Gamle jydske Vandmøller

Fra vort Fodesogn mindes de fleste af os en gammel Guard, gennem hvis Marker der gik en Sasnkning med gront, saftigt Grass og en sivende Bask i Bunden, — frodig og bred oppe i Agrene, men efterhaanden mere og mere indsnasvret, til den omsider blev borte ved en Stenkiste under Vejen. Og den, der paa Cykle bar kort ad de jydske Landeveje, mindes de lange Bakker, der pludsfclig gav Maskinen Fart ned mod en skrobelig Trasbroi Dalbunden, hvor Tagror og Dunhammer suste over Bredderne af en hentorrende Aa: Deter de gamle Vandmollersnsesten sporlose Tomter; — kun Mollenavnet bar indgaaet en eller anden Forbindelse med Gaarden, der saaledes endnu bevarer Mindet om en rigtblomstrende Virksomhed. Men Aarsagerne til de gamle Mollcrs Forsvindener som oftest glemt, og de nye Vejrmoller paa Hojderne giver ikke fuld Forklaring derpaa; thi selv om den Udvikling,Vejrmollerne i AarenesLobhargennemgaaet, gjorde dem til farlige Konkurrenter for Vandmollerne, havde de dog ikke den tusindaarige Tjenestetid at stotte sig til; og de stadigt rindende Aaer kunde iormodes

at vaere en paalideligere Drivkraft end de lunefuldt skiftende Vinde. — Hvad er da Grunden til de gamle Vandmollers Forsvindenr En Pakke Dokumenter fra 1761 i Rentekammerets Arkiv giver adskillige gode Oplysninger til Besvarelse af dette Sporgsmaal.

Under sin bestandige Spejden efter nye Skatteobjekter faldt Regeringens Opma;rksomhed i det mevnte Aar paa Mollerne, og den gjorde et Forsog paa at presse dem for en foroget Afgift til Hs. Majesta^ts Kasse: Rentekammeret sendte under 19. Maj en Skrivelse til Amtmsendene, hvori der tilsyneladende meget forbinctligt sporges om, hvordan Mollernes Kaar er, og desuden meddeles, at Kammeret noje bar overvejet, om »det ikke kunde forekomme en og anden Ulejlighed og tillige medfore sin Nytte, dersom baade Vand- og Vejrmollerne overalt paa Landet her i Riget blev tillagt sine visse Mpllegcester af nasrmest liggende Beboere«. Det antydes endvidere, hvorledes Kammeret kunde taenke sig en saadaii Fordeling ordnet, f. Eks. »i Proportion af hver M.olles Molleskylds Hartkorn, hvorfor samme er bleven takseret«, dog uden »at fornasrme den ene Moller imod den anden eller Undersaatterne übilligen at besvasrge«. Regeringen formodede da, at Mollerne efter denne Velgerning »enten udi Hartkornet til Skatternes Svarelse eller udi andre Afgifter til den kgl. Kasse kunne forliojes«. Forst og fremmesi: onskedes der ■derfor Oplysninger om Mollernes Tilstand i Sammenligning med deres Forhold under den sidste Matrikulering (Opmaaling og Bonitering 1690).

Amtmsendenes Besvarelser falder saaledes naturligt i to Dele, den ene — og for os interessanteste — giver Meddelelser om Moilern.es Tilstand; den anden behandler Forslaget om de faste Mollegaester og Skatteforhojelsen. I den nasvnte Pakke findes kun Indberetninger fra 10 af

de jydske Amter.^l) Fra det nuvaerende Viborg Amt har vi kun Oplysninger fra Skivehus Amt, mens Hald Amts savnes. Her som i flere andre af de manglende Amter fandtes der imidlertid mange gode Vandmoller; men det ser naesten ud, som der i de indsendte Skrivelser fortrinsvisdvseles ved de forfaldne Moller, af hvilke der jo ikke kunde forventes Indtaegtsforogelser, mens de gode Moller forbigaas i Tavshed eller blot med en Bemasrkning om, at »her findes en temmelig Vandmolle«. Herved bliver det Billede, der gives af hele Tilstanden, noget morkere, end denne i Virkeligheden var; men en saadan Fejl maa man ofte regne med i de historiske Aktstykker. De fleste Beretninger gaar ud paa, at Vandmollerne i de forlobne halvtjerdsindstyve Aar nassten overalt er gaaet staerkt tilbage, og at Tilstanden adskillige Steder en dog er yderst elendig. Aarsagerne til denne Tilbagegang er meget forskellige: de strrekker sig fra en saa fredelig Naturforandring som Aaers og Soers Sammengroen og Hentorring til de Revolutioner, der fremkaldtes ved Jordskaelvenei Jylland i det 18. Aarhundrede.

