Folkekirurgi i Thy.

Hojt mod nordvest i Jylland, pa den smalle straekning mellem Thisted Bredning og Vesterhavet, ligger landsbyerne Yang og Nors. Deter vidtstrakte og til dels ode egne. Vang sogn har c. 800 beboere paa c. 11000 tdr. land, hvoraf c. 8000 tdr. er hede, sand og plantning. Noget bedre er Nors sogn med ca. 800 beboere pa c. 6800 tdr. land, hvoraf omtrent halvdelen er dyrket jord og graesning.

Ringere endnu har vel forholdene stillet sig for godt 200 ar siden, da denne beretning tager sin begyndelse; og dog var Vang dengang et sted, hvorhen mange syge tyede for at soge helbredelse eller lindring hos den >her i livet meget fornemme og for erfarenhed i kirurgien vidt beromte mand Mads Lauridsen Yang*.

Deter store ord, der har lydt om Mads Vang efter hans dod, men de har sikkert vaeret sande; thi havde han ikke vasret bade en dygtighed og en personlighed, havde han naeppe formaet at skabe en kirurgisk tradition, der ikke alene take at flyttes fra Vang til Nors, men, hvad endnu mere er, holdt sig livskraftig i over 200 ar. Thi det maerkelige, ja for vor tid naesten ufattelige, er, at i disse fjerne og ode egne var der fra for 1700 til

Side 2

henved 1900 et hjemsted for folkelig kirurgi, hvortil
tidernes lab tusinder har saet.

I Vangs gamle granitkirke haenger pa den nordlige vaeg et epitafium, der er en efterligning af altertavlen i omtrent halv storrelse, en tnetavle med to Sojler, foroven forenede ved en bue; den er c. is/4i^s/4 alen hoj og c. 172 alen bred. I raidten denne indskrift:

•Ejer Senbenfor pact Kirfens
(Saarb
<£r be fjenfamlet til fin 3°*°
2>en fjer t £it>et
ZTTegct s°ntemme og for (grfarenljeb t
Cfjirurgicn
Pibt bcr^mte 2TTanb
zn^rtis c2iuzi3©s<Ezr mim<s
50b ijer i XDang Bye J<s?<s b. 20be 3ulij
(Dg babe t fin 2llbers 87 2lars Hbgang b. 7be 7Xla\ \76
3nblo& jtg i StEgtejfcxb i (70^ og bleo fulb&yrbet 28be sep
Samme 2tar
ZTleb ben fjeeberbaarne og (Sub eljfenbe (£nfe
21T2tHa:^2l 30S(6<£nS2)2l^2:(£H
30b pact £}onts i Ztorge £artb 1670 ben 3bie 3"^!
(Dg beb Ijer t iDang 23ye b. 2ben October1)
3 ftt fibers 67 2lar
Xtbi beris 33 2lars 2tEgteffab af oub oelftgnet meb
fi D'tae 2?j»rn

Stat C«fere og fee et ZHonument om Qytoet 3 £u>et l|os ten XHanb B|ois TXavn Ijero»er l^ber 3 (Subs stV9* Kiarligljeb omgiWeji B|an ijoer ZHanb fjans Xlaab og fjialp najl <sub gao mange forlig st<xnb,

1) Ifolge Kirkebogen blev hun begravet 4. Nov. 1737.

Side 3

3 (Efyirurgten fyan for mange ejcellereb
3 Kunjlen fyan ej t>ar af anbre <££ercereb
3 50&ebve og 230e I^an fanbt til (srunb fin Kunjl
2lf fremmeb blco Bjan cj fegt omfonji.
JEjans sjcbl berfor fin (Sub nu prtfer
fjans (Brat> ben Ca»le og übcifer.
\ ZHofebog Cap 32 I? 30:
©g 3<*co6 falbte stebens Xlavn Pnuol ttjt Ijan fagbe 3*o
Bjat)er fet (Sub
Jtnftgt tit 2lnftgt og min Sjcul er freljl.x)

Kirkebogen siger, at »15. Maj 1761 blev jordet pa kirkegarden sonden kirken den vidt bekendte og meget beromte badskaer Mads Lauridsen Vang, hvilken var den berommeligste in chirurgia af alle, hans stamme i Vang sogn har haftc Der har altsa vaeret flere af hans slaegt, som har drevet kirurgi, og kirkebogen anforer da ogsa, at 17. Marts 1699 blev i Vang begravet Laurids Badskaer; at det har vaeret Mads Lauridsen's fader, kan der ingen tvivl vaere om.

Oprindelig har denne Laurids sikkert vaeret skraedder; deter uden tvivl den Laurs Jensen Skraedder, som i 1688 boede i et lille hus, tilhorende Vang kirke, hvilket ifolge en tilfojelse i matriklen — uvist nar — senere beboedes forst af Mads Badskaer og derefter af dennes medhjaelper, pa en tid, da Mads Lauridsen vel har skaffet sig en mere standsmaessig bolig.

Begge faderens beskaeftigelser er abenbart gaede i arv
til sonnen; som Mads Lauridsen Skraedder optraeder ban
som fadder flere gange i arene 1692—1695; 'l ette stdste

1) Indskrifien og forskellige andre oplysninger er velvilligt meddelte af hr. pastor Dinsen i Vang.

Side 4

ar kaldes han for ftfrste gang ogsa Mads Badskser, og fn nu af naevnes han saledes i kirkebogen, eller undertider kun Mads Lauridsen, de talrige gange, han optrasder son forlover eller fadder, et vidnesbyrd om, hvor anset er mand han har vasret i sit sogn, og da ogsa hans hustru begge stod de fadder til flere af prassten Hans Bang'; born og omvendt¹).

Der er endnu et andet vidnesbyrd om hans anseelse; den tidligere sognepraest i Vang (1698^—1709) mag. Jens Giodesen havde sksenket landgilden af en ham tilhorende gard i Vang til fattige i Vang og Torup og ladet den uddele ved praesten Hans Bang og Mads Lauridsen Badskaer; efter hans dod skaenkede enken garden til sognet med samme formal og med den betingelse, at midlerne skulde uddeles ved Bang og Mads Lauridsen, sa laenge de var i live.

Den tredje af stammen, der muligvis ogsa gav sig af med kirurgi, var broderen Peder Lauridsen Vang, f. c. 1677, begr. 16. Sept. 1750 i Vang; han har abenbart vaeret langt mindre fremtraedende, men ogsa han og hans hustru²) findes adskillige gange som faddere, og han kaldes da i almidelighed Peder Badskaer, i 1715 »i Vester Diernaesc,men ellers altid »i Vang«; helt sikkert kan dog ikke heraf sluites, at han har givet sig af med kirurgi,

1) To af Hans Bang's Sonner beskaefb'gede sig med kirurgi, og deter vel ikke urimeligt at antage, at deter Mads Vang's virksomhed, der har tilskyndet dem dertil. Claus Bang, f. 1724, var i en del ar skoleholder i forskellige landsbyer i Vendsyssel og dode som sadan pa Laeso i 1779; men ved siden deraf havde han en stor kirurgisk virksomhed; en seldre broder, Mads Rostock Bang, til hvem Mads Lauridsen stod fadder 1713, blev student og studerede kirurgi; han skal senere vaere gaet til Norge.

2) Gift 3. Febr. 1700 i Vang med Maren Thomasdatter, begravet der 20. Dec. 1760.

Side 5

thi ogsa. en Soster, Inger Larsdatter, kaldes af og til i
kirkebogen Inger Badskter efter faderens virksomhed.

Slaegtens kirurgiske virksomhed kan da vel nok regnes fta c. 1670 eller tidligere, og Mads Lauridsen's fra c. 1695; om hvor vidtstrakt den blev under Mads Lauridsen, basrer ogsa kirkebogen vidne; thi videnfra blev han Sogt, og ikke faa er de, om hvem kirkebogen ved deres dod siger, at de havde ligget i kur hos Mads Lauridsen eller var dode under bartskaers hand; deter foruden fra selve sognet ogsa folk fra Himmersyssel, Harsyssel, Morso, ja flere fra Norge, fra hvilket rige der dengang var livlig forbindelse med Thy, og hvorfra jo ogsa Mads Lauridsen's hustru var kommen.

Med den Byarige Mads Lauridsen, der i sit aegteskab kun havde dotre, er rimeligvis mandsslaegten uddod; i hvert fald synes der ikke at have vaeret nogen i den, som har fortsat dens kirurgiske traditioner, der nu gik over til en mand, som udtrykkelig kaldes for en lserling og efterfolger af Mads Badskaer i Vang.

Niels Jepsen var fodt c. 1717 og altsa ved Mads Vang's dod c. 54 ar gammel, deter da sandsynligt, at han ved den tid allerede laenge har givet sig af med kirurgi, vel oprindeligt i Vang — muligvis er han den medhjaelper, som boede i det lille hus — sen ere som husejer^x) i Nors. Alt, hvad der imidlertid vides om ham, findes dels i en erklaering fra pastor Hvass i Nors, afgivet 1794, i hvilken der siges, at Niels Jepsen havde laert sin videnskab af den navnkundige og vidt beromte Mads Badskaer i Vang, dels i en nassten 100 ar yngre ansogning, i hvilken der siges, at Niels Jepsen havde haft tilladelse til at udove kirurgi.

1) Niels Jepsen ejede et hus i Nors, der la lige ved den gard, som Peder Kudsk senere, uvist nar, kobte, og som endnu ligger der, men naeppe i sin oprindelige skikkelse.

Side 6

Deter dog hidtil ikke lykkedes at finde nogen be villing for ham som benbrudslsege, og i Nors kirkebog hvor han oftere findes bade som fadder og forlover kaldes han aldrig bartskser eller kirurg; deter ogsa lidc rimeligt, at en sadan bevilling skulde vaere givet pa er tid, da der endnu ikke var udstedt nogen forordning moc kvaksalveri — den kom forst i 1794 — og der kende; hidtil heller ikke nogen speciel tilladelse hertil uden foi skarpretternes vedkommende.

Fra c. 1750*) eller maske tidligere kan det da vel antages, at Nors har vaeret et hjemsted for nordjysk folkelig kirurgi, og i henved 150 ar haevdede det sin plads som sadant lige til slutningen af det i9de arhundrede.

Da Niels Jepsen 67 ar gammel blev begravet i Nors 29. Juli 1784, efterlod han en 10 ar yngre enke, Karen Christensdatter, og en endnu ikke 2oarig laerling, Peder Chris ten sen Kudsk²), der oprindelig var kommet til Nors for at behandles for et benbrud, og som straks tog i arv Niels Jepsen's kirurgiske virksomhed og to ar efter, 19. Aug. 1786, ogsa hans hus og hans 38 ar aeldre enke, som dog ikke laenge faldt ham til byrde, thi tre ar senere, 3. Febr. 1789, blev hun begravet i Nors. Han trestede sig da ogsaa hurtigt, thi allerede 24. Juli 1789 aegtede han i Nors den 25arige Dorthe Skaarup, dobt 8. April 1764, en datter af Christen Skaarup i Nors.

I 10 ar praktiserede Peder Kudsk nu uanfaegtet videre

1) Niels Jepsen blev 20. Okt. 1753 gift i Nors med Inger Marie Jepsdatter, f. c. 1725 i Vust, begr. 21. Juli 1754 i Nors. Hanj anden hustru Karen Christensdatter, f. c. 1727, begr. 3. Febr 1789 i Nors, findes forste gang som fadder i Nors kirkebog : 1763, born synes der ikke at have vaeret.

2) Fedt i Gudnaes, dobt 17. Marts 1765 i Villerslev ved Thisted, sen af Christen Nielsen Kudsk og Inger Jensdatter.

Side 7

pa den iooarige tradition, men i dette tidsrum indtraf
der to begivenheder, som vresentlig forandrede forholdene.

