Skoleforhold i de danske og norske Købstæder i Midten af det 18. Aarhundrede.

I nservzerende Tidsskrift 4. II 444 ff. gengav jeg in extenso Chr. Cramers Forslag 1755 (1754) til en For-, bedring af Kobstaedernes Skolevaesen, over hvilket Kancelliet d. 20. Sept. 1755 udbad sig Erklaering fra alle StiftSovrigheder i Danmark og Norge for derefter gennern Generalkirkeinspektionskollegiet at fremkomme med en Forestilling til Kongen, Disse Erklaeringer, som for to Aar siden ikke fandtes i Rigsarkivet, emu komne til Stede, (afgivne 1755 og 56) og skont de fleste af dem udtaler sig i negativ Retning, fortjener dog en Del af dem at kendes til Belysning af hin Tids tarvelige Skoleforhold.

Nassten alle Stiftsovrigheder fandt det rigtigt at have sierlige Forskoler for Begyndere, men i de allerfleste Byer mangiede der Laererkraefter og Pengemidler til .en Skolereform. Nogle vilde af den Grund slet ikke have noget at gore med Cramers Projekt, andre sluttede sig dog tit dets Hovedtraek, men kritiserede det paa visse Punkter.

I Spidsen for dem, der afviste Sagen, gik selve Aarhus
Stiftsovrighed(Biskop HygomogStiftamtmandLevetzau)
der bl. a. udtaler: . . . »Da den fornemmeste Aarsag tik

Kiobsted Skoelernes Afgang er den store Mangel, som haves paa dygtige Skoeleholdere, og rejser sig til Deels af Mangel paa tilstrsekkelig Lon, hvormed saadanne skulle salareres og til deslige Skole-Tienester oprauntres. Saa var det at onske, at samme kunde saettes paa en anden og bedre Foed, som vilde geraade Fsederne-Landet til stoer Nytte; men saa stoer som Nytten vilde blive, saa store og langt storre Vanskelighedervilde det fore med sig at faae saadanne beqvemme Personertil Skoleholdere, som foruden Regne- og Skrive-Konstentillige forstod Mathematiqven. Thi iblandt Studenterne, som Supplicanten dertil foreslaaer, findes icke mange, som skriver en god Haand, faae, som forstaa Regne-Konsten, og mindre, som har lagt sig efter Mathematiqven. Saa at det vilde have sin Vanskelighed at faae saadanne Studentere ud- Sogt, som grundig kunde underviise andre i disse 3de Videnskaber,og naar man end traf dem, vilde de neppe beqvemme sig til et Skoleholderie, siden de gemeenlig tragter efter noget hoyere og ere aldrig forlegne for convenable Conditioner. Men endskiont denne Vanskelighed endog var at overvinde, vilde der strax mode en anden, nemlig hvor det skulde komme fra, som behovedes til saadanne Skoleholderes Un•derholdning.Thi af den saedvanlige Skolelon, hvorover dagligklages, kunde de icke leve, isser naar de efter SupplicantensForslag paa egen Bekostning skulle holde Undermestere, og at bebyrde Borgerskabet med nye Paalsegg, vilde blive over deres Evne, da Kiobstaederne Dag fra Dag saaledes aftager,at de ordinaire Skatter hos en stor Deel af Borgerne ved Execution aarlig maae inddrives.

Vel shines Supplicanten, hvis San er Student og kyndig i fornsevnte 3de Videnskaber samt Skoleholder her i Aarhus, udi berorte hans Betsencknings 3ite Section at have udfundet et Middel til saadane studerede Skoleholderes Underholdning, ved at foreslaae dem til Klocker Tienesterne i Kiobstaederne; men naar mand undtager Stifternes Hoved-

Staeder, ere Klocker Tienesterne i de ovrige Kiobsteder her i Jylland naesten overalt saa ringe, at ey meere end nodtorftig Leve Brod derved kand haves, og folgelig langt fra icke til— straeckelige til at opmuntre habile Studentere til at paatage sig et besvaerligt Skoele Aag, som formodentlig neppe vilde indbringe det, Undermesterne skulde have til aarlig Kqst og Lon, fornemmelig naar dertil efler SuppUcantens Forslag skulde antages Studentere.: ....

