Ridderen Laurids Trugotsen af Gylling og hans Slægt.

Den 600 Aar gamle Kirkeklokke i Gylling bserer Indskriften: Dna Cecilia fecit me fundi, o: »Fru Caecilia lod mig stobe*. Denne Fru Caecilia er uden Tvivl den samme, der nsevnes i et Tingsvidne af 2. Marts 1444 *) som Datter af Ridderen Laurids Trugotsen af Gylling og som Ridderen Marqvard Rostrups Hustru. Andensteds fra vides det, at Laurids Trugotsens Hustru hed Fru Kirstine, men om him har vseret Fru Caecilias Moder, kan ikke siges med Vished. Faderen kan jo have vseret gift to Gange. Tingsvidnet blev optaget paa Hads Herreds Ting den 2. Marts 1444, men de her naevnte Personers Levetid ligger 100 Aar lsengere tilbage. Det fastslaar, at Laurids Trugotsen gav Marqvard Rostrup i Medgift med Datteren Kaersgaard og Svinballe i Hundslund Sogn og den Grund i Falling Sogn, hvorpaa Aarhusbiskoppens Borg Aakaer stod, da Tingsvidnet blev optaget.

Naar vi skal soge efter denne Laurids Trugotsen andensteds i Historien, fores vi tilbage til det Tidsrum,da Barnekongen Valdemar Eriksen, den tidligere Hertug af Sonderjylland, bar Danmarks Krone under Formynderskab af sin Morbroder, Grev Gerhard af Holsten, 1326^—1330, medens den tidligere Konge, Christoffer2., fordrevet af sine egne Undersaatter i Forbundmed de holstenske Grever, levede i Landflygtighedi

hediMecklenburg. En af Kong Christoffers msegtigste Fjender og en af Hovedmaendene for Rejsningen imod ham var hans tidligere Drost Laurids Jonsen. Han lonnedes af de ny Magthavere med Tranekaer og Langelandog udnsevntes alter til Drost. En af hans haandgangneMsend hed Laurids Trugotsen²), der naevnes forste Gang som Vidne i et Gavebrev, Laurids Jonsenudstedte paa Viborg Landsting den 28. Januar 1329³), og hvorved han skaenkede en Del Gods til Oprettelse af et nyt Kanonikat ved Ribe Domkirke.

Senere da Christoffer var vendt tilbage til sit Rige, og Valdemar Eriksen atter havde overtaget sit Hertugdomme, der i hans korte Kongetid havde vseret forlenet til Grev Gerhard, opstod der Strid mellem Greven paa hans Myndlings, den unge Hertugs, Vegne og Laurids Jonsen om dennes Ret til at beholde Langeland under de sendrede Forhold. Striden henvistes ved en Overenskomst mellem Parterne af 3. Marts 1331 4) til Afgorelse ved en Voldgift, som i ovrigt ikke blev til noget, og i denne Overenskomst opnsevnte Laurids Jonsen sin Ven Laurids Trugotsen som det ene af de to Medlemmer af Voldgiftsnaevnet, hvem det tilkom ham at udpege.

Af dette sidste Dokument fremgaar det, at Laurids Trugotsen, som i begge de naevnte Aktstykker kaldes Vaebner og altsaa horte til Rigets Adel, i 1331 allerede maa have vaeret en Mand >i sin bedste Alder«; han maa have ejet en vis Livserfaring og nydt en ikke ringe Anseelse, siden Laurids Jonsen har betroet ham det vigtige Hverv at afsige Voldgiftskendelse i en saa betydningsfuld Sag som Retten til at besidde Langeland, der var Grundlaget for hele Drostens Magtstilling i Riget.

Nu kan der ganske vist ikke fores noget absolut Bevis for, at Drost Laurids Jon sens Ven og Tillidsmand, Vsebneren Laurids Trugotsen, er den samme som den Ridder af samme Navn, der forekommer i det anforte Tingsvidne af 2. Marts 1444, men der er dog overvejende Sandsynlighed derfor. I mange Tilfselde maa vi for det Tidsrum, vi heir bevaeger os i, med det saare knappe Kildemateriale, der staar til vor Raadighed, noJes med en saadan Sandsynlighed i Steden for den fuldkomne Vished. Det kan jo heller ikke bevises, at den Vsebner Niels Ebbesen af Slsegten Strangesen, der havde Gods i Vendsyssel, og hvis Navn forekommer i Aktstykker fra Valdemar Atterdags forste Kongetid, er den samme som Grev Gerhards Drabsmand, men den historiske Granskning har dog vistnok nu slaaet sig til Ro med denne Antagelse som den rigtige. — Og i hvert Fald trseffer vi nogle faa Aar senere utvivlsomt den rette Laurids Trugotsens Navn som Vidne i et Skode, udstedt paa Framlev Herreds Ting den 8. Februar 1335⁵), hvorved Anders Knudsen overdrager alt sit Gods i Skorring med en Gaard i Bsekskorring til »serlig og velbyrdig Mand unge Marqvard Rostrup« — altsaa til ham, der allerede dengang var eller dog senere blev Fru Caecilias iEgtemand.

