Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –
Den jydske landmålingsmatrikel
Af Holger Hjelholt
Matriklen af 1664, der var baseret pa opgivelser om den af ejendommene svarede landgilde, folte man hurtigtrang til at fa erstattet med en bedre. Idet der nemligaf en gard godt kunde svares en langt hoJere landgildeend af andre, der maske ingenlunde var af ringere godhed, og skatterne sa kom til at sta i forhold til landgilden,matte disse blive dobbelt tyngende for de hojtskyldedegarde. Talrige klagemal herover indkom da ogsa, og regeringen besluttede derfor at skride til en almindelig opmaling af alle landbrugsjorder Danmark over somgrundlagfor indrettelsen af en ny matrikel. I 1681 og 1682 gennemfortes denne opm&ling for Sjasllands og Fyns vedkommende,og i 1683 tog man fat i Jylland.1) let brev fra amtmanden over Dueholm, orum og Vestervig amter <8/3 1683)2) hedder det, at landmalingen der i landet ventedesmetl
1) Jeg henviser her engang for alle til G. Knudsens artikel: »De danske matrikler og deres benyttelse ved historiske undersogelser« (>Fortid og nutid* 2. bd. 1.—2. hasfte s. 1 ff.)
2) I pakken »Breve landmalingen og matrikulen angaende* 1680— 97 i rigsarkivet. Hvor intet andet nasvnes, findes det i det folgende citerede stof i rigsarkivet.
desmetlstorste lasngsel af de fleste proprietaries; han
tvivlede dog noget om, at disse forventninger helt vilde
blive opfyldte.
Ved kongelig resolution af 20. Marts 16831) bestemtes det, at landmalingen i Jylland skulde Soges bragt til ende i den tilstundende sommer. Jylland inddeltes ligesom Sjaelland til 7 kommissioner, og ved hver skulde vaere 3 kommissarier, 1 ingenior, 26 konduktorer og lige si mange skrivere samt 1 protokollist foruden taxeringsmaendene—disse toges blandt bonderne — og de, soni gik til hande med kaederne ved opmalingen, hvilke ogsa toges af almuen. Jorden skulde henfores til 4 sorter, men sporgsmaletom,hvor mange tender udsaed af hver slags der skulde tegnes til 1 td. hartkorn udsattes til beregningen og kommissariernes naermere relation. De forskeliige befalingeroginstruktioner om denne landmaiing udferdigedesden24. Marts,2) og samme dato udkom forovrigt ogsa en forordning om landmalingsskat af Jylland og underliggendeoer:Da landmalingen kraevede stor bekostning og skete til undersatternes gavn, fandtes det rimeligt, at disse bidrog til udgifterne ved en afgift engang for alle; der pabodes 2 mark pr. td. hk. af alt jordegods i Jylland, savel grevskaber, friherreskaber og saedegarde sorn bondergods,mollerog skove. — Af den instruktion, der udstedtesforingenioren, landmalerne (konduktorei ne) og skriverne erfarer man, hvordan landmalingen naermere i enkeltheder skulde ga for sig. Opmalingen gjaldt ;d landbrugsjord,saledesbl. a. ogsa de privilegerede saedsgarde,
1) Rentekammerets deliberationsprotokol nr. 4 (l/i(l/i 1683 — n'/tn'/t 1684), fol. 32.
2) Rentekammerets expeditionsprotokol nr. 5 ("/" 1682 — '/» 1685), pag. 39 ff. og pag. 69 ff. Ordren til greverne og friherrerne er dog dateret 20. Marts.
kobstadjorder1) og praestegards- og degnejorder. Ved malingenbenyttedesden gamle sjaellandske alen, hvoraf der gar iooo pa 1007 ny, og 14000 □ alen regnedes til 1 td. uds^ed.Savelmarkjorden som tofterne opmaltes, derimod ikke frugt- eller kalhaver eller gadejord, som sommetider indgaerdedestilkal og horfro. Man make hver ager i marken for sig; storre jorder, som la til saedegarde, kobstaeder eller bondergarde og tilhorte en enkelt mand, rnaltes dog ud i et, om det var af samme godhed. Hver landmaler fik adjungeret en taxeringsbonde, idet der i hvert herred udnaevntes26taxeringsbonder; de enkelte bymaend skulde desuden give oplysninger om jorderne og disses ejermaend. Ved taxeringen af jorden hen fortes den til 4 klasser: God, middelmadig, skarp eller ond, og naermere bestemmelser gaves om, hvilke slags jord der skulde hore til de forskelligesorter.Jorden skulde efter dens beskaffenhed opforesforbyg-, rug-, blandkorn-, boghvede- eller havrejord, og ved hver mark eller fald jord skulde gives oplysningerom,hvor lang tid jorden hvilede, med hvilke slags saed den besaedes o. 1. — Engene og andre steder, hvor der kunde avles hO, skulde taxeres for visse laas I10; intet, der kunde anslas for V32 af et saedvanligt bondelaes ho, matte forbigas; til denne taxering udnaevntes saarlig 8 af de erfarneste bonder i vedkommende herred. Sammen med kommissarierne og skovforstere og skovbetjente skulde disse ogsa taxere skovene for visse svins olden. Ligeledes skulde overdrev, ko- og hestehaver m. m., der brugtes til gr^esning, besigtiges og anslas til visse hoveders graesning.Grassningenskulde derefter fordeles pa gardene i
1) Taxten pa kobstadsgrundene var bleven fastsat ved sasrlige kornmissarier aret forud (se forordning anl. kobstaederne af 28/i 1682). En fortegnelse over de jorder, disse kommissarier mente, henhorte under landmalingen, sendtes landmalingskommissarierne, se disses instruktion punkt 3.
forhold til disses storrelse. — Det palagdes at opforer hvor der fandtes fiskeri, skov til gaerdsel og bygning, lyngslast og torvemoser, og hvor der kunde ventes rilvaekst af eng og ager enten ved opskylning eller ved, at sandflugtvarstandset, samt at optegne, hvor nogen havde forstrande, »pa det intet, som giver nogen nytte, ma vorde forbigangenc. I instruktionen for kommissarierne palagdes det desuden disse at bemaerke, hvor der var sa megen vandkraft, at der kunde anlasgges kobber- og papirmoller eller andre sadanne vaerker og manufakturer. — Hvor garde kunde ventes forringede pa grund af sandflugt, skulde der gores rede herfor, at de kunde komme til billig lighed med de garde, som ikke forandredes. Om mollevaerker skulde gives udforlige oplysninger, medens mollernes jorder jo henhorte under selve landmalingen. Da mange bondergarde og byers ejendom siden 1660 var lagt ind under adelige saede- og ladegarde, burde det ved granskningen af disse opnoteres, nar og af hvem sligt var sket.
