II. J Brüel: Klitterne i Vestjylland og på Bornholm.

I mere end en snes ar har planter Jens Bruel syslet med sandflugtens historie og udgivet en raekke boger om denne landeplage, som har hserget b&de Jvlland og ©erne, og nys har han i et ret anseligt bind med en del illustrationer samlet sine oplysninger om klitter og sandflugt i Vestjylland og p5. Bornholm, en kombination, der forekommer lidt maerkelig. De sider, der handler om hin fjserne o, er dog kun 4—54^—5 af vserkets mer end 130 og ma¹ ncermest betragtes som et tilfseldigt appendiks til det ovrige.

Deter altsa ikke et nyt arbejde, forfatteren her byder pa, men en samling af de .tidligere udgivne afhandlinger om klitter i vestjyske amter, en ny udgave, som trods sit videnskabeligetilsnit — kvartformat, »udgivet med understettelse af Carlsbergfonden« — ikke er nogen pryd, hverken for forfattereneller foi vor topografiske litteratur. Det lean lige s& godt siges straks, at et tarveligere produkt sjseldent er blevet forelagt det Isesende publikum. Med en utrolig skodeloshed er en rsekke meget ofte unojagtige citater, for en vsesentlig dels vedkommende samlede af de lettest tilgaengelige trj'kte kilder, hvortil der henvises pa en yderst letfserdig made, hobede ovenpa hinanden, og pa det saledes givne gnindlag gores der dristige slutninger i et sprog, der jsevnlig rober, at forfatteren ikke engang kan benytte sit modersmal nogenlundekorrekt; talrige bemterkninger af historisk eller etymologiskart vidner hOJt om pafaldende uvidenhed og et utal af grove trykfejl dokumenterer en usaedvanlig grad af sjuskethed;navneforandringer viser, at skribenten ikke kan Isese skrift og ikke forstaar at bruge et kort. Det eneste gode, der kan siges om bogen, er maske, at den vidner om forfatterensstore og stadige — om end meget overfladiske — interesse for et bestemt semne; men man begriber blot ikke, at et menneske i Srevis kan sysle med bog og pen uden at opna andet end at blive fader til et sadant inisfoster. Maske var det klogest at lade dette usle vsesen i fred, at lade det uomtalt forsvinde, men dets betydelige korpus vsekker opmaerksomhedom det og kunde let forvirre begrebeme, hvis det vandrede ud i verden uden skudsm&l. lovrigt har det allerede faet lsest og paskrevet af postmester Klitgaard (i Vendsyssel Tidende for 31. august og i Jyllandsposten for 4. septbr. 1918), men hvad der star i et dagblad er snart glemt; deter derfor naeppe overflodigt, at det endnu engang stilles i fuldt lys. Der er nok at tage fat pa, da der naeppe i hele bogen findes en eneste side, der kan sta for kritik; vanskelighedenligger

lighedenliggeraltsa kun i at finde og fremdrage nogle af de
steder, der vidncr hojest og tydejigst om forfatterens pa alle
omrader bristende sevner.

Betegnende for den grundighed, hvormed hr. Briiel er gaet til sit arbejde, er de kiider, han ikke har benyttet; blandt disse findes ikke blot en raekke vigtige arkivalier men ogsa — Kancelliets brevboger, alts§. en af de vigtigste og lettesttilgsengelige trykte kiider. Blot man slar op i sagregistret pa sandflugt, kan man finde det fomodne. Hr. Briiel burde have gjort det. Sa vilde han have faet at vide, at sandflugtenallerede 1572 havde haerget Harboore (Kcl. brbg. 1571 —1575 s. 176) og behovede altsa ikke pa et lost grundlaghave fremsat den mening, at den forst begyndte 1596 —1625 (hans bog side 85); ligeledes kunde han have set, at der allerede 1578 var anrettet betydelig skade i Lyngby sogn, Borglum herred (Kcl. brbg. 1576^— ₁₅₇₉ s. 368) og var derved sluppet for at gaette pa, at skaden egentlig forst begyndte omkring 1680 ihans bog s. 30). Om Husby og S. Nissum sogne (side 91) og om Henne sogn (s. 113) kunde han have faet oplysning af Kcl. brbg. 1580-83 s. 85, 1576 —79 s. 525 og 1584^—88 s. 707 osv. osv. Kort sagt, mangt og meget kunde der vaere hentet uden sonderligt besvaerfra disse af alle andre idelig brugte og idelig citerede brevboger, hvis eksistens man ikke skulde tro det muligt, at hr. Biiiel kunde vaere uvidende om, sa meget mere, som han har kendt »Danske kancelliregistranter 1535 —1550*, som han citerer (side 15) som »Kancelliregistranter af 1546 s. Citatet er iovrigt ikke blot gait, men ganske meningslost, men det vaekker ingen forundring hos den, der har fordybet sig lidt i denne klitbog og set, hvad den netop i den retning har at byde p§.. Til eksempel kan henvises til et citat s. 66 efter Wulffs Vendelbo stift side 34. I dette star bl. a. »Skyld og ovrigheden stort Part aftagen«, hvilket er fuldstcendigmeningslost, men hos Wulff hedder det: »Skyld och

