Deter sjaeldent, at et Skrift fra Udlandet bringer saa righoldige, hidtil ukendte Bidrag til Danmarks Historie, som Tilfasldet er med den Skildring af Grev Melchior v. Hatzfeldt, som Professor Dr. phil. Julius Krebs i Breslauhar udgivet paa Grundlag af den Hatzfeldtske Families Arkiv. Blandt de mange Bidrag til Trediveaarskrigens Historie,som henligger i dette Arkiv, findes ogsaa ca. 650 Skrivelser vedrorende de kejserliges Besasttelse af Norrejylland,saerlig af Vendsyssel og Thy. En Del af disse Aktstykker har Professor Krebs ladet trykke som Bilag til sin Bog, af andre meddeles kortere eller lasngere Uddragi de talrige Noter, endelig findes en Del Oplysningerindarbejdede i den Levnedsskildring af Melchior v. Hatzfeldt, som udgor Bogens Hovedindhold. Forfatteren har gjort sig megen Umage med den Del af Skildringen,som angaar Jylland. Han har sat sig i Forbindelse med Rigsarkivet i K.obenhavn, har studeret Mansas Kort, og skont han ikke synes at forstaa dansk, har han dog faaet baade Person- og Stednavne gengivet i en som

oftest belt rigtig Form. Selv hvor en Franskmand skriver»Ouilereup quaure«, finder han ud af, at derved menes Ullerupgaard. Et lille Eksempel paa hans Orahyggeligheder det ogsaa, at han har lagt Maerke til, at en Tonde Korn paa den Tid i Jylland regnedes til 12 Skaepper, medens han ellers vel ved, at en dansk Tonde kun er 8 Skaepper. — Et Kort over Vendsyssel og Thy har Forfatteren ladet tegne til Bogen.

I det folgende meddeles de Oplysninger om Personer, Tilstande og Begivenheder i det nordlige Jylland, som kan uddrages af Professor Krebs's Bog. Mere kunde sikkert vaere ydet, hvis alle de 650 Breve var bleven trykte, eller Udvalget af dem foretaget med Jyllands Historie og Topografi for oje. Men nu er Opmasrksomheden i hvert Fald henledet paa Brevenes Eksistens, og allerede det, som er givet i Bogen om Melchior v. Hatzfeldt, er ikke lidt. — Bogen er her hjemme bleven anmeldt af Professor Fridericia i »Historisk Tidsskrifu 8. Ra."kke 2. Bd. I »Vendsyssel Tidende« har Postekspedient C. Klitgaard meddelt ret udforlige Uddrag af Bogen, hvilke tillige foreligger i Saertryk.

1. Indkvarteringen.

Den 11. Oktober 1627 kom de kejserlige til Kolding, og vi kan nu, gennem Marschbefalinger i de hatzfeldtske Papirer, folge deres Vej op gennem Jylland over Nim og Funder til Viborg, hvor en storre Styrke samledes, og derfra til Aalborg, hvor Resten af de danske Tropper paa Halvoen blev fanget eller nedhugget den 20. Oktober.

Nu havde de kejserlige Landet for sig og kunde indrettesig

rettesigpaa et langvarigt og uforstyrret Ophold. Halvoenblev delt mellem de forskellige Regimenter. overstbefalendepaa Wallensteins Vegne var Felttojmesteren Torqvato Conti, der havde Kvarter i Haderslev. Regimentet Schlick laa i Ribe, Scherffenberg i Skanderborg, og Coll alto ved Aarhus og Randers. Regimenterne Strozzi og Breuner iik Viborg og Skive med »oerne« Mors og Thy holm og Vestlandet norden for Ringkobing. I Aalborg laa KavalleriregimentetPietro Ferrari og nord for Limfjorden de tre »sachsiske« Regimenter under Her tug Franz Albrechtaf Sachsen-Lauenburg. Deter om Forholdene heroppe, at de hatzfeldtske Breve giver os indgaaende Besked.

Hertugens tre Regimenter var »de gamle Ryttere« under Oberstlieutenant Melchior v. Hatzfeldt, »de nye Ryttere«, hovedsagelig Franskmasnd, under Oberstlieutenant Bousmard og et Regiment Fodfolk under Oberstlieutenant Montoya. De gamle Ryttere har formodentlig deltaget i Kampene ved Aalborg; thi et Par Dage senere, den 24. Oktober, gik de over Limfjorden til Vendsyssel. Det nye Regiment og Infanteriet naaede derimod deres Kvarterer ad den lange Omvej over Aggertangen. Paa Aagaard forhandlede Bousmard og Montoya med Provinsens Reprresentanter om en forelobig Fordeling af Kvartererne, og derpaa holdtes, midt i November, en Sammenkomst i HJorring, hvor den endelige Ordning blev truffet.

Hertug Franz Albrecht opslog sit Hovedkvarter paa Voergaard, og desforuden havde han Hundslund (nu Dronninglund) til sin Raadighed. Infanteriet kom til at ligge nasrmest ostkysten, hvor man stadig frygtede for Landgang af de danske, og dets Chef, Montoya, boede mest paa Ssebygaard. Det gamle Rytteriregiment laa

laengere inde i Landet, hvor Odden og Hammelmose blev Mekhior Hatzfeldts Residens. Franskmaendene fik hele Thy, og Bousmard selv boede paa orum eller Faddersbol. Andre Adelsgaarde blev udlagte til Kvarter for Kaptejner og Ritmestre. Hatzfeldt, som i Reglen ordnededisse Ting paa Hertugens Vegne, traf den Bestemmelse,at alle Adelsgaarde, hvis Beboere var forblevne paa Gaardene, skulde v^ere fri for Indkvartering. Dette gjaldt i Vendsyssel dog kun tre Enker og en gammel Adelsmand,alle andre var i Tide bortflygtede, og deres Gaarde var ved de kejserliges Ankomst allerede udplyndrede af Bonderne. Disse havde — hvis man kan tro de hatzfeldtskeBreve — hverken levnet D©re eller Vinduer paa de forladte Gaarde, og en Del af dem havde de stukket i Brand*). De kejserlige OfEcerer Sorgede nu for at faa Bygningerne sat i Stand til deres eget Brug, og Bondernefik Paalaeg om at yde Landgilde og Hoveri til Gaardene ganske som ssedvanligt. Sognene fordeltes mellem de forskellige Kompagnier; 3, 6, eller indtil 8 Sogne var faelles om at underholde et Kompagni paa ca. 100 Mand. De Byer og Gaarde, som ikke havde Indkvartering,blev sat i Kontribution.

Det var Overkommandoens Vilje, at alt skulde gaa roligt og ordentligt til; thi det var afVigtighed, at Landetikke blev odelagt straks, men kunde vasre i Stand til at yde Haeren Underhold i lasngere Tid. Allerede i September, inden Haeren endnu havde naaet Jyllands Sydgraense, skrev derfor Feltmarskallen Grev Schiick til Hertug Franz Albrecht, at han fra nu af maatte sorge for god Mandstugt; Landet maatte ikke udplyndres og

---

1) Saaledes siger Professor Krebs, delvis som Citat, S. 98^— _99. Desvasrre anferer han ikke noget bestemt Aktstykke som Stotte for denne Oplysning.

Beboerne ikke tilfojes nogen Overlast. Soldaterne skulde derfor aflasgge alle deres hidtil brugte slette Sasdvaner; de maatte ikke linger plyndre Kirker, Adelsgaarde og Landsbyer, ikke ska?nde Piger og Koner, ikke nedskyde Hertugens eller Feltmarskallens egne Salvegarder. Alle saadanne slette Insolentier skulde ganske afskaffes, for at ikke senere hele Armeen skulde komme til at lide Mangelfor nogle enkelte slette Personers Skyld. I Xilfaelde af Overmedelse skulde ikke blot de skyldige straffes, men ogsaa de Kaptejner og andre Befalingsmaend, som havde Ansvaret for Disciplinen. — For de Regimenters Vedkommende, som skulde ligge i Vendsyssel, kom hertil,at det var bekendt, at Vendelboerne var et stridbart Folk, der ikke maatte ophidses ved Soldaterekscesser. Dagenfor Hatzfeldt gik over Limfjorden med sit Regiment, skrev derfor Feltmarskallen after til ham og formanede ham til at holde streng Mandstugt; enbver Forbrydelse skulde straffes paa Livet.

Men det var jo ikke saa let at faa Wallensteins Soldatertil at begynde et nyt og bedre Levned. Sasrlig Franskmasndene i Thy huserede sknekkeligt, og da de efter et halvt Aars Op hold forlod Landet, var der, siger deres Efterfolger, Ritm_ester Mettecoven, ikke en Fjerdedelaf Bonderne tilbage. »Jeg kan ikke lamger marschere med de franske Kompagnier«, skrev en af Bousmards egne Officerer, *hvis de bliver ved med deres Udskejelser;nu for nylig bar de igen skaaret Halsen over paa en Kone.« Men i Marts 1628 gav Conti Befaling til, at Bousmards Regiment skulde marschere mod Syd, og Thy slap saaledes af med dem. En Del blev sat over fra Sydspidsen af Thyholn:i; men da Sformvejr afbrod Transportentilsos, maatte Resten atter gore den lange Omvej over Aggertangen. Bender fra Thy maatte drive 200 oksne samt kore Vognkes af Laeder, Voks og andre

vasrdifulde Sager helt ned til Kolding, alt sammen rovet Gods, som Bousmard uden Hatzfeldts Vidende forte ud af Landet. — Fra de to Regimenter i Vendsyssel blev nu nogle Kompagnier, Ryttere og Fodfolk mellem hinanden,lagt over i Thy. Thisted By beholdt Melchior Hatzfeldt til sin egen Underholdning, og den fik saaledes ingen Indkvartering. Den havde tidligere faaet Valget imellem at underholde Hertugens Hofstat eller at levere noget vist i Penge, og Borgerne havde da tilbudt hver Uge at give 50 Rdl. Paa samme Maade var Skagen givet i Privat-Kontribution; Hertug Franz Albrecht havde med sin ssedvanlige Flothed forasret den til sin Kollega Oberst Scherffenberg i Skanderborg. Men det viste sig jo snart, at Gaven ikke var meget vasrd; det var »et usselt magert Sted«, og Scherffenberg var villig til at afstaa Byen til Hatzfeldt for 20^—30 Dukater.

Inden Bousmard forlod Thy, forlangte han, at to Raadmasnd i Thisted og alle Prassterne i Thy skulde give ham et skriftligt Vidnesbyrd om, at han stedse havde holdt god Justits. »De vil vanskelig kunne gore det«, skrev en Officer til Hatzfeldt, »thi han bar aldeles ingen Justits holdt.« Formodentlig har de dog maattet give ham det forlangte Vidnesbyrd. Ogsaa andre OfEcerer forlangte saadanne Skudsmaal af de Folk, de havde udsuget; et af detn findes opbevaret, udstedt af Sognepraesten Lauritz Lauritzen i Hallund; 17 Sognebeboere har sat deres Segl under Dokumentet, og en har underskrevet sammen med Praesten.