Ingenioren havde at udove virksomt tilsyn med landmalerne,pog naermere regler gaves for det arbejde, skriverneskulde udfcire. Hver landmaler fik en skriver adjungeret,^ogdenne skulde indfore, hvad landmaleren havde forrettet i marken, altsa opskrive malene for agrene og ved disse, hvem de tilhorte, deres taxation m. m. Men dernaest skulde skriveren yderligere af dette materiale sammendrage hver bondes eller andens ejendom og herlighed,sa at der til hver gard blev henfort alle de enkelte agre, den ejede i de forskellige marker, agrenes taxation, gardens andel i hobjaergning, svins olden, lioveders graesningog mulig anden herlighed, der matte tilhore garden. Nar sa man var fasrdig med en by eller enestegard, skulde de, der havde haft med dette arbejde at gore, konferere indbyrdes, og bymsendene eller ensidderne skulde kaldes
sammen og forhores, om alt var opfflrt rigtigt. Savidt mulig skulde sammendragningen ske, saledes at den kunde vasre fterdig samtidig med landmalingen.1) Instruktionenindeholdt endelig forskellige bestemmelser om kommissionsmedlemmernes opforsel, deres adfasrd overforlandmanden o. 1.; det blev bl. a. forbudt ved kommissionenat modtage besog af hustruer og born, i lige made forbudt at medtage bosser, pistoler eller hunde, »sasom de ere dennem der intet nyttige, hvor vores tjeneste med al flid bor forrettes, og alt andet ssettes til side.*
Ved befalinger bl. a. til amtmaendene, biskopperne og kobstasderne pabodes at fremskaffe oplysninger til brug for kommissionerne og at vsere dem til hjajlp; saledes skulde praesterne give specifikationer over jorderne i deres sogne og tienderegistre for de tre sidste ars tiender.
I befalingen til kommissarierne var det bestemt, at arbejdet skulde tage sin begyndelse den n. April og vaere faerdig den n. August, men slet sa praecis gik det dog ikke, hverken med begyndelsen eller med afslutningen. De kommissioner, der blev forst fasrdige matte hjaelpe de andre, og f©rst omkring nytar var den hele landmalingsforretningbragttilende.At der ved denne i et og alt skulde blive fulgt de regler, der indeholdtes i den ovenstaende instruktion, var ikke at vente. Ganske vist befaledes f. ex. ved kommissionen for Koldinghus og
1) Medens agrenes mal indfortes i opmalingsboger, skete samrnen dragningen i extraktopmalingsprotokoller. Disse to nekker indbandtes senere sammen — i og, hvor sognene var sma, stundom 2 eller flere sogne i hver protokol; de benasvnes markboger og opbevares i matrikelsarkivet. Om de markkladder, hvori konduktorerne optegnede, hvad de forrettede i marken, hedder det i 1694, at de emu ulaeselige og til ingen efterretning, se den af N. Hegelund 1702 forfattede registratur over landmalingsprotokollerne i matrikelsarkivet.
Stjernholm amter, at skriveren engang hver uge skulde forelaese konduktoren og hver an den dag taxeringsmandeninstruktionen,»savidtenhverderaf vedkommer, at de dennem desbedre kan vide den at erindre*, men dette har sikkert ikke frugtet tilstraekkeligt.1) Om almuen havde givet sandfaerdige oplysninger om jorderne og deres godhed—tilbrugfor skatteudskrivning! —, vilde det have vaeret noget af et under. Kommissarierne ved den Vendsysselskekommissionklagedeover,at der var stor ulighedvedkommissionen>bademed taxermaendene pa jordenogengenesaog bondernes angivende med jordens hviling, at de ej folger den yderste sandhed, ihvorvel vi dennem hardeligen dertil holder;* 2 taxermsend sendte de ogsa i faengsel til Alborg, at de andre kunde komme pa bedre tanker, og de bemasrkede i et brev til rentemesteren,atpadesteder, hvor de forud vidste, hvad der kunde avles, og taxeringsmaendene ikke vilde folge sandheden,loddeopforeden del, som billigt var.2) KommissionenoverHavreballegard,Kaloog amter anmodede den V 9 168^ rentemesteren om at matte udsaette landmalingen pa Anholt til foraret, da sejladsen til og fra var vanskelig og farefuld. og de betjente og taxermaend, der skulde sendes derover, desuden matte >have 0I og mad med dennem til fornoden ophold, sa lasnge de der forbliver, foruden 0I til landmasndene der pa stedet, at de desto villigere skal findes, sasom de beskrivesatvaereetmeget hardt folk.« Taxermasndene, som skulde derover, beklagede sig desuden meget, da de
1) Se den ved denne kommission forte protokol fol. 49 i pakken >Den jydske landmalingskommissions protokoller* 1683. Disse protokoller er forte af protokollisterne. De mangier for to kommissioners vedkommende, nemlig den Skanderborgske og den for Skivehus, Thyland og Mors.
2) Se denne kommissions protokol fol. 13 og 18.
herved matte forsomme deres eget arbejde, og >tilmed berettes, at der pa landet findes fast aldeles ingen herlighedatvasre,sominstruxen omformelder at kan iagttages uden blot af (?) 16 maend haver nogen ringe avling, sa de fa baester og fcrastter, de ernasres mesten om vinteren af marehalm. Mens det bedste, der skal vsere, er den fangst, de haver med sad, foruden alt dette siges, at Hans Majestaet fast liden eller ganske ingen indkomst af landet at have.i Landmalingen pa Anholt blev dog alligevel foretagen pa dette tidspunkt og ikke udsat til foraret.1) I et brev fra den ene af kommissarierne ved den samme kommission (19/ii(19/ii 1683)2) klages over den meget uforskammedebehandling,kommissionenvarbleven for fra alrnuens side i Mols herred: De karle, som skulde gamed ka^derne, indfandt sig enten slet ikke, eller ogsa lob de bort enten om middagen eller aftenen. Husly var nseppe at bekomme, ejheller et bud at gamed et brev eller en vogn, med mindre det faldt bonderne selv belejligt.Dahanendeligbegserede af herredsfogden,' at denne skulde skaffe ham en af dem ind til Arhus, at han der kunde blive straffet, svarede herredsfogden, at >han ikke kunde bekomme en eneste mand udi det hele herred, der den anden vilde udi sa mader antaste.« En anden af kommissarierne, som vilde have et bud afsendt, blev af denne grund meget slet begegnet af en bonder >Han aeskede hannem udi garden med en maegtig skovstage.«—DadenKoldinghusiske kommission var bleven faerdig med arbejdet og anmodede herredsfogden i Bjerreherredornvogne,derkunde fore den fra Horsens til Vejle, lovede denne vel dette, men vognene udeblev. Kommissionen udsendte sa en rytter, som imidlertid
1) Se kommissionens protokol fol. 33 ff. og fol. 40.
