IV. Kærgårdsholm 1).

Forrige Skivehus amt, der bestod af Sallinglands fire sma herreder, var fra naturens side ikke udrustet saerlig tillokkende; jorderne var ikke af de mest frugtbare, skove var der naesten ingen af og fiskerige soer og aer fandtes ikke i stort antal. Dog rejste der sig tidligt i denne del af landet ikke fa anselige herregarde, hvor maend af landets maegtigste slaegter sad tilhuse, v^ernede af tykke mure, omgivne af volde og grave. Krabbesholm, ostergard og navnlig det i de senere ar sa ofte omtalte Spottrup star endnu som synlige minder om hine tider, men pa de fleste af gardene er der kun ringe rester tilbage af fordums herlighed; tidens tand har gnavet, menneskehand har splittet jorderne og nedrevet bygningerne, sa at der mange steder naesten kun er minder tilbage.

Blandt denne landsdels storste og anseligste garde
matte tidligere nasvnes Kaergardsholm, der la i Hasum
sogn, Rodding herred, tset nede ved den af smasoer og

---

1) Denne fremstilling af Kaergardsholms nyere historie er affattet for 5—6 ar siden,, da jeg var bosat i Viborg, hvilket det til forstaelse af nogle af noterne er nodvendigt at have in mente.

moser dannede grsense mod Ginding herred i Bovling arat. Sa langt, dens historie gar tilbage, havde den vaeret i hasnderne pa masnd, der horte til hojadelen: Hoeg, Krabbe, Lykke, Ulfstand, og i adelsvaddens sidste dage ejedes den af rigsraden Mogens Hoeg, der dode aret efter enevaeldens indforelse. Endnu i tre decennier holdt den gamle adel fast ved den, derefter ejedes den i omtrentdobbelt sa lang tid af nybagte adelsfolk, sa gik den over pa. borgerlige hinder, og snart efter begynder forfaldstiden;af den hele herlighed er der nu kun en almindeligbondegard

Af Mogens Hoegs born opnaede kun to den voksne alder, nemlig de to dotre Anne Margrete og Lisbet¹). Af disse var den forstnaevnte dog d&d allerede 1650 efter et par ar at have levet i segteskab med Korfits Ulfeld til Mattrup; den anden overlevede derimod sin fader og var nogle ar for hans dod blevet gift med Ejler Hoick, der senere blev friherre af Holckenhavn. Arven efter Mogens Hoeg matte derfor tilfalde hans enke Kristense Jakobsdatter Rosenkrantz til Arreskov, hans sidstnasvnte datter og hendes Sosterson, den lille Jakob Korfitsen Ulfeld,der var en dreng pa 12 ar; men vi ved intet bestemtora, hvordan de delte arven imellem sig. Dog synes det utvivlsomt, at enken ingen part har faet i Kaergardsholm,men at derine er blevet delt lige mellem de andre arvinger. Dette synes at fremga af de to — 10Vrigtbegge udaterede — jordeboger over garden, der indsendtesi anledning af Frederik den tredjes matrikkelvasrker2). Den ene af disse, der er betegnet som nr. 10, uden underskrift og uden at godset er opsummeret, oplyser,at garden i soskendeskifte var takseret til 43 tdr.

---

1) Danmarks Adels Aarbog 1885, s. 42—43.

2) Oplysninger om disse jordeboger er mig velvilligst meddelt a) rigsarkivets 2. afdeling.

hartkorn, og at under den var lagt Vellumgards 17 tdr. htk., sa at den ialt blev 60 tdr. Den angiver udsaeden til 13 tdr. rug, 10 tdr. byg og 24 tdr. havre, oplyser, at der af engho kunde avles 62 lass og at der til garden liorte 2 Soer, hvori intet fiskedes. Bondergodset la meget spredt. men hovedmassen la dog i de n^rmeste sogne, Hasum, Volling, Balling, Brondum og Hvidbjaerg. — Den anden jordebog. der betegnes nr. 55, omfatter i det va?sentligedet samme gods som nr. 10, dog med nogle afvigelser.For os har den den saerlige interesse, at den udtrykkelig anforer, at Jakob Ulfeld, hvis fader har underskrevet den, ejede halvparten af hovedgarden (30 tdr. htk.) og godset, som belob sig til 271V2 td. htk., samt at han i feste havde nogle tiender, der belob sig til 61 tdr. htk.

Vi ved altsa bestemt, at Jakob Ulfeld kort efter MogensHoegs dod er blevet ejer af halvparten af hovedgarden,og det ligger da nasr at antage, at hans ovennasvntemoster har faet den anden halvpart. Denne formodningbestyrkes ved, at Hasum sogns kirkekorntiende 1661 blev bortfaestet til Jakob Ulfeld og fru Lisbet Hoeg X), men efter hendes d©d 1672 ma antagelig hendes arvingerhave solgt hendes part i garden, for 1674 blev hendespart af tienden fasstet til Niels Nielsen i Torp pa menige sognemaends vegne 2). Havde Ejler Hoick pa sine borns vegne beholdt en part i hovedgarden, var denne tiendepart nasppe blevet bortfaestet til andre. Det ligger nasr at formode, at Jakob Ulfeld har udkobt sine medarvinger,men derom vides dog intet; sikkert er det derimod,at han i Christian den femtes matrikkel anfores

---

1) Viborg bispearkiv, stiftsbog over kirkerne 1678—81, fol. 206.

2) Smst.

som ejer af hele garden, der nu blev sat til hartkorn
43—5-2—»—1).

Jakob Ulfeld var en darlig husholder, som, skont han gennem sin moder arvede betydeligt gods og desuden en del rede penge, rille sine dage sad i sraa omstaendigheder. Foruden Kasrgardsholm ejede han Vaebnersholm i Tyrsting herred, en mindre hovedgard pa 20 tdr. htk., som hans fader 1670 havde tilskodet ham tilligemed en hel del gods som vederlag for hans modrenearv, der var Hostrup gard og gods i Sailing 2). Samtidig havde faderen udstedt en obligation til ham pa 4000 rdlr. in spec, som han havde faet i arv efter Mogens Hoeg, og som skulde tilbagebetales s<z>nnen Jakob i flere terminer »nar gud sender hannem her i landet igen af fremmede lande« 3). Han tumlede sig altsa pa denne tid i udlandet, og maske var han der endnu 1677, da faderen pa hans vegne udstedte en obligation pa 400 rdlr. til hr. Jens Wandel i Uldum⁴). I denne obligation kakles Jakob Ulfeld dog ritmester under det Bulowske regiment, sa det kan jo tasnkes, at han har vaeret med i den skanske krig.

