A.

»Wdi huer Kiobsted skal wsere alleniste een Schole, Oc alle hin andre Puge Scholer, som her oc der holdis, skulle affligges. Saa skal hun dielis y flere atskillige lectier, at der kand giores skielnet paa barnen. Icke skal der helder andet lseres y dennom end Latine, Fordi latine Scholer forderffuis gierne aff de danske oc Tydske Scholer, Oc saa sage de meer deris egen fordiel oc forbedring end bornens, som lesse Grecisch oc Hebreisch, som det wel kiender seg sielff.

Huor som ere iij forstandere til Scholen, der
skulle lectierne waere iiij. Men huore som er icke
wden to, der skulle lectierne icke wden wsere iij.«

Saaledes befaler Kirkeordinansen af 1539, den Lov, hvorved Danmarks kirkelige Forhold ordnedes efter Reformationen i 1536. Til de allerede bestaaende Skoler ved Domkirker¹) og Klostre fajedes en hel Rsekke nye Skoler, idet hver Kobstad — den vaere sig nok saa lille — efter Ordinansens Bydende skulde have sin Latinskole. Og snart skod da Latinskolerne op. I 200 Aar vedblev det Forhold at bestaa, at hver Kobstad havde sin Latinskole. Da endelig, i 1739, kom der en gavnlig Forandring, idet Latinskolernes

---

1) Af Domskolerne var navnlig Ribe og Roskilde Kathedralskoler betydelige. Peder Palladius fortseller i sin Visitatsbog, at da han gik i Skole, var der 700 Disciple i Ribe og 900 i Roskilde Skole.

Antal indskrsenkedes til 20, og det forordnedes, at de mindre Skoler, der hele Tiden havde kaempet med Fattigdom og maatiet lade sig neje med usle Laerere, skulde nedlsegges og deres Indtaegter anvendes til Bedste for de storre Skolers Laerere og Disciple.

Allerede i Christian den Femtes Tid havde der vaeret Tale om at nedlaegge en Del af de smaa Latinskoler, uden at det dog den Gang blev til noget.¹) Ved kgl. Reskripter af 13. og 20. Juni 1732 paalagdes det Biskoppernei Danmark, Norge og Island at indsende Betaenkning om, hvorledes det laerde Skolevaesen kunde forbedres, tilligemed Oplysninger om samtlige LatinskolersLaererpersonale og om de Skolerne tillagte Indtaegter.Da Bispernes Indberetninger, der vel i Regelen stettede sig til Betaenkninger fra Rektorerne, var indkomne,nedsattes der 13. Marts 1733 en Kommission bestaaende af 5 Maend, af hvilke de vigtigste var OversekretaerIver Rosenkrantz til Rosenholm, Sjaellands Biskop Christen Worm og Historikeren, Professor og Gehejmearkivar Hans Gram. I September 1736 indgavKommissionen et »allerunderdanigst Forslag til en Kongelig Allernaadigst Forordning angaaende Schole- Vaesenet i Danmark og Norge samt dets Forbedring.« Kongen lod Forslaget gennemgaa af den danske HofpraestErik Pontoppidan, hvis Betsenkning ikke mere kendes, og af den juridiske Professor Andreas Hejer. Kommissionen fik nu Ordre til at indarbejde deres iEndringer i det oprindelige Forslag. 22. Februar 1737 udgik der en kgl. Befaling til Kommissionen, hvori det hed, at da Kongen vilde indskraenke Skolernes Antal og anvende de Indtaegter, som de Skoler nod, der skulde nedlsegges, til Gavn for de vedblivende,

---

1) Zwergius: »Det siellandske Clerisie«. Kobenhavn 1754. Side 661-62.

saa skulde Kommissionen overveje, hvilke Skoler der burde nedlaegges, og hvilke der burde vedblive. Kommissionenskrev altsaa til Biskopperne og meddelte Afskrift af det kgl. Reskript og forlangte, at de »med forderligste* skulde erklsere sig om, hvilke Skoler der skulde vedblive og hvilke ej.

9. Oktober 1737 dede Biskop Worm. Et andet af Kommissionens Medlemmer var dod nogle Maaneder i Forvejen og et tredie faldet i Unaade et Par Aar tidligere. Da Kommissionen saa kun bestod af 2 Medlemmer (Rosenkrantz og Gram), har Kongen vist ensket, inden den endelige Afgorelse blev truffet, at here den nye Biskop, Worms Svigerson, Peder Herslebs Mening. Den videre Forhandling maatte derfor udsaettes. Hersleb udnaevntes til Sjaellands Biskop den 27. Oktober 1737, men fik paa Grund af Vinteren Lov at vente til om Foraaret med Flytningen fra Kristiania, hvor han hidtil havde vseret Biskop. I Maj 1738 indtraadte han i Kommissionen. Under 4. August 1738 indgav han en lang Af handling, »Allerunderdanigste, enfoldige, dog velmeente Tanker over den projecterede Schole-Fundatz.«

Den 17. April 1739 kom saa endelig den kgl. Forordning, ifedge hvilken 29 af Danmarks 49 Latinskoler ophaevedes fra Nytaar 1740. Af Sjaellands 15 Latinskoler blev kun 8 tilbage, af Fyns og Lolland-Falsters 10 kun 4 og af Jyllands 24 kun 8. I Ribe Stift ophaevedes Varde, Vejle, Ringkobing, Lemvig og Holstebro Skoler, medens Ribe, Fredericia og Kolding Latinskoler fik Lov at fortssette. De vedblivende Skoler skulde nyde Stersteparten af de ophsevedes Indtaegter, og i Stedet for disse skulde der indrettes danske Skoler.

Samme Dag som den kgl. Forordning udkom, fik
Kommissionen Ordre til at indgive et Forslag om den

nodvendige Omlsegning af Latinskolernes Indtsegter. For Ribe Stifts Vedkommende skete Omlsegningen ved et Reskript af 4. Marts 1740 paa Grundlag af Indberetninger fra Stiftsovrigheden til Kommissionen. En Del Vanskelighed voldte det, at mange, der havde stiftet Legater ved de nu ophsevede Skoler, under svsere Forbandelser havde forlangt, at disse Kapitaler kun maatte anvendes til Gavn for den bestemte Skole. Man kom om ved det paa den Maade, at det bestemtes,at de Pengesummer, der henlagdes til andre Skoler,fortrinsvis skulde komme Elever fra den By til gode, hvis Latinskole Legaterne oprindelig havde tilhort.Saaledes lagdes alle Varde Skoles Indtsegter til Kolding Skole, hvor de fortrinsvis skulde komme Eleverfra Varde til gode, og det endskont i alt Fald een af Legatstifterne, Maren Graafod, i sit Testamente havde bestemt, at hendes Legat skulde tilfalde Ribe Latinskole(der jo vedblev at bestaa), saafremt Varde Skole nogen Sinde skulde blive ophaevet.

Kilderne til Varde Latinskoles Historie er ikke sserlig talrige eller righoldige. Kun om Skolens Ophsevelse og dens Rektorer er det muligt at skaffe sig nojere Underretning.

Varde Latinskole nsevnes forste Gang i 1542, da Kong Christian den Tredie under 10. Maj henlagde til Skolemesteren (o: Rektoren) i Varde Kongens Trediepart af Tienden, der ydedes af de Bonder, der plejede at soge til Varde Kirker. 13, December 1558 fik Horeren paa samme Maade 1 Pund Korn af Kongens Andel af Ovtrup Sogns Tiende.¹)

---

1) 1 Pund var dengang 4 Tender si 6 Sksepper, i alt = 24 Skpr. o: 3 af senere Tiders Tonder. Her skal imidlertid ved 1 Pund Korn forstaas 1 ortug Rug og 1 ortug Byg. (1 ortug var 10 Skpr. Rug, 12 Skpr. Byg og 20 Skpr. Havre.)

Tredie Pinsedag den 19. Maj 1551 brsendte Varde Skole tilligemed en stor Del af Byen og begge Kirkerne. Inden Skolen var genopbygget og atter fserdig til Brug, var der hengaaet en halv Snes Aar, og Kongen havde i den Tid ikke mindre end fire Gange maattet minde sine Lensmaend paa Riberhus, hvem det paahvilede at serge for Genopbygningen, om den af brsendte Skole.¹)

Skolen havde 2 Lserere: en Rektor og en Harer.
Den forste Rektor, hvis Navn kendes, har vi i 1596,
den forste Horer, hvis Navn kendes, 1587.2)

Om et Bibliothek ved Varde Skole fortaeller Rektor Terman Termansen i et Brev fra Tiden mellem 1713 og 1720 saaledes (oversat fra Latin): »Da jeg overtog Styret over derine Skole [1713], fandtes vor Skoles Bogskab nsesten blottet for Boger, paa nser en grseskdanskOrdbog og Calepini Leksikon. Salig Hr. Niels Arensberg⁸) sksenkede i Aaret 1664 en Sum paa 100 Daler (hvilket jeg har lsest i et seldgammelt Dokument) til Anlseggelsen af et Bibliothek hos os, hvilket Peder Pedersen, Hans Friis, Ture Terkelsen [Rektor ved Varde Skole] og Hans Enevoldsen senere forogede. Men os har (ak desvserre!) mine Forgsengeres Forsommelighed intet efterladt uden det blotte Rygte herom.«⁴) 1739 talte Bibliotheket 52 Vserker foruden »henved 30 heele

---

1) Se .Kancelliets Brevbeger* 20. April 1558 og 7. Maj 1560.

2) Harerens Navn var Thomas Hansen Varde. Han blev 1586 Student og Aaret efter Horer ved Varde Skole. Kom 1589 tilbage til Universitetet. Fik 1598 testimonium publicum og blev 1599 Sognepraest i Gunderslev. Hans Dedsaar kendes ikke; men hans Eftermand var i Embedet 1610. (Se »Kirkehistoriske Samlinger« 3. Raekkes 1. Bind Side 746 og Wibergs Praestehistorie.)

3) Niels Hansen Arensberg (Aquilomontanus) var Sognepraest ved St. Jacobi Kirke i Varde fra 1653 til sin Dod 1694; Provst 1660.

4) Chr. Falster: »Serrno panegyricus de variarum gentium bibliothecis scholasticis.« Flensborg og Leipzig 1720. Side 42—43.

og nogle mutilerede Disputatzer« samt mogle smaae
Boger, som til Skolens fattige Discipler for Skolens
Penge ere kiobte og meestendeel forslidte.«

Ingen beromte Msend er udgaaet fra Varde Skole. Ved Paasketid 1556 flk Skolen en adelig Discipel Kjeld Juel, hvilket var en Sjseldenhed i de Tider, da de adelige heist ikke satte deres Born i Latinskolerne, der mest var for Fattigfolks Born.¹) Varde Skole var lille. Det var derfor kun faa Studenter, der udgik derfra. Mere end 2 ad Gangen evnede den ikke at dimittere til Universitetet, og det skete endda saa langtfra hvert Aar. I 1738 var Discipelantallet 10, nemlig 5 i Rektors og 5 i Horerens Lektie. Latinskolernes Disciple skulde i de Tider som Lobedegne forrette Degnetjeneste ved de Kirker, der laa inden for en Ornkreds af 2 Mil fra den Kobstad, hvor de gik i Skole, mod at faa Indtsegten af vedkommende Degnekald. Fra Varde Skole vides Disciplene at have forrettet Lobedegnetjeneste i Grimstrup, Alslev, Hostrup og maaske flere Steder. Omkring Aar 1700 ophorte Lobedegnetjenesten til disse Sogne, der i Stedet fik Ssededegne.