Da Franskmasndene var borte, haabede man i Thy paa bedre Tilstande. Christopher Gersdorf skrev den 6. April 1628 til Hatzfeldt, at Franskmaendene ganskehavde spoleret hans Gaard Tandrup i Thy; han bad om, at den Salvegarde, som Feltmarskallen havde givet ham, nu maatte blive respekteret, og Gaarden ikke

yderligere odelagt, saa ban kunde fa a Sommersasden passet.Han
vilde gerne betale en taalelig Kontribution,
naar Gaarden kunde blive fri for Indkvartering.

2. De kejserlige i Vendsyssel.

Gennem Hatzfeldts rigboldige Korrespondance faar vi Lejlighed til at se, hvorledes de fremmede indrettede sig i det fjerne Land, ligesom vi bliver i Stand til at danne os et Billede af Officererne og deres Optneden. Saerlig gadder dette de to overstbefalende i Vendsyssel, Hertugen af Sachsen-Lauenburg og bans Nasstkommanderende og betroede Mand Melchior Hatzfeldt.

Hertugen var en livlig og urolig Aand, en fortraeffelig Selskabsmand, velset overalt. Gavmild og letsindig, som han var, var han altid i Pengeforlegenhed, men ikke destomindre i bestandigt godt Humor og forhaabningsfuld over for Fremtiden.. Karap og Elskovseventyr var hans Lyst, og i sine Venners Stamboger yndede han at skrive som sit Motto: »Viva la guerra e l'amor.« Han havde Elskerinder rundt om i hele Europa og mange Kvinder delte trolig hans Kampes og Mar schers Besvaerligheder med ham. At han selv var Lutheraner forhindrede ham. ingenlunde i at fa?gte paa Katholikernes Side i Trediveaarskrigen.

De kedelige Tjenesteforretninger overlod han heist til Hatzfeldt. Naar han engang imellem tog sig af dem, gjorde han det paa en vis gemytlig, alt an det end tjenestemeessig Maade. Da Ritmester Schierstedt Sogte om Orlov i 8 Uger for at rejse hjem i nodvendige Forretninger, svarede Hertugen: »E>evilget, dog at han ikke kommer ugift tilbage.«

Hatzfeldt var paa alle Punkter en fuldstsendig Modsaetning til denne flagrende og letsindige, elskvasrdige og godmodige Landsknasgtnatur. Hatzfeldt manglede alle de glimrende Egenskaber; han var nogtern, punktlig og arbejdsom. I Spil og Drik holdt han Maade, og om hans Forhold til Kvinder naevnes aldrig et Ord i de Tusinder af Breve til ham og fra ham. som kendes. Han var jsevn i sin Optrasden og meget sparsommelig. Han forstod at benytte de Lejligheder til at skrabe Penge sammeri, som Krigerlivet bod, og i Modsastning til de fleste af sine Kammerater holdt han sammen paa, hvad han havde. Han var kundskabsrig og belaest, skrev Latin og Fransk og forstod Italiensk, han var vel forfaren i Ingeniorkunst og havde gode Indsigter i Retsvaesenet. Han samlede paa Boger, lasste meget og vilde gerne folge med i alle Tidens politiske Stromninger. Deter jo intet Under, at en Mand som han ogsaa havde sit Arkiv i Orden og har kunnet efterlade os en saa vasrdifuld Samling af Breve. At han var Katholik, behover naeppe at tilfoJes, — ogsaa paa det Punkt havde han sine Sager i Orden.

Hertugen forstod meget vel at skonne paa den vaerdifuldeMedhjaelp, han havde i Hatzfeldt. Paa ham kunde han jo rolig laesse alt det kedelige Administrationsarbejde, som han selv aldrig kunde stilles ved, og tilsidst endte det da ogsaa med, at han overlod ham det hele. *I maa gerne aabne alle mine Breve«, skriver han til Hatzfeldt, »naar det blot ikke er Fruentimmerbreve; og for Resten gor det heller ikke saa noje med dem, thi de fleste af dem kan I sikkert ikke bese.« Hertugen var en vaeldig Brevskriver; alt hvad der for gennem hans urolige Hjerne, kradsede han ned paa Papiret, og under sine ustandselige Rejser sendte han nassten hver Dag sin Stedfortneder arkelange Skrivelser, fyldte med Skasmt og Smaatnek og Fortasllinger om hans private Eventyr. Hatzfeldt havde

andet at bestille end ai: svare paa disse Breve, og hvert
ojeblik bruser Hertugen op med Bebrejdelser over, at
han aldrig horer noget fra sine Regimenter.

De kejserliges Ophold i Vendsyssel varede halvandet Aar; men naturligvis kunde Hertugen ikke udholde Tilvaerelsen deroppe saa lasnge. I Begyndelsen havde det vel Nyhedens Interesse for ham. Han begyndte at bygge et nyt Hus paa Voergaard, og han gennemstrejfede Landet paa Kryds og Tvasrs. Han foretog lange Rideture langs Stranden, var flere Gange ovre i Thy og en enkelt Gang helt oppe ved Skagen; paa Tilbagevejen herfra fik han Lejlighed til at drikke sig saa god en Rus hos Melchior Hatzfeldt paa Odden, at han ikke kunde naa laenger end til Eskaer med den. Men i Laengden var disse Adspredelser ikke tilstnekkelige for ham. sDette Land er ikke saaledes efter mit Hoved«, skriver han til Hatzfeldt, »at jeg skulde opholde mig laenge her.« Han foretog et Par lange Rejser til Tyskland, og omsider drev Pengesorger og Kedsomhed ham for bestandig bort fra Halvoen. Men naturligvis — saa snart han var borte fra Vendsyssel, begyndte han at laenges tilbage. I Okt. 1628 skrev han fra Kolberg til Hatzfeldt, at ban ganske vist nu havde faaet en anselig Kommando, han raadede over 62 Kompagnier til Hest og til Fods, »men jeg vilde, Gud straffe mig, hellere sidde paa Voergaard. — Jeg raader hver den, der er i Vendsyssel, til at takke Gud og onske, han ikke maa komme derfra; thi de har det, Gud straffe mig, bedre end her . . . Det gor mig ondt, at jeg ikke fik Eders Have at se ved Sommertid; til Vinter haaber jeg at kunne besoge Eder med godt Selskab, nemlig min Broder Franz Karl, Pfaltzgreven og andre gode Masnd.

. . . Hvad I ellers sender mig, skal jeg nok laese igennem,hvis
jeg blot kan faa Tid dertil; jeg tror ikke, der
findes et Menneske i den hele Armada, der er saa plaget

som jeg.« — En Maaned senere skriver han: »Mine to Brodre er i Dag rejst fra Kolberg, de har moret sig saa godt, at jeg endnu er ganske syg deraf. Jeg har faaet Tilladelse at⁷ Generalen til en Rejse til Jylland.«

Hatzfeldt, som efter Hertugens Bortrejse fik Fuldmagttil at ordne alt, som han vilde, indrettede sig derimodrigtig hjemligt paa Odden. Han byggede et nyt Hus til sig selv og anlagde en smuk Have, fra hvilken han i Sommeren 1628 kunde sende Frugter som Foraeringtil Oberst Ferrari i Aalborg eller til Oberstlieutnant Montoya. Og han forstod at gore sig Stillingen indbringende;efter nogle Maaneders Forlob kunde han skrive fra Odden til sin Bankier i Niirnberg, at han vilde sende ham 10 eller 12 Tusinde Daler. Han samlede paa Kostbarheder,Kunstvaerker og Rariteter. Sjaddne Solvsmykkerkobte han af Rytterne, og de Malerier, der fandtes i Vendsyssel og Thy, lod han sende til Odden. Fra Thistedfik han en Kasse med Boger. Sserlig Opsigt synes den danske Rimkronike at have vakt blandt de fremmede Officerer. Oberst Scherffenberg skriver fra Skanderborg og beder ora at laane den, og Oberstlieutnant Goltz i Aarhus havde ligeledes hort Tale om denne Bog: der skal for hver Konge vasre et Rim, skriver han, i hvilket Kongen selv fortaeller om sine Bedrifter; Goltz har til Hensigt at lade alle de danske Konger male, lige fra Kong Davids^J) Tid indtil nu, og hvis han saa maatte have Bogen for nogle Dage, kunde han lade disse Rim male ved hver enkelt af dem. Deter Greven af Mansfeld, tilfojer han, som har fortalt om denne Bog. Hatzfeldt sendte ham Rimkroniken og tilbod oven i Kobet at skaffe ham en Maler. Men Goltz takkede for Tilbudet; der var i Aarhus en ret dygtig Maler, som allerede var sat i Arbejdemed

---

1) Formodentlig en Fejltagelse for Kong Dan.

bejdemedKongebillederne. — Ogsaa Her tug Franz Albrechtstillede Kunsten Opgaver; han sendte i Maj 1628 en Maler til Vendsyssel for at portraettere samtlige ti Ritmestre ved det gamle Rytteriregiment.

Officererne viste Hatzfeldt mange Opmaerksomheder. En sender ham fra Bangsbo noget Is, som imod al Forventning endnu var fundet i en forfalden Isgrube; en anden lover ham Svaner fra Voergaard, en tredie Karusser fra Saebygaard. Oberst Scherffenberg, der var glad over den gode Jagt ved Skanderborg, indbod oftere Hatzfeldt til at deltage i den. »Jeg faar her flere Hjorte i Kokkenet end Rosenobler i Pungen«, skrev han. Men trods disse Behageligheder betragtede Officererne dog stadig Jylland som set ode barbarisk Land«. Kun Korn og Kvaeg kunde Landet selv frembnnge, alle Livets finere Bekvemmeligheder maatte med Besvser skaffes langvejs fra. Salt og Sukker, Frugter og Grontsager, Krydderier og Vin blev sendt ad Sovejen til Ringkc)bing, Thisted og Elkaar, eller fort paa lange Vogntog under militaer Bedaskning op gennem Halvoen fra Hamborg.

Officerernes saedvanlige Tidsfordriv var forovrigt at samles til Drikkegilder, og mangen »god Rus« forekommer i de Hatzfeldtske Breve. Saerlig udmasrkede sig i den Henseende en Ritmester Lorenz, der engang maa bede Hatzfeldt om Undskyldning for sin Opforsel ved et Drikkegilde paa Odden: sknlde noget saadant overgaa ham en Gang til, skriver han, maatte Oberstlieutenanten gerne sastte ham i Fasngsel hos Tyrken, saa lsenge han vilde. »Tyrken« var en af Hatzfeldts Tjenere, som denne havde bragt hjem med sig fra et Felttog i Ungarn.

