Carl Arnold Leopold Heise. (1837-1915.)

Da Ddden den 7. Febr. 1915 bortkaldte Rektor Carl Arnold Leopold Heise, mistede det jydske historisk-topografiske Selskab en Mand, som i nsesten 20 Aar havde virket i dets Bestyrelse og som havde mange og store Fortjenester af den jydske Landsdels Historie. Denne Gjerning var dog kun en lille Del af det betydelige Arbejde, som han havde udrettet for at fremstille vort Lands almindelige Historie i Fortiden, ganske sasrlig i den store Brydningstid i det 16. Aarhundrede, og hvoraf rige Frugter vare komne Folket til Gode.

Heise var en Son af Platos Oversa;tter Professor C. J. Heise og fodtes i Faderens Praestegaard i Birkerod den 28. Dec. 1837. Han blev Student fra Frederiksborg Skole 1856 og filologisk Kandidat 1862. Efter en kortere Udenlandsrejse ansattes han i det folgende Aar som Adjunkt ved Herlufsholms Skole, men forflyttedes 1868 til Viborg Kathedralskole; 1882 blev han Overlaerer ved Roskilde Kathedralskole og virkede der i ti Aar, indtil han 1892 udnaevntes til Rektor i Viborg. Fra denne Stilling tog han, under Trykket af svigtende Helbred, Afsked 1908 og flyttede til Hovedstaden. Saaledes falder Heises Embedsgjerning indenfor den laerde Skoles Omraade, og om den harder ved hans Diztd som tidligere kun lydt den samme Dom. Han var en pligttro og samvittighedsfuld Skolestyrer, der ved Retsindighed og venlig Menneskelighed skaffede sig Sympathi, medens han med milde Midler forstod at holde Orden og Tugt; han var en interesseret Lserer, som krasvede Forstaaelse og Opfattelse af det tilegnede og som ved sin liviige Varme vidste at indgyde Eleverne Interesse for og Kjserlighed til Historien og de andre Fag, hvori han underviste.

Heises Virksomhed som Historiker kan siges vassentlig at have samlet sig om to Opgaver. Den ene var at optageC. F. Aliens Gjeming, at fuldfore hans Studier over Dan marks Historie i det 16. Aarh. og at give en Fremstillingaf denne Tidsalder, den anden at belyse den Bys Fortid, hvor han i 30 Aar havde havt sin Skolegjerning. Den forste Opgave havde Heise allerede som yngre Mand udkaaret sig. Han udtaleir selv i sit Doctorvita, hvorledes han, der allerede tidligere var begyndt at studere Reformationstiden,ved Aliens Dod 1871 »besluttede at forts^ettemine Studier efter en storre Maalestok end tidligere og ved Hjaelp af Aliens efterladte, til det kgl. Bibliothek skjasnkede Samlinger, som med stor Forekommenhed heftevisbleve

tevisblevemig udlaante fra Bibliotheket, at indsamle Materialetil
en Slags Fortsaettelse af Aliens Vaerk, i det
mindste til Frederik Ps Dod.«

