Da det Materiale, der har staaet til Raadighed for Forfatteren af den forudgaaende saare grundige og oplysende Afhandling, er af en meget ensidig Art, hvor udtommende og omfattende det end er, idet Skattemyndighedernes Taksering og til dels Praesternes egne Angivelser er ene om at afgive Grundlaget for Bedommelsen af deres hele okonomiske Stilling, har jeg gjort et lille Forsog paa ad anden Vej at bidrage til at kaste Lys over Forholdene.

I de gejstlige Skifteprotokoller, hvor Herredsprovsten med tvende Prtester forretter Skifterne efter Herredets gejstlige Personer, baade Msend og Koner, findes fortraeffeligeOptegnelser om deres efterladte Arvinger, kontante Midler, Boger, Indbo og Bessetning samt om deres Gseld, men de er desvaerre ikke bevarede i en saadan Udstrsekning, at man paa Grundlag af dem kan mede op med noget, der i Fuldstaendighed og overbevisende Magt kan maale sig med det Helhedsbillede,Skatteansaettelserne giver. De ssetter forst ind mod Periodens Slutning og endda kun for enkelte Herreders Vedkommende. Fra 1690erne haves der Skifter fra Fjends, Norlyng og Middelsom Herreder i

Hald Amt, mens der for Skivehus Amt kun haves et enkelt Skifte for 1700. Der kan derfor kun vsere Tale om at benytte Skifterne fra de tre Herreder i Hald Amt, og for den korte Tid af Perioden, de er bevaret, vil de kun yde enkelte ojebliksbilleder iil Illustrering af Tilstanden, men intet berette om Gangen i Udviklingen.

Det maa endda bemagrkes, at de i del folgende anforte Slulsummer paa Boernes hele Formue efter Fradrag af Gaelden ikke er nogen fuldkommen Vserdimaaler for Boets hele Tilstand. Naar et beskedent Bo med faa Vserdier, men ogsaa kun ringe Gseld, og et msegtigt Bo med Guld- og Solvsrnykker, mange Mobler og stor Bogsamling og med en stor Gseld begge ender med omtrent samme ringe Overskud til Deling mellem Arvingerne, saa fortaeller dette ikke noget om den store kulturelle og sociale Forskel, der maa antages at have vseret mellem de tvende afdode, men i denne Sammenhseng, hvor det kun er de okonomiske Vilkaar, der er Tale om, kan det vel forsvares vaesentligst at holde sig til disse Slutsummer.

For de fleste Prassters Vedkommende synes den Fattigdom, Skatteansaettelserne vidner om, at have vseret bitter Virkelighed. Kontanter og Guldsager er saare sjseldne i Boerne, lidt Salvtej forekommer der vel som oftest. men skont Registreringen og Vurderingen af Boernes EfFekter er gennemfort med pinlig Nejagtighed, saaledes at aflagte Gangklaeder Stykke for Stykke, hvert Kakkenredskab og hver Bog omhyggeligt er nsevnt og takseret og Boernes Aktiver derved bragt op til den storst mulige Sum, saa er der dog efter Fradrag af Gselden som Regel blevet saare lidet til Deling mellem Arvingerne.

I Fjends Herred er der 1695—1703 behandlet 8 Boer efter Praester eller Prsestekoner. Det fattigste af dem alle var det efter Anders Sorensen 01bye i det altid magre Taarup-Kvols Pastorat, hvor han endda ved sin Dod i 1699 kun havde siddet som Praest fra 1692, der blev nemlig slet intet til Deling mellem hans Arvinger. I alle de andre Boer oversteg Aktiverne dog Passiverne, i Boet efter Peder Bering i Kobberup (1703 26. Juni) dog kun med 3 Rdlr. 5 Mk. 8 Sk., men han havde allerede fra 1682 til Hjaelp haft adjungerede Prsester, kaldede cum spe successionis, og havde i mange Aar ikke kunnet forrette sit Embede, saa det er ikke forbavsende, at det var smaat med Midlerne efter ham, skent han i en Aarrsekke (Tabel IV, jvnf. S. 343) havde vasret sat jaevnt hojt i Skat. Solvtoj for 10 Rdlr. var alt, hvad der var igen af fordums storre Velstand. Da hans anden Kone Maren Hvass dede i 1696 var Forholdene dog kun lidet bedre med en Formue paa 276 Rdlr. mod en Gseld paa 218 Rdlr., men Arvedelingen efter hende har jo bidraget til yderligere at forringe den gamle Mands Kaar.

