|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924)Et Bidrag til Jyllands ForsvarshistorieC. Klitgaard. Den Medfart, der i det 17. Aarhundredes første Halvdel to Gange var blevet Jylland til Del, nemlig de kejserlige Troppers Okkupation 1627—1629 og Svenskernes Besættelse af Landsdelen 1643—1645, maatte naturligt hos Regeringen fremkalde Overvejelser angaaende, hvad der kunde gøres for i paakommende Ufredstid at yde Halvøen bedre Beskyttelse, end Fæstningerne Gl ii ck s t a d t og K r e m p e formaaede. Allerede Erfaringerne fra „Kejserkrigen" havde bevirket, at der i 1630erne blev anlagt det betydelige Fæstningsværk Christianspris ved Kielerfjord, og der var ligeledes Planer fremme om Anlæg af en Fæstning ved Udløbet af Koldingfjord, først ved H ovensOddeog derefter noget vest for Skærbæk, og det var Hensigten at flytte Koldingborgerne til en saadan ny By; men disse Planer blev dog atter opgivet, og der blev da 1638 anlagt en befæstet Stilling paa Lyngsodde (ved Snoghøj) -— en Begyndelse til et større Anlæg. Men Kongen blev atter ombestemt, og 1639 havde han vendt sine Tanker i en anden Retning, idet han var kommet til deri Anskuelse, at en Fæstning ligeoverforMiddelfart intet var „bevendt, thi en Fjende kunde gaa den forbi eller og holde den blokeret med
Side 28
faa Tropper og ruinere det ganske Land; det samme er hos Kolding at eragte, hvis Situation derforuden ingen Defension at gøre tillader, hvorfor Vi eragte [et Mellemrum som til et Tostavelsesnavn] des bekvemmeligeredertil, dog at det holdes hel hemmelig" .1). Stedet, som Christian 4. nu havde kastet sine Øjne paa, er altsaa ikke angivet i Kancelliregistranten, og da Sagen ikke omtales oftere, kan der næppe faas positive Oplysninger herom; det kan være Rendsborg, hvis Befæstning Ingeniøren Axel Urup 1640 arbejdede paa en Model til, men det er sandsynligere Ball um paa Sønderjyllands Vestkyst, hvor der før Krigen 1643 blev paabegyndt et Fæstningsanlæg. At Kongen fandt dette Sted langt mere belejligt for Formaalet end Lyngsodde, fremgaar af, at han nu skriver: „de Godtfolk, der havde for at befæste Snoghøj, de havde ikke set Landkortet godt igennem, men alene holdt fynsk Grød og Skælfisk i stor Estime . . ."•) Skansen ved Snoghøj, som ogsaa kaldtes „J yllandsby",blev dog ikke helt opgivet, og endnu 1640 arbejdedes der paa denne befæstede Lejrs Forbedring;der lagdes om Sommeren nogle Fodfolkskompagnieri Lejr her, og der anskaffedes en Galge, en Træhest og flere Strafferedskaber til Militærets Brug. I Følge Arkivar Rockstrohs Undersøgelser bestodden forskansede Lejr her af en Jordvold tværs over Lyngsodde, 4—5000 Alen lang og uden vaad Grav, samt to Skanser, af hvilke den mindste laa dér, hvor Jordvolden endte ved Sønderstrand, og den største isoleretved 1) Jydske Tegnelser 5. Aug. 1639 jfr. K. C. Rockstroh i „Jydske Saml." 3. IV. 290 ff. 2) Jfr. Rockstroh a. St. 297.
