Anmeldelser.

Chr. Munck Ramer: Sindal Sogns Historie (1926)^l) Et Udsnit af Danmarks Historie har Forf. kaldet sin Sognebeskrivelse, og deter ikke helt med Urette, thi han har kendt saa meget til Danmarks Historie, at han forstod, at hans Sogns Historie ikke var noget enestaaende, men den fselles Sksebne underkastet. Deter den ssedvanlige Beretning ora et Sogn beboet af Fsestebonder under mange forskellige Herremaend i Fortiden, hvor Sognets egen Hovedgaard, her Baggesvogn, ved Kob og Mageskifter i Lobet af 17. Aarh. bringer det allermeste under sig og holder fast paa det til 19. Aarh.

Et saadant Sogns Historie nsesten staar eller falder med Godsarkivet, og her har Forf. vaeret saa heldig, at Baggesvogn Godsarkiv er bevaret meget langt tilbage og ussedvanlig fuldstaendigt, og hans Benyttelse af deter gennemfort med en saadan Flid og Dygtighed, at hans Bog er blevet et godt Vidnesbyrd om, hvilken Vserdi for Lokalhistorien de store gamle Godsarkiver

Der er vel Godsbesiddere, som i let forstaaelig Glsede over at besidde Pergamenter med Segl og Protokoller i Svinelaeder med skont svungne gotiske Bogstaver, vsegrer sig ved at lade deres Godsarkiver indgaa i Landsarkiverne, men de bor huske, at ogsaa der bliver deres Arkiver bevaret som en Enhed, og fiarst under Sammenspillet med alle de evrige Arkivalier Egnen vedrorende, som findes i Landsarkivet, kan Godsarkivet rigtig gore sin Nytte, thi deter Bondernes og oftest kun i meget ringe Grad Ejernes Historie, Godsarkiverne

---

1) Pris 9 Kr., ekspederes af Fru Munck Romer, Lindevej 7, Silkeborg.

Der er vel dem, der aldrig har set Siindal Sogn eller hojst under Farten med Jernbanen lagt Mserke til, at efter den kedelige Tur over Kser og Borglum Herreders Flader dukker der pludselig ethel andet Slags Land frem, noget efter at Hjorring er passeret, et Land med Bakker og Aase og broget Vegetation, og deter netop Sindal. For dem er denne Bog ikke skrevet, og navnlig de enkelte Bondegaardes Historie kan ikke paaregne almindelig Interesse, hvor vserdifuld disse Fortegnelser over Fsestere og Ejere end er for de nulevende Beboere, men enhver maa dog anerkende det brydsomme Arbejde, der er anvendl derpaa. Dog bringer Bogen adskilligt, som ogsaa liar Bud videre ud om gamle Veje og Overgange, Stednavne og ikke mindst om Landboforholdene. Her maa ethvert Arbejde, som forsvarligt behandler Drifts.former, Hoveri, Udsaed og Udbytte, Byrder og Skatteforhold, saaledes som dette gor det, hilses med Glsede, og Forf.s Paavisning af, at de store Landboreformer her ikke medforte saa iejnefaldende Forandringer som paa oerne, fordi man ikke trsengte saa haardt 111 dem, har betydelig

Endvidere er Hovedgaarden Baggesvogns og dens Ejeres Historie medtaget i passende Omfang, ligesaa Prseste- og Degnehistorien, saaledes at alle Sider af Sognets Historie ber siges at vaere behandlede med god Beherskelse af Stoffet, og Forf.s Interesse for det rent menneskelige kommer frem ved Gengivelser af lidt af de gamles Fortsellinger, til Tider endda paa Vendelbomaal, for ret at ssette Kulor paa Historierne. Helt let glemmer man ikke Beretningcn om Niels fra Menholt, der paa en Koretur i Strandkanten fra Skagen til Hjemmet med Fisk i Morke blev overfaldet af en Snestorm, saa at han ikke kunde komme videre. Han lagde Dseknerne paa sin Hest, og gik med den rundt og rundt om Vognen, mens det sprcjtede fra Havet og fras saa det knagede. Paa den Maade bjergede de begge Livet, men af de to-gode Vadrrelsdsekner, han havde lagt paa Hesten, var der om Morgenen kun nogle Laser igen, der var frosset fast i Manken.