I Ribc, Viborg, Trondhjem og Bergen fandt man den foreslaaede Ordning uigennemfcrlig, i Christiania var Biskop Dorph af samme Anskuelse, men Stiftamtmand Benzon fandt Forslaget tiltalende: -*At en saadan Indretning joe vilde medfore siin stoere Nytte, kand icke imodsiges. Ligesom og at samme vilde i Saerdeleshed blive fordeelagtig for Norge, hvor der ikkun findes ganske faae, som applicere sig paa de mechaniske Viidenskaber, og hvor deslige Folk dog ved Berg-Verkerne og efter Landets andre Omstaendigheder hoiligen kunde behaves. Da som der til saadan Indretning og dessen Execution ikke findes nogen Fond, efterdi de danske Skoleholdere udi Kiobstaederne maae underholde sig selv af den ringe Skole-Lan, som Foraeldrene kan give for deres Borns Underviisning. — Men at der ikke heller viides at giore Forslag paa noget, hvormed de udfordrende Omkostninger uden at gravere Deres MajH. Cassa eller Publicum kunde bestrides, — saa skulde jeg blive af de allerunderdanigste Tanker, at Supplicantens Project ikke paa flere Staeder kand blive practicable, end udi de Kiobstseder, hvor Klokernes Indkomster kan taale det, samt at det paa efterfolgende Maade kunde vorde ivserksadt, nemlig:

*) At der udi de til saadanne Skoler denominerede Kiobstaederikke maatte efterdags blive nogen anden beskikket ti Klokker end de, der ei alleene vare vel drevne udi SkriveogRegne-Konsten, mens endog efter foregaaende Examen

befandtes saa vel grundet udi Navigationen og Geometrien,
at de derudi kunde docere.

2) Skulde Skoelen holdes udi Klokkerens Huus, og paa det at Informationen ved hans andre Forretninger ei skulde vorde interrumperet, maatte han blive forbunden til at holde een |: i det mindste udi Skriven og Regningen :| beqvem Persohn« .... Men maa dogerkende: »Naar Christianiae Kierkes Klokerie undtages, har Klokerne udi de ovrige Kiabstseder i Aggershuus Stift et saa ringe Leve-Brod, at ingen, som besad de ovenmeldte requirerte Viidenskaber, vilde formoedentlig imodtage deslige Stationer. Thi bliver i allerdybeste Underdanighed indstillet, om allernaadigst maatte vorde befalet, at der ved fore(aldende Vacance af Christianise Klokker Tieneste\ikke nogen anden dertil maatte blive beskikket end den, sqm tilliige fandtes beqvem til at docere i Navigations Og Geometrien, mens dog allerhelst udi den sidstbenaevrtte Videnskab, efterdi Landet traenger meest til at faae kyndige Folk i Mathematiqven.*

Stiftovrigheden i Christianssand, der havde indhentet Betaenkninger fra Stiftets Kiobstaeder, skrev saaledes: »Vi maae i Almindelighed tilstaae, at dette Mons Cramers Projectersaa grundig og tilstraekkelig forfattet, at intet derimod er at indvende; saerlig maae vi billige, hvad Han i 2 og 3*£ Section anfiorer, at deter aldeles tienlig. Laese Skoler bliver separerede fra Skrive- og Regne-Skoler; thi som de smaae Barn, der laerer at laese, laeser gemeenlig hoyt, forhindres og forvirres derved de andre Skole-Barn, der lserer at skrive Og regne. Ligesom og naar Laereme skal vsere occuperede med at laeve fra sig baade at lsese saa og at skrive og regne, saa bliver for megen Tid for dem spildt. Derimod kunde fattige Maend og Enker fortiene deres Brad ved de smaae Barns Information i at laere dem reent og distinct at laese i Bog, men med Skrivningen raaatte de ikke befatte sig, at Barnene ikke skulde vende sig til en slet Haand, de neppe eller vanskeligsidenkunde

