Jyske kirkebøger.

Den, der for en menneskealder siden vilde sarnie oplysningerom sin slaegt, var ilde stillet. Horte han til en af landets lidt mere fremtraedende slasgter, havde han ganske vist en allerede dengang ret fyldig personalhistorisk litteratur at stotte sig til; hovedvjerker som Gjessings jubellaerere, Erslews forfatterleksikon, Wibergs praestehistorieog mange andre kunde han radsparge, og rigsarkivetsuendelige raekker af tykke protokolier og svaere pakker kunde han fa adgang til, ja, Lengnicks gennem en lang arraekkes energisk arbejde samlede kirkebogsuddragfor mange hundreder af landets sogne og lige sa mange hundrede trykte stamtavler stod til hans radighed, men det vigtigste, selve kirkebogerne, var ikke til at fa fat i. De la ude i pnestegardene, og skulde man hente oplysningeraf dem, matte man enten indlade sig pa en vidtloftig korrespondance med praesterne, af hvis velvilje svaret kom til at afhaenge, eller man matte mojsommeligt— vel at maerke pa en tid, da cycler endnu ikke eksisterede — soge at fa adgang til dem ved at drage fra sogn til sogn. Da de fleste slaegter i arenes lob har spredt sig viden om, blev arbejdet i virkeligheden uoverkommeligt,og

kommeligt,ogden genealogiske forsknings resultater var
da ogsa ofte magre nok.

Hvor meget gunstlgere stiller forholdene sig ikke nu for den, der vil soge at fa rede pa sin slaegts forgreninger! I tre landsarkiver er alle landets kirkeboger samlede foruden mange andre ypperlige slsegtshistoriske kilder; i lobet af fa dage kan man fa adgang til alt, hvad 6ns hjaerte kan begzere af den art, for sa vidt det da overhovedet nu eksisterer. Man ma jo nemlig altid vzere forberedt pa, at just de kirkeboger, man har brug for, er forsvundne, og visse mennesker er jo endogsa kommet til det resultat, at det altid netop er de kirkeboger, der er gaet op i luer, som vedkommende vilde kunne finde alt det allervigtigste i, hvis pokker ikke havde taget dem. Hvis det virkelig forholder sig saledes, er det unsegtelig meget beklageligt, men pessimistiske naturer kommer nu engang til sa mange resultater, der ikke har absolut gyldighed.

Hvad emu egentlig en kirkebog? Ja, vi ved jo alle, hvad det nu er; deter en foliant med skematiseret papir, indeholdende fortegnelser over de i vedkommende sogn fedte, konfirmerede, viede og dode. De to kan har indenforhverart af tilforsler sit eget afsnit, undtagen f. s. v. de viede angar, da denne rubrik jo netop i folge sin natur nodvendigvis ma folge et andet princip. I hovedsagenfikkirkebogerne deres nuvaerende skikkelse ved et reskript af 1812, der ogsa indforte den saerdeles vigtige reform, at de skal fores i to eksemplarer, hvoraf prassten forer det ene, som til dato findes hos ham, det andet fores af >degnen« og er afgivet til vedkommende landsarkiv.Dekirkeboger, der indfortes ved reskript af 1812, var i flere henseender bedre end dem, vi har fra 1892 (Ministeriel bekg. af 31. oktbr. 1891). Det gode gatnle danske kancelli kunde jo nok til tider vaere noget for

konservativt og sine fejl havde det, men det taenkte i reglen til bunds, for det handlede; det havde da ogsa for de nye kirkeboger lagt en plan, som var ypperlig, men den blev uheldigvis ikke fort godt ud i livet af dem, det pahvilede, nemlig bisper, provster og praester i forening. Foruden de ovennzevnte fire afsnit, de, der udgjorde kirkebogensegentligeka?rne, var der nemlig tilfojet en »tilgangsliste«,hvoriskulde optages alle personer, der flyttedetilsognet, med oplysning om. hvorfra de kom, og en »afgangsliste«, der pa lignende made skulde meddele, hvorhen sognebornene flyttede. Ved hjeelp af disse lister skulde man altsd kunne folge ethvert individ fra sted til sted. De kunde aldrig sblive borte«, sa lsenge de holdt. sig indenfor landets graenser. For endelig at lette kirkebogensbenyttelseskulde der bag i hvert bind findes et »jaevnforelsesregister«, det vil sige et alfabetisk register over alle de i bogen nasvnte personer med henvisning til, pa hvad side de stod anfort som fodte, konfirmerede, afgaede(o:bortflyttede) osv. Uheldigvis blev jaevnforelsesregistretnasstenaldrig fort saledes som hensigten var, og til- og afgangslisterne slosedes der i reglen saledes med, at deres praktiske vasrd blev meget problematisk. De nye kirkeboger blev aldrig til det, de skulde have vseret, men de blev trods alt meget mere overskuelige end de asldre og meget — kedeligere. Fra c. 1812 ser alle kirkeboger ens ud; de er ligesom nyere tiders mennesker alle stobte i samme form; der er intet aparte og intet originalt ved det enkelte bind eller det enkelte menneske. Resultatet er vel nok gennemsnitligt bedre end for, men deter — ja, man kan kun kalde det kedsommeligt, for de fleste er dog vel enige om, at deter morsommere at se en aegte Erasmus Montanus, en aegte Jakob v. Tybo, en aegte Gert Westphaler og en aegte Jean de France end at

se en student, en general, en barber og en nar, der alle
er ens.