Side 29
leretvedSønderstranden omtrent syd for Sønderskovgaarde.Mellem Da Torstenson 1643 faldt ind i Jylland, kunde Snoghøjlejren, af hvilken der endnu fandtes Rester 16671), ikke holdes, og Anders Bille rømmede den da efter 3 Dages Forsvar og trak sig over paa Fyn, hvorefter Stillingen blev udbedret af Svenskerne, der tillige opkastede en Skanse paa Bersodde (Begyndelsen til Fredericia), hvilken til Adskillelse fra Skanseanlæget paa Lyngsodde (den gamle Skanse) blev kaldt den nye Skanse eller Fjendens Skanse; men 5. Maj 1644 lykkedes det Anders Bille at gøre Landgang her og indtage baade Lyngsodde og Bersodde Skanserne, hvorefter han demolerede den førstnævnte og kraftigt tog fat paa at forbedre den af Svenskerne anlagte Bersoddeskanse, hvad der navnlig gik ud over Borgerne i Vejle, der maatte yde baade Fæstningsarbejde og Proviant til Fæstningens Besætning.2) Endnu inden den tunge Fred var sluttet i Brømsebro 15. Aug. 1645, blev der taget fat paa at genrejse Riget, og ved kgl. Brev af 11. Aug. 1645 blev den i 1638 oprettede Landkommissærinstitution yderligere udviklet, og den fik til Opgave at fremkomme med Forslag om, hvad der kunde ophjælpe Riget efter Krigen, og om Militær væsenets Omordning, ligesom der 7.— 8. Okt. 1645 udnævntes Kommissarier til at undersøge de jydske Læns økonomiske Tilstande efter Svenskens Undvigelse.3) 1) Adler i Efteretn. om Ribe. Program Ribe 1838. S. 77. Jfr. Hugo Matthiessen: Fredericia S. 263. Anin. 12. 2) Worsaae i Hist. Tidsskr. 11. 212 f. 3) Kommissionsakter vedrørende Lænenes Tilstand i Jylland 1645 (Rigsarkivet).
Side 30
Vedrørende Landkommissariernes Arbejder skal vi her nævne, at 5. April 1646 opfordrede Marsken paa Rigsraadets Vegne Kommissarierne til at udtale sig om, hvorledes Landet kunde sikres med Militær, Fæstninger og andet, og 16. April s. A. afgav Kommissarierne — der bestod af Peder Lange til Kærgaard, Erik Juel til Hundsbæk, Falk Gøye til Hvidkilde, Manderup Due til Halkær, Christen Skeel til Fussinge, Henrik Rantzau til Schøneweide, Gunde Rosenkrantz til Allerup, Lavrids Ulfeld til Harridslev, Joakim Gersdorff til Turebyholm og Erik Rosenkrantz til Rosenholm — en udførlig Betænkning, hvori det hedder1) : „Efterdi Jylland, formedelst det paa alle Sider er ganske blot, nu paa en kort Tid tvende Gange af de Kejserlige og nu de Svenske er fast ganske devastere t2), udplyndret og ilde medhandlet, efterdi enhver Armé til Lands übehindret kan der indgaa, naar den vil, da synes raadeligst og højst fornøden, det snareste og første muligt ske kan, det med gode Fæstninger at forsyne, anseendes, at det med haarde Naboer er fast omringet som Tyskland, Hollændere og Svensken, af hvilke vi lidet Gavn, men stor Skade og Fordærv bekommet haver, saa den derfore, efter alle vores Betænkende, snarest og bedst Forsikring behøves, eftersom naar en Part af den største af Legemet lider ilde, føle det og billigen alle andre Lemmer." Der foreslaas derfor med forderligste paa to Steder Kongen havde før Svenskekrigen ved Ball um op 1) Erslev: Aktstykker til Rigsraadets og Stændernes Historie 111. 227 ff. 2) ødelagt.