landgield aff Offrighedin stor part affslagiU, hvilkel vil sige, at ovrigheden har modereret skyld og landgilde, nemlig af en af sand fordaervet jord. Allerede pa, den folgende side (side 67) citerer forfatteren pa en lignende made: >Der ligger . . . i Annexsognet hele og halve, som og Huse ganskeode af SandflugU; naturligvis kan der ikke sta saledes i forlaeget, for del giver jo ingen mcning; nej, der skal sta: Der er »i Annexet mange Gaarde, hele og halve, saa og Huse ganske ode af Sandflugt« osv. (WulfF: Alborg stift s. 162). Her ligesom ulallige andre steder i vserket betegner forf. oplysningerne efter Wulffs sidstnaevnte skrift som stammende fra 1680; det skal vaere 1690. De forvrsengede citater er megettalrige, de forskrevne arstal er legio. Side 13 findes to gange 1663 for 1763, side 18 findes to gange 1678 og en gang 1687 for 1690, side 21 atter 1678 for 1690 osv. osv., si at sige pa hveranden side. Overhovedet er antallet af smafejl, dels trykfejl, dels sjuskefejl, dels leesefejl ganske forbavsende stort. Postmester Klitgaard har i sine ovennsevnte avisarlikler anfort en lille udvalgt prove, der er ganske faeldendefor forfatteren, sa fceldende, at der ikke er grund til at fremdrage mere af den art. Dog skal her eksempelvis henvises til side 20, hvor der findes Edvard for Envold, perfectueret fcr perpetueret, 1678 for 1690, Langgilde for Landgilde, Brink for Brinch osv. En stadig tilbagevendende fejl er ogs§. martrikul for matrikul (side 14, 22, 28, 30, 43, 55 og mange flere). Stednavne fordrejes idelig, f. eks. Claerstopgaardfor Clawstrupgaard (s. 62), Korsgaard for Krogsgaard,Trop for Trab, Sturup for Skurup (alle pa. side 71); jvfr. iovrigt Klitgaards eksempler.

Uheldigvis har forfatteren ikke sjseldent folt trang til at dokumentere sin laerdom ved at gore sidebemaerkninger, der rober hans store uvidenhed og den deraf folgende seivfolelse. »Vi har her et enestaaende Eksempel paa, at en Ejendom bliver kobt af [d: afkebt] Kongen for at komme paa Fode

