II. Vildt og Krybskytter.

I Rigsarkivet, Overjaegermesterens Arkiv, Indkomne Breve Jagtvcesenet angaendc 1763^—78, Pakken O—o,O_—0, findes folgende Brev fra Spottrups mangearige Ejer, den gamle Mogens Rosenkrantz, til Ovcrjiegermester Karl Kristian v. Gram.

Deres Excellence

Hoy- og Velbaarne Hhr. Gehejme-Conferentz Raad
og Ober-)seger Mester!

Som Deres Excellences vaerdige og patriotiske Taenkemaade saavel for det almindelige Beste som og isserdeleshed det Deres Charge vedkommer er mig saavelsom alle bekiendt, saa giver saadant mig den Frihed og Andledning at addressere mig til Deres Excellence og at forestille folgende:

Deter ey alleene de strenge og laenge ud paa Foraaret andholdende Vintere, der have ruineret saavel det smaae Vildt af Harer og Agger-Hons som og det store Vildt, mens fomemmelig den uhorlige Mis-Brug af Krybskotterie, da der i nogle Foraar og saerdeles i dette er falden saadan en Maengde af Sne, at Harerne nodvsendig maa Soge til Kaal- Haugerne og Agger-Honsene omkring ved Huusene og Laderne,saa befindes det, at man i alle Byer heele Natten igiennem, sserdeles naar det tillige er Maaneskin, lean hore bestandig Skyden, da Bunden i sine Torve- og Lyng Laesser practicerer ind i de omliggende Kisbsteder saadan en Maengde af Harer og Agger-Hons, som [de] der saelger for 1 Mk. 12 Ski. og til sidst 8 Ski. af Harerne og Parret af Agger- Honsene, saa at Borgerne der heele Vinteren igiennem meere med Vildt ere forsynede end De paa Landet, der have de vidtloftigste Jagt Distrikter, ja, deter befunden, at een Bunde i Thye i een Vinter haver til en Kiobstsed Holstebroe solgt 60 Harer, som dog endelig til sidst af Etats-Raad Moldrup,

som der Jagt-berettiget, biev attrapperet, og som han var formuende saaledes haver maattet betale, at han derover er bleven ruineret. Hvad saadanne Krybe-Skottere levner om Vinteren, skyde de om Foraaret paa Blade-Byg. Dette strekkersig endog til det store Vildt, thi i Steden for at jeg til— forn paa mine Reyser igiennem Vild-Banen her i Landet haver kundet see Rudeler af Hiorte og Hinde paa meere end ioo Stk., saa er dct meget rart, at man paa heele Dags Reyser kan faae 3 a 4 at see, derimod kan man langs med Lande Veyen finde mange Stykker, som af saadanne Krybe- Skiotteie haver vseret andskudte og siden have lagt i Hederne og ere creperede og forraadnede.

Frugten af dette er, at Vildtet her i Egnene saavel som de fleste Steder nesten er udryddet, saa at i Steden for at man i de f©rste Aaringer, jeg kom her at boe, kunde een Dag paa faelleds Jagt reyse meere end 20 Harer, kan man nu ride 2 a 3 Dage og have Uraagge for at finde een.

Da dette nu er Skade saavel til Fornoyelse for Lib- Habere, der i forrige Tiider for Jagt Rettigheds Skyld dyre haver kiobt og betalt Gods paa adskillige Steder, som og i Huus-Holdningen paa Landet, hvor man dog i den rette Tiid yndsker undertiiden at have noget Vildt paa Bordet, mens derimod de fleste nu maae afiegge at holde Skiotter, siden det i ingen Maade lonner Umaggen.

Siden saadan Mis-Brug, som fast nu over alt er kommen i Skik, for den storste Lib-Haber ey er muelig uden paa faae enkelte Steder at forrekomme, saa synes intet at kunde hindre dette, uden det maatte behage Hhs. Majestaet ved en Forordning at befale hver Proprietor paa sit Gods hos alle sine Bonder under vilkaarlig Straf at lade indkraeve og udlevere alle de Bosser, som hos dem findes, siden Bunden ey uden lil saadan Mis-Brug og undertiiden ved Uforsigtighed at skyde lid paa Byer, behove saadant Gevser.

Det samme kunde andbefales Amt-Msendene og Herredts

Fogderne paa vidtJoftige Strae Godser og hos selv Eyere, de selv Eyere undtagen, der have indstenede Marker og Een Deels Eyendomme, hvilke det synes efter Jagt Forordningen at vaere tilladt at maae skyde derpaa.

Jeg indstiller da dette til Deres Excellences haye og gracieuse Godt-Befindende hvorvidt De maatte finde dette rimtnelig og practicable eller ikke, da jeg som en gammel Lib-Haber ey uden kan see den aldeeles odeleggelse, der skeer mod det stakkels Vildt, da dog en proportioneret Forraad deraf kan blandt andet regnes blandt et Lands Herligheder.

Jeg recommanderer mig i Deres Excellences bestandige
Gracie og Resouvenance og forbliver med den fuldkommenste
Hoyagtelse

Deres Excellences underdanige Tienere

Spottrup d. 15. Februari 1774.

M. Rosencrandtz.