellers selff were therudi om oc legge Wind therpaa; thi Wille Wi, at hwer Bonde hereffther skal hwert Aar were pligtig till, ther som Leiligheder er till, i thet minste att legge fem Humblekuller, tree Ymper Abbele, Perer, eller andre gode Treer, oc thertill mette plantte fem Pyle eller haffver forbrotte en Mark for hvert, som hand forsoramer aff thennom, till sin Husbond.

Frygten for Straf har jo nok kunnet skrsemme en og anden til at plante Humle, selv om han ikke selv kunne se Nytten deraf. At Regeringen maatte have en Hensigt dermed, er klart, og Hensigten har ikke alene vseret den at hjselpe Bonderne selv til at faa bedre og billigere 01, end naar de skulde kobe »prydsk

Humle« (fra Tyskland), — den har ogsaa vseret en Slags civil Krigsforanstaltning, der bl. a. aabenbarede sig i Krigen i Sverrig, hvorunder der forlangtes, at danske Bonder skulde levere Humle til Tropperne og Orlogsmaendene, og hvordet bl. a. fastholdes (5/s(⁵/s 1565), at Bonderne i »Viborg og Vendelbo Stifter« skulde levere 20 Skpr., skent de gerne vilde slippe med at levere 1 Td. »pakket Humle«.^7t

Imidlertid maa disse Bestemmelser om Plantning etc. Gang paa Gang fornyes. De fornyes saaledes af Christian den Tredie i 1547 og 1558., for af Christian den Fjerde at blive genopfrisket i et kongeligt aabent Brev af 13. Maj 1619⁹, hvori det samtidigt paalsegges »vore Lensmaend, di som nu ere eller hereffter kommendis vorder« og »voris undersaatter af Adellen« at paase, at Bestemmelserne virkelig efterkommes. Rundt omkring i Landet fik man i disse Aar efter 1619 travlt med at efterse, om man nu hos Bonderne havde plantet og podet, som Loven foreskrev, — og det var solle Resultater, man konstaterede, at Loven havde skabt. Ikke mindst var dette Tilfseldet indenfor vort Amt, hvor Synet efterhaanden kom til Bonderne i flere af Herrederne. Undertiden er Synet meget velvilligt og undskylder, at Planterne er dede, — til andre Tider erklserer de, at der ingen Mulighed er for Havedyrkning. Sserligt strenge synes de ikke at have vseret nogetsteds i vort Amt.

Den forste Beretning om et Syn i Henhold til KongensBud af 1619 har vi fra Sailing (18/9(¹⁸/9 1621), hvor det meget velmenende siges₁₀ om Bonderne, »at de allesammen have saath Piller og anden Threr og Hummelkuller. Flesten Parten deraf, af forn. Threr og Hummel Kulier, som de haver lagt, impet og saatt, kan ikke faa Frembgang formedelst Jordens Maurhiedog

hiedogSkarphied . . .« — og dette kan maaske vaere rigtigt nok. Sandsynligvis har de dog ogsaa manglet Pleje, — thi hvorfra skulde Bonderne vide, hvorledes de skulde pleje disse Planter? Ingen havde undervist dem deri. — Synet over Kron-Bonderne i Sailing Norre Herred lyder derfor ogsaa meget traeffende¹⁰ (1623), at man »saa de Hummelkuller, Piller og Abild var lagt og plantet efter kgl. Majestsets Mandater; sommesteder var de kommen vel i Grode og sommesteder daar]ig,«— det sidste har nok vseret det hyppigste. Et Tiaar efter vidner 24 Mand i Hindborg Herred, at deter Bonderne umuligt for Ufreds Skyld at dyrke disse Vsekster, idet de (27/a(²⁷/a 1632) siger, at »dennem alle udi Guds Sandhed fuld vitterlig var, det Benderneudi Hindborg Herred ikke haver andet at lukke deres Heinsgaarde og Koldgaarde inde med end Digtherffueog Saadthorffue, og hvis [hvad] de om Foraaritopbygger, det igjen om Efterhosten niederfalder og af Suin og andre store Hoffder niederwrodis og niederskydes, saa deter umuligt, at det kan vsere ved Magt, det der indenfor saad og podet er .. .«¹⁰ Yderligereadspurgt erklserer senere Lensmanden i HindborgHerred, at deter jo bevist »tilforn med Thingvidner,at der udi Lenet er ingen Lejlighed, at man kan laegge enten Humlekuller, saette Pillestager eller Ymper,«¹⁰ hvorefter kongelig Majestset maa traskke sig tilbage med uforrettet Sag. Og saadan er det ogsaa gaaet i mangfoldige andre danske Provinser.

Paa disse Tider harder da ikke vseret synderligt Havebrug paa Landet, naar lige undtages ved de faa sterre Gaarde (Herregaardene) og nogle Praestegaarde. Jorgen Skeel med de mange Herregaarde, bl. a. Ulstrup,beretter, at han her holdt Urtegaardsmand (1615), og at denne, som naturligvis har passet Haven, skulde

have en LOll af 12 Daler aarligt,^{1 *} og det fremgaar af en Synsforretning, at bl. a. Brandstrup Prsestegaard har haft sin Have; men at denne 1680 er »ganske ode« formedelst Forsommelighed hos Embedstindehaveren.¹⁵

Om nogen Havedyrkning hos Almuen paa Fur faar vi som i et flygtigt Glimt et Indtryk i Referatet af Hekseprocessen, som holdtes der i 1623, og hvoraf det fremgaar, at det ikke mindst var, fordi »Heksen« ingen Kaal maatte faa, at hun blev arrig og foraarsagede, at en Ko styrtede ded om for den, hvem hun vilde Ondt.¹⁶

Alting tyder paa, at Landbohavebruget saavel i 1600 som i 1700-Tallet og senere hen til vore Dage fortrinsvis har vseret koncentreret paa de frugtbare Egne i Sailing, selv om der ogsaa er Beretninger, der fortaeller, hvor haardt det kunde knibe her.

Stednavnene »Humlegaard« i Krejbjerg og »Abildgaard«
i 0. Lyby maa ikke opfattes som Tegn paa
noget betydeligt Havebrug, snarere som et ringere
eller dog Tilstedevserelsen af noget. Thi var Havebruget
mere almindeligt, maatte der til disse Stednavne
utvivlsomt vsere knyttet et mere prseciserende
Tilnavn til, f. Eks. Store Humlegaard eller ostre
Abildgaard etc. Nu viser de uden Tvivl kun, at der
disse to Steder har vaeret Ejendomme, som i Modssetning
til Egnens andre var karakteriseret som
eller Humlehaver (jevnfor lignende Navne i andre traefattige
Egne). Og disse Krejbjergs tidligt fremkomne
Haver kan vel nok for en Del henfores til de foran
naevnte Frugtha-ver fra 1425.

Der har dog ogsaa trindt om veeret nogen Frugtavl i det ovrige Sailing"; herom vidner bl. a. den nyttige »Husbog«, der 1702 siger, at Husmoderen skal »hver Dag soge i alle Kroge, isser i Karlenes og Pigernes Sengehalm ... da man der ofte vil finde skjulte Skatte som Ost, Smor og Frugt.«¹⁷ For at kunne gemme Frugt, maa der have vseret saadan at faa, og der tsenkessikkert her kun paa Gaardens egen Avl af saadan.Paa den anden Side hedder det fra 1743, at »Frugttrseer vil ikke lykkes i Sailing« — men Gronkaal,»der her som overalt plantes i Bondens Kaalhave,saavel som i de fornemstes, og er for lioJe og lave en sund og behagelig Spise og Vinterkost.«¹⁸ Et Eksempel ud over den gemene Dyrkning af Gronkaal etc. har man i Sailing haft i den dengang som nu saare sevaerdige Jebjerg Prsestegaardshave, der i 1722 havde »smukke Trseer og Alleer,« ligesom Astrup var »ziiret« med en Have.¹⁹ I Slutningen af Aarhundredet har Sailings Havebrug sikkert vseret ret betydeligt, og man har fra Sailing forsynet Omegnen med Havesager,—

sager,—ikke blot i Viborg, men ogsaa hinsides Vandet.Derom vidner det, at da Nykebing i 1779 indrettersig en ny Torvedag og anbefaler »Landmanden fra de omliggende Amter« her at afssette sine Varer, »isaer alle Slags Fiske, Have-Urter, Ost, Smor, Erter, Gryn etc.,« bekendtgores dette i Viborg og foranlediger en heftig Strid med Fsergemanden niellem Sailing og Mors.²⁰

Af enkelte Haver fra denne Tid fortajller Dokumenterne bl. a. om to Kaalhaver i Fly (1798)²⁴ samt Daugbjerg Skoles Have, der i 1760 er indhegnet med et Jorddige.²⁵ Om Herregaardshaverne naevnes det fra 1763, at Bustrup liar en »skjon Frugthave«⁶⁵; 1766 hedder det om Viumgaard, at den ost for Hovedbygningen har »En Lysthave med en Del Frugttrseer og en Yderhave til Urter og Kaal,«⁸³ mens Eskjser i 1768 siges at have »to store Haver,«⁶⁵ ligesom det hedder om orslev Kloster, at »Haven., som omringer Borggaarden paa ostre, syndre og vestre Side, og ligger dybt, saa man af Volden paa Trapper stiger denied, er temmelig stor og meget smukt anlagt med Terratzer, Quarterer, Alleer og deslige,«¹³ saaledes som det sig her og bor efter Datidens Skik og Havekunst. Ved Sodal er der 1772 »to store smukke Haver,«⁶⁵ — ved Aunsbjerg endnu i 1786 »zirlige Haver,«⁶⁵ og endelig har ogsaa Fousingo sin smukke Have [se Planen]. Denne anlagdes under v. Plessens Ejertid med stolte Alleer, Broderiparterrer, Rotunder, Spejldam etc. paa Nsesset i Fousing SO, og dens eventyrlige Ruiner er den Dag i Dag et stolt Vidnesbyrd om, at der i sin Tid (c. 1705) er ofret betydelige Summer paa den.*) Og lignende vidner ogsaa Haven ved Ulstrup om (se Planen S. 417).

---

*) Se naermere om denne i Gartner-Tidende 4/i 1926.

Utvivlsomt harder ogsaa paa denne Tid vseret en (storre?) Have ved Prsesteboligen i Vammen, hvor Pastor Ivar Dam Just residerede, og hvor han skrev sin af Overtro spaekkede, omfangsrige og kuriosa Havebog med Titel: »Grundig Anviisning i Havevsesenet« (1774); thi ellers har han haft vanskeligt ved at faa

samlet sine mange praktiske, men ret uigennemforlige Raad (som f. Eks. at helbrede Frugttrseer for Larver ved at pille alle Larverne af!); men det har hidtil ikke vseret muligt at faa konstateret noget om denne.

Uden for Hovedgaardene og Prsestegaardene har det staaet selle til med Havebruget, fornemmelig paa Grund af Uvidenhed., Mistro, Ufrihed og desuden af Mangel paa Fred, — trods Love og Anordninger, — og ende-

lig, hvad der maaske var allervaerst: Mangel paa Lse. Dette sidste Forhold vanskeliggjorde i hej Grad Havebrugets Fremkomst og har vseret en stadig Hindring lige op til vore Dage. Og i disse trailose Egne tog Folk gerne unge Trseer for godt Brsendsel, — saaledes beklager Grev Trampe til Staarupgaard sig i 1786 over, at han har »plantet nogle lOOOder dyrekjebte Frugttrseer, Linde og Pile, men .... ingen Nytte haft af samme,«²¹ fordi Folk rev dem op. Plantedes der endelig noget synderligt et enkelt Sted, var det maaske slet ikke for Frugternes Skyld, men for Laeets eller Biernes, som holdtes for mere vserd end vegetabile Nseringsemner, — saaledes plantedes der paa Astrup iEbler, Pserer og Kirsebser for Biernes Sky Id.²²

IV. Byhaverne indtil Slatningen af 1700 Tallet.

Med Reformationen forsvandt naturligvis ikke Klosterhavernes Betydning, og ikke mindst i Byerne vedblev de stadig at fungere som Forsyningssteder for Lsegeplanter til Brug for Almuen. I mange Tilfaelde kom Klosterhaverne i Prsesternes og Hospitalernes Besiddelse, nemlig i saadanne Tilfselde, hvor en Floj af Klosteret omdannedes til Bolig for en Gejstlig, eller Klosterkomplekset omdannedes til Hospital. Sserligt i sidstnaevnte Tilfselde fik da Klosterhaverne Lov at fungere videre som Lsegehaver.²⁶ Fra 1558 ved vi, at der til Bisperesidensen i Viborg horte tidligere Klosterhaver nemlig til Marieklosterets Ladegaard »den.Abildgaard, som dertil . . . ligger vest for Borgevold« og en »Kaalgaard der ligger norden for op til Graabrodre . . . Muur,« hvilken Kaalgaard uden Tvivl er den Toft, der om ved Midten af 1850 tilliQrer Hospitalsforstanderen ,²⁷ mens selve Graabredreklosterets Have antages at vsere bleven til den senere Hospitalshave.²⁸

lovrigt er Oplysningerne om Haver fra disse Tiders Viborg (og Skive) saare fattige. De senere Tiders Ildebrande har gjort, hvad de kunde for at udslette de flest mulige Vidnesbyrd derom, baade skriftlige og andre Vidnesbyrd. Et og andet vides der dog. Et Dokument fortseller saaledes, at Capitlet 9/t 1555 anmodes om at unde Christian Friis een til Viborg Domkirke harende Abildhave, som ligger belejligt for ham ved hans Gaard i Viborg, — i bans Livstid mod ssedvanlig Leje.⁷¹ Et Skode melder 1556, at Frederik den Anden bortsksenker til Fru Anne Lykke, Otto Krumpens Hustru, en Jord og Grund i Viborg, som slrsekker sig bl. a. til Set. Hans Klosters Abildgaards Gserde,¹'⁹ og 1558 er der Stadfsestelse paa et Brev til Kield Juel, udstedt af Viborg Domkapitel, hvorved man efter Kongcns Befaling udlsegger hans Eftermand Kapitelsresidens med tilliggende Abildgaard og Kaalgaard.⁷¹ Fra 1690 na;vnes i Skive »Slods gamle Hauge« nserved Skivehus,⁵⁰ mens der i 1682 ved Taksation af Byens Jorder opfores »Kaaljord« ved de 13 Ejendomme og ved een af dem en >stor Haffue.«³¹

lovrigt gjaldt der for Byjorderne ganske andre Regler end for Bondernes Jorder, og Bestemmelserne om Plantningaf Pil, Humle etc., som Bonderne Tar undergivet, eksisterede ikke for Borgerne. Haver var i det hele taget ikke ret velset i Byerne, hvor det var Handel og ikke Jordbrug, man skulde lsegge sig efter. Naar derfor Byerne hjemsogtes af Ildebrande, og man i Stedet for straks at genopbygge Husene, gav sig til at dyrke Tomlerne ved Land- eller Havebrug, saa Regeringenkun en uheldig Forholdsregel heri. Af denne Aarsag udstedte Christian den Femte under 10/i2 1692 det Forbud, »at ingen herefler, under vedbarlig Straf, maa lade indrette Haver ud til Gaden paa ode Bygnings-Pladseri

nings-PladseriKjobstsederne udi Danmark; hvorover Magistraten paa ethvert Sted alvorligen skal holde . . . saasom sligt er til Vanheld og foraarsager, at deslige Pladser ei igjen opbygges.« 32 Nogle Undtagelser kunde gores for Kobenhavn, og Borgere, som her ikke kunde undvsere Have paa en Plads til Gaden, skulde da hegne denne Lod (Have) med Brandmur.³³ let Reskript til Stiftsbefalingsmanden i Viborg (13/i(¹³/i 1741) paabydes noget lignende her, idet det hedder, at »ingen maa efterdags i Viborg . . . indhegne deres Haver med RiisellerTorn-Gjerder hide i Byen ud til Gaden . . . men de skal indelukke deres Haver med Muur eller Plankevserk. . . ligesom alle Havers Indhegninger med Gjerderskal efterhaanden ved Stedernes og Eiernes Forandringafskaffes,« idet saadanne Hegn ansaas for farligei Ildebrandstilftelde og var til »vanziir«.⁸⁴ For at fremme denne Foranstaltnings Gennemferelse kunde man saette Forbryderne i Tugthuset dertil, idet disse skulde udfore Arbejder, som er til »Byens og andres Nytte,« og derunder naevnes i Fundatsen for Tugthuset(u/n (^u/n 1743) netop saadanne Arbejder som »Vejene paa Byens Grund at forbedre, Steendiger om Byen i Steden for Riisgjerdsel, eller Torvediger og Planker at ssette.«³⁵

