|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –Hedens Peublering eller Af den gamle Amtmands PapirerAf Jeppe Aakjær Deter nu elleve Aar siden, at jeg her i Tidsskriftet fik trykt en Artikel om »Den jydske Hede for Kolonisationen«. Allerede den Gang havde jeg samlet det meste af Materialet til en Fortsaettelse, og det kunde da synes paa Tide at faa denne fra Haanden. Idet jeg nu beder Tidsskriftets Laesere om for Sammenhaengens Skyld at lobe naevnte Artikel igennem, tager jeg fat, hvor jeg den Gang slap, for at gi' et Billede af det forvirrede Nybyggerliv, der udfoldede sig paa den jydske Hede i de forste Aaringer efter den tyske Indvandring. Den 28. Juli 1759 skriver A. G. Moltke omkring til de jydske Amtmaend, at ifelge Meddelelse fra den danske Legationsraad Johan Friderich Moritz i Frankfurt kan der dette Aar ventes en Invasion af henved 100 Personer, som vil komme her til Danmark »dels til Lands og dels til Vands fra Lubeck til Aarhus eller Ribekanten, hvor bedst kan landes*. En 14 Dage ind i Oktober kan Amtmand Schouboe da meddele Rentekammeret, at de forste Bljenkere har vist sig i Aarhus; deter folgende ni Familier:
Side 88
i) Baltzer Barthold, 30 Aar gl., med Kone Margrethe
2) Hans Jorg. Eichner med Kone Christine og 2 3) Dew alt Eli Schleger med Kone Anne Margrethe 4) Peter Keil og Kone Charlotte. 5) Georg Reiter og Kone Anne Barbara. 6) Johannes Zitntnermann og Kone Anne 7) Johannes Wechecher og Kone Marie Helen. 8) Johan Wirwel og Kone Anne Barbara. 9) Johan Peter Betzer og Kone Magdalene. Da Amtmanden fandt dem uden Penge og syge og traette af den lange March, misfornojede, fordi de ikke straks opnaaede frit Logi, lod han Sagen undersoge og fandt, at »de fleste var udi ganske misserable Omstaendighederdeels nogen for Klaeder at skjule sig nok med, deels ophovne og slette af Helbred, og deels at nogle havde ikkun 4 a 6 Skilling tilbage at holde sig med her og komme til Viborg med«. Han sorger nu for dem med Logi, 10 Rdl. til hver, Vogne til de syge, fri Lsege osv. og faar dem afsted til Randers — en Omvej til Viborg, for at de ikke skulde udsames for en Kros Fristelser.— 15. Oktb. 1759 ankommer de til Randers, men ferst 24. Okt. trseffer de i Knudstrup Kro sammen med Regeringens Tillidsmaend Hans de Hofman og AndreasDiechmann .1) De skal nu fale disse nye Menneskerpaa Taenderne og skjonne, hvad de duer til, og noget imponerende Indtryk kan de ikke ha' gjort. Baltzer Barthoidfortaeller, at han ejer intet men solgte alt inden Afrejsenfor 75 Gylden; han har dog medbragt et Mulaesel 1) Hofman blev 1760 Prcesident i Fredericia, Diechmann var Proviantforvalter
Side 89
og en Hest; han har tidligere i sit Hjemland Pfalz dyrketSkovjord, »og havde en sserdeles Plov med en Sajg«; de danske Plove kan de ikke bruge, heller kan de selv lave Plove. Af Hedetorv vidste de intet. De planter Kaal og Tobak. sßonner og Cartofler bruger de meget af og vidste at saa detn«. — Straaet kommer de hos dem i Polen. Om Maaden, hvorpaa de var hyrede, fortalte Barthold, at Moritz i Frankfurt lod overalt i Pfalz ved trykte Plakater publicere, »hvem der havde Lyst at drage her ned, skulde melde sig hos ham, at de skulde have 30 Rdl. Manden, og 20 Rdl. Qyinden, og et Barn fra 8 til 15 Aar 10 Rdl. til Reise-Penge (men denne har en Soster, som skulde nyde det samme som en Kone); og de Conditioner nemlig: 20 Aars Frihed for alle Skatter, frie for Durchmarch og Reiser samt Udskrifning og tillige er dem lovet Kirke og Skoler, naar de blev 30 Familier, samt frie Huus, Redskaber og Plove, og at de skulde faae Skjode paa Huuset, samt Besastning og Indbo, og derforuden fri Fortaering, indtil de kom i Stand — de havde ingen Placat at forevise; hand er Reformeret tilligemed Koene, Soster og Bonu. Eichner har solgt alt det, han havde, for 13 Gylden, som han har fortoeret paa Rejsen; har hjemme tjent en Bonde for Kost. Han vidste Besked med Biavl. »Svinbonner, Pateter, Rapsadt, Kaal, Tobak saaer de ogc Peter Keil er Linnedvaever; han har giftet sig i Forventning Zimmermann har vaeret Grenader. Hans Ejendele — Vaerdi 100 Rdl. — staar usolgte i Tyskland; han er 30 Aar gl. »Altsammen fed Land, hvor han er kommen fra og ikke en Haandsbred Hede; ellers synes han at vaere en fornuftig Karl«. Betzer (27 Aar) er fodt ved Heidelberg; er fra fed
Side 90
intet; »giftede sig faa Dage for Afrejsen; ser ud til et Wechecher »har tjent i fed Land, der er ingen Hede; Vinbjerge og Kastanjetrser! Den Moritz, der sendte Saa tog Hofman dem med sig for ret at vise dem sin Hedes Herlighed;1) de gik og traskede i Lyngen et Par Dage paa de milelange ufremkommelige Veje og var ikke meget villige til at gjore et Valg; endelig bestemte de sig da: De vilde heist bo n den forste af Haverdalene; og vilde have deres Huuse bygt som en Gade —, Jorden bad de at inddeles i 9 Dele Ager om Ager, saa at de alle fik hver lige meget, og liver noget af det gode og noget ai det slette Jord, og ligeledes i Dalene vilde enhver have sit Stykke«. >Til Bygning maatte de i det mindste have hver Familie 8 Fag Huus til Beboelse og Staid og 8 Fag 12 Al. Vide til Lade, samt Loft, Vinduer og Dore, en Seng med to Dyner og to Puder samt en Messing Keddel og noget i Penge til smaae Huus-Geraad. Til Besaetning: en Koe, tre staerke Stude til Ploven Til Redskaber: en Plov efter deres Maade, en Vogn, 2 Spader, 2 brede Jaernhakker, 2 Moggafler, en oxe til hver Familie og 4 Hiulbaarer til dem samtlig; med mindre formente de, at de ej kunde behjelpe sig«. De kunde bage men ikke brygge 01 »siden det ej var 1) Se dette Tidsskrift (1906) S. 385—86.
Side 91
»Den 27. Okt. om Morgenen forlod de os ved Skophuuset og gik tilbage til Wiborg, siden Amtmanden (Peter AI bertin)1) ikke havde gjort Anstalt til nogen Befordring, heller ikke modte nogen paa hans Vegne; hvorover vi rhaatte give dem 2 Rdl. til Rejsepenge, siden de havde 5 Miil til Viborg*. Det var de forste af disse fremmede Folk; men det skulde ikke laenge blive derved. Hofman var endnu ikke naaet hjem til Skjerrildgaard, for der 27. Okt. ankom yderligere 13 Familier — 51 Sjaele — til Fredericia, blandt dem en Feltskjser Christoffer Rau, der senere skulde lave de Ledende saa mange Knuder. Ogsaa i November kom de stimende; indtil den 12/ii er der ankommen ialt 125 Personer; en staaende Vedfojelse er denne: »Haver intet tilbedste* eller: »Haver tilsat alting paa Rejsen«. 9 Gaarde fik man bygget inden Jul 1759; men hvad kunde det forslaa. Der maatte skaffes Husly til Rest en. Og det faldt uhyre svaert. Bonderne deromkring gjorde ait, hvad de kunde for at blive fri for dem. Sognefogden i Lysgaard, Seren Madsen, skriver 16. Decb. 1759, at han har ingen Logi kunnet finde »formedelst Mangel af Wasrelse og Det Som Wreer er Senge Klreder, Thi faae af dem Har Nepe det de Self Kand hville paa, Hvilke Med Meer deris usle omstsendigede Hinder Deris gode Villie til at see Deres Mayst. Allernaadigste Villie*. Bedre gaar det ikke i Vium. Her svarer Sognefogden »Vekedle Hr. Herritzfoget Efter denne Skrivelse til mig som Hr. Herritzfoget 1) over Lundences og Bovling Amter, 1749—73.
Side 92
legelsehosBonderne i de landsbyer alheden Nest belcgende,da kand vi i Wium Bye efter voris leylighed icke indqvittere nogen, thi vi have Nodvendig Undskylding og det af den aarsage formedelst dette, at Armod boer hos den storste Part og behaver kuns lidet Huus Vasrelse, slet ingen Senge Steder langt Mindere saenge Klaeder Mere end de self knap kand behielpe sig med, den storste Part haver knap Rumme self og der fomden daglig Hoverie, og der er Meestendeel ichuns Mand og Kone og smaa boren paa et sted og Naar Mand skalt have et Menniske til hove, da Maae hand self gaae, skalt der 2 af sted, da maae Konen med, og leye deris smaae umyndige boren til andre i forvaring, hvor forre vi ingenlunde kand tage knod Nogen fremmed landz folch: at lade Rade over hvad vi haver, og dis foruden: Da Er her ingen Proviantzat faae hos os, af den aarsage, at deter os En forbuden Ting at faae til dennem, Enten Brsendeviin, got 01, Flssk, faersk fisk, ost smor, eller nogen Slags faegtalieat tage imod dem Med, og deter langt til Kiobstedet,soni Hr. Herritzfoget self bekient, og deter os umuuligtat tage fra voris arbeyde og til Kiobsted, og allerheldst om saa er, at der kommer bud, at Vi skalt til hove, Maae vi iche sige Ney, og det af dem aarsage, at voris faestebrevlyder saaledes, at Vi skalt vasre Voris hosbonde horrig og lydig. Nu seer Hr. Herritzfoget self denne voris sandfaerdigundskylding; nu troer Vi samme Noch til, at hand gior hans beste for os i hvad Muulig Maade er; kand vi vaere hannem Noget til tienneste igien, skalt det iche blive af os forglasmt, hvor nest Vi lever stedse, asdle Hr. Herritzfogedzunderdanigste og altid tiennestvillige Herritz Maend —« Da nu ikke Bonderne vilde ta' mod Kolonisterne,
Side 93
ledesvarde 24 forstankomne indlogeret i Viborg paa RegeringensPung fra 15. Okt.— 15. Decb. 1759, hvad der kostede: 190 Rdl. 54 Sk.; det bli'r 12—13 Sk. pro Personadaglig. Senere ansatte de Suramen til 8 Sk. for en Mand, 6 Sk. for en Kvinde. I Foraaret 1760 begyndte Kolonisterne for Alvor at stromme hid over Jylland. Kommissarierne folte sig belt overbebyrdede med alt det Arbejde, der hessedes paa deres Skuldre. Hofman jamrer allerede hojt over de mange besvaerlige Hederejser, som han maa foretage paa egen Pung. Regeringen gjor ham ikke Sagen lettere ved nu og da at sende ham Folk paa Halsen, som han maa anse for uduelige; saaledes har Rentekammeret i Maj 1760 anmodet ham om at antage en Mand ved Navn Jacob Granelli med Kone, 2 Born og en Pige, og lade dem faa Jord paa Heden, men Granelli er Italiener af Fodsel, Gibsarbejder af Profession, desuden Katolik; men Hofman beder ydmygst, »at vi ej maa faa catholske Familier, der visselig ikke kan forliges med de andre, som vi dagiig har Prover paa, og endelig: at de som ej forstaar Agerdyrkning maa vorde afviste« Han advarer tillige imod at lade opfore mere end 150 Gaarde; desuden oplyser han om, at der ikke naer overalt i Heden er Vand at finde; »en Ting, som jeg aldrig har vidst forend i September afvigte (1759), da jeg blev befalet at have med disse tyske Folk Indseende«. At bygge til flere »var at fore Hans kgl. Maj. i unodig Bekostning og opfylde Landet med Stodderec. Men denne kloge Forsigtighed blev ikke fulgt af de Personer, der i disse forste Aar synes at ha ejet Regeringens Bevaagenhed i staerkere Grad end Hans de Hofman. Lidt senere end Hofman var Amtmand Ditlev Trappau
Side 94
paud1) traadt til, og da han ikke boede saa langt fra de Steder, hvor man havde besluttet at op fore de forste Kolonigaarde, blev han udset til at ha Opsynet med disse Gaardes Opbyggelse. Trappaud kom herved til at staa i en livlig Brevvexling med sin Ven Hans de Hofraan; en Raskke af Trappauds Breve er bleven bevarede, saa vi gjennem den gamle Herres lidt knarvorne, men temperamentsrigeBeretninger kan folge Begivenhederne paa Alhedenncesten fra Dag til Dag. Jeg skal nu anfore en Rcekke Udtog af disse Breve;2) jeg begynder med et, der omhandler Taekningen af Kolonihusene i Skygge og Havrdal,12/ i0 1760. Trappaud skriver: »Jeg maa vasre i Hauerdahl Klokken 7 hver Morgen, thi Justitsraad kand ikke forestiile sig, hvor uvillig det Regalie toy er at gaa Haandvserksfolkene tilhaande. der hindrer meget; men nu tager jeg dem paa gevorben Fald, jeg maa sommetider torne imellem dem; Raver meget Skyld i den Uorden og Fortrasdelighed, der gaar i Svang imellem dem, saa jeg maa blive hos dem den hele Dag til Aften, ellers lober Die fra Arbejdet«. Nej, det var ikke lutter dydige Born, der var kommen Kongen maatte 9. Sept. 1760 resolvere, at alle de »som ikke vilde imodtage den tilbodne kgl. Naade skulde inden 24 Timer romme Kongens Riger og Lande og paa saadan Maade udfort, at det kunde vaere de andre til Afsky«. Og tre Dage senere forvistes 18 Familier af Landet,. 1) Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Manager A. 1730— 68; boede paa Sobygaard i Soby Sogn. 2) Originalerne maa soges i Landsarkivet i Viborg. Mig bekjendt har disse Breve aldrig tidligere vceret fremdragne.
