Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924)

Nogle smaa Bidrag til Vester-Velling- Skjern Sognes Degnehistorie.

Evald Tang Kristensen.

Mine Oplysninger om dette Emne har jeg dels fra disse Sognes Kirkebøger og dels fra Niels Jespersens Gradual fra 1573, en gammel forreven og meget slidt Bog, der i sin Tid maa have ligget i Skjern Kirke, men som jeg ad forskjellige Omveje har erhvervet mig. Den er naturligvis som übrugelig bleven kasseret og saa ført ud af Kirken, sandsynligvis ved Kirkens Værger. Dens Tilstand er da ogsaa saa tarvelig som vel mulig.

De gamle Degne har siddet og malet en hel Del op i denne Bog, sandsynligvis under Prædikenen for at faa Tiden til at gaa. En hel Del af deres Notitser er Afskrift af Salmevers, men der er ogsaa andre Smaating, der virkelig har Interesse, da flere af dem er meget gamle, hvilket Skriften viser. Flere af Degnene har skrevet deres Navnetræk ind i Bogen, og paa den Maade er det blevet muligt for mig at faa en nogenlunde fyldig Navnerække frem. Jeg har da i de gamle Kirkebøger søgt at faa denne Række suppleret, men da Kirkebøgerne, om end ret gamle, dog ikke gaar nær saa langt tilbage, har Gradualen jo sin Betydning.

Jeg vil nu først give Fortegnelsen over Degnene, saadansom jeg har forefundet den, men kan selvfølgelig ikke give mere, end jeg har kunnet læse mig til. Dog maa jeg paa Forhaand indskyde den Bemærkning, at der ikke har været rigtig faste Holdepunkter i Grådualen,kun

Side 265

dualen,kunnogle løst 'henkastede Aarstal ved Navnene,og af disse kan et Par maaske blot have været Navne paa Skoleholdere og ikke Degne. Der har vist nok været saadanne Skoleholdere i Løvskal i den ældre Tid, og disse har da mødt i Kirken til Gudstjenesten og haft Fornøjelse af at indskrive deres Navne ved Siden af Degnens.

De ældste Degne paa min Liste har været Studenter og har været rigtig godt indøvede i Latinen. De har i Bogen ej alene latiniseret deres Navne, som den Tids Skik var, men har endog skrevet en Del latinske Sententser og Bemærkninger, der netop faldt dem ind. Nogle enkelte af disse vil jeg meddele ved deres Navne.

Det ældste Navn, jeg har truffet i Gradualen, er Villom Jacobsen. 1577. 1578. 1579. 1580. Han maa nok være Fader til Hr. Jacob Villumsen, der nævnes nedenfor, men om han har været Degn, kan ikke afgøres. Der tilføjes: dubito valde1).

Den ældste Degn, som jeg er stødt paa, er da 1. Søfren Rasmussen. 1616—1629. Han har indført følgende i Gradualen: „Anno 1616 denn 3. Augusti sagde Hr. Jørgen Gre-

gersen sin første Messe udj Skierne Kierche. Gud fær
des hannem sin Nåde for Jesu Naffn.

Søffren Rasmussen."

Fremdeles har han et andet Sted skrevet:

„Gud beuar den, som komer epter mig. Anno 1629."
Efter ham er vistnok kommen:

2. Peder Nielsen Aarhus. Eller som han skrev sig: „Petrus Nicolai Arhusien. Manu m. p. p. Anno 1638 die 25. Februvari". Han skriver sig ogsaa: Peder Nielssen Arhuss.



1) Jeg tvivler i høj Grad.

Side 266

Efter ham kom:

3. Christen Christensen med Tilnavn Ousen. Han skrev sig stadig Christianus Christiani Randerhusiensis, og føjede ogsaa en Gang til: istius loci diaconus. Han var meget stiv i Latinen og har indført flere gode Bemærkninger i Gradualen. I Kirkebogen staar: „1656 d. 12te Juni blev Christen Degn begravet i V. Velling Kirke Ao. ætat. 46. Han betjente disse Sogne cum laude i 19 Aar."

