|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –Gamle jydske Gaardes Mængde og Alder.1)Af Oberst Emil Madsen Naar man vil sogo at udforske den Alder, som de fleste bekendte Gaarde har, faester Tanken sig naturligt forst og fremmest paa de nuvaerende Hovedgaarde, som er de mest fremragende. Som saadanne er der her forstaaet alle dem, der er naevnte i Trap, Kongeriget Danmark, 3. Udgave, IV og V, og som enten har eller tidligere har haft Tilliggende af Bondergods, og som navnlig i aeldre Tid besad Privilegier, der gjorde deres Jord (tillige med enkelte andre Ejendommes Jord, saasom Praestegaardsjorder, Embedsjorder m. fl.) berettigede til Betegnelsen fri Jord i Modsaetning til den ufri Jord, Bondejorden2). 1) Hovedsagelig udarbejdet paa Grundlag af Trap, Kongeriget Danmark, 3. Udg., IV og V. 2) I Loven af 6. April 1906 er udtalt, at der i denne Lov ved en Hovedgaard skal forstaas en Gaard, hvis Jorder har Hovedgaards Takst og som den 16. Novb. 1887 havde et Jordtilliggende af 60 Tdr. Land til Taksten 24 (boniteret Maal) eller derover efter Matrikulstaksten, og som ikke er en fra en Hovedgaard udskilt Parcel. Redaktaren af Trap, Professor Harald Weitemeyer, har udtalt for Forfatteren af denne Afhandling, at Berettigelsen for hver Gaard, der i Trap er betegnet som Hovedgaard, er, uan- set Storrelsen af dens Jordtilliggende, undersogt paa Grundlag af Matrikulkontorets Boger samt Tilstedevaerelsen af gamle Privilegier, hvorhos der altid er konfereret med Ejeren, og i nogle Tilfaelde, hvor denne, formentlig überettiget, onskede sin Gaard betegnet som Hovedgaard, med Arkivar Thiset.
Side 2
Der findes en Del saadanne i Jylland, men de er fordelte i meget ulige Masngde over de forskellige Egne. I storst Antal findes de i Vendsyssel, flest maerkelig nok i Horns Herred, hvor der er 14. I et ikke meget mindre Antal findes de i Vennebjerg, Dronninglund og Borglum Herreder, hvor der er henholdsvis n, 13 og 10. Tallene tager af, naar man fra det nordligste begiver sig mod Syd, mod Limfjorden; thi i Kjaer Herred er der kun 9. Isacr aftager Antailet, naar man begiver sig mod Vest, henimod og ind i Thisted Amt. Her findes et storre Antal kun i Hassing Herred og i Mors sendre Herred, hvor der er henholdsvis 6 og 7. Ellers findes fberre, i Hvetbo Herred og i Hundborg Herred endog kun 2 i hvert af dem. Forholdet er her dog ikke anderledes end i det hele ovrige Jylland. Her er der nemlig kun et Herred, som nu har 10 Hovedgaarde, nemlig Skodborg Herred. og der er intet, som har flere. Naermest Tallet 10 kommer derpaa ogsaa kun et Herred, nemlig Torrild Herred i Vejle Amt med 9. Ellers er der i de andre Herreder faerre, i nogle faa, Sonderhald og Norre samt Sender Herred Djurs i Randers Amt, Vor Herred i Aarhus Amt og Bjserge Herred i Vejle Amt 8, ellers kun betydeligt faerre, hyppigst 2 til 6, i adskillige kun 1, og endelig i nogle, Jerlev, Elbo, Brusk og Norre Tyrstrup, alle i Vejle Amt, samt Slavs og Ribe i Ribe Amt, slet ingen. Fattigst blandt Amterne er Ribe, idet der i det hele 2) I Loven af 6. April 1906 er udtalt, at der i denne Lov ved en Hovedgaard skal forstaas en Gaard, hvis Jorder har Hovedgaards Takst og som den 16. Novb. 1887 havde et Jordtilliggende af 60 Tdr. Land til Taksten 24 (boniteret Maal) eller derover efter Matrikulstaksten, og som ikke er en fra en Hovedgaard udskilt Parcel. Redaktaren af Trap, Professor Harald Weitemeyer, har udtalt for Forfatteren af denne Afhandling, at Berettigelsen for hver Gaard, der i Trap er betegnet som Hovedgaard, er, uan- set Storrelsen af dens Jordtilliggende, undersogt paa Grundlag af Matrikulkontorets Boger samt Tilstedevaerelsen af gamle Privilegier, hvorhos der altid er konfereret med Ejeren, og i nogle Tilfaelde, hvor denne, formentlig überettiget, onskede sin Gaard betegnet som Hovedgaard, med Arkivar Thiset.