Den forste Beretning, der indkom, er fra Amtmand Hauch, Dueholm, orum og Vestervig Amter, og bans Skrivelseer typisk for de Svar, Regeringen hentede paa sine Foresporgsler. Efter en kraftig Protest mod Forslaget om Mollegaesterne og Skatteforhojelsen folger en Skildnng af Mo.llernes daarlige Forfatning: »I nogle Byer findes tre Vandmoller, som ikke engang er i Stand til at bestride Malingen for en By langt mindre for et helt Sogn, af den Aarsag, at de fleste Vandmoller her i Landet fattes Vand om Sommeren og burde ikke kaldes andel: end

---

1) De 10 Amter er: Dueholm Amt, Kalo Amt, Skivehus Arat, Aal borghus Amt, Skanderborg Amt, Riberhus Amt, Lundenses o\ Bovling Amter, Koldinghus Amt og Havreballegaard Amt.

Graesmoller, mindre have Tilladelse til at male om
Sommeren«.

Navnet Grassmolle vilde Moller:ne dog ikke gerne hore. Danske Lovs 5. Bog 11. Capitel 2. Artikel indeholder nemlig en Bestemmelse angaaende disse Moller, som Ejerne ikke holdt af at blive mindet om: »Hvo, som haver Vinter- eller Graesmoller, hand skal optage Stiebordet den 1. Maji og ej saette det neder igen, forend Hoe og Korn er inde af den Sted eller derhos, saa vidt Vandet kan Skade giore. Hand maa og ikke lade Vandet flyde paa Landevej eller bans Naboes Skovvej eller Kirkevej uden dennes Minde.« Molledammen skulde om Sommeren henligge til Graesning for Bylrjorden, og forst naar JEvred var opgivet, og Kvasget kunde Soge Graasning andetsteds, maatte Mollen igen tages i Brug. Men det var jo ret naturligt, at Mollerne nodigt vilde opgive deres Nzering om Sommeren, og det hedder da ogsaa videre i Amtmand Hauchs Beretning, at Lovens Artikel >bliver af ingen Vandmollere efterlevet, og forend nogen vil indlade sig i en vidtloftig Proces derom, taaler Vedkommende hellere, at Vandet flyder over deres Enge, samt fordaerver Lande- og Kirkevejene«. Om Mollernes Tilstand hedder det videre, at »de fleste Vandmsller aftager aarligen, formedelst Soer og Aaer sammengroer og hensastter Vandlobene, som nogen en dog vil mene paa mange Steder at have market at v?ere saerdeles begyndt fra den Tid, Jordskaelvene her i Landet blev bekiendte«.

I 1740 erne og 50erne havde Jylland vseret hjemsogt af staerke Jordskaslv, og der findes i de foreliggende IndberetningerfraAmtmaendene mange samstemmende Vidnesbyrdom,at Vandlobene i hoj Grad paavirkedes af de deraf folgende Naturforandringer. De sfcerkeste Rystelser fandt Sted i Aarene 1745 o>g 1755; desuden omtales et enkelt Sted i Indberetningerne endnu en i 1759. — Sondagenden7.

dagenden7.Februar 1745 var Bevzegelsen saa voldsom, ai hele Bakker paa Thyholm gled ned i Stranden, og mens Menigheden i Viborg Domkirke »Klokken 9 om Formiddagensangpaa det tredie eller fjerde Vers af Hojmessesalmen«,maatteGudstjenesten afbrydes, fordi Kirken rystede,ogPrresten faldt i Afmagt. Og under Jordsknelvet den 1. November 1755 faldt Veierslev Kirke i Viborg Arm delvis sammen.¹) Det var disse Rystelser, der gav saa mange af de jydske Vandmoller deres Grundstod. I Indberetningen fra Kalo Amt hedder det saaledes: blinder Meilgaard Hovedgaard er tilhorende Tre-Aa Molle og Hemmed Molle. Den forste er altid i Stand til at male for dem, sora dertil er vant bestandigen at komme. Men som Mollen ligger afsides ved Havet (Kattegr.ttet). saa komraer der ikkun faa Mollegiasster dertil, uden naar andre Moller ej kan male, som om Vinteren, naar det fryser stnerkt, og om Sommeren, naar der indtneder Torvejrlig.HemmedMolle haver ikkun lidet Vandlob, og siden det store Jordskiaslv i December Maaned 1759 er det nresten bortgaaet, saa Mollenseringen er nassten ganske borte«. Under Grevskabet Skeel laa seks af Norre Herreds Moller, nemlig Brondstrup-, Gjerrild-, orum-, Fannerup-, Skj^ervad- og Ramten Moller. I disse magre Sogne bar Flyvesandet og Jordskaslvene i Forening anrettet stor Skade paa Vandmollerne. I Indberetningen fra Skeel hedder det: »Angaaende Brondstrup Molle, da er samme baade ved det for et Par Aar siden vaerende Jordskaslv, saa og formedelst Flyvesand, som i torre Aaringer bar tilstoppet en Del af Vaeldvasdskernes Lob, meget blevet forringet, saa at den ej nu mere som forhen :ar Vand til at bestride sin Maling ved, hvorfor og mange af dens forrige Mollegia^ster Soger til Tre-Aa Molle, under Meilgaardbeliggende.De