---

1) Dette fremkom saledes: Ager, eng og uddrift 40—4^—I—2—,1^—2—, Vellum melle af sin avl»^— ₄₄ ^— ₁₁ ^— _I—,1 ^—, af malingen 11^— _> ^—2—2^—»^—, Markhuset >^—3—3^— 1 —»—, Hans smeds boli Vellum I—l1^—1 —> —>—. Det kan iovrigt her tilfojes, at det i ovennaevnte stiftsbog siges, at Hasum kirke havde landgilden af en gird i Hasum, og der bemzerkes: >Herligheden til velb. Jakob Ulfeld og landsdommer Peder Lassen til Ksergardsholm*. Skulde P. L. virkelig en tid have va:ret medejer af garden? Det lyder temmelig utroligt. — Ifolge Jydske Samlinger VII s. 26 skal Jens Lassen 1681 have ejet Kaergardsholm og :i et ekstraskattemandtal (i rentekammerarkivet) angives 1673 garden at tilhore landsdommer Jens Lassen og Jak. Ulfeld. Lasseneme ma altsa dog pa en eller anden made have vaeret knyttet til den.

2) Vib. ldt kopier af protokollerede breve 1670 nr. 36.

3) Smst. nr. 3.

4) Vib. ldt. sk. og ppr. XVII. 96.

Nogle ar efter giftede han sig med sin faders kusine jomfru Kristense Daa, der var en datter af rentemester Oluf Daa til Holmegard; pa grund af det nasre slasgtskab kunde denne forbindelse kun komme istand med kongelig bevilling, og den fik de 13. oktober 1681 mod at give 100 rdlr. til Christianshavns kirkes opbyggelse *). Det blev et i bund og grund ulykkeligt asgteskab; indledet med okonomiske bekymringer, endte det med void og blodsudgydelse.

Om Jakob Ulfeld nogensinde er kommet i besiddelse af de 4000 rdlr., han havde arvet efter sin morfader, er vist mere end tvivlsomt, da hans fader vnr i ho) grad forgaeldet og endte sit liv i stor fattigdom, men bar han faet dem, er de i hvert fald svundne bort som dug for sol, for nasppe liar han fgestet bo, for han matte til at lane sig frem. I begyndelsen af 1683 fik han af borgmestreog rad i Viborg et lan pa 500 sldlr. af de fattiges penge, hvorfor han pantsatte halvdelen af Kaergardsholm, laengere hen pa aret lante han 500 rdlr. af ovennasvnte hr. Jens Wandel og pantsatte derfor gods i Norvang herred 2), og det folgende ar gik ikke til ende uden ©konomiske bekymringer. Pa skiftet efter Jakob Lindenov og fru Kristense Brahe, hvilken sidste var Kristense Daas moster, var det tilfaldet hende at betale 1000 rdlr., hvilket endnu ikke var sket 1684, tolv ar efter ovennasvnte aegteparsdod. Hans Knudsen i Kobenhavn indmanede da nu Jakob Ulfeld til som Kristense Daas mand »at holde indmaningher udi Kobenhavn i Markus Gledes hus pa Kobmagergade«, »og at han der udi maning forbliver indtil og satange at han betaler kapital, rente, rentesrente med al forarsagede omkostning og i sa made samme obligationskadeslos

---

1) Jyske Reg. XVII. 114.

2) Vib. Idt. sk. og ppr. XXI. 191. 277.

ligationskadeslosindfrier« 1). Da denne indmaning blev forkyndt pa Vabensholm, var debitor ikke hj^emrne, og til Kobenhavn kom han naeppe, for han har sikkert ingen lyst folt til at fa stuearrest, men to ar senere matte han dog finde sig i en arrest af vserre karakter. Han var blevetankiaget for mishandling af sin hustru og forelobig sat fast, mens han ventede pa dommen. Fattig som han var, matte han ogsa, mens han sad der, lane sig frem. Fra »Skanderborg slot i min arrest« udstedte han nemlig i September 1686 et pantebrev til Kristen Mikkeisen Haunstrup i Ry for 200 rdlr. »som han mig efter venlig begaering udi min nod og trang udi min arrest til min og min kaere hustrus hoJnodvendige udgifter godvilligen lant og medforstrakt haver«. Da han udfserdigede det fra arresten, matte hans hustru medunderskrive som selvskyldner2).

Et par maneder efter — den 10. november — faldt hojesteretsdommen. For at have handlet tyrannisk og ukristeligt imod sin aegtehustru, idet han med en bosse havde skudt pa hende og »meget ilde saret« hende, blev han domt til for »slig udaedisk gerning« sa kenge at blive i faengsel, indtil »lejligheden sig begiver«, at han til Indien kan forskikkes, hvor han bor at forblive og aldrig mere at: komme udi hans kgl. majestasts riger og lande under sit livs fortabelse. Delinkventen indgav dog straks ansogning om med forste skib at blive sendt til Holland for at gaa i venetiansk eller anden fremmed tjasneste, og det blev ham 30. november bevilget. Der skulde tages »en stasrk revers« af ham, at han aldrig vilde under sit livs og sin aeres fortabelse tjasne imod kongen eller vende tilbage til hans riger og lande uden

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXI. 483.

2) Smst. XXIII. 149.

sasr allernadigst tilladelse. lovrigt blev der tilstiet ham
300 rdlr. af hans boeslod til rejsepenge, efter at processensomkostninger
var betake med 80 rdlr 1).

Midt i december udgik der sa ordre til byfogden i Kobenhavn om at modtage Jakob Ulfeld i stadens arresthus til forvaring, indtil han kunde »vorde forskikket« til Holland 2), og der synes han at have siddet i laengere tid, da det antagelig var pa vej til sit bestemmelsessted han 8. april 1687 fra Helsingor udstedte en fuldmagt for sin hustru, hvorefter hun i samme og folgende ar solgte lidt gods³). Hans udlaendighed blev dog ikke af lang varighed. Hans hustru skal vsere gaet i forbon for ham 4), og allerede i juli 1688 traeffer vi ham i Lybsek — antagelig pa hjemrejsen — hvorfra han — maske som et slags sonoffer til hustruen — udstedte gavebrev til sin »soster« Johanne Katrine Daa, hvorefter hun pa livstid skulde have garden Elkaer i Alstrup sogn, Gislum herred, men allerede naeste ar blev den ved skiftet efter ham for gaeld udlagt til hr. Niels jorgensen [Kattrup] i Ring 5).

