Et Guldfund i Gjerndrup 1774

Danefse er herrelost Gods, der tilfalder Kongen (Staten). Udtrykket bruges i Nutiden (og til Dels i de gamle Love) udelukkende i Betydningen af Guld, Solv eller anden Skat, der findes i Hoje, efter Ploven eller andetsteds, og som ingen kendes yed.l) Det var (og er) altsaa enhvers Pligt at aflevere fundet Danefse, saa det kan blive opbevaret i Nationalmuseet. Dog er sikkert ikke alt Danefse blevet tilstillet Staten. I Tidens Lob har Findere vel nok undladt Afleveringen eller ogsaa, hvis det var muligt, gjort det fundne i Penge, gemt det, solgt det til en Samler eller lignende. Undertiden har Ukyndighed ogsaa foraarsaget, at aerlige Mennesker har solgt vserdifuldt Danefse, hvad de saa siden har maattet bode for.

Et saadant Tilfaelde, som i og for sig er ganske oplysende,skal der i det folgende gores Rede for. Der blev en hel lille Retssag ud af Tildragelsen, og Papirernevedrorende Sporgsmaalet, som vi skal here naermere om her, er et stone Laeg i Rigsarkivet²), som Forfatteren Jeppe Aakjser velvilligst har henledt min Opmserksomhed paa. Her skal kun meddeles de vigtigsteAfsnit af Sagen, saa dens Forlob saa kort som

---

1) Jfr. D. L. 5-9-3 og Frd. af »/s 1737.

2) Rentekammerets Jydske Stifters Kontor. Kgl. Resolutioner 1775 Nr. 17. Jfr. Kolding Folkeblad d. *>/b 1925.

muligt, men dog med fuld Klarhed, traeder frem for
Lseserne.

Vi begynder da straks med Forhoret. Den 27. Juli 1774 indfandt sig i Gjerndrup By (Brorup Sogn, Malt Herred) hos Sognefoged Hans Pedersen, Herredsfogedeni Skads, Gjording og Malt Herreder Hans Warthoe, boende i Rovst Molle, med to Vidner, nemligChristen Winding af Skovhoj og Peder Laugesen af Surhave. Anledningen til disses Besog var et Brev af 14. Juli fra Sognefogeden i Brorup, Hans Pedersen, Surhave, til Stiftsbefalingsmand og Amtmand von Levetzau i Ribe (1768^—81), hvori meddeltes, at der paa Gjerndrup Mark kort Tid tilforn var fundet tre Ska ale, »hvilke efter Formening og Rygte skal vsere Guld«, og videre hedder det saa i Sognefogedens Brev, at »en af Estrupgaards Bondedrenge, nemlig Poul Pedersens Son i Gjerndrup, skal for kort Tid siden i en Sandbakke der paa Marken have funden 3de Skaale, efter Beskri velse den storste som en stor Spolkumme.Drengens Fader lader sin Broder, Peder Clausenpaa Gravengaard, sligt vide, som straks indfinder sig, og da han, som en bedre Render end de andre, baade af Vaegten som den udvortes Anseelse maerkede, det var den segte Materie, snakkede de stakkels enfoldigeFolk en Hoben Snak for og lovede desuden, han vilde ved en Guldsmed lade det gore, og dersom det var Guld, skulde de ingen Uret ske; saa overlod de ham det og paa Tro og Love, skont Povl PedersensSon, som den rette Finder, satte sig derimod. Hvorledes det siden er gaaet til, ved jeg ej, men saamegetved jeg, at Poul Pedersen er stilt tilfreds, paa det han ikke skal klage og aabenbare Hemmeligheden. Ordet gaar, at Skaalene var af det allerfineste hollandskeGuld, og at de af Peder Clausen var solgte til

en Jode i Fredericia. Saa meget er vist, Peder Clausenhar siden den Tid og gjort usaedvanlige Figurer, ja paa et vist Sted udtalt sig med de Ord, at dersom alting gik vel, kunde han til naeste Snabsting ssette et Tusinde Rigsdaler paa Rente, skont det for kort Tid siden, nemlig ved Skiftet efter bans sal. Kone, befandtes, at han ej havde noget tilovers. Men det, soni endnu gor hans Fortaelling allermest paalidelig, er, at en Personi bemt. Sogn, i Tusbol By, har faaet en liden Gran eller Stykke af den ene Bredde, som af Degnen Sr. Bang og Hr. Provst Ussing er provet og befundne aegte.«