Den holstenske Adelsslsegt Rastorf, hvis Navn her i Danmark fik Formen Rostrup, kendes fra Erik KlippingsTid, Slutningen af det 13. Aarhundrede. Den har formentlig sit Navn fra Slottet Rastorf ved Preetz, der i vore Dage ejes af den kendte Grev Rantzau- Rastorf, »erster Pralat der schleswigholsteinischen Ritterschaft« og kendt som en arg Fjende af Danskhedeni Senderjylland. Slsegten⁶) forte et delt Vaabenskjold:i forste Felt en Solvvinge i redt, i andet Felt

to rede Bjselker i Sglv. Disse Mserker minder i saa hoj Grad om Ahlefeldt'ernes og Rumohr'ernes Vaabener,at de tre Slsegter rimeligvis maa have haft samme Oprindelse. Marqvard Rostrup er den Mand af Slsegten, der forst naevnes her i Danmark. Hans Navn forekommertidligst i det foran nsevnte Skode af 8. Februar1335, men endnu samme Aar tillige i et Dokumentfra Vendsyssel, hvoraf det ses, at han dengang ejede Sejlstrup Gaard ved Hjorring. Han er sikkert den samme som den Marqvard Rostrup, der i 1340 var den holstenske Greve Johan den Mildes Befalingsmandpaa Skanderborg. Identitetsbeviset kan ikke fores fuldt ud; thi der levede samtidig en anden holstenskAdelsmand af samme Navn, som ogsaa kan have vaeret i Grev Johans Tjeneste, og den Omstaendighed,at Laurids Trugotsens Svigerson i Skodet fra Framlev Herreds Ting kaldes »unge Marqvard Rostrup«,kunde jo nok tyde paa, at man der i Egnen kendte en anden Adelsmand af samme Navn, som det gjaldt om at undgaa Forveksling med; men alt, hvad der i evrigt kan oplyses, taler dog for Identiteten,og baade Kr. Erslev og Thiset har da ogsaa ansetdenne for given.₇)

Grev Johan af Kiel var kommet i Besiddelse af Skanderborg Slot og Len ved det Forlig, som han og hans Fraende, Grev Gerhard af Rensborg, havde sluttet med Kong Christoffer 2. i Kiel den 10. Januar 1332.⁸) Kongen overdrog her til Grev Gerhard Slottet og Lenet — den sidste Stump af sit Rige, han endnu da havde Raadighed over — dog saaledes, at saa lsenge Gerhard ikke havde overdraget Johan Langeland og Tranekaer — Laurids Jonsens Pant —, skulde Skanderborgstyres af 2—32^—3 af Grev Johans Msend, som blandt hans Raader skulde udvselges af Grev Gerhard, og

som skulde holde det til Grev Johans Haand, og indtilda skulde Skanderborg Hus vsere Grev Gerhards aabne Hus til al harts Brug. Denne midlertidige Ordninghar sikkert bestaaet lige til Grev Gerhards Drab, og Marqvard Rostrup har saaledes haft ham at takke for sin Udnsevnelse til Befalingsmand paa det vigtige Slot, der var en god Stotte for Tyskervaelden i det sydlige Norrejylland. Om Marqvard Rostrup har haft denne Post lige fra Overdragelsen 1332, faar staa hen, men naar han tre Aar efter optrseder som Godssamler i Omegnen, har han vel allerede da siddet paa Skanderborg, hvorfra han tillige har styret de omliggendeHerreder. Hvilke af disse der paa den Tid har ligget til Slottet, vides ikke, men der er intet i Vejen for at antage, at Hads Herred har vseret blandt dem. I saa Fald kan Laurids Trugotsen i Gylling have haft saerlig Grund til at tage vel imod Marqvard Rostrup, naar denne bejlede til hans Datters Haand, og den holstenske Herre kunde paa sin Side ogsaa staa sig ved et saadant Parti, der kunde styrke hans Stilling i Egnen. Thi Fru Csecilia synes at have vaeret sine Foraeldres eneste Barn og Arving.

