Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917 - 1919) –

En Pinsetur i Djursland i Fyrrerne.

Meddelt af Adjunkt F. Ascanius

Forfatteren af nedenstaaende Skildring er min Fader, Hans Abel Leonhard Hansen, som var Adjunkt ved Randers laerde Skole fra 2. Novbr. 1844 til 29. Juli 1854; derefter blev han Sognepraest til Norup (1854—68) og til Hatting og Thorsted (1868—77), dod som pastor emeritus i Kobenhavn 1886. Han fortaeller ikke i sine Optegnelser om sit Liv (fra Barndommen. lil c. 1870), naar denne Tur foretoges, men da det var for hans Bryllup 1847x), maa det have vaeret 1845 eller 1846.

Af selve Randers giver Fader en ret fyldig Beskrivelse,
hvoraf jeg meddeler folgende:

Randers var en anselig By. Norden for Byen steg Jordsmonnet,Terrainet, rask til Vejrs, og Hovedgaden fra Senderbrotil Norreport var kun en vedvarende Bakke. Byen lau smukt opad Bakken og havde over sig endnu mere Bakke. Denne emu tilplantet helt rundt om. Fra tidligere Tid var allerede en stor, nu (c. 1845) c. 2oaarig Plantning, overordentligsmuk, paa Skraaningen mod ost, med Birk og Gran og mange andre Slags Lovtreeer og venlige Gange. Mod Vest


1) Fader jegtede 19/s 1847 Helene Bolette Holm Ascanius, Plejedatter af Prsesten i Vejlby Henrik Christian Ascanius (1788— 1857) °g Hustru Ane Johanne Bork.

Side 80

ovenover Hvidemolleaa, som nu er forsvunden, og over Viborg Landevej loftede sig ligeledes et aeldre Anlaeg, »de vestre Bakkerc, med dejlig Udsigt mod Vest over Gudenaa-Dalen. De sidste Aar, vi var i Randers, begyndte man paa den skonne Idraet at forbinde de to aeldre Anlaeg med Plantningerhelt Nord om Byen. Nu maa de vaere groet til og vaere en magelos Pryd for den. Et andet smukt Anlaeg var Tojhushaven. Noget ost for Byen ved Landevejen til Melleruplaa »Norre Jyllands Tojhus*, en meget anselig Bygning, smykket med Frederik Vl's Brystbillede, med mange tilh.orendeUdbygninger, ogsaa et isoleret Krudttaarn. Om det nogensinde har vaeret brugt til Tajhus ved jeg ej, men 1844 var den store Bygning torn, med Undtagelse af Kanonerne. til et helt eller halvt Batten, hvis Mandskab, Holstenere, var indkvarteret i Byen. Fra Tejhuset ned mod Gudenaa laa den smukke, frodige Have mod Syd og i Las afßakker, en Have i fransk Stil, dog noget moderniseret.

Randers havde i 1844 endnu ikke begyndt at udvide sig; den var i det hele en anselig, vel bygget By med mange snaevre Gader og Straeder. Der var ej mange grundmurede Bygninger, men en Maengde af Bindingsvaerk, for det meste med to Etager. Mange af disse var meget anselige og smykkedemed rigt Billedskaerer-Arbejde og Indskrifter. Saaledes stod der paa det gamle Hus1), hvor vi fiyttede ind som nygifte: »Gud bevare din Indgang og Udgang fra nu af og til evig Tide. Havde der i Kolding2) ikke vaeret en eneste Gadelygte, var Gaderne her nogenlunde vel oplyste, og Byen gjorde et godt Indtryk som en livlig By med en dygtig Befolkning;her var megen Handel, Laeseforening, en storartet


1) >Det ejedes af Rebslager With og laa paa Hjatnet af Bredre gaden og Taarngyden, Huset var rundt og skaevt, men et gammelt, solidt Bindingsvaerkshus*.

2) Fader var Vikar ved Kolding Latinskole fra April 1843 til Sept. 1844.

Side 81

Klub med et Theater. Indsejlingen til Byen, de 4 Mil til Udbyhoj, var meget besvaerlig, og det var ej saa saerdeles sjseldent, at Skibene brugte 44— 6 Uger om dette lille Stykke. Men denne Ulempe borttoges, da man fik sit eget Bugser- Dampskib, Martello. Siden fik man endog direkte Dampskibsfartpaa Kobenhavn, og da vi boede i »Fugleburetcx), havde vi det skonne Syn baade af Martello, der saedvanlig trak flere Skibe efter sig, og af det lille, pyntelige Zephyr og det storre Cimbria, der besorgede Farten paa Hovedstaden.

