I. C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier".

»2?« Skcelm den der lover mere end han holder < staar der som overskrift til de nyh'g afsluttede »Kjaerulfske Studier«. Som et fuldgyldigt og redeligt udtryk for den evne C. Klitgaard har til aldrig at give sit stof eller sine gisninger udseende af mere end de er, den evne han har til at Isegge stoffet saaledes til rette, a* man lettest og sikrest kan. komme videre, saa snart ny oplysninger skulde fremkomme, og som man foler scerlig grund til paaskonne i et vaerk som det foreliggende, hvor talen er om et i mange henseender vanskeligt og utilgaengeligt materiale.

Af ganske tilsvarende grunde vil jeg imidlertid haabe, at disse ord ogsaa med rette kan staa som indledning til dette lille forsog, jeg paa redaktionens opfordring har gjort paa at belyse vaerket ud fra mere almindelige synspunkter. Deter jo her som andetsteds, en ser et, en anden et andet. En anmelder kan lige saa lidt som en forfatter udtomme den opgave, de arbejder paa; andre vil altid, og med rette, kunne pege paa andre sider af sagen end dem, jeg har faestet mig ved; der er, og maa altid vsere, noget vilkaarligt i stofvalg, i fremhaevelser og kritik.

Kritiken er rent elementsert set, den letteste del af en anmeldersopgave,
og ganske saerligt ved genealogiske vserker,

hvor man vanskeligt kan t:enke sig el vserk, man ikke kan komme med rettelser og tilfojelser til. Men den er meget udsat for at blive den ringeste, thi saadanne tilfajelser kan, ligesom I'en ros, kun ganske undtagelsesvis give lseseren nogcn foiet,tilUng om det, der er af vaerdi i vaerket.

Kun i al almindelighed kan det vsere rigtigt med forfatteren at beklage, at vaerket ikke er blevet mere fuldstocndigt end deter, selv om det, som lier, vilde vsere forholdsvis let, baade fra trykte og utrykle kilder, at frcmskaffe et endog meget betydeligt antal supplerende oplysninger — ikke, at beklage manglen af netop den og den oplysning.

De vanskelige forhold, forfatteren liar arbejdet under, uden let adgang til bibliotek og arkiv, og uden tilstnekkclig okonomisk stotte, undskylder dog i hoj grad disse mangier, ja gor det i grunden ganske forbavsende, at saa meget har kunnet naas, som virkelig er blevet det. Det vilde derfor vaere meget übilligt at laegge storre vaegt paa disse mangier; vserdien af det uhyre slof,» som er fremdiaget og meddelt* bor belyses ud fra selve det meddelte stof.

Helt tilfredsstillende er det naturligvis heller ikke, at registret af okonomiske grunde ikke er fuldstsendigt, og det saa meget mindre som en mindre type og sammendiagning af de adsldlte registre i et, vilde have betalt en vsesenlig del af merudgiften ved et fuldstaendigt, uden at have forringet dette paa noget punkt — deter ihvertfald ikke mig muligt at se, hvad man opnaar ved at dele registiet i saerlige registie for maend og kvinder.

Men ellers er der intet andet end godt at sige om vaerket. Det staar, som allerede antydet, meget hojt i kriliskkombinerende henseende, og de mangier, der rundt om kan peges paa, drukner ganske i den rigdom af nyt og vserdifuldl stof, vaerket byder.

feg taenker her endda mindre paa de faktiske oplysningerom
saa og saa mange menneskers fiadsel, liv og dod,

end, paa de mange ypperlige bidrag til almindelig kulturhistoric,
der fra tingboger <ig dombogcr er ficmdragct.

Men hvoi fristende del end kunde vicrc at komme naermere ind paa de herhenhorende sporgsmaal, soni for cks. det rejste sporgsmaal, um befolkningens reaktion mod de mange hekseprocesser, saa skal }eg lade clem ligge, og gaa over til det, der paa en maadc er ramnien og hele huvedscigen i vserket, det rent genealogiskc.