De gamle kirkeboger — altsa kirkebogerne fra tiden far 1812 eller 18_14, da reformen forst ret trader ud i livet — er personligheder i det ydre som i det indre. I det ydre praesenterer de sig snart som tykmavede borgmestre i folio og med fuldt loederbind, snart som forsultne degne i duodez med karduspapirsomslag, ofte som velsituerede borgerfolk i kvart med anstasndig indbinding, undertiden som tvzerfolio eller smalfolio, ikke sjaeldent som oktaver eller i ganske übestemmelige formater. Der er noget for enhver smag. Kaster man et flygtigt blik pa det indre, vil man undertiden beundre den sirlige orden og den smukke skrift (f. eks. i kirkebogerne for Alborg Budolfi sogn eller for Asted-Skrerum og Hinge- Vinderslev sogne gennem en lang arraekke), hyppigere jergre sig over den gennemforte malproperhed og sjuskethed (f. eks. en tid lang i kirkebogen for R.odding-Lovel- Pederstrup, Vrejlev-Hasstrup, Ljorslev-ording og Hvidbjasrgorum-Lodbjserg pastorat), hyppigst naturligvis intet sserligt finde at bemaerke. Den ene priest afloser jo den anden og dermed skifter handskrifterne, sirligheden, det hele udseende. Deter dog hverken kirkebogens ydre apparition eller det indtryk, man far af den ved at blade flygtigt i den, der er afgorende for dens vasrd. Det, man meget ofte forst sporger om, er, hvor langt den gar tilbage i tiden; hvor dan den er fort, er det naeste.

Som bekendt var det Christian den fjasrde, der i sin hOJe alder (1646) beordrede, at alle praesterne skulde fore kirkeboger. Fra i64orne kan man derfor altid have hab om at forefinde kirkebog for det sogn, man interesserer sig for, men i ni af ti tilfaelde bliver man skuffet, i et af hundrede glad overrasket ved den opdagelse, at der findes kirkeboger allerede fra tidligere tid. Enkelte prasster —

kanske undertiden ogsa degne — har nemlig haft den gode ide at fore kirkebog, for det blev dem palagt eller i hvert fald for det af kongen blev befalet, og har derved gjort sig fortjzente til eftertidens sande taknemmelighed. Saledes begynder den asldste dobebog for Ribe domsogn allerede 1623, og for Nordby pa Fano er bevaret en lille kirkebog fra 161_1, vistnok fort af degnen. Den indeholderpa et par blade afskrifter »af min si. oldefaders bog« 161_{1—461 —}46 og derefter tilforsler om dobte 1669^— ₇₃ og 1700^—62 samt om viede fra 1680. For Alborg Budolfisogn findes en veritabel kirkebog — samtidig fort — fra 1626. Derimod er kirkebogerne for Kolding kobstad og for Lading-Sabro-Farup pastorat, der henholdsvis begynder1635 og 1620, forst indrettede 1646 men suppleredefor de asldre tilforslers vedkommende ved afskrifter efter tidligere forte private opskrivningsboger. Der moder os saledes hist og her i Jylland en behagelig overraskelse, som kan danne nogen modvaegt mod de talrige skuffelser, man ikke bliver skanet for, nar man skal bruge kirkebogeri storre udstraskning. Det kan vistnok ga sa gait, at man, trods Frederik den sjasttes vise foranstaltning at lade kirkebogerne fore i to eksemplarer, ogsa efter 1814 kan mode tilfelde, hvor kirkeboger for et mindre aremal nu ganske mangier, men deter heldigvis i hvert fald meget sjaeldent.

I reglen vil jo ved en ulykkelig hasndelse kun det ene eksemplar ga tabt, sa meget mere som der er udtrykkeligt forbud mod at lade baegge eksemplarer vaere en nat over pa samme sted. Sker det nutildags, at f. eks. prastens kirkebog — hovedministerialbogen — brasnder, drages der omsorg for, at der bliver taget en afskrift af degnens eksemplar — kontraministerialbogen. Den udvej havde man ikke for 1814, og folgen er da ogsa blevet, at deter et temmelig al mindeligt fasnomen, at et sogn ganske mangier kirkeboger

fra aeldre tid. Praestegardene var forhen ofte brandfarlige ronner — brandfarlige er de ofte endnu — og opstod der ildsvade, var det ikke altid muligt at fa kirkebogeme bjsergede; heller ikke tor man vel ga, ud fra, at prsesten altid har haft den rette forstaelse af, at de forst skulde skaffes i sikkerhed, selv om hans obligationer og Solvtoj derved skuide blive luernes rov. Forst at Sorge for det, der havde penges vasrd, la jo ogsa nasr pa en tid, da brandassurance var et ukendt eller et kun lidet benyttet gode. Under de forhold blev en ildebrand selv i heldigstefald et meget foleligt tab; man ma derfor ikke ga for stnengt i rette med en pnestemand, nar han, mens ilden blussede, taenkte mere pa sin egen fremtid end pa andres fortid eller med andre ord: Rendte med Solvtojet og lod kirkebogerne sta. Vaerre er det, at der ikke er skygge af tvivl om, at mange kirkebogers tab mere skyldes ligegyldighed og sloJhed end ildebrand og lignendeulykkelige hsendelser. Den, der har haft lejlighed til at se, hvorledes arkiver ofte »opbevares«, for de kommerind til landsarkiverne, vil kun undre sig over, at et nadigt forsyn har bevaret sa meget, som sket er. En krog under et utast stratag eller i en fugtig kaelder agerer i masser af tilfelde »arkivrum« eller gjorde det indtil for ganske fa ar siden. Hvad luerne ikke tog, blev derfor ofte fortaeret af fugt og rotter og mus; det gik en langsotn men sikker undergang imode.