Side 95
da de ikke vilde aflregge Ed til Kongen; de andre afstod fra »deres Gjenstridighcd og Grovhed«. At de heller naeppe til enhver Tid har vaeret hyggelige Naboer, derom vidner den Viborg Rektor Jessens Klage af i. August 1760, hvor han siger, at han tigaar* var ude paa sin Ejendom og fandt, at Tyskerne »havde rejst deres Hytter paa den, flere hundrede ja vel tusinde Favne og derovert indenfor Skjellet; de har afbraendt en Fjerdingvej af hans Hede. »Befandt i ligemaade, hvorledes Kolonisterne i Flokkeviis af Kvinder og Born gjor Invation i min derhosliggende Skov Flojgaard og Falledsgaarde Skov kaldet,ej for at fornoje sig, men for at fore med sig, hvad de der forefinder, hvorpaa jeg havde et Exempel i Gaar, da jeg recontrerte en heel Flok, alle velforsynede med afbrudte Grene og Tracer. Ejendommen tilhorer mig og ingen anden «. Han har arvet den, idet han er gift med en Sonnedatter af Borgmester Claus Christensen. Trappaud fortsjetter: »Kjaere Hr. Justitsraad, den enk jeg har seet paa Collonisten Andres Stitsendeler, har bevasget mig at laane ham 6 Rdl. at kjobe sig senge Klseder for, hand emu saa tilkommen af en Risning paa hans Hofte, at hand snart ikke kan gaae, og Guds Under er det, at baade Mand og Born kan holde Livet for Kuld, thi de ligger paa det bare Straae under en tyk Heste Deken. Die faar endelig at hjaelpe ham med nogle Reise Penge, at jeg kan faa min 6 Rdl. igien, saasom jeg hver Dag maa udgive Penge. Nu lader jeg Resten af de sidste 500a Rdl. komme herud«. 81/io 1760: »Hoyaedle og Velbyrdige Herr Justitsraad og President! Alle de fornoyelige Tidender Die har Flatteret mig
Side 96
jeg laert, ikke at faeste Tro til noget for jeg har det i Haendernc, imidlertid seer jeg forud min Belonning, i det mindste har jeg for nogle Dage faaet saa meget af det Onde, at jeg i min Levetid har en Erindring [om], det jeg har bygt for Collonisterne i Hauerdahl. Casus er dcnne: far jeg begyndtc at lade opfare Skorstene, bespurgtejegmig hos Teglbrsenderen, oni han formente, at have Sten nok af begge Slags, hvorpaa han svarede Ja. Derpaa lod jeg Baltzers Skorsten farst opfore, der farst havde med egne Heste og Vogn tilfart Sten og Ler; efterat samme var fserdig lod Teglbrasnderen ved Inspektorenmigvide, det han ikke havde ventet, at der var gaaet saa mange Sten med og han frj'gtede, at de ikke skulde slaa til. Saa resolverede jeg at lade de ovrige kuns opfare oven for Loftet og der at dsekkes til, det R.ogen kunde gaa neden ud; af disse Skorstene var Raus den forste, og derefter flere af hans Assessorers. Den Uge var de alle stille, thi de kunde ikke komme paa deres Raadstue,formedelstat jeg var tilstede og holdt enliver til deres Arbejde, men afvigte Sondag har Rau holdt Confeitmedhans Collegier og overlagt absolut at ville have deres Skorstene udfort ligesaa vel som Baltzer. I Mandagssomvar den 27., da jeg kom ud, begyndte Rau alene med at ville ha' sin Skorsten udfort ligerviis som Baltzer, jeg svarede ham, han fik forst at afbie, om der blev Stene nok til alle Collonier, saa skulde han faa af de ovrige, saavidt det kunde slaa til, men dette havde ingen Gehor hos ham; jeg gik da fra ham; imod Aften, da jeg vilde kJore bort igjen, eftersaa jeg alle Ting for jeg vilde rejse, passer et Complot paa og kommer forst een til mig neden i Gaden og attaqverer mig med denne Discurs, jeg gav den samme Svar som Rau, men ved det jeg gik op af Gaden voxte dette Selskab saa staerk til og det med saa fctoj en Raaben og Mundbrugen, at
Side 97
jeg stnebte at komrae fra dem; ikke desmindre forfulgte de mig lige til Vognen, og alt det jeg sagde: jeg vil ikke tale mere med dem, skulde jeg ikke blive dem qvit men maatte scge at margere hen af Vejen medens min Bonde spente for, da de alle blev staaende i en Haab og raabte efter mig med en sasrdeles Forbitrelse; nu kand Hr. Justitsraadslutte,hvorledes jeg var tilmode ved denne entretien,derkom saa uformodentlig, og paa staaende Fod gik Rau og en Collonist til Stivitzl) og forklagede mig i Knudstrup, hvor Teglbnenderen var samme Gang, da Rau udlod sig med adskillige Trusler imod mig m. m. og siden har de samme skrevet tvende Klager, in til Grev Moltke og en til Geheimeraad Ahlefeldt, sotn de igaar sendte paa Posthuset i Viborg. Igaar da jeg kjorte op til Granhoj modte mig en Collonist for jeg kom til Hauerdahl, der bad mig, jeg skulde ikke k]ore igjennem den Gade men jeg provede det paa det samme; imidlertidleanDe deraf slutte, hvad de kan have overlagt, og derfor kommer jeg der nu ikke mere. Thi Salveguarde kan jeg ikke faa alletider med mig«.— Han skildrer nu, hvor langt de er kommen med Arbejdet derude; deter vanskeligt at skaffe Lyng til Tsekke, da Kolonisterne har afbrsendt Lyngen uden ora. Han klager over stadige VanskelighedermedLyng og Sten og KJorsler. »Graamose og Kompedahl har jeg Gudskelov faaet forsynet — — og nu har jeg Fred for dem. Haandvasrksfolkene rebellererogtit, at vif gaa bort; de kan ikke udholde det haarde Veyer«. Ogsaa i Benzlehoj file han forleden en »uangenem Kompliment«; Folk »brugte uforskammet Mund, Kiellingerne paa Gaden var ikke mindre vrede, at de ikke kunde komme i deres Husec 1) Henning Stivitz, tidligere Lakaj hos Enkedronningen, var "/* l7&° bleven ansat som Inspektor over Kolonisationen i Alheden.
Side 98
>Saa at Hr. Justitsraad har en stor Samvittighed paa sig, der har bragt mig i disse Fortrzedeligheder, hvori jeg reen ob Edes (opsedes) og fortasres af een over den anden, og det alene uden nogen Hjaslp, thi Stivitz gjor ligesom han alletider har gjort; hans Arbejde er alene, at kjore ud og tale med en eller anden, og kjore hjem igjen, han burde i det mindste tage imod Materialierne og holde Bog med hvad leveres; det gaar Hulter til Bulter, Som og Spiger er allertider Mangel paa, ihvor mange Tonder der kommer; naar Tonderne opslaaes, tager hver en Haandfuld saavel Collonister som Haandvasrksfolk, uden at sporge hvortil, dette ,er Raus Departement, der tager enhver i Grams, og derfor er allertider Mangel, men Raddick er accurat; jeg kunde skrive meget mer om den forvirrede Husholdning her er, men for JErgevnes kan jeg ikke; deter alt kommen saa vidt med mig, at naar jeg ser en Collonist, kaager Blodet i mig. Gud lad mig leve den Tid over, at jeg kan faa dem placeret enten paa en eller anden Maade, inden jeg skilles herved. Saa skal jeg saasnart jeg kommer hjem scsge min Afskeen fra denne Forretning, thi alle og enhver maatte anse mig for en Daare, at jeg fremfor alle Undersaatter skulde Martere Sind og Legeme uden at se ringeste Kiendetegn til nogen Soulagement i Ringeste Maader, og i Saerdeleshed, da jeg maa gjore alle Bekostninger paa min egen Pung uden derpaa at g]ore ringeste Reflextion, da man dagelig ser, at en Vindmaker, der kan skille Kongen ved et iooo Rdl. efter den anden kan blive anset som et Orraquel og ikke har Forstand som et Nod stoer.*) Imidlertid har jeg nu Proven af Hr. Justitsraad og Hrr. Cancelliraad Deichmanns [o: Diechmanns] Skiasbne. Jeg vilde heller sastte Skiiei i 2de Sommerer end bygge Huse i 8 Dage for dette Pak«. 1) Her sigtes til Stivitz.
Side 99
Han skriver videre 18/ii: »Hvis ikke Rau og hans Kroerie in totum afskaffes har Kongen spildt al den Bekostning, han har gjort, thi Collonien er alt bragt i saadan Liderlighed og Kortspil i Raus Hus, at de hverken sparer Sogend eller hellige Dage og det hele Natten lige til Dag, og deri er den gamle Breuner ikke den ringeste, saetter Muikter paa fri Haand og drikker dem op«. Stivitz og Raver intime Venner. — »Deter saavidt, at en Del maa nsere sig nogle Dage med varm Vand de broker noget Brod udi til Ophold«. Trappaud fortsastter: >Gud ved, hvad Belonning jeg faar for al min Umage og Moje, thi jeg ser, at flere vil have den jEre, jeg haver stnebt for; jeg har tit vaeret i Tanke at forbande den Time, jeg paatog mig dette Arbejde, og vil Gud hjaslpe mig hjem med Helbreden, skal jeg strax sige mig derfra, thi saadant Strabatz og Fortraedelighed er formeget for en Person. 6 skulde have overflodig nok i det, jeg alene gjor*. Trappaud taler om sin store Risiko med Udkeg etc. »og daglig vzere omgivet med Lover og Drager, saa jeg km med Sandhed sige, at jeg gruer hver Dag jeg kjerer ud af Gaarden, thi jeg undgaar aldrig nogen Dag en eller anden Fortraedelighed, saa man maa have Heste taalmodighed«. 18/n 1760: »Jeg sidder her nu mellem Lover og Drager; hvor jeg vender mig hen viser de mig Tsenderne; naar jeg kjor ud til Collonierne stiger Hjaertet mig op i Halsen. Jeg emu i Hauerdahl declareret allene for en Bygmester, og Stivitz for ovrighed, som allene haver at befale; igaar hand var i Hauerdahl, skal hand have ladet falde en Del Truselsord mod mig; hvad min Dom bliver er Gud bekjendt; jeg har aldrig skiftet et ondt Ord med hamc.