Man ved ikke, hvilken Slsegt Laurids Trugotsen har tilhort; hans Segl er ikke bevaret, i hvert Fald hidtil ikke fundet. Hans Hustru hed som for nsevnt Kirstine og levedeendnu 1346 — sidste Gang omtales som vaerende i Live. Han har vaeret en velstaaende Mand, hvis Jordegods dog laa temmelig spredt, som det endnu paa den Tid og lsenge efter var Tilfseldet med den danske Adels Jordbesiddelse. Hans Hovedssede var i Gylling, og her har han vistnok haft sit »faste Hus«; men han har langtfra ejet hele Sognet. Vi ved saaledes,at den bekendte Ridder Niels Brock af Hylke, der udmaerkede sig paa en sorgelig Maade som Partigaengeri

gaengeride indre Stridigheder under Erik Msendved, i 1330 sksenkede Soby og Gyllingnses, som han altsaa har ejet indtil dette Aar, til Ring Kloster. Men Laurids Trugotsen har ogsaa haft Gods andensteds i Herredet; af Tingsvidnet 1444 ses, at Ksersgaard og Svinballe i Hundslund Sogn samt Aakaer i Falling Sogn har vaeret en Del af den Medgift, han gav sin Datter, og hvis man ved Aakser skal tsenke paa hele det Areal, der i senere Tid har ligget til denne Gaard, har det vseret en meget betydelig Besiddelse, selv om den allerstorste Del deraf dengang har vaeret Skov og Eng. Gaardens samlede Tilliggende udgor endnu i vore Dage omtrent 1150 ha. Han synes tillige at have ejet Hovedstrup, nu Rodstenseje i Odder Sogn; han har besiddet Bondergodsi Saksild Sogn og i Vor og Ning Herreder.

At Laurids Trugotsen har vseret en anset Mand, fremgaar af, hvad der er meddelt om hans Forhold til den maegtige Drost Laurids Jonsen. I levende Live naevnes han ganske vist kun som Vaebner, men man kan vel nok tro Tingsvidnet fra 1444, naar han i dette kaldes Ridder, og han har altsaa opnaaet denne Vserdighed inden sin Dod.

Et Sporgsmaal, som det kunde have sin Interesse at faa Svar paa, er dette: Hvorledes stillede Laurids Trugotsen sig i 1340, da den jydske Rejsning mod Holstenervaelden begyndte? Man kunde taenke sig, at han ved denne Lejlighed vilde have hentet Parolen fra sin gamle Velynder, den maegtige Laurids Jonsen paa Tranekser, og i saa Fald maatte vi vente at se ham i Rsekken af Grev Gerts Modstandere. Thi LauridsJonsen havde Aaret forinden maattet ruste sig mod et Angreb paa Langeland, der var paataenkt af Hertug Valdemar, som gerne vilde generhverve den skonne og rige 0, der for havde hort til hans Hertugdomme.Angrebet

domme.Angrebetvar ganske vist ikke blevet til noget, men Grev Gerhard havde lovet Hertuigen sin Hjgelp dertil, saa Laurids Jonsen maatte regne med Greven som sin Fjende. Han dode i ovrigt 6. April 1340 — seks Dage efter Blodnatten i Randers, saa han kom ikke til at gribe ind i Begivenhederne i det skaebnesvangreAar. Og for Resten var Mentaliteten og Moralitetenhos den danske Adel i hin Tid ikke af den Art, at et Venskab som det, der i Aarene 1329^—31 havde forbundet Maend som Laurids Jonsen og LauridsTrugotsen, behevede at have nogen som heist Betydning 10 Aar senere.

Mere nserliggende kunde det vel vsere for Laurids Trugotsen i Betragtning af sit holstenske Svogerskab at holde sig til de fremmede Magthavere: ingen kunde jo forudse det vseldige Omsving i Stillingen, der fremkaldtes ved Grev Gerhards Drab. Af en Stump af et Pergamentbrev, der er bevaret som Seglrem (Erslev Repert. 3734), ses det da ogsaa, at han ved en enkelt Lejlighed har vaeret Overbringer af et Brev fra Grev Gerhard til Indbyggerne i Hads Herred. Men maaske har Laurids Trugotsen slet ikke faaet Lejlighed til at bekende Kulor, og maaske har dette ogsaa passet ham bedst. Det kunde i saa Fald lette ham Stillingen, at Gylling ligger noget borte fra de store historiske Begivenheders Alfarvej. Det eneste, vi ved han har foretaget sig i det urolige Aar, tyder paa, at den blodige Tildragelse i Randers og de store Omskiftelser, der fulgte efter den, har fort ham ind paa alvorlige Tanker over Livet og Doden. Thi Maanedsdagen efter Niels Ebbesens Daad, den 1. Maj 1340, skaenkede han til sin Sjaels Frelse alt sit Gods i Tvingstrup i Vor Herred til Kristi Legems Alter i Aarhus Domkirke.⁹)

