II

For det forste Silkeborg, Adelens Slot, blev bygget, harder i den naermeste Omegn ligget en Gaard, eller et Slot, som hed Remstrup, og deter hojst sandsynligt,at den laa der, hvor det nuvaerende Slot ligger, eller dog i dets umiddelbare Naerhed. Da man for en Del Aar siden aniagde Vejen fra Christian VIIPs Vej bag om Slotshaven ned til Aaen, stodte man paa betydeligeMurrester, som desvserre ikke biev naermere undersogt.Disse Rester stammer rimeligvis fra Remstrup, som har haft sit Tilliggende — Fang — der, hvor nu SilkeborgBy ligger. Denne Gaard tilhorte Ailing Kloster. Maaske bar Hovedbygningen ligget i Ruiner, da Silkeborgblev bygget, men deter hojst sandsynligt, at dens Udhuse har vaeret ved Magt og saa kort efter, da Silkeborgkom i Kirkens Haender, er blevet dettes Ladegaard. Foruden denne Besiddelse paa Aaens — Remstrup Aas — vestre Side har Klosteret haft Part i Skoven paa den ostre Side, i >Bond< (Baand) som det kaldtes. En anden Del af Skoven var i en af de Adelsslaegters Eje, som havde Jordegods i Linaa Sogn, hvis vestre Ende Remstrup Aa gennemskar. En af disse adelige Ejere har da udsogt sig til Byggeplads Odden mellem Aaen og Langsoen, som

var let at befaeste, og der opfort Silkeborg Slot. Men vedkommende Bygherre har her — med eller mod sin Vilje — forgrebet sig paa Klosterets Ejendom. Det folgendevil nemlig vise, at dette ejede Grunden.

Naar Slottet blev opfort, ved vi, som allerede sagt i
den foregaaende Afhandling, ikke. Men det maa vaere
bygget for 1414; thi det Aar stod det der.

Den ferste Ejer af det og dets tilliggende Gods i Linaa Sogn er en Mand, der hedder Erik Mus. Man ved ikke noget om ham, men han raaa vel have tilhort den gamle Adelsslaegt Mas, af hvilken den mest kendte er Jep Mus, som dode 1394 og var en af Dronning Margretes betroede Maend — trods det, at han var Sorover og Fo'rfatter af et falsk Skode — som hun iflg. Sagnet skal have hjulpet til Rette, da han, som seldre Kavaler, bortforte den unge Adelsfroken Kirsten Pedersdatter Thott, som var lovet bort til en af Slasgten Munk. Musernes Vaaben er et Mollehjul.

Erik Mus havde en Datter, som hed Thore. Hun blev i Begyndelsen af det i^de Aarhundrede gift med Laurits Hvas til Ormstrup, og han kom ved hende i Besiddelse af Silkeborg og dets Gods.

L. Hvas tilliorte Hvas'ernes Ormstrup-Linie, og det, jeg nu vil meddele om ham, har jeg i det vaesentlige fra s-Samlinger og Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas« 111 af F. Hvass.

I Dokumenter fra Aar 1400 og op i det isde Aarhundredekaides han Ridder. To Steder naevnes han >Las Hvas, Ridder*. Maaske har han faaet Ridderslaget af Erik af Pommern, da denne blev kronet paa Rigsdageni Kalmar og der slog 133 Riddere. Hans Navn findes under mange Dokumenter. Det betyder vei i Reglen,at han ogsaa har vjeret med ved de Forhandlinger,

der gik forud for Udstedelsen. Man kan derfor sikkert
slutte, at han har vaeret en anset og betydelig Mand.

Jeg anforer nogle Lejligheder, hvor L. Hvas's Navn er
fremme.

1404 slog Jens Nielsen Lovenbalk til Aunsbjerg Jens Jensen Brok til Klausholm ihjel. Drabsmanden blev forligt med den dodes Slaegt i Helsingborg 1405, for Dronning Margrete i en talrig og glimrende Forsamling. Fra begge Sider stilledes en Raekke Maend som Forlovere for Opfyldelsen af Forliget. Paa Jens Nielsens Side var 18 gode Maend, hvoraf de 8 var Riddere, og blandt dem var Laurids Hvas, som en af Jens Nielsens naermeste Naboer og Venner.

Enken efter Grev Gerhard d. 6te af Holsten forte i Forening med sin Svoger Grev Henrik af Osnabriick Fejde mod Danmark. 1411 sluttedes et Forlig mellem Parterne paa 5 Aar. Her stod ogsaa en Raekke formaaende Mrend bag. Paa dansk Side 8 Biskopper, 47 Riddere og 5 Vaebnere. Blandt Ridderne var Laurids Hvas.

1419 satte han igen sit Navn under et Stats-Dokument: Erik af Pommern sluttede da en Overenskomst med Kong Ladislaus af Polen. De skulde i visse Tilfaelde yde hinanden Hjcelp og Understattelse. Denne Overenskomst blev fra dansk Side beseglet af Erkebisp, Kansler, 9 Biskopper, 3 Provster, et Par Grever og 54 af Rigets mest ansete Maend, deriblandt Laurids Hvas.

1421 findes hans Navn atter paa et vigtigt historisk Papir: Der blev fort et stort Bevis for, at Sonderjylland i enhver Henseende var dansk Land og havde vseret det fra Arrilds Tid. Dokumentet, der blev udstedt i Ribe, var undertegnet af 5 Biskopper i Norre- og Sonderjylland, 4 Kapitler sammesteds, 8 Abbeder, 4 Provster, 15 Riddere 0. m. fl. Blandt Ridderne finder vi L. Hvas.

Der findes adskillige flere Tilfaelde, men dette turde

vaere nok til at vise, at L. Hvas ikke blot var en anset
og betroet Mand, men ogsaa en Mand, der nod Kronens
Gunst og TilHd.

Hans Segl findes endnu under to Dokumenter, m a3 i forskellig Skikkelse. Faelles for dem begge er to Sparrer. Det ene er af 1406 med Navn S. Laurencii Was, det andet af 142¹ signeret med hans Navn i daglig Tale: Lacce Hwas,, Ridder.

L. Hvas havde forst vaeret gift med en Datter af Ridder Eluf Elufsen. Om denne ved vi kun, at han var en . meget formuende og anset Mand og gift med en Datter af Niels Ibsen til Aastrup ved Hjorring.

Gennem Eluf Elufsen og ved Giftermaalet med hans Datter, hvis Navn vi ikke kender, er Laurids Hvas sikkert kommen i Besiddelse af en hel Del Gods. 81. a. af Dyrrnes Slot — som laa paa en Halvo i Julsaen, og hvoraf endnu sesden Voldbakke, som bar det — med Tilliggende: »Dyrnaes Fang* — den store Bakkeskraaning norden for Voldstedet — hele Laven By og to Gaarde i Mollerup. Sammenhaeagen i denne betydelige Erhvervelse er folgen.de:

Valdemar Atterdag havde i 1360 tilskodet Ridder Palne Jensen Munk det skflnne .Dyrnaes. Palnes Datter Elne eller Eline blev gift med-Ove eller Aage Hase, og denne har saa faaet Dyrnaes i Medgift. Aage Hase har rimeligvisvaaret en Slaegtaing af den Trud Hase, som ejede ortofte i Skaane og var en af de mere fremragende Maend i dette Landskab. >Han vanned at slutte den Landefred,som Skaaniagerne sluttede i 1380 og den Saerfred, som de Aaret efter indgik med Kong Albrecht af Sverrig. Ogsaa under Dronning Margrete nasvnes han oftere; dog opnaaede han farst Riddervaerdigheden ved Erik af PommernsBryllup i 1406 c (Kr. Erslev). Han var iovrigt Hevedsmand ,paa Gulland og var hojt skattet af Erik af

Pommern. som foraerede ham en Ske, der bar Trud
Hases og hans Hustrus Navn, samt et kronet E. med
Indskrift. »Til Gulland og Havet mit Haab.c

Slet saa glorvasrdigt Minde har vor Aage Hase ikke sat sig. Han gor naermest Indtryk af at have vaeret en staerkt forgaeldet Mand. I 1404 maa han have vasret i en storre Pengeforlegenhed, thi da pantsaetter han Dyrnses til Eluf Elufsen, som siges at vasre Svoger til Hases Kone. Hvorledes Svogerskabet skal udregnes, ved jeg ikke. Dyrnses emu paa Eluf Elufsens Haand — dog ikke paa anden Maade, end at det kan indbses af Hase-Slaegten —og med hans Datter faar L. Hvas det saa, men altsaa kun som Pant. Og som saadant kommer det ind under Silkeborg, da hans fsrste Hustru ddde, og han bliver gift med Thore, Erik Mus' Datter, som ejede Siikeborg.

