I. En 12-årig jysk piges syn 1623.

Anno 1623 thenn 26 maij ved fern slett om efftermiddagenn haffuer en Hden pige ved [navn] Anne Andersdaatter, barnefod udj Norrup, i hendis alders 12 aar, sidt paa hin side Thuss molle paa it back, som kaldis Aadalsback och tagen vare paa to koer, som stode i tiur, och spant paa en. hanndrock; da cr kommen paa den syndre side affhende i liussen eller saadan it klar schin, at hun der ofFuer bleff forferdet, at tenen fait aff haanden paa hende; og som hun nu schulle bucke sig og tage tenen op igienn, bleff hun var for sig staaendis ligesom et lidet to aars gammell barn, huilchet schinnede saa klar som solen, saa hendis ©yen ichj kunde taalle at see derpaa, og jorden under hende bleff saa hed, at hun haffde tencht, at hun schulle haffue brent hendis fodder, thj hun var barfodett.

Dette siun, som obenbarede sig for hende i et barns lignelse, schulle haffue hafft saadan ord till pigen, lydendis ord for ord som her effterfolger effter pigens egen mundelige bekiendelse.

Sagde hand »O, vse den slemme syndige verden. Du est en syndere, en Hden syndere, och du est en syndere for Gud; tmg hart ved den leffuende Jesus i himmelen, og alle de mennischer, som du moder, enten paa veye eller stie,

store eller smaa, da schal du bede dem tinge hart ved den leffuende Jesus i himmelen; tinge de ikkc dis haardere ved hannem och om vender dem till Gud och afflegger diris hoffaerdighcd, da schall verden siunche ned inden jammell*) med; ret ligeste nu schall du gaa till eders sogneprest och bed hannem forkynde det for andre prester, at de formaner deris tilhorere, at de tinge och hart med Jesus i himmelen; ellers schall der komme saa stor en blodstyrtning og pestilenzeoffuer verden, alle de schulle falde for hver andris fodder, och den ene schall ichj kunde redde den anden; nu schall du gaa, ret nu schall du gaa, ellers schall du miste dit melle, og gaar du nu, da schall du beholdc dett. Vill de ichj tro, hvad som du siger for dem, saa schall du ichj suaere, men den schall komme, hvilchen de schall faa at tro. Du glemmer det veil ichj, sagde hand tiij gange till hende. Dis- Hgeste sagde han trij gange: holde ij steffne, ja ij holde en sorgefuld steffne, ij haffue hort og seet saa raegit scheed, och ij haffue ichj vill tinget med Gud i himmelen; men haffue ij ichj hort schee, saa schal ij hore saa megit schee, som ij haffue hort i edeis dage.«

Saa schiltes hand fra hende, och hende tochte, at hand
drog hen i synder.

Dette haffuer hun bekiend paa Marriaggers closter och
i mit Hus for w. Mogens Kaas og w. fru Sidzell Friis och
for mig och mange andre got folck.

Den 28 maij.

Hans Abelle Jacobsen.

Eghaandt P. M.

Ao. 1623 den 26 maij ved midafftens tide paa Norrup marck kom der till Anders Pedersens daatter i Norrup en udj hvide klseder och raabte vae, vse offuer all verden och sagde till hende: du est en liden syndere, gach ud strax till

---

1) Jamtnel, jamling, arsdagen efter.

eders sogneprest og bed hannem, at hand formaner folchet till poenilenze og schriffuer till andre praester, at de i lige maade giore; thi der schall bliffue saa stor en blodstyrtning, som aldrig haffuer for vserit, och pestilenze, at den ene schal ichj kunde hielpe den anden, ja den gandsche verden schall inden jammell med nedsiuncke, och at hun der paa ichj schulle susere, men dersom mand vilde hende ichj tro, da schulle der komme den, den de schulle tro, saa foer den strax bort i lufften. Och bad hende strax gaa, ellers hun schulle miste sin mselle, med mange fleer ord, som hun bekiendersig ichj at kunne udsige, men disse bekiender hun paa Flaslevs kircheguolff for mig og menige moend, som ieg der ved klochen lod sammen kalde.

Niels Pedersen Marriager,
Priest til Windblaes og Flaslevs kircker.

(Danske Kane. Indk. Breve 28/s 1623).

Skuepladsen for denne begivenhed er Norup maik i Vindblaes sogn, Onsild herred; Tusmolle ligger mellem Falslev og Norup, og deter vel da omtrent pa det sted, at den lille Anne havde sit maerkelige syn; hvad der liar indvirket pa barnets sjasleliv og derveel fremkaldt dette syn, lader sig ikke nu sige; sserligt mserkelige eller rystende begivenheder i Danmark kendes ikke fra det ar; derimod varede det jo ikke laenge, inden bade »blodstyrtning og pestilenze« vaeltede ind over landet under Christian IV ulykkebringende indblanding i tredivearskrigen, og for sa vidt fik synet ret.

Af de i dokumentet naevnte personer var Mogens Kaas, gift med Sidsel Friis, lensmand pa Manager kloster 16 r9— 1631. Hans Abel Jacobsen var ifolge Wiberg sogneprsest i Manager 1618_—1648. Niels Pedersen Manager havde vajret rektor i Hobro, for han blev prsest i Falslev, eller som han skriver Flaslev; hos Wiberg og Hundrup (Laererstanden i Hobro) anfores hansom Niels Falslev 16 .., nu kan aitsa navnet og tiden naermere bestemmes.