|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –"Denhellige Kirke i Thy" (Jannerup Kirke) og dens Blok.Af S. C. Sortfeldt Som en fremskudt Forpost ud mod Egebaksandelavningen og de ode Klitter laengere imod Vest ligger Jannerup Kirke i Thy. Fra gammel Tid har denne Kirke haft et srerligt Ry paa sig og nydt stor Anseelse hos Almuen. I den katolske Tid hed den Set. Andreas Kirke, og i den nj'ere Tid benaevnes den af mange som »den hellige Kirke i Thy«. Den horer dog ikke til de teldste Kirker i Landsdelen, men er sandsynligvis opfort i Overgangstiden mellem romansk og gotisk Tidsalder (i3de Aarhundrede). Da Kirken gennem mindst et Par Aarhundreder har vseret velhavende og har haft betydelige aarlige Indtaegter, er den bleven prydet paa forskellig Maade. Altertavlen og Praedikestolen, der ligesom Praeste- og Degnestolen er rigt udskaaret Arbejde fra det iyde Aarhundrede, er saaledes Gaver til Kirken fra Herremanden Iver Kaas til Ulstrup i Hundborg Sogn. I det folgendc skal der gores Rede for, hvorledes I Danske Atlas, der udkom ca. 1769, hedder det om
Side 339
Jannerup Kirke: »I Koret staar den bekendte Janderup Blok, hvortil de Sofarende, saavelsorn andre paa Landet, for Hjaslps og Helbreds Erholdelse, pleje ofte at hensende Gaver til de fattige og Kirken, hvorover Kirken er i god Stand og vel prydet.« Aagaard skriver (1802) om Jannerup Kirke: »Maerkvasrdig er dette Sogns Kirkeblok, som Overtroen rigelig fors}rner med anselige Gaver. Nogle Sofarendes Lofter i Havsnod skal have givet Anledning dertil, og i lignende Tilfelde saavelsom ved Kob og Salg glemmer man over hele Landet ikke at sende Gaver til dens Bosser, hvorved dens aarlige Indtregt kan vsere 70—90 Rdl. Formodentlig har den en Kapital paa over 20,000 Rdl.« Endelig omtaler Diorup Kirkeblokken i Jannerup i sin Beskrivelse over Thisted Amt 1842. Han skriver: >Dens (Jannerup Kirkes) Kirkeblok bliver rigelig forsynet med Gaver ved de Sofarendes Overtro, hvorom de i Havsnod gor store Lofter. Den har sin Blok baade i Kirken og Thisted og kan endnu aarlig deraf have en Indtasgt af 80— 100 Rdl. Da Aagaard skrev 1801, havde den en Kapital paa 20,000 Rdl., som siden vist meget er foroget, men maerkelig nok, at der over Bestyrelsen deraf hviler et Morke. Hvad der indkommer og ej behoves til Kirkens Vedligeholdelse, indsendes til Cancelliet og derfra udbetaies, hvad der mangier. Men intet Regnskab aflaegges til Beboerne, som selv ejer Kirken, for Bestyrelsen, og, hvor Kapitalen er, hvortil Renterne anvendes, hvor stor den er m. m., det vides ej«. Deter hojst maerkeligt, at man i et protestantisk Land paa katolsk Vis har sendt Gaver fra hele Landet til denne afsides liggende og i Sammenligning med mange andre temmelig uanseelige Kirke. For deter udelukkende ved Gaver, at den lidt efter lidt har erhvervet sig en betydelig
Side 340
Kirkens fastc Indtaegter har kun vasret smaa. De naevnes forste Gang 1596 i Hundborg Herreds gejstlige Jordebo g1) og bestod af: Landegildebyg 6 Tdr., Tienderug 1 Td., Tiendebyg 10 Tdr. og Tiendehavre 4 Tdr. Dertil kommer Kirkens Anpart af Kvaegtienden. Som Udgift er opfort 3 Tdr. Korn, 4 Rd. og 1 Lam. I Kirkens addste Regnskabsbog, der begynder 1651, ser vi, at Indkomsten ved denne Tid var det samme som i 1596, og at de 6 Tdr. Landgildebyg svaredes af en Gaard i Heltborg. Prisen paa Korn var 4V2 Daler for Tonden af Rug, 11 Mk. for Byg og 5 Mk. for Havre. Da Indtaegten 1651 kun var 106 Daler og Udgiften 108 Daler, blev der et lille Underskud. Gaver til Kirkeblokken naevnes hverken 1596 eller i Begyndelsen af den reldste Regnskabsbog, skont man maa antage, at denne mrerkelige Skik stammer fra den katolske Tid og er bleven fortsat efter Reformationen. Hvor Pengene blev af, indtil Biskoppen i Aalborg fandt Anledning til at tage sig af Sagen, fremgaar af det folgende. Under Krigen 1657—60 er der ikke fort noget Regnskab over Kirkens Indtcegter og Udgifter. Kirkevasrgen har skrevet i Regnskabsbogen, at »formedelst Ufredstide haver Kirken ikke nydt uden Kvaegtienden og noget, som Sognenic-endene imidlertid haver godvilligen hjulpet Kirken med — et lidet Stykke Mur paa det nordvest Hjorne af Kirken at lade opmure«. Deter altsaa Kirkeblokken, der har vaeret Kiiden til Kirkens Velstand. Et Sagn fortaeller, at i Lavningen vestforKirken fandtes i gamle Dage en hellig Kilde, som hed Set. Andreas Kilde, og da mange syge og lidende fandt Helbredelse ved denne Kilde, byggede man et Kapel,i hvis Blok de helbredede kunde laegge deres Gaver. 