Eluf Elufsen havde desuden en Del Gods i Hids Herred og i Them Sogn i Vrads Herred. Af dette fik Laurids Hvas ved Svigerfaderens Dad en Del. Ved Skiftet efter denne siges ikke, hvor meget deter, men senere op i Aarhundredet, da Laurids Hvas¹ Sonner Erik og Las tilskoder Bispestolen en Del Gods i disse Herreder (1446) naevnes 4 Gaarde i Gjedvad, 1 Gaard, som kaldes Hvinningdal (i Balle Sogn) 3 Gaarde i Kragelund og 4 Gaarde i Funder samt alt andet deres Gods, ode og bygt, i Hids Herred og i Them Sogn i Vrads Herred. Dette er vel saa den Del af det Elufsenske Gods, som med deres Fader kom ind under Siikeborg.

Hvor meget Gods, der har ligget til Siikeborg, da Laurids Hvas blev gift med Thore Mus kan ikke afgores, men det ser udj som om der allerede i 1333 er kommen noget Gods til fra Kragelund gennem Ebbe Gait, og i 1355 ved Brev fra Kong Valdemar en Gaard i Nordrup i Gjern Sogn. 1371 er der bortpantet til Christen Vendelboe to Gaarde i Voldby og tre Gaarde i Ailing

— sotn vist i 1466 blev indloste af Biskop Jens Lange i Aarhus — »och all andet udj Giernherritc, hvilken sidste Tilfojelse jo kan rumme en hel Del. Fra 1391 haves et »latins brefF afF her Anders Offessen af Thordrup paa en hoffued gaard udj Wirchlang (Virklund) och en hoffued gaard som kallis Hegaard udj Thorn (Them)c. 1403 udstedes Pantebreve paa tre ode gaarde i Thorsted udj Hattingherrit och en gaard udj Funder i Hitzherrit« og 1408 et do. paa en Gaard i Skanderup. Desuden ved vi, at der laa Gods til Slottet i Linaa Sogn, — i Haarup og Haldved — samt i oster og Vesterkejlstrup paa den nordre Side af Silkeborg Langso, ligesom der findes et »latins brefF fra Bent Pudder paa en gaard udj Vester Kelstrup och to ode gaarde ibidum och en ode gaard udj osterkelstrupc

I 1414 faar Bispestolen i Aarhus det forste Fodfaeste paa Silkeborg. Det Aar sksenker nemlig Laurids Hvas¹ Hustru Fru Thore Slottet — vist blot Bygningerne og maaske det allernasrmeste Tilliggende — til Bispestolen.

Der findes et Register over »BrefFue, som fantis paa Silkeborg slot anno 1558 die sancte Michaelis*. Fra dette er hentet de foranstaaende Oplysninger om Slottets aeldste Tilliggende, og fra dette stammer ogsaa de fleste her i Afhandlingen senere forekommende Redegorelser for Erhvervelserne i Bispernes Tid. I dette Register naevnes et Brev af 1414, hvori det bevidnes at »prousten aff Tuilium (Tvilum) met nogen Canicher, prasster och gode mend at fru Thore andtuordtet biscop Boe (Bo Magnusen Porse) Silkeborg frit til Sanctj Clemend (Aarhus Domkirke), santj Pouels dag conuersionis*.

Om dette Skridt fra Fru Thores Side siges der i den tidligere naevnte Samling af Meddelelser om Hvas'ernes Ormstruplinie, at Fru Thore neppe havde vasret gift et eller nogle Aar, forend hun skasnkede Silkeborg til St.

Clemens Kirke. Den katholske Gejstlighed, der altid var ude om sig for at samie Gods i heldige ojeblikke, synes at have benyttet en svag Stund hos den rimeligvis endnu ganske unge Husfrue, f. Eks. hendes Faders eller Moders Dod, et af hendes Boms Fodsel, hendes egen eller hendesMands Sygdom eller deslige for at fralokke hende et Lofte eller et Samtykke til denne Overdragelse.«

Om Fru Thores Bevasggrunde er det vel ikke, efter 500 Aars Forlob, let at domme, og man kan ikke vente, at den Hvas, der har skrevet om Hvas'erne, skal se ganske uhildet, hvor det gaslder en Formindskelse af Slaegtens Ejendom. Maaske har han Ret. Men man maa med lige saa stor Grund have Lov at gaette paa, at him har vseret en from Kvinde, som med sin Gave har villet sikre sig ikke blot Kirkens, men ogsaa den hojestes Venskab. Maaske er Gaven givet med Henblik paa Sj^elemessen ved hendes Dod. Det var jo ret almindeligt, at man betalte med Jorde- og andet Gods.

Imidlertid — Bispestolen kom ved hende i Besiddelse af Slottet. Og det har maaske vseret uden hendes Mands og Fraenders Vilje, og i saa Tilfzelde mod Lands Lov og Ret, der forbod Hustruen at give bort mere, end hvad hendes Mand gav Samtykke til. Omtrent samtidig (et halvt Aar efter) gav him ogsaa Bispestolen sit og sine Boras Gods i Vester- og osterkejlstrup. Vel ogsaa uden Mandens Vilje.

Maaske har Bisperne i den forste Tid efter Erhvervelsen— indtil Laurids Hvas' Dod omtr. 1430 — ikke vovet at tage Slottet i Brug eller udnytte det givne Tilliggende.Men de har dog gjort Forsog paa at sikre sig Grunden, hvorpaa Slottet laa. Denne ejedes, som tidligere antydet, af Ailing Kloster, og i 141⁸ faar Biskop Boe da et Mageskifte igang med Klosteret og erhverver derved >Remstrop, Remstrop fang och stedit som Siilcheborg

stander paa och all deris deel, i Bondc Hvad Klosteret
fik igen, vides^ ikke.

Hvad Silkeborg-Godsei iejvrigt angaar, da tales der i dette Tidsrum om et Pantebrev af 1414 »aff, Las Mus paa Stenalt paa to Gaardei Funder*, »et lauffheffd (Laghaev d¹) brefF< af 1418 paa >Thomasbjerg hos Kragelund*, i 1425 og 30 >et skouffskiffte paa Skiellerup skouff, som frue Merrit afF MollehafFue haffde fritt* og endelig 1426 oqi »Peder Iffuerssens pante breiF paa en gaard udj Ryebalge eller Rieballe vesten ved kirken (i Balle), samt at en >Frue Karinne haffuer giffuet fierdelen afF all then jord ther ligger tiii Hundinghdall (Hvindingdal) tiil Royballe (Rieballe eller Balle) kircke. 1426 tridie pinsdag*. Men ah dette er maaske Gods, som Laurids Hvas sad inde raed eller erhvervede.

Om Bispen Bo Magnusen Porse, til hvem Fru Thore altsaa skaenkede Silkeborg, ved vi ikke ret meget. Helvegs »Den danske Kirkes Historie«« fortaeller om ham, at bail var en Borgersan fra Roskilde, men forte adeligt Vaaben. Kapitlet i Aarhus vilde nok ikke. haft ham til Biskop, men Bo rejste saa »paa eget Eventyr* til Paven i Rom og fik ham til at vie sig til Biskop, og da han vist havde. Stotte i, Dronning Margrete, hvem han forstrakte med store Laan, kom han alligevel paa Bispestolen, i 1395. Han dode 1424 og ligger begraven i Aarhus Domkirke. Han var uden Tvivl en rig Mand, og ved hans DO6. opstod der Strid om hans Efterladenskaber. Fra tre Sider: Dronning Phiiippas, Bispestolens og hans Slaegts. Bispestolen fik, saavidt det skonnes, en mindre betydelig Del, deriblandt dog Herregaarden Aakjaer.

Biskop Bo har altsaa ikke haft megen Glaide af Gav£n,han

---

1) Lagbsevd- en efter lovl. Kald og Varsel af en Person med t tagne Mededsmsend edelig afgivet Forsikring om sin Bjendom ret til en Eiendom (Kalkars Ordboe II 727\

v£n,hanfik af Fru Thore, og rimeligvis aldrig boet paa Slottet. Forst hans Eftermasnd kom i virkelig Besiddelse af det, og deti er sikkert udenfor al Tvivl, at de ofte har boet paa det skonne Sted. Den biskoppelige Karosse har hyppigt sneglet henad de tunge Veje gennera ostlandets Landsbyer og Skovene, som da havde en langt sterre Udstraekning end nu, ind til Slottet paa Odden mellem Remstrup Aa og Langsoen. De myndige og vasrdige Masnd har sikkert hvilet ud her eller hengivet sig til Studeringer og stille Andagt, vandret i Skovene og sejlet i Knubskibe og Pramme opad Remstrup Aa over Brasso, Borreso og Julso, maaske endnu laengere op forbi Ry til 0m ved Mossoen. lalfald har de uden Tvivl ofte lagt bi ved det sk©nne Slot DyrnsßS paa Halvoen i Julsoen, som inden ret laenge blev lagt ind under Silkeborg. Og de har vel ogsaa gaaet den an den Vej ind over Lang- Soen til de herlige Vige ved Kalgaard og Kasrsgaard og dcrfra op i Nordost forbi de store Skove som da laa paa Soens og Gudenaaens Nordside ved Kejlstrup, Godvad, Svostrup q. s. v. gennem Aalegaardene ved Sminge og Tvilum som vist allerede da tilliorte Slottet og forsynede dets Bord med laekker Fisk, og op til det gamle Augustinerklosteri Tvilum paa Besog hos Abbederne Saxe og Jens eller hvad de nu hed og plejet Forhandlinger med dem om Mageskifter og maaske andre mindre verdsligeTing. Og de Aarhus Bisper har sikkert ofte fra Slottes Taarn set ud over den vidunderlige Egn, hvori deres Slot laa som Midtpunktet for store rige Besiddelser* der tjente til at underbygge baade deres egen og den helligeKirkes

Det gamle Sagn om Biskop Peder, der sejtede paa Remstrup Aas Vande, tabte sin Silkehue og gay det Lofte, at hvor den drev i Land, vilde han bygge en Borg, har inter med Virkeligheden at gore. Der har ganske vistvaeret

tre Bisper i Aarhus medNavnet Peder: Peder Olafsen, PederVognsen og Peder Lodehat, men de falder alle tre inden 1414. Derimod kan Sagnet fortaelle lidt ora de Aarhus Bispers Glaede over det skonne Silkeborg.

