Bidrag til Ø. Brønderslev-Hallund Præstehistorie.

Siden S. V. Wiberg i Aarene omkring 1870 udgav sit store Vserk »Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Prsestehistorie« — et for sin Tid fortraeffeligt Arbejde —, er der naturligvis, og sajrlig i den nyere Tids righoldige lokalhistoriske Literatur, fremkommet meget Stof, der dels berigtiger og dels udfylder Wibergs Materiale, og en ny, revideret Udgave af hans Prsestehistorie har Isenge vaeret ensket og tiltrsengt; men ingen synes at have haft Mod til at give sig i Lag med et saadant Arbejde, og der vil vel lobe meget Vand i Stranden, inden vi faar en ny »Wiberg«.

■ Imidlertid vil det selvfolgelig lette Forarbejdet til en saadan, ora de talrige Lokalhistorikere efterhaanden lader deres herhen herende Stof trykke i de historisktopografiske Tidsskrifter og Boger, og ud fra dette Synspunkt skal her gives et Par smaa Bidrag til oster- Bronderslev-Hallund Sognes Prsestehistorie i det 17. Aarhundrede.

1599 blev Sallingboen Laurids Lauridsen Praest
i 0. Brenderslev-Hallund efter den da afdede Jens
Mogensen, hvem han allerede 1584 var hos.

Hr. Laurids dode 1621, Skifte 15. April 1622 (JerslevH.
Tgb. 7. Maj 1640), og i Kirken hang 1728 og
1769 en »Prseste-Familie-Tavle« med hans Billede og

Livsdata (Alb. Thura: » Jerslev Herred« og Jydske Eft. 1769 S. 370). Han var gift med Karen Jensdatter, ded 1645, Skifte 9. Maj s, A. (se Jerslev H. Tgb. 23. Marts 1648), antagelig Datter af Jens Pedersen i Burholti 0. Bronderslev S., d. 1615, og Kirsten HansdalterMork af Saltumgaard, begge af fremragende Selvejer-Bondesetter. Efter Hr. Laurids' Ded segtede Karen Jensdatter Hr. Christen Pedersen, Sogneprsest i Ulsted (ded far 1640), og efter hans Dod tog him Opholdhos sin nedennsevnte Dattermand, Hr. Christen Gertsen Kobberup Praest i Hellevad-orura, hvor hun boede 16. Juni 1642 (Jerslev H. Tgb.). Kun var Ejer af V2 V. Hsebbelstrup i Hallund Sogn, som hun formodentlighavde arvet efter Faderen, hvis Fader og Farfader havde ejet Halvdelen af denne Gaard.

Hr. Laurids og Karen Jensdatter havde 7 Born,
nemlig :

1. Lisbet Laursdatter, gift med Anders Mortensen
Kjserulf i Nejsura (se C. Klitgaard: Kjserulfske Studier
S. 22 og 307 ff.),

2. N. N. Laursdatter, gift med Jens Nielsen i Lyngdrup
i Horsens S.

3. N. N. Laursdatter, gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard,
orum S.

4. Anne Laursdatter, gift med Morten Nielsen Kjserulf
i N. Ravnstrup i orum S.

5. Maren Laursdatter, gift med Hr. Christen Gertsen
Kobberup, Praest i Hellevad-orum.

6. Oluf Lauridsen, Faester af Stadegnard i Serreslev Sogn, dode for 1632, sksenkede 1626 Praedikestol til sin Sognekirke. Gift med Anne Andersdatter, Datter af Anders Andersen i V. Bronderslev og Sonnedatter af Anders Skriver i Hals Fogedgaard, d. 1589, og Anne Ancle csdatter Kjser-

ulf. Oluf Laursen havde 5 Born, nemlig Jens Oluf sen i 0. Aa i Serreslev, Laust Olufsen i Stade gaard; Maren Olufsdatter, gift med Hr. Peder Chri stensen, Pnest i Rubjerg-Maarup; Anne Olufsdatter gift med Hr. Daniel Jensen, Kapellan i Vraa, og Karen Olufsdatter (Jerslev H. Tgb. 8. Novbr. 163S og 16. Marts 1648).