---

1) Om disse Jordskaslv se >Jydske Saml.« I. Rskke 3, S. 315 f. og 6. S. 290.

gaardbeliggende.Denaestanfeirte fire Moller har ikke forbedret sig, siden de er blevet matriculerede, men snarereforringet,ved det at Vandet til samme synes alt at blive mindre og mindre, og den allersidste, nemlig RamtenMolle,er endnu den sletteste til at bestride sin Maling,ja,snart i Forfald og ganske ode, siden Vandet dertil er naestendels, formedelst Jordskijelvene, blevet ganske borte.«

Ogsaa fra Sonder Herred berettes om Sandflugtens odelaeggelser paa Mollevandet: Under Hogholm laa Oxen Molle og Skramso Molle; den forste var efter Matrikelen i 1690 ansat i Molleskyld med 8 Tdr. 4 Skpr., den sidste med 3 Tdr. 1 Skp. Ifolge Indberetningen »har disse Moller for Skaden, den bedservelige Sandflugt foraarsagede, allernaadigst faaet Moderation til det halve«. Og det hedder videre: »Dersom begge disse Mollers Beboere ikke af Baroniets hoje Herskaber Tid efter anden havde faaet ledigtblevne Fsestegaarde., saa kunde de umuligt svaret, hvad de burde, uden enten at blive ode eller lade sig paadrage Restancer, da Vandet, siden Landmaalingen skete, efter sandferdig Beretning meget er aftaget.«

I de fleste Tilfelde lod Amtmsendene Rentekammerets Cirkulasre gaa videre til Besvarelse hos Amtets Propriet^erer,og man faar undertiden Indtrykket af, at disse, for at afvasrge den paataenkte Skatteforhojelse, gjorde Mollerneendnu ringere, end de i Virkeligheden var. Saaledes fandtes der under Hovedgaarden Katholm en yderst beskeden lille Molle, 0111 hvilken der skrives: »Ved Katholmer ikkun een liden Vandmolle, beliggende under Gaardens Taxt, hvilken maler af Gaardens Grave til Herskabetsegen Fornodenhed og undertiden til 4 a 6 Bonder, naar Vorherre forunder vel med F^egn«. Endnu tarveligerevar dog, som allerede Navnet antyder, en liden Rellesmolle. »Pis-M0lle& eller »Pes-M0lle« kaldet, i TirstrupSogn,

strupSogn,om hvilken det hedder: »Mollen bar meget ringe Vand og af det ganske Aar alene maler paa en kort Tid om Vinteren. Den staar, mere end den gaar, og havde allerede vaeret saa godt som ode, dersom den ej havde vaeret tillagt en Del Avling saavel fra Hogholm som Rugaard, hvoraf Molleren bestrider den storste Del af Mollens Udgifter.«

Under Tustrup Hovedgaard (Sonderhald Herred) fandtes 3 Vandmoller, Svendbro Molle i Voldurn Sogn, Mygind Molle og Volk Molle i Essenbek Sogn. Tustrup Hovedgaards forste Ejer, den bekendte Oberst Hans Friis, havde den 11. Marts 1697 oprettet et Hospital i Horning, og til dette havde han henlagt de nasvnte tre Mollers Landgilde:

Men her som alle andre Steder var det gaaet tilbage med Vandmollerne, og den davaerende Ejer, Major Bek Friis, anforer flere forskellige Grunde- hertil: »For det forste er Landgilden ansat efter de Tiders Taxt, som kunde svares, da Kongen ingen Skatter imod Haandfsestningen maatte paabyde Adelens Gods. For det andet var der paa den Tid Skov udi Landet, nogle Steder til Nodtorftighedog andre Steder til Overflodighed, hvorfor Mollerens Bygninger og Kvaernvasrker, Broer og Daemningermed meget mindre Bekostning kunde vedligeholdes«.— I Forbindelse hermed kan tillige anfores. hvad der fra Skanderborg Amt meddeles om Molle-Materialets Prisstigning: »En Mollesten, der for har vasret at faa for 20 Rdlr., koster nu 50-60 Rdlr., ligesom ogsaa Tommer og Jern i de sidste Aaringer er blevet dyrere.« — »Jord

avlingen er Mollerne betagen, og Van denes Tillob formindsket,hvorfor de tvende af disse Moller, Svendbro og Mygind Moller, nogle Gange blev aldeles ode, saafremtikke Hospitalet af sine ovrige Indkomster havde med anselige Udgifter maattet raekke Haand til BygninningernesReparationer og tilsidst maattet gore kendelig Afslag udi den aarlige Afgift. — Volk Molle, som ligger straks ved Essenbekgaard, haver hidtil bestaaet sig. Den har ingen Strom-Aaer eller Baskkelob at male af, men alene en liden Rende, som er gravel: fra nogle Vaeldspring fra Mose og Engbund til Mollen og af Stamhusets Bonderaarlig renses og vedligeholdes.«

Intet Steds lyder Klagerne dog saa staerkt som fra Skivehus Amt. Amtmand Rosenkrans paa Krabbesholm meddeler forst, at alle Dokumenter vedrorende Amtets Moller er gaaet tabt ved Skive Bys Brand i Aaret 1749. Derefter skriver han: >De her i Amtet vasrende Moller falder kun smaa og ringe imod mange andre at regne, ja, Vandmollerne er tildels formedelst Vandenes Formindskelse [Jordskaelvene] bleven nedlagte og i deres Sted smaa Vindmoller opforte. De hervaerende Moller ere ej i Stand, saerdeles paa visse Tider af Aaret, f. Eks. naar Sommerens Torke, Vinterens Haardhed eller Vindenes Fattelse indfalder, at bestride Almuens fornodne Maling; men de maa soge andre, langt fra liggende, uden for Amtet vaerende Moller, ja, endog med Baade fore deres Korn over Limfjorden for at oplede [!], hvor de bedst bliver hjulpne.« Haardere Vilkaar kan man vel vanskeligt taenke sig: forst en besvaerlig Sejlads med Kornet i aaben Baad over Limfjorden, dernaest en mojsommelig Vandring med S;«kken paa Nakken for at »oplede« en Molle, der var i Stand til at yde den fornodne Hjaslp.

Vaerst har det dog ojensynligt vaeret paa Fur, om
hvis Molleforhold der gives folgende interessante Oplysninger:»Paa

ninger:»PaaFuur-Land eller -0, som er et eneste lidet Sogn, oragivet med Vand af Limfjorden, findes een VindellerVejrmolle. Der siges, at sarnme efter aim. kgl. Tilladelsefor mange Aar siden er bleven opsat, og viderc derom er mig ikke bekendt. Samme 0 er haardere i Knibe, naar Vinterens Strenghed eller og stille Vejr indfalder.Begge Dele er Beboerne til stor Brud, da de med megen MOJe og undertiden Livsfare maa fore deres Korn en hel Mil, ja mere, over Fjorden til andre Moller i Himmersyssel. Velb. Hr. Diederik Braes til Kokkedaler Ejer af den hele 0, og vil han endnu lade opsa?tteen Vindmolle paa den anden Kant af Landet, hvor tilforn har vseret een, for desto bedre at bestride BeboernesMaling.« Sognefogden paa Fur giver heitil yderligerefolgende supplerende Meddelelse om Forholdene paa oen: »Paa Fuur-Land er og har af gammel Tid vasret en Vejrmolle, som forretter Malingen for Landets Beboere, der er omgiven af Vand paa alle Sider (!), saa ingen med Heste og Vogn kan komme til eller fra Landet, foruden at det ofte haender sig om Vinteren, at Beboerne i hele Maaneder formedelst indfaldende ustadigt Vejrlig og Srorm med Is og Sne ej kan komme fra Landet med Baade til andre Miller og af saadan Aarsag ej kan soge andre Mollerend den, som er paa Landet.«