Alt tyder dog pa, at han er vendt hjem uden at have indhentet kongens tilladelse dertil, og det passede vel ogsa bedst med hans voldsomme karakter. Den 31. juli 1688 indberettede nemlig generalmajor Levetzow til overkrigssekretaeren, at han havde faet ordre til at lade Jakob Ulfeld indfange. Levetzow havde kommuniceret ordren til rytterobersterne, da Ulfeld faerdedes »frei und

---

1) Disse oplysninger samt uddrag af hojesteretsdommen er mig velvilligst meddelte af rigsarkivets 2. afdeling.

2) Kobenhavns Diplomatarium VII. 155.

3) Vib. ldt. sk. og ppr. XXIV. 57. 138.

4) Kvartalskriftet Orion 11. 40, hvor der gives en temmelig upalidelig fremstilling af Jakob Ulfelds forhold.

5) Vib. ldt. sk. og ppr. XXIV. 302, XXV. 291. — Johanne Katrine Daa var utvivlsomt Kristense Daas kusine (Danmarks Adels Aarbog 1890 s. 178).

dreist« og var forsynet med gevaerer og tjaenere. Sa gik der en maned, men den 28. august s. a. kom der atter en indberetning fra generalmajoren, og den gik ud pa, at kornet Simsori af ritmester Liibbersdorffs kompagni pa forlangende af stiftamtmand Skeel var blevet beordret ud for at arrestere ritmester Ulfeld. Kornetten fangede hans »knecht« og erfoer af ham, hvor Ulfeld havde opholdtsig den foregaende nat, hvorpa kornetten lod vedkommendegard omringe. Da Simson spurgte bonden, hvor Ulfeld var, vilde han ikke give besked. Kornetten bemaegtigede sig da Ulfelds hest, hvilket foranledigede ejeren til at styrte frem af et skur, rabende: xDu H[undsvot?],lafi mein Pferd stehen, oder ich schiefie Dich iiberm Haufen«. Kornetten slap da hesten og greb til pistolen sigende: »Moris. Ulfeld! gebe Euch mit gutem gefangen«, hvortil denne svarede: »Du Hundt, vor dir und vor keinem in Dermemarck« og sprang mod porten, som dog var besat med en rytter. For at hjselpe Ulfeld bort, forte bonden nu en hest hen til en bagdor, men da denne ogsa var besat, slog Ulfeld med sin flint an mod den derstaende rytter, men blev i det samme skudt af en andenrytter, der stod bagved. Han levede endnu i 3 timer. — Levetzow vilde dog ikke indesta for at denne beretning, der skrev sig fra ritmester Lubbersdorff, var ganske korrekt,da der nu verserede andre relationer 1).

Dermed var Jakob Ulfelds saga ude. Han efterlod et forgaddet bo, en del af hans gods udlagdes til kreditorerne,hovedgarden Vabensholm m. m., som hans hustru 1687 havde bortforpagtet til Klavs Lyderik Jorgensen pa

---

1) De to indberetninger fra Levetzow har oberstlojtnant Hirsch fremsogt og velvilligst meddelt: mig uddi'ag af. lovrigt kan ogsa henvises til Farstrup og Axelsens dagbog side 102, hvor der gives en fremstilling, som vel er meget kortfattet, men indeholder nogle oplysninger, som ikke forekommer i de officielle aktstykker.

6 ar for 200 rdlr. arlig, tilfaldt kongen x), men Kasrgardsholmbeholdt enken. Garden var ved den tid bortforpagtettil den bekendte apoteker i Viborg, senere ejer af Palstrup Daniel Friedenreich og forpagtedes kort tid efter til en vis Palle Kristensen 2), der forhen havde vasret foged pa Krabbesholm ved Skive.

Kristense Daa, der ingen born havde med sin forste mand, hensad ikke laenge i enkestand, for allerede for marts 1690 var hun blevet gift med Mogens JorgensenKaas (sparre), hvis okonomiske forhold var lige sa kummerlige som bans hustrus. Hvor smat det stod til fremgar af, at hun 1691 ved Sailing herreds ting domt.es til at betale en otte ar gammel obligation pa 60 rdlr. til Thomas Svane i Viborg »for gode nojagtige varer, som jeg til min fornodenhed bekommet haver« 3). Alligevel tasnkte Mogens Kaas pa at fa sin hovedgard kompletteret — bragt op til at have 200 tdr. htk. bondergods — for han fik 12. septbr. 1691 af kongen tilstaet 2 ars »dilation«dertil 4), og at han virkelig njerede forhabninger om at na dette mal, tor man slutte af, at han allerede aret for havde gjort et lille skridt i den retning ved af Aksel Mogensen Sehested til Tim at kobe lidt gods i Ramsing og Lem sogne 5), men videre er han naeppe kommet, for det naeste ar matte han sla ind pa en ganske anden bane, idet han for et lan pa 1100 rdlr. matte pantsaette hovedgarden,og for et andet paa 350 rdlr. omtrent 30 tdr. htk. af det tilliggende gods⁶). Baegge lanene fik han hos

---

1) Rentekammerarkivet, orig. kgl. resolution 25/₂ 169^.

2) Sailing herreders justitsprotokol 17/₉ 1688, 2*/n 1690 og 2*/s 1691.

3) Smst. u/_n 169_1.

4) Rentekammerarkivet, orig. kgl. resolutioner.

5) Vib. ldt. sk. og ppr. XXV. 284.

6) Smst. XXVI. 165. 749.

forpagter Laurids Nielsen pa Spottrup. Da Kristense Daa snart efter — utvivlsora 1692 — dode v) og han ingen born havde med hende, var hans rolle udspillet her. Kreditorer og arvingerne meldte sig, de forste for at fa deres tilgodehavende, de sidste vistnok med ringe forhabninger. Hovedkreditor var utvivlsomt ovennsevnte Laurids Nielsen, for den kommission, der skulde ordne boets afferer, iik truffet en aftale om, at han skulde overtagegard og gods og indlose, hvad der af dette var udlagttil gaeldens betaling. Da han imidlertid dode, inden sagen var kommet i orden, triidte hans enke Anne Pedersdatteri hans sted. Til hende skodede da samtligearvinger 17. marts 1693 savel Kaergardsholm hovedgardsom det tilliggende gods, der la i Hasum, Brondum,Hvidbjaerg, Ramsing og Lem sogne og ialt var af htk. 115^—1^—2^—2V2^—, »her udi indberegnet alt det gods, som udi kommissionen til kreditorerne er udlagt og salig Laurids tilstod at indlose, som hun og bor at holde os skadeslos for, om noget kunde findes endnu ej fuldt betalt at V3ere«. 2)