Side 3
Aalborg og Viborg Amter, idet der i dem nu findes henholdsvis55, Antallet er saaledes meget ulige fordelt, og der kan na;ppe opstilles nogen Regel med Hensyn til Jordbundens Frugtbarhed, idet der i Vejle Amt, hvor der i det hele er ret god Jord, Norvang Herred til Dels fraregnet, nu kun findes 28 Hovedgaarde paa Landdistrikternes 41,6 Kvadratmile, medens der i Thisted Amt, det mindste i Jylland, findes 29 paa tilsvarende 31,6, og her er Jordbunden dog saa meget ringere end i Vejle Amt, som der i Thisted Amt kun findes 424 Tdr. Hartkorn paa hver Kvadratmil i Landdistrikterne, medens der i Vejle Amt tilsvarende er 520. I Hjorring Amt, hvor der jo er 55 Hovedgaarde, gaar der tilsvarende kun 317 Tdr. Hartkorn paa en Kvadratmil, og i Ringkobing Amt, hvor der dog er 35 Hovedgaarde, er der kun 219 Tdr. Hartkorn paa 1 Kvadratmil. Ej heller ved at betragte Hovedgaardenes Antal i Forhold til Sognenes i hvert Amt, viser der sig Spor af nogen Regelmsessighed. Medens der i Ribe Amt med dets 13 Hovedgaarde kun findes 1 for hver 5,9 Sogne, findes der i Hjorring Amt med dets 55 Hovedgaarde 1 saadan for hver 1,5 Sogne. Hvad de nuvaerende Hovedgaardes Alder angaar, da er en Del saa unge, at de forst er oprettede i det 18. Aarhundrede. Saadanne er Haraldslund i Grundfor Sogn, Vester Lisbjasrg Herred, som Hans Hansen Rosborg (f 1752) oprettede af en Del Gods i Sognet, der blev tilskodetham 1716 af Generallojtnant Chr. Rodsteen, Her* schendsgave i Fruering Sogn, Hjelmslev Herred, der er oprettet ifelge Bevilling 1788 af Kammerraad Peder Herschend (f 1796), Christianslund i orum Sogn, Galten Herred, der er opstaaet 1799 ved Udstykning fra Frisenvold,Sophiendal i Venge Sogn, Hjelmslev Herred, som
Side 4
var en Del af det skanderborgske Ryttergods, af Kronen blev oprettet til Hovedgaard 1767 og det naeste Aar solgt til Gehejmeraad Fr. L. v. Woyda (f 1778), og Frijsendal i Havrum Sogn, Hovlbjierg Herred, der blev oprettet 1704 af Byerne Njasr og Terp af Grev N. Frijs, Kaiby Gaard i Laasby Sogn, Gjern Herred, og nogle faa andre. Kalby Gaard havde den ejendommeiige Sksebne, at den vel 1457 allerede var en Adelsgaard; men i det 18. Aarhundredevar den bleven til 2 Bondergaarde under det skanderborgske Ryttergods. Da dctte blev nedlagt 1767, oprettedes den paany til en Hovedgaard af GeneralkrigskommissaerM. Fra det 17. Aarhundrede er der nogle flere, som har deres Oprindelse, medens derhos tillige for nogle andre deres Historie ikke kan fores laengere tilbage end til samme Aarhundrede, om de end muligt er addre. Som oprettedc elier dannede i det 17. Aarhundrede kan saaledes nasvnes Bannerslund i Elling Sogn, Horns Herred, der blev oprettet af 2 Bondergaarde 1683 a/ Ejler Evert Banner (f 1700), Lerkenfeld i Vesterbolle Sogn, Rinds Herred, der er dannet af 2 aeldre Gaarde, Bonderup og Kokholm, der samledes af Justitsraad, LandsdomtnerPeder Lerche og 1681 tildeltes Navnet Lerkenfeld,Marsvinslund i Vium Sogn, Lysgaard Herred, der forst var en Bondeby Badstrup, men blev gjort til Hovedgaardca. 1654 af Jorgen Marsvin (f 1671), Tustrup i Horning Sogn, Sonderhald Herred, der 1667 oprettedes som Hovedgaard af en Bondeby paa 4 Gaarde af Oberst Hans Friis (f 1697), Rathlousdal i Odder Sogn, Hads Herred, som Rigsdrosten Joachim Gersdorf (f 1661) oprettedeaf Landsbyen Loverstrup, der var overdraget ham af Frederik 111 i Stedet for Jordegods i Skaane, Ussinggaardi Korning Sogn, Hatting Herred, der oprindelig var en Avlsgaard til den langt aeldre Merringgaard i
Side >
samme Sogn, men udskiltes fra denne og solgtes 1636 af Make Sehested til Fru Kirstine Munk paa Boiler, Williamsborgi Davgaard Sogn, Hatting Herred, der under Navnet Bryskesborg grundlagdes ved Midten af det 17. Aarhundrede af Fru Lisbeth Bryske til Tirsbaek (f 1674), der var den sidste af sin Slaegt, og Sneum Gaard, Sneum Sogn, Skads Herred, der er oprettet i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede af Fr. Munk til Krogsgaard og Olcsvang. Som Hovedgaarde, om hvilke Tidspunktet for dercs Oprettelse ikke bestemt kan angives, men hvis Historic kun gaar tilbage til det 17. Aarhundrede, kan naevnes Norre Elkjser i Tversted Sogn, Horns Herred, der naevnes i Tiden noget for 1628, Fuglsig i Set. Olai Sogn, Vennebjserg Herred, der er kendt fra 1653, Skjerrild Gaard i Nebsager Sogn, Bjaerge Herred, der i det 17. Aarhundrede tilhorte Familien Bille, Jensgaard i Glud Sogn, samme Herred, der vides ejet af Johan Rud (f 1609), og Lunderup i Varde Landsogn, der nrevnes forste Gang