I.

Den sktfnne Egn mellem Skanderborg og Silkeborg tned sin lange Kzede af Soer og Aa — Landets smukkeste og laengste —, sine efter danske Forhold maegtige Bakkenekker — nogle af Landets laengste og hojeste —, sine milelange Skove har, forstaaeligt nok, altid ovet sin Tilmekning paa Mennesker.

Gravhojene her fortadler, at Egnen allerede i den forhistoriske Tid har vaeret befolket. Sten- og Broncealderens Folk slog sig ned her, fiskede i Soer og Aa, jagede i Skovene, udvalgte sig Gravpladser paa Bakkekammene. Og i den historiske Tid har Konger og Adel bygget sig Borge her, hvor Vandene gjorde det let at befaeste, hvor de samme Vande var fulde af Fisk til Tarlerne, hvor der var en herlig Udsigt fra Borgtaarnene, og hvor der kunde jages saa at sige lige udenfor Portene. Ogsaa Gejstligheden fandt Behag i Egnen. En Rrekke Klostre rejste sig her, Bisperne i Aarhus skaffede sig store Besiddelser herude. Baade Borg- og Klostermure spejlede sig i Soernes og Aaernes Vande. De kongelige og adelige Jaegeres Hornsignaler, Hallo og Bosseskud og Klosterklokker og Munkesang vakte Ekko mellem de hoje Bakker og i de store Skove. Og hvor Soerne snaevredes ind til Aa, og Stroinmen gik strid og staerk, rejste store Moller sig.

I den skonne Egn laa Borgene Dyrnaes — ved den store Juls© — og Silkeborg ved Langsoen, og der var kongelige Jagtgaarde i Ry og Logager og maaske flere Steder. Munkene slog sig ned paa Kalvo i Skanderborg SO, i om, Vissing og Voer ved Mosso, i Tvilum ved Gudenaa, i Sminge. Og ved Ry og Silkeborg gik store Mollehjul rundt paa fjorten Alen lange og en Alen tykke Ege-Aksler, huggede i de udstrakte Skove.

Af Slottene emu naesten intet tilbage ud over Navnene, nogle lose, romantiske Sagn, nogle faa historiske Paalideligheder i Tingboger, Lensregnskaber og andet gulnet Papir i Arkiverne. Kun en svaer, firkantet Voldbakke minder paa Stedet selv om Dyrnass Slot, og om Silkeborg en afdtekket lidet talende Syld. Af Klostrene er der ogsaa kun ganske lidt igen. Af Cistercienser-Klosteret i 0m afdzekker man i denne Tid i den rode, Murstensmaettede Jord nogle faa Rester af Mur og Munkegrave, i Tvilum staar kun Kirken som en FIOJ af det gamie Augustinerkloster igen. Af Kalvo, Voer, Vissing og Sminge er intet tilbage. Klostre og Slotte er afloste af Hotelier og Restaurationer. Istedetfor kirkelige Processioner og adelige og kongelige Jagttog skrider nu i Sommertiden en broget Skare af Turister gennem Egnen; Munkesang, Klosterklokker, Jzegernes Hallo og Hornsignaler er aflost af sommerklaedte Smaaborgeres Pludren. Mollerne maler ikke lamger Korn for Egnens Bonder. Den ved Ry er blevet Traesliberi, og Strommen ved Silkeborg laver Papir.

Den gamle Tid er dod. Men Egnen er fuld af Historic Den ligger og venter paa at blive afdaekket. Her er meget for Forskningen at slaa ned paa. Jeg vil nu — efter fattig Evne — forsoge med Pennen at rejse det gamle Silkeborg Slot igen og genfremkalde noget af det Liv, der i gamle Dage levedes her.

— Silkeborg Slot — med de Bygninger, som sluttede

sig om det: Kro, Molle, Teglgaard m. m. — laa ved den gamle Alfarvej mellem Aarhus og Ringkobing. Genneni Byerne i Linaa Sogn — i hvilket Slottet laa — Mollerup, Linaa, Haarup, snoede den trcelse Vej sig og gennemskar Skov i Bjarup, Mollerup, Linaa, Birkehede, Haldved. Saa puttede den sig ind i Nordskoven gennem Sandbjergdal, ned i Gudenaadalen og nasrmede sig Gudenaaen — eller Guden, sora den kaldtes dengang — og Silkeborg Langso, lob en god Fjerdingvej langs Vanddraget ned over Smedebakkenhen mod Slottet, der laa paa en Odde, som Guden — her Remstrup — Aa og Langsoen danner, hvor de modes. Lige foran Slottets Porte slog Vejen, der hidtil havde lobet omtrent lige i Vest, et Sving mod Syd langs Remstrup Aa, der hvor nu Papirfabrikken ligger. Her laa da rimeligvis Kroen og nogle andre Huse og sidst Mollen. Ved denne gjorde Vejen atter et Sving og gik lige i Vest over to Broer: den ostre, som forte over til »Hampholmen«,der som altid deler Strommen i to, og hvor nu Fabrikens Maskinmesterbolig og en Oplagsplads er, og den vestre, som forte fra Hampholmen over til Aaens vestre Bred og Slottets Ladegaard, der laa omtrent der, hvor den gamle Gaard nu ligger. Gennem eller om ved Ladegaarden gik Alfarvejen saa videre ud over Gaardens Marker, ind i Lysbro Skov, over Lysaa og videre ad Funder, Engesvang o. s. v.

Paa Odden mellem Aaen og Soen laa altsaa Slottet. Her var vidunderlig smukt. Fra Taarnene har man haft den herligste Udsigt. Lige udenfor Vinduerne i Nord bseltede Langsoen sig, dannede i Vest den hyggelige, skovkransedeKalgaardsvig og skod sig om bag Odden forbi Kjcersgaard ind under Hvinningdals Bakker til Lysbro. Og mod nordost saa man Soen snaevre ind og blive Aa nedenforGodvad Bakker, hvorfra saa Gudens brede Baand lyste op gennem store Enge, ad Resenbro, Svostrup, Sminge

og Troldhfljene til. Og bag So og Aa, Skov og atter Skov. Mod Syd, Sydost og Sydvest de samme Skove, som nu diekker Aasenc: Koblerne, Kopskoven, Nordskoven,Vaster - og Lysbroskov. Og i Vest, Nord og ost, hvor der nu allevegne er nogne Banker: Hvinningdal, Balle, Godvad, Skellerup og Voel Skovc. Endnu for et Par Hundrede Aar siden store Skovarealer. Man ser det bl. a. af Tingbogernes Opgivelser af Tallet paa de Oldensvin,der drives ind i dem.

Ja, her var smukt. Og her var trygt at bo. Stedet var let at befieste. Mod Nord spasrrede Langsoen. Den eneste Forbindelse her foregik ved Slottets Faergebaad og Frergemand, som begge idelig opmeder i Slotsregnskabet. Den njermeste Bro i Vest — Lysbro over Lysaa — var en halv Mil ude, og den noermeste i Nordost — Resenbro — en lille Mil borte. Og Tangen, Slottet laa paa, lod sig med Lethed gennemskaere af brede Voldgrave mellem Remstrup Aa og Langsocn.

Hvornaar Silkeborg Slot er bygget og af hvem, har det ikke vaeret mig muligt at oprede. Jeg har i alt Fald ikke fundet noget i Arkiverne, som var gam melt nok til at fortaelle det.

J. B. Loffler mener dog at kunne fastslaa, at de afdaekkedeRuiner stammer fra et Slot, der er opfort efter 1430 af Biskop Ulrich, Aarhus. Hans Bevisforelse ser saaledes ud: Fra selve det piloterede Jordsmon (hvor Slottet har ligget) har man nemlig optaget en lille under Erik af Pommerns Regering praeget Kobbermont, som maa vaere tabt, medens Nedramningen af Paelene fandt Sted. Slottet er altsaa bleven rejst i Tiden efter 1397; og se vi hen til, at Aarhus Bispestol efter allerede i 1418 at have sikret sig Ejendomsretten til Grunden, paa hvilken »Silkeborg« var opfort, forst ca. 1436 ansatte en Befalingsmand her, saa synes det at indeholde en Antydningaf,

tydningaf,at en mindre Borg har staaet paa Nassset inden Laurids Hvas' — om hvem vi senere vil here — Dod (ca. 1430), men derefter paa Foranstaltning af BiskopUlrich er bleven nedbrudt og erstattet med det anselige,staerkt befaestede Slot, hvoraf Substruktionerne ere fremdragne i vore Dage.

Lofflers Bevis ser ikke saa ilde ud, men absolut overbevisende er det dog ikke. Slottets Tilblivelsestid maa derfor staa hen i det uvisse. Derimod kan der gores nogenlunde Rede for, hvorledes Slottet har set ud i sin Velmagt, d. v. s. mens Bisperne i Aarhus og Kronen ejede det, fra Begyndelsen af det 15. Aarhundrede indtil Krigene i det 17. Aarhundrede begyndte og fremmede Krigsfolk hiergede det.

Yderst paa Odden laa det egentlige Slot, >det store Stenhuss, som det idelig kaldes i Cancelliets Brevboger, Tingbtfgerne, Lensregnskaberne og andre Steder, hvor det omtales. Med Hensyn til de Oplysninger, Udgravningen af Slotsgrunden, som blev foretaget i.lBBO, gav, holder vi os igen til J. B. Loffler. Han meddeler, at Grunden, hvorpaa >Stenhuset« har ligget, er sid og moset. Det var derfor nodvendigt at pilotere den. Grunden baade under de 4 Alen tykke Mure — som ogsaa Taarnet havde — og de fire Fundamenter, som bar Hvselvingernes Piller, var underbygget med nedrammcde Egepsele. Ovenpaa Paelene hvilede vandret liggende Rammer af Egetoiumer, og disse Rammer var saa fyldte med Teglstensskaerver og Blaaler. Paa denne Udfyldning hvilede Slottets Sokkel, iVs Alen IIOJ og opfort af dels raa, dels klovede Kampsten, bundne med staerkt Kalkmortel. Saa begyndte forst den egentlige Mur — en ydre og indre Murstensskal mellem hvilke der var fyldt Brokker af Tegl og Kampsten i Kalkmortel.