Laurids Trugotsen naevnes herefter endnu kun to Gange. Den ene Gang er i et Skode af 15. August 1342.¹⁰) Deter udstedt af den maegtige Stig Andersen Hvide, »Marsk Stig«s Sonneson, der i den kongelose Tid havde vseret den kullede Greves Marsk i Norrejylland, men efter Grevens Fald havde sluttet sig til Valdemar Atterdag og snart blev Kongens hejtbetroede Mand. I dette Skode overdrager Stig Andersen sin Broder Ulf Andersen noget Gods i Galten og Hovlbjerg Herreder. I den Kreds af Vidner, som har beseglet det, finder vi nogle af »Systemskiftets« mest fremtrsedende Msend: Biskop Svend af Aarhus, en af dem, der tidligst havde virket for at skaffe Valdemar ChristofTersen Riget, den gamle Peder Vendelbo, Christoffer ll.s forhenvserende Drost og nu atter haevet til samme heje Stilling af den ny Konge — og endelig den maegtige holstenske Adelsmand Claus Limbek, hvem Grev Gerhard havde gjort til sin Underbefalingsmand i Nerrejylland og givet Kalo Slot i Pant, men som netop nu forberedte sin Overgang til det kongelige Parti, der fuldbyrdedes Aaret efter. Naar vi traeffer Laurids Trugotsen i dette udsogte Selskab, viser dette aabenbart, at han i hvert Fald nu er kommet over paa den rigtige Side, men tillige, at de ny Magthavere har regnet ham for en Mand, det var vserd at vinde for den gode Sag. Rimeligt nok, om Ridderslaget i et folgende Aar er kommet som Lon for hans patriotiske

Den sidste Gang, der falder et Lysglimt over Laurids Trugotsens Livsforelse, er, da han paa Vor Frues Fodselsdagden 8. September 1346 udstedte et Gavebrev¹¹), hvorvedhan sksenkede 6 Gaarde i Saksild, 1 Gaard ved DyngbySpang, 1 Gaard i Slet i Ning Herred og 3 Gaarde i Gern Herred (2 i Tovstrup, 1 i Virktorp (?)) til Oprettelse

af et St. Laurentius Alter i Aarhus Domkirke. Der knyttedes til Gaven den Betingelse, at der ved Alteret skulde lseses 4 ugentlige Messer: en Ben til Jomfru Maria, en til St. Laurentius — Giverens Navne — og to for de hensovede, »men efter vor Dod for vore Sjsele«. Giveren og hans Arvinger skulde have Ret til at foreslaa Biskoppen den Prsest, der skulde anssettes ved Alteret, og Biskoppen skulde kalde den foreslaaede, hvis han befandtes vserdig til Embedet. I selve Gavebrevetprsesenteredes hertil Sogneprsesten Peder i Barvid,men der toges det Forbehold, at hvis han ikke regtede sit Kald forsvarligt, kunde Giveren eller hans Arvinger forlange en anden ansat i hans Sted, »for at vore Sjsele ikke til deres Fordservelse skal blive narret.« Deter i dette Brev, Laurids Trugotsens HustrusNavn forekominer, og hun var da endnu i Live. Denne anselige Sjselegave kunde nok tyde paa, at LauridsTrugotsen har folt, at det stundede mod Enden for ham og hans Hustru. Begge Skikkelser forsvinder herefter i Morket, og hans Navn dukker siden kun op den ene Gang, neesten 100 Aar efter, da Tingsvidnetudstedtes om den Medgift, Fru Gsecilia fik af sin Fader. Det ligger nsermest at tasnke, at begge iEgtefseller er blevet begravet i Aarhus Domkirke.

— Da Laurids Trugotsen nsevnes af Gylling, har han sikkert haft sit faste Hus i denne By. Det har sandsynligvis staaet sydost for Kirken paa en Forhajning,der skraaner ned mod Aaen, og har vseret omgivet af en Grav, som har faaet sit Vand fra denne. I Grunden her er der i vore Dage fundet Rester af Murvserk, baade Kampestens og Munkestens. En Ssenkningsyd for denne Byggeplads hedder endnu »Graven«,og lige op til den laa til for et halv Hundrede Aar siden to sammenbyggede Gaarde, »Skrivergaardene«,der

dene«,dernu er udflyttet. Deter maaske ikke for dristigt at antage, at disse Gaarde med deres Tilliggendeforhen har udgjort Borgherrens Andel i Bymarken,og at de senere, da hele Gylling By var kommetunder Aakaer, har vaeret tillagt Slottets »Skriver«, der har oppebaaret Indtaegten af dem i LOll. Endnu i Mands Minde hed Underforvalteren paa Aakaer »Skriveren*.— For avrigt er der ogsaa ved den nordligste Gaard i Byen 1860 fundet gamle Murrester i Grundenog mellem dem en Oblataeske, der blev indsendt til Frederik 7.s Oldsagsamling.

