Finderup Kirke og Kapel.

Mens i vore Dage Thor Langes Kors paa Stenhoben et lille Stykke N. V. for Finderup Kirke tydeligt nok vidner om det Sted, hvor Erik Glipping myrdedes Set. Csecilie Nat 1286, saa var der fordum betydelig Usikkerhed.

I Pontoppidans Danske Atlas IV. S. 647 hedder det
saaledes:

»Finderup Kirkes Alter siges at staa paa det Sted, hvor fordum den Lade var, hvori Kong Erik Glipping 1286 blev ihjelslagen, saa at i Fald der tilforn har vseret Kirke eller Kapel, maa samme have staaet paa et andet Sted.«

Forfatteren kender imidlertid Kristian Ill's Brev af 23. December 1551, hvorved Erik Krabbe fik Brev paa »et gammelt Kapel i Finderup, at han maa beholde hvis Mursten og Kalk, som er i samme Kapel, dog hvis huggen Sten, der findes i samme Kapel, vil kgl. Majestset for sig selv beholdet have.« Dette vsekker hans kritiske Sans, og han fojer til, >medmindre nogen vilde sige, at dette gamle Kapel hayde vseret bygt paa det Sted, hvor Kong Erik blev myrdet.«

Ad hvilken Vej Hans de Hofnian eller Erik Pontoppidanselv
har lsert denne Tradition om Kirken at
kende, kan vel vsere tvivlsomt, men i Viborg Bispearkivfindes

arkivfindesder i hvert Fald et Vidnesbyrd om, at det virkelig har vser et den lokale Overlevering paa et Tidspunkt, da der kun var forlobet godt 100 Aar siden Kapellets Nedbrydning, og deter ikke uden Interesse som Eksempel paa, hvad man kan tro af, hvad Folk paa Stedet beretter om Mindesmserker fra Fortiden.

Deter et »Instrument om Kirckelades Pladtzer«, som opbevares i Pakken: Norlyng Herred i Almindelighed, hvor Sogneprsesten for Dollerup, Finderup og Ravnstrup Niels Mikkelsen Fyrkilde, som havde vseret Prsest der fra ca. 1644, under egen Haand afgav folgende

»Andlangendis Finderup Kierckelade daa haffuer jeg i lige Maade som udi de andre tuende [Dollerup og Ravnstrup] tilspurt menninge Sognefolch, der Tienisten var endt, om detz Beskaffenhed. Och daa suarede alle och enhuer, at det var dem vitterligt effter Forfgedris Relation, at kierckeladen var standen der, som Kiercken nu stander, saa den Tid hoylofflig Ihukommelse s. Kong Erich Clipping var -ihielslagen i Kierckeladen, er Kierken, som daa stoed i By en, huis rudera endnu findis, bygt af Kierkeladen, och menis Altaret er bygt paa den Sted, som Kongen laae dad. Paa den Sted, som den gamble Kierke stod, er en Bundegaard bygget, och Kierkegaardens Eyendom er brugt [som] Toffte at saae Korn och Hor udj af Gaardens Besidder.

At saa er tilspurt och suaret, vidner jeg med egen
Haand.

Actum Finderup Kierke, anno 1679 den 19. Janv.

Niels Michelsan,
m. m.

Af denne Beretning fremgaar det, at der i 17. Aarh. paa Stedet har levet en Tradition ora, at det var i Finderup Kirkelade, at Kong Erik draebtes, og der turde vaere adskillig Sandsynlighed for, at deter rigtigt, thi ved Landsbykirkerne fandtes fordum Kirkelader, hvori gemtes Kirkens Tiendekorn, indsamlet i Kaerven fra Markerne. I Bondebyen Finderup har Kirkeladen sikkert nsest efter Kirken vseret den anseligste Bygning, bedre egnet end nogen anden til at yde en Konge og hans lille Folge Husly for Natten. Til Ugunst for en saadan Antagelse kan dog anferes, at Afstanden mellem Sognekirken og Kirkeladen (*Kapelresterne) er mserkelig stor.

