I.

Paa Klausholms Gods, i Voldum Sogn, levede midt i i7oorne en Gaardfasster med det for en Bonde mserkeligeNavn:Alexander Buds. Han maa vaere fodt omtrent1708,og i i73orne finde vi ham bosat i Flinthuset i Voldum Sogn, et Hus som ikke lsenger existerer, men som vistnok har faaet sit Navn, fordi det har ligget i Naerheden af Bakken Flinthoj, der hasver sig ost for Vejen fra Klausholm til Voldum, vest for Skader Aas Dal. Stedet, hvor den naevnte Vej gennemsfoerer det gamle Hovdige, kaldes endnu Flinthusleddet. Paa en Plan af Klausholm fra i6Boerne (i Brahetrolleborgs Archiv) findes Flinthuset angivet liggende ved Leddet paa Voldumvejen,ogi Klausholms Jordebog fra omkring 1683 naevnes det som liggende »ved Gaardsens Markled«. Omkring Aar 1743 flyttede Alexander Buds op til Voldum By, hvor han fik en Halvgaard i Fasste (Matr.-Nr. i)¹); hans saedvanlige Benaevnelse var nu » Alexander i Voldum*. — Hvad denne Mand fra forst af har vseret, eller hvorfra

---

1) Den anden Halvgaard havde Axel Jensen. De vaie tilsammen skyldsatte til 8 Tdr. » Skp. » Fdk. 2 Alb.

han stammede, kan ikke oplyses; i Efterslaegten lever ikke Linger nogen Tradition om ham (—(^— han er OldefadersBedstefadertil Forfatteren af naervasrende Afhandiing—);men naar man seer hen til hans fremmedartede Navn og bewenker, at der til Klausholm, saerlig medens den var Rytterkaserne og Enkedronning Anna Sophies Residents (1718^—30 og 173^{1—43),1 —}43), maa have vaeret knyttet mangfoldige Funktionierer, kan det synes ret troligt, at Alexander Buds har vaeret af fremmed Afstamning¹) og har indtaget en formodentlig underordnet, tjenende StillingpaaKlaushol m²). Deter vel i denne Egenskab, at han har haft Bolig i Flinthuset, og da Forholdene ved Anna Sophies Dod (7de Januar 1743) ganske forandredes, har maaske netop dette givet Anledning til, at man har anbragt ham oppe i Kirkebyen som Gaardfsester. —Ved sit Giftermaal var Alexander formodentlig knyttet til Sognets Befolkning, og selv om han maaske oprindelig har vasret en Fremmed, blev han hurtigt og helt optaget i Bondernes Kres. Hans Hustru hed Anne Jensdatter. Baade i Flinthuset og i Voldum fodtes der de.m adskillige Born, hvoraf fern overlevede Faderen. Denne dode i Marts 1758. Skifteforretningen i Dtfdsboet⁸) udviser stor

---

1) Skont Navnet Buds seer noget fremmed og usredvanligt ud, var Alexander dog ikke den eneste i Voldum, der bar det. Samtidig levede en Christen Buds der i Byen. Han og Alexander vare ikke Brodre, men de vare sikkert nok Slsegtninge; de anfores hyppigt som Faddere til hinandens Born.

2) Baron H. Berner Schilden Holstens omhyggelige Afhandling om »Dronning Anna Sophie paa Clausholm* (Randers Amts historiske Aarbog 1911) oplyser intet herom, men udelukker heller ikke den her fremsatte Antagelse. Imidlertid har Baronen, med hvem jcg har forhandlet om Sagen, udtalt, at han ikke troer, at Alexander Buds har haft nogen Anssettelse ved Dronningens Hof paa Klausholm.

3) Klausholms Skifteprotokol for Aarene 1745^—63 i Landsarchivet i Viborg.

Fattigdom deri. Enken blev siddende ved Gaarden, og da det »sees, at intet i Arv kan blive at dele imellem Enken og Arvingerne, saa lovede Enken derimod at drage al moderlig og christelig Omsorg for sine endnu uforsorgedeBornmed iEre og Laere, til de kan blive saa store, de deres Brod hos Fremmede kan fortjene«. — Af Alexanders Born er der her kun Anledning til at ncevne den yngste, Datteren Anne Katrine Alexandersdatter,fodti Voldum 1750 eller snarere 175¹ (dobt 24de Januar 1751)¹). Navnet Alexandersen findes forovrigt endnu i Voldum.

Samtidig med Alexander Buds levede der i Voldum en noget yngre Gaardmand, Christen Nielsen Aal. Han var fodt 1722, var formodentlig som ganske ung bleven Gaardfbester, i hvert Fald var han det i 1752. I dette Aar deltog han nemlig sammen med Alexander og forovrigt saa godt som alle Godsets andre Bonder i en Strid med Herskabet om den voxende Hoveribyrde. Bonderne klagede til Kongen og nedlagde delvis Arbejdet paa Hovmarken, hvorover Herskabet saa paa sin Side indsendte Klage over Bonderne; en Kommission nedsattes og en lang Retssag fortes, hvilken endte med Bondernes fuldstasndige Nederlag og Idommelsen af haarde Pengeboder og Erstatningsudredelser.Jeg har i min Afhandling »Klausholms Bonder ved Midten af i7oorne«²) beskrevet denne Strid og skildret de ynkelige Tilstande, som da herskede i Voldum og Omegn. Naervaerende Arbejde, som paa een Gang danner en Fortsaettelse af og et Modstykke til denne Afhandling,vil igennem Skildringen af en fremragende Personlighedvise den samme Egns og det samme Bondesamfundsdygtige

---

1) Voldum Kirkebog i Landsarchivet.

2) Jydske Samlinger 4de Raekke, 1 246 ff.

samfundsdygtigeOpsving under de gunstigere Forhold,
som ißoorne frembod.

Familien von der Maase, som i 1744 c^_ter Anna Sophies Dod havde kobt Klausholm Gods af Kronen, beholdt det ikke kenge. Justitsraad Christian v. d. Maase var dod midt under Striden med Bonderne, og efter dennes for Herskabet saa heldige Afslutning solgtes Ejendommen med stor Fortjeneste (1758, for 80,000 Daler). Koberen var Normanden Matthias Wilhelm Huitfeld t¹), oprindelig Officer, men siden 1762 Stiftamtmand i Viborg og 1779 Geheimekonferentsraad. Han besad Klausholm i en meget lang Aarrsekke, Aarhundredet ud. Om Forholdene blandt Bonderne i dette Tidsrum kan ikke siges meget. Det strcenge Hoveri blev formodentlig efter Kommissionsdommen af 9de August 1756 bestaaende i fuldt Omfang; men paa den anden Side maatte det kaldes en Fordel for Bonderne, at den ny Godsejer var en velhavende Mand. (For X©bet af Klausholm havde han sammen med sin Moder, Karen Werenskiold, ejet den store norske Hovedgaard, Hafslund i Smaalenene, hyilken de solgte i 1754)²). Han behavede altsaa ikke at overbebyrde Bonderne. At Godset under denne Ejers lange Besiddeise kom ind i rolige og stabile Forhold, var jo ogsaa heldigt. Tilmed vare Tiderne opadgaaende⁸), og som alle vide, var jo de Styrendes Opmasrksomhed i sidste Halvdel af I7oorne mere end nogensinde rettet mod Bondernes Forhold; mange fortraeffelige Reformplaner bleve fremsatte og adskillige af dem virkeiiggjorte.

Ved Paasketid 1783 mistede Christen Nielsen Aal sin
79aarige Hustru Anne Nielsdatter, som altsaa var betydelig

---

1) Biogr. Lex. VIII, 163 f.

2) Om Werenskioldernes Rigdom se Biogr. Lex. XVIII, 397 f.

3) V. E. Maar: Det danske Landbrugs Historie. Kbh. 1912, S. 99 ff.

aeldre end han selv, og allerede sammc Aar, den isde September, indgik han et nyt JEgteskab. Bruden var Anne Katrine Alexandersdatter; Forlovere vare hendes Broder, Jens Alexandersen, og hendes Soster Helles Mand, Iver Nielsen, begge Gaardmaend i Voldum.

Den Bde August 1788, i Stavnsbaandslosningens Aar, fodtes Christen Aals og Anne Katrines Son, Jens Christensen, eller som han almindelig kaldtes i sin Hjemstavn, Jens Aal¹), den Mand, hvis Liv og Gaerning her skal undersoges og beskrives.

En Biografi af ham findes i D. E. Rugaards Vaerk: Fremragende danske Bonder for og nu, Kbh. 1871, S. 263 ff., og herpaa hviler den korte Artikel om ham af Emil Elberling i Dansk biografisk Leksikon 111, 472.

Om Jens Christensens Skolegang, der altsaa faldt i Aarene omkring Aarhundredeskiftet, bemaerker Rugaard, at den kun bod ham en meget ringe Lejlighed til at erhverve Kundskaber, hvilket han ofte senere folte og dybt beklagede. At sige noget bestemtere herom er meget vanskeligt. Voldum Skole var een af Frederik den Fjerdes Ryttergodsskoler fra 1721²). I Jens Christensens Skoletid var en Mand, ved Navn Jens Andersen Graver, Loerer derved; han var vistnok en Bondeson fra Rud Sogn, Voldums Annex. Forst var han bleven Degn i Soby; men under ute Februar 1790 kaldte Geheimeraad M. W. Huitfeldt ham til Voldum, hvor han virkede i en meget lang Aarraekke. Han dode iyde Januar 1832 s).

---

1) Kirkebogen kalder ham en enkelt Gang Jens Christensen Aal, ellers kun Jens Christensen. Selv brugte han kun sidstnaevnte Form. Navnet Aal er heller ikke senere blevet benyttet af hans Shegt Allerede ien Jordebog fra 1640—44 (Klausholms Archiv) findes en Gaardmand i Voldum med Navnet Aal.

2) Den gamle Bygning, som i 1856 var bleven udvidet, blev i 1911 nedrevet og erstattet af en ny

3) Voldum Skoles Embedsbog og Voldum Kirkebog.

Deter megct muligt, at hansom Laerer har vaeret middelmaadig, dg hvis Skolen endnu blev drevet efter den oprindelige Undervisningsplan fra Oprettelsestiden, hvad ikke kan naermere oplyses, var Graenserne for, hvad den kunde give, jo meget snaevre. Fonegnelse over Konfirmanderne i de paagceldende Aar mangier i Voldum Kirkebog, saa det kan ikke oplyses, hvilken Dom Sognepriesten har udtalt angaaende Jens Christensens Opforsel og Kundskaber ved hans Undervisnings Afslutning Hans Underskrift under den nedenfor omtalte Skifteforretning

i 1806 viser en uovet og daarlig Haandskrift, og naar han senere kom til at skrive saa fortneffeligt, baade i Henseende til Indhold og Form, og i det hele tilegnede sig en saa respektabel Dannelse, da er han viesentlig en selvlzert Mand. Autodidaktens Ejendommeligheder spores da ogsaa tydeligt nok hos ham gennem hele hans Liv.

Endnu nogle Aar efter Jens Christensens Konfirmation levede hans gamle Fader. Det blev forundt denne Olding, som havde vjeret med i den dybeste Fornedrelsestid, at leve ind i den nye Tid, som Reformerne havde

banet Vej for; farst den 6tejuli 1806 dode Christen Aal,
noget over 84 Aar gammel.

Skifteforretningen i hans Dodsbo^x) giver et klart Billede af Forholdene i Jens Christensens Hjem. Skriveren fra Klausholm og de to Vurderingsmaend, Jens Christensens Fasttere, Gaardmaendene Alexander Iversen og Alexander Jensen, vurderede alt, hvad Boet ejede, til et Belob af 307 Rdl. 1 Mk. 15 Sk. Det tyder jo hverken paa saerlig Velstand eller sasrlig Fattigdom. Indboet var ret godt og rigeligt; Besaetningen bestod af 6 Heste, ligesaa mange Koer, 4 Ungkreaturer, 6 Svin, 11 Faar og 8 Gzes.

Den 2den Oktober 1806 foretoges selve Skiftet. Paa Herskabets Vegne fremtraadte Forvalter Bay, som fordrede Gaardens Bygninger ansatte til >Bryst£eld« af 84 Rdl. 2 Mk. Vserdi; »den til Gaarden med sammes pligtige Hoveri udfordrende Besaetning« ansatte han til Vasrdi af 121 Rdl. 1 Mk. Anden Gaeld haeftede ikke paa Boet. Naar de to naevnte Belob samt Skifteorakostningerne droges fra, beholdt Boet tilbage til Deling imellem Enken^ Sonnerne Niels og Jens samt Datteren Karen: 92 Rdl. 5 Mk. 6 Sk. Anne Katrine Alexandersdatter blev siddende ved Gaarden. Hun dode som Aftsegtskone den i6de September 1816.

II.

Kort efter Faderens Dad naaede Jens Christensen Vaernepligtsalderen og udskreves som Nr. 29 af Randers Amts i22de Laegd. Den 4de Juli 18₁₀ enroulleredes han i Fyenske Regiment lette Dragoner iste Eskadron,

---

1) Skifteprotokol for Klausholm Gods 1796—1846 i Viborg Landsarchiv.

som Nr. 167¹). Vi faa ved denne Lejlighed at vide, at han var en Karl af Middelhojde (64 Tommer) med blaa ojne og gult Haar. I den folgende Tid gennemgik han altsaa Rekrutskolen ved sit Regiment i Odense og tjente ved de lette Dragoner.

Men nu brtfd jo en haard og vanskelig Tid ind over Danmark; til den i flere Aar slaebende, odelseggende Sokrigmed England kom ogsaa Landkrigen. 181 oprandt, det kritiske Aar, hvor Sporgsmaalet stilledes til Frederik VI mere indtrsengende end nogensinde: For eller imod Napoleon?Som bekendt valgte Kongen trods alt at holde fast ved den franske Alliance; ved Traktaten iode Juli 181₃ knyttedes Danmark-Norges Skrebne noje til Napoleon s²). I Overensstemmelse hermed blev der trufFet nye Dispositioner med Hensyn til H^eren i Holsteen. Den saakaldte »bevsegelige Armeedivision«, som i laengere Tid havde staaet der, blev omdobt til »Auxilicerkorpset«; dette skulde forstaerkes og under Anforsel af Prins Frederik af Hessen, Kongens Svoger, samvirke med det i3de franske Armeekorps under Davout, Fyrste af Eckmiihl. Auxiliserkorpsetskulde traktatmsessig bestaa af 10,000 Mand Fodfolk,2100 Ryttere og 40 Kanoner. De fyenske lette Dragoner, som paa dette Tidspunkt laa paa Sjaelland, skulde ved forst mulige Lejlighed feres over Baelterne for med deres 4 Eskadroner (600 Mand) at komplettere Auxilioerkorpsets Rytteri. Det trak dog ud hermed. Endnu i August vare de ikke komne over paa Halvoen, saa at de ikke kom til at deltage i den Indrykning i Mecklenburg,som Fyrst Eckmiihl begyndte den i6de August. Efter at de endelig vare ankomne til Lubeck, forlagdes de til Ratzeburg og tog her den ißde September Del i

---

1) Krigsministeriets Archiv.

2) Se til det folgende: C. Th. Sorensen: Kampen om Norge Aarene 1813—1814, I—II, Kbh. 1871.

Rekognosceringen ved Zarrentin. Men efter Slaget ved Leipzig maatte Ratzeburg rorames. Eckmiihl trak sig ind i den Stilling i og ved Hamburg, hvor han vilde slaa det sidste Slag for sin Kejser; de danske Tropper skiltes fra ham og drog langsomt mod Nord, forfulgte af Karl Johan med Svenskerne, de Allierede og Svserme af Kosakker. I de nu folgende Kampe, ved Bornhoved og navnlig ved Sehestedt, deltog de fyenske lette Dragonermed udmaerket Tapperhed.

Saaledes kom de danske Dragoner til at spille med i en enkelt Scene af det store Verdensdrama, ganske vist i sidste Akt og paa et Hjorne af Skuepladsen, men dog sammen med historiske Personer af forste Rang. Her saa Bondesoldaterne med Forundring, men uden at imponeres, den haarde og grumme Davout, her fulgte de den raske, straalende Lallemand¹), her modte de de fremmedartede og vilde Kosakker, som havde udbredt Forfaerdelse om sig gennem det halve af Europa, men naeppe kunde ryste vore Folks Sindsro; allerhojest aflokkede de dem et Smil ved deres underlige Udstyrelse²).

I dette skaebnesvangre Felttog var altsaa ogsaa Jens Christensen fra Voldum med; alle de brogede Billeder, alle de maerkelige Indtryk, som Krigen, Landet og Menneskene,Ven og Fjende, bragte ham, dem modtog og bevarede han i sin opladte og livlige Sjael. Han var forsaavidtheldig, som han ikke kom med i de haardeste Sammenstod: ved Bornhoved horte hans Regiment vel til den kaempende Hserafdeling, men var detacheret, ved Sehestedt kom hans Eskadron, der var afgivet til Arrieregarden,ikke til at medvirke ved de tre andre fyenske

---

1) Wowhalsen med den bette, roh Luh (E Binnstoww). Om General Lallemands Popularitet og glimrende Personlighed se Sorensen: Ant Skr. I, 303.

2) Den foest, A soe, tint A, war en Kramer (E Binnstoww\

Eskadroners dristige og virkningsfulde Indhug1). Men
han var altsaa blandt de sidste, som reddede sig ind i
Faestningen Rendsburg.

Jeg har lagt saa megen Vasgt paa denne Jens Christensens Deltagelse i det holsteenske Felttog 1813, fordi jeg nemlig antager, at deter hans Forcellinger fra den Tid, som har ydet St. St. Blicher Stof til Jens Jensens beromte Stykke i E Binnstoww, ja at Jens Christensen ligefrem har staaet Model til Jens Jensen, den lyse, frejdige ostjyde, der skinner frem i E Binnstoww som en Bogegren midt i Lyngen.

III.

Exkurs om Jens Jensens Fortaelling i E Binnstoww.

Stykket, det forst offentliggjorte og formodentlig ogsaadet forst forfattede Afsnit af E Binnstoww, fremkom oprindelig som selvstaendig Artikel i Nordlyset 1827²). Det bar her Overskriften; »De forunelest Oer i Jens Jensens Lyu, setter hans aejn Beskryuels*. Deter en Frugt af Blichers nylige Omflytning fra Thorning til den ostjydske Egn; en anden Mennesketype og en anden Livsopfattelse traadte ham her i Mode. Han kendte den vel fra Hads Herreds-Tiden; men Thorning-Aarene havde fjaernet ham fra den; den var nu som ny for ham. I 1825 var Blicher kommen til Spentrup. Jeg formoder,

---

1) Meddelt fra Krigsministeriets Archiv.

2) Nordlyset, et Maanedsskrivt udgivet af S. S. Blicher og I. M. Elmenhoff, Randers 1827, 11, 216—220. — Om Binnstoww-Udgaver se Marius Kristensen: Bidrag til den jydske Literaturs Historie, i Dania, Tidsskrift for Folkemaal og Folkeminder, 11, Kbh. 1892—94.

at han strax efter sin Overflytning har tart Jens Christensenat kende, og jeg antager, at det var den faslles Interessefor Horavlen, der forst bragte de to Masnd sammen.Blicher arbejdede dengang ivrigt for Horavl og Loerredsindustri^]), og allerede som ung Gaardmand drev Jens Christensen Hordyrkning. — Pnesten og Bonden, der i Aarenes Lob skulde faa saa meget med hinanden at gore, boede jo i samme Egn; Afstanden imellem Spentrupog Voldura er kun 25 Kilometer, og den midt mellem Byerne liggende fnelles Kobstad Randers byder Lejlighed til jaevnlige Saramentnef mellem de to LandsbyersBefolkning. Blichers hyppige, mange Gange ganske ugenerte Anvendelse af levende Model er jo vel kendt af enhver Blicherforsker²) Jeg mener mig altsaa berettigettil den ovenfor fremsatte Formodning om Jens Christensens Forhold til Krigsberetningen og Jens Jensen- Figuren.

Fortselleren i E Binnstoww er ikke alene ved sin Type charakteriseret som ostjyde, men ogsaa ved sit Sprog, og til Overflod indfores han i den samlede Binnstoww-Udgaveligefrem som saadan. Med Hensyn til Typen: det lyse, opvakte, verdensmaessige i hans Natur kan henvises til hvad ovenfor er sagt og navnlig til den udmaerkede Charakteristik af Jens Jensen, som BlicherforskerenHans Hansen har givet i sine Studier⁸). Han gor her blandt andet gasldende, at deter überettiget, naar der i de fleste Lseseres ojne falder et Skaer af Latterlighed

---

1) Han indsendte i Aaret 1826 (maaske allerede 1824) en (nu forsvunden) Afhandling om denne Sag til Landhusholdningsselskabet. J. Aakjaer: St. St. Blicßers Livstragedie, Kbh. 1903^— 04, 111, 107, Noten.

2) Secte_et Exempel, ogsaa fra en Binnstoww-Fortaelling: J. Aakjaer: Anf. Skr., 11, 207.

3) Hans Hansen: Studier over St. St. Blicher, Kbh. 1898, S. 67 ff.

over Dragonen paa Grund af dennes misforstaaede franske Sprogbrokker. Dette er jo meent helt anderledes: han forstaar selvfolgelig ikke ret Franskmaendenes Sprog; men han gaar ud fra, at de vel er Mennesker ligesom vi andre. Jens Jensen er i det hele langt fra naiv, han opfattermeget vel det vsesentlige, Detaillerne behandler han med Overlegenhed og en ganske klaedelig Flothed.

Sproget er i den endelige Binnstoww-Samling fra 1842 et ret uforandret Optryk af Artiklen i Nordlyset, et temmelig godt gennemfort ostjydsk (med efterhaengt bestemt Artikel). Kun bar Blicher i 1842 erstattet u med w og, formodentlig ligeledes efter engelsk Monster, gennemfort Skrivemaaden A for a i iste Persons Pronomen¹).

I 1842 er tilfojet Rammen, hvor Jens Jensen indfores i Bindestuen som den ostenfra kommende, vandrende Handelsmand, og den barokke Slutning fra 1827 »degaang a sku te aa sedd ou Haejsten, sagned a mi jenn Bien. De haad Taalleriet skot frae mac ve Sestej, aa a haar heller aalle sit et siin« er ombyttet med den nu kendte, hvor det heldigvis kun er Mundbiddet til Piben, han savner, da han kommer til Rendsburg.

Der foreligger ikke Materiale til en fyldestgorende Charakteristik af Jens Christensen i hans Ungdom, derimodnok i hans Manddom og Alderdom; men efter hvad vi da kende til ham, tor vi vel slutte tilbage og tsenke os ham som den raske og flinke Soldat, der kommer

---

1) Det maa beklages, at de Ordforklaringer, som Henrik Ussing har givet til E Binnstoww i Hans Hansens Blicherudgave, Kbh. 1905^—07, 11, 58 fIF, for det her omhandlede Stykkes Vedkommende indeholde et Par grove Fejl. Ordet >tingger« oversaetter han: saelger, i Sted'et for: bestiller (til senere Levering), skont selve Sammenhcengen dog burde have vist ham det umulige i, at en ostjyde rejser omkring og saelger Stromper i selve Bindeegnen. »Hantiringc overstetter han: Omgang(?), i Stedet for: Udseende, Farve, Kulor.

igennem Verden, selv om den er kontraer, med et lyst
Syn paa alt og et frisk Mod — netop saaledes som
Blicher har vist os Jens Jensen.

Et lille Track fra Jens Christensens unge Dage horer nsermest til her og skal fortaelles paa dette Sted som et Bidrag til hans Charakteristik. Engang var Jens Christensen til Hovarbejde paa Klausholm; man korte den Dag Godning ud. Da kom Husbonden ridende ud i Marken, han var hidsig, brutal og skaeldte frygteligt ud; det har formodentlig vaeret den opfarende og strange Major von Oppen-Schilden. Jens Christensen, som stod ved Siden af den vrede Mand og hakkede Godning af sit Lass, vendte da Bagen af Moghakken til og gav Godsejerens Hest et saadant Rap, saa baade Hest og Rytter forsvandt i det fjierne.

