|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –Nødild i MøgeltønderVed Hans Knudsen 1713 S- Julli saa Provsten i Mogeltonder Herred, Andreas Velbaarne og hoy-edle H. Stifts-Befalingsmand For Deris velbaarne Excellence og hoy-edle Hoyaervaerdighederagter jeg fornoden at andrage, det de Moltonder Byemaend,der dog skulde vsere saa vel oplyste i deris Christendom, sidst afvigte den 20. Maji have begaaet et meget forargeligt Stycke, idet de under Praetext at redde deris Qvaeg, som blev angreben med en saer smittsom Sygdom, efter et Raad, som Satan alleene siunes at have vaeret den forste Angivere til, have vildet save lid af en Hamp-Tove i et Eege-Trse, hvilcketdog icke vilde lade sig giore, fiarend alt lid i den heele 1) Andreas Wedel f. 1677 3i.Januar, dod 1730, Sogneprajst i Daler 1707—30. (Vahls Slaegtebog 16. Hefte S. 138. Jvf. Wibergs Prasstehistorie I S. 260.) 2) Ribe Bispearkiv: Mogeltonder Herred, ad Reg. Nr. 7. Capsa 20. Pk. 2. Nr. 7.
Side 221
Bye var udsluckt, og alle Kiserlinger med deris lid-Potter og Tobacks-Piber vare uddrevne af Huusene ud paa Marcken. Da efter lang Arbeyde og ofte gientagne Huus-Visitation til aid anden lids Slyckelse og de gamle bedagede Kiaerhngers Uddrivelse omsider lid erlangedes, foraarsagede det saa stoort et Jubel-Skrig, ligesom der var falden en hellig lid ned til dem fra Himtnelen. Af denne Ud giorde de en Rog, giennem hvilcken alt deris Qvseg paa et snevrt Sted ved Schackenburg nogle Gange blev dreven; der blev smoget med denne Ud i alle Dorrene og Leyene, som Qvseget havde sin Gang igiennem,ja denne Ud blev saa hoyt agtet, at der i alle Huusene maatte giores Ud deraf paa Skorsteenene, om de indvaanendes Qvseg ellers skulde nyde denne lids formeente herlige Krafft og Nytte; udi hvilcken daarlige og skammelige Forargeise andre Byers Indvaanere i Moltonder Sogn allereede skal have efterfult dem, enddog de med deris store Skade har fornummen,at saadant Satans eller hans Redskabers Raad duer og nytter aldeehs intet. Det som herhos falder allerforunderligst, er, at Bonderne dertil havde erlanget Sognepraestens X) Consens,som dog udgiver sig for saa stoort et Lius for sin Menighed. Som nu ovenbemeldte Forargeise saa aabenbarligen er dreven til mange Guds Berns storste Forundring, at saadant et hedensk Vassen saa aldeelis uden Frygt og Afsky for Guds Vrede og ovrighedens Straff af christne torde begyndes eller begaaes, saa torde jeg icke tie stille dertil, at jeg icke skulde siunes at samtycke derudi eller giore mig deelagtig i fremmedeSynder. — Indstiller derfore til Deris velbaarne Excellencesog hoyedle Hoyservasrdigheds hoygunstigste Betaenckning,paa hvad Maade slig stoor Forargeise kand straffes og gandske afskaffes. Jeg i det ovrige recommenderer mig i 1) Johan Henningsen 1709—30 Sogneprasst i Mogeltonder, fodt i Tender, »simpel, ringe studcret og slette Gayer* (Wibergs Praestehistorie II S. 417.)
Side 222
Deris Affection og forbliver stedse nsest Guds Naades og Velbaarne H. Stifts-Befalingsmand Daler Prsestegaard Andreas Wedel. Biskop Ocksen var dog ikke til Sinds at fare haardt frem i Anledning af den begaaede Forargelse, thi paa Provstens Skrivelse findes en lille Notits indeholdende Bispens Svar, dateret 15. August, saa Sagen synes at vaere blevet meget grundigt overvejet. Herefter skulde Provsten visitere og »foreholde Menigheden dens Forseelse, med alvorlig Advarsel herefter saadan Overtro at sky og fly, hvis de icke med offentlig Skriftemaal vilde anseeis.« Om Nodilds Anvendelse mod Kvaegsyge findes allerede i IX Bind af >Jydske Samlinger« en Beretning, og Faenomenet horer ikke til de uoplyste, men Eksemplerne paa deter endnu faa i Danmark, og ovenanforte Skildring af Fremgangsmaaden i Mogeltonder har selvstaendig Vaerdi baade ved de Enkeltheder, den meddeler, og ved Fremstillingens drastiske Kraft, som vidner om, at Provsten i Daler ikke for intet havde Anders Sorensen Vedel til Oldefader. Som Provst Wedel vejrede, stod han her overfor en hedensk Levning, og dens Redder gaar endda tilbage til de ariske Folks dunkle Fortid, thi Forestillingen om den ved Gnidning frembragte lids Hellighed og rensende Kraft
Side 223
har vaeret udbredt biandt alle Arier, og den er konstateret Det tog ogsaa Kristendommen Aarbundreder, inden den paa europaeisk Grund fik Bugt med denne Forfasdrenes Tro. Allerede fra Midten af Bde Aarh. forbydes »illos sacrilegos ignes, quos niedfyr vocant«. Indiculus superstitionis taler »de igne fricato de ligno, id est nodfyrc ,x) men naar Kvaeget var i Fare, nyttede ingen Forbud, og forst i i9de eller 2ode Aarhundrede har om ikke Kirken saa Dyrlaegerne i hvert Fald tilsyneladende sejret i Europa. Skildringen fra Mogeltonder er iovrigt i den bedst mulige Overensstemmelse med andre fra germanske Lande. Karakteristisk for disse synes det at vaere, at Ilden skulde frembringes ved Gnidning mod Eg. At anden lid skulde slukkes, er ogsaa et velkendt Traek, derimod synes de gamle Kaerlingers, Uddrivelse at vaere noget nyt, men muligt skyldes denne Forholdsregel kun yderlig Forsigtighed, at man ikke skulde komme i Fortraed ved deres Tobaksrygning. — Angaaende Ordet Nodilds Etymologi maa bemaerkes, at det ikke staar i Forbindelse med Nod = Kvaeg, hvilket bekraeftes af det engelske Needfire, det tyske Nothfeuer og det svenske Gnideld. I Grimm Deutsches Worterbuch bestemmes Grundbetydningen af »nau«, der er Rodverbet i naudi>noth, som »gnidende og stodende at trasnge og indsnaevre«, og Nothfeuer og Nodild er saaledes efter Forstavelsens oprindelige Betydning ganske det samme som det svenske Gnideld. Om Nodild findes iovrigt i H. F. Feilberg: Ordbog 1) Grimm: Deutsche Mythologie I S. 571 2. Udg. »Hine ugudelige Ilde, som de kalde n.«. >Om lid, gneden af Tras, d. v. s. n.« |