2) 1. c. fol. 48.
bragte den besked tilbage, at herredsfogden havde svaret, »han agtede intet om vores ordre, han vilde cj sa tit ligge og strippe bade hist og her, med andre flere unyttige ord<. Kommissionen sendte da en korporal med en rytter, men disse tog herredsfogden og hans sonner meget ilde imod iforst med uforskammede ord om vores medgivne ordre, siden haver hans sonner med andre karle overfaldetogslagetbadekorporalen og rytteren og fornemmeligkorporalen,somerkommen tilbage med bla ojne og skrammet i ansigtet og ellers ilde medhandlet.* Nogle vogne lik kommissionen dog, men kommissarierne bad alligevel rentemesteren, at herredsfogden og hans sonner matte blive strafFede, thi skulde sligt ga upatalt hen, endte de deres kommission med foje respekt.1) — Heller ikke gik det efter bestemmelse med de oplysninger, der skulde blive kommissionerne til del gennem praesternes specifikationerogtienderegistre.Gangpa gang klagede kommissarierne over, at disse ikke indkom eller forst kom, nar de allerede var faerdige med vedkommendc sognes forretning, og ogsa over proprietarierne, som var uvillige til at yde specifikationer pa deres hovedgarde og bondergods, forte de klage. Og endelig er der forefaldet ikke fa misligheder ved den i sig selv skematiske opmaling.FrakommissionenoverSkivehus amt, Thyland og Mors afskediges saledes u/eu/e 1683 en af landmalerne, da det imod forhabning var kommen kommissarierne for oren, at han havde begaet en forseelse ved opmalingen pa Bra mark, Balling sogn, hvilken han ganske vist tilskrevbondernesbedragoglist; eftermalingen havde vist nogen urigtighed ved hans maling, og han havde derfor efter ansogning faet sin afsked. Han udtaler selv senere i en skrivelse til rentemesteren, at han af nogle bonder
1) Se denne kommissions protokol, fol. sy f.
listig var bleven fort bag lyset i det hoje korn.1) Da den Koldinghusiske kommission mod slutningen af sin forretningfikhjaelpaf4 konduktorer fra den Skanderborgske, var disses opmaling sadan, at kommissionen matte lade foretage en eftermaling ved sine egne betjente, sa hjaelpen var ikke stort bevendt.2) Vi vil ogsa fa at se, at da <ler senere vsesentlig af andre grunde udnaevntes en revisionskommissionoverdenjydskelandmaling (i 1686), befandtes adskillige steder, saledes navnlig ved den Skanderborgskekommission,vedeftermalingstore Af kommissionsbetjentene blev vel nok de vaerste afskedigedeunderarbejdet,menselv de, der blev tilbage, har naeppe vaeret altfor duelige eller samvittighedsfulde. Ved den Riberhusiske kommissions afslutning sendte kommissarierneefterrentemesterensanmodningen over de flinkeste af dens betjente, men om tre skrev de, at de havde xseret inklinerede til drik og derfor ikke faet fuldfort deres arbejde, »hvorfor vi haver ingen arsag at rekommendere dennem til noget godt.«3) Om ikke fa andre har sikkert det samme kunnet siges.4)
Som for naevnt blev landmalingen i Jylland faerdig ■omkring nytar, og i begyndelsen af 1684 indkom rentekammeretmed en forestilling til kongen, i hvilken udtaltes,at landmalingen nu overalt i Danmark var forrettet,5)
1) Udateret skrivelse, ved hvilken hans afsked Hgger, i pakken »Breve landmalingen og matrikulen angaende< 1680—97.
2) Se denne kommissions protokol, fol. 41 ff.
3) Se denne kommissions protokol, fol. 10s.
4) Jfr. det skudsmal, C. Thestrup i sin Danmarks og Norges krigsarmatur, 1756, s. 418 ff. giver landmalerne.
5) Se orig. kgl. resol. M/i 1684. Nar det i samme forestilling hedder, at alle forretningerne da var indleverede pa rentekammeret, er dette ikke helt rigtigt. let brev 9/i 1684 (se den ovfr. naevnte pk. »Breve landmal. og matrikulen ang.<) fra H. Th. Gerner hedder det, at han efter en lang og besvaerlig rejse fra Viborg var ankomraen til Nyborg med protokollerne, men nu ikke kunde fa dem over det tilfrosne bselt. De la i kramkister, som en 4 eller 6 karle kunde ikke Mte. — Vinteren 1684 var meget hard.
og hvori der stilledes forslag om, hvad der behovedes til dette samme vaerk at »fuldfore, beregne og til hartkorn at ansla«, om det behagede kongen, at det skulde vsere fasrdig i det indevserende ar. Kongen bevilgede den anslaedebekostning — der antoges 120 personer til arbejde t1)— og bestemte, at de tilforordnede i kammerkollegiet sammen med kommissarier, som forhen var beskikkede dertil, indbyrdes skulde konferere om, hvordan billighed bedst kunde blive fulgt ved udregningen til hartkorn. Disse indkom herefter ogsa med naermere forslag herom,. og den af dem foreslaede taxt billigedes 7A 1684.2) Efter denne foretoges nogle proveansaettelser, men resultatet heraf var ikke tilfredsstillende.
I en forestilling af 23. August, pa hvilken der ikke ses at vaere falden nogen kgl. resolution, hedder det, at proveansa2ttelserne havde vist stor ulighed ikke blot mellemJylland og de andre provinser, men endog mellem de forskellige kommissioner indenfor samme provins.3) Med hensyn til Jylland udtaltes, at da der her fandtes en meget forskelligartet brug af jorden — en del stederr saerlig pa ostkanten, havde vangeskifte ligesom i de andre provinser, medens andre steder jorden f. eks. brugtes 4,. 5 eller 6 ar og derefter hvilede 3, 4, 5, 6 eller flere ar
5) Se orig. kgl. resol. M/i 1684. Nar det i samme forestilling hedder, at alle forretningerne da var indleverede pa rentekammeret, er dette ikke helt rigtigt. let brev 9/i 1684 (se den ovfr. naevnte pk. »Breve landmal. og matrikulen ang.<) fra H. Th. Gerner hedder det, at han efter en lang og besvaerlig rejse fra Viborg var ankomraen til Nyborg med protokollerne, men nu ikke kunde fa dem over det tilfrosne bselt. De la i kramkister, som en 4 eller 6 karle kunde ikke Mte. — Vinteren 1684 var meget hard.
1) Det kan her noevnes, at ingenior I. Dinesen, den ledende ved arbejdet, den 26/* 1684 (se den ovfr. naevnte pk.) foreslog, at der til den jydske kommission skulde lejes endnu en sal for at undfly konfusion, sa at de, der adderede og anslog, kunde vaere pa den ene sal, og de, som udregnede kvadratalen, pa den anden.
2) Orig. kgl. resol. Vs 1684.
3) Forestillingen findes i pakken >Dokumenter, regninger og breve vedk. landmalingen i Danmark* 1681— 94.
