Om Fortids Skove i Thisted Amt.

I et Skritt, jeg i 1911 udgav om Traeplantningen
Thistcd Amt, udtahe jeg som Resultat af mine Under
sot?elser angaaende Fortids Skove og Plantninger,

at der i den Tid rundt om i Amtet har vaere
Skove.

at der navnlig langs Vesterhavet har v*eret Skov cller
Krat, dog ikke paa de Strekninger, som i den historiske
Tid har lusvet sig op af Havet,

at Plantedjekket langs Havet, efter at Sandflugten i Begyndelsen
af det i6de Aarhundrede begyndte, lidt
efter lidt er forsvundet,

at der henimod Aar 1600 ikke har vieret mange Skove
tilbage, og

at disse ere forsvundne omtrent Aar 1630, naar und
tages den lille Skov ved Hojris paa Mors og enkel«
Kratskove hist og her.
Dette Resultat er ikke blevet rokket ved senere Be
retninger.

Om de Skove, der fandtes i den ieldste Tid, har man kun Vidnesbyrd gjennem de nuvaerende Torvemoser, men deter ikke alle Torvemoser, som hidrore fra Skove, deter kun de saakaldte Skovmoser, hvorimod KjaermoserneogHojmosernc

moserneogHojmosernchave auden Oprindelsc. Amtet, som bestaar af Vestcr Han Herred, ThylamLs 4 Herreder og Morslands 2 Herreder, er imidlcrtid i det Hele sparsomt forsynet mcd Moscr; Vestcr Han Herred har forholdsvis flcst. men Moscrne ere her nrermest Kjaermoser,somaltsaa ikkc hidrore fra Skovc. Dog finder man f. Ex. i Kjettrup Sogn Moscr, der indeholder LevningerafSkove, saaledes Nodder. I Thy cr der') i Kjscrct ved Skinnerup i en Dybdc af 2 Alen funden Raden af en Hjort, og i Mosernc ved Sjorring, Vestervig og flere Steder ere Hjortetakker tnndne; Hassclnodder, Traerodder og Grene findes ligeledes ofte, saaledes i GyrupMosei Sonderhaa Sogn. i Horsted Mose og i MoserneiBedsted Sogn. Fra 01and Mose i Harring Sogn er der optaget flere Lxs Tvx, navnlig Eg, endog temmelig tykke Tracer, og navnlig paa Thyholm er der fundet mange og store Tnestammer, i Folge Pontoppidans danske Atlas endog hele Ege- og Bpgestammer, hvoraf det indvendigeharvaeret tjenligt til Bygningstommer. Ligeledes paa Mors²) er der ofte fundet Skovtraser, nemlig Eg, Birk og Hessel. Ved Agger og Lodbjerg Strand i Thy findes Martorv, og med Hensyn hertil fortaeller Kam'merraad Andresen³), at der ien fordums Torvemose ved Aalum i Agger Sogn under 88_{— 10} Fods Sand eller Klit findes Traestammer og andre Levninger af Skov; Traestammerne bestaa mest af Eg og Birk, og man ser endnu i Underlaget,somer stenet, blaaagtig Ler uden Indblanding af Kalk, Traerodderne udbrede sig, medens der undeitiden, naar Havet bortskyller det overliggende Sand og Grus, findes en Del afhuggede Troestod i deres oprindelige

---

1) Se Knud Aagaards »BeskriveLsc over Th\c-. 1802, S. 79.

2) Se C. Schades »Beskrivelse over oen Mors* 181 r, S. 78.

3) Se Tidsskrift for popnlrure Fremstillinger af Naturvidcnskaben 1856, 111, S.

Stilling og Leje. Iblandt disse, som mest er Eg, vil Andresen have fundet et af 2 Fods Diameter, men i Almindelighederede mindre, fra Riseges Tykkelse til 1 eller IV2 Fod. Torvlaget er af et Par Fods Maegtighed.

Om de Skove, som har existeret i den historiske Tid, haves Vidnesbyrd dels i gamle Stednavne, dels i enkelte historiske Beretninger, dels i den Plantevegetation, som er bleven bevaret.