Samtidig med at Blicher ugenert brugte levende Model, tog han sig, som ogsaa tilstraekkelig bekendt, store Friheder ved Benyttelsen af det foreliggende. En nojere Undersogelse af Jens Jensens Fortaelling vil bekraefte dette. Som Blicher har gengivet den, kan den umuligt daekke en enkelt, bestemt Dragons Oplevelse.

Jens Jensen beretter jo folgende: Fra Skolen (formeentlig i Itzehoe, hvor han lejlighedsvis fortaeller, at han tidligere har Ugget) kommer han til sin Eskadron i Eckernforde og marscherer strax med den ind i Mecklenburg. Her traeffe de Franskmasndene, med hvem han og hans Kammerat har et mindre heldigt Sammenstod. De indtage Ratzeburg, men vende tilbage til Hamburg, skilles her fra Franskmsendene (Eckmuhl graeder) og drage til Bornhoved, hvor de angribes af Kosakker. Lallemand er her hos dem. Endvidere deltager han i Slaget ved Sehestedt, redder sig ind i Rendsburg og afslutter her sine krigeriske Oplevelser.

Vi skal nu betragte denne Beretning noget naermere: I Auxiliaerkorpset fandtes af danske Dragoner (hvorom der jo alene kan vaere Tale, jfr.: Dragoon dannoa) kun folgende: 4 Eskadroner af Jydske Regiment lette Dragoner (Randers) og 4 Eskadroner fyenske lette Dragoner (Odense)*). Laeser man nu Jens Jensens Fortaelling igennem, da synes dens forste Halvdel at vaere fortalt af en Randers-Dragon, men den sidste Halvdel af en Odense- Dragon.

Forste Halvdel: Randers-Dragonerne havde i 181₅ Exercerskole i Itzehoe²). De vare med i Mecklenburg, de vare i Hamburg, eller dog naer derved, hos Fyrsten af Eckmiihl; men alt dette var ikke Tilfasldet med Odense- Dragonerne.

Sidste Halvdel: Jens Jensen vanned ved Bornhoved og Sehestedt; men dette var Randers-Dragonerne ikke. Efter at vaere skilte fra Eckmiihl, marscherede disse uhindret til Rendsburg over Pinneberg og Itzehoe⁸). Lallemand var ikke hos dem, men derimod hos Tropperne, der kasmpede ved Born ho ved og Sehestedt, og det var, som ovenfor fortalt, de fyenske Dragoner, som her vare i Ilden.

Fortasllingen er altsaa ganske frit komponeret over de dels oplevede, dels ikke-opievede Trsek, Blicher har faaet fra sin Hjemmelsmand. Han har ladet ham opleve det hele.

---

1) Sorensen: Anf. Skr., I, 2ji f., 273.

2) E. V. Busky-Neergaard: Historisk Beretning om ste Dragonregiment, Randers 1879, S. 11.

3) Sorensen: Anf. Skr., 11. 28

IV.

Umiddelbart efter Kielerfreden (Januar 1814) sattes Haeren paa Fredsfod. Jens Christensen er formentlig samtidig hermed bleven hjemsendtl), og allerede 181₅ fik han af Geheimekonferentsraad Hans Heinrich Friccius von Schilden-Huitfeldt²) Faestebrev paa sin Faedrenegaard, hvilken han formodentlig strax efter sin Hjemkomst havde overtaget og bestyret for sin gamle Moder. Han og hans Broder Niels bleve paa samrae Dag, den Isdejuli 1814, gifte i Voldum Kirke; Jens Christensen aegtede den 2^aarige Kiersten Andersdatter, Datter af Gaardfaester Anders Rasmussen Vestergaard og Hustru Mette Madsdatter i Voldum; Niels Christensen blev gift med den ovennaevnte Degn Jens Gravers Datter, Sophie Hedevig. Forlovere for begge Par vare Jens Graver og Bradrenes Faetter, Gaardfaester Alexander Iversen i Voldum³),

I Jens Christensens fodtes folgende Born:

i. Anne Katrine Jensdatter, fodt ijdeFebruar 1817, gift
1854 med sin Fitter, Gaardfsester Christen Nielsen
i Voldum (Son af Niels Christensen Aal).

2. Mette Marie Jensdatter, fodt ste April 1822, gift med
Jens Christensen (fra Sjaelland?).

3. Christen Jensen, fodt isde Februar 1828, gift 1857 med Ester Ovesdatter fra Voldum. Han overtog Gaarden efter Faderen, og hans Son, Sognefoged Ove Jensen, besidder den nu.

---

1) »17 de Marts 1814 sattes han i Nr. 24, og iBde December 1817 afgik hansom Gaardbruger fra Regimentet*. Meddelt fra Krigsministeriets Archiv.

2) Svigerson og Efterfelger af M. W. Huitfeldt. Han besad Klausholm fra 1800_—1816.

3) Forfatterens Oldefader.

Det var en meget kritisk Periode, i hvilken Jens Christensens forste Gaardmandstid faldt. Pengekrisen efter 1813 og Landbrugskrisen efter 1818 rystede i disse Aar Samfundet lige til dets Bund*). Forholdsvis heldige under disse sorgelige Omstaendigheder maatte Faesterne siges at vaere; for dem tog dog Godsejerne det forste St©d af. Disses Forpligtelse til at indestaa for Bondernes Skatter blev ligesom en Lynafleder for deres Faestere. Paa Godsejerneslog Staten ned med sine Krav; mangfoldige Godser maatte i disse Aar lide Exekution for Skatter, ja mange af dem maatte Staten overtage for Restancer²). Ogsaa paa Klausholm foretoges der i Aaret 1821 Udpantningfor kongelige Skatter hos den ny Besidder, Major von Oppen (Schilden)³), der i 181₉ havde overtagetGaard og Gods. — Men selvfolgelig Sogte Gods•ejerneat fordele Trykket nedad paa deres Faestere, og skont disse nu vare ganske godt omgaerdede med Lovbestemmelserog ikke helt lette at hjemsoge, droges naturligvisogsaa de ind i Krisen, og de fattige Tider knugedeefterhaanden alle. En vis Bitterhed kunde under disse Forhold let opstaa imellem Herskab og Bander, saerlig hvor gammelt patriarchalsk Forhold ikke raadede. Mangen en Godsejer maatte ligesom midt i iyoorne raesonneresaaledes: Hoveriet er det eneste sikre og erholdelige,jeg kan faa af mine Bonder. Ganske vist var

---

1) V. E. Maar: Anf. Skr., 159 ff. sarat H. P. Kristensen: Landbrugskrisen i Danmark 1818—1828, Kbh. 1911, og Marcus Rubin: 1807—1814 satnt Frederik Vl's Tid, Kbh. 1892 og 1895.

2) Se Listerne hos Rubin: Frederik VI, 212, og Kristensen: Anf. Skr., 41 f.

3) Han havde arvet Klausholm (Det Schildenske jydske Fideikommis) ved sit Giftermaal med Rosalie von Schilden, en Broderdatter af H. H. Friccius v. Schilden-Huitfeldt, efter hvis Enkes Dod han overtog det 1819. Han selv dode i 1872 som Kammerherre.

dette bleven fixeret i Reformtiden¹); men det var paa mange Steder overordentlig trykkende endnu og blev selvfolgelig under de vanskelige Pengeforhold udnyttet til det yderste.

Men midt i disse ugunstige Tider tog Jens Christensen fat med ufortroden Kraft og Iver. Han staar som en fremragende Reprasentant for det smukkeste i denne Tid, Arven fra det iBde Aarhundrede, den fortrostningsfulde Straeben for en lysere Fremtid, den tapre Tro paa Lykken trods SkufFelser og Nederlag.

Bonderne i Egnen mellem Randers og Aarhus vare i det hele fremmeiige Folk paa den Tid. Man kan her tale om en forgrundtvigiansk, paa Rationalismens Grund opstaaet Bondevaekkelse, der ytrede sig i Iver for Op.lysningog for materiel Dygtiggorelse og i en begyndende politisk Interesse. Blandt Foregangsmaendene staar Jens Christensen og Peder Nielsen Knudstrup, Jorgen Blach i Taastrup, Soren Rasmussen Mikkelsen i Haar og Poul Jensen i Todbjerg i forste Raekke²). Som segte Born af det store Aarhundrede vare de Begyndere og Forsogere.Een af hint Aarhundredes mest typiske Personligheder,Grev Johan Ludvig Reventlow, brugte tidt det charakteristiske Ord: »Man kender ikke en Ting, for man den har proberet*. Ordet er betegnende, ogsaa for disse nyvakte Benders ivrige Griben efter nye Mulighederog Spejden efter nye Veje, for deres ufortrodne Arbejde ud af en straeng og fattig Tid. mod en lysere Fremtid. En Mand som St. St. Blicher, der ogsaa havde mere i sig af det ißde end af det I9de Aarhundrede,

---

1) For Klausholm Godses Vedkommende ved Hoveriforening af 1792 og 1794.

2) De biograferes alle hos Rugaard: Anf. Skr. henholdsvis 261 ff., 278 ff., 421 ff., 191 ff., 464 ff. Med Undtagelse af Poul Jensen findes de ogsaa i Biogr. Lex.

kunde gkede sig over disse Bonder og samarbejde med dera. — Denne Vrekkelse forte ikke til alt, hvad man kunde have ventet, dels fordi den havde saa overordentlig svaere Kaar at kaempe med og dels fordi den i naeste Slaegtled krydsedes og plumredes af andre Indflydelser; men uden Resultat ind i vore Dage har den ikke vaeret; najppe nogen Egn har vist sig mindre modtagelig for grundtvigske Ideer end denne. Lars Bjornbak i Viby fandt derimod her en Befolkning, lydhor for bans Agitation.

Den af Samtiden mest fejrede blandt disse Bonder var sikkert Peder Nielsen Knudstrup!), som af I. C. Drewsen, dog vei med nogen Overdrivelse, kaldtes »Danmarks forste Bondes. Han var fodt i Knudstrup, Grandslev 'Sogn, 1781, altsaa noget seldre end Jens Christensen. Ligesom denne tjente han i adskillige Aar som Kavallerist. Efter at vzere bleven permitteret giftede han sig, overtog en Faestegaard i Leerbjerg, forbedrede den meget²) og kobte derpaa Roved Molle i odum Sogn. Han ejede senere forskellige Gaarde, var en Tid Staenderdeputeret og dode 1858 i Jebjerg, orum Sogn. Hans rastlose Liv havde ikke gjort ham til nogen velstaaende Mand; men som Forsogsmand og Foregangsmand havde han i hoj Grad gavnet sine Standsfaeller. Han fik ved sit Exempel og ved sit Venskab stor Betydning for Jens Christensen.

I. C. Hald, det kgl. Landhusholdningsselskabs Sekretaer, udgav 1827, som Led i den af Selskabet planlagte Rcekke Amtsbeskrivelser, en Skildring af Randers Amt. Bogen hviler imidlertid paa Indberetninger fra en noget tidligere Aarrsekke samt paa lagttagelser fra en Rejse, som Hald og Landvaesenskomtnissaer C. F. I. Dalgas efter disse

---

1) Biogr. Lex., IX, 290 f.

2) Det kgl. Landhusholdningsselskabs Aarsberetning for 1819—20, S. 4f.

Indberetningers Modtagelse foretog i Aaret 1824. I denne Bog have vi et fortrinligt Tidsbillede af Randersegnen og dens landokonomiske Forhold¹) i Begyndelsen af 2orne. Det hedder her²): »Dog mangle heller ikke Exempler paa Egne, hvor Bonderne, skont endnu Faestere, med megen Iver soge at indfore nyttige Forbedringer, ja endog gore mangen Selvejer til Skamme. Voldum By i Galten Herreder i Sasrdeleshed et maerkeligt Bevis herpaa; naeppe finder man nogen Selvejeregn, hvor Sansen for et bedre Agerbrug er saa udbredt som her, uagtet Bonderne i Voldum,som Faestere under Klausholm, endnu trykkes af et straengt Hoveri. Sligt beroer og fornemmelig paa, om Bonderne i en Egn have et godt Exempel for oje; fole de Kald til at folge det, da straebe de sikkert derefter, hvad enten de ere Faestere eller Selvejere; og dette Exempel har den taenkende og driftige, hoverigorende Faestebonde, Gaardmand Jens Christensen, givet denne By<.

I samme Skrift, der Gang paa Gang fremhasver Galten Herred, og deri Voldum og deri igen Jens Christensen, opstilles til Sammenligning de store Bonder nord for Randers Fjord, i de forhen under det Dronningborgske Ryttergods horende Byer. De vare nu velhavende Selvejere, men ikke saa driftige som Befolkningen syd for Fjorden. Heller ikke havde de forstaaet at saette Taering efter Naering; ved deres Gilder herskede trods de usle Tider en uformindsket Luxus.

Saadanne Sammenligninger og Betragtninger kunde i
Reaktionstider som den her omhandlede blive farlige
nok. Mange kom til det Raesonnement, at Faeste, Tvang

---

1) Bidrag til Belysning af disse findes ogsaa i det af Randers Amts Husholdningsselskab i Aaret 1910 udgivne 100-Aars Jubilseumsskrift. Trykt som Manuskript, Randers 1910. (Citeret her som: R. A. H. S.).

2) Hald: Anf. Skr., 43 f-

og Nod vare uundvaerlige for at drive Bonderne til Arbejdeog Fremskridt. St. St. Blicher refererer og gendriveri sin Viborg Amts Beskrivelse^x) denne Tankegang: »Der er dem, som mene, at disses (Fzesternes) Stilling, med enkelte Undtagelser, ikke er slettere end de fleste Selvejeres. Og anforer de da saadanne Exempler som Niels Remmer²), Knudstrup, Jens Christensen (i Aarhus og Randers Amt) for at vise, hvorledes en mere afhaengig, mere indkneben Tilvaerelse endog opmuntrer til storre Eftertaenksomhed og Driftighed. Men jeg troer, at man snarere maa ansee slige landokonomiske Lys taendte og vedligeholdte af andre Aarsager end Nod og Trang. Hvis ej, da vare jo Nod og Trang hos Landmanden onskelige. Eller hvo turde vel paastaa, at Fssstejord var en frugtbarereGrund for Landvaesensgenier end Seivejendom. Jeg mener, vi have allerede Erfaring for os om. at den sidste har frembragt langt flere, om end ej fuldt saa udmserkedesom de trende nysnaevnte Faestere«.

Det, disse Fremskridtsbonder arbejdede paa og provede sig frem med, var saerlig folgende Ting: En bedrejordbehandling og en bedre Produktbehandling ved Hjaelp af nye Redskaber, — et nyt Saedskifte, — Indforelse af nye Kulturplanter, — samt endelig Have- og Plantningssagen. I alle disse Retninger var Jens Christensen virksom og fremragende.

I Henseende til kraftigere og dybere Bearbejdelse af Jordbunden var det navnlig Svingploven, hvis Indforelse, Indovelse og Brug betegnede det store Fremskridt. Ved Sammenligning mellem Halds Amtsbeskrivelse og R. A. H. S.s Jubilaeumsskrift sees det, at Galten Herred, og

---

1) St. St. Blicher: Viborg Amt, beskrevet efter Opfordring fra Det kgl. Landhusholdningsselskab, Kbh. 1839, S. 51 f.

2) Om denne, en Bonde i Terp, Skivholme Sogn, se I. H. Bredsdorff: Aarhus Amt, Kbh. 1827. S. 51.

sserlig Voldum, med Hensyn til Svingplovens Benyttelse var flere Aar foran det ovrige Amt. Til Svingploven sluttede sig flere andre nyopfundne og nyindforte Dyrkningsredskaber.Ved Afholdelse af Prsemieplojninger omkringi Landet Sogte Landhusholdningsselskabet og de stedlige Landboforeninger at opmuntre sasrlig Ungdommentil Brugen af den nye Plov. For Randersegnens Vedkommende afholdt Amtshusholdningsselskabet flere saadanne¹); men saerlig maa bemaerkes den af Det kgl. Landhusholdningssetskab i September 1834 afholdte Praemieplojning, der fandt Sted paa Spentrup Praestegaardsmark,hvilken St. St. Biicher selvfolgelig med Glaede havde stillet til Disposition.

Men ogsaa med Hensyn til Produkternes Renselse og Bearbejdelse krasvede Tiden nye og forbedrede Redskaber. Det var en gammel Anke mod vort Korn, at det fremkom i uren Tilstand, og da vi, efter Norges Tab, maatte falbyde det paa det store Verdensmarked, var det nodvendigt, at der skete et Fremskridt i dets Behandling. Man arbejdede derfor paa Indforelsen af Kornrensemaskiner.

Om Horrens Behandling og Horbrydere vil der nedenforblive Tale. Det synes, som om Voldum By ikke alene var bleven en Mansterby for Landbruget, men at det staerke Krav om nye Landbrugsredskaber ogsaa havde fremkaldt dygtige Haandvaerkere paa dette Sted. Saaledes fremhaever Landhusholdningsselskabet i sin Aarsberetning for 1833^— ₃₄ ²) Smed Christen Jorgensen i Voldum, der drev en stor Tilvirkning af Svingplove (i Lobet af nogle Aar havde han afsat 170 saadanne) foruden andre nymodens

---

1) R. A. H. S., 278 ff.

2) S. 25.

Redskaber. Senere naevner Selskabet med Ros Hjulmand
Soren Andersen i Voldum1).

Nyt Sredskifte. — Vexelbruget, der principielt betod en Skiften imellem langstraaede og bredbladede Afgrsder {hvert andet Aar en langstraaet, hvert andet Aar en bredbladet), var her det nye, som sogtes indfort i Stedet for de gamle Saedskifter, Alsaedsbrug og Trevangsbrug og det nyere Kobbelbrug. At vaere »Vexelbruger« var ensbetydende med at vaere Fremskridtsmand af nyesteType paa Landbrugets Omraade³). Knudstrup og Jens Christensen var her Banebrydere paa Randersegnens).

I Forbindelse med Vexelbruget staar Forsogene med ny Kulturplanter: Kartofler, Vikker, Boghvede, Kommen, Hamp, Raps, Provstirug. Men ogsaa de brat faldende Kornpriser og Mistvivlen om, at de nogensinde igen vilde naa en tilstraskkelig Hojde, drev Datidens Landmaend ind paa bekostelige, tidt fejlslagne Forsog med nye Kulturer. Saadanne dukkede op, forsogtes og maatte igen forkastes. En Kulturplante, som vel ikke var ny, men af hvis udvidede Dyrkning man paa denne Tid lovede sig meget, -var Horren. Ogsaa denne havde Msendene i Galten Herred tidlig givet sig af med. Hordyrkningen ttenktes fortsat af Horindustrien. Husfliden skulde her tages i Brug og mange Penge derved tjenes og spares for Landet.

Interessen for Have- og Plantningssagen var en Arv fra det ißde Aarhundrede, der ogsaa paa dette Omraade var grundlaeggende og banebrydende. I Vestjylland fandt den Opgave, at kbede Landet med Traeer, forst langt

---

1) Aarsberetningen for 1837—38, S. 18 f.

2) Blicher var masrkeligt nok ingen Tilhasnger af Vexelbruget. Hai Udtalelser derom i »Viborg Amt<, S. 55 ff., hare til dem, soi I.flnHhlishnlHnina«<!f»l«:lf<ihpt Viar filiarit «iar at crpnHrivi» i PnHnntPrn

3) Om Knudstrups Drift i Roved Malle se Hald: Anf. Skr., 50. Om Jens Christensens Vexelbrug se nedenfor.

•senere sin Losning; men for ostjyllands Vedkommende fortjenerJens Christensen vel at naevnes ved Siden af Blicher og Konsistorialraad Bierregaard i Hjermind*) som een af HaveogSkovplantningens Foregangsmsend allerede i det i9de Aarhundredes Begyndelse, i en Tid, da de overskydende Krcefter til Plantning vare smaa og Forstaaelsen af Sagen tinge; men hvor der dog naaedes et Stykke frem.

Her skal nu i det folgende gives en sammenhcengende Skildring af Jens Christensens landokonomiske og oplysende Bestraebelser, vassentlig paa Grundlag af et stort, i Landhusholdningsselskabets Archiv foreliggende Brevmateriale. Vi ere saa heldige at kunne lade Jens Christensen selv fore Ordet og fortaelle om sine Planer og Resultater, sine Sejre og sine Skuffelser. — Den mangeaarige Forbindelse mellem ham og Landhusholdnings•selskabet (L. S.) indledes ved, at han den 30te Oktober 1821 indsender folgende Beskrivelse af sit Landbrug samt Andragende om Stotte til sit Arbejdes Fortsaettelse. Skrivelsen gengives her med nogle enkelte, uvaesentlige Udeladelser og Forkortelser²). Skriften i Originalen er ualimindelig smuk og letlaeselig; den haever sig hojt over andre samtidige Bonders Skrivelser i Selskabets Archiv.

Jens Christensens Retskrivning og Interpunktion er
ikke belt gennemfort i omstaaende Gengivelse af hans
Skrivelser.

---

1) Biogr. Lex., H, 349 ff.

2) Udeladelserne betegnes ved . . „ Forkortelseme i Parenthes.

Til det kgl. L. S., Kobenhavn.

Da jeg ved flere Lejligheder har bragt i Erfaring, at en Del Landmaend nyde Understottelse af det kgl. L. S. dels som Erstatning, fordi de have forbedret deres Ejendomme og dels som Opmuntring til i Fremtiden at vedblive den forbedrede Agerdyrkningsmaade og at udvide samme, saa anlediger det mig til paa det underdanigste at angive for det hoje Selskab, hvad jeg i de sidste 5 Aar har foranstaltet til min Gaards hensigtsmaessige Opbyggelse og Indretning samt til min Hauges og ovrige Jorders Forbedring, med det Haab, at nedentegnede Forklaring maatte vinde dette hoje Selskabs Tilfredshed, hvilket jeg stedse vil ansee som en Opmuntring.

1) Gaarden, som jeg beboer, raodtog jeg i Faeste Aar 18₁₅ og er en hoverigorende Faestegaard til Klausholm, beliggende i Randers Amt, Galten Herred, staaende for Hartkorn Ager og Eng: 5 Tdr. 2 Skp. ca. 30 Tdr. Land geometrisk Maal. I de 3 ferste Aar, efter at jeg havde faestet benaevnte Gaard, drev jeg dens Jorder efter Egnens gamle Skik og Brug uden synderlig at laegge Maerke til nogen Forbedring ved Agerdyrkningen, af Aarsag at jeg paa den Tid var Forpagter med flere af mine Bymaend af Klausholm. Hovedgaards Mark¹). —I Aaret 1816 brolagde jeg i min Gaard 80 □-Favne, og dernaest foretog jeg mig min Gaards Indlukning dels ved Husenes Sammenbygning og dels ved at opfore nye Halvtag for desbedre at frede saavel for andres som for mine egne Kreaturer.

2) I dette Aar foretog jeg mig at forandre mit Godningssted,der

---

1) Ved Kontrakt af 2ode Juni 1800 (Original i Klausholms Archiv) forpagtede samtlige Klausholms hoverigorende Bonder Hovedgaardens Ager og Eng, forelebig for 4 Aar; men Kontrakten maa senere gentagne Gange vaere bleven fornyet og formeentlig ogsaa paa vassentlige Punkter tendret, Forholdet er interessant som et Forsflg paa Losning af Hoverisporgsmaalet og vistnok ret enestaaende.

ningssted,derforhen var efter Egnens gamle Skik og Brug 2 Alen dyb, som jeg ansaa for meget skadeligt. GodningsstedetsStorrelse emu 28 □ -Favne, indrettet saaledes: Forst opfyldt med Grus og Sten, dernaest x_\i Alen Ler, banket saa tset og fast som et Logulv, og derpaa stenpikket i Gras 5 Tommer under Overfladen; ved Enden af bemeldte Godningspladshar jeg gravet et Hul til at blande god Jord og mager Godning udi, som er 6 Alen langt, 2 Alen bredt og 7 Kvarter dybt, opmuret med Kampesten i Blaaler, hvilket jeg har erfaretat vsere et fortrseffeligt Middel til at forbedre Godningen. Fra bemeldte Blandingshul har jeg desuden gravet en Rende igennem Gaarden og Haugens ene Side, 17 Favne lang, 5 Kvarter dyb, opmuret med Sten paa begge Sider, hvorved det overflodige Vand fra Godningsstedet ledes ud paa et Stykke Eng, som derved vil blive meget forbedret.

