Nedenstaaende Uddrag af to Retssager fra Rinds Herred forekommer mig at vagrc aflnteresse i Henseende til det Lys, de kaster over jydske Bonders Beholdninger af mere vaerdifuldt LoSore; er det Gjennemsnitsbeholdninger af Solvtoj, her nsevnes, er det ikke at undres over, at de kejserlige Officerer, der var her oppe 1627^— _29, mente, at Danmark var et solvrigt Land, og at de anvendte de jydske Bonders SOIV til at pryde deres Hestedaekkener med.

I. En Hustrus Flugt.

[Viborg Landstings Dombog B. 1619, fol. 131 bff., 3141!.]

16. Febr. 1618 lod Peder Laursen i Klottrup laese
en saalydende Klage paa Rinds Herredsting:

»Er dette min Klage, Peder Laursen i Klottrup, paa min Hustru Anne Jensdatter, at nu i min Skrobelighed, der jeg er dragen til Badskjser, da haver hun hensolgt og forrykket alt Mesteparten [af] det, jeg havde, og haver ladet tage Lynget og Tommeret af Husene og Sylden og Stolren (p: Stotter) paa Laden; som den var stolet (0: stottet) med. Og hvad, som fandtes igjen udi Husene, det haver hun imellem Tirsdagen og Onsclagen om Natten for Kyndelmissedag nu sidst forgangen med sig tagen og bortdragen, saa jeg fattige

Mand havde ikke saa meget, jeg kunde aede en Gang. Og tog Sengeklsederne af min Seng og Pudevaaret af min Pude, for jeg fattige Mand var saa skrebelig, at jeg ingen Vserge kunde gjore. Og lod mig siden laegge ene ind i Huset igjen uden et lille Barn, som kunde intet gJoie andet end sidde og skrige hos mig. Og solgte og tog med sig mit Plovjern,. »Drotister« og Dretter, Hammel, Dragsele. Desligeste Spande, oser, Ruser(?), Brandtyv, Kobbelringe, Hjulringe, Staalnagler,. Laase, Stigbojle og Jsernfork, Lyseklove, Baekkener, Kjedel, Malmgryder og tog mit Korn, som stod aftaersket til Skyld og Tiende og forte hen, og Malten, som laa paa Loftet, at jeg fattige Mand havde hverken til 01 eller Bred saa meget som en Haandfuld, og er min Klage paa tvende Drenge ved Navn Christen Nielsen og Jens Pedersen i Klottrup for tvende mine og, de borttog af min Staid den samme Nat, min Hustru bortdrog, saa gode som 16 Daler, og var der ogsaa nogle flere Karle med samme Tid, som og vanned at borthjaelpeforskrevne0g og min Hustru med samme Gods, som. forskrevet staar, og horte jeg fattige Mand, at Niels Frandsen ibidem bad, de skulde ride fast med ogene i Pokkers Navn; og siden forte forskrevne Niels Frandsen hende bort af Byen med 2 Senge med Hovedpuder, Dyner, Sengeklader, Lagner og Hynder og saa tog heden (o: borttog) saa slet og blot alt, hvis jeg havde, at jeg ikke havde saa meget Potte, Ske eller Fad eller Tallerken, at jeg kunde faa en Mundfuld Mad paa, og tog med sig det Mad, jeg skulde have til min Nadver,. som stod paa Ilden, og Potten mcd, og slog Doren aaben og paa vid og slog Hand og Svin ind til mig, til saa leenge Godtfolk af Byen kom ind til mig ved Midnatstide, siden hun og hendes Medfiztlgere var borte med hvis Fattighed,. jeg havde, [og som] de kunde faa i Husene. Og da laa Doren Sonder og nedreven, som de sagde mig, for jeg var ikke saa for, at jeg kunde komme frem at se det, og siden blev en Vogn henstjaalen, som stod i min Gaard, som jeg;

liavde spurgt, at hun var i Klottrup paa Kyndelmissedag og laa der om Natten til Niels Frandsens og da havde en at tage samme Vogn. med sig, siden blev den hentaget imellem Tirsdagen og Onsdagen om Natten derefter, som jeg og tror vist, hun lod gjore, og havde jeg sultet ihjel, havde Anders Jensen, hans Hustru og Born ikke vseret; og er haardelig min Klage forst for Gud i Himmelen og saa for min kjaere Laensmand og hans Fogeder og siden for hver aerlig; Mand paa forskrevne Anne Jensdatter for saadan hendes ulovlige Gjeming, hun mod mig i min store Skrabelighed gjort og bevisthaver.

Desligeste er haardelig min Klage paa Niels Nielsen (d: Frandsen?) for han haver bortfort min Kone og mine Koster (o: Losore) af By en mod min Vilje og Minde og bortkommet .hans Son forskrevne Christen Nielsen af min Gaard med forskrevne mine og. Og klager paa Jens Serensen ibidem, for han og med var at borttage mine Koster og lsesse paa forskrevne Niels Nielsens Vogn, som han bortforte; og tror vist for Guds Skyld, at min kjaere Laensmand lader forskaffe mig Ret for saadant stor Overvold og Uret, som mig fattige Mand og Stymper er sket og vederfaret, og er gjaerne begjaerende, denne min Klage maa laeses og paaskrives og tages Tingsvidne efter, at den maatte komme min Laensmand tilhsende. Til Vidnesbyrd, at saa i Sandhed er, som foran stander, trykker jeg mit Signet her neden under. Datum, Klottrup den 16. Februari«.

Jens Sorensen, Christen Nielsen og Niels Frandsen vare
til Vedermaalsting (Gjensvar) og benaegtede under Ed at have
borttaget, laesset eller bortfort Peder Laursens Losore.