Side 100
>Deter Synd at han (Stivitz) maa jage de arme Bonder bare for et Syns Skyld uden at udrette det ringeste«. »Saaledes kommer en Hindring efter den anden; naar kan jeg komme ud af denne Elendighed, jeg er saa haardt klemt udi; jeg er saa udmattet af den daglig Kjorsel og Fortrsed, der moder mig tillige, at jeg er nsesten halv dod, og det haarde Vejr gjenner mig hvert ojeblik i Sovekammeret. Gud hjaelpe mig denne Gang i Land, saa giver det mig ligemeget, hvem der tager sig dette paa«. En Brond er skredet sammen i Kompedal, og Ovret af et Hus er taget af en Hvirvelvind, Kolonisterne preller ham for Penge til Vinterkvarter. »En Collonist fra Benslehoj er gaaet til Viborg i Vinterquarter, men jeg forklarede ham, at han ikke skulde gore sig Fait paa mere, end hvad de andres hos Bonderne kunde koste«. (24 Skilling ugentlig). 23/n 1760. Trappaud er kommen iet saadant Opror ved et Brev fra Hofman — at nogle oprorske Kolonister har klaget ovftr ham — at han kun har sovet en Time sidste Nat, »og den ovrige Tid spasseret paa Golvet med en Chagrin, ja den storste jeg har haft*. Han truer med Kommissionsundersogelse, om man driver ham til det yderste — *da enhver skal faa at vide, hvorledes de arme Folk trokes til deres ruin*. I Gronhoj og Hauerdal > lider Hovederne stor sulgt, 26/u. Trappaud taler om Stivitz >det onde Menneske«, som har ladet disse Truselsord falde, »at han nu ved denne Klage har spidset sin Pen, og skulde han endnu spidse den en Gang, skulde jeg min Levetid tsenke paa ham«. I Haurdal er de fleste nu rykket ind i deres Huse
Side 101
8/i2. Soren Thestrup l) har undersogt Sagen med de 45s Klage; Baltzer er Hovedmanden, han »maa vzere en Spitsbub von Haus aus. Kommer den Karl ikke her fra Collonien til et andet Sted, bliver det aldrig godt. De gode Herrer skal se Loyer af Forhoret, som faa, ja ingen og dc 45 ved sig, hvad de underskrev«. Ogsaa han jamrer over sine Kvaler. »Thi min sidste Skive-Rejse havde ncer kostet mig Livet, da jeg vasltede og knuste mig, fik dertil en stasrk Forkolelse, efterdi jeg maatte rejse hen og hjem ora Natten, da det var paa det yderste af Ugenc. Han kan ikke faa Bud efter Posten. »Af Kolonisterne vil ingen gaa til Posthuset, thi de agter os paa denne Tid som smaa Drenge«. 6/i2. Trappaud: »Endelig har Vinteren dreven mig u/is.u/is. Trappaud taler atter om Stivitz og Konsorter: 1) Kasserer ved Kolonisationen, en Stilling, han i Laengden ikke taalte, men dode som Kassebedrover, 1763. 2) 0: Moltke. 3) Kaptajn Ludvig v. Kahlen, om hvis Virksomhed der er talt i min forrige Artikel om Hederne {se Jydsk Hist, og T. 1906, S. 576 ft). 4) 0: Stivitz.
Side 102
nantHartraannl) for al hans Flid, er ikke alting forkert, hvem har mere Medhold og Recommandation end de storste Bedragere og Spitzbuer; naar Kongens Penge ophorer,saa vil jeg se, hvormange Kolonister der bliver i Haurdal, der baade kan og vil gjore noget deraf; alt hvad der ruinerer de fattige Folk bliver tilladt og maintineret,saa kan man let gjore Regningen paa Enden, de fattige maa lade sig gefalle at trykkes, derved forgaar Lysten paa dem; den som er straebsom og taler paa Retten,den hedder en Rebeller; deter i sig selv et dovent Slags Folk og desuden viser ingen Lyst uden til Kroet; ■de skal i Sommer have brugt den Skik, at saa tidlig Laerken sang, gik de ud at ploje; naar en Time var forbi, spendte de fra og derpaa strax til Kroes og tage sig en Psel Bnendevin; saa var den Dags Plouning til Ende; naar nu hver Mands plouede Jord af upartiske taxeres, saa faar man deres Flittighed at se, og deter dog strax udenfor Byen; hvorledes vil det blive, naar de faar en halv Mil til 3 Fjerdingvej, Kreaturerne handles ugudelig med; den som er dette foresat forsiaar ikke Agerdyrkning og lader det komme an paa dem selv; de klager alt at de er for mange«. 34/i2- Trappaud: »Nyt maa jeg melde, at Faarene begynder stcerkt at doe i Collonierne, og at Kyllinge-Hovede t2) gaar trimeltyk med Projecter; med Tilladelse at melde vil han have anlagt en Papier Molle ved Kaarup Aae. Jeg beder for al den Ting: raae ham ikke fra, men lad Narren lobe, hand har haft en Collonist med sig og beseet Leiligheden«. Han skriver om Kroholdet i Raus Hytte: »Skeede 1) en af Hedens Opmaalere. 2) Stivitz.
Side 103
saa fuld hos Rau, at de maaite bringc ham hjem og holde Vagt hos ham«. Saadan flere. Rau skal udbetale dem deres Ugepenge og la'r dem saa ofte drikke dem op i faans Krostue. Nej »denne Kroerie er en odeheggelse for den storste Del af Collonieiu. — Er det lovligt, at disse Regeringsherrer idommer en Mand Mulkt paa 2 Mk. 12 Sk., fordi hans Kone kommer i Strid med Naboen, som med Vallentin Fux er sket, og saa selv bruger Pengene til egen Nytte. — Rau raabte til gamle Breuner over Gaden: »Hr. Gevatter, heute kriegen wir was zu sauffeiu. Han forlanger kun Satisfaktion af Christ. Rau, »som Om Thestrup som Kasserer siger han: »Dersom Kongen 7/i 1761: »Jeg har den JEre at betakke mig hos De gode Herrer for Deres velmente Filicitation*. Trappaud vil ha' Stivitz vaek og sin Svigerson ind. — Et Hus er bkest om i Hauerdal i sidste Storm. Stivitz skrev til Trappaud og bad om at maatte bygge et efter sin Tegning; »men jeg svarede ham ikke derpaa; nu kan De se, hvor liden Hjserne der sidder i den Kyllingehoved, der vilde defigurere hele Collonien med saadan Monstrum af en Bygning. Dersom jeg nu kan faa gode Tidender fra Greve Moltke, saa faar jeg min Hjrerne i Stand igjen; thi den Klage, jeg ikke kunde faa til Erkkering, havde bragt den ren i Disordre«. Friedenreich siger, at de har plukket hans Lyng; Trappaudprotesterer og forlanger at faa Skellet optrukket. — Alle Faar emu dode i Hauerdal. Kolonisterne plager for Penge. l8/i 1761. Det sidste taskkede Hus i Hauerdal er blaest om, »saa deter fatal i alle Ender«. Stormen husererstasrkt paa Ahlheden nrevnte Vinter, vaelter Husene et for et; de sraar paa en enkelt Sten usyldede og ingen
Side 104
Ting i dem. »Her paa Gaarden (Sobygaard) har hun rostetHusene saaledes, at baade jeg og mine Folk maatte vsere oppe snart den ganske Nat af Frygt, at Husene skulde falde ned. Tagstenene slog hun af i Hundredetal*. For 16 Aar siden slog Stormen 10 Fag ud i Laden. >Hvad Resistance vil da et aabent Hus gjore paa en vild Mark*. 2Vi 1761: »NB. Den storeslagne Daniel Fischer paa Keilstrup troer jeg nok loed sig noye med de halve Diet Penge, naar Geheime Raaden vilde give ham Lofte paa Rompen af en Caracter, naar Hans Tjeneste crude, som Camer Raad«. 3 Huse er faldne i Hauerdai, »hvor der var 3de til, som var paa Rok, men til al Lykke var en Bonde af Skne en halv Mil derfra, som havde tjent en Del Penge ved Tcekningen, saa rerlig og kastede sig paa sin Hest, siden han bar Tvivl, at Husene kunde resistere mod den suerke Storm, og med Stotter reddede disse Huse*. — En Kolonist, der boede i en Hytte 20 Skridt fra et af de truede Huse, bad Trappaud, at man vilde lade det vaelte, saa vilde han selv bygge det bedre. — »Nu kan de gode Herrer se, hvad Orasorg og Eftersyn Kyllinge-Hovedet har for Bygningerne, der ikke lader sig det allerringeste vaere angelegen. Iligemaader kan de se, hvor malitieus disse tydske Knegte er, at de ikke vil baere den ringeste Omsorg for deres egne Huuse«. — En Kolonist Adam Cum bier1) har lavet Fest i Vorbasse, slaaet »danske Bonder* og ituslaaet Ruder i doddrukken Forfatning. V2 1761. Trappaud klager stadig over Raus Krohold, der fordaerver Kolonisterne. Nu skal de til at foreta' Opmaalingerpaa Friedenreichs Ejendom. »Og deter en impertinentMr., der visselig vil gjore Kromspring, om han kan komme til dermed«. »At Rau faar en liden Skrifte 1) Bonderne kalder ham Gombler, hvorfor ikke Bomler?
Side 105
Praken er en Salve paa hans Hoved, thi han er en perfectSpitzbue 15/a: »Jeg maa le, naar de skriver om Dr. Erichsen *): han er den flyvende Mercurius; snart her snart der, men hans Rejser maa koste Kongen en Haaben, at han laaner Penge af Dem, er, fordi han tnenger, og at han ikke betaler igjen, er nok fordi han har optaget saamange, at han ikke tor gjore Ansogning om flere, saadan en Husholder ser jeg ham an for«. »Hvad jeg siden faar for min Umage, vil Tiden liere, men Kroppen og Pungen gaar det los paa; jeg har haft vxrre end den, der gaar i Skubkarren; nu gjor jeg ingen Regning paa min Sviger- SOll at blive her efter disse Conjuncturers Omstasndigheder«. 22/2 1761. »Efter de Omstasndigheder de behager at nielde om vores dyrebare Konges Benbrud, saa ser det i mine Tanker farlig ud; jeg forstaar mig ikke paa, at Kongen ikke har saa erfaren en Cirurgus, der kan laegge et Benbrud, da deter en Cour som baade en Bonde og en gammel Kjaelling her i Landet tit og ofte gjor og det i en Hast. Gud i Naade bevare Kongen, at ikke Koldfur slaar dertil, da det vilde se maadelig ud i disse critiske Omsttendigheder*. — Kun en Sommer til, saa vil han ikke mere. »De Fortrzedeligheder, som jeg kan takke S. for, og den Fatigue, jeg udstod forleden Aar, er endnu ikke forvunden, saa jeg gruer for det tilkommende, allerhelst jeg da faar et maadeligt Logemente, der bliver hos Bondeni Raunholt, saa jeg maa vel lade mig noje med engangvarm Mad om Ugen, om det endda kan faaes«. 1) Dr. Johan Gottfried Erichsen skulde vasre Kommissaererne behjselpelig ved Hedens Opdyrkning (Biogr. Lexikon).