Fra Selde i Nordsalling skrives: >;For mere end 40 Aar siden er her i Selde Sogn og By en Vindmolle, som siden er forandret til Vandmolle, der nu kan male daglig 2 a 3 Tonder Korn, undtagen naar meget stor Torre indfalder,men kan denne Vandmolle, ejheller forrige Vindmollefuldstaendig tilfredsstille Sognets Behovende. At fastssette nogle visse Byer eller Sogne til een vaerende Moller her i Sailing er vel ikke Almuen til nogen Fordel,siden det ofte hinder sig, at de heraf Egnen, saavel som andre Steder her fra Sailing, maa fore deres Korn

til Ryed Molle, som er en 4-5 Mil, eller een Mil over
Vandet til Trend Molle paa Himmerland.«

Ogsaa her i Sailing omtales Jordskaelvenes Virkninger. Fra Eskjaer skrives saaledes: »Under Eskjasr Hovedgaards Taxt er Saltbaek Molle, matriculeret for 6 Skpr. 1 Fjdk. 2 Alb. Hartkorn og raaler for nogle af Sonder Thise Sogn og for nogle af Mogenstrup By. Samme Molle er af liden Importance, formedelst dens TilUab er af Vaeld, der saa meget er formindsket siden Jordskiaelvene, at den ikke kan udrede Bekostningen.«

Under Astrup Hovedgaard findes kun en ode Vandmolle,
Woisbek Molle kaldei:.

Ogsaa Krabbesholms Vandmolle ligger ode, »formedelst Vandet, som var af et Vseld, ganske er forandret og ophasvet«. Fra Bustrup skrives, at »Hovedgaardens Molle, saavel som de fleste andre, er af ringere Importance end forhen, hvilket klarlig ses af Vandenes Formindskelse, formedelst: KiaE;rene Tid efter anden sammengror, og Vaeldviedskerne borttorrer.« Under Kaas Hovedgaards Taxt findes en ode Molle. »Af Mangel paa Vand har den i mange Aar vaeret ode, og nu ej findes nogen Vandgang eller Tillob dertil.«

Paa ostergaards Gods findes to Mo.Uer, Sa;bygaards Molle og Nissum Molle. »Disse Moller kan ingen Regning gore paa bestandig Sogning af Mollegiaester«, hedder det, »efterdi de begge, saavel i stasrk Frost om Vinteren som i indfaldende Torre om Sommeren, mangier Vand og kan ikkun male ganske lidt, som mest kommer deraf, at Moser og Kiaer, Aaer og Baskke jo mere og mere sammengroer.«

Om Bysted ode Molle skrives, at deter »et gammeltforfaldent Mollehus paa 7 Fag, som udi 6 Aar [siden Jordskaelvet 1755] narvae_ret ganske ode og ikke kunnet male. Der findes endnu paa Stedet et gammelt Vandhjul

som intet duer, og to Kvasrnstene, bred 2 sjaellandske Alen og 2 Tommer, tyk 2V2 Tommer, som dog er af ingen Vasrdi, dens Vand har ikke vseret andet end som af Vaeldkilder, saa der ingen sonderlig Damsted har vaeret«.En af de bedste Vandmoller i Sailing paa den Tid var Gronning Molle: »Den kan meget vel forsyne de, som af naevnte Sogne Soger dertil med deres Maling, uden naar sta;rk Torre indfalder, da den ligesom andre Moller her i Sailing kan mangle Vand.«

Ved Balling Over- og Neder Moller moder vi et Forhold, der ogsaa andre Steder i Jylland paa en uheldig Maade kunde gore sig gasldende, naar flere Mollere var henviste til at male ved samme Strom. Balling Nedermoller beklager sig hojligen over de Drillerier, hans kaere Kollega i Overmollen derved kunde plage ham med: »Hvad ellers det angaar, som fra Spottrup er masldet, at andre Sognes Beboere faar malet hos mig, da naegter jeg ikke, at jo nogle af Kreibjerg Sogn undertiden, naar de ej andensteds kan hjaelpes, bliver her assisteret. Dog er det en bevislig Sandhed, at naar Vandet bliver opholdt for mig af Over Balling Molles Beboer, da jeg ikke er i Stand til at male for Sognets Beboere, langt mindrc for frernmede.« Ved orum Aa (Norre Herred) laa der fire Vandmoller paa en Straskning mindre end en Fjerdingvej, og for at undgaa Splid mellem Mollernc havde Ejeren faestet dem alle fire bort til samme Mand.