Hans Hustru hed Karen Jensdatter, og hun blev saa
gift med Eftermanden. Af hans Notitser skal anføres:

„Anno 1648 den første Søndag i Faste døde s. Hr.
Jacob Villumsen forige Sognepræst til disse Sogner."

„Degne Renten aff disse Sogner er 3 tynder aff Tindbech, 14 schip. aff Løffschal, 6 aff Sk[ierne], 8 af lilsøe, l aff Stobberup, 2 aff Kaarmark, och 2 aff møllen. Aff Velling 20 schip., Terp 14 schip., lille Torup 5 schip, Densøe 2 schip., in Summa 12 tønder. Christianus Christiani Randh. istius loci diaconus . 38 . 39 . 40 . 41 . 42 . 43 . 44 . 45 . £6 . 47 , 48 . 49 . 50 . 51 , 52 . 53 . 54 . 55 . 56." Disse Tal betegner naturligvis de Aar, han var Degn der, og han har hvert Aar f øjet et nyt Tal til. Af megen Interesse er følgende Opsats af ham:

„Anno 1091 kiøffte en schippe rug her
i Danmark for l penning, det var 12 schip for l sk.

Anno 1478 koste en tønde tydsk øll her i Danmark
18 sk. d.

Anno 1649 var en saare dyr tid hoss oss her i landet, saa en schippe rug kostede 3 mk., en schip byg 2 mk. och en schip haffre l mk. Gud formild sin vrede offr oss.

Chr. Christiani Randh.

egen haand."

Side 267

En efterfølgende Degn har hertil føjet:

„Anno 1654 gielte en schepe roiig her i Judtland 6 sk.

Anno 1660 ved Pintse kosted en skipe rog 30 sk.,
en skip biug 28 sk., en skip aur 20 sk.

Anno 1661 lige saa meget.

Anno 1663 ved Pintsetid koste en schip rug 3 mk.
10 sk., en schip biug 2 mk. 4 sk., en schip aur l mk.

Anno 1662 mellum s. Hans dag och s. Oluffes dag
gielte en schipe rug her i Judtland l rdlr.."

Fremdeles findes der en længere latinsk Opsats
saalydende:

„Anno 1638 Dominica 16. Trinit., die 16. Septembr. Canutus Nicolaj, Tinbec domicilium sibi collocatus, suum filiolum, in lucem nuper editum, in templum sacri lavacri baptisterium tacturum adduci constituit. ledem a conjuge pastoris ecclesiæ istius Jacobi Vilhelmi nomine Marina Christian! in baptismum allatus est, aqva vitæ super illum in baptismo effusa nominatus est Johannis.

In templum costa eius postqvam fuerit ingressa,
mihi semimarcam imperialem obtulit.

Christianits Christiani f. Ran.

Istius loci diaconus."1)



1) De to Tidsangivelser er indbyrdes modstridende, da den 16. Sønd. e. Trinit. i 1638 faldt paa den 9. Septbr. Aar 1638 16. Sønd. e. Trinit. d. 16. Septbr. lod Knud Nielsen, der har taget Ophold i Tindbæk, sin lille Søn, som nylig var født til Dagens Lys, føre til Kirken for at faa den hellige Renselses Daab. Han blev baaren til Daaben af denne Kirkes Præst Jacob Villumsens Hustru ved Navn Marine Christiansdatter; efter at Daabens Vand var udgydt over ham, blev han kaldet Hans. Efter at hans »Ribben" havde holdt sin Kirkegang, gav hun mig en halv Kejsermark. Christen Christensen Randers. Degn her paa Stedet.