Efter Oluf Lauridsens Dod aegtede Anne Andersdatter (for 1632) Soren Rasmussen i Stadegaard, en af Jerslev Herreds Storbonder i forste Halvdel af 17. Aarh. Hun dode for 16. Marts 1648.

7. Laurids Lauridsen, blev 1602 residerende Kapellan
i Hellevad, Helium og orum og efter Faderens
Dod 1621 Prsest i 0. Bronderslev-Hallund, i
hvilket Kald han dode som Provst 1629 — »i Pestens
Tid«. (Jydske Eft. 1769 S. 370). Han var gift
med Birte (Birgitte) Andersdatter, Soster til hans
ovennsevnte Broders Hustru, og hun aegtede anden
Gang hans Eftermand i Kaldet. Hr. Laurids havde
4 Born, nemlig Laurids, der 1650 studerede i Kbh.,
Johanne, der 1640 var gift med Hr. Peder Andersen
Randers i 0. Bronderslev, og Karen, der 1650
var hjemme, samt 1 Barn dod 1640 — 50. (Jerslev
H. Tgb. 7. Maj 1640 og 19. Septbr. 1650.
Erik Nielsen Borglum blev Prsest her 1629.

Han var Son af Sognepraesten Niels Jakobsen i Borglum og Karen Mortensdatter; blev Student Aalborg 1622 og aegtede 1631 sin Formands Enke Birgitte Andersdatter og efter hendes Ded efter 1650 hendes Soskendebarn Anne Jensdatter Hals, Datter af Raadmand Jens Andersen Hals i Aalborg. Hun var endnu 1638 ugift og opholdt sig da paa 0. Gerndrup i 0. Bronderslev Sogn. I sidste 2 Born: Lars og Niels.

Hr. Erik dode 1647 og blev efterfulgt af Peder AndersenRanders,

dersenRanders,soni dede 1668, og som var gift med Johanne Lauridsdatter, der aegtede hans EftermandClaus Jensen Brim, og som var Datter af ovennsevnte Hr. Laurids og altsaa Steddatter af Hr. Erik Nielsen Borglum.

Da Hr. Erik var dod, og der skulde kaldes ny Prsest, opstod der Strid mellem Pastoratets 2 Sogne om, hvem Efterfelgeren skulde vsere. Hallund Sognemsend kaldte nemlig Kapellanen i Hellevad Hr. Christen Andersen Tornby til Prsest; han havde under Hr. Eriks Sygdom saavel som ogsaa i Krigstiden 1644_—45 forrettet Tjeneste i 0. Branderslev-Hallund, hvor man var godt tilfreds med ham.¹) Ejeren af Burholt iO. Branderslev Sten Holgersen Bille, som var Laensmand paa Sejlstrup, og som 1642 havde faaet Burholt med sin Hustru Karen Ottesdatter Skeel, mente imidlertid, at han som sterste Jorddrot i Pastoratet havde Ret til at forestaa Prsesteudvaelgelsen, selv om Burholt ikke var nogen Ssedegaard, hvad han dog kaldte den, og han fik Peder Andersen Randers kaldet til Praest, Herover folte Hallund Sognemsend sig meget brastholdne og indgav i Fasten 1648 Klage over Sten Bille til Rigsraadet, og »Danske Kancelli« skrev til Lsensmanden paa Aalborghus, Gunde Lange, samt til Biskoppen i Aalborg, Anders Andersen Ringkebing, :it de skulde undersege Sagen og skaffe Klagerne Ret,

Ved Altergangen i Hallund Kirke 23. April samme Aar forefaldt der imidlertid en Begivenhed, som gav Klagerne mere Vind i Sejlene. Blandt Nadvergsesterne var en Kirsten Simonsdatter fra Hollensted — Soren

---

1) Efter at have vajret res. Kapellan i Hellevad, blev h:m 1653 Kapellan i Sseby og 1655 overste res. Kapellan ved Holniens Kirke i Kbh., hvor han (lode 1663 i en Alder af 54 Aar Han var gill med Anne Nielsdatter Kjserulf fra Kjser.sgaard i Hellevad (se C. Klitgaard: Kjaaruli'ske Studier S. 414).