i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Yderligere maa naevnes som Hovedgaarde, hvis Historie kun gaar tilbage til det 17. Aarhundrede, Haven i Harby Sogn og Dronninggaard i Dronninglund Sogn, begge i Dronninglund Herred, Gammel og Ny Ryom- Gaard i Marie Magdalene Sogn, Sonderhald Herred, Dybvad i Gosmer Sogn, Hads Herred, og Estruplund, Estruplund Sogn, Rougso Herred. Af Gaarde, der er oprettede i den 2. Halvdel af det 16. Aarhundrede, findes flere, end at Pladsen her tillader at opregne dem enkeltvis. Eksempelvis skal blot nasvnes Ronnovsholm i Vrejlev Sogn, Borglum Herred, der under Navnet Tjered blev oprettet til Hovedgaard af Jens Bille (t 1575)^ Gamle Viffertsholm, Solbjaerg Sogn, Helium Herred, der blev oprettet 1570 af Landsbyen Kytrup af
Side 6
Aksei Viffert, endvidere Store Grundet i Hornstrup Sogn, Norvang Herred, Skafo Gaard i Hvilsager Sogn, SonderhaldHcrred, Endrupholm i Nykirke Sogn, Skads Herred, 011uf Gaard i Vester Nebel Sogn, samme Herred, Brammingei Bramminge Sogn, Gjording Herred, og Pallesbjaergi Staby Sogn, Ulvborg Herred, der alle, ligesom de 2 ftfrstnaevnte, synes oprettede ved Hjselp af nedlagte Landsbyer. Af Gaarde, hvis Historie gaar tilbage til den 2. Halvdel af det 16. Aarhundrede, men hvis Oprettelsestid ikke noje kendes, kan tilsvarende eksempelvis noevnes Skaarup Gaard i Tolne Sogn, Horns Herred, Dybvad og Knudseje i Skaeve Sogn, Dronninglund Herred, og Vedo i Koed Sogn, Sonderhald Herred. I alt findes der i Jylland ca. 47 Hovedgaarde, sora enten vides oprettede efter 1550 eller hvis Historie ikke kan fores laengere tilbage end til dette Aarstal. Dette Antaludgor dog kun en mindre Del af de ca. 342 Hovedgaarde,som nu i alt findes i Jylland. Omtrent alle de ovrige har en Historie, der gaar laengere tilbage end til 1550, for de flestes Vedkommende til det 14. og 15. Aarhundrede, nogle endog betydelig laengere. Enkelte er alt naevnte i Valdemars Jordebog, saaledes Stensmark i Hammelev Sogn, Norre Herred Djurs, Hansted Gaard i Hansted Sogn, Vor Herred, og Kongensgaard i Norre Nissum Sogn, Skodborg Herred, der kaldet Nesium. Kun til faa Aar nrermere ved vor Tid raekker enkeltes Historie,saaledes Buderupholm i Buderup Sogn, Hornum Herred, hvoraf en Del borttestamenteredes 1268, HavreballeGaard i Taaning Sogn, Vor Herred, om hvilken det vides, at Uldani Nielsen 1268 skodede Gaarden til 0m Kloster, Landting i Ejsing Sogn, Ginding Herred, om hvilken det berettes, at omtrent 1273 blev Gods i Landting Mark af Montmester Henriks Enke overdraget
Side 7
til Biskop Tyge af Ribe, til hvem det i Forvejeu havde vzeret pantsat af hendes Mand, og maaske Sodringholm i Sodring Sogn, Gjerlev Herred, der erhvervedes i det 13. Aarhundrede af 0m Kloster og findes nasvnt 1248, da den atter overdroges til Johs. Jude. Endnu celdre end det 13. Aarhundrede er de fleste af de Hovedgaarde, som i gamtnel Tid var Klostre, derhos et Par andre, nemlig formentlig Rugaard i Rosmns Sogn, Sonder Herred Djurs, der maaske har vasret blan&t det Gods, som Biskop Svend i Aarhus 1183 skaenkede 0m Kloster, og Aggersborg i Aggersborg Sogn, oster Han Herred, som oprindelig var en Kongsgaard, der beherskede et Fsergested ved Limfjorden, og som spillede en Rolle under Vendelboernes Oprar roB6 mod Knud den hellige, Hvor mange de nuvasrende Hovedgaarde end er, saa stilles de dog ganske i Skygge, hvad Antallet angaar, naar de sammenlignes med de Gaarde, som angives tidligere at have vseret Herregaarde, selv 0111 disse kun var smaa, derunder henregnet de Gaarde, der ejedes eller beboedes af adelige eller i alt Fald af mere fremragende Personligheder, men som nu er gaaede over til at blive Proprietsereller Bondergaarde, eller hvis Navne nu kun genfindes i Navnene paa de Landsbyer, i hvilke de har ligget, eller endelig kun har efterladt sig Minder i skriftlige Optegnelser. Selv om man ikke medregner de forholdsvis faa Voldsteder, der nu kendes, men om hvis Historie omtrent intet vides, overstiger deres Antal i omtrent alle Jyllands Herreder meget betydeligt Antallet paa de Hovedgaarde, som endnu findes i samme. En Undtagelse i saa Henseende forekommer kun i Torrild Herred, hvor der kun kendes 7 af hine gamle Gaarde mod 9 af de nuvasrende Hovedgaarde. Omtrent lige er Tallet i Rougso Herred, hvor der netop kun er 3 Hovedgaarde og 2 af den sidste Slags. De storste
Side 8