ligsidenkundeforandre, som Erfarenhed ofte laerer. Ligesaatilstaaevi, hvad han i den 16. Section melder, at dft fleeste iblandt Studenterne findes sielden beqverame til at vaere Skrive- og Regne-Skoleholdere, saasom man i de latinskeSkolerikke driver saa meget paa Skrive- og Regne-Konsten,somman maatte onske, og vel kunde vaere fornoden. Endviidere maae vi approbere, hvad han in Sectione 26 et 27 anforer, at der i Kiobstsederne som oftest findes Mangel paa beqvemme Skoleholdere, agtes dette fornoden, hvor en stor Skole skulde vaere kommen i Stand, at Medhielpere eller Under-Mestere isaer blive informerede, paa det saadanne med Tiiden selv kunde forestaae en Skole, saa at saadan en Skole kunde blive et Seminarium til andre Skolers Nytte. Endhvideremaatilstaaes, hvad Han in Sectione 29, 30 et 31 forestiller, kunde vaere godt og tienligt, naar Deres Kongelige Majestet samme allemaadigst ville anordre og befale. Ligesomogi nogle af dette Stiftets Kiobstaeder saasom Arendal •og Riisoer allerede introduceret er. Endnu maae vi give Ham Raett i sin under Sect. 43, 44 og 45 giorde Proposition, at det vel kunde vaere fornoden i Kiobstaederne fandtes nogen, der kunde i Mathematiqvens saerlig saa hvidt Navigationen angik, at Folk, der vilde employere deres Born ved Navigationennasrmereog mindre bekostelig, end om de skulde forsende dem til Holland eller Engeland kunde faae dem •derudi underviiste. Endelig er vel observeret, at dem, der •ere Skoleholdere i de fattiges Skoler, bor ingen Privatister have af riige Folkes Bom for ugentlig Lon; da derved de fattige Born fonnodentlig blev forsomte; samme er ved den fattige Skole her i Christiansand bleven observeret og anordnet.Detovrige i Mon?F Cramers Project agte vi ogsaa godt og grundigt, at det ikke synes at behove Forbsedring, saa vi sluttelig maa tilstaae, det var onskeligt, om allevegne f Kiobstaederne kunde skee Indretning efter Projectet, men Leilighed og Vilkaar til saadanne Skoleholderes skikkelige BetanningogSubsistence

tanningogSubsistencevil vel ikke alievegne gives. Ide faae og smaae Kiobstoeder her i Sliftet befindes, ville saadanne Skoleholdere, naar de intet vist Tillseg havde, af det, der ugentlig for Bornenes Information kunde erholdes, neppe nyde deres nodtorftige Underholdning. Ellers maae vi ved denne Lejlighed ydmygst og underdanigst referere, at vore Formsend i Embedet have allerede saaledes anordnet det i Henseende til Kiobstaederne her i Stiftet, at paa de fleste Steder ere Klokkerne tillige Skoleholdere, der laerer Byernes Ungdom at laese, skrive og regne, samt at hvor Ungdommen i en By findes overflodig, der er det tillige saaledes andordret,atKlokkeren, der er Skolens Forstander, af sine Indkomsterlonneren

Endnu nsermere ved Cramers Standpunkt stiller Fy?is
Stiftovrighed (Biskop Ramus og Stiftamtmand Rantzau)sig,
naar det hedder i dens Betamkning: .... »Det
lean ikke naegtes, at jo en Lserer, der skal informere de smaa
Born i at kiende Bogstaver og Isese i Boger, hindres fra at
informere de mere forfremrnede, med tillborlig Fliid og Agtsomhed;derfor
var det vel gavnligt, at saadanne smaa Barn
ikke blev sadt i Byens publique Skole, forend de reedelig kand
laese i Boger og liar Isert Luthers liden Catechismum, hvortilde
vel kand oplaeres af en ellev flere fattige og skikkelige
Enker, som og skeer paa de fleeste Stseder, hvor Indbyggerne,
saa mange som nogenledes kand formaae at betale en liden
ugentlig Skoele Lon, lader deres smaae Born underviise af
skikkelige Enker; men herhos er at agte, at den storste Dccl
af Indbyggerne er fattige og uformuende, og en fattig Enke
kan ikke forbindes uden Belonnlng at Isese for de fattige
Born, hvorfor og Chordegnene som Danske Christendoms
Skoleholdere ere forbundne til at informere alle fattige Bern
uden videre Belonning end den, dem af de reducerede LatineSkoelers
Indkomster er tillagt, saa de ingenlunde kand
frietages for de fattige Boms Underviisning fra forste Begyndelse,men

