Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735.

Ved Forordning af i5/e 1735 blev det paalagt Stiftamtmsendene i samtlige Landets Stifter at indsende til Kongen Indberetninger (»Relationer«) om de okonomiske Forhold m. m. i de detn underlagte Byer og Amter. Til Brug ved Udfaerdigelsen af disse Indberetninger lod Stiftamtmsendene igen af de forskellige Retsbetjente, Toldere og andre Erabedsmsend i deres Stift udfaerdige specielle Indberetninger, i hvilke hver Embedsmand for sit Embedsomraades Vedkommende — mere eller mindre udfarligt — gjorde Rede for de i naevnte Forordning naermere formulerede Sporgsmaal, der var folgende:

1) Angaaende ethvert Amts Tilstand, Beskaffenhed og Produkter.

2) Hvorudi enhver By og Distrikts Handel, Negocie (Storhandel),
Handtering og Naering bestaar.

3) Om samme har aftaget eller tiltaget og hvad dertil kan
vaere Aarsag.

4) Ang. voris ved Soen beliggende og til Vand negocierende Provincier og Byer maa i Saerdelished indhentes Efterretning, om de ind- og udgaaende Varer ved~egne eller fremmede Skibe blive fort, hvorledes ethvert Steds Skibsfart er beskaffen, hvor mange og hvor store Skibe ved hvert Sted befindes, hvor deres Fart egentlig gaar hen, og hvorudi deres Befragtning frem og tilbage bestaar.

Side 231

Ligeledes skal og indberettes, hvad egentlig fores til og
fra Landstederne.

5) Om nogle og hvad Slags Fabriqver eller Manufakturer *), det vsere sig under hvad Navn det vil, udi enhver By, Amt og Provincie befindes. I hvad Stand de er, om der tilforn har vaeret andre og hvad Slags, og af hvad Aarsage de have aftaget eller ere ganske udgangne.

6) Om hvorledes og til hvem Privilegiae i saa Maade er udgivne, af hvilken Beskaffenhed, om de ere monopolske eller exclusiva, hvilke de ere paa en vis Tid, og hvilke de ere bestandige.

7) Hvilke og hvor mange Slags Societeter 2) og Laug enhver By og Provincie har, saavel som og Tallet paa Kjobmaend, Krsemmere, Haandvserksfolk, og alle dem, der driver Handel, samt omtrent deres Tilstand, saavidt vides kan, om Haandvaerksfolk fattes dem og hvad Slags.

8) Om der er Indbyggere nok til at dyrke Landet, om Landvsesenet
og Agerdyrkelsen ikke kunde vaere at forbedre.
Hvor begge Dele maatte fattes.«

Disse Relationer, der for store Dele af Landets Vedkommende endnu findes opbevarede, nemlig under Kommercekollegiets Arkiv i Rigsarkivet, emu udgivet bl. a. for Vendsyssels og Himmerlands Vedkommende, i de historiske Amtsaarboger og paa samme Maade for storre Dele af oerne, og kunde det lykkes at faa dem udgivet for hele Landet, vilde man derved faa et topografisk Vserk, der i Mangel af et »Danske Atlas« fra hin Tid til en vis Grad kunde tjene som et Surrogat

De her udgivne Indberetninger vil ligesom de fra Vendsysselog Himmerland i alt vaesentligt blive gengivet i deres Helhed, dog med Udeladelse af Indlednings- og Slutningsformularer,Gentagelser (f. Eks. hvor der foreligger flere Indberetningerom samme Steel) og lignende Ting, som i hvert Fald i nservaerende Forbindelse maa antages at vaere uden Interesse og kun vilde traette Lseseren. — Hvad det rent sprogligeangaar, er ligeledes fulgt samme Princip som ved de tidligereudgivne Relationer, nemlig kun den aller nodvendigste

1) Vasverier, Spinderier osv.

2) Selskaber.

Side 232

Affiling af Sproget, for at det ikke skal blive unodig besvserligtat
laese, men paa den anden Side kan beholde saa meget
som muligt af Tidens Duft og Farve.

Thisted Købstad.¹)

Thisted By ligger tast ved Limfjorden og 1-IV2 Mil
fra Vesterhav. Af Limfjorden falder paa dette Sted om
Sommeren en Del Aal, som faaes ved Pulsvaade, og ellers

1) Indberetningen om denne By og de to omliggende Herreder Hillerslev og Hundborg er dateret Thisted den V2V₂ 1756 og skyldes Jorgen Christian Poulstrup, der d. 20/₃ 1733 var bleven Byfoged i Thisted samt Herredsfoged i de naevnte Herreder. Han var fodt 1698 og meddeler i sin Ansegning om Embedet, at han i 18 Aar i adskillige kongl. Betjente og brave Folks Tjeneste i Danmark og Norge havde erhvervet sig Habilitet i at fore Pennen, samt at han senest havde va;ret i henved 3 Aar i det danske og norske Kammerkancelli, hvor han gjorde Tjeneste ved Ekspeditionen af de kgl. Konfirmationer m. m., men hvorved han ikke tjente tilstraekkeligt til sit nodtorftige Udkomme. Hans okonomiske Forhold blev imidlertid sasrdeles godt forbedrede, da han d. 19/₂ 1738 aegtede Ejerinden af Herregaarden Ulstrup i Hundborg Sogn, Fru Helvig Brockenhuus Selle. Hun, der var en Datter af Ulstrups forrige Ejer Assessor Peder Mortensen Selle og Hustru Helvig Ingeborg Lovenkrone, havde tidligere vaere i JEgteskab med Kammerraad Peder Mads Jensen, der dode 1737 (se nedenfor). Den n/in/i 1745 blev Poulstrup Kancelliraad efter det foregaaende Aar at have afstaaet sit Embede til Landfiskal i Aalborg Stift Peter Lybecher. Han dode 1751 paa Ulstrup og blev begravet i Thisted Kirke, hvor ogsaa hans Enke, der dode 1779, blev begravet. De stiftede en Del Legater, hvorom henvises til Hofm. Fund. Vedrorende de samme Egne foreligger der ogsaa en Indberetning fra Tolderen i Thisted Niels Langgaard, hvilken Indberetning, der tillige omfatter den ovrige Del af Thisted Tolddistrikt, her vil blive anvendt til Supplering. Nsevnte Niels Langgaard havde ligesom Byfoged Poulstrup fra sin Ungdom »excerseret sig ved Pennen« og vaeret konstitueret By- og Raadstueskriver i Stavanger samt derefter i 3 Aar ved Generalkommissariaterne, hvorefter han 1728 sogte og (22(²²/₁₂)fik Tolderembedet i Thisted, til hvilket han d. 10/₁₂ 1738 knyttede Stillingen som Vejer og Maaler sammesteds. Han var gift med Anne Moinichen, med hvem han ses at have haft flere Born, deriblandt Sonnen Sixtus Aspach (ojensynlig opkaldt efter Praesten i Aalborg, der var gift med en Moinichen), der var f. 1736 og dode som Konsumptionskasserer i Holbaek, samt Dottrene Maren Pop og Cathrine Hog (f. henhv. 1737 og 1743). Niels Langgaard dode i Thisted 1752, og hans Hustru sammesteds 1775, 63 Aar gammel. Thisted Byting holdtes i Thisted med Retsdag om Lordagen medens Herrederne havde Retsdag om Tirsdagen, ligeledes i Thi sted ; iTiden 1687^— ₁₁ ₇ _I7I ₇ havde Herredernes faelles Tingsted v«re »synden Skindrup ved Mogelhoye«, men i Henhold til Rescr. a: */« 1717 blev der i Thisted opfart et Tinghus »baade til Retten; Betiening og et beqvemt Arresthus . . . hvor . . . Retten saave for Byen som Herrederne under et maa betienes, dog enhver foi sig paa de allern. ansatte Dage og Tider*. I samme Rescr. om tales det derhos, at der hverken i Byen eller paa Landet tidligen havde vasret bygget noget saadant Hus. Jurisdiktionens Tingskriver var Lars Dahlhof, der beklaedtt Embedet 17^4_—1744.

Side 233

fanges paa Kroge, og rart¹) at se nogen Graafisk 2) undtagenen kort Tid i For- og Efteraaret, da der fanges nogle faa Helt ved et Sted udenfor Byen, kaldet Drasbech. Jordenpaa Thisted Mark er sortmuldet og paa nogle Steder med Gruud og Sten under. Hvad Alsaede 3) der er, maa efter 5 a 6 Aars Brug, om Jorden skal vasre istand, giodes. Ellers haver udenbys Maend i Hillerslev-Hundborg Herreder paa holdende Auktioner og andre Tider tilhandlet sig ungefehrden 3 die Del af Byens bedste Indmarksjorder, som er den eneste Heriighed, der kan regnes at'vaere ved denne By; thi her er hverken Krat eller Skov, Hede, Moser eller Riser, men henimod 2 Mile maa Indbyggerne med stor Bekostningkiobe deres Ildebrand 4) af Tory og Liung, som falder saa meget dyrere, som Landet i sig selv er ikkun lidet dermed forseet⁵). Det eneste, som her findes ved Byen er en liden Uddrift til Indbyggernes Faar, kaldet Kronens Eiendom, som og i gammel Tid af hojsalige Konger dertil er givet⁶).

Her ved og fra Byen findes ingen synderlig Seilatz,
dels formedelst den bekiendte L,ochstors Grund7) og

1) sjeldent.

2) Fisk af forskellig Art, Flynder, Aalekvabber osv., som fanges i Sildegarn og Aalepulsvod (Jfr. Feilbergs Ordb.).

3) Alssedjord 0: Den nsermest ved Byerne og Gaardene beliggende Agerjord, der ikke la;gges ud til Hvile men besaas hvert Aar.

4) Brasndsel.

5) forsynet.

6) Efter Danske Atlas skal denne Gave allerede stamme fra Kong Hans. Ejendommen blev bortsolgt af Thisted Byraad i 1913 (Jfr. naermere Thisted Amts hist. Aarb. 19.13 S. 67 f. f.)

7) Caspergaard meddeler herom, at i Almindelighed intet Skib uden ganske tomt kunde passere over disse Grunde, saaledes at de Varer, som sendtes op og ned ad Fjorden, maatte losses op i fladbundede Kaage og paa denne Maade fores derover, hvilket foraarsagede stor Bekostning og Sinkelse i Sejladsen.

Side 234

dels, at her ikke er nogen Havn, hvorudi noget Fartoj om Vinteren kan vrere salveret, saa at de, som bruger nogen Fartojer her i Byen, som er Niels Lagaard og Niels Sommer¹), der tilhorer en Smakke, draegtig 6a 700 Tdr., der sejler ikke udenrigs andensteds end til Norge med Korn og Fsedevare, Hr. Kammerraad Peder Madtz Jensen²) en liden Galioth paa 500 Tdr., som ejheller gaar udenrigs uden til Norge med Faedevare, Bertel Mortensen og Claus Brondlund en liden Jagt draegtig200Tdr. ungefger, Christen Salmonsen og Niels Lagaard en dito Jagt 250 Tdr., og Christen Larsen en SkoJte 3) paa 60 Tdr. hvormed ej sejles udenrigs men alene fares med i Limfjorden¹, undtagen den forste har giort 1 a 2 Rejser til Norge, om Vinteren oplaegge dennemiandre Havne paa andre Steder eller og her ved Byen saette dem paa Landet *). Her paa Byens Mark vides ikke

1) Niels Andersen Sommer kaldes i et Mandtal for Thisted af 1743 »denne Byes fornemste Borger«; han handlede da med Korn og udskaenkede Vin. 1746 kobte han Herregaarden Boddum Bisgaard, hvor han 1753 opferte en ny Borgegaard bestaaende af 3 teglhasngte Huse af Grundmur og pommersk Egetommer tilligemed en ny Ladegaard, hvorhos han anlagde en god Frugthave. D. 13/_u 1750 blev han udnaevnt til Kommerceraad. En Son af ham, Lojten. Andreas Sommer, var Ejer af Herregaarden Todbol og dode der 1768, hvorefter Niels Sommer blev Ejer ogsaa af denne Gaard. Han dode den 81/s 1786 i en Alder af 86V4 Aar, og i November s. A. dode nans Enke Anne Marie, f. Schnell. Han blev begravet i en aaben Begravelse i Skjoldborg Kirke.

2) Ejer af Herregaarden Ulstrup i Hundborg Sogn, som han, der tidligere havde vaeret Kobmand i Thisted, d. 21/₃ 1721 erhvervede sig ved Giftermaal med forrige Ejers Datter Helvig Brockenhuus Selle, der efter hans Dod aegtede den ovennaevnte By- og Herredsf. Poulstrup. Han dode d. 19/s :737>:737> 66^a/₃ Aar gammel og blev begravet i Thisted Kirke. Om hans Legater jfr. Hofm. Fund. IV.

