|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914 - 1916) –C. Th. Engelstofts rejseoptegnelser fra 1830.Meddelt af cand. mag. P. Engelstoft Davaerende cand. theol, senere biskop Christian Thorning Engelstoft (1805—89) har efterladt sig nedenstaende optegnelser fra en rejse, han gjorde i Jylland i sommeren 1830, til dels i folge med sin morbroder og adoptivfader, Laurids Engelstoft. Optegnelserne foreligger i to afsnit, det ene nedskrevet eller afsluttet i Thorstrup prasstegard 5. avgust under selve rejsen, det andet i Kobenhavn efter hjemkomsten, der fandt st:ed 22. avgust. E. og hans adoptivfader tiltradte rejsen i Kobenhavn 22. juli og I Middelfart bleve vi behageligt overraskede ved at forefindeOncleChristenl)ogHectorin e2), der vare reiste os iniode; han havde en Baad parat til os og to Vogne paa den anden Side, saaat Reisen gik rask, og vi vare i Kolding Kl. 6. Den smukkeste Eng [Egn?] paa hele Reisen havde vi her for -oie, da de store Bakker, Skove, Huulveie og Kolding-Fjord give en saare skjon Prospect. Estrups Gaard 1) L. Engelstofts svoger, Christen Estrup, d. 1868, borgmester i Kolding 1820— 47. jfr. Eliassen, »Kolding«, s. 429 f. 2) Estrups 12-arige datter, senere gift med kobmand Hansen, Kolding.
Side 396
i Kolding er en seldgammel grundmuret Bygning1), som han har indrettet paa det Smagfuldeste, saa at det vist har vseret den meest anstaendige Bopael, Kongen har fundet i Jylland2). Efter 3 Dages Hvile i den staerke Hede begyndte vi et uroligt Liv, da der om Fredagen var stort Middagsgilde hos Estrups, om Loverdagen hos en Herremand taet ved By en og om Sendagen hos Herredsfogden, Secretair Finsen 3). Dette havde varet endnu laenge, dersom Fader og jeg ei vare reiste bort i Mandags (d, 2. Aug.). I bestandig Regn reiste vi den fiarste Station og kom hen paa Eftermiddagen til Ribe, hvor vi saae os om i Byen og den naeste Dag i Domkirken, i hvilken vi tilbragte 3 Timer; den er den praegtigste Kirke, jeg endnu har seet, baade inden og uden; hele Kirkegulvet er belagt med Gravsteen, en Maengde Epitaphier og gode Malerier ziire Vseggene, to Rader Piller ere af hugne Kampesteenogtoandrtudenfor dem ere af Muur. Der ere 5 Gange i Kirken og den rummer vist flere Tusinde Mennesker.VisogteeftervorStamfader s4) Gravsteen, men da alle Stenene er flyttede om imellem hinanden, kunde vi ikke finde den. Endelig besteg vi Taarnet, som er uden Spiir og naesten dobbelt saa hoit som Rundetaarn5), men Veiret var ikke klart og der var nok eiheller meget at see, da Ribe Hgger paa en uoverskuelig Flade, meest af Hede, Mose og Eng. Det blseste saa stserkt, at vi maatte gaae uden Hatte. — lovrigt har denne Kirke en umiskendelig Liighed med Lunds 1) Den 1906 nedrevne gard ostergade 17; Eliassen, a. s., s. 277. 2) Frederik VI, der det meste af juni mined 1830 var pa rejse i Jylland, besogte Kolding 25.—26. juni og boede hos Estrup; Eliassen, a. s., s. 418 f. 3) J6n Finsen, d. 1848, 1819— 30 herredsfoged i Anst m. fl. herreder. 4) E. tasnker formodentlig pa Ole Chr. Engelstoft, d. 1712 (jfr. Wegener, >L. Erigelstoft«, s. 103), hvis gravsten nu findes i Katharinae kirke. 5) Rundetarn er 36 ni, tarnet pa Ribe Domkirke 48 m hejt.