Indtil 1787 fandtes i denne del af Nordjylland kun een embedskege, landfysikus i Viborg; der sad jo nok i Thisted forskellige bartskaerer, men af disse vides kun Georg Rudolph Kringer- og Christopher Stephanus at have faet saerligt privilegium 1679 og 1686, og det kan maske endda vaere tvivlsomt, om de har udnyttet dette privilegium, i alt fald har intet kunnet oplyses om, at de virkelig har haft ophold i Thisted; efter dem fulgte der en rcekke ueksaminerede og uprivilegerede kirurger, egentlig kun barbersvende eller underordnede militaere feltskaerer: Peder Sattelmeyer, Johan Georg Schmidt, Johan Christian Apoldi, der tillige var apoteker, Christian Gottlieb Olbricht, Clamor Engelhard Graff, Johan Vilhelm Rips; men da de var uprivilegerede, havde de ingen ret til at klage over indgreb i deres borgerlige naering, og nogen strid mellem dem og de Vang-Nors bartskaerer kunde der saledes ikke opsta; og de to lseger, som forsogte deres lykke pa dette afsides sted, Niels Grimberg i 1723 og Olave Leopold B)ornstrom i 1749, var der begge sa kort, at naesten intet vides om deres virksomhed.

Nu haendte det imidlertid forst, at der i Viborg fysikat i 1787 blev ansat 4 distriktskirurger med saede i Viborg, Skive, Nykebing og Thisted, og fra denne by til Nors er der kun en mil. Peder Kudsk matte nu kunne vente, at med en ny kongelig embedsmand sa taet pa sig, vilde freden let vaere forbi.

Om der har vaeret stridigheder, vides dog ikke, nogen klage fra den fiprste distriktskirurg Neve kendes i hvert fald ikke; vaerre var det for Peder Kudsk, da 5. Sept. 1794 en ny forordning udkom om »Straf for kvaksalvere,

Side 8

hvilke under navn af kloge intend eller kvinder patager sig at helbredt sygdomme* blandt almuen, uagtet de er aldeles ukyndige i Isegekunsteru; nu begyndte tampen at braende, og nu gjorde Peder Kudsk resolut et skridt, der bragte hans virksomhed frelst i land ikke alene for ham selv, men ogsa for hans efterkommere i fulde ioo ar.

Den folgende ansogning, som Peder Kudsk indgav 30. Okt. 1794, er skrevet med en vaerdighed, men tillige en selvfolelse, som bliver lettere forstaelig, nar man tager de ledsagende attester med i betragtning; selv har han dog vel naeppe givet den form.

>Ligesom deter bekendt, at jeg nu henved 10 ar er bleven Sogt af adskillige mennesker fra Thy og Morsoe samt Hanherrederne og flere steder om at kurere arm- og benbrud samt at saette arme og ben i led m. m., sa er det og ikke mindre bekendt, at jeg ved disse kure har vseret saerdeles heldig til vedkommendes fornojelse, der har betroet sig udi mine haender, og derom folger allerunderdanigst 36 stk. originale attester, som nsermere vil give deres majestaet den fuldkomne underretning om dette mit andragendes rigtighed.

Men da det nu ved deres majestaets allernadigste forordning af ste forrige maned aldeles er forbuden mig savelsom alle andre af almuen i almindelighed at praktisere i nogen del af laegekunsten, med mindre man ifolge bemeldte forordnings § 61)6¹) kan have erhvervet sig udmaerket kund-

1) »Skulde nogen, som ikke er egentlig Isege, have erhvervet sig udmaerket kundskab eller fortrinlig duelighed i en eller anden del af laegekunsten eller i at helbrede en eller anden sygdom, da kan han, nar han med amtmandens og fysici vidnesbyrd godtgor at besidde fornaevnte egenskaber, vente igennem kancelliet at erholde tilladelse til at praktisere, dog blot i det distrikt, han bor, og at hans ret til at foreskrive laegemidler indskrsenkes til de dele, han har bevist sig at vaere kyndig udi<.

Side 9

skab og duelighed i en eller anden enkelt del af samme, da deres majestset i sa fald giver hab om tilladelse — sa fordrister jeg mig paa grund heraf allerunderdanigst at ansoge deres majestaet om at nyde allernadigst tilladelse til fremdeles her i Thisted amt at praktisere udi den del af laegekunsten, som vedkommer arm- og benbrud, at saette arme og ben i led og at arelade. Og venter jeg sa meget mere herudi allernadigst bonhorelse, som jeg er forvisset om, at hejaedle velbarne hr. amtmand Ferslew og stiftsfysikus s. t. hr. doktor Koefoed tillige gunstig kan bevidne rigtighedeu af dette mit allerunderdanigste anbringende*.

Ifolge forordningen skulde nu amtmand og fysikus udtale sig. Amtmand Ferslew erklaerer, at Peder Kudsk bar haft held med sine kure og vaeret billig i sine fordringer, og fremhaever navnlig — hvad der ofte gentages i denne og lignende sager fra den tid og senere — at deter en bekendt sandhed, at bondestanden har langt storre tillid til de kloge maends end til kirurgernes kure; i ovrigt er han en fomuftig og veltaenkende mand. Landfysikus Koefoed erklasrer, at han har underkastet Peder Kudsk en prove og ma bevidne, at skont hans kundskaber ej just fuldkommen er overensstemmende med kunstens almindelige regler, fandt han dog hans behandling simpel og for det meste rigtig og tilstraekkelig, og de indvortes lasgemidler, som han betjente sig af, fandt han ligeledes ganske passende. Bade amtmand og fysikus var da enige om at anbefale ham til bonb.orelse.

Den mand, som vel nok kendte Peder Kudsk bedst,
var hans sognepraest Hvass1), der da ogsa om ham udtalte,at

1) Hvass gav sig som en del af den tids praester selv af med at doktorere. Wiberg skriver om ham: >befattede sig ogsa med laegekunsten og forte nogle draber med sig, som han kaldte Livets Nogle <.

Side 10

talte,athan med sandhed kunde give ham det vidnesbyrd,at han i de 10 ar, han havde boet i Nors, havde med godt held helbredet mange benbrud bade i Thy, Morsland og Hanherrederne; fattige havde han hjulpet omsonst, disse sognes beboere ligeledes. Sporges, hvor han har bekommet denne videnskab, da har han laert af sin formand, afgangne Niels Jepsen, hvilken havde lasrt denne videnskab af den navnkundige og vidt beromte Mads Badskair i Vang; og for des bedre at konservere den fine folelse, som er hojt nodvendig i denne metier, har Peder Christensen bestandig afholdt sig fra alt grovt og strengt arbejde.

I de 36 vedlagte attester har foruden Hvass praestern e¹) i Snedsted, Visby, Hillerslev, Skyum, Hundborg og Rosholm udtait sig dog naermest ora de tilfaelde, han har haft under behandling fra deres sogne; desuden har flere degne, proprietaerer, borgere fra Thisted og Nykobing samt en del andre velkendte maend fra Thy og Mors givet ham gode anbefalinger for hans kure, til dels med indskudte bemaerkninger om, at de forst forgasves havde sogt hjselp hos disse egnes laeger og kirurger; selv angiver Peder Kudsk i en erklaering, at han i de sidste tre ar har helbredet 26 for ben- og armbrud samt ledemode af led, men det angiver naeppe det hele antal, som han har haft under behandling, det ma efter attesternes lydende vaere langt storre.

Fra kancelliet sendtes sagen til collegium medicum,

1) Det var i almindelighed praesterne, der gik i spidsen med anbefalinger for de lokale kvaksalvere, hvilket senere gav sundhedskollegiet anledning til at beklage sig til kancelliet over dem, da forordningen af 5. Sept. 1794 netop pabod, at »de kgl. embedsmaend, isoer praesterne, skal ideligen og ved enhver lejlighed advare almuen om den uheld, de padrager sig, der overlader sig til sadanne uvidende kvaksalvere*.

Side 11

der udtalte, at vel kan det siges, at regeringen har sorget for provinserne til ind- og udvortes lovlig hjaelp ved at beskytte fysici, distriktskirurger og eksaminerede jordemodre;men dels er deres antal ikke si tilsmekkeligt, dels er de ofte sa langt borte eller andetsteds fravasrende, at befolkningen kan komme til at savne betimelig hjaelp. Desuden kan en del folk, der ikke er sa fattige, at de skal have fri hjselp, dog vaere sa darligt stillede, at de ikke kan bekoste befordring langt bort til kirurgen eller overkomme betalingen. Derfor kan en sadan mand af bekendt forfarenhed og forsigtighed i ommeldte enkelte tilfaelde vasre befolkningen til sand nytte. Flertallet — enighed harder dog altsa ikke vasret i kollegiet — har derfor ment at kunne indstiile ansogningen til freragang, dog, med den restriktion, at nar der ved frakturer skulde mode usaedvanlige tilfaelde af knuste ben, store splitter etc., han da altid skai forlange distriktskirurgen tilkaldt og i overtraedelsestilfaelde miste benadningen og eliers anses med alvorlig straf.

Over for sa megen anerkendelse er det let forstaeligt, at regeringen ingen indvendinger gjorde, og 6. Febr. 1795 fik da Peder Christensen Kudsk beviiling til at kurere arm- og benbrud, saette arme og ben i led samt arelade, dog at han, nar der ved frakturer skulde mode usaedvanlige tilfaelde af knuste ben, store splitter etc., under denne bevillings fortabelse og anden alvorlig straf efter omstaendighederne, straks radforer sig med distriktskirurgen.

I 36 ar passede Peder Kudsk nu sin dont som benbrudslaegeog gardmand, mindst vel som det sidste, da han jo efter pastor Hvass' udtalelser afholdt sig fra alt grovt og strengt arbejde for at bevare sine haenders finfolelse;og at han har passet sin dont godt, er det vel

Side 12

(let bedste bevis for, at der ikke kendes nogen klage over ham, hverken fra kirurgikatets forste indehaver E. D. Neve eller fra A. J. Wittendorff, der havde efterfulgt denne 1815; det synes snarest, som om Wittendorff har sat pris pa denne slaegt og dens virksomhed, der skanede distrikstskirurgenfor lange og besvaerlige ture, og deter vistnok for en del grunden til, at Kudskeslaegten sa temlig uanfaegtet fik lov til at fortsaette sin virksomhed i en lang arraekke; thi Wittendorff vedblev at vaere distriktskirurgi Thisted til midten af 1849.

Af Peder Kudsk er der, ganske vist forst i en avisartikel i 1870, givet en karakteristik, som dog sikkert bunder i palidelige erindringer: >Han var en smuk bondemand, en rigtig jysk kaernekarl; han var ikke uden dannelse, han var en yndet selskabstnand, fuld af bidende vittigheder, en frihedsmand, der var forud for sin tid, men vilde have passet ret godt for vore nuvaerende politiske forhold. Uden at vaere fradser eller dranker holdt han dog meget af at leve godt. Kaffepunsch kaldte han en engledrik, men kunde han ikke, fa god rom i den, drak han den ikke. Han var begavet med en sjselden legemsstyrke, med en overordentlig fin folelsesevne, havde stort held til sine kure og var i den tid anset som en slags mirakeldoktor, og tilstromningen til ham, selv fra meget fjerne egne, vedvarede, sa lajnge han levede«.

Efter at have vaeret enkemand i 16 ar — ved hustruens dod 9. Dec. 181₅ kaldes han skolepatron, et godt vidnesbyrd om hans anseelse — og set sonnen vokse op og rede til at tage begge virksomheder i arv, dode Peder Kudsk 66* ar gammel 23. Dec. 183_11).1 ¹).

1) Om Peder Kudsk's velstand og anseelse vidner den store, flade, firkantede sten, der daekker hans grav; omgivet af udhuggede, slyngede ornamenser nndes i midten en sleben oval plade med en nu til dels udslettet indskrift over »Saar- og Beenbrudslasge Peder Christensen Kudsk* og sa vidt kan ses hans to hustruer.

Side 13

Sonnen, Niels Pedersen Kudsk, vardengang 35 ar gammel, dobt 21. Aug. 1796 i Nors, og havde saledes haft god lejlighed til at uddanne sig under faderens vejledning. Det ser dog naesten ud, som om han har betaenkt sig noget pa at tage ogsa den kirurgiske arv op efter faderen, og at han egentligt forst har ladet sig bevaege dertil, da befolkningen overforte sin tillid til faderens kirurgiske evner ogsa til ham; men lidt komediespil harder maske nok vaeret med heri. Der gik i hvert fald over 2 ar, inden Niels Kudsk, 4, April 1834, indgav folgende ansogning direkte til sundhedskollegiet, der 16. Nov. 1834 sendte den til kancelliet med sin erklagring.