Samme Ritmester Lorenz var en af de vsarste Bondeplagereblandt Officerne, og ligesom Bousmard lod han sig derfor tildele et Vidnesbyrd om sin gode Opforsel. Hertugen gjorde sig Umage for at holde bans Havesyge

i Tomme, — naturligvis ikke for Bondernes Sky id, men fordi det ogsaa gik ud over hans Folk. Den 4. Febr. 1628 skriver han til Hatzfeldt fra Hobro: »Det skal paalaegges Ritmester Lorenz, at han ikke ser mer paa sin egen Fordelend paa sit Kompagnis, og at han indkvarterer sine Ryttere saaledes, at de kan leve. Jeg vil ikke tilla.de, at han lasgger dem saa tast sammen, og saa lader de andre betale Kontribution. Man har fortalt mig, at han hver Uge hasver 150 Rdl.; jeg under ham dem godt, men jeg vil ikke have, at Rytterne skal lide derunder. Deter ogsaa bleven mig fortalt, at han saslger Korn, hvilket ligeledesskal forbydes ham.« — —

Ora de menige Rytteres daglige Liv horer vi naturligvisikke meget. De enkelte Trsek, som forekommer i Brevene, tyder paa, at det har vagret Folk med en stasrk udviklet yEresfolelse, — selv om deres iEresbegreber naturligvisikke forbod dem at begaa alle mulige Skasndighederover for den civile Befolkning. Da der begyndte at blive Fodermangel i Vendsyssel, maatte Hestebestanden indskraenkes, hvad der ses at have krasnket Rytterne paa det dybeste. Tre Ryttere, der hidtil hver havde haft Fodertil to Heste, fik nu kun Foder til en; da dette nedsattedem i deres Kammeraters ojne, bad de Hatzfeldt om at give dem deres Afsked, hvis ikke de kunde faa de to Heste igen. Fra Borglum Kloster berettes om en masrkelig Duel, der havde fundet Sted mellem to menige Ryttere. »Uden nogen given Aarsag og uden ringeste Ord« gik de sammen ud af Gaarden, gjorde deres Heste faerdige, red 10s paa hinanden med Pistolen i Haand og gav samtidig lid, saa den ene sank dod til Jorden. Engangvilde Hatzfeldt lade en genstridig Soldat saette i Taarnet paa Vrejlev Kloster; men dette vilde Soldaten aldeles ikke finde sig i; han forlangte, saa fremt han var

skyldig i noget, straks at blive sendt til sir eget Regiment
og faa sin Sag paakendt der.

Som overste Befalingsmand. i Vendsyssel havde Hatzfeldt i det hele taget med mange masrkelige Retssager at gore. En Faendrik var anklaget: for at have ladet sig forlyde med, at han havde et Spogelse hos sig; men da han bagefter forsikrede, at det kun var sagt for Spog og i Drukkenskab, slap han fri. En Officer havde i Huset hos »den tykke Foged« i Thistecl sagt: »Hvordan er han?« og saa holdt han Tommelfingeren i Vejret. »Hvordan er Oberstlieutenant.en?« og saa stak han Tommelfingeren ind i Haanden. At dette var merit: som en Spot over Oberstlieutenanten (Hatzfeldt), gik man ud fra, og der blev altsaa afholdt Forhor. Blandt andre fort.es Byfogden Jens Schneider og Pra^sten Svederus Pauli^l) som Vidner, men ingen af dem havde hort de omstridte Ord.

3. Strandinger.

Deter forbavsende at se, hvor godt de kejserlige Officerer kendte Forholdene i Jylknd, eller hvor hurtigt de har forstaaet at ssette sig ind i dem. Den eneste topografiskeFejltagelse, de har gjort sig skyldig i, synes at vaere den, at de regner Thyholm for en 0. Den farligeKyst fra Skagen til Agger er dem vel bekendt, og de gor straks Regning paa at kunne skaffe sig en ekstra Indtasgt her ved Strandinger. Allerede en Uge efter Slagetved Aalborg gav Grev Schlick Befaliug til at slukke Skagens Fyr og derimod paany taende det falske Fyr, som Vendelboerne tidligere havde haft ved Borglumklostertil

---

1) Mag. Sveder Poulsen Kitting var Sognepraest i; Thisted 1616 —43. Byfogden kendes ellers ikke; han hed maaske Jens Skrtedder paa dansk.

stertilFordasrvelse for de hollandske Skibe. r) Tolderen paa Skagen, Vilhelm Storm, maa vaere bleven mistasnkt for at have ydet sin Medvirken ved Fyrets Slukning; thi han soger senere at retferdiggore sig i et Brev, sorn rned et svensk Skib skulde sendes til Kobenhavn, men som blev opsnappet af de kejserlige. Deter Usandhed, skriver han, naar det ved Hoffet bliver fortalt, at han har ladet Lygten paa Skagen nedbryde; hele Fyrapparatet staar endnu i god Behold som tilforn. Ej heller har han givet de kejserlige nogen Underretning om Landets Tilstand; der er ikke bleven forlangt noget af ham, som kunde skade bans Fasdreland, og han har ej heller udfort noget saadant.

Men Fyret blev altsaa slukket, og den sangvinske Hertug Franz Albrecht saa allerede i Aanden Kysten fuld af strandede Skibe; han paalagde derfor Hatzfeldt, >naar en saadan Lykke maatte komme«, at fore skarpt Tilsyn med det strandede Gods. For en Gangs Skyld gik hans Forhaabninger ret hurtigt i Opfyldelse. Allerede i December 1627 strandede et Skib ved Aagaard, fra hvilket blev reddet et Centner Bly, nogle Koer og Stude og nogle uforarbejdede Elsdyrhuder; fra et andet Skib, der var strandet i Thy, bjergedes Sejl, Tov og Planker, og fra et tredie, der drev ind paa Kysten af Vendsyssel, fik man 900 Rdlr. i Penge, Bly, Jernstoenger, Klaeder, Lintoj og meget andet. I Lobet af 1628 strandede en stor Maengde, sasrlig hollandske, Skibe, fra hvilke der reddedes Korn og en Gang en hel Ladning JEvter.

Et godt Kup var det ogsaa, da et spansk Krigsskib
maatte lobe paa Land efter en Faegtning med Hollasnderne.
Hertug Franz Albrecht var tilfasldigvis selv ojenvidne

---

1) Saaledes refererer Dr. Krebs. Selve Brevet fra Grev Schlick er ikke meddelt.

til Kampen og beskriver den i et Brev til Hatzfeldt, dateretAagaard d. :i. Maj 1628: Just som han kom hertil igaar, havde han en herlig Spas. Ude paa Havet var 7 Dynkirkere kommen i Kast med Hollaenderne og havde allerede frataget dem et Skib og skudt et andet i Sjenk. Men saa havde Bladet: vendt sig; Hollasnderne sk©d et Dynkirkerskib i Ssenk, og et andet maatte, for ikke at blive taget, staa ind mod Kysnen og lobe paa Grund et Musketskud fra Strandbredden. Dynkirkeren valgte denne Udvej, da han vidste, at der laa kejserligt Folk I Landet. Det havde vaeret en over al Maade herlig Lyst at se. Alene det strandede Skib havde afgivet over 1000 [!] Skud. Hvor de andre 5 Skibe blev af, vidste han ikke, men han frygtede for, at ogsaa de var gaaet tabt, thi Hollasndernehavde over 80 Skibe i Soen. — Fra det strandede Skib blev 80 Soldater og Matroser, 20 Tdr. Krudt og 21 Kanoner bragt i Land, hvorefter Hertugen lod Skibet stikke i Brand. Kaptejnen paa Skibet er en SOll af Admiraleni Dynkirken, skriver Fran:? Albrecht, og i sin nassten barnlige Glasde over dette vidunderlige Eventyr fojer han til: Jeg tror, de har vasret forudbestemte til at komme til mig her i Vendsyssel! Selv fik han da ogsaa Lov at beholde hele Byttet, skont Conti havde gjort Forsog paa hos Wallenstein at opnaa en Del af det.

Men de storste Forhaabninger values dog, da et hollandsk Skib i Januar 1628 drev ind paa Kysten. Ombord paa dette Skib befandt sig nemlig en hollandsk Gesandt Lorenz Reael, tidligere Generalguvernor i Indien, der paa Staternes Vegne havde fort Forhandlinger med Kristian IV og nu var paa Hjemrejse til Holland. Den Maade, hvorpaa han blev behandlet, er et godt Eksempel paa, hvorledes Krig i de Tider blev drevet som en Forretning, af hvilken alle, fra de laveste til de hojeste, sogte at skaffe sig det storst mulige Udbytte.

De forste, Hollaenderen faldt i Hasnderne paa. var de menige Soldater; de behandlede ham saaledes, endogsaa i Hatzfeldts eget Kvarter paa Odden, at han for at redde sit Liv maatte Sonderbryde den Guldksede, han havde faaet af den danske Konge, og fordele Stumperne af den imellem Soldaterne. Da han var slnppet fra dem, begyndte de store at traekkes om det vasrdifulde Bytte. Franz Albrecht overdrog Hatzfeldt at forhandle med ham om Losepenge: »Jo mere jo bedre, jeg tasnker han kan vel give en 4000 Rdlr.« I et senere Brev til Hatzfeldt slaar han af til 3000. *Men skulde Torqvato forlange ham, saa skriv, at jeg har givet ham 10s, og at han allerede er borte, jeg skal nok svare for det.«

Hertugens Mistanke til Torqvato Conti var ingenlunde ugrundet. Da Conti ad anden Vej havde faaet Nys om Hollaenderens Tilfangetagelse, tilkendegav han straks Hatzfeldtsin Vrede over, at man ikke havde meddelt ham noget derom, og befalede, at Fangen ufortovet. skulde sendes til Haderslev. Hatzfeldt har ikke turdet benytte sig af den Logn, sora Hertugen havde givet ham Anvisningpaa; men han Sogte at traekke Tiden ud og svarede ikke paa Brevene. Dog kunde denne Adfaerd naturligvis ikke gaa i Lasngden, og da Conti havde skrevet tre Gange til Hatzfeldt uden at faa Svar, paalagde han Oberst: Scherffenbergat tilkendegive Hatzfeldt sit alvorlige Mishag. Det hjalp, og Lorenz Reael blev nu endelig sendt til Haderslev.Men heller ikke Conti skulde faa nogen Glasde af det fede Bytte. Der var Hog over Hog, og da selve Wallenstein havde faaet Tidende om den fangne Gesandt, befalede han, at Hollaenderen ufortovet skulde sendes til ham i Prag. Men endnu en Gang blev der gjort Forsog paa at byde over. Franz Albrecht sogte Audiens hos selve Kejseren for at faa ham til at stotte den retfasrdige Sag. Hertugen har ved denne Lejlighed vist sig fra sin

allerflotteste Side: da den fangne Hollander var »en Generaltil Sos og ellers en fornem og rig Mand«, forlangte han 100,000 Rdr. i Losepenge for ham. Kejseren blev forferdet, da han horte dette Tal, og mente, at det kunde der aldrig vasre Tale om, »hvorpaa jeg svarede«, skriver Hertugen til Hatzfeldt, »at vilde man loslade ham gratis, forlangte jeg intet, men vilde Hans Majesta^t beholde ham, saa forlangte jeg 100,000 Rdr.., thi det kunde jeg vel faa af ham selv.« Hatzfeldt holdt sig som saedvanlig til Jorden og skrev tilbage, at Hertugen hellere maatte nojes med, hvad han kunde faa: Et yEg var dog bedre end den tomme Skal, og der kunde komme saa meget i Vejen, saa man slet intet fik; Fangen kunde maaske do, eller der kunde blive sluttet Fred, og saa stod man der. —• Og ganske rigtig: nogle Maaneder senere blev den hollandskeGesandt sat paa fri Fod, uden at der blev Tale om Losepenge til Franz Albrecht.

