Gamle jydske Tingsteder og Retsdage med en Fortegnelse derover for Viborg Stift.

Fortidens Tingsteder og deres Beliggcnhed inden den store Sammenkegning :if Herrederne i Slutningen af 17. Aarhundrede liar ofte givet Anledning til Draftelse. Herrederne er Landets aeldgamle Inddeling. og ganske naturligt vil der baade inden og uden for Herredet vaere Interesse for de Steder, hvorom Folkct i fjerne Tider samledes for at domme og sporge nvt. Kun sjasldent rober Tingsvidner og Tingboger noget 0111, paa hvilket Sted i Herredet, de selv er blevet til under aaben Himmel inden de fire Tingstokkc, hvor Retten havde sit Siede. Andre skrevne Kilder yder heller ikke meget, og i saare mange Tilfaslde har man kun Tinghoje og andre med Ting forbundne Stednavne at holde sig til. Af Beliggenheden kan man imidlertid kun skonne om. hvilket Herreds- eller Birketing man i givet Tilfelde staar over for. og naar slige Stednavne forekommer i Udkanten af de nuvierende Herreder, bliver dette Skon farligt. For Viborg Stiffs Vedkommende kan man imidlertid faa fast Grund under Fodderne. fordi der bag i Stiftsbogen over Kirkerne, som findes i Viborg Bispearkiv, er bevaret en fuldstaendig Oversigt over Stiftets Tingsteder og -Dage.

Side 352

Dette statelige Vaerk, som affattedes ved Biskop Soren Glud i Aarene 1678^—81, indeholder forst og fremmest en Fortegnelse over Kirkernes Ejendomme med Kopier af Adkomstdokumenter samt Opgorelse af deres ordinaere aarlige Indtasgter og Udgifter. For den, der skulde forsvare alt dette Gods, var det bekvemt altid ved Haanden at have en Liste over Stiftets Retskredse og Retsdage, saaledes at han i hvert Tilfaslde kunde vide, hvor og paa hvilken Ugedag han maatte give Mode for at kunne vasrne Kirkegodset mod dets mange Efterstrasbere. Det var derfor ingen daarlig Ide at anbringe en saadan Liste bag i Stiftsbogen, selvom den gode Stiftsskriver ikke fik den Nytte deraf, som han lovede sig, fo*di Datidens store Retsreform 7 Aar efter Listens Affattelse aendrede alt. Des gladere maa Nutiden vaere over, at han fik det Arbejde gjort, thi det skaber Sikkerhed paa Punkter, hvor man ellers kun kunde gisne. Forinden denne Fortegnelse meddeles, skal dog forudskikkes nogle Bemserkninger om Tingsteder og Tingdage samt om Rettens Betjente.

Skont det her drejer sig om jydske Herredsting, kan
det dog ikke skade et ojeblik at lytte til, hvad Eriks
sjaellandske Lov siger om ret Ting:1)

»Det skal man vide, at Ting skal tre have: Stedet og Timen og Folket. Stedet er det rette, som Kongen har givet, og de alle har givet Ja ved, der er i Herred, det maa og ikke anden Sted skydes uden med alle Herredsm^ends Villie og Kongens Ja. Timen, deter deres Lagdag, som de har haft af Arilds Tid, og den Dag skal vasre fra Midmorgen, og ej maa den lasnger vaere end til Midaften, og ej maa mindre Ting vaere end 12 Maend.«

Heraf fremgaar det, at Tingstedet er bestemt af Kongenmed
Herredsmaendenes Samtykke, og at det lader

1) Her citeret efter O. Nielsen: Bidrag til Oplysning om Syssclinddelingen i Danmark. S. 20.

Side 353

sig flytte, naar der er Enighed derom, mens Tingdagen
er af Arilds Tid, ingen har givet den, og ingen kan forandreden.

Dette passer ogsaa paa Jylland, thi selvotn Tingstedet her hyppigt er ved en af Oldtidens Gravhoje, og Eftertiden betaget staar over for dette Herredsmasndenes aeldgamle Modested paa den vildene Hede, hvor Lyngen daekker Vejsporene, som fra alle_€ Verdenshjorner samles her, saa er det dog ingenlunde givet, at en saadan HOJ lige fra Hedenold har vasret Herredets Samlingssted. Et Forsog, Vilh. la Cour¹) har gjort paa med Tinghojen som Udgangspunkt i Na;rheden at finde Stednavne, der kunde tolkes som Minde om hedenske Helligdomme og saaledes bevise den intime Forbindelse mellem Gudehov og Ting, har heller ikke fort til noget gunstigt Resultat, idet Afstanden mellem Tingstedet og de formodede Helligdomme som Regel viste sig at vasre flere Kilometer. Kultusstederne synes desuden at have en Tilbojelighed til at Soge Vandet: Kilder, Soer eller Vige, mens Tingene Soger Hojderne.

I Afhandlingen: Offerpladser i Overlevering og Stedminder 1₉ ₁8 (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning Nr. 112) har Gudmund Schiitte dog bl. a. ogsaa udpeget en Raskke dominerende Hojder som Kultussteder, men heller ikke disse kommer Herredernes Tingsteder naer, da de i mange Tilfaslde er Sogt paavist nasr ved Herredsskel, hvor Tinget i hvert Fald ikke kan have vasret holdt.

Rimeligvis er de overleverede TinghoJe slet ikke saa gamle i denne Egenskab, saa at Forsog paa at bevise Forbindelsen mellem Kultus- og Retssted maa mislykkes, naar de tages til Udgangspunkt.

Den topografiske Litteratur, Sechers Udgave af Forordningerog
Recesser (i det folgende citeret C. C. D.)

1) Festskrift til Johs. Steenstrup. S. 1 fF.

Side 354

samt Kancelliets Brevboger (citeret K. B.) vidner i hvert Fald om, at Herredstingene havde saa lidet dybe Rodder, at de lod sig flytte for et godt Ord, og i historisk Tid netop ofte er blevet flyttet til Hoje.

Til disse Flytninger har mange Aarsager gjort sig gaeldende. For det farste maa det huskes, at selvom Herredsinddelingen er gammel, saa er den dog ingenlunde en Forstening, men en levende Organisme i stadig Vsekst lige op til Nutiden. Ganske vist viser Kong Valdemars Jordebog os Landet inddelt i Herreder, af hvilke de fleste har bestaaet indtil denne Dag med de samme Grsenser, men dog skete der i de iorste 300^—400 Aar efter Jordebogens Affattelse adskillige Forandringer. Inden for norrejydsk Omraade forsvandt Skovbo og Hornog Herreder, mens Aars, Rovso, Holman, Elbo, Gording og Slavs Herreder meldte sig, det sidste endog med nojagtig Dato, nemlig Kristian Ill's aabne Brev af 1552 18. August (K. B.). Andre af de gamle Herreder spaltedes i flere Dele efter Verdensb]ornerne som Han, Hald, Lisbjaerg og Home Herreder, medens de ovrige Herredsdannelser af denne Art er aeldre end Valdemars Jordebog. Disse Spaltninger maatte naturligvis give Anledning til Flytning af Herredsting ved Nedlaeggelsen af de gamle og Oprettelsen af nye Tingsteder, thi det forste Krav, der stilledes til et Ting, var, at det skulde ligge bekvemt for alle Herredets Beboere.

Herredernes jurisdiktionelle Omraader kunde desuden forandres ved Til- og Afgang. Saaledes fik L0 Herred ved aabent Brev af 1552 8. Juli (K. B.) en lille Forogelse ved, at Visby Sogn lagdes derunder. Sognemaendene havde nemlig berettet, at de hidtil ikke havde haft noget Birketingeller Herredsting, men havde sogt deres Ret under dem selv, hvilken sjaeldne Ordning de dog aabenbart havde faact nok af til Trods for dens retshistoriske Maerkvaerdighed.Langt

Side 355

vaerdighed.Langtbetydningsfuldere end slig tilfasldig Tilvaskstvar naturligvis den Afgang, Birkers Oprettelse medforte.At de er yngre end Herrederne, er utvivlsomt, men for en Del af de kongelige og gejstlige Birkers Vedkomraendegaar deres Oprettelse saa langt tilbage i Tiden, at der intet sikkert kan siges om, naar de er blevet til. At de betydeligere af dem maatte virke forstyrrende paa Balancen i vedkommende Herred, saa at et nyt Samlingsstedhar maattet vselges, er indlysende, for ikke at tale om, at Herredstinget selvfolgeligt maatte flyttes til Kronens Grund, hvis et nyoprettet Birk tilfaeldigt omfattede Herredets Tingsted (jvf. Aab. Brev 1590 3. Aug. C. C. D. II S. 559.)

Ogsaa forandrede Naturforhold kunde bevirke Flytninger. Et Herredsting oppe ved Vestervig maatte saaledes flyttes i Slutningen af 16. Aarh., fordi Sandet opfyldte det gamle Tingsted (K. B. 1593 14. September).

Det stadigt haevdede Krav er dog, at Tinget skal ligge paa et belejligt Sted midt i Herredet, og Klager over det bestaaende motiveres naesten altid med, at det ikke opfylder disse Betingelser.

I 16. Aarh. havde der uddannet sig en fast Praksis for Flytning af Tingsteder. Naar Klager over et TingstedsBeliggenhed var naaet frem til Kongen og hans Kancelli og befunden saa vasgtige, at der maatte gores noget, udgik der Brev til den Lensmand, under hvem vedkommende Herred horte, med Ordre til sammen med et Antal Masnd fra Herredet (Riddermaends Masnd og BonderC. C. D. 1560 16. Juli) at undersoge Sagen og gore Forslag om Tingets fremtidige Beliggenhed. Disse Herredsmaendskulde heist vasre de fornemste og mest agtede eller jeldste. Deres Tal var mindst 4 og hojest og hyppigst24, i hvert Fald var de altid saa mange, at hver af Herredets 4 Fjerdinger fik lige mange Repraesentanter

Side 356

(K. B. 1560 12.—15. Maj, 4 af hver Fjerding; 1592 13.
Marts, 6 af hver Fjerding.)

Naar Enighed endelig var tilvejebragt, indsendtes Forslag
til Kongens Bekraeftelse, som vel aldrig naegtedes,
naar man forst var naaet saa vidt.

Foruden at ligge centralt skulde Tinget jo heist ogsaa vasre let tilgasngeligt fra alle Sider. Saaledes maatte Fjends Herreds Ting flyttes i Henhold til aabent Brev af 1590 30. November (C. C. D.), fordi der laa en Baek og en Blode Sonden for Tinget. I Rigets Udkanter kunde endda helt uanede Synspunkter gore sig gaeldende som i det urolige Blekings ostre. Herred, hvor Tinget blev beordret flyttet (K. B. 1558 28. August), fordi den, der havde ondt i Sinde, kunde ligge i Skjul paa en Klippe og skyde ned paa Tinget, men i det egentlige Danmark ses dog saadannc Hensyn ikke at vaere blevet taget.

Byer kunde i visse Henseender vaere praktiske Samlingssteder, og i Slutningen af 16. Aarh. ses ogsaa Herredsting at vaere holdt i Kobstasder¹) sserligt paa oerne, men selvom man sogte at dreje Tappen om paa 01t0nderne, saa laenge Tinget stod paa, gav Byerne dog Anledning til »stor Gudsfortornelse« og megen Uskikkelighed med Drukkenskab, Slagsmaal og anden ond Tingsaxi.') I Aarene for og efter 1600 flyttedes derfor adskillige Herredsting bort fra Kobstaeder og Landsbyer, ligesom der 1593 30. Juni (C. C. D.) udgik Forbud mod ved Tingstederne at holde eller opfore Kroer eller Boder til Udskaenkning af snerke Drikke, »paa det saadanne adskillige onde ukristelig og utilborlig Levned og Handel med Drukkenskab, Horeri, Roveri, Mandslet og anden Losagtighed baade udi saadanne Hytter og Krogerhuse saa vel som og ved Tingene maatte efterblive*.

1) jv£ K. B. 1569 28. Maj, 1570 25. Januar og 1575 21 Juli.