Herredets mest velhavende Bo i disse Aar var det efter Anders Graa (1700 12. Juli) i Davbjaerg Guld var der vel intet af, men for 70 Rdlr. 8 Sk. Selvtoj, og til Deling mellem Arvingerne blev der 436 Rdlr. 1 Mk. 8 Sk. Nsermest dette kommer Boet efter ChristenBruuns Kone i orum (1700 18. Marts). Der var ganske vist kun for 9 Rdlr. Selvtej, men til Deling mellem Arvingerne blev der dog 333 Rdlr. Skifterne viser her en Lighed i Velstand, som forbavser, naar vi ser, at Fortifikationsskatten af 1691, som dog skulde vaere en Maalestok for Prsesternes Formuer, naaede Maximum i Herredet, 40 Rdlr., for Davbjsergprsestens Vedkommende, mens Christen Bruun i orum kunde

nojes med del nsestlaveste Belob, 9 Rdlr. Samme tilsyneladendeMisforhold er der ogsaa mellem Skifteformuerog Skattetaksation for de tvende Nabopraester i Vridsted og Vrov. — 13 si. Dlr. 1 Mk. 12 Sk. var alt hvad der 1698 blev til Deling efter Anders Paaske i Vridsted, som 1691 var takseret til 34 Rdlr., mens Niels Riis i Vrov, der kun var takseret til 10 Rdlr. og ved sin Dod i 1695 ganske vist hverken ejede Gnld, Solv eller rede Penge, kunde efterlade sig et Bo med Vserdier til Deling, som beleb sig til 191 Rdlr. + 13^x/2 Td. Said. Naturligvis kan deres Forhold have forandret sig i Aarene mellem 1691 og deres Ded, saa at Skatteansasttelsen er rigtig nok, men deter dog en betydelig Forandring i Lobet af fa a Aar.

Norlyng Herreds Skifteprotokol begynder vel 1690, men de fleste Skifter er for Viborg Kobstads gejstlige Personer, hvorfor der for den omhandlede Periode er saare faa Skifter at hente fra Landsbypnestegaarde.

I 1698 dode Jens Hammer i Dollerup. Han efterlod sig 3 Mk. i Penge og Solvtej for 19 Rdlr. 1 Mk. 4 Sk. Til Deling blev der godt 103 Rdlr., men Skifteretten mente dog, at dette Bo maatte anses for at vare i slet Tilstand. I Fortifikationsskat havde han vaeret sat til 20 Rdlr. eller 1 Rdlr. mindre end Amtets Gennemsnitstal.Fra en noget senere Tid er Skifterne efter Margrete Munk gift med Poul Paludan i Vammen(1703) og efter Jens Wiborg i Rodding (1705). De kunde begge da udvise et Overskud paa over 500 Rdlr., i det forste Bo var der sedle Metaiiler for godt 68 Rdlr. og i det andet for godt 90 Rdlr., hvilken forholdsviseVelstand paa sidstnaevnte Sted er en Overraskelse,da Jens Wiborg i 1691 var blandt de allerringesteYdere af Fortifikationsskat med 4 Rdlr. 48 Sk.

(jvf. S. 331), mens Poul Paludan var oppe paa Amtets
Gennemsnit, 21 Rdlr.

I Middelsom Herred findes der 1692—1704 8 Skitter.Det fattigste er 1697 efter Else Jensdatter, gift med den gamle Jens Torup i 0. Veiling (jvf. S. 333). Skont han 1691 tilsammen med sin Kapellan og Svigerson, Peder Winding, var Herredets hojest beskattedePrsest med 36 Rdlr., var der kun 20 Rdlr. til hendes Arvinger, men deter dog ikke gaaet stot tilbage for ham, thi da han dode i 1699 var der 136 Rdlr. til Arvingerne. I Middelsom Herred er der til Forskel fra de to andre ligefrem velhavende Boer. 1692 8. Februar skiftedes der efter Maren Bering, gift med Rasmus Fog i Bjerring (jfr. S. 345), og i det Bo var der Guld- og Solvtoj for over 307 Rdlr. og til Delinggodt 1066 Rdlr. Skiftet efter hans nseste Kone, Maren Paaske (1696 3. September) udviser ganske ussedvanlige Vserdier; Guldsmykker for 332 si. Dlr., Penge 580 si. Dlr. og SOMOJ for 486 sl. Dlr., formentligfor en stor Del indkomne i Boet med denne Kone, men hans Formue var dog ikke foroget i Forhold, da Gselden samtidig var steget, saaledes at Overskudet blev lidt mindre, nemlig godt 979 Rdlr. Med saadanne Vaerdier i Boet skulde man tro, at Rasmus Fog maatte have hort til Herredets hojst beskattede, men det var ingenlunde Tilfseldet, han fik Lov at nojes med 21 Rdlr. i Fortifikationsskat i 1691, mens fire af hans Herredsbradre maatte svare mere. Det storste Overskudfremkom dog ved Skiftet 1704 25. Februar efter Peder Windings Kone, Else i 0. Veiling, Datter af den nys afdode gamle Jens Torup smst. Der var 1470 Rdlr. til Deling, og der var vurderet for 43 Rdlr. Guldsager og for 163 Rdlr. Solvtoj, en imponerende Fremgang siden Moderens Dod 1697 og et Vidnesbyrd om, at

de 36 Rdlr. i Fortifikationsskat i 1691 af Prsesten og bans Kapellan var faldet paa Skuldre, der maegtede at bsere mere, end man efter de andre Angivelser skulde tro.