Ogsaa i denne henscende byder vanrket adskilligt nyt. Selv om sammenhajngen mellem de aeldste skrgtled i nogen grad hviler paa den vendsysselske bonde Peder Dyrskints, desvjerre for storste delen forsvundne, samlinger fra ca. 1700, saa har hjselpen derfra dog voeret ringere end ventet, og hovedparten af slotfet hviler paa adkomstbrevc, tingboger og jordeboger.

Deter i virkeligheden nyt land her er vundet ind for genealogisk forskning. Naturligvis har de naevnte kilder ogsaa vaeret benyttet ved mange andre vcerker, men sjneldent eller aldrig i det omfang her er tale om. Det vil sikkcrt forbavse alle de genealogei, der fortrinsvis har arbejdet med kirkeboger og skifteprotokoller, at se, det har vterel muligt ved hjuelp af disse kilder at opstille sammenhtengende genealogier over bondeslsegter tilbage til tiden for reformationen. Men endnu mere forbavsende er dog den rigdom og fylde af oplysninger, der er blevet fremskaffet, sserligt for forste halvdel af 1600-aarenes vedkommende.

Naturligvis er det ikke alle bondeslsegter deter muligt for, det gaelder hovedsagelig kun de saakaldte selvejcrstegter, en kreds af slaegter, det laenge efter at de var egenlig selvejende, lykkedes at opretholde en stilling, paa sin vis lige saa eksklusivsom adelens og kobmandsstandens. De kendes fra mange af landets egne — jvnf. for eks. Rinds herreds »knaber«, og de fra Thestrupslasgtens forfaedre kendte slsegter fra Kane og Balle ved Horsens — men ingensteds i det omfang som

i Limfjordsegnene, hvad forovrigt er ganske naturligt, da den fri selvejendom som bekendt der, Sonderjylland fraregnet, holdt sig langere end i nogen af landets ovrige egne, og forst gik under efter den mislykkede Klementfejde 1534.

De kan i mange henseender sidestilles med de norske odelsslsegter, kun maa det huskes, at de nsermest reprzesenterer det trin i samfundsstrukturen, hvor odelsslaegteme og rettighederne oploses, og at de ikke i saerlig grad karakteriseres ved at vsere selvejere i den. forstand, man som regel bruger dette begreb, at de ejede de gaarde, de bcboede og drev, men ved, at de ved siden af deres stilling som fcestere ejede parter af fri bondeskyld, og yderligere kunde eje eller forpagte tiender.

Saalaenge gentagne arvedelinger ikke havde svsekket deres arveparter for staerkt, og navnlig saa laenge de var fsestere under kronen, lykkedes det et stort antal af disse slaegter at bevare en relativt stor selvstaendighed, der fik sit mest prsegnante udtryk i, at disse slsegter omtrent arveligt forvaltede foged- og skriverembederne, akkurat som det i byerne var en ganske bestemt afgraenset stand, der besatte raadmands- og borgmesterstillingerne.

Men da kronen, hvis gods i disse egne forovrigt lejlighedsvis i ikke ringe grad var gaaet over til adelen, ved den store sammenlaegning i 1687 af de talrige bondebirker og herreder til de omtrent nugaeldende jurisdiktioner lod lokalforvaltningen overgaa fra ■>primus inter pares 1. til direkte udnsevnte embedsmaend, svandt grundlaget for deres scerstilling fuldstendigt.

Sporgsmaalet om hvad der saa blev af disse slaegter besvareskun delvist af vserket. Af Kjserulfslaegten eller rettere det kompleks af slaegter, som benyttede Kjaerulfnavnet, ses en enkelt gren at vsere naat op i den ny adel. Den raa hensynsloshed og ganske naragtige parvenuglans, som kendetegnerdisse den tids gullasch, er ofte blevet skildret, men vist aldrig med sikrere instinkt for den naturnodvendighed,

hvormed slige individer maa opstaa i tider, hvor gamle samfundsformcroploses (Den danske adclige linie, side 143^—165), og deter kun et troek af livets ophojede ironi, at den nobiliteredeAnders Kjserulfs formue gennem bans eneste sonnedattersajgteskab med Henrik Hjelmstjerne, og deres datlers segteskab med Markus Rosencrone, blev henlagt til kulturelle formaal, og derigennem ogsaa er blevet anvendt til udredningenaf disse forhold.