Og han meddeler tillige, at man fandt en Del profileretTegl,

fileretTegl,blandt hvilket Sten med gennembrudte, firkloverformedeOrnamenter, sora de kendes fra Friser paa Bygninger fra den yngre Midalder. Desuden var der tilhugneKampsten, som maa vsere tagne fra en i det 12. Aarhundredes Midte opfort Kirke, saaledes:

»Overdelen af et rundbuet Vindue, en skraathuggen Sidesten fra et saadant, en krumhuggen Sten med Skraakant, der sikkert skriver sig fra Sokkelen under Apsis, samt et Par Kvadre, som i Folge Formen maa vsere forarbejdede til Korbuens Underside. Fra Slotstomten havde man allerede i Slutningen af Fyrrerne optaget et af Korbuens Krogbaand, hvis Forside er prydet med en ret ejendommelig Ornamentslyngning, medens den ene Endeflade bserer en Fugl med et Blad i Nsebbet*.

Hvor denne Kirke har ligget, ved man ikke. Men det er jo sandsynligt, det har vaeret en af de nedbrudte i Omegnen. Der er Kirketomter i Virklund, Brande og Tommerby (Them Sogn) og Bjarup (Linaa Sogn),

I Forbigaaende skal jeg — ogsaa efter Loffler — anfore, at der i Ruinen fandtes bl. a.: Kugler af Sten, en 14V3 Tomme lang Brandpil, en 5V2 Tomme lang Jaernnogle, et Varemierke af Bly, to smaa Knive, hvoraf den ene med The- den anden med Benskaft, en betydelig Maengde ufarvede Glasskaar, Brudstykker af Brasndtlers- Husgeraad samt Rester af ornamenterede og glasserede Kakler.

Slotsgrunden danner en Firkant paa 46V2 Alen i Lsengden og 2iVa Alen i Breden. Deter jo ikke nogen stor Grundflade, ikke storre end hos et almindeligt borgerligtHus i en Provinsby eller en stor Sommervilla. Men i deres ojne, som kun kendte de smaa, smalle Bonderhuse,og som gav det Navn i Thingboger og Slotsregnskaber,har det selvfolgelig vaeret en masgtig B}'gning. Den havde jo dertil et Taarn. Et firkantet Udskud, 13 X

13 Al. fra Rumens ostre L<engdeside — Slottet vendte
paa dct niermeste i Nord og Syd — bekraefter de gamle
Beretninger om et saadant. *)

Det store Stenhus havde altsaa hvaslvede Rum og var
to Stokvierk.

Da Lensmand Chr. Holch i 1634 foresporger Kongen, hvad der skal gsres ved Stenhuset, som er i staerkt Forfald, svarer denne, at det skal »forferdiges med Hueltfuing, som dct haffuer weret tilforn eller och met Loffte och Bielcher«. Og i Lensregnskabet for samme Aar og ved samme Lejlighed noteres det, at Christen Murmand har »nedertaget Huellingcrne ved bege Ender af Steenhuset, som ville nederfalde offer Kielderen, som Kong. Maytz Smor var nede«. Endelig siger det Syn, som efter Krigen 1645 er foretaget over Slottets Bygninger, at i »det store Husz, som kaldisz Kongensz Husz er begge Huelvingerne, baade dend oberste och dend nederste gandsche nederfalden«.

I de to Stokvscrk havde Kongerne — og naturligvis ogsaa de adclige Besiddere og Bisperne — deres Residens,naar de boede dcr eller besogte det: » Det store Stienhuus, som kong. Maytt och Drotningen haffuer deres Maytz Gemacher paa<, hedder det i et Syn, Karl Bryske og Hartvig Kaas tager paa Slottet i 161_1. Kongen liar sine egne Nogler til Dsrene. Ingen andre faar Lov at bo der. »Giffuet Berrent Cleinsmed wed Schanderborg for en stuer dobbelt Dorlaas til uderste Dor for same store Stienhuus med en Hoffued Nogell til kong. Maytt kunde locke Doren op med naar hans Maytt komb her

---

1) Saaledes en fra 1645, der taler om, at »Blyet paa Taarnet, som er udbygget fra samme Husz, ehr gandske borte*. Og en anden fra 1611, der melder om >Mangel paa Blie over Tornen och Windeltrappenc.

til Slodtet«, hedder det i Lensregnskabet 1615. Berrent
faar 2 Rdlr. for Laas og N©gle.

Stenhuset var tsekket med Tegl. Lensregnskabet at'
1611 siger, at »Stienhuset er bnastholden paa Tagstien
och Skielling x)«.

I Taarnet var altsaa en Vindeltrappe, som forte op til an det Stokvasrk. Hvor liojt Spiret har vasret, vil Bygningskyndige maaske kunne afgore, naar jeg hidsastter folgende:

I 1621 giver Kongen Ordre til, at det skal trekkes om. Tommervaerket nedtages og opsaettes igen af Silkeborg Moller Peder Hansen, som altsaa har drcvet to Nseringsveje. Han setter to »Saugma;nd« fni Haarup, Niels Jensen og Rasmus Nielsen, til at sksere Tommer og Fjasle i Kongens Skov. De skaerer 1078 Alen og faar i Arbejdslon 1 Skilling pr. Alen. Den samlede Udgift til Tommeret belober sig til 51V2 RdL, 1 Mk. 6 Sk. Blytaekningen besorgedes af »jacob Blymester udi Ry«. Han tog 38 Skp. 4 Lpd. gammelt Bly ned, stobte det om og brugte yderligere 10 Skp. 10 Lpd. nyt Bly. Desuden medgik 18 Pd. Hamp, 17VS Lpd. Stangja?rn og 6400 Stk. Blysom. Hvilket tilsammen gaar op i 116V2 Rdlr. 34 Sk. For at faa den samlede Udgift ved Taarnets Taekning, vedfojer jeg, at der blev bekostet en »nye Thaffle²) at opvinde Thomeret med, saa och til Tllomermanden og Blyetecheren at henge udi medlertid de derpaa arbejdede och Fiellerne och Blyedt paaslagte« (slog paa), og at endelig fik Anders Reebslager Lemming for det (Rebet) at »slaae och legge« en lille Kendelse. Det belob sig til ialt 21 Mk.

Hvilke Rum indeholdt saa det store Stenhus?

---

1) Understrygning.

2) Vist en Talje. EUer maaske et Lad.

Ja, Kaelderrummene under Stenhuset havde altsaa, som allerede naevnt, et til Kongens Smor. I Inventarielisten for 1588, som vi senere vil komme til at beskaeftige os med, naevnes tillige en »Spiskieller«, en »Brodkieller« og en »Saltkieller«.

Der har altsaa vasret en Raekke Oplagsrum. Derimod er der intet, der tyder paa, at der er bleven lavet Mad i Stenhuset. Denne er sikkert — ial Fald i Kongernes Tid — bleven tilberedt og bragt over fra Kokkenet paa Borgegaarden.

I de to Stokvasrk over Kadderen ncevnes en Rjekke
forskellige Rum. I Lensregnskabet for 1621 fortaelles, at
Anders Glarmester har lavet »V (5) store nye Winduer
udj Dronningens Camer och Gemach. Noch VI
(6) stuore Winduer bleff och aft" nye udj kong. Maytz
Sail och Gemach, for huerdt off hans egen Glas, Blye och
Thin er V Rdler*. Og det hedder fremdeles: »Noch
giffued forne (fornasvnte) Anders Glarmester for V nye
Winduer i Hermendenes Camer, bleff sadt och giordt aff
nye, sameledis udj den nederste Offuerstoffue. Noch for
VII (7) nye Winduer bleff indsadt udj adskiellige Jomfrue
Camere«. Der har ogsaa vzeret Vaerksted til Kongen
her. Der er sat Vinduer i »Kongens egen Smidj
Camer«. Endvidere navnes i Inventarielisten af 1588
»Fruerstoffuen4.

Det store Stenhus var adskilt fra Borggaarden, som laa osten for det, ved en Grav, hvorigennem Remstrup Aas Vand strommede. Man ser endnu en Ssenkning i Terrainet, paa Bunden af hvilken der er en lille pyntelig Rende. Stenhuset laa altsaa paa en lille 0 paa Ryggen af en Void, der kun hajvede sig nogle faa Alen over Vnndet. Denne Void var beskyttet mod Strommen og eventuelle Belejrere med Stensastning og Paliisader. 161$

er der ifolge Lensregnskabet sat en ny Stenmur omkring Volden. Det hedder, at den er »mcd Kampestien oplagt och sadt runden omkring dett stuore Stienhuus paa Slottet emod sonn Aaen och Wandlobing med Stiwien efftersom det gamell Thraeeboellwerk war aldeles ode och rodnith och denne Stien-Muer hojligen fornoden giordes ellers Wannden hagde henloben och med sig thagen Grunden fra Husett til stuor Skade och Forderffen efther Siuns Vinders Liudelse« (Syns-Vidners Udsagn). Og i 163₁ meddeler »Jydske Tegnelser«, »at der skal findes nogle Pallisader omkring Stienhusitt och andre Steder der paa vortt Slott Silckeborg«. Pallisaderet skal tages ned »och dersom noget thienligt deriblandt findis, da dett att bruges till de gamble Husis Reparations. Der siges yderligere i Slotsregnskabet af 161_5, at der er Stenmuroveralt om Volden. >J©rgen Stienslagger« har sat Muren om Stenhuset, og i hans Kvittering naevnes, at Stenmuren gaar rundt om Stenhuset paa alle fire Sider. Og mellem denne Mur og Stenhusets Mure harder vaeret pikket et Fortov. Det hedder nemlig i samme Kvittering, at han har faaet Betaling »for en stor bred Broe«, som han »pikkede paa Volden for samme Stenhuusvest for Doren, som kongl. Maytt har sin Gemach och Camer paa — —«

Fra Stenhuset over til Borggaarden forte selvfolgelig en Bro, som vel i sin Tid har vaeret en Vindebro. I 1635 er den dog sikkert en fast Bro. Der klages nemlig i dette Aars Regnskab over, at den er saa daarlig, at Bonderne ikke kunde komme over den med Kongens Smor og andre Ydelser (til Kaelderen under Stenhuset). Der er da bleven tilkaldt en Tomrer, Niels Andersen fra Sinding, som ophugger en ny. Arbejdet og Materialerne koster henholdsvis 16 og 8 Rdlr.

For Borggaardsenden af denne Bro var en Port. Der staar nemlig i Slotsregnskabet for 1648, at der er lavet »fire nye halve Porte osten och vesten for Borregaarden«. Denne Port var altsaa den vestre. Den gik, som vi senere skal se, gennem et af Borggaardens fire Huse.