Deter intet ringe Monument, Chr. Munck Romer her har sat Sindal gamle Beboere, og Doden naaede ham selv, inden han saa det faerdigt, saa denne Bog er tillige blevet et Monument over ham selv, og det kan han vaere tjent med, thi denne Bog er ikke skrevet for at skaffe ham selv Ry, men for at tjene Hjenistavnens Historie og derigennem tillige Danmarks Historie, og samtidig med, at den giver Raekken af danske Sognehistorier- en vaerdifuld Forogelse, meddeler den Laeseren et tiltalende Indtryk af Forf.s stilfaerdige Personlighed og den dybe Hjemstavnskaerlighed, der besjselede hans Arbejde.

Poul Lindholm: Almind Sogn i Brusk Herred(1927). Til sine tidligere Arbejder fra Brusk Herredhar Poul Lindholm nu fojet en Sognehistorie for Almind, anlagt efter de samme Principer som hans Bog om Dons By i samme Sogn, som dog ikke er indarbejdet i Sognebeskrivelsen, saaledes at de specielleOplysninger om denne By stadig maa soges i Bogen om den. Selv om Sognehistorien mest er beregnetpaa Almindingerne, saa kan den fremmede dog kun glsede sig over, at der er saa megen historisk Interesse paa en Egn, at et saadant Vaerk bliver til. Naar Tiderne bliver endnu uslere, vil en Bog som denne, fremgaaet af et intimt Samarbejde mellem Forfatteren,der kender baade Egnen og Materialet til dens Historie, og Sognemsendene, der satte ham i Arbejde, staa som Vidnesbyrd fra vor Tid om en Hjemstavnskaerlighed, der ikke var bange for at ofre noget, og om en tiltalende Bogkultur. Man er nemlig helt fri for det Billedstof af tarvelige Amatorbilleder, slet reproducerede paa slattent Papir, der ikke sjseldent florerer i slige lokalhistoriske Arbejder. Af Illustrationerer der kun tre indhaeftede Kort, mens en klar Type paa passeligt svaert Papir, et stateligt Format og smukt Bogtryk straks taler til Gunst for Vaerket. Det er forst og fremmest et Bondesamfunds Historie, selv om Sognets Praester naturligvis faar, hvad der tilkommerdem, skont de ikke boede der. Herregaarde

var der ingen af, og af Personer udenfor Bondestandenfaar kun den fra sit Embede lordrevne Prsest Niels Toxen, der haardnakket havde vsegret sig ved at indfore Pontoppidans Forklaring, en laengere Omtale,fordi han efter sin Afskedigelse fra Kaldet i Verst tog Ophold i Almind. Des mere Interesse er der skaenketLandbohistorien, idet der paa del; omhyggeligste er gjort rede for Matrikulering, gamle Marknavne, Udskiftning og de enkelte Gaardes His torie, som Forf. uden at gyse tilbage forVanskelighederme og Besvserethar fort tilbage til 1634 med Fsester- og Ejerlister saint med Redegorelse for de senere Udparcelleringer, saaledes at hver nulevende Jordbesidder kan se, fra hvilken af de oprindelige Gaarde hans Hartkorn hidrorer. Endviderefindes der Stamtavler over tre a.f de gamle dominerendeSlsegter, som yderligere tje.ier til at binde Nutidens Almind sammen med Forticl.ens.

En Rigdom af prsecise Oplysninger findes ogsaa i det Afsnit af Bogen, som kaldes Almind Kommune, dels om Tilstanden i ojeblikket, dels om de koramunale Institutioners Tilblivelse og Udvikling med Fortegnelser over de valgte Medlemmer af dem alle lige fra Fattigkommissionen af 1803 til de sidste Tiders Hjaelpekasser, Vsergeraad og Menighedsraad. Ogsaa de frivillige Sammenslutningers Historie behandles baade Brugs-, Sang- og Skytteforen nger, Fodboldklubber og det gamle Mortensgilde. For en udenforstaaende er denne Haandbog i Almind Sogns »kommunale Historie vel uden sterre Interesse, men en vigtig Side af Sognets Liv vilde dog have vseret forsgmt, om disse Forhold ikke var behandlede.

Med Hensyn til Sognets Forhold i asldre Tid er det vserd at laegge Mserke til, at Forf. mener, at Bonderne i Almind By gennemgaaende sad sleltere i det end Donsinger og Mosvraaer, fordi de horte under Kolding Hospital, der var en haardere Godsherre end Kronen paa Ryttergodset, under hvilket de andre horte, saaledes at Forholdene her trods alle Klager dog var relativt gode.