delse,menherudi synes de at kunde soulageres, naar der skeede Separation inellem Bornene og de bleve classeviis adskilt,og der bleve 2!*? Laerere i hver Skoele, sora og synes at vsere ganske nodvendigt og nyttigt, hvortil et saa rummeligtHuus skulde anskaffes, at Byens hele Ungdora derudi kunde rununes. Dette synes at have sin Vanskelighed; thi at opbygge og vedligeholde nye Skolehuse er ikke i de smaae Kiobstseders Formue, men da de reducerede Latine Skolers Bygninger ere allene skisenkede til de Danske Skoeler med den Condition, at de skal vedligeholdes af Kirkerne, da efterdi de ikke ere rummelige nok til Byens hele Ungdom, kunde der efter Kirkernes Tilstand og Formue bygges nogle Fag dertil, hvorved de da kunde blive rummelige nok til en dansk Skoele. Hvad det angaai, om Klokker-Tienestens Combinationmed Chordegnens og den danske Skoeleholders Tieneste, imod at Skoeleholderne da antager en duelig og skikkelig Persohn, som paa hans egen Bekostning kand assistere ham i hans Embede, er en Sag, som lettelig kand lade sig giore og da det allerede er skeed i de fleste Kiobstaeder her i Stiftet, kan det og skee ved forefaldende Vacancer i deevrigeKiobstaeder, og imidlertid kunde de nuvaerende Klokkereforbindes til at assistere Skoleholderne i at laese for de smaae Bern uden Belonning* ....

Det fyldigste Indlaeg kom fra Sj&llands Stiftsovrighed (Biskop Hersleb og Stiftsamtmand Scheel) og her maerkes tydelig Herslebs Interesse for Skolesagen og hans Forstaaelse af de Forhold i de forskellige Byer, der betingede deres Gennemforelse.

»Dette Forslag om det danske Skolevaesens bedre Indretning i Kiobstajderne synes iblandt og fremfor mange andre aabenbar egennyttige og skadelige Projecter visselig at fortiene aid Attention og burde reflecteres paa. Dog findesderudi en Deel, som nock bliver pia desideria.

En almindelige Forordning for heele Riget eller alle Kiob•stseds*'udi

•stseds*'udiet Stift, synes ey at vaere tienlig eller en Generalsr.Anstaltpaa een gang practicable. De efter ethvert Stseds Leilighed fornadne Exceptioner vilde absorbere Regelen. I Prsestoe, Storehedinge, Nykiobing kunde ikke det saettes i Vserck, som kand gielde i Helsingoer, Callundborg, Slagelse p. p. Alt, hvad der i Almindelighed kunde foranstaltes, var at Stift Amtmanden og Biskoppen blev instrueret og fik Ordre noye at paasee og strsebe efter, at Forbedringen ved Tid og Leilighed efter ethvert Stseds Beskaffenhed blev introduceretog Kongl. Approbation til desto meere Stadfgestelse og Eftertryk indhentet, samt at der fandtes Forraad paa Persohner,hvoraf i forekommende Tilfaelde kunde tages duelige Subjecta til Skoleholdere. Oin dertil iblandt andet kunde gives Anledning ved en Professor Matheseos (fra) Academiet eller I andre Maader beroer paa naermere Betsenckning. Desudenkand jo ikke de nuvaerende Skoleholdere, som til Deels ere uduellge, paa een gang med Familie bortkastes. Men Forbedringen og Forandringen maatte vel skee ved forefaldende Vacance, for saa vit ikke de nuvaerende Omstaendigheder sig dertil kand passe og derefter laempes.