3) Lille Skib.

4) I hele Thisted Tolddistrikt fandtes efter Tolderens Beretning ialt 19 Skuder, nemlig 1 paa T^Lsester, 3 paa 6, 1 paa 5V2, 7 paa 5, 3 paa 4l4^l/₂, 3 paa 4ogl paa 3 Lasster samt endnu 3 »Sandskuder«, hvoraf den ene var paa 67a og de andre hver paa 6 Lester. De Skuder, der ikke var hjemmehorende i Distriktet men havde losset og ladet der i Aaret 1734, var alle norske, nemlig 1 fra Mandal, draegtig 4 L, 6 fra 0. Risor (henhv. 6, 5 og 4 L.), 3 fra Mandal 9, 6 og 5 L.) og 2 fra Christianssand (hver 5 L.)..

Side 235

ikke at vaere Kalkstene, Rav eller deslige og paa Marken saaes ganske lidet Rug, men Byg, hvid og sort, Havre samt Erter til Indbyggernes Husfornodenhed, da af Havren og Maltet bliver brsendt Braendevin og ellers vorder ej nogen anden Slags som Rapsat, Hampe, Horfnzt eller desligesaaeteller avlet; det lidet Eng, som ligger ved Byen, tilhorer Hr. Justitsraad Dyssell*) og Kammerraad Claus Caspergaard 2), Thisted Bisgaard og 3 a4af Byens Borgere, som hver kan have et lidet Skifte, saa at Hoavlingenejkan vaere til nogen Betydelighed at anse.

Andre Urter end som Veronica og Kleverblade vides ikke her paa Marken at voxe, som kan henregnes til Medicinen; saa voxer der og nogle faa gule Urter »Veister« kaldet³) og bruges i Farverie.

Byen i sig selv, som ligger paa et sumpig og fugtigt
Sted, har 10 Mile til Aalborg saa vel til Lands som Vands

1) Arnoldus Christian Dyssel, Son af Justitsraad og Amtmand over Sejlstrup m. fl. Amter Arnoldus Dyssel og Hustru Christiana Sophia Spormann, var fadt 1692. Han var en Tid i Tjeneste hos en Greve af Eulenburg, blev 31/i 1724 Justitsraad og boede allerede 1729 i Thisted. 1735 blev han Borgmester i Viborg, 1741 Landsdommer samt n/₅ 1743 Etatsraad. Han dode d. £8/₇ 1763. A. C. D. var 2 Gange gift, 1. G. m. Anna Christence Rosenkrantz, Enke efter Iver Krabbe til Sobysogaard, hvilket vEgteskab var bamlost, 2. G. (1742) m. Maren Grotum Hoist fra Aalborg, med hvem han havde Sonnerne Arnold og Pcder samt en Datter. Han var bl. a. Ejer af Vinderslevgaard og Marsvinslund. (Jfr. ievrigt Pers. Tskr. 6 R. II B.)

2) Claus Jacobsen C. var fodt den 12;₂ 1673, °g tilhorte en Praesteslaegt fra Vonsbaek ved Haderslev. Denne Slsegt havde taget sit Navn efter Vonsbaek Praestegaard, der kaldtes »Kaspergaard« men oprindelig havde heddet »Korsbrodregaard*. Hans Fader var Claus Clausen Caspergaard, en Praesteson fra Vonsbask og Herredsfoged i Norre Rangstrup Herred, og hans Moder Apollone, f. Riggelsen. Han blev 1711 Amtsforvalter i Dueholm, orum og Vestervig Amter, kobte 1726 Herregaarden Todbol og blev d. 19/₃ 173¹ udnaevnt til Kammeraad samt den 23/₇ 1745 til Justitsraad. Han var en meget velhavende Mand og opnaaede tilsidst (2(²%_a X748) tilligemed sin Son Hofjunker Claus C. at blive ophojet i Adelsstanden. Hans Hustru var Marie Dorthea Thomasdatter. D. a. Thomas Pedersen og Maren Rasmusdatter til ostertoft i Stadil Sogn. Hun dode 1744, 42 Aar gl., og han 1749. De blev begravede i en muret Begravelse i nordre Side af Skjoldborg Kirke, ost for hvilken de 1740 havde ladet opfore et >Hospital«, ligesom de iovrigt gav meget bort til humane Formaal (jfr. Hofm. Fund IV). Med Sonnen Claus uddode Slaegtens adelige Linie allerede 1769.

3) Vissef

Side 236

og til Viborg 10 Mile og maa passere over Wilsund igiennemMors
Land og atter over Sailing Sund. —

Angaaende Byens Handel og Negoce, da er alene 11 smaa Kramboer, hvoraf de 4 har nogenledes Handel men de andre ganske lidet, og i Henseende, at de maa indkiobe deres Vare fra Aalborg, Wiborg og Holstebroe, er deres Fordel paa dette ringe Sted ikkun liden *); saa er der og 4 a 5 Stykker, som af Bonden indkiober en Del Byg og Havre samt Havregryn, som de tildels ved Klitmoller Fartojer lader overfore til Norge, som neppe henseende til Vognleje og Fragt samt anden Omkostning kan stoppe sig selv, saa at denne fattige By har i mange Aar iruerkelig aftaget paa Familier, Naering og Tilstand thi r. er, som for er meldt, over den 3 die Del af Byens bedste Markjordergaaet der fra, saa at den gemene Mand maa kiobe Foring paa andre Steder, ora han enten en Ko eller Faarcreaturervil holde, og er det hannem umuligt, naar nogen Markjord bliver falholdet, at give saa meget derfor som Bonderne, der selv med deres egne Creaturer til deres Gaarde kan baade ploje og dyrke Jorden, ja med deres egne Folk indbierge Frugter udenat svare der af noget i Byens Tynge, og jeg ser ikke rettere end, dersom saadan Bondens Kiob ikke paa nogen Maade kan indskraenkes, bliver omsider det meste, om ikke alt, af Kiobstasdjordene fra Byen afvendet og taber denne sin Herlighed. — 2det er der tilfojet og dagligdags tilfojes det, som den og omsidervil ganske ruinere, nemlig den Handling, som drives ved Klitmoller en Mil fra Byen beliggende, ved Vixo 2^! smaa Mile, da baade Beboerne paa bem^S Staler ikke alene indkiober det meste af, hvad som udi Landet vorder falholdet, som Korn, Gryn, Erter, Smor, Flesk, Taellig, Ost, Vox, Honning eller Mod, Vadmel og deslige og med deres

1) Tolderen meddeler nsermere, at >Borgerskabets fleste Varer er til Landmandens Brug og hentes fra Aalborg, fornemmelig 2de Gange om Aaret, nemlig ved Pintzedags- og Mortenstider, §aa og indkiobes ved de 2de Markeder som holdes i Thisted Bde Dagen for St. Hansdag samt Bde Dagen for St. Olufsdag; ellers sker og Tilforsel undertiden fra Kiobenhavn og . . . andre Kiobstaeder, derhos handler og en Del med noget norsk Traelast, som de enten s,elv lader fore fra Norge eller Aalborg eller og tilkiober sig af Skipperne fra Vestenstrand«.

Side 237

Sandskuder overforer det til Norge, men endog hiemfore, som baade Praester og Bonden igien i sin Husholdning behover X), og siden Toldstedet er saa langt fra dennem beliggende, underhaber vel og andre Vare hans Maj.* i sine Intrader og Byen til maßi'kelig prejudice i sin Naering, saa der er faa af de specificerede Vahre som kommer til Thisted, tiltned har Landprangen i Almindelighed saa stor Fremgang af Aarsage, at Byen ej haver sine hafte Privilegier ladet fornye, at alle og enhver legger sig derefter,og naar da baade Markjord og Nasring er fra Byen, er ej andet at vente end dens totale Ruin og Undergang, hvorved og hans Maji i Henseende til Consumptionen og anden allernaadigste Paabudde maa tage Del til Afgang.

Her udi Byen er ingen Privilegium af hans Maji allernaadigst udgiven undtagen et til Hr. Justitsraad Dyssel paa et Garberie, dat. den iBde Maji 1734 2), og et til Farfveren Friderich Jensen³) de dato 26 Martii 1731.

Har Hr. Justitsraad Dyssel ladet opbygge paa en liden Aagang og Strom her i Byen en Vandmolle 4), men som samme, saavel i Henseende paa Mangel til Molledam som og til Praejudice for de lovlige Vernioller og mest, at dertil i ingen Maade er givet Frihed eller med Billighed kand tollereres til Brug, saa er den ej for noget at anse, da desuden Byen i ulyckelig paakommende Ildebrand, som Gud i Naade afvende, kunde lide Mangel for Vand, naar denne Aagang er opstemmet, som icke forend denne Invention er opfunden, har vaeret skeed.

1) Herunder efter Caspergaards Rel. bl. a. Jsernkakkelovne.

2) Bevillingen motiveres med *at deter vanskeligt for Thy og Mors at faa Huder barket, saa at de der boende maa saelge de i Landet faldende Huder til dem, som forer dem ud af Landet, eller og, om nogen vil have en Hud forsvarlig barket, maa de haxadere Huden tilligemed Fragt og Garvekin til vort Rige Norge for at faa forsvarligt barket.« Bevillingen gav Eneret baade for Thy og Mors.

3) Frederik Jensen var f. ca. 1689 °S Son af Jens Mortensen, der ligeledes var Farver i Thisted. Han fik allerede d. 29 3 1710 Bevilling paa sin afdode Faders Farveri, hvilken Bevilling blev bekrasftet d. 26/₃ 173^1. Han blev d. u/₁₈ 1715 g. m. Anne Gregersdatter, med hvem han havde folgende B0rn: Mette (f. 1716) Jens {£. 1718 f */s :776) og Anne Marie (f. 1720), af hvilke Jens overtog Farveriet efter ham. Han dode i Thisted den 10/₅ 1746.

4) Som det synes at fremgaa af den ovennsevnte Bevilling, var denne Molle indrettet til Maling af Bark.

Side 238

Udi Byen findes ingen Societeter ej heller Laug, og er allene 10 a n som bruger Kiobmandskab *) og icke kand ansees som Kiobmaend imod andre Staeder men som Kraemmere, hvoraf et Par Stocker nogenledes uden Laan kand gicre deres liden Indkiob, men de andre maa ej alene Soge tildels Credit paa de Vare, som de har nodig, men og desuden som bekiendt sidder i Borg og Gield til andre.

Af Handverksfolk findes Farveren forbear Frederich Jensen, Hattemagere: Jens Hansen Winther, som er under Laug i Aalborg, og Jacob Meulmann. Skomagereer 5 2), som baade i Henseende, at de er uden Laug som og, at deres Arbeide ej kan ansees for andet end det, som giores af Fuskere, hvilke tillige er i slet Tilstand og gieldbundne. Skrasddere ere 6 Stocker 3), om hvilke kan siges det selv samme som om Skomagerne sagt er, saa at hvo, som vil have et Par gode Sko eller en skikkelig Kkedning giort, maa have det fra andre Stasder,en ten fra Aalborg eller Wiborg, hvorfore en god Skrasder og Skomager vel kunde vaere fornoden. — Felberedereere tvende, hvoraf den ene er i Aalborg Laug, men begge i nogenledes Tilstand 4). Bagere er ikke uden

1) I Mandt. f. Kop.-, Formue-, Heste- og Karossesk. 1743 naevnes folgende Handlende i Thisted: Christen Salmonsen, »der holder noget Kiobmandskab«, Hans Winther, Jens Erichsen, Pcder Bendtsen, Chr. Hermansen, PederMatsen, »et fattigt ungt Menneske, som haver lejet en Krambo*, Laurs Winther, Peder Knachergaard, >en formuende Borger med nogen Kornhandel og Udsal,« Niels Sommer, om hvem foran, Iver Laursen >en formuende Borger af liden Husnaering og som handler med Traevarer«, Peder Schytte »bruger liden Naering og Udsal af Drikkevarer* og Johan Christopher Appoldi, der »haver en liden Urteboe*, samt Chr. Skriver, der »handler med nogle sorte Potter*.

2) I Mandt. p. Brandstyr 1731 naevnes: Troels, Peter og Soren Skomager og i Mandt. paa Formue-, Kop-, Heste- og Karosseskat 1743: Troels Gutormsen, Peder Ryeltoft, Soren Thomsen, Chr. Bertelsen og Jens Fruergaard, der alle angives at vaere fattige.

3) 1731: Peder Simonsen, Ole Jensen, Jens Hansen og Niels Skraedder. 1743: Jens Mikkelsen, Anders Jensen Degneboel og Jesper Olesen.

4) 1731: Christen og Niels Feldbereder, 1743: Jesper Sorensen og Mads Holmagger.