Ved en anden Stranding i Thy var der begaaet Underslasb med Byttet, og Hatzfeldt forlangte da, at samtlige der liggende Officerer skulde aflaegge Ed paa, at de ikke kendte noget: til det begaaede Tyveri. Besynderligt nok forordnes, at Formularen til denne Ed skulde affattes af Prassterne i Thy og derpaa af Mettecoven oversaettes paa Fransk. Hvis den skyldige bekendte, inden han svor, skulde han faa fuld Tilgivelse; men den, der aflagde falsk Ed, vilde uden Naade blive straffet paa JEre og Liv.

4. Hatzfeldts Administration.

Det var altsaa Melchior Hatzfeldt, til hvem Styrelsen
af det nordlige Jylland i Virkeligheden var betroet, og alt
tyder paa, at han med Iver og Dygtighed har rogtet

denne Opgave. Han lignede sin overste Chef Wallenstein i husholderiske Anlasg og ©konomisk Sans, og i Forening Sogte de to at faa det mest mulige ud af Vendsyssel — ikke ved brutal Udplyndring, men ved en fornuftig Administration.Wallenstein forbod at udfore oksne, Heste og Korn frajylland. I talrige Forordninger, der gennern Conti i Haderslev bragtes til de forskellige BefalingsmaendsKundskab, paalagde han disse at Sorge for, at Markerne blev ordentlig dyrkede. Tropperne maatte ikke hindre Bonderne i deres Markarbejde, Fogderne fik Paalasgom at vejlede dem i Landvassenssager, Prassterne skulde fra Praedikestolen formane dem til at saa og hoste og kore H0 ind til rette Tid. De kejserlige Befalingsmaend maatte liver for sit Distrikt indsende Fortegnelser over, hvorledes det gik med Udsasden. Saaledes meldes d. 21. Decbr. 1628, ai: i Vadum var kun saaet 4 Tonder, i Vraa, Borglum og Vrensted var intet Byg (!) saaet, kun fra Tolstrup meldes, at alle Markerne var tilsaaede. Hatzfeldt forbod (fra Odden d, 10. April 1628) sine Officerer at plage Bonderne med Korsler uden i nodvendige Tjenesteanliggender,for at de kunde faa Ro til at arbejde paa deres Marker. I en senere Forordning paalasgger han Officerer og Soldater flittigt at befordre Agerdyrkningen og at tvinge de forsommelige Bonder til at passe deres Arbejde. Og for at de halsstarrige ikke skulde have nogen Undskyldning, skulde Officererne sastte sig ind i Landets Skik og Brug og skaffe sig Oplysning om, hvorledes enhvervar vant til at dyrke sin Jord, og hvad han plejede at give i Tiende og Landgilde o. s. v.

Hatzfeldt, der bestandig vilde have Orden i Tingene, indsamlede gennem sine Underordnede hele Dynger af statistiske Oplysninger. I Efteraaret 1628 anordnede han en almindelig Folke- og Kreaturtaslling samt en Revision af det forhaandenvasrende Korn. Kompagnicheferne maatte

indsende noj'agtige Lister over deres egne Folk rned alle tilhorende Kvinder og Born, desuden over alle Bonder med deres Born, Karle og Piger, endelig over Kvaegbestandenog over hvad der fandtes af tasrsket, utaersket og udsaaet Korn. En saerlig Fortegnelse skulde indgives over Rytterhestene; alle uduelige Bonderheste skulde udskillesog tilbageleveres Bonderne, danske Tjenestefolk og losagtige Kvindfolk bortsendes. I Decbr. 1628 indlob de forlangte Lister, af hvilke adskillige endnu skal ligge ved de hatzfeldtske Papirer. Enkelte af dem meddeles i Dr. Krebs' Bog som Prove. Efter dem fandtes f. Eks. i VadumSogn i alt 18 Gaarde og 67 smaa Huse; der var i Sognet 837 Personer, 509 Heste, 53 Stude, 380 Koer, 237 Kalve og Ungnod, 82 Faar, 209 Svin, 302 Grise, 88 Gass, 105 HOIIS, 236 Tdr. Rug, 326V2 Td. Byg, 19 Tdr. Havre. — 1 Aaby Sogn var der 700 Indbyggere, 407 Heste og FOI, 31 Stude, 378 Koer, 121 Kalve og Ungnod, 42 Faar, 144 Svin, 177 Grise, 61 Gaes, 98 Hons, 62 Tdr. Rug, 120 Tdr. Byg og 17 Tdr. Havre; 13 Tdr. Korn var udsaaet. — lalt fandtes i hele Vendsysselover 50,000 Mennesker; men af Korn fandtes der gennemsnitlig kun tre Skaspper til liver.

Sam me nojagtige Mandtal forte Hatzfeldt naturligvis over sine egne Folk; Det gamle Rytterregiment bestod af ti Kompagnier, der gennemsnitligt hver skulde vaere paa 100 Mand. Ved Optaellingen i Januar 1629 var der 1105 tjenstdygtige Ryttere, desuden 507 Drenge, 95 Koner, 71 Born og 39 Skoger, ialc 181₇ Personer med 2083 Heste.

Men al Statistik og alle velmente Anordninger hjalp jo intet overfor Landets tiltagende Forarmelse og overfor de kolossale Byrder, som Bonderne maatte baere. For de kejserlige Officerer kora det dog forst og fremmest an paa, at deres Folk blev holdt i god Kondition og i godt

Humor, — saa fik det gaa med Bonderne, som det kunde, — og Hatzfeldt lod sig ogsaa forstaa med, at hans Forskrifterikke havde nogen synderlig Virkning. De gode Kvarterervar derfor snart odelagte, og Nod og Mangel indtraadtehurtigere, end de overstbefalende havde ventet. I Begyndelsen ;if Juli 1628 blev de menige Soldater sat paa fast Ration (to Fund Bred og et Pund Kod daglig), og Officererne fik ikke linger nogen Kontribution. i rede Penge.

For Rytteriet blev der snart Mangel paa H0 og Havre. Fra Borglumkloster meldtes i Efteraaret 1628, at Hehesten var faldet daarlig ud, og det var at forudse, at naar man naaede Kyndelmisse eller hojst Fastelavn (27. Febr. 1629), vilde der vaere Hungersnod. Fra Saeby meldte en Faendrik, at hans Havreforraad ikke kunde straekke til for Vinteren, og at han havde sendt Bud til Mors for at kebe nogle Tender. Fra Bangsbo sendte Oberstvagtmester Dehn ligeledes Bud til forskellige Steder efter Havre, da han selv intet mere havde.

Kun Brudstykker af Kontributionslisterne er bevarede, men det ses af dem, at det var uhyre Fordringer, der blev stillet til Befolkningen. Alene Kontributionerne til Franz Albrecht, mens han laa paa Voergaard, beleb sig efter hans egen Opgivelse til 700 Rigsdaler ugentlig, og dette Belob vedblev han at gore Fordring paa, ogsaa efter at han var rejst. I Novbr. 1628 skriver han til Hatzfeldtog klager over, at han, siden han forlod Vendsyssel, ikke har modtaget 2000 Rigsdaler derfra i Selv og Penge, hvilket umulig kan vasre gaaet rigtigt til. »Jeg kan nok lide, at mine Folk faar noget, men at: de skal have det hele og jeg intet, deter der ingen Mening i.« Hatzfeldt fik af et eneste Sogn i Vendsyssel i Lobet af nogle Maaneder over 1100 Daler, 1000 Tdr. Korn og 38 Stykker Kvaeg; hans Broder, Herman Hatzfeldt, haevedeaf

vedeaf3 Sogne i samme Tid mere end 1000 Daler og 950 Tdr. Korn, og af et enkelt Sogn 42 Stykker Kvaeg. Bonderne i Tommerby og Klira leverede i 5 Uger 650 Tdr. Byg og Havre. Efter Listernes Udvisende sank Pengekontributionernefra 30 Daler om Ugen gradvis til 10 eller 5; saa fulgte Levering af Solvi:oJ i Stedet for Penge, og fra Septbr. 1628 liorte det helt op. Paa denne Tid skriver ogsaa Franz Albrecht, at han godt kan forstaa, at der ingen flere Kontributioner indkommer. Tilsidst afleveredeBonderkonerne deres Skorter i Stedet for Penge, og der blev af dem syet spraglede Hoser til Soldaterne.

Af Kvasg var der til at begynde med meget i Landet, og det stod i hOJ Pris. Selv den forsigtige Hatzfeldt mente, at man nok kunde saslge en Del deraf ad af Landet til Tyskland for at skaffe rede Penge, men Wallenstein vilde ikke tillade denne Udforsel. Derimod rekvirerede Conti i Haderslev rask vask Korn og Kvaeg fra Vendsyssel, ligesomJylland i det hele blev behandlet som et Kornmagasin for de kejserlige Tropper i det udpinte Holsten. Slag i Slag kom der fra Haderslev Ordrer om at levere Heste, Vogne og SeletoJ, Rug, Byg og Havre, Smor, Svin og fremfor alt oksne. Hvad der af oksne dreves bort fra Jylland i disse fiarste Maaneder lober op i Tusindtal. Tilsidstprotesterede Officererne i Vendsyssel mod disse Leverancer,da de begyndte at frygte for, at: de selv og deres Folk skulde kom me til at lide Nod. Den hidsige Hertug Franz Albrecht var, saa laenge han opholdt sig i Vendsyssel,hvert ojeblik i Opror over Torqvato Contis Forlangender.I Maj 1628 skrev han fra Voergaard til Hatzfeldt:»Nu har den Djaevel igen sendt mig et Oksebrev! Hvis jeg intet lader ham faa, frygter jeg for, at han, siden han beder saa indstasndigt, skal sastte ondt for mig hos Hr. Generalen, saa jeg for den Sags Skyld kom i Unaade. Jeg har derfor befalet hvert Kompagni at levere 6 Stykker

i Sundby, gid Djaevelen hente det Bsest, den ProviantmesterUDa Hertugen forst var langt borte og i Sikkerhed,blev han modigere. I Efteraaret 1628 skrev ban fra Kolberg til Hatzfeldt: »Hvis Artillerigeneralen igen forlangerKorn, Kv;eg eller noget som heist andet, der kan tjene til Soldaternes Underhold, saa lad ham i hvert Fald intet faa fra Vendsyssel. Jeg beklager, at jeg har ladet et eneste Korn eller et Stykke Kvaeg gaa bort derfra; thi naar vi ikke selv har mere, vil hverken Hr. Torqvato eller nogen anden give os en Bid Brad.« — Men disse Udgydelser betod jo intet over for de bestemte Befalinger, som Hatzfeldt modtog fra Haderslev. Hatzfeldt kendte godt nok sin Foresattes Temperament til ikke at tage slige Ordrer bogstaveligt, og han svarede tilbage: »Naar det i Hans Fyrstelige Naades Hr. Generalens Navn bliver forlangt,saa. maa vi sende, hvad vi har, om vi saa kun beholdertil at leve af i 8 Dage.« Det eneste, Hatzfeldt kunde gore, var at traekke Tiden ud saa lasnge som muligt,og denne Taktik anvendte han af et godt Hjerte. En Sending af 300 oksne, som han fik Ordre til at levere i Juni 1628 til Lejren ved Krempe, var endnu ikke afgaaet i November, og Conti vedbliver Gang paa Gang at minde ham derom.