Side 106
min Mave. Med det samme haaber jeg, at vi kan se tilendei 8/s 1761. >Jeg har faaet Brev fra en god Ven ved hvem en stor Herre, som er min Ven, har ladet mig advare, at jeg maatte tage mig i Vare, ikke herefter at gjore nogen Vanskelighed af Coiloniernes Fremme; hvad dette er, forstaar jeg ikke men jeg maa slutte, at deter en Frugt af Stivitzes Relationer, der har Behag udi at svoerte mig det bedste han kan; gid jeg kuns kunde faa ret fat paa noget, saa skulde jeg holde fast. Nu har jeg provet at vrere udnaevnt Commissarie i Kongens Sag, og nu Bygmester for Kongen; dersom jeg nu ikke hytter mig for sligt herefter, om Gud vil lade mig leve, saa maa hele Verden sige, jeg er en dum Dreng«. "A: »Det gaar ingen Steds galler til end i Verden 1 Gud ved hvad (Jdfald et og andet vil faa; jeg takker Gud, at min Tid kan ikke blive laenge, thi foruden den Alder, jeg har, saa hjaelper Ahlheden mig af med nogle [Aar] tii«. 16/3: >De holder alle imod, og jeg maa alene traekkes med al Ting, og de mange Omstaendigheder som kommer i Vejen forer alle Ting i Langdrag; Kongen kan aldrig betale mig den Slaverie og Fortraed, jeg maa udholde for alle Ting; nu ligger alle Haandvierksfolk mig paa Halsen sildig og tidlig og vil arbejde, og Tract staar i Skoven og groer endnu. Heden har jeg fuld af Folk at slaa Lyng, og Friedenreich skal efter disse Folks Beretning have givet sine Bander den Ordre, at lige saa [hurtig] som disse Folk plukker, saa skal hans Bonder kjore det hjem; jeg har da instrueret dem, hvad de har at hoide sig efterrettelige. Saa alle saetter sig paa Bagbenene, og jeg maa alene ligesom Kongen af Preussen holde ud med dem, thi mine allierede er mig saalangt fra Haanden*. Han beder om, at S. Thestrups Fuldmaegtig maa blive »en
Side 107
skikkelig dertil vel skaaren Person ved Navn Johannes Kjser her fra Egnen, paa det der engang kan komme et fornuftigt Menneske at bringe alting i sin Orden, der kunde vasre en stor Lettelse for migc. 19/3. Stivitz omtales igen; Udhusene laves om. »Imidlercid taste jeg samme ikke uden Alteration, saa init heele Legeme kom i saadan Rostelse, at jeg frogtede for en ond Suitte*. 19/s 1761: >Paa det at al Galskab kan blive opfyldt, saa har jeg Lyst strax at forfcerdige en eller tvende Bygninger og lade fore ud, da Djaevelen vil livagtig spille mellem Kolonisterne, og saa faar man den bedste Revange.« »Jeg tror ikke, vi faar Rolighed, for vi enten lober derfra eller honetement straeber at faa vores Afsked, thi der kan ingen terlige Maend entrere i nogen Ting raed slige forvirrede Collegianter. Behager de gode Herrer at se, hvad Rompen af en Inspektor kan gjore paa fri Haand at indlobe med en Forestilling og faa samme approberet«. 23/s 1761: slgaar kom }de Lyngplukkere til mig, som rusker Lyng til Hauerdals Bygninger, med den Beretning, at Friedenreich paa Palstrup har fundet for godt at opbydeen stor Del Husmaend af hans Gods at ruske Lyng, saa han allerede skal have oprusket 600 Traver, under det Navn, til hans Godses Fornodenhed, og efter deres Sigende vil Tsekkelenget snart faa Ende, i Fald han saaledesvedbliver, og da han aldrig forhen har ladet Husmrendeneruske Lyng for Gaardmasndene, saa er det en klar Bevis paa hans nederdraegtige Vaesen, at han gjor det af bar Ondskab og gJore os forkegen for Taekkelong«. Hans Bonder kjore det hjem, som de andre plukker. Thorningog Knudstrup Hyrder havde ladet deres Fa; spolere 6 Traver, »som de (Folkene) maatte samle vidt og bredt op igjen og binde, der nassten tog dem en halv Dag.c Der har staaet 300 Traver Lyng i Heden Vinteren over,
Side 108
som Trappaud ikke turde kjore hjem af Frygt for, at Kolonisterneskulde anvende det til Brcendsel. Saadan lod Fr. ogsaa tidligere sine Folk plukke Lyng vidt og bredt paa Kolonisternes Side af Skjellet det forste Aar, de kom. 25/4 1761. Ahlefeldt: Nogle modvillige Kolonister, hvoriblandt Anthon Paoli, der var forvist Jylland og havde nedsat sig i det hannoveranske, maa atter vende tilbage til Ahlheden, da man formoder, de nu bedre ved at skjonne paa Kongens Naade. 25A. Trappaud mener, at det nu er Stivitz, som —gjennem Ahlefeldt1) — »regerer os alle sammen«; han snakker om sgrovt at tale«, »grove Leune«, »saa vi plat dependerer af den Faarehovedes urimelige og usandferdige Sfader«. Stivitz' Huse vil Trappaud ikke befatte sig med, for det forste vil det »blive noget Kluder og übestandig Toy, der vil baade gaa ud og md«, for det andet »vil jeg ikke exponere mig at faa Halsen brcekket af nogle ugudelige Kropper, der saa hart saetter sig mod denne Forandring, og allerede har vedtaget ikke at rore det ringeste til nogen Assistance*. Lad Stivitz kom me tilbage »og selv udfore sin Dessein«. Trappaud har 60 Huse faerdige og skulde snart bringe Resten istand. »Deter noget forunderligt Toy; der raabes paa Sparsomhed, Gesvindthed. Foyelighed mod Collonisterne, og dog kommer Ordre moed alle 3de Poster, og det kan en Foed i Hose gj©re altsammen frerdig, som 10 Kloge knap skulde bringe i Stand igjen«. 8% 1761: »Fornodenheden udkraever, at de gode Herrervigilerer for, at Collonisterne faar en fornuftig Inspector,der kan blive sat i Myndighed at straffe dem paa Vand og Brod, naar de forser sig, thi ellers bliver det til Galskab. — Skjont deter dem forbuden at afbrasnde Hede, 1) Hans Ahlefeldt.
Side 109
saa har Collonisterne ved Gronhoj funden Fornojelse i forleden Uge udi en st«rk BL-est at stikke lid i Heden; at Material-Vognene hafde Umage at roedde sig, de maatte kaste Stenene af Vognene og jage, hvad Hestene kunde lobe for at finde en gron Plads, hvor ingen Lyng var, at raedde Vognene paa, og det var knap at faa saa megen Tid at faa Hestene fra Vognene, ikke desmindre maatte de lade et Par Hammelstokker med Seletoj i Stikken, som blev saa opbrcendu. Ved Frederiksdal har Collonisterne efter Hjemkomsten fra Vinterkvarter ogsaa funden Fornojelse i at stikke lid i Lyngen; var ikke Kolonisterne ved Gronmose komne med deres Spader og gravet, var alle Bygninger braendt. »Jeg maa og melde, at en stakkels fattig Mand kom til al Uheld kjorende med en Lacs Foering, han havde kjobt, over den anstukne Hede ved Gronhoj, han fik knap saa megen Tid at kaste Foeringen af Vognen og give til Pris, at han kunde redde sig med Heste og Vogn; de taabelige Hunde betasnker ikke, at de gjor sig selv den storste Fortraed og betager sig den Graesning. de for tilstundende Vintere skulle opholde deres Kreaturer med i Lyngen, saa at det ikke nytter, at Kongen giver dem Faar de ferste 4 a 5 Aar. Imidlertid gjor det saa meget, at isteden jeg kunde faa Lyng til Taekning paa en Fjerding Vej, maa den nu soges en Mil [borte]«. De omboende Folk er bange for deres Huse og Kom. *fa 1761: »Vi har vel Aarsag at sige: Gott helf uns arme Rostocher Kinder 1 Det lader ligesom den ene Sorg kommer og slukker den anden; igaar kom noget med Posten, deter ren Rau Gal«. — Kong Hans' Hojesteretsdom for, at Engisvang (ikke Kongen) ejer Kolonierne i Alheden. Om Stivitz: >Jeg skulde aldrig tro, at Manden ville spilde Kongen saa mange Penge, at bederve saa mange Bygninger, naar han aabner Fornufts Kisten«.
Side 110
Der er sat en Inspektor over Kolonisterne »af en Marchan Ruinee af Naun Thorup og beskrives af en kjon rund Samvittighed, der accorderer got med Collonisterne, og hvis deter saaledes faar vi baade at have en Bogtrykkeri og anlagt Aviser for Ahlheden, thi det vil vel ikkc fejle, at der jo vil forefalde noget nyt, det gaar med Ahlheden som med Gronland, det var nogle pudsige Soubjectummer, de sendte derhen. Gud lad mig skilles vel derfra, saa maa det gaa siden, hvorledes det kan.« *% 1761: »Nu sidst 8. Maji om Eftermiddagen Klokken ved 2 Slet har Colonisten Martin Meyer skudt lid paa Vaeverens Hus udi den sidste opbygde Gade i Hauerdal, hvor Ilden floj over Gaden og stak lid i et Hus, og derfra tilbage igjen i et andet Hus i forste Rad og stak lid i det 3. Hus, som var antagen af 2de de sidste ankomne Collonister, og som var flyttet paa deres Loft med al deres Boskab, hvis 2de Koner sad paa Loftet, da Ilden kom i Huset og havde n?er bnendt med af Mangel for en Stie at komme ned paa; for den ene af dem brasndte 100 Rdl. og en nye Klzedes Klaenning med mere, og den Stakkels Vsever mistet 2 Varve med hans Boskab, paa hvilke Folk er en stor Jammer. 2de Snedkere mistet al deres Redskab. Jeg har strax skrevet til Randers, saa hurtig som muligt at hugge 3de nye Huse igjen.< Forhoret melder, at Meyer vilde skyde en Fugl paa Johan Erich Schades Taskke; han laante Teglbrasnderens Bosse, skod og lod Forladningen ligge paa Taget, uden at det bekymrede Meyer. Mandfolkene var i Marken, saa der var ingen til at dzempe Ilden. »Af Geheime Raad Ahlefeldts Brev til os, seer De gode Herrer, at vi nu maa vedblive vores Bygninger. Det gik an, sagde Spanie Pnest, saa bar de ham i Kroet. Havde jeg ikke vaeret saa staerk avanceret med Bygningerne, saa havde der ingen Raedning vaeret, men nu skal det gaae
Side 111
som Kjreb i Hiul.« »Nu dette ojeblik var Schulzen Budtz hos mig fra Sigten, man maa korse for sig, som disse Folk tager afsted. En Colonist vanned ham, den er dissc Rebeller falden ind paa og pryglet ham, fordi han ikke vilde tage Parti med dem mod denne Budtz, som skete, medens Budtz nu sidst var i Frideritcia, dette burde ikke gaa ustrafFet hen.« Hofman skriver 15/s: Papirmageren venter de hver Dag. »Budtz ved Christianshede have vi haft ligesaa gode Tanker 0111, som Deres Velbaarenhed, men vi har erfaret, at han ikke var i sine Gjserninger, som i sin Tale .« 2% 1761. »4 Kolonister har drevet deres Stude ud paa xJi 1761. Trappaud: »Jeg takker for sidst fornojelige Selskab i Knudstrup, men siden den Tid har jeg vaeret i en smeng Skole; min gamle Svaghed har indfunden sig hos mig og med uhorlig Smaerte og Pine holdt mig i 8 Dage, og endnu er dette ikke rent borte; dersom jeg bliver saa ulykkelig, at denne Svaghed falder mig paa i Heden, maa jeg absolut forgaa, i Henseende jeg da mangier den fornodne Pleje, og jeg kan ikke stille det uden med varme Hauer Poser, der contennerlig maa skiftes Dag og Nat i al saadan Tid, at jeg tilsidst er halv opbnendt over min Kryds, saa hun kan sidde i Vabler, som en spansk Flue havde lagt derpaa, og hvis det ikke kommer saa gloen hed paa, har jeg ingen Folelse af Varmen; dette, som jeg nu i 12 Aar har dragets med, er jeg vis paa at felge mig i min Grav.« 18A 1761. Trappaud skriver om nogle Sten, som Kolonisternehar taget fra en Bonde i Sjorup, taler stadig for-3gteligtom»Kyllinge-Hovedet«,»dersom var saa megen Forstand ved den Dover Hoved, at hand vilde consulere fomuftige Folk, saa fandt han dog en og anden, som hjalp ham til rette, men han er saa caprissieus som en gammel