I 1715 nsegtede de Bonder omkring Varde, der sogte
Kirkerne der i Byen og i mange Aar havde ydet Skolen1
Lses Tory aarlig, at fortssette med denne Ydelse.

---

1) Kjeld Juel var Son af Iver Juel til Stubbergaard if. 1494, f 24. Aug. 1556), der selv havde gaaet i Skole i Ribe (8 Aar) og Aarhus (2 Aar), havde studeret ved Kobenhavns Universitet og i Kblq, iivor han i 1519 havde taget Magistergraden sammen med den jsEvnaldrende Johan Friis til Hesselager, der var Kansler under 3 Konger (Frederik I, Christian 111 og Frederik II). Kjeld Juel har under sin Skolegang i Varde sikkert vseret i Huset hos sin Faster, der boede paa Ladegaarden til det gamle Vardehus. Han var f'odt3l. Maj 1549, arvede Stubbergaard efter sin Fader og dode 10. Aug. 160(5 uden at efterlade sig Bern. — Se Iver og Kjeld Juels Familieoptegnelser trykt i »Danske Samlinger« 1. Rsekkes 1. Bind Side 47—59, »Fra Ribe Amt« 1910 Side 100, O. Nielsen: »Hjerm og Ginding Herreder« Side 433 og 440—41 og sammes Afhandling om Vardehus i »Samlinger til jydsk Historie og Topografi« 2. Ra;kkcs 2. Bind Side 341 f.

Skolens Rektor fik 1. Marts Tilladelse til, at de Papirer,han i den Anledning skulde fremlsegge for Retten,maatte fremlsegges paa ustemplet Papir.¹) Landstingsdommen,der faldt i April, gav Skolen Medhold og forpligtede Bonderne til stadig at hjaelpe denne med et Laes Terv aarlig.

Da Varde Latinskole ifolge Forordningen af 17. April 1739 skulde nedlaegges og dens Indtaegter henlaegges til en anden Latinskole, indgav Ribe Stifts Amtmand og Biskop til Kommissionen (Rosenkrantz, Hersleb og Gram), der skulde foretage Omlaegningen af de laerde Skolers Midler, et Forslag angaaende denne Omlaegning for Ribe Stifts Vedkommende tilligemed udfarlige Oplysninger om Skolernes Indtaegter. Dette Forslag vilde henlaegge Varde Skoles Indtaegter til Ribe Latinskole; men da Forslaget tog altfor meget Hensyn til Ribe Skoles Fordel og for lidt til Kolding og Fredericia Skoler, kunde Kommissionen ikke tage dette Forslag til Folge, og Varde Skoles Indtaegter blev derfor ved kgl. Reskript af 4. Marts 1740 tillagt Kolding Latinskole. Den tidligere Harer ved Varde Latinskole Niels Nielsen Bollerup²) blev dansk Skoleholder i Varde og Degn ved begge Kirker. Han fik Bolig i den tidligere Latinskole, der i mange Aar derefter afgav Bolig for Kordegnen i Varde. Bygningen staar endnu om end adskilligt forandret. Den ligger lidt Vest for St. Jacobi Kirke. Forsiden bestaar af Munkesten, Bagsiden af Bindingsvaerk. Den tilhorer nu Avlsbruger Mads Madsen.

---

1) Jydske Registre 1. Marts 1715 (Rigsarkivet).

2) Fedt i Varde 1711. San af Niels Iversen Sthaal og Anna Nielsdatter Bollerup. Student fra Varde 1730. Herer i Varde 1731. Theologisk Kandidat 1737 (3. Karakter). Fra 1740 Kordegn ved begge Kirker i Varde. 1745 Sogneprsest i Lem i Boiling Herred. Dud 1790.

B. Rektorer ved Varde Latinskole.¹)

1. Peder Nielsen, dod 18. Februar 1596.2)

2. Niels Pedersen, kaldet af Biskop Hegelund til
Skolemester 21. April 1596. 1603 »turbatus mente
deliravit« o: 1603 blev han forvirret og sindssyg.2)

3. Soren Ibsen Ribe. Af Biskop Hegelund 20. December 1610 kaldet fra Soro til Skolemester i Varde. Blev 16. Juni 1611 personel Kapellan hos Sognepraesten ved St. Nicolai Kirke i Varde Hr/) Jakob Mikkelsen og havde 13. Oktober samme Aar Bryllup med dennes Datter Vibeke.²)

4. Jgrgen Jorgensen Grimstrup. Deponerede 1620 i Rostock, men immatrikuleredes 1621 ved Kobenhavns Universitet. Var 1622 Rektor i Varde, i hvilket Aar han den 27. Maj promoveredes til Baccalaur.

5. Jakob Hansen Durik. Fodt i Vordingborg 1608. Gik ferst i Skole i sin Fodeby, men fra 1631 i Roskilde, hvorfra han 1632 dimitteredes til Universitetet.Fin Latiner. Skrev et latinsk Digt i Anledning af den senere Lundebiskop Peder Pedersen Vinstrups Bryllup 1634. 1641 kaldtes han fra Embedet som Rektori Varde til at vaere Sognepraest i Mejrup. Gift med Kirsten Ghristensdatter (f 18. Sept. 1676, 66 Aar gl.), Datter af Hr. Duriks Formand i Kaldet Hr. Christen

---

1) Af Horere harder i Tidens Lab vseret en uhyre Msengde i Varde, idet de fleste kun har vaeret Herere et Par Aar. Af alle disse er imidlertid kun et Faatal kendt, da de har vaeret meget forsammelige med at indfere Harereden i Stiftets gejstlige Edsbog. Og om de fleste af dem, der kendes, vides kun lidet. Medens Rektorlisten ikke har noget Hul i Tiden ca. 1640—1740, er der store Huller i Horerliisten fra samme Tidsrum. At anfare nogle enkelte tilfaeldige f[orere ses der ingen Grund til, hvorfor en saerlig Omtale af Horerne udelades.

2) Biskop Hegelunds (1542-1614) Almanakker paa det kgl. Bibliothek.

3) »Hr.« foran et Navn betod i a^ldre Tid altid, at vedkommende var Praest.

Christensen Ferring og Hustru Kirsten Nielsdatter.
Hr. Durik dede 22. Juni 1667 og ligger sammen med
sin Hustru begravet i Mejrup Kirke.

6. Peder Hansen Ribe. Student fra Ribe 1635. Skrev 1641 som Rektor i Varde i Anledning af Jomfru Margrethe Krags^l) Jordefaerd et latinsk Digt, der staar trykt bag i Hr. Jorgen Pallesen Jernes²) Ligpraediken over Jomfruen.

7. Anders Nielsen Hebo 1643. Son af Niels Andersen til St. Hebo i Janderup og Anna Nielsdatter .³) Student fra Ribe 1638. Baccalaur 12. Maj 1640. Aflsegger 27. Juni 1643 Ed for Biskoppen som Rektor i Varde. Samme Aar (inden 12. September, da hans Efterfelger som Rektor aflaegger Rektoreden) Sogneprsest for Thisted og Tilsted. Magister 1647. Navnet paa hans forste Hustru, med hvem han havde mindst 3 Detre, kendes ikke. Gift anden Gang med Karen Sorensdatter, med hvem han havde en San. Ded i November 1692. Faar i Wibergs Prsestehistorie felgende smukke Skudsmaal: stridig, trsettekser, egensindig og selvraadig; idelige Processer med Under-, Lige- og Overmasnd; straffet for Slagsmaal 1655; undlod 1671 at bede for Kongen; afsat 29. April 1674 for sit Forhold mod Kapellanen, men ved Hojesteret 28. Sept. samme Aar forlod Kongen ham dog for den Gang hans Forseelse; i det hele otte Gange anklaget; var uartig mod alle sine Biskopper; hans Enke gik fra Arv og Gseld.

8. Soren Christensen Borriseller Hviid (Hvide,Albin)
1643 — 47. Fodt 1618. Ifolge Wibergs

---

1) Datter af Christen Krag til Lydumgaard og Ellen Vind og Saster til den senere Oversekretser Erik Erag.

2) Sogneprsest ved St. Jacobi Kirke i Varde fra 1652 til sin Dad 1653.

3) Se »Fra Ribe Amt 1911 Side 31.

Prsestehistorie vistnok Son af Hr. Christen Hviid (der skal have vseret af Absalons Slaegt), Sogneprsest for Borris og Faster (f. 1579, f 1652). Borris blev ligesom Anders Nielsen Hebo Student fra Ribe 1638 og Baccalaur12. Maj 1640. Aflagde 12. September 1643 Ed som Rektor i Varde og 17. September 1647 som Sogneprsestfor Sonder og Norre Bork. Hans Hustru hed ifolge Wibergs Prsestehistorie Maren Jonsdatter Brondumog var vist Datter af Provsten Hr. Jon Madsen, Sogneprsest for Brondum og Vester Nebel fra 1624 til sin Dad ca. 1658. Under Krigen 1659 blev Hr. Borris saa ilde mishandlet af Soldater, fordi han ikke kunde opfylde alle deres Begseringer, at han om Natten med sin frugtsommelige Hustru og to smaa Born maatte flygte fra sit Hjem; i Morket, til Fods, ja undertiden krybende paa Hsender og Fodder maatte de tilbagelseggeden tre Mil lange Vej til Varde, hvor Prsesten dede straks efter sin Ankomst (»Dode i en hastig Feberi Varde 1659«).^x) Havde 4 Senner og 3 Dotre, hvoraf 2 Sonner og 2 Datre overlevede ham.

9. Hans Nielsen Skaarup 1647 — 49. Student fra Viborg 1642. 1649 Sogneprsest for Rser, Hansted og Vigso. Gift med Maren eller Marie Sorensdatter, der dode 1677. Selv dode han 1676 Havde 1 Son, Erik Hansen Holm, der blev Sogneprsest for Visby og Heltborg.