Side 397
Domkirke1). Kibe er med Rette kaldt en By for iEnder; man viste os, hvorhoit Vandet rundt omkring pleier at gaae, og hvorhoit det var gaaet i den store Vandflod 1734. I disse Dage var det ei mueligt at komme til Byen uden Fare; Vandet, hvorover vi kom, gik Hestene over Bringen; lave Vogne blev fulde af Vand og risiqverede at vaeltes om; intet Hoelses kunde passere, Koer vare nser ved at svomme etc. Vi slap ud i Ebbetid; havde vi biet nogle Timer laengere til Flodtiden, vare vi neppe komne ud, da just Nordveststormen begyndte at tage til paa samme Tid. Dog pleier der at vsere en Broe paa denne Side, men den er for i Sommer optaget for Reparation. Der er kun een Udkjorsel til, og der maa man altid i Vand2). — Veien fra Ribe til Varde er isser mod Slutningen meget kjedsommelig,. da der er et Par Miil at kere i Hede. I Begyndelsen er den interessant ved at man kjorer paa JyHands og Slesvigs Graendser; den farste Kirke paa jydsk Grund, Vilslev, har Taarnet mod oster, hvilket vor Kudsk forklarede deraf, at den var Graendsekirke3). Grsendsen selv gjores af Skodborgaae, som man passerer ved Gredsted Broe og Toldsted, hvor der er en Port ligesom for en Bye, denned Rette kan kaldes Jyllands Port. Da vi toge til Ribe, passerede vi samme Aae ved et andet Toldsted, Foldingbroe, hvor der og er en lignende Port. Foruden disse store Toldsteder sees smaae Toldbetjentshuse straede langs hen med Aaen paa den nordre Side. Vi undgik imidlertid al Visitats. — Paa Reisen til Varde var Stormen saa heftig, at vi fros i fuld Vinterhabit, og vi maatte m.ode de voldsomme Regnbyger med det bare Reisetoi; thi saasnart jeg slog min Paraply op, knaekkede Stormen en Stang. Ja det blaeste saa stserkt, at paa tung Sandvei lettede Vinden de to Hjul paa Vognen, men var dog saa artig at lade dem synke igjen, uden 1) E. havde efter sin embedseksamen rejst i Sverige. 2) Om indko:rslerne til Ribe jfr. >Fra Ribe amt«, 1906, 172 ft". 3) Jfr. >Fra Ribe amt«, 1905, s. 28.
Side 398
at vi vaeltede. — Vi kom til Varde Kl. 7, besaae den i en Fart o: dens Huses og Kirkes Ydre; deter en af de nettesteByer,manv:lsee,og derfor maa den takke de mange Ildebrande, den har havt i de sidste 50 Aar; alle Huse ere grundmurede (thi Tommer er meget dyrt her) alle ere rade med Undtagelse a:' 3, nogle have to Etager, og tor jeg slutte fra Gjaestgivergaarden, ere de decorerede og meublerede med kobenhavnsk Pragt. Byen er ikke lille (1100 a. 1300 Indb.) *) og driver nogen Handel. Kirken er stor, lys og moderne. Saasnart vi kunde faae Heste, reiste vi hertil Thorstrup Praestegaard og kom her Kl. 10 om Aftenen. — Igaar favoriseredeVeiretos,vibesaaehele Omegnen ret noie. Prsestegaarde n2) bestaar af 5 uregelmaessigt beliggende Huse, to ere Grundmuur, de avrige tavlebyggede med rode Steen. Vaaningshuseterumaadeliglangtogret smukt indrettet. Daugaard 3) har 7 Beboelsesvaerelser, foruden Gange, KJokken og Pigekammer;ogdesudenboerForpagtereni den ene Ende af Huset. Gaarden Jigger midt paa Marken og aaben fra alle Hjorner; lidt herfra ligger Kirken, en af de smukkeste, jeg har seet, den mangier kuns Hvselvinger. Paa Kirkegaarden ligger en stor brillant Gravsteen af saare skjont og riigt Arbeide.Inscriptionenlyder,atherligger en Borgemester i Varde og hans Kone; men det kommer af, at den laae for i Varde paa en nu nedbrudt Kirkes Gaard og blev solgt derfra for 20 Aar s-iden4); nu ligger den over en Bonde! sic! Han var en Fritsenker i levende Live, nu lyver han sig til Borgemester i sin (-rrav! Af Fritaenkere vare her nemlig for 1) Varde havde ved folketaellingen 1834 1430 indb. 2) Den er delvis nybygget 1882. 3) Senere biskop i Ribe J. B. Daugaard, d. 1867, der havde dimitteret E. til artium, var prasst i Thorstrup 1827— 45. Jfr. C. Daugaard, »Bi.-skop Daugaard«, 11. 4) St. Nicolaikirke i Varde blev nedbrudt 1809. Inskriptionen pa stenen skal nu va;re ulasselig.