»Ved kongelig allernadigst bevilling af 6. Febr. 1795, allernadigst konfinneret 12. Juni 1812, blev det min nu afdode fader Peder Kudsk af Nors tilladt at kurere arm- og benbrud samt at arelade.

Min faders erfarenhed og kundskaber i denne vist letteste
del af kirurgien segte han at bibringe mig hans eneste son
og lod mig til den ende folge sig og vaere hans hjaelper.

For 3 ar siden dode han, og da man var vant til at soge hans hjaelp, tyede flere til mig. Abenhjertig henvendte jeg mig til stedets beskikkede distriktslaege hr. krigsrad Wittendorff, som var den eneste pa den tid her¹), og udbad mig hans tilladelse til ligesom min fader at kurere for deslige legemsbrsek.

Efter at han havde vaeret til stede for at overtyde sig om min faerdighed i forbindinger og havde erfaret den kurmetode, jeg efter min faders undervisning brugte, afgav han den erklaering, at han, for sa vidt hans distrikt angik, ikke vilde patale, om jeg praktiserede.

1) I 1833 nedsatte C. A. Rafh sig i Thisted

Side 14

Derefter har jeg behandlet Here patienter, og allerunderdanigst vedlagte attester¹) viser, at jeg ikke har vaeret uheldig. Da jeg imidlertid frygter for andetstedsfra at blive anmeldt og skammer mig ved navnet kvaksalver, sa" er det, jeg i tillid til min faerdighed og i det hab at kunne gavne allerunderdanigst ansoger, at jeg ma forundes allernadigst privilegium pi ligesom min afgangne fader at kurere for arm- og benbrud samt forvridninger.

Hr. krigsr&d, distriktskirurg Wittendorffs og det hoje amts
gunstige erklaering udbedes underdanigst«.

Distriktskirurg Wittendorff anbefalede ansogningen, da han var overbevist om. at intet forbud vil afholde bonderne fra herameligt at Soge Niels Kudsk's hjaelp, og da han har haft lejlighed til at forvisse sig om, at han ikke er uskikket til disse forretninger, som kun udfordrer en vis handfterdighed, en ganske maerkelig udtalelse af en uddannet kirurg; men den egentlige grand kan vist snarere findes deri, at han tilfojer, at han nu er i den alder [48 arl], hvori han kunde onske nogen understottelse i sine vidtteftige embedsaffierer, nar den intet kostede ham.

Amtmand Faye, hvis varme og altid virksomme interesse for at gavne beboerne i Thisted amt har givet sig sa mange smukke udslag, afgav en erklaering, der ikke alene tydeligt vidner herom, men giver et sa ejendommeligt billede af de vanskelige liegeforhold i landets afsides egne, at den fortjener at kendes i sin helhed.

»Jeg har stedse vaeret og af en lang erfarenhed er bleven
bestyrket i den formening, at deter rigtigt, ja endog nodvendigt,at
der omkring pa landet i provinserne opholder sig

1) Ved sagen findes nu ingev

Side 15

visse individer, der besidder ovelse i at behandle luksationer
og benbrud samt at kurere sar og anden udvendig skade.

Nar anordningerne bestemmer straf for kvaksalveri, har lovgiveren formentlig fomemmelig taget hensyn til indvortes sygdomme, som ved urigtig behandling lettelig kunde blive dodelige; hvad derimod udvortes beskadigelse betraeffer, da behoves hertil kuns fa videnskabelige kundskaber; en ovet hand og bekendtskab til nogle piastre og salver er alt, hvad der udfordres til den slags kure.

Da kirurgikaterne i almindelighed har en temmelig vid udstraekning af 2 eller 3 herreder, og da der i en sadan kommune naesten daglig traeflfer et eller andet uheld, s§, vilde det ikke vaere muligt for laegerne i rette tid at assistere dem, som kunde behove deres hjaelp; thi ofte haender det, at nar en vogn ankommer efter at have kort flere mil for at hente laegen, er denne fravaerende pa landet enten hos barselkoner eller hos epidemiske syge eller i vaccinationsforretninger, sa at den ankomne kusk ma kore egnen rundt, inden han trseffer laegen. Imidlertid er patienten udsat for de storste lidelser, og den ved luksationerne og benbrud fremkomne haevelse gor det ikke sjaeldent vanskeligt ja umuligt at bringe benene og ledemodene i orden. Dette har hr. krigsrad WittendorfF erkendt og derfor givet sit samtykke til, at Niels Kudsk ma uden tiltale af ham befatte sig med de omhandlede

Bonderne, som nu fra hans faders tid er vante til at bringe deres patienter til Nors, og sonnen, som fra hans faders tid er vant til at behandle disse legemsbraek, har indretteten stue for dem og beholder dem under sit opsyn, indtil kuren er fuldendt; herved nyder patienteme et dagligt og omhyggeligere tilsyn, end laegen var i stand til at forskaflfedem, da i det mindste den her i amtet vaerende sygestue,der kun har 6 senge til brug for reserver og veneriske

Side 16

patienter, ikke kunde modtage dem, og laegen heller ikke
overkomme det daglige tilsyn, nar de la adspredt pa landet.«

Mserkeligt nok afgav fysikus ikke nogen erklaering denne gang, og endnu maerkeligere er det, at hverken sundhedskollegiet — der i 1803 havde aflost collegium medicum — eller kancelliet forlangte en sadan i hen hold til forordningen. Sundhedskollegiet sa nu ganske anderledes pa sagen end dets forgaenger, da Peder Kudsk for 39 ar siden paberabte sig forordningen af 1794; det udtalte, at der nu findes sa mange kirurger ude i landet, at hjaelp fra disse langt lettere kan erholdes end tidligere; erfaringen har desuden vist, at den slags bevillinger altid giver anledning til kvaksalveri, og det frarader at give bevillingen; men helt sikker pa, at det vilde fa medhold, synes kollegiet dog ikke at have vaeret; det holdt sig i alt fald en udvej aben ved at udtale, at det ikke kan vaere nogen fornuftig mand forment at yde den feme hjaelp ved benbrud og luksationer, nar in gen autoriseret lsege straks kan fas; men tilfseldet skal da straks anmeldes til en sadan, og vedkommende ma ikke patage sig videre kur uden at gore sig skyldig til straf som kvaksalver, heller ikke arelade nogen syg, uden at deter forordnet af en laege.

Har sundhedskollegiet saledes muligvis haft en folelse af, at tiden endnu ikke var inde for helt at naegte den slags bevillinger, viste dette sig rigtigt, thi 31. Maj 1834 blev det vel meddelt amtmanden, at den ansogte almindeh'getilladelse ikke kan bevilges, men at det i betragtningaf de i distriktskirurg WittendorfFs erklaering anforteomstasndigheder herved tiHades supplikanten i krigsradens kirurgikat at patage sig at helbrede arm- og benbrud samt forvridninger under betingelseaf, at han stedse til distriktskirurgen gor

Side 17

indberetning, nar han tager nogen under behandling,pa det at der fra bemeldte lseges side dermed kan haves tilsyn, for sa vidt hertilskonnes at matte vaere anledning, hvorhos det bliver at betyde supplikanten, at den ham herved meddelte tilladelse tabes, safremt han indlader sig pa andre end de ovennaevnte kure, foruden at han i sa tilfaelde bliver at tiltale for kvaksalveri.

Det var en anderledes streng handfaestning, Niels Kudsk matte underkaste sig, end han vist oprindelig havde taenkt sig, sikkert stolende pa, at den mere almindelige tilladelse, som faderen havde haft, nok vilde blive overfort til ham; areladning var helt bortfalden, og den spillede endnu i de tider en stor rolle, og uden for WhtendorfFs kirurgikat havde han aldeles ingen rettigheder.

Ogsa i andre henseender skulde Niels Kudsk snart komme til at sande, at tiderne havde forandret sig. De forste ar maerkedes vel intet, men fyrrerne blev urolige ar for ham.

Det begyndte 1840 med en anklage mod ham for fejlagtig bedommelse og behandling af et sygdomstilfaelde,en hoftebetaendelse, som han mente var en forvridning;han blev ganske vist frikendt bade ved underogoverretten *), dog skulde han udrede alle af aktionenlovligt flydende omkostninger, men dommens

1) Distriktskirurg Nyrop onskede dommen appelleret, men sundhedskollegiet svarede ham, at hans skrivelse herom indeholdt sadanne udtalelser om embedsmaend og autoriteter, at den ikke kunde forelaegges kancelliet uden hojst übehagelige folger for ham; da Niels Kudsk ikke er helt frifundet, finder kollegiet sig ikke foranlediget til at soge sagen appelleret og ender med at give Nyrop en kraftig reffel.

Side 18

motivering af frikendelsen viser bedst, hvor farligt et skraplanden slags saerbevillinger var, thi han blev egentlig kun frikendt, fordi han matte antages at have handlet i uvidenhed.

Det kunde naesten scud, som om denne frifindelse har givet beboere pa Mors anledning til nu at se at skaffe Niels Kudsk samme übegraensede tilladelse som faderen, thi 5. Marts 1841 satte 4 sogne i norreherred pa Mors, der har mest forbindelse med Thisted, en ansogning i gang om, at Niels Kudsk matte fa tilladelse til at praktisere pa Mors, og hertil sluttede sig 20. Maj 8 andre sogne i norreherred i en anden ansogning; ingen af dem indeholder noget sasrligt ud over almindelig anbefaling og ros samt de stadigt tilbagevendende, ikke naermere dokumenterede pastande om, at patienter, der laenge havde vaeret behandlede af distriktslasgen uden at blive helbredede, snart var blevne kurerede under Niels Kudsk's behandling, samt at det var forbundet med stort besvaer for beboerne pa Mors at fore de syge til Thy.

Ansogningerne har et ret stort antal underskrifter, c. 160, men af prasster har denne gang kun Sorensen i Solbjaerg givet en saerlig anbefaling; amtmand Faye stod pa sit gamle standpunkt og anbefalede begge andragender >uden hensyn til, at distriktslaegen pa Morso ikke matte onske sadantc; men bade distriktskirurgen og fysikus stillede sig helt afvisende.

Fysikus Lind erklaerede, at ansogningernes grunde var urigtige eller i det hoJeste kun halvt sande, og mener, at man af al kraft bor modarbejde kvaksalveri, isaer da der nu er overflod af praktiserende og autoriserede laeger; Niels Kudsk's dygtighed er for storste delen indbildt, og han overtraeder som bekendt jaevnligt sin tilladelse og ma derfor anses for aldeles uvaerdig til videre gunst.

Side 19

Langt mere indgaende er distriktskirurg i Nykobing
Nyrop's erklaering, der i skarpe udtryk kritiserer andragendets
upalidelighed og fordrejelser.

»Ved at gennemlaese ansogningen stoder man forst pa folgende urigtige pastand: »Da eksempler endog haves pa, at ann- eller benbrudspatienter efter at have ligget en lang tid under distriktslsegens kur har mattet uhelbredede overfores til N. Kudsk, hvor de i passende tid altid er blevne kurerede.«

Herpa kan jeg gensvare, at omtalte ikke er hsendet i den tid, jeg har vseret distriktslaege, nemlig siden 17. Juli 1840, og var det sket i min fonnands tid, matte jeg absolut vaere bleven underrettet derom; imidlertid har jeg aldrig hort, at sligt er passeret¹).

. Vel har jeg (som praktiserende laege) savelsom afdode distriktslsege Norgaard haft eksempler pa, at frakturisten straks efter, eller 8 a 14 dage eller 3 uger efter, at vi har begyndt kuren, har henvendt sig til N. Kudsk, som da har fortsat og endt kuren, men, vel at masrke, patienterne har altid forladt os (Norgaard og mig) efter en meget kort tid eller straks, efter at de har faet os til at anlaegge en fiarste forbinding. Det udtryk slang tid« er altsa urigtigt, hvilket ogsa gaelder om »har mattet*, da der ikke har vaeret nogen grand til at forlade os uden netop den iblandt almuen sa indgroede vantro, at ethvert benbrud ma under Niels Kudsk's behandling, nar det rigtigt skal helbredes.