2) C. C. D. 1609 21. Juni. •

Side 357

Et forbavsende stort Antal Tingsteder og Tinghoje ligger da ogsaa fjernt] fra Bebyggelse paa eller tast ved Markskellet mellem flere Byer, altsaa i en Slags »ingen Mands Land«. Denne Beliggenhed herude paa Skellene kunde nok friste Fantasien til at dromme ora meget fjaerne Tider; men i mange Tilfaslde skyldes den senere Flytninger. I Viborg Stilt ligger saaledes Gislum Herreds gamle Tingstene paa Markskellet mellem Gislum og Vonsild Sogne¹). Til en Tid laa Fjends Herreds Ting paa Skellet mellem Smollerup og Feldingbjasrg Sogne. Hindborg Herreds Ting laa, hvor Hem, Hindborg og Dolby Sogne modes, og Harre Herreds Ting, hvor Harre, Roslev, Tondering og Dump Sogne modes. Endelig holdtes Middelsom Herreds Ting paa Mammen Bymark, men i dens sydostre HJorne, hvor Le, Hjermind og Bjerring Sogne stoder til. I Aarhus Stift findes Gerlev Herreds Tinghoj paa Skellet mellem Gerlev og Dalbyover Galten Herreds Tinghoj i Skellet mellem Galten og Hadbjaerg Sogne, og Sonder Dyrs Herreds Tinghoj tast ost for Aalborgniolle Bro i Alboge Sogn, men nasr ved Graensen mod Nodager Sogn²). 10. Lisbjaerg Sogn ligger der en Tinglioj lidt ost for Skellet mellem Todbjaerg og HjortshoJ Sogne. Den findes ude i Herredets vestligste Del og er absolut uegnet for 0. Lisbjerg Herred, mens den saa at sige ligger midt i det samlede 0. og V. Lisbjaarg Herred, saa at der er en ikke ringe Sandsynlighed for, at denne Tinghoj er det gamle Lisbjaerg Herreds Tingsted inden Delingen. Traditionen har saaledes i dette Tilfselde over halvfemte Aarhundredes JE\de.

Fra Ribe Stift haves mindst 4 Eksempler paa Beliggenhed
ved Sogneskel og fra Aalborg Stift mindst et Par
Stykker.

1) jvf. Trap IV. S. 524.

2) Neergaard, Aarb. for nord. Ordkynd. og Hist. 1902. S. 311.

Side 358

Hermed vaere ikke sagt, at de gamle Tingsteder som Regel var ved Sogneskellene, men at der har vaeret adskillig Tilbojelighed til at vaelge slige Punkter, kan naeppe bestrides. At Regeringens Iver for at faa drevet Tingene bort fra Landsbyerne har spillet en Rolle, er rimeligt, men derfor behovede de aeldste og mest ansete Herredsmaend dog heller ikke at lasgge dem ud paa disse uhyggelige Steder, hvor Selvmordere og andre Misdaedere jordedes. Forklaringen er rimeligvis den, at Tingsamlingerne ingenlunde var velsete af Bondebyerne, thi selvom Loven beskyttede Tingfreden, saa hindrede den dog ikke uhyggelig Klammer mellem stridende Parter og alskens Uskikkelighed blandt den tingsogende Almue. Naar de fleste Herredsmaend efter Julehelgen og de andre Retsferier stasvnede sammen til Drikting, Snapsting eller Allemandsting ad Veje og over Marker, til Hest og til^Fods, har naeppe nogen Landsby med Glasde set dette Rykind paa sine Jorder. Saaledes led der fra Indbyggere i Sonderlyng Herred saa hoje Klager over, at Herredstinget laa dem i ho] Grad til Trsengsel og til Skade for deres Ejendomme,. at Lensmanden 1579 30. November (K. B.) fik Ordre tit at flytte Tinget til et belejligt Sted paa Heden eller andet Steds, og derefter blev det (K. B. 1583 12. November) forvist ud mellem RevlingshoJe paa Aarup Bys Mark, hvilket er godt af Vejen for al Bebyggelse 0111 end ikke paa noget Markskel. Der er saaledes nesppenogen Grund til at vove den modsatte Antagelse, at der har vieret en saadan Kappestrid mellem Landsbyerne om at blive Rettens Saede, at »ingen Mands Land* er blevet valgt for at undgaa al Misundelse.

Omlaegningen af Tingstederne ifolge det aabne Brev af 1688 13. Marts foregik ganske efter de gamle Principer,idet Hovedparten af Tingene lagdes paa Heder, i Skove og ved HOJe, nogle af dem endog lige paa Skelletmellem

Side 359

letmellemde fra nu af forbundne Herreder (Hornum- Fleskum, Aars-Slet, Norhald-Stovring, Sonder Dyrs-Mols, Vor-Nim, Bjerre-Hatting, Lysgaard-Hids og maaske flere endnu). Det sidste var jo ganske vist noget nyt, og her kan der maaske v<ere Tale om Straeben efter at undgaa at vaekke Misundelse i noget af de tidligere selvstamdige Herreder, men naar Framlev-Gern Herreders Tinghus kom til at ligge, hvor Faehyrderne fra Toustrup, Skorring, Farre og Roede samledes *), saa er det i god Overensstemmelsemed de gamle Principper ved denne Beliggenhed borte fra alt dyrket Land ved Markskellene og samtidig, som de nye Forhold krasvede det, naer ved Skellet mellemHerrederne.

Deter dog ikke saaledes, at der i alle Herreder ses at have va&ret flyttet Tingsteder for 1688. Der er rolige Herreder, hvor man ikke synes at have indladt sig paa slige Omskiftelser, og urolige med gentagne Flytninger. Det viste sig nemlig ofte, at det var saa som saa med Fordelene ved de nye Steder, naar man pietetslost havde flyttet Tinget med Stokke og med Sten fra dets gennem Aarene haevdede Plads, saa havde det derefter ondt ved at falde varigt til Ro noget Sted, og talrige Kongebreve gaar ud paa at bringe flyttede Herredsting tilbage til deres rette Arilds Sted.

De mange Flytninger og Umuligheden af at gore alle til Pas fik til sidst. Regeringen til at tabe Taalmodigheden_r saaledes, at da Lensmanden paa Lundena^s bad om Tilladelsetil at flytte Herredstingene i sit Len til bedste for Herredsmaendene, svaredes der, (K. B. 1604 IX- Februar), at Kongen ikke vilde have dem flyttet fra de Steder, hvor de fra Arilds Tid havde ligget. Dog fik Nabolensmandenpaa Bovling 1608 8. Juni (K. B.)Lov til at flytte SkodborgHerreds

1) Aarhus Stilts Aarborg 1918. S. 11.

Side 360

borgHerredsTing, men det var til Fjerdingskirken midt i Herredet, hvor Tingbogerne i Forvejen skulde bevares, og ved hvilken Ting ikke ualmindeligt holdtes andet Steds.¹)

Selvom nu ogsaa en Del Tingsteder paa deres Rejse om i Herrederne virkelig er naaet tilbage til deres rette Arilds Sted, og andre muligt aldrig er blevet flyttet derfra, saa bliver Hovedindtrykket af disse Retsplejens Sseder Uro og Omskiftelighed. Hin gamle Herredsfoged, der hsevdede, at det var >Praxis i det hele Land, at Tingene flyttes-! har saaledes ikke haft helt Uret, selvom samme Fogeds egenmasgtige Flytninger af hans eget Herredsting ikke derved blev retfaerdiggjorte.²)

Om Tingstedernes Indretning og om god Tingskik skal her intet anfores, da disse Forhold bl. a. er behandlede i Samlingernes 4. R. 11. S. 309 ff. af Protokolfarer Chr. Christensen.

Et ganske anderledes fast Monument fra fjaerne Tider er Tingdagen, den bestemte Ugedag, paa hvilken et Ting holdes. Den er af Arilds Tid, og der gives ingen Bestemmelserom, hvorledes den kan forandres. iEndringer er faktisk ogsaa saare sjaeldne. For 1688 er i Viborg Stift saaledes intet Herreds Tingdag forandret, i Aalborg Stift n;sppe heller, medens der for Aalborg og Ribe Stifters Vedkommende kan paavises enkelte /Endringer. Helt uden for al Skik og Orden falder Ribe Kobstad, hvor der oprindeligt ligesom i Flensborg var to faste Tingdageom Ugen, Tirsdag og Lordag, men efter Reformationenholdtes der Ting liver Dag, naar der var noget at foretage,³) et her i Landet enestaaende Forhold. Naar

1) O. Nielsen: Ny kirkehist. Samlinger 111. S. 829 ff.

2) Aarhus Stifts Aarbog 1918.' S. 11.

3) Kinch: Ribe I S. 634 & II S. 655.

Side 361

.Tingene i Viborg Stift fordeles efter de Ugedage, paa
hvilke de holdtes, faar man folgende Skema:

Ved forste ojekast er det en ret ligelig Fordeling af Tingene paa Ugens Dage, men ved naermere Eftersyn viser det sig, at intet Herred i Viborg Stift har holdt Ting paa en Onsdag eller en Fredag. Alle de anforte Onsdagsting er for verdslige Birker, og alle Fredagstingene, undtagen VifFertsholm, er for Birker, som for Reformationen havde omfattet gejstligt Gods.

Undersoger man paa samme Maade Tingdagene for Herrederne i Aalborg Stift, faar man 5 Herreder med Mandag, 4 med Tirsdag, 2 med Torsdag, 3 med Lordag,men ingen med Onsdag eller Fredag. Naar de Tingdage, der er anforte i Elline Gojes Jordebog, laegges til Grund uden Hensyn til, om de findes i Bogen oprindeligteller er oplyste afUdgiveren, faar man for AarhusStift, naar 0. og V. Lisbjaerg regnes for et Herred med Tirsdag som Tingdag, 10 Herreder med Mandag, 8 med Tirsdag, 3 med Onsdag, 2 med Torsdag og 4 med Lordag, og for Ribe Stifts norrejydske Herreders Vedkonimendebliver Resultatet 3 med Mandag, 5 med Tirsdag,

Side 362

2 med Onsdag, 3 med Torsdag, 9 med Lordag, og naar Undersogelsen udstrsekkes til alle det davaerende DanmarksHerreder, faar man 1 = et Fredagsting, nemlig Stro Herred, hvis Henforelse til denne Dag endda naeppe lader sig bevise (jvf. S. R. D.VI. S. 158), og adskillige Onsdagsting.

Det kan saaledes siges at vaere en fast Regei, at de gamle Herreder i Jylland ikke holdt Ting en Fredag og heist ikke en Onsdag, mens Birkerne ikke tog dette Hensyn. De verdslige og isaer de yngre af dem gik ikke af Vejen for Onsdag, og de gejstlige ligefrem foretrak Fredag.¹)

Da Herredstingenes rette Lagdag er af Arilds Tid, mens Birkerne invert Fald er blevet til efter Kristendommens Indforelse, kunde man tro her at staa over for en Ordning af meget hoj yElde med Rod i det nordiske Hedenskab.

I Artikelen: »Dagvaelger« i Salmonsens Leksikon 2. Udg. V. S. 425 meddeler Professor Alfr. Lehman, at hos Germaner og Nordboer ansaas Mandag og isaer Fredag for ulykkelige'_fcDage, medens Feilberg i Ordbog over jydske Almuesmaal anforer Eksempler paa, at Onsdag er en uheldig Dag med Henvisninger baade til nordisk, tysk og fransk Omraade. Thiele: Den danske Almues overtroiske Meninger melder det samme om Fredag (S. 29) og anforer Udtalelser i den Retning ogsaa fra Tyskland, Svejts og Frankrig. Endelig oplyser Grimm: Deutsche Mythologi 111 613, 658, 745, at Heksene isaer drev deres Spil Onsdag og Fredag, og at man de Dage heist sk tilde undgaa at dobe Born.

Der er saaledes Vidnesbyrd nok om Troen paa disse
Dages uheldsvangre Karakter, men naar alt kommer til
alt, saa er de dog snarere praeget af Kristendommen end

1) Gejstlige Fredagsting kendes eksempelvis ogsaa fra Karup, Vorgaatd, Maribo, Roskilde Duebrodre, Dragsholm og Soro.

Side 363

af Hedenskabet, og den Omstaendighed, at samme Tro
ogsaa findes paa romansk Omraade, kunde nok paa Forhaandtyde
i den Retning.

De samme Ugedages Anvendelse indenfor baade den
katolske og den protestantiske Kirke bar nemlig utvivlsomt
givet dem deres saerlige Prasg.

Fordi Kristi Dod blev besluttet af bans Fjender og Judas den Forrasders Tilbud modtaget en Onsdag, og fordi Korsfasstelsen skete en Fredag, blev Onsdag og Fredag lige fra de tidligste Tider (senest 2. Aarh. e. Kr.) baade i Vestens og ostens Kirker anset for Bods- og Bededage. Paa de Dage naegtede Martyrerne i Fsengslerne sig en Drik Vin, og det var hver Kristens Pligt at vaere paa sin Post (statio) med Gudstjeneste og Faste, og derfor kaldtes de Stationsfastedage.¹)

Selvom den Skik at faste om Onsdagen allerede skal have tabt sig med 6. Aarh., mens alene Fredag vedblev at vaere Fastedag, saa holdt dog Traditionen haardnakket fast ved disse Dage som Bodsdage.

