|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 5 (1925 - 1927) –Træk af Haderslev Bys Historie, belyst gennem latinske Indskrifter.Af T. O. Achelis De aeldste E>oger, som omtaler Haderslev By, er skrevet paa Latin: Saxo Grammaticus og Kong Valdemar Sejers »liber census Daniae«. Det seldste Dokument, som giver en Efterrelning om Byen (1285), betjener sig af det samme Sprog. Kannikerne i Haderslev Kollegiatkapitel har skrevet baade Dansk og Nedertysk, men tilvisse ogsaa Latin.1) Latin er Middelalderens Verdenssprog —■• som Grsesk Oldtidens —, og det har holdt sig i Kirkens og Skolens Brug indtil det attende Aarhundrede.8) Vi kender jo alle Fader Holbergs: »Deter Skade, 1) Udgivet af C. M. A. Matthiessen, Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv II (1856) Tillaeg. — I denne Samling er falgende Breve fra Kapitlet eller af enkelte Kanniker: Nr. 7 — 1413 — lat. Nr. 18 — 1423 — dansk. Nr. 23 — 1441 — lat. Nr. 29 — 1454 — lat. Nr. 30 — 1454 — lat. Nr. 35 — 1461 — lat. Nr. 37 - 1464 - dansk. Nr. 38 - 1464 — lat. Nr. 39 — 1465 - lat. Nr. 40 - 14fc5 — lat. Nr. 41 — 1465 — lat. Nr. 42 — 1468 — nedertysk. Nr. 44 — 1509 — nedertysk. Nr. 51 — 1521 — nedertysk. Overgangen fra dansk til nedertysk omtrent to Menneskealdere f0 r Reformationen hsenger sundsynligvis sammen med Lektoratets Grundlseggelse 1465 (Matthiessen Nr. 40). Borgmestre og Raad skriver nedertysk allerede 1444 (Reg. diploni. regni Danici med. 7415). 2) Det aeldste Dokument paa Dansk er fra 1371 (Dahlerup, det danske Sprogs Historie (2) (1921) S. 31, det forste paa Tysk fra Slutningen af det tolvte Aarhundrede (Jacob, Quellenkunde der deutschen Geschichte I. (1906) S. 13.
Side 174
Academicus« Per Degn, som »er capabel, at regne op Fra Middelalderen har den lutherske Kirke overtaget Brugen af latinske Sange ved de store Festdage. De i Haderslev skrevne Artikler for Sognepraesterne i Landsbyerne (1528) indeholder folgende Bestemmelser derom: »Det skal ogsaa staa dem frit for ved de store Hojtider (in den groten Festen) at synge Gloria in excelsis paa Latin; ligesaa Halleluja og en Sekvens, som: Grates nunc omnes (= Tak siger nu alle), Victime paschali (= o Paaskelam), Veni sancte spiritus (= kom Helligaand) og Lektierne deri; ligesaa det latinske Patrem (= Fader), Prsefatierne, Sanctus (= Hellig) og Agnus dei (= Guds Lam); dog dette udelukkende paa de store Hojtider.« I Haderslev By har Brugen af latinske Salmer holdt sig indtil 1772.2) Og ligesaa i Skolen. I Communitetet, et af Kong Frederik 11. 1584 oprettet Fribord for Lserere og nogle Elever, blev det af Kong Frederik 111. forbudt at tale noget andet end Latin3), og der var ligefrem ansat Opsynsmsend — Corycaei hedder de med et grsesk Ord4), som skulde passe paa, at Eleverne ikke talte Tysk eller Dansk. Var dette en Vanskelighed for Disciplene, saa havde 1) Egnotus (jfr. Personalhistorisk Tidsskrifl 1921, S. 137) i Haderslev udgav en Rsekkc latinsk-danske Skolebager, jfr. Kancelliets Brevbager 1616-20 (1919) S. 788-89. 2) Provstearkiv, kgl. Forordning 10. 111. 1772. I det samme Aar blev den afskaffet i Grumtoft i Angel (Christensen, Grundhof (2) 1922, S. 69). I Preussen havde Kong Friedrich Wilhelm I. allerede 1733 forbudt den sammen med andre Rester af Pavedommet (jfr. P. Severinsen, de rette Messeklaeder (1924) S. 67). 3) Disse Samlinger, 4. R., IV, 310. 4) Zeitschr. f. schlesw.-holst. Gesch. 54, S. 392 A. 1. KwQVXaiot var berygtet som Spioner, jfr. Ciceros Breve til Atticus, X. 18,x: omnes enim KcoQVXCtToi videntur subauscultare, quae loquor (alle K. synes nemlig at lure efter, hvad jeg siger).
Side 175
teternevarjo Latin Undervisningssproget indtil det nittende Aarhundrede, Peter Woldicke, maaske den dygtigste Laerer, som Skolen har haft i det syttende Aarhundrede1), skrev den 18. Februar 1687 fra Sommersted,hvor han havde faaet et Praestekald, til den femtenaarige Amtmand Christian Detlef Greve af Reventlowog klagede, »quod Senatus Populusque Hatterslebiensisin hunc diem differunt solutionem nonaginta septem thalerorum (= at Magistraten og Borgerne i Haderslevindtil denne Dage opssetter Udbetalingen af 97 Daler).2) Og endnu 1801 skrev Christian August Brauneiser, som senere var Skolens Rektor i de fire Aartier 1808—1848 en latinsk Ansogning om at blive ansat som Lserer ved Skolen: Illustrissime, Summe reverende, Doctissime, Conservatores clarissimi. Quum quaeratis aliquem, qui vacanti scholse in hac urbe latinse munere docendi fungatur, meam vobis operam offero, meumque, ut ad hocce munus admittar, desiderium profiteor. Qu?e huius rei scientia atque cognitio acquisita mihi sit, vestro iudicio vestrseque scientise relinquo, addens Academise Kilioniensis tarn publicum quam privata quajdam testimonia, Vobis observantissimus C. A. Brauneiser.3) Ansogningen er stilet til Skolens tre Konservatorer, Hojvelbaarne, Hojasrvserdige, Hejlserde, Hojtberomte 1) Personalhistorisk Tidsskrift 1921, S. 130, 1925, S. 233—240. 2) Acta XIII B. 18 Haderslev Raadstue Arkiv. Om Peter Woldicke, jfr. Personalhistorisk Tidsskrift smst. 3) Conservatoratets Arkiv, Skolesager 1801.