Fra Aalborg Amt lyder Beretningerne meget forskelligt.Fra Aars og Slet Herreder maeldes mange Steder,at Mollerne gaar tilbage, fordi Aaer, Kilder og Bsekke udtorrer. Hornum Bro Moller harmed stor Bekostning sat sin Molle i Stand, »men maa dog med Smasrte beklage,at han meget paa Naeringen forringes, siden de Moser og Baskke, hvoraf Vandet ledes til Molledammen, paa sine Steder ganske er sammengroede.« Deter derforen

forenhel FornoJelse midt; i denne almindelige Beklagelseover Tilbagegang og Forfald at laese Liittichau til Laerkenfeldts Skildring af to drabelige Vandmoller, han havde paa sit Gods. Hans egenhsendige Skrivelse paa det store Folioark tager sig naermest ud som en storstiletReklame: »Under den mig tilhorende Hovedgaard i Aalborg Hus Amt er henliorende Faddestrup Molle UlstrupSogn], Molle er i Henseende til Malervasrketi fuldkommen Brug, siden jeg er bleven Ejer af Mollegaarden ogsaa tilstraekkelig istandsat, og med Molledamog Vand er den saa rigelig forsynet, at den ej alene kan forsyne og male for dem, som den soger, men Soger altid Naering, da den i alle Tilfaelde er i saadan Stand, at den kan overflodigen flere betjene. — Udi Slet Herred er og en Molle under denne Hovedgaard, Aarup Molle kaldet. Denne Allies Malervasrk er siden den Tid, jeg har faaet Gaarden og Godset under et, saa godt som af ny anskaffet, Molledaemningen med stor Flid og Bekostningopfort; foruden dette haver den en rigtflydende Aa, som giver god Vandfald at male af, saa har den og en vidtbegreben Molledam, som bestaar af idel Vaelder og Kilder, saa den ej om Vinteren kan tilgro eller tilstoppes; men ihvorvel den er situeret og qvalificeret, saa haver den dog den Skasbne ikke at kunne naa til halv, mindre fuld Nasring«. Ihukommende Hensigten med Regeringens Foresporgsel, tilfojer den stolte Molleejer dog, at »de fleste af de paa den anvendte Bekostninger er derfor spildte«. Men han kan dog ikke nsegte sig endnu en triumferende Linie: »Ingen af disse mine Moller ere Gr3esmoller!«

Ogsaa ved Bjornsho 1m fandtes to gode Vandmoller,
der fik rigelig Strotn fra Vilsted SO. De emu begge ode.

Fra Ringkjobing Amt indskrasnker Meddelelserne
sig hovedsagelig til de skematiske Designationer. Om
Bording Molle skriver Ejeren dog paa en vedlagt Lap

Papir, at »den saakaldte Elbek Back har af gammel og Arilds Tid lobet til Bording Molle, mens som samme nu er eftergroet, saa er Vandet ved Bording Molle derudover meget formindsket til storste Tab for mig. Men dersom det maatte tillades, at forn. Elbek Bask maatte igen udskasrestil Tillob som i forrige Tider, kunde Mollen dervedypperlig forbedres og blive i en langt bedre Stand, end den nu er, da den i manglende Fald formodentligen vil tabe sin Naering og blive ruineret formedelst Mangel paa Vand.«

Den Bording Moller, der ikke for intet horte hjemme i Uldjydernes Egne, har vaeret fortrolig med Regeringens Kolonisationsplaner og tilfoj'er derfor meget diploinatisk, at »Vandet da ogsaa vilde rsekke til naermeste ved Bording Molle anlagde Alhede Coloni, som over saadan ovenmaeldte Mollens Mangel paa Vand vilde komme til at savne fornoden Maling, hvilken Colonisterne dog ingenlunde kunde undvaere«.

Af ode Vandmoller naevnes her en GraL\smolle i Ejsing og en i Bording Sogn. Ora en ode Vandmolle i Bur Sogn hedder det: »Denne Molle kan ingen huske, naar den blev ode, mindre Aarsagerne dertil, uden som det rimeligste, at det maa have tildraget sig af Mangel paa Vand.« I Nees Sogn (Skodborg H.) findes en Gaard, som kaldes Gronsmolle. »Ingen, som nu lever«, hedder det, »kan erindre sig nogen Molle at have vasret der, men vel have hort Tale om, at i gamle Dage skal det have vasret enMolle.« Som temmelig gode Moller opfores derimod Flonderso Molle under Estvadgaard, Hjelm Molle, der maler for Sahl og Ejsing Sogne. Sonder Molle i Sevel under Stubbergaard, Hvalsbek Molle og Ryed Molle under Rydhave.