Saadanne Skolemester-Embeder burde herefter ikke vaere et Embede alleneste for at hielpe nogen og skaffe dem Brod, som ellers duer til intet, men hvorved eene og alleneste med yderste' Flid burde sees paa de dogtigste, retsindigste og habileste Subjecta dertil choiseret, som sig dertil vilde lade bruge.

Paa studerede Personer behovedes der vel ikke just at sees. Mestendeels haver vel ogsaa Studentere ved deres saakaldteStuderinger og Leesning og over deres Latin forsomt de Ting, som in vita commune ere brugelige, saasom at skrive en god, nett Haand, at forstaae Regne-Konsten grundigt.Dog kunde vel en Student, der havde den udfordrende Dogtighed, vaere lige saa naer dertil, ja ceteris paribus praefereresen ustuderet, som ikke var bedre skikket. Men saa burde han ogsaa blive derved og aldeles ikke soge videre Befordringtil

dringtilPraestekald. Thi Forandring duer intet ved deslige
Embeder. Ikke heller lade sig bruge til at praedike.

Skulde Vallet alleneste beroe paa Magistraterne og Sognepraesterne, saa bliver der intet godt at vente. De skiotter vel ikke hellere stort derom, naar der blot alleneste skal sees paa subjecti meriti uden nogen anden Slags Hensigt. Forslaget dertil kunde de beholde, dog at Vallet beroede paa t Stift Amtmari'den og Biskoppen, som burde tentere, eller ved Professore Matheseos eller en dogtig Regne- og Skrive-Mester lade tentere de Subjecta, som dertil anmelde sig eller bliver foreslagne og efter beste Skionsomhed udvaelge og prseferere den, som baade i Henseende til Skrivning, grundig Indsigt i Regne-Kunsten og en convenable tilstrsekkelig Kuadskab in firincipiis geometries og andre mathem. Videnskaber samt elementi Ckristianismi med videre eller dog en kiendelig Disposition samme til Fornodenhed at kiende og vilde acquirere, samt og isser i Henseende til en skikkelig og anstaendig Conduite, promitterede meest.

Disse Skolers Separation fra Laese- eller ABC-Skoler synes at vasre gandske u-omgiaengelig forneden. Til de sidste findes nock skikkelige, aldrende Fruentimmer, Underofficerer, forarmede Borgere og andre, som ere lige saavel, ja offe bedre skikkede til at laere smaa Born at kiende Bogstaver, laese samt lsere Catechismi Ord udenad, som de nuvaerende Skolemestre, og have bedre Lejlighed dertil, naar de alleneste dermed have at bestille. Herfor burde ovrigheden paa Stsedet med Sogne-Prsesten sorge, og skulde det ikke blive vanskeligt deslige at finde.

Et beqvemt bestandigt Skolehuus er uomgiaengelig fonioden og bor og kand anskaffes og vedligeholdes af Byens Cassa, hvor dertil ingen anden Leilighed haves. Er der nogen publique Udgift vel anvendt, saa er det denne. Publicum er alt for meget deran gelegen at faae Ungdommen moraliseret og udi de in vita civili umistelige og alle og enhver isser,

i hvad Stand hand kommer, saa gavnlige Ting bragt saa vit
som mueligt er, hvortil sigtes med disse Skoeler.

I Siaelland vides ingen Kiobstsed, hvor der skulde behoves flere end Een saadan Skole. Vilde den tydske Menighed i Helsingoer have en Tydsk Skole for sig, fik der serges aparte for, hvorfra dog vel Magistraten saint Stift Amtmanden og Biskoppen ikke kunde excluderes, da deslige Skoler ikke har Connexion ined Kirkerne, men er et borgerlig Institutum til Undersaatternes gode Education, og for saa vidt den derudi fornadne Undervisning i Religionen angaar Gejstligheden, ikke Kirke-Inspectionen, vedkommende.