3) I November Maaned forrige Aar har jeg gravet en Brand i min Gaard, 17 Alen dyb og bullet med Fjael og forsynet med Pumpevserk, der kostede betydeligt; men formedelst Mangel paa Vand til Byen erkendte jeg fuldkommen Nytten af samme; da Bronden ei sserdeles vandrig, har den forsynet flere af Byens Beboere og tjent til Opmuntring, at flere af Byens Beboere ved mit Exempel har ladet gore Bronde, hvilket naesten ikke for har vaeret taenkt paa, da det ved flere mislykkede Forsog ansaaes for en Umulighed.

4) For at kunne bevare Brakfrugter af Marken og Haugeurter har jeg selv i dette Aar gravet en Kaelder i min Lade, 10V2 Alen lang, 6V2 Alen bred og 2V2 Alen dyb. I dette Aar har jeg avlet 64 Tdr. Kartofler, men som dog i det store maa an sees for saare lidet

5) Da der ganske og aldeles manglede Hauge til min Gaard, og jeg ved flere Lejligheder indsaa Savnet af samme, saa anlagde jeg en i Aaret 1818, bestaaende af 7,644 □-Alen og indhegnet med 93 Favne Stendige (9 Kvarter hejt); for Haugens nordre Ende 47, ostlige Side 32 Favne, sondre

Side 14 Favne, og til Lae for Haugens nordre Ende plante 2 Rader Pile, 1 Rad hoJstammet udenfor og 1 Rad lav staramet indenfor, som udger to til een Favn, samt een Rai Elmetrseer paa hver Side og en Hasselhsek taet indenfo Muren Haugen har jeg inddelt i 6 Kvarterer med d fornodne Gange, 6 Tommer dybt indgaaende. Kvarterern ere ombeplantede med Buskvaexter, saaledes af Ribs, Stikkels baer og Solbser, ialt 330 Stkr., hvilke jeg alle selv har plante og hvilke til min store Fornojelse i det sidste Aar har baare Frugter i Overflodighed. Haugen har vseret besaaet mei Hvidkaal, Grankaal og Kaalrabi og nogle faa Kartofler foi uden en stor Del af alle Slags Kokkenurter, der hvert Aa alt har voxet til megen Fuldkommenhed og vaeret Omegne samt mig selv til megen Nytte og Tjeneste, da Haugevsesene her i Egnen dyrkes kuns saare lidt. Af Frugttraeer findes Haugen 53 Stk. Paere- og ./Ebletraeer, som alle er foraedled< hvoraf jeg selv har foraedlet de halve, og den anden halv Del kobt, og hvoraf nogle allerede i dette Aar var frugtbare foruden disse er i Haugen 50 Stk. Kirsebser- og Blomme trseer. der ikke er forsedlede, som ogsaa allerede i dette As en Del deraf baaret Frugt, hvilke Frugttraeer jeg ligeledes den Tid selv har plantet. Desuden har jeg i denne Tid an lagt en Traeskole, bestaaende af 200 Stk. vilde Frugttraee som jeg selv vil foraedle saavel til eget Brug som og for i overlade node til andre. der maatte onske si? samme.

Denne min Hauges Anlseg har alletider indfundet sig he mig som en Hvile for andet Arbejde, ligesom det ogsaa c skeet mest paa de Tider, der har kunnet undvaeres fra mi Avlsdrifts Fremme .... (hans Blik er ved Havedyrkninge bleven skaorpet for Jordens Rensning og Betydningen af plar masssig Drift, hvilken han nu agter at gaa over til; han he alleredft maerket Fordelen ved SommerstaldfodrinfrV

6) I Aaret 1819 indhegnede jeg et Stykke Land stort
12,860 Q-Alen, beliggende norden for min Hauge, med

66 Favne Stendige, 9 Kvarter hejt og omplantet med hojstammedePile udenfor Diget, een paa hver Favn, hvilket Stendige tjener som Hegn paa den nordre og ostre Side,, paa den vestre Side er indhegnet med 50 Favne Jordgroft, halv beplantet med lavstammede Pile, 3 paa hver Favn, og den 4de Side beskyttet af Haugemuren. Det halve af dette Stykke Jord er Eng og det andet halve er Agerjord, hvilket har vseret mig til stor Afbenyttelse til Sommerstaldfodring.

7) Da det nu er mit faste Forsaet fremdeles at indfore Vexeldrift, forenet med Sommerstaldfodring, tillader jeg mig herved at tilfoj'e, hvorledes min Mark hidtil har vaeret brugt, og hvorledes jeg for Eftertiden agter at indrette samme: Min Jords Ejendom har jeg paa trende Steder. De foran benaevnte 30 Tdr. Land bestaar mine tvende Jordlodder af, desforuden har jeg en Hedelod udrift Jord, bestaaende af omtrent 12 Tdr. Land geometrisk Maal, og som isser er en af Byens daarligste Hedelodder, og som hidtil ej har vaeret synderlig til noget Brug. Da jeg nu paa de to sidste Aar har dyrket omtrent 2 Tdr. Land, som ved staerk Dyrkning og meget Gadsel kun har givet liden Frugter, da dens Beliggenhed er meget sumpig og begroet med Siv, og kan ikke uden med stor Anstrsengelse og ved Vands Afledning komme til nogen synderlig Forbedring, hvorfor jeg har besluttet at frafalde dens Dyrkning, indtil min Evne tillader det, saavel i Henseende til Godning som Omkostningers Bestridelse. Endvidere tillader jeg mig at fremfore mit Hcravl, som kuns er saare lidet, da det kuns anfores aarlig med 10 a 12 Lses til 50 Lpd. pr. Lses, hvilket bor at ansees for saare lidet.

8) Lodden Nr. 1, som jeg vil kalde den, som er den storste, omtrent 24 Tdr. Land geomet. Maal, beliggende vestenfor min Gaard, har en meget langagtig Figur; dens- Bonite er meget god Muldsand med Grusunderlag og en 10^—12 Tommers Plovfure; den har vseret drevet i folgende Orden efter gamle Saedfolger:

Nr. i har 8 Indtaegter, og Lodden Nr. 2 har tvendf
Indtsegter, der udgor ialt 10 Indtsegter.
iste Aar: Byg i Gronland og godet til,
2det — Rug,
3 die — Byg,
4de — Havre,
ste — Havre;
de ovrige Indtaegler lagt i Granland.

Derimod agter jeg, uden at forandre Indtsegterne, at forandre
Ssedfolgen saaledes:

Lodden Nr. 1 er bestemt saaledes:
iste Aar: Vikkehavre med fuld Godning, nemlig ca. 40 gode
Lses pr. Td. Ld.
2det — Rug,
3 die — iErter,
4de — Byg,
ste — Kartofler, halvgodet eller Godning lagt ved hvei
Kartoflfel.
6te — Byg,
7de — Klover^
Bde — Havre.

g) Lodden Nr. 1 emu allerede plejet i dette Efteraar undtagen Indtaegtet Nr. 7. Lodden Nr. 2, som ligger paa den sondre Side af Byen, [er] omtrent 6 Td. Land geom. Maal. Dens Bonite er noget daarligere end Lodden Nr. 1, men har dog i den ene Ende 88_{— 10} Tommers Plovfure og i den anden Ende 6—B6_—8 Tommers Plovfure. Dens Underlag er Sten og Grus. Den ene Indtaegt af Lodden Nr. 2 er til— saaet med Rug, som har vaeret brugt i dette Sommer i folgendeForandring af Ssed: 6 Skp. Land Boghvede nedplojet og halvgodet og deri Rug. 4 Skp. Land var Brak, 5 PloJningerog fuld Godning, deri Rug. 4 Skp. Land fuldt godet i Foraaret og deri Byg, som bar Kaeme. De ovrige 10 Skp. Land godet i Foraaret og tilsaaet med Byg og Vikker efter

tvende Plejninger, som jeg afslog i Juli Maaned, dels til
Granfoder til mine Kreaturer og Resten afslaaet og gjort til
HO, og derefter 3 Plojninger til Rug ....

10) Endelig tillader jeg mig ligeledes at tilfoje en Tabel over, hvorledes jeg mener at indrette en planmsessig Drift og Sommerfodring for Eftertiden, uden at forandre Indtaegten at forandre Saedfolgen saaledes:

Se Tabellen Side 82.

11) Lod Nr. 2:

iste Indtaegt er, som forhen anfort, tilsaaet med Rug.
2det — bliver til naeste Foraar tilsaaet saaledes: nemlig
2/s med Byg og Vs med -^rter.
Bemeldte Lod agtes forst tilsaaet 1823 i folgende Orden:
iste Aar: Kartofler, fuld Godning,
2det — Byg,
3 die — Klover,
4de — Rug, gadet paa Mulde,
ste — -ffirter,
6te — Havre.

12) Det hoje Selskab vilde gunstigst tillade mig her
specificeret at angive min Besaetning i den Stand, som for
naervserende Tid findes hos mig:

5 Baester, som i dette Aar ikke har vaeret paa Graes, men
bestandig staar paa Stalden,

7 Koer og tvende 2-Aars Kvier samt en Aaringskalv, som udi den haardeste Sommertorke blev i en Tid af 5—65^—6 Uger understottet med grant Foder 4^5 Timer daglig, hvorved det i 6te Post anforte Stykke Jord, nemlig 6,430 □-Alen, for Storstedelen bidrog til sammes Fornodenhed,

18 Stk. Faar og 1 Vsedder,
7 — Svin,

4 G3SS.

Dette er min Bessetning for naervaerende Tid ....

Idet jeg saaledes formener, med ufortrodent Arbejde og megen Bekostning i en Tid af 5 Aar betydelig at have forbedret min Bopgel og min Ejendom, tillader jeg mig underdanigst at anbefale mig til det hoje L. S. med det inderligste onske, at jeg ved Foranstaaende maatte have erhvervet mig det hoje Selskabs Tilfredshed i den Grad, at jeg maatte ansees vserdig til at indlemmes imellem dem, der nyde Understottelse af Selskabet for planmaessig Drift og Sommerstaldfodring.

(Endvidere Soger han om at maatte erholde en araerikansk Plov, som han ikke i ojeblikket har Raad til selv at anskafFe, samt beder om at maatte blive underrettet om mulige Fejl i hans Driftsplan.)

En naadig Bonhorelse forventes.

Voldum ved Klausholm, den 3Ote Oktober 1821.

Underdanigst

Jens Christensen.

Oplysningemes Rigtighed ere attesterede af Major, Ridder v. Oppen til Klausholm, Sognepraesten Pastor Buhmann¹) i Voldum samt Sognefogden Axel Nielsen sammesteds, og An- Sogningen ledsaget af felgende Anbefaling:

Synes meget at qualificere sig til Hjselp.

Knudstrup, Opsynsmand.

Efter dette Andragende tilstod Selskabet Jens Christensen en aarlig Driftshjaelp af 30 Dl. i 5 Aar samt en amerikansk Plov (9dejuli 1822). P. Knudstrup, som for L. S. ferte Tilsyn med Jens Christensens Landbrug, indsendte den 24de Juni 1823 folgende Beretning derom. (Gengives med faa Udeladelser og Forkortelser):

---

1) Laurits Christian Buhmann, Sognepraest til Voldum og Rud 1796—1832.

— Da det heje Selskab har paalagt mig at have Opsyn med Jens Christensens Foretagende med Hensyn til hans Avlings Drift, har jeg og nu og da lagt Maerke derlil og stedse fundet ham vserdig til den Opmaerksomhed, Selskabet har skaenket ham.

Hans Avling var fonige Aar, i Forhold til Aarets Beskaffenhed og som Overgangsaaret, god: Rugen led noget i Toppen, og Bygjorden var noget lempelig i Kraft. Dog havde han almindelig godt Byg. Han avlede 410 Tdr. Kartofler, hvoraf de 300 Tdr. blev i afvigte Vinter opfodrede . . . . For kort siden var jeg paa hans Mark og fandt alt dreven paa det omhyggeligste, overensstemmende med den lagte Plan .... Hans hele Rugvang har endog i den helc Omegn vakt alles Forundring; behageligere Syn af Rug kan naeppe sees; kuns det ej skal lide formeget ved at Isegge sig! . . . . Af Kartofler er lagt 37 Tdr., en Alen imellem hver efter alle Kanter; .... der er over det hele lagt Godning ved hver Kartoffel; Vangen var fortrinlig tilberedt. Tvende Bygvange, hvoraf den ene efter Kartofler, nedlagt ved Hjaelp af Exstirpator, og den anden efter forrige Aar grant Boghvede, begge giver sikkert Haab om den reneste og skanneste Host. Havrevangen, saaet i gran Jord efter 2 Plojninger, seer yndig ud, og Klovervangen er fortrinlig ....

Saavel Heste som Kreaturer staa bestandig paa Staid og behove ikke at komme paa Graes; meget vil endog blive gjort i Ho af Blandingssaeden. Kreaturerne er velholdte, og Hestene er rettet sig godt ved det rigelige granne Foder; Faarene graesses. Faebesaetningen er lidt formindsket formedelst Pengetrang; han har for naervaerende kuns 6 Koer, 3 Kalve og 1 Bole, som traekker det granne Foder hjem paa en dertil indrettet Vogn.

Ingen, som kender Jens Christensens svage Kraefter og
Stilling som hoverigorende og betragter hans Mark og den
Behandling, han har givet den, kan andet end tilstaa, at han

har nscsten gjort Under. Den nordamerikanske Plov, som det hoje Selskab sksenkede ham, saavelsom og en belgisk(?), som han selv har anskaffet, og en Exstirpator samt en belgiskHarvehar gjort ham det muligt at overkomme dette betydelige Arbejde med 4 Heste, lempelig nok holdte formedelsthansUformuenhed, og skont han stedse har maattet bruge 3 Heste for Exstirpator og belgisk Harve, saa har han dog ligefuldt bestandig holdt tvende Redskaber i Gang; thi den freebornske Plov er altid blevet trukket af hans staerkeste Hest i Kartoffellandet og den 3 die Plojning og undertiden i den anden Plejning af de andre Vange; naar man nu betaenker,athan formedelst Rugens Svigten i Toppen forrige Aar har maattet kobe sit Skatterug og sit Brodrug siden Majdag d. A., og at han i det sidste Aar har anskaffet sig baade Exstirpator og belgisk Harve, hvoraf han selv har gjort Trsevasrket, saa er det ikke ssert, at Manden nu er ganske blottet for Penge, og kuns den usvaekkeligste Lyst og Fasthed, grundet paa Tillid til et Forsyn, kan lade ham udholdePinen,som endnu svarligen forages med alt det Had og Haan og Spot, som alle, der ved den nye Drift straeber at arbejde sig op, maa udholde af Venner og Fjender. Iblandt disse er endog hans egen Husbonde og Sognepraest, af hvilke den ferste med haard Udpantning for Skatter og ved en endnu mere krsenkende Spot, — da han fornylig bad om en Tonde Rug til Laans imod at levere 10 Skp. efter Indhostning, men fik Afslag med den spottende Bemaerkning,athan jo nu, saaledes som han drev sin Jord, maatte vaere en rig Mand, hvilken uvaerdige [Under] trykkelse endog rorte den tilstedevaerende unge Mand, Forvalteren, saaledes at han, efter den naadige Herres Bortfjsernelse, greb i sin egen Lomme og leverede Manden 5 Rdl. med den Trost: Kob nu Rug! — den anden i forrige Efteraar ved Chicane af laveste Slags, i Anledning af den forlangte Markfired,havelagt ham Hindringer i Vejen, der er saa meget

mere kraenkende, da de kommer fra en Klasse af Maend, som ellers andetsteds saette en JEre i at beskytte og fremhjaelpeellertroste og opmuntre den af Tiden forknyttede, mod Fattigdom, Fordomme og Uvidenhed haardt kaempende Vindskibelighed. Jeg skulde aldrig have naevnet disse i denne Indberetning tilsyneladende uvedkommende Uvaerdigheder,dersomjeg ikke vidste, at disse tvende Maend just var Jens Christensens Attestanter, og, efter hvad de nu har udvist imod ham, kunde med Rimelighed slutte, at deres mig übekendte Attestationer, om de end have bevidnet hans ganske overordentlige Flid og Anstraengelser, som afnader selv hans arrigste Fjender Agtelse og Forundring, dog muligt kunde have bestemt det sedle, alting n&je overvejende Selskab til at yde ham en mindre Understottelse, end han under andre Omstaendigheder og Oplysninger, som andre hans Lige, hvilke Selskabet saa aedelmodigt har grebet under Armene,vildehave nydt, og jeg i det mindste kender ingen vaerdigere og mere traengende til.

Denne Udskejelse tilgive det aedle Selskab mig som en Frugt, ikke af Ondskab og Bagvaskelse, men af den Overbevisning,at Selskabet vil Sandhed, pur Sandhed i de Indberetninger,det har gjort mig til Pligt at indsende, heist naar Sandheden har saa indgribende en Indflydelse paa de Forhold og Personer, hvorom jeg skal give Indberetning. Jeg vilde derfor geerne, hvis jeg ikke skulde vorde anseet for übeskeden, endnu gaa et Skridt videre med at foreslaa at lade Jens Christensens Forhold og Virken endnu nojere undersoge af Personer, til hvilke Selskabet havde den fuldeste Tiltro, om han da ikke maaske turde findes vaerdig til en foroget Opmuntring, hvortil han foleligen traenger og efter min fulde Overbevisning har gjort sig ligesaa hojligen fortjenttil. I det mindste kender jeg ingen, slet ingen, hvis Exempel har virket saameget i saa kort en Tid. (Knudstrapomtaler

strapomtaleren Del Voldum Bonder, der efterligner Jens
Christensens Drift, og fremhaever sluttelig dennes Have og
Planteskole.)

Roved, den 24de Juni 1823.

Underdanigst

P. Knudstrup.

Frugten af dette Knudstrups Vidnesbyrd blev, at der (26de Juli s. A.) bevilgedes Jens Christensen en extra Understottelse af 20 Rdl., og i 1824 file han (^ite April) tilstaaet 30 Rdl. aarlig i Tillseg til den allerede tilsagte Driftshjaelp, ligesom L. S. efter Anmodning tilsendte ham Thaers >Agerdyrkningens Grundsaetninger**), dog med Fradrag af Bogens Pris i naeste Aars Understottelse.

Det var en god og villig ydet Hjaelp, Jens Christensen i disse Aar modtog af L. S., men Tiderne vare ogsaa frygtelig straenge for ham. De var det for alle; men Nedgangsperiodenramte saerlig haardt Maend, der som han havde foretaget store Bekostninger paa Driftens Omlaegningog Forbedring og nu saa deres Haab om derved forpgede Indtaegter forelobig skufFet. — I Aaret 1825 trak det sammen til en Krisis for Jens Christensen. Han var af forskellige Grunde kommen i en trykkende Gaeld. En Del af denne hidrorte fra bans Overtagelse af Faestet; noget deraf var afbetalt; men da han ikke besad Kvitteringderfor, kraevedes han ikke desto mindre for hele Belobet; en Dei skyldtes til Baron Rosenkrantz, Rosenholm,for et Torveskifte, som Jens Christensen og hans Broder havde kebt. Endelig skulde han udrede Medgift til sin Soster Karen samt skyldte i Landgilde- og Skatterestancer32

---

1) Dette epokegarende Vaerk: Grundsatze der rationellen Landwirtschaft (1804—12) var oversat paa Dansk af I. C. Drewsen (1816—19).

restancer32Rdl. Hele hans Gseld belob sig til 392 Rdl.,
men kunde afvikles ved kontant Indbetaling af 212 Rdl.

Under 25de Januar 1825 tilskrev han L. S. derom:

»Skont jeg har fort en stneng okonomi, har jeg dog forat faa det nodvendige Udkomme vasret nodsaget til at gore Gaeld, hvis Storrelse for det meste hidrorer fra Tidernes Omvexling og Pengevaesenets Forandring*. Han gor nu i det enkelte Rede for denne Gaeld og soger otn paa een Gang at faa udbetalt hele det Belob, Selskabet har tilstaaet ham for de folgende tre Aar. I saa Tilfselde kan han reddes, og han har da det bedste Haab otn at kunne arbejde sig frem. Andragendet blev varmt anbefalet af Knudstrup; det ansogte bevilgedes under 4de Marts s. A. og den paagasldende Sum (180 Rdl.) blev ham tilsendt. Herved og ved anden opnaaet Hja^lp reddedes Jens Christensen fra okonomisk Undergang, men fritoges ingenlunde for Naeringssorger. Tvasrtimod maatte han ogsaa i de folgende Aar kaempe haardt for Udkommet. Men selv i disse svaere Aar var han frimodig, livlig, rede til ny Forsog og formaaede altid at rette sig paany efter SkufFelser.

Det synes, som om han omkring 1830 har ventet Frelsen for sig og det truede Landbrug igennem Kommenavlen.Han satte meget ind paa denne Kultur. I 1829 anlagde han 10 Skp. Land med Kommen, 4 Skp. i Haven og 6 Skp. paa Marken; men han forfulgtes af Uheld: dels viste det sig vanskeligt at holdejorden ren ved den af ham benyttede Rrekkeafstand paa Va Alen, og dels >opaad Oldenborgens Larve og ruinerede Kommenrodderne «^x). Aaret efter havde han et lignende Areal besaaet;der tilkendtes ham da 16 Rdl. i Praemie af R. A. H. S.; men i det hele har vistnok hans Kommenavl

---

1) R. A. H. S., 77, 228 ff.

bragt ham store Tab. Atter var hans Stilling vanskelig;
sidst i 1832 soger han forgreves R. A. H. S. om et Laan
paa 100 Rdl.1).

Under alt dette vedligeholder han sit noje og tillidsfulde Forhold til L. S. Den i6*de November 1829 nieddeler han Selskabet Resultatet af en Proveplojning med forskellige Slags Svingplove og Hjulplove, som af en Del Bonder var bleven afholdt i Voldum for at bedomme de forskellige Redskabers Arbejdsvaerdi²). Den 23de April 1830 indsender han den Plov, han fik i 1822; den er nu opslidt, og paa hans Anmodning om en ny og bedre tilstaar Selskabet ham en saadan til halv Pris (10 Rdl.).

Fra ißde Juni 1833 foreligger der et Brev fra ham til L. S., hvori han takker for ydet Hjielp og aflregger Beretningom sit Agerbrug og hele sin Stilling: Han emu hjulpet fra et ellers uundgaaeligt Fald og sat i Stand til igen at fremme sin Drift efter den lagte Plan; ja han har tilmed»forpagtet en Husmandslod paa 4 Tdr. Land i 5 Aar for at gore Husmaendene opmaerksomme paa, hvad Fordelde ved deres Koer og amerikanske Plove kunde vinde ved at drive deres Jord paa den Maade«. Hans Kommen- Areal emu udvidet til 3 Tdr. Land og giver Udsigt til rig Host. Alt staar godt til paa hans Mark og i hans Besaetning. Hans Gaeld er kun 100 Rdl. — »Saaledes staar jeg nu ene^s) med mine tre smaa Born, den aeldste en Pige, 16 a 17 Aar, som forestaar mit Hus, en mindre, 10 a 11 Aar, og en Dreng, 5 a 6 Aar, styrket og veltilfredsi min Skaebne, og haaber fast og stadig paa ved den Allerhojestes Hjaslp og Bistand at overvinde de

---

1) R. A. H. SMS_M 229 f.

2) Sammenlign R. A. H. S., 273.

