Den som Regnebogsforfatter bekendte Christian Cramer (1699^—1764), Regne- og Skrivemester i Aarhus og Klokker ved Byens Domkirke, var ikke alene en dygtig Laerer, hvis Arithmetica tyronica, der udkom i iste Oplag 1735,. i hen ved 100 Aar bevarede sin dominerende Plads i danske Skoler, men besad tillige en for sin Tid sjaelden pasdagogisk Indsigt, der baade fremtraeder i flere Bemaerkninger i Fortalerne til hans ibrskellige Laereboger i Regning, Geometri og Navigation, og tillige har givet sig Udtryk i et ret indgaaende Forslag til en Reform af Kobstaedernes Skolevaesen. Cramer havde ikke blot et klart Blik for de svage Sider ved Skolerne, men vidste ogsaa at pege paa Midler, som efter den Tids Forhold vilde have afhjulpet de foleligste Mangier.

Cramer vilde have Skolepligten overholdt, bestemte Ferier og bedre Disciplin. Efter Alder og Modenhed skulde Bornene sondres i Forskoler (»Laeseskoler«) og Hovedskoler (»SkriveogRegneskoler«), og Klasseundervisning efter forstandige Metoder aflose Enkeltmandsundervisningen. Af nye Fag optogesBibelhistorie, Retskrivning og Geometri, og ved »Undermestrenes*praktiske ovelse i Skolen skabtes en Art Laereruddannelse,hvad der hidtil var ukendt. Om Bornenes Fremgangburde Skoletilsynet overbevise sig ved Eksamen til bestemteTider. Endelig kraevede han ordentlige Skolebvgninger med rigelig Luft og Lys i Stedet for de lejede og ofte daarlige Lokaler, som brugtes i de fleste Byer. Alle disse Reformkrav skulde optages i en Skolelov for Kobstaederne, Mage til den,.

som var udstedt for Landsognene d. 23. Jan. 1739. Unsegtelig vilde det koste Penge; men disse vilde ved en bedre Undervisningog Opdragelse spares i Udgifterne til Fattigvaesenet. Vel led Forslaget af Ensidigheder, saaledes naar Cramer ensker, at Skrive- og Regnemestre tillige skulde vsere Klokkere, eller overdriver Betydningen af sit Yndlingsfag Geometrien, og han var endnu ikke naaet til at opfatte Folkeundervisningensom en Samfundssag, der skulde vaere gratis for alle, men Forslaget indeholdt dog saa fortrseffelige Tanker, at hvis det var blevet ivaerksat, vilde Skolen vaere gaaet et maegtigt Skridt fremad. Forst ved Skoleordningen af 18₁₄ gennemfortesde fieste af Cramers Reformer. Men en Skolemand, som er et Par Menneskealdre forad for sin Tid, fortjener nok, at man opfrisker Mindet om ham.

Cramers Forslag foreligger i to nsesten ganske enslydende Affattelser: den ene i en Memorial til Kongen 1754, den anden i en Skrivelse til Aarhus Stiftsovrighed Aaret efter. I Henvendelsen til Frederik V, der som Bilag ledsagedes af nogle af Cramers Skoleboger for at vise hans Interesse for Skolen, soger han at paavise Nodvendigheden af en Forordning om Kobstadskolen i Lighed med den, som 1739 var bleven udstedt for Skolerne paa Landet. Derfor udbad Kongen sig en Forestilling i denne Sag af Kancelliet, og efter at dette havde modtaget Universitetets Udtalelse om, at eleraentaer Matematikundervisning var meget vel paa sin Plads i Kobstaedernes danske Skoler, anmodede det alle Stiftsovrigheder i Danmark og Norge om at erklaere sig over Cramers Forslag for derefter at sende hele Sagen til Generalkirkeinspektionen. Desvaerre haves disse Erklaeringer ikke, men selve Forslaget, der findes i Rigsarkivet og i Aalborg Bispearkiv, er nedenfor gengivet in extenso som det eneste Reformforslag i sin Art for Oplysningstiden. Den snaksomme Bredde i enkelte Afsnit horte jo Tiden til.

Uagtet der ikke kom noget praktisk ud af Forslaget, kunde Cramer dog ikke opgive sine Reformonsker. Blandt Bilagene til den Indberetning om Skolevaesenet i Aarhus, som herfra ligesom fra de ovrige Kobstaeder i Henhold til Kabinetsordreaf 17. December 1783 indsendtes til Kancelliet det folgende Aar, findes et Forslag til en »Anordning om de danske Skoler i Aarhus« som Cramer senere, men uvist naar, har indsendt til Byens Magistrat i Haab om, at det skulde

blive ivaerksat. Dette skete dog ikke, men da »Anordningen« indeholder i kort Begreb Cramers Tanker, overfort paa Forholdenei Aarhus, meddeles den her som et Tillaeg til Hovedforslaget.Hvad Formen angaar, er den affattet, som om den var udstedt af Byens Skoletilsyn.

(Danske Kancelli: Henlagte Sager. Thottske Samlinger. Fol. 697. — Samme: Supplikprotokol 1754, 11, Nr. 1118. — Samme: Brevbog 1755, S. 407. — Samme: Indber. om Kobstaedernes Skolevaesen i Henh. til Kabinetsordre 17. Dec. 1783. — Nerrejyllands Landsarkiv: Aalborg Bispearkiv, Pk. Nr. 412.)

Deris Excellence
Hoyvelbaarne Hr. Cammer-Herre
Naadige Hr. Stift Befalings Mand,
Deris Hoyaervaerdighed
Hoysedle, Hoyservaerdige og Heylaerdt
Hr. Biscop!

Ifolge Deris naadige Ordre vorder herved underdanigst insinueret en Extract af de, i min allerunderdanigste Memorial af 31. Aug. 1754 erindrede Betsenkninger om Kiobstaed- Skoelers slette Tilstand og Middel til deres Forbedring. Naadige Hoybydende Hoye ovrighed! Saa laenge det staaer fast: Usus facit rnagistrum og en publique Kiobstaed-Skoeleholder saadan en Sag, ved hvilken Ministre, Biscoper, Professorer,Provster, Magistrater og Praester ingen ovelse have havd, Saa haaber jeg underdanigst, at det ikke unaadig optages,at jeg, qvem Jupiter fecit Praeceptorem, med underdanigstFrihed anforer, hvad nogle og 30 Aars Erfaring om disse simaae, dog vigtige Ting mig haver overbevist, underdanigsthaabende, at mine Remarquer og Skole-Tanker i det mindste kand anledige den H©ye ovrighed til naermere Eftertankei denne for Faederne Landet saa betydelige Sag. Behagerdet Hans Majest. ved en Commission at regulere Kiobstaid Skoeler ligesom Landsbye Skoeler ved en Forordning1739

ning1739blev sadt i Stand¹), saa haaber leg, at mine allerunderdanigste Betaenkninger, og isser hvad leg til en Instrux§ 5151 etc. foreslaaer, skal befindes nyttig og nodvendig. Men Nedvendigheden er aldrig saa snart tilstaaet, forend Umueligheden i itzige Skoelernes Tilstand er oyensynlig og folgelig en Reformation hoyst; nodvendig, isser at Lsese Skoeler bliver anordnet, paa det der i Regne og Skrive Skoeler kand blive Tiid og Roe til at udrette noget med den storre Ungdom. Men ligesom den udgangne Invitations Plan har anlediget mig at vaere noget udforlig: thi leg holder Skoelernes og Ungdomrnens Forbedring for en Grund til det ovrige, Saa vilde leg onske mig Lejlighed for Deris Excellenceog Heyaervserdighed at viise med nogle Discipler, at mit Forslag bestaaer ikke i blotte Ord, men at min Methode vinder Tid til at bsere den Frugt, som er den Hoye og Naadige ovrigheds Recommendation vaerdig, i hvis underdanigHaab jeg er

Deris Excellences,
Deris Hoyservserdigheds

underdanige ringe Tiener

H. C. Cramer.

Aarhus, d. 26. Junii 1755.

BETÆNKNINGER OM KIØBSTæD SKOELERS TILSTAND OG FORBEDRING

Da Sygdommen fetrst maae kiendes, forend Cuurens Nodvendighedtilstaaes,
saa udkrseives, at jeg forud kortelig viiser

---

1) Forordningen af 23. Jan. 1739 om Landsbyskolerne var Frugten af en i 1736 nedsat og Aaret efter udvidet Kommission, hvis Hovedmaend var Andr. Hojer og J. B. Bluhme.

Aarsagerne til Kiebstsed-Skoelers Ruin og den deraf flydende
Tab og Skade.

I. Aarsager til deres Ruin ere blandt andet følgende:

i §. Da Ungdommen i Kiobstaederne korame yngre i Skole, gaae laengere og (saerdeles i vore Tider) har langt meere at laere end paa Landet, saa udkraeves en langt anden Orden, Indretning og Lseremaade, end paa Landet enten er giorligt eller nodvendigt.

2 §. Af den storre Forskiael paa Alder og Laerdoni har man i Holstens og andre tydske Kiobstseder laenge siden holdt nodvendigt at stifte Laese Skoeler*) for de yngste og mindste Bom, paa. det der i de rette Skoeler kunde vaere Tiid og Roe til at informere den storre Ungdom.

3 §. Dette have vi her ej iagttaget, folgelig har, endog de faae habileste Skoeleholdere ej kundet udrette, hvad de onskede: Thi i stseden for Tiid og Roe til at informere den storre Ungdom, har de maatt laese AB og agere Barne-Pige med at tage vare paa de smaae.

4 §. Her til er kommen den i vore Tider saerdeles indfaldne Levemaades Forandring, at Borgerfolk vil vaere Adelen liig²), som i andet saa og i dette, at de for en Snes Aar siden begyndte at holde privat Praeceptores.

5 §. De, som i denne Fornemhed (hvorved de ofte har
vaeret ilde nok hjulpne) vilde vasre med, men entea ikke

---

1) Ogsaa i nogle danske Byer f. Eks. Helsingor og Ribe havde man de yngste Barn udsondret i saerlige »Laeseskoler«, som var Forskoler for de »Skrive- og Regneskoler«, der oprettedes for de aeldre Born. Men i andre Byer, f. Eks. Aarhus, var Forholdene som i Landsbyskolen; de »danske Skoler« omfattede Born i alle Aldere.

2) Jfr. Chr. Falster: Dend u-tidige Rang-Syge, 1732.^—Joak. Lars en: Bidrag til den danske Folkeundervisnings og Folkeskoles Historie 1536 —1784. (1916). S. 333, 342.

havde JEvne dertil, eller ikke nente at holde en privat
Prseceptor for deres egne Born alleene, de begyndte at slaae
sig sammen til at stifte og forsvare Puge-Skoeler1).

6 §. Mod denne Lovstridighed og Publico hoyst skade- Hge Sag, har de publique Skoeleholdere forgiaeves giort Ansogninger, allerhelst da Magistraterne og Geistligheden Selv paa endeel Staeder har betient sig af saadanne Puge-Skoeler.