Side 268

Efter ham kom:

4. Rasmus Jensen Rh., fra 1656 til 1673. Om ham er anført i Gradualen: „1656 d. 22de Juni blev Rasmus Jensen kaldet til at være Degn i V. Velling og Skjern Sogne, døde d. 13. Febr. 1673 af en langvarig Svindesot", og i Kirkebogen staar:

„1673 d. 17. Febr. blev sal. Rasmus Jensen Degn her til V. Vellirig og Skjern Sogne begravet i V. Velling Kirkegaard østen for Koret, som døde af en langvarig pinagtig Sygdom, som han laa til Sengs af i 24 Uger d. 13. Febr. 1673 æt. i sit 62de Aar. Natus n.1) erat 1611 die 1. Maii, denatus ut supra, hora diei pommeridiana l2).l2). Var fød i Randers af ærlige ægte Forældre, deponerede fra Randers Skole 1633. Blev kaldet til at være Degn her til Sognene d. 22de Juni 1656. Hans Bryllup stod med Karen Jensdatter sal. Christen Christensens (Ousøns) fordum Degn her paa Stedet hans efterladte Hustru d. 17. Decbr. Var Degn her til Sognene paa syttende Aar. Var en meget gudfrygtig, ærlig, sædelig, tjenstvillig, hjælpsom, skikkelig og flittig Mand i sit Elmbede og dertil med en stille, trofast Mand. Gud give hannem en ærefuld Opstandelse med alle Christne paa den yderste Dommedag."

Han har indskrevet sit Navn i Gradualen saaledes:
Rasmus Jenssen Degen egen haandt, og desuden et
andet Sted en lille pudsig Bemærkning:

„Haffuer effterschr. fortollet, som schal maalis i
Skiernn møll wdi prestens fraverelse. Rasmus Jenssen."

Et andet Sted staar der: „Erasmus Jani", og lige
ved Siden af: „Seuerinus Jani", saa jeg med nogen
Grund tør antage, at



1) enim &: nemlig.

2) o: Klokken l Eftermiddag,

Side 269

5. Søren Jensen Sjørslev1) er bleven hans Eftermand. Men samtidig finder vi i Gradualen nævnet „Morten Christenssen Løffschall Anno 1665 den 27de Februari". Vi finder nemlig indskrevet baade samme Morten Ghr. og Rasmus Jensen med samme Haand, saa han maa vel have været Skoleholder i Løvskal. Lidt forud for ham har vi Anno 1663 Thames Søffrenseri egen haand pp., saa han sandsynligvis ogsaa har været Skoleholder der. Et andet Sted har han nemlig skrevet sig saaledes: „Tamess Søff rensen. Egen haand Løffskall", og dertil f øjet: Ryum.

Det har for Resten voldt mig lidt Betænkelighed at nævne Søren Jensen som Degn, da han allerede 1665 har skrevet sit Navn i Bogen saaledes: „Søren Jensen Sørsleff m. m. propria Anno 1665 d. 25de Martij." Det kunde nemlig være mulig, at jeg i Stedet /for ham burde nævne Rasmus Nielsen, der ogsaa har skrevet sig der med Aarstallet 1676 d. 2' Marts, eftersom dette bedre kunde falde i Traad. Sært nok er det, at der i en lang Aarrække ikke i Kirkebogen findes nævnet nogen Degn i Sognene, ikke en Gang som død. Maaske de er flyttede andensteds hen. Dog har vi i dette Tidsrum

O. Hans Hansen Arreboe. I Kirkebogen findes saaledes:
„1685 d. ste Febr. begrov si. Hans Hansen, som
var Degn her til Stedet og døde d. 31te Januar/

Han opgiver 16832) sine visse og uvisse Indkomster
saaledes:

1. Byg 12 Tdr.

2. Juleoffer 2 Dl.
Paaskeoffer l Rdl.
Pintseoffer 5 Mark og nogle Skilling.
Paaskerente: Brød 24, hver til 3 Skilling.



1) Maaske der staar: Hørslev ell. lign.

2) Viborgs Bispearkiv K. Degne og Skoleholdere N'r. 2.

Side 270

En Ol Æg og 70.

St. Hansdags Rente 24 Ost, kan veje tilsammen l
Lispund og 4Vfe Skaalpund.