3) Man undrer sig over dette Udtryk, da hans Hustru Kierstert Andersdatter levede endnu. Hun overlevede ham og dode 13de Oktober 1866, 75 Aar gl.

Vanskeligheder, der har krydset for min Lod, og skal
stedse fremdeles bestraebe mig for at vasre et lysende
Exempel baade for Nutid og Fremtid*.

Vi har tidligere formodet, at det var den faelles Interesse for Horavlen, som bragte Blicher i Forbindelse med Jens Christensen. Vi se dem fremdeles samarbejde paa dette Omraade. L. S. havde i 1829 tilsendt Blicher to Horbrydemaskiner »den simplere med blot Traevaltser, den anden mere combineret med Jasrndrev (den Rasmussenske)«. De vandt ingen rigtig Interesse i Blichers naermeste Egn; ingen lod dem eftergore. Han udlaante da den ene til »de bekendte, udmaerkede Landmaend, Faestebonderne i Voldum«¹), hvorfra den senere korn til Knudstrup i Roved Molle. Nogle Aar senere, da L. S. vilde have at vide, hvad Maskinerne vare blevne til, indberettede Blicher: »den forste, med Tnevaltzer, er udlaant til Gaardfaester Jens Christensen og ovrige Medboere i Voldum By, Galten Herred. Randers Amt, eftersom disse for deres forbedrede Agerbrug udmaerkede Bonder ansaaes at ville have mere Nytte af Maskinen end denne Omegn« 2).

I 1834 havde Jens Christensen aesket Pnemie for Horavlog Garnspind hos Kommissionen for objerggaard og Kong Fabrik⁸). Under 28de Februar 1834 tilstillede den naevnte Kommission L. S. hans Andragende til Betaenkning,og

---

1) Blicher: Viborg Amt, 184

2) Brev af Bde August 1833. Findes ogsaa citeret hos Aakjaer: Anf. Skr., I, 262.

3) objerggaard, Kong Sogn, Praesto Amt, var 1820 bleven overtaget af Staten, som ved Gaarden drev de allerede af Konferentsraad Ryberg i 1774 grundlagte store Laerredsvaeverier (Kong Fabrik) og vilde gore objerggaard til Centrum for Horindustrien i Danmark. Imidlertid afhsendede Staten igen Ejendommea i 1836.

ning,ogdette gav Anledning til, at Jens Christensen i L. S. Aarsberetning for 1833^— ₃₄ *) »naevnes med Haeder«. Han »har i flere Aar lagt Vind paa Horavl, som han i 1832 udvidede til 1 Td. Froes Udsaed, hvorefter han havde tilfredsstillende Afgrode. Denne driftige og fordomsfriBonde, som tidligere har nydt Understottelse af Selskabet til sit Jordbrugs Fremme, har ved sin vellykkedeHoravl givet.Egnen et folgevaerdigt ExempeU.

1835, den ute April, ansoger Jens Christensen om, at hans Datter Trine Jensdatter ved L. S. Foranstaltning maa blive oplaert i en forbedret Smor- og Osteproduktion. Samtidig takker han for den sidst tilsendte Plov. Datteren blev af Selskabet anbragt som Laerling hos Proprietor Valentiner²) paa Gieddesdal ved Roskilde, og 1840 blev hendes Soster Mette Marie antaget sammesteds.

1836, den 29de Maj, indgav Jens Christensen og hans Nabo Christen Rasmussen Beretning til L. S. om deres Horavl og fik efter Ansogning Horhegler og Solde skaenket til faelles Afbenyttelse for Voldum Byes Beboere,

1839 fik Jens Christensen ved en Ansogning paa samtlige Bymaends Vegne ligeledes tilstaaet en Kornrensningsmaskine til faelles Brug for Voldum Maend. Den overlodes dem for 25 Dl. (dens egentlige Pris var 70 Dl.)⁸)-

Efter P. Knudstrups Bortrejse fra Roved Molle (1839) overdroges det hidtil af ham ovede Tilsyn med de af L. S. stottede Landbrugere i Egnen til Jens Christensen, og der foreligger da i den folgende Tid en Raekke Indberetningerfra ham (om Gaardmaendene Soren Sorensea i Horning og Rasmus Christensen i ostrup, Skader Sogn).

---

1) S. 23.

2) Biogr. Lex., XVIII, 202 ff.

3) Et Billede af en saadan Kornrensningsmaskine (den Kollerske eller Kelleske Konstruktion) findes i R. A. H, S., 281.

I en saadan Indberetning (6te November 1840) giver han hele Horning By en meget rosende Omtale. Med Undtagelseaf een eller to Maend drive alle i denne By en god, planmaessig Drift, enten Vexeldrift eller det saakaldte»overskaarne Kobbelbrug«. Han foreslaar L. S. at give disse Bynaaend en Anerkendelse ved at tilsende dem et Udvalg af Selskabets Forlagsskrifter.

Den iBde Marts 1841 bebuder Jens Christensen, at han agter at indsende en storre Beretning om sin Virksomhed til L. S. Dette omfangsrige Manuskript, der snpplerer bans fsrste store Indberetning af 1821, vil med nogle Udeiadelser og Forkortelser blive gengivet nedenfor. Det giver et fortneffeligt Billede af den ivrige, vel-' menende Mand, hans usvaekkelige Idealisme, uegennyttige Gavnelyst og mangesidige Stneben. Det ledsages af et Kort over hans store Have, tegnet af Kammerjunker, Premierlieutenant Liitzau:

I Betragtning af det tuaje Selskabs Skrivelse i dets aarlige
Aarsberetninger, nemlig: at Selskabet onsker at erfare de
Fremskridt, der gores i Landbruget, .... tillader jeg mig
den underdanige Frihed at fremfore, hvad jeg i en Rsekke
af Aar har udrettet, saavelsom hvad jeg herefter kunde
onske at fortsaette, saafremt det hojaedle Selskab maatte finde
mine Anskuelser passende med dets onsker og Hensigter.

For at kunne give disse fremsatte Genstande nogen tyde% Omfatning, nemlig om Kilden, hvorfra de er hentet, samt Maaden, hvorpaa de er sat i Virksomhed, dertil var en Skitze af mit Levnedslob naesten nodvendig; men dertil anseer jeg mig i skriitlig Vserd meget for svag. (Han vil da indskraenke sig til en kort Skildring af sin Virksomhed. Han har givet sig meget af med Havevsesenet; dette og Agerbruget bor efter hans Mening gaa Haand i Haand.

Havebruget har vaeret meget forsemt i Jylland. Han paaberaabersig
Pastor Bierregaards Ord:

Hvor Ploven ej kan gaa,
og Leen ej kan slaa,
der bor et Trae at staa!)1)

Paa Grund af disse mine ytrede Anskuelser, Plantevaesenet angaaende, vover jeg underdanigst at indstille folgende til det haje Selskabs Bedommelse, da jeg ved uafbrudt Anstraengelse og med ikke übetydelig Opofrelse af Tid og Pengekraft har sogt at drive saavel Markens som Havens Dyrkning og Beplantning til den muligste Fuldkommenhed. Jeg har imidlertid antaget, at et Kort over Havens Storrelse, Figur, Inddeling, Beplantning og Beliggenhed var nodvendigt Endelig fandt jeg ogsaa den Mand, som af Agtelse for min Flid og af Kaerlighed for Traeplantningens Fremme godhedsfuldt paatog sig saavel Havens Opmaaling samt Kortets ovrige Udstyr.

Se Kortet Side 94—pj.

A, B, C, D, I, L er mit forste Haveanlaeg, som blev paabegyndt i Aar 18_19. Jeg var dengang ligesaa ukendt i Havevsesenet, som den Mand er i at ploje, der aldrig har seet en Plov. Efter hvad jeg paa min Militserbane havde seet i Fyen og paa oerne, da mindedes mig, at en smuk Have til et Sted afgav en Fordel og en stor Pryd. Her til denne Gaard var ingen Have, uden Mserket L. Det hele var bevoxet med gammel Hyld og Blommetraeer, desuden var der indbefattet en Park og et andet stort Hul, som Godningsvand og andet Tillob havde dannet. For at faa Hullerne fyldte som og for at faa Haven planeret, ramte jeg

---

1) Dette Vers elskede Jens Christensen. Han lod det male paa den buede Port, som forte ind til hans Plantage.

500 Lses Jord fra A og C og lagde paa I og L. Langs med den mellemste Tvaergang blev Haven dengang fraskili den ovrige Del af Toften med Stendige, og som uden og indentil blev beplantet med 2 Rader dansk Pil og en Rac Elm, 20 i Tallet. Disse Elmetraeer holdes nu under Sax efte: de to Sider og afgiver for Frugthaven et kraftfuldt Forsvai for Nord og Vest.

Denne Frugthave er inddelt i 6 Kvarterer og er beplantet

Vesten, og disse bestaar af folgende Sorter: kanadisl Poppel, Lind, Elm, 4 Graner, et Valnodtrse, et Morbaer — ialt 44 Stk. Disse Frugttrseer tilsammen afgiver li. forskellige Frugtarter. alle af gode Sorter.

(Han fortseller nu, hvorledes han besluttede sig til at udvide Haven ved at tillaegge Toften, 1 Td. Land, — hvorledeshan anlagde Planteskole til Opelskning af Laetraeer, flyttede det Stendige, der dannede Graensen for den gamle Have, anlagde 132 Favne nyt Stendige, 2 Alen hojt, 3 Alen vidt ved Foden, rammede 200 Laes Jord fra E til Hog 500 Laes fra F til C. Dette Anlaeg begyndtes 1836. Naeste Aar blev Haven kulegravet i en Alens Dybde. Tredie Aar anlagdes 240 Favne bedaekkede Vandgrafter, 6/* Alen dybe. Hertil medgik 50 Lass Sten og 5 Lses Lyngmos til at daekke Stenene for Muld. Digerne beplantedes med Tjern, der af det kgl. Rentekammer skaenkedes ham fra Planteskolen i

Hirschholm^l). Dernaest plantedes flere Hundrede Buskvsexter. — Saaledes gennemgaar han hele det store og smukke Anlaegi Detailleme. Han har paakort Gangene 130 Laes Grus, kobt 52 Laes Kalkmergel og dermed forbedret Havejorden. Ligeledes 100 Lass Sand og Torvemor.)

Den brede og lange Gang, som gennemskserer Haven paa langs, er 88 Favne lang. Denne Gang er ved hver Ende forsynet med en dobbelt, buedannet Stakitport. Ved begge Sider af samme er plantel 4 smukke Lindetraeer, som snart kan danne en Bue. Gangene paa begge Sider er indfattet med Lavendel, og Rabatterne er beplantet med Blomster. Denne Gang kan passeres saavel af korende som ridende, hvilket ikke sjaeldent skeer, isaer af forbirejsende, som ansker at gore dem bekendt med dette Anlaeg. Desuden er Haven en Spaseretur for de fremmede, som i Sommertiden besoger Byen. Porten staar aaben hver Sondag Eftermiddag for Sognets Folk. Deter en Sjaeldenhed, at den paa den Dag er fri for fremmede, isaer af Ungdommen.

(Hans Planteskole rummer for Tiden 7000 Planter. Kvartererne C, H, F er Kokkenhave. I Haven findes ialt 252 Frugttrseer og 613 Lsetraeer. Gratis har han til Omegnens Beboere i Lobet af 3 Aar udleveret 739 kanadiske Popler og en Del Tjorn til Hegn.)

Paa den Maade har jeg, — ja endog i en vid Kres — aabnet saavel Sans som oje for den Pligt, som saa sjaelden er bleven udevet. Jeg kan i dette Efteraar ikke tilfredsstille Tiendeparten af, hvad der affordres. Der sporges nu meget om Naaletraeer. Det var taenkeligt, at denne Have kunde

---

1) En bekendt Planteskole dreves i Hirschholm Slotshave og Folehave Skov under Holzforster Schaffers og efter ham hans Son, Plantageinspektor, senere Skovrider A. G. Schaffers Bestyrelse fra 1797—1867. — Chr. Christensen: Horsholms Historie, Kbh. 1879, s- 343-

blive Moder til Millioner Planters Tilvaerelse, NB! naar mere
Kraft og flere Haender staa i Berarelse hermed.

Dette er omtrent Hovedsummen af min Praxis i Havevaesen og Traeplanttiing. (Han omtaler, hvor vanskeligt alt i Begyndelsen var for ham. Han havde ingen Vejledning, maatte famle sig frem, begik mange Fejl, men arbejdede sig derigennem gradvist frem. Efterhaanden har han skaffet sig bedre Vejledning. — Han giver derpaa en Fortegnelse over sin Bogsamling):

som alle blive samlede og indbundne ved Aarets Slutning.

Desuden har jeg i Interessentskab: Tidsskrift for Landokonomi (Hald), Staendertidenden (2 Sessioner), Jyllandsposten m, m. alle godt indbundne. Jeg har desuden flere Smaaskrifter, der ikke er anfort, men dog er meget laererige.

Dette er omtrent Halvdelen af den Kapital, jeg har sammensparet i en Tid af 20, men mest i de sidste 10 Aar. Den Kapital har jeg bestandig igen udstedt paa rentefritLaan til alle uden Undtagelse, som foler Trang og Lyst dertil. Jeg har fundet megen Tilfredshed ved paa den Maade at udlaane mine Penge. Deter rigtignok sandt, hvad Ordsprogetsiger:

sprogetsiger:at gode Raad bliver undertiden slettest betalt. Men jeg er fuldkommen bleven overtydet herom, at det paa mange Steder har virket med foransket Held. Jeg har tillige virket saa meget derraed, at flere Blade og Skrifter har fundet Vej i mange Huse og til mange Familier, som ikke forhen har kendt noget til sligt Jeg vil f. Ex. naevne »Den danske Bondeven«, »Underholdning for Menigmand*, »Den landokonomiskeTidende«, —ja selv »Dansk Folkeblad« og »Almuevennen«.Foruden hvad jeg i en videre Kres har virket dermed, da har jeg ugentlig disse Blade at uddele til mine omgivne i Sognet.

Jeg har forskellige Gange forsogt at vaere Boghandler. Det forste Forseg, jeg gjorde hermed, var til Reformationsfesten, da Fortidens mange Sporgsmaal gav mig Anledning dertil. Den Folelse faldt mig tungt paa Hjaerte, at den storste Del af mine Medmennesker paa den Dag skulde bescge Herrens Hus uden forud at kende Hensigten, og isaer da der var Sorget saameget for Kundskabens Udbredelse, saavel offentlig som privat. Jeg kobte ioo Exemplarer af Luplaus og 12 af Rohmanns histoiiske Skrifter. Jeg gik Sted for Sted i hele Sognet, ligesaavel i Hytten som i Borgen; men jeg fandt ikkun faa villige Kobere; men jeg blev dog dengang de Varer kvit. — Siden udkom Franklins og Thorvaldsens Levnedsbeskrivelse. Jeg folte, at det kunde vaere paa Tide at ombytte disse med Holger Danskes o. 1., som paa mange Steder var Bondens Tidsfordriv. Jeg solgte i og udenfor mit Hus ioo Exemplarer af Franklins og 20 Exemplarer af Thorvaldsens Levnedsbeskrivelse; men jeg maatte dengang bekende, at det ikke var den rigtige Mode. —

— — For to Aar siden gjorde jeg et nyt Forsog. Jeg gik til de fleste af Sognets Jordbrugere, Boelsmaendene saavelsomGaardmsendene, 30 i Tallet, og overtalte dem til at subskribere paa Husteds Jorddyrkningslaere. Jeg syntes, at det kunde kaldes et Godtkabsskrift, og dog alligevel anspore

Tanker; men ved Modtagelsen blev Prisen forhojet med 12 Skilling; de havde naer gjort Skaar i Regningen. Jeg gav dem de helligste Lofter, at naar de vilde folge blot nogle faa Vink af Bogens Indhold, saa kunde deres Produktion formeres 100 DL, dermed slap jeg nogenlunde. Jeg tog med det samme 30 Exemplarer af Jacobsens Haveboger; men det blev formeget for de fleste. Siden har jeg udfunden en anden Maade, hvorved jeg bliver den kvit. For den af Ungdommen her i Pastoratet, som fatter det gode Forsset at reparere paa Havevsesenet, denne skaenker jeg en saadan. Det traekker bedre.

Jeg har i flere Aar gjort Forsog at holde Aftenskole *) for Byens Ungdom, det vil sige den konfirmerede Ungdom, hvilket er skeet i Forbindelse med mine Eleven *) Jeg har hidindtil givet den frit Ly og Varme og dertil 01. Den sidste Post er den vserste. Der haenger nogle gamle, indgroede Vaner ved den mest vindskibelige Bondekone. I Stedet for at give sine Folk den kraftigste Spise om Middagen, da faar de den derimod til Aftensmad, og denne bestaaer om Vinteren i Kaal eller For nu rigtig i Mag at kunne fordoje en saadan spaekket Mave, da er der mangen en Karl, der kan nedsvselge een a to Potter 01 i een Aften. Det gor rigtignok Mennesket dosig baade paa Sjael og Legeme. For derefter rigtig at vaere vaagen, da er der intet andet Middel end at saette lid paa Piben, og den Vane at bryde er ikke saa let. Deter een af Aarsageme til, at Lysten til Laesning hos Almuen ingen god Fremgang gor; thi Aftenen er jo den Tid, hvori Bonden mest skal udvide sine Kundskaber. Det var vistnok i mange Henseender enskeligt, at Bondepigerne

---

1) Naar R. A. H. S. 554 vil give det Udseende af, at »Aftenskoletanken fodtes* i Christrup, og at Sognefoged Skaarup sammesteds var den forste, der tog fat paa denne Sag 1844, er det altsaa ikke rigtigt. Jens Christensen havde her Fortrinet.

2) Hans Landvaesenslaerlinger.

kom lidt ud fra deres Mor, forend de skal giftes. Det kunde vist bidrage meget til at forskonne Livet, saavelsom at blidne •det aegteskabelige Liv. Se til det ellers saa forhadte Soldaterliv; har det ikke omdannet mangen en halvdod Bondeknos til et kraftfuldt og livligt Menneske? — Jeg maa gaa tilbage til det, jeg gik ud fra. Tiden, hvori denne ovelse er bleven fremmet, var fra November til ind i Marts. Modetiden har vseret om Aftenen fra 66_{— 10} slet. Vores forste Gserning er Bon" og Sang. Lsesetimeme er anvendt saaledes: fra 6 til 8 laeses udenad i »Kortfattet Undervisning«, og fra B—io8_—io laeses indenad i andre landokonomiske Skrifter. 2 Aftener ugentlig laestes Geografi 2 Timer, og Aviser og andre Blade i andre 2 Timer. Saaledes fremstillet er det gaaet ret godt for de fleste. Hvem da ordret udenad efter Sporgsmaalene har kunnet gore Rede for »Kortfattet Undervisning i Agerbruget«, ham har jeg skaenket Bogen. Jeg har dog mistet 5 a 6 Stk. saaledes. Jeg har en Son paa 13 Aar. Han godtgjorde ved Examen i Rud Skole i Overvserelse af Kommissionen, at han ordret efter Sporgsmaal; i hvilket Kapitel man spurgte, gjorde {han) Rede, ikke alene i denne, men ogsaa i Jacobsens Havebog.Disseto Boger var laest af ham i Aftenskolen; thi han har i fiere Aar haft daglig Skolegang. Jeg har endnu ikke kunnet drive det dertil, at vi har kunnet faa nogen Examen anstillet. Jeg har hvert Aar, en Tid hen, ytret, at naar vi forenede alle Krsefter, da var det muligt, i Overvaerelse af Praesten og fiere dertil valgte Msend [at] kunne vise en Prove i det, vi har gennemgaaet; paa den Maade kunde deres Flid komme til fleres Kundskab. . . . Men saasnart de havde mserket,atderes Kundskaber skulde paa Prove, da forraadte den dovne den fiittige til at blive hjemme. 2—32^—3 Stk. har holdt ud tilligemed mine. Jeg gik til deres Foraeldre, Husbonder eller Paarorende og spurgte om Aarsagen til deres Frafald; men jeg fik de Svar, at det maatte vsere deres egen Sag. Det var nok, naar de arbejdede for dem om Dagen. Natten

var deres cgen. — Saaledes har jeg ved flere Lejligheder gjort halve, frugteslose Forsog; men det har ikke alt vaeret tabt. Naar vi sammenligner vore praktiske Kundskaber med en anden Egns, da tor jeg sige uden at rose, at der er meget vundet

Ved at prove meget i Verden bliver man ligesaa vel erkendt som miskendt; men saa megen Tillid har jeg dog vundet, at jeg har vseret 10 unge Mennesker anbetroet til Oplaerelse i Havevgesen og Agerbrug. De otte deraf troer jeg vil yde mig det Vidnesbyrd, at jeg ikke har svigtet den Pligt, retskafne Foraeldre og tro og lydige Born havde Ret til at fordre af mig. Jeg har ogsaa deraf haft den Glsede, at de fra mig er blevet befordrede til gode Pladser. Nogle er siden blevet bosat; de straeber ogsaa der, som forhen, at folge deres Lserers Vejledning med foronsket Held.

(Jens Christensen omtaler kort, hvad han har gjort for
at forbedre Sognets Vejvsesen, og fortssetter):

Naar jeg medtager alle de Dage og Timer, jeg har opofrettil Naestens Gavn og Oplysning, dels for at here og dels for at se, dels for at eve dem i alle de forskellige Arbejder, som hidtil ukendte Produktioner og Produkter for en uovet fordrer, f. Ex.: at saa Raps, og dens ovrige Behandling; at laegge Kommen, og dens Behandling; at saa Hor, samt dens Behandling; at saa Rug paa veldyrkede Jorder; at vejlede og forandre deres Saedskifte og gore Udkast dertil; at vejlede i Havevaesenets Forbedring, — og i alt dette viser jeg mig til enhver Tid villig og rede; .... naar jeg laegger dertil, hvad jeg ved disse og flere Lejligheder opofrer for det selskabelige Livs Skyld, da bliver det i Sandhed, beregnet i Penge for et Aar, til et meget rundt Tal. Thi med alle de Forandringer, der er foregaaet ved mig og hos mig, da har jeg ikke, som det i daglig Tale hedder, lsert den Klogskab at knibe paa Skillingen; men ved paa mange Maader og paa visse Tider at savne den, har jeg derimod laert megen Taalmodighed,

hvilket ogsaa horer til det menneskelige Vaerd. Af alt det
anforte kan det rimeligvis sluttes, at jeg ikke ejer meget, som.
Mol og Rust kan fortaere eller Tyvehaand rane.

Den anden Halvdel af den Kapital, jeg har sammensparet_r den er anvendt paa mine Boms Opdragelse, Vejledning og Lasrdona, og for Sikkerheden af denne Kapitals aarlige Renter skylder jeg i dybeste Underdanighed, saavel paa egne som paa mine kaere Boms Vegne, af et inderlig rort Hjserte til det hejaedle Selskab og det Gieddesdalske Herskab at aflsegge vores hjserteligste og allerforbindtligste Tak! for den b.ojaedle Bevaagenhed og store Godhed, hvormed de er bleven ledet,. laert og i det hele behandlet De har forladt deres faedrene Bo med det Udstyr, de derfra kan vente. Jeg foreholder dem bestandig den faderlige Pligt: ikke at forlade den Vej, deres Barndoms Leder og deres Ungdoms Laerer stedse holdt ,dem for oje; da er det altstyrende Forsyns Veje aabne for enhver, der vil betro ham sin Sag.

(Anledningen til denne Skrivelse er, at han om nogen Tid vil forelaegge L. S. et Forslag til Oprettelsen af en Agerdyrkningsskole for Bondesonner. Han slutter med en Bon til L. S. Protektor, Kong Christian VIII, om Hoveriets Aflosning, en Tak for, hvad Kongen allerede har skaenket det danske Folk, og det onske: Gud bevare Kongen! hans Husog Slsegt! og det ganske Land!)

Voldum, den i3de August 1841

Allerunderdanigst

Jens Christensen.