— Foruden de andre Grunde, der kan have bestemt Laurids Trugotsen til at stille sig i Raekke med den ny Tids Msend, maa ogsaa Familiehensyn have virketstserkt i samme Retning. Vi kan gaa ud fra, at iEgteskabet mellem Marqvard Rostrup og Csecilia Lauridsdatterer kommet i Stand allerede nogle Aar for Grev Gerhards Fald, og at Svigersonnen har brugt sin Magtstilling inden for Skanderborg Len til at samle sig et anseligt Jordegods ud over Fru Caecilias Medgift.Men den store Omvaeltning i 1340 har ojensynlig bragt ham i en prekaer Stilling. Ved Forliget i Lubeck den 11. Februar 1340¹²), hvori Grev Gerhard byttede sit Pant Norrejylland med sin Sosterson Hertug Valderaar,saaledes at denne i Stedet pantsatte Greven sit Land Sonderjylland, bestemtes det, at Skanderborg Slot med tilliggende Herreder undtoges fra dette Mageskifte;Slottet tilhorte jo Grev Johan, paa hvis Vegne Marqvard Rostrup forte Befalingen der. (Deter ikke udelukket, at han kan have haft Slottet i Pant af Greven, men det fremgaar ikke af Kilderne, om det har vaeret saa.) Hvor laenge han har beholdt Slottet efter dette Tidspunkt, vides ikke, men han naevnes atter i det Forlig, der blev indgaaet i Lubeck den

21. Maj 1340^1S) mellem Kong Valdemar og Grev GerhardsSonner. Heri hedder det, at Kongen skal lade Marqvard Rostrup og hans Arvinger beholde deres Panteri Jylland, »indtil de bliver udlost«. Denne Bestemmelsei Traktaten beviser vel ikke, at den holstenske Herre da fremdeles sad inde med Skanderborg Slot, thi han havde jo andet Gods der paa Egnen, som han selv havde erhvervet, og ooget deraf kan have vseret Pantegods,som han kunde krseve retteligt iodlost. Men den Omstsendighed, at Greverne har anset det for nodvendigtat lade Kongen sserlig garantere Marqvard Rostrup hans Rettigheder, skont han jo ikke var deres, men Grev Johans Mand, tyder afgjort paa, at de har ment, at han vilde lobe en stserk Risiko, hvis Kong Valdemar beholdt fri Hsender over for ham. Han maa allerede paa det Tidspunkt, da den nsevnte Traktat blev sluttet, have vseret det kongelige Parti i Nerrejylland en Torn i ojet.

Man maa efter det foreliggende snarest formode, at Marqvard Rostrup er vedblevet at fore Befalingen paa Skanderborg i de urolige Tider, der fulgte efter Drabet paa den kullede Greve, og at det var ham, som forsvaredeSlottet, da dette i Efteraaret 1340 blev belejret af Bondehseren under Niels Ebbesen. Denne Belejring endte som bekendt, da Slottet fik Undssetning af GerhardsSonner, der ilede til fra Fyn med en Rytterstyrkepaa 600 Mand, som i Forbindelse med Slottets Bessetning besejrede de jydske Bender i Slaget paa Nonnebjerget Alle Sjaeles Dag den 2. November 1340, hvor Niels Ebbesen fandt Doden, og Greverne saaledesfik Hasvn over deres Faders Banemand. Har Marqvard Rostrup deltaget i denne Karap og vaeret med til at lade Niels Ebbesen og de andre faldne danske Forere klsede Stejle og Hjul paa Valpladsen

efter Slaget, forslaar man, at han har haft god Brug
for den »Amnesti«, der var sikret ham ved Kongens
Lofte i Liibeck et halvt Aar forinden.