1) se Thisted Amts Aarbog 19n pag- SA-
Side 341
Dette Kapel var den forste Begyndclse til Set. Andreas I Kirkens Regnskabsbog nzevnes Blokken forste Gang 1662, da Kirkev;ergen af Bispeembedet faar Paalaeg otn at holde ojc med Blokpengene. De omboende Herremaend, der havde Noglen til Kirkeblokken, har sikkert for den Tid taget Pengene, og der er ikke tidligere — saavidt vides — aflagt noget Regnskab over Blokkens Indhold. Til Tider synes de samme Herremamd at have haft Samvittighedsnag over dette Kirkeran og har saa ved Gaver s©gt at gore den skete Uret mod Kirken god igen, men i en lovlos Tid, da Herremrendene saa at sige var eneraadige i alle Forhold og dog ofte manglede klingende Mont, fristede de mange Penge, der laa i Jannerup Kirkeblok. 1662 dode Herremanden Iver Kaas paa Ulstrup i Hundborg Sogn. Det blev da oplyst, at han kort Tid i Forvejen havde taget Penge af Jannerup Kirkeblok. Han havde forst taget 20 Rdl. 2 Mk. af Blokken og siden 125 Rdl, som han havde betalt til Jakob Sparre paa Raastrnp. Nu da Iver Kaas var dod, forlangte Biskoppen, at Kirkevrergen skulde drage Omsorg for, at der blev svaret Rente af disse Summer, og at Kapitalen ikke gik tabt for Kirken. En anden Herremand, der hed Hartvig Kaas, havde den 29de Jan. 1662 taget 104 Rdl. af Kirkeblokken. Det var ialt 249 Rdl. 2 Mk., som Herremamdene i 1662 havde tilegnet sig af Kirkens Midler, men da Biskoppen mente, at der muligvis var taget mange flere, paalagde han Kirkevojrgen, at de skulde soge Oplysning herom. Som Eksempel paa, at Herremcendene har sknenket Gaver til Jannerup Kirke, kan anfores, at — ifl. Regnskabsbogen— forierede zerlig og velbyrdig Mand Jakob Sparre til Raastrup 1655 til Kirken efter Kirkevaergens Angivelse med Strogmaal 14 Tdr. Byg og (Kornet) siden
Side 342
nogen Tid ligget paa Himmelen1) og solgt (det) samme Vclbaaren Frue Agathe Rodsten samme Aar foraeret til Kirken 5 Tdr. Rug, 1 Skp. Byg og solgt Tonden deraf for 5 Mk., er 6 Daler 12 Sk., Summa 22 Daler 4 Sk. Og eftersom det ikke (i) betimelig Tid er angiven, at det udi Kirkens Bog kunde indfores, regnes derpaa to Aars Renter, er 2V2 Daler 8 Sk.; (det hele) belober (sig) saa tilsammen 24 Daler 8 Sk.«. »Anno 1662, den i4de December, har Jorgen Kaas til Faddersbol givet til Jannerup Kirke 50 Slettedaler for sit Begravelse at lade gore udi Jannerup Kirkes Altergulv, og skal samme 50 Sldlr. blive standen paa Rente hos Jorgen Kaas; af samme Rente skal Begravelsen holdes ved Magt, naar den haver det behov.«8) Der blev dog ikke fort noget ordentligt Regnskab over Blokpengene for 1680, da Biskoppen udsendte folgeude Skrivelse: »Saasom (der) indfalder stor Confucion (Uorden) med Jannerup Kirkes Blokpenge, da paa det alting desto rigtigere kan her efter med samme Blokpenge omgaas, skal Blokken aabnes, (og) hvert Aars Regnskab forevises(?) udi de velbaame gode Maends, som Noglen til Blokken altid haft haver, samt Provstens og Praestens Niervaerelse og indfort udi Kirkebogen, hvad Beholdning (der) hvert Aar findes i Blokken. Og (for) at al Mislighed Kan forebygges,haver Stiftsskriveren at lade gore to Laase endnu for samme Blok, af hvilke den ene Nogle .... var hos Provsten, den anden i Aalborg hos Stiftslensmand eller Bispen, den Stiftsskriveren siden tager hvert Aar med 1) Loitct, Hv<elvingen. 2) 1 Thybotonde = 18 Skp. 3) Jorgen Kaas dsde farst 1698.