Anne Pedersdatter, der vel aldrig havde indladt sig pa dette kob, hvis hun ikke havde vasret bundet af de med hendes mand, »salig Laurids«, trufne aftaler, ilede med at fri sig ud af denne klemme, og allerede 10 dage efter sl<odede hun — den 27. marts ■— hovedgard og gods til den gamle Kris ten Kristensen Linde til

---

1) At hun dode for 17. marts 169;; fremgar af, hvad der nedenfor meddeles. Det beror altsa pa en fejltagelse, nar hun i Danmarks Adels Aarbog XVI. 203 siges at vaere dod 1701. Mogens Kaas flyttede til Agarde i Harslev sogn pa Fyn, hvor han dode et par ar efter (Vedel Simonsen: Rugaard 11. 2 side 31).

2) Vib. ldt. sk. og ppr. XXVIII. 36.

Volstrup, l) der altid var beredt til at erhverve sig en ny ejendom, hvor der tilbod sig en gunstig lejlighed og — modsat sa mange andre — vidste at holde fast pa, hvad han en gang havde faet tag i — han vides aldrig at have solgt nogen af sine mange hovedgarde. Ved hans dod strakte hans besiddelser sig derfor i en bred braemme lige fra Skive til Nissum fjord.

Der er ingen grund for os til her at fordybe os i denne mserkelige mands liv og levned. Han skrev sig stadig til Volstrup, som han ejede fra 1683 og som vistnok var hans anseligste ejendom. Om hans virksomhed pa Ka^rgardsholm ved vi heller ikke ret meget, men at han hurtig fik den kompletteret er der ingen tvivl om. Til Hasum kirkes dobefont skaenkede han 1697 et messingfad, som findes der endnu. 2)

Kristen Linde dode 1706; to ar for var han blevet adlet. Han kunde saaledes ikke blot efterlade sine born guld og gods men ogsa den glans, som adelskab dengang kastede over sin indehaver, og som i sig selv dengang havde sin betydning i de rettigheder, som fulgte dermed. Til hver af sine lire sonner efterlod han to hovedgarde og de to svigerssnner fik hver en. Sonnen Niels rlk Kasrgardsholm og Moltrup.

Niels Linde³) var efter den ved hans dod opgivne alder fodt 1674 og altsa 32 ar gammel, da hans fader dode. Dog var han dengang endnu ugift og forst i aret 1718 indlod han sig i asgteskab, altsa ien alder af 44

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXVIII. in

2) Sallinglands Kirker I. 9.

3) Niels Lindes levned er fremstillet af Becker i kvartalskriftet Orion I. 326, men deter fejl pa fejl; derefter af Hvass i Personer og Familier af Navnet Hvas V. 255, hvor nogle af Beckers fejl er rettede og nogle nye oplysninger meddelte.

ar. Hans udvalgte var Karen Rosenkrantz, x) der var blevet hjemmedobt paa Tirsbask 19. januar 1694 og var datter af Anders Rosenkrantz til Landting og Tirsbask og hustru Sofie Stensdatter Bille, som havde tilbragt sin mand sidstnaevnte gard. De nygifte tog ophold pa Kaergardsholmog her fodtes dem to sonner; den aeldste, der opkaldtes efter sin farfader og altsa fik navnet Kristen, blev fremstillet i Hasum kirke 16. november 1720, og den yngste, der fik sin morfaders navn, fremstilledes sammesteds 19. januar 1722. Han d©de ung, men det vides ikke hvor og nar.

Som ovenfor omtalt havde Niels Linde efter sin fader faet Kaergardsholm og Moltrup. Desuden ejede han den lille hovedgard Tanderup i Hammerum herred, til hvilkenhan nasvnes 1722 2) og som han ejede endnu ved sin dod, og af sin svigerfader fik han for 1732 overdragetTirsbask 3) og Bryskesborg (nu Williamsborg). Han ejede saledes pa en gang fem hovedgarde, og da han skal have vaeret en virksom og dygtig mand, der gjorde meget for sine ejendomme, ma han have haft nok at tage vare, selv om han rimeligvis pa hver gard havde en ridefoged — pa Kasrgardsholm saledes 1741 Soren Moller — og pa nogle af dem en forpagter. Maerkeligt er det, at en mand, der radede over sa meget gods, kun meget sjaeldenthavde

---

1) I Danmarks Adels Aarbog XXVII. 425 siges brylluppet dog at have staet pa Tirsbask 28. august 1711, men i reglen anfores 17^{181 8} som det ar, hvori de blev viede. Saledes ogsa ien gammel stamtavle over familien Linde, der findes indhasftet i N. Felding-Tvis sognes kirkebog 1749^—75. Dette stemmer ogsa bedst med, at deres sa vidt vides eneste to born var fodte 1720 og 1722.

2) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXII. 348.

3) I Tirsbaeks ajldste skifteprotokol, der begynder 1732, naevnes- N. L. som dens ejer, og i et skode af 1733 kaldes han N. L. til Kasrgardsholm og Tirsbsek (Vib. ldt. sk. og ppr. XXXX. 3si).

denthavdeforretninger pa landstinget. En enkelt gang kunde der laeses¹ en mindre obligation til ham¹), eller han solgte eller kobte nogle fa garde²), men disse handeler er der ingen grund til at dvasle ved her, da de fasrreste stod i forbindelse med den af hans hovedgarde, talen her er om, og de fleste kun drejede sig om bagateller. Her skal kun omtales, at han paa auktion over det i. jyske regiments ryttergods kobte omtrent 126 tdr. htk. gods for 5546 rdlr., hvorfor han 1718 udstedte en obligation pa et halvt sa stort belob til kongen, da den halve kobesum— som saedvanligt ved slige salg — blev staende i godset³). Omtrent halvdelen af dette gods la i Sailing, tildels meget nasr ved Kasrgardsholm, og er altsa utvivlsomtblevet lagt under denne; resten la i det mindste tildels bekvemt for hans andre hovedgarde. Endvidere kan nsevnes, at han 1730 solgte 9 garde og nogle huse i Fly sogn, godt og vel 40 tdr. htk., til sekretasr Johan Severin Bentzon til Estvadgard⁴); muligvis har dette gods indtil da vaeret henlagt under Kaergardsholm.