3. Offer til Bryllupper, Barnedaab, Barselkvinders
Introduktion og for Lig kan ikke tilsammen aarligen
regnes højere end 4 Mark.

4. Degnehus er her ingen.

Dette underskriver han saaledes: Hans Hansen Arreboe
nuværende Degn til for£s Sogne.

Han har ogsaa skrevet sit Navn ind i Gradualen.
Efter ham kom:

7. Hans Dithlefsen Arreboe, der 1690 d. Iste Sept. gav den befalede Indberetning om sit Degnekald og dets Indkomster. Da denne Indberetning er ret oplysende om Tilstanden den Gang og altsaa har nogen Interesse, indfører jeg den her:

I. Reditus frumentarii1). Degnekorn efter gammel Rettighed af hver Helgaard 2 Skpr. Byg og af hver Halvgaard l Skp. Byg, item af hver Bolig 2 Skpr. Byg, undtagen Niels Clausens i Lille-Torup, som giver l Skp. Byg.

11. Reditus festivales2).

1. Offer til de 3 Højtidsdage kan være ungefærlig
6 Sldl.

Uvisse Offer aarligen kan ej agtes højere end 2
Sldl.

2. Til St. Hansdag nyder og Degnen udi Skjern
Sogn af hver Decimant l Ost.

Af Kvægtienden haver Degnen af gammel Tid nydet
i hvert Sogn l Lam og l Mark.

3. Paaskerente gives efter gammel Skik og Rettighed af hver Helgaard udi Skjern Sogn 4 Skilling og 10 Æg. Hver Halvgaard 2 Skilling og 5 Æg. Af hvert Gadehus gives 5 Æg.

4. Til Mikaelis Dag nyder Degnen af hvert Hus udi
begge Sogne 2 Skilling.



1) Kornindtægter.

2) Indkomst ved Højtider.

Side 271

5. Julerente giver ingen.

111. Ædificia1). Degriebolig er ingen udi ovenbemeldte

IV. Benificia2). Ingen.

V. Gravamina3).

1. Af de øde Gaarde udi Vester-Velling og Skjern4)
nyder Degnen aldeles intet enten Degnekorn eller nogen
anden Rettighed.

2. Offeret er helt ringe for Degnen, saasom en stor
Del af dem, der ofrer Præsten paa de højtidelige Dage,
gaar Degnen forbi.

3. Degnebolig haver Degnen ikke, men maa skaffe
sig selv fornøden Husværelse.

VII. Documenta publica5), som Degnens Indkomst
kan vedkomme. Ingen.

Hans Dithlevsen har indskrevet sit Navn saaledes i Gradualen: Johannes Ditlevij Arhbo. Han var ikke Degn ret længe, idet vi allerede 1699 træffer en anden, nemlig:

8. Rasmus Sørensen. Men han var der ogsaa kun kort, idet han allerede døde i Begyndelsen af 1700. Kirkebogen melder nemlig: „1700 d. 10de Januar blev Degnen Rasmus Sørensen begravet, ætat. 29." Han blev indviklet i en ret kj edelig Sag. Tillige med FrederikDitlevsen af Vester-Velling og Cathrine ndersdatterpaa Gaard var han ude for at kræve Kvægtiende op i begge Sogne, og da de saa kom til en Gaardmand Anders Jensen i Terp, blev Frederik Ditlevsenog Cathrine uenige. Der blev set nogle Kyllinger i Gaarden, og af dem skulde de have 3 Skilling. Disse



1) Bygninger.

2) Benaadninger.

3) Klagepunkter.

4) I Følge Præstens Indberetning var der l øde Gaard i Velling og 2 i Skjern.

5) Officielle Dokumenter.