Dette Lofte blev ogsaa holdt, thi Marqvard Rostrup blev i Landet og vedblev at handle med Jordegods i den Egn, hvor han hidtil havde boet. 1347 tilskodede han saaledes Vorkloster en Gaard i Havstorp i TyrstingHerred u), og samme Aar havde han en Handel med Ring Kloster om Herligheden over noget Gods i »Ring Fjerding«.¹⁵) Samtidig optrseder i samme Egn en Gotskalk Rostrup, der synes at have vseret MarqvardsFader, og som 1348 fik Skode paa Gods i Torring og »Godses Tilliggelse for Skorring Mark«.¹⁶) Hvor lsenge Marqvard Rostrup har beholdt Skanderborg,er übekendt; det seldste Vidnesbyrd om, at dette Slot er kommet i Kong Valdemars Magt, er et Brev, Kongen har udstedt der den 3. August 1348¹⁷), men derfor kan Kong Valdemars Besiddelse af Slottet jo godt gaa lsengere tilbage i Tiden, ligesom det heller ikke er givet, at Marqvard Rostrup er blevet siddende paa det, lige til det gik over i Kongens Haender. — Deter, kort sagt, meget lidt, denned Sikkerhed kan oplyses om Fru Ceecilias Husbond i disse Aar, og han omtales senere endnu kun ved en Lejlighed: i det Forlig,som den 26. Juli 1353 sluttedes mellem Kongen og de holstenske Grever ved Vindingeaa uden for Nyborg.Her gentager Valdemar det Lofte om Amnesti for Marqvard Rostrup og hans Arvinger, som han allerede en Gang 13 Aar tidligere havde givet i Liibeck.Heraf fremgaar det, at Marqvard endnu i 1353 har vseret dansk Godsejer og vel ogsaa har haft Bolig her i Riget, og man kan vel tillige slutte deraf, at han i den forudgaaende Fejde mellem Kongen og Holstenernehar staaet paa disses Side; ellers havde der

ingen Grund vaeret til udtrykkeligt at optage ham i ForJiget. Han har altsaa ogsaa denne Gang bjerget sin Person og sit jydske Gods ud af Striden, — og hermed gaar han ud af Sagaen.

Heller ikke om Fru Csecilia vides der mere, end hvad der alt er fortalt, uden dette, at hun er dod for sin iEgtefselle, thi han tog efter hendes Dod en ny Hustru, Fru Grete »fra Tyskland«; derimod optraeder hendes Born en Menneskealder, efter at hendes Husbond har vseret nsevnt sidste Gang. Der kendes fire Bern af hendes iEgteskab med Marqvard Rostrup: en Son Gotskalk (Goiske) og tre I)0tre: Kirstine, Elsebe og Silae (Csecilia). I Tingsvidnet af 2. Marts 1444 kaldes alle Dotrene Fruer; man kender ikke Navnet paa den seldstes Mand, men Fru Elsebe var gift med Vaebneren Jens Alisen og Fru Silaes Mand hed Ove Krabbe, ligeledes Vsebner. I sit andet iEgteskab med den tyske Fru Grete fik Marqvard Rostrup Sonnerne Nicolaus (Claus eller Niels) og Benedikt og Dotrene Fru Margrethe og Fru Beate. Nicolaus synes at have levet i ugift Stand og var det af Bornene, sora dode tidligst.

Af Fru Csecilias Born vides der intet nsermere om Fru Kirstine, men Sonnen Gotskalk og de to andre Dotre blev ved at hore Hads Herred til, hvor baade han og begge Svogrene ejede Gods. Jens Alisen havde Hovedstrup (S. 250), vistnok som Arv efter Laurids Trugotsen, og Ove Krabbe har, foruden hvad han kan have faaet med sin Hustru, selv erhvervet Gods i GyllingSogn. 1381 kobte han af Jens Pors Skovgaard i Soby og en »Enemserkelund«, en ode Gaard i Soby og »hver fjerde Fure over Soby Mark og hvert fjerde Trse i Soby Skov«^17a). Der fandt et Skifte Sted, hvorved Gotskalk og Benedikt Rostrup, der da var Vserger for

deres Sostre Margrethe og Beate, paa egne og disse Sestres Vegne tilskodede Jens Alisen paa hans HustrusVegne »al den Ret og Rettighed«, de havde efter deres Fader, hvorimod han overdrog dem al Ret og Rettighed, »som hans Hustru paakommet var i Arv i Brarup og Gods, til Brorup laa, i Vor Herred« (Hylke Sogn). Derefter horer man ikke mere om Fruerne Margrethe og Beate. — Med Hensyn til Fru Csecilias Medgift: Ksersgaard, Svinballe og Aakser fandt der ikke straks noget Skifte Sted, men dette Gods kom inden ret lsenge ind under Aarhus Bispestol, hvorom to bevarede Dokumenter giver os Underretning.