I Vester Han Herred tyder Navnene Tommerby og Hojris Sande (i Klim) paa tidligere Skov; Navnene Ellitsbol (i Vnst) og Hjortholm (i ostlos Sogn) ere tvivlsomme; det Samme er Tilfaeldet med »Svinklov«, idet Svin kan betyde, at Skov er bleven afsveden, ligesom den Vegetation, der fandtes, da Staten i 1884 paabegyndte Beplantningen af dette Hojdedrag, kunde tyde derpaa.

I det egentlige Thy land findes Navnene Graaris Sande i osterild, Lonnerup i Hundstrup, Skovsted i Hillerslev Sogn og i Folge Pontoppidans danske Atlas Oderskov i samme Sogn, Hjortebjerg i Rser, Hesseldal i Vixo, EUegaard i Jannerup, Elsted i Snedsted, Roddekj?er i Hvidbjerg vesten Aa, de tidligere Navne Bogstrup og Skovsted i Lodbjerg Sogn, Kobberod i Gjettrup Sogn og det til Kobberod stodende Rojkjasr i Vestervig, Hojris i Hurup, oen Lindholm i Boddum, samt paa Thy holm: Egebjerg, Helleris og Hellerod, mulig ogsaa Jestrup (af Egestorp). len Folkevise »Liden Engel«*) fortselles om Rokjaer Skov mellem Helleris og Sondbjerg Kirke paa Thyholm.

Mellem Thyholm og Mors ligger oenjegindo; selve Navnet kommer af Eg, og paa oen findes Navnene Norskov, Norretoftsskov, Sonderskov og Sondertoftsskov. I Folge K. Aagaard (1802) fandtes der ved Ruinerne af et Tingstednoget

---

1) Se Danmarks gamle Folkeviser udg. af Svend Grundtvig og A. Olrik, V, 2det Halvbind, S. 86 ff.

stednogetTornekrat, som kaldtes Tingbuskenc, og sont
den Lodsejer, hvem det ved Udskiftningen tilfaldt, ikke
maatte omhugge.

Paa Morso traeffes Stednavnene Lund, Hojris, Lilleris,
Bukhave og Hesselbjerg.

Naar der i et nyerc Skrift (J. Briiel >Klitrernc i Thisted Arat i898«) og i I. P. Traps »Danmark« (IV, S. 277) fortaelles, at der i orum Sogn har vreret Skove eller endog, at Sognet har vicret smcget skovrigt«, foreligger der neppe historisk Oplysning derom; noget belt andet er, at der til orum Gods, hvortil der hortc Gaarde i helc Thy, har vaeret Skove.

Med Hensyn til Agger Sogn i Thy er det ovcnfor bemnerket, at Tilstedevasrelsen at Martorv vidncr 0111 Skove i den icldste Tid. Men naar flere Forfatterc har ment at kunne fastslaa, at Skovene har existeret langt ind i den historiske Tid, er dette sikkert überettiget. I Folge Andresen siger Sagnet, at Svenskerne i Aaret 1657 ©delagde Skoven ved Aalum, hvoraf de borthuggede den sidste Rest, og det fortaelles ogsaa, at Tommeret i den gamle Kirke ved Agger skal vaere taget af Aalum Skov. Provst P. C. Bendix fortreller ligeledes (1826), at de Egebjaslker, som ligger over Koret i Agger Kirke, skal vsere huggede og tagnc af Aalum Skov, ligesom ogsaa Spaendetraeerne, forsaavidt de ere af Eg.

Men i Folge en Besigtigelsesforretning, som i Henhold til Missive 8. Oktbr. 1645 afholdtes »over Lenenes Tilstand efter Svenskens Undvigelse 1645*, besigtigedes Vestervig Klosters Len den 20. Novbr. 1645, men x Lenet »var ingen Skove«, og det berettes derniest, at orum Len besigtigedes samme Dag, men »heller ikke under orum Len fandtes Skove«. Under Vestervig og orum Len horte hele Thy, derunder Thisted.