Der var nemlig fire. Fire storre. I Lensregnskabet for 1625 staar klart og tydeligt, at Niels Lauritsen fra Skanderborg ined elleve Svende har lagt nye Tagsten >paa det store Steenhuus og de andre fire Huse paa Borggaarden«. Han har ialt tsekket 270 Binding Hus, som vel nok har udgjort det meste af Bygningernes samlede Larngde. Der har i al Fald, selv ora Bindingerne har vaeret smaa — dog nasppe under to Alen hver — ikke va;ret Plads til stort mere.

Firtallet bckraeftes ogsaa af Synet paa Slottet den 5. Dec. 1645, det, som jeg har brugt som Kilde, hvor det gjaldt Hvnelvingerne i Stenhuset, og som jeg tiere vil Soge tilbage til. Deter instruktivt at folge Synsmaendene paa deres Gang Slottet rundt, ikke blot derved, at det giver et grelt Billede af den elendige Tilstand, hvori Slottet, efter Krigen og Fjendens Haergning, befandt sig — jeg vil paa et senere Tidspunkt citere Synets Udtalelse i sin Helhed — men ogsaa fordi det i korte Tnek giver et Grundrids af Slottets Bygninger, som suppleret med Oplysninger fra andre Sider hjaelper til at give et nogenlunde klart Billede af disses Udseende.

Det staar altsaa fast, at der var fire storre Bygninger.

Efterat Synet har givet sit Indtryk af Stuehusets Tilstand,
gaar det over paa Borggaarden og begynder med
Fruerstuen.

Derpaa noevnes Vaskerhuset, Bryggerset, Kokkenet og >Bagerset« i Rsekkefolge, saa man er ikke i Tvivl om, at de har vasret i samme Hus, hvad der ogsaa fremgaar af noget senere anfort.

Saa kommer Turen til Borgestuen, i Forbindelse med
hvilken Skriverstuen naevnes.

Og endelig tages Syn paa »Husszen i Borregaarden,
som Lensmandeu haffuer sin Werrelse«.

De tre forstc af disse fire Bygninger kaldes paa Murer Michel Nielsen Rauffuenholdts Regnskab af 1650 for >Fruerstuffue-Lenge«, »Brogers-Lenge« og »Borrestuelenge«. Og de er da hermed karakteriserede med Hensyn til deres Brug. Den forste har sa?rlig vasret til Herskabernes Benyttelse, den anden var naermest til Mad og Renlighed, og den tredje husede de tjenende Aander.

Omkring disse fire storre Huse har saa hsegtet eller flokket sig en Del Smaahuse til forskelligt Brug, men de fire har vceret Stammen i Borggaardens Bygninger. Og de har sikkert heir igennem vaeret Bindingsvserk.

At det egentlige Slot kaldtes det store Stenhus, kendetegner de andre som opfort af et andet Materiale. Der tales da ogsaa i Lensregnskaberne stadig om »Tavl< — Fyldingerne i Bindingsvjerket — der indmures, om Leder, Stolper, Remme og Losholter, alt hvad der findes i Bindingsvasrksmur.

Og de to Lasnger: Fruerstuen og Lensmandens Hus, har — i al Fald i deres Velmagt — vaeret tegltuengte. De andre to har delvis haft Straatag. Ovenstaaende Murerarbejde fra 1625 beknefter jo Tegltaget. Og der tales iovrigt ofte om Oplaagning af Tagsten. Saaledes bl. a. i 1650, da ovennjevnte Michel Nielsen »och Folck« nedtog »3200 Thagstien af det gamble och meget forfaldenResidens och stuore Stienhus, deraff II (2) Binding tillforn ware nedfalden och de Thagstien slett scmderslagne, samme nedtagen Thagstien ere igien forbrugt och beholdentil de andre Hussis Forbedring«. Om Straataget taler et kongeligt Brev af 163₁ til Lensmand Chr. Holch. Kongen onsker, at Chr. H. skal »hielpe Kiochenet, Brogerset,Ladegaarden

gerset,Ladegaardenoch Borgerstuffuen medt Straatag och
Lehrwegge, huor fornodent gioris«.

Fruerstuen vendte i ost og Vest. Det hedder i Lensregnskabet for 1630, at dcr blev lagt to nye Lcder i »dend vestre Ende af dis Huus, som Fruerstuen er i«. Samme Aar tales om en Skorsten »adt opmure i dend wester Ende af Fruerstouffuen«. Og i 1638 meldes der om 22 Binding Hus i Fruerstuen, hvor der laegges Tag paa den »nordest« Side og tillige om, at »dend wester Gauell« bliver muret. Laengen har altsaa ligget nord eller syd i Gaardens Firkant. Jeg vil mene, at Sandsynligheden taler for, at den har ligget mod Syd. Det fremgaar af en Tegning i Birkedommer Drechsels Bog om Silkeborg — opridset i 1844, for Papirfabrikens Have blev anlagt — at der paa den sydlige Side af Odden, hvorpaa Borggaarden laa, har vaeret gammel Have. Det ligger naer at slutte, at denne Have har ligget op mod Herskabernes Hus. Der var desuden en Port ved Fruerstuen. I 1638 tales iet Brev fra Kongen til Chr. Holch om: » Loufften offuer Porten ved Fruerstuben*. Denne Port kan, ifolge Husets Beliggenhed i ost og Vest, ikke fore ud til nogen Vej. Deter da sandsynligt, at den har fort ud til Haven.

Der var Taarn paa Fruerstuen. Taarn med Vindeltrappe. Lensregnskabet for 1630 fortaeller, at Hans Tommermand, Silkeborg, lagde 7 nye Leder i Taarnet over Vindeltrappen op til Fruerstuen. Og jeg noterer med det samme, at Taarnet endte i et Spir. Hans Tommermand lagde nemlig samme Aar 700 Spaan paa Spiret og lavede Tagrender. I en anden Forbindelse naevnes »Spiren ved Fruerstuen«.

Hvor lang Fruerstuelasngen har vaeret, kan jeg ikke
afgore, men det har sikkert vaeret det anseligste Hus paa

Borgegaarden, og under 22 Binding eller Fag har det
altsaa ikke vasret. Den havde Krelder og to Stokvasrk.

Navnet Fruerstuen bruges for Resten i Floeng om hele Lrengen og det Rum, som har givet denne Navn. Deter ikke altid let at sige, hvilket der er hvilket. Naar saaledes »Thomas Snedker fra Funder« i 1645 laver fern nye Dore til Fruerstuen, saa har de rimeligvis vaeret fordelt paa hele Bygningen. Og naar Snedker Morten Nielsen fra Balle i 1625 laver 22 store Vindueskarme og Vinduesbuer til Fruerstuen, saa maa vi sikkert ogsaa fordele dem. Men naar han samtidig saetter 12 »Skaader« for Vinduerne, saa synes det, at de har va;ret anbragt i Salen, der basrer Navnet Fruerstuen. I saa Fald maa det have vxret et stort Rum, og det har sikkert gaaet igennem Huset og haft Vinduer baade i Nord og Syd. Ligeledes er det kun Salen, der er Tale om i 1642, da Lensmanden Frederik Urne lader »Christian Maler i Giern« male »Veggene och understryge Lofftet, formedeist de effter salig Chr. Holchs (Lensmanden) Dod haffuer suertet Fruerstuffuen«. Sikkert i Anledning af hans Dodsfald (1641). Og deter ogsaa den, der menes, naar det i 1645 fortaelles, at Thomas Snedker lavede »Paneluergh (Panel) paa Fruerstoufmen och nye Bencke omkrengh Stuen«.

Hvor mange Rum, der iovrigt fandtes under, omkring og over Fruerstuen, kan jeg ikke fuldt ud gore Rede for. Men Thingboger og Lensregnskaber fortaeller dog noget her.

Under Huset var altsaa Kaelder. Ambrosius Smed fra Balle laver i 1648 en Maengde Haengsler, Laase og Nogler til Slottet. Blandt dem er en Laas til »Saltkammerdorenunder Fruerstuffuen«. Kaslderen har rimeligvisstrakt sig under hele Huset. Der samledes jo ofte, som vi senere skal se, store Beholdninger af Kod og

Flassk her paa Slottet. Her indkom paa Bondervogne rundt fra Lenet det, som Lensmanden skulde have i Genant, det, som forsendtes til Provianthuset i Kflbenhavn,til Hoffets »Udspisning« paa Skanderborg og Koldinghusog en Del af det, som Soldaterne fortaerede i Feltlejrene og under Krigene. Fl^eskesider, Kokroppe, Faarekroppe, Gees og Hons bar her hsengt langs Vaeggene.Der nrevnes i 1630 »toe Kramper til den Dor, Madskatten skulde gemmes« og Rsekker med »$6 Spiger at hienge Madskatten paa«. Her har sikkert ogsaa va^ret Smorkiulder, da den under Steenhuset faldt sammen. saa deter det Stcd, der menes, naar der i 1642 laves en >Bench i Smor Kielderen som kong. Mayste Smor skall legge paa, at det icke med Skarn bliffuer forderfuet efltersomdet i bahr (formodentlig uindpakket) Smor aff Bonderneannammis«. Og ligeledes det samme Krelderrum, naar der i 1647 tales om Smor-Kaelderen, som Thomas Snedker i Funder forbedrer, og som »Landgilde-Smorret wejges och legges paa, effterdi det i bart Smor annammes«.

Naturligvis var der Trapper fra Kaelderen op i Huset. Synet i 1645 nzevner, at Murtavl er falden ned »udi Gangen ned til Kielderen«. Og Lensregnskabet fra 1630 har en Smederegning fra Morten Smed i Farre paa »tho Laase till de tho Kielder Dsr, som gaar neder af Fruerstouffuen« (her hele Lasngen).

Ved Siden af Rummet Fruerstuen har sikkert vseret en Rxckke Vaerelser med Dore ud til en Gang. I 1645 tales der ogsaa om Tavl, der er »nederfalden udi Gangen till Cammere ved Fruerstuen*. I dette Stokvaerk synes ogsaa at have vaeret et Rum, der bar Navnet >Fadeburet«. Det na;vnes i Inventarielisten af 1588. Men det synes paa dette Tidspunkt ikke at have noget med Madvarer at gore. Det indeholdt derimod en hel Del Inventar af alle Slags. Bohave, Sengetoj, Diekketcj m. m. var da

stablet sammen her. Maaske opbevaredes det her, naar
Herskaberne ikke boede paa Slottet, eller naar Inventarielisterneskulde

Blandt Vaerelserne her nasvnes i 1630 et Kammer »niest osten for Fruerstuen*. Hans Tommermand paa Slottet laegger i 163¹ en Bjselke ind i samme Kammer. Der er ogsaa et Rum, som kaldes »Sengekammeret ved Fruerstuen«. Det noevnes paa en Regning fra Ambrosius Smed i Balle.