igen« staar der — gud baedre det! —pa side 35. Rent bortsetfra,at ;komme« burde erstattes med »bringes« eller lignende, ma man forbavses over, at forfatteren har hardiessetilat udtale sig med sfidan suffisance om ting, han ikke har begreb om. Intet var som bekendt mere almindeligt, end at kongen solgte ode gods med visse ars skattefrihed eller anden begunstigelse, for at det kunde blive bragt pa fode igen (se f. eks. Kronens skoder II s. 537, 571, 597, 607, 616 osv.). — »Hvor mange af vor Tids Praester vilde vel udrede Skatteme for deres Sognebeboere«! udbryder forfatterenside65. Men der harslet ikke vaeret tale oin nogenpraest,der har vist en sa forbloffende uegennytte, men om det almindelige forhold, at en husbond —enten han var¹ prsest eller proprietor var ligegyldigt — lejlighedsvis matte hjaelpe sine fsestere med udredelse af skatterne, for at godset ikkeskulde blive sekvestreret. At sligt kunde hsende, skulde man tro, at hr. Bruel vidste efter i over en snes lir at have syslet med et semne sora sandflugt, altsa indirekte med landboforhold i fortiden. Men nej, hr. Bruel ved intet — Lige ovenfor findesenlignende grov misforstaelse. Det omtales, at prsestens jord var sa ringe, at den matte hvile i 16 ar, for der kunde avles en kserv eller to; det forslar forfatteren ikke, og keerv rettes derfor til kaerne. Og det skyldes ikke en af de almindelige trykfejl, for lignende forbedring af ldlden findes talrige steder, f. eks. ogsa side 64 og 66. — Vil man have et rigtigt billede af historikeren J. Bruel, kan det anbefalesatlsese, hvad han skriver pa side 09^—70 om garden Nebel. 1376 var den »übeskadiget af Sandflugt«, for da blev den »tilkjendt Ebbe Stranges Enke og bensevnes Nybbol Gods«; saledes synes forf. at rsesonnere, idet han citerer AagaardsBeskrivelseover Thye (s. 166), selvfolgelig ikke nojagtigt.»Ialt Fald synes der at vaere liden Mening i at kalde en odelagt Herregaard for et Gods, isaer da denne Benaevnelse senere falder bort, netop fordi Gaarden odelaeggesafSandflugt«(!)

gesafSandflugt«(!)»Vi horer saa intet om Nebel fsrend 1555. Her omtales Nebel som en Herregaard, ikke som Gods«(I. og forf. mener, at den da ma have taget skade af sandflugt, eftersom praesten kun fik 1 td. byg og 1 td. rug [Sxlig af) den]. Slutningen er noget dristig, men vaerre bliver det, n&r det derefter hedder: »I Aaret 1680 [det skal vaere 1690, da lcilden er Wulffs Aalborg stift, side 167] var Nebel odelagt;Praestenskriver: I Vester Vandet [Sogn] er en ringe Saedegaard, kaldet Nebel, hvoraf intet ydes til Tiende.« Forf. ved altsa ikke, at ssedegdrde var tindefri; hans tankegang m§. jo vaere, at n&r den sletintet tiender til prsesten, ma det vaere, fordi den var odelagt, men at den netop ikke var ode fremg&rmedtilstraekkelig tydelighed af praestens tilfojelse, som forf. har overset, at han af Nebel nyder »et lidet offer«. En smule omtanke og omhu vilde derfor have overbevist hr. Briiel om, at n&r han med Aagaard som kilde angiver, at Nebel la ganske ode hen fra 1681 til 1751, var det ikke helt korrekt, og en naermere undcrsogelse af forholdet vilde endogsa" have vist, at det var ganske gait, hvad vi her dog ikke behover at komme nsermere ind p&. Kun skal det anfores,atdens hartkorn forst 1744, med den motivering, at en del af dens jorder var odelagt af sandflugt, blev nedsat fra io⁵/8 til yIUy^lU td.; alts§. var den ingenlunde helt ©de.

Efter sSledes at have dynget fejl paa fejl og misforstaelse p§. misforstclelse slutter forf. sin omtale af Nebel ved at nsevne en raekke af dens ejere — mindst 5 fejl i 3 linjer — og med folgende §.ndrighed: »Disse navne tegne NebelgaardensForfald; den begynder med det hojadelige Friis, gaar derpaa ned til Krabberne og ender — efterhaanden som den forfalder — med at gaa over til Bender*. Det hojadelige Friis! Deter de fattige og forhutlede VadskaergSrd-Friiser, lavadel, en slasgt, blandt hvis msend var Here manddrabere, og hvis kvinder havde en vis tilbojelighed til at sig ilde«; at en enkelt gren af slsegten senere svang sig hojt op_t