Peder Laursens Hustru flyttede til sin Moder, Jens VognsensEnke Kirsten Miltersdatter i Gjorup, hvor hun dode 1618, og Peder Laursen lod nu paa Rinds Herreds Ting 12. Okt. og 16. Novbr. laese en Fortegnelse paa det LoSore,

som hans Hustru efter hans Formening havde taget med sig, og som han derefter krsevede Kirsten Miltersdatter og hendes Born Vogn Jensen og Gjertrud Jensdatter for, nemlig: Et Solvb3elte med Kniv, Ske og Noglebaand saa godt som 30 Daler, 2 Solvstob saa gode som 15 Daler, 2 Guldringe — 12 Daler, 3 Solvskeer — 4Y2 Daler, 7 Par Solvhager og 2 Solvknapper — 2 Daler, 11 Par Solvmaller og 1 Silkelivstykke— 10 Mk., 1 Rosennobel er en Gylden, 1 Kvindekappe—14 Daler, 2 Kvindeskjorter_— 14 Daler, 1 Kappe — 5 Daler, 1 Sain(Silke)skJort — 10 Mk., Sniptrajer — 15 Daler, 6 Luer — 18 Daler, 2 Dyner, 1 Dundyne og r Hoveddyne, 10 Sengsklseder, 5 Par Lagener, 5 Hovedpudevaarmed FIOJI og Silkeatlask for Enden, 3 Duge, 1 silke- Sommet Dug saa god som 6 Daler, 3 Hynder og 1 Bsenkedyne,4 Malmgryder, 1 Haandkjedel, 1 Bryggekjedel, Lysestager,Bsekkener, Tinfade, Tintallerkener, 2 Kister og 2 Skrin saa gode som 20 Daler, hans Kones Linklaeder, Forklseder og Halsklseder, Ssetklaeder og Linhatte. Desuden det, som Jens Vognsen og Kirsten Miltersdatter var Peder Laursen selv skyldig, og som de havde lovet hans Hustru i Medgift, nemlig ligesaa meget, som de havde givet en anden af deres Dotre i Medgift.

Peder Laursen fik dog ikke disse Ting, og han anlagde saa Sogsmaal. 1. Febr. 16₁₉ domte Fogden, at Kirsten Miltersdatter skulde tilbagelevere det, hendes Datter havde fort i hendes Gaard uden sin Mands Minde, men Kirsten og hendes Bom bestred Rigtigheden af Peder Laursens Opgivelser, og Sagen kom derefter for Landstinget, hvor der 10. April afsagdes Dom, at da Klagen og Fordringen ikke var nojagtig bevist, kunde de ikke anses for retsgyldige.

Peder Laursen slog sig dog ikke til Ro hermed, men forte 7. Juni, 12. Juli og 9. August Vidner paa Rinds Herredstingangaaende Hustruens Flugt; der oplyses, at hun opholdtsig i sin Moders Gaard i Gjorup og dode der, og

hendes to Bora var der ogsaa, og ligeledes havde Vidneme set to rodhjelmede 0g og en Plag af Peder Laursens i Gaardeni Gjorup m. v., men heller ikke denne Gang fik Peder Laursen Held med sig, idet Landsdommerne ikke vilde kjende Tingsvidnerne saa nojagtige, at de maatte komme Kirsten Miltersdatter og hendes Bern til Skade.

Peder Laursen var i Mellemtiden flyttet til Dollerup og var ved Dom af Gislum Herredsting (Herredsfoged Christen Pedersen i Binderup) bleven domt til at betale Kirsten Miltersdatter og hendes Born Kost og Tsering m. v. for Sagen ved Landstinget, men denne Dom indankede han for Lancistinget, og da Henrik Pedersen i Ajstrup, der som Fuldmaegtig for Stygge Hog til Vang forte Sagen for Kirsten Miltersdatter, frafaldt Herredstingsdommens Stadfsestelse, blev den annulleret.

II. En Selvejerslægt.

[Viborg Landstings Dombog B. 1617, fol. 1566".]

Gunde Ibsens Enke, Maren Nielsdatter, og hendes Born Niels Gundesen og Maren Gundesdatter, der boede i SelvejergaardenVestergaard i Torup i Rinds Herred, stsevnes af Anders Pedersen i Torup for en Fordring, denne mente at have paa afdode Gunde Ibsen angaaende Brugen af Gaarden. Gunde Ibsen havde antagelig vseret gift forste Gang med AndersPedersens Moder, hvis forste Mand havde ejet Vestergaard.Endvidere lod Christen Pedersen, boende i Kjobenbenhavn,»aeske efter salig Gunde Ibsens Dod« 80 Rixdlr., 20 Solvskeer, 2 Par solvslagne Daggerter, 6 Solvstob, 1 Solvkande,1 forgyldt Solvbroche, 6 store forgyldte Solvkjseder og nogle Smykker og Kors deri, 1 Solvbselte, 1 stort »spangt« Baelte sat paa sort Fiojl, 80 Par Solvhager, 9 Par store forgyldteKaabespgender, en stor Hob andet gjort Solv og brudt Solv, 1 Solvhattebaand, 16 Solvknapper, »mm Faders Solvsignet«,Gjaeldsbreve paa nogle Hundrede Daler, 5 Bryggekjedler,8 andre Kobberkjedler, 16 store Kobbergryder, 2

store Egekister »fulde af skjonne Klseder af Engelst og Sains og skJoime Sengeklaeder med meget mere, hvilket Gunde Ibsen havde taget i Vserge efter Christen Pedersens Faders Dod, da Christen var et umyndigt Barn.

Da Anders Pedersen og Christen Pedersen ikke fremlagde
nojagtige Beviser for deres Fordringers Rigtighed, blev
deres .^Eskningsvidne kjendt ugyldigt.