Side 176
denne By, tilbyder jeg min Hjaelp og udtaler mit onske om at blive ansat ved denne Skole. Hvilken Viden og hvilke Kundskaber jeg har tilegnet mig, overlader jeg til Eders Dom og Afgorelse, idet jeg tilfajersaa vel et offlcielt Vidnesbyrd fra Kiel Universitetsom nogle private. Latinens Herredemme var imidlertid allerede den Gang forlsengst forbi. Kun i den lserde Skole forte den endnu et tilsyneladende Liv, hvor Dimittenderne holdt en Valediktions-Tale paa Latin indtil 1846x), og hvor enkelte Lserere udgav latinske Afhandlinger i Skolens Indbydelsesskrifter endog indtil 1884.2) Et Vidnesbyrd om det latinske Sprogs svindende Betydning er Talerne, som blev holdt ved Reformationstesterne: 1717 talte Rektor Overbeck paa Latin, 1817 Rektor Brauneiser ligeledes paa Latin, men Talen blev saa oversat paa Tysk for paa denne Maade at blive >auch einem weiter ausgebreiteten Publico geniessbar gemacht*s), 1917 talte Overlsereren (= Adjunkt) Dr. Hauschildt i Solennitetssalen paa Tysk, og nseppe tsenkte nogen af de Tilstedevserende paa, at denne Hejtidelighed for hundrede Aar siden foregik paa Latin under Frue Kirkes servaerdige Hvaelvinger.4) Det latinske Sprog holdt sig laengst paa Kirkens og 1) Paaske 1846 talte Svenne Schmidt (f 1878 som Praest i Ravsted) om Forskellen mellem Orient og Occident (Progr. 1846, S. 33). Efter 1864 blev latinske Skoletaler indfert paa ny, den sidste blev holdt af Paul Paulsen (ded som Praest i Ballum 16.11.1904) i Paasken 1879. 2) Latinske Afhandlinger flndes i Skoleskrifterne 1731, 1757, 1765, 1783, 1786, 1817, 1829, 1833, 1835, 1866, 1870, 1871 og 1884; af 120 Skoleskrifter (1731—1920) er tretten skrevet paa Latin, tyve paa Oansk, Resten paa Tysk. 3) A. R. Strodtmann, Die dritte Sakularfeier der Reformation D. M. Luthers . . . (Hadersleben 1818) S. 81, Anm. •). 4) Sophus Stahl i Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holsteins VIII. (1921) S. 178.
Side 177
vetpaaPapir, det blev ogsaa anbragt over Porte, I Tidens Lob har jeg samlet henved 80 Indskrifter i Haderslev By, som dels endnu findes paa deres oprindelige Pladser, dels kun er bevaret i forskellige Akter. I det felgende skal behandles de latinske Indskrifter; thi deter ikke tilstrsekkeligt, at man samler og udgiver, man skal ogsaa forklare, hvad Navnene betyder, og hvad man ellers ved ora de gamle Bygninger, hvor Tavlerne med Indskrifterne er indsat i Murfladerne. Den aeldste daterede Indskrift, som er bevaret, findes Anno domini MCCCCLXXXV perfectus est fons iste de bonis venerabilis vir (!) domini Detlevi Volf quondam canonici et structuarii huius ecclesie et Gregorius (!) Smit . . . an (= canonici?) . . . got gheve der selen rat . . . mester peter hansen demi ghot.1) »I det Herrens Aar 1485 er denne Font lavet paa Bekostning af den servserdige Herre, Hr. Detlef Vulf, fordum Kannik og Kirkens Bygmester, og af Kannik Gregers Smit.« De folgende nedertyske Ord stammer sandsynligvis fra Steberen Peter Hansen, som var ietdt i Flensborg. Han har ogsaa stebt Dobefonten i Halk paa Haderslevnses og forsynet den med nogle lignende Ord: »got geve siner selen rat peter hansen de mi got.«2) Detlef Vulf kender vi fra Kollegiatkapitlets Breve i 1) Trap, Slesvig (1864) 13—14, Haupt, Bavidenkmiiler, I, 356. 2) Haupt I 361.
Side 178
til Belegnelsen structuarius, Bygmester, paa Dobefonten), 1465 Detlevus Vulfardi.1) Gregorius Smit findes ide samme to Aar som Gregorius Johannis. Hans fuldstsendigeNavn er derfor Gregers Hansen Smit.2) Paa Grund af sit Materiale er Dobefonten vedblevet at bestaa ud over naesten 4Va Aarhundrede, og med Rette onsker Horats, at hans Digte maa leve >sere perennius«, laenger end Malm. Meget yngre er et Hus paa Klingbjerg, maaske nu >Pax intrantibus, salus exeuntibus, faelicitas inhabitantibus.« (= Fred over dem, som gaar ind, venligt Farvel til Byens aeldste Hus indtil Firserne var Provstegaarden paa Naffet. Nu er den nedbrudt, og deter en Skam, at sligt kunde ske i det »oplyste« nittende Aarhundrede. Byens aeldste Privathus blev nedbrudt, de gamle Pergamentbind i Folioformat blev solgt — som Brsendsel til en Bager i osby, Kasser med gamle Klaedninger med Solvknapper blev overgivet til den Hojstbydende. Men Indskriften er bevaret, i hvert Fald den ene Indskrift: »Christus porta salutis Anno Domini 1591 «.3) (Christus Indgang til Frelsen, i det Herrens Aar 1591.) Disse fromme Ord lod Husets forste Ejer, Mag. Georg Schroder indridse i Portoverliggeren. Og de staar der endnu. 1578 havde Hertug Hans den iEldre skaenket Byggegrundentil 1) Dod far 3. XII. 1498 (Acta pont. Dan. 3432). 2) Anderledes A. Sach, Herzogtum Schleswig 111. 284, I.—lo. XII. 1482 faar han Sognekirken i Vilstrup (Act. pont. Dan. 2847) og Kantoriet i Haderslev (A. P. D. 2848), der fer 8. XI. 1485 (A. P. D. 2981). 3) En haardnakket Trykfejl saetter Indskriften til 1596. Den stammer fra Trap (S. 16), findes derefter hos Haupt (I. 358), Oldekop, Schleswig (1906) VI. 47 o. s. v.