Biskop Bos Efterfolger paa Bispestolen var Ulrich Stygge (1424^—49). Om ham ved man heller ikke meget. Det bemasrkelsesvzerdigste er — efter Kr. Erslev — at han horte til de jyske Bisper, som ved Christoffer af Bajerns Kroning i Ribe 1443 gennemforte, at Tienden fremtidig i Jylland skulde udgives med sit fulde Belob. Han dode 1449 og er begravet i Aarhus Domkirke ved Siden af Biskop 80.

Forst under ham kommer Silkeborg i nOJe Forbindelse med Kirken. Dog ikke for Laurids Hvas er dod, altsaa nogle Aar ind i Ulrich Stygges Bispetid. Men da kom der ogsaa Gang i Bispestolens Indsamling af Gods til Silkeborg.

Efter L. Hvas¹ Dod sad Fru Thore Enke i nogle Aar, mindst i tre. I sit iEgteskab og i sin Enketid har hun — ogsaa efter at Ormstrup ved Skifte tilfaldt hendesBorn med L. Hvas: Sonnerne Erik, Laurids og Pederog Dotrene Birgitte og Kirsten — boet paa denne Gaard. I Tidsrummet 1433^—35 bliver hun gift anden Gang. Manden hed Ove Ovesen af Familien Kaas. I daglig Tale hed han »Lange Ove<. Han ejede, iflg. Meddel. om Hvaserne, Hovedgaarden Lerbaek ved Vejle, var sikkert Ridder og en Tid — i al Fald 1460 — forlenet med Bispestolens Gaard Starkjaer i Hovlberg Herred. Han optraeder ved flere Lejligheder som Befuldmsegtiget for Biskopperne i Aarhus. Udentvivl blev han efter Laurids Hvas' D©d Biskop Ulrichs Befalingsmand paa Silkeborg. Han indloser saaledes i 1439 paa Bispens Vegne 3 Gaarde i Funder, som havde vaeret pantsat til >sanctj Johannes Closter udj Viborg*. Adelsmsend bestyredeofte Kirkens Gods. Paa Silkeborg var det, som

vi ogsaa senere skal se, netop Tilfaeldet. Det synes at have vaeret smaat med Lange Oves Formuesonstaendigheder— 1438 maatte han saaledes sselge Lerbaek til Bispestolen— og jeg er tilbojelig til at tro, at han har s»gt at bode derpaa ved at gifte sig med Laurids Hvas' Enke, der uden Tvivl var i Besiddelse af en Del af sit Arvegods.Med Lange Ove flyttede Fru Thore rimeligvis tilbagetil sin Faedrene Borg, Silkeborg.

Med Fru Thores anden Mand synes Bispestolen bedre at have kunnet komme tilrette, hvad Gods-Afstaaelse angaar. Maaske er Hemmeligheden den, at Fru Thore i sit andet iEgteskab har >baaret Bukserne«, som man siger. Maaske har Lange Ove, trods sin Storrelse vaeret af en blodere Stobning end Laurids Hvas, og maaske har han f®lt sig afhasngig af Hustruen derved, at hun havde tilfort ham en Del Gods.

I 1433 vigilia beati Andreas apostoli, har Fru Thore — mens hun endnu var Enke — foretaget et Mageskifte med Biskop Ulrich og straks efter givet Skodebrev til Kirken paa det »Gods i Haarup, Halduid oc allt hindis gotzs udj i Lenow sogen* mod at hun til Gengseld fik det »gotz udj Gudeloff (Gullev) Nodelund och BogeskoufF«,som vel saa er bleven lagt ind under Ormstrup. Og et >tings vinde tiil Giernherritzsting* af 1436 >then tisdag nest fore fastelauen som var sanctj Valentinjdagh« hedder det, »at frue Thore Erichsdatter hafFuer standen inden tinge och bekend, att hun tilforne udj hindis encke sede haffuer sold och skott til bispen allt hindis godzs udj Haarup, Halduid och alt hindis godzs udj Lenow sogen, och nu bekender sig att haffue faat fuld wederlag udj Gudehaff, Nodelund och i rede penninge, desligeste at hun kender sig och sine arffuinge ingen rettighed att haffue udj Silckeborgh eller nogen hindis (Slottets) tilligelsse. Och waar hindis hosbonde Langge

Offue samrae tiid selff inden tinge och stafestede alt
som for** hans hostrue giort haffde baade tilforne och nw«.

j£gtefolkene har altsaa her vaeret enige om Mageskifte
og Skode, som for Resten senere vil komme paa
Tale.

Den samme Enighed var ogsaa tilstede, da det gjaldt
Overdragelsen af Dyrnaes med Tilliggende i Dyrnaesfang,
Laven By og to Gaarde i Mollerup.

Ved Dyrnass' Overgang til Bispestolen gik det iovrigt
saaledes til:

Den for omtalte Ove Hases Son Paine Hase havde allerede i 1423 i et Brev mindet Laurids Hvas om, at han, (L. Hv.) ikke var Ejer af Dyrnaes, og at han (P. H.) havde Ret til at indlose det. Men har da maaske ingen Vegne kunnet komme med Hr. Laurids. I 1432 melder han sig igen, men han »kyndte forgaeves losen paa Dyrnaes< d. v. s. Fru Thore og Lange Ove vilde ikke af med det. Hvilket jo ikke vidner saerlig godt om Parrets Retfaerdighedsfolelse. Paine Hase synes saa at have givet sin Soster Ingeborg Ovesdatter, som var gift med: Vaebner Mads Frebiornsen, Sagen i Haand. Hun er da saa snedig at henvende sig til Biskop Ulrich og give ham Fuldmagt til at indlose Slot og Gods. Bispedommet var stserkt, og Fru Thore synes jo_— ial Fald tidligere — at have vaeret' kirkevenlig. Og i 1435 >oplode« saa Fru Thore og Lange Ove Dyrnaes til Bispen. Det har vei nok vaeret Fru Ingeborgs Mening, at det saa skulde blive hende og Paine udleveret af denne. Men det kom ikke laengere end til Bispestolen. I et Brev af 1444 giver Mads Frebiornsen nemlig Dyrnaes i Pant til denne, og licit senere folger Skodebrev paa hans og Hustruens Vegne. Ved samme Lejlighed tilskoder han tillige Bispestolen hvad han ejer i >Wedby (Viby) hos Aarhus udj Ningherrit*.

Registraturen af 1558 anforer en hel Del flere Erhvervelser
til Silkeborg i Biskop Ulrik Tid.

Af mindre nasvnes Ejendamme i Funder, Levring, Vium, Midstrup, Hauge, Mausing og Kragelund i Hids og Lysgaard Herreder; i Skanderup, Holmstol, Malhave og Voldby i Gjern Herred; i Rude i Galten Herred og Nerd (Niaer?) i Hovlbjerg Herred.

Gennem den Hvas'ske Slasgt indgaar 1439 store Ejendomme. Der omtales et sskade breff, som Erick Huas aff Wormstrup skote her Langge Offue paa biscop orricks wegne (paa) alt thet godts, som hannum och hans medarffuinge tilfallen var aff rett arff effther her EllofFElloffsen ridder udj Hitsherret liggendes, ode och bygd, thend tisdag nesteffther sanctj Urbanj dag«. Dette Gods er sikkert det samrae som i 1446 nsevnes som liggende i Godvad, Hvinningdal, Kragelund og Funder.

I Ulrich Stygges Tid falder ogsaa Ombygningen af Slottet. Maaske i Aarene mellem 1430 og 1436 (se Lofflers Formodning i Afhandling I) Qg det har da faaet det Udseende, der er beskrevet i samme Afhandling. Naturligvis er det blevet baade forstaerket og forsktfnnet.

Biskqp Ulrichs Efterfelger som Biskop var Jens Iversen
Lange (1449—82).