Ovenover Fruerstuen nasvnes i 1630 >de toe smaa Kammere och det store Kammer«, som Niels Snedker fra Holstebro laver »Benche och Schiver« (Borde) til. »Det store Kammer« er vel det, der i 1645 kaldes Gzestekammer: »Loffted offuer Gieste Cammeret offuerst op i samme Husz er paa 3 Fag i Breden och 6 i Lengden gandsche bortte«, staar der. Heroppe var ogsaa et Rustkammer. Det laa >der nest hoes« og var »Lofften offuer ett Fag i Breeden och er i Lengden gandske bortte«.

Synet af 1645 har altsaa gaaet Borggaarden rundt. Efter Fruerstuen har det taget fat paa Bryggerslsengen. Jeg tor her sikkert forudsastte, at den er gaaet mod ost, at BryggersUengen har vaeret det ©stlige Hus paa Pladsen, altsaa med Liengderetning i Syd og Nord og muligvis tast op ad Borgestuen, maaske dog med den omtalte Port til Haven som Bindeled. Jeg gaar ud fra, at det straatsekte vel noget uanseelige Hus har ganske sikkert ikke ligget i Vest som Stenhusets Genbo.

I Bryggerstengen, med Kvist paa — sforbedret en Kvist over Bryggerset«, hedder det i 1641 — fandtes for det farste Bryggerset selv. Dette har sikkert vasret et stort Rum. Man bryggede og drak jo meget 01 i det sekstende og syttende Aarhundrede. Af det faste Inventariumher naevnes i 1618 en »Brogerpande«. Den er opstillet ai* »Jcp Kielsmed i Fugelsang ved Ry«. Den er

til ii Tdr., og han har bmgt til den »i) Lpd. Kobber
af bans eget Kobber«. Den store Pande maatte ogsaa
en Tid betjene Tvilumgaard, som i lange Tider laa under
Silkeborg. 1638 fortneller Cancelliets Brevboger: »
Anlangende det Broggerhus paa Tuillum Ladegaard at
opbygges siunis os (Kongen) ufornoden att werre, effterdi
man med ringe Besuering kand did skicke huis 011 der
fornoden gioris «.

I Forbindelse med Bryggerset omtaler Synet af 1645
altsaa »Bagerset«, Kokkenet og Vaskehuset.

Der tales 0111 Bagerovn i 1627. Da afgiver Teglvaerket ved Allingkloster 5000 Mursten til »Slottens dend store Bageroffuen saa och Kedelgruen« — den sidste har selvfolgelig staaet i Vaskehuset — og i 1630 erstattes Ovnen af en ny, »da dend anden uden stor Fare icke kunde brugis«.

I Kokkenet oratales i 1642 den aabne Skorsten her, som er ved at »nederfalde«, saa Anders Smed i Linnow (Linaa) maa »indlegge ett Jehrn Ancker* og en » Hammer under den«. Og i 1630 laver Peder Murmester, Randers, en stor Bamk i Kokkenet »som Kochen bruger adt sette Maden paa«.

Vandet, som brugtes i dette Hus, har det efter 1649 faaet fra et »Vandverk« udenfor Bryggerset still att dragge Wand op med i Brogerset« (Bryggerslaengen). Formodentlig har det vzeret Brond med Vinde, for der nsevnes samtidig et Tov at » dragge Wandet op med«. Og der tilfojes, »at der er toe Render at lade Wandet indlobe«. Hans Tommermand ved Slottet har oppebaaret 10 Rdl for Arbejdet, og Tovet har kostet 1 Rdl. For 1649 har man maaske hjulpet sig med en almindelig Brondvippe eller spandet det op fra Borggraven, som var tast bagved Huset.

I Omegnen af Bryggers og Kokken skal sikkert ogsaa

»Maltkammeret« og s-Mrelkehuset-, som omtalcs henholdsvis1647
og 1749, soges.

1645-Synet liar derpaa begivet sig til Borgestuelamgen,
som altsaa — efter mit Skon — maa have vneret det nordre
Hus i Gaarden og ligget ud mod Langsoen.

Hvor langt dette Hus har vaeret, kan jeg ikke opgive, men da det rummede baade Borgestue og Skriverstue og en Del andre Vserelser, maa det have vaeret en ret stor Bygning.

I 1636 fomeller Lensregnskabet, at»Storm och Weyr« har blaest en Masse Ruder ud i Skriverstue, Kokken og Borgestue. Niels Glarmester ved Silkeborg Kro setter 35 nye Vinduer med 387 Ruder ind, hvilket koster 16 Rdl. 3 Sk. Af disse mange Vinduer og Ruder er sikkert den store Part falden paa Borgestuelsengen. I selve Borgestuen var Gulvet Sten. Jens Brolaegger fra Ry, som 1641 lagde Stenbro i Stalden, »pickede« da ogsaa Borgestuen. Der var i 1630 en Kakkelovn i Stuen. Peder Murmester fra Randers opsaetter det Aar her en Skorsten »mcd dobbelt Pibe« og indmurer tre Ankere ved Borgestuekakkelovnen.

Der har sikkert omkring Borgestuen vaeret en Del
Soverum for Tyendet. I 1645 nsevnes i al Fald >tuende
Cammere der nest hoss Borgestuen«.

Saa var der Skriverstuen, hvor Skriveren, som gerne tillige var Ridefoged, Bispernes og Lensmaendenes mzegtige Stedfortraeder, Underskriverne og maaske tillige et Par Skriverdrenge arbejdede med Slottets Regnskaber, og hvor de usselige Faestebonder vel som oftest fik Audiens.

Om den fortaeller Arkivernes Lensregnskaber med det tykke, faste Papir, hvor Silkeborg-Sandet endnu rasler mellem Bladene, og hvorpaa Skriften, skrevet med Gaasefjeren,efter Aarhundreders Forlob staar fast og klart. Om

den taler ogsaa de store Pakker med Regnskabs-Bilag: Praeste-Kvitteringer for det af kongelig Naade tilstaaede Tiendekorn, hvor Embedsindtaegterne var smaa, Dyrvogterneseller Skovridernes og Haandvaerkernes do, Ekstrakternemed Canslerens Randbemaerkninger o. s. v.

Det har sikkert vneret et ganske tarveligt udstyret Rum uden noget af den Komfort, der udmaerker Nutidens Kontorer. Her blev saaledes indtil 1627 i Vintertiden fyret paa en aaben Skorsten. Det hedder nemlig i Lensregnskabet for det Aar, at der til Skriverstuen blev kobt en Jaernkakkelovn hos Mogens Nielsen i Randers »paa det iche formeget Wid (Ved) skulde medgaa udj den store Schorsteen, kong. Maytz. Skoffue til Schade«. Den okonomiske Christian IV har her, som saa mange andre Steder, grebet ind. Det var imidlertid en dyr Begivenhed. Selve Kakkelovnen kostede 30 Dlr. — en meget stor Sum i den Tid — og saa satte Peder Klejnsmed fra Viborg otte Fodder under den, forsynede den med »en Thuds (Ror?) >en Dor Schirme och Schruffuer«, hvilket tilsammen lob op til 8 Dlr. Og endelig fik Christen Murmand i Vinderslev lidt for at s;ette den firkantede Varmegiver op. Der skulde meget Klov, med den Tids Priser, til at veje den Kakkelovns-Udgift op. Men det har jo maaske nok, i det lange Lob, betalt sig at afskaffe den aabne Skorsten.

Synet af 1645 naevner sikkert de fleste af de Vasrelser, som fandtes omkring Skriverstuen. Der tales om et »lidet Cammer nest wed«, »Schriffuer Drengenisz Cammer og en liden Kielder wed Schriffuerstuen«. Deter en Del af det, der laa i samme Plan og under dette.

Saa tales der om en >Windeltrappe — — op til Ridefougdensz Cammer och de andre Stuer«. Huset har, efter dette at domme, haft to Stokvaerk. Foruden Ridefogdens Vaerelse nsevnes to til >nest hoes«.

Synet af 1645 naar saa tilsidst over til dct vestre
Hus, som maa have vaeret Lenstnandens.

I Karl Bryskes og Hartvig Kaas' Syn afl6ll omtales da ogsaa det »Hus udj Borgegaarden som Pucrten gaar igiennetn och Leensmanden hafFuer sin Verelse paa«. Porten, her omtales, maa vaere den, som forer ind fra Vest.

Det havde Taarn med Vindeltrappe, ligesom det store Stenhus og Fruerstuen. I Lensregnskabet fra 1619 findes et kongeligt Brev til Chr. Holch, hvori det hedder: — — »eftersom Windeltrappen paa det Huus I selff der paa wort Slot Silcheborg holder Huus udj skall were meget forfalden och bygfeldig saa bede vi eder och ville atj (at I) forskr. Windeltrappe och Tornet derpaa med ny Foedstiicker och an det behorig igien lader restavrere —«.

Dette Hus maa altsaa ogsaa have haft to Stokvaerk. Her tales ora fire Vaerelser til Lensmandens eget Brug. »Lensmandens eget Kammer« og »Kontoret«, som alle synes at have ligget ved Jorden.

I andet Stokvaerk har bl. a. vaeret Sovekammer. I 1630 laegges »Bielker och Loffter udj Quisterne, som Lensmandens Sengekammer er udj«. I denne Forbindelse tales ogsaa om en Skorsten her. Den mures om. Hidtil har den staaet paa »Lofften, och deroffuer war baade Lofften och Bielcherne sonder och forderfuet*. Nu mures den op fra Grunden.

Af mindre Bygninger paa Borggaarden maa nasvnes Fangetaarnet. Det har rimeligvis vasret en taarnlignende Udbygning paa Borgestuen. I 1633 omtales »det Kammer udj Borgestuen som Fangerne skal sedde udj«. Det bliver i det Aar >kledt omkring medt Fieier, dertil store Spegerc Og der bliver sat *6 Jerren Stenger for samme Kammer Winde« (Vindue).