I hvor stort et Tal Haver har optaget Grundene i Viborg, efter at denne By Gang paa Gang er hserget af Brande, er ikke godt at sige. Et Sted ser man anfort,at Jorderne er »vidtloftige, übebyggede, eller af Haver optagne,«³⁶ —et andet Sted, at Byen om ved Aarhundredskiftet 1800 var en udprseget Agerbrugsby,⁴⁰ og at Havedyrkning eller Gartneri »ikke til Stadighed... har vseret Nseringsvej for Nogen.«³⁷ Bykortene skelner ikke klart imellem Tofter og egentlige Haver, hvorfor det ad disse Veje ikke er gorligt at udrede

dette Forhold oaermere. Eet synes imidlertid alle Illustratorerat vsere enige om, nemlig dette, at Byen har haft temmelig mange Tracer, saerligt samlede i Alleer. Saavel seldre Billeder, som Billeder af Viborg fra c. 1800 og endnu senere (c. 1850) viser ret mange Trseer, og de tyder afgjort paa Tilstedevserelsen af storre, beplantedeHaver .⁶⁶

Endnu i vore Dage praeges Byen af mange gamle Trseer. Sserligt er Lindene ved Rektorhaven kendte af den store Offentlighed, og de danner her i Forbindelse med det gamle Stengserde og den smukke, fredede Hjornepavillon ved Mogensgade og Matthiasgade et ejendommeligt og stemningsfuldt Sceneri. De danner da ogsaa sammen med den Have, de tilhorer, et helt lille Kapitel af Viborg Byhavers Historie, Historien om Rektorhaven.

Da Latinskoien i 1700-Tallets Slutning nedbrsendte, henlaa i lange Tider denne Tomt og Haveplads übenyttetog uryddet. Den var naturligvis ingen Pryd for Byen, sserligt naar tages i Betragtning den centrale Plads, den optog, og det var da ej heller underligt, om man sogte efter Udveje for at sendre dette Forhold.Lsererne, som maaske ikke var nsermest til dette, indgav desaarsag i 1783 en Ansogning om, hvorvidt de maatte faa Lov at rydde Havepladsen, indhegne den og i Fajllesskab dyrke den, imod at de til Daekningaf deres Udgifter fik et Forskud af Skolens Bygningskassepaa 400 Rdl. Dette bevilligedes dem, og de gav sig da til at opssette det Stengserde, som vi endnu kan fryde os over, ligesom de dyrkede Haven til fsellesFordel. Noget for Aar 1800, da Skolen atter var opfort, deltes Haven imellem Konrektor og Rektor, og Konrektor Tetens opforte lidt for 1800 paa sin Del det bekendte Lysthus. Efter hans Dod foresloges det

Skolen at kobe dette Lysthus; men ferst i 1830 kom Kebet endelig i Stand, og Lysthuset i SkolensBesiddelse. levrigt havde der vaeret den Ejendommelighedved Delingen af Haven, at Tetens maatte igennem Rektors Have for at komme til sit Lysthus, men dette Forhold sendredes ved, at Haven i 1842 deltes mellem Overlserer og Rektoir, saaledes at hin fik den vestlige og denne den ostlige Del.⁶⁶

Historien om Rektorhaven er sluttet med Latinskolens Flytning til Mogensport; men Rektorkavens sidste Kapitel er ikke derfor skrevet. Det ligger naer paa dette Sted at fremhseve, hvilket ejendommeligt Prseg dette Gadehjorne ved Rektorhaven har, og det kan ikke vsere upaatalt, at Byen her bor benytte enhver Lejlighed til at bevare saa meget sora muligt af Stedets Karakter og Stemning. Hvad der end maatte blive af den gamle EJygning: Stengserdet og de gamle Linde maa ikke rores, og der bor ikke tillades nogen at bygge paa Havens Plads. Tvsertiniod er der her den bedste Anledning for Byen til at skabe sig et seveerdigt Anleeg, saaledes som flere andre Byer har det. Indenfor den gamle Ramme af Stem og Linde bor udformes en Have efter historiske Motiver; thi en saa ideel Plads som denne til Udformning af en historiskbotanisk Have skal man lede lsenge om. Aarhus har faaet en Antydning af en historiskbotanisk Have ved sin »Gamle By«; Vordingborg har faaet sin historiskbotaniske Have ved Slotsruinen; Oclense har sine Klosterhaver ved Set. Knud. — »Stiftsstaden Viborg« bor ikke staa tilbage, men til Billedet af de gamle Huse i Mogensgade foje Billedet af de gamle Haver i kunstnerisk afklaret og tilfredsstillende Form. —

I Skiveegnen har Haven ved Skivehus vaeret en af
de storre, og fra Slutningen af 1700-Tallet foreligger der

ganske morsomme Enkeltheder, idet et Brev melder om Forsemmelighed ved Pasning af denne ProkuratorensHave. Hans Hustru skriver derom fra Kyo Herregaard under 17. August 1788 folgende:¹²

Deter ilde, at Pigen ej lod Kirsebserrene fore i Brug og torres for Bedservelse, ifald hun ei vidste at bringe dem til anden Nytte. Man burde dog have noget i Huset, isser af hvad vi selv haver eller auler. Stikkelsbaers Afplukning, for de blive modne, at legge i Bouteiller, er vel og gaaed ligesaa i Henseende Afbetiening, i saa Fald nytter Resten indtet uden til Sviin, og gjere Salg deraf er ikke vaerd, men lad hende betiene sig af Roer o. v. til Folkene, for det forgroer . . .

Froserter og alt i Haugen maae vel tilsees ret moeden og om muligt i Fuldmaane optaget eller indaulet, Traeefrugten i ret Tid aftaget, ethvert Trsees Frugt lagt for sig, at jeg kunde kiende Frugten af disse for det meeste af mig selv podede Traeer . . .

Skont der ikke er synderlige skriftlige Vidnesbyrd om, at der har vaeret ret mange Haver i Skive paa disse Tider, bortset fra Haven ved Skivehus og de for omtalte Kaalhaver, meddeler dog Billeder fra 1755 og 1767 Beskueren det Indtryk, at der maa have vaeret endog betydelige Plantninger, idet de begge praesenterer Byen indhyllet i en frodig Traevegetation, der neppe kan anses for helt at vsere et Fantasiens Produkt hos vedkommende Kunstnere. Nogle gamle Tracer, der kan stamme fra disse Tider kan maaske nok paavises; men af gammeldags Laegeplanter o. desl., er der ved Skivehus kun funden lidt. Kalmus i Grafter og en lille Samling Tordenskraepper paa det ydre Havedige.⁷

V. Omkring Aar 1800.

Mens Regeringen tildels forgaeves sogte at fremme
Havebruget ved Paabud og Belonninger, saaledes som

det foran og i et efterfolgende Kapltel ses, var der en enkelt Kultur, der mere og mere vandt Terrain, og som ikke var underlagt nogensomhelst regulerende Bestemmelser.Den begyndte som decideret Agerkultur, kom senere ogsaa ind i Haverne og staar nu paa Grsensen mellem Have- og Markkulturerne, idet den dyrkes paa begge Maader, og denne er Kartoffelavlen.

Det begyndte ude i Tyskerkolonien paa Ahlheden, hvis Beboere ikke for Intet fik Tilnavnet »Kartoffeltyskere* og havde medfort KartofFelen fra andre Egne; fra Kolonien her (og andetsteds fra) udbredte Dyrkningen sig over det ganske Land, saa Kartoflen nu har erobret alle Hjem. At korarae naermere ind paa dette interessante Emne om Kartoffeldyrkningens Indfarelse i Danmark vilde fore for vidt her, og der maa nejes med at henvise til Studium andetsteds.³⁸ Det skal lige anfores, at man i Kolonien i Vium Sogn dyrkede Kartoflerne sammen med iErter paa Marken, idet man derved opnaaede for det fiarste, at faa tidligt modne iErter, som solgtes i Bselgene i Viborg, og for det andet fik en udmserket Afgrede af Kartofler og end yderligere en efterfolgende fin Afgrede af Rug.⁴⁰

Men Kartoffelavlen var altsaa Markavl, og paa denne Vej vil vi ikke folge den; kun i dens Vej til Haverne. I Kolonien var der imellem Bygninge rne indhegnede Pladser til Havebrug,³⁸ hvad ikke var almindeligt i disse Egne; men der dyrkedes vistnok ikke Kartofler paa disse, — i hvert Fald fortseller ingen Beretninger herom. Den dyrkedes heller ikke i Haverne i Vium paa N. Blichers Tid (1794);⁴¹ men ikke desto mindre hedder det sig blot et Aarti ind i 1800-Tallet fra Salling,at »Kartofler og Kaal haves overalt i Haverne. «40«⁴⁰ Deter dog utvivlsomt, at Kartoflen ogsaa for 1800-TalletsBegyndelse i Hedeegnene Syd for Viborg har vundenIndpas

denIndpasi Haverne, og den betegnes da ogsaa som
saadan i et Promem. fra Cancelliet til Stiftsbefalingsmandeni
Viborg 2/s 1794).42

Anledningen til dette var, at Pastor Nielsen i Dollerup mente, at da Kartoffelen mere og mere udbredte sig i hans Sogn, maatte ogsaa denne Avl skatte til ham, og Bonderne burde give ham Tiende deraf. Det er ganske karakteristisk baade for Tiden og Egnen, at Kartoflen her allerede saa tidligt optrseder som et Tvistens iEble. Pastor Nielsen lader en Foresporgsel om det vanskelige Emne indgaa til Cancelliet. Dette mener sig ikke kompetent til at svare paa denne Sag, der ogsaa her rummer synderlige Vanskeligheder, men man sender Sagen til en Kommission angaaende Landboforhold; ej heller denne formaar helt at udrede, hvorvidt Kartofler er Have-Urter eller Mark-Urter, men fselder den salomoniske Dom, at »siden Loven ikkuns paabyder Tiende af den Seed, som saaes, men Kartofler plantes« (!) kan der, saaledes som Cancelliet derefter fortssetter, »lige saa lidt som af andre Havevaexter fordres Tiende.« Naar det i vore Dage er almindelig Sprogbrug, at Kartofler »lsegges« (ikke »plantes«), kan man kun trsekke paa Smilebaandet ad denne Dom. Den giver imidlertid, trods alt, Kartoflerne et Fortrin fremfor andre Kulturer, — og deter vel ikke uden Betydning for dens senere Udbredelse, at den har faaet netop dette Afgiftsfritagelses-Stempel allerede for 1800.

Om Haverne siges iovrigt (i spredte Notitser) fra
Sailing, at »af Hor saaes noget, af Hamp intet, af
Kummen lidet, Sennep intet, ej heller Humle . . . .
Frugttrseer haves kun enkelte uden for Bondestanden.
Gode Haver med Frugttrseer og Kjekkenurter gives paa
Herregaardene Eskjser, Astrup, Kielgaard og Krabbes-

holm.«⁴⁰ Om Viborg Haver oplyses der intet syndei ligt ved denne Tid ud over, hvad foran er anfor mens det fra Skive lyder, at »Her er mange god Haver, Plantninger og Trseer, samt adskillige kjonn Lysthuse og Hsekker.«⁴³ Den mest omfattende Ski dring af en Egns Haver faar vi af Pastor N. Blictu i Vium,⁴¹ der baade fortseller om Havernes Nytt< urter og deres Ukrudt med mere. Han siger bl. : om Urterne, at siEgopodium podagraria (Vild Ang( lika)« er »det vserste Ukrudt i Haugerne. End ikk ved Kulegravning 3A Alen dybt bar jeg kunnet reer udredde det af min.« Ogsaa Vild Persille konstaten han i Haverne ligesom Graabone (Bynke), Skarntyd Kokleare, Dild, »Delphinium Ajacis,« lidt Humle c Desmerurt, som »efter Fortjeneste« er »ophoJet iblan( vellugtende Hauge-Blomster.« Skorzonnerrod dyrkt Blicher selv, idet han (meget nojsomt) bruger der Rod til Kaffe og dens Top til Kvseget! Om Trseer c Buske siger han, at »Hindbser voxe her gjerne, endc nogle Steder vilde. Brombser ere her vel; men faa Hyben (vilde Roser) ligesaa . . . Roser ere her baad i-ode og hvide i nogle Hauger. Stikkelsbser i Haug< og til Hegn paa Steendiger. Ribs og Solbser have Faa dog Nogle .... Skovavel (vildt Msengde ved at bruge Barken til at farve med. Hyld brug( maget til Lye og Hegn om Kaalhauger . . . Ron elsk( og dyrkes meget af Almuen; men Trseerne staae on kring deres Kaalhauger alleene til Sirat. Af de a mindelige Frugttrseer: Kirsebser, Plommer, iEble c Pseretrseer have En og Anden i Vium nogle faae . . .« lovrigt siger Blicher om Haverne, at »Nogle Haug Urter dyrkes af en Deel Bonder, neinlig foruden Groi kaal (hver Mands vigtigste Haugeurt), Gulerodder (M< rciHrip-^ Pptpr«illip fPasill^ Pnrrp !\nlr Uprfsprtprl T ,c\

Timian, dog kun lidet af hver Slags. Ligeledes have Nogle: Peberrod, Malurt, Krusemynt, Ambra, Hjertensfryd, Roser,«⁴⁸ alt, som det ses, saare fattigt og nojsomt, og dog miaaske ikke saa lidt mere her, hvor den virksomme Mand gjorde sin Indflydelse gseldende iblandt Almuen, end saa mange andre Steder, hvor Praesten ikke interesserede sig synderligt for land- Gkonomiske Sporgsmaal, og hvor Klima, Lyng, Jordbund og Uvidenhed i Forbindelse med Uvilje paa Forhaand afvsebnede enhver, der vilde gore noget for Fremhjaelpningen af Egnens naturlige Hjselpekilder og derunder virke for Forbedringer i Landbruget og Ophjselpning eller FremskafFelse af noget Havebrug.