Nielsens Hustru —, og hende forbigik Prsesten med Vinen, efterat him sammen med de andre havde faaet Bredet. Herom toges der Tingsvidne 12. Maj 1648 og 17. August 1648, og sidstnsevnte Dag vidnede Tomas Tomsen i Hallund med mange flere, at da Praesten gik Kirsten Simonsdatter forbi med Kalken, saa han, at hun sad »paa Disken« skikkelig med de andre. Hr. Peder spuirgte saa Vidnerne, om de ikke samme Gang saa, at han gik tilbage til Kirsten igen med Kalken,men derom vilde de ikke udtale sig.

He misfornejede i Hallund klagede saa til den gejstlige ovrighed, og Hr. Peder blev suspenderet, og Proces mod ham begyndt, og endvidere sendtes de efternsevnte Klage til selve Kongen:

»Allernaadigste Herre og Konge giver vi fattige Sognemsendudi Hallund Sogn i Jerslev Herred udi Vendsyssel,Eders kgl. Majestsets underdanigste Undersaatter,Eders kgl. Majestset allerydmygeligen og underdanigsttil Kende, det (o: at) vi fattige Maend udi Faste sidstforleden udi den bedrovelige Tic3 (o: Chr. 4. var nylig ded) for Danmarks Riges Raad har ladet andrage,hvorledes serl. og yelb. Mand Steen Bille, Befalingsmandpaa Sejlstrup Slot, hans Fuldmsegtig, imod den Frihed, Eders Hr. Fader, Salig og Hojloviig Ihukommelse,os saavel som andre Hans MajestEets Undersaatterundt og tilladt haver, at naar nogen Prsest ved Doden afgaar, da Sognemsendene Fuldmagt at have inden 6 Ugers Dag selv en Sogneprasst at kalde, hvilket vi og ndi rette Tid gjort haver og udi vores afgangne Sogneprassts Sted efter gudelig 8011 og Paakaldelse(haver) udvselget og kaldet hsederlig og vellaerdeMand, Hr. Christen Andersen, Medtjener i Guds Ord lil Hellevad Kirke med sine Annekser, som haver baade i forleden Fjendetid saavel som siden udi vores ksere, nu salige Sognepraests Sygdom og Skrebelighed baade i Kirken og siden tilbetjent os. Imod samme naadigste Frihed og Kald haver velb. den gode Mands (d: Sleen Billes) Fuldma3gtig i hans Navn med nogle

faa den gode Mands egne Tjenere (o: Fsestere) kaldet og indsat en Person, som vi ikke kender, til at vsere vores Sogneprsest, uanset ingen af de rette Kaldsmsend af forskrevne Hallund Sogn, som er rette Hovedsogn,hannem kaldet haver, men den ganske Menighedi forskrevne Sogn saavel som den siorste Part i Annekssognet den Dag, han blev kaldet, haver hannemaldeles afsagt, og haver de gode Raadsherrer samme Tid givet os gode Ansvar og meddelt os Skrivelsefra Eders kg!. Majestsets Kancelii til serl. og velb. Mand Gunde Lange, da Lensmand paa Aalborg Slot, saavel som Biskoppen, at de skulde forskaffe os Ret, hvilket dog ikke til dis sket er. Tilmed haver samme indtrsengte vores Sogneprsest siden derefler forset sig med det hojvserdige Alterens Sakrarnentes Uddelelse, idet han haver meddelt en Dannekvinde her i HailundKirke det velsignede Brod og med den velsignede Kalk hende forbigaaet, som med Tingsvidne efter hendesegen Bekendelse og forskrevne Sogneprsests Bekendelsefor sin Herredsprovst og and re Godtfolks Vidne, som var ved Dug og Disk med hende, er at bekrsefte. Og der siden er procederet i Sagen, hvorforsamme vores Sogneprsest af sin Herredsprovst siden sidst forleden haver vseret Praedikestolen forbodet,og vi desmidlertid ikke har haft uden en Lejeprsestog tilmed stor T0 (o: Ophold), Trseitte og Penges Udgift til Ting og Stevne. At Eders kgl. Majestset naadigstfor Guds Skyld vilde anse saadan vores Fortrsengselog Uret og tillade, vi maatte beholde den Sjseleserger og Pastor, vi kaldet haver, eller og Eders kgl. Majestset naadigst vil skikke os en anden, som kunde vsere Gud til yEre og os og hans Menighed til Opbyggelse og Forfremmelse, forhaabendes af Eders kgl. Majestset naadigst og gunstigst Gensvar.