10. Jens Pedersen 1649 —59 Endnu i 1831 var
hans Ligsten i Behold. Den laa da i en Have i Varde,
hvor den 20-aarige P. G. Thorsen (senere Overbiblio-

---

1) O. Nielsens Fremstilling i »Samlinger til jydsk Historic og Topografi* 1. Rsekkes 7. Bind efter en Meddelelse fra saa sent som 1768, hvorefter Hr. Borris under Krigen af Frygt om Sendagen efter Gudstjenesten drog til Varde og blev der til nseste Lordag, og at han paa en saadan Rejse kom saa slemt til Skade i Ovtrup Vad, at det voldte hans Dad, synes ikke at va^re rigtig.

Ihekar ved Uniyersitetsbibliotheket og Etatsraad) afskrevIndskriften,
der lod saaledes:

Under denne Sten hviler i Herren haederlige og vellaerde Mand Jens Pedersen, som, efter at han paa 10 Aars Tid havde vaeret Rektor i den latinske Skole her i Warde, saligen hensov i Herren d. 30te Decbr. 1659 i hans Alders 36te Aar. Han forventer med alle Guds Born en glsedelig og serefuld Opstandelse paa den yderste Dag.

Gratia, lane, petra et signant tibi nomen et omen
Gratia te fovit, refovet te petra salutis.l)

Thorsen bemserker om Stenen: > Denne Steen har jeg seet idag, da den ligger i Bolderups Have; den er meget godt konserveret, meget er smukt indhugget paa den. Kun de 2 latinske Vers ere temmelig ulseselige. — Warde 5/& 31. Th.«

11. Anders Rasmussen Spandeth 1660. Fodt 7. Oktober 1637 i Ribe, hvor hans Fader Rasmus Kjersingvar Kebmand; Moderen hed Anna, Datter af RaadmandAnders Pedersen Spandeth, efter hvem han tog sit Tilnavn. 1656 Student fra Ribe. 1657—59 Hovmesterfor Rigshovmester Joakim Gersdorfs Born og hans Bibliothekar. Under Kebenhavns Belejring viste han sig ksek, navnlig ved Stormen paa Byen Natten mellem 10. og 11. Februar 1659, hvorfor han ifolge kgl. Rundskrivelse af 16. Sept. 1659 tilligemed andre flk Lofte om fortrinlig Adgang til Anssettelse. Blev derfor 1660 Rektor i Varde (aflaegger Eden 4. Januar). 27. December samme Aar af Anna Vind til Endrupholmog

---

1) Det latinske Vers belyder: Naade og Klippe, Jens, betegner dit Navn og dit Omen (Varsel), Naaden oplivede dig, Frelsens Klippe genopliver dig. (Jens betyder Naadebarnet og Peder en Klippe.)

holmog6 andre kaldet til Sogneprajst for Nykirke og Faaborg. 5. Februar 1680 Viceprovst i Skads H erred,Provst 13. Oktober samme Aar. Dod 27. December1692. Gift med Anna Lauridsdatter, med hvem han havde 2 Sonner og 3 Dotre, af hvilke Anna blev gift med Sogneprsest Poul Madsen Eiuch i ose og Nsesbjerg.

12. Niels Nielsen Holstebro 1661—64. Fodt 1635 i Holstebro. 1661 Rektor i Varde. 16. November 1664 ordineret til Sognepraest for Ho og Oksby. Hans Formand som Prsest var i Oktober dod af Pest, efter at alle hans Husfolk i Forvejen var dod af samme Sygdom. Paa Grund af Pesten, som dog snart efter ophorte, boede Hr. Niels Holstebro i nogen Tid hos en Bonde i Norballe. Hr. Niels var lserd og alvorlig; skrev gerne paa Latin; opskrev alt, hvad der passerede; men hans Son og Efterfolger brsendte det meste. Dod 12. Okt. 1692. Gift 1670 med den 30aarige Margrethe, Datter af Raadmand Laurids Baggesen i Ribe. Havde 15 Born, af hvilke 7 Sonner og 2 Dotre overlevede ham. En Son, Thomas Hoberg, var en Tid Horer i Varde, men blev afsat 1713. Jens Nielsen Ho blev Faderens Efterfolger som Prsest og segtede sit Nsestsoskendebarn Kirsten *), Datter af Borgmester Casper Christoffer Castensen i Ribe. Vibeke Nielsdatter Ho blev 15 Aar gl. gift med en Broder til denne sin Svigerinde Bagge Caspersen Ca stensen, Sogneprsest i Thorstrup og Home, og segtede efterhaanden hans 3 Efterfolgere, men overlevede dem alle og dode 1755, 75 Aar gl.

13. Svend Andersen Soderup 1664—67. Son

---

1) En Broder til hende var den rige Magister Maturin Castensen, Sognepraest i Jserne og Skads, dod 1747. Se om ham >Fra Ribe Amt« 1906 Side 51-112.

af Sogneprsest Anders Svendsen til Soderup og Eskildstrup.Student fra Helsingor 1660. Aflagde 3. Februar 1664 Ed som Herer ved Ribe Skole. Blev samme Aar Rektor i Varde. Kaldtes 24. Juni 1667 til Sogneprsest for Navr og Sir. Hans Datter Anna Margrethe SvendsdatterSoderup blev gift med Eftermanden som SogneprsestHr. Christian Berntsen Vellejus eller Vedel. Hr. Soderup dode 1693.¹)

14. Ture Terkelsen 1667 —83. Fodt 1640 i Varde, Son af Terkel Turesen og Karen Pedersdatter. Blev vistnok 1660 eller 1661 Horer ved en eller anden Latinskole.Aflagde 26. Juni²) 1667 Ed som Rektor i Varde. 17. Marts 1683 kaldet til Sogneprsest for Hemmetog Sonder Vium af Amtmand i Skivehus Amt Henrik Miiller til Lonborggaard; ordineret 28. Marts. Dad 9. Maj 1709. Begravet i Hemmet Kirke. I Korets sendre Side er indmuret en Ligsten over ham, hans 3 Hustruer og 13 Born. Gift forste Gang med Else Madsdatter,der dode i Varde, mens han endnu var Rektor,og med hvem han havde 7 Born. Gift anden Gang 29. Decbr. 1685 med Johanne Jakobsdatter Holm, fodt 1667, Datter af Sogneprsest i Hemmet (1664—80) Jakob Jakobsen Holm og Hustru Gertrud Serensdatter Glud. Johanne Jakobsdatter Holm var en Sonnedatters Sennesons Datter af den fra Reformationens Indforelse og H. F. Ewalds Roman »Den skotske Kvinde paa Tjelec bekendte Broder Thoger (urigtigt kaldet Lovenbalk).Johanne Jakobsdatter fodte sin Mand en DatterMarie (der blev gift med Niels Bigum, der senere

---

1) F. Hvass henregner i sit Vserk »Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas« 5. Del Side 118—20 Svend Andersen Soderup til Familien Hvas; men som paavist af F. C. Sotnmer i »Personalhistorisk Tidsskrift* 3. Raekkes 3. Bind er dette urigtigt.

2) Aftrykket af »Ribe Stifts Gejstliges Edsbog 1643—1682* i »Danske Samlinger" 1. Rsekkes 4. Bind har urigtigt Januar.

blev Ejer af Viumgaard) og dode i August 1689. Ture Terkelsen blev tredie Gang gift med Ida Pedersdatter, Enke efter Hr. Jesper Thomsen, Sogneprsest til Dejbjergog Hanning 1680_—89. Hun var fodt 1657 og Datter af Sogneprsest i Dejbjerg Peder Andersen Hjerm (f c. 1680) og Kirsten Enevoldsdatter. Efter Ture TelkelsensDod blev Ida Pedersdatter 6. Marts 1710 gift med dennes Efteitelger Hr. Morten Christensen Friis, dod 1731. Selv dode hun 1737 eller 1738. Med Ture Terkelsen havde hun 2 Senner og 3 Dotre, af hvilke Datteren Margrethe blev gift med sin Stedfader Hr. Friis's Efterfelger Peder Nielsen Bruun; hun blev begraveti Guldager 16. Juli 1781. Kirstine Turesdatter (f 1724) blev 1723 gift med Sogneprajst i Sonder Feldingog Assing Manasse Pedersen Toxen (Son af Sogneprsestved, St. Nicolai Kirke i Varde Peder Toxen og Margrethe Nielsdatter Arensberg), der sammen med sin Broder Niels Toxen, Sogneprsest i Verst og Bsekke, i 1740erne gjorde sig bekendt ved at nsegte at indfore »Pontoppidans Forklaring« (til Luthers lille Katekisnius),i hvilken de fandt falsk Lsere. I Albert Thuras Manuskript »Valvae scholarum Danici regni apertae« paa Universitetsbibliotheket i Kobenhavn kaldes Ture Terkelsen »vir doctus et poeta haud infelix* o: en laerd Msend og ikke uden digteriske Evner. Bag i den Digtsamling, som Elisabeth Pedersdatter *) paa St. Hebo i Janderup Sogn udgav i 1689 under Titelen »Aandelig Brudeharmoni«, har Ture Terkelsen skrevet felgende ret nette

---

1) Om hende se »Fra Ribe Amt« 1911 Side 31—32. — Hendes i 1667 afdede Mand Niels Nielsen Hebo var Broder til Rektor Anders Nielsen Hebo i Varde.

iEre-Digt
Til
Den Hsederbaarne/ Gud- og Dyd-elskend<
Matrone,
Elisabeth Peders-Daatter/
Der hun udi Trykken lod udgaa hendis
Brude-Harmonie/

Fremsat af
H: Ture Terkelson
Sogne-Praest til Hemmec
og Vium.

Imprimatur
C. Bartholin

Paradis og Urte-Krants Bliv da ved du Christi Brud Gylden-smykke/LeegogDants/ Smuk at siunge Hojsang ud. Smuk Paulun og Konge-stool/ Saadan Sang om Brudgom dii Morgen-Bjade/Maan' og Sool/ Fryder Hiertet meer end Vin Udstafferet Brude-sal/ Enke varst du sidste Aarl)/ Fiske-Vand og granne Dal/ Nu i Brude-Lyst-Hus gaar/ Lys og Glsede/ Fugle-sang/ Hos den som din Siael har kiser Vaarens Fryd Spadsere-gang/ Leeg og siung v£er u-faer/ Vin og Salve/ Nardus-Lugt Lad kun Michol2) suur udsee Rose/ LiliV Sode Frugt/ Systerne3) sig Vrede tee: Ligner Christi Kierlighed Lad kun skumle hvo der vil Til hans liden Menished: Christus ynder selv dit Soil

15. Niels Nielsen Kragelund 1683—94. Fodt 1658, Son af Sogneprsest til Lejrskov og Jordrup MagisterNiels Pedersen Kragelund (dod 1695) og Sonnesenaf Biskop Peder Jensen Kragelund (f 1681) i Ribe. Student fra Ribe 1678. 1683 Rektor i Varde. 1686 fik

---

1) Elisabeth Pedersdatter udgav 1687 Digtsamlingen >£nkens Suk of Sangoffer».