De andre Boer i Middelsom Herred fra disse Tider er dog jsevnt fattige. Efter Soren Pind i Langaa, dod 1693, var der kun 198 Rdlr. 5 Mk. 8 Sk. til overs, men han havde ogsaa vseret den lavest takserede til Fortifikationsskat med 12 Rdlr. Den naestlaveste havde Christen Andersen i Hjermind va^ret med 20 Rdlr., men ved sin Dod (1697) kunde han dog efterlade sig godt 350 Rdlr., og i hans Bo var der Guld- og Solvtaj for 24 Rdlr. 4 Mk. 2 Sk.

Efter Skifterne at demme skulde saaledes Landsbyprsesterne i Middelsom Herred vsere mere velhavende end deres Embedsbredre i Fjends og Nerlyng Herreder, og det stemmer da ogsaa med Gennemsnitstallene for Fortifikationsskatten af 1691, idet Middelsom der er oppe paa 23 Rdlr. 82 Sk., mens Fjends bar 22 Rdlr. 84 Sk. og Nerlyng 17 Rdlr. 16 Sk. som Gennemsnit, men Skifterne synes dog at vidne om siorre Forskel paa Velstand, end Skatteansaettelserne angiver, baade mellem Herrederne indbyrdes og meliem Pra3sterne inden for Herrederne.

Paa et Punkt bar Forfatteren af den foregaaende Afhandling vist stor Skepsis over for Materialets Holdbarhed,nemlig ved Praesternes Angivelser af deres egne Born til Kopskat, og det kan ikke vsere andet, end at det ma a vsekke Mistillid, at der i 1687 i begge A inter kun kan findes tre skattepligtige Prsestesonner og ligesaa mange Detre, og i 1699 i alt kun een Prsestesonmod 44 Praester. Med Angivelserne for sidstnsevnte Aar tillader Skifterne for de tre omtalte Herreder nogen Kontrol, men det maa erindres, at Cham erne for med

Samvittigheden i Behold at slippe uden om denne Skat ikke var saa helt ringe. Den faldt kun paa de hjemmevserendepßorn over 15 Aar, men Prsestesonner i den Alder vilde kun i de sjseldneste Tilfselde vsere at tneffe hjemme, de dyrkede Studierne ved KebstaedernesLatinskoler eller var Skriverdrenge paa Godskontorerog lign., hvorfor Detrene maa have vseret de vanskeligste at delge.

Efter Skattelisten var der 1699 ikke skattepligtige Born i noget af de omtalte tre Herreder, men deter dog kun i faa Tilfselde muligt at paapege Bern, der i hvert Fald efter deres Alder maa have vseret in den for Grseusen. Anders Graa i Davbjserg i Fjends Herred efterlod sig saaledes ved sin Ded i 1700 1 Datter paa 20 og 3 Senner paa 18, 13 og 10 Aar, altsaa 2 Born i skattepligtig Alder. Af Nerlyng Herreds Prsester havde Poul Paludan en blomstrende Berneflok ved bans Hustrus Dod i 1703, 8 Born mellem 20 og 9 Aar, men deraf var dog kun den seldste Sen 1699 i skattepligtig Alder. De gennemgaaede Skifter i Middelsom Herred rober slet ingen Bern over 15 Aar i 1699, skent der ellers er Afkom nok. Saaledes sad Peder Winding i 0. Veiling 1704 tilbage med 7 moderlese Bern, men den seldste er fedt 1689, saa den Flok taeller ikke med saa lidt som forskellige andre om end mindre Seskendefiokke rundt om i Herredet.

Da Skifterne ikke anferer Alderen paa de ved Boets Behandling myndige Bern, er det muligt, at en eller anden saaledes naevnt Person i 1699 har vaeret et hjemmevserende Barn over 15 Aar, men da samtlige omtalte Skifter ligger meget tset efter 1699, er del nseppe sandsynligt, at gennemferte Aldersangivelser i nsevnevserdig Grad vilde forege Raekken af Bern, som Pnesterne burde have anfert til Skat, og den foretagne

Prove viser i hvert Faid, at Antallet af skattepligtige, men ikke anferte Bern, nseppe har vaeret saa stort, som man paa Forhaand vilde vsere tilbojelig til at antage.

Slutresultatet af de foretagne Undersogelser i Skifteprotokoller til Sammenligning med Skatteansaettelserne turde da blive det, at disse vel er et fortraeffeligt statistisk Materiale til Bedemmelse af Prtestestandens Kaar i Almindelighed, hvorfor deter af storste Betydning at have faaet en saa grundig og omfattende Behandling af dette vanskelige Stof, men at man dog maa vaere varsom i Benyttelsen af Skatteanssettelserne som sikker Maalestok for den enkelte Prsests ekonomiske

MEDDELELSE FRA BESTYRELSEN

Ved det afholdte r_alg for Aarene 1926^—.X) genvalgtes Arkivar S. Nygard, Landsarkivar Hans Knudsen og Postmester C. Klitgaard som Bestyrelsesmedlemmer. Deref'terhavdeForfatteren Jeppe Aakjter og Landsarkivar Saxild lige mange Stemmer. Byretsfuldmaegtig G. Petresch Christensen genvalgtes som Revisor og Pastor Richter som Decisor.

Opta3llingen af Stemmesedlerne foretoges velvilligst af Arkivarforeningen.