Derimod er >uhelbredede* rigtigt, forsavidt at patienterne
altid har forladt os efter meget kortere tid, end et benbrud
behover til at laeges.

Omtalte er haendet mig med 3 frakturister i de 8 &c,

1) J. C. Norgaard var distriktslaege i Nykebing 1818_—1839, Nyrop praktiserede der fra 18^3.

Side 20

jeg nu har tilbragt her pa Mors, og afdcde Norgaard er det haendet adskillige gange, uden at jeg kan angive hvor mange. Ethvert sadant tilfaelde har nu Niels Kudsk troligen benyttet til pa aegte kvaksalvermaner at erklaere: »at det var gait behandlet,matte brsekkes igen, da benet var sat urigtigt sammenetc. etc.«; i sandhed en hoj grad af fraekhed og utaknemlighed,da han just ved sadanne tilfaelde har laert, hvad han forstaar, idet han har set, hvorledes en ordentlig bandageskal anlaegges efter kunstens regler, og iblandt andet har han pa den made set den sentinske bandage, som jeg havde anlagt.

Deraaest anfores i ansogningen: »Da Peder Kudsk levede, blev han stedse hentet til arm- og benbrudspatienter pa Morso, hvis kure bade befordredes hurtigere og tillige pa en mindre bekostelig made«. Ordet »stedse« er her urigtigt anvendt, da her endnu lever patienter, som er helbredede for benbrud af praktiserende laege Randrup¹) (nuvaerende stiftsfysikus) og afdode distriktslaege Norgaard.

»Hurtigere og mindre bekosteligt«, dette er ogsa pastande, som er meget tvivlsomme, let at sige, men ikke let at bevise og desuden i sig selv en modsigelse; thi dersom Peder Kudsk ene og udelukkende behandlede alle benbrud, til hvem sigter da den brugte komparativ »hurtigere og mindre bekostelig*. Hvad det sidste angar, da vil jeg blot anfiare, at jeg dette ar har behandlet og helbredet (ene, uden at nogen klog kone eller mand har hjulpet mig) 2 fattiglemmer, den ene for fractura cruris, den anden for fractura antibrachii, for hvis kur jeg altsa ikke far en skilling, da jeg ingen rejser har gjort, men patienten er fort til mig. Dersom nu Niels Kudsk skulde have kureret disse tilfaelde, sa matte han have givet dem penge til.

Endvidere: »Disse ulemper og besvaerligheder uagtet

1) H. M. Randrup praktiserede i Nykebing 1803—1809.

Side 21

fores arm- og benbrudspatienter af Morso stedse til Niels
Kudsk, uden at distriktslaegen i Nykobing derved
liar mindste fortjeneste«.

Usandheden af denne pastand er sare let at bevise, da bade afdode distriktskirurg Norgaard har helbredet ej fa frakturister, og jeg har, siden jeg kom til Mors, helbredet folgende, og maske flere, som jeg ikke har optegnet.

[Her folger navn, opholdssted, ar og frakturens beskaffenhed
for 15 personers vedkommende.]

Disse anforte er alle bade hurtigen og fuldkommen blevet helbredede, sa at de har faet fuldkommen brag af deres lemmer og uden deformitet, med undtagelse af nr. 4, hvis arm i lang tid efter led af den ved fractura olecrani saedvanlige krumning; dog skal dette senere vaere aldeles haevet; og nr. 15, som jeg i Marts 1841 fik i kur foi en med fractura cruris kompliceret luksation af fodleddet, hvor der opstod ulceration i selve fodleddet, hvem jeg endim har i kur, men som jeg har vseret sa heldig at helbrede uden amputation, da han nu allerede i 8 dage har kunnet ga uden stok og krykke.

Hvad »fortjenesten« angar, da har den ikke vseret sa ringe for nogle af de anfienrte, for andre derimod, som var fattiglemmer, har den vaeret meget ringe eller sa godt som slet ingen, og hos enkelte, som var uformuende, har jeg ladet mig noje med et ringe honorar, netop for at dei ikke skulde vaere grund til klage i denne henseende.

Af foranferte, hvis sandhed jeg tilbyder mig at bevise eller med ed at bekraefte, haber jeg at have bevist, at ingen benbrudspatient pa Mors behover at Soge til Niels Kudsk i Nors, og at altsa ansogningen er ugrundet. Dog vil jeg ikke undlade at tilfoje endnu en omstaendighed, der taler staerkt for ansogningens ikkebevilling.

Niels Kudsk er som velbekendt en stor kvaksalver og
har for nylig vseret sagsogt for kvaksalveri og er igennem

Side 22

2de instanser domt »fri for videre tiltale mod at betale procesomkostningerne*.Skont man nu vel ikke kan kalde dette nogen straf, sa er det dog ej heller nogen fuldkommen frifindelse,og for den, der har erfaret, hvor vanskeligt deter at fi en kvaksalver demt uagtet de tydeligste beviser, vil den omtalte dom give stserk formodning om beg§.et kvaksalveri.

Blandt de mange eksempler herpS. vil jeg blot anfbre et,
som nylig er passeret, og som jeg agter at angive for ovrigheden,
for at Niels Kudsk igen kan blive sagsogt.

I begyndelsen af dette Sr blev jeg kaldet til en tjenestekarl hos farver Voller i Nykobing. Patienten havde i nogle dage ligget syg formedelst en hsevelse pa" det ene ben, lidt ovenfor fodleddet. Haevelsen var spaendt, rod, hed, smertefuld og opst&et uden nogen udvendig void af sig selv for fa¹ dage siden; da jeg vilde besoge patienten et par dage efter, blev det fortalt mig, at han var rejst til Thy til Niels Kudsk, som havde lagt ham i kur i sit hus og sagt ham, at det var en lykke, at han just kom til ham nu, thi havde han biet endnu en dag, sS. havde benet mattet afsaettes!! Omtrent Vi %x derefter horte jeg, at han endnu la¹ i kur sammesteds og var meget darlig.

Dersom Niels Kudsk m§. behandle s§.danne patienter, kan
han lige sa godt fa fuldkommen licentia practicandic

Sundhedskollegiet sluttede sig ganske til fysikus og fraradede indtraengende, at andragendet blev imodekommet, ja, det udtaler endog, at den saggivne, hvilken retterne frifinder for straf som kvaksalver pd grund af hans uvidenhed om de sygdomme, han behandler, burde nseppe forblive i besiddelse af en sadan tilladelse som den, Niels Kudsk tidligere har faet under forudssetning af duelighed hos ham i en vis grad, meget mindre bor den da udvides.

Side 23

Denne gang fulgte kancelliet ikke amtmanden; 19. Aug.
1841 blev begge ansogningerne afslaede.

Endnu engang forsogte Morsingeme sig, men da var de trofastes antal rigtignok skrumpet staerkt ind; 26. April 1843 blev et nyt andragende af ganske samme art som de foregaende sat i gang, men det fik kun underskrifter fra 4 sogne i norreherred, og det synes endda at have knebet; det cirkulerede i alle sognene, men forst et par maneder efter naede det ind til amtet, der 3. Juni sendte det til herredsfoged Rummelhoff's erklasring.

Deter forste gang, at en lokal juridisk embedsmand anmodes om at udtale sig; maske skyldes det, at amtmand Rosenkrantz, der havde aflost Faye, lige var tiltradt og derfor har onsket en udtalelse fra en mand, der var kendt med forholdene; det blev ogsa den eneste gang; naeste gang spurgte amtet ikke herredsfogden.

Herredsfoged Rummelhoff's erklasring er meget indgaende og indeholder adskilligt af interesse, men den er for lang til at kunne gengives helt, og den basrer ret tydelige spor af, at en del af hans viden og synspunkter skriver sig fra svogeren, distriktslzege Nyrop, navnlig nar han anforer enkelte beviser pa Niels Kudsk's medicinske uvidenhed. Der er dog i erklasringen et punkt, som har krav pa at fremhasves, da her farste gang den person nsevnes, som gav Kudskesla^gten sit storste ry; »deter vel egentlig hans kone, der behandler patienterne, og af hvem enhver heist vil behandles, da him med omhyggelighed skal besorge forbindingen og som bondekone betragtet har et dannet og godmodigt vaesen, hvorimod han er en udannet og sare uvidende bonde, der vel har ovelse i aldeles simple benbrud, men vistnok mangier alle fornodne kundskaber; og at han befatter sig med andet end det, hvortil han er berettiget, er en bekendt sag«.

Distriktskirurg Wittendorff, der ogsa blev afaesket en

Side 24

erklaering, kunde jo vanskeligt sige andet, end hvad han tidligere havde udtalt, og bemaerkede, at der ikke var fart nogen bevist klage over misbrug af privilegiet til at praktiserei Thy; men han er dog denne gang sa forsigtig »at overlade til amtets modne dom at afgore, hvorvidt der eksisterer trang til en slig kvasilsege pa Morso eller ikke«.

Den ny amtmand Rosenkrantz udtalte sig med stor forsigtighed; han er ikke utilbojelig til at imodekomme beboernes onske, men vil abenbart ikke ga imod sine embedsmsends udtalelser; thi da Niels Kudsk's praksis pa Mors vel matte ssettes under samme kontrol der, som den er underkastet i Thy, og distriktskirurg Nyrop ikke saledes som WittendorfF synes at ssette megen lid til Kudsk's duelighed, vilde et sadant forhold sandsynligvis give anledning til idelige kaevlerier og beskyldninger; derfor tor han ikke anbefale det ansogte, om der end ellers kunde vaere nogen anledning til at foje ansogerne, naar de dog vedbliver at fore deres lemlaestede syge den lange vej over til Thy.

Nu, omtrent 50 ar efter, at Peder Kudsk havde fdet sin tilladelse, har de officielle erklasringer en anden tone end dengang; det meste af den tidligere velvillighed og anerkendelse er forsvundet, navnlig over for Niels Kudsk seiv, der ikke synes at have nydt den anseelse, som hans fader sad inde med, medens hans hustru, der nu for forste gang naevnes, synes at vaere den, der bedst har forstaet at holde traditionen i sere; selv den tidligere altid veivillige distriktskirurg WittendorfF har abenhart masrket, at vinden nu bar i modsat retning, og udtaler sig med diplomatisk forsigtighed om denne >kvasilaege«.

Allerede inden dette gik for sig, havde et andet uvejr
hsengt truende over Niels Kudsk's hoved, men var lykkeligt
drevet over.

Side 25

I slutningen af 1842 lacier det til, at Wittendorff¹) har tasnkt pa at Soge afsked, og rygtet herom skrastnmede beboerne i Thy op, thi Niels Kudsk's bevilling galdt jo kun for Wittendorff's kirurgikat og kunde forstas saledes, at den faldt bort, nar Wittendorff ikke mere var distriktskirurg. Det havde til folge, at der fra sognene Sennels, Hillerslev, Nors og Hjardemal, oster- og Vester- Vandet, aile liggende nsermest ved Thisted, med deres praester og sogneforstandere i spidsen 2. Dec. 1842 blev indgivet et andragende om, at Niels Kudsk matte beholde sin bevilling pa livstid, hvis Wittendorff tog sin afsked; hertil sluttede 14. Dec. 1842 Thisted amtsrad sig og benyttede lejligheden til at se ogsa at skaffe Mors den enskede tilladelse ved at anbefale, at bevillingen kom til at g«elde for hele Thisted amt.

Atntmand Faye, der pa Grund af sygdom ikke havde vaeret til stede i amtsradsmodet og med arets udgang havde taget sin afsked, anbefalede varmt Niels Kudsk og hans andragende ud fra de samme anskuelser som tidligere.