En god Stette for Udviklingen af noget Havebrug fik man imidlerMd i disse Tider (foruden i Landhusholdningsselskabet; se senere) i Kravet til Seminarierne om at rneddele Seminaristerne Undervisning i Havedyrkning, og til Seminaristerne om efter Dimission at planle, saaledes som det fordredes i Danske Lov 111.13.18 Paabud herom fik man i disse Egne f. Eks. fra Seminariet i Ranum.⁴⁴ I dette Seminariums Fundats staar der angaaende Havesporgsmaalet, at under Opholdet paa Seminariet undervises Her af forste Laerer i:

Haugedyrkning, saavel de almindeligste Kjokkenurters, som fornemmeligen Pile og andre Trseers Plantning, Frugttraeers Opelskning og Forsedling, saa og Omgangsmaaden med Humle, Hor, Krap og deslige, samt med Bier.

§ 22. Hos de Bonder, hvor Seminaristerne opholde sig, maae de anlaegge smaa Hauger, til hvis Beplantning af Seminariets Hauge gives dem Saettepiil og andre Trseer. De, som ej kunne finde Lejlighed hertil hos deres Verter, overlades af Forstanderen et Stykke Jord til saadani Brug.

Efter Dimissionen var Seminaristerne pligtige til at
praktisere denne deres Havekyndighed, og det lied
derom i Fundatsens § 25:

De bor ikke forsemme, saavidt Lejlighed tillader, at Isegge Vind paa Haugedyrkning, og som de, der kjende Omgangsmaaden, bor de efterkomme D. L. 3.13.18, som befaler at lsegge i det mindste 5 Humlekuler, plante 3 iEble-, Psere- eller andre gode Tracer, og desforuden 10 Pile aarligen, hvilket kunde skee paa saadanne Steder, som de selv dertil med Vedkommendes Samtykke finde bekvemmest. Attest ora Fuldbyrdelsen heraf indsendes hvert Aars lste Maj til Seminariet i de forste 6 Aar efter Seminaristens Udgang.

At disse fra Seminariet udgaaede Skolelserere hver for sig i deres Egn har gjort et Stykke Arbejde for Havesagens Fremme er temmelig give!. Fra vort Amt foreligger der ganske vist ikke mange Vidnesbyrd derom; men efter Erfaringerne fra andre Amter (f. Eks. Aalborg og Thisted Amt),⁶⁷ er det ganske betydeligt, hvad Skolelsererne har kunnet udvirke, dels selv, dels ved deres ansporende Eksempel.

VI. Landhusholdningsselskabets Præmieringer og øvrige Arbejde i Havesagens Tjeneste.

Skent Paabudene for Bonderne om at plante iEbler, Pil og Humle endnu stod ved Magt ved 1800-Tallets Begyndelse og forovrigt eksisterer i Übemserkethed den Dag i Dag (Danske Lov III.13.18), var der ligesomtidligere ej heller ved 1800-Tallet nogen, der tog sig Paabudet ad notam, og der var ej heller nogen, der tilsaa, om de blev efterkommet. De yderst faa Undtagelser bekraeftede kun Reglen, og saavidt bekendtvar der ingen uden Godsejeren, Justitsraad

Lange paa Eskjaer, der sogte at faa Humledyrkningen fremmet paa sit Gods; men han maatte ogsaa gore det Ted selv at lade Gartnere plante i Bendernes Haver .¹⁰ Bonderne selv gjorde det ikke, og Skolelsererne kunde jo ikke overkomme alle Haver. Bestemmelser sogtes opfrisket ved Forordningen af 18A 1781; men saa lidet var man sikker paa at have Held med dens Gennemforelse, at man kun lod den omfatte Kronens Godser i Nordsjselland og enkelte tilliggende Steder, — og Rigtigheden af Tvivlen om dens Gennemforlighed bekraeftes tydeligt derved, at denne sserlige Forordning snart atter ophasves (under 4Ao 1806). Siden da er der ingen, der for Alvor har krsevet de gamle Bestemmelseroverholdt eller indfort, — bortset fra Bestemmelseni Skolelsererinstrukserne (se dog Hedeselskabets Tidsskrift 1911). Skulde Have- og Plantningssagen vokse frem, var det ikke ad Paabudenes, men det var ad det gode Eksempels Vej, man maatte vandre, og det var i Stedet for Paabud Belenninger, man maatte tage i sin Tjeneste. Her var det, at Landhusholdningsselskabetsatte ind med sin Indflydelse.

»Det kongelige Landhuusholdnings-Selskab« stiftedesunder kongelige Auspicier i Aaret 1789, og dets Stiftelse stod i riser Relation til de betydelige Landboloye,saasom Faillesskabets Ophaevelse, Udskiftningen etc., alle disse Reformer, som efterhaanden omdannede Bondens Levekaar og Levevis. Selskabet tog sig paa, dels at udarbejde teoretiske Afhandlinger og Vejledningerom Landboemner, dels praktiske Haandboger (»Bondepraktica«), dels fremmede det praktiske Foranstaltningertil Ophjselpning af Landets naturlige Hjaelpekilderved Tilskud eller ved Prsemieringer. Dette sidste Omraade var nok det, der mest kom til Publikums Kundskab, og var den mest populsere Foranstaltning, —

Prsemieringerne omfattede de mest forskellige Materier, »Horavl«, ligesaavel som »Sselhundefangst«, »Vildgaasefangst«ligesaavel som »uldne Huers Forfserdigelse«,»Sommerstaldfodring« ikke mindre end »StengserdersRejsning«, »Husflid«, »blandet Flid«, »Kunstflid«,»Horberedning«, »Oprettelse af Almuebogsamlinger«,»Forfserdigelse af Tarmestrsenge«, »Faarefoldes Opforelse« osv. osv. Af Foretagender vedrarende Havebrugprsemieredes gode Haver i Almindelighed, Humlehaver,Anlseggelse af Planteskoler etc. i Sserdeleshed. Om disse Praemieringer foreligger der en Raekke rarendeBeretninger, der fortseller om Almuefolk eller Embedsmsends Pionerarbejde, som blev til Eksempel og af den storste Betydning for Egnen saavel som for den paagseldende, idet der skabtes Eksistensbetingelserfor Familier paa Jordlodder, hvor ingen havde tsenkt sig Muligheden af saadant. Af disse Prsemieringe r⁴⁶ falder den forste i 1794 og man giver:

For Frugttrseeskolers Anla3g i Dannemark og Norge,
den anden Guldmedaille til Ga3rtner Johan Christian
Bursche ved Ulstrup i Viborg Stift . . .

Paa denne Tid prsemieredes endnu ikke almindelig Flid i Havebruget uden for Kobenhavns Amt, hvor man holdt en Gartner til at hjselpe Folk med at faa anlagt deres Haver; men i Rescript af 13A 1811⁴⁵ udvides Virksomheden til det ovrige Land, idet der i et kongeligt Budskab siges, at:

Idet vi med allernaadigst Velbehag paaskjonne den roesvserdige Iver, hvormed vort Landhuusholdningsselskab hidtil har virket til Boriderhaugers Anlaeg og Fremkomst, ville vi have Samme allernaadigst paalagt, at indsende allerunderdanigst Betsenkning, om det hensigtsmsessige, at det blev sserskilt overdraget

til tvende af Selskabets Medlemmer ... at tage denne
vigtige Gjenstand under speciel Bestyrelse . . .

Hvilket Rescript efterfolges af det kongelige aabne Brev af 7/67_/6 s. Aar, hvori det meddeles, at Landhusholdningsselskabet har nedsat en Havekomite, og at det paalsegges Embedsmaendene at stotte denne; thi

»Da Vi med Landsfaderlig Opmserksomhed anser og ynde dette gavnlige Anliggendes mueligste Fremme, saa forvente Vi, at enhver af Vores geistlige og verdslige Embedsmamd, hvem dette Vort aabne Brev forevises, lader sig det vsere magtpaaliggende i sin Embedskreds at understotte saavel Landhuusholdnings- Selskabets Haugekommitte, som dets tvende Medlemmer i alt, hvad der kan tjene til at fremme oiemedet . . .«

Sammen med Skolelaererne indtraadte nu Praesteskabet i Arbejdet for Havesagens Fremme, noget der i en rationalistisk Tid ikke kom den ilde tilpas, og som adskillige af Standens Repraesentanter allerede mange Steder privat havde praktiseret.⁶⁸ Og fra nu af falder der af og til en og anden Prsemie indenfor Amtet, som det af det felgende vil ses, idet dog den forste for 1820 er af mere periferisk Art, og angaar Avl af Kardeboller, hvorom det hedder i Beretningen :₄₆

Captain Undall, Inspecteur ved Tugthuset i Viborg, har indgivet Beretning om at have i Aaret 1819 avlet 1200 Planter af Kardebollen, som hver gav omtrent 12 store og smaa Boiler, hvoraf Prover ere indsendte. Disse have Selskabet ved en sagkyndig Mand ladet bedomme, som erklserede, at, uagtet de vel ikke vare saa fortrinlige som de franske, kunne de meget godt anvendes i Klaedefabriker. Da de fra Udlandet indforteKardeboller ere meget kostbare, og Dyrkningen af denne Plante ikke er almindelig hos os, saa fandt

Selskabet, at Capt. Undalls Fortjeneste i denne Henseendeburde paaskjonnes, og tilkjendte ham paa Grund heraf, som et Beviis paa dets Agtelse, det 6te Bseger med Paaskrift: »For Dyrkning af Handelsplanter.« Den indsendte Beretning er attesteret af D'Hrr. Cancelliraadog Borgermester Gundelach, Provst Zarthmannog Landvsesenscommissair Just.

I Aaret 1823 faar Selvejer Mads Dalsgaard af Horup
Sogn, Lysgaard Herred, Solvbaeger for. »Adskillig
Jordforbedring,« og det hedder om Haven, at:

Den af ham anlagte Frugt- og Kjokken-Have paa 4 Skpr. L., hvori findes 60 iEble- og Paeretraeer i bedste Vext, samt en Toft af 3 Td. Ls. Storrelse, har han ligeledes indhegnet og beplantet. Paa 2 Skpr. L. har han anlagt en Humlehave med 78 Kuler, hvoraf han har avlet 4Va Lpd. Humle aarlig . . .

Den forste Praemie for Haveankeg alene falder i 1824 og tildeles en Kvinde, hvilket er ret bemaerkelsesvaerdigt; thi selv om det i Reglen er Kvinden, der har taget sig af Haven, er det dog altid Manden, der har faaet Prsemien. Her er der imidlertid Tale om en Enke:

Enken Birgitte Agerschou tilkjobte sig i Aaret 1802 en udyrket Hedeparcel paa Tostrup Byes Mark i AlmindSogn, Lysgaard Herred ... I 1808 opforte hun her en Stuebygning og et Udhuus af Egebindingsvserk med murede Vsegge; senere byggede hun en grundmuretStaldlsenge. Saasnart Stuebygningen var opfort, tcenkte hun paa at anlsegge en Have og lod sig ikke afskraekke ved de Vanskeligheder, et saadant Forehavendemaatte mode, da hele Ejendommen kun bestodaf store Lyngbakker. Hun lod indhegne noget over 4 Skpr. L.; omkring den Deel af dette Stykke Jord, der vender ud til Landevejen, er sat 40 Favne Steendige, hvortil Stenene ere opbrudte paa Marken; det ovrige af Hegnet er et forsvarligt Jorddige. Hun

lod derpaa kulegrave og god Jord tilfiare. Efterhaandensom hendes ringe Evne tillod hende det, anskaffedehun Traeer af de bedste Slags, hun kunde erholde; i Haven forefindes nu 250 Frugttraeer, alle i frodig Vaext, og af hvilke de fleste baere udsogte fine Frugter; desuden findes i Haven adskillige uforsedlede Traeer, samt alle Slags Buskvaexter af Rips, Stikkelsbser,spansk Hyben, Hindbasr m. m., og Kjokkenurter i Overflodighed. I Haven er ogsaa dyrket Humle. — 4 Tdr. L. af sin Mark har hun ladet mergle. Det her anmeldte er i eet og alt bevidnet af D'Hrr. Pastor Meldahl, Kongl. Skovrider Bang og Sognefoged ChristenOlsen.

For den utrajttelige Flid, som Enken Birgitte Agerschou har udviist ved det omtalte af hende tildeels ved egen Haand udforte Haveanlseg i en skarp, sandet Hedegn, tilkjendees hende som et Agtelsestegn Selskabets fjerde Solvbaeger med Paaskrift: »For fortjenstfuld

Prsemien for det folgende Aar 1825 tildeles »For
Frugters Torring,« og den falder ganske naturligt i
Kirsebasregnen i Lovskal. Herom hedder det, at

Jordbruger Rasmus Schoubye i Lovskal . . . har anmeldt at have torret et Partie Kirsebser, omtrent 700 Pd., og deraf erholdt 174 Pd. i tarret Tilstand, hvoraf gode Prover ere indsendte. Hans Anmeldelse er attesteret af Pastor Becher og Forligelses-Commissair Aarup og ledsaget med Anbefaling fra Stiftamtmand Schonheyder. Det opgivne Quantum torrede Kirsebser er vel for lidet til at kunne komme i Betragtning efter Priisopgaven, men med Hensyn til, at Reclamanten er den ferste, der har meldt sig i denne Anledning, og han desuden boer i en Egn, hvor Frugttrsedyrkningen trsenger til Opmuntring, fandt Selskabet ham vaerdig til en Belonning og tilkjendte ham derfor som et Agtelsestegn det ste Solvbaeger, med Paaskrift: »For roesvaerdig Vindskibelighed.«

Imidlertid blev dette Foretagende for denne Egn kun til ganske enkelte Tilfselde, saaledes som det ses senere (Amtsbeskrivelsen). — For »Adskillig Jordforbedring« faar samme Aar Skolelaerer R. Klotrup i Gjorup, Rinds Herred, Solvbaeger, og om hans Fiid i Haven hedder det, at

Forhen fandtes ved Skolen ikkun en liden Kaalhave, hvilken han har udvidet, saa at den nu liar en Have paa 4 Skpr. L., som er indhegnet og beplantet med over 300 vilde Tracer til Ly, og hvori er opelsket en stor Deel forskjellige Frugttrseer foruden Buskvexter. En Msengde forsedlede Frugttrseer har han bortskjsenket til Omegnens Bonder og selv udplantet dem for disse. Hvidkaal dyrker han til Salg; Humle har han ogsaa allerede laenge dyrket og med saadant Held, at han efter Opfordring har maattet anlsegge adskillige Humlehaver for andre . . .

De her omtalte Foretagender afgive et maerkeligt
Beviis paa, hvad der, selv i en af Landets skarpe Sandegne,
lader sig udrette ved uafbrudt Anstrsengelse . . .