Side 239

een *), som har vaeret her lsenge for min Tid og er uden Laug, over hvilken, saafremt han ikke efter giorte Paamindelservil forbedre sig, jeg skal tage den underdanige Frihed at giore Besvaering, saa en anden til Publici Notte kunde blive beskikket 2).

Slutteligst efter mine ringe og uforgribelige Tanker ved jeg ikke at kunde contribuere til denne forarmede og nesten undertrykte Byes Opkomst og Forbedring end dette, at paa de herefter holdende Auctioner over Byens Markjorder, eller naar noget deraf underhaanden skulde selges,. maatte ej selges til andre end til Byens egne Indvaanere, som dertil er traengende, men af forhen berorte Aarsager ej kan give saa meget som en Bonde, og hvad Jord, som allerede er Byen fravendet, maatte imod skadesles Betaling igien loses til Byen, eller og de vedkommende at lade Foeringen consummeres i Kiobstasden. Dernaest, at de, som ved Klitmoller og Vexor ere boende og bruger borgerlig Naering langt mere, end dem ved allernaadigst Toldrulle er forundt, maatte indflotte til Byen og der holde lid- og Arnested, da baade Byen kom i Velstand og hans Maj! i den Afgift, som gives for deres Skuders Draegtighed, ej heller noget kunde afgaa, hvorunder endog begaaes dette, at mange Beboere paa Landet participerer i en Skude til Handlingens Prejudice og dog ikke svarer noget til Hans MajL under Paaskud af, at samme hiemmehorer i Norge, hvor der og kan vaere en Interessent.

Hillerslev-Hundborg Herreder.

Tyeland i sig selv ligger sidagtig og meget fugtig og
sumpig, og udi de mig allernaadigst anbetroede Herreder
findes vel Jorden nogle faa Stasder at vasre muldet, men

1) Peder Joensen, der trods alt endnu var Bager i Thisted 1743 og da svarede 6 Rd. i Formueskat.

2) I Brandstyrraandtallet 1731 njevnes yderligere: En »Barberer«, Johan Schmidt, 3 Guldsmede, Jacob Karlsen, Peder Soelgaard og Peder Guldsmed, 3 Grovsmede, Soren, Anders og Niels Smed, 1 Snedker, Christen Snedker, 1 Bodker, Jens 1 Drejer, Niels Christensen og 2 Glarmestere, Jens og Just Glarmester. I Mandtallet af 1743 nsevnes yderligere bl. a. en Hattemager, Rasmus Bart »et fattigt Menneske« og Christen Winther, Guldsmed.

Side 240

de fleste Staeder af Leer-, Sand- og sandpred *) Bund. Vel •er i 2 a 3 Sogner nogen liden Longslast og Torvegroft, men i de andre ere til Dels ganske intet, og til Dels meget slet og ringe, saa at Beboerne lider derover stor Fortraed og Udgifter. Til de fleste Steder er ej heller nogen Engbund undtagen til Proprietariernes Hovedgaarderog nogle andre faa Gaarde, som ved Landmaalingener saerdeles tillagt. Skov eller Krat er slet intet af og ej heller af Moser eller Kiaere, som har Betydenhed, men desvajrre er Landet langs med Havsiden i stor Frygt for Sandflugt²), som i nogle Aar har staerkt graseret, og £ndes ellers ved Havsiden baade Hvidriis og Marhalm etc.

Udi Jorden er funden i Sendels Sogn saa stor og god Qyantitet af Kalksteene, at, saafremt Ildbrand var at faa, kunde gives stor Fordel for Brugeren Hr. Justitsraad Dyssell, som Brasndningen maa ved Stenkul, der hidforesmed stor Bekostning, lade forrette. Udi samme Sogn har og Hr. Justitsraad Dyssell begyndt at lade forarbeideMursteen, siden der findes beqvem Leer³). Overalti Landet voxer Korn, Byg, hvid og sort Havre, og desuden i nogle Sogne Rug og Erter, men af Hor og Hamp, Rapsat, Tobak, Homle og deslige avles ikke, og af Haugeurter ej videre end, hvis Proprietarier og Praester ved deres Gaarder kan have tilligemed nogle Frugttraeer af og Paerer etc. — Saa findes og undertiden ved Havstranden nogle smaa Stykker Rav, som beholdes af dem, det finder. — Af medicinske Urter findes Veronica, Klover, Bukkeblade og Hypericon, saa vidt mig er vidende,men Heste og Stude fodes og opfodes i denne Egn og dermed negocieres samt Kior og Faar, Svin, Hons, baade af kalkonske og andre, samt iEnder, Giaes og Duer, hvilke alene ere til Landets Fornodenhed. Og har Beboerne taget stor Skade ved den imellem Faarene forgangen Aar opkomne og endnu vedholdende Sygdom.

1) af Sandore, en Sandbanke.

2) Jfr. herom: Aagaards Beskr. af Thy S. 59, f. £, samt nedenfor ang. Hassing-Refs Herreder.

3) I Danske Atl. V. S. 411 antages det, at det var samme Kalk- og Teglbrajnderi Justitsr. Thomsen til Ullerupgaard senere med stor Bekostning lod drive — ved Hovserhavn —, men som nu (1768) ikke brugtes uden til Gaardens egen Fornodenhed.

Side 241

Ellers klager Proprietarierne over den store Forandring, som i nogle Aar har vaeret med oxen-Kiobmandsskabet, da naesten ingen Kiobmaend har indfundet sig, hvorover de, som desuden vanned Gield behasfted, har set deres Ruin, Skade og Forlis, som og rammer den gemene Mand, der desaarsag ej kan afsaette deres Opfsdninger.

Af vilde Dyr findes faa Raeve og ingen Ulve, uden
at een undertiden fra andre Steder kan vasre bleven forjaged.
Brokke, Oddere eller Vildkatte vides ikke heller,
men alene findes nogle faa Agerhons, Vildgiass og
Harer og Brokfugle, som alene er for Proprietarierne. Af
Bier findes ogsaa nogle paa nogle Steder, som ej til nogen
synderlig Qyantitet kan henregnes.

Af Limfjorden bliver Landet forsynet med Helt, Giedder, Aborre, Sild og Aal, og af Haved gives Torsk, Kuller, Rokkefisk, Hellefisk og Fhander, saa kan og undertiden faas nogle Hummere og Krabber, saa det med Fiskene er et velsignet Land.

Angaaende Beboerne, som findes her i Herrederne, da er det Kongens indfodde Undersaatter, og ora end ikke uden et Par af Proprietarierne kan beskrives for nogen Rigdom, saa er dog den menige Mand mestendelen i god Stand, sasrdeles i de Sogne, hvor de for nogle Aar siden har opfundet at giode deres Udmark og Haverlandsjord med Hvideleer x), som sammesteds findes dybt i Jorden.

Angaaende de enkelte Herregaardes Ejere findes folgende
Oplysninger i en af Amtsforvalter Caspergaard affattet Relation
dat. 10/ii 1735 omfattende hele Thy og Mors:

1. Kiolbygaard: Fru Justitsraadinde Berregaards
af bekiente overmaade god Tilstand 2).

2. Nortorp: Etatsraad Bram, der ej heller anderledes
er at anse end i god Tilstand 3).

1) Staerk kalkblandet Mergel.

2) Den bekiendte Sagnskikkelse Fru Anne Soe om hvem udforlige Meddelelser findes i Hist. Aarb. f. Thisted Amt 1910, S. 109 f. f. og 1911, S. 37 f. f.

3) Christian Bram (1683 —1752) tilgiftede sig Gaarden 1725 ved -flsgte skab med Justitsraad v. Pagelsens Enke, Charlotte Amalia Span, og solgte den 1749. Han blev 17n Landsdommer i Norrejylland, 1726 Justitiarius i Hojesteret, adledes 1731, President i Kobenh. 1736 og 1743 Konferensraad. Han dode i Viborg d. 19/₈ 1752. (Jfr. iovrigt D. biogr. Leksk.)

Side 242

3. Norre Ullempgaard: Major Thornesen i god
Tilstand a).

4. Synder Ullerupgaard: Cancelliraad Lellius i slet
Tilstand og ved sine Creditorers paatrengende bliver
obligeret at gaa fra Gaard og Gods 2).

5. Bertel Langballe 3) paa Nebbel og Soegaard, begge
ufri Gaarder med noget aparte Strogods tilhorende,
hvorudi hans eneste Formue bestaar.

6. Raastrup: Major Kraft4) sidder og forrenter en Del
paa Gaard og Gods.

1) Thomas Thomsen f. 22/₃ 1696 i Kalundborg, S. a. Borgmester sammesteds Thomas Jensen og Hustru Ingeborg Hegelund, blev Landkadet 1/₁ 1714, Kornet i sjael. nat. Rytterreg. 91/₂ 1716, Kapt. i ostsjael. nat. Dragonreg. £9/_u 1723, ansat i Drabant-Garden 1731, tog sin Afsked med Majors Karakter 19/₅ 1734 og fik */2/₂ 1737 Titel af Oberstlojtnant. Han blev den u/_g 1733 g. m. Anna Elisabeth Hofgaard, der var D. a. Toldcamerer Hans Hofgaard i Helsingor, og som tidligere 2 Gange havde vaeret gift, forst m. Seign. Poul Pedersen til N. Ullerupgaard og derefter (1706) m. Kancelliraad Mouritz Konig Laelius, der var Ejer af samme Gaard og dode 1721. Thomas T. dode d. 6/? 1746, og hans Hustru 1755. Et Epitafium over dem findes i Nors Kirkes Kapel.

2) Naevnte Kancelliraad Morten Laelius var S. a. Gaardens forrige Ejer Christen Mortensen L. 1740 blev S. Ullerupgaard solgt af hans Opbudsbo. — De to Gaarde N. og S. Ullerupgaard var oprindelig 1 Ejendom, men blev adskilt i Slutningen af det 17. Aarh.

3) B. L. var f. 1672 og S. a. Nebels forrige Ejer Mikkel Mikkelsen L., Amtsskriver over Thy og Mors, og Ane Marie Bertelsd. Han fik 1708 af Faderen Skode paa Nebel, hvor han siden boede, og kebte 1724 Sogaard af Provst Peder Nielsens Enke. Han var g. m. Bodil Marie Stampe, en Sester til Statsminister Henrik S., og havde med hende flere Born (jfr.: H. A. M0ller: Saegterne Stampe og Thestrup S. 121) der efter Foraldrenes Dod (1744) lod ophjenge en Lysekrone i V. Vandet Kirke til Minde om dem (jfr. Thisted Af Abg. 19¹²¹ ² S. 7).

4) Jens Kraft var f. ca. 1673 og S. a. Sognepr. til Enebak Peder Evensen (Loiten) og Hustru Anne Jensd. Kraft, blev £6/₈ 1701 Lojten. i Riberstiftske nat. Inf. Reg., */n 17°9 Kaptajnlo)ten., Vs 1710 forsat til Aalborgstiftske nat. Inf. Reg. 26/n Kapt. og Chef for Hillerslev-Hundborg Herreders Kompagni og tog X/_n 1728 sin Afsked med Majors Karakter. Han blev 22/₃ 1726 i Hundborg g. m. 011egaard Sofie Soltoft f. c. 1670 og D a. Herredsf. Knud Soltoft og Dorthea Jespersd.; hun havde tidligere vaeret g. m. Raastrups 2 foregaaende Ejere Jens Sorensen Hesberg og Poul Maes, over hvem der paa D. Atlas' Tid fandtes et Epitafium i Hundborg Kirke. 1751 solgte Jens Kraft Ciaarden til Fuldm. Soren Sorensen i Thisted, hvis Hustru var fodt Soltoft. Majoren og hans Hustru dode begge paaßaastrup heaholdsvis l3/₉ 1751 og Ve J747- Deres iEgteskab var barnlost.

Side 243

7- Ulstrup: Kammerraad Peder Mad_tz Jensen er en completteret Gaard og derforuden Ejer af en ucompletteret med noget Gods dertil paa Mors, Froslefgaard kaldet; sidder i god Tilstand.

8. Thodbol: Kammerraad og Amtsforvalter Caspergaard; er ikkun en ringe Avlsgaard. Dog naegter ikke, Tilstanden jo at: vasre passabel saalaenge den gode Gud i Naade freindeles vil laegge sin Velsignelse til sammes Conservation.

9. Faddersboll: Cancelliraad Langballe x) forrenter en
temmelig Capital, da han for nogle Aar siden kiobte
en Del Gods paa Rytterauctionen temmelig dyre.

Handlingenog Nas ring en angaaende bestaar i, at Bonden opfoder Heste og Stude, som til Proprietarierne afsaettes; Flaesk, Ost, Smor og Gryn, Korn og, hvad mere som den menige Mand fra sin Husholdning lean have tilovers, bliver mest afhandlet til. Seilende og andre ved KlitmollerogVixo, som igien forer det over til Norge, og paa Tilbagereisen medtager de Varer, som Landmanden igien kan vasre tient med.