Overalt i Jylland vil man da nu trasffe pastorater, hvis gamle kirkeboger totalt er forsvundne; det gaelder saledes Grinderslev-Gronning-Tise (praestegarden braendte 1859), oster og Vester Ailing (prstg. br. 1855), Lonborg-Egvad, Jelstrup-Lyngby, Jernved, Skelund-Visborg (prstg. br. 1861), Norre Snede-Ejstrup (prstg. br. 1866) og Skivholme- Skovby (prstg. br. 1855) for blot at naevne nogle spredte i fiaeng. Listen kunde let oges med adskillige. Heldigvis

har Lengnick ved sin utraettelige flid, om end i beskeden
grad, radet bod pa en del af disse tab ved at gore uddragaf
kirkebogerne, inden det var for sent.

For hovedmassen af sognene gaslder det naturligvis, at kirkebogeme begynder engang imellem de ovenfor naevnte to yderpunkter, altsa imellem midten af det syttende arhundrede og aret 1814, iovrigt til hojst forskaellige tidspunkter, der afhcenger af tilfaeldigheder. At det ikke er helt fa, der er bevarede lige fra den tid, da den gamle konge beordrede dem forte, kan sluttes deraf, at alle Hvetbo herreds sogne har deres kirkebager i behold fra den tid, nar undtages, at det lille GOI sogns forst begynder en menneskealder senere.

Hvad indeholder nu disse kirkeboger? Ja, forst og fremmest indeholder de jo de tre hovedafsnit dobte, viede og begravede. Man kan ikke sige fodte, viede og dode, da fodsels- og dodsdag i reglen ikke anfores. Fortidens prasster holdt sig for sa vidt til det, der la lige for; de noterede, hvad de havde foretaget sig og hvad der af teologiske grunde var det vigtigste; de havde dobt de fodte og begravet de dode; nar vedkommende sognebarn var fodt og dod, kom dem egentlig ikke ved, og nar bispeme ved deres visitatser lod sig kirkebogerne forevise og, som f. eks. biskop Janson i Arhus (1789^—1805), gjorde en tilforsel om, at ogsa fodsels- og dodsdag burde anfores, ignorerede pnesterne det ofte; saledes f. eks. prsesten i Trige og 01sted, der trods et ham 1794 givet tilhold i naevnte retning stadig undlod at notere dodsdag. Provsterne og bispeme tog sig iovrigt ofte deres tilsyn med kirkebogerne sare let, men kom der endelig en mand, der i den henseende havde en vilje, modte han ofte hos praesterne en passiv modstand, der ikke var til at bryde. Det fik biskop Soren Lintrup i Viborg (1720—25) rig lejlighed til at erfare, eller — rettere sagt — han vilde

have faet rig lejlighed dertil, hvis han ikke sa snart var blevet kaldt bort til anden virksomhed, hvorved han blev forskanet for at se, hvorledes pnesterne ruesten alle som en negliserede hans anvisninger.

Prassterne havde dog forhen andre kirkelige forretninger end at dobe, asgtevi og begrave; der var ogsa trolovelse, kirkegangskoners introduktion og synderes absolution for ikke at tale om konfirmationen. som kom til fra Christian den sjaettes tid. Trolovelsen spiller i kirkebogen en stor rolle; den er ganske ligestillet med aegtevielsen eller kopulationen og med rette, da det pa landet var ganske almindeligt, at det unge par betragtede trolovelsen som en forelobig vielse. Derfor var det blandt landbefolkningen ikke helt sjcneldent, at et gegtepars forste barn dobtes pa bryllupsdagen, for ikke at tale om, at det var en undtagelse, at der gik mere end nogle fa maneder efter brylluppet, for der holdtes barnedab, hvilket aldeles ikke vakte anstod. Gejstlige personer matte dog vogte sig for i denne henseende at folge bondepraksis, da det ellers gik dem ilde. Brylluppet blev saledes for mange efterhanden til en temmelig torn formalitet, men en formalitet, der af hensyn til asgteskabets juridiske side var nodvendig, og som enhver boJede sig for ifolge sasdvanens magt og vistnok uden at have den mindste folelse af, at der var noget besynderligt ved, at man saledes kom til sa at sige at holde bryllup to gange. Det medfoite i hvert fald det gode, at der ogsa blev to store gilder med masser af mad og drikke og lystighed Tilsidst gik det op for regeringen, at der matte gores noget, og resultatet blev da, at den hojtidelige trolovelse med praestelig medvirkning ganske afskaffedes 1799.

Introduktionen var en asldgammel katolsk skik, som
bevaredes efter reformation en. Peder Palladius taler om
den pa sin sredvanlige djasrve og hjasrtevarme made i sin

visitatsbog, og den holdt sig stot ned gennem tiderne, ja, er vel den dag i dag ikke helt gaet af brug, skont fornemmeredamer alt for et par hundrede ar siden dels var fritagne for den, dels unddrog sig den, borgermadammernesnart efter begyndte at gore det samme, folgelig ogsa efterhanden de bredere lag. Kirkebogernes lange fortegnelser over introducerede er i reglen ikke af stor vaerdi for den, der soger genealogiske oplysninger, men det sker dog, at de kan bruges; det kan f. eks. hasnde, at praesten glemmer at indfore en barnedab, men husker at indfore, at barnets moder er blevet introduceret; det viser da i hvert fald, at hun ved den tid har faet et barn og — at praesten har fort kirkebogen som en gris, vistnok undertiden et resultat af barselgildets braendevin og stasrke al.