Side 272

Penge betalte Konen til Frederik Ditlevsen, og han leverededem til Degnen, der igjen overgav dem til Cathrine.Men da de saa kom til Skjern Mølle, og hun skulde have Pengene talt efter, som de havde samlet ind, maa hun have savnet de 3 Skilling, og saa begyndtehun at skjælde Frederik ud og sagde, at hun blæste ad ham. Han svarede hende, at han gjorde i Pusten1). Frederik forlangte nu at ride bort i Fred, men hun erklærede, at han skulde ride ind i Helvede og spurgte, om han var bedre end andre. Han svarede, at han mente, han var lige saa god som de Faarbækker2). Hun kaldte ham saa en Skurk og en Hundsl'ot, og han kaldte hende ert Skidtfosse. Til sidst sagde hun: „Du skal faa en Ulykke, din Tyv og din Skjælm og din Kanallihund!" og kom med mange flere Trusler og Undsigelsesord, idet hun smed en Lerpande efter ham, der stod paa Bordet, saa den gik i Stykker, dernæst tog hun en anden Kande fra Bordet og slog til ham med. Han maatte til at bede om Fred og forlangte at faa et Par Karle med sig til Forsvar, naar han nu skulde ride hjem. De fulgte ogsaa med ham hen ad til Skjern Vad.

Hvad det saa siden blev til, vides ikke. De var jo for
den gejstlige Ret med hinanden, og Degnen maatte optræde
som Vidne i Sagen og aflægge Ed derpaa.

Efter ham maa være kommen en anden af samme
Navn som Nr. 3. Altsaa:

9. Christen Christensen. Der har da i alt Fald væreten Degn af det Navn omtrent ved den Tid. I Gradualenhar han indskrevet sit Nayn saaledes: „ChristenChristensen Degn ibid." og hans Skrift ligner slet



1) Et grovt Udtryk, der betyder saa meget som: han slog Skidt paa hendes Pust.

2) Faarbæk er en By i Haderup Sogn.

Side 273

ikke den førstes af det Navn, er ogsaa af en helt yngre Type end hin. Jeg vil da helst betegne ham som Nr. 9 i Rækken. Men han findes ikke som død der i Sognene, har maaske faaet Ansættelse anden Steds eller er blevenentlediget og saa flyttet bort. Efter ham kommer saa:

10. Frederik Ditlevsen Arreboe, som før er nævnt og var boende i Terp i Vester-Velling. Han var født 1677, 8. Januar, i Vester-Velling og Søn af Præsten der paa Stedet Ditlev Hansen Arreboe, som var der fra 1648 (?) til sin Død 1683. Samme Præst var nemlig 2 Gange gift. Første Gang var han gift med Formandens Enke, men havde ingen Børn med hende. Anden Gang blev han gift med Dorothea Pedersdatter 1673 og havde med hende 3 Sønner og 2 Døtre.

Degnen Frederik Arreboe var gift med Karen Pedersdatter, og da de ingen Børn havde sammen, oprettede de et gjensidigt Testamente af 26de Marts 1737, hvori det hedder:

„Jeg Frederik Ditlevseii Arrboe, boende i Terp By, Sognedegn til Vester-Velling og Skjern Sogne, og jeg Karen Pedersdatter har, medens vi endnu er ved Helbred og Fornuft, dette Testamente imellem os oprettet, at eftersom det ej har behaget den gode Gud os i vores Ægteskab med Livsarvinger at velsigne, ej heller formedelst tiltrængende Alder er ventelig at faa, saa har vi indgaaet, at den længst levende i uskift Bo maa blive hensiddendes med vores Fællesbo og Formue O. S. V.

Datum Terp, d. 14. Januar 1724.

Frederik Ditlevsen Arrboe.
Karen Pedersdatter Fischer.

Det blev indberettet os, at den sal. Mand døde d.
15. Januar 1737.

Andreas WØldike.

In visitatione prima Bjerring 4. Juli 1737."

Side 274

Samme Degn havde forøvrigt en Broder, Hans Ditlevsen Arreboe, som var Præst i BrøndumHvidbjærg og var født 1674. 10. August, og han er maaske identisk med den Degn af samme Navn i Vester-Velling, der nævnes 1690. Han var ganske vist da kun 16 Aar og blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet i 1693 som Student fra Randers Skole, saa han har maaske som Præstens Stedsøn haft Embedet som Løbedegn.