Han var (iflg. Biogr. Lexikon) en betydelig Mand. Han tilhorte en gammel jysk Adelsslajgt. Hans Fader var Ridder Iver Thomsen Lange. I sin Ungdom studerede han ved fremmede Universiteter og var lasrd. Han var tillige, efter Povl Helgesens Sigende, en alvorlig Karakter og havde megen Indflydelse hos Christian I. Men han var ogsaa meget myndig og til Tider stasrkt egenraadig.

Paa Kirkeforsamlingen i Basel reprsesenterede han den
danske Gejstlighed og sendtes 1449 af Kongen til Rom,
hvor han fik paveligt Brev paa et Kanonikat i Roskilde.

Fra 1440 havde han vaeret jErkedegn i Aarhus og blev
saa 1449 Biskop.

Han spillede en betydelig Rolle som Statsmand, saaledes som Udsending til politiske Moder med Svenskerne, Lybaekkerne og Holstenerne. Men deter vel isasr som Biskop, han har indlagt sig Fortjeneste. »Han var her kraftfuld og energisk om end af og til yderliggaaende Haandhaever af Kirkens Ret. I videste Omfang og med Betonelse af alle Kirkens Sserratigheder fik han 1465 Kongens Stadfasstelse paa Aarhus Stifts Privilegier*. Af og til lab han dog ogsaa Panden imod. Saaledes da han vilde forbyde de masgtige Rosenkrantzer at haevde deres Kaldsret til den af dem selv opforte Kirke i Marie Malene ved Randers, og i den Anledning skred til Bandlysning og Udvisning af Kirken. Her blev han ved kongelig Dom tvungen til at gore Afbigt. Ogsaa med Kongen stredes han, idet han mod dennes Forbud lod en Fribytter slippe ud af Aarhus Havn. Han blev ogsaa her bremset og fratagen Indtaegten af Aarhus Byskat.

Aarhus Borgere laa han jsevnlig i Strid med. Men af Kirken har han altsaa gjort sig hojt fortjent. Ikke mindst af Aarhus Domkirke, hvis maegtige Taarn han byggede. Ligeledes tilbyggede han det sydvestlige Kapel, hvor hans Ligsten med Portrset findes, og opsatte en storre Altertavle, som bl. a. ogsaa bsrer haus Portrset. Ogsaa Ribe Domkirke skasnkede han betydelige Gaver.

Deter forstaaeligt, at en Mand med hans Energi og Trang til at haevde og oge Kirkens Magtstilling lagde et betydeligt Arbejde paa Indsamling af Gods til Silkeborg. Og der var givet ham en lang Aarraskke til dette Arbejde, en hel Menneskealder var han Biskop. Der er i den tidligere omtalte Registratur af 1558 givet Besked om en Del af Kirkens Erhvervelser i hans Bispetid. Maaske harder vseret en hel Del flere.

De storre Levcrandorer af Silkeborg-Gods i Jens Langes
Tid er folgende:

Peder Eriksen (Lovenbalk) i Vinderslev, fra hvem der indgaar ved Pantning, Mageskifte og Skode Gods i Almtoft, Sjorslev, Vium, Levring, Lemming, Karup og Aarestrup i Lysgaard og Hids Herreder og Skanderup, Dalby og Holmstol i Gjern Herred.

Avnsbjerg-Manden Erich Erichsen Lovenbalk, der tilskoder
Slottet Gods i Vinderslev, Levring, Sjorslev og
Aarestrup.

En Oluf Sommer saslger Gods i Allingskov, Karup
og Ungstrup.

Fra Axel Ibsen Thott, Stflvringgaard, indkommer
Gods fra Vertrup (Vattrup?) Lund, Thorning, Ungstrup,
Graaskov og Resdal.

Og endelig har Brodrene Bent og Peder Aslesen solgt Gaarde i Thorning og Knudstrup, samt Henrik Sandberg en stor Maengde Gods i Sin ding, Sejling, Traaslund (?) og Resendal.

Af mindre Indvindinger naevnes et Utal af Gaarde i
alle de omliggende Herreder, dog kun en enkelt sydpaa,
i Vrads Herred.

I Biskop Jens Langes Tid (1463) fremkommer da ogsaa fra Familien Hvas — Erick Hvas og hans Sostre Beritte (Birgitte) og Kirsten — Skode paa deres Del af Silkeborg. Vi ved ikke, hvor meget denne Del omfatter, eller hvor den ligger, men dette Skode siger altsaa, at paa dette Tidspunkt ejer Hvaserne intet af Silkeborgs Tilliggende. Bispestolen har nu faaet det hele.

Efter Biskop Jens Lange folger nok en Stygge: Ejler Madsen Stygge (1483^—91). Han var forst Erkedegn i Aarhus og beklaedte altsaa Bispestolen i otte Aar. Han har sikkert vaeret en Übetydelighed og blev da ogsaa afskedigetpaa Grund af Uduelighed. Ved Fratrcedelsen forbeholdthan

beholdthansig Silkeborg. hvor han boede i 10 Aar og
dode lige ind under Jul 1501. Han er, ligesom sine to
Forgaengere, begravet i Aarhus Domkirke.

Skont han altsaa var en tarvelig Bisp, en Ting forsomte
han dog ikke: Forogelsen af Bispegodset. Han
har her brugt sig godt i de otte Aar.

Fra den bekendte Poul Laxmand, Rigshovmesteren, indgik under Ejler Stygge en storre Gaard til Kirken (1486^—87): Munksgaard i Bordbjerg Sogn i Hjerm Herred og noget Gods i Feldborg i Haderup. Laxmand var jo, som bekendt, meget rund med Gaver til Sjaslemesser for sig.

Den foran naevnte Axel Ibsen (Thott) slaar fremdeles Handeler af med Bispestolen.- Denne Gang paa alt det Gods han har i Hids Herred, og en storre Jordejer Henrick Persen (Prip) giver Ejendomsbrev paa Kjsersgaard, Hvinningdai og Moselund >mett mere godz«.

Ligeledes optraeder den tidligere naevnte Erik Lovenbalk
som Saelger af 4 Gaarde i Aarestrup og Bre-v paa
»fegang udj Huamrae (Hvam) och fiskerij udj Huamme soec

En Lovhasvd af 1487 og et Stadfaestelsesbrev fra Kong Hans af 1488 og andre Dokumenter viser, at Silkeborg i Biskop Ejlers Tid har udvidet sit Omraade mod Syd i Them, Hjortsballe, Tommerby, Fogstrup, Rustrup, SollderhyskoV, Krejbjerg, Vrads — alt i Vrads Herred — ja helt nede i Lindved i Jelling Syssel.

Endvidere er der indgaaet en hel Del Gods fra Karup
og Omegn: Gaarde og Miller i selve Karup, Sangild,
Hogild, Aarestrup, Hvam m. m.

Og endelig er der, isser fra Lysgaard og Hids Herreder
indkobt og mageskiftet en Maengde Ejendomme,
navnlig fra de Byer, hvor Slottet allerede havde Besiddelse.

Det synes, som om Bispestolen stadig har vaeret usikkerpaa
Ejendomsretten til selve Silkeborg Slot; thi der

foreligger i 1389 et Dombrev fra »konungh Hans att Silcheborg er domt till kircken*. Men trods dette Brev ser det ud, som om Usikkerheden alligevel er permanent. Den endelige sikre Afgoi*else falder i al Fald forst senere.

Biskop Ejler har dog ikke blot kunnet skrabe til sig. Der findes i Registraturen af 1558 i al Fald et Vidnesbyrd om, at han har kunnet give. I 1585 tillader han nemlig, at den gamle bekendte Kirke i Karup tillige bruges som Sognekirke.

Efter Ejler Stygge folger Niels Clausen (149_1—1520).1 ^—1520). Han var adelig og forte et Vaaben, der ligner Familien Skades. Han horte maaske ogsaa til denne Slaegt. Han var forst Kannik i Roskilde. Som Biskop skal han have vserct dygtig og anset. Blandt hans gode Handlinger kan anfores, at han fuldforte Domkirkens Ombygning, navnlig Udsmykningen af Koret. Hans Navn forekommer af og til i Tidens Statsakter, og han var fra 1503^—16 forlenet med Skanderborg med 10 tilliggende Herreder.

Da han i 1520 — efter eget onske, 70 Aar gammel — fratraadte som Biskop til Fordel for Ove Bilde, flyttede han til Silkeborg og beholdt tillige med dette i Forlening Hads Herred og noget mere Gods. Ved sin Fratraeden har han imidlertid ikke vseret helt aflsegs. I 1523 deltog han, sammen med Ove Bille i Maeglingen mellem Kristian II og de jyske Oprorere og vanned ved Udstedelsen af Frederik I Haandfaestninger, Men derefter synes han ogsaa helt at have nydt sit Otium. Han dode paa Silkeborg ved Juletid 15 31.3¹. Hans Lig fort.es gennem Skovene til Aarhus, og begravedes i Domkirken.

Han var en meget rig Mand og alt hans Privateje
blev delt mellem to kvindelige Sodskendeborn, som var
indgiftede i Slsegterne Hack og Rosenkrans. (A. Heise)

Niels Clausen boede altsaa i n Aar paa Silkeborg,
og det kan vel nok fastslaaes, at han har hseget om det

skonne Slot, og at det i hans Tid har staaet i sin fulde
Glans.