Af mere almindelig Interesse er dag Afsnittet: Af

Folkelivets Saga. Der berettes om de fattige Tilflyttere_v der omkring 1800 begyndte at opdyrke Almind Hede og om deres Forhold til det gamle Landsbysamfund, og man faar et lille Indblik i Kommunepolitikens Intrigeri et Sogn, hvis tre Byer ofte stod haardt mod hverandre, isaer Almind og Dons, saaledes at ikke politiske Partilinier i denne rene Venstreegn, men Kampen mellem Sognets Byer og skiftende Alliancer mellem dem prsegede Forholdene.

Det tjener Forf. til iEre, at han ikke fortier disse eller andre mere personlige Stridigheder og Partidannelser, som i og for sig kun fortjener Glemsel, men de skal ses som Bidrag til denne Befolknings Karakteristik ikke mindst i Forbindelse med de smaa Personskildringer af alle Slags Alminder baade kloge, gamle Gaardmsend og Smaafolk med mange Arter brogede Haandteringer, der selv formede eller gav Anledning til Dannelsen af de Vittigheder, der var gaengse og gseve der paa Egnen, saaledes at Forf. foruden det store Stof, han har fremdraget af Arkivernes Gem — desvserre uden nsermere Kildeangivelser — ogsaa meddeler et folkepsykologisk Materiale af Vserdi.

J. Abildtrup: Vorgod Sogn I (1926). Vorgod Sogn, der fra Belling Herred over Herredsskellet, Vorgod Aa, straekker sig et Stykke ind i Hammerum Herred, har fundet en meget omhyggelig Skildrer i Laerer J. Abildtrup.Ogsaa her har Sognemaendene sat Foretagendet i Vserk, og Sparekassen i Sognets opblomstrendeßßyy_y Videbsek, har betalt Trykningen af Bogen, saaledes at denne Budbringer fra Egnen fremtrseder i en saadan Skikkelse, at den i alle Maader vidner til dens Fordel.Vel er Vserket ikke saa personlighedspraeget som Bogerne om Sindal og Almind, men som historisk Arbejdestaar det i ingen Henseende tilbage, idet Forfatterenikke har skyet nogen Umage under Stoffets Indsamling, skent Sognets Beliggenhed i tvende Herredermaatte oge Vanskelighederne for visse Kilders Vedkommende,og det udmserker sig fremfor de andre ved gode Sag- og Navneregistre, mens Kildehenvisningernedesvserre

ningernedesvserreindskrsenkes til en Opregning af
<iet benyttede trykte og utrykte Mater iale.

Den hidtil udkomne I. Del giver Sognets almindelige Historie med en god Redegorelse for Landboforholdene og derefter de enkelte Gaardes Historie, som her for adskilliges Vedkommende endog kan fores tilbage til 1498, fra hvilket Aar der haves en Jordebog for Lundenses, et Taalmodighedsarbejde, som naturligvis mest har Betydning for Folk paa Stedet, men det har dog Interesse for andre ogsaa her at faa bekrseftet, hvorlidt Godsejerne greb in:l ved Bessettelsen af Fsestegaardene. I Realiteten gik Gaardene i Arv indenfor sidst afdode Fsesters Familie, saa at det som Regel var selvforskyldt, naar andre kom ind.

Den storste Del af Sognet horte under Lundenses, adskilligt under Brejninggaard og enkelte Gaarde under endnu fjernere Godser, ja endog Svenborg Hospital havde Gods der. Der var derfor ingen Ugedagsbonder, og Hoveriet var her en meget lidt trykkende Byrde, idet det enten var aflost med Penge eller blot bestod i ganske faa Spand- og Gangdage aarlig. Dog var det et meget fattigt Hedesogn, hvor Gaardene hyppigt var saa store, at der sad to eller flere Familier paa hver af dem. Bortset fra lidt Kratskov var der Lyng til alle Sider, kun de mange Aalab gav lidt Frodighed, og for Forf. er Lyngen endnu kun Fjjenden, som hades og fordrives.

I Skildringen af de enkelte Gaarde gaar Forf. meget vidt i at meddele alle de Oplysninger, han har kunnet tilvejebringe lige til Tjenestekarles Ded og lange ordrette Gengivelser af Dokumenter, mens en lille forklarende Note hist og her savnes. Deter saaledes ikke alle og enhver givet at forstaa, a! Kiersten Perschonne (1597) simpelthen er Kiersten Pers Kone, siaaledes at den folgende Fa3ster i samme (iaard i 0. Herborg Jep Pedersen (1599) antagelig er hendes Son, eller at Erik Quitzow til Sanderup er til Sandager i Skovby Herred, og hvad er »pr. Centner Skat« (S. 145)?

