Nibe bys historie indtil 1728.

Fra postmester C. Klitgaards flittige pen foreligger der igen et storre historisk arbejde, netnlig »Nibe bys historie indtil 17.28 s i hvilket ar byen tradte ind i kebstaedernes rsekke. Deter et anseligt vaerk pa halvfjgerde hundrede sider og fortjener at modtages med interesse; deter nemlig noget nyt, at der her ikke bydes os en kobstadshistorie — dem foreligger der adskillige af i forvejen, selv om alt for mange jyske kobstaeders historie endnu er uskrevet — men historien om, hvordan en by udvikler sig til at blive en kobstad.

De fleste kobstaeders oprindelse kender vi lidet eller intet til; de var allerede kobstaeder, da vi fiorste gang finder dem naevnt. Det gaelder f. eks. alle stiftsstsederne. En del er opst&eti senere tid, lige til nutiden, og deres fortid kan vi altsa fa rede pa, men der er i flere tilfaelde ikke stort at sige om dem. En by som Fredericia opstod jo 1650 ved at magtbud,og den har ingen fortid; Esbjerg og Silkeborg, der blev kobstaeder henholdsvis 1899 og 1900, og Herning, der er kommet til endnu senere, har alle udviklet sig i lobet af forholdsvisganske kort tid pa grund af moderne faenomener — en eksporthavn, fabriksdrift, hedebeplantning m. m. — og ma

derfor henregnes til parvenuernes store skare, hvis fortid sa at sige horer nutiden til. Andre har dog ligesom Nibe langsomtarbejdet sig frem til det, de i nyere tid er blevet. Da Frederikshavn 1818 fik kobstadsrettigheder og nyt navn, havde den allerede lsenge under navnet Fladstrand vseret et stykke af en kobstad, og bade Logstor og Norre Sundby, Nibes naboer, var allerede forlsengst kommet ud over det landsbyagtigeprseg, da de i aret 1900 tradte ind blandt Jyllands kobstaeder. De tre sidstnaevnte byers skaebne, for de fik det officielle stempel, var det sikkert umagen vserd at fordybe sig i. Om Norre Sundby skrives der allerede af en stedkendt og habil forsker, men sa vidt vides er der endnu ingen, der har givet sig i lag med de to andre.

Nibes seldre historie er i det vaesentlige Limfjordsfiskeriets historic Eftersom fiskeriet florerede eller dode hen, trivedes eller sygnede den lille by ved fjordbredden. Da en nedrig troldkvinde omkring ar 1600 havde drevet sildene bort, gik det meget tilbage for by en, sa at der 1633 var mindst 72 ode byggesteder, og da silden et par ar efter, at disse usle forhold var konstaterede, vendte tilbage, kom byen igen i flor, men kun i en lille menneskealder, da silden sa igen trak andensteds hen. Henimod ar 1680 indfandt den sig dog atter, og byen fik sin glansperiode, der varede omtrent til den tid, da den fik kobstadsprivilegier (1727). Den synes omkring ar 1700 at have haft op imod et par tusind indbyggere, hvilket var meget for den tid.

Laenge for Nibe blev kobstad, havde den i mangt og meget lignet en kobstad. Sit eget birk havde den faet allerede1545 af kong Christian den tredje, og derved var dens saerstilling blevet pointeret; allerede Isenge for havde stedet udmaerket sig ved, at der arlig holdtes et stort marked. Handvserkerekom tidligt og nedsatte sig i byen. Saledes fik den 1587 ret til at have 2 grovsmede, 2 skomagere og 2 skraeddere,og 165₁ var her 30-40 handvserkere, blandt hvilke en

guldsmed, foruden broggere, braendevinsbrsendere og bagere;
nogle fa ar for var der i byen mindst 5 kobmaend foruden
7 pebersvende (ugifte handelsfolk).

Den lille fremadstraebende by var Alborg en torn i oj'et, og stiftsstaden gjorde idelig, hvad den kunde, for at sla sin lille konkurrent ned, hvilket foranledigede hyppige stridigheder, i hvilke den lille havde ondt ved at klare sig mod den store, sa meget mere som den sidste i reglen havde retten pa sin side i kraft af sine gamle privilegier. Enden paa det blev jo altsa dog, at den lille gik af med sejren, for sa vidt den ved at erhverve kobstadsrettigheder fra 1728 blev Alborgs ligemand. Et begraenset handels-privilegium havde den faet allerede 1699.

Hr. Klitgaard har fremdraget mange morsomme track om de ovenfor berorte forhold og sa vidt kilderne straekker til gjort rede for alt, hvad der kan vaere at sige om dem. Om et ganske meningslost overfald, der fra Alborgs side 1676 rettedes mod Nibe for at udskrive baadsmsend til kongens fiade, har forfatteren allerede tidligere fortalt i Historisk tidsskrift (8. VI. 479-83); i Nibebogen refereres det langt udfcrligere med alle biomstaendigheder.