Conti selv var nodt til at presse paa, som han gjorde; thi ham paahvilede det at skaffe Proviant til Hasrene \sengereSyd paa. Ved Itzehoe vilde Wallenstein anlcegge et Provianthus, og til dettes Forsyning maatte Halvoen belt op til Vendsyssel levere Bidrag. Hver Bonde skulde levere 1 Td. Rug og V2 Td. Byg, og de af dem, som ikke havde Indkvartering, desuden 1/₈ Td. Havre; 8-10 Bonder skulde i Faellesskab levere en Okse. En anden Gang er det 250 Svin og 2500 Pd. Smor, der udskrives i Vendsysseltil Lejren ved Krempe, eller der skal leveres Heste

til Artilleriets Forsyning og Vogne til de vidtloftige Transporter,og
saaledes gaar det: Slag i Slag.

I Januar 1629 skrev Hatzfeldt til Franz Albrecht, at det nu var umuligt at faa flere Penge ud af Befolkningen i Thy, endskont Kvartermesteren havde brugt »temmelig uforsvarlige Midler«. Heller ikke i Vendsyssel kunde »Kvartermesteren med alle sine Trasheste og hvad andre Instrumenter, han ellers har brugt dertil, faa mindste S©lv eller Penge, ja ikke engang Korn, ud af Bonderne, hvis man da ikke ganske vilde ilaa Huden af dem.« Et Forsog paa at opdrive lidt Penge, Kvaeg eller Korn hos Prassterne havde ligeledes vaeret forgasves.

Tilsidst klagede alle Ritmestrene ved det garnle Regiment deres Nod for Hatzfeldt: Det var snart ikke laenger muligt for dem at skaffe Underhold til dem selv og deres Folk. Naar undtages Kod og Brod maatte de betale alle Fornodenheder 3-4 eller undertiden io-dobbelt. Den Smule Penge, der var i Landet, var mest Kobber. som fremmede Kobmaend ikke vilde have, og lidt Solv, som de kun tog til halv Vasrdi. Hverken Marketendere eller andre turde laenger rejse ud for at skaffe det fornodne; thi paa en saadan Rejse var de fornylig bleven overfaldne og udplyndrede og alle deres Varer den: fratagne. De Bondekofter, med hvilke Regimentcheferne hidtil havde klaedt deres Ryttere, var nu ogsaa sluppet: op. Der var ikke Udsigt til andet, end at de, der havde noget i Behold, nu maatte spise det op, og de, der intet havde, maatte lide Nod.

Denne Jammerklage er dateret Birkelse d. 3. Januar 1629. Netop i de samme Dage forsogte Overkommandoendet sidste Middel til endnu at presse lidt Penge ud af Landet. Fra 1. Jan. 1.629 indfortes en Akcise over hele Halvoen. I alle Kobstaeder og Landsbyer blev Indforselaf Braendevin. 01, Vin, Kkede og Uld, Udforselaf Korn, Kvasg, Fjerkras, Smor, Ost. JEg, Salt, Sild,

Hor, Huder og Gavntrae, samt Salg af Ssebe, Tobak, Krydderier m. m. belagt med forskellige Toldsatser. Mollere,Maltgorere, Skippere, Kobmasnd, Hokere, Kromasnd og Bisseknemmere maatte underskrive en Edsformular_r der omsendtes samtidig med Forordningen. For Overtraedelsevar der fastsat strenge Straffe, og alt Gods, der blev unddraget Akcisen, skulde beslaglaegges. Denne Akcisebestod i 5 Maaneder, men den indbragte naeppe meget, da der overhovedet ingen Penge var mere i Landet.

5. Udskrivninger og Plyndringer.

Da forst den Graense var naaet, hvor hverken Befolkningeneller de fremmede havde noget at leve af, hegyndteSoldaterudskejelserne for Alvor, og OverkommandoensBestrasbelser for at holde igen viste sig nu ganske frugteslose. Hele Landsbyer udplyndredes, og Heste bortfortesi Hundredvis. Det var forgasves, at Frantz Albrecht stillede strenge Straffe i Udsigt, og at Hatzfeldt udsendte en truende Rundskrivelse til sine Officerer: Allevegne fra, skriver han d. 15. Januar fra Odden, kommer der Klager, at Folk bliver udplyndrede og slagne paa Landevejene, at Husene bliver overfaldne ved Nattetide, Bonderne pinte (»geradelt«, radbrsekkede) og aftvungne deres Gods. Fhn paala^gger Officererne at have streng Indsigt med alt sligt og at sende de mulige Overtraedere til ham. »Deter mig kaert«, skriver Hertugen engang til Hatzfeldt, »at man har fanget tre af de Fugle, som har behandlet Bonderne saa ilde!« han overlader til Hatzfeldt at bestemme, om de alle tre skal hasnges, eller om man kun skal haenge de to og lade dem spille om, hvem af dem der kan gaa fri. Men de skal i hvert Fald haenges hver paa sit Sted_r

for at de desmere kan virke til Skraek for andre ligesindede.

Men Skrivelser og Straffe hjalp ikke laenger, Tojleslosheden tog daglig til. En Kone fra Aalborg vanned Pas fra Oberst Ferrari rejst over til Vendsyssel; men Soldaterne der brod sig ikke om Oberstens Pas, de holdt Konen tilbage, pinte hende med Tommeskruer og vilde kun mod Losepenge lade hende kornme tilbage over Fjorden. I Jetsmark og Saltum drev Rytterne Bondernes Kvasg bort fra Marken og gav det forst tilbage, da Bonderne havde lost det med Korn og Penge. I Thisted kappedes Officerer og Mandskab om at udpresse Penge af Borgerne, og man frygtede for, at de skulde braende Byen af. Gaarden Oksholm paa 01and blev overfaldet af Ryttere og Bonder, som foruden at udplyndre Gaarden omhuggede 30 af de bedste Trceer i Haven. — Radslet blev fuldstaendig udplyndret, Huset odelagt, alle Vinduer slaaet ind, alt Jern og Beskig revet af, alle Flanker omkring Huset opbrasndte o. s. v. I Landsbyen Vadum blev Indbyggerne berovede alle deres Sengklasder og Lagener; en Enke gav en Rigsdaler for at faa Lov at beholde sin Seng, og saa tog de den alligevel. Paa en falsk Beskyldning for Sammensvasrgelse maatte Bonderne, 8 ad Gangen, skiftes til at ride Trashesten i Thisted. Paa Hassinggaard blev en gammel Kone pint til Dede.

Ogsaa blandt OfHcererne blev Disciplinen slap. En Dame, som vilde rejse til Norge mcd Pas og Salvegarde fra Feldtmarskal Schlick, blev standset af en af Ferraris Officerer »ved Fyret i Kanalen ved Aalborg.« Trods Beskyttelsesbrevetfratog han hende Klasder og andet til Vasrdi af over 1000 Rigsdaler, og lod hende derpaa udstedeen Erklaering om, at hun havde givet ham det til Forasring. Men da Damen kom til Aalborg, klagede hun til Ferrari, og denne lod Ritmesteren arrestere, saasnart

han kom til Aalborg med sit Bytte. »Hvis man havde gjort ham hans Ret, vilde han i dette ojeblik vasre en halv Alen kortere end han er,« skrev Ferrari til Hatzfeldt,da han fortalte ham denne Begivenhed.

De udforligste Efterretninger om Officerernes Optras<Jen overibr deres Vasrter faar vi fra Herregaarden TodbOl b₀1 i Thy. Her havde Hatzfeldts Fitter Mettecoven, en dygtig men raa Officer, indkvarteret sig hos den gamle Christen Hog, tvaert imod Bestemmelsen om, at de Adelsgaarde, hvis Besiddere var forblevne paa Gaarden, skulde va^re fri for Inkvartering. Mettecoven havde aftvunget Christen Hog omtrent alt, hvad han ejede, havde plaget ham med Fasngsel og Lasnker og tilsidst pryglet ham, indtil Stokken, han slog med, var sprunget itu. Saa var den gamle Mand flygtet hjemme fra og var kommen over til Viborg, hvorfra han sendte Klageskrifter til Hertug Franz Albrecht i Pommern og til Felttojmesteren i Haderslev. I Klageskriftet til Torquato Conti, dateret Viborg d. i. Jan. 1629, fortaeller Christen Hog om alle •sine Trasngsler, fiarst under Bousmards og senere under Hatzfeldts R3*tterregiment. Det meddeles her i Oversaettelse fra Tysk:

Jeg fattige, gamle, jyske Adelsmand foranlediges herved underdanigst at klage min uomgaengelig haarde Nod for hojogvelbaarne Hr. General, i saa Maade, at eftersom KejserligMajestaets Krigsarme var indkommen i Jylland og tildels var indkvavteret i Landet Thy, da har Ritmester v. Schwarzenbergunder det nye sachsiske Regiment med alle sine Heste og Tjenestefolk taget sit Kvarter hos mig paa min Hovedgaard Todbol i Thy, og er bleven hos mig i fern Uger, og efterat han af mig havde faaet ved 500 Rdr. i Penge, Solv og Guld og tre skonne Heste og andre Sager af ikke ringe Vaerdi (og desuden paa sarame Tider bleven

mig hemmelig frataget /Edelstene, Perler, Solv og Guld til nogle Tusinde Rigsdalers Vserdi) er han rejst herfra, saa at jeg i omtrent 14 Uger har levet fredelig hjemme, saa laenge indtil bemeldte Ritmester var kommen helt ud af Landet. Men straks derefter har en anden Ritmester, Walter von Mettecoven af det gamle sachsiske Regiment, taget Kvarter hos mig med sine Heste og Tjenestefolk, og her straks begyndtat holde et saadant Hus hos mig, at baade jeg og min gamle bedagede fattige Hustru blev angst og bange derved,saa jeg derover maatte akkordere med ham om at give ham 100 Rdr. maanedlig; og han har dog ikke villet begive sig bort herfra, forend jeg havde givet ham 100 Rdr. forud, og saa er han dog ikke bleven borte i mer end tre Uger, forend han med alle sine Heste og Tjenestefolk igen har taget Kvarter hos mig, og straks den samme Aften har han ladet mig fsengsle og Uegge i jern og affordret mig mine Nogler, som han ogsaa iik, og dermed aabnet mine Vserelser, Kister og Kasser og deraf udtaget og spoleret, hvad han vilde efter sit Forgodtbefindende. og desforuden ved sin Korporal,Martin Hommel, ladef mig tilsige, at jeg skulde give ham 1000 Rdr., saa vilde han igen lade mig los. Hvortil jeg svarede, at jeg ikke havde de Penge og vidste ej heller at skaffe dem, hvorover jeg altsaa har maattet sidde fangen i Jern i 4 Dage og 4 Nsetter.