Side 179
grundentilSchroder, som dengang var Praest ved Frue Kirke. Gaven blev stadfaestet 1586 af Kong Frederik 11. efter Hertugens Dod. Dengang var Schroder allerede Provst og Hofpraest; desuden havde Hertug Hans beskikketham som. Kirke-Visitator paa Nordstrand, men »disse tre, een Mand for voxne, Embeder forrettede han flittig til sin Dod,« siger Peter Rhode om ham. Efter hans Dod flk Semnen, Johannes, Huset og Kaldet,og han beholdt Huset ogsaa, efter at han var afsat1635, men 1654 kobtes det af Kirkevaergerne i Hoptrup og Bjsert. »Han aflagde et begrsedeligt Regnskabfor sin Husholdning med Kirkernes Penge,« siger Peter Rhode, Forfatteren af »ae Amtsbeskrivels«, om ham, og denne Dom er ikke for haard. Dermed haenger det sandsynligvis sammen, at disse Kirker kobte det store Hus ved Naffet. Thi Provsten havde stiftet Gaeld, og for at redde noget kobte Kirkerne Huset. Men alleredei det naeste Aar kommer det tilbage til sin oprindeligeBestemmelse. Provst Bonaventuraßehefeldholder sit Indtog i Provstegaarden, og han har boet der indtil sin Dod 1673. Indtil 1655 boede han til Leje i Gammelhaderslev.1) Senere blev Huset Bisperesidens,thi Magister Bonaventura Rehefeld, som var Provst og Hofpraest siden 1649, blev 1668 General- Superintendent over Slesvig Stift.2) 1) Thomas Matthiesen i Schriften des Vereins fttr Schlesw.-Holst. Kirchengesch. 11. Raekke, VII. Bind (1925) S. 468—469. 2) Naar Biskop D. Th. Kaftan anker over, at hans officielle Tiiel var • Generalsuperintendent fur Schleswig«, og mener, at »Generalsuperintendent von Schleswig« er »die naturlichste Formulierung«, saa beroer det paa en Fejltagelse (Erlebnisse und Beobachtungen des ehemaligen Generalsuperintendenten von Schleswig D.Theodor Kaftan (1924) S. 146). I Begrebet Superintendent er jo givet Tilsyn med Kirkerne og paa dansk hed Rehefeld Overprovst over Hertugdommet Slesvig, Betegnelsen er altsaa gammel, den stammer ikke fra »der Kirchenburokratie«, den er ogsaa den eneste sproglig mulige. Kirkeordinansen fra 1542 (udg. ved E. Michelsen 1920) har altid «de Bisschop tho Slese- wick« (S. 100, L. 14, S. 101, L. 17 og 22, S. 121, L. 15 og 29), ligeledes Kong Christian Vl.'s Instruks af 14. Dec. 1739: «unser zeitiger Generalsuperintendent in den Herzogthumern Schleswig, Holstein und incorporirten Landen.. (System. Saralg. 11l (1830), S. 122.)
Side 180
Bispevserdigheden fik Rehefeld, hvis »se Amtsbeskrivels«s Beretninger staar til troende, paa en noget ussedvanlig Maade. »Wrangel, som Aaret 1659 spillede over alt Mester, tog Mag. Rehefeld med sig engang i sit Selskab, og da nu Wrangel engang talede skisendelig om den danske Konge, gav Mag. Rehefeld ham en vseldig oreflgen, hvilket blev bragt for Kongen, som ret loe deraf.« Kongen skal derfor have udnaevnt ham til Biskop over Slesvig Stift. Provstegaarden ved Naffet er ikke den forste Bisperesidens, som har vaeret i Haderslev By. Det seldste Hus, som blev bygget af Sten, er Bispegaarden, som Biskop Nicolaus af Slesvig (1429—1477) lod opfore; derefter hedder en Gade endnu Bispegade, og den Bro, som forte over den nordlige, nu forsvundne Arm af Dammen, hed Bispebroen.1) Huset har en sserlig historisk Interesse, da efter Reformationens Indforelse den beromte Praesteskole, som har haft saa stor Betydning ved den nye Lseres Indforelse i Norden, blev oprettet.2) 1688 fik Enken efter Provst Christopher Krahe Provstegaarden paa Naffet. Efter alle Solemaerker at domme, har Manden, den sidste Hofpraßst for Haderslevhus, boet der straks efter Rehefelds Dod (1673). 2) Naar Biskop D. Th. Kaftan anker over, at hans officielle Tiiel var • Generalsuperintendent fur Schleswig«, og mener, at »Generalsuperintendent von Schleswig« er »die naturlichste Formulierung«, saa beroer det paa en Fejltagelse (Erlebnisse und Beobachtungen des ehemaligen Generalsuperintendenten von Schleswig D.Theodor Kaftan (1924) S. 146). I Begrebet Superintendent er jo givet Tilsyn med Kirkerne og paa dansk hed Rehefeld Overprovst over Hertugdommet Slesvig, Betegnelsen er altsaa gammel, den stammer ikke fra »der Kirchenburokratie«, den er ogsaa den eneste sproglig mulige. Kirkeordinansen fra 1542 (udg. ved E. Michelsen 1920) har altid «de Bisschop tho Slese- wick« (S. 100, L. 14, S. 101, L. 17 og 22, S. 121, L. 15 og 29), ligeledes Kong Christian Vl.'s Instruks af 14. Dec. 1739: «unser zeitiger Generalsuperintendent in den Herzogthumern Schleswig, Holstein und incorporirten Landen.. (System. Saralg. 11l (1830), S. 122.) 1) Cypneus, annales ep. Slesv. 369, Biskop Nicolaus levede 1429—1477; det er derfor en Fejltagelse, naar A. Sach, Der Ursprung der Stadt Had. (1892), S. 29 A. 2 antager, at del 1483 anferte Hus (pro domo lapidea ipsi senatui reddita, Matthiessen, Aktstykker S. 71) er den aeldste Stenby&ning i Haderslev. 2) Disse Samlinger, 4R. 4, 309. Dertil passer godt Kong Christian lll.'s Beslemmelse om Bispegaardens Omdannelse til en Skolebygning: tho einer Scholen darsuluest antorichtende, unde ene gude Lecture tho funderende (Kirkeordinans ved E. Michelsen (1920), S. 123).