Antal forekommer i Rinds Herred, hvor der endog kendes 34 gamle Gaarde og lignende, dernasst i Borglum Herred, hvor der er 33, og i Hovlbjasrg Herred, hvor der kan optaslles 29. 20 og derover findes i mange Herreder, nemlig i Hassing Herred 26, i Refs 20, i Mors Sonder Herred 24, i Mors Norre Herred 22, i Hornum 21, i Hindsted 20, i Fjends 23, i Sonderhald 22, i Ning 20, i Vor 21, i Norvang 20 og i Skodborg 23. I mange Herreder, saerlig i Ringkobing Amt og ellers spredt i de fleste Amter er der kun noget ringere Antal, i alt Fald 10 eller derover, og kun i forholdsvis faa faerre. De mindste Antal findes i nogle af Vejle Amts Herreder, saaledes i Hatting Herred 4, i Jerlev 5, i Elbo 6 samt i nogle af Ribe Amts, saaledes i 0. Home 4, i Malt 6, i Gjording 4 og i Ribe Herred 6. Intet Steds er der fuldstsendig Mangel. I de fleste Amter kendes flere, i nogle endog mange flere, end Sognenes Antal udgor. Undtagelser i saa Henseende er kun Randers Amt, hvor der er meget lidt faerre, og i Ribe Amt, hvor der er betydeligt faerre. Yderligere maa tages i Betragtning, at der findes naevnt fordums Herresaeder, hvis Beliggenhed ikke kan bestemmes, men som kan formodes at have ligget i Jylland, saaledes Jerpelstorp, til hvilken Niels Eriksen Rod skrev sig 13461), og Fuglsang, der formenes at have ligget i Horns Herred, og til hvilken Jergen Hoeg skrev sig i det 16. Aarhundrede2). Adskillige er forst fremkomne i Tiden efter 1550, 1) Danmarks Adels Aarbog 11, 33, 2) Danmarks Adels Aarbog 11, 36
Side 9
Art dog altfor mange til, at de her lean opregnes enkeltvis. Nogle af hine fordums Gaarde, der ikke er naaede til at blive Nutids-Hovedgaarde, har kun en Historie, der gaar tilbage til det 18. Aarhundrede, og denne melder da i de fleste Tilfaelde om, at de har tilhort borgerlige, som f. Eks. Vivebro Gaard i Vive Sogn, Hindsted Herred, der tilhorte en Niels Moller 1778, og Ovdrup Gaard i Hundslund Sogn, Hads Herred, der var en By paa 3 Gaarde og en Molle, men blev samlet og opbygget 1772 af Forvalter Woetmann paa Aakjaer. Nogle faa beboedes eller ejedes af Adelsfolk, f. Eks. Lille Mose i Lendum Sogn, Horns Herred, hvor en adelig Jomfru Margrete Lunov boede 1706. Enkelte beboedes eller ejedes af militaere, af hvilke dog ogsaa nogle var adelige, som Kaptajn Joachim Henrik Marsvin, der 1748 beboede Helleris i Sondbjasrg Sogn, Refs Herred, og var Slasgtens sidste Mand. Nogle er opstaaede ved Ryttergodsers Salg 1767, saaledes Mallinggaard i Skanderup Sogn, Hjelmslev Herred, der fik Navn efter Borgmester Mailing i Viborg, Vor Ladegaard og Moldrup i Vorladegaard Sogn, Tyrsting Herred, der da blev kobte af Kancelliraad J. R. de Lichtenberg. Vor Ladegaard horte dog tidligere til Vor Kloster. Hertil kan maaske ogsaa henregnes nogle til Dels fordumsGaarde, som kun kendes fra Danske Atlas, hvor der siges, at de har vaeret Hovedgaarde, men ikke til hvilken Tid, og at de i det 18. Aarhundrede er blevne omdannede til Bondergaarde, saaledes Fruerlund, Stanum Gaard og Lenhoj i Hornbaek Sogn, Sonderlyng Herred. Limegaard i Lime Sogn, Rodding Herred, var ogsaa en Bondegaard, da Danske Atlas udkom, men havde tidligerevasret en anselig Bygning, maaske en Lystgaard eller Avlsgaard for de viborgske Kanniker, Rojgaard i
Side 10
Gjesten Sogn, Anst Herred, naevnes ogsaa som forhenv.erendeHovedgaard i Danske Atlas, og tilsvarende Restrupi Le Sogn, Middelsom Herred, og Eggelund i HordumSogn samt Gammelgaard i Hadsten Sogn, Sabro Herred Gravengaard i Eltang Sogn, Brusk Herred, OblingGaard i Bjsert Sogn, Norre Tyrstrup Herred, og Kigeberg i Trasden Sogn, Tyrsting Herred, hvis Navn nu kun genfindes i Navnet paa en Bakketop. Den allerstorste Maengde af Gaarde, hvis Historie ikke naaer tilbage til for is50, findes kendte fra det 17. Aarhundrede. De allerfleste af disse bar vaeret ejede eller beboede af adelige. Kun nogle faa vides at have vaeret ejede eller beboede af borgerlige, saaledes osteraa i Hals Sogn, Kjasr Herred, der 1668 af Kongen skadedes til Villads' Christensen, Vestergaard i Vandborg Sogn, Vandfuld Herred, Molby Gaard i Ansager Sogn, oster Home Herred, og den alt foran nasvnte Rojgaard, der 1682 solgtes til borgerlige. Nogle faa ejedes eller beboedes ogsaa af militate, saaledes Terpgaard i Lisbjaerg Sogn, Vester Lisbjaerg Herred, der 1626 beboedes afen Kaptajn Strick, og Klitgaard i Norholm Sogn, Hornum Herred, der 1677 ejedes af Generalmajor Levetzau. Nogle enkelte vides at vaere oprettede i det 17. Aarhundrede, saaledes Stevnhoved i Vive Sogn, Hindsted Herred, hvis Navn nu kun til Dels er bevaret i Navnet paa en Landsby, og som blev bygget 1668 og senere beboedes af en adelig Frue, og Sovig i Ovtrup Sogn, Vester Home Herred, der udtrykkelig angives at vaere oprettet til Herregaard 1639 af 2 Bondergaarde. Nogle faa angives at vasre solgte eller mageskiftede til eller fra Kronen i det 17. Aarhundrede, medens de vel, ligesom talrige her omhandlede, kan vsere meget asldre, saaledes Oddegaard i Klirn Sogn, Vester Han Herred, der mageskiftedes fra Kronen 1647, og Finstrup i Dal Sogn,