Ved Forheret, der holdtes hos Sognefoged Hans Pedersen,passeredebl. a. folgende: Forst blev fremkaldt Finderen »Peder Povlsen, som er hjemme hos hans Forseldre i Gjerndrup, af Alder 12 og i det 13de Aar«, og han gjorde Forklaring paa de til ham stillede Sporgsmaal:»EnDag udi naest afvigte Foraar (Datum vidste han ikke at fortaelle), da han gik og vogtede Byens Faar paa nogle gronne Agre, som sonden for Byen var beliggende, fandt han i en Sandbanke, der ligger straks sonden for bemt. Agres Ende, nogle Huller eller Grave ligesom Rseve- eller Ildergrave, og da han tsenkte, at der i disse Grave formodentlig kunde vaere en Ilder, tog han nogle Sten og kastede ind i Graven, for at ville jage slige Dyr ud. Ved saadanne Stenes Indkastelsetrafhan i den overste Del af Jorden over Hullet imod Underdelen af en der nedsat red, lav Potte, saa Bunden af den derved blev slaget ud og faldt ned i Hullet, hvorpaa han videre med sin Ksep, hvori var Pig i den nederste Ende, stak og prikkede ned i Jorden ved og paa den ovrige Del af samme Potte, indtil han fik den saaledes udgravet; da han deri fandt 3de smaa Skaale, der saa ud, som kunde det vaere blank Messing, ganske tyndt, og derhos noget

udarbejdet med ganske smaa eller fine Bukler, af Storrelsesomen svser Lerskaal, dog nok lidt hojere, men ungefser af samme Vidde neden i Skaalene, som en Lerkop kan have oven i, men oventil imod Bredden var de snsevrere, og var de, som han syntes, alle 3 hver lige store, hvoraf den ene sad oven paa den anden,oghavde de hver en liden tynd og flad Bort, som ungefser en halv Finger kan va;re bred, og var uden omkring disse Skaale i Potten svobt nogle uldne graa Pjalter. Han tog derpaa bemt. 3de Skaale og 10b hjem med dem til sine Forseldre, som han leverede samme, da han fanclt dem begge hjemme i deres Hus ved sin Ankomst. Hans Forseldre sagde, at de ikke kunde vide, hvad det skulde vsere for noget, tog dem da og lagde dem ned i en Kiste, hvor han, nemlig Deponenten x), siden i nogle faa Dage alter havde set dem; men derefter blev de borte af Kisten, og havde hans Forseldre da sagt ham, at bans Farbroder, PederClausenpaa Gravengaard, havde faaet dem imod Lofte: De skulde faa dem igen, saaledes som de var, og enten de var onde eller gode, men saa vidt han vidste, havde de ikke siden erholdt dem tilbage, derimodhavdehan hort af bemeldte hans Forseldre, at de havde faaet i Penge elleve Rigsdaler af Peder Clausen,menom dette skulde vsere noget Vederlag for Skaalene eller ikke, vidste han ikke, ligesom han ej heller vidste, hvor bemt. Skaale siden var afblevne, uden allersidst han havde hort Folk tale om, at de var af Peder Clausen solgte i Fredericia. Og da han intet videre til Oplysning herom efter Tilsporgsel var bevidst, blev han fra Forhoret afskediget.« Derefter blev Drengens Forseldre, Peder Clausen, Ole Jorgensen,PoulPedersen

---

1) o: Vidnet.

sen,PoulPederseno. fl. afhorte. Disse Forhor bringer intet Nyt udover, hvad Drengen havde fortalt. Det skal blot bemserkes, at Peder Clausens Ksereste ikke kendte Spor til Sagen, og man faar det Indtryk af Forhoret, at der ikke har hersket stor Fortrolighed mellem de vordende iEgtefolk. Poul Pedersen af Tusbol,der— som nsevnt — havde brsekket et Stykke af den ene Skaal, havde til Forhoret medbragt bemeldteStykkeomhyggeligt indpakket i Papir. Han havde noje opbevaret det hele Tiden, og det blev nu overgivet til Rettens Folk, hvor det blev »mcd et stort Stykke Papir omslaget, og derefter med Rettens, samt med begge Testes (o: Retsvidners) Signeter forseglede«. Peder Clausen havde af Joden faaet 29 Rdl. og et Klaede, hvis Vaerdi ansattes til 5 Mk., altsaa 29 Rdl. 5 Mk. for Skaalene, som Joden sagde ikke var af Guld.