Side 181
Saa blev Huset 1737 solgt til Tingskriver Hans »Christus porta salutis« staar over Indgangen, men Huset har haft endnu en Indskrift, og den skal straks tages med, endskent den efter den kronologiske Orden forst skulde komme lidt senere. Over Gadedoren i Provstegaarden har staaet noget, som ikke mere er i Behold, men som er overleveret i folgende Form: »Dante deo invidia? non est ves ulla necira Anno 1.59.« Deter gait paa tre Steder; for det ferste harder sikkert staaet »vis« i Stedet for »ves«, og »nec irse« i Stedet for »necira«; saa betyder Ordene: »Ej er for Avind og Vrede der Plads, naar Gud er os naadig.« Etesuden mangier der et Tal ved Tidsbetegnelsen. Indskriften kan vsere fra 1659, 1759 eller 1859. Man har tidligere troet, at den var fra 1859. Men deter — mildest talt — ikke sandsynligt, at en jsevn Borgermand :i Haderslev i det Herrens Aar 1859 lader saette en Indskrift i det latinske Sprog over Gadedoren i sit 268 Aar gamle Hus. Deter ikke engang givet, at der — maaske bortset fra Latinskolens Lserere — var en Person i Byen, som kunde lave et latinsk Heksameter. — Og fra hvilken Side — sperger man — frygter Digteren Misundelse og Vrede? Jeg antager, at der har staaet 16. Deter maaske muligt, at en Borger i Aaret 1659 kunde benytte sig af Latin, men deter sikkert, at den davserende Ejer med fuld Ret kunde saette denne Indskrift paa Doroverliggeren,.Han hed Bonaventura Rehefeld, nan var Provst, Hofprsest og Consistorii Director, han havde vseret Elev paa den beromte sachsiske Fyrsteskole 1) Cod. 542 (Nr. 6 b), Haderslev Raadstuearkiv.
Side 182
Pforta ved Naumburg og var 1630 »gaaet til de Laerde i Leipzig, hvor han blev i tolv Aar« *) og kunde saa naturligvis Latin, og han opforte sig i det samme Aar 1659 som en i Ordets egentlige Betydning slagfserdig Mand, saa at han ved den forste Vakance blev Kirkenshojeste Tjenestemand i Stiftet og dens ypperste Prsest i Landet mellem Kongeaaen og Ejderen. — Desudenkan ogsaa de lidt maerkelige Ord, som han lod saette over Indgangen til Provstegaarden, forklares. Der er Tale om Avind og Vrede og om Guds Hjselp. Der havde nemlig vaeret en Trsette mellem ham og Byens ovrighed. Byen krsevede Skat af Provst Rehefeld,endskjont Provstegaarden ikke horte til Byen, men til Slotsgrunden, som var en Del af Haderslev Herred. Han havde derfor at betale »Contribution« til osteramtstuen. Byens Fremgangsmaade var derfor aldeles uretfaerdig, og Kong Frederik 111. skrev den 15. Februar 1659 »an den Burgermeister und Rath der Stadt Haderssleben« en skrap Befaling desangaaende.2) Og med Henblik til denne Affaere er Verset efter min Mening sat over Gadedoren af Provst Rehefeld: »Dante deo invidiae non est vis ulla nee irae«.« Deter jo netop det samme Aar, da Raadet overskrider Fjorten Aar senere blev Biskop Rehefelds Lig baaretud 1) Om hans Liv jfr. Thomas Matthiesen, Schriften des Vereins f. Schlesw.holst. Kirchengesch. 11. Rsekke, VII. Bd. (1925), S. 464-466; hos Max Hoffmann, Pfortner Stammbuch 1543—1893 (1893), S. 99, Nr. 2644 forekommer: Bonaventura Rehefelt, fedt i Borna, optaget 13VaAar gammel 13. V. 1624, afgaaet 10. V. 1630. Jfr. Valentin Schmidt von Eisenberg, Leichenpredigt .. . Bonaventura Rehefeld, 1674. Om hans Kone jfr. den samme Forfatters Ligprsediken 1668. 2) Lautrup, Chronik der Stadt Had. (1844), S. 175.
Side 183
retudfra Provstegaarden til Fruekirke, hvor han fik et Begravelsessted under Koret. Han var dod den 7. Juli 1673 med de Ord: Utinam nemo pereat (gid alle maatte blive frelst). Deter sserdeies muligt, at han talte disse Ord paa Latin. Det samme Sprog finder vi paa det Epitaphium, Occidit heu aetat. LXIII. Dn. Bonaventura Rehefeldt prosapise non adumbratae nobilitatis sed ab imperatoria augustissimi Caroli Vti Caesaris maiestate expressae signis coruscis qui ut alii sago ita hie toga pretiosissimis virtutum scientiarumque gemmis distincta splenduit ut tribus potentissimis Danorum Norvagorumque regibus Christiano IVto Friderico 111. sacrosanctissimse memorise et Christiano Vto omni felicitate dignissimo adeo adhibuerit ut sacris regies aulas laboribus exantlatis supremo ordinis ceclesiastici choro nimiro generalis superintenturse Slesvicensi prsepositurae Haderslebiensi initiatus thoro autem nobilissimse virginis Magdalense Wolterstorphiana familia commendatissimse associatus vel invita invidia vixerit quse eodem tumulo tegitur aetat. LX memoria vix obruta quippe una virili bis bina foeminea stirpe vivida vindicatur ac florida. I sin Alders 6)3. Aar dode — hvor sorgeligt! — Hr. Bonaventura Rehefeldt. Han tilhorte en Slaegt, hvis Adelskab ingenlunde var hyllet i Merke, men udmaerketmed lysende Haederstegn af Hans Majestaet, den ophojede Kejser Carl V., og medens andre vinder Ry i Krigerens Rustning, straalede han i Fredens Klsedning,smykket med. Dyders og Indsigters kosteligste saaledes at han i den Grad fandt Naade 1) Pontoppidan, Marmora Danica 11., p. 23, Zwergius, Det Siellandske Clerisie (1754), p. 620. Begge har gait si Deo i Stedet for adeo.