Men da hans fyrstelige Naade, Hertug Franz Albrecht af Sachsen nogle Uger senere var kommen her til Landet og ved en af hans Tjenere havde sendt mig Bud, at han selv vilde have sit Kvarter hos mig og havde ladet Vserelser og anden Lejlighed besigtige, saa begav jeg mig straks med den samme Tjener til Aagaard for der at gore Hans Fyrstelige Durchlautighed min Opvartning og afhente hans Befaling x).

---

1) Franz Albrecht var pa.a Aagaard d. 30. April 1628, i Thisted d. 1. Maj, atter paa Aagaard d. 2. Maj, hvorfra han d. 3. Maj red til Sundby.

Men da jeg vilde gaa op paa Gaarden og lade mig melde hos Hans Fyrstelige Naade, modte jeg bemeldte Ritmester v. Mettecoven, der spurgte mig, hvor jeg skulde hen. Da jeg dertil svarede: »Til Hans Fyrstelige Naade for at gore ham min Opvartning og klage min Nod«, slog han mig straks paa Halsen og kaldte mig en gammel Skselm og befalede, jeg skulde pakke mig ud af Huset igen, ellers skulde han vise mig noget andet. Og straks derpaa greb to af hans Tjenere fat i mig og forte mig hjem og holdt mig der i Feengsel, indtil Hans Fyrstelige Naade var bortrejst, saa jeg ikke har kunnet gore ham min Opvartning, langt mindre klage min store Nod og Elendighed for ham. Derefter er en af Hans Fyrstelige Naades Ryttere bleven lagt i Kvarter hos mig, og jeg maatte ligeledes give Hans Naade gennem Hr. KvartermesterWolframsdorf ioo Rdr. som en Maaneds Kontribution,og derefter har Hans Fyrstelige Naades Kammerjunker, Christian Ernst von Retzow, lagt sig ind hos mig med tre Heste og blev liggende der en Tidlang, og for sin Afrejse fratog han mig 5 gode Heste og andre Sager til nogle HundredeRdr.s

Tilsidst har bemeldte Ritmester Mettecoven lagt endnu en af sine Ryttere ind hos mig, indtil han endelig d. 28. Oktobr. ntest forleden selv tog sit Kvarter hos mig med 18 Heste og sine Tjenestefolk og brugte alt, hvad mit var, til sin egen Tjeneste og efter sit eget Behag, saa jeg selv naesten ikke har kunnet faa noget deraf.

Og da han d. 26. Novbr. havde kobt Humle, Salt, Sukker og Krydderier af Kobmaend fra Ringkobing for 39 Rdr., befalede han mig d. 28. Novbr. at betale Kobmaendenesamrae Penge. Jeg gav ham til Svar, at jeg ikke havde saa mange Penge, men saafremt jeg med Hr. Ritmesterens Tilladelse maatte sselge noget af mit Korn, Kvseg eller andet paa Gaarden og gore det i Penge, saa vilde jeg gerne rette mig efter hans Vilje med Betalingen. Derpaa svarede han:

Nej, thi alt dette tilhorte ham, og han kunde ikke undvaere det, jeg skulde betale med rede Penge. Jeg undskyldte mig derimod paa det hojeste, at jeg ikke havde flere Penge til— bage end 4 Rdr., som hans egen Tjener havde givet mig for 2 Rdr. og en Kappe, der var mig frataget, samt 5 Solvskeer,dem vilde jeg gerne levere ham, hvilket og skete. Derpaa tog bemeldte Ritmester von Mettecoven en Stok og pryglede mig fattige, gamle Adelsmand med den uden anden given Aarsag, saa jeg nsesten. maatte krybe fra ham. Og da min fattige, gamle Hustru bad for mig og vilde laegge sig imellem, kastede han hende paa den übarmhjertigste Maade omkuld paa Gulvet, saa hun derover faldt i Afmagt baade den Tid og flere Gange den nseste Nat og var nser ved at d.O. Fremdeles lod han mig d. 30. Novbr. igen sige ved en af sine Tjenere, at jeg skulde skaffe Pengene, ellers skulde han traktere mig saaledes med en anden og storre Knippel, saa jeg skulde masrke det hele min Livstid. Jeg svarede og svor, at jeg ikke havde mere af Penge, Solv eller Guld, saa sandt Gud hjselpe mig; men jeg vilde rejse til Thisted og der forsoge, om muligt at skaffe mig Penge hos en god Ven, hvilket han ogsaa tillod, dog at hans Tjener fulgte med mig. Men da jeg havde faaet saa megen Frihed, forlod jeg min fattige, gamle Hustru med Hus og Gaard og alt mit, og lod mig i Skyndsomhed ssette over fra Thy til Mors i den Hensigt at klage min store Nod og saadant mere end tyrkisk og hedensk T3^ranni for den hoje ovrighed.

Christen Hogs Klage uncilod ikke at gore Indtryk paa Hertug Franz Albrecht. Han udtrykte sin Harme over Mettecovens »uforsvarlige og uforskammede« Opforsel og sendte straks en Embedsmand til Vendsyssel for at under- Soge Sagen. Mettecoven blev affordret en Erklasring, og der blev afholdt Forhor. Men Hatzfeldt stottede i dette Tilfaelde ikke sin Chef;; han Sogte kun at: daekke sin Fastter,og

ter,ogSagen synes at vzere endt uden videre Folger for
Mettecoven.

Dennes Erklaering er dateret Fasrgegaard d. 13. Febr. Han fortaeller her, at da han havde modtaget de forste 100 Rdr. efter Akkorden med Christen Hog, rejste han til Odden og blev der en Tidlang. Men saa kom der en Skrivelse til ham fra en Faendrik i Thy, at Bonderne var i Begreb med at gore Opror, og at Christen Hog var den fornemste Anstifter dertil. Efter Ordre lod da Mettecovenham arrestere samt lod paany hele Huset gennem- Soge efter skjulte Vaaben, ved hvilken Lejlighed der fandtesyderligere 14 Stykker Ror og Pistoler samt noget Krudt. Siden traf han Hog en Gang tilfaddig paa Aagaard og spurgte ham da, hvorfor han uden Tilladelse var gaaet ud af sin Arrest; han lod ham derpaa fore tilbage, indtil hans Sag var bedre oplyst, men han havde ikke lagt Haand paa ham. I den Tid, Mettecoven selv laa i Kvarterpaa Todbol, havde Hog »kun« leveret ham 80 Tdr. Havre, 20. Tdr. Rug, 5 Oksne, 6 Svin, 20 Faar og 1 Td. Smor, hvilket ikke kunde belobe sig til de 100 Rdr. om Maaneden, som de havde akkorderet 0111. Christen Hog skyldte ham altsaa Penge, og derfor forlangte han, han skulde betale Kobmaendene for de 3 Tdr. Salt, 2 Tdr. Humle, il/?i¹/? Pund Peber og 5 Pund Sukker, som han havde kobt af dem. Men Christen Hog svarede med trodsige Ord og Gebasrder, at han ikke vilde gore det; han tilbod vel at sadge Korn og Kvaeg derfor, men dette kunde Mettecoven ikke tillade, da det stred imod hans Ordre. Det var Usandhed, at Mettecoven havde pryglet ham og hans Hustru med en Stok. »Men senere begaeredeHog Tilladelse til at rejse til Thisted for at hente Penge, hvilket jeg gerne saa, og gav ham min Tjener med, dog i andre iErinder, og det var da let for ham

at ivaerksaette sit onde Fors^et, eftersom Tjeneren ikke
havde nogen Befaling til at passe paa ham.«

Sluttelig haaber Mettecoven, at man vil feste mere Lid til ham, som en asrlig og aerekasr Kavaler, end til »en saadan Mand, der i hele Landet og hvor han er kendt, har et daarligt Navn og Rygte.«

Dagen efter, d. 14. Febr., blev forskellige Vidner i i denne Sag afhorte paa Faergegaard af Oberstvagtmester Dehn. En Borger fra Thisted, Emmike Nielsen, vidnede, at han aldrig havde hort Hog klage over Mettecoven, men altid truffet dem i fornojeligt SamvcTr. En Korporal af Mettecovens Kompagni forklarede, at han efter Mettecovens Ordre havde fort Hog tilbage fra Aagaards Bro til Todbol, men havde ikke set eller hoi*t, at Mettecoven havde slaaet eller udskaeldt ham. — Den 15. Febr. afhortes Christen Hogs Hustru, Fru Anne Skram, i Thisted. Hun forklarede, at Fredagen d. 28. Novbr. 1628, da Lysene allerede var tasndte, kom Ritmester Mettecoven ind i deres Stue, traadte hen foran hendes iEgtefelle, der stod foran Skorstenen, og sagde til ham: Du gamle Skaslm, vil Du ikke betale Kobmasndene? Hog undskyldte sig, han havde ikke saa mange Penge, hvorpaa Mettecoven pryglede hendes Mand saalasnge med en sort Stok, til Stokken gik i Stykker. Hendes Mand slap endelig ind i et lille Kammer, hun selv blev stodt omkuld, saa hun to Gange var besvimet om Natteri. »Ved Gud og min Sjaels Salighed.« Ganske det samme vidnede Jacob Petersen, Tjener paa Todbol, og Pigen Marie Mogensdatter. Men da Hatzfeldt, som nsevnt, ikke onskede at gore videre ved Sagen, er der nseppe koinmet noget ud af den, og kort efter forlod de Kejserlige Jylland. — Det kan tilfojes, at Christen Hog levede endnu 1634, medens hans Hustru, Anne Skram, var dod 163_1. De ligger begge begravede i Snedsted Kirke.