gor den jo ikke mere »hojadelig« pa hin tid; da den gik »ned tils Krabberae, kom den lil Keld Krabbe, en faetter til rigstnarsken Tyge K., og til Niels Krabbe, som var fader til statholderen i Norge Gregers Krabbe. Deter sandelig en maerkelig made at »ga ned« pa. Og >bonderne«, deter Langballerne; at kalde Bertel Laigballe til herregardene Todbol(komplet hovedgard), Sogard (21 tdr. htk.) og Nebel (10V2 td. htk.) for en bonde er kanske dog ikke helt korrekt!Men ulykken er, at topografen Briiel ikke engang kendereller i kvert fald ikke bruger Traps Danmark. Skont han b§.de mangier topografiske og filologiske forudsaetninger, vover han sig dog ogsa iud paa lidt stednavnegranskning og giver (s. 32) generalstaben en tilrettevisning, fordi den ikke »laegger sig efter at bruge de oprindelige Navne paa Byer og Steder«. Nsevnte stab skriver nemlig Aasendrup (Vrensted sogn) og ikke Oxendrup, som der star i en forretning fra 1680; at den sidste form kun skyldes et skriverlune, mens den forste i det mindste har 4—5004^—500 ars haevd, generer ikke hr. Briiel. Antagelig er det ogsa hans mening, at Madsbol i Hjardemal sogn af generalstaben burde skrives »Moders Hus«, for side 62 skriver han, at »Morsboel maa vel rimeligvishave vaeret Moders Hus, der i Tidernes Lob er forandrettil det nu meningslese Madsb0l«(!). Det vilde vsere rart at vide, hvad forf. forstar ved »det oprindelige navn<; hvis dermed menes den seldste form, hr. Brixel er trufFet pa, kan det ikke tilrades generalstaben at f©lge hans gode rad.

Til alle disse og mange andre historiske bommerter kommerendnn det ulogiske sprog, som trseffes mange steder (s. 12: »et nogenlunde Begreb«; s. 16: »i/95 nedsattes en Komm^ssionsforretning-.:; s. 28: » Maarup Sogn blev synet 1680 af en Kommissionsforretning, der skriver . . .« osv.) og de yderst skodeslose kildehenvisninger (s. 12: sPontoppidans Atlas« o: Kortene i Dans>ke Atlas; s. 20: En synsforretning, der »findes i Rigsarkivet^; s. 25: »1738 skrives ide ThotskeSamlinger«,

skeSamlinger«,hvilket ifolge postmester Klitgaard vil sige i Thottske sml. in fol. 751; s. 71: »(P. A.j« 0: Pontoppidans Atlas, altsa hvad andre plejer at kalde Danske Atlas; s. 72: »Ifolge Videnskabernes KorU osv.) Det benyttede vzerks bind eller side anforer aldrig; i den henseende ma man hjfelpe sig selv.

Hvad der her er anforl er en sfire kortfattet prove pa forfatterens metode. De fremdragne eksempler er ide flcste tilfcelde andre end dem, hr. Klilgaard har behandlet, og som tildels raber endnu hojere om skribentens utilborlige letfourdighed i omgangen med det givne stof. Dommen kan derfor ikke let blive for hard.

Nar en mand med videnskabelige interesser bor fjaernt fra offentlige arkiver og biblioteker, kan man tilgive ham mangt og meget i henseende til hans studiers dybde; man kan bsere over med, at mange mindre vigtige kilder ikke er kommet med i behandlingen, og man kan se bort fra, at han g&r udenom visse spargsmSl, som berorer hans aemne, fordi han ikke har let adgang til at skaffe sig den fornodne viden. Men man kan ikke tilgive, at hans citater er fulde af fejl, hans henvisninger übrugelige, at han ikke kan lsese de benyttede skrevne kilder, at han stadig forskriver navne og rstal, han undlader at lsese en sommelig korrektur pa sit vserk, og allermindst, at han med suffisance udtaler sig om ting, han ikke har det allerfjaerneste begreb om. Hr. Briiel har sS. grundigt dokumenteret sin umulighed som historisktopografisk forfatter, at han fremtidig bor lade sin pen hvile og mindst af alt fremtraede i videnskabelig forklaedning. Derved vil han tjaene sig selv og os andre bedst.