1395 flk Biskop Bo Aarhus Bispedomme, efter at hans Forgaenger i Embedet, Dronning Margrethes hojtbetroedeRaadgiver og Kansler Peder Jensen Lodehat, var blevet forflyttet til Roskilde. Den ny Biskop indlededestraks en Aktion for at skaffe sig fast Fod i det rige og frugtbare Hads Herred ved at udkobe Egnens Lavadel af dens Besiddelser. Sserlig var det ham om at gore at vinde Aakser, som senere skulde blive Aarhusbiskoppernes Hovedborg og den stserkeste Stette for deres Magt i Herredet. Allerede Peder Jensenhar maaske haft Kig paa dette Gods. I 1386 — samme Aar som han kom til Aarhus fra sit tidligere svenske Stift Vexio —, maa Fru Csecilias Arvingers Ejendomsret til Aakser vsere blevet anfsegtet fra en eller anden Side. Anderledes kan det seldste af de to ovennaevnte Dokumenter nseppe forstaas. Deter et Vidnesbyrd, som den hsederlige Tjener (»famulus«) Nicolaus Rostrup den 2. April 1386 erhvervede om, at den Grund, hvorpaa Aakser er bygget, tilhorte ham, hans Brodre og Sostre og aldrig blev forbrudt paa Grund af Udskejelser eller Forbrydelser.¹⁸). Hvad der har gjort det nodvendigt for Fru Caecilias Arvinger at

skaffe sig denne Erklsering, er uvist. Er der fra KronensSide blevet rippet op i Marqvard Rostrups Forholdi Kong Valdemars Dage? Eller har man fundet andre Angrebspunkter med Hensyn til Rostruppernes Ejendomsret til de store Arealer omkring Aakser? Det vidtstrakte, skovklsedte Bakkestreg i Skellet mellem Falling og Hundslund Sogne, der her er Tale om, har jo oprindelig vseret Alminding, som det maaske ikke har vseret helt let at hsevde privat Ejendomsret til. Og Dronning Margrethe var allerede da, i Slutningen af sin Sens Kongetid, begyndt paa den Reduktionspolitik,der senere skulde fere til saa store Resultater.

Efter Ordlyden af det oftnsevnte Tingsvidne af 2. Marts 1444 (»den Grund, som Aakser nu staar bygget paa«) maa man tro, at fler ikke fandtes nogen Borg Aakser, dengang Fru Csecilias Medgift blev udlagt til Marqvard Rostrup. Derimod har Godset da maaske haft et andet Midtpunkt, thi der findes endnu ved Ksersgaard et lille Voldsted, som ligner en Hej, men er omgivet af Rester af Grav og ydre Void og utvivlsomt ikke er fra Oldtiden. Sandsynligvis har det faste Hus, som har staaet her, vaeret Aakser Slots Forgsenger og er fulgt med, da Laurids Trugotsen overdrog Godset til Svigersennen. Denne selv eller hans Arvinger har saa opfort en ny Borg nede i Engen, hvor Aaens Vand kunde fylde den Grav, som skulde vsere dens egentlige Vaern. Og denne Borg, som siden har fort Navnet Aakser, rnaa, at damme efter Teksten i det Brev, Nicolaus Rostrup erhvervede 1386, have staaet, da dette blev udstedt (»fundum sive fund amentum in qvo castrum Akyer exstitit sedificatum«)-

Huset ved Ksersgaard har det herefter ikke haft
nogen Interesse for Godsets Ejer at vedligeholde, og
deter derfor vel snart sunket i Grus.

— At Nicolaus Rostrup i Brevet kaldes » famulus « kunde tyde paa, at han har haft en gejstlig Stilling uden at vsere Prsest, maaske i Aarhusbiskoppens Tjeneste. Han maa vsere dod, inden det Skede udstedtes, der giver Underretning om Aaksers Overdragelse til Aarhus Bispestol. Denne Handel maa have fundet Sted mellem 1395, da Bo blev Biskop, og den 27. Maj 1398, som er Skodets Datum. Deter udstedt paa Hads Herreds Ting af Ove Krabbe og hans Hustru Fru Silse, og de overdrager heri Biskoppen deres Andel i Aakser med Tilliggende (Ksersgaard og Svinballe), idet de samtidig godkender det (nu forsvundne) Skode, som Marqvard Rostrups Senner Gotskalk og Benedikt og hans anden Svigerson Jens Alisen allerede forinden havde givet Biskoppen paa det samme Gods.¹⁹)

Herefter forsvinder Benedikt Rostrups Spor fra Hads Herred, men Broderen Gotskalks Navn forekommer endnu 1402, da han til Biskop Bo pantsatte noget Gods i Gylling Sogn: en Gaard og et ede Byggested i Gylling, 2 Gaarde i Lerdrup.²⁰) Dermed er saa Rostruppernes Saga i Hads Herred forbi.