I sin 30-aarige Bispetid har han i IIOJ Grad oget Silkeborg-Godset. Registraturen af 1558, viser i al Fald en meget lang Raekke Erhvervelser. Og han har haft sine Fangearme ude i alle Retninger.

Af Gods i fjaernere Egne nsevnes noget i Bjerre Herred og Himmersyssel — der siges ikke hvor — og paa »Holm ved VesterhafF« eller »Holm i Riber stigtc d. v. s. Holmsland ved Ringkobing. Dette sidste Gods bliver liggende til Silkeborg langt ned i Tiden og spores i Lehnsregnskaberne i Kronens Tid gennem Leveringer af Saltvandsfisk. Dette Gods indgaar i 1503 og 8 fra her »BJorn Johanszen och hans son her Johan BJornssen«. 1512 nzevnes 1 Gaard i Daugaard i Hatting Herred.

Den store Godsindvinding fra de omliggende Herreder vil det her vaere for vidtloftigt at anfore i sine Detailler. Jeg maa indskraenke mig til at sige, at Siikeborg Slots Tilliggende under Niels Clausen voksede staerkere i Omfang end under nogen anden af de Bisper, der sad inde med Siottet, og saa i ©vrigt henvise til den tidligere omtalte Registratur af 15 58, hvor naertnere Oplysninger kan hentes.

Den sidste Aarhus Bisp, der havde Raadighed over
Silkeborg, var den beromte Ove Bille.

Siottet havde hidtil fort en lidet maerkbar Tilvasrelse inde bag de store Skove i enkelte Adelsslsegters og Bispestolens Hsender. Gennem Ove Bille drages det for en kort Tid ind i Tidens store Begivenheder: Statskupet under Christian 111 og Reformaiionen. Og deter, som om dette og Biskoppens store Navn kaster Glans over det.

Det ligger egentlig udenfor denne Afhandlings Plan
at beskaeftige sig med den Del af Ove Billes Historie,
som ikke direkte harmed Silkeborg at gore. Men det

er dog vanskeligt for mig at undlade at omtale Hovedtraekkenei Ove Billes Liv, inden jeg gaar over til at fortaelle,hvilken Rolle han har spillet i Slottets Historic Hans Skikkelse er saa stor og rager saa hojt op i Tiden, at det nsesten vilde vaere en Uret at begaa mod det gamle Slot, om jeg ikke understregede, hvilket betydeligt dansk Navn, det for en kort Tid blev bragt i Forbindelse med¹).

Ove Bille tilharte den bcrotnte dygtige Bille-Sleegt — Son af Peder Bille og Broder til Danmarks Rigshovmester Eske Bille og den vidtberejste Jerusalemsfarer og Statsmand Mogens Bille — som er mere end 600 Aar gammel her i Landet, i hvis Historie den har sat dybe Spor. Mellem dens Medlemmer harder i Tidens Lob vaeret en stor Del med Magt. Paa Frederik I Tid sad af Slasgten og dens naermeste Frasnder 14 i Rigsraadet og havde selvfolgelig derved stor Indflydelse paa alle dettes Beslutninger. Deter derfor ingen Overdrivelse, naar det i et af Rigsraadets Breve til Paven i Anledning af Torben Billes Valg til Erkebisp (1533) hedder, »at Torben Billes naermeste Slcegt og Venner horte til vort Riges msegtigste Ma2nd«. Slaegten nod til Tider i hoj Grad Kronens Gunst og Tillid. Ove Bille i Grunden hele sit Liv igennem, ogsaa naar han — i de store Religions- og andre Spargsmaal — var i Strid med Kongerne. Hans overordentlige Dygtighed — isaer i Statssager — og vel fremfor alt hans store Faedrelandskserlighed og Uegennytte og hele retskafne bundredelige Vandel holdt ham oppe i en Tid, hvor Brydningerne mellem store Modsastninger som en Malstrom hvirvlede mange — ogsaa af hans egen Slaegt — ned fra Magtens Tinder.

---

1) Det efterfolgende om O. B. er i det vtesentlige hentet fra W. Mollerup, A. Hejse, Fabridus, Danske Magasin o. fl. St.

Efter at have fuldcndt sine Studier — for en Del i Udlandet — kom han i en ung Alder i 1499 ind i det kgl. Kancelli som Sekretaer og blev — vist 1509 — Kansler og var det forst til Kong Hans' Dod. Denne satte raeget stor Pris paa ham, og da han dode i Aalborg, anbefalede han sin Son Christian II at beholde Ove Bille som sin Kansler. »Bed ham for min Skyld, at han bliver en Tid lang, vil han det ikke for din Skyld, da bed ham gore det for min«, skal den doende Konge have sagt. Og Ove Bille vedblev saa at vsere Kansler, og knyttede gennem sig den masgtige Bille-Slsegt til Tronen.

I 14 Aar var han Kansler. Det var et hojst vanskeligt Embede, hos Konger med Kong Hans' og Chr. IFs lunefulde mistaenksomme Sind. At han holdt det ud saa laenge, taler hojt om hans Overlegenhed og Klogskab. Alt Styrelsen vedkommende skulde gaa gennem hans Haand, baade Ind- og Udland. Som Lon fik han Sportier og Indtaegten af nogle gejstlige Embeder — blandt disse Domprovstiet i Aarhus — som han lod bestyre af »Prokuratorerc, da han selv stadig maatte vsere i Kongernes Nasrhed. Baade fra Ind- og Udland bejlede man til den kloge formaaende Mands Gunst, og han »erhvervede sig en Anseelse som maaske ingen anden af Tidens betydeligere Maend.« Han ovede stor Indflydelse ved AfFattelsen af Chr. ll's Haandfcestning, i Forhandlingerne, der gik forud for Kongens Giftermaal med Carl V's Soster o. s. v. Han var, kort sagt, medvirkende ved alle Tidens store politiske Begivenheder.

Efterhaanden dalede dog hans Indflydelse hos Chr. 11. Denne blev vanskelig at arbejde sammen med, isaer da han begyndte at Soge Raad hos Sigbrit og Didrik Slaghech.Ogdet er vel sandsynligt, at Ove Bille med sin aabne retskafne pletfri Karakter har indtaget en Stilling til og sagt Ting om Kongens Forhold til Dyveke og Sagen

med Knud Gyldenstjerne og Torbcn Oxe, som ikke har smagt Kongen. Fra Arild Hvidtfeldt ved vi i al Fald, at Ove Bille efter Torben Oxes Henrettelse gik til Kongen og sagde iat ban derraed havde gjort en ond Gjerning og bragt sig alt Ridderskabet paa Halseiu. Han biev dog efter den Tid endnu to A-ar i Kanslerembedet. Derpaa blev han Biskop i Aarhus. Efter en kort Forhandling med gamle Niels Clausen valgtes han 1520 af Kapitlet, fik kort efter sit Valg stadfrcstet af Paven og blev derpaa den 1. October s. A. hojtidelig indfort i Aarhus Domkirkeat* sin Forgaenger. I Anledning af denne Indvielsc skrev Ove Bille et smukt Brev til sin Modcr Anne Gyldenstjerne,hvori han »udtalte sin Glrede over denne Udnaevnelseog sit Haab ora, at den maatte blive Gud og St. Clemen til JEre, den hellige Kirke til Gavn, ham selv til Lykke og Gla;de, et Haab, som dog kun til Dels gik i Opfyldelse«.

Selv om han ved sin Fratraedelse som Kansler mistede en stor Del af sin Indflydelse i Statssager, vedblev han dog at bevare Christian IPs Tillid og at vise sit vanskelige Herskab übetinget Troskab. Han gav Kongen de bedste Raad, lod sig bruge en enkelt Gang som Gesandt, ydede store Ofre i Penge og personligt Arbejde. »I 1521 maatte han ikke mindre end fire Gauge personlig give Mode hos Kongen med voebnede Svende i et Antal fra 20 til 3O«. I 1522 havde han paa egen Bekostning 28 Svende liggende i Varberg i IV2 Aar, udrustet et Orlogsskib o. s. v. Og bans Troskab mod Chr. II vedvarede til det ojeblik, da alt Haab for denne var ude, og Ove Bille selv blev truet paa Liv og Gods, om han nu ikke blev Frederik I's Mand.

Han nod ogsaa i lIOJ Grad Frederik I's Tillid, trods deres
vidt forskellige Stilling i Religionsstriden. Som den varme
uegennyttige Faedrelandsven og Ven af ordnede Tilstande.

stottede han den lovlige Regering i dens Bestnebelser for at skabe disse. Og han viste her en enestaaende Offervillighed:udredede af egen Lomriie 1300 Mark til sin Gesandtskabsrejsetil Hamborg, hjalp Kongen med et Laan paa 18000 Mark og i et Par Aar V* af Bispesaedets Indtaegterog Vs af Lehnenes Rente. Han virkede iovrigt for at den Solvskat af alle Kirker i Riget, som Kongen udskrev,kunde indgaa. Da Soren Nordby rejste Oproret i Skaane 1525 »var Ove Bille den eneste af Jyllands og Fyns Adelsmaend og Prselater, der opfyldte den Pligt, han skyldte Riget som Helhed, idet han sendte sin vel udrustedeKrigsjagt til Hjaelp«, Kongen ydede ham da ogsaa en varm Tak derfor. »Takke vi Eder kjaerligen for Eders Villighed og Uraage, som vi besynderligen alle Tideraf Eder befinder i vore vErender«, skriver han til Bispen.