Side 31
til Lister Dyb udset en Plads til Anlæg af en Fæstning og Handelsstad og havde dertil ladet føre en Del Tømmerog andet til Sluser og Diger; men ved Svenskens Indfald var Planen blevet forhindret i sin Udførelse, og Kommissionen, der anerkendte dens Betydning, gav nu sin Tilslutning til, at Sagen paany toges op. „Men efterdi saadant paa det Sted ikke uden stor og langsommelig Møje og Besværing med Diger og anden vidtløftigt Arbejde kan fortstilles, synes os mest fornødent, Provinserne til større og fornøden Forsikring, en Rea 1-F æstning og By tvært fra F y n at henlægge, hvor det efter vores forrige Mening raadeligst og bekvemmeligst kan befindes, tvært imod et andet, som paa hin Side Sundet i Fyn skulde og oprettes, hvorved det ene Land det andet sekunderer med al Nødtørft, som Folk, Proviant, Munition og andet mere, og saa det ene det andet korrespondere og forsvare kunde." For at denne nye By bedre kunde trives, skulde den „Og efterdi Landet med disse mange smaa Købstædermere er besvasret end forbedret, de og er en fjendtlig Armé til Ophold tjenligere end Landet gavnligt, da synes os Vejle By ikke übekvemmeligder ind at kunne flyttes; ihvo der ikke lystede, kunde dér ved deres Avling forblive og deres Ejendomsom andre Selvejere nyde og bruge. Thi endog det vel mange Godtfolk vilde falde besværligt fra deres Fødested og Ejendomme at flytte, saa skal dog i saadan pertuberet1) Tilstand Landers og RigersKonservation og Velfærd mere end privat 1) forstyrret.
Side 32
Nytte og Fordel agtes og anses; — hvis (o: hvad) enhver Ejendom udi Vejle kunde miste, kunde hannemderfor paa et andet Sted af den Ejendom ske Skat og Vederlag, saa Hans Majestæt og Kronen ingen Skade og Afkortning skulde ske. De andre smaa Landsbyers Ejendom saavel som Hønborg Ladegaards Mark kunde og did henlægges, eftersom de ikke langt derfra er beliggende, og dennem Satisfaktion af Vejle Ejendomme, om de did heller lystede at flytte, igen gives. I lige Maade, efterdi Korrespondens med Norges Rige, hvorpaa begge disse Kroner højeste Magt paaligger, formedelst Svensken Halland er mægtig, os nu til Lands ganske er fratagen, til Vands skal man og fra Sjælland de Svenskes indehavende Fæstninger og Havne forbi, hvorfor os højst fornøden og raadeligt synes en bekvem Plads i Jylland paa forskrevne Maade og Manér at opsøge, hvorfra man paa saare kort Tid, fast lige over fra Marstrand og ellers alle Vegne i Norge, kan übehindret løbe og negotiere, hvilket vi bekvemmeligt finde at være dér, som Hals og Mo e1)e1) nu ligge paa begge Sider dér, som Limfjorden udi Havet udløber, hvilken Hans Majestæt sig og naadigst tilforn haver ladet bifalde. Der findes en synderlig og sikker Havn fast for alle Slags Skibe i ganske Thy, Mors, Vendsyssel, saa og det faste Land paa begge Sider Limfjord kan derved for al fjendtlig Pressurer, Kontributioner og Overlast forsvares og defenderes. Deraf kan Søen, baade den østre og vestre, holdes for Fribyttere ren, om nogen der infestere2) ville. 1) 5: Mov. 2) angribe, forurolige.
