Om Fleskum Herreds ældste Tingsted

I Tilknytning til foranstaaende Meddelelser om Kjser Herreds Tingsteder skal her anfores et Uddrag af dets sydlige Genbo Fleskum Herreds Tingbog for 1629, hvilket formentlig fortjener at fremdrages, da det bl. a. — sammenholdt med andre foreliggende Oplysninger — vil kunne fore til Udfindelsen af det Sted, paa hvilket Fleskum Herreds aeldste Tingsted har ligget, ligesom det iovrigt indeholder adskilligt af kulturhistorisk Interesse.

Paa Retsdagen den 7de September 1629 — netop den forste Dag der blev holdt Ting i Fleskum Herred, efterat »Kejserens Folk« havde forladt Landet — findes folgende tilfort Tingbogen:

»Dommer: Soren Nielsen, Sondertranders. 1)

Var skikket Poul Christensen Novling, Herredsskriver her
sammesteds, som ceskede og fik et fuldt Stokkenaevn af 24
Danemsend, som er 16 til de 8 Msend . . (Navne) 2) . . . .
hvilke 24 Danemamd der alle endraegteligen vidnede, tilstod

---

1) var vistnok i Dommers Sted. Herredsfogden var Jost Pedersen i Ferslev (jfr. Aalb. Amts Aarb. 1912 S. 123).

2) Blandt Maendene findes en Mand i Voldsted med det masrkelige Navn, Anders Bygsaek (»Bygsech«).

og kundgiorde, at eftersom Tinget her udi Herredet er efter Kgl. Maj? Brev og Mandat x) forflyttet paa de Steder, som det tilforn udi gammel Tid ligget haver, og naar Vinter, Regn og Uvejr er, kan Fogden, Skriveren med Laesen og Skriven og Rettens Forholdning ikke dermed handle eller bruge, hvis udi saa Maader bor, da haver fors| 24 Danemaendsaa og menige Herredsmaend, som her tilstede var, samtligen samtykt, og vedtagen, at de nu vilde lade giore og opsaette et Tingskiul her paa forsf Ting, menige Herredsmaend og andre Godtfolk, som (der) for haver at soge, tilhiaelpes med, og derfore haver ombedet, nu vedtagen og samtykt, det Poul Christensen i Novling, Herredsskriver her sammesteds, skal lade giore for^? Tingskiul af Tommer og Savdeler. Sammeledes,eftersom og befindes Brost paa Galge og Rettersted her udi Herredet, det 2) den for nogen Aar siden forraadnet og nederfalden er, saa her ikke er udi Herredet Rettersted, som man til Tyve og slige Misdaedere fornoden haver, og de bor med at straffes efter Rettens Forholdning, Landsens Lov og Skik, da haver de udiligemaade vedtagen og samtykt en Galge og Rettersted at ville lade opssette med det allerfersteske kan, saavelsom og forHf Tingskiul at lade giore og faerdig lave, og hver Mand udi Herredet fors? Poul Christensenfor sin Betalling til samme Tingskiul og Rettersted for at lade gore og opsaette, en Gaardmand 12 Sk., en Halvgaardsmandog en Boelsmand 6 Sk. og en Husmand 3 Sk., hvilke fornf Penning skal udgives med det allerforste, og en Danemand i hver By, »Beyfogden«, 3) Sandemaend og andre fors| Penge at opkraeve og indfordre og dennem siden til forss Poul Christensen at udgive og fra sig levere, og hvem for?! Penge ikke godvilligen vil udgive, da dem med Retten

---

1) Findes ikke anfort i Sechers Forordninger og Recesser og formentlig hellerikke i Jyske Registre.

2) c: da.

3) »Buderen« — >BoJeren« (?)

at udfordre, hvilke for!ls Danemajnd alle troligen og med menigeHerremaend, som nu tilstede var, deres Villing og Samtykkealle vedtog og derom forenet blev, at hvilken af Herredsmsendenehan nogen Tyv, Misdseder og udaediske Menneskehaver at lade forrette og aflive, skal forhiaelpe og give ham til Retterpenning, en Gaardmand 4 Sk., en Halvgaardsmandog en Boelsmand 2 Sk. og en Husmand 1 Sk.«

Som det fremgaar af Foranstaaende, var der — uvist naar, men dog neppe Jasngere Tid forinden — foretaget en Flytning af Herredstinget, saaledes at dette nu laa paa sin gamle Plads, hvor det antagelige havde ligget fra Arildstid. Oprindeligt var Herredstingene jo henlagt til fri Mark og Hede, borte fra Landsbyerne, men det skete oftere i det 16 Aarhundrede at et Herredsting blev flyttet ind til Landsbyen for saa senere at blive fort tilbage til sit gamle Sted ude paa Marken, da Tingets Holdelse i Landsbyerne ofte gav Anledning til Drik og Dobbel. Paa lignende Maade synes det ogsaa at vasre tilgaaet her, idet Nodvendigheden af at opfore det omtalte »Tingskjul< mod Vejr og Vind jo tyder paa, at Tinget nu skulde holdes ude paa fri Mark i Modsaetning til, hvad der forinden havde vaeret Tilfaeldet.