Nu blev det paalagt Peder Clausen at skaffe Skaalene tilbage igen, hvilket ikke har vseret nogen let Sag, men hvor underligt det naesten lyder, lykkedes det ham dog efter 6 Rejser til Fredericia, hvor han omsider fandt Jeden. Men ora dette Afsnit af Historien, er det bedst at lade Peder Clausen selv fortaelle. I et Brev til Stiftamtmand von Levetzau skriver han folgende:

»Efter deres Hojvelbaarenheds naadige Ordre og Foranstaltning har jeg gjort mig al optaenkelig Umage og megen Bekostning for igen at bekomme de 3de Skaaler, som i sidste Foraar blev fundne paa GjerndrupMark,og jeg til en übekendt Jode i Fredericia havde solgt, men nu igen indlost og leveret til MagistrateniFredericia. Da Joden var mig ganske fremmedbaadeaf Navn og Bopsel, har jeg, forend jeg kunde trseffe ham igen, maattet gore 6 Rejser til Fredericiaherom,de fleste under Vinterens Hjaerte og isaer en af dem med Livsfare, da jeg om Natten i et Snefog,somvar

fog,somvaret af de haardeste Veier i Vinter, red vild og med Hesten blev siddende fast i en Mose, hvorefter jeg endelig fik Joden opspurgt, og, da jeg saa ham igen, kendte ham, samt endelig formaaede ham til at overlade mig Skaalene igen, imod at jeg for samme maatte betale ham 50 Rdl., skent jeg alene havde faaet 29 Rdl. 5 Mk. af ham, da han foregiver forlsengst at have solgt dem til en anden Jode, og denne igen afhsendetdem,saa han fra 4de Mand maatte lose dem tilbage. Mine Rejser herom til Fredericia kan jeg hellig forsikre ikke at have kunnet gore under 30 Rdl., da jeg paa de fleste af Rejserne har opholdt mig der 4 a 6 Dage for at soge efter Joden, og til min HalvbroderPoulPedersen i Gjerndrup, hvis Sen fandt Skaalene, haver jeg for samme betalt 11 Rdl., som jeg formedelst hans ivaerende yderlige Fattigdom aldrig kan vente nogen Sinde at faa det mindste af det tilbage.Jegkan altsaa gore sikker Beregning og med frelst Samvittighed, hvor og naar paakra3ves, aflaegge min korporlige Ed paa, at jeg ikke har faaet og indlostdisseSkaale igen, som jeg nu herer, skal vsere af Guld, under 60 Rdl. foruden store Bekymringer og Sinkelseimit lidet Steds Drift. Og da jeg saa aldeles og saare uskyldig af blot Enfoldighed uden at vide, om jeg derved begik noget utilladeligt, var kommen i denne Handel, samt da jeg i mine Deres Hojvelbaarenhed bedst bekendte ellers saare fattige og trange Omstsendighederformedelstdisse mig ulykkelige Skaale saaledesersat tilbage, ja ganske vil blive ruineret, om jeg ikke i det mindste kunde faa beiwte 60 Rdl. igen, for at betale dem til adskillige, jeg med Ed kan bekrseftemedstor Besvserlighed og tiggende Bon at have laant dem af, og saaledes befrygtelig vil blive uddrevetframit paaboende med anselig Gseild forhseftede Sted; saa er min underdanigste, veemodige og inderligsteBontil naadige Hr. Stiftamtmand, at De af Ynksomhedovermig med Kone og Barn, naadigst ville tage mig under Armene og udvirke, at jeg ikke alene nu kunde vaere fri for videre Ulejlighed i denne Sag, men endog af Skaalenes Vserdi i det mindste faa tilbageovenmeldte60

bageovenmeldte60Rdl., hvorved sker en Barmhjertighedsgaerningogmin
timelige Velfserds Ruin forhaabentligkanforekorames.«

Gravengaard, den 31te Januar 1775.

Peder Clausen.

Stiftamtmanden, der maa vaere blevet rart over PederClausens Skrivelse, forsogte da ogsaa at hjaelpe Manden i hans Ned ved at gaa i Forbon for ham hos det kgl. Rentekammer i en Skrivelse af 24. Marts 1775. Det hjalp dog ikke for Peder Clausen. Han alene maatte baere Tabet for sin letsindige Omgang med Danefse. Sagens Udgang lyder saaledes — efter kgl. Resolution af 8. Juni 1775: »Af de paa Gjerndrup Mark under Riberhus Amt fundne og Os foreviste 3 Guldurner leveres den mindst beskadigede vsegtig 5 Lod 1 Qwintin¹) 3 Ort til Vores Raritetcabinet paa Kunstkammeret, og af de andre Sonderbrudte have Vi disponeret 2de smaa Stykker paa 2 Qwintin 3 Ort, men Resten afgives til Vores Mont. lovrigt ville Vi allernaadigst ej alene lade henfalde den Tiltale og Straf, hvorudi Bonden Poul Pedersen og hans Hustru samt Peder Clausen for deres Omgang med samme Os som Dannefse tilhorende Urner vare forfalden, men endog sksenke Guldets Vserdi 127 Rdl. 40 Sk. saasom: de 27 Rdl. 40 Sk. til Hans Pedersen, Sognefogedudi Brarup, som har givet Anledning til Sagens Opdagelse, samt de ovrige 100 Rdl. til Finderen, den umyndige Bondedreng Peder Poulsen, dog at Amtets ovrighed paaagter, at samme til hans Nytte og Bedste vorder anvendt; hvorimod de Omkostninger bemeldte Peder Clausen foredrager at have haft, for at bringe anforte ulovlig solgte Guld igen tilveje, bliver, som af