Andre grene af slasgten gik, som det skete med store dele af lavadelen, over til at blive kongelig niajestaets velbetroede embedsslsegter — og deter ganske paafaldende, saa mange Kjoerulfer der paa denne maade kom til Norge, — og atter andre blev ved gaardene. Men vil man have et almindeligt indtryk af slaegtens senere sksebne maa disse sidstes antal utvivlsomt st£erkt foroges; deter sikkert kun tilfseldige omstsendigheder og mangelen paa saerpraeg, der har gjort, at det kun i ringe grader lykkedes forfatteren at paavise efterkommere

Til det omvendte sporgsmaaJ, hvorfra og hvordan embedsstanden under enevoelden udvikledes, et sporgsmaal, der ikke er uden betydning for opfattelsen af samfundets organisatoriske udvikling, og ganske parallelt med den nyeste tids udvikling af de store tjenestemandsklasser, giver vaerket ogsaa adskillige bidrag af betydning, men dog for faa til, at man deraf kan drage mere almindelige slutninger.

Af talrige bemserkninger rundt om i vaerket fremgaar imidlertid, at forfatteren sidder inde med et meget stort materiale vedrorende andre selvejerslsegter som Munk, Mork, Kras, Vinter, Straett o. s. v., et materiale, der utvivlsomt i hoj grad vil kunne give bidrag til belysning af de her naevnte spargsmaal, og man kan vel ikke paa nogen bedre maade udtale sin anerkendelse af det, forfatteren allerede har ydet, end ved at onske, det maa lykkes forfatterens aabenbart ukuelige energi, at faa ogsaa dette stof frem for offentligheden.

Skulde man onske mere, maa det vaere, at dette stof maa blive meddelt efter en anden ordning, end den der er anvendt i »Kjaerulfske Studier«: det i metodisk henseende fortvivlede iindrykningssystemt, der skiller sodskende fra hinanden og fra foraeldrene, og derigennem hmdrer ethvert rationelt overblik over det stof, der horer sammen i tid og sted.

At forfatteren selv har lidt staerkt under dette systems ulemper er indlysende, og fremgaar aldeles direkte af den anvendte stserke deling af slaegten i »linier«, men naar skridtet ikke er taget fuldt ud, og et tabellarisk system anvendt, maa grunden sikkert ikke alene soges i de praktiske fordele, indrykningssystemet frembyder: at det aldrig nodvendiggor gentagelser og i det hele er det system, det typografisk er lettest at komme afsted med, men ogsaa i, at de forsog, der her i landet er gjort paa anvendelsen af et tabellarisk system, naesten alte har vseret mere eller mindre afskrsekkende.

Et ganske ejendommeligt udslag af den » van ens magt«, som siden salig Giessings dage har faaet indrykningssystemet til at blive omtrent eneraadende i Danmark-Norge, medens det saa godt som ikke anvendes i vore nabolande. Tillige et noget nedslaaende, for det kan ikke bestrides, at det i Sverige og Tyskland almindeligst anvendte tabellariske system i rent metodisk henseende er langt at foretrsekke.

Ved det faar man direkte fat i den genealogiske enhed: forceldre-born, og vil man nogensinde fore genealogien videre i metodisk henseende, maa det vaere paa grundlag af en sammenligning af samtidige enheder; al anden *familie~ statistikt er ganske uden vserdi.

Angaaende systemets praktiske udforelse maa det dog, modsat gaengs skik i Sverige og Tyskland, gores gseldende, at alle oplysninger om en mands fodsel, uddannelse, konfirmation,immatrikulation og lignende horer til under foraeldrenestabel — deter ikke ved fodselen, men forst ved vielsen

(eller forste barns fodsel), at han bar gaa over i sin egen tabel. Om man der vil gentage disse oplysninger er naennesl et bekostningssporgsmaal: som regel er del overflodigt, raedensdisse oplysninger ikke kan undvxres i foneldrenes tabel, naar man skal undersoge sporgsmaalet om de enkelte borns aldersorden og fodselstid.