Alt, hvad Projectet raelder om Skolemesterens Instruction og Forhold, Undermester, Informationstimer, Boger, Forskrifter, Methodo docendi etc. synes mestendeels at vgere fornuftig og got, men ikke derudi at tsencke paa nogen General-Instrux eller almindelig Forskrift for alle Kiobstseder Enhver Skolemester en egen Instrux, indrettet efter hans Capadte, Byens Tilstand, Ungdommens Msengde, Borgerskabets Formue, de p. t. vserende ovrigheds og Sogne Praesters Capacite og Beskaffenhed med ioo Ting, som er foranderlige.

Skolemesterens Information i Navigationen, Anviisning for Haandvserkere in Geometr. Mechanicis etc. kand aldeeles ikke entrere i den Plan eller reflecteres paa; endskiont det i sig selv kunde vsere usigelig got og ellers dependere af hans egen Lyst, Capacite, Flid og Leilighed, saa vit Skolen ey derved blev forsommet.

Naar det kom til nogen Particulair-Instrux eller Anordning vilde en aarlig eller qvartaliter af Sogne-Prsesten og ovrigheden som Skole-lnspecteurer anstillende Visitation og Examen, smaa Premier for den flittigste Ungdom |: ifald der kunde vaere Middel til :| eller en Distinction udi Saede iblandt Ungdommen i Proportion af deres visende Flid og Progresses med meere, som kunde befordre en noble Emulation, ventelig vaere af stor Nytte til Ungdommens Encouragement.

Det kunde ikke vaevc urimelig foruden ovrigheden og Sogne-Praesten at giore et Par af de fornemste Borgere, Kiobmsend, til Med-Inspecteurer over Skolen, allerhelst Byens Oberformyndere i Anledning af Lovens 3 B. 18 Cap. 2—72^—7 §*). Hvilcken Anordning er meget vel meent, men. ventelig sielden eller aldrig kommet til Praxin. Og hvor ere vel ogsaa de at finde, som med tit behorig Nidkierhed paatager sig nogen Umage, hvorved intet er at fortiene?

Naar det kom til Particulier-Anordningen synes det tien- Hg, at Skole-Tienerne blev deelte i publique og private, og at de sidste aparte og noget bedre blev betalte af de Bom, hvis Foraeldre formaaede det. Derved kunde ogsaa Disciplerne, allerhelst inferiores i de Latinske Skoler efter Rectors eller deres Paarorendes Befindede faae Anledning at profitere af dette Institutum, naar Privatinformationen blev anordnet i de Timer og paa de Dage, da Lectionerne i de Latinske Skoler og deres Classer cessere, som i mange Henseender synes at medfore en ugemeen Nytte og- for mange at vaere hoyst fornedne. Bornene kunde saaledes saettes yngre til de latinske Skoler, og derved blev dette Institutum paa en Slags Maade sat i Connexion med de latinske Skoler og ventelig det, som Skoleforordningen af 17. April 1739, om Calli- og Ortographien samt Arithmetiquen foreskrive, faciliteret og desto vissere obtineret. Overalt kunde af deslige Skoler de Latinske Skoler vente Disciplerne bedre praepareret end de nu maa tage imod dem.

Foruden den Vanskelighed at faae gode, dygtige, flittige Skoleholdere bliver den storste Knude nock i, hvorfra deres Le>n skal komme, som burde vaere skikkelig og tilstrsekkelig. I nogle af de smaa, fattige Kiobstaeder ses ingen Udveie dertil, og vil det vel der forblive nsesten lige som forhen.

---

*) Indeholder Lovbestemmelser om Overformyndernes Tilsyn me Opdragelse og Skolegang for de Born, der stod under derc Vsereemaal.