Side 11
Fleskum Herred, der mageskiftedes til Christian IV 1601, Af Gaardene, der kendes fra den 2. Halvdel af det 16. Aarhundrede, vides ingen at have tilliort borgerligc. De var alle Herregaarde eller Adelsgaarde med Undtagelse af nogle ganske faa, der blev Prassteboliger som Julstrup i Buderup Sogn, Hornum Herred, der 1552 af Kronen blev udlagt til Prsestegaard, og Kappelgaard i Bregnet Sogn," oster Lisbjaerg Herred, som Kongen ejede 1570, da den blev gjort til en Kapellanbolig. Tillige kan maaske naavnes Vadgaard i Strandby Sogn, Gislum Herred, der blev Prasstegaard 1564, Dalsgaard i Taarup Sogn, Fjends Herred, der ved et Forlig 1422 blev udlagt til Pnestegaard, og Elkan Gaard (forhen Kjaergaard), i Bjornsholm Sogn, Slet Herred, der var en Pnestegaard, som vistnok blev sdelagt i Krigen 1657 —1659. Hvad Aarsagen liar vasret til disse garale Gaardes Tilbagegangeller Forsvinden som Herregaarde, kan i det store hele ikke angives. Det kan kun formodes at have vasret Tidernes Ugunst for Besidderne. Kun i nogle faa Tilfaelde kan en bestemt Aarsag angives. Der var saaledesde 21 eller 22 Gaarde i Anst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev Herreder, som Frederik II i Aarene 1573 til 1583 eller 1584 tilmageskiftede sig for d£r i Egnen at indrette sig et stort Jagtdistrikt. De fleste af disse Gaarde har dog en Historie, der gaar tilbage til for 15 50. Nogle er kun bekendte fra selve Mageskifterne, saaledes Viuf Gaard i Viuf Sogn, Brusk Herred, en Gaard i Brejninge, Gaverslund Sogn, Holmans Herred, odsted Gaard i Bredstrup Sogn, Elbo Herred, og 2 Hovedgaarde i PjedstedBy, Pjedsted Sogn, Holmans Herred, til hvilke der maaske kan fojes Skjodegaard i Baskke Sogn, Andst Herred,der forste Gang nasvnes 1534 i Anledning af, at Frederik II indrettede et Faarehold der. De fleste er i
Side 12
Tidens Lob ikke forsvundne, men blevne Proprietor- eller Bondergaarde. Nogle tidligere Herregaarde nedlagdes i det 17. og 18. Aarhundrede som Felge af Enevaeldens Skattesystem,saaledes Avsum Gaard i Vejrum Sogn, Hjerm Herred, hvis Ejer 1690 opsagde dens Frihed, saa at den blev en Bondegaard, Ntfrager i Nees Sogn, Skodborg Herred, hvis Ejer ogsaa opsagde dens Frihed 1690, Norbaek(Norbeg) i Norbsek Sogn, Synderlyng Herred, der, ligesom Sonderbask (Sonderbeg) i det taet ved liggende Sonderba2k Sogn, blev nedlagte som Hovedgaarde 1688, Bigum Gaard eller Vestergaard i Bigum Sogn, Norlyng Herred, hvis Ejer 1713 frasagde den dens Frihed, da den i 20 Aar havde vaeret Bondegaard. Nogle af dem er dog senere atter blevne Hovedgaarde, saasom Avsum Gaard, som Ejeren 1777 fik oprettet til Stamhus. Ellers vides kun, at Sejting i Bording Sogn, Hammerum Herred, er bleven nedlagt ved Aar 1760, at Vester Oldager i Skjern Sogn, Bolling Herred, blev odelagt af Stormflod 1638, at Norkjasr Gaard i Norre Bork Sogn, Norre Home Herred, er bleven forladt for Vandflod, og at Rotboli Lodbjasrg Sogn, Hassing Herred, er bleven gdelagt ved Sandflugt. Den fordums kongelige Avlsgaard Segebergi Farup Sogn, Ribe Herred, vides at vsere nedlagt 1561, fordi det da fandtes for kostbart at istandsaette de brostfeldige Bygninger. Om nu end de gamle Gaarde, som er blevne oprettede efter 1550, eller hvis Historie kun er kendt efter samme Tidspunkt, udgor et Antal af ca. 240, saa er dette dog kun en forholdsvis ringere Mzengde end de ovrige, hvis Historie kendes fra for 1550, og hvis Antal lober op til over 900, bortset fra, at enkelte til en Tid muKgt ikke har vseret nojagtig samtidige med de ovrige. De fleste kendes fra det 14. eller 15. Aarhundrede,
Side 13