Den danske Kirkeordinans af 1539 14. Juni forordnedeganske vist blot, at Menighederne i Byerne foruden Son- og Helligdage ogsaa kunde sarnies Onsdag og Fredag,hvor der da skulde prsedikes over »Sondages Epistler eller noget saadant, med hvilket man kan formane Folkettil sand Pagnitens«,⁸) mens der ingen tilsvarende Bestemmeisergaves for Landet; men Roskilde Landemode 1558 og 1560 forte dem ogsaa ud paa Landet, thi det var > ganske nytteligt udi disse farlige Tider, at der pnedikes en Dag om Ugen, enten om Onsdagen eller Fredagen, paa Landsbyerne«.³) De ugentlige Bodsdages fortsatte Tilvaerelsevar saaledes i disse Reformationens forste Aartier

1) Wetzer & Welte: Kirchenlexikon 2. Udg. IV. S. 1269—70.

2) Rordam: Danske Kirkelove I. S. 62.

3) Ny kirkehist. Saml. 11. S. 455. 466.

Side 364

helt afhasngig af Sognepraesternes og deres Menigheders fromme Iver, men det blev anderledes, efter at Kristian IV i August 1626 havde lidt sit store tyske Nederlag, og »daglig Forfarenhed udviser, hvorledes Guds retfaerdige Vredes Ris Tid efter anden sig udbreder udi alle omliggende Lande med Krig og Blods Udstyrtning, forskraskkelige Sygdomme, Dyrtid og Landened og udi andre adskillige Maade og alle Vegne endogsaa hos naeste Naboer tiltager og formeres.«

Da Krigen og dens ligesaa frygtelige F&\ge naermede sig Landegrasnsen, vaktes Kirkens gamle Stationsfastedage til nyt Liv ved Forordningen af 1626 25. September (C. C. D.). Nu blev de dog saaledes fordelte, at der i Byerne skulde praedikes Bod og Bedring om Fredagen og paa Landet om Onsdagen. For denne Gudstjeneste var overstaaet, maatte der ej gives Mad eller Drikke »til fuld Maaltid, fast mindre nogen Slags Drik x£ nogen udtappes« (§ 7), saa det altid madkaere danske Folk saa sig her atter stillet over for et virkeligt Fastepaabud.

Hvad der saaledes blev forordnet i Krigens bitre Aar, fik yderligere Levetid ved Forordningen af 1631 9. Februar (C. C. D.) og Recessen af 1643 27- Februar I. 1§33 (C. C. D.), idet disse Dage nu blev de ordinaere Bededage, dog uden Faste, men med skrappe Formaninger om paa dem at afskaffe alt umaadeligt Fylderi. Gejstligheden fandt nemlig ikke den rette Iver i Menighedernes Forhold til Bededagene, men idel Losagtighed og Forsommelse .¹) Fra Recessen gik disse Bestemmelser i Hovedsagen over i Danske Lov (2 IV § $), og saa kunde der endda yderligere, naar Tidernes Ondskab kraevede det, forordnes ekstraordinaere Bededage med strengeste Observans.

1) jvf. Secher & Stochel: Forarbejderne t. Kr. V.s D. Lov I. S. 20.

Side 365

Naar Onsdag og Fredag saaledes i den hele Kristenhed fra de tidligste Tider har vasret Ponitensedage, hvor man var paa Vagt mod de onde Magter, som paa dem maatte form odes at rore sig sserligt kraftigt, faldt det af sig selv, at man de Dage heller intet glaedeligt foretog sig, og derfra er Springet ikke langt til den Anskuelse, at disse Dage fremfor Ugens andre Dage var ulykkelige.

Nu er det med Hensyn til Valget af Tingdage et Sporgsmaal, om de omtalte Dage er bleven undgaaede paa Grund af dens Vanry som Ulykkesdage eller paa Grund af deres kirkelige Anvendelse.

Sandsynligvis har del: kirkelige Hensyn vseret afgorende, idet Kirkerne disse Dage samlede saa mange af deres Menighed om sig, at det vanskeligt lod sig gore samtidig at holde Ting for et helt Herred. Naar Birkerne ikke tog slige Hensyn, ligger det sikkert dcri, at deres Omraade sjasldent omfattede mere end et Sogn, og da Tinget ofte holdtes ved Kirkegaarden, var der intet til Hinder for samme Dag at samle Beboerne baade til Gudstjeneste og til Ting. Tvaertimod kunde Dommeren, de stridende Parter og Tinggaesteme maaske komme paa bedre Tanker ved Messen i Kirken, inden Retten sattes der udenfor, hvilket Kristjern II ogsaa havde Blik for i sin Lov for Landet.¹)

Endelig var dec praktisk for Birkets Beboere saaledes at kunne forene Rettergang med Kirkegang, og Birkefogden behovede saa ikke at frygte for, at Forsamlingen skulde blive saa liden, at intet lovligt Ting kunde holdes.

Onsdag var dog i Katolicismens Dage ikke saa kirkeligtpraeget som Fredag, og navnlig paa oerne var der mange Herreder, som brugte den til Tingdag. Naar Jydernevar mere tilbageholdende, kan det maaske ogsaa skyldes den Omstaendighed, at adskillige Sysselsting ses

1) jvf. Danske Samlinger IV. S. 354^—55.

Side 366

sit vagre blevet holdt om Onsdagen (Vend, Thy, Hard, Vard og Lover Syssel), og paa den Dag holdt intet af Herrederne i disse Sysler Ting, men rimeligere er det dog at antage, at Onsdag er blevet anvendt i disse Sysler, fordi denne Ugedag var ledig, og de vistnok yngre Sysselstingsaaledes undgik at kollidere med de gamle Herredstingdage.

Systematisk undgik Herreder og Sysler iovrigt ikke hinandens Tingdage, saaledes havde baade Jelling Syssel og det derunder liggende Norvang Herred Tingdag om Tirsdagen, og til Landstingsdagen blev der i hvert Fald ikke taget mindste Hensyn i jeldre Tid.

Resultatet bliver altsaa, at skont Herredernes Tingdage staa som faste Monumenter fra fjasrne Tider, saa er deres Fordeling paa Ugedagene dog praeget af kirkelige Hensyn saa langt tilbage, som vi maegter at folge dem.

I Modsastning til den strenge Konservatisme, der fordum
raadede, var det i 16. og 17. Aarh. ikke helt ualmindeligt,
at Tingdage blev aendrede af Kongen.

G run den var som oftest den, at naar flere Herreder under samme Len havde faelles Tingdag, faldt det Lensmanden og hans Ridefoged vanskeligt i paakommende Tilfaslde at varetage Kronens Tarv samtidigt ved disse Ting.

Saaledes blev Vor Herreds Tingdag ved aabent Brev af 1593 7. Juni (C. C. D.) af Hensyn til Lensmanden paa Skanderborg sendret fra Tirsdag til Onsdag, og ved aabent Brev af 1606 19. Marts (C. C. D.) forandredes Tingdagene i Kalo Lens Herreder radikalt, for at Lensmanden kunde blive fri for at holde to Ridefogder, hvilket ellers var nodvendigt,fordi Here Herreder havde Ting samme Dag. Nu fik 0. Lisbjasrg Herred Onsdag i Stedet for Tirsdag, Norre Dyrs Torsdag i Stedet for Mandag og Mols Lordagi

Side 367

dagiStedet for Onsdag, mens Sonderhald og Sonder Dyrs beholdt deres gamle Tingdage, Mandag og Tirsdag. Fremtidig var altsaa Lenets Herredsting fordelt paa alle Ugens graa Dage undtagen Fredag. Denne Ugedag blev derimod anvendt, da den unge Enevaelde i 1661 aendrede Tingdagene i Koldinghus Len, for at Repnesentanten for •den nye Tids Skatteteknik, Konsumtionsforvalteren, »bekvemmeligeni Lenet kan rejse fra et Ting til det andet.*¹)

Desvasrre var der i Lenet 8 Herreder og Jelling Birk, saa at Idealet, hvert Herred sin Tingdag, var uopnaaeligt. Derfor fik Elbo og Holman Herreder Mandag, Brusk og Jerlev Herreder Onsdag, Torrild Herred og Jelling Birk Lerdag, raens Norvang Herred blev ene om Tirsdag, Anst Herred om Torsdag, og det mindste af dem alle, Slavs Herred, fik Fredag. Efter denne Forandring havde kun Jerlev, Anst og Torrild Herreder deres gamle Tingdage i Behold.

Endog Landstingsdagene blev asndrede. 1635 31. Marts (C. C. D.) forordnede Kristian IV, at alle Landsting over alt i Danmark skulde holdes om Onsdagen, og denne Bestemmelse gav atter Anledning til, at en Del Ting i Fyn og Skaane omlagdes fra Onsdag til andre Dage, men noget tilsvarende skete ikke i Jylland, hvor for det forste meget faa Ting holdtes Onsdag, og hvor iovrigt de storre Afstande umuliggjorde et hvert Hensyn til Landstingsdagen, da en Rejse til Viborg fra fjernere Egne dog maatte kneve Here Dage.

Vor Herreds Tingdag blev dog senere (C. C. D. 1650 1. April) Fredag i Stedet for Onsdag. Denne yEndring foretoges ikke af Hensyn til Landstinget, men fordi Bededagenpaa Landet var Onsdag, og Kirkegang og Gudstjenesteforsomtes til Fordel for Tinget, naar de faldt

1) Elbo Herreds Tingbog 1661 22. April fol. 28.

Side 368

paa samrne Ugedag, hvorfor Herredsmaendene havde bedt
om at maatte holde Ting om Fredagen i Stedet for.

Den Antagelse, at den romerske Kirkes gamle Stationsfastedage har paavirket Tingenes Fordeling paa Ugens Dage, bestyrkes saaledes ved, at de samme Dage efter Reformationen kunde gore sig gaeldende paa samme Maade.

I Folge Eriks sjasllandske Lov horte til ret Ting foruden
Stedet og Timen ogsaa Folket.

Meget Folk behovede der dog ikke at vaere til Stede, saasom Jydske Lov (I 38) hsevder, at syv Maend var nok til at holde Ting og udstede Tingsvidne. Mens det vilde blive for vidtloftigt at give sig af med hele det tingsogende Folk, turde dog en lille Udredning af Herredsfogdernes Forhold for 1688 ikke vaere uoverkommelig.

Jydske Lov kender slet ikke Herredsfogder. De forskellige Slags Nsevninger og Sandemaendene udtalte sig om de faktiske Forhold, mens Tingmasndene selv var Domsmagtens rette Indehavere.¹)

Senere fremtrasder Herredsfogderne som udnasvnte af Lensrnanden over vedkommende Herred, og deter derfor sikkert med Rette antaget, at Herredsfogedembedet har udviklet sig som en saerlig Funktion af Lensmandens eller den kongelige Ombudsmands Virksomhed.²)

Denne skulde jo varetage Kronens Interesser bl. a. oppebaere de Boder, der tilfaldt Kongen. Han maatte derfornodvendigvis have Indseende med, hvad der foregik paa Tinge, og paase, at der intet skete mod Loven. Derimodhavde han intet med Domsmagten at skaffe, thi i Erik Clippings Haandfaestning hedder det: »Item officiates nostri non debent citare aliquem, nisi ad justa placita, nee

1) Matzen: Retshistorie, Proces. S. 9.

2)' smst. S. 19 og Offentlig Ret I. S 149.

Side 369

coram sec¹), hvilket en meget gammel Oversaettelse gengiversaaledes: »Item forbythasr wi amaentsmaen at stsefnae noghaer for seg siaelf, aen willas the noghaer staefnas, tha skulae the staefnas then til therae rethae thing, t²) Da Tilsynetmed Herredstingene naturligvis ikke altid kunde bestrides af vedkommende Ombudsmand selv, har han maattet beskikke en Fuldmaegtig. Allerede i Kristoffer ll's Haandfaestning (1320 25. Januar) er han i Valget til denne Post indskraenket til at tage raellem Herredets Bonder (Item vt advocatus vndecumque oriundus bundonem illius haerreth suum substituat officialem).⁸) I den sonderjydske Valdemars Haandfaestning (13267. Juni) stilles der yderligereden Fordring, at den beskikkede Bonde skal have tilstraekkeligt Gods til at bode af, naar han forser sig,₄) hvilket tyder paa, at Stillingen nu begynder at blive ansvarsfuld.Dog tillader Olufs Haandfeestning (1376 3. Maj) Lensmanden at gore en Bryde (villicus autenticus) til Foged,⁶) egentlige Fasstebonder brugtes derimod ikke, for Forskellen mellem jordegne og Kronbonder ganske var bortfalden.