7 §. Saa er og her at merke, at de fleeste af Geistligheden see alleene paa Borne-Laerdommen, ja nogle ved havende Leiligheder taler om de ovrige Ting raed en Slags Foragt. Men endskiont at Christendommens Laerdom bor vaere alle Skoelers Hoved-Sag; Saa kand dog Borgerskabet ej vaere tient eller fornoyet med en Person, der ej tillige vedborlig kand regne og skrive.

8 §. Saadanne geistlige og verdslige ovrigheds ulige Principia kand niand paa endeel Steeder ansee for Aarsagen, at de ej har kundet blive eenige til at rekke hinanden Samfunds hoyre Haand i denne Sag; Men i Stseden for at hielpe de publique Skoeler i den Stand, at Indvaanerne kunde vaeret tient med dem, har mand tollereret Puge-Skoeler, indtil Saaret er blevet ulaegeligt.

9§. Her af er fulgt, at de duelige Skoeleholdere har sogt Brad paa Landet; saa at, da mand i forrige Tider har sendt Born fra Landet til Kost og Information i deres Huuse (som var dem en god Hielp)²), saa sendes de nu fra Kiobstaederne for at laese paa Landet, af hvilket alt er fulgt

II. Publici Tab ved de publique Skoelers Ruin.

io §. Forst Kirke-Catechisationens Foragt: Thi da de
af Puge-Skoelerne holdt sig for gode at komme der, saa har

---

1) Danske Lov 2—l2^—18^—13: »AUe Puge-Skoler skulle aldeles vaere afskaffede*. Dog var det tilladt at holde Huslasrer til sine egne Born.

2) At Born fra Landet i Frederik IV's Tid sogte de danske Skoler i Aarhus, ses af Dokumenterne i Natmandsfejden 1722 (Chr. Buur: Folkeundervisning i Aarhus far 1814. (1915). S. 33, 38.

andre fulgt deres Exempel, saa at man i nogle Aar harder
kun seet faae Drenge-Born, men ingen Piger1).

11 §. Middelstanden, som ej har havt sevne til at holde privat Prseceptores eller formaaet den Skoele-Lon, som en Puge-Skoeleholder fordrer, har imidlertid havdt Mangel paa duelige Lserere for deres Born.

12 §. Vankundige, ja ofte liderlige, som af Trang maa paatage sig at va:::re Skoeleholdere, har derved faaet Lejlighed og Adgang til at bedrage Almuen, forderve deres Born og spilde deres Ungdoms Aar.

13 §. Deraf er fulgt Foragt og aid nodvendig Disciplins Afskaffelse: Thi disse usle og fattige Stympre har for Brod maatt taale Eeder og Bander etc., som de ej har tord straffe: Thi ingen er vaerre end den gemeene Mand til at kiaele med og Selv forderve sine Born.

14 §. Hvilket Onde hielper til, at Kiobstaederne ere opfyldte med en vankundig og ugudelig Ungdom, hvorom Prsesterne, som skal tage dem til Confirmation, best kan vaere Vidne²): Thi naar slette Forseldre (som i Kiobstsederne ingen Hosbond haver) ej vil, og Skoleholderne ej tor straffe Ungdommens Ondskab eller vedborlig holde dem til Lserdom, saa kand ej andet deraf flyde end Vankundighed og Ugudelighed.

15 §. Som da Sygdommen og dens Aarsager ere saa kiendelige og Saaret alt gammelt; Skoelehold i itzige Tilstand saadan Besvaerlighed, der lonnes med Fattigdom og Foragt; saa har ingen lagt sig efter at laere denne Profession: og derfor blir Mangel paa duelige Skoleholdere den storste Vanskelighed ved Begyndelsen af en Skoele-Reformation.

---

1) Om Ligegyldigheden i Kobsttederne for Kirkekatekisationen, se Joakim Lars en: Anf. Skrift S. 224, 343.

2) Chr. Buur: Anf. Skrift S. 74.

III. Om Middel til Skoelernes Forbedring.

16 §. Et vel indrettet Skoelehold i Kiobstsederne maa selv kunde producere de Personer, som skal blive duelige Skoleholdere. Fattige Studiosi, som efter Forordningen af 1708, 24. Septb., Art. 20^x), dertil skulde antages, de er kommen for tiilig i Latine Skoele, hvor Regning, Skrivning og Geometrien (tvertimod Forordningen af 1739, 17. Apr., Art. 27, 28 og 30) forsommes og foragtes; Verdslige Personer forstaae siaelden deres Religions Grunde og catechetiske Ting*).

17 §. Men lad vaere, at Examinatores (hvor nogen Examen bliver holdt) efter deres Indsigt dommer disse eller hine gode nok; Saa Iserer dog Erfarenhed, at de ej forstaae den Konst at laere fra sig; thi Methodus docendi er sandelig ingen Medfod. De kand skrive (og det lader undertiden got for den, som har ingen Skoelemester-oyne), men de ere ej i Stand til at sige en Discipel, hvad han skal tragte efter og vogte sig for; De kand og undertiden regne noget, men langt fra ikke som en Lserere, der b&x kunde sige Disciplene Grand til det de laere.

18 §. De som skal forfserdige vore Klaeder og bygge
vore Huuse, de maae here deres Profession og i nogle Aar
arbeyde for Svend for at profitere af erfarne Mestere, Og de

---

1) »Ingen maa herefter holde Skole, uden han tilforn er examineret af Praesten i Magistratens Nservserelse, om han er saa grundet i sin Christendom, at han kan undervise andre og tillige kan regne og skiive, saavidt fornodent gieres, og tages dertil fattige Studentere*.

2) I nederste Klasse skulde Disciplene »veyledes til de Ting at fatte, hvorved Fornuften skiaerpes«, bl. a. flittig oves i Regning; i alle Skoler skulde der vasre en Skrivemester, og blandt det, der krsrvedes af en Student for at modtages ved Universitetet, naevnes ogsaa Aritmetik.

maae omsider viise prove af Mesterstykke, forend dem Selv betroes at dirigere Arbejdet. Men de, der skal laere og opbyggevore Bern, (og betroes en Kiobstaeds storre og anseeligeUngdom), de blive forst Mestere, og siden skal de laere, om de (efter nogle Aars Tab for Ungdommen) kand eller vil laere.

19 §. Folgelig maae her lsegges en anden Grund, om vi af en Reformations Begyndelse vil vente en god Fremgang og bestandig Frugt; Vi maae laere af vore Naboer § 3 og 4. Forst og fornemlig at separere den yngste Ungdom eller teese Born fia den Storre, neml. Skrive- og Regne Discipler. 2det maae vi saette Hovet-Skoelerne i den Stand, at de kand formaae at holde Medhielpere eller under-Mestere, som derved kand habilitere sig Selv til at forestaae en Skoele; saa kand for det 3 die Informationen classeviis og methcdice tracteres, uden hvilken der i en public Skoele kun lidet skal kunde udrettes l).

1. Om Begyndelsen til Skoelernes Forbedring, der kunde gi_øres saaledes:

20 §. Grund til en god Begyndelse, Fremgang og Frugt er Ungdommens Separation. Saa mange Hoved-Sogne, der er i en Kiobstaed, saa mange Skrive- eller Regne-Skoeler kunde foranstaltes.

Men Laese-Skoeler til Nodvendighed og den mindre UngdomsBeqvemlighed:
Til en Begyndelse kunde den eller de
habileste udvaelges. til Regne- og Skrive-Mester, og de ovrige

---

1) »Undermestre< fandtes i enkelte Byer f. Eks. Kobenhavn, Helsingor, Odense og Ribe, men egentlig Klasseordning som i Latinskplerne var noget Nyt i de danske Skoler. Her var Enkelttnandsundervisning det s^dvanlige. Jfr. JoakimLarsen: Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse. (1914). S. 75.

vaere Lsese-Mestere, eller og hielpes til andet og i deres Staed
antages gudfrygtige og skikkelige Enker*).

21 §. De forste skulde lige saa allvorlig forbydes at tage imod nogen, forend de temmelig fserdig kunde laese i trykte Bogger, udenad laerdt deres Catechismus, og de nemme noget i Forklaringen, som de sidste at befatte sig med Skrivning og Regning etc. Saa at endog en Regne-Mester skulde vaere obligeret at lade sine egne smaae Born gaae i Laese-Skoele.

22 §. Ved denne Separation er strax vunden: i) at der kand blive fleere Personer om Arbejdet og enhver efter sine Vilkaar dog bedre subsistere. 2det) at baade smaae og store Born kand laere langt meere og langt snarere. 3die) Separationen blev nu, og i Tiden meere, et Middel, ej alleene til at have, men og at beholde duelige Lserere og gode Skoeler.

23 §. Et Exempel kand oplyse det forste: Lad i en Kiobstaed efter Itzige Tilstand (da vi kand ansee en Skoele for et Bie-Svaerm, der larmer meget, men kommer ingenstaeder) vaere for Ex. 4 Skoelemestere. Disse kand med Koene og Born udgiore over en Snes Personer, som skal have Ophold af Skoele-Lonnen, og dog er her kun 4 Personer til Gierningen. Holdt samme Kiobstaed i dets Sted 2de Regnemestere, hver med sin Medhielper, og 4re Enke- Koener til de smaae Born, saa var de Bte, som kunde informere.

24 §. Da nu saadan Enke med smaae Born (der laerer af Vane og ikke efter Regler) kand udrette det samme som en Bisp, og hun ved en halv Snes eller flere kand subsistere; Men Regne-Mesteren (som har Huusholdning) ved Separationenkand regiaere og fremme langt fleere af de storre

---

1) Enker anvendtes som Lasrerinder ved Kirkcskolerne i Kobenhavn og ved nogle Lasseskoler i Provinserne. Men som Regel bestod Laererkraefterne af Masnd.

Discipler, for hvilke der betales noget meere, saa er Satzen
oyensynlig beviist,

25 §. Den anden Satz flyder af den forste; thi ligesom de smaae ved en Lsere-Moder ej alleene kand faae kortere Vej og have bed re Tilsyn, men og blive ideligere forelaesde, saa faaer Regne-Mesteren Tid og Roe til Classeviis og methodisk Information, saaledes som neden til § 51 etc. bliver foreslaaet.

. 26 §. Enhver Regne-Mester skulde vsere obligeret at holde Medhielper eller (som de kaldes i Holsten) Undermester, ej alleene for daglig at assistere (og at Informationen ingen Ophold ved Sygdoms-, Huusholdnings- og andre paakommende Tilfaelde), men fornemmelig, at Persohner derved kunde have Leilighed at habilitere sig, for i Kiobstaederne at blive Regne- og Skrive-Mestere.

27 %. Hvor derfor Sognene eller Kiobstaeder har Maengden af Skrive- og Regne-Discipler, der er det bedre, at der bliver holdt 2 a 3 Medhielpere end at stifte fleere end een Skole; thi det ej alleene befordrede Classeviis Information, men disse Staeder bleve Seminaria, hvorfra de mindre Stseder (hvor TEvnen ej tilloed at holde Medhielper) kunde faae habile Lserere¹).