—, sa havde instruktionen for de jydske kommissioner taget hensyn til dette forhold, idet den havde pabudt, at jorden skulde opfores med dens rette brug og hvile. Men dette havde ved de fleste kommissioner ikke fundet sted; jorden var af taxerbonderne bleven sat efter den made, den forste instruktion (den sjaellandske) havde bestemt— d: bade jordens godhed og dens brug og hvile taxeredes —, og som kommissionsbetjentene derfor var vante til. For at fa dette rettet blev det foreslaet, at der skulde afholdes extraordinaire tingdage i Jylland, pa hvilke skulde gives oplysninger om jordens rette brug og hvile. Det bemjerkedes ogsa, at jord af samme godhed ved for- Skellige kommissioner var anslaet ulige. I den skarpeste sandegn, ved den Riberhusiske, Sallingske og Haldske kommission samt i Molsherred, var jord opfort som middelmadig,som i gode egne var anset som skarp. Dette burde ogsa rettes. — I overensstemmelse med denne forestilling udgik der den 30. August en kongelig befaling til de jydske amtmaend om afholdelsen af tingdage for at indhente oplysninger om den rette brug og hvile af byernes og enestestedernes jorder.1)
Heller ikke det materiale, som herved fremskaffedes, blev man dog tilfreds med. I en forestilling fra det folgendearsforar (16/5(16/5 1685)2) haevdes det, at man ikke kunde vjere vis pa, at de nye oplysninger var rigtigere end de gamle; mange steder var jordens brug og hvile endog angivet ringere end tilforn (!); pa uligheden ved
1) Rentekammerets expeditionsprotokol nr. j, pag. 369 ff.; der udgik Hgeledes befalinger herom til greverne og friherrerne og biskopperne; disse ordrer er dateret V» 1684, se samme prot., p. 361 og 362 ff.
2) Se orig. kgl. resol. lf/» 1685. Befalingen om konferencen er af "A 1685 (rentekammerets expeditionsprotokol nr. 5, pag. 428 ff.), men ses kun at vaere stilet til 6 kommissarier.
selve jordens taxering kunde der jo heller ikke herved bodes. Det foresloges derfor, at fra hver af de 7 kommissionerskuldeen af kommissarierne rejse til Kobenhavn(den1. Juli), hvor de burde konferere indbyrdes om deres forretninger og om disse sammenlignet med de andre provinsers for derefter at meddele deres tanker herom, at der kunde opnas konformitet. Denne konferencefandtsted, og i den forestilling, de deputerede ved landmalingens revision (af disse var en fra kancelliet, en fra generalkommissariatet for land- og soetaten og tre fra rentekammeret) den 8/s8/s 1685 indgav1), berettes resultatet,etresultat, der var lidet smigrende for arbejdet i 1683. Ved at gennemga protokollerne havde de sammenkaldtekommissarierfundet, at agerjordens saed, brug og hvile var urigtig angivet de fleste steder (!), og de fortrostedesigikke til at skaffe bedre underretning end den hidtidige. Det fremhsevedes, at brug og hvile af jorden i Jylland var meget foranderlig, og at ulighed nodvendigmatteopsta, da det i de skarpe egne var vanskeligere at dolge noget af brugen af jorden end i de frugtbareste, hvor jorden ikke blev fuldt udnyttet. Ved taxeringen af jorden havde noget faet utidig forlindring, andet übillig forhojelse, og grundedes hartkornsberegningen herpa, vilde den skarpe og onde jord blive sat til en for hoj taxt, »derudover det slette gods, formedelst bonden ej er vornede i landet, vilde blive aldeles ode«. Der anbefaledesderforet af de fleste kommissarier stillet forslag, ved hvilket disse lovede kongen ringe eller ingen afgang i matrikulen; det synspunkt, at det samlede hartkorn i den ny matrikel ikke skulde blive lavere end i den gamle af 1664, gjorde sig under matrikelsarbejdet staerkt gaddende,
1) Se orig. kgl. resol. % 1685. I forestillingen naevnes kun 5 kommissarier som tilstedevserende i Kobenhavn; den citeres senere (i fore<tillingen til orig. kgl. resol. *V« 1686) som vaerendc af */».
men det var, som vi vil se, lettere at love end at holde sligt. Det stillede forslag gik ud pa udnsevnelse af nye kommissioneroverJylland. Til disses brug skulde forfattes sognevis specifikationer pa udsaeden ved hver gard, idet alsaedjord extraheredes for sig, hvilende godningsjord for sig og udjord for sig. Specifikationerne sammen med extrakter af matriklen (den gamle) og forretningerne over skove, enge og faedrifter burde sa tilstilles kommissionerne, som havde naermere at Soge oplysning pa stedet om markernesfrugtbarhedm. m. og derefter henregne jorden til folgende 6 sorter: Allerbedst, god, middelmadig, skarp, ond og allervaerst. De mange sorter var valgte, >at medium kunde tneffes, hvor det behovedes, og ejendommenejsaettes for hojt eller lavt.« Alsaedjord skulde kun kunne henhore under de 3 forste, hvilende godningsjord under dem alle, udjord kun under de 3 sidste sorter. Beregningsmadenforhver slags jord til hartkorn fandtes det bedst ikke at fastsla, for der var foretaget prover.
Sadanne prover foresloges foretagne af de fern i Kobenhavntilstedevaerende kommissarier. Disse skulde sammenbegynde i et belejligt herred i Vendsyssel, sa snart dettes udsasd var extraheret, og hver skulde medtage en konduktor efter eget valg. De skulde her foretage den specielle beskrivelse og taxering af sa mange sogne, de agtede fornodent, > efter flittig konference med een metodec, og lignende prover skulde de anstille i et eller flere sogne af ulige jord og ejendom ved de andre distrikter og hermedvaere faerdige inden Oktober. Til. foraret kunde sa de 7 gamle kommissioner indskrasnkes til 5; ved hver kommission skulde vaere 2 kommissarier, og arbejdet burde vasre bragt: til ende hosten 1686. Saerlig opmasrksomhedskulde henvendes pa det af sandflugt odelagte gods, og det skulde undersoges, om der var udsigt til, at det vilde mindskes eller tage overhand. — Der foreslogesna»rmere
slogesna»rmereregler for, hvordan kommissarierne skulde fa underretning om jordernes frugtbarhed, brug og hvile m. m. og om, hvilke garde der ansas for letskyldede, gode for sin skyld eller hojtskyldede. Hverken proprietariereller andre matte holde sig til kommissionen, uden de var kaldede, og kommissionen skulde afholde sig fra alle gaestebud og ikke spise andre steder end, hvor den taerede for sine penge; ved denne bestemmelse vilde man abenbart forebygge, at kommissionen i dens arbejde blev udsat for uheldig pavirkning. Konduktoren skulde medtagekaede for det tilfaeldes skyld, at opmaling behovedes. Til slut hed det, at kommissarierne skulde forrette alt det retteste, dem muligt var, >efter den forstand, Gud haver givet dem, og den underretning og forfaring, de om stedernes lejlighed efter al muligste flid haver kunnet bekommet.« Denne forestilling blev bifaldet af kongen (8/s(8/s 1685), og de 5 udnsevnte kommissarier er herefter gaet i gang med provearbejdet; om de er blevne fierdige til Oktober, ses ikke, men deter vel lidet rime.igt, nar man taenker pa, hvordan de andre ved matrikelsarbejdet fastsatte terminer blev overholdte. Pa den forestilling fra de deputerede, i hvilken vi horer naermere om resultatet af preverne, er der falden kongelig resolution 28/j: 1686.1) Det hedder her, at ved hver af de oprindelige 7 kommissionerblev udvalgt 3 sogne, saledes i alt 2[ sogne. Pa grundlag af de pa stedet indhentede oplysninger og foretagne undersogelser henfortes hver bys eller gards agerjord til en eller flere af de 6 foreslaede sorter, og disse fordeltes pa folgende vis til 1 td. hartkorn:
1) Selve forestillingen er udateret. Orig. kgl. resol. **/» 16^6 i rentekammerarkivet.