Det kaldes imidlertid afvekslende Hus og Taarn. Saaledessforferdiger*

ledessforferdiger*(istandsaetter) Hans Tommerrnand i 1630 et »Fangethorn«, og i 1647 har Murmester Rasmus Ibsen fra Skanderborg »mcd Murwerk forbedret Fanghuset«.Og blandt en Maengde Laase, Ambrosius Smed i Balle samme Aar laver til Slottet, ruevnes ogsaa »2 Thaskelaase til Fang Thornet«.

I 1649 har Bunde Giordszen fra Ailing lavet »et trejdobbelt Kors Jaern for et Hul paa Fange Doren* — vel sagtens en Aabning, gennera hvilken man kunde holde oje nied Misdasderen og tillige skaffe barn lidt frisk Luft. »—»_— ithem een Jem Bolt och thoe Paar Hand KlofFe Fortredere och Udediske at haffe udj, efftersom aldeles intet sligt effter Fejgdetiden til Slottet wehret och umistelig ehr«.

Den sidste Saetning her skal vel sige, at Fjenderne i 1643^— ₄₅ havde bortfort ogsaa baade Korsjern, Bolt og Klove. Det til Fangetaarnet herende barbariske Inventarium naevnes ogsaa i 163_1: 2 Boldte og Haandknuder, soni Bunde Smed har forfaerdiget, og 1633 foreligger der en Regning paa »3 Boldter til Fangerne, Klyffuer som Boldten gaard igiennem paa Beenen, noch en Hand- Knude« (Baand til Haanden). Lad mig her, hvor Strafferedskaber omtales, tillige naevne, at Bunde Smed samtidig har faaet Betaling for 5 store Spiger til »at slaa Hoffuedet til Threhesten*. Dette Dyr har rimeligvis staaet paa Graes et Sted i Naerheden af Fangetaarnet. Endelig kan tilfojes, at der ogsaa fandtes en spansk Kappe. Der blev samme Aar brugt 5 Pund Jaern at beslaa den med.

Saa var der »Lildhuset« eller »Junkers Lildhus«, Slottets »Dass«, sikkert kun benyttet af den finere Portion, hvad Junker-Navnet da ogsaa tyder paa. Forresten ogsaa dets Beliggenhed. Det laa ved den ostre Ende af Fruerstue-Lasngen. I 1631 holder Bunde Smed sammen paa det med to nye Ankere.

Naturligvis havde Hundene ogsaa deres Beboelse paa

Slottet. 1632 forsyner samme Bunde Hundehusets Dor med en Haspe og to Stabler. Ifolge den Rolle, de spilledeved Herskabets Jagter, bar deres Hus sikkert ogsaa vseret paa Borggaarden.

Naar jeg saa endelig naevner Maltkollen, som den ofte naevnte Hans Tommermand bygger eller istandsaetter i 1649 og >Rogeloftet«, som omtales 1632, og som sikkert begge har vseret i Bryggershengens Naboskab, har jeg vjeret om ad alle de Navne paa Rum, Loiter og Huse, som ifolge de gamle, skriftlige Beretninger kan henfores til Borgegaarden.

En Ting maa jeg dog endnu njevnte: Slotsuhret.

Det har jo sikkert haft sin Plads i et af Taarnene, og vel naermest i Stenhusets. I 1612 er det gaaet istaa. Lensregnskabet for dette Aar fortaeller, at »Peder Jorgensen, Seiermester (Uhrmager) i Horsens for Slottets Seierwerch (Uhr) at ferdige (istandsaette) som slets aldeles var odde, medt HiufFuell Genger och alt var det forfalden, gaff hannotn effter Thingning 2 Rdlr. 1 Sk.«

Da 1645-Synet er faerdigt med Borggaarden, gaar det
videre gennem dens ostre Port.

Her naevnes »Lensmandens Drengisz Cammer nest
udenfor Borregaardsz Porten<. Maaske en lille Tilbygning
til denne med et Karlekammer i.

Straks udenfor Porten harder ellers vasret Voldgrav. Paa det tidligere omtalte Rids af Slotshaven fra 1844 er der ridset en Dobbeltlinje i Nord og Syd, fra Remstrup Aa til Langsoen, tvaers over Odden, som viser, hvor Graven gik. Den sydlige Del af den har endnu dengang vaeret fuldt kendelig og maaske endogsaa fytdt med Vand. Bag denne Grav har selvfolgelig ogsaa engang vaeret Void, og her har vel sagtens vaeret nedrammet en Del af det Pallisader, som, foran nasvnt, blev taget ned og brugt til Husenes Reparation. Over Graven gik selvfolgelig en

Bro. Der findes et Mandtals-Register over »Plidtzfolk« (Hoveribonder), »som haffuer uoret udj adschillige kong. May. Aarbeidt paa Silkeborg fra Philippi-Jacoby Dag 1617 thil Aarsdagen i6iß< — jeg vil senere komme tilbage til dette Register — og i det noteres der, at den 15. Juli slog >Lehenov (Linaa) og Funder Mend Paele under Broen udenfor Porten«. Deter den Bro, der her er Tale om. lovrigt har jeg ikke andetsteds set den naevnt. Kortet fra 1844 har en Indkorsel over Graven — meilem to gamle Lindetraer — der har Broen sikkert i sin Tid vaeret.

Paa den anden Side Voldgraven laa Staldgaarden. Der naevnes tre Lasnger her: den Sondre, norde og ostre. Paa ■den sondre indmurede 1649 »Michel Jensen Rauffuenholt 108 Taufler* i Bindingsvserket »och skiellede 26 Binding Fag«. Huset var altsaa teglhzengt.

Endvidere murede han paa »samme Husses Quister och
Trapper til begge Lofterne 13 Tauffler«. Snedker Peder
Jacobsen »forbedrede begge LofFter huort fornoden war«.

At her har vzeret Komlofter og Staid under er hojst sandsynligt. Her skal vi sikkert sage den i Synet af 1645 omtalte >Lensmandens Kudsk Staid*, vel sagtens det Sted, hvor Lensmanden havde sine Koreheste og Vogne. Der var nemlig ogsaa et »Vognskur« her. Maaske har ogsaa Hovbonderne, naar de gjorde deres Spanddage eller kom med deres Landgilde, haft Lov til at stalde deres Krikker ind her.

Synet omtaler ogsaa det »Norderhusz« uden dog
naermere at angive dets Brug. Men sandsynligvis harder
vaeret Staid ogsaa her.

Det ostre Hus forlyder der noget mere om. Det var en lang, teglhaengt Bygning. I 1636 bliver 32 Bindinger af det »taglagt paa dend vester Side«. >Kornhuset, som Ridestalden er udj«, kaldes det samme Aar, da Hans Tommermand faar 16 Rdlr. for >det adt driffue och

redte, da det hafde indgiffuet sig i Staldgaarden*. Det
kaldes ogsaa >Lensmandens Ride-Staid« og »kong. Maytz.
Staid «.

Huset har haft en Gennemkorsel eller Port. Synet af 1611 taler om »det Hus, som Porten gaar ind, som Kongens Korn skall lige paa« og nzevner tiilige >Pourdt Husedt«. I 1617 »legges Thagsteen ofFuer denn lange Staid och Porthus«.

I dette sidste harder vaeret nogen Beboelse. 1645- Synet siger, at der er »et Cammer paa dend wenster Haand, naar man gaar udaff dend yderste Port for Slottet, som Ridefogden nu haffuer sin Werelsze«. Og der er »thuende Cam mere nest hoesz*.

Denne Port med Porthus deler Staldlsengen i to
Dele, vel saa Kongens den ene og Lensmandens den
anden.

I 1630 engageres >Hans Tommermand* til »af nye at ophugge* 18 Spiltov her med >Opstander, Fuodstocker med Eegebuoll adt legge under Hestene och med Fiel imellem Hestene*. Og i 1641 laegger »Jens Brolegger af Rye* en ny Stenbro i den *gantse igiennemc, og i 1620 har »jorgen Steenpicker i Hammelc lagt Staldene langs ned med Kampesten, da »mand iche viste om kong. Maytt. wille komme till Slotten< og herfor faaet 8 Dlr. 8 Sk. Denne Staid har da rimeligvis givet Plads til Lensmandens Rideheste, de »geruste« Heste, som Lenet skulde stille til Krigsbrug, Hirdmaendenes, som Kongerne sendte til Borgerleje, og endelig Kongens egne, naar han gaestede Slottet.

Ovenover Stalden var altsaa Kornlofter. Korn- og Maltlofter kaldes de i 1647. I 1630 laver Morten Sraed i Farre en Laas til Maltioftet, og 1620 bruges 115V2 Tylt Fjael at laegge det om med. I 1650 har Hans Tommermandarbejdet paa tre »Sualerc og »Offuertech« paa

Kornlofterne, og samme Aar har Snedker Peder Jacobsen
»lagt de to Korn och Maltlofter« om.

Her laa altsaa en Del af de store Kornleveringer, som indgik fra Lenet, og her har sikkert de »Maaltonder som bruges paa Kornlofftedt« og som »Bunde Smed« har lavet »Haandgrebber« (Haandtag el. Hanke) til i 163₁ haft deres Plads.

I Staldgaarden skal vi soge nok et Hus, dertil et meget vigtigt, det som rummede baade Slagtehuset og Bodkerhuset. Det staar ifolge Synet af 161₁ »ved den ester Ende« af en Staid. Rimeligvis den Soiidre.

Slagtehuset var — i al Fald delvis — bygget ud over Vandet. Sikkert hvor der var staerk Smam, som kunde fore det meget Blod og andet Affald, som de store Slagtninger af Bondernes Tilfiarsler af Svin, Koer, Kalve, Faar o. s. v. medforte, hurtigt bort med Gudens Vande. Og den stserke Strem gik paa Oddens Sydside. At Huset gik ud over Vandet fremgaar af Lensregnskabet for 1617, da nogle »Saugmend har skaaret nogen thy eke Eegeboelfiel , som er lagt ud offuer de fire Binding Hus offuer Wandet, som Slachterhuset skal were*. Huset har vaeret to Stokvaerk hojt. Da det rimeligvis ogsaa har vaeret brugt til Nedsaltning af det slagtede, og der ofte, som vi vil se, anvendtes store Flokke af Hovbonder ved Slagtning og Nedsaltning, krasvedes der god Plads.