Side 399
faae Aar siden adskillige, som ei vilde gaae i Kirke og tIJ Alters; nu er de uddede. — osten for Gaarden (V2 Fjerdingvei)liggerenLundL)paa hoie Bakker ned mod en stor Aae, og den er ei alene i Betraglning af Egnen, men endog i og for sig saare skjon; hoie, steile Gange, rivende Baekke dybt under Hoiderne, nedskredne Sandbakker ud imod Aaen, nedstyrtede og faldefserdige Traeer, afvexle med Graesplainer, Levhytter og den rolige Aaes Slyngninger igjennem Engen. Et staerkt Vandfald hores i Afstand, et mindre er midt i Lunden; af og til fremblinker det rode Tag af Herregaarden Norholm, som ligger ved Enden af Lunden, og af og til seer man een eller anden af de hvide blytakte Kirker. HerregaardenNorholmbeboesafenFroken Rosenorn og hendes Broder2); den er stor og anseelig, dog kun een Etage; Aaen lober midt igjennem Gaarden og omkring Haven; den er i moderne Smag, bygt 1780—86, alt er anlagt paa Soliditet, alle Vaegge er beklsedte med Porcellains Skiver, endeel Gulve vare af Fliser, Vandtruge, Render, Broer etc. er alt af Steen. Veien herfra til Lunden og Gaarden gaaer over Marken imellemtoKornagre,mangieraltsaaSkygge, men er ellers smuk nok. Saaledes seer her ud mod Nord og ost. Syd herfor ligger en stor Bondegaard, grundmuret og som en Herregaard at see til; den ejes af Degnen3), der ellers har en smuk grundmuret Skole ved Kirken. Men til Vest vover jeg ikke at vende mine oine; man skuer det dejligste Lyng og Lyng og intet andet. Et lille Huus, som tilhorer Prsesten, er det eneste Spor af Mennesker, man seer4). — Idag d. 5. Aug. er Fader reist tilbage til Kolding; paa Tirsdag teenker jeg at 1) Om landskabet her se Daugaard, a. s., s. I3off. 2) Ingeborg Christiane Rosenorn (1780—1861) og Leopold Rosen-0m —1840). 3) Den Daugaard, a. s., s. 170 omtalte laerer Urup, hvis slaegt endnu ejer jord i sognet. 4) Heden her emu for storste delen opdyrket.