Saerlig i sin Ungdomstid gjorde Fader mange Udflugter; han besogte saaledes saavel Fusingo som Stovringgaard Kloster, der laa smildt og lunt, ligesom drommende under Skoven og ved Fjorden, som omtrent begyndte der«, medens der »ved Fusingo var mere jydsk-dejligt, mere storartet med Skove, Bakker, Lyng og desliges, men han naaede ogsaa saa langt som til Nimtofte og Kolind; af disse Ture omtales naermere en Udflugt til Djurslands smukke Herregaarde:

En Pinse gjorde jeg med Adjunkteme Dorph1), Gundorph2)og Linnemann 8) en uforglemmelig Tur til Rosenholm, Kate, Gammel Estrup og Lovenholm. Vi havde lejet en Fjedervogn med en meget ungdommelig Kusk, der, om han end engang i et rask Sving ned ad en Bakke var naerved at


1) »En nydelig lille Villa, der var bleven opfort paa en hidtil ode Grund paa det spidse Hjorne mellem Landevejen og Vejen til Tejhushaven*. Det var opfort af en Murermester Fugl.

2) Laurits Reimer Dorph, f. 1809, konst. 1834, Adjunkt 183s, Overlrerer 185s. f 1863.

3) Frederik Gundorph, f. 181S, konst. 1843, Adjunkt 1846. f 1858.

4) Ingvard Hcnrik Linnemann, f. 1818, konst. 1844, Overl xirer ved Friskolen i Randers, 1848 Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, 1849— 51 Medlem af Folketinget, 1851—56 Sogneprcest til osse og Ncesbjerg, 1856—68 til Ovsted og Taaning, 1868—92 til Raklev. Medlem af Rigsraadets Landsting 1864. Provst 1880. Medlem af Landstinget 1882.

Side 82

vaelte os, dog undgik dette. I smukt Vejr og med raske Heste korte vi rask afsted. Ved Skaelbro *) bojede vi af mod Vest og kom over Lime ad Vejen imellem de 2 naer ved hinanden liggende Kirkcr: Skjorring og Krogsbaek, og gennemSkoventil det i en lille S0 liggende dejlige rode Rosenholmmedsine Gavle og Taame. Vi forhorte os, om vi maatte se os lidt omkring, men blev af den saerdeles venlige Familie2) indbudne til Frokost med dem. Den nod vi ial Jaevnhed i en stor, smuk Stue eg blev derefter viste omkring. Dog, foruden Riddersalen, Kapellet og Skoven fik vi ej meget at se, enten der nu ikke var synderlig mange Fortidslevninger, eller Familiens Omstaendigheder kun vare smaa. Riddersalen var stor, med Kamin, Kaminbukke og en Del gamle Billedep deriblandt den ferste af Slaegten, der bar Navnet Rosenkrantz,jegtror i Pilegrimsdragt og med den Rosenkrans i Haanden, han i Rom havde faaet af Paven, og som gav AnledningtilNavnet Rosenkrantz3). Kapellet laa i Kaelderen, hvaelvet og fugtigt og ej ret hyggeligt; skent Praesten kaldes til Hornslet og Rosenholms Kapel, brugtes det ikke til Gudstjenest e4). Haven mindes jeg ej, vi var i, men en smuk Tur gjorde vi gennem Skovhaven; paa den ledsagedes vi af et Par af Hofjaegermesterens Bredre, hvoraf den ene indbod os til at laegge Vejen om ad hans Gaard Balskov. To Sonner af Hofjaegermesteren kom siden i Randers i Skole og i Logis


1) Skaelbro over Ailing Aa, 2 Mil Syd-ost for Randers i Lime Sogn. Paa Mansas Kort staar Navnet Skjaelbro. Paa det nyeste Generalstabskort over Jylland (1914) staar Sjellebro. Trap har Skjelbro.

2) Stamhuset Rosenholm besades da af Hofjsegermester (senere Kammerherre) Baron Hans Henrik Rosenkrantz, f 1879, g. m. Caroline Henriette v. During.

3) Denne af Paven (efter Sagnet) forasrede Rosenkrans gav naeppe Anledning til Navnet. Barner: Familien Rosenkrantz, I, S. 34

4) Kapellet emu restaureret og bruges til Gudstjeneste.