28 §. Nota skal der paa Kongsberg i Norge kun vsere een Skoele, som forestaaes af en Rector med sine Horere, efter de latine Skoelers Indretning²). Og ved det Middel § 2J har de i Holsten og tydske Kiobstaeder habile Msend; Thi de lader vaeie at tage nogen, som ej for har vseret ved

---

1) At en storre, klassedelt Skole med flere Lserere var at foretraekke for flere stnaa Skoler, hvilken Ordning nu er den almindelige, var for hin Tid noget ganske nyt. I Aarhus var der 44^—6 smaa Skder.

2) Kongsberg Latinskole var i Aaret 1734 omdannet til »dansk Skole<. (A. V. Heffermehl: Folkeundervisningen i Norge. Chria. 1913. S,. 109.)

Skoele-Vsesen. Ja siden et Regne-Societaet for meer end 50 Aar siden af Regne-Mestere i Hamborg og andre Tydske Staeder blev oprettet, saa sporger nu Magistraten en Sollicitant,om Hand har sit Beviis fra Societaetet¹). Saadan Anstaltkunde vi under Direction af en Professor mathematum ligesaavel have her i Danmark.

2. Om Skoelernes Fremvæxt og Forbedring.

29 §. Naar Grunden var lagt, saadan som til en Begyndelse er muelig, saa kunde Skoelerne efterhaanden bringes meere i Flor og formaae at hoide Undermestere og Gustos, naar her (som i Holsten) Regnemestere tillige vare Klokkere, hvilke Holberg i sin 32 7de Epistel vil, at skulle ziire Verden med nyttige Skirivter²), men mig synes, at det var nyttigere,

---

1) Fra Begyndelsen af 17. Aarh. havde Skrive- og Regnemestrene i flere storre tyske Byer, f. Eks. Niirnberg og Liibeck, forenet sig i Lav med Optagelsesprove, Lsereordning (Lasriing, Svend, Mester), fastsat Antal af Skoler, Forbud mod Fuskere m. m. 1690 oprettedes i Hamburg *Die Societat der kunstliebenden Rechenmeister* for Lserere, der forstod Algebra, saa at enhver, der vilde optages, forst maatte lose nogle algebraiske Opgaver. De fleste Medlemmer var udenbys, men Foreningen havde Saede i Hamburg. Blandt Slifterne var Heinrich Meisner, Obermeister ved Jacobiskolen, Valentin Heim Obermeister ved Michaelisskolen og Paul Halcke, Skrive- og Regnemester i Buxtehude, Forfatter til »Mathematisches Sinnenconfect«. Forskelligt fra dette Societet var et Skolemesterlav, som oprettedes i Hamburg 1698, til Dels efter Liibecks Monster. (H. Heppe: Geschichte des deutschen Volksschulwesen 1859^—60. IV 147 f., V 301 f. — O. Riidinger: Geschichte des Hamburgischen Unterrichtswesens 1896, S. 40.)

2) »Deter godt, at der udi et Land findes Embeder, som fode sin Mand og tilligemed ere saa lette og magelige, at de af enhver kand forestaaes. Det var at onske, at de gaves alleene til gamle Msend, der udi en hoj Alder behove Roelighed, og som Aarene have giort übeqvemme til vanskelige Forretninger. Thi et Klokker-Embede, et Lectorat og andre deslige kunde i saa Maade ansees som Pensioner, hvormed gamle Folk, som have tilsatt deres Krcsfter udi Skole og andre Embeder, kunde aflegges. Naar d:: derimod gives til unge og duelige Personer, ere de skadelige, saa at man kunde onske deres Afskaffelse, med mindre Personerne ere hengivne til Studeringer, hvilke de udi saadanne Embeder have Tiid og Lejlighed til at fortsaette og at ziire Verden med nyttige Skrifter, som man seer at skee i visse catholske Clostei e, hvor Munke, isaer Jesviter, betiene sig af saadan Leylighed og deres magelige Stand til at skrive Boger og at forfremme Videnskaber«. (Ludv. Holbergs Epistler. Tom IV. Kiobenhavn 174;), S. 97.) — Regnebogsforfatteren Soren Matthiesen (1653^—r/40) var Klokker i Kobenhavn ligesom C. Cramer i Aarhus.

at <ie ligesaavel som Degnene paa Landet vare Skoeleholdere
eller Reg nemestere.

30 §. Dersorn det blev fastsat ved en allernaadigst Forordning, at ingen efterdags maatte vorde Klokker, uden de Studentere, der tillige havde habiliteret sig i Regning og Skriven og saa lr.eget af Geometrien, som til en Begyndelse med Born kunde behoves; Saa bleve der mange, isaer af fattige Studentere. som sig dertil applicerede.

31 §. Naar Regnemestere tillige vare Klokkere, saa var enhver af dem c.esbedre istand til at give en ung Student en skikkelig Len, da saadanne Studentere der ved havde Leilighed til at habilitere sig for at tiene sig selv og deres Faedrene Land ved den slags Information, paa hvilken her overalt er storst Mangel. Naar Studentere saaledes vare Undermestere og omsider Regnemestere, saa var den § 16 intenderede Fordel desbedre obtineret.

32 §. Saaledes kunde der i vore Kiobstseders Skoeler, uden noget andet Fond, blive Leilighed for de storste Drenge- Born at ledes paa Veien til Geometrien som tilligemed Regne-Konsten er Grunden til alle ovrige mathematiske Videnskaber.

33 §. Blev dertil ej Tiid i Skoele-Timerne, saa kunde

---

2) »Deter godt, at der udi et Land findes Embeder, som fode sin Mand og tilligemed ere saa lette og magelige, at de af enhver kand forestaaes. Det var at onske, at de gaves alleene til gamle Msend, der udi en hoj Alder behove Roelighed, og som Aarene have giort übeqvemme til vanskelige Forretninger. Thi et Klokker-Embede, et Lectorat og andre deslige kunde i saa Maade ansees som Pensioner, hvormed gamle Folk, som have tilsatt deres Krcsfter udi Skole og andre Embeder, kunde aflegges. Naar d:: derimod gives til unge og duelige Personer, ere de skadelige, saa at man kunde onske deres Afskaffelse, med mindre Personerne ere hengivne til Studeringer, hvilke de udi saadanne Embeder have Tiid og Lejlighed til at fortsaette og at ziire Verden med nyttige Skrifter, som man seer at skee i visse catholske Clostei e, hvor Munke, isaer Jesviter, betiene sig af saadan Leylighed og deres magelige Stand til at skrive Boger og at forfremme Videnskaber«. (Ludv. Holbergs Epistler. Tom IV. Kiobenhavn 174;), S. 97.) — Regnebogsforfatteren Soren Matthiesen (1653^—r/40) var Klokker i Kobenhavn ligesom C. Cramer i Aarhus.

privat Timer dertil anordnes, nemlig een efter Formiddags og een efter Eftermiddags Skoele Tiid; Regnemesteren selv den eene og Undermesteren den anden, og derved kunde og voxne Persohner nyde Hielp, saerdeles de Haandvagrks Svenne og Drenge, som til deres Profession noget af Mathematiqvenbehover.

34 §. Herom lyder Wolfens Ord i hans Politic § 314 saaledes¹): »Wenn die Rechenmeister dabey die Mathematique lernten, welches heut zu Tage, da der Weg dazu gebahnet, gar leicht geschehen kan, so konnten bey ihnen zugleich diejenigen Unterricht bekommen, welche bey ihrer Profession etwas aufi der Mathematique verstehen sollen«.

35 §. I samme Absigt, til Brug i Regne- og Skrive- Skoeler, har jeg skrevet den i min allerund. Memorial erindrede Geometria Tyronica, paa det at Bornene derved (i deres Skoelegangs Tiid, da de har best Tiid til at kiende, tegne og udregne Figurerne) kunde praepareres til ved Tilvsext at profitere meere af Professorenes Skrivter, som jeg desaarsage anviser og citerer²).

---

1) Christian Wolf: Vernunftige Gedanken von dem gesellschafftlichen Leben der Menschen, und insonderheit dem gemeinen Wesen zu Beforderung der Gliickseeligkeit des menschlichen Geschlechtes. Halle 1721. I denne Bogs § 313 anbefales Op rettelsen af Haandvaerkerskoler. hvor vedkommende Videnskab i populaer Form meddeles Haandvjerkere som Grundlag for deres faglige Indsigt.

2) Christian Cramer: Geometria Tyronica eller Maalekonst. For Bern eller Begyndere. Til Kiobstaed-Skoelers Brug udgivet. Kbh. 1760. I Forordet siger Cramer, at af Hensyn til Matematikkens grundlaeggende Betydning var det onskelig, at Drengeborn i Kobstaedernes Regne- og Skriveskoler lasrte Begyndelsen af Maalekunsten, blot at kunne tegne og udregne Figurerne.. Hertil behoves dygtige Skolemestre, og »da Forordn. af 24. Sept. 1708, Art. 20, vil, at til Regne- og Skrivemestre i Kiobst£ederne skal tages fattige Studiosi, og de publique latine Skoeler bestaar meest af fattige Born, saa var hoyligen at onske ... at saadanne fattigi;: Discipler efter Forordn. om latine Skoeler af 17. April 1739, Art. 27, 28 og ?i blev saaledes ovede i Skrivning, Regning og Geometrien, at naar samme ey kuude blivc Praister, at de da ... bleve satte i Stand til at tiene dere.s Faedrene Land og sig selv med Ungdommens Information . . . Folgelig bor enhver latin Skoele ogsaa vaare et Seminarium, hvorfra Landet kunde forsynes med duelige Kiabstsed-Skoeleholdere*.

36 §. Alt hvad her da behovedes af Publico, det var et for Skrive- og Regne-Skoeler vel indrettet bestandigt og beqverat Skoele-Huus, hvor der var nodvendig Rom, Lysen og Udgang, hvilket er magtpaaliggende, men til Leje og Bestandig;hed ej kand haves^L).

3. Oir Skoelernes Bestandighed.

37 §. Ligesom Begyndelse og Fremgang udkraever en Kongl. allern. Forordning, saa maatte og i samme ssettes Grentzer for alt det, der kand hindre Bestandigheden; ovrighed, Skoeleholdeie og Forseldre forbindes til den Orden, som Kongen derom pnabyder; Puge-Skoeler, som aldeles ruinerer publique Skoeler, gandske forbydes.

38 §. Enhvei, som ej vil lade sine Born gaa i publique Skoeler, haver vel Lov til at holde en privat Prgeceptor for sine egne Born alleene; Men ligesom hand derimod (efter Forordningen om Lands Bye Skoeler) paa Landet er pligtig at betale noget :il Publicum eller Skoele-Cassen²), saa var dette en storre Billighed i Kiobstsederne, hvor Skoleholderne paa de haarde Steene intet vist have.