Side 400
gjore det samme; jeg skal forst gjore andre Toure til Hodde, Varde, Nymindegab etc. Paa Mandag agter Fader at rejse til Augustenborg, hvorfra han vender tilbage d. 13. Aug.; d. 15. skulde vi begynde at liste langsomt hjemad over Fredericia, NyborgogSoro;saaatvi kunde vsere hjemme d. 22. Aug.1). Mit Ophold i Thorstrup Praestegaard bestod for storste Delen i Excursioner; endnu den 5. Aug. kjorte vi til Gaarden Gj ellerupholm, som ligger Syd-ost for Varde, og som Kancelliraad Bruun2) nyelig har kjobt; deter en smuk Gaard, smukt beliggende ved den store Vardeaae; Haven vil kunne blive raeget net og har kun den Feil, at den ligger skraa mod Nord. Jeg tilbragte der en meget behagelig Efterrniddag.Deto iblgende Dage anvendte jeg til at besee OmegnenafThorstrup noiere, men fandt intet Andet, end hvad jeg allerede har beskrevet. Om Sondagen d. 8. Aug.3) ledsagedejegDaugaard til hans Annexkirke4), hvor der var Forstprsediken, og blev behageligen overrasket ved den talrigeForsamling,jeg der forefandt; Tilhorernes Antal var udentvivl over 200, og dog skal der ofte, isaer paa Hoitidsdage,vaeremere end dobbelt saamange. Kirken er stor og ret smuk, men har intet Orgel, saaat Sangen rigtignok var erbarmelig; vi havde bragt Degnen med os, thi man er endnu ei kommel; saavidt, at der ere ansatte Kirkesangere i hvert Sogn; Skoleme, hvoraf der ere mangfoldige, besorges af 1) Her slutter ferste afsnit af optegnelserne. 2) Jens Chr. Bruun, d. 1848, 1829— 42 herredsfoged i Skads herred, kobte garden af sin formand C. A. Tetens, d. 1831, men solgte den fa ar efter til sin fuldmasgtig N. H. Neess, d. 1872. Fra denne gik deti ikke laenge efter over til byskriver i Varde Troels Smith, d. 1873, hvis arvinger 1890 solgte dentil T. Teilmann; fra 1912 ejes den af P. A. Munch. Hovedbygningen er opfort af Tetens. 3) E.s 2>-arige fadselsdag. 4) Home.
Side 401
Bonderkarle og ere tildels Omgangsskoler. Grunden dertil er deels Gaardenes adspredte Beliggenhed; der ere nemlig sjelden over 3 Gaarde samlede; deels Bondernes Iver for Vinterskolegangen,dade ei ville vaere tilfredse, uden naar Bornene hver Dag kunne freqventere Skolen; deels maaskee ogsaa Frygt for de Bekostninger, et ordentligt Skolevaesen vilde medfor ex). I det Hele er det maerkeligt, hvor lidet de kongelige Forordninger agtes i det vestlige Jylland; der er et reent Anarchi, og ovrigheden maa vist gjore Sit dertil, da jeg f. E. veed, at en Herredsfoged blev til en hovedriig Mand ved et lille Embede i faae Aar, og det passerte mig, at en Bondekoneforsikkredemig, at det hos dem aldrig kunde undgaaes, at jo Kongens Kasse o: Herredsfogeden tog det halve Boe, naar der skulde holdes Skifte; og dette ansaae hun for aldeleslovmsessigt.Procul a Jove firocul a fulmine! Dog maa jeg gjore en haederlig Undtagelse for Praesterne i deres kirkelige Pligter; thi deter Brug hver Sondag at holde fuld Messe, intonere »Alene Gud« og at catechisere, hvor der er Sidstpraediken. Men for at komme til den Gudstjeneste igjen, som jeg bivaanede, maa jeg aldeles frikjende Degnen for at have fordaervet Sangen; han sang godt nok, men hvad kan een Nattergal udrette mellem 200 Ulve? Endnu en Maerkelighedveddenne Sognereise vil jeg ikke forbigaae, nemlig at Praesten pleier at tage ind hos en Bonde taet ved Kirken, hvor han har et Vaerelse, hvori han giver Audients, afgjor Forretninger, udsteder Attester etc. etc. for og efter Gudstjenesten.Sognetsstore Udstoekning gjor dette nodvendigt; der er over een Miil til Annexkirken og 2 Miil [til] det Yderste af Sognet. — Samme Dags Eftermiddag besogte jeg en Praest, Hr. Stokholm2) i Hodde, og forefandt der en Praestegaard,hvisBeliggenhed 1) Jfr. bondernes stilling hertil i det naerliggende Hemmed sogn 1836 (»Hardsyssels arbog*, 1912, s. 103 fF.). 2) P. W. Stockholm, d. 1870, var prsest i Hodde 1828—36. Jfr. Daugaard, a. s., s. 149.