Mere interesse knytter der sig til de absolverede. Det at blive stedt til abenbart skrifte eller offentlig absolution var ikke fomojeligt, men for tilhorere og tilskuere var det en underholdning, der var beslsegtet med at. overvaere en kagstrygning eller henrettelse, at se en synder sta i gabestokkeneller traskke gennem byen i den spanske kappe. Alt dette indgik i virkeligheden som et led i de offentligeforlystelser, selv om det ikke var hensigten denned. — De syndere, der sogte offentlig absolution, udgjorde en broget skare; det var hyppigst personer, der havde »syndet mod det sjsette bud«, som det sa ofte hedder, nar prassten da ikke foretraekker at bruge et kraftigere sprog, navnlig om den kvindelige part (»den skarns horekvinde«, »det liderlige fruentimmer« og lignende mindre smagfulde vendinger), jasvnlig ogsa ugudelige kroppe, der i lang tid havde forsomt alterens sakramente, eller stakkels modre, der havde ligget deres born ihjael, hvilket let kunde ske, nar et spgedt barn blev anbragt mellem forseldrene i den store med dyner overfyldte

dobbeltseng. — Afsnlttet med absolverede er ofte et af de interessanteste i kirkebogen, og i hvert fald det, der mest er praeget af fortidens taenkemade, goren og laden. Det giver kulturhistoriske trzek, der mest er hentede fra livets skyggesider og mest fra de lavere lag i sainfundet, fordi de »standspersoner«, der havde gjort sig fortjzent til at komme med i denne rubrik, i reglen vidste at slippe udenom; kunde det ikke lykkes pa anden vis, kunde man opna det ved kongelig bevilling. Abenbart skrifte for lejermal afskaffedes 1767.

Som man ser, var der ikke blot i det ydre, men ogsa i det indre en vaesentlig forsksel pa gamle og nye kirkeboger. De gamle har et mere varieret indhold, og da de ikke er skematiserede og ikke fores efter bestemt foreskrevne regler, har prsesten rig lejlighed til at give dem et rent personligt pr.'eg. Man kan ofte straks opdage, ora vedkommende pra?st er en godhjaertet mand eller en bidsk person, om han er >som folk er flest« eller hvad vi vilde kalde en snob. Mangen prasst »begraver« f. eks. den ene bonde efter den anden, men dor der endelig engang i hans sogn en fornem mand, bliver han sandelig ikke begravet, nej, han bliver >til jorden bestasdiget* eller >hensat i sit sidste hvilekammer«; iovrigt dor sadan en mand ikke, nej, han bliver »henkaldet«, og nar han er dod, bliver han ikke blot salig, men »hos herren himmelsalig*. Der emu engang forsksel pa kong Salomon og Jorgen Hattemager. Hos den slags praester bliver kun jaevne folk »kopulerede«; nar deter fornemme folk, bliver sderes bryllupshojtid celebreret*.

Alt dette er dog smating, som nsermest virker oplivendeogsom i hvert fald er uskadeligt, hvad kirkebogensbrugbarhedsom historisk kilde angar. Langt vaerre er det, at det ringe tilsyn, der vanned maden, hvorpa kirkebogerne fortes, og de ganske übestemte

regler for, hvor meget der skulde indfores, har bevirket, at utallige p raester har taget sig arbejdet alt for let, idet de snart forte kirkebogen overmade skodeslost eller gjorde dens benyttelse meget besvaerlig ved at indfore alle arter af ministerialia mellem hinanden i kronologisk raekkefolge, hvilket ingenlunde var ualmindeligt, og snart holdt helt op med at fore den. Det sidste var jo unaagtelig det vasrste, men det var uheldigvis temmelig almindeligt. Sasrlig synes prasterne, nar de blev provster og derfor ikke risikerede arligt at blive set pa fingrene, at have haft en slem tilbojelighed til ganske at opgive foringen af kirkebogen eller i hvert fald at have fundet sig befojet til at gore det mindst mulige ud af det. Der kunde naevnes mange, der synes at bekrasfte denne bemaerkning, men vi vil her holde os til prassternes i al almindelighed uden hensyn til, om de tillige var provster, og ved nogle eksempler vise, at der har vaeret brodne prasstekar i forskaelligedeleaf Jylland. Da S. F. Bornemann 1760 blev prcest i Ulduni og Langeskov, bemaerker han (asldste kirkebogbl.1), at der fandtes »ingen ordentlig kirkebog«; i den 1750 indrettede kirkebog for Hornstrup skriver den da nys tiltradte praest C. H. Winther, at der ingen kirkebog forefandtes; Povl Schytte i Kvong og Lyne undlod i flere ar af sin embedstid (17₁₂ ^—22) at fore kirkebogen, og hans eftermand Lauge Bagger var ikke stort baedre; Make Junghans i oster Snede forte ingen kirkebog 1700—1707, Albert Olesen Sadolin i Bkere og Ejdrup undlod det 1754^—69 og Kristoffer Munch i Tostrup og Roum ligeledes 1706—12; ifolge en bemrerkning pa bl. 1 i Sunds kirkebog 1758 ff. havde prassterne Dines Hjersing (1736—56) og Jakob S. Gjesten (1756—58) ingen kirkebog fort, og deres formand Soren Svendstrup (1723^—36) skal heller ikke have efterladt sig nogen kirkebog;iBlegind og Horning undlod Espen Mailing 1686_—