Alt ialt er der dog sikkerlig ikke foregaet store forandringermed gardens tilliggende i Niels Lindes tid, men i en anden henseende blev hans virksomhed her af varig betydning, idet han fuldstsendig ombyggede savel borgesomladegarden. Herom berettes 1768 i Danske Atlas⁵), at han »for nogle og tyve ar siden har ladet den ganske af ny ombygge, nemlig borgegarden af tre fleje raur- og bindingsvasrk, og to fuldkomne ladegarde, en pa hver side og hver af 3 store huse bestaende. Borgegarden er

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXVII. 519, XXXXII. 348

2) Smst. XXXIII. 498, XXXIV. 222. 28s, XXXIX. 387, XXXX. 351. 596. 706. 783.

3) Smst. XXXVI. 336.

4) Smst. XXXIX. 713.

5) IV. 757.

omgiven med graver, hvorover ere to vindebroer, den ene til oster- og den anden til vester-ladegard«. Som man ser, var det et virkelig betydeligt byggearbejde, Niels Linde her lod udfore, og det stod ifolge Trap til ind i 1880'erne, da det blev nedrevet: pa en tid, da disse store bygninger var til ingen nytte for en gard, der pa den tid ikke var sto:rre end en almindelig bondegard.

Til aere for bygherren vil vi her indfore en taksations - og vurderingsforretning, der 1792 foretoges over bygningen i brandforsikringsoJemed^l), idet vi tor gaud fra, at den i alt vaesentligt var forblevet urort i de halvhundrede ar, der var forlobet siden dens opforelse. Den lyder da saledes:

---

1) Sallinglands herreders arkiv, syns- og taksationsforretninger 1790-93.

Da Niels Linde at sin svigerfader havde faet overdraget Tirsbask, flyttede han med sin familie til denne gard, der i det mindste i henseende til beliggenhed og omgivelser frembod sa store fordele for Ksergardsholm, og der dode hans hustru 17-56 og hans svigerfader 1742. Denne havde foruden Tirsbask og Bryskesborg ejet Sobo pa Fyn, som han dog forlaengst havde afhaendet, samt sin faedrenegard Landting med afbyggergardene Nygard og Sonderbygard, og endelig 3/i4 af Stubbergard. Disse ejendomme synes hans arvinger at have haft i fasllesskab en arrtekke, for forst 1747 solgtes de ved auktion ved hvilken lejlighed de kobtes af Niels LinJes eneste son.

Kristen Linde, der ved sin faders dod, der indtraf pa Tirsbaek 12. august 1746, som dennes eneste arving var kommet i besiddelse af hans udstrakte ejendomme, af hvilke han dog meget snart solgte Moltrup og Tanderup til sin fetter Rudolf Henrik Linde, fik for disse rigelig erstatning, da han samme ar erhvervede sin morfaders ovennajvnte garde Han synes da at have ejet med runde tal jordegods nok til deraf at oprette et

par sma friherskaber, nemlig 240 tdr. htk. fri hovedgardstakst,335 tdr. htk. tiender og over 1200 tdr. htk. gods, og det vel at masrke saledes, at han ikke var den nominelle, men den virkelige ejer. Men trods det, tyder alt pa, at han var en meget lidt lykkelig mand; meget slet begavet skal han have vaeret, og det aegteskab,han efter en lang kamp med sine na^rmeste slasgtninge indgik med skomagerdatteren Maren Loss fra Horsens, bragte ham kun modgang. Da alle disse forholdtidligere er blevet omhyggeligt undersogte og gjorte til genstand for flere fremstillinger, forbigar vi dem her¹).

I halvandet ar var Kaergardsholm ude af Kristen Lindes besiddelse. Han solgte den, men kobte den tilbage uden at vi kender grunden dertil, men for os har dette salg den interesse at vi her for forste gang i lang tid rigtig far rede pa, hvad der la til garden af tiender og gods.

Ved skode2) af 12. januar 1751 overdrog han nemlig
til Kristen Olufsen Floy, der var forvalter ved Kaergardsholm
og Landting, folgende ejendomme:

Sin hovedgard Kasrgardsholm — af hartkorn som tidligereaniWt — hvortil efterdags skulde hore af Landtingsejendom »al den hede og kasr, som ligger norden Kellerup vad« — skasllet angives no]'e — tilligemed Hedehuset, eller nu Gronholm kaldet, af Landting hovedgardstakst,hvoraf og medfolger 3 skpr. hartkorn, saledes at hovedgarden ialt nu blev 44^—»»^{— 2} — »—.»^—. Dermed fulgte sa Hasum sogns konge- og kirketiende, Vejby sogns kongetiende og Brondum, Hvidbjaerg og Volling sognes kirketiende, samt omtrent 350 tdr. htk. gods, hvoraf

---

1) Becker har skrevet derom pa sin saedvanlige lese made i sit ovennaevnte vasrk, side Hvass har fremdraget meget nyt stof og givet en ganske anderledes palidelig fremstilling i sit tidligere nasvnte vserk, V. side 251 og 295.

2) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXII. 609.

fjasrdedelen la i Hasum sogn — heri indbefattet Vellum bys 27 tdr. htk., der stadig brugtes under hovedgarden —, halvdelen i Brondum, Hvidbjasrg og Volling sogne og sluttelig en lille fjserdedel spredt i 10 andre sogne, tildelsret fjaernt, men alt i Sailing. Endelig medfulgte Vu af Stubbergard, sa at hele ke>bet omfattede: Kaergardsbolmshovedgard 44_—»»_{— 2—2 — »—,» —}, af Stubbergard saedegard1 0_{— 2—l2 — 1} — 1V2^—, kongetiender 19^{— 2 —}2—2^—, kirketiender 52^—7 —1— I—,1^—, gods 347^{— 6} — 11^{— 9}/io^—, alt ialt omtrent 475 tdr. htk. »Og«, skitter Kristen Linde, »som min sasdvanlige signet er mig for nogen tid siden frakommen, haver jeg dette med min morfaders salig Anders Rosenkrantzes signet forseglet, som skal vaere lige sa gyldig, som det var sket med min egen«. Om signetets bortkommen skyldtes et af den slags uheld, som kan trasffe den bedste, eller den »tabelighed«, Becker tillaeggerham, ved vi ikke.