Kristian d. Ill's Tillid til og Agtelse for Ove Bille var ikke mindre end hans Forgaengeres. Der kunde nsevnes adskillige Beviser herfor. Jeg skal kun anfore, at Ove Bille sammen med Mogens Gjoe udnievntes til Statholder i Jylland og til Medlem af den midlertidige Regering, som sad under Belejringen af Kobenhavn. Og senere, da Statsomvseltningen foregik, og der blev faret haardt frem mod Bisperne, skaanede Kongen i det kengste Ove Bille som vi senere skal se.

Angaaende Ove Billes Standpunkt til og Optneden i den store Religionskamp, der da stod i Landet — Striden mellem Katholicismen og Lutherdommen — maa man sige, at han var en tro Son af den katholske Kirke og forte kraftigt Kampen mod den nye Lasre. Men han forte den klogt og med aandelige Vaaben. Og da BiskopLage Urne i 1529 dode, var han ene om Forerskabet,saa deter ingen Overdrivelse, naar Christian 111 i sit Klageskrift siger om ham, at han »fast havde vseret

Hovedet paa alt Papisterietc »Ove Bille var en Maud med aandelige Interesser; han havde vistnok i sin Ungdom med Iver studeret Theologi; han besad saaledes en efter de Tiders Forhold anselig Bogsamling af Kirkefaedrenes Skrifter, som han senere testamenterede til sin gamle Domkirke. Han havde allerede som kgl. Kansler vist stor Interesse for Christiern Pedersens Udgave af Saxes Kronnike, og da den bekendte Skribent Lektor Poul Helgesen var kommen paa Kant med Christian 11, fandt han Tilhold hos Ove Bille.«

Han arbejdede selvfolgelig paa, at faa den unge Hertug Hans, som var katholsk, valgt til Konge i Stedet for den protestantiske Christian, og det var modstrabende, han deltog i dennes Valg i Ry Kirke. »Mcd Taarer i ojnenef gik han med til hans Valg. Han vidste klart, hvad der efter dette ventede den katholske Kirke i Danmark.

Jeg gaar nu over til hans Forhold til Silkeborg og
de Begivenheder, dette forte med sig for det gamle Slots
Vedkommende.

Deter i Grunden ikke meget nyt Gods, der, efter Registraturen, som jo maaske dog ikke hverken i dennes eller de foregaaende Bispers Tid giver fuld Besked her, erhverves til Slottet i de i6 Aar, Ove Bille havde det paa Haanden. Maaske har det ikke ligget for ham disse Kob og Mageskifter, hele denne Kobmandsforretning, som de jo var. Maaske harder i det Tidsrum ikke vseret saa rig Anledning til Erhvervelse som tidligere, og maaske — hvad jeg vil anse for det rimeligste — har han haft Haenderne saa fulde af mange andre og langt vigtigere Foretagender, at Forogelsen af Silkeborg Godset er kommen i anden Raekke. Jeg kan her i Tilslutning til det foran antydede Beslag, Kronen lagde paa hans Arbejdskraft, fra Frederik Ys terste Regeringsaar anfore folgende:

»Den Bde April red Bispen med 36 Svende til Hest

ud af Aarhus og fulgte den unge Hertug Christian over til Odense, hvor han forblev i henved 8 Uger, indtil han den 3ite Maj om Aftenen landede i Korsor med Kong Frederiks Hser og med den ankom til Kobenhavn den 9de Juni, hvor han med sine Folk laa i Lejr indtil Midten af September. Han drog derpaa tilbage til Aarhus,medens 26 af hans Svende forbleve i Lejren indtil 14 Dage for Jul. I December overvaerede han derpaa Herredagen i Odense. I Midten af Marts Maaned 1524 afholdt han i Forening med et Par naerboende RigsraaderMonstring og Vaabensyn i Aarhus Stift. Den 29. Marts drog han derpaa til Mode i Hamborg, hvor han i Forening med en Del danske og holstenske Raader skulde forhandle med de kejserlige og Hansestasdernes Gesandter om Kong Christian IPs Fordringer. Den 1 jde Maj — ved Pinsestid — vendte han tilbage til sit Stift, men kun for 8 Dage efter paany at forlade det, denne Gang for at deltage i Rigsdagen i Kobenhavn, hvor Kongenskulde krones og Landets vigtigste indenrigske og udenrigske Anliggender afgores. Rigsdagen varede til ind i September, men Bispen kom ikke tilbage til sit Stift for den 3<dje November.

I Lobet af godt og vel IV2 Aar har Biskop Ove Bille saaledes kun tilbragt 5 Maaneder i sit Stift, Resten af Tiden har han vasret optaget af offentlige Hverv og Statsanliggenderc Om nu end de senere Aar ikke viser en saa stnerk Optagethed af disse sidste, saa laegger talrigeHerredage, Forhandlinger mellem Raaderne i liver Landsdel indbyrdes o. s. v. meget Beslag paa ham. Og det gaelder om ham, hvad der iovrigt guelder om Kirkens ©verste Styrere, at disse var mere Statsmzend, Politikere og verdslige Embedsmaend end Gejstlige og at »Detaillerne i Ledelsen af Stiftets gejstlige Anliggender mere og mere gled over i Hrenderne paa Domkapitlerne*. Men selv om

han ikke deltog meget i Ordningen af Detaillerne, saa kan man vasre vis paa, at han, som den samvittighedsfulde,redelige Mand, han var, har holdt et vaagent oje med, hvad der foregik i hans Stift ogsaa raed Erhvervelserneaf Gods til Silkeborg.

Jeg maa her, som ved hans Formands Indvinding af Gods til Slottet, henvise til Registraturen. Jeg skal blot bemaerke, at Tilvaeksten af Godset er ikke saeriig stor, og af fjaerntliggende Ejendom 112evn.es kun lidt, indgaaet 1532, liggende i Hjerm Herred: en Gaards Mark i Norre Risum och nu kalles Wandborg, som ChristenVinther udj boer.c

Endelig maa det her understreges, at forst i 1532 — altsaa kun fire Aar for Reformationen — faar Bispestolei uoratvistet Ret til Silkeborg Slots Grund. Fra det Aa findes vett breff och contract som er endelig ende ocl beslutning emellom abbeten aft" Allingcloster och conuen jbidem och biskop OfTue Bille om Remstrup og Rem strup fang mett mere godzs«. Forst da Ove Bildes masg tige Haand greb ind, blev denne langtrukne Sag ordnet — Ved Reformationen gik — som vi ved — alt Bispe godset — altsaa ogsaa Silkebore Slot — over til Kronen

Den vel kendte Aktion mod Bisperne — Fasngslingen — var ikke fremkaldt af bar Religionsiver. Kongen og de verdslige Rigsraaders Fingre kloede efter at faa fat i Kirk ens Gods og faa indskragnket Biskoppernes verdslige Magt. Den 6. Aug. 1536 holdt Christian 111 sit Indtog i Kobenhavn, og Landet var dermed i hans Magt. Men det store Krigsapparat, som havde vaeret i Bevaegelse for at fremkalde dette Resultat, var dyrt og ikke betalt. Der skulde mange Penge til, og Penge havde Kongen ikke mange af. Han lod da d. 12. i samme Maaned sende Bud efter Krigsoversterne og blandt dem Johan Rantzau til Forhandling om, hvad der skulde gores forat faa Penge i Kassen. >Det blev da i Guds Navn besluttet uoplioldeligat

lioldeligattage Biskopperne ved Hovedetc, som en proj•siskAdmiral, der vanned i Raadet, beretter. Det skete ogsaa, nogle faa Dage efter, Natten til d. 11. Aug. De Bisper, sotn befandt sig i Kobenhavn blev, paa Ove Bille naer, sat fast. Kongen mindedes de store Tjenester, denne havde gjort hans Fader og ham selv. »Han skal endog personlig have udtalt for Almuen i Kobenhavn, at han aldrig vilde glemme Bispen den Troskab og Velvijle, han havde vist Slasgten, saerlig i Fejdens Tid«. (Se senere). Ove Bille fik forelobig Lov at drage til Roskilde eller Soro, hvor han vilde. Men Kongen tabte ikke dermed Aarhus Bispegods af Syne. Der blev udsendt Befalingsmsend, der skulde indtage Bispernes befaestede Slotte. Til Aarhus Stift sendtes Johan Rantzau, Erik Banner og Peder Gait. I alle andre Stifter skulde Slottene underlsegges Kronen. Ove Bille fik for Silkeborg Slots Vedkommende den Begunstigelse, at dets Befalingsmand, Hans Stygge, maatte slippe med at oplade det til Kongen og Bispen i For•ening.Befalingsmanden, hvem Betingelserne for SilkeborgsOvergivelse blev forelagt, skrev Barttolomaei dag .(24. Aug.) fslgende Brev til Ove Bille.