vaerendeHovedgaardeen endnu betydeligere Alder, saaledesskal Mastigaard i Egtved Sogn, Jerlev Herred, have vaeret en af Marsk Stigs Gaarde, Borsting i Vrove Sogn, Fjends Herred, er nsevnt 1284, Svejstrup i Lyngaa Sogn, Sabro Herred, 1277, Vinderup Skovgaard i Sal Sogn, Ginding Herred, 1274, Svendsholm i Staby Sogn, UlvborgHerred, 1266, Hjortshoj i Hjortshoj Sogn, oster Lisbjasrg Herred, 1262, Barrit Rude i Barrit Sogn, Bjrerge Herred, 1238, Venge Gaard i Venge Sogn, Hjelmslev Herred, 1236, og i Rold, Rold Sogn, Hindsted Herred, var der Gods, som Valdemar II ejede 1231. Nogle Gaarde i Gronbask Sogn, Lysgaard Herred, findes ogsaa naevnte i Valdemars Jordebog. Drammelstrup i Tirstrup Sogn, Sonder Herred Djurs, er kendt fra 1203, °8 n°gle kendes endog fra det 12. Aarhundrede, nemlig en Kongsgaardi Viby Sogn, Ning Herred, vistnok fra 1176 og Kvistrup i Gimsing Sogn, Hjerm Herred, fra 1163. Tillige er der nogle faa, der har en, som det synes, Om en ikke ringe Del af hine gamle Gaarde gaslder, at de er omtrent sporlost forsvundne, idet Navnene paa dem vel kendes fra skriftlige Optegnelser, men ikke findes gengivne i Nutidens Stednavne. I de fleste af Jyllands Herreder forekommer nogle saadanne, kun mangier de nsesten ganske i nogle hist og her,, saerlig i de vestjydske Egne, saaledes i Boiling og Norre Home Herreder, samt i de allerfleste Herreder i Ribe Amt. Af dem, som kendes, findes de fleste nsevnte i det 15. Aarhundrede, og ligesom andre Gaarde, hvis Benaevnelserer vedblevne til vor Tid, minder de staerkt om Gejstlighedens fordums Vaelde; thi deter en ikke ringe Maengde, om hvilke det berettes, at de er blevet
Side 14
givne eller solgte eller mageskiftede til Klostre, Kirker, Bispestole og andre gejstlige Institutioner. Ogsaa Provsten for Harsyssel besad, formentlig i Kraft af sit Embede, i den katolske Tid en anselig Gaard, Provstgaard i Ny Sogn, Hind Herred. Af de Herregaarde eller Adelsgaarde, der vel er forsvundne, men om hvilke nu tilsvarende Stednavne leder til en omtrentlig Bestemmelse af deres Beliggenhed, er der adskillige, som har ligget i en Kirkeby. Nogle har i aeldre Tid haft saeregne Navne, som Ellegaard i Snedstrup, Jannerup Sogn, Hundborg Herred, Tulsgaard i Skallerup, Skailerup Sogn, Mors Norre Herred, Skvattegaard i osterris i Hojslev Sogn o. s. v. I de fleste Tilfelde har disse Gaarde dog ikke haft Var det en Kirkeby, kan man maaske formode, at Byen var til forend Gaarden, men i nogle Tilfelde synes denne Formodning dog ikke at vjere holdbar. Om Ovstrup Gaard i oster Ailing Sogn, Sonderhald Herred, berettes saaledes, at den skal have vaeret ejet af Ove Stigsen, som skal have bygget Kirken. Ligeledes berettes, at der i Vester Ailing, samme Herred, skal have ligget en Gaard, Bolhave, som tilhorte Esbern Udsen, der byggede Kirken. Enkelte synes ogsaa at have besiddet baade Byen, Gaarden og muligt Kirken. Herr Timme Godendorp pantsatte jo 1342 »al Sindbjaerg« i Norvang Herred til Henneke Byman. Anderledes synes dog Forholdet, i det mindste stundom, at have vaeret, naar Gaarden laa i en By, der ikke besad en Kirke. Man fristes i dene Tilfaelde til at antage, at Gaarden kan have vaeret den asldste, og at den nuvaerende By er opstaaet mere eller mindre ved dens Udstykning. Der siges jo saaledes, at Byen Attrup i Koed Sogn,
Side 15
Sonderhald Herred, tidligere var en Hovedgaard, der 1429 ejedes af en Adelsmand, og ligeledes var ors, nu 3 Gaarde i Rom Sogn, Hundborg Herred, en Hovedgaard, naevnt 1436, og endnu ca. 1665 en Hovedgaard, delt imellem to Ejere. Flere tilsvarende Eksempler kunde fremsasttes. Herved maa dog bemaerkes, at det noeppe er en urimelig Gisning, at nogle Gaarde, sasrlig visse store Gaarde, har haft deres Oprindelse alt under Oldtidens Bebyggelse af Landet, og at de saaledes er gaaede fra Slasgt til Slaegt, temmelig uforandrede i Storrelsen af den tilliggende Jord. Saadanne Gaarde synes navnlig at maatte soges, hvor deres Navne henhorer til de Stednavnsklasser, der saerlig betegnede Grundstykker, ikke Ejendomsbesiddelser, i Oldtiden, saaledes blandt de Stednavnsklasser, hvis Endelser er Um, Ing, Lev og Sted. Lose, der synes at have henpeget paa et lignende Forhold, forekommer i alt Fald vistnok meget sjseldent i Som Gaarde, hvis kendte Historie ofte gaar langt tilbage i Tiden, og som baerer Navne, der har de ovenfor anfcirte Endelser, kan nzevnes af nuvaerende Hovedgaarde Borglum Kloster, Gl. orum Gaard i orum Sogn, Hassing Herred, orum Gaard i orum Sogn, Bjaerge Herred, Viskum i Viskum Sogn, Sonderlyng Herred, Stenum Gaard i Raasted Sogn, Ulvborg Herred, Gamle Bodum Bisgaard i Bodum Sogn, Refs Herred, Stovring Gaard i Stovring Sogn, Stovring Herred, Brejning Gaard i Brejning Sogn, Bolling Herred, Sinding Gaard i Sinding Sogn, Hammerum Herred, orslevkloster, Grinderslevkloster, Vrejlevkloster, Vinderslev Gaard i Vinderslev Sogn, Lysgaard Herred, Hjermeslev Gaard i Tolstrup Sogn, Borglum Herred, Serridslev Gaard i Nebel Sogn, Vor Herred, Gundersted Gaard i Gundersted Sogn, Slet Herred, Bogsted i Astrup Sogn, Vennebjxrg Herred.