Der staar herefter tilbage at paavise, hvor da dette Herredets gamle Tingsted har ligget, og dette Sporgsmaalkan vistnok besvares. om ikke med fuldstsendig saa dog med nogenlunde Nojagtighed. I det st. kgl. Bibliotek findes saaledes et Kort *) der efter alt at domrae maa vjere fra omkring Midten af det iyde Aarhundrede og paa hvilket Fleskum Herredsting findes afsat omtrent midtvejs mellem Gunderup og Novling, dog nsermest ved forstnaevnte By, saa at det herefter synes at have ligget i eller naerved Byen Oppelstrup. Da Kortet

---

1) Ny kgl. S. in fol. 409 d.

ikke er forsynet med noget Aarstal, afgiver det ganske vist ikke noget absolut Bevis for, at Tinget ogsaa laa paa det angivne Sted i 1629, men det skal dog bemaerkes, at der ikke foreligger noget om nogen Flytning af Tinget i Tiden mellem 1629 og 1688, da det blev flyttet til Bonderup og fra en Tid, der ligger mellem disse to Aar, stammer Kortet ialtfald uden al Tvivl.

Vil man dernaest efterse Markbogen for Gunderup Sogn, finder man blandt de Marker, der henhorer til den vestlige Del af Oppelstrup By, nogle Agre, der kaldes »Gammel Tinghojs Vang«, og ved den Tinghoj, som har givef disse Agre Navn, maa der altsaa have vaeret holdt Ting i det iyde Aarhundrede, ihvertfald paa Kortets Tid; men da HoJen yderligere betegnes som den gamle Tinghoj, kan der vel nseppe heller vaere Tvivl om, at det ogsaa er Herredets aeldste Tingsted, vi her har for os.

Danske Atlas omtaler i sin Beskrivelse af Gunderup Sogn Hojen »TinghoJ«, hvis Beliggenhed angives som »nordvest fra Kirken«, og man kunde maaske forst antage,at der sigtedes til en HOJ i Kirkens umiddelbare Naerhed, men da der efter Markbogen og Matrikelkortet ikke blandt Gunderup Bys Marker findes nogen af Navnet»Tingmarken« ell. lign. saalidt som nogen »TinghoJ«, kan man vistnok gaa ud fra, at den omtalte Tinghoj er den samme som Tinghojen ved Oppelstrup, der jo ligger i Gunderup Sogn og mod nordvest i Forhold til Kirken. Da der imidlertid ikke paa det asldste Matrikelkort over Oppelstrup findes afsat de gamle Stednavne paa den Del, der vedrorer den vestlige Bys Markjorder, idet Kortet for denne Dels Vedkommende er bleven fornyet, hvorhos

---

1) Udtrykket »nordvest fra« skal vistnok her betegne en bengere Afstand, idet der umiddelbart forinden omtales 2 Hoje i Kirkens Naerhed, nemlig Gronhoj og Aphoj, som liggende »esten fore Kirken.

Generalstabens Kort hellerikke giver nogen Oplysning om »Gammel TinghoJ«, kan denne Plads herefter ikke bestemmesnaermere end som et Sted paa de Markjorder, der henhorer til Oppelstrup Bys vestlige Del. Ogsaa i Nabosognet Novling findes en »TinglioJ«, hvilken ligger ca. 1400 Alen nordost for Byen, men som dog ikke behover at have vaeret Tingsted for Herredet, idet der i Middelalderen existerede et »Novling Birk«.

For Fuldstasndighedens Skyld skal sluttelig bemserkes, at Fleskum Herredsting ved Reskr. af 13/₃ 1688 (ved hvilket Fleskum og Hornum Herreder blev sammenlagt) henlagdes til Bonderop i Ellidshoj Sogn. I Tiden forinden 1734 havde Tingstedet for de to Herreder en Tid *) vjeret i Gulbaek i 0. Hornum Sogn, men blev ved Reskr. af 19/₂ s. A. flyttet til Nibe Kobstad. Siden 1844 har Fleskum Herred haft sit Tingsted i Aalborg.

---

2) eller maaske lige siden 1688, jfr. nedennasvnte Reskr.