Til en Begyndelse var Fogderne altsaa ikke Dommere, men Lensmandens eller Kronens Reprsesentanter paa Herredstingene.Da de var blevet Dommere, overtog Ridefogdernepaa de kongelige Slotte og de for hvert Herred ansatte Delefogder deres oprindelige Hverv. Paa sonderjydskOmraade bevaredes en Levning af den gamle Ordninglangt op i Tiden, idet der i Herrederne under Haderslevhusforst ved Kongebrev af 1584 16. April (K. B.) indsattes Delefogder, mens Herredsfogderne hidtil havde

1) Geh.. Ark. Aarsberetning 11. S. 6.

2) Smst. S. 8.

3) Smst. S. 11.

4) Smst. S. 14.

5) Smst. S. 24.

Side 370

fort Kougens Sager og faaet andre beskikket i Dommers
Sted, saalaenge de selv varetog Kronens snaevreste Interesser.

En fuldstaendig Udredning af Herredsfogedbestillingens Opstaaen og Udvikling til c. 1300 er iovrigt givetafDr. William Christensen i hans Vasrk: Dansk Statsforvaltning i det 15. Arhundrede, hvorfor der her kun skal mindes orn, at Herredsfogderne viser sig i fast Besiddelse af Dommersaedet, da Kristian I udstedte sin Forordning af 1466 for Norrejylland, thi der hedder det: »Fogder de skulle med vor Villie ej andet gore end sige Dom og holde Ting retfasrdig.«*)

Denne Bestemmelse er naturligvis Resultat af en lang forudgaaende Udvikling. Som Bonde af Herredet har den kongelige Ombudsmands Stedfortrasder haft samme Ret som andre Herredsmasnd til at gore sin Mening gaeldende paa Tinget, men hans Stilling har givet ham storre Myndighed, og hans stadige Naervaerelse ved Retten har oget hans juridiske Indsigt. I hojere Grad end de fleste andre i Herredet har han vidst Besked med alle foregaaede Retshandler, og hans Udtalelse, naar Dom skulde foeldes, har vaeret saa tungtvejende, at han fremfor nogen anden i Forsamlingen blev Dommeren.

Helt uden Medbejlere har Fogden dog ikke vasret, inden han naaede saa vidt. De 8 Sandemaend, der var udnaevnte paa Livstid ved kongeligt Brev, indtog efter Loven en ganske anderledes sikker Stilling i Retsplejen. De skulde svasrge om Markskel paa Aastederne, om Saar paa Herredstinget og om Manddrab, Haervaerk, Kvindetaegtog Voldforsel paa Landstinget, og da Herredsfogderne senere opnaaede Frihed for Landgilde, JEgt og Arbejde af dens Gaarde, ilk Sandemaendene i stor Udstraekning

1) Geh. Airk. Aarsberetning V. S. 68.

Side 371

samme Friheder;¹) men alligevel sejrede i det lange Lob Enkeltmanden over Kollegiet. Kristjern ll's Love tilsigtede en Indskrasnknlng i Naevningernes Anvendelse⁸), og FrederikI's Haandfasstning (1523 3. August) bestemmer om Sandemaend, at de ikke skulle svaerge om Ejendom efter denne Dag, men om Herreds- og Markskel⁸), hvilken Bestemmelsegenfindes i de folgende Haandfasstninger. KongemagtensVaekst, Bondernes stadigt uslere Kaar og Herredstingenesaftagende Anseelse begunstigede ikke MenigmandsDeltagelse i Retsplejen. Med Kristian V's Danske Lov blev Herredsfogden den kongelige Embedsmand, der nu selv udnasvnte de 8 Sandemsend blandt Herredets lovfaste bosatte Dannemasnd (Danske Lov I 16. 1.). Dereftersvandt deres Betydning yderligere, og i Lobet af de folgende 100 Aar gik deres Anvendelse helt af Brug.

Det Forhold, at Herredstingene mere og mere blot blev Bondeting, gjorde det saaledes lettere for selv lidet imponerende Herredsfogder at brede sig i Dommersasdet. De gamle Tingsvidner fortseller om en broget Samling af Folk af alle Staender om Herredets Ting,⁴) og da kunde endog Adelsmaend vasre Herredsfogder, men i 17. Aarh. er det en sikker Ting, at Herredsfogden er Bonde, og Kredsen, der samles om ham, saa godt som udelukkendeaf samme Stand. Adel og Gejstlighed kommer sjseldent personlig til Stede, men sender deres »visse Bud« og Fuldmasgtig. De bondefodte Herredsfogder kunde endda have sva?rt nok ved at hasvde Dommersaedets Uafhaengighedoverfor storasttede Adelsmaend, rige paa Magt og

1) Aarhus Stifts Aarbog 1918. S. 89.

2) Matzen: Proces. S. 89.

3) Geh.Ark.Aarsberetn.il. S. 75, 88, xoo, 108. 117.

4) jvf. Will. Christensen: Danmarks Statsforvaltning. S. 251 og Testrup Relation om Tingene. S. 9

Side 372

Gods,¹) og saalaenge Adelsfolk endnu personlig kom til Tings, foer de ikke altid med Lempe der. Saaledes overfaldtUlfeldt KristofFersen og Hans Oldeland Herredsfogdeni Bjerge Herred paa Fyen: »Han skulde fange Skam udi det gatnle Hoved han havde,< og en Bosse var knaldetaf for dem paa selve Tinget. Der blev dog ikke taget blidt paa de to Brushoveder, thi ved Rigsraadets Dom af 1580 1. Juli⁹) domtes de i Kongens Naade og Unaade, fordi Overfaldet paa Herredsfogden i Dommersaedet var en Fornaermelse mod Kongens Majestaet, da Herredsfogden var Doinmer paa kongelig Majestaets Vegne.

Trods saadan lejlighedsvis Optraeden ansaas Herredstinget dog efterhaanden ikke for noget passende Sted for Standspersoner. Dette fremgaar tydeligt af en foreslaaet Bestemmelse i »Forste Projekt til en Lovbog 1669^— _72,«^S) som lyder:

»Dersom nogen fornemme Folk, Adel eller andre, som ikke plejer at sege Ting, eller fornemme Kvindespersoner eller de, som ligge paa deres Sygeseng og have lovlig Forfald, krseves til at vidne, da skulle de hjemme ved Ed i tvende lovfaste Maends Paahor aflaegge deres Vidne.« —

Om Herredsfogdernes Lonningsmaade foreligger der intet fra de aeldre Tider, fordi de ingen Lon fik. Bestillingen var en Byrde, der kunde paalasgges en af Herredets mest velstillede og ansete Bender. Herredsfogden skulde jo vaere vederhaeftig, og en, der intet besad, kunde ej bruges. Herredsfogden i Hammerum Herred kunde saaledes afsaettes i Henhold til et Kongebrev af 1588 19. Februar (K. B.), fordi han kun havde lidet at stille som Sikkerhed og boede saa godt som i et Gadehus.

1) jvf. A. Heise: Jydske Samlinger I 11. S. 340.

2) Kolderup Rosenvinge: Gamle Dotnme 111. S. 328 ff.

3) Secher & Stochel: I. S. 427.

Side 373

Da Velstand var blevet sjaelden blandt Bonder i Nedgangsaarene efter Klemensfejden, blev det en Regeringsopgave at holde Rettens Betjente paa Fode, saa at de stadigt med Foje kunde betegnes som vederhaeftige. Saa lidet systematisk som Datidens Styresaet var, kunde der naturligvis ikke tasnkes indfort en ensartet Lonningsmaade; men Herredsfogderne jamrede, og paa forskellig Vis Sogte Kronen da at skaffe dem okonomisk Rygstod.

I forste Halvdel af 16. Aarh. fik saaledes en Del Herredsfogder i Jylland Broer i Forpagtning, saaledes at de skulde oppebaere Indkomsterne (Brokornet) mod at holde Broen vedlige,¹) hvilket Forhold ogsaa kan traeffes senere. Herredsfogden i Sonder Dyrs Herred fik saaledes 1602 4. Maj (K. B.) Grenaa Bro i Forpagtning, og hans Kollega ijerslev Herred havde i 1629 Jerslev Bro i Faeste.⁸)

Da Bispetienderne efter Reformationen var blevet Kongens og anvendtes til saare mange forskellige Ting, kunde det ogsaa hasnde sig, at Herredsfogder fik en lille Andel i Byttet ved at faa Kongekorntienden af et Sogn i Herredet, hyppigt af det, hvori de boede, i Faeste mod «n ringe Atgift elier for intet. Herpaa haves mindst en halv Snes Eksempler fra Jylland i Tiden 1563^—1609.⁸)«

Mindre yndet af Kronen var den Udvej at skaffe en og an den Herredsfoged noget Vederlag for hans Bestillingved at levere Korn direkte fra Loftet paa det kongeligeSlot, under hvilket hans Herred hone, men den nys beskikkede Foged i Eld Herred fik dog aarlig V* Lasst

1) Frederik Fs danske Registranter 1523 15. December, 1533 4. Januar. Danske Kancelliregistranter 1537 3, Maj, 1548 24. Januar, 1548 4. Oktober.

2) Klitgaard: Kjaerulfske Studier. S. 48.

3) K. B. 1563 27. December, 1573 2. Januar, 1583 18. Januar, 1587 17. Februar, 1591 25. og 30. Juni 1600 29. August, 1604 26. Juni, 1608 22. April, 1609 2V. Marts.

Side 374

Korn af Loftet paa Koldinghus, indtil han blev forsorget paa anden Maade (K. B. Aab. Br. 1594 2. Marts), og ifolge Missive af 1595 26. Februar skulde Herredsfogden paa Samso aarlig have 1 & Korn af Loftet paa Kallundborg,hvilket Kongen havde bevilget ham for hans Bestilling.Derimod var det navnlig paa Sjaelland ikke ualmindeligt, at Kornet skaftedes til Veje ved, at det paalagdesliver Kronens Bonde i Herredet aarlig at yde Fogden 1 Skp. Korn.¹)

Da Herredsfogderne almindeligvis sad paa Gaarde enten soni Ejere eller som Kronens Faestere, var disse Gaarde dog det naturlige Udgangspunkt for en Forbedring af deres Kaar, idet de helt eller delvis fritoges for de Byrder., der paahvilede disse Brug.

Begyndelsen er beskeden nok. 1525 14. Maj²) file Fogden i Holmans Herred Livsbrev for sig samt Hustru og Born paa sin Gaard i Pjedsted m. m. og Frihed for al kongelig Tynge mod at give 4V2 Mk. aarlig til Kolding,og »vor Herredsfoged* i Norre Home Herred fik 1528 3. August Livsbrev for sig og Arvinger til evig Tid paa ei: Par Gaarde mod saedvanlig Tynge til Kronen dog med Fradrag af 1 Mk. Gaesteri.³) Efter Klemensfejdenfik ogsaa en Del Herredsfogder, der kunde bevise deres Usk3?ldighed, bevilget de samme Vilkaar for deres Gaarde som for Fejdetiden⁴), men i disse Tilfaelde turde det dog vnere rettest blot at se kongelige Benaadninger,. som blandt andre ogsaa er blevet Herredsfogder til Del. Muligt har det Livsbrev, Smorum Herredsfoged 1547 16.

1) K. B, 1564 26 Marts, 1599 2., 15. og 29. Oktober, 1600 18. Oktober, 1603 20. Juli, 1614 18. December, 161₅ 4. Marts.

2) Frederik I's Danske Registranter. S. 67.

3) Frederik I's Danske Registranter. S. 174.

4) Danske Kancelliregistranter 1542 12. November. S. 248, 1542 1. December. S. 253 og 1543 8. Marts. S. 264.

Side 375

December¹) fik paa at bruge sin Krongaard kvit og frit, samme Karakter, men da Herredsfogden i Ods Herred 1566 31. Juli (K. B.) fik Frihed for Afgift af den Krongaard,han boede paa, saakenge han var Indehaver af Bestillingen,kan der ikke vasre Tvivl om, at nu var det Herredsfogden som saadan, der skulde lonnes. Som en af de forste Jyder opnaaede (1567 1. Juli K. B.) Peder Jude i Helium Herred Frihed for Afgift af sin Gaard, saalaenge han var Herredsfoged. Ifolge Kancelliets Brevbogerskulde man endda tro, han var den forste Jyde, men Aalborghus Lens Jordebog 1562 viser, at HerredsfogedAnders Kjasrulf i Kaer Herred allerede da havde en Gaard kvit og frit, saalaenge han var Herredsfoged,²) saa deter muligr, at der ogsaa er andre lidt aeldre Fritagelser,hvis Hjemler ikke findes i Brevbogerne. Disse viser dog, at Bevasgelsen forst begyndte at tage Fart i sidste Fjerdedel af 16. Aarhundrede. For den Tid er der kun enkelte Fritagelser, saaledes fik 1572 21. Marts Fogdeni Torrild Herred Frihed for Afgift af sin Gaard, og 9. Juli s. Aar blev Herredsfogden i Fleskum Herred fritagetfor Landgilde, JEgx. og Arbejde af sin Gaard, saa laenge han blev i Bestillingen.