Dette andragende, der af amtet blev indsendt til kancelliet 21. Dec. 1842, ses ikke at have vaeret forelagt sundhedskollegiet, som jo ogsa tidligere havde udtalt sig tilstnekkeligt tydeligt mod den slags andragender; heller ikke fandt det stotte hos kancelliet, der 17. Jan. 1843 resolverede, at det matte have sit forblivende ved den engang givne bevilling, der ikke ophorer ved distriktskirurg Wittendorff's afgang, men som for ovrigt ikke kan bevilges udvidet.

Det var jo altid en trost for beboerne, at Wittendorff'safgang

1) WittendorfF har vist da vaeret svagelig, thi fra 1841 til hans dod var N. P. V. Willemoes konstitueret i embedet.

Side 26

dorff'safgangingen betydning vilde have for Niels
Kudsk's bevilling; den fik det sa meget mindre, som
Niels Kudsk dode kort for, at Wittendorff tog afsked.

Fa ar efter trak et nyt uvejr op over Niels Kudsk, da apoteker Dahlerup i Thisted i foraret 1845 klagede over, at Niels Kudsk ulovligt tilberedte og solgte medicin til sine patienter; selve klagen har ikke kunnet findes, men i en moderktoering udtaler Niels Kudsk, at han ifolge sin bevilling er nodt til og tillige mener sig berettiget til ligesom faderen at anvende forskellige midler; der har da heller aldrig hidtil vaeret gjort indsigelse mod, at han fra apoteket forsynede sig med bestanddele til medikamenter, som han da selv blandede og solgte til de syge, nar de straks skulde bringes i anvendelse. Midlerne bestod mest af dele, som han havde i sit eget hus, og som findes i enhver husholdning, elier i almindelige olier og spiritus, som kan kobes savel i enhver kobmandsbutik som pa apoteket, men som han stedse kobte pa apoteket i Thisted, hvilket ligeledes var tilfaeldet med urter, nar han manglede sadanne, som han ellers selv avler. For disse medikamenter tog han den betaling, som de selv kostede ham, og han gav aldrig indvortes men kun udvortes

Distriktslaege Willemoes, der havde aflost Wittendorff, delte abenbart dennes velvillige syn pa Niels Kudsk; han siger, at han ofte har meget heldige kure at opvise og tilskriver det dels hans manuelle faerdighed, dels den omstaendighed,at han er i besiddelse af flere kompositioner af forskellige linimenter, der er gaet i arv i hans familie, og som af ham anvendes og nyder den stsrste tiltro hos den ellers medikamentsky bonde, der herved bevseges til en fortsat og langvarig brug deraf; da disse midler indeholderhojst uskadelige ting og sa vidt ham bekendt aldrig

Side 27

har afstedkommet skade, anser han det for ganske i sin
orden, at Niels Kudsk selv tilbereder dem.

I henhold til denne erklaering tilskrev amtet kancelliet, at det ikke kunde antage, at Niels Kudsk havde gjort sig skyldig i noget ulovligt forhold ved at tilberede og saelge sine medikamenter, og hertil sluttede kancelliet sig i skrivelse af 22. Maj 1845.

Sa havde Niels Kudsk fred resten af sine dage, indtil
han efter laengere tids svagelighed 52 ar gammel dode i
Nors 8. Februar 1849.

Allerede laenge forinden synes jo imidlertid hans hustru at have vaeret den, der sserlig havde vundet befolkningens tillid, som hun forstod at bevare til sin dod naesten 50 ar senere.

Anne Kirstine Steentoft var datter af Christen Steentoft og Anne Kirstine Skaarup og fodt i Vester Vandet 16. April 1809. Endnu ikke 18 ar gammel blev hun 10. Nov. 1826 gift i oster Vandet med den 3Oarige Niels Kudsk og er vel med ham draget ind i hans fsedrene gard, der i n ar havde savnet en husmoder, og hvor hun havde lejlighed til at ga i laere hos svigerfaderen og tage del i hans store kirurgiske virksomhed.

Med Anne Kirstine Kudsk nar den gamle kirurgslaegt sit hojdepunkt, pa en tid, da man netop skulde synes, at den nedarvede benbrudskirurgi matte stunde mod sin ende. En ejendommelig og dygtig personlighed har hun sikkert vasret, og hun forstod at gore sig afholdt af alle og bevare befolkningens tillid lige til sin dod i 1897. Da har for forste gang efter Mads Vang's dod kirkebogen atter en tilfojelse som ved hans dod: >Hun fungerede indtil sin dod som benbrudslaege, til hvilken virksomhed hun havde erhvervet tilladelse efter aflagt prove«. Der ligger 136 ar mellem de to eftermseler.

Side 28

StineKudsk — under det navn var hun bedst kendt over hele Nordjylland og saledes skrev hun sig selv — var 40 ar, da manden dode, og hun siger da, at hun i alle de ar, han havde praktiseret, stadigt havde gaet ham til hande. Medens, som tidligere nsevnt, herredsfoged Rummelhoff's dom otn manden ikke er videre velvillig, omtaler han Stine Kudsk godt; men det ma dog her fremhseves, at der i de attester, som skal omtales i det folgende, faeldes en helt an den og helt igennem rosende dom om ham bade som menneske og som benbrudshege, og det af masnd, der havde haft lejlighed til at here ham langt nojere at kende pa naert hold end den fjerntboende

Da Peder Kudsk dode, spillede sannen vistnok en lille komedie med at lade, som om han ikke naerede noget stserkt onske om at fortsaette faderens kirurgiske virksomhed, og der gik som omtalt over 2 ar, inden han ansogte om privilegium. Nu gjorde Stine Kudsk det samme, men hun var betydeligt hurtigere i vendingen, thi hun brugte kun 6 uger om at lade sig overtale til at soge om at fa mandens privilegium overdraget — og da det var vel opnaet 31. Okt. 1849, giftede hun sig igen 14. Dec. 1849 me(l den s*r vngre Peder Vestergaard Christensen, der slet ikke gav sig af med at behandle syge, og om hvem der ikke vides andet, end at han var Stine Kudsk's mand, og at han i en alder af 74 ar dode i Nors 16. Febr. 1888.

• Under 31. Maj 1834 blev min nu afdode mand Niels Pedersen Kudsk af Nors ved Thisted meddelt tilladelse af det kongelige danske kancelli til at kurere for arm- og benbrudsamt forvridninger i det til Thisted henlagte distriktskirurgikat,imod at han stedse til distriktslaegen gjorde indberetning,nar

Side 29

beretning,narhan tog nogen under behandling, p§. det at der fra bemeldte laeges side kunde haves tilsyn, for sa vidt det skonnedes, at dertil var anledning, og pa et senere andragendeytrede kancelliet under 17. Juni 1843, at ovennaevntetilladelse ikke opherte med den nuvaerende distriktslaegeWittendorfFs

Da min mand i forrige maned ved doden afgik, var det vel ikke min agt at ansoge om at forundes samme tilladelse, som har vaeret ham tilstaet, men opfordret fra mange sider og af en stor del af <ienne egns beboere og jsevnlig anmodet af patienter, der endnu indfinder sig hos mig for at soge hjaelp, foranlediges jeg til at ansoge det hoje justitsministerium om, at den samme tilladelse, som i sa henseende har vaeret meddelt min mand, nu ma forundes mig.

Jeg vil tillade mig at bemaerke, at i de mange ar, min mand har praktiseret i denne retning, har jeg bestandig gaet ham til hande denned, og at jeg i det sidste ar, da svaghed forhindrede ham i selv at foretage sig noget, har, vel sandt under hans tilsyn, alene udfort ret mange og deriblandt flere vanskelige kure med held.

Jeg har i alle henseender det samme kendskab til behandlingen af disse sygdomme, som min afdode mand havde, og da mit hus nu engang er indrettet til at modtage patienter, medens de er under behandling, sa antager jeg, at det vil blive erkendt for et gode for egnen, at folk, og isser sadanne, som omstsendighedeme ej tillader at erholde sa stadig lsegetilsyn i hjeramet, som er nodvendig i slige tilfselde, kan blive modtagne og nyde kur og pleje under et

For at det heje ministerium kan blive bekendt mcd, hvorvidt deter et almindeligt onske her i egnen, at jeg ma forundes den ansegte tilladelse, vil jeg tillade mig at iade naervaerende ansogning cirkulere blandt sogneforstanderskaberne i de naermeste herreder, hvis erklaeringer jeg udbeder mig«.

Side 30

Stine Kudsk bar sig saledes ganske ad, som Peder Kudsk for 55 ar siden og med samme glimrende udfald; endnu flere end dengang, i alt 10 forstanderskaber med deres praester i spidsen, kommunalbestyrelsen i Thisted og hele amtsradet gav hende meget rosende vidnesbyrd og udtalte, at det var et almindeligt onske, at den Sogte tilladelse matte blive givet. Pastor Prior, der havde affattet erklaeringen for sognene Nors-Tved's vedkommende, udtalte, at Niels Kudsk, der havde erhvervet sig almindelig tillid og agtelse ved sin dygtighed og uegennyttige iver, stadigt havde vaeret assisteret navnlig under sin sidste lange sygdom af sin hustru, som med omhu og en ved lang erfaring erhvervet indsigt havde plejet og behandlet de patienter, som var indlagte under kur i deres hus, og at hendes kserlige og utrsettelige deltagelse for de syge er noksom bekendt; selv foler hun kald til af aedle hensyn at fortssette sin mands gerning til held og velsignelse, og deter derfor et almindeligt onske, at hun ma fa tilladelse

Atter denne gang var det ikke, som forordningen pabod, fysikus, hvem amtmanden spurgte, men distriktslaegen; og det blev ikke alene ham, men ogsa den i Thisted tillige praktiserende lsege Michelsen, der gav sit besyv med.

Det kan naesten scud, som om dr. Michelsen har holdt lidt igen pa distriktslaege Willemoes; deres i foreningaffattede erklsering er i alt fald ret forbeholden i sammenligning med Willemoes' udtalelser om Niels Kudsk i 1845. De siger, at Stine Kudsk pa egnen anses for at besidde samme eller endog storre duelighed end hendes afdode mand, og at hun er dem bekendt for at vaere i besiddelse af gode gaver til at omgas og pleje syge, men de drister sig ikke til at afgore, hvorvidt hun er i besiddelse af de anatomiske kundskaber, der danner

Side 31

en nodvendig grundvold for behandlingen af benbrud og forvridninger, og de kan derfor kun anbefale hende pa det bedste som sygeplejerske; de anser det derfor for en nodvendig betingelse for raeddelelsen af det msogte privilegium,at hun underkastes en tentamen for at godtgoresin

Amtmand Rosenkrantz, der i 1843 stillede sig ret tilbageholden over for Niels Kudsk, havde i tidens 10b faet en endog meget varm interesse for Stine Kudsk, der holdt sig trofast gennem arene, sa. varm, at han abenbart ikke onskede hende underkastet en tentamens tvivlsomme udfald, ja endog i sin erklaering gor en mildest talt dristig brug af de to Thistedlsegers erklaering.

I de varmeste ord anbefaler han Stine Kudsk, der har ualmindelige evner til at pleje syge samt ret hensigtsmaessige sygelokaler i sin gard, og som har erhvervet sig endnu storre tillid end manden i behandlingen af syge; han finder derfor af de samme grunde, som i sin tid var anforte for manden, og med saerdeles hensyn til den af de hervaerende laeger afgivne erklaering ikke nogen betzenkelighed ved at anbefale det ansogte, nar ansogerinden, .der i ovrigt er en velhavende kone og kun af sand interesse for sagen har besluttet sig til at tilegne sig og udove mandens for mange sare velgorende kunst, underkastes det samme lasgetilsyn som hidtil.

Inden sagen naede Justitsministeriet, var der allerede gaet 3 maneder fra ansogningens datering (23. Marts 1849); fra sundhedskollegiet vendte den tilbage med en erklaering, der i et og alt fastholdt kollegiets tidligere standpunkt; det fremhaever udtrykkeligt, i skarp modsaetningtil amtmanden, at laegerne i Thisted har ytret tvivl om hendes duelighed, og at fysikus i modstrid med forordningenikke har afgivet sit vidnesbyrd; og til sidst udtaler kollegiet, at distriktslaegens tilsyn er aldeles betydningslost,da

Side 32

tydningslost,dadet kun lader sig ttenke muligt, nar
ljegen bor i samme by som den koncessionerede.