Fra Skanderborg Amt findes opfort endnu flere
ode Moller. I Landsbyen Skade i Vrads Herred fandtes

allerede paa Landmaalingens Tid »en ode Kobbermolle, som ej blev eragtet for noget, en nedbraendt Krudtmolle og en nedlagt Stampemolle til at starnpe Skind ved.« Amtmanden her anforer som endnu en Gene for Vandmollerne,at Veje og Broer i Almindelighed er i daarlig Stand ved de lavtliggende Vandmoller, mens det i Regelener bekvemmere at kore til Vejraiollerne. Mange Steder hjselper Folk sig med Haandkvasrn: »Snart hver Bonde har nu i faa Aaringer tillagt sig en god Haandkvaerni deres Huse, hvorpaa males hjemme alt deres Malt og Gryn, saa der kommer kuns fra Bondelandet Korn (!) og Rug at male.«

I flere af de jydske Kobstaeder findes der allerede gode Vejrmoller, saaledes i Logstor »en god Vejrmolle, som maler for alle Vinde.« I Aarhus en privilegeret Molle, som hele Byen er forpligtet at soge (Mollens Privilegier findes vedlagt Amtets Indberetning). Ogsaa Bygholm Vandmolle ved Horsens har sine Privilegier. Mollen var af Kong Kristian den Femte solgt til Joachim Werner v. Biilow, »da den var <zsde og afbra?ndt«, paa de Vilkaar, at »naar den igen var opbygget og istandsat, skulde Hestemoilen i Horsens afbrydes, og Byen vsere forbunden deres Maling paa Bygholm Molle at lade forrette.« Det mecldeles endvidere, at »Mollen er af en vidtloftig og kostbar Indretning; men den har alt i nogle Aar kunnet maerke Vandets Aftagelse om Sommeren, og om Vinteren er den exponeret megen Fare for Drivis, som 1763 borttog begge Broerne med tilhorende V«rker, der kostede Ejeren over 2000 Rdlr. igen at s^ette i Stand.«

Efter dette naesten enstemmige Vidnesbyrd om VandmollernesTilbagegang,
kunde Regeringen ikke vente sig
noget: gunstigt Svar paa Sporgsmaalet om Mollernes forogedeSkatteevne

ogedeSkatteevnesiden den sidste Matrikulering, saa meget mindre som Planen med »de visse Molleg£ester« heller ingenTilslutning fandt. Indberetningerne former sig snarere som Ansogninger om Nedsaettelse i de Afgifter, der alleredepaahviler Mollerne, og samtidigt viser de, at man ingen Steder naerede den Tillid til Mollerne, der var nodvendig,hvis det skulde forsvares at binde Bonderne til bestemte Moller. En Mollers har jo fra gammel Tid ikke staaet hojt i Kurs.

Ordsprogene skasmter med hans ulovlige »Tolden«,
og gennem de indsendte Beretninger taler den samme
Opfattelse. *)

I den ovenfor nsevnte Indberetning fra Dueholm, orum og Vestervig Amter hedder det saaledes, at »det formodentlig vilde blive til storste Skade for Landmanden,naar visse Mollegiasster til en Vejr- eller Vandmolleblev henlagt, da det vilde dependere af Molleren, hvor aerlig eller uaerlig han vilde vaere mod enhver, som var bunden at lade Molleren raade efter Behag; thi enten

---

1) I Molbechs »Danske Ordsprog* findes bl. a. folgende: Mollerei er aldrig saa drukken, at han glemmer at tolde. Naar Mus kom mer i Mollen, tror hun, at hun er Afolleren selv. Den i de folgende omtalte Sammenstilling mellem Molleren og Skraed deren findes jo f. Eks. ogsaa hos Blicher i »Pe Sywsprings bekendte Vise: Wo Moller haaller a hans Kop, Somti mier end somti. Venner do dae, saa foer en en Top, Ejaa! Mier end a ka sej aa. Wo Skrasdder haaller a hans Saws, Somti mier end somti. Aa Towet han klipper sas sjael en Hjaws Ejaa! Mier end a ka sej aa.

at fore Vidner med sig til Mollen, eller indlade sig i Proces med Molleren, vilde blive alt for vanskeligt og bekosteligt; men saalsenge enhver haver Lov at kore sit Korn til hvilken Molle, han lyster, forbindes enhver Mollertil ej alene at holde sit Malevasrk mest muligt i Stand, men endog at vaere aerlig for at: beholde sin Nsering.«Af samme Mening er Kancelliraad Hansen paa Lyngsbaekgaard, der skriver, at: »hvis en Moller folte sig forurettet ved Fordelingen af Mollegkester og saaledes saa sin N^ering svaekket: paa een Kant, var det at befrygte, at de Mollesaekke, som han beholdi: tilbage at raade over, kom til at erstatte ham bans Tab, da Mollere ligesom Skrseddere er saa uheldige at holdes for ikke at: vaere alt for skrupulose over del: syvende Bud i Henseende til den Lejlighed, de haver ustrafFet samme at kunne overtrade, heist paa Landet.« Og han slutter med den forstandige Bemasrkning, at »i det ene saa vel som i det andet kommerdet an paa Borgernes Flid og Vindskibelighed, som nodvendig svaskkes og omsider tabes, naar den for dem bliver unyttig,«