Denne Fritagelse for Landgilde, JEgt og Arbejde blev det Maal, de fleste Herredsfogder straebte efter og tildels ogsaa naaede i de folgende Aar. 1575 2. Januar fik som forste Skridt alle Herredsfogderne i Dronningborg Len Frihed for den halve Landgilde af deres Gaard. 10 Aar senere henvendte de sig til Kongen selv og fik (1585 13. December) fuldstasndig Fritagelse for al Landgilde. 11. Juli 1585 opnaaede alle Herreds- og Delefogder under Aalborghus Len Frihed for Landgilde og Tynge af deres

1) Danske Kancelliregistranter. S. 369.

2) Klitgaard: Kjaerulfske Studier. S. 17.

Side 376

Gaarde og Boliger, for at de med storre Flid kunde passe
deres Embeder.

Disse Fritagelser betod en Afgang i Lenenes Indkomster og kunde berede Vanskeligheder, naar Regnskabet aflagdes. I Riberhus Len havde saaledes Herreds- og Delefogder paa et eller andet Tidspunkt opnaaet den saedvanlige Frihed for Landgilde, men Rentemesteren vidste intet derom og havde regnet Lensmanden dette Belob til Mangel, hvorfor han 1590 2. November (K. B.) fik Ordre til at lade det blive, som det af Arilds Tid havde vaeret, og aikorte Fogdernes Landgilde i Lenets Afgift. Her som ofte andet Steds i Datiden er Arilds Tid sikkert et med liden Ret anvendt Udtryk, da disse Fritagelser ellers er af n}^r ^ere Dato og rimeligvis ogsaa har vaeret det her, siden Rentemesteren havde ment sig berettiget til denne Regnskabsanmaerkning.

Trods den Afgang i Kronens Indkomster, denne Reformbeted, udstedtes der i Aarene for og efter 1600 Masser af Frihedsbreve for Landgilde, JEgt og Arbejde af de Ejendomme, Herredsfogderne beboede, snart gaeldendefor hele Len og snart for enkelte Herreder.¹) Resultatetaf disse Benaadninger blev naturligvis, at det kort efter ansaas for enhver Herredsfogeds lovlige Rettighed at besidde sin Gaard paa disse Vilkaar. Herom vidner alleredeForordningen af 16₁₇ 28. Juni (C. C. D.), som blev udstedt, fordi der havde indsneget sig den Misbrug, at nogle Herredsfogder havde taget Ophold i Kobstaeder og der naeret sig ved 01salg, mens andre bestred tvende Herreder paa een Gang, hvilket altsammen, bortset fra 01salget, noje svarer til den nuvaerende Tingenes Til^ stand. Denne Uskikkelighed behagede imidlertid ikke Kristian IV, der forordnede, »at ethvert vores Herred og

1) se Registrene til Kancelliets Brevboger.

Side 377

og Birk skal herefter nyde og beholde sin egen Foged hos sig bosiddendes, og skal vore Embedsmzend vaere tilforpligt at udvise til de Herredsfogder, som nu bor udi Kobstaederne og ingen Gaarde have, de Gaarde, som af Arilds Tid dertil haver vaeret perpetueret og lagt, med de Friheder, som sa^dvanligt vasret haver, og de tilforn haft haver, os og Kronen til ringeste Skade, muligt er.<

Efter denne Forordnings Ordlyd skulde man tro, at der i hvert Herred fandtes en saerlig Fogedgaard med bestemte Friheder, men saaledes forholdt det sig faktisk ikke, selvom man nok for nogle Herredes Vedkommende kan se, at flere Herredsfogder efter hinanden har beboet samme Gaard.¹)

Recessen 1643 .27. Februar (II 6. 19.) er i bedre Overensstemmelse med den hidtil foreliggende Ordning, idet den forpligter Lensmaendene til at udvise Herredsfogderne en Gaard i Herredet med den ssedvanlige Frihed. Denne Bestemmelse synes dog ikke at vaere blevet gennemfort over alt, thi Forordningen af 1649 9- September (C. C. D.) om Brevpenge og Skriverlon gaar ud fra, at der endnu var Herredsfogder, som ikke havde Frigaarde, og bestemraer, at de saa til Gengaeld skulde have Ret til at oppebasre 20 Sk. for hver Dom, de afsagde, mens de, som havde nogen vis god Indkomst for deres Dommerbestilling, skulde betjene Retten uden videre Betaling.

Hvad enten Herredsfogderne lonnedes paa den ene eller den anden Maade, var deres Kaar dog smaa, og da Enevaslden begyndte paa Retsreformerne, maatte den ogsaa af Hensyn til disse se at faa sat Dommerne bedre paa Fode. Danske Lov af 1683 15. April byder derfor, at alle Herredsfogder for deres Bestilling skal nyde en Gaard

1) F. Eks. Smollerupgaard i Fjends Herred 1577 - 1627 (Skivebogen 1916. S. 90—91).

Side 378

paa omtrent 10 Tdr. Hartkorn kvit og fri for Landgilde, JEgt og Arbejde (I 5. 18.) og desuden Sportier for Domme og andre Forretninger (I 25. 10^—11.). Det var allerede et Fremskridt, men saalaenge Embederne var saa smaa, kunde Pengeindkomsterne dog ikke lobe synderligt op for den enkelte. Af afgorende Betydning var derfor den radikale Reduktion af Retsbetjentenes Tal, der opnaaedes ved den store Sammenlaegning af Herreder og Birker, som forordnedes 1688 13. Marts for Jyllands Vedkommende.og som blev bestemmende for Jurisdiktionskredseneder lige til den Omlaegning, den nu forestaaende Retsreform bevirker. De Rettens Betjente, der ikke kasseredes,skulde i Henhold til en Forordning af samme Dato for deres Bestilling have 1 Skp. Korn af hver Helgaardi Jurisdiktionen og desuden Forseglings- og Skriverpenge.Lonningsmaaden blev saaledes ens for alle Herredsfogder,og Lonnen omfattede nu alle de Fordele, der for som Regel kun enkeltvis var blevet Fogderne til Del; thi skont Frigaardene ikke naevnes i denne Forordning beholdt de dem fremdeles. Efter den ny Matrikel af 1688 var Hartkornet dog kun 8 Tdr., og hvis ingen saadan Gaard kunde skaffes, skulde de i Stedet have 30 Rdlr. aarlig af Amtstuerne.

Til Trods for alle Eftertidens Klager over Dommernes usle Kaar har denne Lonningsreform utvivlsomt betydet en meget anselig Forbedring af deres Indtasgter, og efterhaanden har den tillige bidraget til at hojne Standen i alle Henseender.

Af vaesentlig Betydning var det ogsaa, at Enevaslden helt bred med det gamle Princip, at Herredsfogden skulde fremgaa af Herredsmaendenes Kreds, hvilket i Tidernes Lob havde medfort stigende Vanskeligheder. Saaledes havde der i 1593 vaeret »stor Brost og Mangel.« paa Herredsfogder,Skrivere, Sandemaend og Naevninger i Revs

Side 379

og Hillerslev Herreder,¹) og 1597 29. April (K. B.) beordredesChristen Munk, der var forlenet med SkarpenbergsGods paa Mors, til at sende Lensmanden paa Hald en Kronens Bonde, som kunde ansaettes som Herredsfogedi Fjends Herred, hvor der ingen brugelige JEmner fandtes. Da dene Kongebrev imidlertid synes at gaa ud fra, at Fjends Herred ligger paa Mors, er det dog muligt, at der ved dette ikke er tilsigtet noget Brud paa InstitutionensGrundprincip.

I lige Maade voldte det Vanskeligheder, at Herredsfogderne
skulde vaare jordegne eller Kronens Bonder.
I storre Herreder nied meget Krongods, hvoraf der let
kunde skaffes en god Gaard til Fogden, var det nemt nok,
og der kunde ogsaa deres Kaar vaere gode. I Kser og
Jerslev Herreder, hvor Medlemmer af den kjaerulfske
hyppigt var Herredsfogder, synes de at have vreret baade
velstaaende og ansete2) ligesom ogsaa an det Steds, men i
Herreder, hvor adelige Hovedgaarde og deres Gods dominerede,
blev Forholdene anderledes. Slige Steder var
der saalidt Krongods tilovers, at det blev svaert at finde
vederhaeftige Dannemaend blandt de faa Kronbonder, der
stod til Raadighed, eller skaffe andre, som udnaevntes, fri
Gaarde af Kronens. Det store Bortsalg af Krongods efter
1660 forrykkede endelig sine Steder helt den gamle Retsplejes
oprindelige Basis, Herredets vederhaeftige Selvejere
og Kronbonder. Herredsfogdernes Kvalitet blev derfor
stadig ringere og deres Kaar elendige, saaledes som Jeppe
Aakjaer med drastisk Lune har skildret dem i Sailinglands
smaa Herreder.3)

Endog Faestebonder under adeligt Gods kunde nu

1) C. C. D. 1593 26. Juni Nr. 618.

2) Klitgaard: Kjaerulfske Studier. S. 4.

3) Skivebogen 1917.

Side 380

vaere Herredsfogder.¹) Til den Yderlighed er man dog rimeligvis forst naaet efter Enevaeldens Indforelse, da alle Embedsmasnd fra de hajeste til de laveste ifolge Kongelovens§ 4 skulde isasttes og afsaettes af Kongen efter hans fri Villie og Tykke. For Kongemagten kendtes altsaa nu ikke mere nogen Begrasnsning med Hensyn til den Kreds, hvoraf Herredsfogder kunde tages. Amtmjendene,der traadte i Lensmaendenes Sted, havde derforfremtidig blot at indberette, naar en Herredsfoged eller -Skriver i deres Amt afgik ved Doden »til videre allemaadigst Disposition*:.²) De af Lensmaend udnsevnte Herredsfogder beholdt vel ogsaa efter 1660 deres Embeder, men niaatte dog i de naermest folgende Aar se at faa kongelig Konfirmation paa deres Bestilling.⁸)

Ved Regeringsforandringen havde Kongemagten saaledes for Alvor faaet Haand i Hanke med Herredsfogdernes Udnaevnelse. Dog kunde den for 1660 til Tider gore Lensmaendenes Udna;vnelsesret ret illusorisk ved at bestemme, hvem af Herredets Bonder en Lensmand havde at forordne til Herredsfoged.*)

Visse Bestemmelser i Haandfaestningerne kunde endog tyde paa fordums endnu kraftigere Indgriben fra KongemagtensSide, idet Kristjern IPs og Frederik I's Haandfaestningerhaevder, at gode Maend, som har Len paa Tjeneste eller i Pant, selv skal saette dem Herredsfogder og Skrivere, og at Kongen ikke maatte give disse Breve paa lang eller stakket Tid paa deres Fogedi eller Skriveri.⁶) I Kristian Ill's Haandfaestning findes dog ikke denne sidste

1) Skivebogen 1917. S. 31.

2) Den aeldre Instruks 1683 4. December (Geh. Ark. Aarsberetn 11. S. 277.)

3) Viborg Landsarkivs Fortegnelse over Retsbetjente 1660—1848.

4) K. B. 1605 26. Februar. S. 252—53.

5) Geh. Ark. Aarsberetn. 11. S. 59, 73.

Side 381

Bestemmelse, og de folgende Kongers Haandfaestninger
medtager heller ikke det forste Led.1)

Modsastningsvis maatte man heraf slutte, at Kongen tidligere i Afgifts- og Regnskabslen havde Ret til at indsaette Retsbetjentene, men denne Slutning synes ikke at bekneftes af de faktiske Forhold, saa at Sandsynligheden taler for, at disse Bestemmelser blot er indsatte for at sikre Pantelensmanden den fulde Dispositionsret over Lenet og over de Vilkaar, paa hvilke Bestillinger inden for det gaves. De Friheder og Lettelser, Kongen tilstod Herredsfogderne, kunde jo, som vi have set, formindske Lenets Indkomster, og der kunde for de Lensmaend, som ikke var Indehavere af Regnskabslen saaledes vasre Anledning til at se med üblide ojne paa disse Indgreb, thi fra Kronen og ikke fra Lensmaendene kom Forbedringerne i Herredsfogdernes Kaar, og den stottede den Udvikling, som gjorde dem fra Ombudsmaendenes Fuldmaegtige til Kronens og Rettens Betjente, saavidt deres Magt og Evner tillod.