Jeg anforer her blot et enkelt Eksempel. I Mandtals- Registeret af 1617^—18 noteres, at der 10. Oktbr. anvendtes af * Thomas Koch af Balle« at slagte kong. Mayst. Lam 90 Mand fra Linaa og Funder og andre Byer, og 5. Novbr. er der 54 Linaa Masnd i Arbejde med at sake Kod.

>Chr. Snedcker udi Randers« lasgger i 1617 »toe
nye Loffter neden och oflfuen*. Det store Forbrug af

Materialer ved denne Lejlighed siger ogsaa, at det liar vaeret et stort Hus. Laurids Thomermand tilhugger Laegter for 2V2 Dlr. 23 Sk. Chr. Snedcher har brugt 43 Tylt »Saugdaeller« (Fjael) »for hver Thylt adt pioffue (ploje) stryge och legge paa hans egen Kaast iVa Mrk.« Niels Smed i Lehenoe (Linaa) har samtidig »slagen Somb och Speger (Suerdspeger och andre store Somb) och forsmedet6 Lpd. Stangjern paa egen Kaast, 2x/s2^x/s Dlr.«. Endeliger der af Chr. Snedker i Hinge indsat 12 Vmdueskarme»offuen och neden« (6 Dlr.) og 8 Dare (16 Dlr). Huset faar opsat en dob belt Skorsten raed fire Piber, som Christen Murmand besorger.

I 1631 er der ogsaa Kornloft i Slagtehuset, Tegltaget
bliver i den Anledning »skiellet«, ligesom Huset i det
hele bliver sdonnicket oeh andstrogen* x)

Bodkerhuset bliver i 163₁ nedrevet og genopfort. Deter 19 Bindinger langt og »thoe Loft hoy«. Her krrevedes ogsaa stor Plads. De store Nedsaltninger behovede mange Tender. Her blot ea enkelt Opgivelse fra 1647. Da laver »Willadtz och Jenns Boker i Haarup 66 Tonder til kong. M«iyst. Landgilde Smor. 7 Tdr. til Aall, 151 Tdr. till Lehnets Lanndgillde Meel, forsendt till Proviandthuset. Desligest 14 Tdr. til Smor, 13 Tdr. til Aall, 8 Tdr. til Gryn, 3 Tdr. til Honing till Leensmandens Genant«. Willads og Jens arbejder paa egen Kost og faar IV2 Mrk. for Tonden. De hjalp ogsaa til at nedpakke Sagerne og fik her 2 Sk. for Tonden.

Ved Bodkerhusets Opfsrelse i 1631 er en hel Del Haandvaerkere i Arbejde. Her nsevnes »Saugmendene Chr. Lassen i Giodvad, Michel Saugmand i Asmildgaarde, Niels Rembsnider ved Slottet, Niels Bog, Thommermand och Borger i Viborg« 0. fl. Deres Arbejde bliver betalt

---

1) Vist gibset og afpudset

med 76 Rdlr. Af Materialer er medgaaet 38 Tylt Laegter,400 Tagsten, 1100 Mursten, 8 Lester 3 Tdr. Kalk, 48 Tylt Fjt-el, 15V2 Lpd. Stangjaern, 3250 Som. Det hele har kostet 344 Daler V2 Mrk. 9 Sk.

Paa det for omtalte Rids af Slotsgrunden fra 1844 er trukket en Dobbeltstreg ost for Voldgravens, og den er signeret »gammel Mur«. Denne Mur har sikkert vjeret Slottets yderste Befrestning og mellem den og Voldgraven har Staldgaarden utvivlsorat ligget. Og det er vel da sandsynligt, at en Del af Faestningsmuren ogsaa har vceret Porthusets ostre Mur, og at »den yderste Port for Slottedt«, gennem hvilken 1645-Synet forlader dette, har siddet i denne Mur.

Uden for Slottet laa Smedien, Slottets Smedic. Synet nievner den som liggende her. I 1630 bliver der ophugget ny Smedie udenfor Slottets Port* med »Schorsteen och Ese«. Den var altsaa af Bindingsvaerk. I 1636 bliver den atter taget under Behandling og »opmuret«, da Tavlene var »gandske nedfalden och bortregnet«. I 1642 opsrettes der dog en til »i den gamle Staid«. Navnet »Smedebakken«, som endnu bruges og nu betegner en Rnekke Boliger til Fabrikarbejderne, minder om Slots-Smedien.

I Slottets Naerhed var ogsaa et Teglvserk eller en Teglgaard. I 1588 omtales det og Teglbrsenderens Hus. Senere er Teglstens-Fabrikationen bleven henlagt til Allinggaard. Der vil i det folgende blive Lejlighed til at omtale dette.

Muligvis har Slottets Fiskere ogsaa haft deres Bolig udenfor Slottet, og der har uden Tvivl vaeret et Faergehus ved Langsoen med Bolig for Faergemanden. Denne gaar stadig igen i Lensregnskaberne.

Vi slaar saa atter Fo\ge med Synet af 1645. et nar
fra Staldgaarden gaaet til Ladegaarden. Det har her fulgt

en brolagt Vej langs Aaen hen til Mollen, hvor Broerne
gik over Vandet. I et Brev af 1621 fra Kongen til Chr.
Holch hedder det uemlig:

» Efftersom der och mellem Slodtet och Ladegaardcn scliall were en megedt slem Wcj och besynderlig om Winterdagen, da seer wi naadigst for gaadt ann adt Bonderne offuer aldt i Lehnet skulle giore och ligge enn Steenbroe derimellem «.

Derefter passeres de to Mollebroer, den ostre, der spaender over den Ann af Remstrup Aa, som driver den gamle Molle, og den vestre, som har Aalevitrket, og vi staar paa den vestre Aabred, hvor Ladegaarden ligger.

Her begynder Synet af 1645 med det »Norderste Husz«. Deter Gaardens »Isterrad« eller Stuehus. Her havde Ladefogden sin Bolig. Der naevnes »Ladefogdens Cammer«, »et Cammer nest hoes« og »Kiochenet«. Et Syn i Gjern Herreds Tingboger af 1664 naevner ogsaa Ladegaardens »Isterrad«.

1645-Synet gaar dernest til »det wester Husz, som er oxenhuszet«. Det kaldes ogsaa andre Steder >det lange, store Fieri us« eller vdet westre Faehus«. Synet af 161_1, da Slottet overgaar fra Frants Rantzau til Chr. Holch, foretaget af Karl Bryske og Hartvig Kaas, orataler endnu et Hus mod Vest: »ett Hus kallis Koehus westerst i Gaarden, som er aldelis bogfeldig och wil enn-* delig thagis neder och settes op igien om det ennten skall vere Queg eller Foeder udi«. Deter muligvis ikke bleven sat op igen, thi det ncevnes ikke senere.

Derefter naevner Synet 1645 Kornladen. Den har ganske sikkert ligget.syd i Gaarden. Der tales nemlig 161₁ om »et Hus, staaer oster i Ladegaarden*, og som ikke er Lade, da denne samme Aar naevnes som et Hus for sig under Navnet »den stuore Lade«.

I 1645 tales her om »begge Porthene«, som mangier

> Stabler och aid Tilbelw'-.. Dette maa vel forstaas som Lukkelser for et Rum, der gaar Huset paalangs og bar delt dette i en Korn- og Taerskelade. Gjaern Herreds Thingbflger nsevner i 1617 Kornladen som Gemmested for »Korn och Hoyc (H0). Og i 1648 tales om Taerskeladen.

Ladegaarden har altsaa i Slotters Velmagtstid haft Stuehus i Nord, Kostald i Vest, Lade i Syd og et Hus i ost, som sikkert ogsaa har vseret Gemmested for Korn og HO, da det i 161₁ af Synet erklasres for saa forfaldent, at »der kannd inds (intet) were HOJ foruaridtc (forvaret).

At der senere kan have fundet Ombygning og Omlasgning Sted er jo hojst sandsynligt, Et Syn af 1664 taler saaledes om >de to ostre Huus i Gaarden«, »Stalden« og »den indlugte Port«.

Alle Ladegaardens Bygninger har uden Tvivl vaeret
Bindingsvaerk.

»oxenstalden«, hedder det i 161_1, har »stuor Brost paa Vegie (Vregge), Thomer och Fuodstockeren langs Leden«, og i 1645 siges om samme Hus, at den ene »Gaul ehr paa 4 Tauffl nsehr udslagen«.

Kornladen er iflg. et kongeligt Brev af 16₁₇ istandsat med Leder, Stolper og Stivere. Og i 1629 siger et andet kongeligt Brev lige ud, at Gaarden har Bindingsvaerk og »Leervcegge«.

Dens Tag har vaeret et broget Sammensuriuni af Tegl, Straa og Lyng. Eller er efterhaanden blevet det. Den store Lade fattes i 1611 »Tagstien och er slett inds (ikke) skiellend«. Samme Aar tales der om Tagsten paa oxenstalden. 1617 er >Tekket« paa Kornladen >ode och taglamb« (daarligt Tag) »Tagstienen er naesten sonder och stod obben och uskielneu.

Men i 1615 har Chr. Holch indberettet til Kongen,

at alle Husene paa Ladegaarden skal vasre »meget brostholden«.Og i Cancelliets Brevboger for samme Aar findes et kong. Brev, hvori det straengelig befales enhver Helgaards-Bonde i Lenet at yde et helt Lacs Langhalm og hver Halvgaards do. et halvt Lass. Der maa vasre bleven taskket adskillige Bindinger Hus med al den Langhalm.

I 1642 siger Lensregnskabet, at 2 Maend fra Vrads Herred har lagt Lyng paa 8 Binding Hus i den ene Ende af Slottets Lade, hvor der er bleven taget Tagsten ned, som anvendtes andre Steder paa Slottet.

I 1645 er ifolge Synet Isterraden »tagt med Straae*. Og i 1648 forbedrer Murmand Michel Rauffuenholdt Tasrskeladen med »Tagstien och Skielling«. Der laegges ogsaa Tagrender op. »Blyrenderne var i Feigde (Fejde) Tiden slet borttagen mellem Huuszen och Tagstienen, saa Regn och Drob (Dryp) odelagde Tammer och Mure«.

— Hvad Slottet indeholdt af Bohave af enhver Slags i dets Velmagtsdage under Frederik II og Christian IV giver to Inventarielister os Rede paa. Den forste er fra 1588, da Slottet overgik fra Lensmand Henning Reventlov til hans Eftermand i Bestillingen Frants Rantzau. Hvem der har affattet denne Liste, meldes der intet om. Men rimeligvis har det vasret et Par af Kongen tilforordnede Adelsmaend. Listen findes i Lensregnskabet fra 1588.