Side 184
hos tre stormsegtige Konger af Danmark og Norge,. Christian IV. og Frederik 111., hojsalig Ihukommelse, samt Christian V, vserdig som ingen anden til al muligLykke, at han efter at have bestridt sit hellige Hverv ved det kongelige Hof blev indviet til den gejstligeStands tuajeste Vserdighed som Generalsuperintendenti Slesvig og Provst i Haderslev og levede Livet Misundelsen til Trods, forbundet i med den hojbaarne Jomfru Magdalena af den saare ansete FamilieWolthersdorph, der dode i sit 60. Aar og daekkesaf den samme Gravsten; men Mindet om hende er ikke svundet: ved et mandligt Afkom og 2 Gange 2 af Kvindekonnet lever det endnu og holder sig friskt og blomstrende.1) Ligeoverfor Rehefelds Gravskrift haenger et Epitaphium over en anden Praest, der, ligesom Rehefeld, stammede fra Reformationens Moderland; han var allerede fjorten Aar for Rehefeld kommen til Byen og praedikede endnu otte Aar efter ham. Valentin Schmidt von Eisenberg, en »af Lykkenomtumlet Mand« som »se Amtsbeskrivels« siger^ er en af de masrkeligste Msend, som har staaet paa Frue Kirkes Praedikestol. Den Ligprsediken, som RehefeldsSvigerson og Efterfelger, Magister Christopher Krahe, holdt over ham den 22. November 16812) giver interessante Oplysninger om hans Liv. Han var fodt i Konigswalde, en Landsby i Sachsen, tact ved den bohmiske Grasnse. Hans Farfader, Valentin Schmidt, var Godsejer der. Et halvt Aar gammel kom han til Karbitz i den nordlige Del af Hertugdommet Schlesien;der var hans Fader Borgmester. Efter endt Skolegangi Freiberg i Meissen kommer han 1616 til IJniversiteteti 1) Oversat af Lektor, Dr. phil. Fred. Moth i Haderslev. 2) Trykt 1 Slesvig 1685. — Ligprsedikenen over bans Kone holdt Provstei Bonaventura Rehefeld: Predigt bei Leichbestattung der Frau Anni Val. Schmidts von Eisenbers Hausfrau. 1659.
Side 185
tetetiPrag. Saa falger Vandringer gennem Tyskland og Privatundervisning. Da fik de Elvangeliske Lov at bygge en Kirke og en Skole i Leitmeritz i det nordligeBehmen, og Valentin Schmidt blev — nseppe tyve Aar gammel — Rektor ved den nye Skole. Men nu fik han snart Krigens Uro at fole. 1618 var Urolighedernei Prag begyndt og dermed den store Religionskrig,der truede med at bereve den lutherske Tro sit Fodfaeste. 1620 fandt det store Slag paa det hvide Bjserg Sted, og nu blev Protestantismen i Bohmen udryddet med Void. Skolen blev lukket, og den unge Rektor afsat. Efter nogle urolige Vandreaar blev han 1624 evangelisk Klosterprsest i Magdeburg — hundrede Aar tidligere var fra den samme By Reformationen kommen til Hacierslev. Hertug Johan Ernst af Sachsen-Weimarherte om hans gode Evner og onskede at faa ham til sig som Feltpraest. Hertugen var nemligden Gang General i den danske Arme, og saa holdt han en Proveprsediken i Katedralen i Stendal for Kong Christian IV., mange Fyrster, Generaler og Officerer, og blev den samme Dag kaldet til at va3re Feltprsest. Urolige Aar fulgte, saa blev han 1628 igen Prsest i Magdeburg. Men snart kom en ny Ulykke. Tilly erobredeByen 1631, Schmidt blev under stor Livsfare reddet og var nu igen Feltprsest. I Gustav Adolfs Tjeneste deltog han i det store Slag ved Breitenfeld, men var kort Tid efter igen uden Stilling. Med en Anbefalingsskrivelse fra Hoffet i Weimar kom han saa til Kong Christian IV. i Gliickstadt, var en kort Tid Prsest i Itzehoe og kom omsider den 15. Maj 1635 til Haderslev, hvor Prsesten ved Frue Kirke, Peter Sinknecht, lige var afsat af Provst Schroder som en Kaetter. Den 5. Juli 1635 blev Schmidt introduceret som Prsest ved Frue Kirke.
Side 186
Saa urolig den ferste Del af hans Liv havde vaeret, lige saa rolig blev den anden. I 46Va Aar var han Sogneprsest og blev i to Fader til tolv Born, indtil han dode den 22. November 1681, 82 Aar og 5 Maaneder gammel. Jesus resurrectio vita et salus nostra. Ad vitae huius coelestis gloriam per placidam mortem transierunt: Rev. et clar. vir Dn: Valentinus Schmidt de Eisenberg ecclesise huius pastor et ministerii senior qui in Christo obdormivit Anno 1681 d. 22. Nov. setatis 82 An. 5 Mens. 22 D.; Anna Schmidt praedicti domini pastoris uxor matrona lectissima, quae obiit Anno 1658 d. 13. Octob. aetat. 54; Christianus Schmidt filius natu secundus eccl. Tyrstrup et Hierntrup pastor doctissimus qui sancte decessit a. 1659 die 12. Sept. aetat. 27; Anna Schmidia filia natu minor virgo ornatissima, quae placide expiravit A. 1659 d. 28. Aug. iEt. 17. Maria secunda uxor peperit quatuor filias quarum tres Anna Anna Maria defunctae et Anna unica superstes. Molliter in tumulo requiescant corpora. Jesus er Opstandelsen, Livet og Frelsen. Hvad er vel Livet i Verden? En Skygge, ja mindre end dette. Til dette himmelske Livs Glans er indgaaet gennem en blid Ded den aervaerdige og berommelige Mand, Hr. Valentin Schmidt af Eisenberg, Sognepraest ved denne Kirke og Praesteskabets aeldste, som dode i Herren den 22. Nov. 1681, 82 Aar, 5 Maaneder, 22 Dage gammel, Anna Schmidt, fornaevnte Hr. Sognepraestshojtelskede 1) Oversat af Lektor, Dr. phil. Fr. Moth i Haderslev.