Efter Modtagelsen af dette Manuskript tilkendte L. S. Jens Christensen sit 3^die Solvbaeger >som Agtelsestegn«, hvilket tilstilledes ham gennem Amtmand, Kammerherre Lorentz i Randers, og gav ham i Aarsberetningen for 1841_—42 en udforlig, i hoj Grad rosende Omtale for hele hans Virksomhed i Landbrugets og saerlig i HavebrugetsTjeneste,

brugetsTjeneste,samt for hans Oplysningsiver og Almensans.

Det folgende Aar (2sde Juli 1842) indsendte Jens Christensen til L. S. det bebudede, detaillerede Forslag til Oprettelsen af smaa Landbrugsskoler. Hans Rassonnementvardette: den saedvanlige Landbrugsuddannelse, under L. S. Omsorg, foregaaer mest hos Herremsend og Praester, der staa Bonden for fjaernt i Tankegang og Levemaade. De tage sig for lidt af Lerlingen udenfor Arbejdstiden. Han foreslaaer derfor Oprettelsen af mindre Lsereanstalter, f. Ex. een i hvert Amt. Der maa nok kunne findes Bonder, som ville lede en saadan Anstalt. Han selv er villig dertil for sin Egns Vcdkommende.

Ljcrlingerne skulle undervises i folgende:
1. Hel Vexeldrift.

2. At frembringe de Foderurter, der passe bedst til
Kreaturfoder eller til Jordbundens Beskaffenhed.

3. Kundskab til Kornets Beskaffenhed, Udszed og Indhostning;
og Jordens Prajparering.

4. At dyrke de vigtigste Handelsvsexter: Raps, Kommen,
Hor, Hamp, Cikorie, Runkelroer, Tobak, osv.

5. Kendskabet til de forskellige Graesarter.

6. Kendskabet til Dyrene, deres Sygdomme og disses
Behandling, Sommerstaldfodring og Vinterrogtning.

7. Godningens skonsomme Behandling, saavel i Moddingstedet som paa Marken; Tiden, Maaden, naar, hvortil, hvor tidt man i Sied-Omlobet bor gode, samt naar Godningen under en hensigtsrnaessig Behandling er tjenlig til Udkorsel. Blandings-Moddinger eller Kompost at tilberede. De menneskelige Exkrementer med hensigtsmaessige Lokumer at afbenytte.

S. Brugen, — Tiden og Maaden — af Nutidens bekendte
Maskiner og Agerdyrkningsredskaber.

9. Opdyrkning af vore Jorder efter Nutidens Oplysning.

10. Jorder at befri for Sten, skadeligt Vand og overflodig
Fugtighed.

11. Torvemosens hensigtssvarende Behandling og Afbenyttelse,
Torven at aslte og forme.

12. Havedyrkning og Trasplantning.
13. Plantager at anlaegge

14. Daglig Morgen- og Aften-Husandagt, Sabbatens Helligholdelse, Gudstjenesten i Kirken at overvasre, derefter 8011. 2—32^—3 Timer anvendes til Laesning og Betragtning saavel over Dagens Betydning som over Ugens Arbejde. Efter denne ovelse bor Haven eftersees og hvad der i samme lean vasre at iagttage.

15. (Journaler bor fores af Lssrlingerne og over dem).

Til at undervise i de almindelige Skolekundskaber skal der holdes en Seminarist. Uddannelsestiden skal vaere 2 Aar og Laerlingernes Antal 10. Hans Gaard skal afgive Lokale. Efter at have givet en detailleret Plan skitter han: »Lad Bonden komme til Kundskab om sine Pligter som Mand og Fader. Lad os faa at vide, at vi er mere end blot Legeme,.... at Mennesket kan i Tiden danne sig en Sjasl, rig paa Frugter af gode Gaerninger. Lad Bondens Sonner med saadanne Skoler, som jeg har foreslaaet, blive vejledet, dannet og laert; thi et hojere Studium passer ligesaa lidt til hans Naturanlaeg og Charakter som til hans Forkundskaber og Dannelse.*

Forslaget cirkulerede blandt Medlemmerne af begge L. S.' Agerdyrkningskommissioner; men alle vare enige om at nacre Betaenkeligheder: Dels vil der opstaa pekuniaere Vanskeligheder, dels kan man nseppe vente, at Bondestanden tilstraekkeligt vil benytte en saadan Indretning. Endelig mener man ikke, at Jens Christensen, hvis Dygtighed alle forovrigt ere enige om at anerkende, er den rette Mand til at lede en saadan Skole.

Den 2ide December 1842 sendtes det afslaaende Svar.
Saaledes blev denne store Plan, den der sikkert har vaeret
Jens Christensen kaerest af alle Livsplaner, til intet.

Som Slutning paa Omtalen af Jens Christensens landokonomiske Bestraebelser kan det naevnes, at han deltog i den forste danske Landmandsforsamling, som afholdtes i Randers den 22de_—26de September 1845. Han var her een af Taierne.*)

Medens den stort tasnkte Landbrugsskole i Voldum blev en urealiseret Tanke, opnaaede Jens Christensen i de folgende Aar (fra 1845) dog at faa en Skole oprettet hos sig, men ganske vist i mindre Maalestok; det var en Haveskole, til hvilken han fik Understottelse, dels af den kgl. Partikulaerkasse,²) dels af R. A. H. S.³) Der gaves Undervisning til 2 Ljerlinger om Aaret, og til Gengaeld for Understottelsen var Jens Christensen forpligtet til at hoide en examineret Ganner. Denne Havebrugsundervisning synes at vjere ophort 1849. Det sees ikke, at L. S. har ydet noget Tilskud hertil; men derimod anbefalede Selskabet vartnt hans Ansogning om Stotte af den kgl. Kasse og R. A. H. S.

I det hele blev Have- og Plantningssagen den vigtigste Interesse for Jens Christensen, eftersom Aarene gik, og det egentlige Landbrug gled ind i roligere og sikrere Former. I 1845 anlagde han den flere Tender Land store Plantage syd for Voldum med Festplads, Springvand og Gange, der nu danner det eneste synlige Minde om hans Virksomhed. Den sidste Korrespondance mellem ham og L. S. i dettes Archiv drejer sig netop om Skovplantning:

---

1) Randers Amtsavis, 2den Oktober 1845.

2) Kabinetssekretasr Adlers Ordre om Udbetaling af 200 Rdl. aarlig i 3 Aar (Rigsarchivet).

3) R. A. H. S. 122 f.472.

der bevilges Jens Christensen 20 Rdl. til Dsekning af Udgifterved en Rejse til Hirschholm, Valdemarslund og Snoghoj.Det var tre af Skovsagens mest bekendte Masnd, han her gaestede: Skovriderne Schaifer i Hirschholm og Bjornsenx) paa Valdemarslund samt H. C. Riegels 2) paa Snoghoj. Da Jens Christensen i 1846 indbod til sin aarlige Folkefest(se nedenfor om disse Fester), tilfojede han, at den denne Gang skulde holdes i den nyanlagte Plantage, og han vilde paa Festdagen forevise sin Laereanstalt for Havedyrkningog sin Planteskole samt fremlaegge en Plan om Oprettelse af et Haveselskab for den ostlige og nordlige Del af Jylland. >Deter iojnefaldende, at Jylland har stor Mangel, ej alene paa Skov, men ogsaa paa Haver, idet Landsbyerne og de enkelte Boliger enten aldeles fattes Lae og Haveaniaeg eller ialtfald kun fremvise übetydelige og ukultiverede Smaahaver. Sansen for Plantning og Havekulturtraenger fremdeles hoJligen til Vaekkelse og Opmuntring*3)

Et Haveselskab, som det foreslaaede, blev virkelig oprettet.Det folgende Aar kan Jens Christensen i Randers Amtsavis⁴) aflaegge Beretning om dets forste Generalforsamling.Dets Navn var »Selskabet til Havekulturens og Traplantningens Fretnme i den ©stlige og nordlige Del af Jylland.* Formand var Jens Christensen selv; ved hans Side stod en Komit6, bestaaende af folgende Maend: ProprietaererneSchmidt, Frederiksdal, og Pind, Thustrup. Moller Wiinholt, Roved, Gartner Bursche, Christrup, og Gaardejer Mikkel Christensen, Munkholm. Medlemmernes Antal var 84: 2 adelige, 12 geistlige og verdslige Embedsmsend,12 Proprietcerer, 8 Kobstadborgere, 4 Gartnere,

---

1) Biogr. Lex. II 569 f.

2) Biogr. Lex. XIV 95.

3) Randers Amtsavis 2ode Juni 1846.

4) ajde September 1847.

4 Skolekerere, 4 Husmaend, 38 Bonder samt 1 Landboforening..
. .

Sin Plantage og Planteskole havde Jens Christensen givetNavnet »Haabets Bjerg«, og ban tilfojer i den ovenfor naevnte Beretning onsket om, »at denne Planteskole ikke maa ophore at baere Frugter, forinden den har prydet alle de Byer og Gaarde, Frugthaver og Hegn, Alleer og Bakker lig dette Bjerg.« Af Jens Christensens store Have findes nu, veraodigt nok, knn eet Pasretras tilovers. Haven var, som omtalt, delvis anlagt paa fugtig, sur Engbund. Frugttraeerne blev derfor efterhaanden syge (formentlig da Faskindneningen forfaldt) og gik ud. Nu er der igen Eng paa Stedet, som der var, for Jens Christensen begyndte. I 1882 braendte Gaarden, og ved denne Lejlighed odelagdes Resten af Haven paa det ene Tree naer. Den ny Gaard ligger paa den til Festplads bestemte Del af Jens Christensens Have. Den er for en Del opfort af Tommer, voxet i den paa Marken anlagte Plantage. Det var store Rodgransstammer; Plantagen staar som sagt endnu; men dens Traebestand emu vassentlig Lovtraeer.

Naar man nu vilde sporge om denne udraaerkede Bondes Forhold til hans nsermeste Kres, til hans Byesborn og Sognefolk, da maatte der svares, at en saa usaedvanlig Mand selvfolgelig fremkaldte en Deling i Befolkningen. I hvert Fald nogle af hans Naboer og Standsfaeller fulgte hans Exempel. Voldum blev ved ham noget af en Monsterby. Vi se af Landhusholdningsselskabets Aarsberetning for 1829^— _30, *) at to Bonder i Voldum Sogn, Christen Rasmussen i Voldum og Rasmus Andersen i Hvallos, efter Jens Christensens Anbefaling bleve haedrede af Selskabet med Solvbzegre.

Men var hans Exempel vaekkende, ansporende og kaert

---

1) S. j₃£ 18ff.

for nogle, sad var det jo sikkert forargeligt for andre. Ved sin utaalmodige Fremadhigen og ved sit Brud med gamle Saedvaner har han stodt mange, ved sin uegennyttigeIdealisme, sine mange Forsog, der snarere gjorde ham fattig end rig, har han fremkaldt kolde og beregnendeMenneskers Foragt, ved den Anerkendelse, han fandt hos hojtstaaende Personligheder, er der vel ogsaa opstaaet nogen Misundelse imod ham hos Standsfaeller. Rugaard gor x) opmaerksom paa det underlige i, at en saadan Mand ikke opnaaede noget ofFentligt, lokalt Tillidshverv.Han blev ikke Sognefoged, ikke Sogneforstander,ikke Amtsraadsmedlem.²) Rugaard forklarer dette saaledes: »Ingen sad gaerne i Raad sammen med ham, den altid rede Oppositions- og Fremskridtsmand, og de tilraadede derfor ikke gaerne, men fraraadede snarere bans Valg til offentlige Tillidshverv.« 3)

Maaske har han vseret noget stridbar og kantet, maaske noget selvfalende; men Hovedaarsagen til, at han forargedemange, maa vel soges i, at han uforsonligt kasmpedemod al gammel Slendrian, hvor han traf paa den. Om den Forbitrelse, en Fremskridtsmand i Fcrstningen kunde vaekke i de Tiders slove, forbenede Bondesamfund, men ogsaa om den Sejr, han efterhaanden kunde tilkaempesig, skriver Haid⁴) fplgende: »Vel saettes hans Standhaftighed ofte paa en haard Prove, naar hans Jaevnligespotte over hans Faerd, og naar de hegge hans Planer utallige Hindringer i Vejen. Men er han lykkelig nok til

---

1) Anf. Skr. 268.

2) Det koramunale Selvstyre (Sogneforstanderskaber og Amtsraad) indfortes ved Kgl. Forordning, I3de August 1841.

3) Han var dog en Tid Formand for Landboforeningen for Klausholm Gods, en Filial af Randers Amts Husholdningsselskab. R» A. H. S. 417.

4) Anf. Skr. 186 f.

at overvinde de forste Stod og ved sine rigere Afgroder •og sin forogede Kvaegbesaetning at overtyde Fordommens Tilhaengere om, at han er paa bedre Veje end de, da fortnindskesdisses Tal efterhaanden, idet de stneber at traede i hans Fodspor, og de byde da Haanden til at afvaerge dler tilintetgore deres Angreb, denned Haardnakkenhed ville vedblive at vandre paa den brede Bane, som Slen-drianbetegner, om de end forudsee, at den i Tider som •de nuvaerende maa fore til deres Undergang. — Virkeligen ■er dette übetvingelige Hang til at ffllge Faedres Skikke een af den fremskridende Agerd)Tknings maegtigste Fjender! Hvor mangen haard Kamp til Exempel har ikke den Mand maattet udstaa, der var den forste, som i sin Egn indforte Brakfrugtavl, — alene fordi han lyste Fred over sin Kartoffelager?«

Disse Linier ere utvivlsomt skrevne med Henblik ogsaa
paa Jens Christensen, hans Bestraebelser og hans Vanskeligheder.

V.

Den herlige Opvaext, som Slutningen af det store, attende Aarhundrede havde bragt frem ogsaa i det danske Folk, havde desvasrre efter Aarhundredeskiftet lidt meget, ■dels under de svaere Hjemsogelser af Krig og Pengenod, •dels under en heraf fremvoxende aandelig Reaktion. Men •disse Plager masrkedes mindst eller taaltes bedst i Befolkningensunderste Lag; derfor var vel Bondestanden den, ■der reddede mest af det attende Aarhundrede over i Fremtiden.Her var en saa hasrdet og sejg Styrke, at de tunge Tider kunde overstrides, uden at den blev opslidt, ja der var i de stille Aar med Arbejde og Savn efter Engelskkrigenog Pengekrisen endog skeet en Opsparelse af Kraft

og Livsmod, og da der i 30me kom bedre Aaringer, saa
at man kunde rette Ryggen og puste en Smule, file man at
se, at det havde hjulpet at slide og at spare.

Eet af de forste og fornojeligste Tegn paa det nye Liv var Folkemoderne, som hin Tid begyndte at afholde, og som aabnedes med St. St. Blichers Himmelbjergsfest i 1839, da han »forste Gang staevnede til dansk Folkemode. cs Det efterfulgtes som bekendt af fem andre i Aarene 1840^— _44. *) Der kunde vsere noget exalteret, noget opstyltet i Blichers Opraab og Taler ved disse Fester, ligesom ogsaa hans bekendte Mangel paa praktisk Sans medforte Vanskeligheder; men ikke desto mindre var det en stor Begyndelse, han her havde gjort.

Himmelbjergsfesten i 1839 var det forste danske Folkemode; men JEren for at have sammenkaldt til det andet tilkommer Jens Christensen i Voldum. 2) Til den 28de Juni 1840, den nye Dronning Caroline Amalies Fodselsdag og Christian VlH's Kroningsdag, havde han nemlig indbudt Egnens Befolkning, for at de kunde fejre Dagen ved et Mode i hans Gaard. Af den vellykkede Fest, hvori St. St. Blicher deltog og medvirkede, giver Randers Amtsavis 3) et udforligt Referat, som paa Grund af Sagens Interesse meddeles her i dets Helhed:

Paa den festlige 2 Bde Juni havde den udmserkede Bonde, Jens Christensen i Voldum, opfordret en talrig Forsamling af hans omboende Medbradre og deres Hustruer for at fejre Dagen ved et Glaedesmaaltid, Sang og Musik. Da Fovsam-

---

1) Disse Festers Historie er udforligt behandlet af Aakjajr: Anf. Skr. II 292 ff.

2) Den tredie saadanne Fest holdtes paa Bulbjerg i Begyndelsen af Juli 1840. Derpaa fulgte den anden Himmelbjergsfest iste August s. A. Aakjaer: Anf. Skr. II 352 og 343 ff.

3) Nr. 96. 3die Juli 1840. Referatet er ikke signeret.

lingen ventedes at bestaa af over 200 Mennesker, havde han til Lokale indrettet et Parti af sin selvanlagte, store og smukke Hauge og prydet Fladsen med Deres Majestseters Navnetraek, og derunder folgende Inskriptioner:

Under Kongens:

Den Krans Man tillidsfuld Dig bandt;
thi Haab ved Dig paany oprandt.

og under Dronningens:

Dig blomstre Kransen stedse gron!
Dig denne Dag er dobbelt skon.

Eftev Anmodning havde Praesten St. St. Blicher i Spentrup
til denne Fest meddelt folgende Sang:

Mel.: Kong Christian stod
Drot var i Oldtid hver en Mand
i egen Gaard,
da kendtes ikkun Borgerstand.
En Bonde var en Herremand,
og Hvermand vaerged for det Land,
som end bestaar;
om Thronen vaerned Bondesvasrd,
og Fjcnder skjalv for Bondehaer
i Kamp.

Mel.: Der var en Tid, da jeg var meget lille.
Der kom en Tid, da Trael var hver en Bonde
og for Smaakonger maatte boje Ryg;
men Fogedpisk og Traehest aldrig kunde
til evig Trasldom gore Ryggen myg.

Mel.: Kong Christian
Da kom en Tid, da Frederik
tog Roret fat,
iornyed Oldtids gode Skik,

i gamle Kongers Fodspor gik,
gav Friheds Lys, og Ende file
den Traeldoms Nat,
Thi mindes Ham og mindes Den,
et kserligt Forsyn gav igen
til Held!

efter hvilken et hjaertemeent sLaenge leve«! blev istemt for Deres kgl. Majestaeter, Paa efterstaaende Skaaltale af Sangens tilstedevaerende Forfatter blev et Minnibaeger for Sjette Frederik drukken paa gammel nordisk Vis, og de bedste onsker for hans Eftermand haevede til Guds frie Himmel:

»Den H seder, at jeg maa, og den Glasde, at jeg kan sige mit Ord i dette aegtedanske Samfund, opveje hverandre. Jeg er fadt i en Tid, da ingen dromte om, at den danske Bondestand,fattig og nedtrykt som den da var, saa snart skulde haeves til fri, lykkelig og agtet Borgerstand. Ogsaa jeg har seet Traehesten og hort Smaeldet af Ridefogdens Pisk. Men nu rider Bonden sin egen Hest og forer selv sin egen Pisk₇ men kun mod Heste. Kongen er hans eneste Herre, og Loven hans rette Husbond. — Hvorfra denne velsignede Omskiftelse i den talrigste Borgerklasses Vilkaar? Forst herovenfra, og dernaest fra Ham, der i et halvt Aarhundrede utraetteligen og heldigen arbejdede paa at lose baade aandelige og timelige Laenker, Ham, hvem SjaE:llands taknemmelige Bonder, i Faellesskabmed de hojeste Staender, bare til det sidste Hvilested, — Frederik den Sjette, Biondens Befrier og derved hele DanmarksVelgorer. I fordums Dage var Opror, Borgerkrig, ja ugudeligt Kongemord raedsomme Blodpletter paa den danske Histories Blade. Men nu, da lovgrundet Frihed har rodfaestet sig i vor velsignede Jordbund, da er Kaerlighed til Kongen, Lydighed mod Loven, Enighed blandt alle Staender fremblomstreti Stedet for hine Tyranniets og Traeldommens giftigeFrugter. — Thi lad os haeve vore Stemmer med vore Hjaerter til Minde om Fiederik den Sjettes udodelige Kongevaerkog

vaerkognedbede Alstyrernes Velsignelse over hans Efterfolger, der idag for forste Gang baerer Danmarks Krone. *| Deres Majesteeter, Kongen og Dronningen, leve laenge til deres egen Hseder og Danmarks Lykke!«

Vi ville sluttelig bemaerke: at Selskabet samledes Kl. 12 Middag og adskiltes noget efter Kl. 10 Aften, hvilket vel er langt rigtigere end — efter fremmed, indsmuglet Vane — at gore Nat til Dag. — Forste Vers af Herr Skolelaerer Pommerinkes 2) Sang tillade vi os at hidsaette:

Vi Landm:ctid gor ej mange Ord
ej sirlig er vor Tale;
men Trofasthed i Hjaertet boer,
dog deraf ej vi prale:
Thi bedre man sig viser stor,
naar man sin Tro forkynder
i Gaerning og ej blot i Ord, —
saaledes tsenker Bonder. —

Nasste Aar, paa samme Dag, (28de Juni 1841) havde Jens Christensen igen staevnet til Mode hos sig 3), og det var denne Gang en efter Forholdene overordenriig stor Maengde, der havde efterkommet hans Indbydelse. Ogsaa af denne Fest gives her et fuldstaendigt Referat efter Randers Amtsavis.⁴) Beretningen i Bladet er denne Gang undertegnet: St. St. Blicher.

— Den 28de Juni 1841 var samlede vel henimod tusinde
Mennesker hos Jens Christensen i Voldum og mindedes Dagen

---

1) Christian den Ottendes Kroning fandt denne Dag, 28de Juni 1840, Sted i Frederiksborg Slotskirke.

2) Jorgen. Johan Frederik Pommerencke, Skolelaerer og Kirkesanger i Voldum, dod 24de Maj 1871, 54 Aar gl.

3) Aakja^r: Anf. Skr. II 352 f.

4) Nr. 96. 3 die Juli 1841.

med folkelig Aand og Glaede. Indbyderen, denne Hojagtelse fortjenende Monsterbonde, havde ligesom ifjor givet Gaard, Hns og Have til Lokale for den store Maengde af Festdeltagere.Haven er iz¹!^ Skp. Land geometrisk og saaledes anlagt og vedligeholdt, at den i Prsestegaardshaver skal lede langt om sin Mage, og kan saettes ej alene ved Siden af, men over mange Herregaardshaver her i Jylland. Og denne udmaerkede Dannemand, der saaledes har haevet sig selv og Tusinder med sig, er Fsestebonde og Hoveribonde.

I denne Haedersmands Navn havde jeg til Festen sammenrimet
folgende Sang:

Goddag! Goddag! Velkommen til!
Velkommen M;end og Xvinder!
Tiltakke tage vel I vil
med hvad I forefinder!
Skont jeg til Leje sidder her,
I vil mig venligt gasste;
ja skont jeg kun en Fasster er,
jeg skal dog Eder fasste.

Jeg fester Eder for en Dag,
og traslle skal [ ikke;
men efter eget Velbehag
I spise maa og drikke:
deter det hele Hoveri,
det blier dog ej for broget,
en lille Vang I hester i,
hvor jeg er Ladefoged.

Saa mejer nu! og ager ind!
alt med den bedste Vilje.
Saa siden med et muntert Sind
I danse kan paa Tilje.
Her Glseden kun vor Husbond er
og Venskab vor Forvalter.
Vi ofre, skont til Hove her,
vor Fryd paa Friheds Alter.
St. St. Blicher.