Vi begynder med det, Stenhuset indeholdt:

Udi Spiiskiellerenn: 2 brede Naffre (Boreredskab), 1 liden Staalstang, 2 Jernn Spader, unde och guode (d. v. s. en daarlig og en god), 4 Piibkander (en Kande med rorformet Tud), 1 Hancheballi (Balje med Hanke), 14 tomme Tander, 29 Knabstaabe (01kander af Trae at drikke af. Knab = Knabe = Dreng eller Karl), % BrodkorfFue(Kurve), 3 Legler (smaa Ankere at drikke af.

Paa Fyn Bruges den Slags endnu under Markarbejdet), i Bissmer, r nye Smorwegdt (Vaegt), 3 Liusstager (Lys), huer med thoe Piiber aft* Stall (Staal), 1 Boldt med <j Feldinger.

Udi Stienhuszkielderenn: 1 Pumplaas, 1 Liusstage aff
edt Diur (formodentlig af et Gevir eller et Dyreben) 4
store 011fade med Ecge Baand om, 1 Winfadt.

Udi Saldtkielleren: 3 Saltballier, 2 Liusestager med
Liuss, 2 gamle Kiister.

Udi Bredkiellerenn: 1 Jem Pick, 1 Longleie (formodentlig
Le at slaa Lyng med).

Paa Stiennhussidt (hvor siges ikke) 17 Jernnskodder,
store och snm, som er übrugclig (formodentlig Vinduesskodder),
1 Falckenet afTKobber.

Endelig fandtes i Stenhusets Fruerstue:

Et nye Schab med tre Rum, 1 andet maalidt (malet)
Schab med 4 Rumer och Laase for och 4 Rumer med
ingen Laase for. 1 forgyidt Kalch och Disch.

Vi gaar saa over i Borggaarden.

Udi Salt Kielleren (altsaa under Fruerstuen): 4 Saltkar,
9 store Saltt Troffue (Trug).

Udi Broggerssidt: 1 Bragpannde (Brygkedel) paa 12 Tonder, 1 Tapkar (Kar til Aftapning) paa 36 Tender, 1 Giellkar (Gilkar = Bryggekar) paa 34 Tonder, 1 Stobkar (Kar, hvori man maalte 011et, 1 Stob = 2 Potter), 2 Suollkar (Svalekar. Det nybryggede 01 svaledes heri). 1 gammel Kiiste, 1 Brandpig (til at rode i Ilden med), 1 Deien Troug (Dejgtrug), 5 gammell Seckj, 1 Boulaxe, 1 Syeklede (et Klcede at sie igennera), 1 Kollklede (maaske brugt til at k©le med? Maaske har det med Malt, kollen at gore?), Stenger med Lenncker att bere 011 med, 2 Miellsolder (Melsolde), 1 Liob (Lob), 1 Laas for Biugenn (Byggen), 1 Suob offuer Giellkaridt (maaske et Ktaede at laegge over Karret), 1 Miellsoid.

Bryggersinventariet er desuden i 1584^—85 bleven »forbedret« med folgende: Et 8 Ttfnne (Tdr.) torn 011kar, 1 011kar paa 32 Tonner, 16 011fade giord paa 6 och 4 Tonner.

»Udi Kockennk« naivnes forst:

2 Roster (Riste), 2 Bradspid (Stegespid) udenn Fodder, 2 Brand Jernn (Trefod at srette Kogekar paa over Ilden) med 6 Libber, 1 Treefoedtt (Trefod), 1 Braapande (vist en Kedel til Affald. Kan ogsaa betyde Urinspand), 3 Brandforcke (vel sagtens Gafler at holde K©det paa, naar det stegtes), 1 Fleskgaffel, 2 Skumskie (Skeer), 2 Kockeschier (Grydeske), 2 Krudschier (Skeer til Kryderi), 2 Flaakniffue (Flaa = Bark ell. Hud. Altsaa Knive at flaa med), 58 Knabfade (Fade til Knaber, Folkene), 1 Bennkischouffue (SkufFe?), 3 Brabucker (maaske Bukke at saette Braaspande paa), 3 Kogspande, 1 Riffueiernn (Rivejsern), 1 Treefoed, 1 Ildforch, 1 Jernnschoffuell (Skovl), 1 Deienntroug, 2 Miellsolder.

Endvidere er Kokkenbohavet i 1584—85 bleven »forbedret* med 3 Kogpannder, 2 Braapander, 1 Kobber Riffue Jernn. Desuden har »Kong. May. och hoyborene Forstinde Dronningh Sophia ladet forschicke fra Skanderborg och till Silckeborgh till Innuentariums Forbedring<: 1 Fleskedell paa 3 Fieringer, 2 halff Tonne Kiedell, 2 Otting Kiedle, 8 andre Kiedle ehr 2 nogitt storr end de andre de woch (vejede) thilhobe 13 Lpd. 5 Mk.), hvilke Genstande vel naermest maa hore hjemme i Kekkenet, ligesom det »Inuentarium findis att were tillgiordt och forbedret med« i 1585^—86: 4 Kobbergryder (vog 3 lett Pd. 10 Mk.) (1 Letpd. er 24 Mk. og omtr. 1 Lpd. i vor Vaegt), 2 Kobberkiedle (wogh 10 Mk.), 2 Kiedle (wog 27 Mk.). Endelig er der i 1587^—88 tilgaaet 2 lidenn Kobber Kiedle.

Udi »Fadburettpaa Fruerstoffuenn« var stablet sammen
en Masngde Indbo af forskellig Slags.

For det forste en hel Del Sengetoj og Hynder. 4 Par hollandttz Lerrittz Lagenn ehr 3 Par med 2 Breder och thett fierde med 3 Breder, 4 Par enbritterriz Laggen (Lagen af Laerred med en Bredde), 2 Par helslit, 2 Par halslit, 9 Par Horgarnns Lerriz Lagen. Halslit. 16 Par Blaargarnns Lerriz Lagen, 4 Puder udenn Woehr (Vaar) Slident, 2 tonnd Teppitt Sengkleder (tynde Sengeklaeder vaevet som Treppe), 18 halffslitt ulldenn Sengkleder eeblant er 6 sledenns (slldte), 1 flamsk Benckedionne (Hynde af flamsk Klaede til en Baenk), n huid (hvide) tond Teppitt Sengkleder, 1 gammel syett Benckedionne, 2 Par groffue hallffslitt hollandz Lerriz Laggen, thett enne Par met 2 Breder udi och thett andett med 3 Breder udi och er thettene (disse) Par halffslidenne, 6 nye Pudiswohr (Pudevaar), 10 gamell Dioner aff 4 Solswahr (?) (findes 2 isteden offuerdragenn met Wadmellj, 1 gammel graa Hoffidionne (Hovedpudej, 5 Bolsterdioner ehre gamle och forslett, 3 blaaranditt botte (bodede?) Dioner er gamble, 2 gammell Hoffueddioner med Bolster Wohr, 2 blaarandett halffslitt Hoffueddioner er brodenn (istykker).

Midt ind i denne Fortegnelse er opfort Sengeklaeder vTill en Senng Franz Biilde (Lensmand 1548^—57) gaff«: 1 Leerlag (formodentlig Laerredslagen), t Pude met itt gammelt Wohr, helslidenn, 1 halffslitt Bolsterdione, 6 Stocher aff gulltt och bruun Arrash (uldent TOJ fra Arras) och enn Kappe (Sengekappe) af gammel broden Saienn (Sajen eller Sadden = fint, uldent TOJ. Der tales om Saddens TroJe, S.-Hagel, S.-kiortel).

Hertil kommer det Sengetoj, Slottet har faaet lavet i Aaret 1584^—85: 3 Bolster Senngi Dioner og 3 HofFueddionerther thill (dertil), hvoraf 4 er Solffsweff, 7 graa Wadmels Dynner, 6 Hoffuiddioner ther thill, 18 Par Horgarns Laggenn udi huertt Paar 20 Alne, 36 Par BlaargarnnsLagenn

garnnsLagennudi huertt Par 16 Alne, 8 Horgarnns Pudiswohr udi huer 3 Alne, 3 Lambsehindz (Lammeskinds)Senng Techenn (Dsekke), 14 ulden Senngkleder (Lagener).

Endvidere liar Dronning Sofie sendt fra Skanderborg: 2 nye Bolster Dyneswohr, 2 nye Sardugs Dyniswohr (Sardug = halvt linnet og halvt uldent TOJ. Der tales om Augsburg Sardug, Sard.-Dyne, »Sard. til myn Frues Underkiortel«), 2 nye Bolster Hoffuid Dioniswohr, 3 Par smaa Horgarnus Lagend 2V2 bred halffslidenn. Og fra Kobenhavn har Dronningen sendt 20 Par »hallffslidden Blaargarnns Lagenn, ehr 16 Par aff them mogitt forslid.*

Og endelig har Slottet i 1585^—86 anskaffet: 8 nye Wadmelsdyner, 3 nye Hampleriz Dyner og 9 ulldne Sengkleder. Samt i 1586^—87: 6 nye Senngkleder, $ Skindtechenn, 3 ulden Dyner, 5 Par Horgarnns Lagen og 12 Par Blaargarnns Lagen.

Med Henblik paa Fremtiden havde Slottet henlagt: 202 Alne Horgarnslerrit, 200 Alne Blorgarnlerrit og 32 Alne Hamplerrit til Secki (Ssekke), 56 Alne Wedmell (Vadmel) og 72 Alne gron Engelst (Engelsk Klaede).

Af Duge, Servietter og Haandklaeder havde Slottet ogsaa en smuk Forsyning. Paa Fadeburet fandtes: 10 Dreiels Schiffuedugge (Bordduge), 1 gammel lang Dreiells Dug syett med Silcke, 1 lanng hollanz Lerriz Dug syed med Silcke, 1 gammel lang bleggi (bleget?) Lerriz Dug syed med Silcke, 1 gammel lang Horgarnns Dug syed med blaa Thraa (udi Stedenn lagt enn Damaskis Dreils Dugh), 2 lange hallffslidden Horgarnns Dugge, 3 lange hallffsliddenn Blaargarnns Dugge, 1 hallffslitt hollandzLerriz Handklede, 5 hallffslitt Horgarnus Hanndklede.Dronningen har oget denne Beholdning med 4

Horgarnns Schiffueduggc med 3 Breder og 2 smaa HorgarnnsHandkleder, halslidenn, 4 Horgarnns Schiffduge udi huer n Alne ere slett forslitt, 4 lannge BorgestoffueBlaargarnnsduge afF 8 Alne, 10 Horgarnns Handklederudi huer 2 Alne.