I sidstnaevnte Retning stilledes der nemlig saare beskeden Fordringer. Saaledes var man endnu i 1610 ikke naaet videre end, at en Herredsfoged, som bekendte, at han hverken kunde laese eller skrive, dog ikke blev befunden uegnet til at beklasde Dommersasdet.²) Til Skrivning og Lassning havde han jo Herredsskriveren ved sin Side, hvilken Medhjselper blev uundva^rlig ved Tingene, da den Dronningborgske Reces af 15 51 i Art. 3 beordrede, at der skulde fores Tingboger.

Ligesom Fogden udna2vntes Skriveren af Lensmanden,
og han kom efterhaanden til at oppebaere lignende Vederlag
for sin Tjeneste, kun endnu beskednere end Fogdens.

1) Geh. Ark. Aarsberetn. 11. S. 87 jvf. S. 99, 107, 116.

2) Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske Domme I. S. 199 ff.

Side 382

De private Birkers Retsbetjente var oftest Faestebonder pan deres Husbonds Gods og prisgivne de Kaar, han vilde unde dem. De Privilegier, der blev Kronens Retsbetjente til Del, gavnede derfor ikke disse Birkefogder og -Skrivere. Enevaeldens Indforelse og senere Danske Love ?endrede intet heri, da Enevoldskongerne lod det gamle private Tjenesteforhold for disse Retsplejens Udovere bestaa og blot kraevede, at deres Bestallingsbreve skulde indsendes til kongelig Konfirmation, hvilket Krav Birkeherrerne endda ofte undlod at tage Hensyn til.

Saa lidet fuldkomment Retten end plejedes af de Fogder og Skrivere, som for 1688 administrerede Tinget, bar de dog som oftest trofast virket i deres Kald. Beviseme herfor er de #lange Raekker af Tingboger, som for adskillige Herreder og Birker endnu er i Behold paa Landsarkivernes Reoler. Smaa lette Kvartbind er det, hyppigst et for hvert Aar, med tret beskrevne Sider. Der vinder beskedne Dannemaend med oprakte Fingre og Helgens Ed om Skifte og Deling, Ejendom bg Skel, Misvaekst og Sot, Drab og Tyveri, Trolddom og Skaeldsord. N©je holdes der over Formerne efter Loven, Tingdag efter Tingdag er Fogden med Stokkemsendene paa Tingstedet, og Skriverens Gaasepen knitrer ned over de smaa ru Sider, hvad Vejr end Aarstiden under til den vanskelige Dont. Sandfserdig gengives de Ord, der lyder paa Tinget, og tidt saa noje, at Landsdelens Maal kendes gennem den besva^rlige Bogstavering. Der dukker de frem af dybeste Glemsel Herredets fordums Beboere, ofte hores blot et Navn, men tidt folger meget mere med, og intet andet Sted kommer man Fortidens jasvne Masnd saa naer.

1688 aflostes de smaa Kvartbind af svaere Justitsprotokolleri
Folio, som hver omfatter adskillige Aar. De

Side 383

er praegede af Embedsvserdighed samt stigende Fornemhedog Tjenstlighed. I dem forer Procuratorerne det store Ord, og for ret at imponere spaekker de deres Tale med Fransk og Latin, mens Herredets egne Born bliver mere og mere stumme.

Fortegnelse over Tingsteder og Retsdage for Viborg Stift.

Rictig Fortegnelße paa hvad Dag oc Sted hver Ting her
i Wiborg Stift monne holdes, vaere sig Herrits-Ting eller
Birche-Ting, oc er som folger:

I. Nor-Liung Herrit.

Wiborg Byeting holdes paa Gammeltorf, omMaandagen.

Nor-Liung Herritsting holdes en liden Fierdingveys
Norden fra Wiborg ved Norgaard, om Lofverdagen.

1. Norlyng Herred. Skont Norlyng og Sonderlyng Hcrrcder allerede var adskilte, da Kong Valdemars Jordebog affattedes, forekommer dog endnu i Midten af 14. Aarh. Benaevnelsen Lyng Herred (1353 15. Aug. Rep. 2387. 1363 21. Maj Rep. 2694). Norgaard var 1688 en Gaard med Hartkornet 3 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Den ligger lidt N. V. for Norre So, midt i Herredet, naar bortses fra dets smalle Udlober Nord for Tjele SO. Norlyng Herreds Tingsted er muligt blevet flyttet i Henhold til Missive 1606 24. Marts (K. B.) til Lensmanden paa Hald, som havde indberettet, at Fjends, Norlyng og Midelsom Herreders Ting laa meget übelejligt for den starste Part af Herredsmasndene, fordi disse Tingsteder i sin Tid var lagl: meget afsides og ikke midt i Herrederne, som det burde sig. Lensmanden skulde derfor med nogle af de fornemste og aeldste Maend i Herrederne undersoge, hvorhen Tingene bekvemmest kunde flyttes. Andre Tinghaje i Herredet: Tinghoje og Bavnehoj ved Vejen c. 400 m. ost for Skellet mellem Rodding og Vammen. Sikkert den samme Tinghaj, der omtales i E. T. Kristensen: Danske Sagn 111 Afd. Nr. 167₁ som liggende S. 0. for Sodal Skov. — 3 Jomfruer, som har forsvoret sig paa Tinge, gaar igen. De kommer fra Nordvest i Retning af Skals og gaar gennern Sodal Skov til Tinghajen. En Galgehoj, sora muligt har staact i Forhold til Herredstinget ved Nergaard, findes paa Skellet mellem Viborg Domsogn og Vorde Sogn par. Straskningen mellem Vejene til Skals og til Level fra Viborg. Vonle Birk: 1447 3. Juni fortes der Tingsvidne paa Norlyng Herreds Ting, »at det Birketing, som nu ligger hos Vorde Kirke i Norlyng Herred, haver ligget i det samme Sted af Arild og haver vaeret Krpitels fri Tingsted og Frihed af gamle Dage og end er til Wiborg Domkirke, og lod Provst Jens, hvis Sjail Gud naade, i sin Tid det l;egge i Provststuen i Marie Kloster for sin Alderdom og Mag Skyld og for Tnengsel, han havde samme Tid af Hald [Hold?], og aldrig noger Bisp havde der Ret inden eller bevaret sig dermed i noger Maade.< (Dipl. Vib. S. 36—37.) Nord for Kirken Hgger Vorde Galgebakke, hvor Birkets Retter Sted var (jvf. E. T. Kristensen: Danske Sagn 111 Afd. Nr. 1659.). Asmild Kloster Birk. 1456 Fredag efter Kyndelmisse [6. Febr. erhvervedes Tingsvidne af Asmild Birketing, »at Asmild Sogn jo ei og haver vaeret et fuldt Birketing udi 100 Aar og mere*. (Dipl. Vib. S. 349.) Ingen Tingbeger fra for 1688 er i Behold for nogen af Norlyng Herreds gamle Retskredse, herunder Viborg By.

Side 384

Worde Bircheting holdes ved Vorde Kirchegaard om Freddagen oc ligger derunder alt det Goodtz, som udi for!lf Nor-Liung Herrit enten endnu ligger eller oc i forrige Tider hafver ligget til Capitelet eller de Residerende ved Domkirchen i Wiborg oc er, som folger: i. Vorde Sogn undtagen en Gaard i Nafntoft, Christen Borsting oc Soren Christensson paaboei, oc dend Gaard i Liungsoe. 2. Fischbech Sogn, undtagenOregaard oc en Gaard i Fischbech Bye, som Peder Nielsson paaboer. 3. Romlund Sogn, undtagen en Gaard, Wiborg Hospital tilhorende, hvoraf Lauridtz Sorensson nu besidderdend halfve Part, oc dend anden halfve Part er ode. 4. Raufnstrop Sogn, undtagen en Gaard, kaldet Testrop, som 4 Maend paaboer. 5. I Finderop Sogn saa mange som ere BiJ3pen i Wiborg hans Tjenere, vaere sig Huus- eller Gaardmaend.6. Lofvel Sogn, undtagen Annex-Prsestegaarden oc en 800l i Lofvel Bye, Peder Raflmusson paaboer. 7. Udi Pederstrop Sogn 3 Gaarde, hvoraf Christen Justfion oc Soren Nielsson besidder en Gaard, Anders Pedersson oc Anders Christensson en Gaard, Jacob VeeCbech oc Jens Sorensson Aaboe en Gaard, oc endelig et Gadehuus, som nu af ThomasJensson besiddes. 8. I Rodding Sogn, Bartum Bye, som er Ryttergoodtz, item Bartumgaard oc en 800l i RoddingBye, som horer til Domkirchen i Wiborg. 9. I WammenSogn

Side 385

menSogn2 Ryttergaarde, Christen Christensson Vestergaard besidder dend eene, oc Jens Jorgensson oc Anders Justfion dend anden; en half Gaard som er Domkirchens i Wiborg; noch en Gaard, som andre tilhorer, oc Lauridtz Sorensson oc Jens Pedersson Skredder nu paaboer. 10. Til forHif Birchetinghenhorer ellers oc her foruden, om noget videre skulde findes udi meerbem^ Nor-Liung Herrit, huis i forrige Tider hafver vajret Canniche-Goodtz, som for er sagt.

Asmild-Closters Bircheting holdes nu strax ved Afimild Kirchegaard, om Freddagen, oc ligger der under Aflmild-Closter Sogn gandsche, oc af Taptrop Sogn, Taptrop Bye, Skoufsgaard oc Surbech-Molle.

2. Rinds Herrit.

Dette Herritsting holdes en half Muflquetschud osten
for Skindes Broe paa Thostrop March, om Maandagen.

3. Gißlum Herrit.

Herritstinget holdes ved Vognfiild Kirchegaard, om Lofverdagen.

2. Rinds Her red. K. S. Thestrup meddeler i Rinds-Gislum Herreders Beskrivelse (J. S. IS. 347.): >At Tinget er nogle Gangc flyttet, ved vi af gamle Sagn, da det engang siges at have staaei i Heden ved Guldhule, 'som den store Sten Hgger, men sidst ei holdt osten ved Skinds Bro, hvor Stenene endnu Hgger ved Hojen.< Tinghojen Hgger Syd for Vejeti fra Broen til Tostrup, og Nord foi samme Vej Hgger en Galgehoj. Tingboe 1687—88.

3. Gislum Herred. K. S. Thestrup beretter (J. S. IS. 364.) »Tinget skal i fordum Tid vasre holdt Vesten for Nyrup i Heden hvor endnu nogle af Stenene ses, siden er det holdt ved Gislum Kirke, men sidst blev samme holdt ved Vonsild Kirke.« Ifolge Trap: Danmark IV. S. 524 findes Tingstenene for det forstnaevnte Sted endnu, d<; ligger 2 km. Vest for Gislum og Syd for Nyrup i Heden paa Markskellet mellem Gislum og Vonsild Sogne. Tingbager 1671—81, 1685—87.

Side 386

4. Aaers Herrit.

Herritstinget holdes udi Aaers Bye ved Kirchegaarden,
om Thiisdagen.

5. Slet Hefrit.

Herritstinget holdes Sonden for Oudrop oc Vesten for
Brorop udi Oudrop Sogn, om Thorsdagen.

4. As.rs Herred. Neergaard (S. 307.) nsevner for dette Herred Tinghejene paa Brorstrup Praestegaards Grund, hvorved formodentlig maa forstaaes den Tinghoj, som ligger 1 km. N. N. O. for Smorup, hvor Brorstrup Sogns Praestegaard laa. Hvis Aars Herreds Ting nogensinde har ligget her, maa det have vseret paa et for de fleste Herredsmaend übelejligt Sted, da deter langt ude i Herredets ostlige smalle Del. Da Aars Herred imidlertid er en nyere Dannelse, sammensat af Dele af Hornum, Slet og maaske flere Herreder (Trap IV. S. 502.), idet det naevnes ferste Gang 1394 5. Maj som >Arsogh* Herred (Rep. 3933), skal denne Tinghoj maaske snarere ses i Forhold. til den aeldre Herredsinddeling, mens Tinget ved Aars Kirkegaard ligger midt i Herredet og ved den By, som det har faaet Navn eftcr. Tingboger 1630—36, 38—41, 43—51. S3, SS~6O, 77—82.