Dernaest maa erindres, at Treeet kan viere taget fra

forlajngst udgaaede Tnustauimer, der laa under Sandet, og at der tilfaldt Lenene Tommer. dels som Vrag, dels i Told, hvorfor saadant Tommer kan wure anvendt til Kirker og Slotte. Saaledes hedder det i Missive 22 i/ebr. 1596 til Pcdcr Munk, at da Vcstervig Kloiter skal vajrc mcgct brosthoJdcn, saa dct nodwndigvis cfterhaandenmaa isundsxttes. ska! han dertil bruge del Tommervrag,som kan indkomme der under Landei indtil Klostrets Bygning i nogeu Maade cr forbedrct. og han skal i Rcntekanuneret gjore Roguskab for del indkomne Vrag og angive. hvortil det or brugt. liolgc Leiihi'egnskaberneblev dLM* i 1610 lil en Reparation af oruni Slot indkobt Tynimer, og i Aaret t6i6_{— 17} maatte dei indkobes en Del Tominer for at ferdiggore en stor Lade ved Vestcrvig Kloster, som var nedbhest i Storm.

I »Dagligt Liv i Nor Jen- forta?ller Trocls Lund, at Skovene ved Agger vides at were gaaede under siden Aar 1600, og ban hcnviscr til en Meddelelse ai T. A. Becker, hvorefter n&vntc Skove blev nedhuggedc 1669 —84. Dcnne Meddelelse er utvivlsomt urigtig, thi Skovene maa vxvc forsvundne langt tidligerc, maaske 100 Aar eller derover.

Beckers Meddelelse er en haandskreven Optegnelse i bans Samlinger (Skove) nv kgl. Samling 868 1, og der staar dcri: />Melleni 1662 (cller mulig staar der 1669)^— 1684 bleve Skovene i Agger Sogn nedhuggede. og derefter odelagde Flyvesaudet Lander, saa at Hartkornet blev formindskct til VlO. For 1660 kunde Skovenes odcla2ggelse ved Mcnncskcne slet ikke finde Sted ved den strcenge Kontrol, i det mindstc ikke paa Kronens Gods.« I 1661 var Vestcrvig Kloster med Gods, derunder Agger, af Kronen solgt til Joachim Irgens, og i 1688 fandt Matrikuleringen Sted i Henhold til en under 16. Septbr. 1683 (Paa Tysk) afFattet Markbog. Beckers Tankegang

er mulig denne: Da det vides, at der fordum har vaeret Skov i Agger, da Skovene i Kronens Eje ikke kunne vaere omhuggede, og da der ikke ved Matrikuleringen blev ansat nogen Skov i Agger til Skovskyld, maa Skovene vsere omhuggede mellem 1662 og 1684. Men Forudsaetningen om, at der var Skov i 1662, er urigtig; der har maaske ikke vaeret Skov efter at Kronen ved Reformationen var bleven Ejer af Vestervig Kloster; men selv om der i det i6de Aarhundrede har vzeret Skov dersteds, mangier der Oplysning om, at de ere forsvundne ved Menneskers odelaeggelse. En Del af Agger Sogn, den saakaldte Agger-Tange, havde hsevet sig op af Havet, efter at Vestervig omtrent 1059 var bleven Bispesaede, men deter neppe sandsynligt, at Tangen nogensinde er bleven skovbevoxet, og den Sandflugt, som fandt Sted paa Tangen saavelsom paa de ovrige Strsekninger i Thy og Vester Han Herred, som havde hasvet sig op af Havet, maa have vasret skadelig for de nasrliggende Skove. Det synes dernaest helt usandsynligt, at der paa et Tidspunkt (1662), da Skovene i Thy ellers var forsvundne, skulde have vaeret Skov paa et for Sandflugt og Blaest saa udsat Sted som Agger. I Jordebogen og Matrikulen for 1664 tales overhovedet ikke om nogen Landgilde- Ydelse, der har Forbindelse med Skov. Medens der i de ovrige Sogne i Thy og paa Mors ydes Landgilde i Skovsvin, Flaesk, Traetommerpenge, er der i Agger kun Tale om Ydelse af Fisk og ganske enkelte Steder lidt Byg og Penge; der staar ogsaa i Matrikulen, at Tiende af Agger fordres ikke, eftersom Sognet saa godt som er uden Kornsaed og Avl, og Menneskene har deres Fode og Ophold af Fiskeri, og et andet Sted, at Hvidbjerg, Lodbjerg, orum, den storste Del, og Agger ligger for en aabenbar Sandflugt, hvilket deres Ejendomme ganske har fordaarvet. I Markbogen af 1683 antydes heller ikke