Side 402
gaard,hvisBeliggenhedog naermeste Omegn kan staae ved Siden af en af de smukkeste Egne i Sjaelland; Gaarden ligger paa Skraenten af en Bakke, under hvilken der slynger sig en Aae i en bred Engdal, paa den anden Side af Bakken bevoxetmedsmuk ung Skov, og Haven frembyder de skjonnesteUdsigterud i Dalen. Men saa skjonne som dette og Daugaards Pastorat ere ogsaa nsesten ingen flere; de Praestegaarde,jegellers saae i den Egn, laae paa nogne Marker, uden Skove eller Dale, og deres Haver vare saedvanlig übetydelige;menfrugtbare vare dog i Almindelighed Markerne omkring dem. Mandagen d. 9. Aug. foretoge vi os en laengere Excursion,nemlig til Blaabjerg og Nymindegab. Touren gik farst til Blaabjerg, det taoieste Punct i Sandklitteme, omtrent 100 Fod over Havet I 3 a 4 Miils Distance kunde vi allerede see det som en Icing Bjergaas i Horizonten; men ligesom vi naermede os det mere og mere, syntes det at synke, saa at vi lavede os til at bestige det uden sonderlig store Forventninger.Vi maatte gaae omtrent en Fjerdingvei i Lyng (kjore var ikke mueligt) og naaede endelig Foden af Klitterne; vi bestege den forste Hoide, som vi troede, var ogsaa den sidste; men vi opdagede snart en hoiere bag ved; vi traskede nu i lutter Flyvesand, sparsomt beplantet med Klitgraes, op og ned i disse ujevne Sletter, og naaede endelig det heieste Punct. Men vor Moie blev ogsaa belonnet: den vildeste orken laae for vore Fodder, .imod Vesten saae vi ud over Vesterhavet, som syntes at vsere i en halv Miils Afstand fra os; paa de andre Sider kunde vi see en Maengde Kirker, Marker og Enge, men alt i lang Afstand, thi rundt om var lutter Klitter. Imod Nord saae vi Lonne Kirke, der syntes at ligge midt i Sandklitteme og gjorde den besonderlige Effect, som en Kirke i en orken nodvendig maa gjore. Men midt i al denne 1) Blaabjerg er 64 m (204 fod) hejt.
Side 403
Ufrugtbarhed fandt vi dog enkelte Pletter, der frembod den rigeste Frugtbarhed; i Fordybningerne mellem Klitterne vare ofte smaae kredsrunde Pletter saa fulde af et Slags rodblaae Bser, som naerme sig Blaabaer og kaldes Revlinger, at man ikke kunde skimte Sandet imellem dem. De vare langt storre og sodere end de, vi fandt i Hederne. De synes alene at tjene til Fode for en Rsev, som var det eneste levende Vaesen, vi modte der. Fra Blaabjerg toge vi til Nymindegab, hvor Ringkjobing Fjord forener sig med Havet. Dette var ikke meget oprart, og Bredderne ere ei hoie; dog var der nogen Brsending paa Revet; men der vare vi ikke, da vi ei kunde komme over Gabet. Fra en Bakke i Klitterne, hvor Kongen havde holdt Taffel*) paa sin Reise, havde vi en Prospect, som lignede noget Blaabjerg, men ei var saa interessant; med Kikkert kunde vi skimte Ringkjobing. Den fsalgende Dag (d. 10. Aug.) var bestemt til min Afreise;dog opsatte jeg denne til henimod Aften for at benytteNatten dertil. Jeg tog fra Thorstrup den lige Vei over Hederne til Kolding, nemlig over Nerholm, Stamp, Galtehove d2) (som Bonderne udtale Galtshoved), Klelund, Gildbjerg,Lindknud og Laeborg til Vejen. Jeg havde her god Roe til at philosophere over den nysudbrudte Revolution3) og til at prove Amtskorternes Noiagtighed, som lod meget tilbage at onske. Da det var blevet morkt, blev min Kudsk og jeg overraskede ved en Msengde blussende Ildflammer, som lode sig tilsyne, snart hist, snart her, bestandig i en Afstandaf omtrent V2 Fjerdingvei; vi vilde have holdt dem for Lygtemaend, naar de havde havt et mindre rodligt Skjaer; 1) Ved Frederik Vl's besog ved Nymindegab 24. juni 1830 blev der >serveret paa den h<ojeste Bjergtop i Nymindegab under en med Egelov decoreret Pavilion* (Ribe Stiftsavis for 29. juni). 2) Galtho i Tistrup Sogn. 3) Julirevolutionen.