Ogsaa de folgende Aar lod Jens Christensen afholde en lignende Fest paa Dronningens Fodselsdag. Forud for Festen gik en laengere, motiveret Indbydelse i Randers Amtsavis, hvor Jens Christensen forklarer sin Straeben efter Folkegavn ved disse Moders Afholdelse og dernaest meddeler Festens Program. Efter Moderne plejede hans ovennasvnte Organ at bringe et Referat, hvor den vellykkede Fest prises. Deltagelsen var i de forste Aar, som allerede naevnt, endog meget stor. I 1842 anslaaes Forsamlingen til »et Par tusende Mennesker af alle Klasser, saavel fra Omegnen, som fra Randers«; x) i 1843 var der »s£erdeles mange«, — »Omegnens Geistlige og Proprietaerer og den mest dannede Landalmue fra en vid Kres«, derimod denne Gang kun faa fra Randers. 2) Ved disse senere Moder take, foruden Jens Christensen selv, den som Blichers Folgesvend og Efterligner bekendte, fhv. Adjunkt Fr. Sneedorff Birch 3) og den udmaerkede Landokonom, Kammerraad Krarup fra Haraldslund. 4)

Interessen for disse Fester ebbede dog efterhaanden ud. Skont der Aar for Aar synes at vaere truffet storre Forberedelser og navnlig Anstalter til Ungdommens Forlystelse, •_— i 1843 omtales det saaledes, at der er anvendt 32 Tylter Braedder, formodentlig til Dansegulv, — klages der dog allerede i 1844 5) over, at Jens Christensen »ikke har seet sine Bestraebelser saaledes paaskonnede, som man kunde onske.«

Festen i 1846 fik et sasrligt Praeg, idet den, som ovenforomtalt,
holdtes i Plantagen og formede sig som en
Forevisning af denne og af Planteskolen. Efter dette Aar

---

1) Randers Amtsavis, 3Ote Juni 1842.

2) samme Blad.

3) Biogr. Lex. II 289 ff. Se ogsaa J. Aakjajr: Anf. Skr. II 208 ff.

4) Biogr. Lex. IX 461 f.

5) Randers Amtsavis, 4de Juli 1844.

bringe Bladene ikke nogen Efterretning om flere Moder hos Jens Christensen. Gamle Mennesker erindre endnu med sasrlig Glasde disse Sammenkomster, der staa for dem i Hukommelsen med straalende Glans.

Morsomt nok fik Jens Christensen en Konkurrent med Hensyn til disse Folkemoder, idet Gaardejer og Sognefoged Jens Pedersen Meldgaard af Grendalslund i Hornbask Sogn (Sonderlyng Herred) i 1842 bekendtgjorde i Randers Amtsavis, *) at han paa Kongens Fodselsdag den iBde September agtede at afholde en Folkefest i og ved sin Gaard. Han lovede at »opvarte med koldt Kokken, bestaaende af Skinke og forskellige Stege, samt alle Slags Drikkevare, alt for saa billig Betaling, som Omstaendighederne ville tillade«; endvidere blive »2de Dansesale arrangerede«, og der skal holdes Taler og synges. En lignende Fest averterer han det folgende Aar til Dronningens Fodselsdag, og ligesaa i 1844, hvor den endog skal vare i to Dage. Noget Referat af J. P. Meldgaards Fester har det ikke vaeret muligt: at finde i Bladene.

VI.

Slutningen af Jens Christensens Liv, Aarene fra 1848 til hans Dod, blev ligesom hele Folkets Liv stserkt prasget af Politik, ja opfyldt dermed. Over de naermere Omstasndighederved hans Indtrasdelse eller, rettere sagt, Inddragelsei det politiske Liv i Aaret 1848 hviler der nogen Uklarhed. At han, den udmaerkede, oplyste og fremmeligeBonde, i Maj 1848 blev kongevalgt Medlem af Viborg Staenderforsamling burde egentlig ikke kunne forbause, men var dog under de davaerende Forhold maerkeligt nok. For det forste var han den eneste Bonde i Danmark, som

---

1) 26de August 1842.

paa denne Maade fremdroges. Og ganske vist stod han, som Faester af en Gaard paa lidt over 5 Tdr. Hartkorn, over den Valgretsgrsense, der gjaldt for Swendervaelgerne (disse skulde enten vaere Ejere af mindst 4 eller F«estere af mindst 5 Tdr. Hartkorn); men han var ikke valgbar, hvortil krasvedes det dobbelte Hartkorn, og han kunde i hvert Fald ikke kaldes Grundejer, hvilket ifolge Forordningenaf isde Maj 1834 fire af de syv kongevalgte Stasndermaend skulde vaere.^x) Og endelig havde Jens Christensen jo slet ikke hidtil taget Del i det offentlige Liv eller i den iokale Administration. Hans Navn var ganske vist vel kendt; men det var som fortrinlig Agerdyrker,Have - og Plantningsmand, som Blichers Ven og som folkelig Vaekkelsesmand, han havde gjort sig bemxrket,ikke som Politiker, ja ikke engang som Kommunemand.

Da del: vel naeppe kan taenkes, at deter Landhusholdningsselskabet, der har foranlediget hans pludselige Fremdragelse til Medvirken i det offentlige Liv, formoder jeg, at det dermed er gaaet saaledes til:

Strax efter Martsgennembruddet og ved de forste Krigsrygterytrede der sig overalt blandt den jydske Landbefolkningstor Begejstring og Offerberedvillighed. 2) Men ogsaa her stod Voldum og Omegn i forste Raekke. Allerededen

---

1) Af de tie ovrige skulde den ene vaere en Universitetsprofessor, de to andre Geistlige.

2) Kuriose Enkeltheder: I Randers Amtsavis averterer Amtmand Lorentz, at der paa Randers Amts Kontor er udstillet »en som et saerdeles passende og hensigtsmaessigt Angrebs- og Forsvarsvaaben for Folkevaebningen tildannet Le< (11. April 1848) og ligesaa et af Staenderdeputeret Blach i Taastrup indsendt saakaldt »Landstormsvaaben< (18. April 1848) — alt selvfolgdig til Efterligning.

rededen28de Marts 1848 kan Amtmand, Kammerherre
Lorentz *) glasdestraalende meddele i Randers Amtsavis: 2)

-—- Jeg finder mig foranlediget til herved at bringe til offentlig Kundskab, hvorlunde jeg idag har rnodtaget Indberetning om, at samtlige Voldum og Rud Sognes Beboere ved et idag afholdt fselles Mode eenstemmigen have vedtaget uden Betaling at levere 2 kraftfulde, fejlfri Heste til Landets Forsvar i hvilkensomhelst Henseende, hvilke Heste strax paa Stedet bleve kobte og fra idag af staar til vedkommende Autoriteters Disposition, og naerer jeg det Haab, at den Aand og det Faedrelandssind, som saa maegtigen udtaler sig over hele Randers Amt, maatte bringe flere af sammes Beboere til at folge dette prisvaerdige Exempel. —

Efter al Sandsynlighed har Jens Christensen jo vieret medvirkende ved dette Foretagende, ja maaske har han vaeret Ophavsmanden dertil. Han var i hvert Tilfaelde Medlem af sden provisoriske Vaebnings-Comite for Galten Herred« som den 22de April paa Amtstuen i Randers kunde indbetale et i Herredet indsamlet Belob af 1400 Rdl. 1 Mk. 3). Kort Tid efter, i Dagene fra den 3Ote April til den isde⁴) Maj, foretog den nye Minister, Orla Lehmann, sin bekendte Jyllands-Tournee⁵); som Regeringskommissasrmed udstrakt Myndighed skulde han vejledeog kontrollere Embedsmasndene, og blandt Befolkningenpaa

---

1) Vilhelm Conrad Lorentz, Amtmand forst i Ringkobing, senere i Randers, fodt 1787, dod 1854.

2) I de samme Dage bragte Bladet Meddelelse om St. St. Blichers Dod.

3) Randers Amtsavis 25. April 1848.

4) Ikke den 13. Maj, som Lehmann selv skriver i Erindringerne. Se Dr. A. Heises Paavisning i Jydske Samlinger 3. Raekke V 453.

5) Orla Lehmanns Efterladte Skrifter. Udg. af Hother Hage og Carl Ploug. Kbh. 1872—74. II 249 ff.

ningenpaaeen Gang hojne Stemningen og berolige de altfor hede Hoveder. Fra Vestjylland kom han over Skive og Viborg til Randers, hvor han vel ikke havde noget sserlig godt Indtryk af Kammerherre Lorentz, men et desto bedre af Byens og Omegnens Befolkning. Han har i sine Erindringer bemaerket folgende om Randers-Opholdet:l)

— Amtmanden i Randers, Kammerherre Lorentz. var en noget let Patron, som hidtil havde fsegtet sig igennem Livet med mer eller mindre gode Vittigheder, denned Alderen dog vare blevne lidt stereotype, og som nu haabede at kunne betale Preusserne med samme Mont. Jeg havde saa meget mindre Grund til at drage dette i Tvivl, som jeg fra min Side haabede, at han ikke skulde blive sat paa en for haard Prove, og fordi selv i saa Tilfaelde en vis Lethed i at tage Verdens Tilskikkelser ikke var det vserste Exempel, som kunde gives, isaer da han her i Randers kunde stotte sig til den gode Aand, der til alle Tider har udmaerket denne vindskibelige By og dens rige Oplands dygtige Befolkning. Dette mit forste Bekendtskab med Randers har derfor hos mig efterladt en meget venlig Erindring.

Jeg formoder nu, at Kammerherre Lorentz i Anledning af Hesteleverancen har omtalt Jens Christensen for Lehmann som en virksom Patriot og en velsindet, oplyst Bonde; hans Forbindelse med den nylig afdode Blicher kan samtidig vasre bleven naevnet og har yderligere henledet Lehmanns Opmserksomhed paa ham; muligi: er det jo ogsaa, at han under Ministerbesoget har vaeret tilstede i Randers. 3)

---

1) Anf. Skr. II 292 f.

2) At Lc:hmann paa sin Rejse modtog Bondedeputationer er paa Forhaand sandsynligt. Forovrigt antyder han det selv i et Brev til sin Hustru: Af Orla Lehmanns Papirer. Udg. af Julius Clausen. Kbh. 190? S. 114.

Kort efter Orla Lehmanns Hjemkomst til Kobenhavn afholdtes det Statsraadsmode, hvori de Maend udnasvntes, der som kongevalgte Medlemmer skulde tiltraede Viborg Staenderforsamling. Denne skulde nemlig sammenkaldes endnu en Gang for, ligesom ostifternes, at afgive Betaenkningom Valgloven til Rigsforsamling-en. Udnaevnelsen er dateret 29de Maj 1848 og omfatter, foruden Professor Johs. Efr. Larsen, Biskop Tage Miiller og Seminarieforstander,Pastor Frederik Nielsen, folgende »Grundejere«: Godsejer, Etatsraad H. H, Holm til Dalsgaard, Toldkasserer,Justitsraad Sk. Th. Thorbrogger, Aalborg, Kobmand C. Vilh. Hoyer, Horsens, og Gaardmand Jens Christensen, Voldum. Man liar med disse fire ojensynlig bestraebt sig for at faa de forskellige Sarnfundsklasser reprsesenteret: Godsejerne, de ikke-geistlige Embedsmaend, de Handlende og Bonderne. Men hvad de Overvejelser angaar, som have fort Regeringen til at drage netop Jens Christensen fretn ved denne Lejlighed, da har det ikke vaeret muligt at oplyse videre. Man kan ikke komme laengere end til den Formodning, at bans Udnaevnelse skyldes Orla Lehmann;men denne Formodning naermer sig rigtignok staerkt til Vished, naar man betaenker, hvad der senere fulgte: Jens Christensens paataenkte Nedlaeggelse af sit Mandat i Rigsforsamlingen til Fordel netop for Lehmann (se nedenfor).Ved Undersogelse i Rigsarchivet har det vist sig, at Kammerherre Lorentz' Indberetninger fra Aaret 1848 intet indeholde om Jens Christensen. Orla Lehmanns tjenstlige Indberetninger fra Jyllandsrejsen ere ikke offentlig tilgaengelige;men ifiplge velvillig Meddelelse fra Rigsarchivet findes heller ikke i disse noget om ham. Ej heller naevnes han i Lehmanns endnu utrykte Papirer om Jyllandsrejsen

---

2) At Lc:hmann paa sin Rejse modtog Bondedeputationer er paa Forhaand sandsynligt. Forovrigt antyder han det selv i et Brev til sin Hustru: Af Orla Lehmanns Papirer. Udg. af Julius Clausen. Kbh. 190? S. 114.

i Det kgl. Bibliothek. Da der altsaa ikke synes at foreliggc nogen Indstilling eller Anbefaling af ham, maa man gaa ud fra, at Regeringens Opmasrksomhed er bleven henledetpaa Jens Christensen paa ikke-officiel Vis, og at hans Udnaevnelse er skeet efter et blot mundtligt Forslag af Lehmann i Ministermodet.

Men hvorledes dette nu end forholder sig, Jens Christensen m.odte altsaa som Medlem af den Staenderforsamling, der aabnedes i Viborg den I3de Juni 1848. *) Den indlededes med en Gudstjeneste i Domkirken, hvor Stiftsprovst Ursin 2) praedikede over Rom 13 s- Denne sidste Stamderforsamling havde at forhandle folgende:

i. Udkast til en Valglov for Dannelsen af den vec
allerhojeste Kundgorelse af 4de April 1848 bebudedt
Rigsforsamling.

2. Kgl. Forordning af ste Juni 1848 angaaende Ud
stedelse af rentebaerende Kreditbeviser og Paab)'delse
af en Krigsskat.

Af Forsamlingens 55 Medlemmer havde de 47 givet Mode. For disse forelagde den kgl. Kommissarius, Grev Sponneck, de to Sager, hvorved han kunde fatte sig i al Korthed, da han kunde henvise til, hvad han nylig i samme Anledning havde udtalt i Roskilde Staender. Man valgte dernsest Professor Schouw til President og Hojesteretsassessor Bruun til Viceprassident og begyndte Forhandlingerne.

Jens Christensen forholdt sig ligesom de fleste af sine

---

1) Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstaenderne i Norrejylland 1848. Viborg 1848 (Citeres her som Stasndertid.' Dr. A. Heise har i sin Af handling »Folkemodet i Viborg* i Jydske Samlinger 3. Rsekke V skasnket denne Stasnderforsamling en kort Omtale. 453 ff.

2) Den bekendte Lokalhistoriker; Forfatter af »Stiftsstaden Viborg*. Biogr. Lex. XVIII. inf.

Standsfaeller meget stilfaerdig under den kortvarige Samling.Man lod Bondestandens asldre Stamdermaend tore Ordet: Peder Lydersen,*) den belaeste, noget affekterede Sallingbo, der kunde tale om Sokrates og citere Udtalelser af Guizot og Larnartine, — den konservative, vestjydske Storbonde Ole Kirk 2), —og den hojttalende og frittalende Jorgen Blach i Taastrup, en asgte ostjyde, mere end de to andre en Type paa Fremtidens Rigsdagsbonder.

Det vigtigste Forhandlingsemne var jo Valgloven. Be taenkelighederne ved de i Udkastet foreslaaede Kongevalg, som havde vaeret: staerkt fremme i Roskilde, kom ogsaa til Orde her (Kancelliraad, Herredsfoged Finsen, Aarhus, og Jorgen Blach); dog var Bernhard R£e³) fra Aalborg den eneste, som da det kom til Afstemning, fastholdt sin Modstand mod Udkastet. Som bekendt blev Striden om Tilraadeligheden af Kongevalgene skaebnesvanger for vor politiske Udvikling, her blev den forste Kile drevet ind imellem de Nationalliberale og Bondevennerne. 4)

Forhandlingerne om den jo allerede udstedte Forordningom Kreditbeviser og Krigsskat bragte Vidnesbyrd om megen Offervillighed. Med Hensyn til Befolkningens Ydeevneudtalte Jorgen Blach paa sin raske Maade: »Herremandenstaar sig godt, Kobstadsmanden godt, og Bonden ligesaa.« 5) Kun een skurrende Tone lod midt i denne patriotiske Forhandling: Geistlighedens Repnesentanter vilde gore greldende. at deres Stand blev uretfasrdig bebyrdetved

---

1) Jydske Samlinger 3. Riiekke VI 61 ff.

2) O. Kirk: Ole Kitk. Kbh. 1888. P. Storgaard Pedersen: Ole Christian Kirk. Kbh. 1902.

3) Biogr. Lex. XIII. 555 f.

4) >Om Valgene til Rigsforsamlingeru — Ssertrj'k af >F;i2drelandet< og »Almuevennen€. Se endvidere N. Neergaard: Under Junigrundloven. Kbh. 1892 ff. I 293 ff.

5) Staendertid. tii.

byrdetvedKrigsskattens Paaligning. — Efter. fuldendt
Hverv kunde Staenderforsamlingen ailerede sluttes den 23de
Juni 1848.

Om Jens Christensens Partistandpunkt under denne hans forsi:e offentlige Fremtraeden kan der ikke siges noget bestemt. Selv om han muligen var en Modstander af Tanken om Kongevalgene, kunde han jo af letforstaaelige Grunde ikke stille sig ved Rees Side. At han ellers ikke stod denne fjaernt, er der eet og andet, der tyder paa, navnlig at Ree samme Efteraar, da Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling foretoges, stillede sig i Randers Amts 6te Distrikt, som file sit Valgsted netop i Voldum. Muligt er det jo, at Ree gennem sine Familieforbindelser (hans Onkel Isak Philip Ree *) og hans Broder Julius Ree l) vare store Forretningsdrivende i Randers) havde Tilknytning til Voldumegnen; men muligt er det dog ogsaa, at deter Bekendtskabet og Meningsfsellesskabet med Jens Christensen og Jorgen Blach 2), der har fort ham derud. Begge disse havde forovrigt taenkt paa at ville stille sig, men trak sig tilbage; Jens Christensen havde maaske faaet et Vink om, at han paany vilde blive kongevalgt.

Blach, Laerer Pommerencke i Voldum og Gaardfaester Niels Christensen Condrup i Stobdrup optraadte under Valgkampagnen 3) udfra det saakaldte Hippodromprogram til Fordel for Ree, og ved Valget den jte Oktober sejrededenne med et stort Overtal (338 St.) over sine Modkandidater:Kammerraad Krarup til Haraldslund, AmtsraadsmedlemAnders Fischer i Hinge og J^egermester de

---

1) Biogr. Lex. XIII 556. 557 f.

2) denne, hvis Gaard laa i Taastrup, odum Sogn, Galten Herred, horte til samme Valgdistrikt.

3) Se om denne: Randers Amtsavis, i6de og 2ode September. Aalborg Stiftstidende, 4de og i2te September 1848. Stor Diskussion om, med hvilken Ret Ree trsengte sig ind i Kresen.

Lichtenberg til Lojstrup, der kun havde henholdsvis 63^
20 og 16 Stemmer. x)

Jens Christensen havde altsaa renonceret paa Valg i sin Hjemegn; men han kom alligevel med blandt Grund' lovgiverne, idet han under I2te Oktober 1848 udnaevntes til kongevalgt Medlem af Rigsforsamlingen, hvor han tug Plads som den 9de kongevalgte. Ogsaa her var han den eneste Bonde, der var indsat af Regeringen. Om hans Holdning paa Rigsforsamlingen skal strax bemasrkes, at han trofast sluttede sig til Bondevennerne, Datidens egentligeVenstre. Frederik Barfod har i sin, under Pseudonymet L. K. D. udgivne Skildring af den grundlovgivende RigsforsamlingsVirksomhed 2) foretaget en Opstilling af Medlemmernei Partigrupper og en Optaelling- af de forskelligePartiers Styrke. I Barfods Liste, som af Samtiden anerkendtes for at: stemme godt: med de virkelige Forhold, findes Jens Christensen anfort som tilhorende »Venstre Side«. Af de 38 kongevalgte var han den eneste, der fuldtud tilhorte dette Parti. »Paa Graensen af venstre Side« stod to andre kongevalgte: Bossemager Georg H. Christensenog Islasndingen Jon Gudmundsson; selv naar man regnede dem med, gik altsaa kun tre af de kongevalgte med Bondevennerne. Barfod, der skriver fra et yderligt bondevenligt Standpunkt, formoder derfor spydigt, at Georgog

---

1) Aalborg Stiftstidende, 6i:e Oktober 1848. Den skriftlige Afstemning ved dette Valg fandt Sted i Voldum Klrke, — hvad Nutiden efter sin straenge kirkelige Betragtningsmaade vilde finde forargeligt; men hvad man i Datiden sikkert fandt baade pas sende og smukt. (Sammenlign Lehmanns Optrasden i Viborg Domkirke efter Biskoppens Opfordring. Efterl. Skr. II 290 samt Valget i Stege: Richard Petersen: Frederik Barfod. Kbh. 1897. S. 230 f.)

2) L. K. D: Den grundlovgivende Rigsforsamlings Historie, kortelig fortalt. Kbh. 1849. S. 112 ff. Se ligesaa I. A. Hansen: Vor Forfatnings Historie fra 1848—66. Kbh. 1868 I 101 ff.

orgogJens Christensen vare blevne valgte ved en Fejltagelse.J)

En interessant Episode i Jens Christensens politiske Historie er hans forsogte Mandatnedlaeggelse til Fordel for Orla Lehmann. Kort efter Rigsforsamlingens Aabning og Grundlovsudkastets Forelaeggelse spraengtes jo som bekendt Martsministeriet. Under en ved Rygterne om Ministerkrisen foranlediget Forhandling i Rigsforsamlingen 2) lagde Lehmann ikke Skjul paa, at der raadede Uoverensstemmelse imellem Kronen og en Del af Ministeriet, samt at der inden for Kabinettet havde vaeret store Brydninger. Hvad Grundene var til Uoverensstemmelsen, udtalte Lehmann derimod ikke. Der var imidlertid to saadanne: en indrepolitisk, Sporgsmaalet om Grundlovsforslagets demokratiske Prasg, hvor Lehmann og hans naermeste Meningsfaeller forelobig havde sejret, og en ydrepolitisk, Sporgsmaalet om Slesvigs Deling, hvor de vare blevne overstemte. Anledningen til, at Krisen kom netop da, var at der nu maatte tages Standpunkt til Delingstanken, og Resultatet af Krisen blev som bekendt, at Lehmann, Monrad, Tscherning, Knuth og Bluhme 3) under 15de November 1848 afgik og erstattedes afMadvig, General Hansen, P. G. Bang, Grev Sponneck samt H. N Clausen. Premierministeren Grev A. W. Moltke samt Zahrtmann og Bardenfleth gik fra Martsministeriet over i Novemberministeriet.

Det havde vaeret en Overenskomst imellem Martsministrene,atingen
af dem i deres Ministertid burde tage
Plads i Rigsforsamlingen, og denne Regel besluttede Novemberministreneatfialge

---

1) L. K. D. Anf. Skr. 9.

2) Berettiing om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848^— ₄₉ (citeret her sora Forhandl.) Sp. 339^—40.

3) Hvidt var allerede tidligere udtraadt.

vemberministreneatfialgex). Af de nysudnaevnte Ministre havde H. N. Clausen og Grev Sponneck vasret kongevalgteMedlemmer;deres nu ledig blevne Pladser gaves til Grev Knuth og Oberst Tscherning. Bluhme, Monrad og Lehmann kom altsaa til at staa udenfor Forsamlingen. At netop de to sidste, Grundlovsudkastets Hovedforfattere, holdtes udenfor, kan formentlig kun skyldes det nye MinisteriumsUlysttil at have dem raed i de kommende Forhandlinger. Ganske vist stillede en kgl. Resolution i Udsigt, at der vilde blive taget Hensyn til de afgaaede Martsministre ved eventuelle Vakancer blandt de kongevalgte(Bluhmenod senere godt af dette Tilsagn, da han i det folgende Foraar ved Kaptein C. E. van Dockums Afgang blev i2te kongevalgte Medlem)²), men forelobig saa det ikke ud til, at: der skulde aabne sig nogen Adgangfordem. Meningsfaeller af Monrad og Lehmann sogte vel i Begyndelsen af December at fremkalde to Vakancer, idet de nemlig rettede en Foresporgsel til Regeringen,orahvorvidt denne betragtede General Oxholms, og Hejesteretsadvokat Treschows Pladser som ledige, da de to paagaeldende i diplomatiske Hverv vare bortrejste paa übestemt Tid, og om Regeringen agtede at bes^ette Pladserne med andre 3), Den underforstaaede Hensigt, at faa de to Martsministre ind i Forsamlingen, stod naturligvisalleklar, og Bernhard Ree henviste spydigt »dem, som man vel naermest onsker at bane Vej til Rigsforsamlingen«tilat prove paa, om de ikke kunde blive folkevalgte,idetder netop forestod to Suppleringsvalg ude i Landet. Manovren mislykkedes derfor ganske; Ministeriet vilde aldeles ikke betragte Oxholms og Treschows Mandatersomledige, ja det saa ud, som om det ligefrem arbejdedepaaat

---

1) Forhandl. Sp. 346.