Side 187
praestshojtelskedeHustru, som dode den 13. Oktober 1658, 54 Aar gammel, Christian Schmidt, hans anden Sen, den vellserde Sognepraest ved Tyrstrup og HierndrupKirker, som. dode saligt den 12. Sept. 1659, 27 Aar gammel, Anna Schmidt, hans yrigre Datter, en dyderig Jomfru, som dode roligt den 28. August 1659, 17 Aar gammel. — Maria, hans anden Hustru, bragte fire Dotre til Verden, af hvilke de tre, Anna, Anna og Maria, er dode, og kun Anna er overlevende. Maatte deres Legemer sove sodt i Graven! Valentin Schmidt var to Gange gift. Hans ferste Hustru var en Datter af Borgmester Andr. Dondorf i Wolmerstedt ved Magdeburg, hvor Schmidt havde vaeret Prsest. En Datter af dette JEgteskab, Margrete Schmidt, blev gift med Prsesten Peter Dreyer og efter hans Dod med E^fterfolgeren Paul Niels Sass. Om hende og hendes Msend minder en Tavle, som Paa Tavlen lseses folgende Ord: In dei honorem ecclesise decus et beati sui antecessoris Dn. M. Petri Dreieri memoriam monumentum hocce erigi curavit vir rever. et clariss: dn: Paulus Sassius archidiaconus ecclesiae huius Hadersl. vigilantiss: cum uxore Margarita Schmidia quorum ille in Christo pie decessit anno 1700 setat . . . hsec beate obiit anno 1708x) £et. 68. Ego vivo et vos vivetis. Joh. 14 Til Guds iEre, Kirkens Pryd og sin salig ForgangersHr. Magister Peter Dreyers Minde har den servserdige og beramte Mand, Hr. Paul Sass, den saare aarvaagne ved denne Kirke i Haderslev, med sin Hustru Margarita Schmidt ladet oprette dette 1) Der staar 1768, men denne Fejl skyldes en Renovation i nyere Tid.
Side 188
Monument. Han dode salig i Herren . . . Aar gammel, Paa Gravstenen, som ikke er bevaret, stod disse In dormitorio hocce quiescunt M. Petrus Dreier Archidiaconus et ipsius successor ministerii et coniugii Paul Nicol. Sass nee non utriusque coniunx Margarita Schmidia. I dette Hvilested sover Magister Peter Dreier, Mrkediakon, og hans Efterfolger i Embedet og Mgteskabet, Paul Niels Sass, og begges Hustru, Margarete Schmidt. Ogsaa M. Peter Dreyer2) kendte Krigen af Selvsyn. Han var Son af en Billedhugger i Haderslev og blev ieidt 1618, da Trediveaarskrigen begyndte; 1648, da Krigen fik sin Afslutning, blev han Sogneprsest i Oksevad og Jels i Haderslev Provsli. Da Polakkerne huserede her i Landet, maatte han flygte med sin Familie til Haderslev og var ved denne Lejlighed nser bleven skudt af en Polak. Provst Rehefeld ansatte ham som iErkediakon i Byen — begge Kapellaner (yErkediakon og Diakon) og nsesten alle Lserere ved Skolen dede 1659. Han overtog ogsaa Skolens Styrelse i to Aar. Han dode 1667. Af hans Born skal jeg kun anfore Datteren Justina, som blev gift med Borgmester Jens Olesen. — Da Peter Dreier var Rektor i Haderslev, sendte Sognepraesten i Assens, Mag. Nic. Sass, sin Sen Poul herover til sin Fedebys Skole. Han studerede i Kobenhavnog blev 1667 sin gamle Lserers Efterfolger i Embedet og i iEgteskabet. Han levede indtil 1700, 1) Begrabnis-Matricul der St. Marienkirche Nr. 61 (Kirkearkiv). 2) Personalhistorisk Tidsskrift 1921, S. 126.
Side 189
og hans Efterfolgere som blev Sonnen Om en anden Laerer ved Latinskolen minder en Indskrift, der stod paa et af de 92 Gravsteder i Frue Kirke: »loachimus Moller Conrector Scholae Hadersleb. Obiit A. 1649.« Rhode fortseller, at han dode 1648, Lautrup skriver 1649, og deter altsaa rigtigt. Ellers ved vi ikke meget om ham.1) Hans Fader var Raadmand i Elze i Hildesheim Stift, og der er han ogsaa fodt; en Son Christian blev Freest i Asserballe paa Als, og han har efterladt sig en Levnedsbeskrivelse, som findes i Kirkearkivet der. Om sin Fader siger han »udi 19 velfortjente Aar Conrector udi Hadersleff.« Saa blev Faderen altsaa ansat ved Skolen 1630. Han har studeret i Helmstedt.2) Sonnen kom efter Faderens Dod paa Katedralskolen i Roskilde og studerede i Kebenhavn fra 1660 af, blev saa Feltprsest og 1680 Sogneprsest i Asserballe, hvor han dode 1710. Da Moller 1630 blev Lserer ved Skolen, var Byen afbrsendt, en stor Ulykke havde ramt Haderslev. Borgerne, der drev Landbrug, fik Skattefrihed i ti Aar; Landet var mishandlet, udplyndret og odelagt, saaledes at det forst gennem lange tunge Tider kunde arbejde sig op af Elendigheden.3) Et Vidnesbyrd derom giver ogsaa folgende Indskrift, 1) Personalhistorisk Tidsskrift 1921, S. 130, Oplysningerne bar rettes efter Indskriften. 2) 16/e 1619: Venlig Meddeielse af Hr. Arkivraad Zimmermann i Wolfenbuttel. 3) Derom minder Ordsproget: »De hjselper it og snak om gammel Hasle«, jfr. Danske Studier (1925 S. 93—94). 4) E. Dam og A. Schjeffer: De danske Apotekers Historie I (1922), S. 121, og A. Hanseri: Jydske Samlinger 4, IV, S. 238.
Side 190
Jesu Archiatri auspiciis Pharmacopolum regium communibus additum cineribus A. 1627 suis sumptibus instaurabant A. 1682 Jacob Schulze et Christina Schulze. Under Jesu, den forste Lseges Beskyttelse, har Jacob Schulze og Christina Schulze ladet det kongelige Apotek, som var fortseret ved den altomfattende Ildsvaade i Aaret 1627, opfore paa egen Bekostning Det varede altsaa godt 55 Aar, inden Apoteket blev opfort paa ny, og der har vseret fern Ejere i Mellemtiden, da Huset laa i Ruiner efter den store Ildebrand. Det har ikke vseret muligt for Apotekeren at bygge et nyt Apotek paa Grund af de idelige Krigstog, som hsergede Byen. Der var forst Wallensteins Tropper 1627, saa Svenskerne under Wrangel 1644 og tilsidst Polakkerne 1659. De sidste kom rigtignok som Landets Venner, men de var maaske endnu vaerre end Fjenderne. 1682 blev det nye Apotek bygget. Et Aar senere In honorem dei et templi huius ornamentum tabulam hanc cum subsidiis2) pingi curavit Esdras Boie Senat. et secretarius reipubl. et regii consistorii Hatersleb. not. Caes. publ. Ao. 1683. 1) Esdras Boie, stud. Kiel 31/b 1667: E. B. Chil. Holsatus, Bysekretser ca 1676—1683; Forgaengeren Anton Kling der nemlig 1676; om Efterfelgeren Nicolai Freuchen hedder det efter hans Dad (tyske Kancellis Forestillingsprotokol), at han har vaeret Bysekretser i 30 Aar. FreucheE dot !• 10/n 1711, men vi har Dokumenter underskrevet af Boie endnu fra 1683, Konsistorialeden aflsegger Freuchen ogsaa fiarst 1693 (Matthiesen, Schriften des Vereins f. S.-H. Kirchengeschichte, 2. Rk., 7. Bd. 463 2) Subsidium betyder her vel >Ramme«, ellers bruges forma lignea eller tabula marginata, jfr. Plinius Nat.hist. 35, 154.