Side 404
men endelig kom vi temmelig naer til et Sted, hvor mange slige braendte tact ved hinanden og hvor vi saae Folk gaae om imellem dem; vi indsaae saaledes, at det var Torvebaal, hvor Torven bnendes til Kuld for derefter at bruges paa Ildpotten til at brsende Jydepotter vedv). Kuriost var det imidlertid, at alle Hedeboerne just skulde bruge den Nat dertil; men det maa forklares af, at Veiret var godt og det ikke blaeste. Jeg havde imidlertid hellere blevet i den Troe, at det var Lygtetnaend eller Bjergmsendslys, der spogede omkringos. Onsdag d. n. Kl. 10 kom jeg til Kolding, efter at have tilbragt 17 Timer paa de 10 Miil; men det var del samme Par Heste heelt igjennem, og paa mere end 1 Miil var der ingen ordentlig Vei over Heden, saaat vi kjorte bestandig i Fare for at vaelte. Da jeg kom til Kolding, var Fader paa Als, hvortil han var reist om Mandagen. Fredagen d. 13. var en stor Fest paa Christiansfeld, hvortil vi toge derud. Menigheden celebreredesin Stiftelsesdag2); man gik i Kirken Kl. 2, hvor en lang Hymne blev afsunget og meget vel udfort; det varte en god Time, og — mirabile dictu! under Sangen blev ombaaretHvedebrod, hvoraf Enhver fik en Bolle, og Thee, som blev skaenket i Sidevaerelser og ombaaret af Brodre og Sostre. Ogsaa vi Fremmede fik vor Anpart; men vi havde stor Nod dermed, thi Theen var varmt Vand, lidt Flode og meget Sukker; t:"l Lykke vare Kopperne smaae3). Da Kantatenvar ude, reiste Forstanderen sig, og som man trsekker 1) Det har vel vaeret selve braendingen af potterne, E, har set; jfr. »Fra Ribe Amt«, 1903, s. 41. 2) »Den fornyede broderunitet* stiftedes i Bertoldsdorf 13. aug. 1727. 3) Om disse »k£erlighedsmaltider« se bl. a. Lynar, »Efterretninger om brodreunii:etet«, 1792, s. 86 ff.