>Verdige Herre med Gud Hr. Offue Bilde. Sin naa-dige
Herre. (Udskriften).

Min ydmyge underdanlige Tieneste Eders Naades Vaerdighedaltidtilforn
skrevet med vor Herre. Kiaere naadigeHerremaa
I vide, det i Mandags nzest forleden finge
jeg Hr. Johan Rantzovs Skrivelse og Leydebrev, at jeg
skulde komme til hannom til Viborg Tiisdag der naest
efter kommendes om nogle mcerkelige Werfue og
paa Kong. May. Vegne, som han hagde at handle med
mig, som Eders Naade og mig skulde storligen Magt
paaligge; da for saadan Leilighed og efter de gode Karles
Raad, som der var inde paa Gaarden med mig, da vilde
jeg ikke saa straks give mig derfra, forend jeg fik ydermereForvaring,og

mereForvaring,ogsamme Dag skrev jeg igien til fornaevnteJohanRantzov med en af mine Svende og derefternuudi Tiisdagen skikked han til mig igien en andenSkrivelseog Leydebrev, som Hr. Johan og Erik Bannermedhannem havde mig givet og beseglet, at jeg skulde endelig fremkomme til dennom. Da beraadte jeg mig med nogle af Eders Naades Tienere og Capitel Mester Jergen Cantor og Her Moritz 0ff.... som den tid tilstede vare med andre gode Karle, sora, hos mig vare paa Gaarden, og efter deres Raad gav jeg mig straks paa Veien til Hr. Johan, Erik Banner og Peder Ebbesen og Gabriel Gyldenstierne, og var jeg dennem til ords udi Viborg nu paa Odensdag. Da var Hr, Johan Rantzov haardeligen begierende af mig paa Kong. May. vegne, at jeg skulde strax andtvorde hannem Slotslogen til Silkeborgoghendis Tilliggende til vor naadige Herres Haand, og saa strax vilde, at jeg skulde annamme til mig igien samme Gaard og Gods Kong. Maj. og Eders at holde til gode og sagde saa ydermere, at han hagde Befaling at indtage alt Biskopdomme og Stiftens Gaarde og Gods udi ligemaade som forskrevet stander, som Kong. Maj. og Eders Naade skulde baade vrere fordraget otn at saa skulle skee. Kisere Herre, efter den tro Tieneste, Mre og Lov, som jeg fornasvnte Silkeborg af Eders Naade annammet haver, vilde jeg ingenlunde oplade eller forantvordefor™til nogen Mamds Haand, for jeg forvidste Eders Naades Vilie og Mening, hvad jeg giore eller lade skulde udi saadan drabelig Sag min JEyq og Lempe anrorende.Dapaa det sidste blev det saa endelig talt og forhandletemellemos, det Hr. Johan Rantzov og jeg skulde strax have vore Bud og Skrivelse til Kong. Maj. og Ed. N., at I ydermere forfare for^. Leilighed, hvor derom vrere skal, at jeg derefter kan rette mig. Derfor, kiaere naadige Herre! skikker jeg Eder denne Brevviser, Eders

Naades troe Tiener Henrik Friis, at I ville nu tiltamke at lade handle og tale med vor naadige Herre, om det skal vsere Hans Naades Villige og Befaling om Stiftens Gaarde og Gods at saa skulle tilgange som foregivet er, hvilket jeg ikke taenke kan, at saa skal vasre, for den store tro Tieneste og Velvillighed Hans Naades Hoimaegtighedaltidhaver befundet hos Eders Naade hemmelig og aabenbarlig, og ganger Rygtet almindeligen her udi Landet iblant Almugen, som nu nyligen hiemkomne ere fraa Sielland thet Hans Naade Kgl. Maj. haver nu personligenogaabenbarligen forkyndet for then menige AlmueudiKiopnehaffn, fri og fattig, at Hans Naades Hoimaegtighedvildeeders Naades Vasrdighed aldrig undfalde for samme Troskab og Velvillighed som I have alle Dage bevist og giort Hans Kongl. For:eldrene fremfarne KongerudjDanmark og nu besynderligen Hans egen Hoymiegtighedudidenne lange Feide.

Derfor kiaere Herre troer jeg fuldkommeligen, at den gode Herre ikke tilsteder, at I skulde saa handles med udi nogle Maade. Efter saadan Leilighed kiajre Herre! beder jeg Eders Vasrdighed og gieme at I vilde nu selver alle tingest heriblandt viseligen betcenke, som Eders egen Gafm och Forbedring kan vaere. Det kiender Gud alsommaegtigste, at jeg gieme og flittilig vil bevise min JEre og tro Tieneste saa moget som udi min Magt og Formue meest kan vtere at betasnke giore og lade heriblandt, som det sig bor. Hermed Eders Naades Vnerdighed, Sisal, Liv og Velfasrd den evige Gud evendeligen befalendes. Skrevet paa Silkeborg Set. Bartolomei Dag etc. M. D. XXX sexto. Eders Naades ydmyge Tiener.

Hans Stygge.

Efter Modtagelsen af dette Brev skrev Ove Bille til Kongenog
bad ham betaenke, at han har modtaget Slottet

af Aarhus Domkapitel og aflagt Ed paa at bevare det for Kirken. Han vilde altsaa blive Meneder, om han overgavdet. Han beder Kongen befri ham for den Tort og minder ham tillige om den Troskab, han har vist mod Kongen selv og hans Forgrcngere.

»Ove Bille har utvivlsomt skrevet dette Brev under Indtrykket af en Beretning, han i de samme Dage havde modtaget fra den kongelige Sekretasr Jesper Brochmand om en Samtale, denne havde haft med Kongen. Kong Christian havde spurgt Brochmand, om Bispen nu var noget^bedre tilfreds. Hertil havde Brochmand svaret, at Ove Bille gserne vilde skikke sig efter Kongens Vilje. »Da sagde hans Naade, at Eders Naade skal intet vorde at skade og aldeles intet skulde miste saa meget som en Fereken (Hvid?) og E. N. ikke heller skulde tages fra til en Pendinge, men skulde beholde den Del E. N. haver, og dersom E. N. ikke haver der nok udi, da vilde han give E. N. mere til af sit, og vilde handle mcd E. N. som en Faderc. Efter alt at domme har Kongen onsket at behandle Ove Bille saa lemfseldigt som muligt; men i Hovedsporgsmaalet, Opgivelsen af Biskoppernes verdslige Magt, kunde han ikke give efter. I Klageskriftet mod Bispeme fremhsever han udtrykkeligt, at han ikke vilde have skredet ind mod Bispen, hvis denne ikke — som han siger — med Void og Magt havde villet forholde ham Silkeborgc.

Kongen vedblev dog at fare lempeligt frem mod Ove Bille. Han forte personlig Forhandling med ham i Roskilde, og da dette ikke forte til noget Resultat, sendte han to af Ove Billes gode Venner til ham — Oluf Rosenkrans og Johan Friis — som sagde ham Kongens endelige Mening, men tillige gav ham Lgfte om Kongens Gunst fremdeles og rigelig Erstatning. Da dette heller ikke hjalp, blev han fort til Dragsholm som Fange. Han blev dog ogsaa

her lempeligt behandlet og kunde bevsege sig frit indenforSlottets Mure. Men Fange var han altsaa og blev fastholdt indtil videre. Kongen frygtede hans store Magt og Indflydelse. Han var bange for, at han, om han ikke beholdt Stiftet og Godset, vilde laegge Hindringer i Vejen for den »Reformation og Ordinans<, som paatasnktes. Og Silkeborg Slot blev med alt det ovrige Gods forelobigholdt baade til Kongens og Bispens Haand.

Fra Dragsholm paakaldte Ove Bille Rigsraadets Hjaelp til at skaffe sig Ret. Han mindede ogsaa her om sin Troskab mod Kongerne, og om at Chr. 11l havde lovet ham Bispestolen paa Livstid. Dog skriver han tillige vaerdigt og smukt, at selv om Stiftet skulde blive ham ffataget, vil han vedblive at va?re Kongens tro Mand; men han beder om at blive udlost af Faengslet, For sit svage Helbreds Skyld. Dette sidsteonske fik han opfyldt. Juleaften 1536 blev han fort til Nyborg, hvor han saa at sige fik sin fulde Frihed. Han kunde gaa, hvorhen han lystede. Han havde sin egen Kansler om sig og sin egen Kok. Han var jo svag og skulde vel vise Forsigtighed med, hvad han nod.