39 §• Og ligesom alle er lige deelagtige i Kirkens Gode,

---

2) Christian Cramer: Geometria Tyronica eller Maalekonst. For Bern eller Begyndere. Til Kiobstaed-Skoelers Brug udgivet. Kbh. 1760. I Forordet siger Cramer, at af Hensyn til Matematikkens grundlaeggende Betydning var det onskelig, at Drengeborn i Kobstaedernes Regne- og Skriveskoler lasrte Begyndelsen af Maalekunsten, blot at kunne tegne og udregne Figurerne.. Hertil behoves dygtige Skolemestre, og »da Forordn. af 24. Sept. 1708, Art. 20, vil, at til Regne- og Skrivemestre i Kiobst£ederne skal tages fattige Studiosi, og de publique latine Skoeler bestaar meest af fattige Born, saa var hoyligen at onske ... at saadanne fattigi;: Discipler efter Forordn. om latine Skoeler af 17. April 1739, Art. 27, 28 og ?i blev saaledes ovede i Skrivning, Regning og Geometrien, at naar samme ey kuude blivc Praister, at de da ... bleve satte i Stand til at tiene dere.s Faedrene Land og sig selv med Ungdommens Information . . . Folgelig bor enhver latin Skoele ogsaa vaare et Seminarium, hvorfra Landet kunde forsynes med duelige Kiabstsed-Skoeleholdere*.

1) Medens der pa;. Landet som Regel fandtes et eller flere Skole huse i hvert So;;n, var offentlige Skolebygninger for de danske Skoler i Kebstaderne en Sjaeldenhed. Saedvanlig foregik Undervisningen i lejede Lokaler.

2) Ifolge Forordn. af 23. Jan. 1739, § 38, skulde formuende Folk, som holdt Huslaerer, bidrage fra 2 Mk. til 1 Rd. aarlig til Sognets Skolekasse.

endskiont Prsesterne subsistere ved de Formuende, saa burde der og vaere Forskiael paa Skoele-Lonnen for Kiobmands- Standen, Haand-Vserks-Standen og de mindre Formuende, men fattige at nyde frie Information.

40 §. Naar Skoelerne var bragt i den Stand og giort til et Leve-Brad, som duelige Persohner vilde paatage sig, var det nodvendigt, at der tvende Gange aarlig blev holdt Skoele- Visitatz af Skoele-Inspecteurer: Sogne-Praesten og en Magistrats Persohn, men Stift-Befalings-Manden og Biscopen at vaere samtlige Stiftets Skoelers Forsvar og Directeurer.

41 §. Saadan Skoele-Visitatz er ej alleene en Opmuntring for Laerer og Discipler i Almindelighed; men der bor og noye undersoges, om alting tilgaaer efter den Kongl. Forordn., som om Skoelerne maatte vorde udgivet, ej alleene om Laereren efterlever sine Pligter, men og om Foraeldrene flittig holder sine Born i Skoele, og fbrnemmelig see derhen, at Disciplinen hverken misbruges eller efterlades.

42 §. Thi deter at agte, at som der i Kiobstaederne gives mange slette Foraeldre, og de have ingen Hosbonder som paa Landet, saa er og en stor Deel af Ungdommen meere ugudelig og selvraadig end paa Landet. Naar da Lsereren (sser i vore Tider § 14) ej tor straffe Eder og Bander eller anden Ugudelighed, saa frygter skikkelige Folk at lade deres Born komme i publiqve Skoeler.

43 §. En Lsereres Rygte og Forhold (enten deter i Laerdom eller Disciplin) bor derfor ikke dependere af Forgeldrene, men af geistlig og verdslig ovrighed; thi hvad er meere allmindeligt, end at en Moder bliver vreed, fordi Hendes Sons Ugudelighed straffes: Hun derpaa bagtaler Laereren i heele Byen, og efter dette Rygte dommes og censureres Hand af geistlig og verdslig ovrighed., der selv burde erkyndige sig om hans Forhold og hore begge Partier.

44 § Endelig er en Instrux for Kiobstaed-Skoeler hoyere
nodvendig end paa Landet; thi da her er meere at leere og

Laererne hidindtil blive Mestre, forend de have laert at holde Skoele § 18, saa er det uomgaengeligt og hoitnodvendigt, at Orden og Methode til classeviis Information bliver allernaadigstbefalet og foreskreven, uden hvilken den onskede Frugt aldrig erlanajes § 22.

45 §. Som jeg da stedse har dyrket denne Gudinde for Skoelerne (det m'ne udgivne Regne-Boggers Fortale nogenlunde viifier)*) og saaledes meere lagt Vind paa den Konst at laere fra mig med Frugt end med andre at spilde Ungdommens Tiid paa speculativ og unyttige Ting; Saa, efterdi Erfarenhed her udj er den bedste Laeremester, vil jeg her meddele den Methode, som nogle og 30 Aars Information befaler mig at ud^aelge.

46 §. Hertil holder jeg mig, i Kraft af den udgangne Invitations-Plan, end meere pligtig: Thi Skoelernes Forbedring og folgelig Ungdommens Oplysning bliver dog Hovet-Grunden til aid ovrig Forbedring. Var Mathematiqven noget meere bekiendt iblant os, hvortil udkraeves, at Ungdommen i Skoelerne kunde faae en Forsmag paa Geometrien, som ved retskaffen indrettede Kiobstaed-Skoeler er giorlig, men ellers uden store Bekostranger umuelig, Saa blev mange i Stand til at opdage nyttige Ting, som ellers ingen falder i Sinde.

47 §. I ovrigt kunde jeg i Anledning af Invitations-
Planen og min ovelse ved mange Aars Information i Navigationen,erindre
en stor Mangel, neml. at den soefarende

---

1) I Fortalen til Re.gnebogens 2det (1748) og 3die (17s 5) Oplag anbefaler han U:idervisning i Geometri, Klasseundervisning og Skoleborns Adskillelse i Laeseskoler (for de yngre) og Skriveog Regneskoler ;for de asldre); thi »at spilde en habil Skriveog Regne-Mester den Tiid og Roe, han saa hoyligen behover til at. informere den stcrre Ungdom, med at opvarte og laese ABC for de Mindste, deter det samme som at bruge en Rector til en Sinke-Leys:: eller en Skildrer til at anstryge en Vaeg€.

Ungdom ej er forsynet med en i Fzederne Landets Sprog, efter deres Begreb vel indretter Navigations Bog; Thi ProfessorHorrebows Skat-Kammer³) er dem for voxen og udkrseveren Mathematicus til Informator; thi da vore NavigationsInforraatores i Kiobstsederne ere Baadsmaend, som veed intet af Theorien og folgelig ingen Grund til det, de laere andre, saa vil de ikke see til denne ellers rare Bog; Thi intet duer hos dem, uden deres gamle Ciffer-Bog.

48 §. Jeg har derfor, mange Aar siden, til min Information selv maatt indrette en Navigations Bog, som kommer naermere overeens med den Maade, vore Soefolk efter Hollandsk og Engelsk Methode vare vante ved. Min har forbudet mig at tsenke paa dens Tryk. Tilmed maatte det vsere mod visse Folkes Interesse, som finder deres Regning ved Contrarium. Og overalt (endskiont de Hollandske og Engelske Navigations-Bogger ere udgivne af Studerte Personer og Mathematicis), saa ere dog vore Soe-Folk indtagne af den Prejudice, at ingen kand informere i Navigationen uden Soe-Maend: ret ligesom der skulde anderledes regnes og passes paa et Kort i en Kahyt end i en Stue. Men det kommer af Mangel paa Begreb om Forskisel imellem Styrmands Konst og Seemandskab, imellem Theorien og Praxin 2).

---

1) Peder Horrebows Danske Skatkammer, bestaaende udi Granden til Geometrien og Navigationen. Kbh. 1745. — P. Horrebow (1679^—1764), Discipel af Ole Romer, var fra 1714 Professor i Matematik ved Universitetet og udgav foruden sine videnskabelige Arbejder en Rsekke Laereboger i Matematik og Astronomi.

2) Cramer udgav 1762: »Sphaera tyronica eller eenfoldig Underviisning om Jord- og Himmel Kuglernes nyttige og fortioyelige Brugc, en Fortsaettelse af hans Geometri, til Brug for Kobstaedernes Regnemestre og andre Informatorer. Og videre: »Kort-Pasning, at afpasse sine Courser og Distancer for derved at finde sine paakomne Breder og Laengder*, med Fortale af den asldre Cramer, dat. 16. Nov. 1763, udgivet af Sonnen 1764 i Soro. — I den ferste hedder det bl. a.: »Dersom vi sorgede noget bedre for den almindelige Ungdoms Opdragelse, saa fik vi ey saa mange Staadere at fode i deres Alderdom; men det vi spare paa habile Informatorer og Skoele-Huse, det maa vi anvende paa Hospitaler og Fattiges Huse«.

49 §. Min SOll, som efter Examen Theologicum har appliceret sig til mathematiske Videnskaber, har efter min Tilskyndelse forfaerdiget en demonstrativ Regne-Bog, at unge Studentere, der skal prseceptorere, og Skoeleholdere tillige deraf kunde laere Grund til det, som i vore Skoele-Regne- Begger (der kun exempelviis for Born er indrett) fremsettes, og deraf profitere, hvad de mundtlig skulde og burde kunde sige Disciplene, sE.rnt en anden Piece om Skriver-Konsten og en Dito til mundtlig Examen i de ovrige Kiobmands Regninger, samt en Forklaring over Plani-Glob-Korterne til Hielp for dern, som ingan Glober eje etc. Men hvo tor hazardere Bekostaingeme, hvor ingen Kiendere og folgelig ingen Liebhabere ere? thi vore Skoeleholderes Bibliotech bestaaer i en gammel Ciffer-Bog, og de disrecommendere nyttige og dem Selv nodvendige Skrivter, fordi de hverken kand, vil eller gider kert noget^l).

50 §. Var vcre Kiobstaed-Skoeler i vedborlig Stand, at Drenge-Born der kunde profitere det nodvendige af Geometrien, men isser Trigonometrien, som efter min Geometria Tyronica Born paa 10 a 12 Aar kand laere, saa var det ovrige af Navigationens Theorie, som er nodvendig til Praxin, snart lsert. Men jeg vender mig igien til Skoelerne for at give Materie til

---

2) Cramer udgav 1762: »Sphaera tyronica eller eenfoldig Underviisning om Jord- og Himmel Kuglernes nyttige og fortioyelige Brugc, en Fortsaettelse af hans Geometri, til Brug for Kobstaedernes Regnemestre og andre Informatorer. Og videre: »Kort-Pasning, at afpasse sine Courser og Distancer for derved at finde sine paakomne Breder og Laengder*, med Fortale af den asldre Cramer, dat. 16. Nov. 1763, udgivet af Sonnen 1764 i Soro. — I den ferste hedder det bl. a.: »Dersom vi sorgede noget bedre for den almindelige Ungdoms Opdragelse, saa fik vi ey saa mange Staadere at fode i deres Alderdom; men det vi spare paa habile Informatorer og Skoele-Huse, det maa vi anvende paa Hospitaler og Fattiges Huse«.