Side 191
Til Guds Mre og denne Kirkes Pryd lod Esdras Boie, Raadets og; Byens og det kongelige Konsistoriums Skriver, kejserlig Notarius publicus i Haderslev, denne Tavle med Ramme male Aar 1683. Otte Indskrifter fra det syttende Aarhundrede har vi gennemgaaet: Conrector Meller 1649, Provstegaarden 1659, Rehefeld 1673, Schmidt von Eisenberg 1683, Apoteket 1682, Esdras Boie 1683, Dreyer — Sass' Epitaphium og Ligsten 1700. Seks latinske Indskrifter fra det attende Aarhundrede kan eftervises, medens kun tre blev anbragt i det nittende Aarhundrede. Den seldste findes paa en Kiste i Frue Kirkes norre Gemellarum prior ingenii et venustatis <lotibus nulli secunda amantissimis parentibus Friderico Rostgaard et Conradine Revenfeldt dum viveret quotidiani oblectamenti nunc acerrimi doloris causa brevissimae vitse curriculum ingressa XII. April MDCCXX perfecit X. Januar MDCCXXII. Desideratissimae animulse pater lugens. H. T. P.1) Den forste af Tvillingesostrene, som i Sinds og Legems Gaver ikke stod tilbage for nogen, og som mens hun levede var en Kilde til daglig Fryd for hendes elskende Foraeldre, Frederik Rostgaard og Gonradine Revenfeldt, og nu til bitter Smerte, begyndte paa sit saare korte Livs Bane 12. April 1720 og fuldforte den 10. Januar 1722. Den over den elskede lille Sjsel sorgende Fader. H. T. P.1) Frederik Rostgaard, en Son af Hans Rostgaard til Krogerup, havde 1700, knap to Maaneder efter at vsere bleven udnaevnt til Gehejmearchivar, fsestet sig en Brud, ved hvilken han blev knyttet til en af Landets fornemsteFamilier 1) Vel = habeas tibi pacem (Fred vsere med dig).
Side 192
nemsteFamilier.1) Storkansler Konrad Reventlow, Amtmandover Haderslev Amt 1670—1684, havde knyttet en Forbindelse med sin anden Gemalindes KammerpigeAnna Katharina Hagensen2), Datter af Borgmester Karsten Hagensen i Aabenraa. En Datter Konradine blev fedt i Logumkloster den 9. Juli 1687. Kong ChristianV. havde i Aaret 1694 vist Storkansleren den Naade at optage Bornene med hans Frille i den danske Adelstand, »baade dem og deres iEgteborn, som skulle fodes og i deres iEgteseng avlede Borneborn og de igien i lovlig iEgteskab af dennem til evig Tiid nedstigendeLinier af begge Kion.« Konradine var ualmindeligtsmuk. Hun blev opdraget i Huset hos Storkanslerensaeldste Datter og nod den Undervisning og Uddannelse, som blev fornemme unge Piger tildel. I det hele taget var den unge Pige et »Zirat for det hoie Hus,« som nu, ikke en Gang tretten Aar gammel,blev forlovet med Frederik Rostgaard. Bryllupet stod den 1. Marts 1703 i Kobenhavn i det Holsteinske Hus, hvorfra de Nygifte drog til Brudgommens Bolig i Kobmagergade ligefor Skindergade. Syv Born fodtes i dette iEgteskab. De to Tvillingsestre, Den Gang var en Sonneson af Storkansleren, KonradReventlow, 1) A. D. Jergensen: Rigsarkivers Historie (1884), S. 58. Chr. Bruun: Frederik Rostgaards Liv og Levned (1870), S. 83, 95, 419, 554. 2) • Aabenraa 2/9 1659, f 27/a 1691, begr. Haderslev Frue Kirke i den Revenfeldtske Begravelse. (= Begrabnis-Matrikul 1781, Nr. 83.) — Hendes Fader, Karsten H. (* 1626, f 1701) var Borgmester i Aabenraa, siden Amtsforvalter i Logumkloster. Chr. Brun 1. c, S. 84, Anm. anforer ham som Eier af Vandlinggaard, men det kan nseppe passe, Konrad Reventlov gav Gaarden til hans Datter, sin Elskerinde Anna Katrine Hagensen og overdrog den 1686 den (o: Gaarden) til deres fselles Sen Ditlev Revenfeldt (• paa Sandbjerg 1684; 11746); men for Drengen blev myndig, solgte han den atter 1701 paa hans Vegne til sin Sester Kathrine Kristine von Holstein (jfr. A. D. Jergensen, Afhandlinger IV, 450—451).
Side 193
radReventlow,Amtmand i Haderslev, men han var Den blev anbragt paa en Marmorplade ved Latinskolen Insignia perillustris Domini Dni. Caroli Henrici a Vieregge Ord. Danebr. Equ. Reg. Maj. Danm. et Norveg. a Consiliis intimis, Capituli Cathedralis Hamb. Praepositi, Praefecturae Hadersleb. Gubernatoris, quo auspicante et dirigerite, hsec aedes scholastica instaurata est Ann. 1733. Dette Vaaben tilhorer den hojaedle Herre Hr. Carl Heinrich af Vieregge, Ridder af Dannebrog, kgl. Majestset til Danmark og Norges Gehejmeraad, Provst for Hamborg Domkapitel, Amtmand over Haderslev Amt; paa bans Foranledning og under hans Opsyn blev dette Skolehus opfort i Aaret 1733. Skolebygningen i Smedegade var dengang et af de storste Huse i Byen med fire Klassevserelser og tre Lejligheder til to af Latinskolens Laerere og Borgerskolens Skrive- og Regnemester; der har den laerde Skole vseret indtil 1854. Indskriften blev — sammen med Hertugens Vaaben fra 1567 — fjernet i det samme Aar. Carl Hinrich Vieregge blev Amtmand i Haderslev 1730, efter at Amtet i over 60 Aar var blevet styret af Medlemmer af Familien Reventlow. Derfor sagde man i Byen, at Amtmandsvserdigheden var arvelig i FamilienReventlow. Den 6. Oktober 1731 faldt Conrad Detlef Greve af Reventlow i Unaade, fordi han havde giftet sig med Prinsesse Wilhelmina Augusta af S. H.