Side 343
sig, naar han rejser til Kirkeregnskab, og da (skal) Blokken— som ovenmeldt er — i alles Noervasrelse aabnes. Ellers haver Stiftsskriveren at inddrive Blokkens udlaante Pengc efter Kirkebogens Formelding, og hvad siden den med Tiden optager, at de kan ved Hs. Excell. Hr. Stiftamtmandensog Superintendentens Ordre paa visse Steder udsrettes, paa det Guds Boms velmente Gaver ikke skal uddo, men retfberdigen medhandles, som billigt er. p. t. Hundstrup, d. 4. Maj 1680. Foss.« Nogle Dage senere, den iode Maj 1680, blev Jannerup Kirkeblok aabnet og tomt. Blokken, der stod i Koret nzestved Dobefonten, havde dengang kun een Laas, og denne Laas havde Herremanden Jorgen Kaas paa Faddersbol Noglen til. Af rede Penge indeholdt Blokken kun 27 Sldr. 2 Sk. Blokkens Formue fra tidligere Tid blev ved denne Lejlighed opgjort til 469 Sldr. 2 Sk., hvilket Belob, saa naer som Blokpengene for dette Aar beroede i Obligationer, der lod paa Tilgodehavende hos forskellige af de omboende Herremsnd. Alle Obligationerne gemtes hos Jorgen Kaas paa Faddersbol. Blandt disse nasvnes forst de to forannasvnte Obligationer paa I2<> og 104 Rdl. paa hvilken sidste der nu er tilbagebetalt 48 Rdl., siden Laanet stiftedes 1662. En Obligation, udgiven 1675 den 18. Maj af Jakob Sparre til Raastrup, lod paa 69 Rdl. Endvidere naevnes en Obligation, som Jorgen Kaas havde udstedt 1675, paa 30 Sldr. Pnesteenken Gjertrud Michelsdatter i Jannerup Anneksgaard skyldte 50 Sldr., som hendes afdode Mand, Laurits Madsen Skive, havde laant, men him er villig til at give tilborlig Obligation paa Pengene. 1681 var der 100 Sldr. i Blokken, og disse Penge
Side 344
blev overgivet til Pnesten, som skulde lade forfaerdige et 1682 fandtes der 81 Dlr. 3 Mk. 9 Sk., og Biskoppen 1683 var der 109 Sldr. 1 Mk. 6 Sk. AfdissePenge 1684 gav Jorgen Kaas paa Faddersbol en Obligation paa 500 Rdl. til Jannerup Kirke, fordi han gennem mange Aar havde taget Penge afßlokken, og disse Penge med Renter og Renters Rente blev ansat til den naevnte Sum, for hvilken Jargen Kaas gav alt sit Jordegods til Forsikring og Pant. Vi forstaar nu, at Biskoppen bar tager med baard Haand paa dem, som i tidligere Tid plejede at putte Blokpengene i deres egne Lommer, og saerlig synes det at vrere gait fat med Jorgen Kaas. Der emu ved Biskoppens Hjaelp ved at komme Orden i Tingene. Det var Skik og Brug i gamle Dage, at naar een Kirke manglede Penge, laante man af en anden, som havde Penge tilovers, og i Kirkeregnskaberne ser vi ofte, at andre Kirker i Stiftet laante Penge af Jannerup Kirke. 1687 blev der gjort Regnskab over, hvormange Penge Jannerup Kirke havde tilgode hos de andre Kirker, og det viste sig, at saerlig Hjortdals og Kallerup Kirker skyldte en betydelig Sum. 1686 var der i Kirkcns Blok 150 Sldr. 2 Mk., men saa gik det ned ad Bakke henimod Slutningen af det i7de Aarhundrede. Det var en arm og fattig Tid med Misvsekst og Hungersnod mange Steder. 1693 var der kun 57 Dlr. og 1698 45. Det var ogsaa det mindste Betob, der nogensinde blev forefundet.