Side 16
Hertil maa foj'es nogle Hovedgaarde, der vel nu har et andet Navn, men tidligere har haft Navne af samme Art, saaledes Vaabensholm i Fevling Sogn, Tyrsting Hcrred, der tidligere hed Fovling Hovedgaard, Sophienlund i Fruering Sogn, Hjelmslev Herred, der tidligere hed Rindelev Gaard, Hostemark i Mov Sogn, Fleskum Herred, forhen Hogsted eller Hojsted. Vistnok kan ogsaa til hine henregnes et ikke übetydeligt Antal Gaarde, hvis Navne har de foran anforte Endelser, og som udmaerker sig ved, at de for har vaeret Hovedgaarde eller ved deres nuvaerende store Jordtilliggende, og hvis kendte Historie gaar langt tilbage i Middelalderen, saaledes Brondum Gaard i Sailing Sogn, Slet Herred, Vester Hassing Gaard i Vester Hassing Sogn, Kjaer Herred, Herslev Gaard i Herslev Sogn, Brusk Herred, Skibsted Gaard i Skibsted Sogn, Helium Herred o. fl. Yderligere kunde maaske hertil fojes nogle Gaarde, som nu vei ikke er store Gaarde, men blot udmaerker sig ved deres Navne med de karakteristiske Endelser, og som har en nogenlunde gammel, kendt Historie, f. Eks. Rindum Gaard i Rindum Sogn, Hind Herred, Saedding i Norre Nebel Sogn, Vester Home Herred, Vejersiev Gaard i Vejersiev Sogn, Sonder Herred, Mors, Tulsted i Torup Sogn, Helium Herred, o. fl. Ogsaa kan til hine sidste vel henregnes de nu som oftest forsvundne Herregaarde eller Adelsgaarde, der angives at have ligget i Byer, hvis Navne indeholder de anforte Endeiser, f. Eks. de Gaarde, der angives at have ligget i Hvornum i Hvornum Sogn, Onsild Herred, i Vissing i Vissing Sogn, Galten Herred, i Urlev i Urlev Sogn, Bjaerge Herred, i Logsted i Logsted Sogn, Slet Herred, o. s. v. Selvfolgelig kan tilsvarende vel ogsaa stundorn findes
Side 17
paa Steder, hvis Navne har andre Endelser. Ora Plovstrupi Jernved Sogn, Gjording Herred, har O. Nielsen jo saaledes berettet, at der paa den dervaerende PlovsgaardsMark findes en Kaempehaj, Plovshoj, ved hvilken Byens Alder sasttes tilbage til Hedenskabets Tider1). Plovsgaard, om hvilken vel det samme gaelder, om muligtendnu mere end om Byeti, antages at have vjeret Erik Emuns Drabsmand, Sorteplovs Hjemsted. Regnes de endnu tilvaerende Hovedgaarde, der er kendte fra for 1550, sammen med de ovrige Gaarde, hvis Historie ligeledes raskker saa langt tilbage, fremgaar, at der i det 14. og 15. Aarhundrede, nzermest i det sidste, har vaeret i helejylland noget over 1200 Gaarde, som ejedes elier beboedes af adeiige eller i alt Fald af Personer, hvis Dannelse maa formodes at have staaet over de almindelige Bonders, der under Klostrene medregnede, men ikke Prsestegaardene, Kapellanboliger og lignende paa Landet, hvis Antal i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede maa have overgaaet det nuvaerende Antal af ca. 600. Desuden er der jo vistnok mange storre og mindre Gaarde, sotn ikke er tagne i Betragtning her, fordi dc ikke nu er eller tidligere har vaeret betegnede som Hovedgaarde, skont de nok maaske har kunnet staa Maal med saadanne. Ej heller er der taget i Betragtning, at mange af de store Hovedgaarde er blevne udstykkede i store Parceller, der hver for sig maaske kunde betragtes som ligestillede med de Hovedgaarde, hvorfra de er blevne udskilte, og dette bedre end forskellige adeiige Saedegaarde, der ret ofte kun var Bondergaarde, hvor en Adelsmand havde festei 80. Foruden til hine Gaarde synes der, i ©vrigt med Hensyntil 1) Annaler for n. Oldk. og Hist., iB6O, 219; Nielsen, Hist. Efterretninger om Malt Herred, Kbh. 1870, 157.
Side 18
syntilDatidens kulturelle Forhold, ogsaa at maatte tages Hensyn til de Moller, der nasvnes i gamle Tidcr, og som i Reglen var anselige Ejendomme. Nogle af dem var jo endog selvstaendige Forleninger, saaledes Trevad Molle, Vridsted Sogn, Fjends Herred, der havde hort til det aeldre Krongods, er naevnt i Valdemars Jordebog, blev inddraget fra en Adelsmand og atter af Christian II forlenettil en Adelsmand, Fabjerg Molle i Fabjaerg Sogn, Skodborg Herred, der var Bispegods og 1544 blev solgt til en Adelsmand, og Vejle Melle, der fra 15 . . til 1557 var forlenet til en lignende. Sammen med disse kan vel ogsaa nasvnes Sandfser Gaard og Molle, der var asldre Krongods, men 1526 forlenedes til en Adelsmand, og en Molle i Hovlbjserg Herred (uvist hvilken), der sammen med 14 Gaarde ogsaa forlenedes til en Adelmand 15731)- Der kan ogsaa naevnes som forholdsvis betydende en Molie i Gronning Sogn, Norre Herred, Sailing, som Niels Juel til Astrup 1539 fik Tilladelse at bygge paa Kronens Grund. Masngden af de Gaarde, der fandtes i jeldre Tid, var saa stor, at der i adskillige Sogne fandtes et Antal af 4 til 5, Praesteboligerne stadig ikke medregnede, i nogle endog langt flere, saaledes 7 i Stamp Sogn, Brusk Herred, 8 i Dybe Sogn, Vandfuld Herred, 9 i Borbjasrg Sogn, Hjerm Herred. Fremmest i saa Henseende staar Taars Sogn, idet der her fra det 15. Aarhundrede kendes mindst 10 Gaarde. Her fandtes da den nuvserende Hovedgaard Boiler, hvis Historie kendes fra det 14. Aarhundrede, og HovedgaardenHvidsted Gaard, der i det 15. Aarhundrede blev udlagt fra Boiler, den nuvasrende store Gaard Tidemandsholm,der 1) Erslev, Danmarks Len og Lensmaend i det sextende Aarhundrede, Kbh. 1879.