Side 194
Plon uden Kongens Tilladelse*), og Vieregge blev hans Dormitorium illustrissimi generosissimi domini, dni Caroli Hinrici de Vieregge, ordinis Dannebrogici equitis reg. maiest. Dan. et Norvag. consiliarii intimi, Pra> fecturse Haderslebiensis gubernatoris et capituli cathedralis Hamburgensis prsepositi. Nat. d. . . Febr. 1686 et denat. d. 26. Junii 1740, nee non dilectissimse eiusdem coniugis e maxime generosa et illustri progenie prognatae dominse, dnse Ghristinae Elisabethse de Vieregge liberae baronissae de Konigstein nat. d. . . Juni 1696 (?) et denat. d, 5. Jan. 1758. Hvilested for den hsederfulde, hojaedle Herre, Herr Carl Hinrich af Vieregge, Ridder af Dannebrogsorden, kgl. Majestset til Danmark og Norges Gehejmeraad, Amtmand over Haderslev Amt og Provst for Hamborg Donikapitel; fodt den . . Febr. 1686, ded den 26. Juni 1740, og for hans hojtelskede Hustru- af en beromt og sedel Slaegt, Fru Christina Elisabeth af Vieregge, Friherreinde af Konigstein, fodt den . . Juni 1696 og dod den 5. Januar 1758. Blandt de mange Indskrifter paa Gravstederne i Frue Kirke fra det attende Aarhundrede, som er indfort i »Begrabnis-Matricul der St. Marienkirche«, er en affattet paa Latin: P. Olufsen S. S. Theol. Stud. mort. 1747 (P. Olufsen, 1) Christian VI til Conrad Detlef Greve af Reventlow, 6 X, 1731, Matthiessens Saml. 35, jfr. Rhode, S. 109. 2) Indskriften er — men ikke fuldstsendig — meddelt hos Rhode, Samlinger S. 54.
Side 195
derJustina,Faderen Borgmester Jens Olesen i Haderslev.Han Nogle Aar senere blev en ny Prsestegaard opfort i Praestegade. Paa Forsiden fik den en latinsk Indskrift. Den emu gaaet tabt, 1844 var den der endnu. Der stod folgende: iEdificium quod hie cernitur Friederici Quinti Danorum Dette Hus, som man ser her, er opfort i Aaret Dette er den sidste latinske Indskrift, som er lsengere end en Linie. Det latinske Sprogs Herredomme var forbi, men ved dette Hus blev en latinsk Indskrift brugt endnu;i da FOl steprsesten ved Frue Kirke havde sin Residens der. Kun en Gang senere i det attende Aarhundrede finder vi nogle latinske Ord. Efter den store Ildebrand 17593) har tre Huse, to i Norregade og et i Storegade, faaet Indskrifter til Minde ora Kongens Gavmildhed. Indskriften i Storegade indledes med Ordene: Soli Og de samme Ord blev igen brugt i det nittende 1) Quellen und Forschungea VIII (1921), S. 41, Nr. 263. 2) Lautrup: Chronik der Stadt Hadersl. (1844), S. 177. 3) Jfr. Erichsen: Der Kreis Hadersl. (1895), S. 15. 4) »Soli deo gloria* findeis i Aabenraa fire Gange i Aarene 1733, 1755 og 1772 (2x). 5) »Soli deo gloria. Ich trau und bau auf gott allein, Gott wird allein mein Helffer sein 1831. Fr. R. VI.«
Side 196
som havde to Eskadroner garnisonerende i Byen indtil1842. Indskriften blev forresten fjernet, da man fandt, at en tysk Indskrift var upassende paa en kongeligdansk Militairbygning.1) En Indskrift er tilbage, den nyeste, men alligevel allerede 70 Aar gammel. Den findes over Katedralskolens Port: Patrise et literis (For Fsedrelandet og Videnskaben). Den stammer fra Aaret 1854, da den nye Skolebygning i Gaaskjergade blev indviet, men vor Bys Historie i de sidste halvfjerdsindstyve Aar har vasret Aarsag til, at man ved Ordet Patria har forstaaet noget forskelligt. Hertugens Vaaben, som siden 1567 havde prydet den gamle Skolebygning i Smedegade, blev 1854 kastet bort, nu hsenger det over Indgangen til Katedralskolens Sidefloj. Saaledes giver ogsaa denne korte Indskrift et Trsek 1) Lyna 1841 Nr. 41. — Dannevirke krsevede Indskriften fjernet af Hensyn til de Fremmede, som besogte Byen. — Lyna protesterede derimod. >Der Verfasser des Aufsatzes in der Dannevirke .. . scheint ganz vergessen zu haben, dass das Reithaus . . . im Herzogthum Schleswig liegt und nicht ein Reithaus des Konigs von Danemark als solchen, sondern als Herzogs von Schleswig ist . . . Nicht bios liegt das Reithaus im Herzogthum Schleswig, sondern die Inschrift ist doch ohne Zweifel fur diejenigen gesetzt, welche tagtaglich in dasselbe hineinreiten, nicht fur den Konig . . . Nun sind aber die gemeinen Lanzeniere in den hiesigen Escadronen alle zusammen Deutsche, und verstehen regelmassig kein Danisch, wenn sie hierkommen, dagegen verstehen die Offiziere alle Deutsch; mithin ist die deutsche Sprache die einzig passeude fur diese Inschrift. Sollte etwa der Kaiser von Oestreich ... in Vicekonigreich Lombardei-Venedig keine italienische, in Ungarn keine magayrische . . in Galizien keine polnische Inschriften setzen lassen oder dulden?* |