Bortset herfra kan man i svenske og tyske genealogiske vaerker finde adskillige eksempler paa typografisk tilfredsstillende opstilling af stoffet, og deraf se, at naar de danske forsog paa anvendelse af et tabellarisk system er faldet saa uheldigt ud, som tilfseldet har vseret, saa ligger hovedskylden dels i rent typografiske misgreb, dels i, at systemet er gennemfort med saa haardnakket en konsekvens, at det virker himmelraabende upraktisk.

I tilfaelde, hvor linier er ved at uddo, eller hvor ens viden er mangelfuld, vil der ikke vaere noget i vejen for en passende anvendelse af »indrykningssystemet«, og ganske sserligt gives der ikke nogen blot rimelig grund til at anvende et tabellarisk system i endnu ikke afsluttede generationer. Der kommer et tabellarisk system tvtertimod let til at virke misvisende, medens indrykningssystemet, naar der kun er tale om 2—32^—3 generationer, giver en overskuelighed og typografisk smuk ordning, der ikke overgaas af noget andet system.

En hovedfordel ved anvendelsen af et tabellarisk system i seldre generationer er, at det bringer brugereu til saavidt muligt at ordne bornene efter alder, modsat indrykningssystemet, der ustandseligt faar brugere til at anbringe de born forst, ora hvem der vides mindst, og derigennem indforer en ny forvirringsfaktor.

Hvor meget der i masser af tilfaelde kan opnaas ved systematisk gennemforte forsog paa tilnsermet bestemmelse af en bornefloks alder og orden, staar vist de fserreste klart, og jeg skal derfor belyse det ved et enkelt eksempel hentet fra et saa godt gennemarbejdet vaerk som» Kjaerulfske Studier«,

fordi jeg tror, det bedre end mange ord vil forklare, hvad
jeg mener, og gore det forstaaeligt, hvor rige uhaevede oplysninger,der
kan gemme sig i et tilsyneladende udlomt stof.

For ikke at bruge for mange ord ved overvejelserne, anvendes c, cs og 03 saaledes, at c foran et fodselsaar betegner, at aaret er udregnet ved en eller anden positiv opgivelse af alder, ved dod, borgerskab, skifte eller lignende, cs, at del er nogenlunde godt bestemt ved, at man kender tidspunktet for immatrikulation, borgerskab, vielse eller lignende, eller plads mellem sodskendes fodselsaar bestemt paa lignende maade, og eg endelig, at angivelsen hviler paa et skan under hensyn til samtlige foreliggende omstsendigheder. Foran vielses- og dodsaar anvendes de samme betegnelser med tilsvarende

Endelig gaar jeg uden videre ud fra, at opkaldelsesreglerne er bekendt: Eventuel afdod aegtefselle har torret, derefter de 4 bedsteforseldre, og det saaledes, at er forste son opkaldt efter fars slaegt, saa skal forste datter normalt opkaldes efter mors, og omvendt, ganske uafset i hvad orden sonner og detre folger efter hinanden. I seldre tid kan levende personer ikke opkaldes, farfars far opkaldes da istedetfor farfar, farmors mor istedetfor farmor o. s. v. Farfars mor, farmors far o. s. v. opkaldes kun undtagelsesvis.

Som eksempel tages nu Soren Kristensen Skriver og hans afkom. Forst anfares om ham og hans 8 born i den orden, hvori de forekommer hos Klitgaard, samtlige tidsbestemmende data i kortest mulig form. Derefter anferes under hvert af barnene samtlige vedkommendes barn, forsogsvis ordnet efter alder paa samme maade som ordningen af Soren Skrivers born her vises gennemfort.

Soren Kristensen Skriver. (s. 357—423) naevnes som herredsskriveri Kjaer hexred 1563^—77 og som herredsfoged 1584^— _95, men afgikc. 1596. Naevnes i lensregnskaberne 1604^—05, medens hans enke Else Andersdattar Kjasrulf forekommer i bans sted 1606_{— 07} og 1620.