I Kirkebogen finder vi følgende optegnet:

„1737 d. 24. Januar blev Frederik Ditlevsen Arreboe
Sognedegn her til Menighederne i Vester-Velling
Kirke begravet, æt. 60 Aar."

Hans Efterfølger blev saa:

11. Mads Pedersen Rosenberg, der var Skoleholder
i Vester-Velling. Han har allerede 1722 skrevet sit
Navn ind i Gradualen paa følgende Maade:

Mathias Petri Rosenbergensis 1722. In nomine sacro
sanctæ et individuæ trinitatis spes unica rnea est Christu
s1).

Dette er skrevet med en stor og tydelig Haand.
Han maa da have været en noget ældre Mand, den

Gang han blev Degn. Men h.an var det heller ikke ret
længe, idet vi saa finder følgende Notits:

„1740 d. 17. Maij er denne ofvenbeskrefne Degn
suspenderet fra sit Degne- og Skole-Embede. Testerer
Niels Jensen.''

Hvad der har været Grunden til denne Suspension, kan vi intet oplyse om. Hans Kaldsbrev er dateret 1738 d. 7. December, og det er for saa vidt ret mærkeligt,at det er først udstedt saa sent. Der er jo gaaet



1) I den hellige og udelelige Treenigheds ukrænkelige Navn, mit eneste Haab er Kristus.

Side 275

næsten 2 Aar siden Frederik Arreboes Død. Efter
ham kom saa:

12. Christen Jensen Saabye, der var Student og blev
kaldet d. 5. April 1741. Han har i Gradualen indtegnet
sig saaledes:

„Seign. Christen Saabye, Degn over Wester-Welling
og Sehiern." I Kirkebogen nævnes 8 Børn af ham:

1. En Datter, Anne Splid, døbt 1743 d. 5. Maj.

2. En Søn, Hans Christian, døbt 1745 d. 23. Maj.

3. En Søn, Rasmus, døbt 1746 d. 12. Decbr.

4. En Søn, Peder, døbt 1749 d. 1. Januar og død
kort efter.

5. En Datter, Anna Marie, døbt 1750 d. 23. Juli.

6. En Datter, Anna Petronella, døbt 1754 d. 13. Maj.

7. En Datter, Christiane, døbt 1757 d. 4. Maj og
død samme Aar.

8. En Søn, Peder, døbt 1759 d. 16. Oktober.

Samme Degn var gift to Gange. Hans første Kone, Madam Anne Kierstine Saabye, døde d. 7. Septbr. 1762, og da der under 7. Oktober afholdtes Skiftesamling, var de 6 Børn endnu levende, nemlig:

1) Anna Spliid, 2) Hans Christian, 3) Rasmus, 4)
Anna Marie, 5) Anna Petronella, 6) Peder.

Aaret efter giftede han sig igjen. I Vindum Kirkebog
findes nemlig indført følgende:

„1763 Løverdag d. 20. August blev hæderlig og vellærde Christian Saabye, Degn til Vester-Velling og Skjern Sogne, og dydædle Jomfru Sophie Bonsach paa Vindum-Overgaard trolovede/

I dette Ægteskab fandtes ingen Børn. Han døde
1781, idet vi i Skifteprotokollen finder indført:

„D. 27. Maj mødte Provsten tilligemed sine Assessoreri
Vester-Velling Degnebolig for at forsegle, hvad

Side 276

der fandtes efter den samme Morgen afdøde Degn sal.
Christian Saabve."

Da Boet blev aabnet d. 2. Juli, mødte Sønnen Rasmus fra Bro Mølle paa egne og Søsteren Anna Maries Vegne. Datteren Anna Spliid erklæredes for umyndig, og for hende som Formynder mødte Forvalter Svendsen fra Skjern. Flere Børn var der nu ikke.