Samme Aar faar Sognefoged Seren Christ. Louring af Bjorngaard i Tapdrup Sogn, det 6te Solvbaeger med Paaskrift: »For Flid ved Havedyrkning,« fordi han havde:

Anlagt 3 Haver, som indtage omtrent lVa Td. L. I den ene af disse Haver har han plantet 204 Frugttrseer af forskjellige Slags og alle forsedlede; den anden Have benytter han til Kjokkenurter og Kartofler og i den tredie dyrker han Humle. Frugthaven er indfredet med forsvarlig Steendige og de tvende andre Havepladse med levende Hegn; alle Haverne ere rundtom beplantede med Piil, som give gode Baandstager, samt med Ren, Birk, Eeg, Beg og andre Trseer, ved hvilke er tilvejebragt Lse for Haverne og Bygningen. Reclamanten lsegger ogsaa megen Vind paa Bieavl . . .

Nu falder der ingen Praemie for 1828, hvor de tildeles
en Bonde; det hedder, at

Selvejerbonde Jens Pedersen Meelgaard i Neder-Hornbek, Sonderlyng Herred . . „ har i Aaret 1814 af sine Jorder indhegnet 4 Td. L. g. M. med dobbelt Dige og omplantet dette, til Frugt- og Kjokkenhave bestemte Indelukke, med en dobbelt Rad Piil. I denne Have har han efterhaanden udplantet 70 Blommetraeer, 44 JEble- og Paeretraeer, 36 Kirsebaertraeer og 6 Moerbaertraeer, samt 524 Ribs- og Stikkelsbaerbuske, foruden endeel vilde Traser. Frugttrseerne ere af ham selv for^ aedlede og alt det Udplantede staaer i frodigste Vaext. I Haven saettes aarligen 4 til 6000 Kaalplanter af forskellige Slags; den ovrige Jord afbenyttes til Kartofler, Kjekkenurter m. m. Han saelger aarligen en Maengde Havefrugter i den nserliggende Randers Kjobstad. Hr. Stiftamtmand Schonheyder har anbefalet denne Bonde til Selskabets Opmaerksomhed, og det Anforte er iovrigt attesteret af Dhrr. Kammerraad, Herredsfoged Rod og Pastor From samt af Mogensen og Chr. Ulstrup.

For dette Haveanlaeg, det sterste, der findes hos nogen Bonde i den Egn, tilkjendtes Gaardmand Jens Pedersen Meelgaard, som et Agtelsestegn, Selskabets ste Solvbaeger, med Paaskrift: »For fortjenstfuld Havedyrkning.«

Det 6te Solvbaeger tilkendes en anden Bonde i Viborg
Amt, nemlig Faestegaardmand Rasmus Christensen,
Udflytter paa Velkfv Mark, Hovlbjerg Herred, som

Modtog i Aaret 1813 sin Gaard efter sin gamle Fader og har siden ved dennes Hjselp opfort 11372 Favne 10 til 11 Quarteer halt Steendige om sine Haver, hvilke ligesom Gaarden ere anlagde paa et Stykke tilforn udyrket, med Lyng begroet Hede. Alle Stenene til dette Hegn ere opbrudte paa Gaardens Marker. I disse Haver have Fader og Son udplantet 233 Frugttraeer, som ere i god Grode og naesten alle have baaret Frugt, desuden 179 vilde Traeer, ligeledes i god Vaext. Til Hegn i og omkring Markerne have de gravet 896 Favne Crofter, hvorved tillige en liden Baek er ledet hen over en Eng, hvis Vanding har fordoblet Heeavlen . . .

I Aaret 1829 faar atter Avlsbruger Rasmus Skoubye i Lovskal Belonning (15 Rbd.) for i 1828 at have torret 1200 Pd. Kirsebser, som er solgt og er attesteret at have vseret gode. Huusmand Jens Thomsen i Tinbek, samme Sogn, har taget Skoubyes Metode op og i 1828 torret 432 Pd., for hvilket han faar 10 Rbd. Gaardmand Niels Sorensen i samme By faar det folgende Aar (1830) »Haederlig Omtale,« fordi han for over 20 Aar siden har anlagt en Have paa c. 4 Skp. L. og deri plantet over 200 Frugttraeer, ligesom han i Haven har en lille Planteskole. 1833 faar Moller Ilsoe fra Hoyenstrup Molle et Bseger, og han har bl. a. »en Msengde frugtbserende Traeer« i sine to Haver; men Praemien for egentlig Havedyrkning, det 4de Selvbseger, tildeles dog i dette Aar Husmand og Gartner Soren Pedersen Lindberg af Grinderslev i Sailing, som

Harmed Spade og Greb opdyrket et Stykke Jord paa en Hedebanke, og paa en Del af det Opdyrkede anlagt en Have, som han har indfredet med levende Hegn og beplantet med 80 Frugttraeer, der ere i god Vext. Desuden har han, tildeels omkring Haven, plantet mange Skovtraeer. Ved at anlaegge og foraedle Frugttrseer beplante over 30 Haver for Egnens Beboere, har han bidraget meget til at vsekke Sands hos disse for Havedyrkning, som for faa Aar siden var forsomt.

Uden at han modtog nogen Belonning derfor, meddeles det 1838 om Consistorialraad Bjerregaard i Hjermind i Aarene 1836^—37 til 110 forskellige Landboere gratis har uddelt 330,000 Planter af forskellige Traesorter, derunder over 2000 Frugttrseer, ligesom han stadigt i efterfolgende Aar uddelte betydelige Kvanta Lse- og Nytteplanter.

I Aaret 1843 faar Johannes Nielsen i Thulstrup,
Hvam Sogn, 15 Rdl., fordi hansom et godt Eksempel

for Egnen har plantet 540 Frugttrseer og Buskvsekster, samt en Msengde vilde Traeer, isaer Gran og Fyr, »alt i god Grade,« og Aaret efter faar Husmand Mads PederBonne i Harre ved Skive 10 Rbd. »for hans saerdelesBestrasbelser til Havedyrknings og Frugttraeavls Frerame i Sailing deels ved sit eget Haveanlaeg, deels ved at udfare lignende for flere Andre.« Fra Aaret 1853 indfores der ved Bondehojskolen i Krejbjerg Undervisning i >Havedyrkning og Traeplantning,« og man anlagde ved Skolen en Planteskole til Forsyning og Undervisningssted for Eleverne. Ved samme Tid virkede Viborg Amts landokonomiske Forening ogsaa ved Uddeling af Praemier, ligesom det i 1854 havde 5> til Raadighed en i Viborg By beliggende Planteskole,« fra hvilken der overlodes Foreningens Medlemmer Frugttrseer og Laetraeer, og fra 1858 virker der et »Selskab for Havedyrkning og Traeplantning* i Sailing. I 1855 naevnes »med Haeder« Skolelaerer Kjaer i Gjedvad,fordi han »i en Egn, hvor Havedyrkning og Traeplantningstaaer meget langt tilbage, giver et godt Exempel i denne Retning.« Et Baeger tildeles i 1857 Gaardejer Chr. Villadsen i Grove By i Sailing, fordi han ved sin Gaard har plantet 12,000 Traeer, og i sin Have har »anlagt en Planteskole, som vil komme ham meget tilgode, naar Mint Anlaeg skulde traenge til Efterplantning.Han er i denne skovlose Egn den Eneste, som har ivserksat noget saadant . . .« Endelig tildeltesder 1862 Gartner Knutzen i Viborg 25 Rd. til Udgivelseaf en Havebog for Bonden, hvilken (om den overhovedet er udkommen) dog har vseret uden synderligBetydning og Vaerdi.

Noget for Afslutningen af disse Praemieringer udkom
Pastor St. St. Blichers orienterende Oversigt over
Havebruget i hele Amtet.

Denne, der fremkom som et Led i Serien »Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers gkonomiske Tilstand,« er mindre omfangsrig end de tilsvarende for andre Amter. Den er desuden saa tydeligt prseget af et subjektivt Syn paa Havesagen, isprsengt med Ironi og Spydighed, og selv om jo nok Hovedindtrykket er ret korrekt, og Havedyrkningen virkelig har staaet paa det lave Stade, som der berettes om, ger Tonen i Beretningen sit til, at man alligevel stiller sig lidt skeptisk overfor, hvorvidt Forholdene nu ogsaa har vaeret saa sloje. Svaret har \i i nogen Grad i de foran fremforte Beretninger (Prsemieringer), og desuden viser den nuvaerende Havekultur i Sailing, i Viborg By m. fl. Steder, at det neppe har staaet saa helt gait til i Aaret 1839, i hvert Fald harder vaeret lysende Eksempler. I al sin Sseregenhed citeres derfor Amtsbeskrivelsen i det folgende, idet Enkeltheder senere vil blive behandlet.

VII. Amtsbeskrivelsen 1839.

XXI. Om Havedyrkningen.

Herom er — hvad Bondestanden angaaer — lidet at sige, eller snarere Noget om Intet. Haver ere saagodtsom übekjendte Ting lige indtil Navnet; thi hvad der af saadant haves, hedder Kaalgaard (Kalgor), a parte potiori — rettere parte unica.¹)

Et Stykke Jordsmon af fra Va Fjerdingkars til et par Skieppers Areal, heist norden for Isterraden²) — der hos Gaardmsend gjerne udgjor den nordlige Flej — ved Smaahuse oftere, men ikke altid mod Syden, indhegnet med enkelt Steendige, Jordvold eller Hedetorv, udgjor en almindelig Bondehave; (Undtagelserneskulle siden anfgres). Paa eller tset inde ved Hegnet findes, dog i tilborlig Afstand, nogle enkelte

---

1) Af den gtigste Del; rettere eneste Del.

2) Stuehuset.

Piil, Hyld, Ronner, vilde Blommer, mosgroede Stikkelsbaer,som
intet baere. Gronkaal — ligemeget af hvilkenSlags
—, og hvortil man selv ofte avler Fraet,
indtager Havens storste Rum, i hvis eensformige Udseendesom
oftest kun eet eller flere Bistader give
nogen Afvexling. Er Pladsen storre, end behoves til
Kaal for Kjokkenet — Kreaturerne faae intet heraf,
uden naar man vil fange losgaaende Heste — saa er
det ovrige bevoxet med Graes til at slaae i en trang
Vending og tage i Vognen til en Reise, eller og til
derpaa at tojre en Kalv eller et par Faar, eller til at
blege Laerred. Sjelden findes nogle Pletter, der skulle
ligne Bede, hvor man stroer lidt Persille- og Gulerodfroe,og
overlader saa til Honsene, hvormeget af samme
skal groe, og det vorder altid lidt nok. Nogle have et
Par Smaabuske Purlog, der sorge for sin egen Tilvserelse,samt
noget Peberrod hist og her i de fugtigsteSteder.
Findes her endnu et Par Kirsebaertraeer
(af de almindelige sorte, satte af Rodskud) og et Par
som naturligvis intet baere, da Graes og
Naelder og andet Ukrud raade for Pladsen, da har
man Skyggetegningen af en almindelig Bondehave.
Der, hvor man endnu ei er kommen saavidt med
Kartofler, at man dyrker dem i Marken, an vises dem
og et Rum i Haven.

Aarsagerne til denne Havevaesenets jammerlige Tilstandere: 1) Naar undtages Gronkaal, har Bonden ikke synderlig Smag for Havevaexter; 2) han anseer dem ikke for noget Surrogat istaedetfor andre Fedevare,men for et blot Kryderie, som hverken maetter eller giver Naering; 3) ynder han endog een og anden Sort, da kan han i Kjobstaederne og paa Markeder virkelig for Spotspriis (Frugterne koste ham ikke mere end Froet) forsyne sig med det lidet han behever, af L.og til Slagterie, af Gulerodder, Persille, Porrer og Timian til Kjodsuppe, som for ham er en sjelden Kost, og — Slagtetiden fraregnet — alleneste Gildemad;4) forstaaer han ikke at behandle sin Havejord tilborlig, og lader denne altid staae tilbage for Marken.Naar der ikke er noget paatraengende Arbejde, klemmer han paa, een eller en halv Dag, og saetter

sine Kaal; men de maae derefter passe sig selv, thi
Lugning eller anden Slags Jordrensning maae de ikke
vente. —

Saaledes er da Havevsesenets almindelige Tilstand hos den egentlige Bonde; der gives Uridtagelser, men de ere faa og smaa, og aldeles uvigtige med Hensyn til oeconomisk Fordeel.

Ved de allerfleste Herregaarde derimod sees smukke og store Haver — naesten alle levende Minder ora Fortidens Adelsvselde; men ogsaa disse ere kun til for Fornojelsen. Nogle saelge vel Trae- og Jordfrugt, men neppe meer end til Gartnerens og Arbejdernes Lonning. Men ved nogle Herregaarde indskrsenkes Haverne, og storste Delen gjores til Agerjord eller Tofte. Jeg kjender flere, hvor Raps, Korn og Klever have fortrsengt Pomonas Yndlinger — og det maaskee til storre Fordeel for Besidderne.

Prsesterne deels vedligeholde, deels udvide og forskjonne
almindeligviis deres Haver,. Og saaledes gjore
og de fleste mindre Jordeiere udenfor Bondestanden.

Kjobstsederne have saagodtsom allene Haver, ej allene for deres Lyst, men og til Fordeel, og forsyne deres Havelose Beboere som Omegnens Bender rned de nedvendige Suppeurter. Trsefrugter kjebe disse vel noget lidet af; men blot for at spise strax, ikke til Brug i Huusholdningen, hvor torrede Frugter ere ganske ukjendte. Ikkun et par Haandfulde R©dlog — ogsaa Hvidlog — bruges til Polserne.

Til de storre Undtagelser hore: Bonderne i Lovskal, og nogle Flere deromkring (Skjern Sogn, Medelsom Herred), der have betydelige Kirsebaerhaver. De ere af det almindelige sorte Slags, og sselges friske i Randers og Viborg i saadan Msengde, at Pundet stundom faaes for 2 Sk. En af Beboerne — Skovbye i Lovskal — har ogsaa torret og solgt Partier (Skovridder Sandberg, som for nogle Aar siden dode i en Alder af henved 100 Aar i Lovskal, tilkommer iEren herfor. Han solgte i Aaret 1825 af sin egen Have 44 Lpd.).

Videre bor nsevnes Hornbekkerne (ostligst i SenderlyngHerred),
der allerede for flere Aar siden have
havt Urtehaver paa 1 til 2 Td. L. Storrelse, og, tillige

med Christrupperne paa den anden Side, vseret RandrusiensernesAmagere. Hovedkaal er deres fornemste Product. Her tset ved, i Taanum Sogn, er af en nu bortdod lsert Gartner (1806) anlagt en endnu storre Have, som ej allene frembringer finere Jordfrugter, Asparges, Jordbser, Sellerie o. s. v., men og har en god Deel Frugttrseer, tilligemed en fortrinlig Planteskolefor saadanne, af hvilke for billig Priis ere solgte mange til Omboende, og flere forte til Torvs i Randers.

De storste og skjonneste Herregaardshaver flndes ved: Asmildkloster, Ulstrup, Thiele, Viskum, orslevkloster, Corsoegaard, Lerkenfeld, Lynderupgaard, Bidstrup, Eskjer og Kjeldgaard. I den sidste findes en Sjeldenhed, som vist nok er eneste i sit Slags: tvende, til fern Alens Hajde og Arms Tykkelse opfredede Trseer af Gyvel (Spartium scoparim, nu Genista scopariax). Med sine store skjonne Kroner af lange gronne Naale og dejlige gule Blomster vilde de vsere Pragtstykker i en kongelig Have. Kjeldgaard Have fortjener saamegen Opmserksomhed, som det maa have kostet meer end almindelig Moie og Taalmodighed, at skaffe den Lse for de skarpe Vesten- og Nordenvinde, for hvilke den der paa Nordpynten af Sailing er udsat.