Hun var datter at Anders Andersen Kiserulf, der naevnes som herredsfogedi Kjser herred 1545 -77 (s. 16- 18) og forstc(?) hustru Maren Beitelsdatter. H\m nsevnes sora dod 163₁ (s. 358). 8 bom. »Deres> icekkefolge kendes ikke, og her skal derfor foist omtales dem, om hvem der ei mindst at berette.c

A Jacob SSrensen (s. 358) naevnes 1600—09, gift nied Tnger
Kiistensdatter.

3 bom: 1 Sflren nsevnt 1632, 2 Anders najvnt 1632 og 3 Pedor,
n^vnt 1640. Da Ssien er opkaldt efter farfai, kan han for&t vreie
fsdt efter denncs dod c. 1605, altsaa

Jacob kan forelobig ansaettes gift C8 1604 og fodt c» 1574.

B. Gertrud Serensdatter (s. 358—359) nsevnt 1633-40, dod far
1651, gift med Peder Jensen Moik.

7 boin: 1 (1) Hans, gift c. 161₃ (s. 348), vist gift i en ung alder, og fodt cj 1588. 2 (2) Maren, gift c 1610 (side 49) og fodt cs 1590 3 (5) Maren 11, fodt c 1595 (side 281). 4(4)01uf fodt ca 1600. 5(5) en datter, gift for 1630 (side 277), fodt c» 1602 6 (7) Jens, fodt ca 1605 og 7 (3) Johanne, fodt c 1616 (side 44).

Hans maa vsere opkaldt efter farfars fa], farfar Jens Hansen Mork maa altsaa vsere dod mellem ca 1588 og cs 1605, Maren I er da opkaldt efter moimors mor Maren Bertelsdatter, mormor var jo i live, og Maren II maa vsere efter fars mor eller mormor. Der bar da rimeligvis vseret endnu en son Krfsten fodt cs 1598, opkaldt efter raorfars far og dod lille.

Gertiud kan herefter regnes gift cj 1587 og fodt ca 1562.

C. Anne Sflrensdatter (side 359 og Pers. Tidsskr. 34. 167 ft.), dod mellem 1640 og 1645, gift *) c 1600 Thomas Kiistoffersen Galskjot cj 1558—1624 og J) c 1625 Erik Nielsen c 1598 — 1658, begge sogneprrester i Hammer, Horsens, Sulsted og Aistrnp.

5 born; 1 (2) Margrethe opkaldt efter Thomas Kristoffersens forste kone, fodt c-i. 1602, maaske dod lille og genopkaldt i den dattei, som blev gift >c 1640. 2 (i) 80ren, opkaldt efter morfar, immatrikuleret 1622 og prsest 1625, hans fodselsaar og morfaderens dodsaar c 1605 har da nok faldet allerede i 1604. 3 (5) Peder »fodt o. 1605* d. v. s. c 1606, maaske opkaldt efter Thomas Kristoffersens ukendte farfar. 4 (4) Karen, gift 1650 og 5 (3) Gertrud gift 1655, har altsaa begge vaeiet ret gamle, da de blev gift. Maaske harder vseret fiere bora dode som smaa. Ingen af 2det segteskab.

Altsaa Anne, gift l) c 1600 og a) c 1625, fadt cs 1575.

D. Anders Serensen Kjarulf (s. 359—362), naevnet 1604, dod c.
1641, gift Anne Andersdatter Kjseruif, datter af Anders Jensen Kjaerulf

Kornumgaard, dod for 1606 og vi&tuok i 1593 (bide 39) og den adeligcBendil
Poisdattei Borialsen, der 2) giftede Oluf Munk, dod c 1624,
men forst selv dodc efter 1643 (side 39 og 42).

9 bom: 1 Anders, fodt cs 1607, opkaldt efter moifar, 2 Sflretl, fodt c 1609, opkaldt cftei faifat. 3 Jacob, 4 KriSten, vist opkaldt efler farfars far, og deifor maas>ke auldie end 1 og 2. 5 Karen, 6 Maren, fodt c 1614. 7 Gertrud, 8 Else, opkaldt eftci faimor, der da nok er dod korl efter 1620 og 9 Bandit. Sidstntevnte ei opkaldt efter bendes endnu levende motnioi, og del er isaafald et at de seldste eksempler jeg kendcr paa opkaldelse af levende forfader. Del ci ihvertfald et af de tilfailde, dei baner vej for den senere skik, at opkalde bcdslefoiaeldrene, ligegyldigt ora de vai i live eller ej, og vi ser altid denne overgang fra asldie skik til yngre skik forst ske med de yngste born, og gacrnc, naar der var adcl eller rigdom mcd i spillel.