6. Forsvarsforanstaltninger mod de Danske.

Forholdet mellem den danske Befolkning og de indkvarterede Fremmede var paa den Tid blevet saaledes, at det nrermest maatte betegnes som aabenlys Krig. Til at begynde med havde de Kejserlige folt sig helt trygge, ja en Smule overmodige. Den hurtige Erobring af Halvoen var kommet selv Wallenstein overraskende, og da hans Tropper efter kun to Maaneders Marsch var naaet fra Brandenburg til Limfjorden, tvivlede han ikke om, at han endnu, inden den forste Vinter kom, kunde bemsegtige sig Fyn og Als for saa til naeste Foraar at tage Resten af Danmark. Med disse Planer for oje gav han Hatzfeldt Ordre til at skove alle de Tracer, der var tjenlige til Skibstommer, og at sende Indberetning om, hvor mange Fartojer der fandtes i Havnebyerne. Men det viste sig snart, at Wallensteins Forhaabninger havde vaeret alt for sangvinske. Kristian IV.s Overlegenhed til Sos var saa afgjort, at alle Planer om at gaa over Basket hurtigt maatte opgives, og de Kejserlige paa Halvoen tvasrtimod maatte vasre betasnkte paa at sikre sig selv mod Angreb. De eneste Ekspeditioner, der blev foretagne, var nogle Togter fra Elling og Fladstrand til Hirtsholmene, og det lykkedes her de Kejserlige at overrumple og draebe nogle Danske, blandt dem en fra Aalborg flygtet Borgmester- Son, der fra Hirtsholmene havde haft Forbindelse med Spejdere i Vendsyssel. — En Plan om fra Vorsaa at gaa over til Lasso maatte opgives >paa Grund af Skibsfolkene.«

Den 7. Dec. 1628 strandede et stort, dansk Skib paa Hirtsholmene. Det blev sat paa Land, saa det ragede som et helt Hus op af Vandet, og Besastningen kunde vade frem og tilbage mellem Skibet og Holmen. Fra Vendsyssel sendtes nogle med Musketterer besatte Robaade

ud for at bemsegtige sig Skibet; men de blev beskudte. af Soldater, der var opstillede foran Husene paa Holmen, og maatte vende om. Et nyr Forsog rned en storre Styrke raislykkedes paa Grund af ugunstigt Vejr og fordi Skibsfolkene, tnaaske forsietligt, vilde sejle imod Vinden i Stedet for at holde sig inde under Land. Og imidlertidblev Skibet paa Holmen atter bragt flot og sejlede derfra.

Allerede i Dec. 1627 forsogte de Danske en Landgang ved Vorsaa, men blev drevne tilbage til Baadene, og samtidig beskod danske Krigsski.be Skansen ved Sasby, saa deres Kugler gik gennem Husene og blev fundne paa Byens Gader. I September 1628 lagde tre danske Skibe sig for Anker mellem Hirtsholmene og Skansen ved Elling. De afgav 8 Kanpnskud, der af Strandvagten blev opfattet som et Signal til Bonderne, og om Aftenen gik tre Baade med omtrent 100 Mand taet ind under Kysten mellem Elling og Fladstrand, Men nogen Landgang blev ikke udfort.

Det alvorligste Forsog fra dansk Side paa at foruroligeTropperne i Vendsyssel synes dog at have vaeret paa taenkt i Dagene fra d. 17. til d. 19. Juni 1628. Talrige store Skibe viste sig mellem Fladstrand og Skagen, og samtidig kom de Kejserlige under Vejr med, at der i Hemmelighed vedligeholdtes Forbindelse mellem Vendsysselog Norge. Fra de danske Skibe sendtes daglig Baade ind under Land, og Strandvagterne berettede, at naar de kom tilbage, blev de hilsede med Trommehvirvlerog Salutskud. De Kejserlige forstserkede Besastningen i Skansen ved Fladstrand, Ryttere patrouillerede langs Stranden fra Elling til Aalkek, og Troppernes Bagage blev samlet i Hjorring. I Tilfelde af Landgang skulde Signalblus antasndes og alle Tropperne samles ved MosbjergBro. Alle Skovstmekninger i Omegnen blev ivrigt

gennemsogte, dog uden Resultat, og det Landgangsforsog,
som formodentlig har vasret paatsenkt fra dansk Side, blev
ikke til noget.

De Kejserlige havde paa den Tid bygget Skanser ved Sundby, Hals, Sa?by og Elling. En »Se dig for« blev anlagt ved Vorsaa, Aalborg Kirke blev befastet, og Jordvolde opkastede ved Passer og andre farlige Steder. Over Limfjorden anlagdes en Skibsbro ved Norre Sundby. De fleste Skanser blev forsynede med Skyts fra strandede Skibe, og for at skaffe Krudt blev en Krudtmolle anlagt ved Elling. Til Brug for den blev Egestammer i Hundredevis bnendte til Kul. I September 1628 var Mollen godt i Gang, og Hatzfeldt kunde skrive til Hertugen, at han haabede at faa et stort Forraad faerdigt til Vinteren; kun frygtede han for, at Mollens Bevogtere ved den Uforsigtigbed, hvormed de omgikkes med Ilden, en skon Dag skulde sprasnge det hele i Luften.

7. Truende Oprør.

De kejserlige frygtede bestandig for en Samvirken mellem Vendelboerne og de danske Tropper og havde straks fra forste Faerd Sogt at gore Befolkningen uskadelig.Alt hvad der fandtes af Vaaben i de adelige Rustkamreblev beslaglagt, ligeledes de Vaabenforraad, der fandtes i Kebstaederne. I This ted opbevaredes BorgernesVaaben i et aflukket Sakristi ved Kirken; der blev her beslaglagt 46 Musketter, 42 lange Fyrror, 2 lange Piker og en Del gamle Spyd og Gafler. Derpaa udgik i Dec. 1627 Befaling til Bonderne om at aflevere deres Vaaben. Bonderne indfandt sig saa nogenlunde efter Ordrenog afleverede en Del; men da Hatzfeldt i April

1628 lod foranstalte en Undersogelse i alle Gaarde, korn dog endnu mange skjulte Vaaben for Dagen. I en ode Bondegaard ved Boiler, hvis Besidder forkengst var bortflygtet,fandt man en Tonde Krudt nedgravet i Faarestien.

Alt saadant gjorde de kejserlige nervose, og saerlig gait blev det i de oven for nzevnte Junidage i 1628, da en dansk Flaade krydsede ved Vendsyssels Kyster. Oberstvagtmester Koeth lod da Fogden paa Hundslund og nogle flere Fanger »eksaminere« og fik ud af dem, at naar de danske Tropper landede, skulde Indbyggerne falde de kejserlige i Ryggen eller myrde dem i deres Huse. Koeth foreslog derfor Hatzfeldt at lade Bonderne, som aabenbare Fjender, enten nedhugge eller sende ud af Landet, — et Forslag der dog kun stemmede daarligt med Hatzfeldts Hensigter. Men Frygten for Bonderne var ingenlunde ugrundet, og der er talrige Fksempler paa, at. Vendelboerne ikke godvillig fandt sig i de fremmedes Herredomme.

Allerede i November 1627 havde Smeden ved HjermeslevgaardSogt at skaffe sig Oplysning om, hvor stasrke de kejserlige vare, og havde truet dem med, at de ikke skulde komine saa let ud af Vendsyssel, som de var komne derind. Og det blev robet for de kejserlige, at Herremanden fra oster Hjermeslevgaard laa med Folk og Skibe paa Havet og havde seridt Bud til Bonderne, at de skulde forholde sig rolige indtil Foraaret og til de fik naermere Bud fra ham.^x) I Vennebjerg havde en Mand uddelt Krudt blandt Bonderne, og i Vrejlev overrumplede Ritmester Eltz en Forsamling af Bonder, der var vasbnede med Spyd og Gevasrer, og :re af deres Hovedsmasnd

---

1) Hjermeslevgaard i Tolstrup Sogn tilhorte siden 1621 Jorgen Enevoldsen

samt alle de forefundne Breve blev sendte til Hatzfeldt. Fra Thy lwes om lignende Tilfaelde. Da to Soldater her havde rovet Alkerkalke fra Kirkerne, samlece Bolldernesig bevasbnede med Knipler og okser og trendte Bavner paa Hojene. Det saa saa truende ud, at fire KompagnierRyttere hele Natten igennem maatte holde til Hest.

Det forholdt sig vistnok ogsaa rigtigt, at Bondernc stod i bestandig Forbindelse med de danske Spejdere. Oberstvagtmester Koeth skrev den 14. Juni 1628 til _ Hatzfeldt, at han havde fanget Skolemesteren paa Hirtsholmen og af. ham faaaet at vide, at en dansk Spion opholdt sig i Vendsyssel, hvor han skulde rejse alle Boll•derne til Opstand ved Pinsetide (Pinsedag var d. 11. juni), da de danske samtidig vilde gore Landgang. Fra Thisted indberettedes, at Borgere og Bonder hoklt hemmelige Sammenkomster, og en Borger havde fortalt, at efter en gammel Spaadom skulde der i dette Aar leveres et stort Slag i Vendsyssel. En begyndende Uro sporedes rundt omkring, og jaevnlig indberettes, at en Rytter eller en Soldat er bleven overfaldet og dnebt, saaledes i Hammer, i Jerslev, i Vraa, i Knephave og flere Steder. Trods alle Ransagninger var der stadig Skydevaaben mellem Bonderne, og hvor de ikke havde andet, vasrgede de sig med Leer og Hotyve, medens Kvinderne brugte »de Skodder, hvormed de sky der Brodet ind i Ovnen«. Paa Hassinggaard vasrgede 12 Karle med okser og Knive en Skipper, der skulde arresteres af de kejserlige.

Pmssterne stod overalt paa Bondernes Side. Fra Begyndelsenaf var det de kejserliges Mening, at alle Praester,ligesom Fogderne, skulde vaere fri for Kontribution. Men den Iniodekommenhed, man havde ventet af dem til Gengaeld, udeblev, og snart klagede Hatzfeldt til Hertugenover, at Prassterne, trods alt det Hensyn man viste

dem, optraadte som »vore Rettigheders Foragtere«: alskens Fornederi praktiseredes af dem, de ophidsede Bonderne aabenlyst fra Praedikestolene og Sogte at gore de nye Soldater opsastsige. Man burde derfor ikke laenger skaane dem; thi de gjorde alligevel al den Skade, de kunde. -_{— •} Deter betegnende, at da Hatzfeldt lod anstille Under- Sogelse efter skjulte Vaaben, gjorde han Begyndelsen med Praestegaardene. En Praest blev arresteret for Brevveksling med de danske Tropper og sendt til Haderslev, hvor han tog Livet af sig i Faengslet.

De kejserlige gik strengt til Vasrks, hvor de kunde komme til, og mange Bonder blev henrettede. Flere romte fra Landsbyerne, og ligeledes forsvandt Fiskerne fra Skagen. Borgmesteren i Aalborg, Georg Holessen (o: Jorgen Olufsen) romte ved Nattetide med Hustru og Born til Saeby og derfra til Norge x). — Men de Marodorer, der gennemstrejfede Landet, blev stedse talrigere og dristigere. Ved Voergaard og Hellevad dukkede hele Flokke af Rovere og bevaebnede Bonder op, hvorfor de kejserlige lod foretage nye og grundige Undersogelser efter skjulte Vaaben i Bondergaardene og i Skovene. Til de fortvivlede Bonder sluttede sig Flokke af Desertorer fra de kejserliges egne Regimenter. Ifolge Forhorsakterne gik disse Folk om Dagen klasdte som Bonder, men om Natten bar de Kollerter og rode Kapper, de overfaldt og draebte deres egne Kammerater og naerede det Haab, at de skulde blive iooo Mand strerk, saa vilde de drage til Thy og »gennem Passet:< for at forene sig med Kongens Folk. Deter de saa tidt omtake »Krabber«, som her skildres; men Navnet forekominer dog ikke i Hatzfeldts Breve.

