Et Tilsvar

Jeg tvivler ikke om, at Hr. Arkivsekretaer S. Nygard ved sin Anmeldelse af min Bog om Slaugs Herred i forrige Hefte af dette Tidsskrift har ment at give en upartisk, maaske endda en ret velvillig Bedommelse af den. Alligevel maa det vsere mig tilladt at knytte et Par Bemserkninger til Anmeldelsen, da jeg mener, den paa enkelte Punkter gjor mig Uret.

At en Forfatter og hans Kritiker i mange Maader se forskjelligt paa det foreliggende Vserk, er jo ikke meerkeligt. Nuancer i vor Opfattelse laegger jeg derfor ikke saerlig Vsegt paa, men skal dog exempelvis naevne nogle. Hr. Nygard finder, at deter »en rimelig Anke« mod Bogen, at der ikke findes ret meget deri om Udviklingen i den nyere Tid; den Anke finder jeg ikke rimelig, da Bogens Titel er »Historiske Oplysninger om Slaugs Herred«, og jeg aldrig har lovet at skrive om Herredets Nutid. Slaugs Herred har, isser ved Hedeselskabets Virksomhed, forandret sig meget i de sidste 50 Aar. Nu er det loddent, far var det bart. Jeg har skrevet om Fortidens aabne, nogne Hedeland; lad andre, som kunne og ville, skildre Herredet, som det siden er blevet. — Anmelderen finder Indledningen alt for kort. Lang og kort

er jo relative Begreber, — Indledningen er paa 19 Sider. Om deter en Ros eller en Dadel, der tilsigtes med Anmelderens Bemserkning om, at man kun maerker meget lidt til et intimere Forhold mellem Forfatteren og de skildrede Egne, er mig ikke klart, Men sandt er det, at jeg er fodt i Slaugs Herred, og al min Slsegt har havt Tilknytning til dette Herred i mer end halvtredie Hundrede Aar. Deter ogsaa sandt, at jeg intetsteds har ladet mig selv eller min Slaegt traede frem i Forgrunden. Jeg har overalt Sogt at fortaelle objektivt, med Dokumenterne i Haanden.

Om deter rigtigt eller ej at beholde de gamle Aktstykkers Retskrivning, er et; Udgiversporgsmaal, som mange andre end Anmelderen og jeg ere uenige om; og deter en Skjonssag, hvor mange Fremmedord der skal forklares i Noter. — Naar Anmelderen mener, at et Stedregister savnes, er dette ikke helt rigtigt; thi den udforlige topografiske Oversigt foran i Bogen gjor et saadant Register overfUadigt.

Men det var som naevnt ikke disse Ting, der tilskyndede mig til at fremkomme med et Tils var; — det var nogle Saetninger i Anmeldelsen, hvor Hr. Nygard gj©r mig direkte Uret ved at tiltegge mig en Mangel paa Viden, som jeg ved mig fuldstaendig fri for. Hr. N. mener, jeg ikke ved, at Christensz skal betyde Christensen. Jo, det ved jeg, og det har jeg vidst i mange Aar, og det fremgaar jo til Overflod af Bogen selv, hvor jeg flere Gange har naevnt den paagjaeldende Person som Mads Christensen Harboe. Naar jeg et enkelt Sted bruger Forkortelsen Christensz, er det fordi jeg udtrykkelig vil fremheeve, hvorledes han underskrev sig i et bestemt Dokument. Under dette Dokument staar der Mads Christensz (uden Tilfojelse af Harboe), og altsaa gjengav jeg Navnet som. det var skrevet. — Ligeledes skyldes det ikke Uvidenhed, naar jeg har ka.ldt en Prsest i Midten af 17. Aarh. »Hr. Marebsek«; jeg gjorde det, for at det saa lettere kunde forstaaes, om hvem Talen var; der findes

ellers nok af Hr. Peder, Hr. Hans og Hr. Mads i Bogen
til at vise, at jeg vel kjender Datidens Tiltaleform til Prsester.

Hr. N. siger endvidere, at jeg synes ikke »at kjende Forskjel paa gammelt og nyt Hartkorn«. Jeg har naevnt Matriklen af 1664 og Matriklen af 1688. At de to regne med hver sit Slags Hartkorn, har jeg lsenge vidst, og der er da heller ikke noget i mine Udtalelser, som tyder paa, at jeg skulde vaere uvidende herom. Endelig er det ogsaa med Urette, naar Anmelderen an tyder, at jeg ikke skulde kjende de gaengse Beskyldninger mod Biskop Muus i Ribe for Pengegriskhed. Om dem har jeg lsest saa mange Steder; men jeg er tilboJelig til at tro (ligesom Konigsfeldt i Molbechs Hist. Aarboger 111, 130), at Beskyldningerne ere überettigede, og netop derfor benyttede jeg Lejligheden til at fremdrage et Vidnesbyrd om, at Bispen i hvert Fald ved denne Lejlighed ikke har taget mod Penge.