5. Slet Herred. En lidt maerkelig Angivelse af Herredets Tingsted, da Ovdrup ligger Sydvest for Braarup. En HOJ paa 45 m. Nord for Ovdrup og Sydvest for Braarup synes rimeligere og stemmer mcd aab. Brev af 1558 9. December (K. B.), ifolge hvilket dette Herreds Tingsted skulde v^ere Sydvest for Bycn Braarup paa et Bjaerg ved en lille HOJ, efter at Lensmanden paa Aalborghus med andre gode Ma:nd havde foreslaaet at laegge det der. Om dets tidligere Beliggenhed melder dette Kongebrev intet. Tingboger: 1629—42, 44—45, 47, 49—56, 61, 63, 68—87. Bjcrnsholm Birk. Borregaard er enLandsby Sydost for Bjornsholm, en Galgehoj ligger Vest for Byen, og en lidt nordligere liggende HOJ er maaske Tinghojen, thi 1574 flyttedes dette Ting til »Vesten for Borregaard i Heden paa Lidebakken ved den nordligste Hoj paa Liden.* (Trap IV. S. 539.), efter at B]orn Andersen til Stenalt 1573 4. Oktober havde tilbyttet sig det gamle Vitskol Kloster, som da skiftede Navn. Benasvnelsen Aale Birk stammer fra en nu nedlagt Landsby, som fordum laa c. 2 km. Nord for Vitskol Kloster. En Tinghoj ost for Vejen til Ranum er utvivlsomt Birkets gamle Tingsted. Vitskol Klosters Birkeret synes at vaere af gammel Dato, thi 1260 2. Januar stadfasstede Erik dipping Klosterets Friheder, og 1269 2. Februar bevilgede han, at det selv maatte inddrive alle 40 Mk.s og 3 Mk.s Boder, og at dets Tjenere ikke skulde svare for andre end Abbeden eller andre Klosterets Forstandere (D. M. I. S. 142— 43.),. 1470 20. Januar bekraeftede endvidere Kristian I Klosterets fri Birk, Aalbirk. (D. M. I. S. 150—51.). Ingen Tingboger i Behold. Logstor Birk. Tidspunktet for dets Oprettelseerikke konstateret. Tingbeger: 1630—36, 48—50, 52—54, 66—71, 73—83. Andre Tingsteder i Herredet: Ved Engelstrup en Tinghoj (Trap IV. S. 542.), mon for det nedlagte Vilsted Birk? (jvf. smst. S. 541.). Paa Gaarden Naesborg harder vaeret Tingsted. (Smst. S. 543.). ,

Side 387

A ale Birch holdes ved Borregaard i Biornsholm Sogn, om Freddagen, oc ligger der under Biornsholm-Closter, item Malle oc Strandbye Sogne, undtagen Grynderop Bye, Prestegaarden, Vaadgaard oc en Enstedgaard, Sorop, som alt i Strandby Sogn er beliggendes.

Logstoer Bircheting holdes Sonden i Legstoer Bye,
om Onsdagen, oc ligger der under Logstor Bye alleene.

6. Huornura Herrit.

Herritstinget holdes osten for Hornum Bye ved en stor
Hoy, kaldet Tinghoy, paa Landeveyen, som gaar imellum
Wiborg oc Aalborg, om Maandagen.

6. Hornum Herred. Tinghojen ligger 2 km. ost for Hornum, og 1 km. Nordvest for den ligger en Galgehej. Tingbeger: 1636—37. 40—42, 44~45, 49, 50, 54, 55. 61, 63 — 65 67, 70, 76—84. Nibe Birk blev oprettet ved Kristian Ill's aabne Brev af 1545 18. Februar (C. Klitgaard: Nibe Bys Historie indtil 1728 S. 8.). Tinget holdtes oprindeligt inde i Byen, men 1590 3. August file Lensmanden paa Aalborghus Ordre til at flytte det uden for Byen for at hindre Uskikkelighed og ond Tingfred, hvorefter det endnu ct Par Gange synes flyttet frem og tilbage mellem Byen og det angivne Sted Nord for denne (smst. S. 263.). Tingboger: 1631—36, 38—41, 47—53, 55, 57—59- 62—67, 69-74, 76. 78-83. Norholm Birk 1410 6. Maj pantsatte Vaebneren Johannes Mo gensen Nist sine Ejendomme i Norholm til Provsten og Kapitlel i Viborg. (Dipl. Vib. S. 22—23.), °g X4S6 313^1- JuI_* konfirmerede Kristian I Kapitlets Birkeret til Norholm. (Dipl. Vib. S. 45..)- Tingboger: 1670-85.

Side 388

Nibe Bircheting holdes Norden for Byen under en
Bache, om Lofverdagen, oc ligger der under Nibe Bye alleene.

Nerholms Birch holdes ved Kirchegaarden, om Freddagen, oc ligger under dette Birch: I. Norholms Sogn, gandsche. 2. Nyrop Bye i Sonderholm Sogn. 3. Halfanden Gaard i Sonderholms Bye. 4. En Gaard i Huornum Bye. 5. Gudsohiffte Molle i Voxlef Sogn.

7. Fleschum Herrit.

Herritstinget holdes paa en Bache, kaldet Tingbachen,
Nordost fra Noufling Kirche oc ungefehr en Ager langt
fra Noufling Bye, om Maandagen.

Stor-Vorde Bircheting holdes ved Stor-Vorde Kirchegaard, om Freddagen, oc ligger der under de 6 Sogne paa Guddomholm, som er: Stor-Vorde, Seylflod, Guddom, Lille- Vorde, Romdrop oc Klarop Sogne, oc der foruden Hostemarch oc en Deel af Dochedal udi Mou Sogn.

Mou Bircheting holdes en half Fierdingveys osten for Mou
Bye, om Lofverdagen, oc ligger der under Mou Sogn, undtagenHostemarchs

7. FleskumHerred. 1 km. Nordost for Novling Hgger er Tinghoj 65 m. IIOJ. I Jydske Saml. 4. 11. S. 339 ff. har Protokolforei Chr. Christensen fremsat den Antagelse, at dette Herreds Tingstec c. 1629, efter at have vasret andet Steds en Mellemtid, fortes tilbage til Oppelstrup Mark, hvor det forblev indtil Reformen i 1688. Efter det her foreliggende maa Tingstedet i hvert Fald sidst have vaaret ved Novling og maaske for 1629 paa Oppelstrup Mark, hvor nasvnte Forfatter i Markbogen har fundet nogle Agre kaldet »Gammel Tinghojs Yang*. Denne Benaevnelse kunde jo ogsaa tyde paa, at Tinghejen her ikke var i Brug paa Markbogens Tid og altsaa heller ikke umiddelbart for 1688. Tingboger: 1629, 34, 40—42, 44—47. 49- SO, 54, 56—63, 65—71, 76—88. Stor Vorde Birk. 1345 5. Marts udstedtes der et Rettertingsvidne om, at Peder Stigsen af Bjorntorp havde tilskodet Viborg Kapitel sine Ejendomme i »Guthingholm<, og at han derefter havde modtaget de samme Ejendomme »mcd deres Ting der, som kaldes Birk< (cum ipsorum ibidem placito, quod dicitur byerk) i Faeste af Provsten og Kannikerne. Af Teksten fremgaar saaledes ikke tydeligt, om Gudumholm, der ved Naturforholdene (Aaer og Kaerstraskninger) er skilt fra den ovrige Del af Herredet, har udgjort et Birk inden Overdragelsen til Kapitlet, eller om det forst er oprettet fra det ojeblik, disse Sogne kom paa Gejstlighedens Haender. (Dipl. Vib. S. 13—15.). Tingboger: 1662—66, 68—76, 78, 79, 82—84. Mov Birk naevnes 1423 (Rep. 6069), og horte under Manager Kloster, som dog forst IS 14 ved Mageskifte med Viborg Bisp fik Mov Kirke (asldste Arkivreg. 11. S. 224.). Tingboger: 1668—84.

Side 389

tagenHostemarchsGaarde oc en Deel af Dochedal i samme
Sogn, som svarer til Stor-Vorde Bircheting, som far er sagt.

8. Helium Herrit.

Herritstinget holdes strax Sonden fra Blendstrop Bye,
om Thiifidagen.

8. Helium Herred. Tingstedet har muligt vseret ved Mogelhoj c. 500 m. Syd for Blendstrup. En Galgebakke findes 1 km. sonden for denne Hoj. Tingboger: 1627, 29—31, 35—46, 48—56, 61—65, 68—70, 74, 75, 77, 82—85, 87. Lindenborg Birk er oprettet, da Daasborg 1681 31. Januar blev Friherreskab og fik Navnet Lindenborg (Kl. Gjerding: Bidrag til Helium Herreds Beskrivelse S. 93.). Ingen Tingbeger fra for 1688. Viffertsholm Birk oprettedes, da Rigsraaden Axel Viffert is₇₈ 10. Juni (C. C. D.) fik Birkeret paa alt sit Gods i Norrejylland, nemlig Viffertsholm, som tilforn kaldtes Kytterup, Solbjasrg By og Kaarup Gaard og By i Hindsted Herred. 1579 24- Marts (C. C. D.) udvidedes Birket med 3 Gaarde og 3 Gadehuse i Hurup, Als Sogn. Ingen Tingboger. Andre Tinghoje i Herredet. I km. Vest for Skibsted ligger en Tinghej. >Paa Svanfolk Mark er tre store Hoje, der kaldes SvanfolkhoJene. Den ene af dem kaldes Tinghoj, og der holdtes Ting i gamle Dage.c (E. T. Kristensen: Danske Sagn 111 Afd. Nr. 1663.). 1440 12. April synes Herredstinget holdt ved Baelum (Rep. 7072). Desuden findes Syd for Galgehojen paa Blendstrup Hede en Tingmose (Kl. Gjerding: Ahferte Vasrk S. 16.).

Side 390

Lindenborg Bircheting holdes ved Blendstrop Kirchegaard, om Thorsdagen, oc Hgger der under Gunderop oc Nofling Sogne udi Fleschum Herrit oc Blendstrop, Gierding, Brondum, Siem oc Thorrop Sogne i Helium Herrit.

Viffertsholms Birch eting holdes Norden for Grafverhiiufiene (som Jigger udi Skoven imellum Viffertsholm oc Solbierg), om Freddagen, oc ligger der under Solbierg Sogn alleene.

9. Hindsted Herrit.

Herritstinget holdes ved Roestrop Kirchegaard, om Thorsdagen.

Vifiborg Birch eting holdes i Vifiborg Bye strax
Norden for Kirchen, om Onsdagen; der under ligger ViCborg.

9. Hindsted Herred. En Galgebakke findes c. 1 km. Sydvest for Rostrup. Tingbztger: 1630—43,46—48, 50, 53 — 55, 59—60,62, 63, 66—70, 73—76. Visborg Birk blev oprettet ved aabent Brev af 1571 2. Novbr. (C. C. D.) og skulde omfatte Jacob Sefelds Gaard Visborg med det Gods, ban havde eller fik i Visborg og Vive Sogne m. m. Dog skulde dette Brev ingen Magt have, hvis dette Birk i nogen Maade var Kronen til Skade, og i Henhold til denne Bestemmelse synes denne Birkeret snart efter at vasre blevet tilbagekaldt for allerede 1572 20. December (C. C. D.) at blive fornyet, og 1587 15. Februar (C. C. D.) yderligere udvidet medj alt det Gods, Jacob Sefeld desuden havde eller maatte faa i Als og Skelum Byer og Sogne m. v. Ved aabent Brev af 1675 2i.Januar henlagdes Havne og Dalsgaard fra Birket til Hindsted Herred. Ingen Tingboger. I Herredet findes desuden en Tinghoj c. 1500 m. Syd for Grevlund. r .

Side 391

io. Sonder-Liung Herrit.

Herritstinget holdes strax Sonden Quorning Bye, om
Thiisdagen.

Fuuflinge Bircheting holdes ved Fuufiinge Gaard,
Nordvest fra Ladegaarden, om Lofverdagen, oc ligger der
under Aalum oc Bieregraf Sogne.