---

1) Kvint, Vaegtenhed i Danmark, '/wo Pund (= 5 Gram); deles i 10 Ort.

ham selv forvoldet, for hans egen Regning, og haver han derfor betalt Joden Joseph Meijer Levi mere, end han af ham have bekommet, forbeholdes ham sin Regres til bemeldte Jode paa lovlig Maade.«

Om Skaalenes sen ere Sksebne kan oplyses, at de ankom vel til Kobenfaavn, hvor der fra kgl. Mont den 27. April 1775 udstedtes folgende Redegorelse paa Befalingaf en Skrivelse fra kgl. Rentekammer af 19. April 1775: »Efter Forlangende er del rnig under Forseglingtilstillet og igen til Monte-Guardeinen x) under samme Forsegling overleverede Guld, som . . . vil udgore12 Lod 3515/56i3⁵¹⁵/56i Ort a23 Kar.²) 6 gr.⁸), som indeholder5 1³⁹⁵⁸¹/u4384 Specie-Ducater« .... Den 27. Maj 1775 er Guldet atter blevet vejet paa kgl. Ment og »befindes nu at veje 14 Lod 2 Qtin. 2 Ort«. Den 12. Juni 1775 er »Guld-Urnen« blevet »i det nye KunstkammersInventario pag. 245 anfort og beskreven* og Kvitteringen er undertegnet af Kunstkamraerforvalter Spengler. Saavidt Lieget i Rigsarkivet. Oluf Nielsen meddeler⁴) inindre rigtigt, at der blev fundet 2 Skaale, som af Finderen blev »solgte til en Jode i Frederits, men af Assessor Lautrup blev tvungen til at bringes tilveje; de findes nu i oldnordisk Museum«. Afvigendefra Oluf Nielsens Oplysning beretter V. Boye⁵), at Skaalene paa ulovlig Maade blev bragt til Hamborg,men paa Rentekamrets Foranstaltning blev den

---

1) Vurdermester.

2) Vsegtenhed for sedle Metaller.

3) Gran = ca. 62 milligram; i asldre dansk VGEsgt V«o af 1 Kvintin. Som Guldvsegt er 1 Gran = V* Karat = 50 mgr.

4) Malt Herred 1870, 132 (efter en Indberetning 1808 i Nationalmuseets 2. Afdeling, Sognekapslen).

5) Oplysende Fortegnelse over Oldsager forarbejdede eller prydede med aedle Metaller 1859, S. 35, Nr. 208. Trap 8 V, 793 refererer Boyes Oplysninger.

ene Skaal reddet, »medens de 2 andre vare vandrede i SmeltedigelenU At Boye heller ikke har kendt hele Sagens Sammenhaeng, er tydelig nok. Hvor de to Skaale er havnede, kan ikke oplyses. Borte er del Den ene bevarede Skaal beskrives hos Boye saaledes: >Et Kar af Electrum, hvis Bund er prydet med en Cirkelzirat, hvorom findes 3 Rsekker Punkter, herfra udgaar 8 Radier, bestaaende af Streger og Punkter til en Peripheri af lignende Ornamenter; den ombeiede Rand er ligeledes punkteret. Deter 2T. hoit og 4Va T. i Diameter. 5 L. 1 Qv.«. Denne ene tilbageblivende Skaal blev 1844 afleveret til Museet for nordiske Oldsagerfra Kunstmuseet sammen med en Del andre Kar af Guld, Solv og Glas. Skaalen har i NationalmuseetNr. 8296, hvor man nu kan se den.

Til denne Skaals Rejser maa man onske tilfojet endnu en, nemlig til det nye Nationalmuseum, som er alle danskes Haab. Og deter vel kun et Tidssporgsmaal, naar vi faar rejst den nye Museumsbygning, som skal indeholde yore Oldsager, og deriblandt ogsaa det gamle Guldkar, hvis Historie der her er givet et Bidrag til.