Udi Steege, hvor Skoleholderen har 100 Rd. vist Lon, skulde Sagen nock lade sig giore. Udi Helsingoer og Calhmdborg skulde det ventelig ogsaa vel finde sig; thi der er velhavende og en Deel retsindige, vel intentionerede og forstandige

I Almindelighed vilde det vsere fomoden, at Foraeldrene, som ikke ere ganske uformuende, gav noget tilstraekkeligt efter Raad og Vilkaar til Skole-Penge ugentlig eller qvartaliter for deres Born, sora soger |: eller burde soge :| Skolen, da de fattige fik nyde Information fri, uden Betaling; item til Introduction, Offer, Nytaar, dog det sidste frivillig og efter eget Behag. Foraeldrene formodes ikke heller dertil at skulle vaere uvillige, naar de saae, at Bornene kunde profitere og laere noget retskaffen.

Paa de Steder, hvor der endnu ere Chor-Degne, Klokker-, Bedemands- og Graver-Embeder at disponere over, kunde alle disse sammensmeltes og Revenuerne Skoleholderen til— laegges, hvilcket paa sine Staeder kunde belobe sig til noget skikkeligt, e. gr. Vordingborg Chordegne-Embedet kunde hand selv forrette, og til de andre holde en Karl |: ikke hans Undermester eller Medhielpere i Skolen :|, saasom de andre isaer Bedemands- og Graver-Forretninger synes ikke at vaere en Kiobstaeds- Skrive- og Regne-Mester anstaendig, som burde vaere en skikkelig, reputerlig Mand saint regnes og agtes iblandt de fornemme Borgere af Kiobmands-Standen.

Paa de Steder, hvor der er Latinske Skoler, synes det ikke at skulle vaere ilde eller uforsvarlig giort, at de danske Skoleholdere af Skolen med Kongelig Tilladelse blev tillagt 2 a 4 Disciplers Kost-Penge, allerheldst der, hvor der desudener rigelig til fattige, traengende og derfor meriterede Discipler, og det ikke er af uforanderlige Stiftelser, som expreshenlaegger det til Studerende, i. e. dem, der laerer Latin |: thi Fundationerne skal holdes hellige :|. Den i Skolerne

studerende Ungdora kunde profitere med af de danske Skoler,og Laereme fick bedre proeparerede Subjecta til Skolerne. Idet mindste taenckes, at Landet og Publicum skulde vaere ulige bedre tient med at give Ungdommen i Almindelighed, rige og fattige af begge Kion, Leilighed noget retskaffent at lasre i de Ting, som ikke hindrer, men nodvendig og vist befordrer deres Fremgang, Lykke og Forehavende, til hvad Stand og udi hvad Profession, geistlig eller verdslig, de med Tiden vil og kand applicere sig, end at invitere fattige Folcks Born og give dem Leilighed deres bedste Ungdoms Aar at anvende paa det, som de siden ikke kan bruge eller vsere nogen til Tieneste med. Thi deter altfor oyensynligt, at Landeter oversvommet med overflodige Studerende, hvoraf en Deel endnu maa agte sig lykkelige, naar de kand blive latinskeBorgere, Forpagtere etc. Der troes, at naar udi AcademietsRegistre eller Matricul blev efterseet, hvad Antal der aarlig deponerer og attesterer, skal deres Maengde vaere langt storre, end at de alle eller den storste Deel deraf kand vente sig Befordring til Prseste- og Skole-Embeder i begge Riger eller andre Bestillinger, hvortil deres Studeringer eller Latin kand nytte dem. Hvorudover den eene er den anden til Hinder og Landet til Last, da de ikke har laert det, de kand forhverve Brodet og tiene nogen med.«

I Modssetning til alle de andre Erkkeringer finder Stiftovrigheden i Aalborg (Biskop B. Brorson og Stiftamtmand Hoick), at Tilstanden i denne By i det hele er fortrffiffelig, saetter ingen Pris paa fast Lon og bestemte Skoledistrikter, men holder paa fuldstaendig Skolefrihed:

>Vi finde, Gud skee Lof! ingen Ruin for Kiobstaed-
Skolehold her i Byen, thi her ere

I S* Budolphi Sogn

2de Ordinaire Danske Skoeler,

i Indraettet Skoele for de Fattige og

i Navigations Skoele.

Og i Vor Frue Sogn findes

i Ordinaire Dansk Skoele og

i Tydsk Skoele.