Sundhedskollegiets erklaering foranledigede justitsministeriet til at meddele amtmanden, at den sogte tilladelse ikke kunde ventes meddelt, med mindre supplikantinden kunde tilvejebringe det i forordningen af 5. Sept. 1794 befalede vidnesbyrd fra stiftsfysikus om at vaere i besiddelse af den fornedne duelighed.

Amtmanden, der sa ganske havde forbigaet fysikus, har vistnok trykket sig ved at meddele ham denne udtalclse, og sagen hvilede nu ganske roligt, indtil fysikus i midten af September kom til Thisted pa apotekervisitats. En meddelelse herom ma i forvejen vaere sendt til Nors, thi Stine Kudsk stillede straks i Thisted og skaffede sig pa en tilsyneladende ret uskyldig made et vidnesbyrd af fysikus, som skulde komme til at spille en afgorende rolle, hvilket Stine Kudsk indsendte med en meget klogt affattet skrivelse, der fik yderligere stotte af amtmanden, uden at han fandt anledning til at underrette ministeriet om, at denne erklaering ikke var afaesket fysikus ad officiel vej.

Den 17. Sept. 1849 kom fysikus Lind til Thisted; som det sommede sig ved en apotekervisitats i den tid, havde begge byens keger, Willemoes og Michelsen givet mode; efter vel overstaet visitats, og rimeligvis dermed forbundet frokost og middag, har da Stine Kudsk's lavvaerge,sandflugtskommissaer Lykke indfundet sig, eller maske vaeret til stede hele tiden, og anmodet fysikus om at >undersoge denne kones kendskab til benbrud og forvridninger*.I velvillig stemning gar laegerne ind herpa, hvorpa fysikus er uforsigtig nok til at bevidne, »at jeg har fundet hende i besiddelse af sadanne almindelige kundskaber i disse sygdommes erkendelse og behandling, at jeg ikke patvivler, at hun meget vel er i stand til

Side 33

med held at udfore en kur af lette og simple tilfcelde, sa meget mere som det fra hendes mands tid er bekendt, at hun yder patienterne megen omhu og al mulig pleje. Imidlertid er hendes kundskaber dog pa ingen made af den beskaffenhed, at et vidnesbyrd kan meddeles hende saledes, som forordningen forlanger for at kunne tildeles en selvstaendig licentia practicandi«.

At Stine Kudsk sa lod ga naesten en mined, inden hun indsendte denne erklaering til justitsministeriet, har nok haft sine gode grunde; skulde monstro amtmanden have vasret bortrejst? Sikkert er det, at den medfolgende ny ansogning var meget klogt affattet, idet hun erklaerede, at hendes mand aldrig havde haft nogen licentia practicandi, og at hun kun onskede ligesom han at kurere under distriktsloegens tilsyn og at anmelde til ham, hver gang hun tog en patient under behandling.

Denne ansogning indsendte amtmand Rosenkrantz til justitsministeriet med en ny anbefaling, i hvilken han ikke tog i betaenkning at udtale, at den var >ledsaget af en hende nu, efter at hun har underkastet sig den i forordningen af ste Sept. 1794 § 6 befalede preve, erhvervet attest fra stiftsfysikus Lindc! '

Efter 8 maneders forlob gik Stine Kudsk endelig, pa trods af sundhedskollegiets bestemte modstand, af med sejren, thi 31. Okt. 1849 meddelte justitsminister Scheel amtmanden, at i betragtning af det i stiftsfysikus' attest oplyste tillades det herved supplikantindeni Thisted iaegedistrikt at helbrede for arm- og benbrud samt forvridninger under betingelseaf, at hun stedse til distriktslsegen gor indberetning, nar hun tager nogen under behandling, for at der fra bemeldte laeges side dermed kan haves tilsyn, for sa vidt hertilskonnes at matte vaere anledning, hvorhosdet

Side 34

hosdetbliver at betyde supplikantinden, at den hende meddelte tilladelse tabes, safremt hun indlader sig pa andre end de ovennaevnte kure, foruden at hun isa tilfae Ide bliver at tiltalefor

Samtidigt hermed meddelte ministeriet sundhedskollegiet, at det »i anledning af et fornyet andragende fra ovennjevnte enke, og efter at stiftsfysici vidnesbyrd var blevet erhvervet, havde tildelt hende tilladelse til i Thisted lasgedistrikt og under distriktstegens tilsyn at kurere for arm- og benbrud samt forvridninger«.

Deter forstaeligt, at kollegiet blev forternet bade over at vsere blevet forbigaet ved dette »fornyede andragende*, og over at ministeriet havde givet tilladelsen ene stottet pa fysici * vidnesbyrd* og ligeledes, at det lod sin vrede gaud over fysikus Lind, hvis udtalelse kollegiet matte antage gik lige mod dets egen, og det skrev derfor tiL fysikus og anmodede om en genpart af dette vidnesbyrd. Denne indkom 28. Nov. ledsaget af en skrivelse, hvori Lind ytrede sin forbavselse bade over, at konen ifolge dette vidnesbyrd havde faet sin ansogning beviiget, og at sagen ikke havde vasret forelagt kollegiet, samt gav den oplysning, at sagen ikke var kommen ham til erklaering pa officiel made, lige sa lidt som han vidste, at der atter var indgivet nogen ansogning; under bans sidste naervcerelse i Thisted for at visitere apoteket fremstillede konen sig for ham for at erholde hans vidnesbyrd, hvorpa han eksaminerede hende i begge laegers overvzerelse, og da disse >ikke lod til at vsere hende ugunstige«, meddelte han hende den medfolgende attest.

Sa resignerede kollegiet; nu da tilladelsen var given, var der intet videre at foretage i den sag; men nar man sammenligner den formelle korrekthed, hvormed det gamle danske kancellis ret egenmaegtige ma?nd havde be.

Side 35

handlet de tidligere sager, selv nar de ogsa gik imod sundhedskollegiet, forbavses man uiuegtelig over den mangel pa hensyn og form, hvormed allerede dengang en dansk justitsminister, tilmed en af de forste under det konstitutionelle kongedomme, optradte over for kollegiet. Den falder godt i trad med den egenmaegtighed og snuhed,som Stine Kudsk's hoje beskytter amtmanden ogsa udviste i denne sag, ved forst pa trods af alloy at undladeat afjeske stiftsfysikus en erklaering og derefter, underrettetom nodvendigheden heraf, atter at undlade det; deter vanskeligt at vserge sig mod den formodning, at deter amtmanden, der har givet Stine Kudsk det gode rad at vente, indtil fysikus kom pa. visitatsrejse og da aflokke ham en erklaering, som med ny stotte af amtmandenkunde indsendes til ministeriet, der pa denne ejendommelige made da fik den onskede erklaering, som ministeriet matte tro var fremkommet ad korrekt vej.

At man pa egnen ogsa har haft sine tanker om, hvorledes det ved denne lejlighed var gaet til, fremgar af en udtalelse af laege E. Hennings under en avisfejde i 1870: »Jeg skal vel vogte mig for at undersoge, ved hvilke midler bevillingen blev opnaetc.

Til sin dod sad Stine Kudsk nu uanfaegtet i besiddelse af sin bevilling og udfoldede i de mange ar en stor og viden om bekendt virksomhed som benbrudslaege; og hun forstod bedre end manden at vaerne sig mod klager; hun var vistnok bade klogere og dygtigere og havde abenbart storre personlig sympati, ogsa blandt de omboende laeger, hvor meget de end kunde have at udsaette pa hendes resuitater.

Helt uanfaegtet i bedommelsen af sin virksomhed kom Stine Kudsk dog ikke til at ga livet igennem, selv om hun ikke personligt blev draget ind i striden; dertii var hendes venner for kritiklose i deres beundring af hende

Side 36

og fremkaldte derved en offentlig disput om hendes virksomhed,som
hun selv skal have folt sig ilde berort af.

Anledningen var en indigneret meddelelse i »Skive Avis« om, at en pige pa Spotrup 12. Maj 1870 havde faet begge sine ben knuste i et mollevaerk; skont den tilkaldte lsege havde tilradet at fore hende til sygehuset i Skive (c. 2 mil), for at der kunde foretages amputation, var det efter hans bortrejse blevet besluttet at fore hende til »en klog kone« i Thy, en vejlaengde af c. 7 mil med overfart over Sallingsund og Vildsund, hvorfra hun 16. Maj kom tilbage som lig. Rimeligvis har sagen givet anledning til megen omtale, thi 2. Juni fandt stiftsfysikus Lind sig befojet til i et inserat i »Thisted Amtsavis« (for 7. Juni) at advare mod at tro, at Stine Kudsk var dygtigere end en ordentlig oplaert og studeret laege; men ban tilfojer, at hun ikke er ukyndig i at bringe et benbrud i lave og i at saette i led, nar der ikke er komplikationer til stede.

Heraf udviklede der sig i »Thisted Amtsavis« en lang avisfejde, som fra laegestandens side fortes af E. Hennings, der benyttede lejligheden til at rette angreb pa denne privilegerede benbrudsvirksomhed, som han havde godt kendskab til, da han havde praktiseret i Nykobing fra 1851 og i Thisted fra 1862. Saerlig forbitrelse vakte han ved at opfordre folk fra andre egne til at besoge amtet, de vilde da der finde forholdsvis langt flere vanfore end andetsteds. Hans angreb var vel skarpe, men holdte ien sommelig tone, hvad ingenlunde kan siges om adskillige af de svar, som proprietaerer, gardmaend, skippere, skolelaerere, beboere i Thyland, sognerad, ja endog et helt »Landboforeningsmode« gav ham i bade korte og lange artikler.

Mod en saerlig aerekraenkende artikel modte til sidst
Hennings frem med en erklaering fra fysikus Lind, der

Side 37

bestemt tilbageviste en del vitterlige usandheder om Hennings og hans lasgeuddannelse og sluttede med, »at de anker, som Hennings har fort over den beromte madam Stine Kudsk, vistnok i det vaesentligste tiltrasdes af alle laeger i amtet«.

Sa fandt redaktionen det 19. August endelig pa tide at afslutte striden, som den mente var ved at miste interesse over for de store begivenheder i den fransktyske

Under diskussionen var det i ovrigt blevet oplyst, at Stine Kudsk havde vaeret langt klogere end den ulykkelige pige og hendes darlige radgivere; thi da de morgenen efter ulykken endelig naede til Nors, naegtede hun at ville have noget med behandlingen at gore, hvorfor to laeger fra Thisted blev tilkaldte, der pa stedet foretog amputation. Dette oplyses i et inserat i »Thisted Atntsavis«, der har til hensigt at undskylde og del vis forsvare dem, der bar ansvaret for det skete, idet det fremhaeves, at det var pigens eget onske at blive fort til Nors, skont behandlingen pa sygehuset i Skive vilde have vaeret gratis; nu var omkostningerne lobet op til over 100 rdl. Inseratet er undertegnet af sogneradsmedlemmerne i Rodding med pastor Brix i spidsen.

Ogsa til Kobenhavn naede donningerne af striden, idet >Folkets Avis« optog fysikus Lind's inserat og hertil fojede nogle bemaerkninger om, at Stine Kudsk dog vist var dygtigere end fysikus vilde erkende; thi da prof. med. Sommer for nogle ar siden opholdt sig i Nors, besogte han oftere »lasarettet« og erklajrede sig fuldkomrnen tilfredsmed behandlingen; kun om et tilfaelde, en hofteskade,mente han, at hoften burde brasndes, hvortii Stine Kudsk svarede: »A bnender aldrig mine patienter, og hvis han blot bliver her i 14 dage, skal han fa syn for sagen, at det kan kureres uden at brsendes«. Og til sin

Side 38

forbavselse file professoren det at se, da den helbredede
selv kom og lod sig undersoge af ham.