Side 112
Kariol Hest, thi hvad han falder paa skal gaa frem, enten det kan gaa an eller ikke. — Havde han ikke vseret, havde vi nu vx'ret i fuld Stand her og med mindre Fortraed og Bekostning.« »De gode Herrer maa jeg erindre, at de strasbermed, at de arme Bonder ikke skal besvaeres med Kjorselenunder Vinters Hjnerte som forleden Aar.« De to Colonister, der stjal 6 Rdl. fra Rau, henssettes i 14/7 1761. En Placat om de StrafFe som Kolonisterne kan rage sig til: iste Gang: 8 Dage paa Vand og Brod, naeste Gang Tugthus eller endnu vaerre Straf. »Wornach sie sich zu achten und fur Schaden zu hutten haben.« 18/7 1761. Trappaud og Hofman jamrer til hinanden. Trappaud: »Det gaar mig ligesaadant, thi alle mine Anstalter ere omsomst, Colonisterne tager saa for sig selv, estimerer ingen Ting, spolerer Materialerne, og det for Materialfogdens Naese, naar de kommer til Byen tager de dem med Magt, ja hvad Skillerum af Braedder der nedtages,tager de med Gevalt bort og slaeber til deres Huse, og saaledes gaar det med Stenene ligesaadant, saa jeg ikke er capabel at faa et Hus faerdig i nogen Coloni af saadan Aarsag, om det skulde gjaelde mit Liv, og i hvilken Koloni,jeg kommer, truer de at vil klage, at de ikke kan faa deres Huse faerdige.« Murmesterne render deres Vej for at ta' bedre Arbejde. Trappaud beder Hofman anbefale sig nogle Haandvaerkere, »og saerdeles om jeg kan faa dem fra Landet, thi de af Kjobstnederne holder Kroet bestandig, nu jeg var derude, maatte jeg jage £n bort, der drak, til hand fik et Slag 2 a 3 Gange i Rad; det var ved Colonien Gronhoj; in summa: alle Ting er raugal der ude, Colonisternevil ikke befatte sig med Plidz Arbejde, en Kalkslaaerkan ikke holde 2de Murmestre allene vedlige at slaa, saa maa de rore Leret saa tyndsom Vaslling, og Vaeggene,' de murer dermed, soker sammen, at naar de rorer ved
Side 113
dem med en Finger, falder de ud, det saa jeg nu i Kumpedahl,saa I Hr. Justitsraad kan ikke tro, hvor misfornojet jeg rejste hjem?« »Og ligesaa gait sora det gaar ved Bygningerne, ligesaa gait gaar det med deres Oeconomie. En Bonde, som kJorte mig hjem, fortalte, at der var }de Colonister ved Kumpedahl, der havde kjobt sig en dansk Plov og gjorde Faellig med deres Stude, hvormed de begyndteat pioue, men de andre Colonister mulkterede dem strax for 3 Mk., og de maarte ikke drive i failles Graesgang med de andres Kreaturer, og havde nogle faarne Dag skieret Tory i Graae Mose, hvoriblandt var en, der skiaer en hel Dag saa mange Tory, han kunde bcere hjem paa hans Rok«. En god Inspektor maa til. — »Naar jeg kommer paa Skjelsaetning (hos Fried en reich) tager jeg Protokollen, en liden Bord og en Stol med, saalrenge vi er paa hans Ejendom, da han kan gjsre sig forsikret, at ifald han understaar sig at komme frem med slig en Opforsel,binder jeg ham fast til Protokollen, da han maa vente en maadelig Folge for Resten*. 15/8 1761. En Bonde fra Engelsholms Gods stjaeler Bnedder fra Kolonien i Randbol og har ogsaa andre Skjaelmstykker paa Samvittigheden, men »da han er en forvoven Gast«, har ingen turdet angive ham. — Her er Tale om Michel Jensen i Vandal. 26/8 1761. Naar Hosten er forbi »rejser jeg ud 6/96/9 1761: »Jeg er halv melacolisk for Murmestere, jeg har kun faa, og de lober bort dertil, hvorudi det forbandedeKroeri er Skyld, thi om Sondagen drikker de forfyldte Bester sig saa fulde, at de ikke kan forvinde det den hele Uge, formedeist den stserke Eftertorst, og saa gaar de Bester forrykt og kand intet gJore, er da aunsyg (avindsyg) og over Klarameri, og saa til Slutninglober
Side 114
ningloberde bort, saa jeg er ilde fahren«. — Alle emu i deres Huse i Hauerdal og Sigten. Men han fattes altid Materialer. — »Budtz er et ondt Menneske«; han hidser Kolonisterne paa Materialfogden. Kolonisterne ta'r Tra i Horbelund uden Forlov. »Nu maa jeg ud igjen, skiont jeg ikke har mit Korn inde, saa deter mig en fortnedeligKommission, og om det skal vare tange, bliver jeg til en gaaende Staader, saa som der meget bliver forsomt for mig«. 10/9 1761: Papirmageren er kommen, men han ved ikke, hvor Mollen skal ligge. Trappaud haaner denne Molleplan. »Ellers maa jeg falde i storste Forundring, at der reflekteres saa hojt paa saadant et taabeligt Menneskes (d: Stivitz) urimelige Project; har nogen i sine Dage hort, at man kan bygge en Molle ved en matricuieret Mollers Bagvand eller paa en Fremmeds Grund, hvortil ingen Rettighed haves«. x% 61. Thestrup erstattes som Inspektar med en anden. Forholdene i Hauerdal emu rolige og bedre. >Jeg glemte heller ikke at rose dem«. Det var altid daarligt og gait i Stivitz' Tid. »Men se om det ikke blev godt, siden vi blev det Ukrud qvit«. »Nu lever jeg i det faste Haab, at vores Kolonier bliver de bedste til hele Verdens Forundring, der ikke fornojer mig lidet, thi jeg har al min Tid haft den Lykke at udfore mine Forretningei med honneur, og det Haab lever jeg endnu udi denne Gang«. »2de Ting faider mig forunderligt: Ist, at Kongen ikke vil betale den reformerte Praests Rejse til Kolonierne, og 2de, at Baron Testrup maa opfore en Bygning for en Landlobere til ingen Nytte, og derimod skai det nasgtes Inspektoren, der paa ingen anden Maade kan faa Bopael. Hvorledes Vedkommendes Jiigement er, forstaar jeg ikke. Dersom det stod til mig at diktere disse store Banquerotterers Straf. skulde de i Daarekisten alle sammen«.
Side 115
10/io. Karup Aa-Mollen opgives; nu skal det vcere ved n/n/i0: »Men jeg maa beklage, at Lykken er ikke saa favorable for mig, thi Kolonisternes Selvraadighed og morderisk Opforsel ved Frederiksmose har jaget Murmesterenmed Svende og Kalkslaaer ren bort og vil aldrigkomme der mere«. »Hele Allarmen oprettede Konen i Huset, som de arbejdede ved. Kalkslaaeren bavde forlangt en Strip at hente Vand i til Kalkbunken; saa kom hun med en Potte, som var stopet med Papir og Kluder, og begjaerede for den en ny Potte, om den kom i Stykker.« Kalkslaaeren nasgtedeat ta' mod Potten; Konen skjaeldte; Manden kom til og gav Hug ud, Kalkslaaeren hug ham tilside, Naboer kom til og faldt over ham; men han stod sig endda. »Da Konen saa dette, lob hun ud og tudede i en tillukket Haand, hvorpaa alle Kolonister kom tillobendes en efter anden og lagde Haand paaham; men den anden Kalkslaaer, som saa denne Adfaerd og vilde styre tilrette, blev af denne Maengde Folk kastet paa sit Ansigt i formeldte Graft, hvor de stod og trad paa ham; midt i denne Allarm blev Smidt dette var og jog dem fra hinanden, men den som blev nedtraaden kunde i Forstningen ikke komme til sig selv igjen og ser elendigud. Saa at deter en klar Bevis med denne Signal, at de har oplagt Revolt imellem sig. Ved Gronhoj har de ligeledes Signal til Sammenrottelse, som er, at de saetter 3 Fingerender sammen og floyter der igjennera, saa kommerde loben; der havde i disse Dage naer bleven et Blodbadimellem dem og Bonderne ved Holeverencen; de tydske lob sammen med deres Haker og Bonderne toge til Vognkjepperne; det kom deraf, at Hobundterne vare noget smaa, som de paastod at Bonden skulde betale og i dessen Mangel vilde de arrestere ham og havde Materialfogden ikke kommet dertil at styre det, vilde Colonisternehave
Side lib
lonisternehavetaget som ssedvanlig lige som de var stzerkest«.Saadan overfalder en en Murmester og hans SOll- Forst »gaar han til Mesteren, som i det samme, hand kom ind ad Doren, havde den ene Ben i Buxerne at traekke paa, tog ham i Haartoppen og slog ham i Guivet«.Nu vil de ikke vrere der. Her maa statueres Exempler!Snedkerne gaar bort for Kolonisternes Voldsomhed;de stjaeler Materialerne; Snedkerne har intet at bestill eT trues med Hug om de mukker. Deter Stivitz, der har begyndt at se gjennem Fingre med disse Uordner. a2/io. Haandvaerkerne emu »med Sak og Pak« rent borte; Kolonisterne stjaeler alle Laegterne, 4—4—6—8 Tylte og gjemmer dem paa Lofterne, i Foderet etc. Saasnart Stenene kommer af Teglovnene, kjorer de gamle Kolonister med deres Stude hen og henter dem Nat og Dag, saa de kan faa Husene fserdige, somme Aar et Par Tusinder. Der er et Brev fra Ahlefeldt, »hvori vi faar et Rab alle 3de«; endda Tr. har stridt saa meget denne Sommer, iligget i en Bondehytte og nojet mig med tort Mad, som jeg lader komme fra Hjemmen, og rejst hver Dag mellem Kolonierne og nu i de 8 Dage, jeg var der ude, overmaadig frussen, gaaet ud af et koldt Hul om Morgenen og kjort hele Dagen mellem Kolonierne i dette haarde og stjerke Regnvejr og om Aftenen kommen i det kolde Hui igjen uden at kunne faa noget varmt Mad at vederkvaege mig paa, og endnu at tage mod saadan Compliment, det er al for haard en Belonning for vel gjort«. 26A0. Trappaud er syg igjen og nedslaaet. Lad nu de andre Amtmasnd forsoge, om de kan gJore det bedre. »Nu er Colonisterne ren forbandet ved Gronbioj, og Autor til dette, er Skolemesteren der« »og bliver denne overmodigeSkolemeste rx) ikke enten ren bortjaget eller et 1) Lorentz Hess eller Hasse.
Side 117
Par Aar at gaa i Skubkarren, fordcerver han hele Collonien«.Skolemesteren har sagt, atTrappaud skulde haenges. Haandvaerksfolkene flygter derfra, og Husene er halvfaardige.Murm ester Si vert » skulde hinges vcd Benenec. Skolemesteren kom til Trappaud og forlangte sit Hus faerdigt; Trappaud svarede, at en Kone med et spcedt Barn skulde forst ha' Tag over Hovedet. Skolemesteren svarede, »at hand ikke vidste, hvordan det vanned mig; jeg gav idelig gode Ord; hvorpaa jeg skyndte mig bort for ikke at komme i videre Discours med ham. Thi bans oyesyn udviste et ondt Forsaet, og jeg pakkede mig straks bort. Da jeg alt var paa Vognen, kom en af de sidst ankomneKolonister saa strunk med Hatten paa det ene ore, sigende, han havde laant hans Kammerater paa Rejsen 6 Doukater, og die maatte jeg skaffe ham igjen«. Trappaud kjorte; turde ikke opholde sig derude, mens han spiste. »Saa jeg kan med Sandhed sige, at jeg aldrig har vaeret med saadan Frygt i nogen Colonie som den Gang«. — Skolelzereren sa' under Bataljen med Rasddik *), at saafremtRseddik ud paa Gaden, vilde han skyde ham som en Hund«. Burde han vasre Bornelsererl En Snedker kan ikke gaa med en Fjnsl over Gaden, saa tager de den med Magt fra ham. En gammel Snedker hentede 6 Fjael, som han skulde lzegge Loft af; to Kolonister lob bag til ham, saa han faldt paa sit Ansigt med Fjaslene oven paa sig og stodte sig slemt; Kolonisterne tog liver tre Fjael og bar dem hjem. Han turde ikke klage af Frygt for, at de vilde slaa ham forda^rvet. De holder sig en Snedker til at lave noget af Kongens Fjael. Chr. Sorensen, Materialfogden fra Frederikshoj, sad 1) 3: vistnok Rettich.