2) Forhandl. Sp. 1882. ijde Mart:; 1849.

3) Forhandl. Sp. 387, 389, 421 ff. sinlgn. L. K. D. Anf-Skr. 104.

bejdedepaaatfjaerne Monrad og Lehmann fra politisk Virksomhed, idet man nemlig ansatte dem udenfor Kobenhavn.DenBde December 1848 udnaevntes Lehmann til Amtmand over Vejle Amt *), og den I3de Februar 1849 blev Monrad Biskop over Laaland-Falsters Stift. Tscherning,hvemLehmann dengang stod meget nasr, fraraadede ham at overtage Amtmandsstillingen *), idet han nemlig gik ud fra, at dennes Overtagelse vilde betyde Opgivelse af al politisk Virksomhed. Saaledes saa dog Lehmann ikke selv paa Sagen. Han betragtede det med Rette som ganskeunaturligt,at han ikke skulde vasre med til Behandlingenafdet Grundlovsudkast, hvorpaa han selv havde medarbejdet⁸), at han, som mere end de fleste havde virketforat skaffe Danmark en fri Forfatning, ikke skulde vaere med til at afslutte Arbejdet, og han vilde, selv som Amtmand, soge Adgang til Rigsforsamlingen.

Som Bernhard Rees overfor citerede Udtalelser antydede,var der ved det nye Ministeriums Dannelse ogsaa bleven to andre Rigsdagsmandater ledige; P. G. Bang havde nemlig vaeret valgt i Fredericia og Madvig paa sin Fodee Bornholm, i Aakirkeby. Medens Bangs Mandat ved Suppleringsvalget blev overtaget af Herredsfoged Hoick, stillede Lehmann sig den nte December i Aakirkeby, men maatte her lide den Ydmygelse at falde (med 45

---

1) Der havde for vaeret Tale om at gore ham til Gesandt i Paris. C. E. F. Reinhardt: Orla Lehmann og hans Samtid. Kbh. 1871. S. 181.

2) Orla Lehmanns Papirer 143 jfr. 131.

3) Monrad var vel Udkastets egentlige Forfatter. Om Lehmanns Medvirkning og Indflydelse derpaa se Reinhardt: Anf.-Skr. 173 f. samt Lehmanns egne, nedenfor anforte Udtalelser i Brevet til P. G. Bang. Om Grundlovsudkastet se Dr. P. Munchs Afhandling i Historisk Forenings Festskrift til Edv. Holm. Kbh. 1913. S. 171 ff.

Stemmer!) for Modkandidaten Pastor Marckmann x), en indfodt Bornholmer, der clog kun triumferede med 94 Stemmer 2). Unaegtelig kan Bornholmernes velkendte Lokalpatriotismeher have virket med til Marckmanns Sejr og Lehmanns Nederlag; men dette var kun en ringeTrost; Valgresultatet maatte dog foles som meget nedslaaende for Lehmann; baade stod det som et Vidnesbyrd om hans dalende Popularitet, og desuden slog det jo en Bom for hans braendende onske om at komme ind i Rigsforsamlingen.

Under disse Forhold var det, at Jens Christensen fremtraadteog tilbod at vige sit Saede til Fordel for den afgaaedeMinister. Hvis vor overfor fremsatte Formodninger rigtig, har Jens Christensen taenkt saaledes: Det er Lehmann, jeg kan takke for min politiske Stilling; jeg skylder ham nu det Offer at opgive min Plads, for at han kan indtage den efter mig. Ogsaa bortseet fra disse personlige Bevaeggrunde kunde Jens Christensen partimaessigt,som Bondeven, nok onske Lehmann ind i Forsamlingen,dennes Anskuelser vare endnu paa denne Tid almindelig anseete for at vaere xadikale, og efter hans egne Udtalelser at domme stod han dengang langt til Venstre 3). Dog kan der ikke vasre Tale om nogen Paavirkningpaa Jens Christensen eller nogen Tilskyndelse fra hans naermeste Parcifaßllers Side. At disse ikke saa sjerlig mildt til Lehmann eller egentlig laengtes efter at faa ham med til Grundlovsbehandlingen, viser Rees ovenforciterede Spydighed og Barfods nedenfor omtalte Bemierkningeroni

---

1) Biogr. Lex. XI 112.

2) Reinhardt: Anf. Skr. 180.

3) Dette sees af mange Steder i Orla Lehmanns Papirer. Udg. af Jul. Clausen. Saerlig S. 184; Brev til Tscherning I7de April 1850: »Jeg er saa ivrig Bondeven og Demokrat som nogensinde«. Se ogsaa Neergaard: Anf. Skr. I 66 j f.

mierkningeroniSagen. Tanken er ganske sikkert opstaaethos
Jens Christensen selv.

Om denne forsogte Mandatoverforelse fremlaegger jeg folgende hidtil utrykte Skriveiser. Nr. 11l findes iblandt Orla Lehmanns Papirer paa Det kgl. Bibliotek *), de andre fire i Konseilspraesidiets Archiv (i Rigsarchivet). De sidste ere ikke offentlig tilgaengelige; men ved Konseilspmesidiets Velvillic har jeg dog faaet Adgang til dem og Tilladelse til at lade dem afskrive. Samtlige Skriveiser meddeles her i deres Helhed:

I. Fra Orla Lehmann til Indenrigsminister
P. G. Bang.

Det kongevalgte Medlem af Rigsforsamlingen, Gaardmand Jens Christensen af Voldum, har — uden Foranledning fra min Side, — ladet mig tilkendegive, at han ansaa det for sin Pligt at vige sit Saede til Ford el for mig. Jeg har gjort ham opmaerksom paa, at han vel ikke kunde knytte sin Udtraedelse til Betingelsen af en bestemt Efterfolger; men at det efter en alt afgiven allerhojeste Resolution vilde blive een af de tre afgaaede Ministre, som ikke alt have Saede i Rigsforsamlingen, og iblandt disse uden Tvivl den, som de indbyrdes maatte kunne enes om i dette Tilfselde at indromme Fortrinnet. — Jeg har i den Anledning henvendt mig til Geheimeraad Bluhme og Magister Monrad og tillader mig hermed at fremsende deres Erklsering om, at de ikke blot ikke kunde attraa, men end ikke modtage nogen Beskikkelse til en paa saadan Maade opstaaet Vakance.

Jeg haaber saaledes, at der ikke laenger vil vsere noget til Hinder for Opfyldelsen af det onske at erholde Ssede i Rigsforsamlingen, et onske, som Hr. Ministeren sikkert vil finde naturligt, naar De erindrer, i hvilken Grad mit hele Liv

---

1) Ny kgl. Samling Fol. 1477. Pk. VIII.

har vseret helliget den konstitutionelle Sag her i Landet, og hvilken Del jeg har i Udarbejdelsen af det nu foreliggende Grundlovsudkast saavelsom i de foregaaende Forhandlinger om Vaernepligtssagen.

Kjobenhavn, den 2s(\e December 1848.

v^Erbodigst

Orla Lehrnann.

Til

Indenrigsministeren

11. Erklacting Ira Bluhme og Monrad.

Bilag til ovenstaaende.

Deres Hojvelbaarenhed har bevist mig den /Ere at meddele mig, at den kongevalgte Rigsdagsmand fens Christensen af Voldum har ladet Dem tilbyde at vige sit Ssede i Rigsdagen til Fordel for Dem, og derhos at foresporge, om der fra min Side er noget at erindre imod, at den saaledes ledig blevne Plads af Regeringen overdrages Dem. — I denne Anledning iler jeg med at gensvare, at jeg, skont jeg naturligvis onsker ved forefaldende Vakance mellem de kongevalgte af Regeringen at tages i Betragtning, dog anseer det nservserende Tilfselde at ligge ganske udenfor de tilfseldige Vakancer, der kunde begrunde Billighedskrav for mig, og at jeg altsaa paa ingen Maade er sindet at bevirke eller at admittere, at den omhandlede Plads, med Forbigaaelse af Dem, besaettes af mig.

2V,2 48.

/Erbodigst.

Bluhme.

Ovenstaaende Erklaering tiltrsedes i Eet og Alt af

D. G. Monrad.

Til

Hojvelbaarne

Hr. Amtmand O. Lehmann.

111. Fra Monrad til Lehmann med yderligere
Erklseringer.

Jeg har ikke Lyst til at soge og kunde vel heller ikke finde nogen, der for min Skyld vilde udtraede. Derimod sender jeg vedlagte Erklaering, som jeg gaerne kan gore endnu kraftigere, dersom det behoves. Brug den uden Betamkelighed; bed re at Du kommer ind end ingen af os.

Din hengivne

D. G. Monrad.

P. S. Brug Nr. 2, dersom Nr. 1 ej er kraftig nok.

Nr. [. Forsaavidt min tidligere i Forening med Hr. Geheimeraad Bluhme afgivne Erklaering ikke skulde va;re fyldestgorende, saa erklaerer jeg hermed, at jeg aldeles übetinget frafalder ethvertsomhelst Krav, jeg efter H. Majestaets Resolution maatte kunne gore paa af Allerhojstsamme ved indtrsedende Vakance at vaelges til Medlem af Rigsforsarnlingen.

Kbh. 29de Dec. 1848.

D. G. Monrad.

Nr. .2. Da jeg at den Maade, hvorpaa Ministeriet har stillet sig til de Forsog, som er gjorte for at faa de afgaaede Ministre ind i Rigsforsamlingen, er blevet moralsk overbevist om, at Ministeriet ikke onsker min Deltagelse i Rigsdagsforhandlingerne, saa erklaerer jeg hermed, at jeg under ingensomhelst Omstaendigheder vil modtage noget Regeringsvalg, selv om Ministeriet ved en indtraeffende Vakance skulde se sig i den Nodvendighed at tilbyde mig samme.

Kbh. 20.de Dec. 1848.

D. G. Monrad.

IV. Fra Indenrigsminister Bang til Premierminister
Moltke. (Udateret).

Deres Excellence

tillader jeg mig at meddele, at jeg onskede i Morgen at forelaeggeStatsraadet
Sporgsmaalet om en kongevalgt RigsdagsmandJens

mandJensChristensen Voldums eventuelle Udtraedelse og et Andragende fra Amtmand Lehmann om at indvselges i dennesSted, efterat Hr. Geheimeraad Bluhme og Magister Monradi en vedlagt Erklaering har 3'tret, at de ej kunne antage en Plads, som de vide at vaere fratraadt i det ojemed at skaffe Hr. Lehmann Adgang til at nyde godt af den kgl. Resolution om de fratraadte Ministres Indtrsedelse i de vakant blivende kongevalgte Pladser i Rigsforsamlingen.

/Erbodigst

Bang.

Til

Statsraadets Prsesident.

V. Fra Indenrigsrainister Bang til Rigsdagsmand
Jens Christensen af Voldum.
(Udateret Koncept: gennemrettet).

Da Hr. Rigsdagsmanden i den til Justitsministeriet *) indgivneog fra samme mig idag tilstillede herhos tilbagesendte Skrivelse af 2ide denues betraeflfende Deres Udtrsedelse af Rigsdagen udtaler som Grund til Deres onske, at deter Dem utaaleligt at beholde Deres Saede, naar De ved Deres Udtrsedelsekunde bevirke Amtmand Lehmanns Indtrsedelse i Rigsforsamlingen, og De tilfojer, at De, ledet af disse Betragtninger,vil finde Dem ude af Stand til at indtage Deres Plads som kongevalgt paa naervaerende Rigsdag og derfor udtrasderaf samme, saa skonner Ministeriet ikke rettere, end at heraf kan udledes, at deter Deres Mening, kun under ens (!) Forudssetning, nemlig at H. M. Kongen va^lger en bestemt anden Mand i Deres Plads, at ville udtrsede, og jeg finder det fornodent, forinden jeg i Morgen skal torelaegge det samledeStatsraad og derefter H. M. Kongen denne Sag, tjenstlig

---

1) Sager vedrorende de kongevalgtes Mandater horte forst under Justitsministeriet, men gik efter Indenrigsministeriets Oprettelse over til dette. Forhandl. Sp. 410.

at udbede mig Deres bestemte Erklaering, om det kun er under den nsevnte Forudsaetning eller Betingelse, at De onskerat udtraede, eller om De übetinget udtraeder, overladende H. M. Kongen efter de derom tagne allerhejeste Bestemmelserat vaelge en anden Mand i deres Sted.

Den i den sidst anforte Skrivelse affordrede Erklsering findes ikke, og desvaerre er Sagen altsaa afbrudt her netop paa det afgorende Punkt. Det staar jo imidlertid fast, at Jens Christensen ikke kom til at udtraede og Lehmann ikke til at indtraede. Det maa formodes, at Jens Christensen aldrig er kommen til at afgive nogen skriftlig Erkkering; Sagen er rimeligvis bleven forhandlet mundtlig. Nogen Tilbojelighed til at indsaette Lehmann i Rigsforsamlingen havde Novemberministeriet sora sagt ikke, snarere det modsatte; den forste disponible Plads (van Dockums) blev jo, som ovenfor bemasrket, givet til Bluhme. Jens Christensens Tilbud kom altsaa Ministeriet meget übelejligt; man maatte se at komme udenom det. Jeg antager da, at Jens Christensen efter Skrivelsens Modtagelse har indfundet sig hos Bang, og at denne i al Fortrolighed har ladet ham forstaa, at han ikke kunde vxre sikker paa, at hans Offer vilde komme Lehmann til Gode. Han har derefter taget sit Tilbud tilbage, og hele Sagen er saa bleven opgivet. — De meddelte Skrivelser I, 11, IV og V findes samlede, adresserede til Premierministeren og ere altsaa blevne henlagte af denne. Sagen er ojensynlig slet ikke naaet frem til Forhandling i Statsraadet; thi i saa Fald vilde Papirerne have ligget i Statsraadsarchivet. Skrivelsen Nr. 11l er tydeligt nok forst indloben efter Sagens Bortfald; de medfolgende Erklaeringer ere altsaa slet ikke blevne benyttede.

Hele denne Episode lader til at v^ere gaaet ganske
stille hen. I al den Literatur, jeg har gennemgaaet fra

og ora Datiden, har jeg kun eet eneste Sted fundet den omtalt, nemlig i Frederik Barfods tidligere anforte Skrift^x). Han bemaerker der i en Note, at der gik et svagt Rygte om denne Sag. Efter at have omtalt Forsoget paa at faa Lehmann indsat i Oxholms eller Treschows Plads fortsaetterhan: »Et endnu mere direkte Skridt skat dog se^ nere (ved Juletid) have fundet Sted; men det gik mere tyst hen. Man skal nemlig have formaaet Jens Christensentil at traede tilbage for Lehmann; men han vilde ogsaakun trade tilbage for Lehmann, og da man ikke kunde sikre ham, at Lehmann vilde indtraede i hans Plads, naar denne blev ledig; da Ministeriet endog skal have tilstaaet ham, at det vilde blive een af de andre Ministre, var han klog nok til at blive siddende.« Efter at have tilfojet, at der ogsaa omtrent samtidig gik Rygter om andre Mandatnedlaeggelser til Fordel for de afgaaede Martsministre, slutter Fr. Barfod med at sige: »Vi tor i det Hele ikke indestaa for Sandheden af denne Portalling*,hvorved det ikke er ganske klart, om han hentydertil hele Sammenhamgen eller kun til de sidste Rygter. Ved de her forste Gang fremdragne Breve er det formentligbevist, at Rygtet havde noget paa sig for Jens Christensens Vedkommende.

Jens Christensen blev altsaa siddende i Rigsforsamlingen, og i det ny Aars Begyndelse (I2te Januar 1849) afrejste Lehmann fra Kobenhavn til Vejle for at: overtage sir. Amtmandsembede. Han var mork i Sindet. »Det var ikke med noget let Hjaerte, at jeg indtraadte i dette nye Afsnit af mit omtumlede Liv. Det var haardt at maatte drage bort, idet danske Maend skulde til at grundlsegge en fri Forfatning for Danmark.« 2)

---

1) L. K. D. 104. Noten.

2) Af Orla Lehmanns Papirer 117. Om Lehmanns Bitterhed imod Novemberministeriet vidner et fra hans Fangenskab skrevet Bre\ til Tscherning, dateret 2 sde Maj 1849. Anf. Skr. i3off.

Jens Christensen var et stilferdigt og beskedent, men meget samvittighedsfuldt Medlem af Rigsforsamlingen, hvis Forhandlinger han fulgte saa flittigt, at han vistnok kun har forsomt to Moder. a) Han viste sig ved Afstemningerne som en paalidelig Partimand. 2) Kun en enkelt Gang tog han Ordet, nemlig under Forhandlingen af Valgloven, iet Valgkressporgsmaal.³) Han havde her sammen med Bernhard Ree stillet et iEndringsforslag om at lasgge Valgstedet for den nye Randers Amts 3die Kres i Horning i Stedet for som oprindelig foreslaaet ved Gl. Estrup Kro, og dette fik de vedtaget, efter at Jens Christensen i en lille Tale havde gjon Rede for de stedlige Forhold.

Efter Grundlovens og Valglovens Givelse (jte og i6de Juni 1849) skulde der nu ske Valg til den forste ordinaere Rigsdag. Ved den nye Kresinddeling var Bernhard Rees 6te Valgdistrikt udgaaet; 4) Jens Christensens Hjemcgn (Dele af Galten, Sonderhald og oster Lisbjerg Herreder samt hele Rougso Herred) dannede nu Randers Amts 3 die Folkethingskres og havde altsaa Valgsted i Horning. 5)

Her besluttede Jens Christensen at stille sig til Folkethingsvalget,som var udskrevet til 4de December 1849; men han fik mange Medbejlere. Allerede under Valgkampeni&r den grundlovgivende Rigsforsamling havde Egnen va:ret i ret livlig Bevaegelse; med Bernhard Ree som Reprsesentant var den bleven yderligere opagiteret

---

2) Af Orla Lehmanns Papirer 117. Om Lehmanns Bitterhed imod Novemberministeriet vidner et fra hans Fangenskab skrevet Bre\ til Tscherning, dateret 2 sde Maj 1849. Anf. Skr. i3off.

1) Statistik i Almuevennen. 3ite December 1849

2) Se Afstemningslisterne i Forhandl. og hos J. A. Hansen i hans Forfatningshistorie.

3) Forhandl. Sp. 3748

4) Rée stillede sig og valgtes til den forste ordinaere Rigsdag : Aalborg 3die (Baelum).

5) Sonderhald Herred

i bondevenlig Retning. Synderlig Betydning kan man vel ikke tillaegge de mange Adresser, der fra Landets forskelligeEgne indsendtes til Rigsforsamlingen; men det virker dog ganske imponerende, naar der den 3 die April 1849 gennem Ree indgives en Adresse fra 17 Sogne i dette Valgdistrikt med 643 Underskrifter, *) hvori andrages paa almindelig Valgret, Indforelse af et Eetkammer, Afskaffelseaf Adels- og Titelvsßsen, Religionsfrihed, Naeringsfrihed,ligelig Fordeling af alle Statsbyrder, Udstyknings- og Sammenlaegningsfrihed i Henseende til Jorder, og hvori endelig udtales, at Rigsforsamlingen maa ansees for überettigettil at behandle de organiske Love (d: hvad der ligger udenfor det grundlovgivende).

Mod Jens Christensen optraadte fra selve Egnen den tidligere omtalte Gaardfaester Niels Christensen Condrup i Stobdrup,²) en opdukkende, ganske dygtig Mand, der vilde frem. Han var i det hele Jens Christensens politiske Medbejler, lige indtil han blev hans Arvtager. Dernaest meldte sig Laerer Kraiberg 3) fra Aarhus og Apotheker S. L. Koster 4) fra Randers. Den sidstnaevnte havde ligesom Jens Christensen vaeret kongevalgt Medlem af Rigsforsamlingen, men havde der tilhort Hojre Centrum. Endvidere Dr. phil. A. F. Beck,⁵) en interessant Skikkelse; radikal baade som Theolog og Politiker; Straussianer og Kosmopolit. Og endelig Birkedommer, Kammeraad S. Kier og Gaardejer, cand. theol. F. Friis.

For selve Valget6) havde imidlertid Kraiberg, Koster

---

1) Forhandl. Sp. 2409.

2) i Rud Sogn, Voldums Annex. Se om Condrup: Barfod: Dansk Rigsdagskalender. Kbh. 1856. S. 245.

3) Biogr. Lex. IX 45 1.

4) Biogr. Lex. IX 643 f.

5) Biogr. Lex. II 10 f.

6) Om Valgroret og Valget se nogle korte Notitser i Aarhus Avis, 3Ote November og jdie December samt Randers Amtsavis, iste og ste December 1849.

og Beck trukket sig tilbage, og Kampen mellem de andre Kandidater endte med en smuk Sejr for Jens Christensen, der blev valgt med 262 Stemmer (Birkedommer Kier fik in, Condrup 69 og Friis 8). Valghandlingen var bleven ledet af Provst Stochholm i orsted, X) der begyndte med at bekende, at han ikke havde megen Forstand paa den Slags Ting, en Selverkendelse, hvis Rigtighed synes at bekneftes af en Valgklage, som senere fremkom. 2) og ifolge hvilken der maa have hersket en ret stor Uorden i Ledelsen af Valget: Valgbestyrelsens Formand havde modsat sig Fremforelse af Interpellationer til Kandidaterne, Listeforerne havde vaeret forsommelige i deres Hverv, saa at de senere havde maattet supplere Stemmelisterne efter Hukommelsen o. s. v. En Klage, som af een af de faldne Kandidater, Birkedommer Kier, indsendtes til Folketinget, kom imidlertid for seent til at faa nogen Indflydelse paa Valgets Godkendelse. Da den indkom, var Jens ChristensensFuldmagt allerede kendt gyldig. 3) Imidlertid blev der Tale om at gore Ansvar gaeldende imod Valgbestyrelsen;men ved den derom opstaaende Forhandling tog Jens Christensen den kraftigt i Forsvar:⁴) »Grundaarsagentil denne Anke formener jeg med Flere, e:r den, at Klageren ikke blev valgt; men Herre Gud! der var 4 (!) andre, som delte samme Skasbne.«

Den forste ordinaire Rigsdag, 6) som traadte sammen

---

6) Om Valgroret og Valget se nogle korte Notitser i Aarhus Avis, 3Ote November og jdie December samt Randers Amtsavis, iste og ste December 1849.

1) Peter Wandet Stochholm f. 1802, d. 1870. Biogr. Lex. XVI 450.

2) Randers Amtsavis, 2yde December 1849.

3) Rigsdagstidende. Folkethinget. I Session Sp. 7045.

4) Rigsdagstidende. Folkethinget I 7145.