Side 33
Til denne By at gøre bebygget og bringe paa Fode tvivle vi ikke, Hans kgl. Majestæt jo og i lige Maade med naadigste gode Privilegier baade for Fremmede og Indfødte samt og tyve Aars eller og flere Friheder vilde benaade. Borgerne udi Hj øring, som ligger midt udi det faste Land og haver ingen Handel til Søs1), saavel som og de udi Sæby, hvis Havn er ganske med Sand opfyldt og fordærvet, kunde did forflyttes, og Bønderne udi forskrevne tvende Byer igen derhen, og paa begge Sider faa godt Vederlag for hverandres Ejendom, saa at Hans Majestæt og Kronen intet af den aarlige Indkomst kunde afgaa. Paa begge disse Fæstninger synes os tillige paa én Tid, hvilket og endelig vilde ske, at skulle arbejdes og det ved det Landfolk, vi udi vores forrige Forslag angivet haver2), som tillige ved Arbejdet paa ledige Dage og Tider ekserceres kunde, Bonden til ingen Besværing og Bekostning, saavel som og det Folk, Adelen i forrige Aars Møde af deres Jordegods at holde paa Arbejdet godvillig sig erbødet og samtykt haver3), samt og hvad Folk af Kronens og Gejstlighedens at f remskikke tilforn begæret er. Men førend derpaa for Alvor kan begyndes, skulde nu straks hos hver Sted et Hus til Magasin opbygges, item Huse til Tømmermænd, Smede, Bryggers, Bagers samt og til Soldater og Arbejdsfolk, paa det dersom nogen did vilde flytte og sig nedersætte, han da af saadanne Folk ikke udi deres Huse skulle mcommoderes4). 1) De handlede dog da meget paa Norge med Ud- og Indskibning ved Fureby, Skallerup Strand, Tornby Strand og Kjul. 2) Forslag af 25. Aug. 1645 om Indretning af en Landmilits. 3) Paa Stændermødet 20. Aug. 1645 tilbød Adelen at stille l Karl til Fæstningsarbejde af hver 200 Tdr. Hk. 4) besværes.
Side 34
Og eftersom alle saadanne Huse ikkun behøves at være af klejn Tømmer og ringe Bygning, begæres fordi underdanigst, Hans Majestæt os dertil Tømmer af næste omliggende Kronens Skove vilde naadigst forunde, hvilket igen paa Kronens Grund, hende til Gavn, skal opsættes. Og efterdi en Teglovn eller flere, som Fornødenheden og Arbejdets Hast kunde udkræve, endelig synes fornøden, er vi og underdanigst begærendes, at dersom belejlige Pladser paa de Egner paa Hans Majestæts og Kronens Grund fandtes, hvor Ler og Ildebrand kunde være, Hans Majestæt os da det naadigst vilde til at bruge bevilge, paa det at Pengene skulde ikke gaa ud af Riget for de Varer, her i Landet for ringe Værd og Umage haves kan." Deller (o: Brædder, Planker), Lægter og Bjælker foreslaas hidbragt fra Lænene i Norge; Skovle, Spader og andet smedet Værktøj skulde enhver medgive sine Bønder. „Og efterdi ikke en ringe Tal Folk til saadant stort vidtløftigt Arbejde udkræves, kunde man vel ved dette Middel bringe et stort Antal tilveje af det Slags Folk udi Jylland og Skaane, som fast værre Straf fortjent haver, nemlig, at eftersom der findes mange udi Landet,som sig godvilligen udi Fjendens Tjeneste udi forleden Fejdetid havde begivet, hannem til alt Ondt gjort Anledning,, end selv været med at plyndre og røve, stol endes paa den Naade, dem efter forrige kejserligeKrig vederfores, da derfor den ganske Posterite t1) til Amindelse og Eftersyn burde Eksempler paa saadanne at statueres, andre derved kunde spejle sig og udi ulykkelige Tilfalde saadant at bedrive have en Afsky; begæres fordi (6: derfor), at saadanne berygtedeog 1) Efterslægt.