I Boet, som slet ikke var fattigt1), fandtes følgende
Bøger, der altsaa udgjorde Degnens Bibliotek:

Rakskovs Religionsartikler.

Stouds Ligprædiken over Jens Eriksen.

Jacobs Strid med Engelen.

Smotkens Andagten

Pontoppidan: Imod Religionsspottere.

Salve i Gilead,

Aandelige Syngekor

Skat over Skat.

En Salmebog med stor Stil.

En tysk Salmebog.

Stumpfii Postil og en Bog uden Titel

Arons Brystspan, 3 Tomer.

Aurora og Donat.

2 gamle Bøger.

Disse Titler har jeg skrevet af lige ud af Skifteprotokollen,
saa jeg indestaar ikke for Rigtigheden.

Den næste Degn var vistnok

13. Svend Frederik Sandberg. Han har nemlig ogsaaindtegnet
sit Navn i Gradualen, og der under findesden
pudsige Tilføjelse: „Min Hånd er kold for



1) Der var saaledes: 3 Stole med forgyldt Læder, l Spejl med indlagt Ramme og slebet Glas, l Sengested med lukt Himmel over, 4 Overdyner, 5 Underdyner, en Mængde Hoveddyner, 3 Sølvskeer, 18 Tintallerkener af Krontin, o. s. v.

Side 277

min Vanter er ey paa, og jeg haver glemt dem, men det
er Løyn."

Han skriver ellers en meget stor og tydelig Haandskrift.
Men om ham har jeg intet andet fundet. Den
næste Degn bliver saa

14. Frederik Ditlevsen Arboe. Hans Navn skrives ogsaa Arreboe, og han blev kaldet d. 16. Juni 1781. Det er for Resten ret ejendommeligt, at der en Tid forud for ham har vårret en anden Degn der af selv samme Navn. Det er dog to forskjellige Personer, hvad jeg har overtydet mig om.

Degnen Frederik Ditlevsen Arboe, der forhen er nævnt og boede i Terp, havde ingen Børn, men derimod havde Skoleholderen i Vinge, Ditlev Hansen Arboe, der sagtens var en Sønnesøn af Præsten i V.-Velling af samme Navn og opkaldt efter ham, og som døde d. 8. Marts 1770 og var gift med Sidsel Sørensdatter, 3 Børn af 1. Ægteskab, nemlig en Søn Hans Ditlevsen, som blev Hattemager i Mariager, en Datter Johanne Ditlevsdatter og en Søn Frederik Ditlevsen, som var Skoleholder i Vinge efter Faderen. Det er da nok ham, der blev Degn i V.-Velling, efter at han havde været Skoleholder i 11 Aar.

Han var født 1741, var efter det foran meddelte 40
Aar, da han blev Degn. I Kirkebogen anføres:

„1802 d. 16. November blev Sognedegnen Frederik
Ditlevsen Arboe begravet i Vester-Velling Kirkegaard,
61 Aar gammel."

Efter ham kom saa:

15. Jonas Christian Brøns. Han nævnes dog alleredei Gradualen 1801, har maaske saa været Medhjælperhos Degnen. Hvornaar han gik af, kan jeg ikke oplyse, men han har da indført følgende Hjærtesuk:„Jeg

Side 278

suk:„Jegskriver her, at d. 14. November synger jeg sidste Gang her i Schiern Kirke. Gud vær selv min Beskiermer paa alle mine Veye, han hielper mig vist nok i alle mine Dage. Min Siel og Aand. Broder, kan du ikke tænke paa Jonas Brøns. Amen.

Schiern, cl. 17. October."

Man kan da let skjønne, at han ikke er død i Embedet,
men hvor han senere blev af, ved jeg ikke. Der
er noget vemodigt over hans Afskedssuk.

Den næste Degn er saa

16. Jens Andersen, som kom dertil fra Vinge.
Dermed vil jeg saa slutte og kun nævne, at den sid-

ste Sognedegn var Adam Wurgler.