Den almsegtigste Gud, alle gode Gerningers Belonner, vil det rigeligen belonne, og vi fattige Msend vil altid findes Eders Majestsets underdanige, pligtskyldige og tro Undersaatter; den almsegtigste Gud spare og bevare Eders kgl. Majestsets Hejmsegtighed udi al Lyksalighed til Sjsel og Liv! Amen!«

Til Vitterlighed, at saa i Sandhed er, haver vi efternsevnteMsend

nsevnteMsendpaa Menighedens Vegne i Hallund Sogn
vores Signeter undertrykt.

Actum Hallund Sogn, d. 9. Septbr. 1648.

Eders kgl. Majestsets underdanige, ydmygelige og tro Undersaatter altid: Peder Pedersen i Hallund, Tomis Tomison ibm., Anders Laursen i Hollensted, Christen Madsen i Sonderlunden.«

Kopien af Ansogningen bserer folgende Paategning:

»At dette er rigtig Kppi af den Supplikation, Hallund Sognemaemd haver til Kgl. Majestaet ved Anders Laursen i Hollensted og Knud Christensen sammesteds ladet overlevere ved hojbemeldte Kgl. Majestsets overste Sekreta^r Otto Krag, og findes paategnet: Ut sequitur¹): Hans kgl. Majestaet vil naadigst Supplikanterne og denne Sag til Lov og Ret og ordentlig Proces have henvist, hvorved de Kaldet kan paatale, om de det vil, saavel som de Beskyldninger, som de imod deres Prsest formene at have, tilborligen udfere.

Aalborghus, 13. September 1648.

Otto Krag.«

»Det haver vi underskrevne saaledes med Originalen
konfereret, Dag og Tid ut supra.

Erik Krag Hans Sorensen Peder Galskott
e. H. e. H. e. H.«

Imidlertid gik Processen angaaende Nadveruddelingensin Gang og kom for Landstinget 27. Septbr. 1648; her paastod Hr. Peder Andersen de sidste Tingsvidnerunderkendt, og i Doramen hedder det: »Efterdi forskrevne Kirsten Simonsdatter haver vidnet, hvorledesPrsesten Hr. Peder Andersen udi Sakramentets Meddelelse skal have gaaet hende forbi med Kalken og dog ej straks paa fersk Fod udi Kirken for Menighedendet at have tilkendegivet, men fast mere med Christen Andersen Ladegaardsfoged hans Vidne bevises,Kirsten

---

1) Som folgei".

vises,KirstenSimonsdatter for hannem paa Kelskegaardskal have bekendt, at hun fik noget lidet af Vin af Kalken, hvilket hans Vidne hun og for Tingsdom haver vedgaaet, at hun skal have faaet ikke videre end en eneste Draabe Vin, da kuime vi efter saadan Lejlighed ikke keride forskrevne Kirsten Simonsdatlers Vidne og Beskyldning — saavel som og de andres Vidnesbyrd, som samme Tid med hende blev kommuniceret,som dog ej udferlig haver vidnet eller vseret bevidst, om hun fik Vin eller ej, derudinden saa noksomat vaere, at de bor nogen Magt at have, men magteslose at vaere og ikke at komme forskrevne Hr. Peder Andersen til nogen Forhindring udi nogen Maade, men forskrevne Peder Nielsen i Haebbelstrup (o: P. N. Kjsenilf i 0. Haebbelstrup), Christen AndersenLadefoged og deres Medfolgeres Vidne, som dog Mesteparten med forskrevne Kirsten Simonsdatters egen Vedgaaelse inden Tinge bestyrkes, ved Magt at blive, eftersom fremlagte Breve i dennem selv udviser og med mere videre bemelder.«