Deter vel gaaet dem som de andre smaa Adelsslaegter,der fandtes i denne Egn i det 14. og 15. Aarhundrede:»det var Kirken og navnlig de Aarhus Bisper, som voldte deres Ruin.« 21) Biskop Bo og hans Eftermaend fortsatte Beslrsebelserne for at bringe saa meget som muligt af Herredets Jordegods under Krumstaven;for Gosmer Sogns Vedkommende er ProcessensForlob skildret af Thiset²²); i de andre Sogne er det formodentlig gaaet paa samme Maade. Det Gods i Gylling, som Niels Brock 1330 havde sksenket til Ring Kloster (S. 249f), maa senere vsere kommet i den fra Valdemar Atterdags Historie bekendte Ridder ErlandKalvs Eje og efter hans Dod vsere blevet delt

mellem hans Sonner Jep (Jacob) og Niels; den sidste maa vsere dod senest 1427, thi i dette Aar solgte hans Enke, Fru Abel Tygesdatter, en Del Gods i Egnen, deriblandt et ode Byggested i Gylling, til Biskop Ulriki Aarhus²³), og efter Herr Jeps Dod gav hans Enke Fru Jytte Thott 1436 sit Gods i Gylling og Gyllingnses til Maribo Kloster.²⁴) Endelig naevnes der et Skode fra 1453^a6), hvorved Peder Krabbe, der vel har vseret en Efterkommer af Ove Krabbe, tilskodede Biskop Jens Iversen Lange to Gaarde i Seby og en i Gylling. — Ved Begyndelsen af det 16. Aarhundrede sad Aarhus Bispestol og Domkapitel vistnok inde med det meste Jordegods i Hads Herred, og Biskoppen havde tilmed hele Herredet i Forlening af Kronen. Efter Reformationens Indforelse blev Aakser raed dets Tilliggende Krongods.

— Slsegten Rostrup, der uddode paa Mandslinien 1749, har ikke sksenket sit Adoptivfaedreland en eneste fremragende Mand; i Dansk biogralisk Leksikon er kun optaget et af dens Medlemmer, Jacob Rostrup til Lergrav, en ren Eventyrer og Plattenslager, der blev henrettet for Soroveri 1594. I det 17. Aarhundrede hed i Sksemtetale Slsegten >de snaksomme Rostruppere«. — Deres Lsebeir emu forlsengst lukkede og deres Snak forstummet, men i den Egn, hvor deres danske Stammoder havde hjemme, og hvor Slsegten forst slog Rod her til Lands, er der dog bevaret et baade synligt og horligt Minde om den: Den gamle Klokke i Gylling Kirkes Taarn, Fru Csecilias Gave til Kirken i en af hendes Livs Hojtidsstunder. Den ringer endnu som for seks Hundrede Aar siden hver Dag over levende og dode.

Erslev: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis = Erslev.

JEldste danske Arkivregistraturer = JE. A.

Schleswig-Holstein-Lauenburgisches Urkundenbuch = S. H. L.

Stemann: Geschichte des offentlichen und Privat-Rechtes des Herzoglums
Schleswigs = Stemann.

---

1) Erslev 7407. *) I Tingsvidnet staves Navnet »Lauritz Thrwitsen«. Her er fulgt den Stavemaade, som bruges i Registeret hos Erslev. ») Terpager: Urbis Ripensis descriptio 131. 4) Stemann 111, 3. ») Erslev 1709. •) Stamtavle i Danmarks Adels Aarbog 1912, Bob 6, Slaegten Ahlefeldt I, 3ff. 7) Erslev: Registeret, Stamtavlen i D. A. Aarbog. 8) S. H. L. II 82ff. 9) Scriptores Rer. Dan. VI 472. «>) Erslev 1959. ") Scr. Rer. Dan. VI 473. '») Diplomatarium Flensborgense I 34 ff. 18) S. H. L. II 198 ff. ") Reinhardt i Historisk Tidsskrift IV R., 4. Bd. 171 ff. >*) A. I 239, »») JE. A. I 246. ») Reinhardt: Valdemar Atterdag 165. 17a) M. A. II 118. «) stemann 111 16 ff. ») Erslev 3517. «>) Erslev 4207. n) JE. A. II 148. «) Thiset: Bidrag til Gosmer Sogns Forhistorie, Hist. Tidsskr. V R., 5. Bd. 685. ») Thiset, anf. St. »*) JE. A. II 120. «) JE. A. I 2(i7. ««) JE. A. II 119.