Blandt forsvundne Herligheder mindes jeg med Vemod: Haverne ved Aunsbjerg, Hald, Vindumovergaard og Allinggaard. Den forste udmserkede sig ved sin Storrelse og aegte franske Stiil; den anden baade ved Storrelse, og ved sin — i det mindste i Jylland — magelose Beliggenhed; den tredie var indhegnet med en 4 Alen hoj Brandmuur, og den fjerde havde et fyrsteligt Orangeriehuus. Begge de sidste vare anlagte af een Mand — den af Mange og selv af hans mange Bonder savnede Arnold de Fisker.

»Nu ligger de alle i Grses eller Gruus
»nnder Tidsler og Nselder .«

VIII. Kolonihavespørgsmaalet omkring 1830_—40.

Skorit Kolonihavesagen almindeligvis anses for at
vaere et Barn af vor demokratiske Tid, er dette ingenlundeTilfseldet.

lundeTilfseldet.Kolonihavesagen er som saadan sine
halvtredie Hundrede Aar gammel, og deter kun som
Foreningsforetagende, at den er af ny Dato.47

Deter da heller ikke — som maaske nogle Lsesere vil finde det — urimeligt at tale om Kolonihavespergsmaalet i Forbindelse med Viborg Amts to Byer i Tidsrummet 1830^—40; thi netop paa disse Tider drafter man dette Problem, trseffer Foranstaltninger til Indforelse af Kolonihaver eller afviser Tanken.

Foranledningen hertil er Det danske Cancellis Cirkulsereraf Vs 1826, 15/s og 18/i2 1828 samt 2% 1831, og deter sserligt dette sidste, der bar foranlediget, at man ved noget derom for Viborgs Vedkommende. Cirkulsererne opfordrede Fattigdirektionerne i KongerigetsKobstseder til at undersoge, hvorvidt der var Mulighed for i deres By at lade indrette Have-Kolonier for fattige Trsengende, saaledes som man allerede havde dem i Hertugdommerne, — og saaledes, at disse Haverkunde blive de Trsengende en Hjaelp til Selvhjselp. Rundt omkring i Landet stillede Fattigdirektionerne sig mere eller mindre vrangvillige deroverfor og undskyldtesig baade med dette og hint, — i Viborg gjorde man i denne Henseende ikke de andre Byer noget efter, — ja man er endog saa dristig at paastaa, at man allerede lsengst har haft en Slags Kolonihaver i Byen og ikke traenger til mere i den Retning. I FattigdirektionensSvar paa det stillede Sporgsmaal, siges (24/2(²⁴/2 1830),⁴⁸ at »i Viborg Kjobstad ligger der ordentligvistil hvert Hus en Hauge, som jsevnlig er af betydeligtOmfang, og Beboerne driver den Hauge med Omhu. Mange uformuende HaandviJerksmeend eller Daglejere trsekke af den Hauge . . . en forholdsvis ei ringe Skilling ved at sselge Urter, navnlig ved Markederne.Den saa gavnlige Indretning, at Haugedyrkning

skulde vaekke anden Kjobstads Naering og deslige bidragetil samme Tid som Dyrkning og Sundhed befordres,findes saaledes for alterede et fra lsengere Tid tilbage Sted, og den er i Virksomhed.« Erklseringen maa ses i Sammenhaeng med det senere anforte om, at der ikke har vaeret nogen betydelig Dyrkningaf Havesager i Viborg (S. 423), og den er derfor heller neppe saa objektivt affattet, som det kunde onskes.

Ganske anderledes stillede man sig i Skive, hvor man ganske vist indtil 1831 havde udsat Sagen; men hvor man saa til Gengaeld i dette Aar for Alvor tager sig af den. Indberetningen herfra lyder da paa, at »da Skive Bys Fselled i dette Aar kommer til at udskiftes, vil et passende Stykke Jord blive udlagt til Haugepladser for de faa Familier i Byen, der enten som Grundeiere eller Leiere sig en Hauge seger, hvilke kun er faa,«⁴⁸og overenstemmende hermed fastsaettes som fiarste Betingelse for Udskiftningen af Jorderne, at der skal »afssettes det fornedne Areal« til »de Haver, som det maatte findes tjenligt at indrette til Afbenyttelse for traengende Familier . . .«⁴⁹

Tid efter anden svandt Interessen for Kolonihaven som Fattighjselp, og i de fleste Byer (deriblandt Skive) er der ingen tilbage. Det var under andre Former, at Kolonihavesagen skulde erobre Byerne; men som et tidligt Forsog er dette Eksempel meget interessant.

IX. Omkring 1850.

Selv om der kun er faa Ejendomme i Viborg, som paa denne Tid »ci have Brand og end fserre, til hvilke der ej herer Have eller i det Mindste et Stykke Kaaljord,«saa har dog disse Havers Frugter saare fristet den Ungdom, som fandtes i Byen. I et Brev af 8A

1845 skrev Rektoren F. Chr. Olsen til nogle Venner i Helsingor, at Frugterne i Haverne ikke altid modnedespaa Grund af det kolde Klima, og han knyttede opgivende det hele dertil de Bemserkninger, at »det gior aldeles ingen Skade, da Tyvene altid stjseler dem af Trseerne, for man komraer i Fristelse til selv at fortsere dem.«⁷⁰ Dette tyder ikke paa, at Frugt har vseret saare almindelig i Datidens Viborg, thi i SalgsoJemedkan det neppe tsenkes, at man har forsogt at stjsele storre Portioner Frugt, — kun til »eget Forbrug.«Der har heller ikke vseret nogen, der dyrkede Havesager til Handelsbrug, og Havebrug havde ikke til Stadighed »i det Mindste i et langt Tidsrum vseret Nseringsvej for Nogen; de sora ssedvanlig befatte sig med Gartnerie, ere snarest at anse som Daglejere, der arbeide i Haver.« Kjokkenurters Dyrkning give en liden Indtsegt for en Deel af Byens Indvaanere, da Log, Gulerodder o. d. 1. finde en god Afsaetning paa Markeder. En Handelsgartner, der tillige paatog sig at besorge Andres Haver, vilde vel her kunde finde sit Udkomme; de Tofter, der ligger ved Soen, norden for Tugthuset, synes at indbyde til et saadant Foretagende. «⁵¹ Sksebnen vilde det saaledes, at blot 15 Aar efter (1864) kom den Handelsgartner, som Byen trsengte til, idet »Gamle Brostrom«, hvem Gartnerstandensenere rejste et Minde ved Borgvold, paabegyndteAnlseggelsen af sin Planteskole.

Denne var det, der skulde til, foruden Hedeselskabets Pioner- og Oplysningsarbejde med Hensyn til Lseplantning,for Havesagen kunde komme ud over sit Dodvande,og for der kunde blive saa meget Lae i disse Egne, at Havesagen kunde faa nogen Mulighed for at vinde frem. Men for dette sker, anlaegges i Viborg ved kongeligt Tilskud og under kongelig Bevaagenhed

vort Lands forste Minde-Anlseg, nemlig Hans Tavsens Minde. Dette har i Tidens Leb undergaaet flere Forandringer,og deter beskaaret baade her og der; men deter i sin nuvserende Form et saerprseget og smukt Anlseg, hvis Historie det turde vsere Anledning til at dvaele nsermere ved.

Arealet til dette Mindeanlseg er den tidligere Kirkeplads, hvorfra Hans Tavsen praedikede, Norre-Sogns Kirkegaard, der i mange Aar henlaa uryddet og übenyttet, indtil Aar 1835. I den Hensigt at faa nyttiggjort Arealet og at faa noget smukt og Hans Tavsen vaerdigt ud deraf, fortes der en Korrespondance imellem Stiftsovrigheden i Viborg og Regeringen i Kobenhavn, og denne resulterede ien Kancelli Skrivelse af 10k 1835 lil Stiftamtmanden og Biskoppen over Viborg Stift, forkortet saalydende:⁴⁹

I behagelig Skrivelse af 21. Decbr. f. A. have Hr. Kammerherreog
D. Hojserv., med Hensyn til Anvendelse af
Norresogns Kirkegaard i Viborg og den Plads, hvorpaaden

paadennedbrudte Kirke har staaet, ytlret, at De ansee det som meest passende Anvendelse af Pladsen, at forvandlesamme til en offentlig beplantet Plads og dermedat forbinde et Mindesmserke om, hvorledes Hans Tausen paa dette Sted forste Gang offentligen . . . har forkyndt evangelisk Christendom . . . paa en Steen, der har vseret ved Kirken, men er kommen fra samme, og nu findes paa Hinge Kirkegaard . . . Denne Steen kan . . . faaes tilbage . . . Hr. Kammerherren og D. Hojservserdighed have derhos bemserket, at den hele Plads indeholder et Areal af 9517 Kv. Alen, hvoraf den forreste Deel, hvor Kirken har staaet . . „ skulde anvendes til Monumentet og omgives med et Jerngitter, mens de ovrige 810 af Pladsen blive at beplante, og De have i denne Anledning indsendl: det derhos tilbagefolgende,af Professor Freund forfattede Udkast til et Monument, denned en kort forklarende Inscriptionkunde rejses paa eller ved det Sted, hvor Stenen, naar den bringes tilbage, kommer til at ligge. Med Hensyn til Bekostningen . . . vil medgaae 400 Rdl. r. S. . . . Foruden de ovenmeldte 400 Rdl. r. S. vil der ... til Pladsens Planering, Beplantning og Indhegning, til et Jerngitter omkring Monumentet, samt endelig til det hele Anlsegs fremtidige Vedligeholdelse . . . ikke kunne anslaaes et ringere [Belob] end 600 Rdl. Sedler. Deter derhos anseet onskeligt, at Anlaegget udfores paa en saadan Maade, at ingen af de Fordringer, som Gjenstandens Vaerdighed og det Heles Passelighed kunde medfore, behove at tilsidessettes, men om og hvorvidt mere end omtrent 1000 Rbd. kan anvendes, og i Sserdeleshed,om der kan vsere Lejlighed til at bekoste mere end 400 Rbd. paa Billedhuggerarbejdet, vil forst kunne bestemmes, naar det sees, hvilken Sum, der staaer til Anvendelse . . .

Herpaa resolverer da kongelig Majeslaet, at:

Den . . . foreslaaede Anvendelse . . , finder i Eet og Alt vor allerhojeste Bifald, og ville Vi til Pladsens Planering og Beplantning med Traeer, samt til det derpaa anbringende Mindesmserke allernaadigst have skjsenket et Bidrag af 600 Rbd. Sedler . . .

Dei blev derefter overdraget Plantar Schaldemose fra Randers at tilplante Anlsegget, og han gjorde dette, saaledes som han ssedvanligt har gjort det i Here andre jydske Byer, uden at Anlaeget fik noget saerligt karakteristisk Prseg, men blot udlagdes med snoede Gange og diverse Plantninger, — saaledes som vi af et Kort fra 1849 og fra Billedet c. 1840⁶³ kan skonne det. Det ovenfor omtalte Freunds Mindesmserke rejstes Aaret efter, som var Jubelaar for Reformationen (1836), og Ligstenen fra Hinge Kirkegaard anbragtes i Anlaegget.⁵⁸

Ved de store Ombygninger, Nedrivninger og Reguleringer, som i Aarhundredets Slutning var foranlediget af Domkirkens Restaurering og det nye Raadhuses Opforelse, gik det ud over det Areal, der var tillagt Tavsens Minde, og Mindesmaerket flyttedes til Graabredrekirkens Plads. Ved Reguleringsarbejder i Terrainet fremdroges Fundamenterne til den gamle Kirke, og man fik da den originale og overraskende Ide at genskabe Omridset af Kirken, — ikke ved blot at afdsekke Fundamenterne, men ved at danne et Haveanlaeg paa dens Grund og der lade levende Plantevaegge danne Murvserkerne i Kirken, med udklippede Buske formende Vinduesbuerne, Buksbom dannende Prsedikestolen og Gange og Graes markerende Siddepladser og Kirkens Gange. Denne originale Ide gennemfortes under Planteskoleejer Brostroms Ledelse, og senere har Sonnen, R. Brostrem, yderligere udformet og udviklet Tanken. Sidst er Mindestotten anbragt her, efter at Landsretsbygningen, der blev opfert i 1919, har krsevet endnu et Stykke Jord fra Arealet. I sin Anlsegsform og i sin Stemning er dette Anlaeg b.ojst interessant og horer afgjort med til Viborgs Sevaerdigheder (se Planen).

Folger vi med Datidens Rejsende rundt i Amtet, er der ganske vist hist og her smukke Haver at finde; men de er Undtagelserne fra Reglen om, at Havebruget,saaledes omtrent som Blicher liar skildret det, er saare lidet bevendt. Aunsbjerg Etave liar vaeret betydelig,— senere er Lyngen trsengt ind i den; og »en Del af den store, smukke Have, anlagt af Etatsraad Steensen, ligger paa de fordums Borggrave; men der er endnu lidt Borggrav og en lav VoJd. I Plantagen nserved er Spor af Canaler a la Louis XIV eller a la Frederik den 6te i Frederiksberg Have; ligeledes seer man i Skoven en lille Levning af den Lindealle, som i Blichers Ungdomstid ferte til Gaarden nordfra. Her er altsaa Spor nok af baade Riddertid og af storstilet Herremandsliv . . .« (1867). Frederiks Fraestegaard liar to Haver »omgivne af en Lund bestaaende af Gran, Birk, Aim, Elle, Ron og Syringcr. I Havens Gange lod Carstens [Praesten] Ahlen ligge bar . , . Del var da, som om Havens Gange vare rodbrune Fliser. Den forrige Prsest lod Grus fylde paa for at undgaa dette memento.* Ogsaa enkelte smukke Haver kan nu findesblandt Tyskerkoloniens mange Vaaninger. Haven, som tilhorer Eva Laur er »mod Vest beskyttet af Tracer; der stod Kaal, Roer, Log, Ribs, Roser, et lille iEbletrae i Las mellem Ribsbuske og et lille Kirsebsertras«,og »Husets Vinduer vare fyldte med Blomster i Urtepotter.« Ved Blichers gamle Prsestegaard i Thorningfinder man ogsaa en Have, og der er Blomster i Gaarden foran Stuehuset, — i Landsbyen har en Bonde »en yderst ornhyggelig plantet, forholdsvis rig Have, hvorimod Christen Bogelund med sergmodig Tilfredsstillelse viste et Par hoje Asketraeer, hvilke han engang tog som smaa Skud paa Prsestegaardens Havedige og plantede i sin Have; men Haven og Gaardenhar

denharban ved uforskyldt Uheld maattet skille sig
ved . . .« Noget nord for Thorning har omkring 1850
en Uldhandler »anlagt en Have, der nu er baade stor
og smuk, forsynet endog med sjeldne Trseer, og desudenen
Granplantage. I et Hjerne af Haven var et
Observatorium, d. v. s. et hejt Lysthus med en stor
Kikkert . . . Paa en gron Plet i Haven stod et
trae med lav Stamme, vidt spredte, hsengende Grene,
med Knopper, Blomst og Frugt paa engang . . .«69

Saadan kan man finde Undtagelserne, og Havebrugels Stade var saare primitivt. Det var derfor kun rimeligt, at flere Institutioner atter optog Arbejdet for dets Fremme: Hedeselskabet ved Oplysningsarbejde og Planteuddeling og »det kgl. danske Haveselskab« (Selskab til Blomsterculturens Fremme) ved Prsemieringef .⁵³

X. Uddeling ,af Præmier til Husmænd for havemæssig Anvendelse og Dyrkning af deres Lodder.

1872—1894.