2) Michol (el. Michal), Kong Davids Hustru, »foragtede David i sit Hjerte da hun saa ham danse af alle Krsefter foran Pagtens Ark.« Se 2. Sa muels Bog 6, 16—23 og 1. Krenikernes Bog 15, 29.

3) = Sastrene o: Michols ligesindede, der forarges over relieies Gltede

han Succession paa Sognekaldet ved St. Jacobi Kirke i Varde efter Hr. Niels Hansen Arensberg^x), hos hvem han samtidig blev Kapellan, og blev efter dennes Dod 1694 hans Efterfolger. Magister 24. Maj 1702. Blev ogsaa Provst, men hvornaar vides ikke. Var stundom slemt forvildet i Hovedet. Saaledes forefaldt der i 1725 en slem Skandale i Aal Kirke ved Sogneprsesten Rasmus Jensen Lassens Begravelse, da en Naboprsest skulde holde Talen, men Kragelund pludselig kom til Stede, ilede op paa Prsedikestolen og brugte haarde Ekspressioner mod dem, som faldt andre i Embedet o. s. v. Han maatte til sidst fores ud af Kirken.²) Dod 1728. Gift med Magdalene Mortensdatter Friede (f 7. Juli 1760), Datter af Tolder i Varde, forhen kgl. Lakaj Morten Christensen Friede (f 1685) og Maren Jakobsdatter Bjorn (f 1745).³) Niels Nielsen Kragelund havde 2 Sonner og 3 Detre. Af disse blev Datteren Maren Bjorn Nielsdatter Kragelund (f 1775) i 1729 gift med Laurits Struch Christensen Engelstoft⁴) (f 1779), der 1727—29 havde vseret Sognekapellan⁵) i Varde og 1729_—78 var Sogneprsest for Sebber og Lundby; deres Senneson var Historikeren, Professor Laurits Engelstoft (1774^—1851), og deres Sonnedatters Son var Biskop i Odense Christian Thorning Engelstoft(1805—89).

16. Peder Nielsen Kragelund 1694—1713. ForegaaendesBroder. Fodt 1665. Student fra Ribe 1687. Baccalaur 21. Maj 1690. Rektor i Varde 1694. Paa Grund af Klage fra Magistraten i Vairde over Rektor Kragelunds og Horeren Thomas Hobergs »Forsommelsei

---

1) Se Side 480 Fodnote 3.

2) Wibergs Prsestehistorie.

3) Se »Fra Ribe Amt« 1917 Side 556 f.

4) Blev Jubellaerer.

5) Sognekapellanerne i Varde synes at have assisteret ved begge Kirker.

melseideris Embeder« fik Biskop Johan Ocksen i Ribe 13. Maj 1713 Befaling af Kongen til at »removere«Kragelund fra Rektoratet paa Grund af hans forargelige Forhold i Liv og Levned, »saasom til hans Forbedring ingen Forhaabning skal vsere, eller at Skolen,saa laenge hand derved forbliver, skal kunde komme sig.«^x) Til Degn var han imidlertid god nok, og fra 1717 og indtil sin Dod var han Degn i Grimstrup(blev begravet 13. Februar 1739 i Grimstrup). Gift forste Gang med Karen Madsdatter. Gift anden Gang med Elisabeth eller Else Teilmann. En Son at Kragelund og Elisabeth Teilmann, Niels Christian, fodt i Grimstrup 1720, blev Prsest i Helnaes paa Fyn og dode 1784.²)

---

1) Ved samme Lejlighed fjernedes ogsaa Thomas Haberg, San af Skolens tidligere Rektor Niels Nielsen Holstebro; men dertil behevedes ikke en kgl. Ordre. Hoberg var theologisk Kandidat. Blev 1731 Degn i Brendum og Vester Nebel og levede endnu i denne Stilling 1762 og var da 85 Aar gl. Han skal have vaeret lserdere end Prsesten.

2) Elisabeth Teilmann var vistnok Datter af Christen Nielsen Teilmann og Kusine til Amtmand Christian Teilmann, Stamfaderen til den adelige, endnu eksisterende Familie Teilmann. Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersege Spsrgsmaalet i Kirkebagerne, men har maattet nejes med trykte Kilder, af hvilke dog de 2 vigtigste er samtidige med hendes Sen Niels Christian Kragelund. Elisabeth Teilmann anfores hverken paa Andreas Teilmanns »Teilmann-Stammen« (Kebenhavn 1841) eller i sammes »Stamtavle over Familien Teilmann og Descendenter« (Kebenhavn 1844); men Christopher Giessing siger i 1. Del af sit Vaerk om »Jubel-Lsereie« (Kabenhavn 1779) paa Stamtavlen over Familien Kragelund, at Peder Nielsen Kragelunds Hustru var Soster til Rammerraad Teilmann, og Biskop Jargen Carstens Bloch (t 1773) siger i sin »Den Fyenske Geistligheds Histories 2. Binds 1. Hefte (Odense 1790) under Heliises, at Niels Christian Kragelunds Morbroder var Sogneprsest Hans Teilmann ißragernaesogStramsgi Norge. Da vi nu gennem Jens Worms Leksikon over lserde Msend og Blochs fynske Prsestehistorie ved, at Niels Chr. Kragelund har gaaet i Latinskole i Vordingborg [Bloch meddeler tillige, at han forst har gaaet i Varde Latinskole], hvorfra han 1740 blev Student og samme Aar Herer der, da vi endvidere fra Andreas Teilmanns to ovennaevnte Stamtavler over Familien Teilmann ved, at der i Vordingborg var en Kammerraad og Amtsforvalter Andreas Teilmann (f. 1699, gift 1730, dad 1772), der havde en Broder Hans Teilmann (f. 1705, dad 1765 (og ifelge Stam- tavlen fra 1844 gift 1739)), der netop var PrEest i Bragernaes og Stromse, maa vi antage, at Klisabeth Teilmann har vseret deres Saster og ligesom de Barn af Christen Nielsen Teilmann, Kizib- og Handelsmand i Ribe, siden i Hjerting. Christen Teilmann var ifalge en haandskreveu Tilfbjelse i et Ekseinplar af Andreas Teilmanns Stamtavle fra 1844, dei ejes af det kgl. Bibliothek, fedt 1645 og docle 1726. Hans Broder hed Hans Teilmann og var Fader til Amtmand Christian Teilmann.

17. Terman Termansen 1713 — 38. Fadt i Byen Kjaerbel i Farup Sogn ved Ribe. Student fra Ribe 1696. Baccalaur 30. Maj 1698. 1699—1700 Privatherer for de senere saa bekendte Bradre Nicolaj og Broder Brorson.¹) Derefter Horer i Ribe. 1708 er der »Klagemaaleover tredie Lectie Horeren i Riber Skole TermanTermansen angaaende hans usommelig og en Lserer, der burde at foregaa Ungdommen med gode exempler, uanstaaelig forhold, saa vel imod een Studiosum navnlig Lauritz Hemmingii, som ellers.* I den Anledning havde Biskop Christian Muus forespurgt,om Terman Termansen efter Forordningen af 7. April 1694 om den studerende Ungdom i Skolerne kunde fjernes fra sit Embede uden Proces og Rettergang,men fik ved kgl. Brev af 26. April 1708 tilkendegivet,at det kunde ikke lade sig gore; men Skolen fik bevilget Frihed for stemplet Papir og Skriverlen i Retterne under Processen.²) Termansen blev dog ikke afsat fra sit Embede; men 28. Juli 1713 kaldte Biskop Johan Ocksen ham til Rektor i Varde, hvilkenKaldelse fik kgl. Konfirmation den 12. August. Termansen dode i Marts 1738. Gift med Karen OlufsdatterEngelstoft, ded i April 1743. Termansens eneste Barn Ingeborg Margrethe (f. 6. Januar 1715, dad 7. Februar 1775) blev 8. Oktober 1733 gift med Rasmus

---

2) Elisabeth Teilmann var vistnok Datter af Christen Nielsen Teilmann og Kusine til Amtmand Christian Teilmann, Stamfaderen til den adelige, endnu eksisterende Familie Teilmann. Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersege Spsrgsmaalet i Kirkebagerne, men har maattet nejes med trykte Kilder, af hvilke dog de 2 vigtigste er samtidige med hendes Sen Niels Christian Kragelund. Elisabeth Teilmann anfores hverken paa Andreas Teilmanns »Teilmann-Stammen« (Kebenhavn 1841) eller i sammes »Stamtavle over Familien Teilmann og Descendenter« (Kebenhavn 1844); men Christopher Giessing siger i 1. Del af sit Vaerk om »Jubel-Lsereie« (Kabenhavn 1779) paa Stamtavlen over Familien Kragelund, at Peder Nielsen Kragelunds Hustru var Soster til Rammerraad Teilmann, og Biskop Jargen Carstens Bloch (t 1773) siger i sin »Den Fyenske Geistligheds Histories 2. Binds 1. Hefte (Odense 1790) under Heliises, at Niels Christian Kragelunds Morbroder var Sogneprsest Hans Teilmann ißragernaesogStramsgi Norge. Da vi nu gennem Jens Worms Leksikon over lserde Msend og Blochs fynske Prsestehistorie ved, at Niels Chr. Kragelund har gaaet i Latinskole i Vordingborg [Bloch meddeler tillige, at han forst har gaaet i Varde Latinskole], hvorfra han 1740 blev Student og samme Aar Herer der, da vi endvidere fra Andreas Teilmanns to ovennaevnte Stamtavler over Familien Teilmann ved, at der i Vordingborg var en Kammerraad og Amtsforvalter Andreas Teilmann (f. 1699, gift 1730, dad 1772), der havde en Broder Hans Teilmann (f. 1705, dad 1765 (og ifelge Stam- tavlen fra 1844 gift 1739)), der netop var PrEest i Bragernaes og Stromse, maa vi antage, at Klisabeth Teilmann har vseret deres Saster og ligesom de Barn af Christen Nielsen Teilmann, Kizib- og Handelsmand i Ribe, siden i Hjerting. Christen Teilmann var ifalge en haandskreveu Tilfbjelse i et Ekseinplar af Andreas Teilmanns Stamtavle fra 1844, dei ejes af det kgl. Bibliothek, fedt 1645 og docle 1726. Hans Broder hed Hans Teilmann og var Fader til Amtmand Christian Teilmann.

1) Se »Kirkehistoriske Samlinger« 3. Raekkes 6. Bind Side 666

2) Jydske Tegnelser 26. April 1708 Nr. 36 (i Rigsarklvet). — Hvad deter for en Forseelse, Termansen har gjort sig skyldig i, lader sig ikke med Sikkerhed afgare blot ved Henvisningen til Forordningen af 7/ April 1694.

011gaard, fadt 10. November 1709, dod 10. August 1770 som Kebmand, Byskriver og Hospitalsforstander i Varde og Ejer af Bramminge. Deres Senneson NikolaiEsmarch 011gaard (f. 1775 paa Sneumgaard, som hans Fader ejede) var 1830_—54 Biskop i Viborg; dad 1863.