Side 35
tedeognavnkundige Landsforrædere maatte paagribesog anholdes og efter lovlig Dom til Arbejdet paa 2 eller 3 Aarstider henføres, eftersom Forseelsen befindes kan, hvilke, om med Penge deres Forseelse efter Dommerens Kendelse til Landkisten ikke ville af stille. Men paa det saadanne ikke Arbejdet skulle forløbe, sig forstikke og fordølge, da saadanne notori Forrædere Haar og Skæg at maatte afrages, at hvor saadan en findes maa antastes og paa Arbejdet henføres,sin tilbørlige Straf at udstaa. Dersom saadan en Forbryder eller den, som fra Arbejdet bortløben er, paa noget af Adelens Gods kan findes, det da den samme Adelsperson at tilkendegives, samme Person at lade anholde, ombedes og efter forudgaaende lovlig Dom den fra sig til Landkommissariernes Fuldmægtigeleveres ....". Slutningen af Betænkningen er ogsaa en Anbefaling af en Dobbeltfæstning ved Medelfartsund. Men Hensyn til Oprettelse af de foreslaaede Fæstninger resolverede Kongen 31. Maj 1646: „Da efterdi de Pladser i Jylland er ny Steder, som hidtil ikke haver været bebyggede," skal Rigens Marsk sammen med Landkommissarierne, Ingeniøren Axel Urup og nogle af Adelen dér tage Stederne i Øjesyn og derefter erklære sig oin Forslaget; hvor der kunde formodes at blive nogen Trafik, vilde Kongen da forsyne Stederne med fornøden Privilegier og Friheder. Den af Kongen ønskede Besigtigelse af „Pladserne" maa have ført til et tilfredsstillende Resultat, thi 1647 var Befæstningarbejderne i fuld Gang baade ved Bersodde og Hals,1) men Aaret efter døde jo Christian 1) Hübertz: Aktstykker vedk. Aarhus 11. 118.
Side 36
4., og først i Frederik 3.s Tid kom der mere Fart i Foretagendet, navnlig ved Bersodde, der nu fik Navn Frederiksodd e1),e1), og for den her paatænkteBy gaves der 5. Decbr. 1650 en Række Privilegier,bl. a. 50 Aars Frihed for Skat, Told m. v. Byens Navn blev 22. April 1664 forandret til F r e d e r i c i a. Svarende til Fæstningen her skulde der jo paa Fynsiden lægges en lignende befæstet By, og den skulde bære Navn Sofieodde efter Dronningen. I 1650erne arbejdedes der ogsaa ved Strib en Del med Sagen; der lavedes Volde og Grave over Odden efter at Skoven der var hugget, men saa blev Arbejdet „krebsgængig", og der kom Pengemangel, saa det helt gik i Staa for ikke senere at blive genoptaget2). Vender vi Blikket mod Nord, ser vi, at der allerede paa Kejserkrigens Tid var et Fæstningsanlæg ved Hals; det kunde efter Jahn3) se ud, som om de flygtende kongelige Tropper, der her blev overvundne af Oberst Schårffenberg, efter at Conrad Nelle havde kapituleret med Hovedstyrken ved Nørretranders, havde støttet sig til en Forskansning her, men det er vist tvivlsomt; derimod vides det, at de Kejserlige sikrede deres Stillinger heroppe mod Landgangsforsøg ved at opføre Skanser eller Redouter, saaledes ved Elling, Sæby, Vorsaa og Hals, ligesom de befæstede Bakkerne ved Nørre Sundby og Aalborg4), og under Kejserkrigen spillede Hals Skanse en vis Rolle i 1) Se Hugo Matthiessen: Fredericia S. 6 ff. 2) a. St. S. 8. 3) Chr. 4.s Krigshist. II S. 336. 4) Se I. Krebs: Aus dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Breslau 1910). Om disse Forh. har kgl. Fuldm. Chr. Petresch Christensen ogsaa samlet en Mængde Oplysninger i Artiklen „Fra Kejserens Tid" (Aalborg Amts hist. Aarbog I. 55ff.).