Disse Sex Skoeler ere til Velsignelse for By en; thi i eenhver Skoele findes exemplariske, vindskibelige og opbyggelige Skoelemestere, ved hvis Flid og Underviisning Bomene giore saa god Forfremmelse, at Deris Kongelig Maj* oyemaerke til de Unges Opdragelse ved Guds Bistand naaes hos somme meere, hos andre noget mindre, efter Ungdommens Capacite og Nemme.

Skoleholderne ere

Pedev Bniun
Jens Anderson I
rp, > I S*? Budolphi Sogn.
Thomas Thorup
Lars Thoerson

[Navigations Skoelemester].

Tens Munch I__r _
t uc u- (l Vor Frue S°gn-
Jacob SauerbierJ

[Tydsk Skaelemester].

Foruden dem er der adskillige Lsese-Koner og Msestere,
som laere raed god Lykke de smaae de forste Elementer,
iblant dem ere

Jens Anderson Skoeleholders Daatter,

Line Pedersdatter, en Snedker Kone,

Oluf Norscher, en fattig Skraeder i Skoele Gaden,

Margrethe Jensdatter, en Skoemager Enke,

Else Maria Woevers.

Hvorfor de rsette Skoelemestere ikke hindres fra deris
Underviisning med de storre Born. Ei heller haver nogen
Aarsag til at skikke deris Born paa Landet for at underviises.

I S5! Budolphi Sogn findes en god publique Bygning,
baade til Skoele og til Vaerelse for Skoelemesteren.

Demest Skoele for fattige Born og deri Vaerelse for Skoelemesteren.

Endelig en Navigations Skoele i srimnie Hus. —

I Vor Frue Sogn er der et Skoele Huus og deri Vaerelse
for Skoelemesteren.

Men da her feiler 2*l Skolehuuse, et i Sl2 Budolphi Sogn og et i Vor Frue Sogn, hvor Skoelemesterne self leie Huus for sig og Skoele Born, saa giore vi allerunderdanigst Forslag, om det allemaadigst maatte behage Deris Kongelig Majl at befale, at de, sora efterdags beskikkes til Klokkere til S^ Budolphi og til Vor Frue Kirke, skal tillige vaere Danske Skoleholdere hver i sit Sogn, saaledes at hver af dem skal staae Skoelen for i sit Huus med en Undermester, som de self skal lonne, imod at formuende Forceldre betale Skoele Lon til Klokkeren for deris Born, men at de Fattige, som dem af Sogne Prsesten anviises nyde LJnderviisning uden Betaling.

De, som have Lyst til at Isere Geometrien, kand underviises
af Navigations Skolernesteren. —

Den Methode efter Supplicantens Betsenkning til ovelse
for Born i Laesen, Regnen og Skriven holde vi for nyttig. —

Men hvad Supplicanten skriver om Skole-Lonnens Forbedring ved nye Paalseg, om der skulle ikkun vaere een Hoved Skoele i et Sogn, om at samme skulle have Magt og Titul over andre, finde vi her uforneden; thi vi ere ikke overbeviiste om, at en Skoelemester derfor bliver dueligere, flittigere og bedre til hands Embede, fordi hand faaer en staaendes Lon, fordi hand eene skulle staae alle Skoeler for, fordi han flk en hoiere Titul af Rector eller deslige. Vi frygte snarere, at sligt gior Laererne lade, indbildske og gierige. Deter Lsererens Flid og Videnskibelighed, der skaffer Maengde af Disciple og bliver Ungdommen til Velsignelse.

Vi holde det for en Lykke for Foraeldre, at de maae
skikke deris Born til den Skoelemester, som er den flittigste
og opbyggeligste, hvilket er og en Opmuntring for en Laerer

til Flittighed, som kunde blive efterladen, naar han vidste,
at Bornene skulde i hands Skole, hvordan han endog var
for naervaerende eller blev for tilkommende Tiid.

Det ses ikke, at der blev afgivct nogen Indstilling af
Generalkirkeinspektionskollegiet. Sagen l©bud i Sandet;
den er kommen for tidlig frem.