I ovrigt synes Hr. Niels Mikkelsen Fyrkilde ikke at have vseret helt heldig med at affatte en klar Beretning paa Grundlag af Sognemsendenes Udsagn, selv om Skylden maaske ikke er hans alene, men der kan dog ikke vsere Tvivl om, at man da mente, at Kirken var opfort, hvor Kirkeladen havde staaet, saaledes at Kapelresterne opfattedes som Levninger af en gammel Sognekirke, der var blevet aflost af Kong Eriks Mindekirke. Ganske vist giver Indskudsssetningen: »som da stod i Byen, hvis Rudera endnu findes«, en anden Mening, men det skyldes sikkert et Vanheld for den gamle Hr. Mikkel under Skrivearbejdet, da Danske Atlas har samme Tradition.

Landsdommer Schinkel, Ejer af Hald og tillige af Dollerup og Finderup Kirker, gik endnu videre i at knytte Kirken og Kirkeladen sammen. Her laa tvende servserdige Graastenskirker uden Taarn og Spir, men prsegede af den romanske Stils tunge Kraft, Dollerup paa sin Bakkeknude i Dalen mellem vseldige Banker, og Finderup i Udkanten af Landsbyen med den brede Lynghede og Rester af Fortids Storskov til alle Sider,

store nok til at rumme deres Menighed af fattige Hedebonder,men snsevre for Herskabet paa Hald og uvaerdigetil at gem me Naadigherrens Ben. Desuden horte Ravnstrup til Pastoratet, saa at der hver Seridag maatte vsere Messefald i en af Kirkerne.

Naar Finderup og Dollerup Sogne forenedes, og en storre fselles Kirke opfortes kunde Landsdommeren faa en i Liv og Dod anstsendig Kirke og Menigheden Gudstjeneste hver Sondag, samtidig med at han kunde faa Ry for Kirkelighed, hvilket sikkert ikke var ham ukaert, thi skont han var den vserste Bondeplager og brutal i al sin Fserd, kunde han, naar det passede ham, vsere besnaerende sledsk eller indhylle sig i en Sky af Frornhed og Gudsfrygt.

Han sogte derfor at faa Tilladelse til at nedbryde de to Kirker og havde i sit Andragende anfort, at de var i saa slet Stand, at de ikke kunde istandssettes uden at nedbrydes. Dollerup Kirke havde vel til Mur en Del huggen Kaimpesten, men den stod paa Fald i sondre Side og vestre Ende, og der var hverken Vaabenhus, Taarn eller aparte Indgang til Kirken, hvorfor gamle og svage Folk om Vinteren ikke kunde sege den for Kulde og Trsekvind. »Finderup Kirke har i gammel Tid vseret en Kirke lade, hvorved staar et udanelig og afskyelig Stykke Kampemur, som Klokken haenger udi. Desuden er begge disse Kirker belagt med seldgamle bedservede Sten, og ved dem findes ej heller nogen Slags Ornamenter eller aabne Begravelser, langt mindre Donationer i nogen Maade.«

Den gamle Tradition benytter han altsaa her til ligefrem at gore Kirken til en oprindelig Lade for lettere at faa Lov at nedbryde den, hvilken Tilladelse kom ved et kongeligt Reskript af 12. Maj 1769 til Viborg

Nu kunde Finderup Kirke forvandles til en Hob Sten ligesom Kong Eriks Kapel, men det skete ikke, hvad Grunden saa end kan have vseret. Dens Kor blev endog fundet vserdigt til at rumme Schinklernes Begravelse, og for at skaffe Plads til Menigheden forlsengedes den med en Murstens Tilbygning, som afsluttedes af et ekonomisk Klokketaarn, som i hele sin Hojde gaber aabent mod Vest.

Om Schinkels onde Planer mod de to gamle Hedekirker vidner endnu den kendte Tradition om, at det nuvaerende Hald, som Schinkel opferte 1789, oprindelig var bestemt til fselles Kirke for Finderup og Dollerup Sogne.¹)

---

1) Jvnf. Danske Herregaarde ved Aar 1920, 111. S. 676.