18. Jens Serensen Bach 1738 — 39. Kaldet til Rektor i Varde den 11. April 1738 af Biskop Matthias Anchersen, fik kgl. Konfirmation paa Kaldelsen den 25. April. 8. Juni 1738 skriver Rektor Bach til Biskop Anchersen: »Inaugurationen [o: Bachs Indssettelse som Rektor] skede Mandagen d. 2. Juni, da der efter Lejlighedblev holden en liden Musik udi Skolen med et Enstrument kaldet Regal¹) og 3 Fioler, hvorved blev sjungen 3 danske og 1 latinsk Stykke, som paa Aktenkunde bekvemme sig; samme Tid blev af Provste n²) holdt en sirlig latinsk Oration og et Ris af Cathedra mig overleveret, og derpaa efter liden mellemlebendeMusik traadte jeg i Cathedra med det Vers: I Jesu Navn skal al vor Gerning ske, og da jeg havde holdt en liden latinsk Oration, blev sluttet med Musik; Magistraten, Hr. Borrebye⁸), Byfogden⁴), Studentere af Byen tilligemed de fornemmeste af Borgerskabetsaavelsom og Hr. Niels Hammer udi Jandrupvar til Stede Akten at bivaane.« Efter at det ved den kgl. Anordning af 17. April 1739 var blevet besluttet at nedlaegge Varde Skole, skriver Rektor Jens Bach, der havde Kone og 4 smaa Born og »bliver uden Bred og dog ingenlunde tviler paa Hans Maysts.

---

1) Et Slags Orgel.

2) Hr. Rasmus Eriksen Svitzer, Sogneprsest ved St. Nicolai Kirke i Varde 1721, fra 1731 tillige Sogneprsest ved St. Jacobi Kirke; dod 1747.

3) Poul Mortensen Borrebye, Sognekapellan i Varde fra 1731 til 1744, da han blev Sogneprsest for Gudum og Fabjerg; ded 1748.

4) Christian Hjarning, Byfoged i Varde 1723—43.

Naade for mig og andre fattige reducerede Skoeletienere,«den 8. September 1739 til Stiftamtmand Gabelog Biskop Anchersen og bad om »Attest og Recommendation,som jeg i Cancelliet til Beviis paa mine Forhold kunde foreviise, hvorefter jeg ogsaa ville haabe allernaadigst at vorde hiulpen.« Ifolge kgl. Reskript af 4. Marts 1740 skulde han »til forste forefaldne Convenable Vacance af Prseste-Kald anfores«;men han er imidlertid aldrig blevet Praest.

C.

I. Catalogus over Varde Skoeles tilhørende Bøgger.¹)

AiL 1738 d. 7. Junij vare vi underskrevne forsamlede udi Varde Skole, hvor da Seigi Rasmus 01gaard, si. afdede Rector Terman Termansens Srogger²), leverede til Rector Jens Bach folgende Boger Varde Skole tilhorende:

Nr. 1. Een danske Bibel af Missions Colleg. [1717]. Nr. 2. Lexicon Schrevelii. [Corn. Schrevelii: Lexicon manuale Grseco-Latinum et Latino-Grsecum, Leyden, 1654]. Nr. 3. Gradus ad Parnassum. [Enten af Chastillon 1652, eller af Paulus Aler (f 1727)]. Nr. 4. Prosodia Smetii. [1599].

Samme Dag blev et Skab i Skolen aabnet, hvor
da folgende Boger forefandtis:

In folio.

Nr. 1. Calepini Lexicon. [Polyglotte. Regio, 1502].
Nr. 2. Scapulae Lexicon. [Graeco-Latinum, 1580].

---

1) Ved de Bager, som kunde bestemmes, er i sskarp Klamme tilfojet Trykkested og -Aar samt eventuelt Supplering af Titelen. Kun 1. Udgave

2) o: Svigersan.

Utrumq. mutilatum et laceratum.¹) Nr. 3. En gl. Latinsk,Tydsk og Graedsk Bibel. Nr. 4. Jacobi Vecheri Medicinse ulriusq. syntaxis [ex Grsecorum, Latinorum et Arabum thesauris collecta, Basel, 1562].

In quarto.

Nr. 1. Caspari Scioppii Scaliger Hypobolimseus. [Mainz, 1607]. Nr. 2. M. Chemnitius de duabus in Christo naturis. [Jena, 1570]. Nr. 3. Vinchelmanni Hochzeitspredigten. [Leipzig, 1617]. Nr. 4. Plautus. Nr. 5. Jacobi Matthiae doctrina de concionandi ralione. [Basel, 1589]. Nr. 6. Liber orationes et disputationes quasdam continens. Nr. 7. Laurentii [a] Troupitzen Kriegeskonst. [Frankfurt a. M., 1638]. Nr. 8. En dansk Regne-Bog. Nr. 9. Novum Test. Grsec. (involucro, principio et fine carens.²) Nr. 10. Petri Ap[p]iani Cosmographiae et Geographise principia [Landshut, 1524], Nr. 11. Fursten Spiegel. Nr. 12. Jacobi Franci Pseudonym Conrad Memmius, der levede omkring 1590] Historicae relationis continuatio.. Nr. 13. Vigandi Catechisticse explicationes. [Strassburg, 1576]³). Nr. 14. Longomontani Cyclometria. [Kbhvn., 1612]. Nr. 15. Trostii Gram. Hebr. [Wittenberg, 1632].

In octavo.

Nr. 1. Valerius Maximus. Nr. 2. Meisneri Philosoph. sobria. 2 tomer. [Giessen, 1611]. Nr. 3. Mejeri PhilosophiseFundamenta. Nr. 4. Sculteti [f 1624] Idea concionumDominical. Nr. 5. Drusii Observationes sacrse. [Franeker, 1594]. Nr. 6. Enchiridion practicum Medicochirurgicum.Nr. 7. Euclidis elementorum libri XV. Nr. 8. Stretonis Fundamenta sanctitatis. Nr. 9. Kirch - mannus de funeribus Romanorum. [Hamburg, 1605]. Nr. 10. Horloges des Princes. [1555, af Antoine de Guevare].Nr. 11. Mentzeri Anti-Martinius. [Frankfurt a. M., 1604], Nr. 12. Philosophise veteris et novae volumen 2<ium j^r 13 Biblia hebraica non punctata. Nr. 14. Gasp. Barth. Systema Physicum. [Kbhn., 1628]. Nr. 15. PalladiiIsagoge

---

1) o: begge defekte og sanderrevne.

2) o: mangier Bindet, Begyndelsen og Slutningen.

3) Bogen er i Oktav og ikke i Kvart.

ladiiIsagogead libros Proph. et Apostol. [Wittenberg, 1557]. Nr. 16. VandaliniMeditationeslitaneuticse. Nr. 17. Claubergii Physica. [Amsterdam, 1664]. Nr. 18. Ejusdem Specimen logicse Chartesianse. [Defensio Cartesiana adversusJacobum Revium ... et Cyriacum Lentulum .. . Amsterdam, 1652]. Nr. 19. Gronovii notse ad Livium. [Epistolse, in quibus multa T. Livii loca geographica emendantur et illuslrantur, Amsterdam, 1678]. Nr. 20. Cornelius Tacitus. Nr. 21. Reflexions sur la Politesse. Nr. 22. Hieronymi Stridonensis Epistolse selectse. Dillingen,1565].

Nok fandtis henved 30 heele og rtogle mutilerede Disputatzer, hvilket altsammen er overleveret til bemi? itzige Rector til Forvaring, og fleere Bogger eller Skrifter vare ey at finde.

Testerer

Warde ut supra R. E. Svitzer.

P. Borrebye.

Endnu foruden nogle smaae Boger, som til Skolens
fattige Discipler for Skolens Penge ere kiebte og meestendeel
forslidte, findis Skolen tilhoiende:

Vasmuth: Gram. Hebr. [Kiel, 1666], Primitiva Grseca, Rethorica Gludii [Kbhv., 1701], Dito, Epitome Bartholini [Kbhvn., 1716], Ciceronis officia, Manuale Pas[s]oris [Georg Pasor: Manuale grsecarum vocum N. T., Herborn, 1636].

Dette at vsere rigtig saavelsom ovenskrevne conform
med dend af Hr. Proust Svitzer og Hr. Borrebye underskrefne
Fortegnelse tester:

Varde d. 15. Jun. 1739.

J. Bach.

(I en Pakke med Dokumenter vedrorende Reduktionen
af Ribe Stifts latinske Skoler i Ribe Bispearkiv
i Landsarkivet i Viborg.)

II.

12. April 1715 fik Rigets Biskopper Ordre til at indsende til Danske Kancelli Kopier af Fundatser angaaende Kirker, Skoler, fattige og Hospitaler.¹) Under sin Syslen med dette Arbejde fik Ribe Stifts Biskop, Laurits Thura, ojnene op for de elendige okonomiske Forhold, hvorunder mange af de smaa Latinskolers Lserere levede. Sammen med Stiftamtmand Henrich Ernst von Calnein indsendte han derfor folgende Andragende til Kongen:

Saasom de Latiinske Skoler fast over- aldt Stifted ere i gandske slet tilstand, at i dend sted der tilforn aar efter aar dygtige Personer derfra til Academied ere dimitterede, saa findes der nu ved somme af Skolerne neppe 6 a 8 Dissipler, som videre ere fremkomne,end at de lsese i deres Danske Catechism us og dend saa kaldede Donat og Aurora⁸): Og det paa dend eene side vel merkes, at paa somme stseder er dend allersterste og fast eeneste skyld hos Laererne, som enten til deres Embede ere u-dogtige eller anvenderikke tilberlig fliid og vindskibelighed paa UngdommensUnderviisning: Hvilke dog, som de sidder med Hustru og Born i kummerlig vilkor, ey skulde med Lands Lov og Raet vilde vaerge sig, dersom mand vilde efter deris fortiseneste see der hen paa, at andre i deris sted motte Skolen til bedste og opkomst blive satte til Embedet, maa mand, naar mand har givet iidelige og alvorlige formaninger til dem og end taged skriftlig forpligt fra dem om forbedring, i det evrige med smerte see paa, at Skolerne dog alligevel ved dennem blive ode og ruinerede, aldt under dende forevending, at i disse vanskelige tider faa eller ingen

---

1) Sjsellandske Registre 12. April 1715 Nr. 95.