I det meget ufrugtbare Vrads herred beregnedes yderligere nogle steder 20 td. land til 1 td. hartkorn.1) Den udygtige jord ansloges som for nsevnt ikke. Eng og graesning ansloges paa fplgende made til 1 td. hk.:
Ved skovenes taxation regnede man overalt 24 svins
olden til 1 td. hk.
Det samlede hartkorn af de 21 sogne udfaldt Vll hojere end den gamle matrikel, men efter kommissariernes beretning var de ogsa sat sa hojt, de kunde tale, og der fandtes ikke blandt dem noget af det ved sandflugt odelagte gods, som navnlig Thy, Vendsyssel og Hanherred havde sa meget af, og som vilde forarsage stor afgang i matriklen.
Fiskeriet i Soerne var ikke befunden sa indbringende, at indkomsten heraf kunde sasttes for noget vist, bortsetfraalekister og aleruser, som var bleven ansat. Til taxering af bundgarnsstaderne eller sildefiskeriet foresloges nedsat en saerlig kommission, for hvilke proprietarierne og lejerne af staderne skulde fremvise henholdsvis deres
1) I modelbogen for Vrads herred opfores af v^rst 16 td. og af allervaerst 20 td. til 1 td. hk.
adkomster og deres lejekontrakter; det skulde derpa ansaettestilnoget vist i penge. Det foresloges ogsa, at broerne skulde arms til en sa?rlig afgift, ligesom kirketienderogdeslige, >efterdi broerne importerer der den ejende eller faestende anseelige summer enten i korn eller penge«; til vedligeholdelsen af broer svaredes jo afgifter af omkringboende. Medens kommissarierne mente, at den hvilende agerjord kunde saettes for gnesning, sa fandt de deputerede, at det var nok med, at denne jord jo var tagen i betragtning ved taxeringen af agerjord, og de ansa det ogsa for rimeligt, at hvor der var mangel pa eng, skulde dette anses til lettelse ved taxeringen, om der ikke i steden fandtes anden fordelagtig herlighed. De udregnede sogne burde publiceres, at der kunde blive lejlighed til at indkomme med klager over taxten, sa at trovserdige klagemal kunde tjene til oplysning for de kommissioner, som med det indevaerende ars efterhost skulde bringe landmalingen i Jylland til ende. I overensstemmelsemedden tidligere forestilling foreslas fem kommissioner, 2 kommissarier ved hver, hvoraf den ene skulde vsere blandt dem, der havde vaeret med ved de nu foretagne p rover; ved hver kommission skulde udnaevnesfirekonduktorer eller skrivere, hvoraf den ene stadig skulde folge kommissarierne med maleinstrumenterne .1) Den 12. April burde konduktorerne mode i Viborg,hvorkommissarierne alt nogle dage i forvejen skulde have indfundet sig for at overlaegge om den metode,devilde bruge; nar de havde vaeret en rnaned i marken, skulde de igen forsamles i Viborg og revidere deres forretninger indbyrdes, »at de ma vsere fast pa en
1) Til brug for kommissionerne skulde der tilstilles dem enhvers udsasd, extrakt af den gamle matrikel, de originalc engforret ninger og markbogerne (jfr. den tidligere forestilling).
metode og mening.« — I den kongelige befaling af 3. April til de ti kommissarier hedder det, at de den 8. skal mode i Viborg; i det vsesentlige gentages, hvad forestillingenudtalte,siiledes befales bl. a., at grassningen pa agerjorden ikke skal medregnes, og i befalingen til den Arhusiske kommission bemaerkes, at pa nogle steder i Vrads herred ma der regnes 20 td. udssed til 1 td. hartkorn.Kommissionerneskulde indbyrdes assistere hverandre,ornnogen blev faerdig for andre.1)
De fastsatte terminer for arbejdet kunde dog heller ikke denne gang overholdes; der begyndtes vel nogenlundepraecis ,2) men man naede ikke til ende i 1686 og ejheller i det folgende dr. Det viste sig, der var ikke sa lidt at rette ved selve landmalingen af 1683, og at dette samt den omtaxering og hartkornsberegning, der skete pa grundlag af de foretagne prover, tog tid. I et brev fra kommissarierne ved den Vendsysselske kommission (3/io 1686)3) hedder det, at arbejdet faldt dem »mere mojsomt end som troligt kan vaere, ja ti gange mere end som der den rette landmaling skete, thi alt arbejdet hasngcr pa os alene, og [vi] ma holde heste at ride i skove og kaer, hvor man ikke kan kore, og salecles ma udholde den hele dag i marken, og om aftenen ma man resolvere og fore alting i sin rigtighed til skriverens renskrivelse, safremt kommissionen skal have sin tilborlig fremgang.« Da det ud pa efteraret bestemtes, at landmalingskommissionerneskulde ophore med arbejdet for at fortsaette det
1) Jydske tegnelser 1682—87, fol. 370 ff.
2) Betjentene ankom til Viborg den 18. April I stedet for den 12., se f. ex. brev x'/4x'/4 1686 fra Otto Friis og Hans Lange i pakken: »Breve landmalingen og matrikulen angaaende«. 1680—97 i rentekammerarkivet. I denne pk. findes de i det folgende oratalte breve, hvor intet andet er naevnt.