Side 345
Ved denne Tid blev det for Alvor gait med Blokpengene i Jannerup og med de andre Kirker i Stiftet, som havde laant Penge af Jannerup Kirke. Sagen var nemlig den, at Peder Nielsen Mollerup til Vestervig var bleven Ejer af Jannerup Kirke, og han forstod at skrabe til sig og undsaa sig heller ikke for at udplyndre Kirken for den sidste Skilling. Mollerup blev Ejer af Kirken Aar 1698, og han beholdt den til 1705, da Kongen tvang ham til at afstaa den. Der er i disse Aar ikke fort noget Regnskab over Blokpengene; de er sikkert gaaet lige i Mollerups Lomme; men ikke nok denned; han har ogsaa til at begynde med ved Kongens Hjcelp faaet fat i Kirkens gamle Regnskabsboger og saa ved Rettergang inddrevet alle de Penge, som andre Kirker i sin Tid havde faaet af Jannerup Kirke, uden Hensyn til, om Pengene var tilbagebetalte eller ikke. I Regnskabsbogen klager Kirkens Forsvarere bittert over Mollerups Gridskhed og hensynslose Overgreb overfor Jannerup Kirke. Denne Klage lyder i sin Helhed saaiedes: »Efter at Jannerup Kirke var af Hs. kgl. Maj. Christian 5, salig og hojlovlig Ihukommelse, tilligemed en Del andre Kongens Kirker bortsolgte til Cornelia Bickers til Vestervig, og velbemeldte Fru Bickers sin Rettighed til velredle Assessor Peder N. Mollerup siden overdrog, har velbaarne Assessor Moilerup gjort sig sarame OverdragelsesRettighed nyttig, det bedste han kunde, saa at Kirkens Forsvar er des mere nodt til med sine Gravamina hannem at mode for de haarde Pnetentioner1), han gjorde paa de andre Kongens Kirker for de dennem af hans Kirker og besynderlig af Jannerup Kirke laante og forstraktePenge, ihvorvel de til fattige og forarmede Kirker 1) Fordringer.
Side 346
niesten Delen var bortlaant; men ihvor meget de end her ude har straebt og besynderlig for Jannerup Kirke at faa tilbage fra Assessor Mollerup, saa har de dog i Forstningenintet formaaet, men han (liar) derimod virket kgl. Majestaets Befaling til Kirkens Forsvar, at de ikke alenest alle de af Fru Bickers indkobte kgl. Inducgts- og UdgiftsBoger ham skulle forskaffe, men endog ham til sin Betaling for samme Kirkes Beholdningspenge — enten de maatte vasre in reserva eller til andre Kongens Kirkerforstrakt — efter foregaaende Eksamination og dessen befunden Rigtighed forhjaslpe, Hvorudover velbaarne Assessor Mollerup kunde ikke andet end blive denne Jannerup Kirkes saavelsom andre Kirkers Boger tillige med dens og deres Forvaltning maegtig, og da denne Kirke saaledes var kommen udi hans Possession,1) har han ikke aienest (alene), som forhen er indfort, dispenseretover Kirkens Tienders Bortfaestelse, men endog hos Kirkens Forsvar efterskrevne Pnetentioner ladet gore, som henned dessen Udfaid for sin Rigtigheds Skyld, Posteritete n2) til ... (?) og Underretning, indfores. Den Regning, som Mollerup indsendte til Jannerup Kirkes Forsvar (Stiftsbefaiingsmanden og Biskoppen) lod paa 1091 Rdl. 5 Mk. 10 Sk., hvilket Belob — efter Kirkebogernes Forklaring — andre Kirker havde laant af Janneerup. Dertil kommer flere Hundrede Rigsdaler, som private Folk hvade laant af Jannerup Kirke. Mod disse üblu og hcjt opspundne Fordringer, hvoraf en Del var for gamle, og andre var afgjorte for MollerupsTid, satte Kirkens Forsvarere sig af yderste Magt til Vaerge, og Kongen, der nu havde faaet ojet op for Mollerups Gridskhed, tvang ham fil at afstaa Jannerup 1) Besiddelse. Efterslasgten.