Efter Modtagelsen af Kongens Brev, hvori Praestekaldelsens Gyldighed henvistes til retslig Afgorelse, og endnu for Landstingsdommen angaaende Nadveruddelingen var afsagt, maa Hallundboerne have vseret klar over, at Slaget var tabt for deres Vedkommende, thi Mikkelsdag (o: 29. Septbr.) var Hr. Peder Andersen og det misfornojede Parti samlet hos Peder Nielsen Kjserulf i 0. Haebbelstrup, og der blev Parterne i Overvserelse af Herredsprovsten Hr. Laurids Jensen Bjorn, Praest i Jerslev, forligt saaledes, at den begyndte Rettergang skulde ophaeves og erklaeres dod og magteslos og dsempet, som om den aldrig havde vseret talt om, og Parterne skulde gore og bevise hverandre alt Godt.

For saa vidt var al Ting jo nu i Orden, men Sten Bille folte sig brostholden ved det, Hallundboerne havde anfort orn ham i deres Klage til Kongen, og 30. Aug. 1649 havde han ved sin Fuldmaegtig Henrik Hansen Lund i Saltum*) ladet indstaevne 27 Msend og Kvinder samt.Hr. Peder Andersen angaaende denne Sag, og Sten Bille lod da i Retten fremlasgge en saalydende

»Efterdi jeg har min Saedegaard saavel som og de bedste og fornemste Tjenere udi det storste og bedste Sogn 2), som Sogneprsesten af Arildstid og hidtil altid har vaeret udi bosiddende, formener jeg fordi, at osler Bronderslev Sogn er og bor at nsevnes for Hovedsognet,og eftersom de 7 Msend, som efter Ordinancentilnamies at kalde, skal tages af Sognene, som til Kaldet horer, de fleste af Hovedsognet udi ProvstensOvervserelse og de andre af Annekset, hvilket forskrevne Hallund Sognemaend ikke har villet agte eller efterkomme, men forssetlig viser dennem trodslige med samme Kald at have omgaaedes. For det andet: Eftersom de Hallund Sognemsend udi forskrevne Supplikatsforegiver, at forskrevne Prsest siden skal have forset sig med hejvaerdige Alterets Sakramentes Uddelelseudi Hallund Kirke, og til saadan deres Angivelseat besmykke er der en Kvinde Kirsten Simonsdatterudi Hollensted tilbragt forst at sige, hun intet bekom af Kalken, da hun den 23. Aug. 1648 var til Alters udi forskrevne Hallund Kirke, saavelsom andre Folk saadan hendes Sagden (o: Udsagn) at skulle bekraefte,hvilke deres sammensankede Vidner siden til Viborg Landsting er indkaldet, hvor forskrevne Vidner

---

1) Havde vaeret Foged paa Lundergaard (1640) og senero paa Bratskov, optraadte i 1640erne jasviiligt paa Tingene som Fuldtnsegtig for andre (Prokurator) og boede i Saltum i Hvetbo Herred, hvor han var Tingskriver i 1655—1669.

2) Bin-holt var vel ingen Ssedeg;aard, men i Sten Billes Tid og senere laa der dog en Del hoveripligtigt Gods under Gaarden, saaledes livilshojgaard og et Par Gaarde i Hvslshej By, Skarvad og Brogaard og flere Steder paa Kraghnde, Nejst og 0. Gerndrup, alt i 0. Bronderslev Sogn.

er magteslese kendt. Da efterdi forskrevne Kirsten Simonsdatters indforte Ord og Mundheld udi Tingsvidner,hun vidnet haver, findes tvsert imod hinandenog udi saa Maade usandfaerdig kan eragtes, menendesfordi hun derfor her efter Recessen at straffes og stande til Rette saavelsom og dennetn, som samme usandfaerdige Vidner forhvervet haver, derfor efter Forordningenat straffes og stande til Rette, som vedber.