3) Fejlagtig dateret s/«.
folgende forar, takkede kommissarierne ved den Arhusiske kommission (Vii 1686) rentemesteren for hans omsorg »for os fattige folk, at vi nu imod vinteren og ondt vejrligtma forloves til vort hus og have en rolig vinter for en traelsom og urolig sommer.«
De Vendsysselske kommissarier klagede gentagne gange over det besvaerlige arbejde, der faldt ved deres kommission, idet de fleste sogne der bestod af mange enestesteder, ja i mange sogne fandtes 60 til 90 steder med byer og enestegarde, »og ved sadan et sted falder der snart lige sa megen granskning som ved et helt sogn, som bestar udi en by« (se skrivelse 3/n3/n 1686, jvf. skrivelse 18/v 1686). I den sidste skrivelse anforer de endog, at der i et sogn kan vaere over hundrede enestesteder med byer, og de fretnhsever, at de er rejste fra Alborg til Elkjser, for at de og betjentene kan vaere i ro; de arbejder fra morgen til aften og ud pa natten ved lys; deres er skylden abenban: ikke, nar de ikke nar at blive faerdige til den berammede tid. — Navnlig ved den forrige Skanderborgske kommission, som nu var bleven delt mellem den Koldingske og den Arhusiske synes der at vaere begaet ikke fa urigtigheder ved opmalingen 1683. De Koldingske kommissarier omtaler (6/io 1686), at de finder adskillige misligheder ved malingen; de har mattet foretage ommalinger, »hvad de endnu dagligen ma gore, hvor der er tvivlsmal, som gor os nogen sinkelse«. De foreslar senere ((8 ~9/is~ 9/is 1686), at der vel et andet ar vilde behoves tvende kaeder, »for deter pa en del steder svar urigtig. c Som exempel kan naevnes, at ved en ommaling i Almind sogn, Lysgard herred, fandtes der 102,007 □ alen mod den forrige malings 60,422 Q alen, en ikke ganske ringe forskel.1)
1) Modelbogen for Silkeborg amt: Vrads, Hids og Lysgard herreder fol. 213. Opmalingen foretoges 2/io 1686.
Fra den Haldske kommission klages der det folgende ar (n/6(n/6 1687, jfr. skrivelse 5A 1687) over, at agerjorden i Norreherred i Sailing i 1683 ikke var bleven rettelig udvist og opfort.
Fra de Koldingske kommisarier haves der fra slutningenafaret1686 en laengere beretning 0111, hvordan de er gaet frem ved deres arbejde, og en del af dennes indhold skal anfores1); de andre kommissioner ma vel va?re gaet frem pa noget lignende vis. Det hedder i denne relation, at samtlige kommissarier igen den 30. Maj havde forsamlet sig i Viborg, og at det her var bleven afhandlet,»atvedhartkornets af- og pa.saettel.se skulde fplges den made, det en td. hartkorn, som da kontribuerede en rigsort hvert kvartal, skulde indrettes saledes, at deraf herefter kunde svares to mark danske hvert kvartal.« — Det kan her nasvnes, at kommissarierne, medens de var samlede i Viborg, gjorde rentemesteren opmasrksom pa, at der formentlig vilde blive nogen afgang i den ny matrikel, »sifremt arsag til meget jordegodses odeblivelseogdederpa folgende skadeligste konsekvenser i tide skal forekommes.« (s/e(s/e 1686). —I relationen anforesvidere,atjordens brug og hvile var antegnet efter bondens beretning; alligevel kunde man ikke allevegne vaere forvisset om, at det: forholdt sig helt som opfort, >eftersom de fleste af bonderne derudi savel som alt andet soger det allermeste, de forma, at dolge sandhed.* Al flid var bleven anvendt pa at udforske jordens og engenes godhed og givtighed samt faedriften og skovenes frugtbarhed ikke alene ved de udnasvnte bedste masnd i hvert sogn, hvilke blev tagen i ed, men ogsa ved andre, som kunde have kendskab til stederne. Mulden var ved hver by og enestegard opfort, som den var befunden;
1) Beretningen er dateret Vn 1686 og ligger ved den for nasvnte skrivelse *-Vn 1686.
nar taksten stundom var lovlig hoj i forhold hertil, skyldtesdet,atjorden var bedre, end man skulde tro efter mulden, og at sadanne steder desuden i almindelighed var forsynede med eng og graesning. Savidt muligt var engene, grassningen og skovene taget i ojesyn; hvor de 8 maends forretning var befunden billig, var det forbleven derved; ellers var det aendret. De byer og enestegarde, som var ode og havde vaeret det siden 1660, og hvoraf de fleste la i lyng, var >noget lideligere anset ved beregningenendandre,om de derved kunde vorde bebygget, som ellers ikke var at formode.« Hvor der fandtes mangelpa110,grassning eller ildebnendsel, var dette ved beregningen anset til lettelse i taksten; havde dette ikke bevirket den afgang, der billig behovedes, var der godtgjortforhvertd. hk., et sadant sted var opfort for i den ny matrikel, for homangel 1 skp., for mangel pa grsesning1fdk.og pa ildebraendsel 1 fdk., »hvorved de ringe nok kan vaere hjulpen imod de andre, som haver den herlighed.« Skovene var anslaet >sa hojt de mest kan fede, nar fuld olden er;« kun V3 var beregnet til hartkorn,daskovensjaelden bar olden uden hvert 5. eller 6. ar eller med endnu lasngere mellemrum. Ide egne, hvor kun var ringe skov, og hvor derfor havdes storre fordel af olden, nar den faldt, var den sat ho]'ere, end hvor der var rigelig skov, og oldenen — navnlig i gode oldenar — matte forundes bort for en f©je ting. Af fiskeri var kun alefangst ved nailer og andre steder beregnet til hartkorn, »savidt vi eragtede, det kunde tale,< medens bundgarnstader efter den kgl. befaling var forbigaet; de var dog antegnede, om de senere skulde beregnes til hartkorn. — Hartkornsberegningen var jo sket efter den forrige ar ved proverne indgivne taxt. Pa de skarpe steder,hvormegenhedejord var opmalt, var adskillig jord
bleven ansat til allervserst med 20 td. udsaed til i td. hk. Jord, som var bleven opbrudt af heden og efter udslaebudienmands tid ikke mere brugces, havde mart mattet anse for udygtig og undlade at beregne, >safremt bonden skulde besidde pladsen, hvor det fandtes.* Ejheller beregnedes den jord, som var opfort med 50 ars hvile. Herom havde kommissarierne forovrigt: tidligere skrevet (17/8(17/8 1686), idet beboerne i Vrads sogn havde klaget over den ved proven ansatte taxt. I denne skrivelse hed det: >Befindes de steder af den skarpe hedejord, hvor de haver 20 a 22 ars hvile, hvilket vi i sandhed saledes haver befunden, og derforuden til samme steder en stor maengde jord af udjord i heden, som bruges engang uden gode og siden ikke udi 40 a 50 ar og en del aldrig, hvilke udjorde altsammen er malt lige med godejorden; da dersom vi anser alle slige jorder for allervaerst, nemlig20td.udssed til en td. hartkorn, var det de vedkommendeenddaikkemuligt at svare af det hartkorn, deraf kan falde.« I margen til denne skrivelse er resolveret,atdetsom med sandhed befindes kun at sas enganghver50ar, kan anses for udygtig jord og udelukkes.—Relationenspurgte endvidere orn, hvordan teglovneskuldeberegnes,da den kgl. befaling ikke havde haft noget herom. Med hensyn til mislighederne ved den Skanderborgske kommission havde eftermaling vist, at ved nogle steder var Va, ved andre V3, ved andre % af jorden bleven udeladt. For at spare tid var som regel kun 1 eller 2 garde bleven eftermalt i en by, og herefter var de andre lignet. Hvor der befandtes stor urigtighed, var den sidste maling brugt ved beregningen; hvor forseelsenikkevarsynderlig, var der alligevel taget hensyndertil.—Mollernes plojejord og eng var opfort lige med anden avling; mollerne selv var bleven sasrlig beskrevne.Broernevarbesigtigede
skrevne.Broernevarbesigtigedeaf herredsfogderne og
uvildige maend, Og de havde ogsa selv taget dcm i oJesyn.Indkomstenafdem
var opfort.