Side i. 1O
sa1: man skulde prygle ham, saa de skulde fore ham derframed Heste og Vogn. Amtmanden skulde faa samme Konfekt, Thestrup og Kloch J) ligesaa; thi de stjal KongensPenge 2/u 1761. En Herre har vaeret ude som »Spejder« og indgivet en for de ledende ugunstig Rapport, >skulde den mistaenkte trovaerdige Mand have gjort dette Arbejde faerdigt, saa maa der vsere faae Tanner i hans Pande, som Assessor Bredahl 3) siger om de, der besidder liden Forstand, thi han take med mig i Kloed Molle, jeg follede med ham derfra til Christians Hede, hand stod af Vognen der, og saa sig om, spurgte ikke om det ringeste, men med stor Hoflighed tog imod mig og ligesaadant forlod mig, som er den forste Gang jeg har talt og set ham«; hvorfor spurgte han ikke, hvis ikke han vil ha' sin Rapport underkjendt, »og sig selv ikke at blive gjort til en Logner, som skal ske saa droyelig«. Nu er alle i deres Huse ved Frederikshoj, undtagen to, der viide vente for at gjore Husene »desto duerhafter«; Julianehede er i samme Stand om 8 Dage, * undtagen Mr. Skneder Beitzel* som har slaaet Murmesteren, der derfor ikke vil gaa i Tojet, for han faar Satisfaction*; i Christianshede er alle i Husene osv. — Skolemesteren ved Frederikshoj »er en obmaalt Skarn og Rebeller, der offentlig har declaret mig for en Tyv og Skielm med mere«. 8/ii- »Nu en nye Historie igjen, der har tildraget sig i Onsdags i Hauerdahl; 2de Snedkere kommer til Materialfogden og begjcerer han skal skaffe dem Fjjel at forfberdige en Gaul med; saa henviser han dem til en Colonistes Hytte ved Navn Conrad, som boer i en af 1) Lukas Didriksen Kloch var Inspekter ved Kolonierne paa Ahlheden. 2) Kammerassessor Jens Jorgen Bredahl til Vindersievgaard.
Side 119
de afbrcendte Huse, de svarede, de tor ikke; derpaa gaar han selv med dem og bliver staaende uden for Hytten, medens Snedkerne tager Fjcelerne, derpaa kommer Mand og Konen ud raed deres Hund, samme flilder Materialfogdeni Kjolen, hvorpaa han slager Hunden fra sig med sin Kjrep, derpaa falder Konen ham an og vil gribe ham i Haarene, han stoder hende fra sig, saa hun falder, i det tager Manden en Sten op og vil sa?tte ham i Panden, han griber til og tager Stenen fra ham, imidlertid kommer Konen op igjen og tager bag til i Haaret, og Hunden med det samme i Kjolen, og medens han ville skille sig ved disse Fjender, springer Manden gesvindt ind og henter sin Spade, hvormed han kommer ud og hugger efter Midtenaf hans Hoved, da Material-Fogden parerede af med Armen, det han kunde for Konen og Hunden; dog Hugget traf ham paa Siden og file et stort Hul IV2 Tomme med den skarpe Side af Spaden i Hovedet, gjennem en ny Hat, som jeg selv har set, nu han var her i Gaar at klage; jeg har derpaa begjaeret et Forhor igjen, som er den ste i en Hast efter den anden*. — Anklager yderligere Skolemestereni Gronhoj". »Imidlertid glaeder det mig, at man kan gJore den trovserdige Mand til en L,ogner«. Maa ha' 500 Rdl. »til at beafskedige Haandvasrksfolkene med«. 12/u 1761. Da Thestrup og Klock forleden var i Gronho) for at opta1 Forhor over Skolemesteren, »fik Skoleholderen alle Colonisterne til at storme ind i Skolen, hvor Forhoret blev holdt, der gjorde saadan en Allarm, at de maatte ophaeve Forretningen og sastte den i Knudstrup*. >Jeg havde i Gaar en Wisite af Smidden Bernhart Bauer ved Graa Mose; han var her med 2de Vogne og 6 Stude for hver Vogn; jeg foraerede ham en Smedie Blok og Siekker Kul; deter en beleven gammel Mand; bad mig indstaendig at formaae De gode Herrer at lade ham beholde sin Svigerson i Huset hos sig, det
Side 120
er en Soulagement for Foraldre og Born, som jeg og vil 2/i2 1761. Haandvasrkerne frasige sig alle at komme 9/is: »De gode Herrer kan ikke forestille sig, hvor Diaevle blaendt de Erpaquer ved Gronlio) er; de har 83 Tylt Fjael*, men vil ikke slaa dem for de aabne Gavle, heller ikke sastte >Soeder« tSaadtorv) for deres Vaegge, men selv laver de Skure af Laegterne og den plukkede Lyng og siger: »Kongen har betalt det, og det var Kongens Stude, som de brugte det til«. Saadan har de taget 300 Traver Pluklyng. Trappaud anmoder om, at Rejsepengene — 5 Rdl. til hver — maa tilbageholdes for Sch rater Smit, Jacob Muller, Fr. Riibe, alle i Granhoj;
Side 121
de havde lovet at skaffe Lyng, men beholdt Pengene uden at komme med Lyngen. Lad dem dog faa nogen Straf, disse opsretsige, saa de kan holdes i orerne, sellers vil der endnu bygges Steile og Hjul til dem, thi de agter hverken Gud eller Menneskeru. 11/i2- En Kvinde straffes, som »har en forbandet slem 13/is 1761. Trappaud raillerer over, at det har behaget Kongen at beskikke Oberstlieutnant Wilhelm Ludvig von PetersdorfF >at vcere Ober Inspektor ved samtlige Colonistemei Jylland (udnaevnt Vl2 1761). Jeg maa tilstaa, at det er en magelig, roelig og fornojelig Tjeneste, han har udbedetsig, dog holder jeg for, at det var lige saa godt at vaere den agende Post til Lolland. Hvis jeg ikke fejler, kjender jeg ham; han er fra Mecklenburg og var i min Tid Page hos Princessin Sophie Heedevig;*) hand har vaeret Major ved en af de i Odensee inquarterede CavalerieRegimenter, maatte qvittere Tjenesten formedelst ham tilslog saa staerk en Fedme, at han ikke kunde komme til Hest, ikke heller kunde en Hest udstaa at basre ham, saa at denne Corpus passer sig godt til denne Tjeneste; hvis denne nu er den jeg taenker, saa vil der tasnkes paa en Machine at fragte denne Corpus mellem Colonierne [paa]; der er en kjan Spaserevej heist fra Ranbyld Hede til Ahlheede, og skai han have fri Befordring, saa kvaeles alle de Bonderheste ihjad i Wrads og Lysgaard og Hids Herreder, som skal slaebe ham frem; folgelig avancerer han ikke over en Mil om Dagen; det galleste i saa Maade vil biive for de mange Logementer under Vejs med mere; af Landvassenet tror jeg ikke, at han har kunnet glemme 1) For Trappaud blev Amtmand, var hansom 18— 20 aarig KIIOS Page ved Frederik d. 4des Hof og bevarede fra den Tid gode Forbindelser opefter. Overinspektor Petersdorff fik sin Afsked allerede b/t 1763 >paa Grand af Svaghed*.
Side 122
meget; thi han kunde ungefcer vaere 14 a. 15 Aar, da han blev Page, og jeg tror, han var 5 a 6 Aar til Hove, og derfra kom han til Cavaleriet, saa jeg forstaar ikke, hvad Mirakler han skal kunde g]ore. Vel er det, at Husene ere faerdige, thi ellers blev de nok indrettet paa sin Meklenborgsk.Die skal nok se, at her bliver indrettet Schaefferier, saa er jeg bange, de opfylder Landet med lige saadan Maengde Knap-Kaess (0: Faareost), som den nu er med Bancosedler«. — Naar der siden skal oprettes Colonier »vil ingen fornuftig Menneske befatte sig dermed men maa betjene sig af slige som Doctor Erichsen og Stivitz, der kan spilde Kongen en Haaben Penge; men mig synes, at disse danske Husmasnd skulle henvises til de ode Stae? der ved Etatsraad Hauch; saa var vi i Fred og Ro; vores Taker lige stor, enten vi anvender Flid eller lader den blive, og at tage sig mere for end man kan overkomme er kuns at tilbringe sig nogle flere Reprocher, naar det ikke sker saa hastig, som de, der ikke forstaar det, taenker«. 1^62. 10/i. »Det lader, ligesom der opstaar fremmede Gudder, der vil gjore al Ting gallere, end deter. — Jeg erstauner over den Maengde Mennesker her traekkes ind, og begriber ikke, hvor de skal placeres. Jeg maa forestille mig, der maa indfinde sig nye Projectmagere, som vil bygge for dem, thi nu omstunder bliver de hort, som bedst kan pludre og bygge Casteler i Luften«. Forst var det Stivitz, der odelagde alt, »og nu saetter de en Oberinspektor, der ikke har ringeste Kunskab i Landvaesen; hvis han besidder ringeste Forstand og han skal gjore den udfordrende Tjeneste, maa han absolut soge sig en gammel bedreven Ladefoged op, der kan undervise ham i alle de regulerende Ting og stendig folge ham som en Fuldmaegtig*. — Nu skal Papirmollen nok ligge ved Logager. 88/i. Nogle Kolonister er paa egen Haand rejst til
Side 123
Kjobenhavn for at klage; deter: Baltzer Barthal, Philip 11/s. Trappaud krsever Justits i Kolonierne. »Dersom det Pak ikke tilborlig bliver straffet, de andre til Exempel, saa tor hverken jeg, Materialfoged og Haandvaerksfolk komme i Colonierne, thi sorame har ladet mig forlyde at gaa mig i Mode i Heden og skyde mig, andre vil sake mig ned, og Skoleholderen i GronhoJ (Hess?) vil ikke alene slaa mig at de skal kjere mig bort, men skjjelder mig for Tyv og Skjaelm; kunde de gode Herrer formaa, at denne Knaegt kunde faa sine rene Prygl kuns til en Exempel 4re Gange gjennem et Compagnie Landmilice, og saa et Par af Rebellerne, som overfalt Kalkslaaeren ved Graa Mose, det vilde gjore en god Forandring«. Han taler om den Frygt, han maa udstaa i en ussel Hytte paa Heden med Kongens Penge hos sig — »imellem saadan ugudelig Pak allerhelst deter bekjendt, at en Del af disse Colonister har vaeret Landlabere i Tyskland, og opholdt sig i Komplot med Tattere og folgelig, naar Kongens Penge ophorer, formodentlig gribe til den forrige Haandvaerk igjen; saa det var et nyttigt Vaerk, at enhver Kolonistes Adfaerd i Tyskland blev noje examineret«. n/a. Mere Klage over Kolonisternes Ulydighed. »Igaar var en Snedker ude ved Kumpedahl, hvor han fandt de fleste i Kroet og var mesten drukken; de klagede sig, de kunde ikke leve lasngere derude formedelst at Broet blev saa dyre; naar de nu ikke kan leve ved Kongens Penge, hvorledes vil det gaae, naar de cessererl Deter oyenklar at se, at Heden ved dem ikke kan blive bragt i den onskendeStand i Henseende, at Folket er douen, gad ikke arbejde. Alt dette maa den velbaarne Herr Ober Inspektor have faaet at vide, hvorfor han trykker sig for at komme, og jeg skatterer ham for et ulykseligt Menneske,
Side 124
thi nu pnetenderes af ham at saette alle Ting i den onskendeStand At fodre alene med gammel Halm gaar ikke. »Kreaturerne vil faa Lus derefter« og ikke komme sig hele Soinmeren. »Gud lad alle Ting komme i en ©nskelig Stilstand igjen, at de kan faa Tid at tsenke paa Kolonisterne«. 11/4. Kolonisteme i Sselland »tillsegges ikke stor Roes, Plakat 24/* 1762 om Kolonisteme. Atter Tyverier af 26/*. »Da jeg nu sidst var i Randers, take jeg med en god Ven, som kjendte Ober-Inspektoren; han har vzeret Cansler ved Margrevens Hof og derfra kjobt sig en Compagni ved Cavalleriet, og da det ikke ret vilde falde i Traad for ham, tog han sin Afsked som Oberst-Lojtnant, kjobte sig saa en Bondegaard, hvorved han er bleven Margen Ruin 6 (d: Falittenspiller), og skal have sogt at negogere 200 Rdl. paa Anvisning af hans Gage, men ikke har vaeret at faa, saa at dersom de og H. ikke griber ham under Armene og hjaelper ham herud med en Forstraekning, kunde han maaske staa Fare for Indlager, og han kan ikke vel undvaeres, om han duer noget«. I Kumpedal stikker Kolonisteme lid i Heden; Inspektor Klock kommer og faar den slukket; saasnart han er borte, er der lid igjen; og nu er alt afbraendt, saa de ingen Graining vil ha' hele Sommeren. 2/6. Hvad skal Plakaten udrette, naar ikke det forbigangne straffes. Trappaud kommer ikke i Kolonien, for Skolemesteren faar sin Straf. — En Murmester i Kumpedal »sukede« sin liile Hund paa en Snedker, der vilde hente Fjael hos ham, saa Snedkeren njer var bleven spoleret i Ansigtet.