Kristen Olufsen Floy skal vasre fodt 18. november 1705*), utvivlsomt i Fly, hvor en broder til ham boede 1760. Han er forste gang fun det naevnt i 1748, da han 12. januar 1748 i Hasum praestegard blev viet til Mette Katrine Loss, der var en soster til ovenn<evnte Maren Loss og fodt i Horsens 1724 (dobt 26. januar). Han var dengang forvalter ved Kasrgardsholm og rimeligvis ogsa pa Landting. Godsejer blev han, som ovenfor berort, kun for en ganske kort tid, da han allerede 6/e 1752 tilskodede Kristen Linde alt det gods, han aret forud havde kobt af ham²). Derefter flyttede han til Hjerm prasstegard, maske som forpagter af denne, overtog dernasst forpagtningen af hovedgarden Vanned underliggende Hornsgard og dode der 4. marts 1757.

---

1) Hvass V. 309, hvor der finde.s samlet nogle oplysninger om ham og hans born.

2) Vib. Idt., kopier af protokollerede breve 1752 4. oktober nr. 8.

At han ikke tomhaendet havde forladt Kaergardsholm ses af, at han 1754 fik pant i Hegnet hovedgard for et lan til ritmester Kristoffer Miiller pa 4950 rdlr.^l), en pa den tid ingenlunde übetydelig sum. Ved hans dad synes dog hans midler at Vc-ere svundet noget ind, for ved det samfraendeskifte, der holdtes efter ham 23. april 1760 i henhold til kgl. bevilling af 18. marts 1757, opgjordes hans bo kun til 3444 rdlr.²). Efter enkens onske blev dog hver af de to sonners arvelod fastsat til 400 rdlr. og hver af de fern dotres til 200, hvilket var en hel del mere end der tilkom dem. — Kort tid efter indgik Mette Katrine Loss nyt aegteskab, idet hun giftede sig med forpagter Peter Christian Hvass. Hun dode pa Gisagergard i Hedensted sogn 14. oktober 1799 3).

---

1) Vib. ldt, kopier af prot. breve 1754 maj nr. 107

2) Skifteforretning nr. 286 i Alborghus m. fl. amters arkiv

3) Med hensyn til hende og hendes anden mand henvises til Hvass V. 308. Da de der meddelte oplysninger om hendes born af forste segteskab er meget mangelfulde, skal her tilfojes folgende supplerende, om end langtfra udtommende meddelelsei om Kristen Olufsen Floys born: OlufJorgenFloy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 17. marts 1748; han eller hans broder Peter opholdt sig 1775 pa Tirsbask, 1777 pa Williamsborg; dod for 1815 uden at efterlade livsarvinger. Anne Margrete Floy, fodt pa Kaergardsholm, dobt 2. marts 1749, f ugift 25. april 181₅ som husjomfru pa Bygholm. Karen Rosenkrantz Floy, fodt pa Xaergardsholm, dobt 1. marts 1750, gift i Engom sogn 17. juli 1772 med skovrider i del Haderslevhusiske distrikt Otto Karstensen Hagen (jfr. Grandjean, kgl. danske forstembedsmaend 1660_{— 1790,} side 24). Baegge dode for 1815. Deres sen William Hagen, som var Kristen Olufsen Floys eneste barnebarn, var 181₅ vinhandler i Kobenhavn. Marie Katrine Floy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 31. maj 1751, f for 181₅ uden at efterlade livsarvinger. Christian Peter Floy, fodt pa Kaergardsholm, dobt 23. maj 1752, f smst., begr. 18. juni s. a. Kristiane Floy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 3. juni 1753 f sora husjomfru hos kammerrid Frans Jorgen Hvass Kolding 1. november 1818. Johanne Marie Floy, fodt i Hjerm prsestegard, dobt 18. sep tember 1754 opholdt sig 1777 pa Dronninglund, de: ejedes af brigader William Hailing, som var gift mec hendes kusine fru Kristine Linde, fbdt Hvas de Linden palm, dode ugift hos kl«defabrikor Martin Wolter i Al borg 29. marts 1823. Peter Floy, fadt pa Hornsgard, fremstillet i Farstrup kirk< 25. april 1756, + for 181₅ uden at efterlade livsarvinger

Kristen Linde var altsa fra 1752 igen ejer af Kaergardsholmog han beholdt den nu til sin dod, der indtraf1756. Med sin hustru Maren Jorgensdatter Loss havde han 29. januar 1752 oprettet et d. 5. januar nseste ar kgl. konfirmeret gensidigt testamente^x), hvorefter alle hans store ejendomme übeskaret tilfaldt hende, og da hun, sa snart Sorgearet var omme, aegtede den forhenv^erendeforvalter pa Kasrgardsholm, men nu nybagte virkelige kancellirad Jeirgen Hvass, der nogle ar efter blev adlet med navnet Hvas de Lindenpalm, havde skomagerdatterenfra Horsens faet al den ydre glans, hun med rette kunde onske sig, og han alle hendes rigdomme²). Noget af det forste, han foretog sig, var at saslge alle de garde, der la langt fra Tirsbaek — Landting, Nygard, Kaergardsholmog sin part i Stubbergard — men forinden havde han og hustru sat sig et varigt minde i Hasum sogn, idet de der kort efter deres bryllup oprettede et hospital for fern fattige lemmer, »og til ihukommelse af min, Maren Losses, gode salig mand, velbarne Kristen Linde, skal dette hospital kaldes Kristens hospital*³). Var det tomme ord, eller har den letsindige kvinde fra tid til

---

3) Med hensyn til hende og hendes anden mand henvises til Hvass V. 308. Da de der meddelte oplysninger om hendes born af forste segteskab er meget mangelfulde, skal her tilfojes folgende supplerende, om end langtfra udtommende meddelelsei om Kristen Olufsen Floys born: OlufJorgenFloy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 17. marts 1748; han eller hans broder Peter opholdt sig 1775 pa Tirsbask, 1777 pa Williamsborg; dod for 1815 uden at efterlade livsarvinger. Anne Margrete Floy, fodt pa Kaergardsholm, dobt 2. marts 1749, f ugift 25. april 181₅ som husjomfru pa Bygholm. Karen Rosenkrantz Floy, fodt pa Xaergardsholm, dobt 1. marts 1750, gift i Engom sogn 17. juli 1772 med skovrider i del Haderslevhusiske distrikt Otto Karstensen Hagen (jfr. Grandjean, kgl. danske forstembedsmaend 1660_{— 1790,} side 24). Baegge dode for 1815. Deres sen William Hagen, som var Kristen Olufsen Floys eneste barnebarn, var 181₅ vinhandler i Kobenhavn. Marie Katrine Floy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 31. maj 1751, f for 181₅ uden at efterlade livsarvinger. Christian Peter Floy, fodt pa Kaergardsholm, dobt 23. maj 1752, f smst., begr. 18. juni s. a. Kristiane Floy, fodt pa Kasrgardsholm, dobt 3. juni 1753 f sora husjomfru hos kammerrid Frans Jorgen Hvass Kolding 1. november 1818. Johanne Marie Floy, fodt i Hjerm prsestegard, dobt 18. sep tember 1754 opholdt sig 1777 pa Dronninglund, de: ejedes af brigader William Hailing, som var gift mec hendes kusine fru Kristine Linde, fbdt Hvas de Linden palm, dode ugift hos kl«defabrikor Martin Wolter i Al borg 29. marts 1823. Peter Floy, fadt pa Hornsgard, fremstillet i Farstrup kirk< 25. april 1756, + for 181₅ uden at efterlade livsarvinger

1) Skivehus amts skifteprotokol fol. 164.