Det var i Aaret 1872, at »Selskabet til Havedyrkningens Fremme« optog den af Landhusholdningsselskabet afbrudte Prsemiering af udmaerket Havebrug, og som gennem en Bevilling paa Finansloven var i Stand til at ofre 1000 Rd. paa dette Foretagende. Det hsevdes i Beretningen, hvad ogsaa det efterfolgende tilfulde viser, at man udmserket godt ved, »hvor lavt Havedyrkningen staar hos det store Antal af jordbesiddende Husmsend her i Landet,« men at man paa den anden Side har Beviser paa, »i hvor hoj Grad en flittig og arbejdsom Husmand kan forbedre sine Kaar og hele Stilling, naar han ved Spadens Hjaelp vil dyrke sin Jord med Haveproducter,« og ud fra disse Forudsaetninger ivaerkssettes Praßmieringerne.

Til at forestaa disse valgtes for Viborg Amt Landsoverretsassessor H. Lund og Redaktor Vissing, begge af Viborg, samt Proprietor G. Bruun af Asmildkloster. Der indkom forste Aar kun fire Ansogninger om Prsemie, og Prsemieuddelerne anforer, at de efter anstillede Undersogelser, »have under sserligt Hensen til Havedyrkningens lave Standpunkt og ringe Udbredelse blandt de mindre Jordbrugere i Amtet i Sagens Interesse anseet det rigtigt at tildele dem alle Belonninger.« Disse 4 ere Husmand Mogens Jensen i Sonder-Tise, Sailing Nr. Hrd., der faar 12 Rd. for i 34 Aar at have skaffet Foden og Opholdet til sig og sin Familie ved at bearbejde og dyrke 3 Skp. I^. som Frugt- og Kokkenhave, — Husmand Anders Christensen Serensen af Ildbjerg, sammesteds, 8 Rdl. for at have dyrket 2 Td. L. af sin Hedelod som Have og der plantet Lsetrseer og Frugtbuske; — Husmand Roland Peter Andreasen af Sparkjaer, Fjends Hrd., 6 Rd. for at have dyrket en Del af sin 2 Td. L.s Lod med Kekkenurter, — og Husmand Peder Andersen i Varamen, Norlyng Hrd., 5 Rd. for at have dyrket Humle og Kokkenurter samt tiltrukket og foraedlet Frugttrseer i sin Have.

For Aaret 1873 tildeles R. H. Kruuse af Hellersminde,Fur Sogn, 20 Rd. for at have dyrket 2 Td. L. som Have, anlagt denne terrassefornnigt op ad en Bakke, plantet 110 Frugttrseer, som han selv havde foraedlet og dyrket Kokkenurter, Humle og Kommen, — Lserer Vissing i Resen 12 Rd. for at have omdannet en Grusbanke til Have og deri plantet 22,000 Gronkaalm. v. — Husmand og Skomager Christen Olesen Valbjorn af Hammershoj 8 Rd. for Havedyrkning bl. a. ogsaa for Cikorieavl, Sukkerroeavl m. in., — Husmand Christen Pedersen i Nannerup 5 Rd. for at have dyrketKokkenurter og Blomster, og Husmand P. Sorensenat"

senat"Romlund 5 Rd. for Dyrkning af Havesager efter
Vink af Gartner Wendt i Roskilde.

Saaledes fremkommer der fra Selskabet den ene Beretning efter den anden, — nogenlunde enslydende og for Laeseren temmelig kedelige, men hver for sig vidnende om Iver, Foretagsomhed og utrsetteligt Flid i Forbindelse med utrolig Nejsomhed hos den, hvem Praemien tilfalder. At citere alle Aarsberetningernes Historier om Almuens Dagligliv og Dont vilde fore alt for vidt, og for den sserligt interesserede maa derfor henvises til Kilderne derfor. I det folgende skal gives enkelte sserligt karakteristiske Eksempler paa, hvorledes man arbejdede i Haverne, og hvad man fik ud deraf, idet disse Trsek af Havebrugets Historie ikke er uden en vis Betydning, bl. a. som Eksempel for videre Udvikling i den paagaeldende Egn.

1875.

Husmand Seren Chr. Sarensen i Vinde, Hindborg
Hrd., 20 Kr.

I 1868 kjobte han en Landejendom paa 12 Td. L., indhegnede strax et Stykke paa 6 Skp. L. og plantede et Laebselte paa ikke mindre end 1506 Traeer af forskjellig Slags. I Haven anbragte han 250 Frugtbuske og 34 Frugttrseer, der nu love et godt Udbytte. Desuden dyrker han de saedvanlige Kjokkenurter og anslaaer sin Indtsegt deraf til 200 Kr., foruden den betydelige Msengde, Familien selv forbruger. Han har kulegravet Haven og dyrker den udelukkende med Greb og Spade.

1876.

Husmand Hakon Nielsen i Grauballe, Hids Hrd.,
Selskabets Diplom og 24 Kr.

I 1866 kjobte han 10 Td. L. nogen Mark og indtog
strax 2 Td. L. til Haven, omgav denne med en Tjornehsekog
plantede rundt om den et Laebselte af Naaletrseer,Popler,

trseer,Popler,Ask, El, Syrener og Guldregn. Inden for Lsebseltet plantede han Syltekirsebiertrseer. Haven delte han i 6 Kvarterer, og i de 3 satte han 80 Frugttraeerog 300 Frugtbuske. I 1876 gav Ribsene alene en Indtsegt af 200 Kr., og 3 Skp. L. med Jordbser give aarlig 3 a 400 Kr. Af askebladede Kartofler havde han 15 Td. til Salg. I Marken planter han Blomkaal og andre Kjekkensager, og i en Lavning har han en Planteskole for Skov- og Frugltrseer. Alle Frugttrseerne ere gode Sorter fra Gartner Bogh i Horsens.

1877.

Husmand og Vaever Jens Peder Pedersen af Lemming,
Hids Hrd., 20 Kr.

Han ejer 8 Tdr. L., hvoraf Halvdelen er god Jord, Halvdelen Hede uden for Byen. Hedejorden er ahlholdig, men alt er kulegravet paa Va Td. L. naer. Paa den gode Jord har han to Haver, en til Frugttrseer, Frugtbuske og Biavl, og en til Kjekkenurter, deriblandt Rhabarber. I den ovrige Del af den gode Jord er V* Td. L. anvendt til Kjokkenurter. Den flydende Gjodning benyttes dels til Vanding af Kaalen, dels til Kompostgjodning.

1878.

Husmand Peder Vestergaard, Sonder Rind, 15 Kr.

Har ved Konens Hjaelp omdannet c. 3000 Kv. Alen gl. Husplads ved PaakJorsel af Sand og Kulegravning til en god Kjekkenhave, der har givet ham den vaesentligste Indtsegt til hans og Families Underhold; Dyrkning af almindelige Kjokkenurter; Planteskole for foraedlede Frugttrseer.

1879.

Pigen Helene Kathrine Pedersen, Hvidbjerg, 15 K/.

Er 68 Aar gl., graver og bearbejder selv 1³A Skp. L. Have, som hun har ladet kulegrave, og hvori dyrkes alle Slags Haveurter og Jordbser; har plantet 90 Frugtbuske.

1881.

Husmand Niels Knudsen, Stenhuse, Vindum Sogn,
20 Kr. og Diplom.

2 Haver — i Alt 3 Skpr. L. — Sand og Lermuld, opdyrket Skovjord, der har Lse for alle Vinde undtagen imod Syd, idet der dels er plantet Skov, dels Tjornehsek. Mindst 27a Skp. L. er kulegravet og stserkt maerglet, Drsening er ikke anvendt, da det her ikke er nedvendigt. I Haven findes mangfoldige Frugttrseer af iEbler, Pserer, Blommer og Kirsebaer, hvoraf han selv har podet og okuleret starste Delen, og en stor Msengde Frugtbuske af Ribs, Solbser og Stikkelsbaer. — Hele Bedriften udgjor 36 Td. L. . . . Det bemaerkes, at Alt er i fortrinlig Orden, og at der avles fortrinlige Frugter saavel af Trseer som af Buske. Prsemieret

1882.

Husmand Laust Chrestensen, Hejbjerg By og Sogn
15 Kr.

Haven udgjor 2 Skp. L. af Taxt 16 og er indhegnet med Hvidtjorn og omplantet med Lsetrseer paa 4 a 5 A lens Hojde. Der er det sidste Aar foretaget en stor og omfattende Grundforbedring af Haven, idet der er paafort det dyrkede et betydeligt Lag — c. 9" — Muldjord,idet nemlig al Muldjorden afgravedes af Gangene og i Stedet paakjortes samme et tykt Lag Sand. Byens Gadekjaers Beliggenhed ved Siden af Haven nedvendiggjordedenne Grundforbedring, idet Vandet til sine Tider kunde staa ind over en Del af Haven. Der er drsenet til hvert enkelt Frugtlrse, af hvilke findes 51, nemlig 27 iEble-, 5 Psere-, 15 Blomme- og 4 Kirsebsertraeer, endvidere 160 Frugtbuske af Stikkelsbser, Ribs, Solbaerog Hindbser. Jorden er gravet og der er i samme plantet Hvidkaal, Rodlog, Spidskaal, GronkaaL Charlotter,Porre, Timian, Gulerodder, Rabarber, iErter, Selleri, Persille, Redbeder, Salat, Spinat, Radiser, Jordbser,Snittebonner, Kaalraber og tidlige Kartofler. Der er anvendt Staldgjodning, Honsegjedning og Latrin. Der holdes 1 Hest, 1 Ko og 1 Svin. Da Haven er

anlagt sidste Foraar, er det endnu ikke muligt at beregnedet aarlige Udbytte, men det bemserkes, at alt det dyrkede ved Eftersynet lovede fortrinligt, samt at Anlseget var smukt og Jorden okonomisk anvendt.

1883.

Husmand Vilhelm Helberg, Overlund By, Asmild
Sogn, 10 Kr.

Haven er ca. 4300 Kv. Alen. I det Hele taget daarlig Jord, mod Vest og Sydvest lidt bedre, mod ost lidt ringere; meget rodt Sand og Grus. Hele den ostlige Side er forsynet med et midlertidigt Hegn af Tendestaver, indenfor hvilket er plantet Tjorn. For ovrigt er Haven omgivet af Jord- eller Stendige og omplantet med forskjellige Trseer, navnlig Hyld, El, Syren og Stikkelsbserbuske til at tsette med fomeden. En stor Del af Haven er planeret; navnlig er en hel Del Jord f jernet fra Bygningen, for at skjserme den mod Vand. Desuden er i Labet af i Fjor og i Aar en stor Del af Haven kulegravet, hvilket alt er udfort uden fremmed Hjselp. Af iEbletrseer findes 6 mindre og 6 storre, hvoraf 3 ere opelskede i Urtepotter og derfra senere udplantede og podede med flere Slags i samme Tree.

2 Paeretrseer.

3 Blommetraeer.

5 Kirsebsertrseer.

5 gamle, 20 nye Ribsbuske.

27 gamle, 30 nye Solbserbuske.

12 gamle, 95 ny Stikkelsbaerbuske

Ca. 2300 Kv. Alen mod Syd og Vest ere beplantede, er storste Delen af naevnte Traeer og Buske; desuden dyrkes her i Aar Rabarber, Jordbser, askebladede Kartofler (hvorefter Gronkaal samt en Del Blomster). Hele dette Stykke er kulegravet.

Ca. 100 Kv. Alen mod Vest og Nord er plantet forskjellige
Slags Kaal.

Ca. 270 Kv. Al. med sildige Kartofler. Her findes
nogle Stikkelsbserbuske.

Ca. 800 Kv. Alen mod ost og Nord med Charlotter,

iErter, Blomster, Kartofler samt nogle Stikkelsbserbuske.

Ca. 830 Kv. Alen mod ost og Syd besaaet med Byg;
dette er det daarligste Stykke af Haven . . .

Svinegodning, Latringodning og Kompost anvendes.
I Reglen holdes 2 Grise.

Til Tjorn og andet Hegn er forrige Aar anvendt
ca. 30 Kr.

1884

Husmand Knud Johansen, Vinderslev, 20 Kr

Han har anlagt en ca. 7 Skp. L. stor og god Have i 1880, og han har derefter med Greb og Spade dyrket det hele Stykke, der var Hedejord, som han derhos har drsenet og reolgravet 2 Skp. L. af. — Af Frugtbuske har han plantet 90 Stkr., ligesom han mod V. og N. har plantet forskjellige Trseer og Buske til Lse. Frugttraeer har han derimod ingen plantet af endnu, men han har anlagt sig en Planteskole af forsedlede Frugttraeer af forskjellig Slags, i alt 122 Stk. Desuden dyrker han de almindelige Kekkenurter og holder sin Have, efter hvad den inspicerende Gartner udtaler, i en sserdeles god Stand.

1886.

Husmand Niels Pedersen, orum Mark pr. Hojslev,
35 Kr.

Han har af sandet Hedejord og Mosejord ved Planering af Sandgrave, ved Drsening, Msergling samt ved Kulegravning dannet sig en Have paa 4976 Kv. Alen, hvoraf 2876 Kv. Alen er anlagt i 1885—86, og som han har omgivet med Hegn og Laeplatning. Han dyrker de almindelige KQkkenurter og holder sin Have i udmserket Stand. I den seldre Del af Haven findes 16 Frugttrseer og 90 Frugtbuske, Prsemie 1884.

1887.

Aftaegtsmand Anders Christensen, Knudby pr. Viborg,
20 Kr.

Han har paa en ca. 2 Skp. L. stor Sandbanke anlagt en smuk Have, der nu staar frodig og frugtbar, og hvori er plantet forskjellige Frugtbuske og Frugttrseer saavel fra Frankrig som fra Landets egne Planteskoler. Han har derhos anlagt en Plantage paa ca. 2 Tdr. L. og er Lodtager for Vs i en under Hedeselskabet sorterende Plantage paa 40 Tdr. L. Men foruden denne Virksomhed med hans egen Have og Plantage, har han paa mange Maader arbejdet for at vaekke Interessen for Havedyrkning og Traeplantning, og han har havt den Glsede, at hans Bestraebelser have baaret Frugt, hvilket bl. a. ogsaa kan ses af, at der blandt de andre prsemierede Ansegere findes 2 fra samme Sogn og 2 ikke langt fra ham.

1888.

Husmand Seren Jensen Ladefoged, Kikkenborg pr.
Roslev, 30 Kr.

Han har ved Maergling, Draening, Kulegravning og Stenopssetning forandret et daarligt og magert Stykke Hedejord til en god og velpasset Have paa 9Vs Skp. L., hvori han har plantet 28 Stkr. 20 andreFrugttraeer og 90 Frugtbuske, ligesom han ogsaa i Haven har flere Hundrede smaa Frugtbuske og unge

forsedlede Frugttrseer til Salg. lovrigt driver han Froavlog dyrker almindelige Havesager samt har Planteskoleaf Lov- og Naaletrseer. Praemieret 1886 og gaar stadigt fremad.