Som ovenfor naevnt havde kommissarierne straks ved arbejdets begyndelse gjort opmaerksom pa, at der formentlig vilde blive nogen afgang i den ny matrikel, og i et par skrivelser fra 1687 henholdsvis fra den Koldingske (11/«(11/« 1687) og den Arhusiske kommission (lA 1687) finder vi en sadan afgang nsermere omtalt. Ved den forste skrivelse fremsendes til rentekammeret extrakter over den ny og den gamle matrikel for Jerlev, Holmans og Elbo herreder; for disse 3 herreder var den ny matrikel omkring 1200 td. hk. mindre end den gamle. Kommissarierne forsvarede dette med, at disse herreder pa de fleste og frugtbareste steder havde liden udsaid, ringe hobjaergning og graesning, desuden var en del if godset forarmet, en del ganske ode, og herrederne var i freds som i fejdes tider mere besvserlighed undergivne end landets andre egne. I den anden skrivelse omtales den store afgang, der faldt pa Sonderherred og osterlisbjaerg herred; den rejste sig ikke sa meget at bondergodset som af de maegtige og vidtloftige skove, som her var ophugne. »Thi der findes skove pa 200 td. hartkorn, som hverken har gren eller stub, de andre, som i forrige matrikel har staet for 100 a 160, bliver nu 8 til 6. Derforuden er disse herreder sa belagt med forskyldede moller, at der pa en mil vejs ligger 16 moller, som alle over de 2 parter er forskyldede*. Om afgangen for Mols her reds vedkommende udtales, at denne ingen undskyldning behovede, da godset her var det ringeste og mest forskyldede, som fandtes i hele Jylland.
Hen pa hosten begyndte kommissionerne at blive
faerdige med deres forretninger, og rentekammeret befaledederfor
faledederfor(*% 1687)1), at nar de var kommen til ende, skulde de, ligcsom det var sket ved kommissioncns begyndelse, forsamles i Viborg og heir indbyrdes konfererederes forretninger og soge at na den tilsigtede lighedover den hele provins. Herefter skulde extrakter pa hver boligs taxt savel efter ny som gammel matrikelforfattes og publiceres for proprietari§rne og almuen. Klager over taxten skulde da enten straks fremsaettes mundtlig eller skriftlig inden 14 dages forlob, dog under straf for letsindige eller uden rigtig arsag fremforte klagemal.Nar klagerne var samlede, skulde kommissionerne granske disse og hjaelpe de klagende, savidt billigt var, endog med eftermaling af ejendommene.
Kommissarierne forsamledes ifolge denne ordre i Viborgomkring midten af Oktober, og de meddelte rentemesteren(28/io (28/io 1687), at landmalingsforretningerne nok for storstedelen var forfattede efter een metode; en smule jordegods var vel nok for hojt og en anden del for lavt ansat, men herpa skulde man have opmaerksomheden henvendt nu ved den kommende publikation og modtagelsenaf klagerne. »For almuens mageligheds skyld og vaerkets desto hastigere befordring* var det besluttet, at publikationen af den ny matrikel skulde ske pa et belejligtsted i hvert herred. — Med arbejdet pa at afhjaslpe de indkomne klager og at efterregne og revidere forretningernehengik resten af aret og begyndelsen af det folgende.let brev fra den Arhusiske kommission (17/i(17/i 1688) hedder det, at en efterregning og revision af kommissionennu overalt var sket; der var vel ikke funden mange misregninger, men >dog var det hel nodvendig,
1) Kammerkollegii expeditionsprotokol nr. 2 (Okt. 1684 — Decbr. 1691), fol. 95 f., jvfr. den forudgaende kgl. resol. af "/• 1687 i rentekamm erets orig. kgl. resolutioner.
at det blev foretagen*. Ved denne kommission havde man haft til hensigt at saette betjentene pa landet bade for roligheds skyld og for, at kosten ikke skulde falde dem for dyr, og man havde betinget en varm stue til dem pa en enestegard i Hovlbjaergherred; kvarteret var dem dog ikke efter onske, og de matte anbringes i Arhus,mens arbejdet stod pa. — Samtidig med at de Koldingskekommissarier (25/3(25/3 1688) oversendte deres faerdige forretninger til rentekammeret, skrev de, at de habede, disse var indrettede sadan, at de blev approberede af kongenog upaankede af landmanden, om denne vilde domme retsindig og uden passion for sin egen interesse. Muligt var det jo dog, at en del skulde ville klage over dem, f. eks. selvejere og andre, der hidtil havde skattet af en ringe del hartkorn, men [nu havde faet forhojelse; det skulde dog befindes, at klagerne var ugrundede, og at jord og ejendom svarede til taxten. De betydeligste klagervar komne fra de byer og steder, hvor der var grebsjorder;de fleste var afhjulpne, med mindre de var uden arsag, og de klagende ikke vilde lade deres jord ommale.1)
Den S8/* 1688 indgav de deputerede ved landmalingensrevision en forestilling til kongen om den nu faerdigejydske landmaling.2) De bemserkede her, at ved den Riberhusiske kommission var forstrand bleven beregnet, »som vi ej Jiaver vidst at kunne beregnes«, og at desudenfrem for de andre provinser var ansat til en vis arlig taxt i penge eller for hartkorn »en og anden made, man sine indkomster med saer omkostning beneficerer,og som ej nogen tid haver vaeret anset i sodskendeskifte,som
1) Fra den Koldingske kommission haves der en protokol, dat. **/* 1688, over de forandringer, de indkomne klager havde nodvendiggjort for Sikeborg amts vedkommende. (Nr. 1772 i matrikelsarkivet.)