Side 347
Kirkes Tiendcr og Blokpengc mod en Erstatning af 1122 Nu var den mollerupske .-Ere udlobet, men Kirken var ogsaa i IIOJ Grad udplyndrer. En vaesentlig Grund til, at Kongen tog Kirken og Blokpengene fra Mollerup, var foruden den bitre Klage fra Kirken s Forsvarere og**aa dette, at Mollerup i Aaret 1699 havde solgt af Jannerup Kirkcgods til Hartvig Kaas uden Kongens Tilladelse. Det lykkedes nu omsidcr for Kirkens Forsvarere at faa Kirkens Regnskab gjort op, efter at Mollerup havde maattet give Slip paa det fede Bytte. Den iste Maj 1706 cjedc Kirken 616 Rdl. 5 Sk., hvoraf Biskoppen havde 365 Rdl. og Kirkeskriveren Lunge Resten. 1708 fandtes i Blokken 94 Daler, men Aaret efter 235 Rdl. Med Aaret 1709 begynder en god Tid for Kirken. Deter sammc Aar, som Dan mark faar Krig med Sverige. Og denne gode Tid fortsaettes ogsaa i adskillige Aar efter Krigens Slutning. 1726 udgor Blokpengene 375 Daler, hvilket er det storste Belob, der nogensinde er udtaget for et Aar. 1730 blev Kirken Beholdning omsat til Rigsmont og udgjorde ialt 1244 Rdl.. og Aaret efter opgjorde man Kirkens Tilgodehavende hos andre Kirker til 2123 Rdl. Dette sidstnaevnte Belob file Kirken vistnok ikke som Helhed tilbagebetalt, men Formuen er fra nu af javnt stigende, og 1735 er Formuen 1703 Rdl., 1750 5046 Rdl., 1761 7240 Rdl., 1770 iooii Rdl. og 1787 er den 15494 Rdl. Hvert Aar er nemlig Blokpengene og Renterne lagte til Kapitalen, og Blokken tomtes i Sogneprastens, Provstens og Kirkev;ergernes I gamle Dage kunde man ikke saette sine Penge i 1) ifl. en Skrivelse, der laa i en unummereret Pakke af Aalborg Bispearkiv.
Side 348
Banker og Sparekasser. I Reglen blcv de laant ud til Folk, som havde Brug for dem, ellcr ogsaa gemte man dem paa Kistebunden. Omtrent ved Aar 1760 stod JannerapKirkes Penge paa Rente hos forskellige, dels til 4 og dels til 5 % aarlig. Grev Hoick til Vraa havde laant 1043 Rdl., Baron Juul til Lundbsek 1633 Rdl., Bisperesidensenhavde 400 Rdl., Provst Brorson i Lunderager 300 Rdl., Riiadmand Blok 1000 Rdl. og Peder Clementin 150 Rdl. Kongen havde laant 2178 Rdl. til 5 °/o, og Pra> sten Soren Juul Cortsen i V. og 0. Hassing havde 300 Rdl. til samrae Rente. I Tiden fra 1730 til 1770 er der aarlig fra 100 til 200 Rdl. i Blokken, og i Resten af det iSde Aarhundrede som oftest under 100 Rdl. aarlig, men i Begyndelsen af det i9dc Aarhundrede bliver der mere, saaledes i 1810 er der 169 Rdl., i 1811 329 og i 1812 370. Men det var ikke Vaerdien som steg, det var nemlig i Statsbankerottens og Pengekrisens Tid. 1813 kom det store Krak. Dette Aar var der 411 Rdl. i Jannerup Kirkeblok, men ved Omskrivningen blev der kun 85 Rdl. tilbage. Fra 1814 — 19 er der mellem 100 og 200 Rdl. i Blokken, i de folgende Aar mindre. 1823 var der kun 47 Rdl. og 1826 — Misvaikstaaret — 25 Rdl. I de folgende Aar var det kun smaa Belob, som ved det aarlige Eftersyn blev udtaget, 1838 kun — 17 Rdl. Foruden Hovedblokken i Jannerup Kirke fandtes der fra gammel Tid »to Bosserc hos tvende Indbyggere i Thisted, hvis Indsamling har »alle Tider forhen vaeret iberegnct i Hovedblokkens Sum.« Hvorlzenge disse Bosser har vaeret udstillet i Thisted, vides ikke; de naevnes i Regnskabsbogen forste Gang 1787, og fra 1799 er der hvert Aar sasrligt Regnskab over Bossernes Indhold. 1799 er der 30 Rdl. i Thisted Bosser, men i Begyndelsen af det ny Aarhundrede blev Gaverne mindre og mindre, i