1) Sonnen Hans Christian Cramer (1727^—1792) var ogsaa Regne- og Skrivemester i Aarhus og fra 1761 tillige Klokker ved Frue Kirke. Af sine egne Arbejder fik han kun udgivet et Provehcefte til en Darsk Navigations- eller Styrmands-Bog, Soro 1776, som skulde hay:; erstattet de hollandske og engelske Styrmandsboger, hvoraf Landet var fuldt.

Methodisk Information eller Instrux i en Kiøbstæd Regne- og Skrive Skoele.

51 §. Naar §21 vorder fastsat, saa kand Information
i Hovet-Skoelerne meget vel saaledes indrettes, at hverken
det geistlige eller verdslige bliver forsomt.

52 §. Skoele Tiden kand i Kiobstsederne baade Vinter og Sommer vaere beqvsemmeligt om Formiddagen fra 7 til 11 og om Eftermiddagen fra 1 til 5. Men derefter en privat Time for voxne Personer efter § 33.

53 §. Til Christendommens Underviisning saavel ved Bibel-Lsesning som Forklaring og Catechisation kand daglig anvendes 2de Timer, en om Formiddagen og en om Eftermiddagen; den ovrige Tiid anvendes paa Regning og Skrivning, da Information kan foretages saaledes:

I. Med Øvelse i Bibel Læsning og Catechisation.

1. Om Bibel Læsning.

54 §. Her bor intenderes en dobbelt Frugt 1) at Ungdommen kand derved profitere meere Faerdighed i Laesning end deres Alder i Laese-Skoeler tillader, 2det) at de bibelske Historier kand dem i Ungdommen blive bekiendt.

55 §. Hertil behoves, at de alle har hver sin Bog af et og det samme Slags, hvortil jeg i min Regne Bogs Fortale *) har foreslaaet det nye Testamente, men var Hiibners bibelske Historier²) trykt med seia smaae Stiil, at den kunde haves for lige eller mindre Priis, havde mand deri baade det gamle og nye Testamentes Historier.

56 §. Lad i samme Een begynde at laese heyt og alle
de andre sagte efter, indtil Lsereren peger paa en anden ogefternogle
Vers atter paa en anden, dog ikke i den Orden,

---

1) 2den Udgave 1748.

2) Joh. Hiibner: To Gange 52 udvalgte bibelske Historier af det gamle og nye Test. Paa Dansk ved Chr. Lihme 1727.

de sidder, men springe-viis, at ingen veed, naar Tuuren falder
Ham til at laeße hoyt og continuerer, hvor den anden slap.

57 §. Ved denne Methode holdes de alle i Attention, og naar man lacier de bedste Laesere laese Capitelet nogle gange igiennem, s;aa er det de sletteste en Forelsesning, forend de Selv skal laese hoyt, og de alle i en kort Tiid haver 10 gang meere ovelse i Laesning, end naar de nu kommer op med hver sin a parte Leise i hver sin a. parte Bog, og derefter gaaer hen at leege og larme.

58 §. Naar rai udlaest er, gior Laereren Sporsmaale efter Htibners anviiste Methode, saavel om Historien som den deraf flydende Laerdom, alt efter denne store Methodists Anviisning i sin For tale. Og folgelig kand Ungdommen uden Tiids Spilde profhere baade Laesning og Laerdom.

59 §. Nota. Skulde nogen synes, at mand hertil burde betiene sig af Biblen Selv, saa er den forst for kostbar for ethvert fattigt Barn at have og forderve. 2det) Er der meget i Biblen, som gamle Folk, end sige Born, ikke begribe, og 3 die) eie der de Ting i Mose Bogger, som Born ej bor laese. Mer. har hvert Barn ej sin Bog, saa har Methoden kun liden Frugt. See § 75. — Hertil at bruge den gandske Bibel, var at tage meget for og beholde intet. Men at en Laeser et Capitel og de andre har ingen Bog i Haanden, giver kun liden F "ugt. § 57.

60 §. Udvaelgsr mand det nye Testamente her til, saa veed Born intet af det gamle Testamentes Historie, som dog og er skreven os til Laerdom, og de Sproge, som beviise Religionens Grand- Laerdomme, haves til Nodvendighed i Catechismi Forklaring. Det forste, som best henger ved Born, er Historien, og dens Frugt til at beholde noget af Praediken maae enhver tilstaae.

2det. Catechismi Forklaring og Catechisation.

6161 §. Regne-Skoelens Discipler bor daglig hiemme i deres

frie Tinier, Morgen, Middag og Aften, laere en Leise i deres Forklaring^x), og samme bar dem af Laereren fbrst lydelig vsere forelsest, at de desbedre kand fatte Meeningen og connexion en af det, de skal lsere udenad. For det 2det bor de sletteste Laesere forud laese den omkring indenad, alt efter den foreslagne Methode om Bibejjaesning.

62 §. Strax efter Morgen-Bon kommer de op med samme deres Udenleiße, over hvilken Skoelemesteren hver Morgen catechiserer. Og da enten strax derefter foretager ermelte Bibel-Laesaing eller og dertil udvaelger en Time om Eftermiddagen.

63 §. Paa det de alle kand folges ad, nemlig paa et Staed i Forklaring en, for at hore catechisation over deres Leyse; Saa kunde de Mindre tage een Side, hvor de Storre tage 2 Sider, og de Tungnemmede at forskaanes for det indzinglede²).

64 §. Alle de Svar i Forklaringen, som ere lange eller bestaar af adskillige Membris, dem er det h.oyt nodvendigt, at Laereren anatomerer eller adskiller i mange Sporsmaale; thi saa snart et Svar bestaaer af mange Linier, saa faldet det Bern vanskeligt at fatte Connexion og Meeningen af det, de laese, men det bliver dem Poppegoi-Snak.

65 §. Enhver Discipel bor derfor have sin Forklaring i Haanden for at see, hvad de af Laereren h.ore om den Leyse, som de til anden Dags Morgen skal laere udenad, Hvilket sandelig haver sin store Nytte og venner dem til at bruge Forstanden og at give agt paa Meeningen.

II. Om Øvelse i Skrivningen.

66 §. Ved ovelse i Skrivningen bar soges en dobbelt
Nytte, nemlig 1. at skrive net, 2 det at skrive ret, deter

---

1) E. Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed. Kbh. 1737 Autoriseret ved Reskr. 23. Aug.. 1758.

2) Af Bogens 226 Sider var over en Fjerdepart indstreget i Marginen, fordi det ikke skulde laeres. udenad af de tungnemme.

naar de forst laerige har laert at skrive efter det, som dem er foreskreven eller forelagt og nogenlunde profiteret Calligraphienved at skrive en grundig og tydelig Skoele-Skrivt; Saa bor de storste Discipler eves i at skrive efter Lyd, deter, at Laereren mundtlig dicterer dem noget; ja undertiden giver dem en Materie, hvorefter. de Selv conciperer noget.

1. Om Calligraphien.

67 §. Da Erlarenhed laerer, at der ere kun faae Skoeleholdere, som forstaae at vejviise en Discipel til en grundig og velsammenhaeigende Skrivt efter sunde Regler, fiertgelig ikke heller at si;;e en Discipel, enten hvad Hand i Haandens ovelse skal tragte efter, eller hvad hand skal vogte sig for, om hand ej skal falde hen til en ond Vane (Thi at kunde skrive er en vane i Haanden). Saa var en Piece om Skriver-Konstens Grunde, oplyst ved Figurer, gandske nodvendige § 49.

68 §. Ved Foreskrivning maae en Informator vogte sig for alle de Sving og vilde Traek, som ikke vsesentlig hor til en Bogstav og clerfor ved Efterskrivning forvilder Bornene; vel agtende, at meget, som kand lade got i en Skriver-Haand, kand vaere meget skadeligt i en Skoelemester-Haand, der vel skal indeholde G run den til, men ingenlunde vaere en flygtig Skriver-Haand.

69 §. Ingen Discipel maa begynde at skrive Sammelskrivt, forend Hjmd forst har laert at giore gode Bogstaver og saerdeles gode m-Straeger; Thi i denne Bogstav ligger aid Grunden til Skrivt, og ligesom den bestaaer af Hovet- og Sammel-Straeger, saa skal naesten alle Bogstaver (om de i Ord skal haenge sammen) begyndes og endes med en Sammelstiseg og have sin Skakhed efter Hovet-Straegerne.

70 §. Saasnart et Barn kunde begynde at skrive Sammelskrivt,maae
del dog have Bogstaver paa den eene Side;
Og naar de faaor et Forskrivt, bor dets eene Blad vaere

Bogstaver samt Tall og Myndts, Vaegts og Maals Characterer;
thi Erfarenheden laerer, at Born ellers gleramer og forderver
Bogstaverne, medens de skrive Sammel- eller Forskrivt.

2det. Om Orthographien.

71 §. Da deter af pur Vane, at et Barn i Begyndelsen laerer at stave eller at adskille de Ord i Stavelser, til hvilke Bogens Author har givet Bogstaverne, Saa bor ej alleene Lsesningen i Hovet-Skoelerne efter § 56 forbedres, Men Bornene bor og anfores til Selv at kunde give Bogstaverne til Ordene. Til Forskiael paa disse tvende Ting kand mand kalde det forste: at stave ind og det sidste: At stave ud. Hiint er det eeneste, som smaae Born (af Vane) kand laere og begribe i Laese-Skoeler, men dette skal forbedres i Skrive- Skoeler; Thi at endog mange ustuderede temmelig godt bogstaverer, det kommer ikke saa meget af ABC Staven som af den ovelse, de videre have havdt.

72 §. Fruentimmer (som i Lsese-Tiden har lige ovelse med Drenge Born) er herpaa et Beviis. Men at mange Mand-Folk bogstaverer lige saa slet som Fruentimer, kommer af Mangel paa meere og videre ovelse end den, de i deres Barndoms Laese-Tid har havdt.

73 §. Men endskiont Sagen i danske Skoeler ej kand bringes til Fuldkommenhed efter grammaticaliske Subtilitaeter, saa kand den dog (naar der til Skrive-Skoelerne blev Tid og Roe) meget forbedres ved tvende Middel.

74 §. Det forste er, at de storste Discipler (hver Eftermiddageller nogle Gange ugentlig) efter at deres ssedvanlige Sider ere udskrevne, af Lsereren mundtlig tilsiges nogle Vers af ermelte Hubners Historie*) eller det nye Testamente

---

1) Til enhver Fortaelling i Joh. Hubners Bibelhistorie var knyttet et Vers af opbyggeligt Indhold (»gudelige Tanker*).

§ 58. Og naar de Dem saaledes har skrevet efter Lyd, bor enhver (for Tiden at vinde) forst Selv corrigere sig efter sin Bog og over Feylene skrive det rette; Men derefter komme frem dermed for Lsereren til meere Oplysning. See § 59.

75 §. Det j.ndet Middel er, at de storste Drenge-Born blev oplyst om, hvad Vocaler og Consonanter er, tillige med de eenfoldigste Regler derom; thi saa let en Sag, som dette (uden videre Gnmmaticalia) er, saa stor et Lys giver det Scholaren til at forstaae, hvad Laereren om Bogstaveringen discurerer. — Nota: Saa meget, som en ustuderet derom kunde begribe, kunde deraf paa et par Blade indfores i en Piece om Skrive-Konstens Grunde. § 49.