Side 19
holm,dertidligere hed Kartoft og i det 15. Aarhundrede tilhorte Borglum Kloster, den nu ikke linger tilvaerende Aas, der findes naevnt 1400, den adelige Ssedegaard i Byen Agdrup, der 1393 af Dronning Margrete blev skodet til Hundslund Kloster, Rugholm, nu kendt som en SamlingHuse, der ejedes 1490 af'Borglum Kloster, den nuvaerendemindre Gaard Fejerholt, der 1500 blev skodet til Borglum Kloster, den ligeledes nuvaerende mindre Gaard Lindholt, der 1475 ejedes af Vrejlev Kloster, den nu ukendte Basholm, der var beboet af adelige 1404, og de ligeledes nu ukendte Stoksted og Stoksted Molle, der 1490 ejedes af Borglum Kloster. Hertil kan sandsynligt fojes, om de end forst findes nssvnte i det 16. Aarhundrede,den nu naeppe kendte Havstrup, hvor der boede en [fattig?] Adelsmand 1540, Tykskov, hvis Navn nu kun genfindes i Navnet paa en Samling Gaarde og Huse, men allerede naevnes 1505 og 1579 af Kronen blev mageskiftettil en Adelsmand, og den nuvaerende mindre Gaard Bjornstrup, der synes at have vaeret en Adelsgaard 1506. Fra det 17. Aarhundrede kendes her Sondergaard i Terpet, der vel egentlig kun var en Bondegaard, men som er naevnt 1694 som Adelsgaard, og fra det 18. Vogdrup, der vel ogsaa kun var en Bondegaard men beboet af Adelsfolk. Selv paa mere afsides liggende Steder, hvor der nu ikke findes storre Gaarde, harder vaeret saadanne i gammel Tid, saaledes paa oen Fur, hvor der fandtes en Herregaard, Lundegaard, som 1410 af en Adelsdame skaenkedes til Dueholm Kloster for Sjaslemesser, og ostedholm, der noget far ejedes af en adelig. Paa Holmsland laa Sogaard og en adelig Saedegaard Hindo, som Otte Kaas ca. 1650 solgte til Rigsraad Niels Krag. I alt har Jylland, naar Kebstaedernes Grunde og Kobstadjordernefraregnes,
Side 20
stadjordernefraregnes,et Areal af ca. 454 Kvadratmile. Naar det forudsaettes, at de Steder af Betydning, som findes nasvnte forend det is. Aarhundrede, endnu fandtes i dette, hvad der i mange Tilfaelde kan godtgores, og naar det som Folge heraf antages, at der har vaeret ca. 1200 saadanne Steder i Tiden for 1550, ses, at der altsaa den Gang har vaeret gennemsnitlig noget over 2 for liver Kvadratmil, og fradrages det übenyttede Areal, saaledes som det blot findes nu til Dags, og hvor naeppe noget Sted af Betydning har vasret beliggende, bliver Forholdet, at der i de bedre Egne har vseret endog over 3 paa hver Kvadratmil. Det übenyttede Areal (Heder, Flyvesand, Klitter, Stenmarker og Sumpe, saint visse af Vand opfyldte Stnekninger) udgor nemiig i Jylland nu 69 Kvadratmile. Alt i alt synes det saaledes, som om der i den sildigere Middelalder, saerlig i det 15. Aarhundrede, har vzeret langt flere Steder ude paa Landet, end man uden naermere Undersogelse vilde taenke sig det, hvor der har boet Mennesker med storre Dannelse end den gennemsnitlig almindelige hos Landbefolkningen, og man fristes til at antage, at Beboerne af hine Steder overfor den ovrige omgivende Befolkning har givet et ikke uvaesentligt Bidrag til den Indflydelse, der isaer udgik fra den katolske Gejstlighed, ikke mindst ved, at Hovedgaardene ofte laa i Fasllig og Dyrkningstvang sammen med det Landsbysatnfund, hvoraf det udgjorde en Del, saa at hele Befolkningen i sin Taenkemaade har vist sig mindre ukultiveret, end man vistnok i Almindelighed er tilbojelig til at forestille sig. Som det ses, har forfatteren af nasrvaerende afhandling bygget
Side 21
lidet med virkelige forhold at gore, idet hau til «hovedgarde<' henregneralle de garde, der benoevnes saledes i sidste udgave af Traps Danmark, men forbigar alle de store ejendomme, der ikke har hovedgardsnavn. Mens altsa »hovedgarde< som Grerumgard (BV2 tdr. htk.), Ellinggard (10 tdr.), Slette (10 tdr.), Bjornkaer (f/t tdr.), Padkaer(9 tdr.), Vejbjaerggard (9 tdr.), Juellingsholm (8 tdr.) og en stor masngde lignende, naviilig i det nordlige og vestlige Jylland, medregnesi de statistiske oplysninger, tages der intet hensyn til garde sovn odstedgard (54 tdr. htk.), Senderbygard (41 tdr.), Kalsbol (34 tdr.) Borupgard (40V2 tdr.), Holmstrupgard (36 tdr.), Gyllingnais (5O8A tdr.), Charlottendal (33 tdr.), Tiendeglrd (327a tdr.), Xornuragard(3 33/< tdr.), Momtoft (29 tdr.) og utallige andre pa 20—30—40 tdr. htk., hvoraf mange navnlig findes i Jyllands sydastlige egne, saledes at der i Jerlev, Elbo, Brusk og N. Tyrstrup herreder, hvor der ifolge afhandlingen nu slet ingen hovedgarde findes, efter Trap er mindst 31 garde pi 15—20 tdr. htk., 21 pa 20—30 og 7 pa over 50, altsaa ialt 59 gSrde, der er betydeligt storre end mange af de »hovedgarde«, der medtages i forfatterens beregninger. At herved hele det af denne oprullede billede bliver fortegnet, kan der formentligingen tvivl vaere om, men da der er nedlagt et betydeligt arbejde i afhandlingen og da dens asmne antagelig vil kunne interessereog muligvis kunne foranledige andre til at sage ad lignendeveje, men p& et bredere grundlag, at na frem til mere sikre resultater, optages afhandlingen — skent ogsa andre indvendinger kunde gores mod den — i den foreliggende skikkelse, da forfatteren ikke har onsket at foretage storre forandringer ved den. Red. |