Tidligt havde man da ogsaa i Tidsskrifter maerket Vidnesbyrd om Heises Studier. Saaledes udkom 1870 i »Kirkehistoriske Samlinger« (2 R. V.) Afhandlingen »PaulusEliae og Martin Reinhard«, der indleder den Raekke Studier over Poul Helgesen, som Heise i mange Arbejder fortsatte og som paa en Maade afsluttedes med hans gode Overssettelse af »Skibykroniken« (1890^—91) med dens mange oplysende Noter. Heise havde ganske vist i en Anmeldelse taget Afstand fra en jesuitisk Forfatters altfor rosende Omtale af Poul, men ellers optraeder hansom hans Forsvarer og onsker, at der ydes ham Retfaerdighed baade som reformerende Katholik og dernaest som Forfatter;han setter ham i Udtrykkets Fynd og dets Hold om Tanken over Hans Tausen og den folkelig-udtvserede Kristiern Pedersen, desuden priser han den Fasdrelandsfolelse,som kommer frem hos ham overfor de mange indtraengende Tydske og Holstenere. Med Hensyn til dette sidste Punkt havde Heise vist et skarpt Blik og i sin Afhandlingi Historisk Tidsskrift (4. R. VI) om Frederik I's og Christian Ill's Kansler Wolfgang v. Utenhof redegjort for, i hvilken Grad Tydske og Holstenere trasngte ind i Landetog tog Overmagten i dets Styrelse i de nasrmeste Aar efter Grevefejdens Slutning, indtil der atter, samtidig med Prins Frederiks Hyldning i Viborg 1542, opnaaedes en Udsoning mellem Kong Christian og det danske Aristokrati.Prof. Dietrich Schafer udtalte vel i sin Fremstilling af Danmarks Historie i dette Tidsrum, at Heise havde overdrevet den tydske Fare, men der er ikke Tvivl om at han havde set rigtigt; han tog da ogsaa til Gjenmaele i sin grundige, iovrigt saa anerkjendende Anmeldelse af Schafers Vaerk (H. T. 6 R. VI). Til Kundskaben om

dette Tidsrum Historie havde Heise ogsaa givet gode Bidragi Afhandlinger om Bondeoplob i Jylland i Frederik I's Tid og om Herredagen i K)obenhavn 1533 (H. T. 4 R. 111-V). Til et storre Arbejde samlede han sig ved sin med noje Kjendskab til Kilderne skrevne Doktordisputats *Christiern II i Norge og hans Faengsling« (1877); han lagde i denne Skylden for, at det Kong Christiern givne Lofte blev brudt, udelukkende over paa Regeringen i Kjobenhavn.

Det var naturligvis ikke let for Heise at ove historisk Forfattervirksomhed af denne Art i Viborg, hvor han var saa stasrkt afskaaret fra Kilderne. Arkiverne vilde han endda kunne give Afkald paa, naar han blot havde den fornodne trykte Litteratur. »Durum est res gestas scribere— naar man bor in ultima Thule^, saaledes skrev han engang til C. F. Bricka. Imidlertid havde Heises mange Arbejder henledet Opmaerksomheden paa ham, og efter at han havde offentliggjort en udforlig Anmeldelse af det af K. Barner udgivne forste Bind af »Familien Rosenkrantz'sHistorie (H. T. 5 R. I), blev han af denne Sljegt opfordret til at udarbejde Fortssettelsen. Netop paa Grund af sit fjerne Opholdssted vasgrede Heise sig dog derved gjennem et helt Aar, men han overtog omsider Hvervet og kunde 1882 udgive andet Bind af Vaerket. Fortssettelsen deraf maatte imidlertid udkomme paa anden Maade, og medens de mindre Biografier optoges i »PersonalhistoriskTidsskrift« (2. R. 111, VI), fandt de storre Plads i Historisk Tidsskrift (5 R. V, VI), hvortil de vare fuldt berettigede ved den betydelige Rolle, som Medlemmerneaf denne Familie havde havt i Danmarks almindeligeHistorie og desuden ved Heises Evne til ikke blot at give gode psychologiske Karakteristiker, saa at man folte, hvor staerkt han havde indlevet sig i hver enkelt

Personlighed, men tillige ved hans Sans for at inddrage
Historiens store Track og mange Sider af Kulturlivet.

En samlet Fremstilling af Danmarks Historie i LJnionstidens Slutning og Reformationstidens Tidsalder (1481 —1536) kunde han efter disse mange Forarbejder give i »Danmarks Riges Historie« (111 Bind 1). Her moder os den redelige Forskers omhyggelige og klare Fortadling, der baade kan drage de store Linier og fremhasve de individuelle Trsek. Heise havde let ved at finde gode Udtryk for sin Tanke, om han end stundom forsomte den sidste Affiling; han gav en righoldig og oplysende Skildring, der ogsaa kunde faengsle ved sin Form.