76 §. Det j.die Middel er Tiid og Roe til at ove de storste Drenge Born ved at give dem Materie til et Brev eller andet, hvor:ned de kunde vennes til at concipere noget, og derved gaves nye Leilighed til Ortographiens corrigering.

III. Om Øvelse i Regningen,

77 §. Erfarenhed laerer, at mange Discipler i deres Skoele- Gang har udregr.et og indzifret een eller fieere Regne-Bogger nogle gange; Men naar de en foye Tiid har vaeret fra Skoelen, har de neppe beholdt de 4re Specier i heele Tall og aldeeles glemt de brudne Tall, uden hvilke ingen kand siges at kunde regne.

78 §. Aarsagen er 1) at der er kun faae Skoeleholdere, som forstaae at :.nformere, thi de have ingen Indsigt i Regne- Konstens Grunde, men agere Laerere ved Hielp af en Ciffre- Bog, som er Ragnemesteren: Hvorfore en Regnebog om grundene for dem var nodvendig. § 49.

79 §. Andei, at de habile Skoeleholdere har hverken havd Tid eller Roe til at holde allmindelig Examina ved Exempler uden P'acit. Disciplerne have regnet og indzifret efter en Bog, og naar de ej kand faae Bogens Facit, lade

de Exemplet giore af en anden, viiser et Bretfuld^l) op for. Laereren, som umueligen har kundet have Tid til at lade alle Disciplerne giore hver sine om igien i hans Paasyn; thi hans meste Arbeyde har vseret at here de smaae Born i deres Leiser.

80 §. Skoele-ovelse i Regningen maae derfor vaere 2 Slags: 1. den allmindelige, efter hvilken de regne efter en trykt Bog og har Facit at see efter; 2det en sserdeeles eller extraordinair, at dem foregives mundtlig Exempler uden Facit.

81 §. Efter den allmindelige eller ordinair Maade maae. de hielpe og viise hinanden det beste de kand; thi ligesom lige Born leege best, saa kand de og ofte fatte og Isere meget af hinanden, og er et herligt Hielpe-Middel i en publique Skoele, hvor der er en god Styrmand. Men som alt dette, tilligemed Regne-Bogen Selv, kand misbruges, Og Laereren der ved ey kan komme i Erfaring om enhver Discipels Capacite eller Mangel, saa er mundtlige Exempler uden Facit hojst nodvendig.

82 §. Ved extraordinaire ovelse, som er en daglig Examen ved mundtlig Exempler uden Facit, maae ingen viise hinanden det allermindste, men enhver selv regne det Ham foresatte og dermed uden Frygt komme frem for Laereren, NB uden nogen Proba at giore₂); thi da komme de, hver med sit Facit, der giver Regne-Mesteren Anledning til Discurs om de allmindelige Grunde.

83 §. Ligesom den ferste Maade er ey vserd at kalde
Information, saa kand den sidste umuelig (formedelst Mangel
af Tiid og Roe i en publique Skoele) foretages med enhver

---

1) Foruden det »Regnebnet«, som ved Hjaelp afLinier og Regnepenge tjente til Indovelse af de 4 Species, brugte Skolebern Braetter til at skrive paa i Stedet for en senere Tids Tavler. •

2) »At give Prove« var e'llers almlndeligt ved Udregningen af en Opgave.

isaer, men Disci plene maae inddeles i Classer og Sagen tracteres med Sporgsmaal og Giensvar paa ligemaade som raand catechiserer. Hvortil Laereren bor vsere i stand, paa det alting kand fores Disciplerne til Begreb og ikke alleene dependere af Vane eller Hukommelse.

84 §. Enhver Skoeles Regne-Discipler bor inddeeles i Classer fleere og ferre, alt ligesom de haver Medhielpere og Mgengde af Discipler. Den almindelige Skoele-ovelse §81 maae altid gaae for den saerdeeles § 82, alt paa det Disciplerne forud ved ovelse af Tall kand vaere prsepareret til at begribe Lsererens Discurs om de allmindelige Grunde.

85 §. Imidlertiid de regne de 4re Specier, bor mand laere dem at sva::e til adskillige Sporsmaale, nemlig: 1. Om Tallenes Natur eg Egenskaber, hvilke der er lige eller ulige Tall, Sammensatte eller u-sammensatte. 2det. Om deres Rang og Orden, Verdj og Betydenhed af Staed, ifolge hvilken de lobe ud til Millioner, Billioner etc. Og deraf laere at skrive og udtale endog hoye Tall, for grundigen at forstaae Numerationen efler min Regne Bog pag. 2 og min saa kaldet Anvisning til Geom. pag. 13. 3die. Om Myndts, Vaegts og Maals adskillige Naune, at de vide, hvor mange Partes ethvert Totum haver, at de maerke Forskiael paa deres Naune efter Orden i laedige Tall. Og de Naune dem gives efter Landets Myndt, Vaegt og Maal. 4de. Hvad Tallene, som skal adderes, subtraheres, multipl., divideres saa vel som de af de 4re Specier udkomne Faciter kaldes, alt paa det de disbedre kand falte, hvad dem videre bor siges.

86 §. Imidlertid de videre regne fort i Reg. De Tri (og ferste gang indzifre paa los Pappir) bor dem mundtlig forklares, hvorledes Tallene bor betragtes. 1. absolute eller speciell hver for sig uden nogen Hensigt til hinanden. 2. relate (efter Forhokl, Ratio), da et Tall staaer i en vis Relaion til et andet. Om Proportionen eller tvende Forholdes

Lighed som Hovet-Grunden til Reg. De Tri og den heele
Regne-Bog tillige med det fornemmeste i Mathematiqven.

87 §. Om de brudne Tall (for de Discipler, som forst har lobet dem igiennera efter Regne-Bogen) er meget at sige. Og de kand best oplyses med Linier og Figurer, hvorom de fleeste af vore Skoeleholdere aldrig har dromt, endskiont deter det beste Middel til Begreb om Broken og hielp til at beholde den, som det fornemmeste af Regne Konsten, der i en Skoele-Bog ej lseres.

88 §. Efter disse Praeparatoria, da en Discipel har gaaet Reg. De Tri igiennem efter Regne-Bogen, saa maae Exam, i Reg. De Tri ved Exempler uden Facit for Alvor tracteres. Thi deter at agte, at den Reg. De Tri, som i Huus og Handels Regning forefalder, medforer mange fieere Forandringer af hoyere og mindre Naune end den, som i Mathematiqven forefalder: Hvorfore og saadanne Exempler i Mathematiske Regne-Bogger meget maurt afhandles.

89 §. Det afgiores; under et Problema (See Wolfens fordanskede Udtog fra pag. 37 til 44)¹). Men deraf er kun liden ovelse profiteret til den Reg. De Tri, som til Huus- og Handels-Regning efter practic udkrseves. Fordi at afhielpe alle de Fauter, som Disciplerne begaae og fore dem til Vished, er den Examen af mundtlig Exempler uden Facit nodvendig, som Jeg i min Regne-Bog har inventeret og i Fortalen, nu Bogen 3 die gang er under Pressen, skal blive oplyst og forklaret.

90 §. Til denne Examen er min Reg. De Tri saaledes
indrettet, at mand ligesaa snart kand ove og Examinere
mange (om de end vare ioode, ja iooode Discipler), som

---

1) Chr. Wolff: Kort Begreb af den forste Grund til alle mathematiske Videnskaber. Af det Tydske Sprog oversatt paa Dansk. Kiobenhavn 1741. — S. 36—44 findes »Det 16 Verkstykke g s5 Til tre givne Tal at finde det fierde Geometriske proportional Tal« (d. e. Reguladetri).

faae; thi med faa:i Ord kand de alle foresaettes 4re Reg. De Tri Exempler, i hvilke de alle skal have Differente Faciter, at den eene ej kand see efter den anden, og i et oyeblik kand Regnemeste::en see, om enhver haver regnet ret og haver de rette Faciter.

91 §. Herved bliver Ham enhver Capacite, Feyl og Mangel bekiendt, og Hand faaer daglig Leilighed til at oplyse dem alle tillige; Disciplerne faaer i hast en ovelse ej alleene, at de blive fserdige og expedite til at regne fort, men kommer til 'Wished, at de viide at regne ret, hvorom det gielder, naar det omsider kommer til Pengenes Udtaelling.

Om Geometrien.

92 §. Enhver Patriot, som af Indsigt i Mathematiqven kiender dens Nyttc, ensker strax sit Faederne-Land dens allmindelige Udbredelse iblant Almuen, sdm egentlig skal fore den til Brug hver i sin Stand; thi de Lserde behove kun Theorien og dens Laere Maade.

93 §. Laegmar.d, som skal fore de Laerdes Opfindelser til Brug, behove ikke Theoriens Demonstrationer, men har nok i at vide den efter mechanisk methode, at Regning og Tegning kand svare hinanden som et mechanisk Beviis.

94 §. Paa denne Maade og efter denne Methode er Begyndelsen til Geometrien (som tilligemed Regne Konsten er Grund til alle ovrige mathematiske Videnskaber) vel saa gandske let, at et 10 a 12 Aars Barn kand lsere den; men defimod udkrsever Tid, Roe og Stilhed til at kiende, tegne og udregne Figureine.

95 §. Denne 'Ciid og Taalmodighed kand Ungdommen ey have, naar de kommer fra Skoelen og ud i Verden at skal tiene for deres Brod. Ja, om nogle faae skiont kunde have nogen Leiligh:;d, saa fejler dem dog Anledning og Vejviisning,som faae iStaeder kand haves. Og den storste Deel veed ikke, at saadnnne Ting er til, forend de for silde saune>

hvad dem feiler. — Vide Rami Betaenkning over Ziegenbalgs
fordanskede Euclides*).

96 §. Folgelig er Skoelen og Skoele-Tiiden det rette Staed og den rette Tiid for Ungdommen til at faae en Forsmag og Vejviisning i de Ting, som udkrsever Tiid og Roe, og derved sseltes de i Stand, at de siden Selv ved hielp af Professorernes Skrivter (som desforinden ligger übrugt) at profitere meere.

97 §. At holde en Geometra i hver Kicbstsed, det udkraevede en stor Fond og blev til liden Nytte; thi Folk maatte forst vaere Kiendere, forend de blev Liebhabere. Men kunde alle Skrive- og Regnemestere derudj informeere og Skoelerne efter mit Forslag indrettede, saa kunde Ungdommen profitere det, hvorom Foraeldrene har ingen Skiensomhed. § 33 og 34.

98 §. Hvad her udj til en Begyndelse sigtes til og udkraeves, er saa let, at den Regnemestere, som har Menneskelig Forstand, kand let laese sig til, hvad hand mundtlig skulde laere Born, og at tegne Figurer er Bern et lystarbejde.