noget om Skov eller Skovrester, men det fremhseves stadigr
at der ingen Ildebrsendsel haves, saa at Braendsel maa kjobes.

For Morslands Vedkommende omtaler Arent BerntsenisDanmarks og Norges frugtbare Herlighed« (1656) en lille Lund ved Dueholm; denne Lund skal i Folge Schade (S. 78) have ligget i Dueholms ostermark; men naar Arent Berntsen beretter, at der, afset fra denne Lund, aldeles in gen Skov fandtes paa Mors, er dette urigtigtj thi i Folge Matrikulen og Jordebogen for 1664 fandtes ved Hojris »en liden Lund«, som maa have va^ret til fra gammel Tid, og i Markbogen af 1683 staar: »En Skov kaldes Hojris Lund, samme Lund bestaar mest af Birk, af Aspetrae med en Parti Eger, af Underkrat af Hessel; samme Skov kan ikke vaere tjenlig til nogen Svins Olden, og ikke heller nogen Bygningstommer deri kan hugges uden Skoven derved skulde ganske ruineres, hvorfor Skoven ikke taxeres for andet end meldt er«. Pontoppidan omtaler (Atlas S. 557), at der i Blidstrup Sogn er snogle smaa Busker, kaldet Blidstruplundc, og han fortaeller (S. 532), at Mors fordum har vaeret fuldt af Skove, »men nu (d: Aar 1769) er der intet deraf tilbage uden en liden Krat ved Herregaarden Hejriis, saa at Landet har Mangel paa Bygningstommer, Brsende-Ved og Gavnings-Traee«.ForudenHojris Skov med det underliggende Krat fandtes, i Folge Meddelelse af afdode Godsejer C. Mansa til SO, ved Lilleris Vandmolle Levninger af en ret anselig Skov, kaldet »Gammel-Skov«, der havde ligget vest for Mollen og syd for Kaarup Byes Mollekjaer. Denne Skov findes indtegnet paa et gammelt i Hojris Arkiv beroende Kort og har utvivlsomt i jeldre Tid vgeret ret betydelig. Deter den samme Skov, som omtales i Viborg LandstingsDombogerfor 1661, Fol. 245^—52 og 266_—274b under en Sag mellem Iver Krabbe til Hojris og Dr. med. Niels Bendtsen i Aalborg, der tilligemed sin Broder,

Soren Hansen Bendtsen, Lasge sammesteds, efter mindelig Overenskomst med Iver Krabbe fik Hojrisgaard med dens Molle og al anden Tilliggelse og Afgift. I den lille Skov ved Vandmollen var under Svenskekrigen 5 Tneer ornblaesteog 1₁ afhugget og bortfort. — Endvidere fandtes paa >Sillerslefgaard«s Mark og enkelte andre Steder i oster-Assels Sogn noget Krat, bestaaende af Egepurrer og Hasselbuske; dette Krat var en Levning fra en tidligere ret anselig Hojskov af Egetraeer. Denne havde tidligere hort under Lund Len, og i Lensregnskabet for 1604—5 ses, at der var givet >en SaufFmann selvanden« Betaling for Bygnings-Egetommer, sorn blev hugget i Lundeskov — saaledes som Skoven bensevntes — i 36 Sognedage til Bygningsbehov, ligesom der paa anden Maade var Udgifter for Hugst i Skoven, og ligesom det ogsaa ses, at der blev hentet Tommer fra Hojris; men selv om der paa denne Maade er tilvejebragt Tommer til det paagaeldende Bygningsforetagende,synesdog det meste Tommer dertil at vaere indkjobt. I 1629 skulde der paany bygges paa Lundegaard, der vistnok ligesom Dueholm og orum Slot var bleven odelagt i den da afsluttede Krig med den tyske Kejser, og ved Skrivelse af 22. Oktbr. 1629 fra Chr. d. 4de til Mogens Hoeg til Kjasrgaardsholm, der var Befalingsmand paa Lund, bevilgedes, »at hvis Tommer dertil nodvendig behoves, maa udi vor og Kronens Skove tages, dog at flittig Indseende haves, at alt dette sker mod ringeste Bekostning muligt er«, og at Regnskab deroveraflaegges.Ved de Skove, hvorfra Tommer kunde tages, er neppe sigtet til Skove paa Mors, og det synes efter Regnskabet heller ikke, at der paa den Maade er tilvejebragt Tommer. Mogens Kaas til Frostrup fik Brev, dateret Hafnise d. 17. Febr. 1630, hvori det tillades ham at forbedre Bygningerne paa Dueholm Kloster med Stenene fra den gamle Kirkemur, hvorimod det ikke kan