Bogens forste halvdel, hvori byens almindelige historie fremstilles, er den vaegtigste og den fornojeligste. Sidste halvdeloptages dels af mindre afhandlinger om kirken, tinget, arresten og hvad dermed star i forbindelse osv., dels af en raekke tildels meget udforlige personalia om byens embedsogbestillingsmaend samt bartskaerere og andre. En del af det — navnlig hvad der angar praesterne — virker kanske ved sin bredde noget traettende, men iovrigt ma man vaere forfatterentaknemmelig for alt det personalhistoriske stof, der er medtaget, fordi det — som han i fortalen gor opmaerksom pa — er vanskeligt tilgaengeligt for andre, da det naesten alt skal fremledes af tingbogen; der findes nemlig ingen kirkebog for 1765 — nar der i fortalen star 1756 skyldes det en trykfejl—

fejl—og det kan tilfojes, at der ingen skifteprotokol eksisterer i&x midten af det 18. arhundrede. Da ikke fa ret kendte slsegter har tilknytning til byen, vil det her samlede stof ofte blive radspurgt. Deter kun beklageligt, at forfatteren har mattet udelade de oversigter over slaegterne Abel, Fserch, Hurtigkarl m. fl., der omtales i forordet. Forhabentlig vil der blive lejlighed til at fremdrage dette stof; der er utvivlsomt gode ting blandt det, forfatteren til de »Kjaerulfske studier« her har samlet.

Skent sa udforlige oplysninger som dem, hr. Klitgaard har samlet i denne bog om Nibe, naturligvis er hentede fra adskillige steder, har de bevarede tingboger for Nibe birk dog i iojnefaldende grad vseret hovedkilden, og det har i vaesentliggrad prseget resultatet. Tingboger er en temmelig vanskelig tilgsengelig, men — navnlig i aeldre tid — ypperlig kilde at ose oplysninger af, men det kan jo ikke nsegtes, at de giver et noget ensidigt billede af menneskene. Vi far derfor et levende indtryk af, at de vsesner — savel msend som kvinder, ja, bornenemed — der levede og virkede i Nibe, var fordrukne, traekkekaere, rethaveriske og übehovlede individer, der ved enhver lejlighed brugte mund og brugte nsever, som levede i idelig kiv og strid, kort sagt folk, det mindst af alt var behageligt at leve sammen med, og noget harder vel nok vaeret om det, da meget skrabsammen flokkedes til byen i fisketiden, og drukkenskab og slagsmal horte tiden til; men billedet vilde dog sikkert have tegnet sig noget anderledes, hvis de tilgsengelige kilder havde vseret af mere forsksellig art. Kanske kunde forfatteren ogsa uden skade have udeladt noget af det righoldige stof om den slags spektakler og muligvisogsa pa andre punkter have staet sig ved at forkorte fremstillingen lidt. I det, der meddeles pa side 44 til 73, er der f. eks. medtaget adskilligt af temmelig ringe vaerdi og den vidtloftige vidneforsel side 98 til 116 virker traettende ved sine idelige gentagelser. Pa den anden side er adskilligt

af det, der ved forste ojekast synes at vsere overflodigt, utvivlsomtmedtaget med velberadt hu, fordi det — selv om det ikke specielt uddyber vort kendskab til livet i Nibe — indeholderbidrag til belysning af fortids tankegang og levevis, f. eks. om bareprave, pigemalkning, forlystelser osv., og der er ved et tilfojet sagregister Sorget for, at man i reglen let kan finde de oplysninger, man har brug for. At der ogsa findes et udforligt navneregister, er det nsesten overftodigt at naevne.

En orientering i byens aeldre topografi savner man. Selv
om der ikke er meget at anfere derom, vilde det dog have
vaeret heldigt, om det lidet, der vides, var samlet pa et sted.

Som ovenfor nsevnt er vserkets personalhistoriske del behandlet meget udfiorligt; deter lidt vanskeligt at se, hvilke graenser forfatteren selv har draget for, hvad der skulde medtages og hvad ikke; dog er der ingen tvivl om, at det mS arises som et naturligt supplement her at anfore, at degneu Anders Boddum (side 252) i folge det ved Viborg landsting laeste proklama dode 1712, og at bedemanden Povl Vilhelm Ries (side 261) 1733 pa 01and segtede EHsabet Marie Sterm og ma vaere afgaet fra bestillingen 1734, da Soren Hammer blev hans eftermand.

Deter i reglen ikke vanskeligt at kritisere et vaerk at omfang som Nibe bys historie *); man vil naesten altid kunne finde visse — virkelige eller formentlige — mangier og ogsa ofte enkelte fejl; men deter ikke det, det kommer an pa. Hovedsagen er, om vserket i sin helhed vidner om et omhyggeligtarbejde

---

1) Deter uheldigt, at den berygtede Gert Didrik Levetzau side 257 kun nsevnes med det sidste fornavn, skont han vist ellers aldrig forekommer uden dem baegge, og at der i bogen er en del trykfejl; kan fa af dem har dog nogen virkelig betydning: I forordet 1756 for 1765, side 136 1. 6 £ o. Anvendelse for Afvendelse, s. 170 1. 4 f. o. Jodosus for Jodochus, s. 317 1. 20 f. n. Grekers for Gregers, s. 340 1. 10 f. o. 1776 for 1676.

hyggeligtarbejdeog om forst&else af, hvad det gaelder at fa frem. I begge disse henseender tilfredsstiller bogen om Nibe de forventninger, hvormed man pa grund af forfatterens tidligere produktion tager fat pa lgesningen af den. Der oprullesher virkelig et billede af, hvorledes den lille by gror frem og vokser sig stserk, og man folger dens sksebne med udelt interesse og foler sympati med dens ihserdige kamp mod den overmsegtige naboby. Nibe kobstads historie burde nu ogsa skrives; det var onskeligt, om forfatteren vilde tage denne opgave op, for han besidder netop fiere af de egenskaber, der betinger dens heldige losning.