Men Heise havde i sin historiske Gjerning ogsaa vist sig trofast: mod sin jydske Bygd. Forst da Heise flyttede for anden Gang til Viborg havde Byen faaet et Provinsarkiv, men allerede tidligere besad den dog bl. a. et Stiftsarkiv. Allerede i andet Bind af det jydske Selskabs »Samlinger« og senere hyppigt i dets Bind gav han Meddelelser om hvad han havde fundet i utrykte Papirer, eller han offentliggjorde disses Indhold, saaledes i 4. Bind det udforlige Uddrag af J. P. Thiorrings Skildring af viborgske Personligheder i det 18. Aarh. For det kgl. Danske Selskab udgav han den vigtige Kildesamling »Diplomatarium Vibergense« (1879) og ledsagede den i Indledningen og Noterne med en rig Ragkke af Oplysninger om Byens Historie. Her dvaelede han ogsaa ved Lassos Historie og gav Oplysninger om de maerkelige Ejendomsforhold paa denne 0. Senere i sit Liv skulde Heise faa praktisk Brug for disse Studier, idet han blev anmodet om at skrive en Betaenkning i Anledning af et Andragende fra Lassoboerne til Regering og Rigsdag om Eftergivelse af deres aarlige Afgifter til Viborg Domkapitel, eller nu Kirken og Skolen, som de ansaa for übillige.

lovrigt: strasbte Heise ogsaa for at kalde den Tid frem

i Erindringen, da Viborg havde gjenoptaget Traditionen fra den f jerne Fortid og atter var blevet et af Midtpunkternei Landets politiske Liv. Saaledes skildrede han efter utrykte Breve den kgl. Kommissarius ved StaenderforsamlingenA. S. orsted under hans Ophold i Viborg og hans Forholdtil den Bruunske Farnilie paa Asmild ligesom ogsaa Forsamlingens Deputerede og senere President HojesteretsassessorP. D. Bruun (4 R. I). Han gav en udforlig Fremstilling af de almindelige jydske Folkemoder i Viborgi Martsdagene 1848 og det sidste St:aendermode her i Juni s. A.; med Varme redegjorde han for de ledende Maend og de raadende Stemninger under denne Bevasgelse og det Faedrelandssind og den Frihedsaand, som her kom til Orde (3. R. V). Viborg Skoles Omb)'gning gav ham Anledning til at skildre Skolens Bygningshistorie gjennem Tiderne (4. R. I).

Fjernt fra de naevnte Omraader er vel Heise kun optraadt i Litteraturen en. Gang, nemlig da han tog Ordet i den da raadende Strid om KJobenhavns tidligste Historie (i Hist. Tidsskrift 5. R. II og Aarboger f. n. Oldk. 1882). Det har vaeret Trang til for en enkelt Gang at aandre Arbejdsmark, der har tilskyndet Heise hertil, og tillige har han, der ikke yndede Hypotheser, villet tage Afstand fra altfor dristige Gisninger, der vare fremkomne, og yde Arkivar Oluf Nielsen, paa hvis sunde Blik og Dom han satte megen Pris, en Haandsraekning. lovrigt beklagede Heise selv, at Resultatet af hans Studier naermest var negativt, nemlig at man intet sikkert vidste om det asldste KJobenhavn; han havde imidlertid selv givet gode Bidrag til at Sporgsmaalet kunde blive lost.

Som det vil fremgaa af den givne Skildring, der kun har kunnet medtage en Del af Heises Studier — alene til »Biografisk Lexikoru har han meddelt omtrent 300 Artikler — er det en ret omfattende litteraer Virksomhed,

som den bortkaldte Videnskabsmand har udfoldet, og denne blev ogsaa varmt paaskjonnet. Det kgl. Danske Selskabfor Faedrelandets Historie og Sprog optog ham 1884 til Medlem. For sin Virksomhed i Skolens og VidenskabensTjeneste tildeltes der ham Ridderkorset 1894, Dannebrogsmaendenes Haederstegn 1908.

Heise havde 1868 asgtet sin Morbroder Rektor G. A.
Dichmanns Datter Kaia Marie Ottilia Dichmann, der overlever