ijoi og hans eftermand NieLs Hirtznach 1722—^8 at fipre kirkebogen. Dctte er kun et ringc antal af de eksempler,derkunde anfores, hvis det var fuldst:cndighed her tilstrajbtes. I mange tilfaildc var det kun enkelte :usnitafkirkebogen, det gik ud over; saledc*. mangier fortegnclsenovertrolovede og viode i None Online og Brejning 1701^—78, over beguvede i Bording 1806_{— 15.} over viede og begravede i Tun c. 1778—87 og i Scrup- Lemming 1746^—84 os<\ osv. Og det vi'.r ingenlunde altid. at de forcsattes formaninger hjalp; deter f. cks. ovtniorointalt.at biskop Sorcn Liutrups bestnebeiser bar sare ringe frugtcr; da ban 1722 palagdc Mikkcl Bering i Vrovc og Rcsen at skafte on ny kirkebog, havdc det aideles ingen virkning. og et pnesten Pedor Marquard i Vorning (f 1733) givet pALvg 0111 at fore kirkebogen bxdre virkede som vand p;i en gas Og det var ikke blot provst og bisp, der liavde ondt ved at skafte sig lydiglied; selvc de kongelige befalinger kundc del vxrc vanskeligt 110k at ia pnvsterne til at boje sig for; uods iorordningen af 181₂ blev der salcdes ikkc fert kontraministerialbwger i Vilslev og Hundcrup for 1828. og pabuddet om at konferere iio\ed- og kontraministerialbogenforat skaffe garanti for, at dcres indhold var identisk. var det vanskeligt at fa gennemfert; der er da ogsa f. eks. ret betydclige uovcrensstemmelser mellem de to kirkeboger for Sal sogn i Ginding herred 1816_{— 21} (navnlig angaende fodte af kvindekon), og det samme g;elder de to eksemplarer af kirkebogen for Dejbjrerg og Hanning omkring ar 1840, skont pntsten har bevidnet, at de er konfererede! lovrigt fandtcs ikke fa prajstcr, der, nar de selv ikke gad fore kirkebogen. overlod det til degnen; det gjorde Mathias Scltner i 0. Snedc (f 1738), hans son Johan Henrik Selmer smst (f 17801, Peder Tuxen i Kornum og LogvSted (f 1737) og mange andre.

Den, der i storre udstr*ekning vil gore brug af kirkeboger,vilaltsa

boger,vilaltsaalt ialt mode mange skuflfelser pa sin vej. Snart vil han erfare, at nassten allc et sogns aeldre kirkebogercrforsvundet, snart, at en sloj praest i tangere tid har undladt at fore dem, snart, at 'enkelte arter af ministerialiamangierfor en lamgere eller kortere tid, hvadentendenu aldrig har vaeret optegnede eller de er blevet indfort i et snerligt lille hrefte, som er forsvundet. Men selv om det viser sig, at den attraedc kirkebog er bevaretforet langt aremal uden lakuner af nogen art, kan man kommc til at sta overfor meget kedelige overraskelser. Hvad skal man sige til det, nar man traffer pa en tilforselsom:1799 15/a »blcv degnens kones moder begravetafVilstrup, 86 df< (Skibet kirkebog)? Hvem er det sa, der bliver begravet? Hvad hedder degnen, hvad hedder hans kone, hvad hedder hendes mor? Det kan blive et helt studium at finde ud af, hvem hovedpersonen var; (degnen hed iovrigt Rasmus Johansen Stath; hans konc Katrine Petersdatter Brandt angives at vacre fodt i Haderslev 1749 og datter af en korporal, men hvem denncs kone var — ja, deter netop det, det kommer an pa at finde). Et andet eksempel: 1726 13_/i2 »havde det velbarne herskab pa Halkaer bryllup« (Ejdrup kb.V, man skulde ganske vist tro, at det var let at fa rede pa, hvem det »velbarne herskab« pa Halkaer var, men ser man efter i Trap (IV, 511) ma man snarest fa det indtryk,attalen er om Frederik Kia^r, der forlaengst var gift og hjemfaren. Tilforslen angar da heller ikke ham, men Soren Kiserulff og Johannc Marie Benzon. Tilforsler af den art cr utallige; 1770 begraves :>degneenkens moster« (Venge kb.), og 1778 vdegnens kone«, 36 ar gl. (Kristmpkb.).Denne sidste er Laurids Pedersen Fabichs kone Frederikke Krogstrup. I Folding dor 1800 »kaptajn Styrups frue«, hvilket vil sige Lucie Magdalene Kaalund, der var gift med kaptajn Georg Kristoffer Styrup. I mangfoldigetilfteldevoider

foldigetilfteldevoidersadanne naive tilforsler dog kun ringe besvaer, fordi deter let ad sma omveje at konstatere,bvadmeningen er; nar der i Randers kirkebog under 4/s 1731 kort og fyndigt star »postmesteren begraven«,madet vrere Lewe Elias Lewesen (Olsen: PostvaesenetiDanmark 171₁ ^—1808 s. 392) og nar der i Feldballe kirkebog meddeles, at 16/io 1703 kopulerede magister Poulson »mig og min hustnu, kan man jo ikke nacre nogen tvivl om, at deter pnesten Niels Galthens bryllup med Anna Jespersdatter Hutfeld, talen er om. At prassterne omtaler sig selv med forste persons pronomen er overhovedet sa almindeligt, at man naesten finder det ganske naturligt — skont det jo naarmest ma siges at viere temmclig barnagtigt — og det kan ikke volde synderligt besvaer nu, da man altid har Wiberg ved handen, men for hans tid matte det kunne virke hojst generende. Langt übehageligere er det — da man ikke har nogen jydsk degnehistorie — at stedets degn sa ofte kun benaevnes degnen eller lidt fyldigere »Lars degn«, »Soren degn« osv. I mangfoldige tilfselde er det nsesten ikke muligt at fa rede pa, hvad manden hedder, da han giftes, far bom og dor blot som »degnen«, eller om det stadig er samme person, man har for sig, eller om det er to eller tre forskaellige degne, der har aflost hinanden. Dette »degn« falder praesten sa let i pennen: 1756 8/? »blev degnen af Stensballe og degn ens soster afLundum kopulerede* (Lundum kb.); her er to degne, man skal have rede pa, og endda en soster til den ene af dem, for tilforslen kan fa sin rette form, som vilde have vasret, at pa den nrevnte dag blev degnen i Vser og Nebel Jakob Moller viet til Else Kirstine Fugl.