Om disse Herreders Af- og Tiltagelse vides ej nogen Sonderlig Forskiel videre end dette, at Klitmoiler for den store Negoce, som der er. tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixoe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenass Lehn og andre Stseder i Norge, endog haver selv 2!^? Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret²).

1) Hans Carsten Langballe kobte 1727 baade Faddersbel og Norhaagaard, hvor han boede. Han var g. m. Dorthe Iversd. Hoist og siden med Maren Vare, D. a. Rektor Soren V. i Aalborg. 1736 blev han Kancelliraad, 1751 solgte han Faddersbol til sin Svoger Jens Vare og dode 1752 paa Norhaagaard 79 Aar gl. Han blev begravet i Norhaa Kirke.

2) Efter en Indberetning af il/io 1741 fra Amtmanden fandtes der da i Thy 20 Sandskuder, hvoraf 1 paa 6l6^l/₂ Laest, 4 paa 6, 3 paa 5V2. 6 paa 5, 4 paa 4 og 1 paa 3 Laester. Xun et Par af dem var paa enkelte Hsender, Resten ejedes af Interessentskaber paa indtil 5 Medlemmer mest fra Klitmoller Omegn men ogsaa en Del fra Thisted og Norge. Blandt Interessenterne var Hr. Thomas Praem, Sognepr. til Hjardemaal, der havde en Skude paa 4 Laester sammen med Mikkel Sorensen paa Mumtoftgaard.

Side 244

Hvad Vare, som Bonden fra Thisted eller andenstaeds tager, bestaar af Salt, Tiaere, Hor, Hamp, Homle, Tobak, Specerie, Jern og Staael m. v., saa og Kramvare af Cartoun *), Laerred, Callemancke 2) og andre Sorter, men hvor stor Qyantitet enten dette er, eller de Vare, som Bonden aarligen forhandler, ved jeg ikke eller har kundet faa at vide.

Der findes ingen Fabriqver eller Manufacturer men vel Vaevere, som vaever hiemgiort Toj, Vadmel, Bolster og Laerred, saa findes og udi 2^l Sogner endel Personer, som binder Nattrojer, Huer, Stromper og Vanter. Ikke heller findes nogen Haandvaerksmaend her i Herrederne undtagen Smedde, Skraeddere, Skomagere, Tommermaend og Snedkere der baade har lasrt sig selv og alene arbeider for Bonderne og er uden Laug, som bestaar i en Smed i hvert Sogn, ligesaa Skrasddere, Skomagere eller Skoflikkere, 10 a 12 Stkr., Tommermasnd og Snedkere 30 Stkr., af Karl-Vaevere er ingen, men i somme Sogne findes 2 a 3 Kvindevasvere og i somme ingen, hvilke alle formeldte Haandvaerksfolk, som tildels ere gifte og har Husholdning og tildels ingen, er ligesom den ovrige Almue i nogenledes god Tilstand. Endelig er disse Herreder forsynede med saa mange Indbyggere, som til Agerdyrkningen behoves, og temmelig velbebygt, dog kan ikke naegtes, at jo deriblant findes og vel nogle fattige, som hverken kan svare hans Maj?f Skatter eller Husbonden sin Landgilde.

Hassing-Refs Herreder3).

Situationen angaaende da tager samme District sin
Begyndelse i Norden udi Snedsted Sogn og derfra stnekkerdetsig

1) Katun?

2) Kallemank, en Slags TOJ, halvt Linnet og halvt uldent, jfr. Peder Paars 1B 2. S.: ». .. ifald Du haver kier Din Kalemankes Vest.«

3) Indberetningen om disse Herreder er dateret: Villerslev d. 16/i 1736 og meddelt af Herredsfoged sammesteds Niels PedersenWin- ther. N. W. havde, inden han blev Herredsfoged, i 18 Aar vjeret i forskellige Tjenester, senest i lasngere Tid som Fuldmasgtig paa Thisted Amtsstue, og fik el: godt Skudsmaal for Flid og Troskab,. da ban 1722 segte og fik Embedet i Hassing-Refs Herreder, der var bleven ledigt ved den gamle Valentin Hermansen Beyers Dod d- 26/io 1722. Beyers Son Nikolaj, der fra sin Ungdom havde — som Faderen udtrykte sig — »vorren brugt ved Ting- og Justitssager«, Sogte allerede i Januar 1721 om Successionsret til Embedet, idet han bl. a. paaberaabte sig, at Faderen i sine unge Aau, da han tjente hos kgl. Majts Informator si. Christian Cassius, havde vaeret Majestaetens »ringeste Knegt og Duedreng og taget Vare paa Majestaetens Duer og Fugle i Fuglehuset bag Kirken paa Slottet, og at Kongen den foregaaende Sommer i Klausholm Have, da Valentin Beyer overrakte Dronningen hans allerunderdanigste Supliqve, allernaadigst 3^ Gange havde spurgt, hvor stor han nu var; men alt dette hjalp dog ikke, Niels Winther fik Embedet, men han var jo ogsaa, som han sagde »fattig og fortraengt med Hustru og 3 smaa uopfodde Born.« Niels W. flyttede saa til Villerslev, hvor han endnu boede 1743. I et Skattemandt. af s. A. anfores det, at hans aarlige Indkomster ikke androg 200 Rd. og at han ejede »et lidet beboende Sted« af 3 Td. 2 Sk. 3 F. Hk samt havde 1 Karl og 1 Pige; det bemasrkes derhos: »Saasom han med mange Born er saa fordybet i Gield, at han neppe har det daglige Brad og Kinder paa Kroppen, formaar han ingenlunde at svare mere end V4 Kopskat, som er 2 Dr., og endda vil falde ham tungt at udrede.« 1748 var han bleven affasldig og skrabelig, bl. a. svaskket paa Synet og saa tunghor, at han ikke kunde here, hvad Vidnerne forklarede for Retten,. og da han paa Grund af sin store Armod ikke havde Raad til at holde en Fuldmaegtig, fik han Kongens Tilladelse til at overdrage Embedet til Prokurator Andreas Hoyer, der saa til Gengseld skulde underholde ham, der fremdeles havde Kone og: »mange tildels uopfodde Born i sin Alderdom.« Hans Hustru var Christina Sophia Parsberg, som var fodt i Irland og D. a. Ritmester Frederik P. og Sophia Catharina v. Norman (jfr. Krarup: Stiftsrelationer indsendte til Klevenfeldt S. 206). Af deres. Born naevnes i Thisted Kirkebog: Birgitte Marie (f. 1717). Christiane Barbara (f. 1718) og Christiane Sofie (f. 17^1). Herredsskriveren var Lars Humble i Grurup, der var i Embedet 1720^— _41. Herredstinget afholdtes om Torsdagen, og Tingstedet var paa Heden imellem Grurup og Visby. I Hassing-Refs Herreder fandtes folgende Birkejurisdiktioner,. fra hvilke der dog ikke foreligger nogen Relation: Skyum-orum Birker. Birkeretten til disse blev d. 2/_n 1661 af Kronen overdraget til Elisabeth, Baldtser Berns' Enke, og Leonhart Marselis, n/*n/* 1691 fik Poul v. Klingenberg til Hojris, der da havde Birkeretten, Bevilling til at sammenlaegge de to Birker, der d. 30/₁₀ 1744 blev forenede med Tandrup Birk. D. 18/₈ 1779 blev alle 3 Birker henlagt under Hassing-Refs Herreder. Birkefogden var Jacob Nielsen i Grontoft (1705 — 38) og Birkeskriveren Andreas Hansen (1734—66). — Birketinget afholdtes paa orum Slot om Fredagen. Vestervig Birk. Christian I gav Vestervig Birkeret 1478, men Vestervig Birk nsevnes dog allerede 1435, saa at det naevnte Brev maa have va^ret et Stadfaestelsesbrev. Birket bestod indtil ■d. a4/i 1800, da det blev henlagt under Hassing-Refs Herreder. — Birkefogden var 1735 Niels Jensen Warn men, der var i Embedet 1729^—46. Efter Mandt. p. Kop-, Formue-, Heste- og Karossesk. 1743 var hans Indkomster ikke engang 50 Rd. om Aaret. Han holdt dog til >sin af Herskabet forundte paaboende Bondegaards Drift* 1 Dreng (Karl) og 2 Piger, hvorhos han havde kgl. B.evilling paa Krohold. Han boede i Vestervig Sogn. Birkeskriveren Christen Pedersen Thoer, der fungerede 1717 —53 og boede i Tygstrup, havde sletingen faste Indkomster. Birketinget afholdtes ved Vestervig Praestegaard om Mandagen. (Testrup: Relation om Tingene.)

Side 245

kerdetsigsynder paa lige til Ottesund, som efter Miletaleri
Lsengden 5 a 5V2 Mil. Paa dets ostre Side ligger
Limfjorden og paa vaster Side det saakaldet vasster Hav

Side 246

og udstraekker Landet sig i sin Brede paa nogle Staeder
1 Mil og paa andre Stasder IV4 a IV2 Mil.

Jorden findes ikkun i nogle faa Sogner at bestaa af sort Agerland, som dog er temmelig kold og vaadagtig, nogle faa leragtig, men de fleste sandagtig og stenig og mest overalt liggendes paa red Sand og gruudagtig Aarer. Fornemmelig er tvende deraf, som kaldes Hvid berg og Lodberg Sogner, i Hassing Herred, som stoder paa Klittenved Havsiden, allene bestaaende af Sandmark, hvorved og findes store Sandbierge og Bakker, i hvilke store Sandklittervel voxer noget lidet Marehalm og Seener, men dog ikke tilstnekkeligt til Beskiermelse for Sandflugten 1).

1) Om denne skrives i D. Atl. (1768): Folk, som endnu leve, kan erindre, at Flyvesandet har odelagt adskillige Gaarde og Byer, opfyldt Seer og Aaer, borttaget Moller, fordervet Marker og Enge, ligesom det endnu truer Kirker og Kirkesogne med Undergang. En stor Gaard, kaldet Duel, Vestermark en Bondegaard, Alstrup en stor Gaard, tvende Bondebyer Skovstrup og Rotbal, har allerede undergaaet denne Ulykke, foruden flere Byer og Gaarde, som i aeldre Tider af Sand er odelagte. og som de nu levende neppe vide mere af at sige . . . Lodberg Kirke er omtrent for 60 Aar siden formedelst Sandflugten flyttet fra et Sted til et andet . . .«

Side 247

Distriktet falder ujevnt, saasom nogle Steder hid og did
ligger hojagtig med Bakker, og nogle lavt og dybagtig.

Skov eller Kratter er her intet af.

Heder falder her til de fleste Sogner nogle, som dog ikkun ere smaa, og hvorpaa Beboerne til egen nodtorftig Brug kan bierge nogle Fladtorve og noget ganske smaat og stakket Liung.

Moeser, som dog ikke kan ansees for andet end Hedekiaere, ere her og nogle af, hvorudi Beboerne, naar tor Somraer indfalder, med stor MOJe bierger og sanker en liden Del Skoetorve til Hielp til deris nodtorftig Ildebrand, men 5 Sogner deriblandt har stor Mangel aflldingsbiering, og af saadan Mangel er nogle nod til at grave lidet Skoetorve i dend ringe Del Engbund, der er til Stederne.

IJorden har ikke vasret at opfinde nogen anden Slags Materier, enten til et eller andet Brug undtagen udi Hvidberg og Lodberg Sogner paa Thyeholm, hvor der for kort Tid siden er opsogt og befundet noget Hvidleer, som 3^4 Formuende med stor Arbeide og Bekostning lader opgrave og udfore at giode deris Udmarker med.

Rav. Der har af Vesterhavet undertiden i forrige Tider vaeret funden noget i Strandbrederne, dog smaat, mens nuomstunder fornemmes ikke, at Havet indgyder noget, som kan vaere af nogen Betydning.

Jor dens Afgrode bestaar af de trende Slags Korn, Rug, Biug og Havre, dog bestaar den meste Sa?d og Avling af Biug og Havre, thi paa nogle Steder er Jorden ikke tienlig til Vinterrug, hvorimod saaes noget Vaarrug og altsaa falder ikke overalt uden lidet Rugavling. Nogle faa Bonder er og i blandt, som undertiden saaer lidet Hampe-, Hor- og Sennupsfro, dog af hver Slags saa lidet, at deter af nassten ingen Vaerdi, fornemmelig agtes Jorden ikke saa tienlig til Hamp og Hor, it Bonden kan faa sin Arbeide og Bekostning derved igien indhasndtet.