99 §. Men for at giore Skoeleholderne den Sag des
lettere at laere, har jeg skrevet. min Geom. Tyr. saa een~
foldig, at de dertil behove ingen Laeremester. De have kun

---

1) Euclidis Elementa Geometriae, d. e. Forste Grund til Geometrien. I det danske Sprog oversat af Ernst Gottlieb Ziegenbalg Kbh. 1744. Efter Fortalen findes en Betaenkning af Professor J. F. Ramus om Bogens Overs, paa Dansk, den forste i sit Slags. Her siger han bl. a.: »Man skulde ikke tvivle om, at der jo iblant de mange, der gaae udi de Danske Regne- og Skrive-Skoler i Danmark og Norge, fandtes jo adskillige, der kunde vaere meget vel skikkede til at blive med Tiden habile og dygtige Maend udi en eller anden af de feromtalte Professioner og Videnskaber. Men intet er derved at giore, naar dennem udi deres unge Aar fattes de rette Principia, Boger og Underviisning, thi siden, naar de skal fortiene deres Bred, er det for silde med dem derudi at begynde*.

at laese for i Vejen for at hielpe Born, som ej Selv kand laese sig til noget; Og de kand derved laere alt, hvad her behoves, og Borr. saaledes vaere dem Laere-Klude til at habiliteresig Selv og gaae videre, docendo enim discimus, til hvilken Ende Jeg og har citeret Professorernes Skrifter, nemlig at Skoeleholderen dis bedre kand oplyses.

ioo §. Men alt dette skeer ikke uden absolut Kongl.
Befaling, at enhver (som efter en Skoele-Reformation §20)
vil vaere og blive Regnemestere, skal obligeres at laegge Haand
paa den Sag; Og i det mindste i privat Timer begynde derudj
at informere de starste Drenge-Born. Men i itzige Tilstand
feiler de ej alleene Tiid og Roe, men endog Lyst og
thi de oiiske hellere at qvittere end paa Skoelemester-Profession
at studere. See § 9.

101 §. Men for ikke at svaekke mit onske med Susspi•cion om Egennytte (idet jeg allerunderdanigst har bedet, at ermelte min Geometria Tyronica ved en Kongl. Befaling maatte indfores til Brug i Kiobstaed-Skoeler), saa har Jeg tilbudet dens Oplag til Fordeel for Waisens-Huuset, som, naar hver Kiobstsed blev befalet at tage imod et qvantum, kunde profitere derved. Og paa den Maade kunde den strax ikomme til Brug og Nytte, som ellers ikke i 20 Aar kunde allmindelig blive bekiendt; thi Skoeleholderne i itzige Tilstand og af pur Vankun dighed skulde raade Foraeldrene fra at kiobe den og sporge: Hvad nytter de Ting vel til? Ars non habet Osorem nisi ignoiantem.

Remarqver.

1 §. Hvad Jeg saaledes har erindret (sser om Ting, som uden ovelse ved Skoelehold er fast umuelig at agte) er om Skoelerne i Allmindelighed, underdanigst haabende, at det kand give Materie til en allmindelig allernaadigst Forordning, som en Rettesnor for Skoelehold i alle Kiobstseder.

2. Mand skulde haabe, at saadan allern. Forordning

skulde opmuntre geistlig og verdslig ovrighed paa hvert Staed
at udfinde nogen Hielpe-Middel til oyemedets Befordring
paa ethvert Staed i Sserdeleshed.

3. Ligesom Latine Skoeler skal producere de, der skal blive Laerere, saa de Danske Skoeler de, der skal blive Tilhorere; hvor disse ere ilde opdragne, der praedike hine ofte forgiaeves.

4. Ingen kand vaere en god Tilhorer, dersom hand ej
tillige er en god Borger i det Societaet, Hand lever; thi at
bede og arbeide bor va?re samlet i en god Christen.

5. Skriver-Konsten tilligemed Regne-Konsten og Maale- Konst ere herlige Middel i et Land til at have habile Borgere og gode Arbejdere, Konstner og Haandvserks-Folk, Soe- og Land-Masnd, folgelig burde Kiobstaed Regne- og Skrive- Skoeler ligesaa vel vsere forsynet med habile Laerere i disse Ting som de latine Skoeler i sine Ting.

6. Vi fejle ikke for gode Subjecta, men vore gode Subjecta fejler gode Laerere; Vil mand sige, at Ungdommen ej i Skoelerne skal laere at arbeyde, saa svares, at de der burde laere det, hvorved de kunde blive gode Arbejdere.

7. Geometrien og fleere Mathematiske Videnskaber er af den Natur, at den ej alleene give sine Liebhabere og Kiendere bedre Indsigt moxen i alle Ting og gior dem beqvemme til alt det, de sig applicere enten deter Konster eller Haandvaerker, See- eller Land-Vsesen etc., men den gior dem og flittig og geschaftig, at de blive Hadere af Lediggang, som befordrer Fattigdom og Liderlighed.

8. Den, der gider giort noget got, han hindres fra at giore ont, og derfor naermere ved at blive een af de gode Borgere, af hvilke Geistligheden kand vente gode Christne. Dette maatte de geistlige betaenke, som disrecommenderer de nyttige Videnskaber, der befordrer Menniskens Haand-Gierninger efter Pauli Regel: Lzerer at giore noget got med Haenderne. § 7.

9. Lad en laere sin Catechismus og Forklaring med meere, men for Resten enten ilde laert eller slet intet lsert af de Ting, hvormed hari skal tiene sit Brod og sit Faederne-Land, men i begge tilfa:;lde bliver et inutile terras pondus og en Dagdriver, saa skal mand snart see, hvorledes det sidste vil fordrive det forste.

10. Adskillige bemidlede Folk have tsenkt paa de latine Skoeler, men faae; eller ingen have taenkt paa de danske Skoeler. Andre have giort Donationer til Hospitaler og fattige med meere, som er vaerd at beromme; men jeg troer, at om vores Ungdom blev bedre oplaerdt og opdragen, vi da ej havde saa manj;<e fattige.

11. Publicum var bedre tient med, at der anvendes noget paa de Unge, end at der skal nodes til at fade mange gamle, hvis Ungdoms Aar er forsomt eller deres Tiid ilde anvendt.

12. Mand skulde derfor haabe, at naar bemidlede Folk ved en Kgl. Fororclning om en god Skoele-Reformation dens Nodvendighed og Nytte blev fort til Eftertanke og de saaledes saae, at deres Gaver kom paa et nodtorftigt Staed og vel anvendt, at der da og skulde findes De, som gav noget til Danske Skoeler.

13. Men skal Ungdommen her som andre Staeder laere noget, saa maae her og vaere saadanne Laerere, som de have. Og de kand med Tiden faaes, naar Grund dertil blev lagt (§ 19). Mand efteisee kun et af de Skrifter, som er udgaaet fra det § 28 ommeldte Societaet, saa seer mand, hvad for Maend (endog i ringe og smaae Kiobstaeder) de have til Regne- og Skrivemestere, f. Ex. Poul Halken¹) og nu hans Successor Matthis Rohles, som er Autor til Staats Calendrer, men Skoelemester i Boxtehude: Og mange af saadanne

---

1) Se Noten til § 28.

Skoelemestere (hos hvilke kun faae af vore kunde blive Custodes)findes
anfort i bemeldte Societaets Skrivter.

14. En Hoyst skadelig Ting, som ineget disrecommenderer publiqve Skoeler og forer adskilligt Ondt med sig, burde om ikke aldeeles afskaffes, dog limiteres. Vi have en ond Saedvane i Landet, at bede Discipler Forlov hos Deres Lserere; Dog er det ikke saa ineget La^rdommens Forsommelse som Levnets Fordervelse her af flyder. Thi naar Foraeldre ikke veed andet, end deres Born sidde i Skoelen, saa har de Lov 6g derved Leilighed at soge baade farlige og forforiske Staeder. Hvilket er sandelig en Aarsag til den Frygt, Folk har for publique Skoeler, saa vel latine som danske.

15. En Articul derlmod i en Kongl, Forordning og det under Mulct kunde vsere hojnodvendig. De ordinaire og til— ladelige Lov-Tider (Feriae) naevnt, determineret og Forseldre bekiendt; men extraordinaire Lov-Tider aldrig tillades med anden Condition, end at Born skulde forblive i Skoele- Gaardene under Opsigt, indtil de ordentlige Skoele-Timer var til Ende¹).

16. Hiemkomst-Tiden blev derved ordentlig, at Foraeldrene sikkert vidste, om deres Born var i Skoelen eller paa Afveje: Thi hvor ringe denne Post lader, saa er den dog visselig Aarsag til, at saa mange, baade i latine og danske Skoeler bliver uskikkelig og ofte liderlige og ugudelige.

17. Et maae leg endnu erindre, at Skoeleholderne burde ej praedike for Praesterne, men alleene ove sig i catechisation, hvorved de forfremme deres Skoele. I ovrigt faaer saadan Skrive- og Regne Mester andet at bestille end studere til Praedikener. Det burde derfor vaere Praesterne forbuden at begiere det.

18. Appendix til den jj §. Af en gammel Skoele-Vane

---

1) I Forordn. af 17. April 1739, Art. 42, var Ferierne i Latinskolerne neje bestemt, >da Disciple findes alt for tit og alt for Lenge at have Forlov, hvorved de ikkun vaennes til Lediggang*.

blive alle vore Direnge-Born oplaerdt, ligesom de alle skulle vaere Kobmaend, clet er: de spilde megen Tiid paa det Slags Kiobmands Regninger, som de dog i den Alder ej begribe, og den storste Deel aldrig kommer til at bruge. De derfore,som Foraeldrene agtede at have til Haandvaerker, SoeogLand-Vsel3en, kunde gierne forskaanes for en Deel af disse Slags Regninger; i det Staed var det nok med eengang at have dem indzifret § 77. Og i dets Staed at eve dem noget i Geometrien, som leg i min Regnebogs andet Oplag p. 160 har erindret¹).

19 til § 76. Ingen af de gamle Bogger, som har den gamle Orthographie (og taabelige Foraeldre ofte paastaaer at bruges) bor lseses af Bern; thi ligesaa vist som de derved forvirres og forfores til at imittere det, som er gait, lige saa let er det for dent, naar de komme til Skiaelds-Alder at Isese og forstaae slige gamle Bogger.

20. Det samr.ie kand siges om Breve-Laesning, som i det mindste begyndes for tiilig; thi forst er mange af dem ilde bogstaveret og conciperet. Andet, er det ikke af Bogstaverne (thi de ere ofte enten borte eller ukiendelige), men Judicium til at slutte af connexionen om et uforstaaeligt Ord, hvorefter Bieve laeses. Deter derfor kun Tiids Spilde at lade Born laese Breve, foreno. de have saadant Begreb; thi om de ved Hielp af Laereren og Hukommelsen har laest ioode Breve, saa er de dog lige kloge, naar de faae et af en anden ilde skreven Haand.