For Sognets Arkseologi, Bebyggelse, Navnestof, Samfaerdselsforholdi
a^ldre og nyere Tid er der i den indledendeDel

ledendeDelgjort udferligt Rede, idet Forf. over alt seger at bringe Videnskabens nyeste Resultater i Anvendelsepaa sit Sogn, men dog ksemper for Bardedigesom et gammelt Forsvarsvaerk mod H. P. HansensSkeldige. (Jvnf. J. S. 4. V., S. 446, VI., S 268- 69).

Prseste- og Degnehistorien kommer formentlig i 11. Bind, lidt Folkeminder, Sa?d og Skik til en nsermere Karakterisering af Befolkningen var det ogsaa heldigt at faa med, thi saa vil der foreligge en unaegtelig meget udforlig, alsidig Skildring af Vorgod Sogn.

Torben Klinting: Fiskerne ved Nymindegab (1927). Forf., der tidligere i »Vestjydske Skildringer* har skrevet om Bonde- og Fiskerbefolkningen paa Ringkobingegnen (jvnf. J. S. 4. V. S. 271 f.) har her for- Sogt at skildre Fiskeriet, saaledes som det dreves i Midten af 19. Aarhundrede ved Nymindegab, da Fiskerne endnu ikke var en Stand for sig, men Bonderne oftest tillige var Fiskere: Baadforerne Gaardmaend og de andre Fiskere enten Gaardmaend, Husmaend eller Haandvserkere. Fiskeriet dreves fra »se Hawskif* med Kroge paa Liner ved Foraarstide. Til Madding brugtes Sild, som fangedes i Vaad af »Drejerne«, Lag paa tre Mand med en seldre Fisker som »Fordrejer«, ved Pramme. I Fisketiden boede Baadlagene i Boder ved Stranden med Fiskepiger, som havde det slidsomme Arbejde at rense Kroge og Liner, sastte Madding paa og sorge for Madlavning og Rengoring.

Da Forf. selv som Dreng har vseret Deltager i Fiskerietog har noje Kendskab til Folk og Forhold, er det en ferste Haands Skildring, som har Vserdi ved den omhyggelige Redegorelse for Fremgangsmaaden, Redskabernes Indretning og Navne samt for de uskrevne Love, der regerede dette Samfund i langt hejere Grad end Personerne. Betegnende er her Ceremoniellet,naar Krogene ssettes; vel var Baadfereren en msegtig Mand, men de var dog alle lige, og hver Mand i Baaden Lodtager i Udbyttet, saa Fereren sporger, naar de er naaet ud til et Sted, han finder

egnet: »Skal vi ssette herfra?« Ingen svarer, men alle tager fat paa Forberedelserne, hvorpaa han atter sporger:»Er det saa med hver Mands Villie og Samtykke?« Ingen svarer. »Saa ssetter vi i Jesu Kristi Navn.« Ferst da svarer Mandskabet: »Saa sset i Guds Navn.«

Mens Landsbyernes Vider og Vedtsegter oftest var nedskrevne og fulde af Straffebestemmelser, som alle tilsigtede at fylde 01t0nden, og hvor man ligefrem regnede med Overtrsedelser, faar man det Indtryk, at Baadlagets uskrevne Love var übenharlige, der var kun to Muligheder: at lyde eller at tnede ud. Mindre lovbundet var Forholdet til andre Baadlag, men den der ikke viste passende Hensyn, skulda nok ved Lejlighed faa Folgerne at maßrke.

Da Fiskeriet nu drives under belt andre Former ved Kuttere fra Esbjaerg, saaledes at del Fiskerliv ikke kendes mere, der i Foraarsmaanedernc udfoldede sig under Klitterne ved Nymindegab, med haard Torn i »Havvejr« og muntre Gilder i >Opblsest«, naar de ikke kunde gaa ud, er det fortjenstfuldt, at Forf. bar fortalt saa udforligt derom. Deter gjorl: jaevnt og tilforladeligt, men Indsigt i Mennesker er der ikke meget af, ej heller virkelig litteraßr Evne eller Overlegenhed overfor Stoffet. H. K.