Side 405
i Marionetter, eller et Regiment prsesenterer Gevser, reiste sig hele Menigheden i et Nu; men han havde intet andet at sige, end at Fattigblokken stod for Kirkens Dore. Han gik ned fra Alteret, og hele Menigheden gik hver til Sit. En saadan Thee i Kirken skal vsere et stort Tractement for dem; jeg saae ogsaa flere, der drak 2 a 3 Kopper; rige Folk forordneofte i deres Testamenter, at Menigheden skal have Thee og Hvedebrod. Kl. 5 skulde de i Kirken igjen og have Prsedikenen, men vi havde nok af Sangen, saameget mere, som Fader ogsaa nu var kommet til os paa sin Hjemreisefra Als. Han havde meget at fortselle os, og var blevet meget naadigt modtaget; han logerte hos den gamle Hertugind e1), var til stort Gallataffel hos Hertugen i Anledning af Prinds Ferdinands og Carolines Nservserelse2), saae Moses og de andre Hingster3) etc. etc. — Paa Hjemveien til Kolding bleve vi overfaldne af en. heftig Regn, som varede den halve Vei; Damerne vare i Wienervogn, og vi Mandfolk hjalp os med Paraplyer. De sidste Dage af vort Ophold i Kolding blev anvendt til Afskedsvisiter i Byen og paa Landet. Der ere temmelig mange Familier, men dannede og vakkre Familierere faae i Tal. De meest dannede ere Officiererne; men de ere ikke gifte og heller ikke altid vakkre. Mandagen d. 16. forlode vi Kolding; Estrups fulgte os 1) Enkehertuginde Louise Augusta. 2) Prins Ferdinand med gemalinde rejste 24. ju.'ii til Louisenlund, hvorfra de 9. aug. vilde rejse til Augustenborg; de kom hjem til Kobenhavn 12. aug. (Berl. Tid. for 26. juli og 13. aug.)- 3) Formodentlig i stuteriet: pa Grasten; en notits herom »Kobenhavnsposten« 1829, s. 396. 4) Bertel Bruuns enke, f. Brochner, d. 1831, hvis to sonner, Johs. I. Bruun (d. 1836) og P. D. Bruun (d. 1864) havde vasret i huset hos L. Engelstoft (Wegener, a. s., s. 67).
Side 406
Byen. Der vare fra Viborg Schonheiderl) og hans Kone og Born, fra Odense 2 Frakener Plum2), fra Kjobenhavn en Freken Muus3); Kobkes4) Familie var der bestandig, saa at der vilde have vaeret et talrigt Selskab, om der endog ingen Fremmede havde vaeret indbuden, hvilket clog var Tilfseldetbegge de Dage, vi vare der. I dette Myrl af Menneskervar der meget lystigt, og det var de muntreste Dage paa vor hele Reise, som vi tilbragte der. Den ene Formiddaggjorde vi en Frokosttour paa 2 Vogne til den Bruunske Families Begravelsessted, en lille Miil norden for Fredericia. Deter meget smukt; endeel af Veilbye Kirkegaard er aflukketog beplantet, hver Grav er beplantet for sig, JustitsraadBruun s5) Grav er pry det med et stort hvidt Marmorkorsog Marmorplade med Inscription og et smukt Mindevers af Biskop Plum. Et Kapel er opfort, som tjener som Lysthuu s6) og aabner Udgang til den vestlige Egn, hvor en Arm af Havet7) og Herregd. Nebbegaard danne et meget smukt Landskab. Det var vor Bestemmelse at forlade Fredericia om TorsdagMorgen for at naae Nyborg om Aftenen, og der tilbringeFredagen. Men baade Regn og Storm sammensvore sig imod os, vi kunde ikke passere Lille Belt uden Fare, om ei just for at forgaae, saa dog for at blive overslaaede 1) Assessor i Viborg overret F. A. Schenheyder var gift med en datter af Bertel Bruun. 2) Formodentlig dotre af biskop Plum, d. 1834, hvis ene datter var gift med Bertel Bruuns aeldste San. 3) Formodentlig frk. E. C. A. Muus, hvis broder var gift med en datter af Bertel Bruun. 4) En datter af Bertel Bruun var gift med davjerende kaptajn Kobke, d. 1849. 5) Bertel Bruun. 6) Nu ligkapel. 7) Randsfjord.
Side 407
af Bolgerne. Vognen, som var bestilt i Striib, maatte afsiges, og vi bleve til Middag. Da imidlertid Vinden havde lagt sig noget, korte vi Kl. 3 til Snoghoi, hvor Beltet er lettere at passere, og hvorfra man kommer til Middelfart, hvor man kan faae Wienervogn. Reisen fortsattes nu over Odense, Nyborg, Korsar, Soro og |