Altsaa Anders gift C2 1606 (maaske cs 1604), men nseppe fodt for
ca 1576.

E. Peder »Selgensen«, aldrig kaldet Kjseiulf (s. 362—368) benedsfoged i Hvetbo herrcd efter svogeren Vogn Hansen Morks dod 1606 til sin egen dod 1631, gift for 1596 med Inger Hansdatter Mork af Saltumgaard.

9 boin, samt vistnok 2 dode som smaa: 1 Hans, fodt Ca 1596, opkaldt elter moifar (dod 1569), dod som ungt menneske. Del vilde nemlig vaere ganske uta^nkeligt, at Hans Moik foisl opkaldes i den 1620 fodte son (ni. 11). 2 (3) Maren fodt c» 1598, opkaldt efter farmors mor. 3 (3) Inger, fodt cs 1600, maa vacre opkaldt efter mormors mor, ikke efter mor, og maa vrere fodt for 1605, mormoderens dodsaar. 4 (1) Anne, fodt ca 1602. 5 (9) Sflren, fodt c3c3 1604, efter nys afdode farfar. 6 (5) Vagn, fodt C2 1606, efter nys afdode morbror. 7. Nu harder nok vceret en dattei Johanne, fodt cs 1608, opkaldt efter nys afdode mormor. 8 (2) Karen, fodt cs 1610, gift for 1636, maaske i plads at ombyttc med nr. 4 (1). 9 (6) Selgen, fodt ca 1612, opkaldt med fadelens. -efterna,vn«. 10 (7) Peder Selgensen, fodt c« 1614, med selve fadeienb navn, vi&tnok i analogi med nr. 3, der har moderens, men vistnok efter mormon, mor. En saadan opkaldelse af fadeiens navn tyder paa, athan hoier til de yngste af bornene, og isaafald er det ganske udelukket, at ban »maaske t er identisk med den Peder Selgensen, som i aarene 1620_—38 forekommer som berredsfoged i Slet berred. 11 (8) HanB »f. o. 1620 d. v. s. C2 1616, idet han forekommer som immatrikuleret fra Aalborg bkole is_/s 1636.

Altsaa Peder Selgensen, gift cs 1595 og fodt ca 1565.

F. Kristen >Pedersen« (s. 368—391), i Homsgaaid, dod c 1631, gift
med Maren Nielsdatter, vist soster til bans sosteis mand Jens Nielsen
i V. Stioet. Han »var foimodentlig opkaldl efter sin farfadei*.

5 born: 1 Niels son, f. o. i6oot d. v. &. C2 1601, opkaldt efter morfar. 2 (3) Maren, fodt c₈ 1603, gift foi 163_1, opkaldl efter faxmors moi 3 (5) Soren »fodt o. i6oo<, men kan tidligst vane fndl efter farfais dod, altsaa snare&l C2 1605, 4 (2) Anne, fodt ca 1607, vi*.t opkaldt efter mormor og 5 (4) Birthe, fodt cs 1609, lokket for 1631.

Altsaa Kristen Pedersen, gift ca 1600 og fodt cs 1570.

G. Anders Sorensen Kjserulf (side 391—417), vist seldste son, da ban i 1596 blev fadeiens efteifolger som benedsfoged i Kjrer beired, bvad ban vedblev med at vrere til sin dod 1631. Gift med Eodil Nielsdatter, der lever 1640.