---

1) Se om ham A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmaend i Aalborg S. 98 og V. A. Secher: Slaegten Secher S. iy- 21. Han var dog paa den Tid ikke Borgmester l;enger, da han allerede 1625 havde taget sin Afsked.

En enkelt Fortaslling viser, til hvilke fortvivlede Bedrifter, de pinte Bonder kunde drives. En Betler ved Navn Christen Jensen fra Sulsted skulde vise en Rytter Vej til hans Kvarter i oster Bronderslev, men i Stedet forte han ham ud i et Morads mellem Torvegrave. Da Rytteren anede Uraad, bandt han ham Grimeskaftet om Halsen og red ham tre Gange over Ende, og da Christen Jensen vilde rive en Pistol fra ham, skod Rytteren forst. Betleren blev skudt gennem Benet; men ikke desmindre fik han Rytteren revet af Hesten, slog ham ihjel og kastede Liget ud i et Vandhul. Christen Jensen blev grebet af de kejserlige og underkastet Tortur. Paa Pinebsenken fik man ham til at fortaelle, at Praesten i »Westerhaven« (Vesterhoven i Aaby Sogn?) ligesom andre Prasster og Fogder stod i Forbindelse med Bonderne og havde Kundskab om disse Overfald. Nu fik Auditorer og Profosser travlt. Fra disse sidste Maaneder af Indkvarteringen er de hatzfeldtske Papirer fulde af Forhor og Tilstaaelser paa Pinebasnken. De kejserlige Officerer beundrer den Standhaftighed, Jyderne lagde for Dagen under Boddelens Haand. Selv naar de blev »pint paa det allerhaardeste«, vilde de som Regel intet tilstaa. En blev pint tre Timer i Trask, en anden martredes saaledes, at han blev liggende som dod. Montoya lod en Mand stnekke og pine 14 Gange, men »den Slyngel bekendte ikke eneste Ord«; nasste Dag blev samme Mand i Montoyas Overva?relse paany »strakt«, men stadig uden Resultat. Lignende Optrin fandt Sted ogsaa andre Steder i Jylland. I Maj 1629 blev 9 Oprorere radbr^ekkede i Kolding, og man var paa Jagt efter 17 andre, som disse havde angivet.

8. Edsaflæggelsen.

Frygten for Bondernes truende Holdning drev da omsider de kejserlige til oprorende Skridt. Wallenstein befalede, at alle Halvoens Indbyggere, den danske Konges Undersaatter, skulde aflaegge Hyldingsed til den tyske Kejser og edelig forpligte sig til at tjene ham som deres rette Herre. Gennem det Baand, som en saadan aftvungen Ed lagde paa Samvittighederne, vilde Wallenstein sikre sig den Lydighed, som al bans Vaabenmagt dog ikke havde kunnet skafFe. Hans Ordre herom — udstedt af »Generalen over det oceaniske og baltiske Hav« — udgik fra Lejren ved Mitzkow d. 9. Oktober 1628. I Januar 1629 sendte Conti fra Haderslev Edsformularen til Hatzfeldt, og 16. Februar udgik Skrivelser om Edsiifljeggelsen til samtlige Provster i. Vendsyssel. Det blev dem paalagt at Sorge for, at denne Skrivelse den paafolgende Sondag blev forkyndt fra alle Prasdikestole.^l)

Hatzfeldts Ordre gik ud paa, at alt Mandkon over 16 Aar skulde indfinde sig paa mermere angivet Tid og Sted for at afkegge Eden. Prassterne skulde affatte og medbringe nojagtige og klare Fortegnelser over alle de til Ed forpligtede blandt deres Sogneborn, med rigtige For- og Efternavne. I Kejserens Navn skulde de loses fra deres Troskabsed til Kongen af Dan mark og derpaa, med de to forreste Fingre oprakte, aftagge den nye Ed efter en tilsendt Formular. fiver af de svasrgende skulde udtale, at ban erkendte den uovervindelige romerske KejserFerdinand II for sin af Gud indsatte eneste ovrighed,

---

1) Saaledes fremgaar det af de i Bogen meddelte Bilag. Det maa derfor vsere en Fejltagelse, naar Prof. Krebs i Teksten siger, at denne Forkyndelse fra Praadikes:olene fandt Sted Sondagen d. 18. Dec. — den 18. Dec. 1:628 var ikke nogen Sondag hverken efter gammel eller ny Tidsregning.

lovecle at afholde sig fra alle Anslag imod ham, hemmeligeeller aabenbare, men derimod at tjene hair, med Gods, Liv og Blod, som det sommede sig tro og lydige Undersaatter. »Saa sandt hjaelpe os Gud og hans hellige Ord«.

Edsaflaeggelsen skulde foregaa d. 16. Febr. i Hjorring, *) 27. Febr. paa Hammelmose, 1. Marts paa Aagaard og 3. og 5. Marts i Thisted. — Alle Befalingsmaend i Vendsyssel og Thy fik Ordre til at holde sig rede for med Milita;rmagt at understotte Gennemforelsen af denne Edsaflajggelse.

For Befolkningen kom denne Befaling som et Tordenslag.I al Hast traadte et Udvalg sammen i Saeby og rettede i hele Provinsens Navn en Henvendelse til Hatzfeldt.De fremforte i dette Aktstykke, der er dareret d. 21. Febr. 1629, en Raskke Grunde, hvorfor det var dem umuligt med saa kort Varsel at aflsegge denne Hyldingsed: I Anliggender af en saadan Vigtighed var de altid vante til at have i det mindste et Fjerdingaars Varsel. Tiden faldt lige i den strengeste Aarstid, saa de ikke kuide besogehverandre og tale sammen om denne vigtige Sag, saaledes som de plejede at gore. Det var ogsaa i det strenge Vejrlig umuligt at bringe alle Landets Indbyggere, af hvilke mange, ja vel de fleste, var fattige, gamle, syge eller ligefrem Betlere, sammen i saa kort Tid; og naar alt Mandkon paa en og samme Dag skulde forlade Hus og Hjem, vilde maaske Ryttere og Soldater imidlertid

---

1) Naar der skal svterges i Hjorring d. 16. Febr., samme Dag som Brevet derom er dateret, maa dette vel forklares ved Forskellen mellem gammel og ny Stil. I sine egne Breve bruger Hatzfeldt den nye Tidsregning, som var antaget af Katholikerne i Tyskland siden 1584. Men de Datoer, som Bonderne skal rctte sig cfter, er formodentlig bleven angivet efter den gamle Stil, som dengang endnu brugtes i Danmark.

ganske udplyndre Lander. De bad derfor Oberstlieutenantensuspendere denne Hyldindsed eller i det mindste opsaetteden saa laenge, »indtil vore Naboer, som forst blev undertvungne, har aflagt Eden, for at ikke vi med Kvinder,Born og Efterkommere skal komme i storste Vanaereog evig Skam, naar Eders Kejserlige Majestast og Kongen igen ved Guds Hjaelp maatte slutte Fred, som om vi havde vaeret de forste og de villigste til at falde fra Kongen. Vi har, Gud bedre det, noksom erfaret af de Folk, som kommer berover igen fra den anden Side, at man allerede har anklaget os haardelig hos Kongen og angivet os som dem, der af fri Vilje og utvunget skulle have overgivet Landet.«

Der er sikkert ingen Grund til at tro, at der er bleven taget noget Hensyn til denne Protest. Utvivlsomt har de alle maattet afla:gge Eden. Vi horer da ogsaa hen i Marts Maaned, da Edsaflasggelsen i Thisted skul.de finde Sted, at der forhandledes mellem Hatzfeldt og den kejserlige Befalingsmand i Viborg, om hvem af de to der skulde ordne denne Sag paa Thyholm, der, som for narvnt, regnedes for en 0 og var underlagt de Breunerske Regimenter i Viborg.

9. Afmarsch.

Allerede inden Freden blev sluttet, havde de kejserlige indset, at Landet var spasndt saa haardt for, at et la^ngere Ophold der ikke var muligt. I April 1629 befalede Grev Schlick, at 3 Kompagnier af de 26, der laa i Vendsyssel og Thy, skulde drage ud, og kort efter nodvendiggjorde Mangel paa Levnedsmidler, at hele Regiraentet Schlick tilligemed det Breunerske Regiment maatte forlade Jylland.

Den 27. Maj blev Freden sluttet, og d. 2. Juni afgik fra Kolding Ordre til Melchior Hatzfeldt om at tnekke sig ud af Vendsyssel. Allerede to Dage senere er Hatzfeldt i fuldt Arbejde raed at ordne Opbrudet. Deter et Vidnesbyrd om Befolkningens oprsrske Stemning, at der bliver givet streng Ordre til at marschere i store, samlede Troppekorps. Ryttere og Fodfolk skulde folges ad, om Natten skulde de slutte sig sammen saa tset som muligt og holde flittig Vagt. Ofhcererne maatte ikke lade Soldaterne erfare noget om det, der forestod. Herman Hatzfeldt, Melchiors Broder, skulde, far han forlod Thisted, proklamere Fredslutningen og derpaa i storste Hast og Stilhed skynde sig bort. Saa meget Korn som muligt skulde han faa indskibet og ad Sovejen sendt til Aalborg. »Hvis I uden Vanskelighed kan tage nogle oksne med, er det godt; ellers lad Eder ikke opholde, tov ikke og se Eder godt for!«

Tropperne fra de vestlige Egne drog bort ad samme Vej, de var komne. Den 12. Juni var Kompagnierne samlede ved Tandrup i det sydlige Thy, og om Eftermiddagen mellem Kl. 6 og 7 brod de op for i Lobet af Natten at passere Tangen ved Agger. Naeste Dag var Overgangen tilendebragt, Regimentet holdt Hvil nogle Timer og samledes derpaa igen, stadig under lagttagelse af den storste Forsigtighed, ved Rom Kirke. Her ordnede Toget sig med 120 Bagagevogne foran og et lignende Antal bagefter Rytterne, og saa tiltraadte Regimentet sin lange Rejse mod Syd, der ikke standsede far ved Poflodens Bredder i Norditalien.

Medens det haardt udsugede Land, de forlod, langsomtkom til Knefter igen, gik Wallensteins Soldater deresSknebne i Mode. Hertug Franz Albrecht maatte snart sige Farvel til »la guerra e l'amor«. Da Gustav Adolph

landede i Tyskland, laa han syg i Prag, og kort efter fik han sin Afsked af Kejserens Tjeneste. »Det gamle Rytterregiment«under Hatzfeldts Kommando blev spraengt i Slaget ved Breitenfeld og Hatzfeldt taget til Fange. Men han var heldig nok til snart at blive udvekslet med en svensk Oberstlieutenant, og nu steg hurtigt hans Lykkes Stjerne. Han samlede sig store Godser, opnaaede Grevetitlenog blev Feltmarskal i den kejserlige Haer.