2) Ved Donat forstodes Begyndergrammatikken; den havde sit Navn efter en romersk Grammatiker af dette Navn i det 4. Aarh. e. Kristus. Aurora (egentlig »Aurora latinitatis« o: Latinskhedens Morgenrade) var en 1638 af Professor Thomas Bang udgiven Glosesamling, der skulde laeres udenad; den anvendtes helt ind i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede.

har lyst til at ssette deris born til Skolerne: Hvor da dende eene forhaabning er til overs, at enten ved doden eller anden forandring Skolerne fra slige u-nottigelserere motte blive entledigede. Men det befindes igien paa dend anden side, at dend gandske ringe Indkomst, som nydes af Lsererne, i Skolerne, gior dennem sorrigfulde og u-fyrige til deris arbeide, i saerdelishedmens de bekomme meesten overaldt slet intetaf de Accidentier, som ved Brude-vielser, Bernedaabeller Barsel-koners introduction og offer-gang motte forefalde, hvor om dog paa andre stseder et vist reglement Skolerne til gode er opretted. Da, ihvorvelvi allerunderdanigst og u-forgribeligen formeene billigt at vsere, at der og for Skolerne her udi Stifted sligt et reglement blev opretted, saa sees dog forud, at der, naar sligt skulde stilles i verk, megen forhindringog modstand vilde sette sig i veien,

Hvorfore

Vi af Ed. Kongl. May! allerunderdanigst ere begierende, at det os allernaadigst motte befales tillige med Magistraten i de Kiobstaeder, hvor Skole-Tisenernes lon befindes saa ringe, saadant et reglement i pennen at forfatte, hvor ved de af Jndvaanerne, for hvilke Skolen udi ovenbemiL tilfselde enten i Kirken eller i Huusene nogen sser opvartning med Sang haver at giore, motte vide, hvad de derfore til Skolen have at betale: Hvilked reglement da saaledis efter billighed og vedkommendes evne skulde blive lsemped, at vi allerunderdanigst vilde formode, at det af Eders Kongl. May_L selv vilde blive anseet for taaleligt og nyde allernaadigst Ratification.

H. E. v. Calnein. L. Thura.

(Indlseg til jydske Tegnelser 30. Maj 1716 Nr. 33. —
I Rigsarkivet.)

30. Maj 1716 faar da Etatsraad og StiftsbefalingsmandHenrich Ernst von Calnein og Biskop Mag. Laurits Thura Befaling til tilligemed Magistraten i de Kobstaeder i Ribe Stift, hvor Skoletjenernes Len findesringe,

desringe,at forfatte saadan et Reglement, hvorved de af Indvaanerne, for hvilke Skolen formedelst Brudevielser,Bernedaab og Barselkvinders Introduktion og Oifergang nogen sser Opvartning med Sang har at gore, kan vide, hvad de derfor til Skolen ber beiale, og samme Reglement da til videre kgl. allern. Approbationat indsende.¹)

Allernaadigst Reglement
for
Warde latinske Schoele.

Vi Friderich dend Fierde etc. giore alle vitterligt: At eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansogt og begiert voris allernaadigste Confirmation paa efterskrevne Reglement, lydendis Ord efter andet, sora folger —

For at efterkomme udi dybeste Underdanighed Hans Kongl. Majis allernaadigste Befaling til mig Henric Ernst von Calnein, Kongl. Maji! Etats Raad, Stifts-Befalings Mand og Ampt-Mand over Riber Huus Ampt, og mig Mag£i£E Lauridtz Thura, Biscop udi Riber Stift, af dend 30. May naest afvigte, at vi tillige med Magistraten udi Kiobstsederne skulle ved de Latinske Skoler udi samme Stift, hvor Laerernis Indkomst er ickun ringe, et vist Reglement med forderligste indrette, efter hvilket kunde viidis, hvad til bemtl Latinske Skolers Beste bor af Byens Indvaanere ved Brudevielser, Borne-Daab og Kirkegangs Koners Introduction at betalis, vare vi d. 7i^e Augusti nest forleden paa Varde Raadstue tilligemed Borgemester og Raad udi begge Sogne-Prsesters Overvserelse i bem*£ Varde forsamlede, og efterat Mand paa beste maader Byens Vilkor og Leylighed hafde overveyet og fundet for got at sortere og inddeele samptlige Byens Indvaanere udi fiire Classes, saaledis at

---

1) Jydske Tegnelser 30. Maj 1716 Nr. 33. — I Rigsarkivet.

Til dend I?is Inddeeling kunde henbjare Rangs-Personer, naar nogen af dend stand i Byen maatte vsere boesiddende eller sig der paa stedet opholde, Praesterne, Magistraten, Kongl. Betiente, fornemme Handelsmaend, sampt, uden Byes, Lunderup Gaards Besiddere.

Til dend 2455 Andre velhavende Kiobmaend, Kremmere,
Borgere og fornemme Haandvaerks folk.

Til dend 34i5 Andre Borgere og Maand-vaerks folk
af slettere Vilkor.

Til dend 445 Sogne-Maendene uden for Byen, som
Soger Kirken her i Byen, saa og Daglonnere i eller
uden Byen.

Blev eragtet til Skolens Beste billigt og efter Indvaanernis
Vilkor taaleligt, at ved

Ved Barsel-Konis Indledelse
efter deris Barne-fctdsel

Forholder mand sig med Skolen, ligesom ved Borne-
Daab ommeldt er.

Og som Magistraten samme Tiid begierede, at der
og nu maatte saettis og anordnis noget vist om, hvis
Skolen ved de afdodis liigfaerd bor at nyde (hvorpaaog

paaogdend Kongl. Forordning om Begravelser dateretd.
7^£ Novembr. 1682 allernaadigst henseer)
blev anseet for billigt, at

Hvor da Horeren med dend halve Deel af Disciplerne betiener Sangen; men vil nogen have Tjeneste af Skolen, saaledes som i de ovrige Inddeelinger skeer, skal det, naar de derefter Skolen ogsaa betaler, ingenlunde vegres.

Og bar Skolen ved alle Liigbegaengelser, som dend gier Opvartning hos, holde Sangen ved Graven vedlige, indtil Liigfolgen gaar fra Graven ind i Kirken, og da forst holde op med Sangen og dend samme strax igienn i Kirken at begynde.

Og som Rector Scholse i alle fornsefnte Poster ber med det, som her ommeldet er, at vaere fornojet og icke over det samme eske noget af nogen, saa staar det og enhver frit for, som Gud har givet Efne og Vilkor dertil, at give over Reglementet saa meget, som ham behager.

Med de Liig, som ved tolv slet uden Liigprsediken
bestsediges til Jorden, forholdis saaledis:

For et voxen Liig, som begraves i Kirken,
faar Skolen .. .. » Rdl. 2 Mk.
Paa Kirkegaarden » — 1 —

Men for Born under 5 Aar givis Halvparten. Fattige,
som nyder Jorden fri for deris fattigdoms
Skyld, giver intet.
Er saaledis til Hans Kongl. Maj!i allernaadigste

Befalings allerunderdanigste Fuldbyrdelse dette Reglement
efter Billighed og Indvaanernis; Vilkor samptlige
Vedkommende til tilborlig Efterretning indrettet.

Varde d. 7^£ Augusti A^. 1716.

H. E. v. Calnein. L. Thura.
Jens Thaulou. Stephan Pedersen. L. I. Tarm.1)

Da ville vi forskrefne Reglement udi alle dets Ord, Clausuler og Puncter, saasom det heroven findis indfort, allernaadigst have confirmeret og stadfaestet saa og hermed confirmerer og stadfaester. Forbydendis alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giore.

Under vor Hyldist og Naade!

Givet paa vort Slot Kiobenhafn d. 12. Martij A°. 1717.

Under vor kongl. Haand og

Zignethe.

L. S.

Friderich R.

Dette at vaere udi alle Maader ligelydende med
Originalen testerer

H. E. von Calnein L. Thura.

Ligelydende med Originalen test. I. Bach.
Varde d. 15. Juni 1739.

(I en Pakke med Dokumenter vedrorende Reduktionen
af Ribe Stifts latinske Skoler i Ribe Bispearkiv
i Landsarkivet i Viborg.)

---

1) Jens Berthelsen Thaulow var Borgmester i Varde, Stephan Pedersen og Lars Jepsen Tarm Raadmsend. Se »Fra Ribe Am:« 1917 Side 558 fog 1918 Side 594 Fodnote.

III.¹) Designation over Lærernes udi Riiber Stifts Latinske Skoler saavelsom Disciplernes aarlige Indkomster.²)

---

1) Alle de Dokumenter, der airfares her under 111, er udarbejdet af Stiftamtmand Gabel og Biskop Anchersen i Slutningen af 1739 paa Grundlag af Oplysninger fra Skolernes Rektorer og til Brug for Kommissionen, der skulde foretage Omlsegningen af Latinskolernes Indtaegter.

2) Deter ikke nogen helt korrekt Titel, dette Dokument, der er market »A«, har faaet. Deter saaledes for Varde Skoles Vedkommende kun en Opgorelse af de Indtaegter, der kunde overflyttes til en anden Skole. De ovrige Indtaegter, der ikke godt kunde overfores til en Skole i en anden By og derfor skulde tilfalde den danske Skole, der oprettedes i Stedet for den latinske, opferes i et Dokument mserket »X« med Titelen »Designation paa det, som hver Stsed. hvor de Latinske Skoler afgaar, kand blive tilbage til de Danske Skolers underholdning« (se Side 507 f). Af en Opgerelse af Rektor Bach over sine og Horerens Indtsegter (en Opgerelse, der nu flndcs i Landsarkivet i Viborg i en Pakke med Dokumenter fra Skolereduktionen) ses, at Rektor i Varde af de Indtaegter, der skulde blive tilbage til den danske Skole, havde faaet Halvdelen af Accidenserne ved Begravelser og Bryllupper (den anden Halvdel liar Hareren formodentlig faaet) og V3V₃ af Accidenserne ved Barnedaab og Barselkoners Introduktion (de resterende 2/3 er antagelig blavet delt mellem Hereren og Disciplene). De samlede Accidenser belab sig i 1738 iflg. Rektor Bachs Opgerelse til 8 Bdl. (jfr. Dokumentet »K« Side 508). Tillige nod Rektor Degnerenten af Byen (5 Rdl. 2 Mk. 12 Sk.) og Renten af 33 Rdl. 2 Mk., som iflg. Rektor Bachs Opgorelse »formeenes, som og hidtil er skeet, Rectori at tilkomme«; disse Penge var »til Hans Kongl. Mayst.'s Tieneste forstrakt«; Rentepengene belob sig til 1 Rdl. 4 Mk. aarlig; men Stiftsovrigheden maa have fundet, at disse Penge rettelig tilkom Skolens Disciple, hvorfor denne Kapital i Dokumentet »A« opfores under »Warde Skoles Disciplers Aarlige Tillseg.« Tillige flk Rektoren i Varde »af Skolens penge for indkomsternes ringhed« 2 Rdl. 4 Mk., formodentlig ligeledes Penge, der egentlig skulde komme Disciplene til gode. Paa samme Maade flk Hereren i Varde foruden det i Dokumenterne »A« og »K« anforte »af Skoelens Penge for Choer sang at Songe . . . aarligen 2 Rdl., saa og for lonnens ringhed 1 Rdl. 2 Mk.«, antagelig Penge, som Disciplene egentlig skulde have haft. Og endelig fik Horeren 1 Rdl. 4 Mk. aarligt for at prsedike hver anden Sendag i Hospitalet.