Tanum Bircheting holdes i Tanum Bye ved Kirchegaarden,
om Lefverdagen, oc er der under Tanum oc Hornbech

10. Sonderlyng Herred. Efter nogle Indbyggeres Klage over, at Tinget laa dem i IIOJ Grad til Tr^ngsel og til Skade for deres Ejendom, fik Lensmanden paa Dronningborg 1579 3°- November (K. B.) Ordre til at flytte det til et belejligt Sted paa Heden elle andet Steds, og 1583 12. Februar (K. B.) fik samme Lensmand kgl. Stadfaestelse paa sin Henlasggelse af Tinget til Aarup Mark mellem Raevlingehoje. Aarup er en lille By i Kvorning Sogn liggende Sydost ,for Kirkebyen i Lyngen ud imod Aadalen. Tidligere har Tinget muligt vasret holdt ved en Tinghoj, midtvejs mellem Kvorning og Hammershoj c. 1400 m. ost for Kvorning Kirke. 500 m. yderligere mod ost ligger en Galgebakke paa Skellet mellem de to Sogne. Ved kongeligt aabent Brev af 1686 24. Juli sammenlagdes Sanderlyng med Middelsom Herred. Tingboger 1679—86. Fusinge Birk, vistnok et aeldgammelt kongeligt Birk (jvf Steenstrup: Studier over Kong Valdemars Jordebog S. 23.). Ingen Tingboger fra for 1688. Tanum Birk, ligeledes, dog ikke naevnt i Valdemars Jordebog, men et Tingsvidne derfira af 1409 haves (Rep. 5061). Ved aabent Brev af 1587 28. Januar (C. C. D.) lagdes Neder og Over Hornbaek fra Herredet ind under Tanum Birk. Ingen Tingboger. e t

Side 392

ii. Middelfiom Herrit.

Herritstinget holdes paa Kneberheede ved dend sudost
Hjorne paa Mammon Byemarch, om Thorsdagen.

ostcr-Velling Birch holdes paa Halstrop March
ved Randers Veyen, om Thiisdagen, oc horer der under
oster-Veiling, Helstrop oc Grendsteen Sogne.

Skiern Bircheting holdes i Skoven osten fra Karmarch
i Skiern Sogn, om Onsdagen; der under ligger Vester-
Velling oc Skiern Sogne.

12. Fiends Herrit.

Herritstinget holdes 2 Bysseschud Norden for Smollerop
Kirche, om Thiisdagen.

11. Midelsom Herred. Kneverhede hedder nu et Sted paa Le Sogns Mark. Tinget har maaske vaeret holdt ved et 36 m. hoji Punkt naerved Skellene mellem Mammen, Le, Hjermind og Bjerring Sogne. Beliggenheden her er midt i Jurisdiktionen, idet man maa se bort fra de ostlige Birker. Tinget er muligt flyttet dertil i Henh t. Missive af 1606 24. Marts (K. B.). Ingen Tingboger for 1686. Veiling Birk, et asldgammelt kongeligt Birk (jvf. Steenstrup Studier S. 23, Arkivreg. I S. 15.). Ved aabent Brev af 1594 6. Februar (C. C. D.) lagdes Kronens Bonder i Grensten, Helstrur. og Stevnstrup Byer under Veiling Birk. Ingen Tingboger. Skern Birk, et gammelt, oprindelig kongeligt Birk. En Ting IIOJ ved Tingbsk i Skern Sogn har rimeligvis vaeret Birkets aeldn Tingsted. Ingen Tingboger fra for 1688.

12. Fjends Herred. Danske Atlas (IV. S. 668.) meddeler, at do Norden for Smollerup ligger tre Hoje i Triangel, kaldet Tinghoje hvor der fordum skal vaere holdt Ting under aaben Himmel. Disse Hoje ligger ved Skellet mellem Smollerup og Felding bjaerg, og her holdtes altsaa Tinget i Aarene for Reformen af 1688 Flere Kongebreve vidner om Flytninger. I Henh. t. et af 1606 24 Marts (K. B.) kunde det flyttes. 1590 30. Oktober [C. C. D.) skulde det flyttes Syd for en Back og Blode. 1587 4. Febr. (K. B.) beordredes det tilbage til, hvor det af Arilds Tid havde vasret, men der blev det altsaa kun de 3 Aar til 1590. Svend Aakjaer har iovrigt i Skivebogen 1916 undersogt Herredets Tingforhold og fremdraget en Raekke Stednavne, hvori Ting indgaar (S. 82—83.)- Med Henblik paa den fornaevnte Back og Blode kunde der vasre en Sandsynlighed for at soge en aeldre Beliggenhed for Fjends Herrets Ting mellem Kobberup og Gamskser, hvor der er samlet Stednavne som Tingvad, Tingkasr, Tingkaer Hoje og en Steillioj (jvf. smst. S. 93—94.). Ingen Tingboger fra for 1688. Hojslev Birk: Bjern Kaas til Starupgaard fik 1564 1. August (C. C. D.) Birkeret paa sit Gods i Hojslev Sogn og i osterris. Ingen Tingboger fra for 1688. Luno Birk. Dette Sogn, der nu er landfast med Fjends Her^ red, findes i 01isten i Valdemars Jordebog med Hus og Harer (S. 50.). Deter sikkert et aeldgammelt kongeligt Birk (jvf. Steenstrup: Studier S. 400.). Ingen Tingboger. orslev Kloster, gammelt gejstligt Birk. I Danske Atlas (IV. S. 686.) citeres et Tingsvidne af 1452 fra orslev Kloster Birk. En Galgehoj ligger 1 km. Nord for orslev Kloster. Ingen Tingboger fra for 1688.

Side 393

Hogslef Bircheting holdes ved Hogfilef Kirchegaard,
om Onsdagen, oc ligger der under Hogfilef Sogn.

Lundae Bircheting holdes ved Lundoe Kirchegaard,
om Lofverdagen, oc horer der under Lundoe Sogn.

oerslef-Closter Bircheting holdes ved forHf Closters
Kirchegaard, om Freddagen, oc horer der til oerslef
Sogn.

13. Honborg Herrit.

Skive Byeting holdes paa Torfvet ved RaadhuuOet,
om Freddagen, oc horer der under Skive Bye alleene oc iche
de andre Byer der i Sognet, som ligger uden for.

13. Hindborg Herred. Skive Byting. Ingen Tingboger fra for 1688. Herredets Ting har formodentlig vseret user det Punkt, hvor Hind- borg, Dolby og Hem Sogn modes, paa ostre Side af Vejen fra Hem til Hindborg. Jeppe Aakjasr har i Skivebogen 1917 S. 33 udtalt den Formodning, at Hindborg Herreds Ting har vjeret holdt ved Tinghojen S. S. V. for Oddense, men dette Punkt er yderligt i Herredet og f jairnt fra den By, der har givet det Navn, saa deter mindre sandsynligt, at denne Tinghoj har nogen Forbindelse med Herredet (jvf. Neergaard S. 309.), mens man snarere fristes til at bringe den i Forhold til de Minder om hedensk Helligdom, som Bynavnet Oddense rummer. Ingen Tingboger. Krabbesholm Birk. Iver Xrabbe, Lensmand paa Skivchus, fik 1560 4. Juli (C. C. D.) Birkeret paa sin Gaard, Skovshoved (Krabbesholm), med to Gaarde i Intrup og alt det Gods, han havde i Resen Sogn. Ingen Tingboger fra for 1688.

Side 394

Herritstinget holdes mit imellum Hem oc Honborg,
om Maandagen.

Re Ben eller Krabbesholms Bircheting holdes ved
Resen Kirchegaard, om Onsdagen, og ligger der under Refien
Sogn.

14. Rodding Herrit.

Herritstinget holdes osten for Veybye, om Lofverdagen.

Spotterop Bircheting holdes ved Redding Kirche,
om Freddagen, oc er der under Rodding og Kreibierg Sogne.

14. RoddingHerred. I Folge Kongebrev af 1593 23. Juni (C. C. D.) skulde dette Herreds Ting flyttes tilbage til sit gamle Arilds Sted. Norden for Vejby ligger nu 2 Tinghoje lidt Syd for Ejstrup Skel (Skivebogen 1917 S. 32.), saa der har muligvis fundet en Flytning Sted fra disse Hoje til Lavningen ost for Vejby, hvor der var Lae for den skarpe Vestenvind, som stryger ind over Sallingland. Fra disse Steder er der ret langt til Galgebjaerge nede ved Bustrup. Ingen Tingboger. Spottrup Birk. 1523 20. December fik Biskop Jorgen Friis og efterkommende Bisper i Viborg Brev paa Rodding Sogn, hvis Indbyggere skulde blive under et Birketing til Krejbjaerg Birk, og han maatte laegge Tinget paa et belejligt Sted ved hans Gaard Spottrup (Fr. I'f Danske Registranter S. 27.). SpDttrup Birk kan altsaa datcres fra dette Kongebrev, men Grundstammen i deter det gamle Krejbjserg Birk, den fra for 1442 har tilhort Biskoppen i Viborg og hans Kapitel. (Dipl. Vib. S. 346—47.). Ingen Tingboger. t

Side 395

15. Norre Herrit.

Herritstinget holdes strax Sonden for Breum Bye, om
Thiifidagen.

Osted Bircheting holdes ved Osted Kirchegaard, om
Freddagen, oc Hgger der under Osted Sogn.

16. Harre Herrit.

Herritstinget holdes ved Tinghoye mit imellum Rofilef
oc Toustrop Bye i Durop Sogn, om Thorsdagen.

15. Narre Herred. Foruden det angivne Tingsted synes der at vaere Tradition om en anden Beliggenhed for dette Herreds Ting, nemlig ved en nu udslettet HOJ paa Junget Mark (Aakjaer: Skivebogen 1917 S. 28.). Dog maa det bemairkes, at Neergaard (S. 309.) mener, at denne Hoj maa have sit Navn efter Junget Birkcting, hvilket kan vaere rimeligt, forsaavidt som Hojen ligger meget yderligt i Herredet, men der oplyses intet om, hvorfra dette Birketing iovrigt kendes, Ingen Tingboger. Aasted Birk synes ved en Fejltagelse at vaere anfort under Norre Herred, da Sognet ligger i Harre Herred. 1560 4. Juli (C. C. D.) fik Iver Krabbe Birkeret paa sin Hovedgaard, ostergaard, og Aasted Sogn. Birkets Galgehoj findes c. 1 km. N. V. for Aasted By. Ingen Tingboger.

16. Harre Herred. Traditionen om dette Tingsted er bevaret, da Tinghojen endnu vises ved Dump lige Nord for Tremarkskellet (Aakjser: Skivebogen 1917 S. 51.). Deter et 35 m. hojt Punkt tse ved det Sted, hvor Harre, Roslev, Tondering og Durup Sogne modes. I Vium Sogn er en Gaard, som hedder Tinggaarden. Lidt Nord for er Tinggaardsbroen. »Da her var Tingsted, var der kun et Vadested over Aaen«. (E. T. Kristensen: Danske Sagn, 111 Afd. Nr. 1678.). Denne Tinggaard med Tingsted staar clog sikkert ikke i noget Forhold til Harre Herred, da den er taet ved Graensen til None Herred, derimod er den kun 2 km. fra Tinghojen ved Bostrup, hvor Tinget for Sallingland skulde holdes og Tinghus bygges i Henhold til Fdg. 1688 13. Marts. Da dette Hus aldrig blev til noget, synes der at vasre Grund til at antage, at Traditionen om Tingsted ved denne Tinggaard kan vasre rigtig nok. Ingen Tingboger. Furlands Birk. Oprindelig et gejstligt Birk under Viborg Domkapitel. 1410 3. Februar gav Fru Maren, Ridder Jens Mikkelsens, sin Hovedgaard Lundegaard og alt sit ovrige Gods paa Fur til Kapitlet ved Viborg Domkirke, og 1442 7. Januar fortes der Tingsvidne paa Viborg Landsting om dets Ret til detle og andre gejstlige Birker (Dipl. Vib. S. 21 og 346—47.), hvilke Birkerettigheder 1456 31. Juli bekneftedes af Kristian I (Dipl. Vib. S. 43.). Ingen Tingboger. s i

Side 396

Fuur Lands Bircheting holdes ved Kirchen, om
Freddagen.

17. Lsessoe.

Dette Lands Bircheting holdes en half Mufiquetschud
osten for Fogetgaarden eller Klitgaard udi en liden Lund,
om Freddagen.

17. Lceso Birk. Lasso skal vaere skasnket Viborg Domkapitel af Biskop Eskild, der dode n32n32 (Dipl. Vib. S. 367.). En Tid ejede Vitskel Kloster */4/₄ af 06") men fra 1320 var Kapitlet ene om den (smst. S. XXX). 1472 15. Marts bekraeftede Kristian I Viborg Kapitel Ret til dets fri Birketing paa Laeso, »som de af lang Tid have haft a vore kaere Forfaedre« (Smst. S. 55.). Tingbeger fra 1685 ff.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –

Gamle jydske Tingsteder og Retsdage med en Fortegnelse derover for Viborg Stift.

Fortegnelse over Tingsteder og Retsdage for Viborg Stift.