5) Se til det folgende: Rigsdagstidende. Forhandlingerne paa Folkethinget 1850-52. I-11-111 Session (Citeres her som: Rigsd.), samt Neergaard: Anf. Skr. I 577 ff.

paa Christiansborg Slot Onsdag den 3ote Januar 1850, havde vigtige Opgaver at lose: den skulde forst og fremmestgrundkeggeen politisk Praxis; men tillige ventede man, at den vilde optage et stort Reformarbejde. De Reformer,somRigsdagen skulde germemfore, var i forste Raekke Landboreformer, og Arbejdet herpaa var forberedt af den Landbokommission, som allerede under den grundlovgivendeRigsforsamling(9de Februar 1849) var bleven nedsat af Indenrigsminister P. G. Bang. Denne var imidlertidforRigsdagens Sammentneden gaaet ud af Ministerietogvar bleven aflost: af M. H. Rosenorn, der ojensynligmereaf Pligtfolelse end af Lyst arbejdede videre paa den af Bang lagte Grundvold. 1) Han fremlagde forst et Forslag om Hartkornets Egalisering 0: Udja^vning af Forskellen i Beskatning mellem det saakaldte privilegerede og uprivilegerede Hartkorn. Lovforslagets Princip var, at de kommunale Naturalprasstationer, som hidtil havde hvilet alene paa det ufri Hartkorn, fremtidig skulde ydes ligeligt af alt Hartkorn uden noget Vederlag til de tidligerebegunstigede.Et saadant, dog modereret Vederlag foresloges derimod ydet det fri Hartkorns Besiddere for Opgivelsen af deres egentlige Skatteprivilegium. Under Droftelsen af denne Sag skiltes Folkethingets Bondevenner i en opportunistisk Floj (Tscherning, Balth. Christensen), som for at faa Uligheden ud af Skattesystemet vilde gaa med til at yde Vederlaget, og en radikal FIOJ (I. A. Hansen og de fleste Bonder), som ikke saa nogen Grund til- at skaenke Erstatning for Ophaevelsen af et Privilegium. Jens Christensen udtalte sig her i radikal Retning, 2) ligesomhanselvfolgelig ogsaa i ;sin Afstemning var mellemdefaa,

---

1) Se Rosenerns Ytringer i hans: Losirevne Blade af Livsminder Kbh. 1888. S. iqi ff.

2) Rigsd. I 1451 f.

lemdefaa,der til det sidste protesterede mod det i LovenfastsatteErstatningsprincip.
x)

En anden Sag, som bragte Sindene i Bevaegelse paa denne Rigsdagssamling var Finantsministeren, Grev Sponnecks Lovforslag om Krigsskat for Aaret 1850. Medens en tilsvarende Skat tidligere (ifolge Forordningen af ste Juni 1848) var svaret saaledes af Faestegaarde, at Fsjsteren betake en Trediedel, Godsejeren to Trediedele, foresloges det nu, at hver af Parterne skulde svare Halvdelen af den paa Gaarden faldende Krigsskat. Ogsaa under Behandlingen af denne Sag tog Jens Christensen Ordet. 2) Hans Tale var bitter og haeftig. »Aarsagen til denne Forandring kan jeg nok taenke mig er den, at Godsejerne have kunnet raabe saa hojt, at vedkommende Regering har kunnet hore det; men kan saadant hjaelpe, da skal jeg raabe saa lydeligt, som jeg formaar, og deter ikke i eget, eller i enkeltes Navn, men vistnok i Tusinder af mine Vaelgeres.« Han henviser Godsejerne til at raesonnere som Job: »Have vi annammet det gode af Herrens Haand, hvorfor skulle vi da ikke ogsaa modtage det onde?« Han vil ikke gaa med til ogsaa at beskatte den mindre Ejendomsbesidder; >thi jeg har stedse taenkt, at jo mere man hader Stakler, jo flere der bliver. x — Krigsskatteloven vedtoges saaledes, at Faesteren kom til at svare to Femtedele, Ejeren tre.

Et andet af Landbokommissionens Forslag, der kom til Behandling i denne forste Session, var Loven om Aflosningafdet Gaarde og Boelsteder paahvilende Hoveri. Det havde forst vaeret forelagt i Landsthinget og kom derfra i en lidt aendret, for de hoveripligtige naermest forbedret Skikkelse. Saaledes skulde en Trediedel (ifolge

---

1) Loven udkom 2ode Juni 1850.

2) Rigsd. I 1491 f.

Regeringens Forslag: Halvdelen) af de hoveriydende viere berettiget til at fordre Hoveriet aflost. Aflosningen skulde ske ved en Kommission, hvis Formand udnaevntes af Regeringen,medenshver af Parterne valgte Voldgiftsmaend iblandt nogle af Kommunalbestyrelsen udpegede. Mod Sammensaetningen af disse {Commissioner rejste Bondevennerneenhseftig Modstand. Den forekom dem i Betragtningafde kommunale Raads davaerende Skikkelse at vaere aldeles utilfredsstillende. Jens Christensen stod her overfor eet af de Sporgsmaal, der havde bevaeget ham staerkest og laengst. Fortidens skumle Minder, hans eget Livs Plager rejste sig for ham. Nu var en Ltfsning naer, men ikke en saadan, som han havde haabet at se. Der var ham ikke Sejr nok, ikke Oprejsning nok i den Afgorelse,somblev tilbudt. Under Lovens tredie Behandlingholdthan en stasrkt bevaeget, meget personlig praeget Tale: J) »Jeg repraisenterer Faesterne paa 9 Hoverigodser, hvilket er et meget stort Antai i een Valgkres, og alle disse vente og haabe, at jeg skal komme hjem med det glaedelige Budskab, at de skulle faa Aflesning af den Byrde, som saa laenge har hvilet paa dem. Hvad skal jeg nu gore, mine Herrer! skal jeg rejse hjem paa den Maade, med en saadan Lov i Haanden, som de ikke kunne vaere tjent med, eller skal jeg komme tilbage og sige: »Nej, vi kunde ikke faa den, vi maa vente indtil videre«.c >jeg kan derfor ikke andet end stenime imod Loven, uagtet del: er med Bedrovelse, at jeg maa forlade Salen og igen vende hjem uden at kunne medbringeenLov, som kunde aflose det Baand, der hviler tungt paa os. Jeg er en gammel Hoveribonde, jeg er fodt traelbunden; min Fader var stavnsbunden Traelbonde; men han levede endnu, da Stavnsbaandet blev losnet.< —

---

1) Rigsd. I 69 s6 f.

Han slutter med at udtale det Haab, at ban selv dog inden sin Dod maatte naa at blive »en fri Mand med fri Haender.« Atter her stod han med I. A. Hansen iblandt Nejstemmerne,daLoven endelig vedtoges uforandret, som den var kommen fra Landsthinget. Balth. Christensen og Tscherning gik ogsaa her af opportunistiske Hensyn med til Lovens Vedtagelse. Der har sikkert vasret mange hjemme i Kresen, som har haft svaert ved at forstaa Jens Christenseus Holdning i denne Sag, og som har taget ham hans Stemmeafgivning ilde op. Trods RigsdagsmandensModstandmod Hoveriaflosningsloven skred da ogsaa Klausholms Bonder snart efter til at benytte den. r)

Rigsdagens 2den Session begyndte den O'ktober 1850. Under denne Samling tog Jens Christensen flere Gange Ordet; han take efterhaanden hyppigere., liver Gang kun kort; men stedse var der Kolorit og Temperamentoverhvad han sagde. Saaledes holdt han en Tale under 3die Behandling af Loven om Afhasndelse af det til Lehn, Stamhuse og Fideikommisser horende Bondergods.2)Han begyndte med at sige, at han vilde udtale et onske for Forsamlingen. Engang havde han hort sin Sognepnest i en Praediken tiltale Menigheden saaledes: »Nu vilde jeg onske, mine kasre Venner! at vi alle vare i Helvede.«»Meningendermed var, at man skulde betragte de Fordomtes Tilstand — . Idet jeg nu kommer tilbagetilmit eget onske, skal jeg udtale, at jeg vilde onske,atde to Trediedele af Medlemmerne her i denne Forsamling havde vaeret Fsestere og Hoveribonder tillige,

---

1) Det har maerkeligt nok ikke va;ret muligt nojagtigt at faa oplyst, hvilket Aar Hoveriet blev aflost paa Klausholms Gods; men det skete ret snart efter Loven. Gamle Folk, i Voldum mindes endnu den Aften, da Hovfolkene for sidste Gang vendte hjem fra Klausholm.

2) Rigsd. II 2428 ff.

forend de skulde afgive deres Stemme med Hensyn til dette Lovforslag«. Han gaar nu over til at fremhseve Bondestandens Fortjenester i Krigen, Bedrifter, som formentligborgive dens Medlemmer Krav paa at behandles lige med andre i Samfundet, — uagtet ingen mere end Taleren selv lean beklage, at: de hidtil have staaet tilbage i Dannelse. Vil Ministeriet ikke tage imod denne Lov med § 5, kan han ikke stemme for den. (Den ved 2den Behandling indsatte § 5 fastslog, at naar en Besidder solgte et faesteledigt Sted til andre end den afgangne FaestersBorneller Svigerborn, da skulde den sidste Fosters Livsarvinger have Krav paa en Fjerdedel af Kobesummen, — og Vedtagelsen af denne Paragraf betod jo en principielIndrommelseaf Faesternes Medejendomsret til Bondejorden).Lovenblev uden denne Paragraf vedtaget med 57 Stemmer imod 33. — I samme Session take Jens Christensen om Lonning til Rigsdagens Funktionserer, x) om Skolelaerernes Befrielse fra at besorge Prsesternes Embedsbreve2)(det var, sagde han, ogsaa en Siags Hoveriaflosning)ogom Begnensning af Talertiden ved RigsdagensModer:3) han fandi: de lange Taler anmassende; de skraemmede mange fra at tage Ordet, men trak ikke desto mindre Forhandlingerne i Langdrag, — Endvidere indbragtehanunder denne Samling et Andragende fra 40 Fasstere paa Klausholms Gods om Adgang til at k©be deres Fasstesteder.⁴) Selvfolgelig var Jens Christensen

---

1) Rigsd. II 2540.

2) Rigsd. II 2710.

3) Rigsd. II 2722 og 27241".

4) Rigsd. II 1880. — Ferst i Begjmdelsen af iB7Oerne aflostes Faesteforholdet for Voldum Bys Vedkommende. Gaardene begyndte da at gaa over i den forevrigt fortrasffelige Besiddelsesform, Arvefasste, mod en. aarlig Bygafgift: 1 Td. pr. Skp. Hartkorn.

Medforslagsstiller, da Sallingboen Bertel Norgaard i Krejbjerg*)ved 3die Behandling af Finansloven opnaaede at faa bevilget indtil 2000 Rdl. som Tilskud til Bondehojskoler.2)

Den forste Rigsdags 3die Session (185₁ — 52) blev staerkest praeget af Kampen mellem Eidermaend og HelstatsmDsndom Monarchiets Nyordning efter Oprorets D;empelse. Jens Christensen stod her i den efterhaanden udtyndede Skare af Bondevenner, der holdt paa Helstaten. Men der forhandledes ogsaa indrepolitiske Sporgsmaal af den allerstorste Betydning. I forste Raskke stod det af D. G. Monrad for anden Gang indbragte Forslag om en Tvangsafktsning af Fassteforholdet paa Grundlag af Principetom Bondestandens Medejendomsret til Fasstejorden. En stor og betydningsfuld FIOJ af de Nationalliberale blev her deres Fortid tro og stod sammen med Bondevennerne i Kampen for Selvejet (Johs. Efr. Larsen, Orla Lehmann). Efter fo:rste Behandling nedsattes et Udvalg paa 15 Mand til Sagens videre Droftelse. Dette skeete den 2 s<ie Oktober18 5_1. Jens Christensen kom ikke med i Udvalget, skont han fik ikke saa faa Stemmer (27); 3) men selvfolgeligfyldte denne Sag hans Tanker, og utaalmodig ventedehan paa Losningen. Da Udvalget laenge forholdt sig taust, rettede han den 28de Februar 1852⁴) folgende Sporgsmaal til det: »Naar kan man vente, at det Udvalg af Thinget, som var nedsat til at afgive Betaenkning over Forslaget om Faestevassenets Overgang til Selvejendom

---

1) Om denne ypperlige, staerke Bondeskikkelse se N. Olesen Husted: Blade af den politiske Udviklings Historie i Sailing I, Skive 1908, og samme Forfatter i Aarbdg for Hist. Samf. for Skive og Omegn. iste Aargang S. 30 ff.

2) Rigsd. II 4805 ff.

3) Rigsd. 11l 446 f.

4) Rigsd. 11l 4672.

vil blive fasrdigt med sin Betaenkning? Jeg haaber, at Udvalgetenten vil svare herpaa eller paa anden Maade tage Notits af mit Sporgsmaal.« Baade Folkethingets Formand (Andrae) og Monrad forsikrede, at kun Sygdomsforfald havde forsinket Afgivelsen af Betaenkningen; den vilde snarest komme og kom virkelig ogsaa kort efter. Under Sagens Behandling viste det sig forovrigt, at selve ForslagetsOphavsmand lod det i Stikken. Det blev hverken dengang eller senere gennemfort.

I samme Session tog Jens Christensen et Par andre Gange Ordet. Man behandlede et Forslag om at gore den saakaldte Fellenbergske Opdragelsesanstalt Bogildgaard i Jylland til en Statsanstalt under Kultusrainisteriet" med den tidligere Bestyrer P. P. Schmidt*) som Forstander. I den Anledning var der til Thinget indkommen en vistnokpseudonym Klage over Forholdene ved Anstalten, — et ejendommeligt Forvarsel om nutidige Fasnomenerl Jens Christensen udtalte da: 2) »Jeg kan ikke nasgte, at det har gjort mig ondt at hore den ■ paagseldende Mand omtaltpaa en for ham saa lidet haederlig Maade; thi jeg har kendt ham fra den tidligste Tid af, han satte sin Fod paa Heden, som en meget dygtig og retskaffen Mand, ligesom den hele Familie fortjener dette Vidnesbyrd. Jeg har selv ved flere Lejligheder besogt: Institutet og fundet alt staaende i den bedste og driftigste Forfatning.« Senereudtaler han 3) Haabet om, at naermere Oplysninger om de virkelige Forhold vil vise, at: »Elefanten vil blive til en Myg.« Han foreslog Nedsasttelsen af et Undersogelsesudvalgpaa 3 Medlemmer, hvilket eenstemmigt vedtoges.Ved

---

1) Biogr. Lex. XV 230 f. Se ogsaa Nikolaj Bojsen: Meddelelser om den Fellenbergske Opdragelsesanstalt Bagildgaard Institut. Viborg

2) Rigsd. 11l 1992.

3) Rigsd. 11l 1995.

toges.Vedde af Udvalget tiivejebragte Qplysninger kom
Schmidt til at staa ganske retfaerdiggjort, hvorpaa Loven
vedtoges.

Endvidere take han under 2den Behandling af Lovforslaget om Husdyravlens Fremme meget staerki: imod Bevillingen til Frederiksborg Stutteri: l) Nej, vi skal laegge Vind paa den jydske Hesterace. Fuldblodsavlen passer ikke for os eller for vort Klima. Den jydske Hest derimod »tages med stor Begaerlighed saavel i Ind- som i Udlandet, ja selv i Hovedstaden. Her i Hovedstaden betales fra 4 til 600 Rbd. for et Par gode Hingste eller Hopper af den jydske Race, naar de ere fejlfri. Tydskerne fraraade bestandig at opdraette andre end de jydske Racer.« Bevillingen blev imidlertid givet.

Deter let forstaaeligt, at Jens Christensens faste Tilslutningtil Bondevennerne vakte megen Misstemning imod ham i Krese, som tidligere havde beundret ham. Randers Amtavis, som for havde interesseret sig saa megetfor ham, blev nu taus eller ligefrem fjendtlig mod ham. Det var jo i den her omhandlede Valgperiode 1849^— _52, at det skarpe Skel blev draget imellem Bondevennerne(Venstre) og de Nationalliberale (Centrum). De fleste af Venstres Intelligente forlod samtidig Partiet, dels pan Grund af dets Helstatspolitik og dels paa Grund af Forernes paastaaede Selvherskertilbojelighed. Venstre blev mere og mere et Bondeparti. Omkring i de jydske Krese, hvor Partidelingen ikke for havde gjort sig stserkt gaeldende, begyndte man nu at samle sig for og imod dettes Politik. Det var at forudsee, at Jens Christensen ved det folgende Valg vilde kom me til at udkaempe en haard Kamp, hvis han skulde holde Kresen. Synderlig Kraft satte han ojensynlig ikke ind paa dette. Der er

---

1) Rigsd. 11l 4900 ff.

meget, som tyder paa, at det politiske Liv ikke havde nogen stor Tiltnekning for ham. At vaere bondevenlig Rigsdagsmand paa den Tid synes unaegtelig heller ikke at have vaeret noget udeelt behageligt Hverv. *) En bitter Uvillie var i mange Krese vakt mod Rigsdagens Bonder; de saa anderledes ud paa naert Hold, end man havde troet. Livet i Kebenhavn gjordes dem paa mange Maaderutaaleligt, og det synes, som om det har skortet paa et indbyrdes aandeligt Sammenhold til Modvasgt imod Plagerierne udefra. Hertil kom for Jens Christensens Vedkommende,at han jo var bleven en gammel Mand og efter sine mange flittige Arbejdsaar formodentlig begyndte at maerke Alderens Tryk. Nogen staerk Agitation har han vistnok ikke drevet hjernme i sin Valgkres. Det var dengangalmindeligere (og nodvendigere) end nu, at Valgkandidateri de lokale Blade indrykkede lange Inserater for at prassentere sig for Vaelgerne, anbefale sig til Valg og udvikle deres politiske Anskuelser. Denne Fremgangsmaadehar Jens Christensen aldrig brugt; men den var vel ogsaa for hans Vedkommende ret overfktdig.

Da naeste Folkethingsvalg var udskrevet, til 4de August1852, 2) stillede han sig imidlertid atter i Horningkresen.Nogen Tid fer Valget havde de Nationalliberales Organisation »Femte-Juni-Foreningen« 3) holdt et Mode i Randers, hvor man droftede den politiske Stilling og planlagde Partiets Valgforberedelser. Da der endnu ikke paa dette Tidspunkt var optraadt nogen Modkandidat imod Jens Christensen, »den Mand, som hidtil har repraesenteretKresen, og hvis Genvalg ikke ansees for onskeligu,x)

---

1) Neergaard: Anf. Skr. I 646.

2) Om Valgsituationen se Neergaard I 746 ff.

3) Om denne og dens Valgopraab se Neergaard I 645 f. og 748. Ligesaa C. St. A. Bille: Tyve Aars Journalist'ik. Kbh. 187^ ff. 163 ff. ;;.■■. . :■-. .. .• . .. ■:■.■ ..■

skeligu,x)rettede man paa dette Mode en indtraengende Opfordring til Herredsfoged H. Kampmann, 2) Rougso Herred, om at stille sig i Horning. Han var Nationalliberal,men havde dog vist sig paa enkelte Omraader, f. Ex. i Fasstesagen, at staa Bondevennerne temmelig naer. Tidligere havde han vaeret Birkedommer i Frijsenborg- Faurskov Birk og var i 1849 bleven valgt i Viborg 4de (Sonder Vinge). Naar man nu bad denne anseete Mand, som ellers havde i Sinde at tnekke sig ud af Politiken, og som derfor ikke sogte Genvalg i sin tidligere Kres, om at stille sig mod Jens Christensen, da viser det, at man vilde sastte al Kraft ind paa at faa denne fseldet. Efter nogen Betaenkningstid tog Kampmann imod den tilbudte Kandidatur. 3)

Jens Christensens stedlige Medbejler, hans politiske Meningsfelle, N. Chr. Condrup i Stobdrup, stillede sig atter denne Gang imod ham. Jens Christensen, som indsaa, at Bondevennerne ikke kunde taale at dele deres Stemmer mellem ham og Condrup, trak sig da paa selve Valgdagen tilbage til Fordel for sin Stands- og Partifaelle; 4) men dette Offer nyttede ikke; efter Afstemningen stod Herredsfoged Kampmann dog som Sejrherre med 157 Stemmer, medens Condrup havde opnaaet 155. 5)

Ved nseste Valg, det betydningsfulde Oplosningsvalg
den 26de Februar 1853, 6) stillede hverken Kampmann eller
Jens Christensen sig; den ufortrodne Condrup tog da

---

1) Ranclers Amtsavis, 2ode Juli 1852.

2) Biogrv Lex. IX 96 f.

3) Se herom Randers Amtsavis, 26de Juli 1852. Om en anden Kandidat, som ombestemte sig, se samme Blad, 27de og $ote Juli.

4) Rugaard 269. Naar Fr. Barfod i sin Dansk Rigsdagskalender, Kbh. 1856, S. 117 skriver, at Jens Christensen faldt igennem ved Valget den 4de August 1852, da er det altsaa ikke rigtigt.

5) Randers Amtsavis, ste August iBs2.

6) Se om dette Neergaard I 778 ff.

Kresen. — En an den Gaardmand fra Voldum, Christen Christensen (kaldet Kirkegaard). afloste senere (i 1856) Condrup som Folkethingsmand. Han var ikke i Slasgt med Jens Christensen.

Dennes Resignation paa Valgdagen den 4de August 1852 var en definitiv Afsked med det offentlige Liv. Men selvfolgelig vedblev Politiken at interessere den gamle Mand staerkt i de faa Aar, han havde tilbage. Han stod i stadig Forbindelse med A. F. Tscherning og Geert Winther og abonnerede sammen med sin Omgangsven, Laerer Pommerencke, paa Rigsdagstidende. De samlede et Par Gange ugentlig en Del af Sognets Maend hos sig, hvor de saa laeste Rigsdagstidende ho]t og bagefter dr©ftede det laeste. Herved blev Maendene i Voldum og de naerliggende Byer, Hvallos og Nielstrup, allerede i denne tidlige Periode politisk vaagne og staerkt interesserede.

Jens Christensen blev efterhaanden legemlig svaekket,
og den 27de Oktober 1856 d©de han, noget over 68
Aar gammel. x)

Der har vistnok kun existeret eet eneste Billede af Jens Christensen. Dette, som formeentlig var et Maleri, var udfort i hans Rigsdagstid, men gik desvaerre til Grunde ved hans Gaards Brand i 1882. Heldigvis var der forindentaget et Fotografi af det, og det i R. A. H. S. optagneBillede er en Reproduktion af Fotografiet. Det samme gaelder naervaerende Billede, der dog er ikke lidet forstorret. Fotografiet, efter hvilket jeg har ladet det udfore,er

---

1) Randers Amtsavis 28de Oktober 1856: ft f At det idag har behaget den Alvise at bortkalde fra dette til et bedre Liv Gaardfasster Jens Christensen i Voldum efter et Aars tiltagende Svaghed i hans Alders 6yde Aar, bekendtgeres herved sorgeligst for deltagende Slaagt og Venner af hans efterladte Enke. Voldum den 27de Oktober 1856. K. Christensen, fodt Andersen. — Nogen Nekrolog bringer Avisert ikke.

fore,ergodhedsfuldt overladt mig til Laans af Gaardejer P. Alexandersens Enke i Voldum. I Rigsdagens Portrsetsamlingaf Grundlovgiverne findes det samme Billede i en lignende Reproduction.

Drengen fra Klausholms Hovmarker, Dragonen fra Holsteens Valpladser, Gaardfaesteren fra Voldum, var naaet saa vidt frem, som det: dengang var mullgt for en dansk Bonde at naa. Han havde efter Blichers Ord »hasvet sig selv og Tusinder med sig«; han havde omgaaedes nogle af sit Folks storste og bedste Maend og vundet deres Venskab; han havde siddet i Rigsdagssalen paa Christiansborg Slot og vaeret med til at give Danmarks Grundlov. — Et vidtspaendende Liv, en maegtig Afstand imellem Udgangspunktet og Maalet, en Udvikling saa uventet, uanet stor som den Stands Udvikling, hvortil han horte.

Under mit Arbejde paa ovenstaaende Afhandling har jeg modt stor Velvillie i Rigsarchivet, det kgl. Landhusholdningsselskabs Archiv, Krigsministeriets Archiv, Landsarchivet i Viborg, det kgl. Bibliothek, Statsbibliotheket i Aarhus og Aalborg Stifts, Amts og Kathedralskoles Bibliothek. Den grundige Render af Klausholms Historic Herr Baron H. Berner Schilden Holsten paa Langeso, Herr Forstelaerer P. I. Hune i Voldum og Herr Sognepraest F. Pommerencke i.Jerslev have med stor Beredvillighed givet mig nyttige Oplysninger. Og endelig har Herr Cand. mag. Svend Thomsen ydet mig en uvurderlig Hjaelp ved Undersogelser og Afskrivning i de kobenhavnske Archiver.

Alle disse Institutioner og Personer bringer jeg herved en hjasrtelig

Alexander Rasmussen.