1889.

Portor og Husejer Niels Frederiksen, Brandstrup pr.
Rodkjaersbro, 30 Kr.

Han har efter de meddelte, ogsaa ved Gartner Nielsens Undersogelse, stadfaestede Oplysninger ved '/* Al. dyb Kulegravning forandret en let sandmuldet Mark til en smuk og saerdeles godt holdt Have paa V* Td. L., omgivet den med Staaltraadshegn og Tjorn, samt Laeplantning, og plantet i den 138 Stk. Frugttraeer og 302 Stk. Buske af Stikkelsbser, Solbaer og Ribs. Der dyrkes ogsaa Hindbaer, Jordbaer, Rhabarber, Kjokkenurter og Blomster.

1895.

Husmand Soren Anthonsen, Kjellerup, 25 Kr.

Han har ved Oprydning af Sten, Planering, Opfyldning, Draining og Kulegravning forandret en garamel Gaardsplads og Byggegrund til en vel tilberedt Have, som han har indhegnet med Tjorn og Stakit, og hvori han har plantet 106 Frugttrseer og 160 Frugtbuske samt 175 Kv. Al. med Jordbaer. Havens Overskud for 1893 angav han til 250 Kr. 75 ore.

Ved dette Aar opherer de rerende Beretninger om Husmsends Arbejde i Havesagens Tjeneste, og til Oplysning om det efterfolgende Tidsrum maa man sege andre Steder.

XI. I Mands Minde.

Af Beretningerne i det foregaaende om Praemieringer af havemsessigt dyrkede Husmandslodder fremgaar det, at man hist og her er naaet ret vidt og har indtaget ikke saa faa nye Kulturer til Dyrkning, ligesom det er betydelige Arealer, der er under Spaden. Eksemplernemaa imidlertid ingenlunde opfattes, som om

dette var det ssedvanlige; de er og bliver (ifolge Prsemieringerne)usaedvanlige Eksempler for Egnen. De ragede betydeligt op over det normale, som var dette, at Haven i Hovedsagen intet beted og kun var tilstedesom en Afskygning af dette Begreb, eller slet ikke fandtes. Naar derfor her den historiske Udredningaf Havesagens Udvikling i Viborg Amt skal afsluttesmed nogle Beretninger om Haver af en anden Art eller om Havesagen i Almindelighed, maa det ikke opfattes som om Grundlaget dermed er taget bort fra det i foregaaende Afsnit anferte eller for at betvivle dettes Rigtighed. Deter tvsertimod for at fremhseve det anforte, og for at meddele gamle Folks Indtryk af, hvorledes Havesagen saa ud i deres Barndom i denne Del af vort Land, — forskelligt i Nord og i ost, i By og paa Land.

Som en almengyldig Regel for Skiveegnen kan omtrent
efterfelgende opfattes, idet der fortselles, at54

>Paa et lavtliggende Sted, hvor Mulden ikke let blev for tor, og der nemt kunde faas Vand til at vande Planterne med, havde Husmoderen sin »Kallgor«(Kaalgaard). Det var ikke mange Kekkenurter, hun dyrkede: Grenkaal i store Masser, Kaalrabi, Gulerodder,Persille, Timian og Leg, ogsaa Hvidleg, var omtrent det hele. Af Frugttrseer og Frugtbuske havdesi Almindelighed kun ganske faa eller slet ingen. Men Hyldetrseet maatte ikke savnes; thi dette var jo nemlig Husmoderens Apothek. Dets Blomster tjenle som Helbredelsesmiddel mod Forkolelse og anden indvendigForstyrrelse, dets indre, saftige Bark mod udvortesSkade og Men. Ogsaa Malurt havde hun og benyttede den, dels som Lsegemiddel, dels som Tilssetningtil det, der skulde give 011et, hun bryggede, Smag og Friskhed, og desuden briugtes en Del deraf til at ssette paa Brsendevin — saa kunde man faa sig en god Malurtdram. Foruden Hylden og Malurten

havde vor Mor Simpelfien (en Potteplante) til Brug
som Lsegemiddel, ikke mod indvendig, men mod udvendigSkade,
f. Eks. brsendte Saar . . .

Foruden Kaalgaarden havde Mutter, hvis Pladsen tillod det, sin »Kringor« taet inde ved Salshuset, et lille med Jord eller Torvedige indhegnet Stykke, hvor hun foruden smaa Hyld og Malurtbuske havde vellugtende Planter: Balsam, Ambra, Regnfang, Mynter, hvormed naermest Kvindfolket — sserligt om Son- og Helligdage — forfriskede sig, delikaterede Lugtesansen. Naar de havde faaet gjort »Hejr«, hentedes ude fra »se Kringor« lidt »Ryg-els«, saa laenge der var noget, som anbragtes paa forskellige Steder i Stuen; paa Hylder, i Spraekker, paa Bjselker, »o^—ae Klokhus«, i Vindueskarmen o. s. v., saa kunde man have en saadan dejlig Duft derinde. Gik Kvinderne i Kirke, tog de gerne lidt »Ryg-els« med sig, noget ved eller i Salmebogen, noget ved Brystet . . .«

Ikke meget anderledes, end denne Beretning lsegger for Dagen, er den Opfattelse, som Jeppe Aakjaer har, og som satte sin skonne Frugt i Digtet »Mors Have*, som er sat som Motto over denne Afhandling. Han mener, at Haven i gamle Dage selv paa storre Gaarde indskrsenkede sig til den snart beromte »Kaalgaard«, »bag et halvt nedfaldet Jorddige«, og denne »Haves* »storste Attraktion var nogle forkomne Stikkelsbserris; den, der ejed et Par iEble- eller Blommetrseer, var misundt af alle de omboende. I hele Aakjser By var der i min Barndom ikke et Trae, der bar Frugt,« siger Aakjaer, og »den, der kan huske en 50 Aar tilbage, maa forbavses over den Fremgang, der er gjort i disse Egne.«

Ogsaa i den anden Del af Amtet, der ligger op imod Randers Amt, var det saare smaat med Haverne, om man skal tro Vasegaards Beretning.⁵⁶ Ganske vist udviserEgnen nu naer Klejtrup S0 en Del gamle Frugthaver,og

haver,ogder var jo ogsaa fordum nogen Kirsebaeravl;og disses Produkter kunde jo vsere herlige, naar de som rode Kirsebservine serveredes ved Bryllupsgilderne;men en Plante som Rabarberen var i 70-erne ukendt i disse Egne, og kun Folk,, som havde vseret i Viborg og tilfseldigvis der havde faaet Rabarbergrod, kendte andre Sommerretter af lignende Art end dem, der lavedes af Kirsebser og Ribs, ligesom Gronkaal og iErter iovrigt var saa godt som eneste Grenttilssetningereller vegetabile Retter. Og Stuernes Blomster var — omtrent som paa Skiveegnen — indskrsenket til at repraesenteres af »Semperfi« og »Casselarierne«, dem man andetsteds kaldte Toffelblomster.

Ganske karakteristisk for Almuens onsker med Hensyntil Grontsager har vi i Bestemmelser i Aftsegtskontrakterne,og i disses skiftende Krav afspejles i store Trsek noget af Havebrugets (og Landbrugets) Udyikling. Gaar vi saa langt tilbage som til 1836, melder en Aftsegtskontraktfra Vroue (i Sailing) om, at Manden onsker:⁵⁷ 4 Td. Rug, 1 Td. Byg, 24 Pd. Smer, 16 Pd. Ost, 24 Pd. Flsesk, 4 Pd. Talg, 2 Pd. Ister, 4 Snese .Eg, Vi Skp. Salt og 1 Td. Humle samt al den Tobak, han havde Brug for. En anden Aftsegtskontrakt fra samme Egn (Aakjser), men fra 1877, krsever flere helt nye Ting, saasom Kartofler, Kaffebonner, Boghvede m. v., idet den lyder paa: 1 Td. Kartofler, 4 Pd. Kaffebonner, 4 Pd. Cikorie, 1 Fjdk. iErter, 1 Pd. Humle, 7s Skp. Boghvede,100 Stk. Grankaal af forsvarlig Storrelse og leveres Aftaegtsmanden, efter som han behover og forlangerdem. — Lignende lyder Kravet fra den anden Ende af Amtet fra samme Tid (1877, Klejtrup), idet der foruden Rug, Byg m. m. forlanges »7s Deel af den Gronkaal som aarlig avles i Gaardens Have . . . .«⁵⁶

Grankaal maa have vseret en eftertragtet Ret, — og
»De Gamle« maa have vseret nojsomme! — —

Om Forholdene i Viborg fortaelles der fra 18975%
at Byen

»har en stor Udstrsekning og har mange Haver, —
mere end de 3A af Byens Grundejendomme ere i Besiddelse
af Haver.

De fleste af dem anvendes til Kjokkenhave i Forbindelse med en lille Blomsterhave, og i disse Forhold er der i de sidste 30 Aar ikke sket nogen nsevnevserdig Forandring. Kun er Dyrkning af Roser tiltagen, isser remonterende Roser, — for havde man kun Provenceroser, Mosroser og hvide Haveroser.

Jordbserdyrkningen er ogsaa bleven almindelig.

Af storre private Haver maa nsevnes Justitssecretair Morvilles, hvor der findes et stort Exemplar af Glycine chinensis (Blaaregn). Apothekerens Have med en smuk Platan. Hotelejer Prejslers Have med et enestaaende espalieret Exemplar af Taarnholms gule Graasten. I afdode Redacteur V^Tissings Have findes en umaadelig stor Rosensamling. Sindssygeanstaltens Have, anlagt af Overlaege Gad i sin Tid, har mange botaniske Sjeldenheder.

Til Byen horer fire offentlige Anlseg. Det aeldste er
Tausens Minde, anlagt ca. 1840 (se foran); . . . men
det har aldrig vseret det Anlseg, det burde vsere.

Anlseget ved Mikkelsport er en Tilplantning af et
Par Tusind Alens Lsengde af Vejskraaningen.

Det tredie og betydeligste Anlseg er Anlseget ved Borgvold. Det Jigger smukt ved Seen og er i to Afdelinger. Den seldste Del er anlagt af Slotsgartner Rothe og den yngre Del af Handelsgartner Brostrom, som tillige har besorget Udhugningen af den som et Vildnis henliggende Borgvold. Der er en god Samling af Sirtrseer og Sirbuske i det Anlaeg, som i sin Helhed er meget smukt. Den yngre Del cr plantet efter Hr. Brostrems Plan. Han har foravrigt beplantet det Hele.

Det yngste Anlseg i Viborg er Beplantningen af
Raadhuspladsen, den tidligere Stsenderhusplads.

Skomager Severin Jensen har podet 3 forskjellige Pserer i en Hvidtjorn. Tjornen danner en Krands forneden og Psererne voxe tilvejrs. Han har udfort lignende Podninger i nogle private Haver.

I Haven ved Liselund stod for 20 Aar siden en ChrisltJorn med Stammediameter a 10 Tom. Trseet var da 25 Fod. Det existerer vist endnu. Paa Skovriddergaarden Stendalsgaard er et Tulipantrae, der blev plantet forst i 1840 Tallet og gav 1 Blomst, da det var 50 Aar. Traeet lever endnu.

Medens Viborg for 30 Aar siden havde een Gartner,
der ovenikebet ikke var Gartner, men Skolelaerer,
saa har den nu femten *).

Langs Nedergade, officielt Riddergade, boede da en Del mindre Haandvserkere, der dreve lidt Kjokkengartneri som Bierhverv. Gjedningsbede kjendtes ikke. Den eneste store Forretning er Brostrams, som vel har den sterste Planteskole i Jylland. Blomsterdyrkning er ferst drevet vel her i de sidste Aar; men Byen staar dog endnu langt tilbage i den Retning.

Byen forsynes om Sommeren med Grontsager fra de tilgrsendsende Herregaardshaver; men Priserne er hoje. Agurker og Blommer ere isser kostbare. Melon og Aspargesdyrkningen er ringe. Artiskok kjendes ikke, og Tomater ere sjeldne. Kartofler tilfores i gode Varer fra Hedeegnen.

I det store og hele er Forholdene i Skive paa disse
Tider ikke synderligt forskellige fra dem i Viborg, —
Beretningerne siger omtrent det samme:60

Havebruget er gaaet betydeligt frem i Skive og Omegn. For ca. 50 Aar siden fandtes kum egentlige Haver paa Herregaardene, foruden et Par enkelte i Skive. Nu haves en storre eller mindre Have nsesten ved hvert Hus eller Gaard, af Storrelse mellem lU og 2 Td. L. Ligeledes plantes der Frugttneer i Skive og Omegnen i lOOOvis.

---

*) Se dog S. 447.

Vilh. Boas' »bekjendte Handelsgartneri blev paabegyndt 1852 af Vilh. Boas'« Plejefader, men blev i de forste 20 Aar drevet udelukkende som Kjokkengartneri paa el Areal af 2 Td. L. Der blev dyrket nogle faa Traeplanter, men det kneb svsert med at saelge dem, saaledes maatte der et Aar sendes 100 Frugttrseer til Kjobenhavn.

For 20 Aar siden blev der lagt 2 Td. L. til Haven, og da Eftersporgselen efter Traeer tiltog, blev Haven fra Kjekkenhave til Planteskole, som den nu udelukkende er. Ved Siden deraf er et storre Blomstergartneri og en Frehandel.

For c. 50 Aar siden fandtes kun Frugttrseer paa Herregaardene Astrup, Eskjaer, orslevkloster, Krabbesholm, Thaarupgaard og nogle Prsestegaarde, samt hos enkelte Gaardmsend nser ved Herregaardene, hvor de dervaerende Podemestre havde faaet enkelte Traeer plantede. Naar undtages Keiserindepaere og Graapaere samt iEblerne Graasten, Pigeon og Flaskeaeble, var Frugttraeerne dengang mest Localsorter, mest de saakaldte

Nu plantes der gode Frugttrseer i stor Maengde her i Egnen. Handelsgartner Damgaard Moller har plantet en storre Frugthave her i Byen, ligeledes paa Eskjaer. Hedeselskabet har fremmet Plantningssagen her paa Egnen saa meget, idet der derfra leveres billige Traeer til Lae og Hegn. —

De storste Privathaver i Skive ere 1 Td. L., men
I—3ooo1—3000 Kv. Alen er det almindeligste.

Her er 7 Gartnere foruden 2 a 3, som passe Smaahaver.

Paa Torvet forhandles kun KJokkenurter, Fre og
Frugt forhandles paa Markedsdagene.