Side 83

hos Gundorph. Den aeldste Holger1) var saerdeles vel begavet,hanblev siden Attache ved Gesandtskabet i Paris og dode under By ens Belejring af Preusserne, medens disse übarmhjertige Mennesker ikke vilde tillade hans Hustru at komme ind i Byen for at pleje ham. Den yngste, Christian 2), skal vaere Forpagter af Rosenholm.

Paa Balskov3) var der intet andet at se end en paen, mindre Gaard, fuldt proppet raed Mobler og andre nymodens Herligheder. De var vist nygifte, men Familien saa vi intet til og fik hverken vaadt eller tort.

Saa gik Rejsen videre. Vi er nok tagne mod Syd, thi jeg mener, vi kom taet til Vosnaesgaards Skov med gamle af Vinden medtagne Boge. Derfra gik Turen over Folle-Moller og Ronde Kro til Kalo Ruin. Denne Jigger paa en lille Holm, hvorud en lang Daemning af store Sten og med Spor af Brug »i gamle laengst forsvundne Tider« forte. Rumen bestod blot af det nederste af Murene, soni var et Par Alen over Jorden, og af et Taarn, hvoraf stod en 4—64—6 Alen. Alt andet var borte. Dog hedder det sig, at Ruinen nu fredes. Holmen laa ellers gron og übeboet, og intet rorte sig paa den ensomme Plet ved de skovklaedte Kyster. Paa Tilbagevejengik vi op paa »Bavnehoj«4) og beundrede den vide Udsigt. Der traf vi en gammel, snaksom, jydsk Faarehyrde, som baade sagde os Besked om, hvad vi saa fra Hojen, og hvad han brugte det Redskab — en Stok med ligesom en


1) Legationssekretajr Baron Holger C. J. Rosenkrantz, f V* 1871, g. m. Comtesse Sophie Magdalene Raben-Levetzau, der 1876 blev gift raed Kamraerherre Grev Adam Moltke.

2) Cand. polit. Kammerherre P. Chr. Rosenkrantz, g. m. Elisabeth Oxholm.

3) Balskov ejedes 1845 flf Baron Iver Chr. Rosenkrantz, der ikke var Broder, men Farbroder til den davaerende Stamhusbesidder; han aegtede 1841 Karen de lichtenberg. Meddelt af Provst Larsen, Thorsager.

4) Bavnehoj lige Nord for Ronde By, 102 m hej.

Side 84

Hale paa —, som han holdt i Haanden, til. Del var en
»Rsehmand«, naar han viftede med den, troede Faarene, at
det var en Raevehale (?) og kom afsted.

Vi havde en lang Vej til Lovenhohn; den gik over Torsager,Ryomgaard og Marie Malene ind i temmelig ode Egne. Vi korte efter mit Mansas Kort; af de paa dette ansatte Skovstraekninger var for det meste kun Levninger tilbage, desto mere Mose og Hede, og vor Vej blev til sidst borte under Lyng og Graes. Vi maatte sporge os for, men naaede derpaa gennem bedre Skove til det anselige Lovenholm, hvor Gundorph var kendt og havde serget for Nattekvarter til os. Det og tilhorende Aftensmad fik vi ogsaa. Lovenholm ejedes af en Anders Pindx), af jydsk Bondeaet, en seldre Broder til Kristen Pind2) paa Tustrup og til Grevinden paa Gammel Estrup, som jeg ogsaa tror, at »Ais« Pind havde i Forpagtning.Han gjaldt for at vaere en meget rig Mand og var gift med Laura Faith, en Datter af Ritmester Faith paa Ovst Molle ved Randers. Lovenholm var en stor, hvidkalket Gaard med 3 Laenger8), adskilt fra Ladegaarden ved Grave og en laengere Opkorsel. Gaarden tog sig smukt ud og syntes at vaere en nyere Bygning4). Vi fik anvist et stort eller maaske to store Gaestevaerelser taet ved hinanden, men ak! der var hvide Shirtingsgardiner, og Solen stod paa tidlig om Morgenen,saa vi blev vaekkede altfor tidlig; men op kom vi og skulde pudse os til Dagen, blandt andet have vore Skaeg af, og her gik det ynkelig ud over dem, som ikkc kunde rage sig selv, thi »Bondebarbereren«, der blev hentet, kunde vel rage Skaegget af, men en Del Hud gik med i Kobet!


1) Her er en Forveksling af Navne. Kristen Pind ejede Lavcnholm og var, da han kobte den, Forpagter af G. Estrup. (Trap.)