Mange praester har overhovedet en ulyksalig tilbojelighedtil
at anfore den pagaeldende persons stilling med
udeladelse af navnet, en naivitet, som ofte virker ganske

forbloft'ende. I Skanderup i Hjelmslev lierred begraves saledes 1774 »oberstinden«, 60 ar gl., »degneenken af SaksikU, 50 ar gl. og »sadelmageren« 40 ar gl. — Man Isegge maerke til de runde aldersangivelser, som ikke just vaekker tillid. I Vejle begraves 1716 set rytterbarnc, »en svensk soldau, :>en dansk soldau, en »norsk soldau og »en soldats barn«, 1718 »en svensk soldat*, »en svensk korporal* og »en mand, som dode saa hastig udi byeiu, 1720 »cn fremmed tiggermand« osv. osv. At et tsenkende vaesen overhovedet kan fa sig selv til at nedskrive noget sadant, skulde man anse for urauligt, men det kan blive vaerre endnn! I Randers kirkebog serveres 1727 folgende fortegnelse over begravede: UU »et ligx, 28A >-et ligc, og »et lig fra Vorup«, 5/b »et lig«, % »regimentskvarterraesterensfrue*, 8% »et fattigt lig«, 16/e »et lig« osv. osv. Dermed skulde man tro, at galskaben havde naet sin kulmination, men pnesten 1 Grenn. kan dog sige sparto til pnesten i Randers, for en arraekke igennem anforer han kun, hvor mange »lig< han i arets 10b har puttet i jorden. Deter en forholdsvis naem made at fore kirkebogpa, men den kan ikke siges at anbefale sig til efterfolgelsc.Heller ikke en tilforsel som, at sMette med pletten pa kinden« blev begravet 1693 (Viborg Sendresognskb.), eller at »Mette med den ene hand i Folbyc 1692 blev begravet (Folby kb.) er efterfolgelsesvrerdig.

I mange tilfelde er kirkebogstilfarslerne dog ikke sa uheldige som de ovenfor naevnte, selv om de er mangelfuldeog kan praesentere nodder, som det kan vrere meget besvaerligt at knaekke, trods de person- og stednavne, man far til vejledning. Prover pa den slags tilforsler kan findes i sa at sige enhver gammel kirkebog; som en lille mundsmagskal blot naevnes folgende, hvor det manglende er tilfojet i klammer: I Vistoit file [podejmester Peter ChristianKrukov] Vosnsesgard 1736 dobt en Son Jens

Christian; i Rind ved Herning xgteviedes 1762 s^r Kristcn]Kristensen jomfru [Anna Amalie| Wissing af Kideris ni0lle; i Fjellerup zegteviedes 1784 lir. [Rasmus] Kristensen og mid. [Elisabet] si. [Simon Groth] Erreboes [t*odt ThorbJornsen] til ostcrgard; i Jelling dode 1790 mad. [Antoinette] Monrad [fodt Krukov] pa Haughus, 52 fir gl.; i Karby dode 18₁₂ Maren [Kristensdatter, si. Niels Nielsen] Krogs, 70 ar gl.; i Alborg viedes 1791 fuldmaegtig Ole Sveistrup og •»jomfru Jensen* [0: Mariane Memhauge]. Den slags tilforsler findes ikke i hundredvis, men i tusindvis eller vel rettere i titusindvis.

Kirkebogerne har ikke sjceldcnt de uregte born opforte i et sjerligt afsnit, undertiden med en meget ibrarget overskrift som svitterlige horeunger* eller lignende. At oplysningerne om de born, der pa denne kantede made er kommet ind i verden, ofte er meget utilfredsstillende, siger sig selv, da det ikke blot er en fiplge af prsesternes ovenomtalte mangier som kirkebogsforere, men ofte i lige sa ho] grad af barnemoderens ringe tilbcjelighed til at give pnesten de fornodne oplysninger, hvftdenten nu hun selv havde grund til at skjule det sande forhold eller barnefaderen havde overtalt eller kobt hende til at holde tand for tunge. Man ma altid vaere forberedt pa i tilforslerneom sadanne borns dab at sta overfor opdigtede eller forvrasngede opgivelser, navnlig hvad faderen angar. I »Hvetbo herred« af C. Klitgaard (I, s. 89 if.) vil man kunne se en raekke typiske eksempler pa, hvad mer eller mindre snedige kvinder kunde finde pa at binde en praestemand pa asrmet i slige tilfelde; som barnefader udlaegges kort og godt f. eks. en soldat, en karl af Norge, en bortromt karl, en übekendt osv. Men selv om oplysningerneved et uacgte barns dab er fordrejede, indeholderde dog ofte sa meget af sandheden, at den, der sidder inde med nogen personalhistorisk viden, melleni

linjerne lean laese sig til resten; nar der saledes 1792 i Skorup blev dobt et barn med navnet Eva Lovise, hvis moder ikke er navngivet, men hvis fader siges at vaere en officer af navnet Rubeck, der foregives at vsere pa orndrup i Viborg stift, er der ingen tvivl om, at dette barn var en datter af generalmajor Frederik Rubeck Christian Bulow til Molgard og orndrup, der i en laengere arraekke havde vajret enkemand efter Eva Lovise Liittichau;moderen var utvivlsomt Henrikke (Henriette) Marie Kold, som han asgtede det folgende ar. Barnet blev 1817 gift med branddirektor Povl Sehested. — Sora bekendt havde digteren Karl Christian Bagger en Son af samme navn med sin forlovede Thora Fiedler; sonnen blev fbdt i Vium sogn 1829, og i kirkebogen angives, at han var SOll af Sokaptajn Karl Petersen i Kobenhavn og Thora Christiansdatter.Da digterens fader hed Peter og bans forlovedesfader Christian, ligger opgivelsen jo sandheden temmelig naer.