Det var en slem bjornetjeneste, der hermed blev gjort Stine Kudsk, og Hennings greb den da ogsa straks, idet han fremhaevede, at Stine Kudsk aldeles ikke kendte de affektioner, i hvilke laeger anvendte branding, og at hun var »klog« nok til at forsta, at hun vilde have sin bevilling forbrudt, hvis hun patog sig at »braende«; men historien var tillige et vidnesbyrd om, at hun alt for mange ar siden ma have overtradt sin bevilling, der kun giver hende ret til at behandle »lettere benbrud og forvridningerc, under hvilke kategorier »hofteskade< (coxitis) aldeles ikke henhorer.

Seks ar senere vovede atter et forsigtigt angreb sig frera i »Morso Avis« i anledning af, at en 7sarig mand efter et alvorligt ulykkestilfselde havde ladet sig fore til Nors; men alt, hvad der kom ud deraf, var, at patienten laenge efter oflFentlig erklaerede sin tilfredshed med efter 7 ugers behandling at vzere.helt rask.

Derefter vides Stine Kudsk's navn kun engang endnu at vaere fremdraget i en avisartikel, men det var til gengaeld sa langt borte som i Omaha i Nebraska, hvor »Danske Pioneer* u. Jan. 1883 i en diskussion om kvaksalvere med megen varme omtalte hende.

Begge Stine Kudsk's aegteskaber havde vaeret barnlose,og hun havde da fra c. 1855 optaget i sit hjem et af slaegtens born, Niels Kudsk Pedersen Bach, fodt 28. Juli 185₁ i Vester Vandet, og ham ofrede hun fra nu af al sin moderlige kerlighed. Hun lod ham gennemga realskolen i Thisted fra hans iode til hans Isde ar og oplaerte ham derefter i behandlingen af patienterne, abenbartmed det formal for oje at fa privilegiet overdraget

Side 39

til ham; og med klog beregning Sogte hun allerede i
levende live at na dette mal.

I 1881, da Stine Kudsk selv var fyldt 72 ar og plejesonnen var naesten 30 ar, lod hun ham 10. Maj indsende et andragende om at matte udove samme virksomhed som hun, idet han i de c. 15 ar, i hvilke han havde gaet plejemoderen til hande, mente at have erhvervet sig et sadant kendskab til behandlingen af armog benbrud samt forvridninger, at han folte sig duelig til selvstaendig at kunne helbrede sadanne tilfaelde.

Da ansogningen ikke blev bevilget, er der ingen anledning til her at komme naermere ind pa dens enkeltheder, men det skal omtales, at den begynder med en i alle henseender rigtig fremstilling af, hvorledes forholdet havde udviklet sig lige fra Mads Badskaer's dage, hvilket viser, hvor godt traditionen var bleven holdt vedlige i denne gamle virksomhed, en fremstilling, der netop har gjort det muligt her at folge og naermere at udrede den historiske udvikling.

Stine Kudsk gav naturligvis selv sit ord med til fordel for plejesonnen, men hun har vistnok da allerede vaeret mserket af alderen, hendes underskrift pa den korte anbefaling har tilfojelsen: »mcd fort pen<. Udadtil har hun dog sikkert virket med al sin dygtighed og afholdthed; til en lang nekke af sognerad blev der udsendt trykte blanketter: »Herved tillader man sig pa det bedste at anbefale, at ungkarl Niels Kudsk Pedersen Bach i Nors meddeles bevilling til at vsere sin plejemoder, Stine Kudsk's, medhjielper som arm- og benbrudslasge samt ved forvridninger, pa samme vilkar, som hun har tilladelsen ifolge bevilling af 31. Okt. 1849 Sognerad, den . . . . iBBic

Ikke mindre end 44 sognerad skrev under pa disse
blanketter; begge de tidligere sognepraester Prior og

Side 40

Madsen sluttede sig hertil og til sidst naturligvis ogsa amtsradet; og med saerlig varme gik atter Stine Kudsk's gamle ven Rosenkrantz, den tidligere amtmand, i ilden, kraftigt opfordret dertil af nogle af de lokale spidser; han udtaler endog, at der, sa vidt ham bekendt, i et tidsrum af over 100 ar, hvori slsegten har praktiseret, ingensinde har vaeret rejst tiltale mod nogen af den for misbrug af den tildelte bevilling.

Mod al denne overstrommende velvilje gik laegernes mere nogterne betragtninger. Distriktslsege S. Fenger, der havde tilsynet med virksomheden, meddeler, at Stine Kudsk hver eller hveranden maned indsendte beretning om de sygdomstilfaelde, hun har haft i kur, og at han desuden har haft lejlighed til 3 a 4 gange om aret at se hendes sygestuer, der er gode; sengene er almindelige senge, og patienterne syntes at vaere tilfredse med opholdet og behandlingeu, om hvis resultat han ikke kan udtale sig, da han ikke har set nogen af patienterne senere. Om hendes plejeson udtaler Fenger, at han overvasrede en eksamination af ham, som fysikus Bentsen underkastede ham, efter hvilken han ikke syntes at have blot de mest elemental forestillinger om anatomi.

Langt skarpere udtalte distriktslaegeme Mulvad i Vestervig og Faartoft i Nykobing sig om Stine Kudsk og hendes virksomhed, som hun ikke holdt inden for det hende tilladte omrade, da hun ikke blot behandlede hesioner. selv af den alvorligste art, men ogsa lamheder, ondartede svulster, kneft, benedder o. s. v., og de frarader derfor at udstrsekke tilladelsen til plejesonnen, som de i ovrigt ikke kender, da han ikke har anden adgang dertil end den, at han har assisteret plejemoderen ved hendes behandling med >spjelker< og »smorelse«.

Fysikus Bentsen frarader i overensstemmelse med distriktslsegemeog
efter selv at have undersogt forholdene

Side 41

bestemt at give N. K. P. Bach en sadan tilladelse, men udtaler i ovrigt om ham, at han anses for et retskaflfent menneske, og at han, efter hans udtalelser til fysikus, synes til dels imod eget onske ved pression fra forskelligside at vaere bevasget til at ansoge om at forsastte Stine Kudsk's virksomhed.

For forste gang i de nassten hundrede ar, der var gaede siden Peder Kudsk's dage, opmeder den overordnede lokale myndighed bestemt mod at give tilladelse til fortsat virksomhed. Amtmand Unsgaard omtaler Stine Kudsk og hendes virksomhed i smukke ord; alle er enige om, at hun er en omhyggelig sygeplejerske, der har draget omsorg for sine patienfer i rummelige og rene lokaler for en meget moderat betaling, hvortil hun, der sidder i saerdeles gode kar, let er i stand; og deter ganske rigtigt et almindeligt onske, at hendes plejeson ma erholde tilladelse til at fortsaette hendes virksomhed. Men pa den anden side pastar begerne, og vistnok ikke med urette, at hun i sin uvidenhed ikke sjaeldent har behandlet sygdomme, der ikke henhorer under den hende meddelte tilladelse, og derved har vseret arsag i, at ikke fa er blevne kroblinge for livstid, hvilket kunde vaere undgaet, hvis de var blevne behandlede af en laege.

Da der nu er rigeligt med laager, og befolkningen for storste delen har tabt sin sky for at henvende sig til disse, og efter at videnskaben har gjort vidunderlige fremskridt, hvorom hverken Stine Kudsk eller hendes plejeson har anelse, frarader amtmanden bestemt at give den sogte tilladelse, da den vil volde megen skade og give anledning til hyppige kompetencestridigheder.

Sundhedskollegiet udtalte sig ganske i overensstemmelse med de lokale larger, og denne gang gik kollegiet af med sejren: 6te Okt. 1881 meddelte justitsministeriet amtmanden, at andragendet var afslaet.

Side 42

For Stine Kudsk har dette afslag sikkert vaeret en skuffelse, derdl havde hun i for mange ar vseret vant til at have medbor; men i hendes eget liv vilde tilladelsen vel naeppe have gjort nogen stor forandring; hvor gerne hun end havde afgivet noget af sin dygtighed til plejesonnen, af sin myndighed har hun naeppe toenkt pa at afgive noget, det plejer folk af hendes stobning ikke at gore. Hun vedblev da ogsa endnu i henved 16 ar at at pleje og behandle sine syge, stadigt med plejesonnens hjaelp, Hge til hun naesten 88 ar gammel dode 25. Febr. 1897, skuende tilbage over en kirurgisk virksomhed, der vistnok havde strakt sig gennem alle de 70 ar, der var forlobne, siden hun som attenarig hustru drog ind i den gamle kirurggard i Nors.

I »Thisted Amtsavis* mindedes Stine Kudsk i en lang sympatisk artikel, som i mer eller mindre forkortet form gik over i »Morso Avist, »Morse Dagbladc, >Logstor Avis«, >Viborg Stiftstidende*, »Nationaltidende« og muligvis endnu flere blade; og fa dage efter pristes hun i samme blad i vers, der mere velmente end velklingende sikkert er et sandt udtryk for egnens dom om hende.

Nu Hgger du faeldet pa dit eget lasaret
mer stille end alle de andre
med brudte lemmer, du Isegte omt ogle
sa glade de bort kunde draze1).

Nu Jigger du her pa din egen klinik
i ligseng med lagneme hvide,
men >Tusinde« var de, som Isegedom fi
Viat- nnrlAr Hin Tmiy" rJp-n Klirl»

1) Vistnok trykfejl for »vandre«.

Side 43

Nu virket er slut og dagvserket endt
for de hsender s§. fine, blode,
hvis mage ej s&rede stakler har kendt
til pinende brud at forsode.

Hos dig var der dejligt i landlig idyl
med brudte lemmer at komme,
thi alle forlod dit rare asyl
karske, for lang tid var omme.

Ma jeg dig flette en lid en krans
med blomster af tak til alle sider,
men den storste foroven skal vsere hanSj
der gav, der tog og vanned alle tider.

Ma jeg fa lov at vaere tolk
for hele den store skare
og sige »Tak!« fra disse folk,
som nu dig kaerligt i mindet bevare,

Fa dage senere, 6. Marts, samledes ved Nors' smukke, gamle granitkirke henved 400 af Stine Kudsk's venner og patienter for at vise hende den sidste aere, inden hun saenkedes i den grav, hvor hendes to forgasngere i privilegiet, svigerfaderen og manden, forkengst havde fundet bvile.

Imellem 17. Marts 1699, da Laurids Badskser blev begravet i Yang, og 25. Febr. 1897, da Stine Kudsk dode i Nors, ligger nsesten 200 ar; den kirurgiske virksomhed,der havde sit hjem i disse fjerne egne, har da vel nok strakt sig over c. 250 ar, og i de sidste 100 ar havde den lovlighedens stempel som privilegeret virksomlied.Endnu

Side 44

lied.Endnulever i Vang mindet om den for erfarenhed i kirurgien vidtberomte Mads Lauridsen, endnu kan den gard pavises, hvori ban boede, ganske vist forlaengst ombyggetefter en ildsvade, og endnu kan der i Nors fortaellesom, hvad Peder Kudsk og hans son Niels har udrettet,skont nasppe nogen nulevende kan have tydelig erindring om den sidste, der dode for 6$ ar siden.

Et lille ganske karakteristisk track har en asldre liege fra Mors fortalt om Niels Kudsk. Det hsendte, vistnok i trediverne i forrige arhundrede, at en mand under istandstettelse af kirketarnet i Nyktfbing faldt ned og kom til skade; lnegen, der blev tilkaldt, lod sende bud efter Niels Kudsk og sagde, da han kom: »Kan du nu Sorge for det udvendige, skal jeg nok kurere det indvendigec Historien er vist ikke usandsynlig, nar man erindrer det ganske gode forhold, hvori familien Kudsk synes at have staet til fiere af de omboende laeger, rigtignok mindst til dem pa Mors. Deter i det hele karakteristisk for dette forhold, at de lseger, der personligt kom familien naer, stedse har vaeret mest tilboJelige til at se overbserende pa de ikke altid lige heldige resultater af dens kirurgiske virksomhed, medens de laeger, der ikke kendte familien personligt men kun sa resuitaterne, domte den langt strangere.