I Nyborg forhandlede Johan Friis videre med ham, og saa laenge dette stod paa, blev der fremdeles ikke foretaget nogen Forandring i Bestyrelsen af Stiftets Gods. Da disse Forhandlinger heller ikke forte til noget Resultat, bad Kongen Ove Billes Broder Eske at indvirke paa ham, saa der kunde komme en Ende paa Sagen. Og han har da formentlig faaet Ove Bille til at falde tilfoje. Mens Ove Bille sad fangen paa Dragsholm, var den store Rigsdag, som jo betegner et af de mest afgorende Vendepunkter i DanmarksHistorie, bleven holdt, og det var her bl. a. blevenbesluttet, at Bispedommet skulde oph<eves og det kirkelige Gods inddrages under Kronen. Eske Bille har sikkert med dette som Baggrund foreholdt Broderen det

unyttige i hans Protest, og da Kongen endelig i Maj 1537
lod Bispestolens Ejendomme inddrage og mellem dem SilkeborgSlot,
faldt Ove Bille endelig tilfoje.

Fra dets Overgang til Kronen har man et kongeligt Brev til Peder Ebbesen, hvori det bydes, at han skal >antvorde her Offue Biilde hues (hvad) boe och boskap« som er paa Stiftets Slotte og Gaarde i Aarhus Stift, og som tilharer ham selv. Men det som tilliorer Stiftet skal »bliffue tilstede saa ther bliffuer et erlig jnuentarium paa«. Ligeledes skal han lade >hannom offuerantworde och hans fuldmaegtige fylge 200 sider flesk, 6 lester malt, 2 lester rug, 3 lester Mjod«. »Endvidere er tilskrevet alle Officialer och Fogeder i hele Aarhus stift, at de skal giore her Ove Bilde Regnskab for al Oppeborsel rente og rettighed« som de har oppebaaret i dette Aars Regnskab for han blev paagrebet, undtagen de Fogder, som allerede har gjort Regnskab.

Det var store Indtaegter, der gtnnem dette Stift aarlig
indgik i Kongens Kasse. De opgives paa dette Tidspunkt
til 8000 Tdr. Korn.

Hans Stygge, som vi i senere Afhandlinger skal hove lidt mere om, fulgte med Slottet og gik fra Ove Billes Tjeneste over i Kongens, som den forste kongelige Lensman d paa Silkeborg.

Lad mig her indskyde, at foruden Bispetidens forste og sidste Hovedsmand — Lange Ove og Hans Stygge — findes naevnet 1464 en Erik Christiernsen »af Siikeborg-e (Adelslex. under Familien Fasti) og 146 s njevnes samme Erik Christensen som >Hovedsmand paa Silkeborg*. Han har rimeligvis vaeret Lange Oves Eftermand. Derefter omtalesi 1475^—81 en Oluf Munk Malteson som Befalingsmandpaa Silkeborg. Hvem Erik Christensen var vides ikke. Om Oluf Munk ved vi, at han var gift med Ide Juel, en Datter af Mette Hvas, en Steddatters Datter af Fru

Thore Mus. I Registraturen af 1558 naevnes en »Her Anders paa Silkeborg& (1485) og i 1492 en Jep Axelsen, som, iflg. Sammenhaengen, ogsaa kan scud til at have vseret Hovedsmand der. Endelig findes Navnet Her Ib >af Silkeborgc (1503).

Med disse seks har vi vel nok de fleste af Hovedseller
Lensmrend paa Silkeborg i Bispetlden.

Til Slut et Par Ord om den beromte Bisps
sidste Dage.

Kong Chr. 11l var overfor Ove Bille ikke saa rund i sin Handling som i sin Mund. Bispen fik som Erstatning for Bispestolen, Skovkloster ved Nsestved. Den rigelig aflagte Biskop var godt vant, og Indtsegterne af Skovkloster vilde ikke slaa til.

»I tidligere Tid havde mange unge Adelsmaend tjent i hans Gaard, saaledes blandt andre Sohelten Peder Skram og den unge Svante Sture. Ogsaa nu —om end i mindre Maalestok — traeffer vi Adelsmaend i hans Tjeneste, saaledes hans gamle Tjener og fortrolige Kjeld Krabbe, Jens og Christiern Jul og et Medlem af Slaegten Skinkel. Hans Kancelli bestyredes af hans tidligere Kansler, Hr. Hans Henriksen, og 3 Skrivere: Erik, Laurids og Knud besorgede de daglige Forretninger. En Kapellan, Hr. Hans, forestod Gudstjenesten. To Kammersvende og en Karl havde han til sin daglige Opvartning. 5 Svende ledsagede ham paa hans Rejser, og naar han korte ud, havde han en Lober foran sin Vogn. Hertil kom et talrigt Personale i Kokkenet, i Bryggerset, Bageriet, Kjaelderen og Staiden, samt endelig den kvindelige Besaetning der styredes af Anna Olufsdatter og bestod af en Fadeburskvinde med hendes Pige, samt en Moelkedeje (Mejerske) og hendes Piger. En Underfoged, en Portner og en Skovfoged afsluttede Tallet paa Bispens Omgivelser, der i alt bestod af henved 40 Personer«.

Af dette faar vi en Forestilling om, hvor stort et Hof, der maa have vaeret fort i Aarhus Bispegaard i hans Tid og tillige om, med hvilket Folge han har gaestet og omgivet sig paa Silkeborg Slot. Men Skovklr\sters Indtsegter, som han skulde dele med Abbeden og Klosterbrodrene paa Skovkloster, var ikke tilstraekkelige til det, man den Gang kaldte et »aerligt Underhold* for en adelig Biskop.

Ove Bille klagede derover. Kongen gav ham da i Tillaeg (1538) Tollose Gaard og By for Livstid. Senere fik han flere kongelige Gaver bl. a. Egebjerg i Ods Herred (1544) og Gjelstrup Len samme Steds at nyde afgiftsfri til sin Dod. Da saa hertil kom (1540) en stor Gave fra hans Broder Eske i Redrenegaarden Svanholm — som Eske Bille ejede — ogsaa at nyde paa Livstid, maa den gamle Biskop vel nogenlunde have kunnet holde Balance i sit Regnskab.

Paa Skovkloster levede Ove Bille saa til sin Dod.

Ligesom han tidligere havde vseret »det ledende Midtpunkt i et maegtigt politisk Parti, saaledes blev nu han og hans Hjem et Midtpunkt for hele hans store Sfcegtc, der saa op til ham som til et Forsyn. Han maeglede i Familiestridigheder, gav gode Raad, var medbestemmende ved Indgaaelse af o. s. v. Noget af det smukkeste, der fortselles om ham, er hans Kaerlighed til Born. Der berettes saaledes, at han under et Op hold paa Broderen Eskes Gaard, Vallen, gaarne vilde have hans Smaabern om sig. Hvad enten han drog til Kirke eller sad til Bords, skulde de vasre hos ham. Den lille Henrik Bille, som da var 6 Aar gammel maatte saaledes ogsaa age til Kirken for ham i hans egen Vogn. Ved Afskeden foraerede han baade ham og den mindre Soster Margrete hver en lille Pengesum.

Deter ogsaa smukt at se det Forhold, der blomstrede
op mellem ham og Sjaellands forste lutherske Biskop PederPlade.
Denne kom af og til paa Visitats i Klosteret

og maa ad den Vej forst vxre koramen i Beroring med Ove Bille. Senere take han, den ivrige Lutheran, den gamle katholske Biskops Sag hos Kongen, saaledes da han blev forlenet med Gjelstrup. Det udviklede sig til Venskab. Og det forte endvidere til, at Ove Bille gennem Peder Plades Paavirkning gik over til Lutherdommen.

Den i. Jannuar 1555, kort for Ove Billes Dod, sendte Peder Plade den gamle en trykt latinsk Nytaarshilsen, som oversat lyder omtrent saaledes: >Math XXV. Enhver som har, ham skai gives. Til den hojtberomte og fromme Mand og Herre, Hr. Ove Bille, som Biskop omvendt til den sande og rene evangeliske Laere i sin Alderdom, sender Peder Plade denne Nytaarshilsen for det forlobne Aars glaedelige Varsel.*¹

Ove Bille dode 1555 paa Skovkloster og blev begravet i Antvorskov Kloster »som den sidste af sin Slsegt, der hviler i dette Billernes gamle Mausoleum* sKong Christian viste sin' Slasgts gamle Tjener den sidste JEve idet han, trods en alvorlig Sygdom i sit ene Ben, fulgte hans Baare til Graven, c

— — Deter, som allerede sagt, en iEre for det gamle Silkeborg Slot, at der til dets Historie er knyttet Navnet paa en saa betydelig Mand som Ove Bille. En Mand med store Egenskaber og forst og fremmest en retlinet Karakter. Og en Mand, i hvem to Tidsaldere frugtbart modes, saa han endogsaa i sin hoje Alderdom kan optage den nye Tids bedste Tanker i sig. En Mand, der maa regnes mellem vort Lands store.

---

1) Blandt de mange, Ove Bille mindedes, da han i sit Testamente uddelte sine rige Gaver, var ogsaa Peder Plade. Han sksenkede ham 1 Nobel og 4 rhinske Gylden.