Side 125
28/6. Ildlos i Graamose. To Isterad Huse (o: Stuehuse) og en Lade bnendte; en Kone kogte Garn og la' godt med Spaaner paa; Kolonisteme stod og saa til. — En ny Revoke med de Erpacher; de vander ioo Stude i Fle»jgaards Dam Kr. Himmelfartsdag Kl. 7 Morgen; driver derpaa Studene hen paa Flojgaards Mark. Manden gjor Kvalm; han og to Karle driver Studene vaek. Kolonisteme lober hjem og henter 20 Mand med »Prygler og Hakkerc; Bonden og Karlene spasnder for en Vogn og vil kjere til Knudstrup for at klage; Kolonisteme tnekker dem. ned igjen og prygler dem. Deraf Forhor og nyt Spektakel »Da jeg nu var ved Gronhoj, kan jeg ikke sige med hvor uforskammede Munde de attaquerede mig« 1). >Jeg beklager Julianehede; de kan umulig naere sig; thi jeg saa ikke Grses til en Hone«. Ve. Trappaud klager over, at han ikke kan faa Haandvaerkere 8/6. Tre Kolonister, deriblandt den gamle Christ. Rau, 14 e. Trappaud har laenge vaeret saa daarlig, at han 9/8. Kolonisteme har ingen Plove; hvor er de bleven 19/o. Haandveerkerne flygter stadig fra ham. De suiter Raenkesmeden Rau arbejder bestandig. */io. Trappaud er vred paa Soren Thestrup 1) I Tilslutning til disse evindelige Klager fra Trappaud sporger Hofman Regeringen, om ikke en Rsekke anforte »liderlige« Kolonister — 56 Familier — enten maa sendes til Colonierne i Amerika eller saettes paa et Slab og returneres tilbage til Tyskland.
Side 126
domdristig at ville forst naegte min Udsendte at lade sig 8/u. Kolonisten Diessendeller er kommen af med Livet mellem Knudstrup og Hauerdal. Tre Mand havde vaeret i Viborg og var bleven uenige om en Bancoseddel, de kommer i Slagsmaal. Forhor berammes i Knudstrup; Rettens Folk (Klock og Thestrup) kom ikke; men Baltzer korn og knevede Oprejsning af en Bager, der havde sagt, at han, Baltzer, horede med den unge Meyers Kone. Kolonisterne, der biede paa Forhorsherren, drak sig fulde og kom i nyt Skjaenderi; Baltzer bod dem 2 Flasker Vin for at forliges; det hjalp ikke; de maatte slaas. Diessendeller lod Baltzer hore for Horeriet, »hvorpaa de alle 6 kom i et haardt Feltslagc Sognefogderne angreb alene Baltzer og bandt ham i sit eget Hus; den drukne Diesendeller sa', for han udaandede, at de havde vaeret lige om hans Dod, »saa at han dode ligesom han levede. Imidlertid er dog nu saa mange i Fortned for saadant et liderligt og ugudelig et Skarns Skyld«. Men deter til syvende og sidst Raus Skyld, der holder deres Drikkeri vedlige. »Saalaenge Rau bliver i Kolonien med den Medhold han har, kan aldrig ventes nogen Fremgang til Opkomst for Kolonien*. — Trappaud advarer mod »et 10s og kaellingagtig Forlior« ved Thestrup og Klock. Trappaud forlanger endnu engang bestemt, at Sagen bliver nojere undersogt ved Landets Domstole og ikke af Thestrup alene, der ikke selv er hel fri. Hvorfor kom han ikke til det berammede Forhor? Sagen gaar til Retten.l) 1) Der er Uoverensstemmelse om den Draebtes Navn; Hofman kalder ham i sine Papirer Anders Decfendehler og betegner ham som >en Vaever, liderlig i hojeste Grad«. Hans Drabsmaend er Baltzer Barthel, Wendel Swan og Theobald ohlensclasger, en fjerde, GeorgEchner, blev staerkt forslaaet. Gjasrningsmasndene sad lsenge i Jsern i Viborg Raadhuskjaslder, men fik alle Lejlighed til at undkibe; sidst Hovedmanden Barthai, der hugget sig fra Vagten Natten 3. Oktober 1763 i Levring By, idet han skulde befordres til Viborg fra Hinge, hvor han samme Dag var bleven domt til Doden. Trappaud forlanger nu, at Friedenreich paa Palstrup, der ejer Bonderne, som vagtede ham, skal rejse Tiltale iraod disse. Friedenreich kvier sig derved, tl/i 1764: »Ilagte viiser mine Bonders slette Skiaabne med Fsee-Svagheden [o: Kvaegsygen]. Give Gud dend nu saa saare fortraengte og adelagte Bonde dog eengang igien kunde oplivis ved at erlange en liden Glimt af voris allernaadigste Konges hoje Naade enten i een eller anden Tilfteldec. Trappaud svarer spydigt: »At bemeldte Bonder ere de fattigste i heele Liusgaard Herred, kand jeg med Sandhed bevidne, endogsaa i de Byer, hvor andre Proprietairer er Lodtagere, og hvis Bender staaer sig skikkelig, og meget fornoyed med deres Husbonde, saa at enhver Godses Lyksalighed og Velstand dependerer af en retsindig Administration og Behandlingc.
Side 127
29/ia- Trappaud har opdaget, at en Projektraager — fsdt i Hinge — har ejet en Gaard i Riberhus Amt, Karstorf, som han vil ha1 Kongen til at kjobe til Kolonien. >Han har for nogen Tid, som han melder, flankeret i Colonierne paa en brun stumprompet Hest og gjort brav Vind, og ladet sig forlyde at ville vaere Forvalter over Colonierne, mere geheim har han ikke holdt sin Dessein, den som berettede mig dette kjendte ham og tillagde ham den Ros at vasre en Nar«. — Nye kraftige Stemplinger mod Rau og hans Krohold. »In sum ma: alle Ting kommer mig saa vrang for med disse Colonier*. Jan. 1763: >Nu i en anden Tonde. Jeg vil vente, at den Venskabs og Understottelses Convention, vi i Begyndelsenaf denne vanskelige Forretning indgik og forsikredehinanden, er de gode Herrer i frisk Minde; paa 1) Der er Uoverensstemmelse om den Draebtes Navn; Hofman kalder ham i sine Papirer Anders Decfendehler og betegner ham som >en Vaever, liderlig i hojeste Grad«. Hans Drabsmaend er Baltzer Barthel, Wendel Swan og Theobald ohlensclasger, en fjerde, GeorgEchner, blev staerkt forslaaet. Gjasrningsmasndene sad lsenge i Jsern i Viborg Raadhuskjaslder, men fik alle Lejlighed til at undkibe; sidst Hovedmanden Barthai, der hugget sig fra Vagten Natten 3. Oktober 1763 i Levring By, idet han skulde befordres til Viborg fra Hinge, hvor han samme Dag var bleven domt til Doden. Trappaud forlanger nu, at Friedenreich paa Palstrup, der ejer Bonderne, som vagtede ham, skal rejse Tiltale iraod disse. Friedenreich kvier sig derved, tl/i 1764: »Ilagte viiser mine Bonders slette Skiaabne med Fsee-Svagheden [o: Kvaegsygen]. Give Gud dend nu saa saare fortraengte og adelagte Bonde dog eengang igien kunde oplivis ved at erlange en liden Glimt af voris allernaadigste Konges hoje Naade enten i een eller anden Tilfteldec. Trappaud svarer spydigt: »At bemeldte Bonder ere de fattigste i heele Liusgaard Herred, kand jeg med Sandhed bevidne, endogsaa i de Byer, hvor andre Proprietairer er Lodtagere, og hvis Bender staaer sig skikkelig, og meget fornoyed med deres Husbonde, saa at enhver Godses Lyksalighed og Velstand dependerer af en retsindig Administration og Behandlingc.
Side 128
unin Side har jeg med al Oprigtighed gaaet de gode Herrer tilhaandc, i hvad som kunde tjene til Vaerkets Fremgang, mindre tror jcg, at nogen skulle kunne spore, at jeg nogen Sinde skulde have opfort mig som en Fukssvanser og paa Egenhaand indgaaet med noget Dem uafvidende, eller meleretmig i mig uvedkommende Ting. Da jeg nu er saa nrer, at jeg kan se til Enden, synes mig og, at jeg burde se Kjendetegn til den belofte kongl. Naade, og da jeg derom har gjort Erindring til Greve Molkt, som er det forste, saa venter jeg ved de gode Herrers Understottelse ved de smaa Kreaturer, at holde det belovede i Erindring, mod forestaaende Geburtsdag, og hvortil jeg gjor mig forsikretom Deres oprigtige Venskab. Dog bliver det meilemos. Med megen Estime forbliver Hoytaerede Vens tjenstskyldige Tiener Scebygaard Jan. 1763. 23/3. 1763: »Klock er et Menneske, jeg ikke forstaar mig paa; han maa vaere af Tanker, at Fuglene under Himmelen skal ernaere ham, dersom han kommer af Tjenesten; jeg har for Gud forelagt ham hans Fejl ganske ren og forestilt ham, at de Herrer Commissairer ikke var derover vel tilfreds med ham, men han gjor ligesom sal. Kommerraad Schelde plejede at sige, naar der forefaldt noget, han ikke gjserne vilde hore, svarte: Han svarte aldrig til Skjaeldsord. Ligesaadant gjor Klock; jeg for min Part recommenderer ingen flere, thi man har kuns Skam af saadan uerkjendtlig et Menneske«. 23/s. Trappaud har faaet et Brev fra Kammeret, som han onsker tilbage, naar Hofman har taget Copi af det. >Jeg tor ikke betro nogen samme at afskrive i Henseende til Slutningen. Vores Betcenkning derpaa vil ikke blive dem til stor Behag i Henseende til danske Colonister i Steden for de tyske, som har Lyst at rejse, thi Indretningenerikke
Side 129
ningenerikkederefter; nu vaagner Sandheden, som i Begyndelsen ikke maatte hores, men de skulde have ladet Os 3de raade, som var Forretningen betroet og anbefalet, saa havde vi gjort saadan Indretning, at baade tyske og danske var tjent dermed, saa havde alle de tyskes Canallieriervseretforekommet og havde haft mer Lyst til Arbejdet, som de over den forvirrede Indretning har tabt og aldrig faar; thi Arbejdet er dem nu overlegen, og Rau bliver herefter ikke saa rig, som Intentionen har vaeret, hand skulde blive ved denne Indretning, saa han bliver vel ikke af de sidste, der nodes til at rejse efter disse Adspecter. Ved denne Lejlighed falder mig ind, at der var en Kone i Randers, som havde en Mand blandt dem, som Gulvet paa Clausholm faldt ned med, da hojsal. Frederik 4de spiste der;') da Konen kom derud med en Vogn at hente hendes Mand, som var slagen fordaervet, at han dode anden Dagen derefter, sagde hun til Manden, da han var kommen paa Vognen: >Det ska'r dig ikke, Palii Dauser, hvad vilde du derl« — Saa vil jeg sige san[s] comparaison: det ska'r dem ikke, der vil troe paa taabeligeVindmakereog Narrer, og saette fornuftige Folks Raad tilside, nu kan ojnene vel blive oplukket, mens nu er det forsildig, og hvad der er gjort er hverken halv eller helt; naar nu en flittig Colonist vil strasbe, saa har han ingen Steds at huse den Velsignelse han faar, og bygge formaar han ikke, og den Armod, han har, er han ikke vis paa at beholde for en Skarns og uforsigtig Nabo; der har de Prover af«. — At det gaar gait med Kolonien i Holsten, forstaar han saa godt med >de Subjectommer* som leder dem. Og saadan en morret Bund I Men hvorfor 1) Sigter til den Ulykke, der fandt Sted *ji 1706, da en Balkon, hvorfra Almuen fik Lov til at se Kongen spise, brasede ned midt under det kgl. Taffel. Se Bircherods Dagboger S. 496.