Ilige Maade Hallund Sognemsend deres Angivende
for Kgl. Majestset og Rigens Raad at bevise eller derfor
lide Tiltale.«

Henrik Lund begaerede derefter Dom afsagt.

Hallundboerne var da Faestere under Kelskegaard, som paa hin Tid ejedes af Mogens Kaas' Bern med Thomas Kaas som Bruger af Gaarden, og paa hans og Hallundboernes Vegne modte Anders Pedersen fra Jerslev i Retten, hvor han fremlagde clet af Hr. Peder Andersen og Hallundboerne indgaaede Forlig, hvilket ogsaa var tiltraadt af serl. og velb. Thomas Kaas, hvorfor han intet videre vilde have med Sagen at skaffe end til Fred og Rolighed. Da Anders Pedersen imidlertid ikke havde medbragt nogen skriftlig Erklsering herom fra Thomas Kaas, blev Sagen ferst opsat 5 Uger og derefter 1 Uge, hvorpaa den paany foretoges 11. Oktober 1649, da Henrik Lund i Rette lagde en Kopi af Hallundboernes Klage til Kongen.

Nu fremlagde Anders Pedersen fra Jerslev et skriftligtIndlaeg mod Sten Billes Klagemaal af felgende Indhold: »Efterdi Kelskegaard liggende i Hallund Sogn haver vaeret udi langsommelig Tid en Adelsgaard, og Adelspersoner der paa boet haver og den besiddet, og Hallund Sogn fordi (o: derfor) haver vaeret Hovedsognet,som med gamle Kaldsbreve og i anden Maade vel er at bevise, og formenes endnu at vaere og bor at agtes for Hovedsognet, efterdi der ej er nogen Adelsgaardi

gaardioster Bronderslev Sogn, som nu befindes eller
udi langsommelig Tid af Adelspersoner haver vseret
besiddet.

For det andet: Belangende den Angivelse med de Vidnespersoner, som i sarame Sag vidnet haver, da har Sagen vseret for de gode Maend Landsdommerne indstsevnet, og de gode Msend ej haver villet kende dem for usandfserdige Vidner, saa de derfor burde at straffes. Tilmed er ikke heller den gode Mand velb. Sten Bille Stiftslensmand, ej heller Jerslev Herred ligger under den gode Mands Len og Forbed *), og ej heller forskrevne den gode Mand er nogen af forskrevne tvistige Parters rette ovrighed, formener jeg (derfor) min gode Husbonds Tjenere efter slig Lejlighed for forskrevne . . . Tiltale . . . bor kvit at vsere.

For det tredje er Sagen begge Parterne udi Venlighed, Tilfredshed og Rolighed imellem forhandlet og forligt, som med Kontrakten er at bevise — — —«, og Anders Pedersen mente, at ingen anden end Parternes rette ovrighed kunde rejse Paatale i Sagen, og at Sten Bille ikke kunde bryde ind i den. Endelig mente nan, at hvis Hallund Sogn herefter skulde anses som Annekssogn, skulde Sognets Hovedbesidder velb. Thomas Kaas indstsevnes til Paaher.

Herredsfogeden Peder Jensen Kjserulf afsagde den Kendelse, at Hallund Sognemaend, der havde klaget til Kongen over Sten Bille, burde bevise Klagens Rigtighed eller derfor lide Tiltale; men endnu Aaret efter forte Sten Bille Proces mod 35 Hallundboere for at faa dem til at bevise Rigtigheden af deres Paastand om, at Hallund var Hovedsognet o. s. v. (Jerslev H. Tgb. 13. Juni og 22. Aug. 1650.

---

1) Jerslev Herred laa under Aastrup Lsen.