indrommes ham at faa Tommer fra Silkeborg Skove, som han ligeledes har andraget paa, men dette maa han med ringest mulig Bekostning indkjobe og fore til Regnskab.

I en Besigtigelsesforretning, dateret Lund den 23de Juni 1640, i Anledning af, at Mogens Hoeg skulde fratraede og Niels Krag tiltraede »Lund og Jegen 0e Lenc hedder det: >Hvad Skove sig belanger til forn. Lund og Jegendoe, da findes der ikke uden en Kile Lund med nogle smaa Traeer udjc Paa denne Maade omtales Lund Skov ogsaa i Regnskaber og Jordeboger efter 1640. Endvidere kan tilfojes, at det under 15. Juni 1641 blev tilladt Niels Krag til Opbyggelse af en Lade og et Brygger-. hus ved Lund for ringeste Kjob at indkjobe en Del Fyrretommer. I 1640 maatte en Karl i Sillerslefgaard bode 2 Rdl. for en Egegren, han hug i >Skoven«. I det folgende Aarhundrede var »Skoven« reduceret til Krat. I Morso Herreders Justitsprotokol for 1712 omtales Sillerslefgaards Skovkrat, som kaldes Skaderis, og der angives deri at voxe Brembaer og Nodder.

Ved at omtale Skove paa Mors kan endnu bemaerkes, at Mogens Hoeg fik Brev, dat. Hafnia? d. 13. August 1655, om at lade Sivort Brockenhus paa Ullerup uden Betaling bekomme 10 Ege af Silkeborg Lens Skove til Bygningstommer, og under 18. Marts 1656 anrnodes han om at laane Brockenhus 50 Vogne til at kjore forannaevnte Tommer fra Skovene, hvor det var faeldet, til Sojbech; herfra og til Sallingsund beordres Erik Krag (Mogens Arentfeld) til at stille et lignende Antal Vogne.

Det bedste Bevis for, i hvilken Udstraekning der i den historiske Tid fandtes Skov i Amtet, maa vistnok hentes fra Oplysningerne om de Naturalpraestationer, der som Skat og Landgilde blev ydet af Amtet.