Side 130
spurgte de ikke fornuftige Folk, »men i det Sted fiderer paa ufornuftige Narrers Sladder; vel har man Exempler at kan hjtelpe Naturen men uden Fordel, og deter just den der soges. Disse kloge Narrer gjor just vores Arbejde skiennende og eclatang, deter det eneste gode deres Arbejdeforermed sig, men hvad faar vi derfor, Intet*. *%■ »Ved denne Lejlighed faar vi at vide, hvorvidt Capt. Kalen er avanceret, jeg holder for at Hr. Justitsraad ... skulde indkalde Capt. Kalen at gjflre Regnskab for, hvorvidt han er avanceret, og hvad der er tilbage, som nok vil blive en meget stor Del, og jeg holder for, at han bor forevise hans Forretning, thi som jeg horer, saa skal den ikke vsere bedre end den var ugjort, saa jeg tror nok at Capt. Hartmann kommer til at begynde for fra, om han skal dertil«. Trappaud taler om den >selvkloge Proprietor i Hald Amt« [o: Fr. Schinkel] »saa vi har all Verden mod os, der kan gjore een ren forrykt i Hovedet*. Der er Fae-Dod paa Ahlheden. — »Foruden det sidste Kammerbrev giver adskillig Anledning at skilles ved det Kram [o: Kolonisterne], saa bortskafFer Sygdommen i Kumpedal nok endel, naar det kuns ikke treffer paa de Bedste*. 8/a- Trappaud taler om en ny Uniformsregel: Hvorledes Mundering vil blive conserveret hos en Bonde og i Saerdeleshed Husarens Paels, forstaar jeg ikke, naar nu en saadan Karl enten dsr eller udgaar til Faeste, og en anden taabelig Dyr kommer i hans Sted, han ved ikke engang at klaede sig i Munderingen, mindre conservere den i en fugtig Bondehytte; forunderlige Projecter, ligesom de ikke vidste, hvorledes en Bondehytte er qualificeret«. Tvivlen til Koloniernes Fremgang og Nytte var omsidervaagnet.Regeringen spurgte Folk ude i Landet om deres Mening, og Kritikken var sjaelden blid. Her kun et Exempel: Raadmand og Landstingsskriver Jacob FiilstrupiViborg,
Side 131
strupiViborg,der har fulgt hele Koloniseringen paa nsert Hold, indberetter sine Meninger 18/n 1762. Han skriver, at Kolonisteme forstaar sig ikkc paa Agerdyrkning;deer »nachlassig og efterladen til saadan deres Arbejde«.Derer ikke Opsyn nok med dem, ->men enhvcr gjor, hvis dem ongefehr behager og de mageligste finder for got, nok at vaere giordt«. Opsynsmsendene forstaar for lidt af Sagerne. »Men naadige Herre: dette er dog begribeligt, at: Have gode og magelige Dage, NB: for Kongens Penge, maae tildels joe smage dette Folk bedre end jidelig, daglig Arbejde, Maye, og mange andre Besvaerligheder,somellers mange andre stakkels Btfnder maa lidde og udstaae; hvilke og desuden selv maae besorgederesdaglige Fornodne anskaffet. Og derimod disse Colonister faaer og bliver tilsendt uden Penge, Alt, hvis de behover, for inteu. Han raader til at ssette en dygtig Landmand med en Forvalter over det hele. Han sporger desuden: »Om det passer sig paa een Bonde, at naar han kommer til KJobstaederne tilladelig at sege Viinhusene, da der at drikke een Boutellie Viin efter een an den, 1 Lp. fersk KJOd efter eet andet, samt ikke at vil spise det velsignede Rug-Brod, som isaer her i Landet aufles, ligesomdetbliver maalet og bagget, uden det forst skal sigtestilSmaa - eller fiint- Brod. Ney, ingenlunde, deter hverken i Almindelighed brugeligt hos Borgere langt mindre for Bonder og deslige grove Folk; dog ere disse Colonister saa delicate og laekre. Men jeg frygter og fast troer, at naar engang Kongens Penge ophorer, faar de og vel forandre deres Smag. Iblandt andre Fejler og Excesser saavel imellem sig selv, som imod dem, der boer nsest dem, emu sidst arriveret den bedrovelige Cassus, at 5 af Colonisterne, som gik med hinanden, paa deres Hjemvey paa Vild-Mark kom i Klammerie, Een blev slaget ihiel og dode paa Staedet, Een anden saaledes medhandlet at der
Side 132
tvivles om hans Llv, og endclig siddcr de andre 3de Hertil bemaerker Hofman: »Hvad han (Fiilstrup) ellers meddeler om, at Colonisterne drikker Vin og spiser Hvedebrod, da har Colonisterne i Begyndelsen, siden de var komne fra Pfalz, gjort samme, men nu spiser de ej allene sort Bnad men endog drikker Brasndevin, hvilket sidste vi onskede, at de aldrig havde kert«. Rentekamret tog nu i Sommeren 1763 Skeen i en anden Haand og ordrede en Riekke betydelige Reduktioner; kun i nogle faa Aar maa der herefter bruges hoJst 10,000 Rdl. aarlig til Kolonisterne. De sidste etableredes 1761; de maa altsaa nu kunne klare sig selv, hvis de er arbejdsomme. Men en Tredjedel af dem er »liderlige, dovne og uvasrdige«; de bar bortjages snarest uden at faa noget med sig af Korn, Kvaeg eller Redskaber. Det kneves med fornyet Styrke 23. Juli 1763: 68 uduelige Familier vjek strax! Al Udsalg af Spiritus til Kolonisterne maa ophore, og Christopher Rau — den gamle svedne »Chirurgus«, til hvem Trappaud bestandig har haft saa godt et Nasnne — heraus med Rau!2) Trappaud skriver sl/8 1763: >Den Reduktion bland Colonisterne har sat de tilbageblevnei saadan Motion, at hvis ikke soges nogen Anstalt, ere de alle borte og Colonierne blottede for Folk. 2de Spargement ere udspredte imellem dem, nemlig: at KammerherreRosenkrantz s) havde kjobt Colonien Gronhoj, 1) Se ovenfor S. 126. 2) Hans sidste Kontrafej i Hofmans Karakterbog ser saaledes ud: >Ra u> Barberer, en gammel crakelsk Karl af frsek Gemytc. Rau fik dog forst >Rejsepasc i Begyndelsen af 1765. 3) Werner Rosenkrantz, Krabbesholra, som ejede Jord i Ahlheden i Forvejen.
Side 133
samt at der endnu skal foretages en Reduktion, og de fleste skal have solgt deres Boeskab og sidder paa Flugtcnhvert ojeblik; Bonderne i Nabolauet komme om Nattetlder og afhentcr hos dem baade last og fast, og Colonisterne sretter Post ud for Materialfogdens Patroleren,kommer til ham og undsiger ham, om han finder sig paa Gaden om Natten; de saslger baade lost og fast, hvad de kan overkomme; paa Frcdag holder Rettig Auktionog vil bort med; Enken ved Gronhoj er gaaet bort med de beafskedigede Colonister til Jiitting (Hjerting); en stor Allarm har de ved deres Afrejse giort og instigeret de andre at komme bagefter; igaar 8 Dage skal Vzeveren i Hauerdahl, som boede imellem Gaden [d: i Mellemgaden] strax ved Bronden, va;re deserteret, de gj*or ingen Hemmelighedaf at sige, [at] enten de gaar bort om i eller 2de Aar kan vasre dem lige meget. Efter mine Tanker burde gjores en Forestilling, at hver en Colonist, [der] befandtes at desertere,burde paagribes og saettes i Slaveriet, og de som har k)obt de tilbageblevnes Boskab skulle uden Erstatning leveredet tilbage igjen; thi jeg kan maerke, at Bonderne instigeredem en Haaben for at lokke Deres Boeskab for halv Vcerd fra dem; og Colonisterne nedtagger alt Arbejde, de vil absolut ikke gaa Haandvaerksfolkene tilhaande mere, saa jeg maa leje Daglonnere; de raaber paa, at de ikke ved om de bliver; de ser, at de ikke kan leve her, det er Frugten af de tydske Anstalter. De ere saa rebelske, at baade Forvalter og Inspektor er bange at komme til dem; efter Sigende skal Inspektoren fore Pistoler hos sig, naar han drager til dem. Disse vil udrette lidet eller intet, om disse Folk skal have saadan Frihed, dette har jeg ikke villet mangle i Forvejen at melde*. Ikke lang Tid efter denne Hurlumhej dor Kassereren
Side 134
den kgl. Kasse for 13—1400 Rdl. — Derom handler de Trappaud skriver % 1763: »Jeg takker for Ordren til Thestrup, men jeg frygter at den hollandske Banquerot naar til ham med. som jeg horte noget om, da jeg var paa Heden«. V10: »Nu for en Time siden indhab Skrivelse til mig fra Inspektor Klock, at Kasserer Thestrup var i Dag efter nogle Timers Svaghed ved Deden afgangen«. Han skulde ha' vaeret paa en Rejse til Amtsstuen i Skive. Man haaber, hans Regnskaber er i Orden. Trappaud 20/i0 ' »Udi Thestrups Stervboe ligger et raugal Huus; der er staalen for 500 Rdl. nyegjort Solv, tildeels forstukken i Torrestakken tildeels i Kornladen og paa Hoeloftene; en jiernbunden Skrin savnes, som endnu ikke er opdaget, saa der efter Formodning vil forefalde mere. Jeg takker Gud, at han dode paa Norlund,x) hvor han kuns boede paa 3die Nat; det vil vise sig, at han har vaeret en dom Skiaellem, hvis Hovmoed har forfort ham at gjore saa store Bekostninger paa Kongens og andres Regning, uden at se til Enden; han skal have sendt sin Soster til Holland med 700 Rdl., som er forgaaenmed et Skib paa Vesterkanten, der tilhorte en Kjobmand i Warde; der skal hver Dag opdages mere Gjaeld efter ham; Buschs Brodre har 300 Rdl. tilgode, og Per Lundum 200 Rdl. og saa fremdeles. Da Stivitz foreslogham til Kasserer, skrev han mig til om min Recommendationtilligemed de gode Herrers; men jeg svarte ham, at det var altfor betaenkeligt at recommendere saadantet Menneske, mand ikke kjendte. Ikke desmindre gjorde han det paa hans egen Haand; saa Kongen skal 1) Gaard i Ahlheden, Bording Sogn, 6 Td. Hartkorn. takke ham lidt godt for den Tjeneste, han gjordc Kongen Nu bliver der lange Afstande mcllem Trappauds Breve. En stor Del af Hauerdals Kolonister gjor sig rejseferdige »og holde Market hver Nat«, saslger deres Bohave, saaledes een en Spinderok til 24 Skilling; de truer Forvalteren med Prygl. — En har avlet 25 Tdr. Rug foruden den Skjseppe (den tiende),som Sonnen fik for at toerske den. — »In Summa, deter Kjasltringer, der intet godt har i Sinde, hvorfor de jo for jo hellere paa 6ngang og med 6t burde jages af Landet, thi de gaar dog tilsidst, da de ruinerer i Forvejen, hvad de kan, ligesom de forste har gjoru. I sin Harme over de Kvaler, hans retlinjede Natur maa doje af de »oprorske« Elementer blandt disse fremmede Folk, glemmer den gatnle Herre hyppigt at minde om de Afsavn, som de fleste af dem maa finde sig i fra det ojeblik, da Regeringen trakker sin Understottelse til sig. len Indberetning fra anden Side — 17/i2 1764 — meldes der saaledes om nogle Kolonister, der lever saa kummerligt, at »deres meeste Fode formodentlig bestaar i Vand og Brod, uden hvad liidet Mselk de eengang hver ottende Dag kand sarnie sig af deres eene Koe, hvorom de begge skal vaere lige deelagtige, saasom den anden deris Koe ikke malker en Draabe&. Den gamle Amtmands sidste Skrivelse, der bserer Datoen >Nu tomler Verden sig retskaffen, og ingenting er mere bestandig end Übestandighed. De maa takke Gud, som er kengst borte, og hvis Levetid er mest forrunden, thi Guderne forandre sig meget ofte; Krigsdirektorium kommer mig for ligesom Babilons Taarn; naar en Skraedderforst
Side 136
derforstforser sig med en Klenning at sy — hand maa Aaret efter — 22. August 1768 — dode Ditlev Trappaud paa sin Ejendom Tvilumgaard; han ligger begravet i Hammer, i hvis Kirke der er ophaengt en Mindetavle over ham. Saavidt det kan ses, blev der ham ikke tilstaaet nogen En fattig Trost, at han ikke blev den sidste, hvem |