---

1) De Indtsegter, der nsevnes i disse 2 forste Poster, havde Rektor i Varde faaet tillagt 1542 (se Side 479).

2) Af en Kapital paa 100 Rdl., som Hans Pederaen Vejrmeller i Varde havde laant (ifolge Rektor Bachs Opgarelse af sine ludtsegter).

3) Disse Indtsegter af Ovtrup Kongetiende fik Hsreren tillagt i 1558 (se Side 479 \

4) Indtil 1683 var Degnekaldene paa Landet delt i 2 Slags: Kald med Ssededegne og Kald, hvis Indtaegter var tillagt den nsernieste Latinskole. Indtaegterne af den sidstnaevnte Slags Kald tilfaldt enten Latinskolens Lserere, der lod al Degnetjenesien udfere ved en Substitut, som de underholdt, eller ogsaa Disciple rue, der som Lobedegne be- Sorgede Degnetjenesten om Sondagen og ved Bryllupper og Begravelser saint underviste Landsbyens Born lidt om. Sondagen, medens de underholdt en Substitut til at ringe med Kirkekl okken og til at gaa paa Omgang paa Sonnets Gaarde, saa at alle Sognets Born kunde faa 1 Dags Undervisning om Ugen. Ved Christian den Femtes Danske Loy (1683) bestemtes det, at der herefter kun maatte vsere Sffidedegne. Til Gengseld for den Indtsegt, Latinskolerne derved mistede, skulde alle Degne aarligt give en Femtedel af deres Kornindkomst til de latinske Skoler, «nten i Korn eller Penge.

---

1) Disse Penge skulde efter Testamentet dels anvendes til fattige Skoleberns Klaeder og Underholdning, dels til i St. Jacobi Kirke i Varde at forsyne en Lysekrone, som Maren Graafod havde skaenket til Kirken, med Lys og endelig til at vedligeholde hendes Grav og Gravsten. Ved Varde Skoles Opharvelse skulde Pengene tilfalde Ribe Latinskole. (Den omtalte Lysekrone er den, der i Varde Kirke hsenger i Skseringspunktet mellem Hovedskibet og Kors-rmene.) Jfr. Side 479 og 514.

2) Paa den Kopi af Obligationen, som Rektor Bach indsendte til Stiftsevrigheden, staar der: »Stads Chirurgus«.

3) Maa va;re en Fejlskrift for Februar.

4) Hed efter Rektor Bachs Opgivelse Maren Andersdatters Eng.

Saaleedes Extraheret ved
C. C. \\ Gabell. Matthias Anchersen.

Bramminge og Riibe d. 22. Decemb. A 2. 1739.

(Indla3g til jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14.
I Rigsarkivet.)

Designation Paa det, som hver Stsed, hvor de Latinske Skoler afgaar, kand blive tilbage til de Danske Skolers underholdning.^l)

Warde Skole.

1. Skole Huuset.

2. Af hver Gaard Mand udenbyes et Lses Tory.

---

1) Dette Dokument er mserket »K«.

Saaleedes Eragtet og Forfattet af
C. C. v. Gabell. Matthias Anchersen.

Bramminge og Riibe d. 22. Decembr. A£_ 1739.

(Indlseg til jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14. —
I Rigsarkivet.)

Til Sammenligning anfores her efter »Designation over Laerernes udi Riiber Stifts Latinske Skoler saavelsom Disciplernes aarlige Indkomster« og efter »Designation paa det, som hver Staed, hvor de Latinske Skoler afgaar, kand blive tilbage til de Danske Skolers underholdning,« hvad de ovrige Latinskoler i Ribe Stift havde i Indtsegt.

---

1) Svarer til 131 Huse.

Ribe Skole.

Rektor 185 Rdl. 3 Mk. — Conrektor 256 Rdl. 2 Mk. 11 Sk.¹) —5. Lektie Horeren 94 Rdl. 4 Mk. — 4. Lektie Horeren 89 Rdl. 4 Mk. — 3. Lektie Horeren 88 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. — 2. Lektie Horeren 84 Rdl. — 1. Lektie Horeren 82 Rdl. — Kantor 28 Rdl. — Disciplene 433 Rdl. 1 Mk. 6 Sk.

Fredericia Skole.

Rektor 218 Rdl. — 3. Lektie Horeren 73 Rdl. 2 Mk.
— 2. Lektie Horeren 66 Rdl. 2 Mk. -— 1. Lektie Horeren
75 Rdl. 2 Mk. — Disciplene 74 Rdl. 2 Mk. 8 Sk.

Kolding Skole.

Rektor 192 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. — 3., Lektie Horeren 67 Rdl. 10²/₃ Sk. —2. Lektie Horeren 64 Rdl. IOVs Sk. —1. Lektie Horeren 53 Rdl. 2 Mk. 10²/s Sk. — Disciplene 206 Rdl. 1 Mk. 12 Sk.

Vejle Skole.

Rektor 27 Rdl. 3 Mk. Rektor var tillige Sogneprsest i Vinding Sogn, »som i sig selv er lidet og ringe«; men Indtsegterne af dette Kald opgives ikke. — Horeren 27 Rdl. 2 Mk. — Disciplene 11 Rdl. 5 Mk. — Til den danske Skole kunde blive tilbage: Skolehuset og 43 Rdl. 1 Mk.²)

Ringkobing Skole.

Rektor 65 Rdl. 5 Mk. 4 Sk. — Horeren 27 Rdl. —
Disciplene 5 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. — Til den danske Skole
kunde blive tilbage: Skolehuset og 23 Rdl. 12 Sk.2)

Lemvig Skole.

Rektor 102 Rdl. — Horeren 19 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. —
Disciplene 26 Rdl. 1 Mk. 4 Sk. — Til den danske
Skole kunde blive tilbage: Skolehuset og 8 Rdl.2)

---

1) Dengang Designationen blev skrevet, var der ingen Conrektor i Ribe, men Rektor nod ogsaa Conrektors Indtsegter, alhsaa i alt 441 Rdl. 5 Mk. 11 Sk.; dog holdt Rektoren selv en Subrektor. Jfr. Side 513 Fodnote 4.

2) Hvor mange af disse Penge (der skulde blive tilbage til den danske Skole) Rektoren, Horeren og Disciplene havde haft, specificerer jeg ikke her. Jfr. Side 504 Fodnote 2.

Holstebro Skole.

Rektor 84 Rdl. 2 Mk. 13 Sk. — Horeren 41 Rdl. 1 Mk. 8 Sk. — Disciplene 67 Rdl. 2 Mk. — Til den danske Skole kunde blive tilbage: Skolehuset og 23 Rdl. 6 Sk.¹)

Forslag

Hvad Lsererne udi de afgaaende Skoler formeenes
at kunde tillegges udi Pension, indtil de andenstaeds
blive emplojerede eller og ved doden afgaae.2)

---

1) Hvor mange af disse Penge (der skulde blive tilbage til den danske Skole) llektoren, Hereren og Disciplene havde haft, specificerer jeg ikke her. Jfr. Side 504 Fodnote 2.

2) Dette Dokument er mserket »L.«

Saaleedes til Viidere Resolution og
Foranstaltning forfattet af
C. C. v. Gabell. Matthias Anchersen.

Bramminge og Riibe d. 22. Decemb, A£. 1739.

(Indlseg til jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14. —
I Rigsarkivet.)

Relation
Over, hvilke Docentes i de Reducerede Skoler kunde
emplojeres til de Danske Skole Tienister.1)

Warde Skole.

1. Rector tragter efter Prseste Embede

2. Og Horeren ligesaa.
Saa ingen af dem agter at tage irnod det Danske
Skoleholderie.
Den ellers her vserende Danske Skoleholder len;
Matthiesen er endog i hans Skole Embede con
firmeret af Deres Kongl. Maj_L; Men hans Forholc
er dog ikke saaledes, at jo een anden til det Danske
Skoleholderie kunde vsere hoystfonioden, allerhels
hand ikke udviiser sig stedse saa flittig med de
Unges Underviisning, som skee burde.

Saaleedes Efter Indhendtede ESfterretninger og
Een Hvers, Os bekiendte tilstand forfattet af
C. C. v. Gabell. Matthias Anchersen.

Bramminge og Riibe d. 22. Decemb. A^. 1739.

(Indlaeg til jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14
I Rigsarkivet.)

IV.

Christian den Sjette, af Guds Naade Konge
til Dannemark og Norge [etc.],

Vor synderlig Gunst tilforn; eftersom Os Elskelige
Vores tilforordnede Commissarier over de Latinske

---

1) Dette Dokument er rrnerket »M.«

Skoler i vore Riger Dannemark og Norge ved een deres allerunderdanigste Forestilling af den 3die Februarnaestafvigte til Os have indleveret nogle af Edei til dennem indsendte Documenter bestaaende

1. Udi en Forklaring under Lit. A. over Riber Stifts Latinske Skoelers aarlige Indkomster for Lserere og Discipler, nemlig forst de vedblivende 3de Skoeler i Ribe, Colding og Fredericia, og dernest de ophorende Skoeler i Varde, Vejle, Ringkjobing, Lemvig og Holstebroe.

2. Lit. K. een Designation paa det, som ved hvert
Stsed til de Danske Skoeler bar og maae forblive.

3. Lit. L. Forslag om, hvad enhver af de afgaaende
Laerere skal beholde i Pension, indtil de blive employerede,
og hvad der for nservserende Tiid til
andre Skoeler kan henlsegges.
Og for det 4de under Lit. M. et Forslag, hvortil
de reducerede Docentes kunde employeres.

Saa have Vi af samme Documenter og i Saerdeleshed
af Lit. L. confereret med A. erfaret:

1. At af de 5 reducerede Skoeler bliver Overskud,
naar Pensionerne eengang ophere, til Docentes i
de blivende Skoler 467 Rdl. 9 Sk.1)
— — — Men som I af denne Summa ikke have
lagt mere til Fridericiae Skoeles Rectorat end alleene
de fra Weyle Skoles Rectorat udkommende
27 Rdl. 3 Mk. og til Colding Skoeles Rectorat ikke
mere end de fra Veile Skoeles Horer udkommende
27 Rdl. 2 Mk., hvorimod I have lagt aid Resten
til Ribe Skoles Docentes, belebende sig i alt til
412 Rdl. 1 Mk. 9 Sk.a), nemlig til Forbedring for

---

1) I Ribe Stiftsovrigheds "Designation over Lierernes udi Riiber Stifts Latinske Skoler saavelsom Disciplernes aarlige Indkomster« fmdes der 2 Sammentsellingsfejl. Disse 2 h'ejl har Skolekommissionen ikke f'aaet oje paa, og de gaar derfor igen i det kgl. Reskript. Saaledes har Reskriptet paa dette Sted 468 Rdl. 9 Sk. Jeg har rettet Fejlene, men dog i Fodnoter gjort opmaerksom paa Rettelserne.