Det ovenfor anforte er kun en ganske lille eksempelsamlingeller mundsmag af, hvad kirkebogerne har at bj'de pa af denne art. Deter navnlig fortegnelserne over de dode, der tit og mange gange lider under denne letfaerdigemetode, men iovrigt kommer den — som det fremgar af det foran sagte — naturligvis ogsa frem i kirkebogernes ovrige afsnit. En saerhed er det, at pnesterne ikke helt sjaeldent undlader at indfore deres egne borns dab i kirkebogerne (som f. eks. Niels Secher i Udbynederog Jakob Schou i Gellerup), men det star rimeligvisofte i forbindelse med den bestemmelse, som dog ingenlunde overholdtes, at praesterne ikke matte dobe deres egne born; det skulde provsten besorge ifialge ritualet.Folgen heraf blev undertiden, at pnestebornenes dab bade indfortes i praestens og provstens kirkebog; for blot herpa at naevne et eksempel, vil man bade i Resen

•og i Lemvig kirkebog finde tilforslcr om pr.usten Pcdcr
Nyegaards berns dab.

Da der nu ovenfor er tak om de piaster, der forsomte deres pligter eller tog sig dem altfor let, fordrer retfaerdigheden, at der ogsa tales lidt om dem, der gjorde mere end deres pligt. Ellers bliver ogsa det billede, der her gives af kirkebogerne, mindre korrekt.

Den omsfcendighed, at kirkebogerne ikke fortes pa skematiseret papir, selv om man hist og her tidligt — navnlig nordpa (Alborg, Ulsted, Aby-Biersted, Halsj — trseffer antydninger af skematisering, og ikke efter fastsatte regler af nogen art, bevirkede pa den cne side, at den, hvem dette arbejdc ikke interesserede. kunde sitnplificere det hele ved at gore tilforslerne sa knappe som muligt, ved f. eks. ved barnedab kun at anfore faderens navn eller ved at udeladc navnene pa. fadderne som f. cks. en tid lang i Odder kirkebog. Pa den anden side var der rig lejlighed til at udvide stofFet, og flere p raster gik heldigvis denne vej. Prsestcrne Peder Zimmermann og Jens Bruun i Ulsted har saledes indfort lanigere eller kortere biografier — testamenter som de "kaldtes — over de afdode, og lignende findes i Hjortdals, Hellevad og flere kirkeboger for visse aremal. Langt almindeligerc er det dog, at en prasst lejlighedsvis finder sig foranlediget til at gore en lille bemacrkning •om et sognebarn, der er gaet heden, snart en lille velvillig, snart en ondskabsfuld vedtegning, denned fa ord karakteriserer manden pa samme made som de sma oplivende noter, Wiberg har indflettet i sin praastehistorie, det eneste morsomme i bogen. »Ingen gntd for ham og ingen laengtes efter hanu bemserkcr saledes prasten i Sender Vium kirkebog ved proprietoeren Soren Sterms -dod, og han fonsaetter: >han fik dermed ende pa alle sine processor og mange fik ro for ham; han giver nu ej mere

forargclse, men hester frugten af sit arbejde i liveu. Han »levede og dodc som et svin«, hcdder dct kort og godt om den 1810 i Karup sogn ved Sxby afdode »kontrollor og pcnsionist [Jens] orsted«, og lojtnant Anders Sommcr til Todbol og bans fader far lejlighedsvis af deres sognepnust folgende omtalc: -^ Lojtnant Sommer til Todbol fikke en vanartet son af kommercerad Sommer, en kivagtig niand imod sin pr&st) lod her forbyde —• ligesom alle sine cjcncrc — licrcfcer at bruge ligpraiken >.. Om sclvejcr Niels Pcdersen Lcvinscn af Gundestrup i Horning sogn (f 1795) 'yder dommcn licit andcrledes; han var ?en sjiuldcn niand i hcnscende til rctskaffenhed, raenneskekicrlighcd og anstomdighed; han var almindelig agtet og vil savnes af mange«. Pa lignende made hedder dct om Erik Zakarias Pretznunn til Oddersbol i Hjardemal sogn, der dode 1772, at -han var en airlig og god niand og gjorde sin stand ajrcv., 0111 Mads Kolholts enke Maren Pedersdatter Stauning, dcr dode i Horsens 1739, at hun var >ct dydens barnc, og om s^r Thomas Pedcrsens hustru Maren Rasmusdatter pa ostertoft (f 1717): »Hun levede en sand kristen og dode en helgen« kb.). Da major Henrik Miiller dode 1738 -.ligesom forladt af lykken*: i sin reducerte tilstand i ct af prxstegardens huse, giver Gylling kirkebog ham den ros, at han var >en god kristen, en mand uden ligec Prassten i Staby blcv poctisk 175 s, da Laurids Frandsen [Roer], der havde va;ret forpagtcr pa Staby Kitrgard. dode, og vediojede ved tilforslen 0111 hans begravclsc: > Hvis dydig levear niig ej af minde gar^ osv. Disse strobemajrkninger drejede sig* som naturligt var, meget ofte om degnene, der jo pa embeds vegne stod pnesterne megct nasr og med hvem de skulde og matte samarbejde, hvadenten de elskede hinanden som David og hans Jonatan eller levede sanimen som hund og kat, hvilket sidste som bekendt ikke lwte