Side 349
1838 var der kun — 20 Sk. i Thistedbosserne, og ifl. Cancel. Skrivelse af 27. Jan. 1846 blev >Bosserne, som var hcnsatte i Thisted for Jannerup Kirke afskaffede.< Mserkeligt forekommer det mig, at ingen af de gamle fra Thisted, som jeg har talt med om Bosseme, kan huskc cller har hort Tale om dem. To Gange blev der af Hensyn til de mange Pengc gjort Indbrud i Kirken. Natten mellero den i7de og iBde Maj 1787 gik nogle Tyve ind gennem et Vindue, brod Blokken i Stykker og tomtc den for Indholdet. Den var tomt sidstc Gang den 27de Decbr. 1786, og hvad der siden den Tid var lagt i, blev Tyvenes Bytte. For at forhindre, at sligt skulde gentage sig, blev der med en Bekostning af 56 Rdl. 2 Mk. 10 Sk. sat Jern,staenger for alle Kirkens Vinduer, og 3 ny Laase blev anskaffet, hvoraf den ene blev sat for Kirkedoren og de to andre for Blokken. Laasene kostede 8 Rdl. 2 Mk. 1823 var der atter Indbrudstyve i Kirken. De to store Laase var brsekket i Stykker, men det synes alligevel ikke, at Tyvene har faaet noget Udbytte. Der staar intet derom i Regnskabsbogen. Ikke saa ganske faa af Kirkens Penge blev skaenket bort. 1757 fik Szeby Kirke, der var under Reparation, 381 Rdl. 1764 blev Jannerup Kirke repareret, og i den Anledning blev der for Kirkens Penge indkobt bl. a. 16000 Mursten. Formuen voksedc imidlertid stadig. Aar 1800 ejede Dette Belob var det hojeste, som naaedes, thi Aaret efter udtog Fondet »ad usus publicos*1) 3365 Rdl. 5 Mk. 2 Sk. af Kirkens Midler og overgav disse Penge til Blaagaards Seminarium i Kjobenhavn, Kort Tid efter tog Fondet ca. 4000 Rdl. af JannerupKirkes
Side 350
rupKirkesPenge, saaledes at dcr i Aaret 1805 kun var 1823 tog det kgl. Cancelli 9840 Rdl. 68 Sk. af Formuen, og der var nu kun 6975 Rdl. tilbage, og da Jannerup Kirkes ene Klokke gik i Stykker 1824 og derfor maatte omstobes, gik Foramen dette Aar ncd til 6775 Rdl. 1828 forsvandt Jannerup Kirkes sidste Skiilinger eller maaske alierede noget for, thi den ute April 1828 cider indfort i Regnskabsbogen, at salle for Jannerup Kirkes tilbagevrerende og iblandt Aalborg Stifts publique Midler inddragne Penge udstedte og her foran paaberaabtc Obligationer med dertil liorende Dokumenter opbevarcs hos Stiftets heje ovrighed.c Derfor var det ikke saa underligt, at Provst Diorup i 1842 skrev, at der hvilede et Morke over Jannerup Kirkes Formue, naar Cancelliet havde taget og vel sagtens ogsaa brugt de fleste af Pengene, og Dokumenterne gemtes i Aalborg hos Stiftets hoje ovrighed. Kilderne til denne lille Af handling er foruden Atlas Daniae, A;igaards Beskrivelse af Thy og Diarups Beskrivelse af Thisted Amt nogle lose Blade, fundne i Aalborg Bispearldv samt Jannerup Kirkes Regnskabsboger, der gemmes paa Landsarkivet i Viborg.
S. C. S. 1) Dette Fond oprettedes 176s og bestod til 1842 for at static Videnskab, litteratur og Kunst. |