21. Kiobenhavn bliver vel det eeneste Staed, hvor meere
end een Regne- og Skrive-Skoele i et Sogn kunde holdes

---

1) >Det var bedre, at den Ungdom, som skal til Land-Vaesen_r Krigen, Soen o|i; Professioner, blev efter en god ovelse i Reg. De Tri i heele og brudne Tall, veyledet i de farste og eenfoldige Geometriens Grunde, til at kiende og tegne Figurerne som en god o\else til Nethed i Haenderne ved Brug af Circul og Linialc (Arithmetica tyronica, 2. Opl. Kbh. 1748).

ncdvendig §20. Men var der saa store Skoele-Huuse indrettede,saa blive store Skoeler aldtid de beste: thi der kand Disciplerne inddeeles i fleere Classer § 25, holdes fleere Medhielpere§ 26 og 31 og folgelig fleere unge og fattige Studiosihave Leylighed til at habilitere sig, forend dem en Skoele blev betroet § 18. Og derved blev Kiobenhauns Skoeler det storste Seminarium § 2J, hvorfra andre Kiobstsederkunde forsynes med saadanne Klokker § 31, der til— lige kunde vsere habile Regne-Mestere § 28 og 29.

22. Kunde Klokkerne i Kbh. ey have Tiid og Leylighed til at informere, saa synes det billigt, at noget af deris store Indkomster blev destlneret § 32 til gode Skoelers Indrettelse; thi uden andet Fond at naae Maalet, er ingen bedre Middel, end at Degne- og Klokker-Indkomme bor tillige skaffe os habile Skoeleholdere; og ligesom til Arbeydets- Fremgang er ingen bedre Middel end Separationen § 20 og Classe-viis Information $27, hvormed vi kand have gode Skoeler, Saa er og bliver Medhielperes Anordning det eeneste sikkere Middel til at faae og beholde gode Skoeler; thi saa umueligt Professioner enten kunde bestaae eller voxe, dersora derved ingen Mester lserde og holdte Svenne og Drenge, saa umueligt kand alle Staeder bestandigen faae eller beholde duelige Lgerere til Kiobstaed-Skoeleholdere, dersom ingen Anstalt og Leylighed bliver, hvorved de kunde dertil prsepareres og habiliteres.

23. Da det disvserre! ikke kand naegtes, at jo den storste Deel af Fattiges Born ere uskikkelige, som er en stor Aarsag til andre Folkes Frygt for publique Skoeler; Saa er det nodvendigtog meget tienligt, at der i hver Kiobstaed (ligesom her i Aarhuus) blev stiftet en a parte fri Skoele for de FattigesBorn x). Men hvor hertil (som ide mindste Kiebstseder)

---

1) Oprettet 1749 af Biskop P. J. Hygom i en Floj af Byens Hospital. (Se Chr. Buur: Anf. Skr., S. 74 f.).

ey blev JEvne, da i det mindste en fri Laese-Skoele. Da de imidlertid blev Se.a store, at de ved allvorlig Disciplin kunde holdes til Lydighed og Skikkelighed, til at vaere uden Forargelsei Byens Hovet-Skoele.

24. Hvor og naar denne nyttige Anstalt bliver giort, at en Laerere for de fattiges Born har et Leve-Brod, der burde Ham aldrig tillades at modtage andre for Penge; thi Hand haver overflodig 110k at rykke udi med de fattige, der meest ere Laese-Born, som giver et uendeligt Arbeyde; Saa at ingen kan troe; at hand uden Tab for de Fattige kand have andre for Betaling.

25. Ingen v:.l meere imodstaae en Skoele-Reformation end Kiobstaedernes rige og formuende Indbyggere, foregivende, at deris Bern laerer ondt af gemeene Folks Born. Men mand kunde sporge: Hvorfor lader mand gemeene Folkes Born blive saa onde? Hvorfor lader mand Ungdommens Opdragelse i Kiobstiiederne alleene komme an paa Foraeldrene og Skolemesteme? § 41, 42 og 43. I stsedenfor at mand troer, hvad slette Foraeldre siger om Skoelemesteren, saa burde mand komme i Skoelen og hore, hvad hand havde at sige om Dem og deris Borns Skolegang og Forhold. Og befale Ham at giore del, Foraeldrene ey vil, og hand ey tor § 13. Da gemeene Folkes Born nok maatte lsere Skikkelighed i Skoelen og vaere andre uden Forargelse.

26. Mand kjind med Sandhed sige, at ligesom Disciplinen i forrige Tider er bleven misbrugt, saa er den nu i Kiobstaederne afskaffet; Tilforn tyraniserede ufornuftige Laerere over Bornene; nu. tyraniserer uforskamede Forseldre over Laererene; Tilforn misbrugte mand Salomons Regler, nu er Folk klogere end Salorion og vil have Tugtens Riis gandske af-^ skaffet. Hvoraf mand seer, hvor magtpaaliggende deter, at Skoele-Forstandere havde oye paa Skoelerne og ballancerede Disciplinen i sin rette Brug.

CHRISTIAN CRAMERS FORSLAG TIL EN ANORDNING OM DE DANSKE SKOELER I AARHUUS.

Da Erfarenhed viiser, at Skoelerne her i Byen til Ungdommens übodelig Skade er i en slet tilstand og U-orden, saa har Vi underskrevne Skoelernes Inspecteurer her i Aarhuus af Kiserlighed for den almindelige Byens Ungdom eftertaenkt og overvejet, at til Catechisation, Regning og Skrivning kan umueligt haves den nodvendige Tiid og Roe, hvor Lsese- Born tillige underviises, og at de smaae Born ingenlunde kan nyde den nodvendige og idelige Forelaesning, hvor Lsereren skal iagttage de storre i Regning og Skrivning, hvorfore Vi (i Exempel af andre Steder, hvor Skoelerne florere) har eragtet hoi nodvendig at separere Ungdommen i Regne Skoeler og Laese Skoeler og derom gior folgende Anordning:

i. Her skal efterdags vaere 2de Regne- og Skriver-Skoeler, som tillige skal underviise den storre Ungdom i sin Christendom, og skal have hver sin Under-Mester, som med Ungdommen skal mode til Sondags Catechisation hver i sin Sogne Kirke, Sangen for og efter Catechisation at forestaae og i Prsesternes Forfald selv at catechisere.

2. Dernest skal her vsere 4re laese Skoeler, hvor de smaae Born skal laere at laese Dansk-Praent, oves i de Eenfoldigste Sporgsmaale og udenlaesning i Catechismi 5 Parter og Bord- Lsesning tilligemed Morgen- og Aften-Bonner.

3. Regne-Skoelerne skal vaere ungefser midt i Byen, men Lsese-Skoelerne fordeeles i Gaderne til de smaae Borns Comodite. Regne- og Skrive-Skoelerne maae vaere beqvemme og have nodvendig Rum, lyssen og udgang, have store, faste og brede Borde og Baenke, at Skrivningen kan forrettes reenligen og Ordentligen.

4. I Regne-Skoelerne maae ingen antegnes, forend de forsvarlig kand lsese Praent, og i Lsese-Skoelerne maae ingen befatte sig med Regning og Skrivning; hvo herimod Handler, skal uden Skaansel betale i Mulct til fattig Cassen for hver Discipel 10 rd. eller forbydes at holde Skoele, og skal dette saa stricte holdes, at det under lige Straf skal vsere Regne- Mesterne forbuden at lade deres egne smaae Lasse-Born komme i Deres Slsoeler.

5. Naar Regne-Skoelerne saaledes ere friede fra den u-Roe og Tids-Spilde, som de mindste Born foraarsager, saa skal Skoele-ovelsen med des storre Fliid, lyst og Alvorlighed drives og fortsaettes, forst i Almindelighed og for det andet i saerdeleshed.

6. Den almindelige ovelse skal bestaae deri, at der forst hver Morgen efter Bon lseses et Capitel i Bibelen, og det efter den Maade, som Cramer i Fortalen af sin Regne-Bogs andet Oplag har erindret. 2 det skal en halv Time hver Morgen Catechiseres over det Stokke af forklaringen, som Disciplerne Aftenen forhen har Isert hiemme.

7. Til den saerdeles ovelse at fortsette skal Disciplerne inddeles i 3de Classer. iste. De, som alleene skrive og og hvilke saasnart nnueligt laere at kiende Tall og memoirere Deres Tavle etc. 2 det. De, som Regner de 4re Specier i heele og brudne Tal.!, tillige med Forklaring om Myndt, Vaegt og Maals indhold eic. 3die. De, som Regne Reg. De Tri med videre; Thi del er umueligt at fremme en heel Skoele, med mindre Arbeidet Classe-viis foretages.

8. Imidlertiid dc: 2de Classer i all Roe og Stilhed over sig i det dem foresadt, skal Laerefen alternatitn foretage den 3die og ved Examen af Sporsmaale og Gjensvar i Almindelighedforklare og Oplyse dem de Ting, de bor begribe med mundtlig Discurs. Sa;rdeeles skal den 3 die Classe paa den maade flittig oves :il at fatte Regnings Grunde, hvortil

Laereren skal vorde anlediget ved endeel skrevne Sporsmaale
om Regne Konsten, sorn skal vorde meddeelt for at fore
Disciplerne til Gemyt og Begreb.

9. Hvordan Skoelerne i ovrigt skal oves og holdes, derom skal dem i Anledning af Cramers foreslagne Methode vorde meddeelt en Instrux til Veyledning for nye Skoeleholdere og Forbud for de egensindige, som hidindtil har forvildet Ungdommen.

10. Som man saaledes haaber at see Ungdommen forsvarlig forsynet, saa maae: enhver, som fornaermer Byens antagne Skoeleholdere og uden Tilladelse anmasser sig at holde og ove Information for fleere end een Mands Born i Foraeldrenes Huus, vidst vendt sig den Straf, som Forordningen af 1708 allern. befaler os at paalaegge.

11. Ligesom alle ere lige deelagtige i Kirkens gode, endskiondt Prsesten Subsisterer ved de formuende, saa vil man og formode, at de Velhavende viiser sig meere goddaedig med Skoelelon end de af mindre Formue, i hvilken Betragtning og til desmeere Lyst og Subsistence holdes billigt, at Regneog Skrive-Mestere for 1 Discipel i det mindste nyder qvartaliter

af Kiobmands Standen
af Haandvajrks Standen
af mind re Formuende.

Foruden Ildpenge og andre smaaeting efter enhvers JEvne
og Godhed for sine Born til Lserernes Opmuntring.

12. Herimod forsikres, at der skal vorde holdt et Skarp Indsigt mod Skoeleholderne, enhver alvorlig tilholdt at giore sin Pligt, og i mangel deraf Straffes og Afskaffes, til hvilken ende Regne-Skoelerne 2de gange Aarlig skal vorde besogt af en Praest, Magistrats Person og Inspecteur ved fattig- Cassen eller Overformyndere, da Laereren skal levere en

Prove-Skrift for liver Discipel og lade tegne i Siffer-Boggerne
til Erfaring om Disciplernes fremgang til nest forestaaende
Paaske eller Michels-Dags Skoele-Visitats.

Ovenstaaende Anordning at vsere rigtig efter Originalen,
som min Fader har efterladt testE

Aarhuus, den 27. October 1766.

Cramer.