til sjiddenhedernc. I Saksild kirkebog vil man kunne findc prover pa savel venskab som fjendskab mellem pracst og degn. Om dcgnen Jens Stfrcnsen, som dode 1715, hcdder det der bl. a.: sHan var elsket af gud, xxⁱ _ret af menncskene, med fa ord: Han var en zerlig mand«, men om bans efterfolger Olc Jensen lalder ordene ganske anderledes; praesten onitaler ham Here gange: Han >haver staet mig efter rere og velfasrd, hvorfore gud betale hanncni'., ■■•gud betale ham lor al den fortraed, han haver gjort mig!- osv. — Om degnen Hans Nielsen, som dode i Janderup 1638, hedder det. at han >trolig og flittig her i bade sogne tjente mig i8 ar., og om degnen SOICII Jensen i orum og Ginnerup, som dode 181_1, skrivcr prxsten: .>en af skolevicsenet megct forijajnt mands, og om den sejsten ar forhen sammesteds dode degn Jens Amdisen Bang lyder det: »en herlig sanger, hvis lige vi naeppe far mere«. Degnenes jevner som forsangere i kirkerne forstod praesterne i det hele taget at vurdere; derom giver kirkebogerne adskillige vidnesbs'rd. »I kirken var han en god sanger, i skolen en 33^{r pperlig} lasrer; de unge skal hojlig savne ham«, star der om Gravers Madsen i Hanbjaerg (_vf 1772) og om Mads Kristensen Lund i Sevel (f 1790): »en ordentlig mand, en sod sanger, en god skolemester; hans sja^l vasre indbundet i det levende knippel^. Dissc degne synes altsa ikke at have staet tilbage for degnen pa Anholt i Peder Parses tid, om hvem det hedder: »han synger lifligt som den bedste nattergal«.

Degnen Niels Hinderup i Storring, der dede 1776, var af en ganske anden art end de nysnsevnte; han var tin moribus rusticus et in vita impius ct valde culpatus<; bemrerkningen er ganske vist overstreget i kirkebogen, maske af ham, der havde skrevet den, men det behover jo endelig ikke at betyde, at den var grebet ud af luften.

Ligesom degnens aevner til at lede kirkesangen inter-esseredepnesterne,

-esseredepnesterne,matte ogsa deres ajvner som kerere nodvendigvis pavirke dommen over dem, hvilket jo ogsa fremgar af ovenstaende fa citater, hvortil endnu skal fojes folgende, der er nedskrevet om degnen Oluf Jensen Hillerslev i Hunstrup-osterild ved hans dod 1736: »og som det var just da menigheden af osterild [hvor degnen boede] gik til aftensang, tog den ganske ungdom raed stor grad afsked med ham, ti de elskede ham som deres flittige kererc.

At omtalen af de afdode ofte er holdt i mere almindelige udtryk, siger sig selv. Skoleholdcr Jens Bang i Vinding ved Vejle (f 1757) var »en god eksemplarisk mand og meget fornojet med sine fa og sma indkomster«, hvilket sidste i hvert fald nutildags er en sare sjaslden egenskab; degnen Soren Bech i Sjorring (f 1761) var »en trofast og opbyggelig mand«, der »viselig og priselig havde fort sit embede i en alder af 34 ar og nogle dage og sit gudelige liv til et mal af 61 ar 2 maneder og 11 dage«, Knud Kristensen, der var degn i orum i Dronninglund herred, dode 1686 efter at have betjent embedet »troligen og vel« i 21 ar osv.

At kirkeboger altid indeholder et stof, der kan give anledning til utallige morsomme og interessante iagttagelser,er sikkert, og at den seldre raekke fra tiden for 181₄ i den henseende er den va:rdifuldeste turde vaere utvivlsomt,men som personalhistorisk kilde har naturligvis de nyere, systematisk forte deres store fortrin for de seldre. Men selv om kirkebogerne i 9 af 10 eller rettere i 99 af 100 tilfaelde bruges i personalhistorisk ojemed, kan man ikke se bort fra, at de har deres store betydning ved studier af ganske anden art, og at de derfor som historisk kilde ikke ensidigt kan bedommes efter, i hvor hoj grad de i henseende til palidelighed, overskuelighed eller fyldighedtilfredsstiller personalhistorikerens eller genealogens

krav; der ma ogsa tages hensyn til, hvad de kan ydc vcd statistiske, kulturhistoriske, topografiske eller andre undersogelser.At de aeldre kirkeboger ved studier af denne art har et absolut fortrin, kan ikke omdisputcres. Man taenke blot pa alt det »kulturbeskrivende« stof, dr. Gustav Bang af dem har fremdraget i sine Kirkebogsstudier, der vel vaesentligst er anlagte statistisk, men som dog forst far kod og blod gennem dette sekundaere, eller pa de bidragtil belysning af krigen i Jylland 1657^— _59, dr. Villads Christensen har hentet frem af dem og meddelt i Historisk tidsskrift (6. r. V, 519) for ikke at tale 0111 alt, hvad der i de senere ar er fremdraget i topografiske vairker eller i den frodigt opblomstrende Blicherlitteratur. Lad sa vjerc, at vi ofte raser over de gamle praesters forsommelighed, nar de undlod at fore kirkebogerne, eller over deres sjuskethed og unoJagtighed, nar de forte dem darligt; vi ma dog ikke glemme, at der var langt flere, der foite dem talelig godt og ikke fa, der forte dem udmaerket og opbevarede for os en stor maengde tnek, som vi nu bor vasre dem taknemmelige for, selv om det ingenlunde altid var jedie motiver, der fik dem til at bruge penuen sa flittigt. Det, de har undladt at yde, er meget, men det, de har ydet, er meget mere og vilde navnlig have vairet langt mere freintrasdende, hvis ikke tidens tand havde berovet os sa meget af det, deres flittige penne gennem arhundreder optegnede.