2) Reskriptet har fejlagtigt 413 Rdl. 1 Sk. Fejlen skyldes her ikke blot Stiftsevrighedens Sammeritsellingsfejl i Designationen, men ogsaa en Regnefejl af Skolekommissionen, en Fejl, der glat vaek gaar igen i Reskriptet.

Rector i Ribe 305 Rdl. 3 Mk. 1 Sk.¹) og til Forbedring for Horerne i Ribe 106 Rdl. 4 Mk. 8 Sk.^s), da efterdi Vi allernaadigst have funden for got udi alle de andre Stifter at reglere, at Horerne uden videre Tillseg skal beholde det, som de for har haft, og tiene for Promotion, saa ville Vi allernaadigst, at det udi Ribe Skoele paa samme Maade skal forholdes, og saaledes, at Alt, Hvad som overskyder fra Veyle Skoeles Lserere, saavel Rector is som Horerens Indkomster, der tilsammen er 54 Rdl. 5 Mk., skal henlsegges til Fridericise Skoeles Rector, som hidindtil haver ikkun havt 218 Rdl.; dernest skal Warde Skoele Lsereres Indkomster, baade Rectoris og Hererens, tilsammea 72 Rdl. 1 Mk. 8 Sk., legges til Rectors Indkomster i Colding, som tilforn ikkun har havt 192 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. Men alt det ovrige fra de trende andre Skoeler Ringkiobing, Lemvig og Holstebroe Lserernes Indkomster, overskydende tilsammen 340 Rdl. 1 Sk.³), skal anvendes til Rectoris Forbedring i Ribe.

2 *) ...._

3. Disciplernes Indkomster fra de reducerede Skoeler,
belobende sig i alt til 170 Rdl. 11 Sk.5),
— som I udi Eders Forslag under Lit. L.
have lagt alle til Ribe Skoele6), skal, siden Weyle
Skoele Laereres Indkomst nu af Os er lagt til Fri-

---

1) o: Summen af Rektorernes LOll ved Vai-de, Ringkobing, Lemvig og Holstebro Skoler. Reskriptet har fejlagtigt 306 Rdl. 3 Mk. 1 Sk.; Fejlen skyldes en gal Sammeutselling i Stiftsavrighedens Designation.

2) o: Summen af Herernes Lan ved Varde, Ririgko])ing, Lemvig og Holstebro

3) Reskriptet har 341 Rdl. 9 Sk., hvilken Sum fremfcommer ved Regnefejl baade af Stiftsovrigheden og Skolekommissionen.

4) I Reskriptets Paragraf 2 meddeles, at Subrektor i Ribe, Magister Lange, beskikkes til Conrektor; naar Pensionerne til de afgaaende Laerere ophorte (se Side 510, 514f), saa at Rektor i Ribe kunde nyde hele den Forbedring, som nu tillagdes ham, skulde Lange nyde Conrektoratets fulde Indkomster; indtil da skulde Rektor som for nyde baade Rektoratets og Conrektoratets Indtaegter mod selv at lenne Conrektor, hvis LOll dog skulde forbedres, efterhaanden som Pensionerne horte op, »indtil Rector trseder til sine fulde Indkomster, og Conrector da trader til de rette og forrige Conrectoratets Indkomster.« Jfr. Side 509 Fodnote 1.

5) Reskriptet har 169 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. (skyldes en gal Sammentselling af Ribe Stiftsevrighed).

6) Dette er ikke ganske korrekt, da Ribe Stiftsovrighed havde villet laegs^e Vejle Skoles Disciples Indtaegter (11 Rdl 5 Mk.) til Fredericia Skole tilligemed »Degne Pensionerne af Narvangs-Tyrrild Herred, saasnart samme bliver reguleret.«

dericise Skoele, bemeldte Weyle Skoeles Disciplers Indkomster 11 Rdl. 5 Mk. legges fil samme Skoele, saa skal og Warde Skoele Disciplers TilhQrende 59 Rdl. 15 Sk. flyttes til Colding Skoele og Resten, som bliver 99 Rdl. 12 Sk.¹), vaere for Riber Skoeles Discipler, og ville Vi herhos Allernaadigst, ligesom det i andre Stifter er anordnet, at til saadanne Beneficia at nyde i de blivendes Skoeler skal de Discipler fra de Stseder og Egne, hvorfra Stipendierne ere tagne, vaere nsermest berettigede, hvorfore Magistraten for de reducerede Skoelers Steder skal tilholdes og vsere forbundne at sorge for og svare til Capitalernes Sikkerhed og Renternes Indkrsevelse og Provsterne at vsere pligtige at indkraeve Degne-Pensionerne og dem ved Landemodet til hver Skoeles Rector imod Qvittering at levere, til den Ende Degne-Pensionerne skal udi den nye Ligning ssettes paa Penge aarlig vist at svare.

4. Saasom I have foreslaaet naesten alle de reducerede Lserere til Prseste-Kalde og imidlertid at nyde Pension, der vil forvolde, at de vedblivende Skoeler ey udi lang Tiid kunne komme til at nyde Frugten af det, som dennem nu allernaadigst er tillagt, saa have Vi for Pensionerne nogenledes at spare allernaadigst funden for gott, at Horeren i Warde skal modtage Skoeleholderiet sammesteds og dertil nyde Degne Kaldet med Offer til Hoytiider samt Accidencer og i samme Station afvarte, at Hannem efter allerunderdanigst Ansegning nogen Promotion allernaadigst bliver forundt. Iligemaade ville Vi allernaadigst, at Horeren i Weyle skal have Skoeleholderiet sammesteds med Degne-Kaldet, dets Offer f\rf \ O(*\r\{*Y>f*GY* t—...... —_{_} . — — — og skal der paa Liigemaade forholdes med Hererne i Lemvig, Ringkiobing og Holstebroe. Thi endskient I have berettet, at der paa et og andet af disse Stseder ere tilforn Skoeleholdere beskikkede, saa hindrer det dog ikke, siden de Skoeleholdere ey have med Degne-Kaldet at

---

1) Reskriptet har fejlagtigt 98 Rdl. 3 Mk. 4 Sk.

giere, saasom de lsese for Born for Betaling; men disse nu forordnede skal laese for de Fattige for intet, forestaae Sangen og nyde, hvad dertil er lagt. Udi det ovrige have vi allernaadigst ladet foranstalte udi Vores Danske Gancellie, at Rector i Warde lohan Bach og Rector i Lemvig Mag. Schougaard til forste forefaldne Convenable Vacancer af Praeste-Kald skal anfores, og dersom de inden et halvt Aar bliver employerede, skal de lade sig noye uden viidere Pension; men Irvis ikke skal Rector i Warde nyde Pension af sine forrige Indkomster aarlig 40 Rdl., som imidlertid skal afgaa Rectori udi Colding — — — — — — Og som Vi da saaledes herved allernaadigst have regleret, hvorledes det med de Latinske Skoeler i Riber Stift, baade de blivende og ophorende, saavelsom med Lsereme og Disciplerne samt Skoelernes aarlige Indkomster., skal forholdes,

Saa have I Eder efter denne Vores allernaadigste Befalings Indhold udi alt allerunderdanigst at rette og forholde, og udi det ovrige indberettes Os af Eder allerunderdanigst, at denne Vores Allernaadigste Befaling er Eder til Hsende kommen.

Befalendes Elder Gud!

Skrevet paa Vort Slott Frideriksberg d. 4de Martii
A. 1740.

Under Vor Kongelige Haand og Signet.
Christian R. Hoi

Holstein.

Til

Geheyme Raad og Stifts Befalings Mand Christian Carl von Gabel og Biskop Mag. Matthias Anchersen ang., at Varde, Veyle, Ringkiebing, Lemvig og Holstebroe Skoeler i Riber Stift skal reduceres, men Ribe, Fridericia og Colding Skoeler vedblive, saa og hvorledes de reducerede Skoelers Indkomster skal henlegges til de blivende Skoelers Lserere og Discipler.

(Jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14 (i Rigsarkivet).
— Trykt i Ribe Skoleprogram 1828 som
Fodnote Side 30—35.)

D. Hovedkilder.

Utrykte: Jydske Registre og Tegnelser og Indlseg dertil (i Rigsarkivet), sserlig jydske Tegnelser 4. Marts 1740 Nr. 14 og Indlaeg hertil. En Pakke i Ribe Bispearkiv i Landsarkivet i Viborg med Dokumenter vedrorende Reduktionen af Ribe Stifts latinske Skoler. Albert Thuras (t 1740) latinske Manuskript fra 1738 »Valv£e scholarum Danici regni apertae« paa Universitetsbibliotheket (Additamenta 205 Kvart). Biskop Hegelunds (f 1614) Almanakoptegnelser paa det kgl. Bibliothek (Hielmstiernes Samling 2544 Oktav). Overbibliothekar, Dr. phil. P. G.Thorsens (f 1883) Samlinger paa Universitetsbibliotheket (Additamenta 617 a Kvart). Raadstuearkivar, Dr. phil. Oluf Nielsens (f 1896) Samlinger Nr. 6 (i Stednavneudvalgets Arkiv i Kobenhavn).

Trykte: R. Nyerup: »Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i seldre og nyere Tider* 3. Dels 1. Bind 1804. Vilhelm Bang: »Latinskoleliv og Studenterliv« 1892. Indledningen i Dansklaererforeningens Udgave af »Erasmus Montanus«. H. F. Rordam: »Reformer i det laerde Skolevsesen i Christian Vl's Tid« i »Kirkehistoriske Samlinger« 5. Rsekkes 2. Bind 1903—05. A. C. Wedel-Heinen: »Nogle antiquariske Efterretninger om Varde Kjobstaed« i > Historisk-statistisk Maanedstidende for Ribe StifU 1839. S. V. Wiberg: »Almindelig dansk Prsestehistorie« I—III 1870—71 (Supplement hertil 1879, Register 1873). H. F. Rordam: »Danske Kirkelove« 1. Bind 1883. »Danske Samlinger* 1865—79. O. Nielsen: »Skadst Herred« 1862. Samme: »Hjerm og Ginding Herreder« 1895. Palle Floe og O. Nielsen: »Historiske Efterretninger om Hemmet, Nerre-Bork, Sender-Bork og Sender-Vium Sogne« i »Samlinger til jydsk Historie og Topografi« 1. Raekkes 7. Bind 1878_—79. »KJobenhavns Universitets Matrikel«, udgivet af Birket-Smith, 1. Bind 1890(1611—67), 2. Bind 1894 (1667—1740). »Danske Atlas« 5. Bind 1769. Hofmans »Samlinger af Fundationer« 4. Bind 1759 og Supplementet hertil i 9. Bind 1763.