2) Kristen Pind skal vare Anders P., der ejede Tustrup 1832—60. (Trap.)

3) Lovenholm har nu 2 Laenger 3: Floje.

4) Hovedbygningen er gammel, opfort i 16. Aarh.

Side 85

Vi saa os om i den udstrakte Have — Gaardens Vaerelser og anden Herlighed blev ikke vist os — og korte derfra hen at bese Pinds store Brsenderi; der laerte vi blandt andet, at der af syge Kartofler kunde dejlig braendes Braendevin. Ogsaahan fik siden en meget rar Son paa Latinskolen, men han er nok tidlig falden for Brystsygen.

Fra Lovenholm korte vi den ikke lange Vej til Gammel Estrup. Havde baade Rosenholm og Lovenholm imponeret os, blev vi endnu mere imponerede af denne Gaard og dens Murmasse. Der var nu farst de grundmurede Ladebygninger eller rettere Udhusbygninger, men fremfor alt Gaarden selv, et stort Stykke Middelalder med sine hcje og tykke, rode Mure. Der var to Etager med hoje og store Vinduer og vistnok ogsaa Kselder, flere Taarne med Spir, og ved Indkorselen to svaerere uden Spir, men med Skydeskaar; det saa nsesten ud, som havde de vseret bestemte til at baere Kanoner paa deres flade Tag. Ogsaa her var Gundorph kendt, da Grevens tog ind til den Kobmand, Agent Bay, hos hvem han boede. Vi korte altsaa gennem Borgporten, holdt for en af Taamdorene, kom op ad Vindeltrappen og ind til Familien.

Paa Gammel Estrup havde der engang vaeret stor Rigdom,da Scheelerne ejede sammenhsengende Ejendomme omtrentfra Randers til Aarhus1). Rigdommen var efter haanden gaaet bort, og navnlig skal den davaerende Grevindes2) Mand8) med stor Flothed have sat overordentlig meget til. Af de 16—18 Herregaarde, Familien dengang ejede, var nu kun Gammel Estrup tilbage — og Billederne af den og de andre, som ikke »hang« i Riddersalen, men var vaevede i dens Gobelinstapeter. Denne Sal var stor og af prasgtig Fa9on, og,


1) Skal vaere fra Grenaa til Viborg, der sigtes til Christen Skeel den rige 1623—88.

2) Grevinde Christiane Scheel, f. Pind, f 18SS.

3) Grev Christen Scheel, f 1844.

Side 86

som jeg tror, mobleret helt gammeldags. Grevinden og hendes voxne Dotre viste os om. Jeg kom i Samtale med den seldste*), en tiltalende og ligefrem Pige paa en 18— 20 Aar; desvaerre kom der strax efter Bud efter hende. Hun blev siden gift med Hofjaegerniester Bruun paa Slenalt, en rig Mand, men ingenlundeaf fomem JEt; jeg tror, at han var temmelig naer beslaegtetmed den store Vognmand Bruun i David Skolemestersgaardpaa store Kobmagergade, Kobenhavn. En anden Comtesse2) blev gift med Lojtnant Jorgensen ved Randers Dragoner, og Sonnen3), som ogsaa gik paa Latinskolen og nu har Gaarden, giftede sig med en Soster til Lojtnant Munk, hvis Fader tror jeg var okonomus paa Frederiks Hospital. Her blev saaledes Adeligt staerkt blandet med Borgerligt.

Der var overalt Spor af forsvunden Herlighed; saaledes stod i det hoje og store Orangeri baade Orange- og Laurbaer- Traeer. Der var paa Gaarden indrettet et nydeligt Vaerelse i et Taarn, medens Dagligstuen, som vendte mod Gaarden, just ikke var saa saerdeles hyggelig. Et Sted var der paa en Vaeg malet en kvindelig Skikkelse, det hed sig, at en Froken der var bleven »indmuret«; forst langt senere forstod jeg, at dette dog kun betod, at hun var bleven »indespaerret«. Fra denne Gaard drog vi hjem, og den glade Pinse-Udflugt var saaledes endt.

(De personalhistoriske Noter hovedsagelig efter Adelsaarbogen
og Hundrup: Laererstanden ved Randers laerde Skole.)


1) Comtesse Christiane Mette, g. m. Hofjsegermester Rudolph Bruun til Stenalt.

2) Comtesse Anna, g. m. Ritmester Harald Julius Jorgensen.

3) Grev Jorgen Scheel, f 1889, g. m. Christiane Ditlevine Caroline Munck.