I 1535 udskreves der som >Madskat« af Landet

Flsesk (saaledes at io Mand skulde tilsammen give 5 Sider Flassk), og i 1567 udskreves der ligeledes som Madskataf Nykjobing Kjobstad bl. a. 100 Sider Flaesk og af Thisted Kjobstad bl. a. 50 Sider. Ved Missive af 26. Febr. 1569, som findes som original Udfaerdigelse til Vestervig [Birk, meddeles >Bonderne overalt i Riget, hvem de end tjene, at vore Danmarks Riges Raader til de Orlogsskibes Behov, som vi ville lade lobe i Soen for at forsvare vore Undersaatter mod de mangfoldige Fribyttere have bevilget en Madskat af dem, saaledesat hver 10 Masnd skulle laegges i Laeg og give os 5 Sider Flsesk, 5 Faarekroppe, 10 Gaasekroppe, 1 Fdg. Smor« osv. Flaesket var af de saakaldte Skovsvin. Deter utasnkeligt andet, end at de Naturalydelser, som paalagdes som Skat og som Landgilde, var saadanne, som den paagjaeldende Egn eller Ejendom var i Stand til at producere. Noget andet er, at Landgilden, som gjennem Tidernes Leb holdt sig temmelig uforandret, naar undtages,at den paa Grund af Naturulykker (f. Ex. Sandflugt)eller andre Ulykker kunde bortfalde eller midlertidig eller for bestandig nedsaettes, efterhaanden gik over til en Pengeydelse paa samme Maade som Tiende er bleven ydet efter Kapitelstaxt. Men fra forste Faerd blev Landgildenydet i saadanne Produkter, som Ejendommen selv kunde tilvejebringe. Af Jordebogerne ses det, at der er ydet Landgilde i Korn, Smor, Fisk, Malt, Kalk, Kalksten, Vadmel, Tory, Lyng, Hons, Gjass, Faar, Lam, Foernod (d: Koer og Stude), men navnlig — hvad der vedrorer denne Fremstilling — i Skovsvin og Flaesk, i Ydelse af Skovvogn til at afhente Trae, i Hjultommer, Tommertras og Lasgter.

I Folge Vestervig Kloster Regnskab for 1613—14
skulde Lensmanden >i Genant« have 107 Skovsvin, men
det ses, at der maatte indkjobes nogle Svin for at foldgjoreTallet.

gjoreTallet.Samtidig er der imidlertid fra Lenet sendt en Del Flaesk — ydet i Landgilde af Ejendomme, der ikke skulde svare et helt Svin — til Aalborg, og saavel i 1615^—**> som i det efterfolgende Aar er der af den leverede Landgilde sendt Fkesk til Kjobenhavns Slot.

Ved Bondekrigene og Reformationen var der gaaet en stor Msengde Bondergods over i Kronens Eje, og med Hensyn dertil giver en Del bevarede Jordeboger og Lensregnskaber gode Oplysninger orn Landgilden.

For Vester Han Herreds Vedkommende ere Oplysningernemindst fyldige, men der har man dog en privat Godsejers Jordebog, nemlig den, som Fru Eline Goye i Aaret 1552 lod udskrive. Hun var Datter af Rigens Hofmester,Mogens Goye, og blev omtrent 1530 gift med Mourids Olsen af Slzegten Krogenos, og 1559 med VincentsJuel, men dode allerede 1563. Hun ejede bl. a. Aagaard og en Del Bondergaarde i Kollerup, Thorup, Vust, Lild, Tommerby, oslos og Hjortel Sogne, og af Gaardene blev der i Landgilde gjerne svaret Svin. Undertidenstaar der i Jordebogen »Suin« alene, enkelte Steder »Skousuin«, men i Almindelighed »Brendsuin« og undtagelsesvis»Suin paa Gaarden« eller »til Gaarden*. >Brendsuin« maa formentlig betyde, at Svinene var braendt med vedtaget Maarke, og de maa vaere de samme som Skovsvin, hvorimod Svin paa eller til Gaarden antyder,at de hol'dtes hjemme paa Gaarden og der opfodtes(kornedes); saadanne Svin kaldtes ogsaa den Gang Boelsvin, Boelgalt eller Fedesvin. Afset fra denne private Jordebog haves der forskellige Jordeboger for det Krongodsi Vester Han Herred, som var inddraget under Aaiborghus Len; derimod synes Jordebogen af 1664 ikke at vaere bevaret. Jordebogerne for Aaiborghus Len gaa tilbage til 1597, og gennemgaas f. Ex. Jordebogen for 1606, vil det af denne ses, at der fra alle Sogne i Herredetmed