Slottet har endnu haft Ting fra Bispernes Tid. Der naevnes saaledes: 1 rod Floiells Meshagel med itt Guld Kors paa, 1 Messe Serch, 1 gamell Altterklede, 1 lang Dug aff Lerrit syed med flamsk Giornn (Garn?) och med Bispenns Wabenn paa, 2 gammil hollandz Lerriz Duge syed med Silcke och Bisp Nielses (formodentlig Niels Clausen, som dode paa Silkeborg) Waben paa, 3 gamell flamsk Skiffueduge (Bordduge) syedt med Siilcke och Bisp Offuis (Ove Bilde, som maatte afstaa Silkeborg Slot til Kongen ved Reformationen) Wabenn paa. 2 Mesing Kierter att bruge udi en Kiercke.

Af Service nasvnes: 5 gammel Tinfade, 17 gammel
Tin Talerchenn, 1 Tinkande, r lidenn Tinpott, 2 gammel

Fra Skanderborg har Dronning Sofie sendt: 3 Tinkander, >huer paa 2 Potter, 4 Tinquarter, 20 Tinbegger (Basgere) ther ibiandt 3 noget stor end the ander, 20 Tinfade og 20 Tintalerchenn*. Og 1584 har hun fra >Wiborg antuorditt Lensmanden Hen niche (Henning) Reuentlov 10 nye Tinfade, 9 Tin Salzerchen (Sauceskaale el. smaa Fade), 2 store Handbechens. Og samme Aar har hun fra Kobenhavn »forschiket 10 Tinfade (i 1588 alle brodne d. v. s. i Stykker)*.

Af Mobler nasvnes: »27 opstandis Treesenghj afF Bogh, 12 opstandis Trassenghj afl Fyr, 3 gammel Skabe, som duer intet, 59 Stoele, 4 Bogstole (Lresepulte), 4 gammel Foldborde (Borde at slaa sammen), 4 Kiister unde och guode (daarlige og gode), 24 SchifTuer (Borde) unde och guode, 4 Foldstuel (Stole at slaa sammen).

Dette Bohave er i 1584—85 bleven foroget med »i
stor Fyrkiste, 1 stor Eegekiste, 1 lang dubbelt Schiffue paa
FruerstoflFen, 1 stort Skab i Steggersitu.

Med Lysholdere eller Lysstager synes Slottet at have vaeret daarligt forsynet. Mellem det ovrige Bohave paa »Fadburet« naevnes kun »} smaae Liusestager huer med 1 Pibe, then ene er broden« (istykker). Saa Slottet har egentlig kun haft to. Men Dronningen har ogsaa her hjulpet, idet hun fra Viborg sender »8 Messing Liusestager huer med 1 Pibe« — men da der tages Syn paa dem, er »3 broden« — og fra Kobenhavn har hun oversendt »4 Messingliusstager huer med 1 Pibe«.

Paa Inventarielisten er ogsaa anfort nogle Papirer, som »Hennich Reuentlow annourdidt Franz Ranzow*. Der naevnes »Denn richtig Jordbog som Winderslouffgaard och Ailing Closters Guodz war udj inndragen« og »Enn Register paa nogenn Breffue, som findes udj Breffkameredt som Poull Harbo haffr indskriffen«. Blandt disse Breve er bl. a. en hel Del fra Sandemxnd.

Blandt Tingene findes ogsaa »1 blaa Flojels Kappe om en Sengh, 1 gammel Loffkar (Lovkar = Badekar), 3 Glarlagdter, 6 Jernforche. Naturligvis er ogsaa naevnet»l Seieruerck med sin Klock och sin Tilbelioring«.

Ogsaa paa det, der fandtes udenfor selve Slottet, er
der optaget Fortegnelse.

Saaledes hos Fiskerne; 1 ferdig (brugelig) Wohdtt (Vaad), 10 Ruser, 2 Togger (Fiskenet. Kan betyde baade Traskkegarn, Garn ved Pulsning og Net paa en Stang). Ehre noget miere endt halffslitt. 1 Skalle Togger (at fange Skaller med), 3 nye Wodgarnn. Og der fortcelles tillige, at de har haft 5 Knubskibe og 4 Pramme.

I Teglgaarden fandtes: 2 gammel Sengklreder, 1 Blaargarnslaggen,5
Skierknifuer, 1 Murstiensform, 1 Aastrogform(Afstrygningsform?),

form(Afstrygningsform?),2 Teglstiensform med 2 Boffuer(?)
1 Tasskelaas.

I Smedien havde man: 1 Stedt (Ambolt), 1 Forhammer, 1 SHehammer, 2 Haandhamre, 1 Fusthammer (Fust = Hastvajrk, maaske ganske lille Hammer), 6 Brodde, 1 oyejernn (at smede oxeojer over), 8 Tenger, 2 Stochjernn (Stokkejoern = Jrern at hugge Huller med), 3 opstanndis Nagelhog (Nageltog = Nagelkrampe = et Jaern, hvori Hovederne paa Naglerne smedes), 1 Feelhage (Filhage), 1 Sperhage (Ambolt med langt Nseb), 1 gamell Sliibestien, 1 Slibestien med een Staail Axell, 1 Fyrspid, 1 Fyrsche, 1 jernnbunden Spand, 1 Buglenckj (Buglasnke at ha*nge ustyrlige Heste i, naar de skoes), en Halslenche, 1 Nadstaald (skal vist vsere Nadstald = et Sted eller en Indretning at tvinge ustyrlige Heste i elier med), 1 Hoff Tannge (Hovtang), 1 Skoe Jernn, 1 Giernhamer (Gier = Smykke, altsaa maaske en Hammer at udarbejde finere Ting med), 1 Hoffklinge (at skrere i Hoven med?), 1 Studsfell (maaske til at file Hoven til med?), 1 Skoehammer. 1 Par gammell Belle (Baelge), 1 Feele Skrue, 1 Feelstoch, 1 Bennckehamer, 1 Feelkloffue (Filklov el. Filklo =en lille, los Skruestikke), 2 Brodde, 1 Underlad (maaske Vindelad?), 14 Fele.

Desuden findes opfort som indgaaet mellem Inventariet i Regnskabsaarene 1586^—87 og 1587^—88 2 Slettfiile, n Skrubfiile (Raspe?), 3 store Laasze, 4 giorthe (smedede) Laasze, 2 Trizer, 2 Kobber-schiffuer och 2 Jernnbollter udj, 1 stor Hampe Toug, 40 Fogd lang, 2 store Lencker adt age Tomer aff Schoffuen med, 82 Led langt, 2 Tingsler (vist et Vaerktoj at hule Tne med), 2 Bondknifue (Baandknive), 1 SchofFue Jernn (maaske en Jaernstang), 1 Buoloxe, 1 Hoyoxe«.

Endelig har Slottet haft en »Gammel brodenn Baad.

i Hytfad (at gemme Fisk i), som ligger paa Lanndet med
een Lennchj och Laas for, 2 Wogne med theris Tilbehoringog
Laase for Slosz Porttenn.

Ovre i Ladegaarden fandtes af Slottets Ejendom kun
60 StautFkar (Stav), 4 Spannder, 1 Flodbotc, 1 Kiernne
(Kzerne), 4 Mielchiballier (Maslkeb.) og 5 Knabstobe.

Den anden Inventarieliste er fra 161_1, altsaa 23 Aar yngre. Deter den, som jeg allerede flere Gange har henvist til, og som blev optaget ved Lenets Overgang fra Frans Rantzau til Chr. Holch.

Mellem de finere Ting njevner jeg: >en stoer Liuskrone afFMesing med 12 Piber« (den haenger i »Kongens Saell<) >en gamill gronn Floyels Tapedt 4 Breder udj och bremid med Solffladc, 5 Stocker gamill gronne Damaskis Omheng, er 2 Brede udi huer Stocke och en Kape dertil, en gamill gull och rod Damaskes Thasppit med 3 Brede och 2 Kaper«. Og af Gengangere fra 1588 traeffer vi den » gamill rod Floyells Meshagel«, >noch en gamill Meseseerch* og »et gamill Alterkliede«, og vi faar her at vide, at de begge er afF grouff Horgarnns Leridt«.

Paa denne Liste findes rigeligt af Salveter, Duge,
Haandkkeder og Lagener — baade Lasrreds og uldne —
og store Stykker übleget Hvergarns- og Blaargarnslcerred.

Forsyningen af Dyner, Puder og Baenkedyner er ogsaa betydelig, baade i Vadmel, Bolster, Sardug og Lasder. Det meste synes at vaere ganske tarveligt, kun enkelte Ting har Udsmykning af Damask og Kniplinger. I denne Afdeling findes ogsaa en Del Sengeomhaeng af gront Engelsk, Klasdetapet til Vasggene, Fruerstuen og »Drottningens Camer« paa Stenhuset. Det sidste Sted er >omdragen« med 32 Alen. Endelig findes her en 72 Alen lang Rulle valket Vadmel. Beholdningen af Tinsager er ret antagelig. 20 Tinstobe bserer »Kongens och DrottningensNaffiu.

ningensNaffiu.Herimellem findes tillige et Par »Kiercheliusstager«af
Messing. Sikkeit fra Bispernes Tid.

1 Afdelingen »Threevahre« findes en stor Forsyning af Trasfade, Pibekander, 01- og Standtonder (34) og Knabstobe. Og her har vi ogsaa Fortegnelse over Trcemobler. Jeg anforer som fordelte »paa adsckillige Gehma■cher och Katnere, Staldene och andenstedtz: 31 »Furskiffuer (Fyrretrtesbordej, 1 Egebord, 44 »Fiirbencher« (Fyrretrassba;nke), Fyrsenge (25), Bogesenge (18), Stole (21), Bogestole »hugen afF Kloff« (Klov) (58).

Det meste af Bohavet er — som ved Opgorelser af Bohavet i Bondergaardene — ordnet efter Stoffet (Tras, Tin, Messing 0. s. v.). En Del er dog inddelt efter Stedet, hvor det befinder sig. Saaledes angives Borgestuen xit have indeholdt 2 Langsuenborde (Svend) og 4 Bzenke.