Side 37
Fjendens Hænder, bl. a. fordi der kom Rygter op om, I Krigen 1643—45 hører vi intet til denne Skanse, men i „Danske Atlas" V. S. 256 fortælles, at Christian 4. i Aaret 1647 begyndte at anlægge en Skanse ved Hals tæt vesten for den gamle Skanse, og det stemmer jo med det ovenfor anførte. 1. Juli 1653 fik Befalingsmanden paa Aalborghus, Erik Juel, forskellige Ordrer angaaende Fæstningsarbejderne paa begge Sider af Fjorden, og 4. Juli s. A. fik Lænsmanden paa Mariager Kloster, Christian Friis, tilsvarende Ordre, medens Marsken Anders Bille 13. Aug. s. A. fik Befaling til at udnævne en Ingeniør, der skulde afstikke Skanserne ved Hals og Mov, samt angaaende Skansernes Bemanding1). Der arbejdedes nu med stor Kraft, og i Foraaret 1654 var Skansen ved Hals antagelig færdig i det væsentlige; da blev der udstedt Forbud mod, at Folkene i Hals og Skovshoved lod deres Svin og Fæ komme paa Skansens Terræn. Af et Tingsvidne fra 12. Maj 1654 ses, at der var blevet hugget Brænde i Hals Skove til Skansemesterens, Kaptajnens og Konstablens Brug. Men det var jo ogsaa Hensigten at anlægge en Handelsstadved Hals som ved Frederiksodde, og i det Øjemed blev Toldklareringen for Ind- og Udgaaende henlagt fra Aalborg til Hals ved Brev af 4. Septbr. 1655, i hvilket Lænsmanden fik Befaling til her at opføre Pakhuse, Vejerbod og Skibsbro m. v., og vilde nogen Privatmand bygge Pakhuse eller Kornhuse, skulde det være tilladt. 22. og 29. December udgik atter kgl. Breve vedrørende Oprettelsen af dette Toldsted,og 1) D. H. Wulff: „Jydske Saml." 8. S. 257 ff.
Side 38
sted,ogBønderne i Vendsyssel og Østhimmerland blev beordrede til at være behjælpelige med „den Plads ved Hals" at forfærdige og gøre bekvem. AngaaendeToldens Erlæggelse udgik Breve 25. Aug. 1656, og 25.—26. Aug. s. A. udgik ligeledes en Del Breve angaaende Anlæg af Havn og By her. Og for at gøre Skridtet fuldt blev der 25. Aug. 1656 udfærdiget Privilegier for den nye By og Fæstning Hals i Limfjorden i Jylland. Den kongelige Plakat herom blev ogsaa trykt paa hollandsk, vel for at lokke fremmede Handlende hertil, og der lovedes Beboerne her alle de Friheder og Privilegier, som Borgerne i Aalborg havde, samt 20 Aars Skattefrihed m. m.1) 4. Oktober 1656 blev der beordret Ingeniører fra Frederiksodde og Fyn til at udstikke Halspladsen med Gader og Kanal saaledes, at der ikke vilde være noget til Hinder for senere at lade hele Byen befæste, og 14. Maj 1657 fik Landkommissæren Manderup Due til Halkjær Befaling til at paase, at det Anlæg, som var begyndt ved Hals, blev besat og vedligeholdt; — men saa kom den 2. Svenskekrig, i hvilken Skansen var et omstridt Æble, der snart var i Danskens, snart i Fjendens Vold2), og efter Krigen kom den store Nedgangsperiode. Købstaden Hals kom kun til at eksistere paa Papiret, og Skansen blev ligesom Skansen her ved Mov nærmest kun en „Seværdighed", selv om de i Krigen 1807—14 endnu anvendtes til Limfjordens Beskyttelse. Det blev Fæstningsanlægene ved Fladstrand, der blev Limfjordsskansernes Afløsere. Men hvad der bevirkede, at Borgerne i Vejle, Hjøring og Sæby slap for at blive „forflyttede", — derom tier Historien. 1) a, St. 263. 2) C. K. Rockstroh: Hist. Tidsskr. 7. 111. 118 ff. og Tyge SØegaard: Hist. Tidsskr. 8. 111. 91 ff. |