2) Vi henviser her endnu engang til Hvass (V. 251), der udforligt har fremstillet, hvad der vides om Jorgen Hvass og hans hustru.

3) Hofmans Fundationer 111. 460.

anden folt anger over alle de s'orger, hun havde beredt
sin »gode salig mand«? Vi ved det ikke, men man kan
jo tro det bedste.

Ved skode af 6. april 1758 afhjendede Jorgen Hvass derefter Ksergardsholm hovedgard og dens tilliggende til ritmesterJohanGlu dl).d^l). De medfolgende tiender var ganske de samme, som vi kender fra skodet af 1751, og de forandringer,der var foregaede med godset, var sa sma og übetydelige, at der ingen grund er til her at gore rede for dem. Prisen anfores ikke, men nedenfor vil det ses, at vi andenstedsfra ved, at den var 46000 rdlr. Da den samlede ejendom var pa c. 410 tdr. htk. bliver det en gennemsnitspris pa 112 rdlr. pr. td., hvilket er en hoj pris pa den tid, men det tor vel antages, at de gode, nye bygninger har bidraget noget hertil, og lovrigt tyder det pa, at ejendommen i sin helhed har vaeret i god stand, hvad der ogsa er grund til at formode. Af godset svaredes der en arlig landgilde af 57 lpd. 4 pd. smor, 72 tdr. 3/s skp. rug, 72 tdr. i3/4i³/4 skp. byg, 42 tdr. 63/s6³/s skp. havre og 417 rdlr. 1 mk. i penge. Omssetter man kornet efter Viborg stifts kapitelstakst for 1758 og smorret efter det tilstodende Ringkobing amts²) —i Viborg stift sattes nemlig ingen takst for smor — svarer disse naturalydelsermed lidt afrundede tal henholdsvis til 51 rdlr. 30 sk., 190 rdlr. 20 sk., 83 rdlr. 80 sk. og 52 rdlr. 60 sk. Da hertil kommer den landgilde, der svaredes i penge, bliver det ialt 795 rdlr. 24 sk. eller omtrent 800 rdlr. Nar, som det nedenfor vil ses, der af garden og nogle af tienderne kort tid efter svaredes en arlig forpagtningsafgift pa. 2100 rdlr., undres man ikke over, at ejendommen kunde vsere de 46000 rdlr. vasrd. lovrigt havde kancellirad Hvass,

---

1) Vib. ldt., kopier af protokollerede breve, 1758 maj nr. 2s.

2) Kapitelstakster i seldre og nyere Tid, ved Statens statistisk RnrMii

da han averterede gard og gods til salgs^x), meddelt det lysthavende publikum, at der arlig kunde staldes og graesses 300 oksne foruden koer og far til husholdningen, samt saelges 5—6005^—600 tdr. rug, 2—3002^—300 tdr. byg og 200 tdr. havre. Rimeligvis var disse oplysninger lidt for lovende, som det let gar, nar man har noget at udbyde, men i det store og hele viser det dog, at Ksergardsholm var, hvad man i de tider kaldte en ejendom.

Mens naesten alle de ovenfor nzevnte ejere tidligere har vaeret omtalte i litteraturen, begynder med 1758 en ejerraekke, om hvem dette ikke gadder. Vi ma derfor i det folgende omtale disse noget noJere og fremdrage det vassentligste af, hvad der har kunnet findes om dem.

Johan Glud tilhorte en god, gammel, jysk prassteslaegt; hans forfaedre havde i lige opstigende linje vasret praester i Jylland, forst i Jelling, senere i Glud, lige fra Christian den tredjes tid. Farfaderen, hr. Niels Sorensen Glud (f 1711), tog efternavn efter sit fodesogn, hvor han og hans efterkommere var praester i mere end hundrede ar, hvor hans fader havde vaeret praest fra 1618 og hvor hans efterkommere nu i mere end halvandet hundrede ar har ejet hovedgarden Jensgard. Niels Sorensen Gluds asldste Son hed, som naturligt var, Soren og blev fodt i Glud praestegard 23. april 1668. Han blev prasst i Kattrup, orridslev og Tolstrup, provst og konsistorialassessor og omkom ved pra£:stegardens brand 1742, ved hvilken lejlighed uheldigvis ogsa alle pastoratets kirkeboger gik til grunde. I sit asgteskab med biskop Hans Ochsens datter Elisabet, hvem han skal have vist megen hardhed, havde han i det mindste en Son Johan, der altsa var opkaldt efter sin morfader. Han, der var fodt 1725, blev, som ovenfor omtalt, ejer af Kaergardsholm 1758.

---

1) Extraordinaere Avertissements 1758 nr. 7.