Foruden de allerede anførte Smaatræk og Bemærkninger findes der i Gradualen en hel Del andre Notitser, der ser ud til at være kradsede op saadan paa Maa og Faa og uden nogen egentlig Hensigt. Flere af dem er ret pudsige, og jeg vil da afskrive nogle af dem. Enkelte har endogsaa ret stor Interesse.

Om Løffuer Dagen for Septuag. 1576 vid 8 slet om
affthenenn døde erlig mandt her Morthen y Holberig1)
huis siell gud haffue 1576.

Anno dominj 1582 bleff Christen Niellssen och Maren Nielsdather y Leuskall viidt her y Skiarne kirckj den trettende Søndag epther Dominicam Trinitatis [9. September l.

Anno 1606 denn 26. Ottober da thog Nielss Illsø skrifft



1) Holberig o: Hovlbjærg.

Side 279

ij Skijarenn kierk for denn mand drab, som hånd
giorde ij Lysskrogh ved Christen Skiernis.

17. Søndag blef Jens Lourings søn i Tinbek døbt.
Søren Nielsens datter i Hvulstrup bar ham.

Der intet slemmer end Utachnemmelighed, oclrindtet
værre end it ulærd Mennesche.

Cum surgunt miseri, nolunt miseris misereri. Danice:
Then sulthen luus bider altid haardt.

Ghristenn Nielsen i Thinndbeck lader lyusse etfter
2 faar.

AU iiuse effter et suortt rue hønde for Anders Andersen
i Hiermind, som han taffte emellem Hiermind
och Skiemne aar 1.601.

Huid galt stunt (o: stempet) i det høyre øre.

Jeg skriver skiøv og kan ikke giøre ved det, for ieg
sider skiøv ved det.

A2K.8.1.E.D.A.8.F.5.1,5,1.M.M v B,
F. J. S. S. D. m. v. I. Forklar mig de Bogstaffve.

.Jeg har været her ved Skerren Kirke for at forbedre
den, men handtlangeme ere forbandet dovne, og Jeg
maae skjende.

Jonas Dyhrberg fra Ingstrup 1832.

Vil håndlangerne være de samme Sløngerter som i

Side 280

dag, saa skaal stakerne giør det bedre, det fortiener
de med Ret. Jonas Dyhrberg.

Degnen Hans Hansen har skrevet ved sit Navn: Gud,
i'orbarme dig offuer oss, Gud Herre. Oh Herre!

Tliejnne bog thillhørre Skiarnn kirche med rett och
skell och bleff hun kiøft for vi mk. danske Aar . . . .

Møler Aane berettet 1578. Nis Grued disligist. Soren
Måsen disligist.

Las Benedsen i Tindbech lader liusse effter ett sort
giel ....

Item denne graduall hørrer thill Schieren kirche och
er indførtt, at dj Kierchens inventarium udi . . . der
regnschab.

Her skriver ieg mit Navn Jonas Christian Brøns Anno
1801, ieg kunde ikke skrive det bedre dene gang for min
haand er saa ....

H. DetlefF Haussen Areboe. Guds tjener.

Liusses for echteschab 3. gang Las Fromb Jenssen
hoss Lirendreyer aff norbroffen ....

En hel Del andre Navne er ogsaa skrevet ind hist og her, men det kan jo ikke bestemmes, hvorfor de saadan er skrevne der. Det er baade gamle og lidt nyere Navne, men dog især gamle. Bogen er nu saa

Side 281

forslidt og pjaltet, at den desværre skal behandles med stor Forsigtighed. Visse Degne har moret sig med at s'kjære mange af de pæne Begyndelsesbogstaver ud med en Pennekniv, saa den er næsten ødelagt. Mange Blade er ogsaa borte, det første Blad har Sidetallet 47. Bindethar været meget kjønt med presset Læder og Spænder,men alt er ruineret, saa det kan let forstaaes, at Kirkeværgerne har smidt Bogen bort.