redetmedUndtagelse af Veslos blev svaret Skovsvin og undertiden andre Svin; ved den summariske Opgjorelse skjelnes der alene mellem Svin og Fedesvin. Udtrykket Fedesvin findes ikke i Jordebogerne for Thy og Mors, men i det ovrige Danmark tales der i Jordebagerne hyppigtom Boelsvin eller Boelgalt, som havde en hojere Vserdi end Svin i Almindelighed. I Jordebogerne for 'Vester Han Herred tales der aldrig om saadanne Ydelser •som Traetommer eller Skovvogn. Medens som anfort Jordebogen for 1664 ikke synes at vaere bevaret, haves de omhyggeligt for de enkelte Sogne udarbejdede Markboger, som var Forarbejderne til Matrikulen for 1688, og det vil af dem ses, at der da ikke var Skov eller Krat tilbage i Herredet; det anfores stadig, at Hjultommerog Bygningstommer maa hentes langvejs fra, livis det ikke kan kjobes ved Stranden.

For Thylands 4 Herreder og Morslands 2 Herrederfindes i mit Skrift om Traeplantningen efter Jordebogenog Matrikulen for 1664 naermere specificeret for hvert enkelt Sogn, af hvor mange Ejendomme i Sognet ■der i Landgilde skulde ydes Skovsvin, Flaesk, Ternmertraspenge,Skovvogn eller Skovvognspenge; Ydelserne fandt Sted i alle Sogne undtagen Agger. De allerfleste Gaarde i Thy og paa Mors svarede Skovsvin eller Flassk af naermere angiven Vasgt. Efter tidligere Jordeboger svaredes der Lasgter af nogle Ejendomme i det sydlige Mors, men denne Ydelse er senere bortfalden. Det ses, at der ikke paa Mors blev ydet Ttfmmertraepenge,og at der ikke i Thy blev svaret Skovvogn •eller Skovvognspenge undtagen i det sydligste Sogn paa Thyholm, Odby, hvorfra der skulde ydes 7 Skovvogne,derfra 3 til Vestervig Kloster. Det kan imidlertid ikke deraf sluttes, at dette Sogn bar vajret sasrligt skov* rigt; tvertimod laa det meget udsat for Vinden, baade

fra Vest og ost, men en Forklaring kan hentes derfra*
at i Sognet laa Faergestedet Oddesund, hvortil der andet^
steds fra raed Skib eller Baad kan vsere fort Trae.

Ved Matrikuleringen i 1688 blev ingen Skov i Amtet
ansat til Skovskyld.

Af den Udstraskning, hvori der er ydet Skovsvin i Landgilde, kan sluttes, at Skovene har vaeret ret udbredte i Amtet; der har vel neppe vaeret Skov i alle Sogne_r hvorfra der ydedes Skovsvin i Landgilde, men der maa have vreret Adgang til nasrliggende Skov, hvori Svinene kunde holdes.

Endnu kan anfores, at i 1598 biev Peder Munks Afgift
af Vestervig Kloster nedsat med $00 Rdl. og det blev
ham tilladt at oppebaere Femteparten afOldengjaelden.

Med Hensyn til Ansvaret for Skovenes Forsvindenhar Johannes Steenstrup¹) kastet en vaesentligSkyld paa Menneskene. Han gaar ud fra, at der i den aeldste Tid langs Havet har vaeret Skov eller Krat_r og han skriver, at den Omstaendighed, at Strandens Stene blev anvendt til Bygninger, kun har havt mindre Betydningi Sammenligning med, at Skove og Lunde ved Kystenryddedes, at Krat og Buskvaexter tankelost fjernedes og toges til ojeblikkelig Brug, medens der aabnedes Ve) for fremtidige odelasggelser af det voldsomme Hav. Sandflugtenbegyndte paa Christian den 2dens Tid og samtidigi de forskelligste Egne af Landet; rundtom viste sig Frugten af den tankelose Borthugning af Traeer eller Tilintetgorelseaf Strandens og Sandets daekkende Plantevaext;det var ogsaa paa denne Tid, at vi atter efter 3—43^—4 Aarhundreders Taushed horer om Oversvommelser og Stormfloder ved Agger, og der kan ikke vaere Tvivl om_v at Borttagelsen eller odelaeggelsen af Plantedaekket paamangeSteder

---

1) Sc Hist. Tidsskrift, Bde Raekke I, S. 157 og 166.

mangeStederaf Kysten har lettet de fjendtlige Magters Anfald paa Landet. Vi Danske har havt en langt storre Fjende i det flyvende Sand end i Havets Bolger, og det Tab, som Sandet har beredt os, er i langt hojere Grad selvforskyldt end det Tab, vi har lidt ved Havets Magt.