Hoeavlingen falder i begge Herrederne ikkun ganske liden, thi Baarho kan ikke avles, formedelst Indmarkerne bruges aarligen til Kornsasd, som kaldes Alsaedjord, og paa Udmarksjorderne voxer ikkun ganske liden Graes, hvorpaaQyaeg og Faar grasses. Engbund er denne Distrikt saa slet forsiunet med, at nogle Sogner haver ikke anden

Side 248

Hobierring til Etanderstederne end, hvis lidet der kan samles i nogle Kierknakker^x), saa der iblandt findes de Bondergaarde paa 6—B Tdr., som ikke kan bierge over 2 Laes HO, ja nogle paa 2—32^—3 Tdr. Hartk, som ganske intet H0 avler, og naar al Hobierringen til Bonderstederne i begge Herrederne, det mere med det mindre ansees, kan det ikke efter noJeste Sogte Kundskab beregnes til hojere aarligen end ungefehr 12^—1300 Laes. Men til de i bemli Herreder completterede Hovedgaarder saasom o_eland, Irup, Tanderup og Boedumbisgaard samt 4 ucompletteredeSaedegaarde, nemlig Koustrup, Liungholm, Schibstedgaard og Hindsels, avles ungefehr aarlig baade af Baare- og Engho 88_— ₉₀₀ Laes. Traefrugt voxer der intet uden ved en af Hovedgaardene nemlig Irup dens Have, som dog ikkuns er en liden Del. Jordfrugt af Kaal, Roder og Roer, Timian og deslige haves intet uden ved nogle af Hoved- og Saedegaardene samt ved en Del af Praastegaardene, men hos E>onderne ikkun gron Kaal. Medicinische Urter, som her maatte gro, er her ingen som har nogen Kendskab af.

Creaturer, som her i Districtet tillaegges og opfodes,
bestaar vel af ogcreaturer, Stude, Kioer, Qyier, Faar og
Svin, men nuomstunder er af den Beskaffenhed, at ved
mange Bondersteder paa 3, ja vel 4 Tdr. Hartk. findes
ikke uden 2 Baester og et Par Kioer, undertiden et eller
et Par Stude eller Qyieungnodere, og mange daarlige Stederingen
unge Hoveder i Opvext. Kan have 6 a 7 Stkr.
Faaercreaturer og et lidet Svin, og paa hele Gaarde 6—B6—8
Tdr. Hartk. ligeledes efter Proportion at regne, med hvilke
Creaturer paa slige Steder Bonden neppelig kan udkomme
til sin Avlingsdrift og Husholdning, men paa de Steder,
hvor lidet mere Creaturer kan haves, ikkun ansees paa de
fleste af de storste Bondergaarde, at haves til Afhaendelse
aarlig deres ene Plag, dels en Stud eller i det hojeste et
Par og dels en Ko eller en Qyie. Giaes haver Bonderne
ikke paa mange Steder og hele Sogner, men hvor nogle
tillaegges, saa haver de ikke til Yngel over 3, 4 a 5 Stkr.;
ligeledes; Smaahons haver Bonderne overalt nogle.
oxen staldes alene her i Distriktet paa de tvende af HovedgaardeneTanderup

1) Knak -= Tue.

Side 249

gaardeneTanderupoglrup, beggesteds ungefaehr 8 a 9 Snese, men paa de ovrige tvende Hovedgaarde o_eland og Bodum Bisgaard holdes ikke uden Fodefae ligesom ogsaa paa de ucompletterede forommif 4 smaa Saedegaarde, og paa dem alle 6 haves ungefaehr 250 Stykker. Kioer og Baester haves paa samme omtnif 8 Gaarde in alles at regne af hver Sort ungefehr 100, Faarcreaturer af og til <joo Stkr. Svin 80_— ₁₀₀ og Gises til Yngel ligesaa.Calcunske HOIIS haves vel paa hver Gaard nogle, men som de ere vanskelige Creaturer at opfode, saa befindesundertiden en halv Snes Stykker paa en og anden Gaard, men undertiden paa nogle Steder rent henfalder og er altsaa uvissere end andre Creaturer at anfore. Duer ogsaa en Del ved nogle af samme Gaarde og faa

Fiskeri haves ogsaa noget lidet til hver af samme Hovedog Saedegaarde, udi smaa Damme og Parker¹), af Karuser,Giedder og Abore, som dog er saa liden, at ikke er af nogen Consideration. Ferske Soer findes ikke i denne District uden een, kaldes Ove Soe, som har sit Indlob af Norden fra Hundborg Herret og udlober ved en Aa synder til Morrup Molle i orum Birk en fuldkommenFierdingveis Distance fra bem^ Ove Soe, hvilken S0 imellem Synderhaa og Bedsted Sogne eragtes at vaere Vs Mil lang, hvortil Lodseierne ere o_eland, Irup og Tanderups Beboere, og der udi kan fiskes en liden Del Abore, Giedder og Skalle. Liim Fiorden, som Districtet graenser paa ved den oster Side, er af saadan Beskaffenhedher for Landet, at derudi formedelst store Udgrunde til Dybet og meget stenig Bund ikke bruges nogen Slags Fiskeri undtagen for de 4 Sogner paa Thyeholm, saasomLiongs, Hvidberg, Sondberg og Odby Sogner,hvor udi ere nogle Fiskere, som i lovtilladelige Tider fanger Aal i Limfjorden med deres Polsvaader, som aarlig af og til kan vaere i Tallet baade gamle og nye Voeder 14, 15 a 16 Stkr. Saa ere og nogle Bonder i Ydbys Sogn, som en kort Tid imellem Michels- og Mortensdagstiderfisker en Del Helt og ved Foraarstiden nogle Giaedder, Abore og Skalle, som dog ikke tilgaar over en Maaneds Tid. Havfisk fanges alene for Lodberg Sogn af nogle

1) Saaledes ved Boddum Bisgaard, Irup og Todbol.

Side 250

Bonder i Tolboll som haver udredet Fiskerredskab og
tvende Havbaade, hvormed de drager ud paa Havet og
fisker nogle Torsk med Kroge og Roller med Dragevaad.

Vildt er mest af Harer og Aggerhons, nogle Raeve og faa Brokke, nogle faa Vildaender, og nogle Steder her paa Landet falder om Foraaret og Efterhost nogle Vildgkes, dog ganske faa, og holder sig her ikkun ganske kort Tid. Saa holder sig og nogle Svaner her i Limfiorden om Vinteren, saa laenge Vandet er aaben.

Beboerne her i Districtet bestaar af de forhen ommeldte 8 Hoved- og Sasdegaardseiere som og derforuden 12 Praester og 8 Selvejerbonder, de ovrige ere ikkun Faestebonder .^— Proprietarierne angaaende, da er der ingen af dennem som for bemidlede kan eragtes eller ansees, thi deter desvasrre allerede kommen saa vidt med en af dem, at han efter lovlig Medfart nu nylig er sat fra Gaard og Gods i storste Armod og Fattigdom X) og dels af de andre ikke heller uden af maadelig Tilstand, alt formedelst Tidernes Vanskelighed befrygtende sig for samme Skiaebne. — Prassterne angaaende, da ere de ikke heller uden Giasld og Besvaarlighed og lever alene af deres Kalds Indkomme, og findes imellem dennem I a 2, som nylig er kommen til deres Kald, af saa fattig og armselig Tilstand, at de ikke formaar deres Praestegaard at besastte. — Betrseffende Selveierbonderne da hielper de sig dog nogenledes uden een, som er en meget armelig Mand. De ovrige Beboere i Districtet ere F£estebonder, hvoraf Storstedelen endelig svarer Kongen, hvis de bor, mens ikkun formaar at give Hosbonden nogen Landgiaelde, saa ingen af dem ej_heller kan ansees for at vaere formuende.

Vedrorende Herregaardenes Ejere bemaerker Amtsforvalteren

i. Irup, Assessor Hop2), sidder og forrenter en stor
Capital, som han tog Gaard og Gods med efter hans
Svigerfader, sal. Justitsraad Helverschou.

1) Oluf Thot til Boddum Bisgaard, der 1732 havde pantsat Gaarden til Henrik Lasson til Aakjasr, hvis Enke 1735 lod sig den udkegge.

2) Jens Jorgen Hopp, S. a. Knud Hansen H. til Kjasrsgaard i Tornby S. og Hstr. Anne Thomasdatter, var Broder til Rektor Thomas H. i Aalborg og en Broderson af Viceadm. Iver Hoppe. Han blev 1733 g. m. Frederikke Lovise Helverskov, D. a. Imps forrige Ejer, Chr. Helverskov, efter hvis Dod han overtog Gaarden, som han igen solgte 1754. Foruden Irup ejede han en Tid Gaarden Havrekrog i V. Hassing Sogn og Krejbjerggaard i Rodding Herred. (Jfr. iovrigt Pers. Tskr. 1 R VI S. 190).

Side 251

2. oeland. Magister Friderich Thestrup1), forrenter
Kiobeskiellingen paa Gaard og Gods og ventelig

3. Koustrup: Friderich Leth2), en ufri Gaard
uden Gods, og Tilstanden ej anderledes eller hoJere at
anse end, den bestaar udi Gaarden og dens Besastning.

4. Liungholm. Salig Captain Smits Enke8), en ufri
Gaard med lidet Gods dertil og der paa vel noget
forrenter, dog er Tilstanden nogenlunde passabel.

1) F. 3/₂ 1683, S. a. Mathias T., Spr. til Dalby-Stubberup, og Hstr. Barbara Carstens, Stud, fra Odense Skole 1698, Kand. 1700, Sgpr. til Harring og Stagstrup 1708, Mag. 1714, Provst i Hundborg Hrd. 1720, do. i Hassing Hrd. 1723, f 7/₆ 1758 paa 01and, som han 1732 havde kobt af Chr. Helverskov til Irup. Han var g. m. Gj ertr ud Jensd. Laasby, med hvem han havde folgende B0rn: Jens Jergen, (f. 17n) var Student, senere Soldat i Norge, derefter Ladefoged paa 01and og endte som Ejer af Vejerslevgaard paa Mors, Mette Malene (f. 1712 f 1729), Hedevig (f. 1716) g * m. Niels Schandorff, en Pra2steson fra Snedsted, g2g² m. Peder Dyhr i Nykeb. Mors, Barbara Marie (f. 1718) glm. Faderens Eftermand Sognepr. P. J. Winther, g 2 m. Krigsprokuror Woidemann, ogSofie Cathrine(f. 1720), der blev bortfort og gift m. Hofviolon Henrik Gottwald.

2) F. ca. 1695. S. a. Niels Leth til St. Vosborg og Hstr. Maren Linde: Sergent i et gevorbent Inf. Reg. 1732. Lojten. (?) —D. 2*/io 1732 g. m. Birgitte Christine Pedersd. Damstram, der var en Broderdatter af Sognepr. Laurits D. i Visby, og til hvem han — af den bekendte Praest Ole Kamp i Skjoldborg — blev »viet i Galop* efter at have bortfort hende. 1735 kebte han Koustrup og 1746 Hindsels, idet han samtidig riermed afhsendede forstnaevnte Gaard. Han dode 1749. Med sin Hustru, der overlevede ham, havde han 1 SOll og 3 Dotre (jfr. naermere D. Adels Aarb. XIX S. 240).

3) Anne Cathrine Kaas, D. a. Gaardens tidligere Ejer Kornet Palle K. (f 1699) og Hstr. Magdalene Sofie Kaas (f 1707). Hun var g. m. Kaptajn Johan Georg Schmidt, der d©de 1728. Efter hendes Dod 1744 gik Lyngholm over til Oberstl. v. der Weyde, der havde vaeret g. m. Kapt. Schmidts Datter af i' Birgitte Marie (f 1739).

Side 252

5. Tandrup, Leutnant Leth1), forrenter paa Gaard
og Gods saa yderlig som derpaa kan crediteres og
saaledes hafr derved sin kummerlig Udkomst.

6. orrum, Frue Justitsraadinde Klingenberg 2), sidder
vel med en Del Gods, mens er ej uden Bebyrdelse
derpaa en Del at maa forrente.

7. Wester wig Closter. 1. Assessor Moldrup 8),
haver af en Del hans Gods til denne Gaard henlagt
og oprettet et Stamhus for hans seldste Son Major
Moldrup4). Bemeldte Assessor Moldrup forfaldt for
nogle Aar i en vidtloftig Proces, hans kgl. Maj* lod
fore imod hannem, og derved af rede Midler tilsatte
over 30000 Rdr., og saaledes er de ovrige Midler for
Kone og mange Etarn ikkun maadelig og mere bestaar
i det ovrige beholdne Gods udenfor Stamhuset
end rede Capitaler. 2. Sonnen Major Moldrup som
destinerte Stamherre kan ej ansees af Middel og, endskiont
han saavidt haver Stamhusets Gaard og Gods
i Possession, saa maa han dog deraf svare Afgift til
Foneldrene foruden den anseelige Credit, han haver
sat sig udi til at opbygge Gaarden, og nu, hans salig
Frue ved Doden er afgangen og der holdes Skifte,
profiterer ej noget derved formedelst den
der var oprettet.