12 born. Rsekkefolgen >kendes ikke og de anfoies deifoi 1 \ilkaailig orden, idet vi af piaktiske bensyn foist nsevner dem, om bvem der vides miudst*. Ikke mindre end 5 (_i. 2. 3. 4. og 9.) er anfort fodt o. 1600, og de ei ikke helt lelte at ordue. Som et foiste for&og kan foieslaas: 1 (2) Maren >f. o. i6oo«, men maa dog mindst vreie 10 aar seldre, da hendes eneste datter Karen Nielsdatter bliver gift c. 1633, altsaa er fodt cs 1613. Hun kan altsaa scetles fodt ca 1590, og er opkaldt eftei farmors mor. 2 (12) Niels, fodt 10/8 1592 (side 411), opkaldt efter morfar. 3 Krteten >f. o. 1595* d. v. s. cs 1594, opkaldt efter farfars far. 4 (i) Maren Jl, fodt c« 1596, eftei more mor eller mormor. 5 (9) Peder, fodt cs 1598, heireds&kriver 1631^—1635, opkaldt efter farfars faifar. 6 (4) Kristen 11, fotlt cs 1600, opkaldt eftei mois slaegl. 7 (5) Selgen, fodt cs 1602, opkaldt efter farfais faifais far. 8 (8) Soren, fodt c« 1604, efter da nyhg afdode farfar. 9 (3) Anne, fodt cs 1606. 10 (6) Anders, fodt cs 1608, maaske efter faimois far. 11 (7) Jacob, fodt cs 1610 og 12 (8) Lars »f. o. i6io« d. v. s. a 1612, aabenbart den yngste, i tjeneste paa Bjornkjser 1632^— _33.

Altsaa Anders gift cs 1589 og fodt cs 1561.

H. Maren? Sorensdatter Kjserulf (s. 417—423) dodo. 1620 c, gift med Jens Nielsen i V. Stiset, dod 1634, &on a* Niels Jensen Hoinsgaard (1573) og gift s) Birgitte Harbou, datter af a3rlig og velbyrdig Otto Jorgensen Harbou og Ingeborg Nielsdatter Skade.

Navnet Maren er vist konstiueret ud fra antagehen af, at mormodercn Maren Bertelsdatter er opkaldt, isaafald maa fodselen af den datter Maren, dette regtepar har, have kostet moderen livet. Del ei imidleitid meget muligt, at moderen ikke har heddet Maren, men Gertrud, skont Snren Skriver allerede har en datter af dette navn, tbi nedennrevnte Anne

havde ingen datlei Maren, livad man dog maatte vente, saafiemt hendes moderbavde heddet det — hendes born hed: Niels, Jakob, Sorcn, Gertrud, Anne or Else (efter moimors mor) — og Jens Nielsens dotre af 2det segteskab, blandt hvis navne man ogsaa venter at finde iste hustrus na\n, medmindie hun som nsevnt er blevet opkaldt i det barn, hvis fodsel har voldt hendes dod, hed Gertrud, Kristine og Pernille.

Af forste aegleskab var der 7 born, der ligesom den foiegaaende broders born er vanskeligc at ordne. Forelobigt foresiaas: 1 (4) Anne, fodt c 1596, gift med Anders Sorensen Vintei, og moder til ovennoevnte bom. Hun er sikkert opkaldt efter farmor, hvilket stemmer med opkaldelserne under F, hvis hustru antages at vsere Jens Nielsens sestet. 2 (6) Kristen, fodt cj 1598, opkaldt efter morfais fai. 3 (1) Niels, fodt ca 1600, opkaldt efter farfar. 4 (2) Erik, fodt cs 1602. 5 (") Henrik, fodt ci 1604, da han blev immatriknleret 1624. 6 (3) Soren, fodt cj 1606, da han maa vrere fodt efter farfars dod og 7 (5) Maren fodt C3 1608 — saafremt moderen hed Maren, og isaafald dode C3 1608. Hed moderen Geitiud, vil jeg foieslaa Maren og Erik ombyttet.

Altsaa Maren eller Gertiud, gift cs 1595 og fodt cj 1570.