Imod disse Udtalelser af Steenstrup maa dog for Thisted Anns Vedkommende fremhasves, at den Del af Amtet, som stoder til Havet, altsaa Thylands 4 Herreder og Vester Han Herred, ikke har vaeret en sammenhaengende Kyststraekning, men at der endnu i den historiske Tid har vasret oer, og at der har vaeret betydelige Soforbindelser mellem Havet og Limfjorden, baade gjennem Thy og Vester Han Herred. Deter alleredc tidligere bemasrket, at Agger-Tangen havde hasvet sig op af Havet efter Aar 1059. Dernsest var Hanstholmen, der bestaar af Sognene Ra?r, Hansted og Vixo i Hillerslev Herred, tidligere en 0; det samme var Tilfeldet med ostholmen, bestaaende af Sognene Hundstrup, osterild og Hjardemaal i samme Herred. Vust Sogn i Vester Han Herred omtales i Valdemars Jordebog som en 0, hvorpaa der var et kongeligt Hus. Men disse store Strsekninger, som saaledes havde hasvet sig op af Havet, har neppe nogensinde vasret skovbevoxede, og den Sandflugt, som dersteds er opstaaet, uden at Menneskene har nogen Skyld deri, maa have vasret fldelasggende for de nasrliggende Skove. Klitinspektor J. P. F. Bang har meddelt, at da Sandfladen mellem Klimbjerg og Svinklovsbjerg blev tor, harder dannet sig en masgtig Sandflugt, som har vasret i Stand til at fore Sandet op paa det sidstnaevnte Bjerg, hvis storste Hojde er ca. 55 Meter.

Men iovrigt er Grundene til Skovenes Forsvinden de
saedvanlige.l) Uforsvarlig staerk Skovhugst, som navnlig

---

1) Se A. Oppermann: >Vore Skove i Fortid og Nutid«, S. 278—292*

i Thisted Amt, hvor Nordvestvinden er skarpere end i nogen anden Del af Landet, og efter at Kratskovene langs Havet efterhaanden udtyndedes og forsvandt, maatte fremkalde fordaervelige Virkninger; der var neppe i Amtettilstraekkelige Tsrvemoser til Braendsel, og var det lettere at tage Trae til Brsendsel end Tory, blev Brasndselettaget i Skovene. Braende blev ikke blot anvendt til Opvarmning, men ogsaa til Brygning, Bagning og forskjelligindustriel Virksomhed, f. Ex. til Saltkogning, Teglvjerker,Kalkovne. Husbygning gav Anledning til megen odslen med Trae, og Skovene blev mishandlede af Kreaturer.Allerede i Forordning af 28. Oktbr. 1554 blev •det ogsaa af Hensyn til, at Skovene kunde blive ved Magt, forbudt at bruge Fjaeltommer ved Bygning af Huse, og i Chr. d. }dies Reces af 1557, § 6, og senere i Forordning af 2. Juli 1571 blev fastsat Straf (Forbrydelse af Boslod) for Overtraedelse af Forbudet mod Udforsel af Braenjievedog Tommervarer. Den maerkelige Bestemmelse i D. L. 3—l3^—13^—18, jfr. Reces 1457, § 41, og flere andre Lovbestemmelser, hvorefter enhver Bonde aarlig, imedens han haver Rum og Lejlighed, i det mindste skal laegge 5 Humlekuler, 3 Ymper Abild, Paere eller andre gode Traeer, og derforuden plante 10 Pile, men hvor Bonderne ikke have Rum ved deres Gaarde, da skulle de dem langs deres Gjaerder saette, er neppe bragt til Anvendelse i Thisted Amt og har ialtfald ikke der faaet nogen praktisk JBetydning.