8. Bodduinßisgaard: Capitain Tho1111 5); her er det

1) Christian Leth, Broder til ovennaevnte Frederik L., 1716 Faendrik ved jyske gev. Inf.-Reg., 1717 Sekondlo]ten., afsk. 1724. Han blev d. 25/₅ 1723 g. m. Christiana Charlotte von Bassen, D. a. Tandrups forrige Ejerinde Elisabeth Sophie Rantzau og dennes i' Mand Oberst Erasmus Casimir v. 8., 1726 blev han ved Svigermoderens Dod Ejer af Tandrup og Koustrup, hvilken sidste han solgte til sin Broder Frederik. Han dode allerede 1736, hvorefter Tandrup blev solgt ved Auktion til Justitsraadinde Klingenberg.

2) Charlotte Amalia Giedde, E. e. Justitsr. Henrik Klingenberg til orum, f 1737. Hendes Bern solgte 1739 orum til Major Moldrup.

3) Kammerassessor Peder Nielsen Mollerup, flndes udforligt omhandlet i Jeppe Aakjaers Afhandl.: Den mollerupske Retssag 1722 —24 (J. S. 3. R. 111, S. 279 f. f.).

4) Jens L.aasbye Mollerup (jfr. smstds.).

5) Oluf Thott f. 22/₈ 1678 paa Marsvinsholm, S. a. Holger T. til Sofde og Marsvinsholm og Helvig Olufsd. Rosenkiantz, efter hvem han arvede Bodumbisgaard, som han 1732 maatte pant sastte, hvorefter der 1735 blev giort Udbeg i den. Han boede senere (1747)1 Viborg og dede d. 1759 paa Bjornsholm. Han og hans Hustru, Anne Christiansd. Lindenov, er begge begr. i Senderholm Kirke, hvor deres Kister (iflg. Trap.) henstaar i det nordre Kapel.

Side 253

rent udfrid, thi Creditorerne haver hannem med Extremitet
angreben paa Gaard og Gods til Auction og
kan vedkommende ej naa skadeslos Betaling.

9. V2 Hindzels: Jorgen Jacobsen 1); en ufri Gaard
med liden Gods dertil ki©bt paa Credit, og forrenter
Kiobeskiellingen og saaledes i slet Tilstand.

10. Den anden halve Hindtzels; ufri Gaard, kiobt af Fru Justitsraadinde Klingenberg for hendes Born til den at completere med det Gods, de arvede efter deres sal. Farfader Conferentzraad Klingenberg, mens Godset er slet, og arvede det med stor Gield, og denne Gaard kiobt med laante Penge, saa der er ingen Tilstand at reflectere paa, da Arven kan ej indbringe det, der erfordres til hendes Boms Fremtarv.

11. Schibstedgaard paa 6 Tdr. Hartk., ufri, Michell Qv is t gaard 2) tilhorende og dertil alleneste 11 a 12 Td. Bondergods og saaledes er det ovrige af Tilstand vel ikkun maadelig.

Naeringen og Handteringen for dette District bestaar mest af deris Kornavling, hvoraf de skal have deres Fode og Udgifter, uden alene de, som iblandt kan have til Behielpningat saslge dels en liden Plag dels 1 eller et Par Stude og undertiden en Ko eller Qyie. Saa kan der og vasre Aar imellem 1 eller 2 liden aarige Svin fra nogle

1)jorgenjakobsen Moldrup var Ejer af den Halvdel, der kaldtes Vester Hindsels. Hindsels var i sidste Halvd. af det 17. Aarh. bleven delt i to Halvparter, der ca. 174 s atter blev forenede.

2) S. a. Peder Andersen Q.., S. Qvistgaard, Vejrum Sogn, og Hstr. Maren Nielsd. blev d. 12/₃ 171¹ g. m. Dorthe Lauridsd. E. e. Forpagter Peder Vium paa Norkaer i Ronbjerg Sogn, hvilken Gaards Forpagtning han overtog. 1724 var han Forp. paa Sindinggaard og kobte 1729 Skibstedgaard, men ejede foruden denne flere andre Gaarde. Han havde 2 Born, nemlig Peder, der blev Ejer af Vibygaard, og Ide Sofie der blev g. m. Jacob Achton, Sognedegn til Sorterup og Ottestrup ' Jfr. iovrigt E. Qyistgaatd: Stamt. over Fam. Qvistgaard).

Side 254

Steder, hvilket er de betydeligste Midler, hvorved Bonden sig ernserer, saa Bonderne her har intet andet at giore i Penge undtagen, hvis de forhen meldte 4 Sogne paaThyeholmkan indbringe ved deres ommeldte Aalfiskeri og de i Lodberg Sogn som fisker paa Havet, thi Lssret, Vadmel,Uld, Oste, Smor, Flesk og Eeg (TEg), item Huder, Skind og Federe samt Honning og Vox haver moxen ingenBonde i dette District at aflade, som kan vaere vaerd at regne for noget, saasom enhver haver ikke synderlig mere af sligt end, hvis de selv til Fode og Klaeder forbruger,ja mange Tider Mangel paa slige Ting, men hvis saelges og afhaendes kan, sker paa folgende Maade:

Korned saelges noget lidet af til Kiobstaeden This ted, hvis Indbyggere ikkun formaar at kiobe ganske lidet, og de selv har Avling til Byen; det ovrige forhandles til Aalborg Kiobmasnd, som lader det hente med smaa Fartojer i Limfiorden og imodtager her for Landet paa 4 Steder, nemlig: Wilsund, Gudenitzstrand, Dourekill og Stivelbaech, og hidbringer samme FartoJer Varer, som Bonderne derimod tager i Betaling, nemlig: Smaa Fuhrog Grantommer af norsk Last, item Jeren, Salt og Tiere, som Bonden bruger til sin Husbygning, og anden Fornodenhed, men rede Penge nyder de ikkun faa. — ogbaester og unge Plage f©rer de dels til Wester Wig Marked at forhandle og dels saelger hiemme i deres egne Huse, hvor nogle fra Saslland, Aarhuus og fra Egnen ved Riibe hidkommer og kiober en Del Arbeidsbaester, thi Bonden kan ikke opdrage anden Slags Basster end til Udslebning x), formedelst de bruger dem i deres eget Arbeide, mens de endnu er ganske unge. Prisen udi naervaerende Tid er for Stykket fra B—l68_—16 Rd. i det hojeste, og nyder derfor rede Penge.

Studene sselger de dels til Saede- og Prasstegaarde, og en Del fores til Holstebroe Marched og dennem der forhandler. Prisen paa dennem er 6, 7—B Rd., hvorfor de og mest nyder rede Penge.

Kioer og Qvier fores til Thisted Toftemarkeder,
som holdes mellem Michels- og Mortensdage, hvor de

1) Overanstraengelse.

Side 255

bliver kiobt til at slagtes. Prisen er for en Ko 2 i 3 Rd.
og en Qvie iVs a 2 Rd. ligeledes her for rede Penge.

Faarcreaturer saelges ingen i denne Egn, saasom
Bonderne ikke haver flere, end de selv kan behove, thi
smitsom Syge tager dem ofte bort.

Sviin, som saelges herfra, naar nogle Kiobere fra Egnen
ved Riibe hidkommer, har kostet 6, 88—12 Mrk. Stykket
imod rede Penges Betaling.

Gies er i nogle Sogne ganske ingen, og hvo som haver
nogle faa at saslge enten til Thisted eller til Sasdegaardenes
Eiere, da kan faas for Stykket 10—14 Sk.

Calcunske Hons haver Bonderne ikke, men hos
Proprietarierne mellem dem selv og Praester gielder 2—32—3
Mrk. Parret.

yEnder og smaa Hons saslges saa ganske lidet af, at det ikke er af nogen Betydning, saasom enhver moxen ikke haver flere end til sin egen Husfornodenhed, og beregnes ellers et Par binder for 10^—12 Sk. og et Par Hons 7—B7^—8 Sk. i det meste.

Ost, Smor, Eeg, Taslig og Flaesk saslges ikkun ganske lidet af men mest til egen Nodtorftighed fortasres, og hvis lidet, de deraf kan aflade, saelges, en Del til Aalborg Kiobmaend og en Del til Thisted. Prisen for et Lispd. Smor er 3V2^— ₄ Mrk. i det hojeste, et Lispd. Ost 3 Mrk., et Lispd. Tadig 6—7V26_—7V2 Mrk., et Lispd. Flesk 3 a 3V2 Mrk. og en Snes Eeg 3—4 Sk.

Uld forarbeides i Bondernes egne Huse til Vadmel, Stromper og Nathuer, som Bonderne mestendelen saslger imellem dem selv og forbruger til at klaede sig med samt til Sengekiasder, men saelger de lidet af Wadmel, som de bringer til Thisted og Westervig Markeder, da gielder det 99^— ¹² Sk. Allen.

Huder og Skind, saavidt de ej til deres egen Nodte og Klseder behover, afsastter de i Thisted, og som slige Huder er ikkun ganske smaa, saa gielder de ikkun 3—53^—5 Mrk. Stykket, Faarskind og Lamskind 33^— ⁶ Sk. efter deres Bonitet og Storrelse.

Honning og Wox falder her ganske lidet, saasom
her haves ikkun paa faa Steder Bier, og hvor deter, noget
af sligt kan saelges og bringes til Thisted eller til dem,

Side 256

som forfasrdiger Kirkelys, kan de faa for en Kande Honning2
0—24 Sk. og et Skaalpund Vox 24—26 Sk.

FabriqveredeVare falder her i Districtet intet af uden hvis forhen er forklaret om Ulden, saa og hvis lidet Laered, som Bondernes Hustruer etc. i deres egne Huse spinder og vaever af hvad lidet Hor, de formaar at kiobe, hvilket de og mest alt selv bruger til Klaeder og Husfornodenhed, men hvo som haver noget lidet deraf at saslge udi Thisted og Westervig, har nu i nogle Aar ikke kostet over 88_— ₁₀ Sk. en Al. Horlasret og 44^— ⁶ Sk. i Al. Blaarlasret.

Feddere-Fyld af Gies og Pennefeddere bliver her moxen ingensteds falholden, saasom den liden Del af Gies, som hos nogle slagtes til Husholdningen, giver ikke mere af sig, end de fattige Folk selv bruger til Sengeklasder.

Aal, som fanges i Limfjorden ved Thyholm, forer nogle af samme Steds Beboere med egne Vogne en Del af til Aarhus, Schanderborg, Horsens og Riibe, nogle saltede udi smaa Foustager, og de ovrige rogede og torrede sammenbundne i smaa Knipper, efter at de forst har udsogt Mestedelen de storste til Saltning og sorteret de rogede til 3^! Slags. Gielder saa en Fierding af de saltede 7—B7^—8 Mrk., en Snes af de storste rogede 1 Mrk., de midelmaadige Snesen 88_— ₁₂ Sk. og de allermindste, af vaslte (?) I—21^—2 Sk. — Giedder, Aborre og Heldt saslges ikke nuomstunder her af Districtet, men forige Tider, da Fiskeriet gik bedre til, kosted 1 Lpd. torre Giedder 3 Mrk., 1 Voll Aborre B—l2 Sk., og 1 Snes roged Heldt 16^— ₂₀ Sk. — Torsk og Kolle saltede, saavit fra den liden By Tolb 011 i Lodberg Sogn kan saelges til andre denne Districts Beboere til egen Fornodenhed, gielder ulige, eftersom Fiskeriet er til, saasom en Fierding Torsk 3, 4—54^—5 Mrk. og en Fierding Kolle 28_— ₄₀ Sk. dansk. Men hvad der til Landets Indbyggere sadges paa Stranden ferske, gielder en Torsk 5—65^—6 Sk., 1 Snes Kolle 6, 88^— ₉ Sk.

Aftagelse med Tilstandene og udi alle foromrorte Ting over alt i Districtet befindes disvserre overmaade kiendelig, tildragen af foregivende og befindende folgende Aarsager:

Side 257

Forst foregiver gamle Folk, som nu lever, at fra der forste de kan mindes, har Avlingen formindskedes Tid efter anden, saa at Jorden ikke nu giver nasr saa megen Afgrode enten af Korn eller Grass som i forrige Tider, endskiont med Agerdyrkningen omgaaes paa samme Maade som da, men vil derhos foregive, at adskillige Aarsens Tider medforer anderledes Luft og haardere Veierlig end udi de fremfarne Tider, og at samme skulde foraarsage saadan Afgang, og naar da Avlingen saaledes har aftaget, maatte folgelig baade Creaturers Tal og alle andre Ting, som deraf skulle udkomme, vorde formindskede.