Er det vanskeligt at danne sig nogen naermere forestilling om personerne i de seldre led, stiller forholdet sig noget anderledes for Stine Kudsk's vedkommende; deter kun 17 ar siden, at hendes nsesten soarige virksomhed som privilegeret benbrudslsege blev afsluttet ved hendes dod, og der lever derfor endnu mange, som godt erindrer hende, enkelte helt fra hendes yngre dage, for hun endnu selvstasndigt drev kirurgisk virksomhed.

Pa grundlag af ganske vist spredte og ret tilfasldige
oplysninger, dels mundtlige, dels skriftlige, der velvilligt

Side 45

er meddelte, skal det da her forsoges at give et skitseret
billede af hende.

Ora et er alle enige, larger og lasgfolk, at rose hende som menneske og personlighed; i hendes yngre dage en smuk bondekone med morke, kloge og livlige ojne, og navnlig omtales fra flere sider hendes ualmindelig smukke, fine og blode hasnder, der gjorde hendes behandling sa tiltalende. Selv tilsa hun mindst to gange daglig patienterne i sit hjem, hvor der i det rummelige stuehus i 4 dobbeltsengsvaerelser var plads til 8 patienter; men kneb det, kunde der skaffes plads til flere, dels i udhusene, dels i nabogardene, sa at antallet lob op til henimod

Over patienterne fortes der, i hvert fald fra 1859 til 1892, skematiske oplysninger i en dertil saerligt indrettet protokol med trykte rubrikker; den er endnu i pleje- Sonnens eje; ifolge denne journal blev der arligt behandlet c. 75 patienter, men mange med forbigaende übetydelige laesioner blev slet ikke indforte, og i de sidste 5 ar, da Stine Kudsk var gammel og svagt seende, blev den ikke fort¹).

Af Stine Kudsk's forhold til sine patienter og af livet
pa garden under hendes styrelse har en ljerer pa Mors
givet folgende skildring:

1) Medicinsk-historisk Musseum ejer fialgende af Stine Kudsk udstedte attest, som 1894 har vaeret fremlagt for sessionen i ste udskrivningslcreds: >Den af mig forte patientjournal udviser, at ungkarl Niels Chr. Andersen Rolighed (son af gardejer Peder Chr. Rolighed af Draby, Mors) har haft sit venstre ben braekket og af mig (efter den mig tildelte kgl. bevilling) taget under laegebehandling d. 20. Okt. 1890, hvilket herved bevidnes.« Nors pr. Thisted, d. I, Oktober 1893. Stine Kudsk.

mm .* *#• 4 4 1 6 * * •* -. 4 t\*\S\ . -rr 1 1 1 • XT' M_ T^.. J..1.

Side 47

» Mange af Stine Kudsk's patienter — blandt hvilke og meddeleren her har vaeret — vil med mig bevidne, at him i sin virksomhed var dygtig, hensynsfuld og bestemt. Hun kunde under behandlingen komme med en lun vittighed for at bortlede patienternes tanker fra smerterne, og hun yndede ogs§. at hore vittigheder fra andre, som hun under passende lejlighed kunde gengive pa den for hende saeregne tiltalende made. Hun havde boger og blade at give patienterne at lsese i, og kunde en og anden f. eks. spille harmonika, og musikken var god, abnedes dorene til de andre patienter, ja, selv gardens folk matte glaede sig derved. Alle i garden havde frihed, nar lejlighed gaves, til at ga ind og tale med patienterne, og var der en af dem, der ikke befandt sig vel, var Stine Kudsk geme rede til at ofre en del af sin tid pa at tale med vedkommende, og hun havde i mange tilfaelde held til at berolige. Hun var i det hele agtet af alle som en moder. Hun sa gerne, at stedets lserer kom i hendes hjem, da hans livlighed og meddelsomhed tidt kunde vaere kaer for patienterne, og for evrigt var hun glad for enhver, der havde sind for at vaere de tilskadekomne bade til trast og opmuntring. Langt de fleste vil erklsere, at de befandt sig vel tilfreds ved at vaere i hendes klinik.«

Et lignende varmt vidnesbyrd gav den nylig afgaede
sognepnest i Nors hende, da plejesonnen i 1881 Sogte
om bevillingen, og fetjede hertil sin anbefaling for denne:

»Som prsest deroppe kom jeg i beroring med overordentligmange, der segte til Stine Kudsk; jeg har selv set den magelese kaerlighed og omhu, der blev vist alle — uden forskel— bade af Stine Kudsk og hendes plejesen Niels Kudsk; og af alle, jeg har talt med —og deter mange — har jeg kun hort en eneste glaede over at vaere kommet under deres behandling og lutter tak, bade med hensyn til hende

Side 48

selv og hendes plejeson. Hun har vaeret til hjaelp og velsignelsefor
uendelig mange i sit lange liv; den arv vil troligtblive
taget op af ham, deter der ingen tvivl om«.

Dommen over hendes virksomhed som kirurg og navnlig over resultaterne er derimod stserkt afvigende, nar det gaelder laegers eller lsegfolks udtalelser. Lasgfolk er altid tilbojelige til at huske og fremhaeve de gode resultater, »mirakelkurene«, medens de darlige glemmes eller forbigas i tavshed; og laegerne, der af erfaring ved, hvor let tilsyneladende svaere kontusioner kan forlobe, er vel nok tilbojelige til at gore netop det modsatte. Der er i de meddelelser, der har staet til radighed, af laegfolk anfort en del vidunderkure, men absolut ingen mislykkede; den slags udtalelser kan der ikke tilkegges videre betydning. Deter pa den anden side tidligere fremdraget, at det af laeger haevdedes, at der ikke var noget amt i Danmark, hvor der fandtes sa mange vanfere efter benbrud som i Thisted amt. Pa dette punkt har udtalelser fra et par nulevende laeger, der laenge og i stor udstraekning har haft lejlighed til at kende dels Stine Kudsk selv dels resultaterne af hendes behandling, storre vaerdi.

> Stine Kudsk nod stor anseelse som benbrudslaege her pa egnen, og det ikke blot hos almuesfolk, men ogsa hos dannedeog oplyste mennesker; det betragtedes som en fastslaet kendsgerning, at ingen nok sS. dygtig laege kunde male sig med hende, nar det galdt om at hele et benbrud eller saette en arm i led. Almuen tilskrev »Stine Kudsk's smorelse* en vidunderlig virkning, medens mere oplyste folk havde en teori om »en hende medfodt fin folelse i fingrene*. Hun skildredes som en brav og ordentlig kone, der ikke som andre »kloge koner« gav sig af med trolddom, men behandledesine

Side 49

handledesinepatienter med bandager og laigende urter; der kan heller ikke vaere tvivl oin, at hun reponeiede flere luksationerog fik flere benbrud under behandling end alle egnens lseger tilsammen; jaevnligt hentedes lsegen ud for at lsegge en forste forbinding, sa at patienten kunde fores til Nors¹).

Resultatet af hendes behandling var naturligvis i mange tilfaelde tilfredsstillende, men det regnedes hende da heller ingenlunde til last, om et ben blev skaevt eller et led stift, den p&gaeldende havde dog »beholdt sine lemmer*. Vaerre var det, at ikke blot simple luksationer og ukomplicerede benbrud toges under behandling, men ogsa benedder, ondartede sar, kraeft, lamhed m. m., »som laegerne ikke kunde kurere«.

Hvor sporgsmalet drejede sig om, hvor vidt der forela et benbrud eller kun en kontusion, havde Stine Kudsk sin egen diagnose; benet var i sidste tilfaelde ikke braekket, det var kun »skivret«, eller ogsa var det kun »et Kile ben«, som var braekket. Begrebet »skivret« lever endnu i befolkningen, uden at det nogensinde har vaeret mig muligt at komme pi det rene med, hvilken forestalling der forbindes hermed³).

Prognosen stilledes i almindelighed ret alvorlig, desto storre var aeren, n&r patienten helbrededes; jeg erindrer saledes et tilfaelde, hvor en anset mand her pa een kom til skade, ved at vaelte; han kortes straks til Nors, hvor Stine Kudsk erklaerede, at laret var braekket og tillige ude af led; 3 uger efter spadserede han rask omkring! Manden lever endnu i den tro, at dette glimrende resultat skyldes Stine Kudsk's kunstc

1) Ved Stine Kudsk's begravelse var til stede en mand fra Mors, som fortalte, at han repraesenterede 7 Soskende, der alle havde vaeret behandlede i >klinikken« for arm- eller benbrud.

2) Deter muligvis en forvanskning eller misforstaelse af det gamle udtryk >skaever«, der betyder indvendig sygdom, forhserdelse; >skaeverben« er sygdom i benene (Kalkar's Ordbog).

Side 51

Medens den lcege, som har givet ovenstacnde meddelelse, selv ikke har kendt Stine Kudsk, men som barncfodt pa Mors og lzege der i over 25 ar inden Stine Kudsk's dod haft godt kendskab til hendes virksomhed og dens resultater, skyldes den folgende udtalelse en fremragende sygehuskirurg, der som embedslajge i en lasngere arrsekke havde sterlig god lejlighed til at folge Stine Kudsk's virksomhed, da han i henhold til hendes privilegium var forpligtet til pa embeds vegne at fore tilsyn med den.

» Stine Kudsk's »resultater«, hvad benbrud og luksationer angar, var kun triste; derimod benyttede hun efter familiens traditioner en selvlavet smoielse, der bestod af olje, monje og terpentinolje, til at behandle kontusioner, gamle distorsioner o. s. v., og som hun tilskrev vidunderlige virkninger, og som omtaltes med aerefrygt af befolkningen; men samtidigt anvendte hun en meget omhyggelig massage, og det var den, der hjalp. Hun har ved den opnaet udmaerkede resultater; havde vi lseger haft oje herfor, sa havde vi kunnet drage god laere af Stine Kudsk's »behandlinger««.

Et bevis pa det gode forhold mellem Stine Kudsk og denne hende overordnede embedslaege, er det fotografi af hende, som hun selv fonerede ham, og som velvilligt er stillet til radighed her. Det viser hende som den vel c. 6oarige statelige, lidt kobstadsklasdte gardmandskone med det kloge, skarpe blik, der endnu, sloret af aideren, skimtes i det andet billede, da hun er vendt tilbage til det for den gamle 85arige kone sa prydelige hovedklade.

Da dette fotografi blev taget, var Stine Kudsk's syn
allerede staerkt svaekket, og aret efter, det sidste hun
levede, var hun omtrent helt blind; men sine andsevner

Side 52

bevarede hun til det sidste. I disse ar passedes virksomhedennaesten helt af plejesonnen, og efter hendes dod m angled e det ikke pa opfordringer, ogsa i de lokale blade, til ham om at indgive ansogning ora at fortsaette plejemoderenskirurgiske virksomhed, hvad han dog ikke gjorde. Men i det gamle, velstaende gardmandshjetn har han med sonlig pietet fredet om alle minderne om den hojtelskede plejemoder¹); endnu star garden udvendigt og indvendigt naesten uforandret, som den var i hendes tid; i sygevaerelserne star endnu sengene og alkoverne med deres omhaeng, og overalt hersker den gennemforte orden og renlighed, som altid havde gjort Stine Kudsk's sygestuer sa tiltalende for de mange lidende, der sogte til dem.

Gaestfrit tager Niels Kudsk mod den, der kommer til hans hjem for at tale med ham om plejemoderen og hendes virksomhed, og man foler, hvor stor en glaede deter ham at dvaele ved mindet om hende; selv ude af stand til at ga sa langt, er det ham magtpaliggende, at ogsa gravstedet pa den naerliggende kirkegard bliver set; over Peder Kudsk's grav daekker endnu den store, flade ligsten; op over den hasver sig en hOJ, sleben granitsten med Stine Kudsk's navne, pa begge sider af denne star mindre marmormonumenter over hendes to maend. Og til minde om plejemoderen har Niels Kudsk i 1897 stiftet et legat for vaerdige traengende i Nors sogn, der bserer hendes navn.

1) Alle de originate privilegiebreve er endnu bevarede, ligeledes den doktorstol, i hvilken Stine Kudsk korte i sygebesog, og forskellige andre erindringer ora hende.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914 - 1916) –

Folkekirurgi i Thy.