2) Se kgl. orig. resol. •/» 1688.
skifte,somteglovner, stampemoller, sma iiskerier i a og Soer (som ej ere bundgarnsstader eller laxefiskeri eller deslige alegarde).c Laxegardene i Randers fjord, som fra gammel tid fandtes ansat: for hartkorn ved sodskendeskifte,havde kommissarierne ment kun kunde tale en afgifti penge og opfort dern herfor. Mollerne var anslaede til hartkorn savel for malingens som avlingens vedkommende.Intet var forbigaet, hvoraf kongen kunde beregnesnogen indkomst, nar undtages sildestaderne i Limfjorden(jfr. ovfr. den kgl. resol. af 22/s 1686). Disse kunde ikke ret godt anssettes til hartkorn, da godheden forandredes,men [da de ellers var en af de bedste og nyttigste indkomster, >landet fra sig giver inden og uden lands«, foreslas det, at der af hvert stade arlig skal svares 1 mark dansk, »det ene stade at bode pa det andet.«
Den jny 'matrikel udviste for Jylland en langt storre afgang i forhold til den gamle end for Sjaelland, Lolland og Falster; i den forestillingen vedhaeftede extrakt opgores hartkornet af den ny matrikel til omkring 154500 td. mod den gamle matrikels omkr. 202859 *-d., saledes en afgang pa ca. 48359 td. (forestillingen har ca. 48352). Dette var for stedegarde og bondergods, men hertil kom sk for den ny matrikels vedkommende omkr. 3968 td. hk. for prasstegardene og omkr. 2192 td. for kobstadjorder .1) Den store afgang for Jyllands vedkommende undskyldtes med, at Sjaelland havde den betydelige fordelatkunne afsaette sine varer i Kobenhavn til langt liojere priser end de andre provinser; i Jylland eksisterede desuden ikke vornedrettighed, sa det var her meget besvaerligtatfa garde besat, som var kommen i forfald; endelig var Jylland mere udsat for fjendtlige indfald end
1) Ved konge- og kirketiendernes ansaettelse skete der ingen forandring ved landmalingsmatriklen.
de andre provinser, der alle var omflydte. — Matriklen foresloges udsendt til amtstuerne, og skatterne opkrcevede efter den fra i. Juli; de saedegarde, der efter den gamle matrikelhavdeover 200 td. hk. bondergods, men nu ved den nye var gaet ned under dette tal, foresloges der, ligesom det var sket for Sjaelland og Lolland-Falster, givet en frist pa 3 ar til at komplettere det manglende,. forend de fulde skatter opkrcevedes af dem. — Matriklen approberedes ved kongelig resolution af 8. Maj 1688, idet denne dog bestemte, at den grundet pa den store afgang mod Sjaelland og Lolland-Falster skulde forhojes. med Vie; fra og med Juli kvartal skulde skatterne opkraevesefterden. Hartkornet for Skakkenborg gods blev dog forstfastsat ved kgl. resolution 4. August 1688;1) en saerligkommissionvar bleven nedsat til at taxere dette, da der var indgiven klage over, at landmalingskommissionens taxt var altfor IIOJ, nar hensyn toges til den store bekostning med vedligeholdelsen af diger og daemninger m. m. Revisionskommissionen ansatte godset for omkr. 1998 td. hk. mod landmalingskommissionens omkr. 2609 td., men den kgl. resolution bestemte ogsa her en yderligere forhojelse af Vie.2) I den af etatsrad Rosencreutz 1690 forfattedeextraktaf matriklen er hartkornet for hele Jylland angivet til ca. 164220 td. for ager og eng, hvilket nogenledessvarertil det ovennaevnte forhojet med Vi6 (skovskyld angives desuden bos Rosencreutz til 2566 td.)s) — I den kgl. resolution af 8. Maj bestemtes endviderey at hvad der var ansat til hartkorn eller pengeafgift fremfordeandre provinser som strandvrag, teglovne, stampemeller,osterfangog
1) Orig. kgl. resol. */• 1688.
2) Om taxationen se revisionskommissionens forretning, dateret 6. Juli 1688, i pakken cEhlers. i.« (heri nr. 1) i matrikelsarkivet.
3) Se Christensen: Agrarhistoriske studier 11, 1. s. I ff.
meller,osterfangogsma fiskerier i aer og soer matte lades überegnet for »at animere andre til desliges fortsaetningtillandsens bedste.« For laxefiskeriernes vedkommendebifaldteskommissariernes anssettelse, og af sildestaderneskuldeder svares i mark dansk arlig fra i. Oktober,indenhvilken tid specificationer over dem matte vaere indgivne. Saedegardene fik som foreslaet 3 ars frist fra i.Juli til kompletteringen. Kopier af den saledes approberedenylandmalingsmatrikel oversendtes i slutningenafJuni til amtstuerne i Jylland, at den der kunde blive bekendtgjort, og skatterne indkrcevede efter den.1) I ordren til amtskriverne hedder det, at prasstegardenes hartkorn som tilforn skal vsere fri for skat; dette gaslder ligeledes degneboligerne og deres jorder, for sa vidt de ikke har vseret ansat i den gamle matrikel. De ejendomme,dertilh'orer kobstasderne, og som ikke hidtil har svaret under amtstuerne, skal ogsa fremtidig henhore under kobsta?derne. Amtskrivernes oprriserksomhed skal vaere jhenvendt pa, om der er sket misregning ved matriklen.—Forst i Januar blev selve de renskrevne landmalingsmatrikleroversendtetil amtstuerne.2)
Den i det foregaende givne fremstilling af landmalingenog vurderingen i Jylland har vist, at overfor nutidens krav til nojagtighed ma den komme til kort; skonnet har i udstrakt grad vaeret det radende. Alligevel ma arbejdetbetragtes
1) Missive !'/6 1688 til amtskriverne under Arhus og Ribe stifters renteskriverkontor (se dettes kopibog litr. G, fol 102 ff.) og missive 10/e 1688 til amtskriverne under Alborg og Viborg stifters kontor (dettes kopibog litr. D, fol. 236 f.).
2) Missive 1!/ 1689 og 15/i 1689 henholdsvis til amtskriverne under Arhus og Ribe og under Alborg og Viborg stifters kontorer (se det forstes kopibog litr. G, fol. 240 og det andet kontors kopibog litr. E. fol. 42). De gamle matrikler befaledes indsendt til rentekammeret.
bejdetbetragtessom for sin tid sare betydeligt; bestrsebelsenfor, at lighed og retfzerdighed skulde rade ved taxationen,var fremherskende, og det var ikke absolut med urette, nar det om matriklen hed: »Gud signe Christian, som lod vort land sa male, at agermand sin skat at give kunde tale. Tak! Danner-konge. Tak! for denne Nyarsgave,at fattig bonde-tarv i lighed kom og lave . . -*1) Og for de af nutidens historikere, der tager arbejdet op pa uddybelsen af vort kendskab til den danske landbostandshistorie, er landmalingsmatriklen af 1688 en righoldigkilde, hvoraf stadig vil blive ost.
1) Se »Danske matricul. regning«, forfattet af I. Dinesen, i det kgl. bibliotek (Thott nr. 695 fol.).