For det andet, naar nogle haarde Aar med Misvaext har vaeret, og andre gode Aar igien med god Afgrade af Jorden har paafuldt, da har Bonden ikke kundet oprette og istandsaette sig igien med saa mange Creaturer som han i de ringe Forraads Aaringer har maattet afskaffe, i Saerdeleshed siden Udgifterne udi de fremfarne og besvaerlige Krigstider havde giort dem uformuende, og fornemmelig den Misvext, som i Aaret 1733 indfaldt, giorde, det Bonden maatte afskaffe over den halve Del af alle Slags Creaturer dels for en ganske ringe Pris bortsaslge og en Del slagte, saa det den Dag i Dag trykker og trasnger dette fattige Districts Beboere. Overalt har nu paa nogle Aar Studehandelen saa aldeles og maerkelig aftaget, siden saa ganske faa Staldoxen, imod som pleier at ske, kommer ud af Landet, og Bonderne detsaarsagt heller har villet tillaegge og opfode Qvier og Kioer end laegge Elsk paa Studene, (som dog i forrige Tider har givet Landmanden den meste Skilling til sine Udgifter) saasom de siunes, at sligt smaat og ringe gieldende Qyaeg kan snarere gaa fra Gaarden, ihvor lidet det end kan hielpe dem til Udgifterne. Thi hverken Heste, Hopper, Korn og Fedevarer eller nogen Slags Ting kan afsaettes til sin Vaerdi og Bondens Nytte i denne Tid, hvorfor de ejheller i nogen Maade har kundet tiltage.

Qvantiteten af de Varer, som andensteds fra til Beboernei
dette District (Proprietarier og Praester undtagen) indkommer,beregnes
aarlig ungefehr at bestaa af folgende:

Side 258

som mestendelen kommer fra Aalborg og noget lidet kiobesi
Thisted eller Holstebro Kiobstasder.

Producterne, som derimod saelges ud af Districtet
(Hoved-, Saede- og Praestegaardene undtagen), anfsres efter
Gisning saaledes aarligen ungefehr at vaere som folger:

saa selger de ogsaa til Districtsboere en Del ferske, som afhendtes hos dennem ved Fiorden, hvorover man kan ikke vide at giore nogen Beregning . . dog menes, at det ikke overgaar den halve Del af de rogede.

(Herom henvises til det foregaaende.)

Privilegier eller kongl. Benaadninger. I saa Maade haves ejheller nogen her i Districtet, men paa Krohold for de 4 Sogner paa Thyeholm havde en Borger i Holstebro (som nu siges at vasre ved D©den afgangen) erhverved kgl. allernaadigst Privilegium.

Side 259

Handverksfolk haves her til Fornodenhed af saadan Slags, som hans kgl. Maij£ allernaadigste Lov tillader at maa vasre bosiddende paa Landet, alt uden nogen Societet og Lav.

Folkerighed til at dyrke Landet er her ikke Mangel paa, men vel Mangel paa duelige og formnende Indbyggere til Bonderstederne, og Aarsag til Udueligheden foregives at have tildraget sig siden forrige Land Milisie blev oprettet x), da det nnge Mandskab ved deres Udevaerelse af Landet ovede sig mere til Soldaterlevnet end fattede Fliid til Bondearbeide, og derover en Del af dem, naar de kom hiem i Laegene, ville hellere vaere ved Drik og Dobbel end arbeide for Bonden og lasgge sig efter de rette og fornodne Videnskaber til Landvaesnet, hvorover slige sindede, naar de blev antagne til Bondergaardsfaeste, ikke alene faa Aar derefter maatte gaa derfra igien for Armods Skyld men endog anledige de yngere Bonderdrenge til det samme og end saaledes, at man nuomstunder moxen ikke finder een Bondeson eller liden Hyrdedreng, som ikke skal have sin Tobaksdose og Pibe og Rogetobak, forend de vel kan fortiene Fode og Klasder, og altsaa folger Uformuenheden deraf, at de ikke i Ungdommen kan med Sparsommelighed samle en Skilling til Forbedring i Fremtiden. Saa var og en Del af de forste ved forrige Land-Milisie enroulerede, som tilforn havde samlet sig nogle Skiilinger, hvilke de udgav til Ofhcerer Proprietarier og andre for at blive udloste derfra, og en Del, naar de skulde marchere ud af Landet eller andensteds hen, soldt og giort i Penge Klaeder og, hvis lidet Korn eller Creature de kunde have, saa de kunde bringe Pengene med sig, som mest tilgik, mens de var borte, og har saa intet kundet ligge sig til igien 3).

Forbtdring udi Agerdyrkelsen og Landvassnet
vides ikke nogen Middel til ...

1) Oprettet 1701, ophaevet ved Frd. 30/₁₀ 1730, men delvis genoprettet ved Frd. af 5/a 173 3 (jfr- nasrmere Vaupell: Den danske Hsers Hist. II S. 42 f.).

2) lovrigt henvises til 1' og 2' Post.

Side 260

Fasstebonderne har og ved deres Ufonnuenhed sat Proprietarierne i fattig Tilstand, formedelst de ofte maa give dem stor Forstraekning og opbygge mange ode Gaarde foruden hvad Proprietarierne selv saa hojlig forlob sig med Ryttergodsets Kiob in Anno 1715 *) og derefter maatte reuliere en stor Del af deres Gods og Tiender, hvorved Pengene den Tid gik dem af Haenderne, saa alle Slags Beboere her i Districtet nu sidder fattige og uformuende.

Mors 2).

Mo rsi and bestaaende udi 2^ Herreder, nemlig Sonder - og Norherreder, er beliggende for sig selv og allene under Dueholm Amt, straskker sig i Laengden fuldkommen 2^? og udi Breden ligesaa andre 2^! Mile, naar dette sidste reignes fra Kiabstseden Nyekobing, som er paa Sondre Siden af Landet ungefashr midtveis, og tvert over til de to Sundsteder Nees og Vils Sunde, som gaar til Thye Land, der grendser paa norre Siden. — Er med Limfiorden ganske omgived, og saaledes hel dybt Seiglingsvand paa alle Kanter. — Temmelig hoi af Cituation, og har ellers Sailing Land paa Sondre Side over Fiorden, som er Va Mil eller ringere sammesteds at reigne.

1) I Oktober 1670 udlagde Kronen ca. 20000 Tdr. Hartk. af sit Gods til >Ryttergods«, saaledes at Faesterne paa dette Gods enten selv skulde »ride for deres Gaard* eller stille en Karl med Hest og Udrustning, men til Gengaeld vaere fri for Landgilde m. v., hvilket senere aendredes derhen, at Bonderne blev fri for selv eller ved andre at forrette Ryttertjeneste, men Ydelsen af deres Gaarde i Stedet for blev henlagt til Underhold for Rytterregimenterne.

2) Denne findes omhandlet i 3 Relationer, affattede henholdsvis af Amtmand S kink el, Amtsforvalter Caspergaard og By- og Herredsfoged Rasmus Jorgenseni Nykebing. Af disse lasgges her den sidstnaevnte til Grund, idet Jorgensen vel maa formodes at have vaeret den mest stedkendte af de tre Maand; den er dateret Nyksbing d. w/₁₂ 1735. Rasmus jorgensen var Byfoged i Nykobing 1714 —1737 og fra H/₈ 1716 tillige Herredsfoged over Norre- og Sonder Herred. By- og Herredsskriveren var Peder Lassen Tychonius (1730 — 1745), og Tingstedet var paa Nykobing Raadhus. Om disse to Embedsmaend, Tingstedet og Jurisdiktionsforholdene ievrigt findes udforlige Oplysninger i Dr. Willads Christensens Bog om Nykobing, hvortil henvises.

Side 261

Jorden paa ermelte Morsland findes nogle Steder skarp og sandig og andre Steder igien meget lerrig og sumpig, ja faa Steder ret sortmuldigt Aggerland, desaarsag de fleste Aaringer hel vanskelig at dyrke og, ligesom Aaringerne samt Tiderne med vaadt og tort Veier indfalder, skafFer Landmanden nok at giore mens for stor MOJe og Arbeide ikkuns giver temmelig Frugt af sig.

Hedejord er der fornemmelig udi det sondre Herred, hvor der allene voxer noget kort og stakket Liung. Moeser eller Kiasr er ikke nogen, som er af nogen Betydenhed. Engbund er ganske faa Steder noget af, der kan reign_es eller ansees mod andre Steder. Skov eller Krat er der aldeles ikke uden allene en ganske liden Underskov ved Hovedgaarden HoJeris *), der tilhorer sal. Hr. Conferenceraad Poul von Klingenbergs Frue. — Sandflugt er her paa Landet endelig ikke, eiheller Dyner eller Marehalm. — Odder eller oer ikke heller af Maerkvasrdighed, mens Landet i sig self temmelig iefnt og uden Bakker noget hojt beliggende. — Kalk eller Steenbrsekning til Bygninger er her ikke. Ganske liden Torveskiaer de fleste Steder, saa Landmanden der deels Steder maa ki©be og hendte sin Ilding og Liung langt borte. Kalkstene, Rav eller noget til Farverier brugeligt er her ved eller paa Landet ikke. — Rug, Byg og sort Aure er den Saed, der er brugeligt, og ikke noget af anden Slags af nogen Betydenhed.

Creaturer2) opfodes her en ringe Del som af Heste,

1) Schade bemaerker i sin Bog om Mors (1811) at Braende nu ikke kunde faaes nasrmere end fra Aalborg eller Randerskanten, da der ikke mere solgtes noget fra Hojris Skov. Han anbefaler derfor at plante Birk, El eller Skorpil og bemaerker, at han nylig har erfaret, at Proprietaer Giedde til Glumstrup har til et lidet Skovanlaeg der ved Gaarden indtaget omtrent 7 Tdr. Saedeland og begyndt at beplante samme. Endvidere omtaler D. Atl. under Blidstrup Sogn »nogle smaa Busker kaldet Blidstruplundc, samt under 0. Assels Sogn »Sillerslev Krat«.

2) Amtmanden bemaerker herved: »Ellers er der en og anden af Proprietarierne, som holder smaa Stutterier men uden synderlig Fordel, siden Heste ej er i nogen Pris og Omkostningen stor. oxenhandelen paa dette Land for Proprietarierne er og meget slet i Henseende, deter en omflot 0, hvor alle Ting med storste Hazard og Besvaering maa fra og tilfoies, og er det virkelig for nogle Aar siden passeret, at af Staldexen, som sal. Hr. Conferentzraad Poul v. Klingenberg til Heyriis hafde soldt til udenlandske Kiobmaend er ved Oversaetningen eller Transporten en ganske Fasrgefuld af oxen undergangen, tillige og nogle Mennisker, saa at udenlandske Kiobmaend nedig vil handle paa dette Land af anforte Aarsag, hvorover de Proprietarier, som her stalder oxen, ofte maa lide et fast uopreiselig Tab ved det, de i 2 a 3 Aar ej kan sadge deres oxen.

Side 262

Hopper, Stude og Kior, men Faarcreaturerne er af en saer Svaghed i disse Aaringer mserkeligen og storligen d©d og bortfalden. Svin falder her og nogle mens ikke uden til Landetsegen Brug og Ophold. Item deelssteder ligesaa Giass, iEnder og smaa Hons til egen Fornodenhed og ei til videre.

Vildt falder her i Landet ikke uden nogle Reeve, og af det, som til Spisning er tienlig, nogle Harer og Aggerhons samt faa Vildgiaes og iEnder, som alene er for de previligerede Proprietariers egne Borde og ei straekke sig til andre.

Af Fisk falder sine visse Tider nogle Sild og nogle Aal
safnt Helt mens ikke anden Slags som er for noget at reigne1).

Landets Indvaanere af Bonder er som Hiemfodinge endelig underskeedlig af Tilstand, dog ikke nogle at melde om, der kan kaldes rige, mens faa af temmelig og maadelig Tilstand og Resten fattige og meget armelige, som Proprietarierne mesten maa hvert Aar forstraskke med JEde- og Saedekorn, om de vil holde dem ved Gaardene, fornemmelig for at faa deres Hovarbeide giort.

Caspergaard meddeler folgende om Herregaardene og
deres Ejere:

I. Hoyeriis og Dueholm: Fru Conferentsraadinde Klingenbergs a) besiddende en Del Gods og Kongetiender med mange Slags Vanskeligheder til samme at conservere foruden at tale om store Rentepengeudgifter.

1) Caspergaard meddeler om Fiskefangsten, at den bestod af Pulsvaad-Aal fra St. Hansdag til »Bartholomaj« (o: 2*/₈) og derefter og fiar den Tid af Sild, Helt, Gjedder, Aborrer og orreder — alt alene »til Landets fornoden Subsistence« bortset fra Aalene, af. hvilke de, der kunde afsees, blev sendt til Kobenhavn.