I denne sidste Forbindelse skal anfores, at Skikken med, at Frugt og Fro kun saelges ved Markederne, ojensynlig er gammel i Skive; thi allerede fra 1848 er Taksten fastsat for dette, idet der skulde svares: »For en Vogn eller af mindre Stade med Laerred, hjemmegjorte ToJer, Potter, Traehandlere, Frugt og

Urter samt af Smaahandlere med Borde eller med
Seller og andet deslige, indbefattet Gjertlerarbejde, 8
s., og for hvert Par Trsehjul 15... .« 49

XII. Lokale Frugtsorter.

Af Havens Planteverden er der, bortset fra Lsetraeerne, ingen, der i den Grad som Frugttrseerne formaar saavel i Interioret som i Eksterieret at give Haven sit Prseg. Frugttrseernes Kroner ses langt orakring, — deres Blomstersne og deres lyserade Blomsterpude fryder Beboerne, — deres Frugter er Lonnen for megen Meje, og deres Skygger vederkvaegende imod Solens Straaler. Vore Dages Haver kan byde paa en Rigdom af forskellige Frugtsorter, idet der er indfort Sorter fra fremmede Lande. I gamle Dage kendtes, saaledes som det ogsaa foran er berettet, hovedsageligt kun lokale Frugtsorter. De kan v<fire opstaaet tilfseldigt, kan vsere bleven skattet og derfor udbredt, — eller en enkelt Mand kan have frembragt dem og udbredt dem fra sin egen lille Planteskole, hvilket saa: ledes er Tilfaeldet med Handelsgartner Damgaards Moder i Skive⁶⁹ og Planteskoleejer R. Brostrom i Viborg.

De lokale Frugtsorters Betydning i Folkemindernes store Bog er derfor et ikke uvaesentligt Kapitel, og om de lokale Frugtsorter i Viborg Amt skal der da fremfores en Del Oplysninger, sserligt af historisk Art.⁶²

Else Mble. Sorten er lagt af Kserne i en Urtepotte af Skuespiller Regnar Bjelke under et Besog i Skive hos hans Broder, Sagforerfuldmsegtig Th. Bjelke. 1907 blev det udplantet i Haven ved Ejendommen i Voldgade 7, nu tilhorende Forretningsfßrer J. P. Christensen, der har givet Navn efter sin Hustru. Det burde (maaske) rettere heddet Bjelkea;ble.

Fiskbsekseble stammer ligesom flere andre lokale Frugtsorter fra Frugttrseer i orregaards Have. Disse Frugttrseer er plantede noget efter Midten af forrige Aarhundrede af Gaardens davserende Ejer Hr. Krohn, som havde kobt den i 1863. Sorten har faaet sit Navn af Planteskoleejer R. Brostrom i Viborg.

Himmestrupseble. Det seldste Trse af denne Sort er i Begyndelsen af forrige Aarhundrede plantet af Gonsistorialraad Bjerregaard, mens han var Prsest i Hjermind. Deter podet og vokser i Haven ved Himmestrup (nord for Bjerringbro).

Hojslevaeble stammer fra et over Hundrede Aar gammelt Trae, der staar med Sten og Jord hejt op om Stammen paa en Stenhaj i Lsererens Have i Hojslev (ved Skive). Sorten er sikkert et Froseble fra Egnen.

Tjele Hestaeble stammer fra Herregaarden Tjeler
hvor Modertrseet staar i en Rsekke af andre Froaebler.

Kronprins Frederik har oprindeligt hjemme i Haven ved orslevkloster, hvor det har faaet dette Navn. Deter udbredt paa Skiveegnen, hvor det gaar under Navn af »Kseresteseble«; men det har ogsaa funden Vej uden for Jylland og er fundet bl. a. paa Sjselland.

Kruses Om dette hedder det 6/₉ 1918: »Paa Fur findes mange gamle Frugttrseer, hvis Tilblivelse skyldes en gammel, for mange Aar siden afdod Kunstmaler Kruse *), — han var selv Podemester og arbejdede stserkt for Plantning paa oen, der for hans Tid var omtrent blottet for Trsevsekst. Hertil fojer Pomolog Mathiesen: »Mit Princip tro, skulde iEblet hedde Furaeble, men jeg synes, den gamle Malers og Podemesters Navn burde bevares. Hvorvidt er tiltrukket af ham, kan ikke bevises, men er vel ikke usandsynligt.«

---

*) Jfr. J. S. 1. I. S. 388.

orregaards Madaeble stammer fra den ovenfor
omtalte orregaard Have, og er fremkommen som et
Fretrse.

M oilers iEble liar hjemme i Skiveegnen, og er
bleven bekendt ved Gartner Damgaarcl-Moller i Skive.

orregaards Rosenseble stammer, som de for omtalte
Sorter, fra orregaard ved Fiskbsek.

Tjeleseble er fremkommen af Fra i Tjeles Have, og Modertrseet emu op imod et halvt Aarhundrede gammelt. Det staar paa samme Sted som det i sin Tid blev udpriklet paa i Planteskolen, og idet det antydede at vaere en bedre Sort end de fleste, er det ikke bleven podet. Deter tiltrukken af Gartner Sorensen paa Tjele og udbredt gennem Brostroms Planteskole.

Gult Vinterseble har hjemme i Lund (lidt nordvest for Skive, hvor deter meget vaerdifuldt paa Grund af sin Haardforhed. Deter bleven bekendt gennem Damgaard-Meller i Skive.

iEblet er den nordiske Frugt, Fragten over alle, —
og de omtalte lokale Frugtsorter her er da ogsaa alle
iEblesorter. Der gives ingen lokale Sorter af andre
Frugter, hverken Pserer, Kirsebser eller Blommer, skont
ellers Kirsebser imod ost er ret udbredt. Dette er dog
ikke et Ssersyn for Viborg Amt alene, men gselder ogsaa
mange andre Egne af vort Land, bl. a. fordi
sorternes Antal saa langt overgaar de andre Frugtsorters

XIII. Stilarternes Udvikling

Om nogen Stil kan der selvfolgelig ikke vsere Tale, naar man taenker sig Oldtidshaverne. Forst efter at Munkene har anlagt Haver ved Klostrene, opfattes disse almindeligvis som anlagte efter Kvadraturen, og

deter rimeligt at taenke sig, at naar Munkene har anlagt Haver udenfor Klostrene, hos Borgere eller Bonder, har de anlagt dem efter lignende Forbilleder, som de har brugt ved deres egne Haver. Denne Firkantinddelinghar da sikkert vseret de forste Byhavers og de forste Landbohavers Stilklaedning, — saaledes som det senere er antydet paa Bykort og Udskiftningskort.

Men da man efter Reformationen begyndte mere og mere at tage imod Impulserne ude fra, da Renaissanceni Kunsten gled over i Barokken og dennes Afskygninger, begyndte man at udforme Haverne naermere.De enkelte Dele smykkedes, — der plantedes Alleer, og under de fredelige Forhold i Landet kunde Haverne udvides over betydelige Arealer. Vi ser fra denne Tids Kort Byhaverne som Firkanthaver, med diagonale Gange, og vi ser, hvorledes man ved Borgene,saasom Spettrup faar sig en Have udenfor Voldene,— formodentlig baade en Urte- og en Prydhave, mens de gamle Kort fra ostergaard, Kaas, Thaarupgaardm. fl. end ikke op imod 1800-Tallet viser nogen Have.⁶⁴ Hvor Voldene ikke hindrede det, byggede man Haverne ud i Terrainet, ofte med Huset som Basis Bidstrup, Ulstrup (se S. 417), Fusingo (se S. 420) m. fl., inddelt i Rektangler og yppigt beplantet. Der var Systemi det, og Kvadraturen skimtes, blot i storre Trsek; men i de smukkeste og bedste Tilfselde er Systemet dog den bevidste Symetri, hvor Haven samler sine Detailler omkring en stserkt betonet Akse, Lindealleen, der forer imod Hovedindgangen paa Bygningen, og derfra leder Synet ud i vaeldige Perspektiver, ud over det fri Landskab, eller ud imod et opbygget »point de vue.« Haven ved Lynderupgaard (se S. 472) har saadan en smuk Symmetriakse paa Hovedbygningen,

og deromkring ligger Havens rektangolsere Inddeling med Frugthaver etc. Ogsaa paa Ulslrup er Haven knyttet symmetrisk til Bygningen, og den Dag i Dag fortseller de praegtige Alleer om denne Tids Stilklsedning.Mindre er Symmetrien kendt i Anlaeget ved Krabbesholm (se Planen), eller Bidstrup. Alleer har

Hald, Fusingo, og endnu flere foruden de allerede na3vnte. Tjeles Have har maaske engang vasret, som J. P. Jacobsens Skildring siger det (Fru Marie Grubbe), men senere er Frugtavlen traadt stjerkere i Forgrunden og har delvis borttaget det kunstneriske Prseg.

Med Frihedsideernes Indforelse, Fsellesskabets og
Hoveriets Ophasvelse, Modens Svingen over i det romantiskeetc.,
sloges Grunden bort under de gamle,

klippede Lindealleer og de lige Linjer. De tvungne Former og bundne Regler gaves fri til Udformning af romantiske, Me og aabne Landskabshaver, hvor Naturensattes i Hojssedet, og alt fik Lov at vokse efter Vorherres onsker. Ogsaa mange af dette Amts storre

Haver kom under denne Modens iEndringer til at gennemgaa en storre Omlsegning (Hald, Eskjser m. fl.), mens andre blot fik Lov at vokse (Ulstrup), eller forfalde (Tjele), uden at der ofredes ny Klsedning til dem.

Bonderhaverne, der blev til i 1800-Tallet, fik alle denne
misforstaaede engelske Stilklsedning paa, og vi kender

fra alle gamle Landsbyer disse snoede, og bugtede Gange, hvor Bede i forunderligste Former er street ud over Plsenerne. Selv i Byhaverne, hvor ellers de ret sngevre Graenser afstak lige Linjer anlagdes Haverneefter de krumme Linjers Monster, — og forst i vore Dage er de rette Linjer atter kcmmen til deres Ret, i Sserdeleshed, hvor der er Tale om mindre Arealer og plane Flader. Men i yore Egne er det dog Laeplantningen, der krsever sin Ret og forst og fremmest prseger Haverne, baade i Eksterioret og Interioret. Indmaden i denne bliver under smaa Forholdnogenlunde den samme, og den Tid er hovedsageligforbi, da Private (Herremaend, Bender eller Borgere) ofrede store og udstrakte, kostbare Anlseg i »moderne« Stil, saaledes som vore Herremaend i seldre Tider havde Raad dertil. Her som der afloses det Private af Offentlighedens Initiativ, og Herregaardshavensog den store Byhaves Afloser finder vi i Byernesog Landets offentlige Anlaeg, baade Borgvold, TavsensMinde, Latinskolens Haver i Viborg, Anlaegene i Skive eller i det Smaa i Jebjerg Bys lille Rosenhaveanlsegved Kirken samt Rosengaarden i Skals.

Teksthenvisninger

1. Arup: Danmarkshistorie. I. 292—293.

2. Gengivelse efter Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske
Love.

3. Ursin: Stiftsstaden Viborg. 1849. S. 13—18.
4. Diplomat. Vibergense Nr. 79. S. 60.
5. Sammesteds Nr. 89. S. 66—67.

6. Repertorium Diplomaticum. 111. S. 351.

7. Lind: Om Lsegeplanter i gamle Klosterhaver og Klosterbeger.

8. Gengivet efter Krag og Stephanius: Christian den Tredies

9. Seherom: Secher: Forordninger og Recesser. 111. S. 578
10. Skivebogen. XII. S. 127—128.

11. Saml. t. j. Hist, og Top. 1. R. I. S. 174.
12. Skivebogen. XL S. 91-92.

13. Pontoppidans Danske Atlas. IV. S. 689.
14. Saml. t. i. Hist, og Top. 2. R. IV. S. 512.
15. Sammesteds. 1. R. IV. S. 28.
16. Skivebogen. VII. S. 62.
17. Sammesteds. VI. S. 139.
18. Sammesteds. VII. S. 62.

19. Saml. t. j. Hist, og Top. 3. R. 11. S. 74 o. f.
20. Aarbog for Thisted Amt. 1919. S. 32—33.
21. Skivebogen. XII. S. 129.
22. Sammesteds. XII. S. 137.

23. Saral. t.j. Hist, og Top. 1. R. VII. S. 64.
24. Skivebogen. XIV. S. 60.
25. Sammesteds. V. S. 127.

26. Om Klosterhaver, se naermere Forf. Afhdl. i Gads danske
Magasin, Maj 1924, samt »Havekunst«. 1925. S. 17—20.

27. Ursin anf. Vasrk. S. 145.
28. Sammesteds. S. 17.
29. Sammesteds. S. 16.
30. Skivebogen. V. S. 127.

31. Sammesteds. XIV. S. 95—96.
32. Schous Registre. I. S. 366.
33. Sammesteds. S. 106.

34. Fogtmann: Kongelige Rescripter etc. V. S. 152.
35. Sammesteds. V. S. 524—25.
36. Ursin anf. Vaerk. S. 11.
37. Sammesteds. S. 85.

38. H. Kyrre: Kartoffelens Kronike.
39. Wilse: Rejse-lagttagelser. S. 123.

40. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand ...
Nr. Jyll. 1912.

41. N. Blicher: Topografi overVium Praestekald, ved S. Vasegaard.

42. Fogtmann anf. Vaerk. XV. S. 119.
43. Wedel: Indenlandske Rejse. 1803—04.
44. Fogtmann anf. Vserk. 2o/12 1815.
45. Schous Registre.

46. Landhusholdningsselskabets Skrifter og »Efterretninger«.

47. Om Kolonihavesagens Historie, se naerrnere Forfatterens
Artikel i Gartner-Tidende 1926, Nr. 50—51, samt Forfs.
Kronik i Nationaltidende Aften »/8 1926.

48. Danske Cancelli, 2. Departement Nr. 2636—40, 2o/8 1831,
Rigsarkivet.

49. Algreen-Ussing: Kongelige Rescripter og Resolutioner m. v.
50. Ursin anf. Vserk. S. 8.
51. Sammesteds. S. 85.

52. Trap: Danmark. IV. Udgave.

53. Beretning om Uddeling af Praemier til Husmsend for havemsessig Anvendelse og Dyrkning af deres Huslodder, samt efterfolgende Beretninger fra Det kgl. danske Haveselskab.

54. Skivebogen. IV. S. 27.
55. Sammesteds. XII. S. 125.

56. S. Vasegaard: Fra Klejtrup Sogn 1926.
57. Skivebogen. XIII.

58. Sammesteds. XIV. S. 135.

59. Ifolge Indberetning fra Hr. Riegels, 1897, Stephan Nyelands
efterladte Manuskript, Landbohjaj skolens Bibliotek.

60. Sammesteds ifolge Vilh. Boas, ™k 1897.
61. Danmarks Frugtavl 1925.

62. Mathiesen: Dansk Frugt. I—III.
63. Saml. t. j. Hist, og Top. 3. R. V. S. 399.
64. Danske Herregaarde ved 1920.

65. C. Christensen: Agrarhistoriske Studier 1891 (Oplysninger
om jydske Herregaardes Drift i Slutningen af det attende
Aarh).

66. Saml. t. j. Hist, og Top. 4. R. I. S. 327—28.

67. Se nsermere bl. a. Etatsraad Hansen: Plantningssagens
Hist, i Thisted Amt.

68. Se herom: bl. a. Forfs. Afhdl. i Aarbog for Laal.-Falster
1923 samt Aarboger for Aarhus Stift 1926.

69. Goldsmidt: En Hedereise i Viborgegnen, 1867.
70. Viborg Stiftstidende "/» 1926.
71. Rigsarkivet.