Summenstillcs nu de saalcdes fundne tidsbestemmelsei for Soien
Kristensen Skiiver og Else Andersdattei Kjserulfs bom, faar man:

Denne sammenstilling giver foruden en, som det ses, ret god bestemmelse af alle bornenes fodselsaar, og derigennem ogsaa af Else Andersdatters fodsel&aar til ca 1535, hvilket stemmer godt med, at hendes broder Bertel Andersen Kjaerulf i Aslund opgives fodt c 1528, straks f olgende:

Anders I maa vaere opkaldt efter morfars far, da morfadeien enduu
nsevnes som heiredsfoged i 1577; men sidstnsevnte maa altsaa vreie
opkaldt i Anders 11, og heraf ses da, baade at Anders II foist kan

vaeie fodt cj 15 78, og at henedsfogedeu maa vaere dod ganske koit
efter 1577.

Kristen Pedeisen er ojensynlig opkaldelsc eftcr farfar, heraf folger omvendt, at faifadeien foist kan vseie dod siilst i is6oerno, og maa have vaeiet son af den Peder Selgenseu, som oj)kaldes i sou ni. 2, og som utvivlsomt er identisk med den i aaieue 1519^—49 foiekommcndc heihedsfoged i Slet heired (s. 362).

Del ei et ikke übetydeligt resultat, og tilmed et aldeles tvingende
resultat; de nsevnte opkaldelser med baade for- og efternavn kan ikke
foitolkes paa anden maade.

Og resultatet stemmer ganske med de ovenfor nasvnte opkaldelser hos den reldste son Andeis, hvoi vi, medens faifar er i live foist ttceffer faifais fai Kristen opkaldt, dereftei faifais farfar Peder, saa faifais faifais fai Selgen, og saa efter faifars dod endelig faifadeien Sflretl.

Det valgte eksempel har forhaabenlig givet et klart indtryk af, baade hvor langt man kan komme frern gennem saadanne systematiske forsog paa aldersbestemmelser, og hvor uhyre rigt et naateriale » Kjaerulfske Studier« indeholder til belysning af opkaldelsesreglerne, der jo ikke alene er af vital betydning i genealogisk-nietodisk henseende, men ogsaa af stor folkloristisk og religionshistorisk interesse.

Stoffet fra i6ooerne er nok det vserdifuldeste i vserket, vel ogsaa det, der har staaet forfatterens hjaerle nsermest; men det vilde vaere übilligt derfor helt at lade det ovrige uomtalt, thi ogsaa de yngre linier byder paa adskilligt af interesse. Skal noget sserligt fremhseves, maa det vaere ostbjerglinien (side 277^—347), hvortil komponisten Charles Kjerulf horer, ikke mindst fordi det der meddelte har virket i IIOJ grad befrugtende paa Charles Ivjerulfs skildringer af familien i >Gron Ungdomc 1915, og Nerholmlinien (s. 80_—142) med de mange eksotiske repraesentanter.

Sidstnaevnte linies afstamning fra de gamle Kjosrulfer er dog vist gait gaettet. Den senere tilkomne vigtige oplysning, at de 3 aeldste Norholmsodskendes far Bertel Kcerulf, dod c 1619, ved samfraendeskifte var blevet ejer af V* Raevsgaardi Vadum (s. 206), synes nemlig afgjort at vise, at han

maa vcere idenlisk med, eller son af, den side 19 nsevnte Bertel Pedersen Kjserulf paa Torpet i Vadum, hvis fars gaard netop var Raevsgaai'd. At denne antagelse ncdvendiggor, at den side 20 fonnodede son af Peder Bertelsen paa Torpet maa flyttes hen et andet sted, voider ingen vanskelighed, men der synes at vaere noget gait her, thi medens Anders Andersen Kjsc-rulfs og Maren Berteldatters born er fodt i aarcne 1528^— _35, saa synes deres respektive sodskende Peder Andeisen Kjseiulf og Karen Bertelsdatters born foist at vsere fodte i ist)Oerne, men antagelig cr forklaringcn den, at der her mangier et led.

Alt dettte vil iraidlertid nolc give sig med tiden, forelobigt er der ikke grund til andet end vsere forfatteren takncmlig for alt det han har ydet, og haabe, at hans samtid kunde faa ojnene op derfor i saa hoj grad, at han under en eller anden form kunde opnaa fast stilling eller underslottelse som rigslokalhistoriker.

Kolenhavn og Lyngby, 30 —lo—l9lB.