2) Ulrica Augusta von Spechhan, E. e. Poul v. Klingenberg d. y. samt D. a. Geheimer. Frantz Eberhard v. S., Stiftamtmand i Ribe, og Hstr. Elisabeth v. Raben, blev efter Liorslev Kirkeb. d. 8/₆ 17¹2 viet til sin na2vnte Mand, med hvem hun ikke ses at have haft Born. Han dode paa Hojris d. 3/₄ 1723, og hun blev derefter Ejer af Hojris og Dueholm, som ved hendes E)od 1754 blev solgt til hendes Stedson Major Poul Klingenberg. I et Gravkapel i Liorslev Kirke henstaar to Marmorkister med Ligene af hende og hendes Mand.

Side 263

2. Lund, Blidstrup og Glomstrup Gaarder: Kammerjunker
Klin gen bergs *) med en Del slet Gods
dertil, foruden at derpaa forrentes store Capitaler.

3. Damsgaard, Capitain Rings²), bestaaende af Gaard, Gods og Tiender 408 Tdr. Hk., kiobt for 5000 Rixdlr., forrenter ikke aleneste Storstedelen herpaa menr, endog maa svare og aarlig betale for Godset en stor Del Penge i Contributioner.

4. orndrup Gaard: Herlow Stiernholm³) kiobte denne Gaard med Gods og Tiender, som er 381 Tonder, under den Capital af 6000 Rixdr. og dem forrenter, mens da dette Gods som alt foregaaende er i slet Tilstand, kommer Skatterne paa Hosbondens Udlasg og Betaling for de fleste.

5. Ullerup: Sal. Amptsforvalter Hansens Enke *), og
derpaa forrenter mere, end Gaard og Gods nogentid
kan gielde eller indbringe til vedkommendes Betaling.

1) Friederich Christian v. Klingenberg, S. a. den i forrige Note omtalte Konferensr. v. K. af dennes iEgteskab med Rigsadmiral Henrik Bielkes Datter Edel Elisabeth. Han blev d. 19/₆ 1744 viet til Anna Catharina v. Billow, D. a. Major Friederich v. B. og Hstr. Anna Salome v. Festringen. Han, der d. 30/₃ 1742 var bleven Etatsraad, dode 1750, 46 Aar gl, hvorefter Enken giftede sig med Oberst Th. G. v. Samitz. Han blev begr. under Taarnet i Blidstrup Kirke.

2) Anders Mortensen Ring blev 1712 Faendnk i Aarhusstiftske Infrgt. 1715 Sekondlt, 1717 ansat som saadan i Hillerslev-Hundborg Herreds Komp. under det Aalborgstiftske nat. Infrgt., 1718 Prmlt. og tog d. 15/₇ 1726 sin Afsked som Kaptajn. 1729 kobte han Damsgaard og 1732 Halvparten af Votborg. Han dode 1739, og hans Enke Ingeborg Marie jorgensdatter Gleerup, D. a. Jorgen G. til Sebberkloster og Hstr. Else Hansd., blev senere gift med Gaardens to folgende Ejere Niels Hansen og Chr. Norbaek. Anders Ring havde kun to Bern, af hvilke Datteren Else dede som ung og Sonnen Jorgen Martinus blev Major og Ejer af Liung holm. (Tfr. naermere Lenernicks Stamt. o. Slaserten Gleerun Tab. III).

3) Herlov Jensen Stiernholm til Kjeldgaard i Sailing, f. d. 6/8 1679 i Horsens, d. t7/i 1710 i Skive g. m. Marie Overgaard. E. e. Amtsforvalter Frederik Winterberg, erhvervede 1734 orndrup, blev efter Ansogning adlet 3/_n 1747, dode paa Kjeldgaard d. 20/₂ 1759. Han med Hstr. og Here Efterkommere begr. i Selde Kirke. (Jfr. iovrigt J. S. I-IV-S 194.)

4) Karen Christensdatter, E. e. Amtsforvalter i Thisted Jens Hansen, der dode 1718, 77 Aar, og foruden Ullerup en Tid ejede Momtoft. Hun gav 1719 50 Rd. til Thisted Kirke for sin og Mands Begra- velse, og D. Atlf Tid fandtes der sammesteds et Epitafium over dem. Deres Born var Mag Hans Hansen, Sgpr. til Skjelby og Gunderslev samt Provst i Tybjerg Herred, og Kommandor Peter Hansen. 1737 afhaendede hun Ullerup ved Aukt. til de Berregaardske Arvinger paa Kjolbygaard.

Side 264

6. Nandrup Gaard: Consistorialraad og Proust Hr.
Rubech Humble1) haver ved Credit og faaet
kiobt denne Gaard og Gods og dem forrenter.
Derforuden paa Mors Land 3^? previligerede Gaarder,
dog ufri, siden dertil er fast lidet eller intet Gods nemlig:
7. Sindberggaard: Christen Nielsen2).
8. Jolbygaard: Anders Endvoldsen3) og

9. Soe: Soren Nielsen4), som ere ordinaire Bonder
og ikke af nogen Tilstand at reflektere paa.

Belangende Nye Kiobings Byes Handel, Negotie, Handtering og Naering, da bestaar sligt storstedelen udi Kornvare, som af Landmanden kiobes og ved egne eller befragtede Skibsrumme fores til Norge og der afsjettes dels undertiden paa Credit, dels imod rede Penges eller Vexelers Bekommelse og dels ved Studsning 5) imod Jern, Jernkakkelovnes samt adskilligt stort og smaat Tommers Erlangelse, hvilket igien til Landmanden efter enhvers Fornodenhed udbringes. Prisen er alletider foranderlig, ja af- og tiltager, ligesom falde kan og Afgroden her bliver, og er umuligt at forklare, hvad Qyantitet enten af Kornvareindskibes eller af andre forn^f Species igien indfores.

1) Rudbek Christensen Humble var f. 1687 i Hundstrup Prassteg. og S. a. Sognepr. Christen Pedersen, fra hvis Moder Slsegtsnavnet Humble stammer. Han blev Stud, fra Aalborg 1706, Kandidat 1₇₁ _2, 1714 Spr. til Hundstrup og osterild, 173¹ Provst i Hillerslev Hrd. og 1733 Konsistorialraad. Foruden Nandrup, som han kobte 1729, ejede han ogsaa Ullerup, som 1739 blev ham tilskodet af Berregaards Arvinger. Han dode 1742.

2) Christen Nielsen Nandrup, der var g. m. forrige Ejer Peder Taebrings Datter Sidsel, til hvem Gaarden 1728 var bleven overdraget. Han dode 1743, og Enken overdrog 1763 Sindberggaard til deres SOll Vennich.

3) Svigerson af forrige Ejer Peder Knudsen, efter hvis Dod 1726 han erhvervede Gaarden, som han 1746 afhaendede til Degnen i Galtrup, Sejer Olufsen Leth.

4) Soren Nielsen Nandrup, der ejede So 17 31^—49, var, da han kiabte den, Forpagter paa Nandrup, som nan 1742 ogsaa blev Ejer af men atter afhaendede 1754.

5) Tuskning.

Side 265

Ellers sadges og den storste Del af, hvis Korn her i Landet avles, til Aalborg Borgere, som det her dels ved egne, dels ved befragtende Fartojer lader afhente og som meldt enten med rede Penge betaler eller ved Studsning i andre Maade fornojer.

Byen Nyekiobing har endelig siden den erlidte og seneste overgangne store ulykkelige Ildebrand *) formedelst den de skadelidende erviste hoJkongelige Naade med gifne 10 Aars Frihed for alle Slags Contributioner som og Indvaanernes egen Flid og Vindskibelighed, sig nogenlunde igien recruieret og paa Fode kommet, saa den Gud vasre lovet kan holde Balancen, saa lasnge den gode Gud sparer den fra fremdeles Ulykke. — Af Manufakturer og Fabriqver findes her ikke nogen, ikke heller Feldtgarberie, Teigle-, Potte- og Glasbraenderier, Saltbrasnderier eller deslige, mens vel en Del Steder Vaevere., som vaever Vadmel og Laerret til egen og andre Landets Indbyggeres Fornodenhed.

Previlegier er her ikke nogen som haver. Laug for Handvasrkere paa dette ringe Sted ikke. Aleneste findes et Par af hver Slags, saasom Skomager, Feldbereder, Sknedere og Smede 2).

1) Den 20/₉ 1715; bl. a. braendte Kirken og 18_— ₁₉ af de bedste Gaarde (jfr. nsermere Villads Christensen: Nykiobing p. M. S. 72 f.)

2) Da der ikke her som i de fleste andre Byrelationer findes nogen nasrmere Angivelse af Stedets Kobmtend og Haandvaerkere, skal i Mangel heraf en saadan gengives paa Grundlag af Kop.-, Formue-, Karosse- og Hesteskattemandt. fra 1743: Jens Colding ernasrede sig af lidt Handel, dog uden aaben Bod, men vassentligt af Gaestgiveri, Jacob Wilse »liden Kiobmand«, Peder Faergemand, do., Peder og Soren Borgeson, Kiobmsend »under Faellig med hverandre* og tillige Ejere af Froslevgaard, Melchior Meldahl, »liden Kiobmand«, Maren Lassoe, sal. Las Mortensens Enke, do., Niels Nielsen Erslef, do., men svarede dog 30 Rd. i Formueskat, Niels Mad-sen Raa^ bye, do., Jens Schierbech, do., Christian Eschov, do., Ole Nielsen, Kobmand, svarede 60 Rd. af Formue, Peder Schallerup, ligeledes, svarede 30 Rd., Jens Madsen Elsom, en fattig og svagelig Mand, der bruger en ringe Handel, Niels Kraeg, Kobm., svarede af Formue 8 Rd. Af Haandvasrkere fandtes folgende: Anders Traelborg, Niels Schytte samt Jens, Christ offer og Anders Skomager, der alle synes at have vseret fattige; Skrsedderne Soren Nielsen og Sejer Andersen, ligeledes fattige, Garvere: Toer Jensen, der »bruger et lidet Feldberederk, Mogens Kandberg samt Hans og Laust Feldbereder, alle übemidlede eller forarmede, hvilket ogsaa gjaldt de ovrige Haandvasrkere nemlig: Jens Svane, Maler, Niels Snedker, Chr. Bodker, Anders Melson og Jens, Handskemagere, Mikkel HattemagerogAdolph Casper Mersch, en forarmet Barber. Der nsevnes ikke udtrykkeligt nogen Bager, med mindre det skulde vasre Mell e Marie Bager, »en fattig Kone, forladt af hendes Mand«, etc. Mandtallet tyder i det hele paa alt andet end Velstand; blandt de fattige nasvnes iovrigt Relationens Forfatter Rasmus jorgensen som »en fattig Opbudsmand, der formaar aldeles intet«, og Kordegnen Jens Ibsen med Vedtegning ».. har neppe det daglige Br0d«.

Side 266

Til Landets Dyrknkig er her Folk og Indbyggere nok, saasom Eiendommene ikke er af nogen Vitloftighed, ikke heller er det af den Bonetethe (I), at Landmanden sig noget synderligt der ved kan reise eller forbedre. I Sserdeleshed at Gaardene og Stederne altfor hojt de fleste Steder er matriculeret og, saa laenge dervcd ingen Lindring eller Forandring paa nogen Slags Maade skeer, umuligt kan blive i onskeligere Velstand, hvorom et fast og haandgribelig Vidne eller Kiendetegn haves deraf, at saa meget Gods Tld efter anden, saerdeles af dette Mors Land, for resterende Skattecontributioner til Ampstuen henfalder og bans kongl. Maji tildomt vorder, hvoraf siden ganske faa Reveneur indhentes, og Eierne dog dermed ere skilte.

Caspergaard bemaerker i sin 7' Post folgende:

Indbyggerne og Mandskabet i disse 3^ Amter er ganske faa og sparsomme, som deraf maa sees, at, naar et Soldaterlaeg paa 60 Td. Hk. vorder vacant, at deraf ikke een dygtig Karl af samme er at udtage, og erfares denne Mangel ydermere, naar en Bondegaard vorder faesteledig, hvor besvaerlig deter for en Hosbonde at faa en Karl dertil, og naar endelig en faaes, maa den gives saadanne Conditioner og Undsaetning af Qyaeg, Blester, JEde- og Siiedekorn, visse Frihed for Skatter og Landgilde, saa at den Hosbond og sine Arvinger aldrig det nogen Tid igien indhenter. Denne Mangel end ydermere trykker og saerdeles de Bonder, som formedelst deres Hovarbejde endeligen maa have en Karl, at Lonnen spaender hannem hojt, hvorover de uformuende Bonder, der ikke taaler stor Lon at udgive, desmere med deres Born og Pigeborn maa slide og traelle. —

Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –

Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735.

Thisted Købstad.1)

Hillerslev-Hundborg Herreder.

Hassing-Refs Herreder3).

Mors 2).

Thisted Købstad.¹)