»Deter blevet et Ordsprog«, hedder det et andet Sted, »at man ikke skal misunde sine Fjender mange Moller og mange Broer;« og af en Indberetning fra Estrup Hovedgaard stadfaestes dette: »Under Stamhuset Estrup er en Molle, Estrup Molle kaldet, beliggende og svarer for Hartkorn Molleskyld 31 Tdr. 7 Skp. Den svarer aarlig i Landgilde 180 Rdlr.; men derimod betales alle kgl. Kontributioner,saa og Farailieskatten, af Grevskabet, og forudenat Molleren uden Betaling er tillagt noget Jord og Graesning af Grevskabets Mark, saa maa Herskabet og holde trende Broer vedlige, saa naar forst blev fradraget anforte Summer, vilde der blive liden Landgilde nok efter saa hojt Hartkorn, hvorfor den gerne kunde taale det halve Hartkorns Afslag, allerhelst den om Sommeren

fejler Vand, og undertiden i Nat og Dag ikke kan male
uden to Tender.«

Om Mollernes Kaar skriver Amtmand Gersdorff, Kalo Amt: »Foruden at en Moller med sserdeles Vindskibelighed og god Omgang med sine Mollegisester skal med Besvaerlighedog Uro Dag og Nat tilvende sig Levebrodet, staar han hver Vinter ved Tobrud Fare for, at han paa een Time kan tilfoJes saa stor Skade, som Mollen ikke igen kan indbringe udi 3 a 4 Aar.« — For den paatasnkte Skatteforhojelse fandt Regeringen saaledes ingen Stotte, og kun en enkelt R.ost haevede sig til Fordel for Indforelsenaf faste Mollega;ster; Talsmanden herfor, KancelliraadHans Marcusen paa Rask Hovedgaard, var imidlertid selv Molleejer, og herudfra raaa hans tilsyncladendedemokratiske Argumentation vel del vis forklares. »Jeg kan ikke indse rettere«, skriver han, »end det jo var gavnligt, om enhver Moller efter sin Molleskyld blev tildelt sine visse Mollegi£ester; thi som det nu er, haves Exempler nok paa, at naar en rig og en fattig Meller bor noget naer hinanden, den fattige da bekommer ikkun faa Giaester imod den rige, og det fordi den velhavcnde kan gore trasngende Bonder adskillige Smaatjenester med Pengelaan til Kvartalsskatten og andet, hvorved de obligeresat Soge hans M0lle; ja, den rige, fordi han formaar det, bruger og undertiden den Maade, at paa de Tider, han har Vand nok at male ved, tolder han nogle Koppermindre, end hans Ret er for at faa stor Sogning. Dette har jeg i Hornborg Sogn fuldkommen funden Prover af: Der ligger tvende Moller saa naer ved hinanden, at der alene er et Par Bosseskud imellem, nemlig Klags Molle, som beboes af Soren Wilstrup, en meget velhavendeMand, der desuden er Ejer af en temmelig Del Jordegods. Den anden, Hornborg Molle, tilhorer mig. Af Armod er i min Tid to Faestere gaaet derfra, og den

tredie, som nu er, gaar vel med det forste samme Vej. Deter og ved denne Lejlighed Deres Excellence at indberette,at Hs. kgl. Majst. ikke nyder af formseldte Klags Molle, hvad Ret er; thi den har mere end dobbelt Vand mod min og staar dog alene for 3 Tdr. 4 Skp., min derimodfor 4 Tdr. 2 Skp.«

Denne enkelte Godsejers Tilslutning til Regeringens
Forslag kunde dog ikke opveje den almindelige Modstand,
og alt vedblev derfor at gaa i sin vante Gsenge.

Men den Nedgang i Vandmolle-Industrien, hvorom alle disse Beretninger vidner, har fbrtsat sig gennem de halvandet Hundrede Aar, der er gaaet siden Rentekammeret udsendte sine Cirkulasrer. Meget: Vand er i disse Aar lobet til Strand, og kun lidet er bievet. tilbage til de Vandmoller, der endnu findes hist og her i de jydske Dale.