Hans fader, ovennasvnte $oren Glud, har vistnok vaeret en velstaende mand, skont vi i skode- og pantebogernehyppigt trseffer ham som debitor¹), aldrig som kreditor. Han ejede fra 1724 eller tidligere bondeskylden i Testrupgard i Kattrup sogn samt 01sted kirke²) m. m. Garden var utvivlsomt allerede da — eller var i det mineste fa ar senere — indrettet til hvad man kaldte en »bonnet iamilie« og blev 17. aug. 1742 pa auktion efter ham kobt tilligemed Hylke kirke m. m. for 4000 rdlr. af enken Elisabet Ochsen 3), som dode her 1745 i en alder af 44 ar og blev begravet 3. juni. Sa tilfaldt garden hendes Son Johan Glud, der 2S/₉ 1743 var blevet kornet reforme i 2. jyske rytterregiment og 17/s Z746 erholdt afsked med ritmesters karakter⁴). Fra Testrupgard har han vel vaeret en hyppig gaest i Horsens, og her kastede han snart sine oJne pa en rig ung enke, Marie Kirstine Pedersdatter Bering, med hvem han holdt bryllup 18. September1749. Hun var fodt i Horsens 1728, d©bt 24. septbr., og datter af kobmand i Randers og Horsens Peder Thomasen Bering, en mollerson fra Hevring molle, og hustru Elisabet Katrine Stefansdatter Hoffgaard, og horte saledes til Jyllands bedste patricierslasgter. Da hendes fader dode, efterlod han til hver af sine tre dotre over 30000 rdlr. Intet under da, at der blev rift om dem. Den aeldste, Bodil, blev tidlig gift med den bekendteHans

---

1) Obligationer fra ham findes i Vib. ldt. sk. og ppr. XXXVII. 708, XXXVIII. 267. 268. 642, XXXIX. 229. 280. 331. 349, XXXX. 248 og XXXXI. 178. I de to naermeste ar efter hans dod slettedes obligationer til et samlet belob af 4166 rdlr. Andre, hvis samlede palydende var 2329 rdlr er aldrig blevet slettede, men deraf tor man ikke slutte, at de aldrig er blevet betalte.

2) Smst. XXXVII. 708.

3) Smst. XXXXI. 646.

4) Ifelge velvillig meddelelse fra oberstlejtnant Hirsch.

kendteHansde Hofman, den naestaeldste, Ingeborg, aegtede den senere konferensrad Hans Didrik Brinck-Seidelin, og den yngste, Marie Kirstine, hjemfortes af den purungevirkelige kancellirad Morten Cortsen, der horte til en af de bedste Horsens-slaegter. Hans korte levnedslob formede sig saledes: Debt i Horsens i. oktober 1724, blev 22. januar 1745 virk. kdr., holdt bryllup 25. maj 1746, men dode allerede aret efter og blev begravet 13. novbr. 1747.

Johan Glud og hans unge hustru tog ophold pa Testrupgard, hvor hun i de fiolgende ar fodte ham adskillige born og hvor hun dpde 1758 (begr. 28. august). Samme ar solgte han denne gard til Andreas Bjorn til Rask og flyttede til Kaergardsholm, som han nogle maneder tidligere havde erhvervet. Hvad der bevaegede ham til at flytte sa langt bort fra den egn, hvor han selv, hans hustru og hans born var fodte og opvoksede, ved vi ikke, men muligheden for, at hans ojne just kunde falde pa den fjerntliggende ejendom, ser vi let, nar vi betaenker, at Jorgen Hvasses hustru var fra Horsens, og at Johan Gluds svoger, Hans de Hofman, ejede Skerrildgard, der graensede op til Jorgen Hvasses garde i Vejleegnen og som han lovrigt nogle ar senere solgte til denne. Der kan ingen tvivl vaere om, at de to maend, der 1758 sluttede handel om Ksergardsholm, allerede tidligere har kendt hinanden.

Hvad Johan Gluds formuesforhold angar, var de, som man efter det meddelte kunde slutte, saerdeles gode. Vi ser ham da ogsa, mens han boede pa Testrupgard, lane ret betydelige summer ud, saledes 1752 11000 rdlr. til etatsrad Frederik von Arenstorff til Overgard, og 1756 — mens den forstnaevnte sum endnu ikke var slettet af pantebogen— 5000 rdlr. til samme, og endelig samtidig med, at den forstnasvnte slettedes 1759 6000 rdlr., ligeledes

til samme¹). Men da han kobte den store ejendom i Sailing, blev forholdet et andet; hvad han file for Testrupgard,ved vi ikke, men det forslog i hvert fald kun lidt mod de 46000, han skulde give for Kaergardsholm. Vi ser ham da ogsa straks 1758 pantsaette denne for 24000 rdlr. til seelgeren, og 1763 optog han — rimeligvis efter at det forrige lan var tilbagebetalt — et lan pa 16000 rdlr. hos den rige priest Niels Secher i Udbyneder; det aflostes 1765 af et lan pa 22000 rdlr. hos kobmand Jakob Himmerig i Alborg₂). Herefter ser det ud til, at han selv har kunnet anbringe godt og vel en snes tusind i sin nye ejendom, men, som det nedenfor vil ses, havde han dog adskillig gaelcf foruden den, vi kerer at kende gennem landstingets panteboger.

Med K^ergardsholms tilliggende foretog Johan Glud ingen forandringer af betydning, men 1762 erhvervede han sig to hovedgarde" til, idet han af Make Christian Friis kobte Hostrup, der kun la en mils vej fra Ksergdrdsholm og til hvilken der la komplet gods, og den lille gard Overgard pa Mors³). Denne sidste solgte han dog allerede to ar efter, men hin beholdt han til sin dod, da den kobtes af den hidtilvaerende forpagter Jokum Frederik Tolstrup. I Hostrup havde han straks 1762 optaget et lan pa 8900 rdlr. hos kobmand Soi*en Mollers enke Sofie Kristine Helms i Viborg⁴). Med dette lan foregik der ingen forandring i Gluds levetid.

Da Johan Glud havde vasret enkemand nogle ar, besluttedehan

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXII. 793, XXXXIV. 625, kopier af protok. breve 1756 maj nr. 59. Jvfr. iovrigt m. h. til udslettelsesvedtegninger dette tidsskrift 3. r. 11l side 189 anm. 2.

2) Vib. ldt., kopier af protok. breve 1758 maj nr. 54, sk. og ppr. XXXXIII. 816, XXXXV. 212.

3) Smst. XXXXIV. 597.

4) Smst. 578.

sluttedehanat indga nyt aegteskab, hvorfor ban i henholdtil bevilling af i. septbr. 1758 ved sin afdode hustrusfetter Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup og sin egen fetter praesten Hans Glud lod holde samfnendeskiftei Horsens 28. november 1761 med sine born, 3 sonner, Soren, Gert og Peder, og en datter, Eiisabet Katrine¹). Boets midler opgjordes til ialt 54660 rdlr., nemlig Kaergardsholm hovedgard og gods, der var kobt for 46000 rdlr., 1200 lod solv a 4 mk., det ovrige indbo 1360 rdlr., vogne, seletoj, 5 hopper og 6 koer 500 rdlr. og Arenstorffs ovenomtalte obligation 6000 rdlr. Da gaslden opgjordes til 37160 rdlr., blev der til deling 17500 rdlr., hvorefter hver son fik 2500 rdlr., og enkemanden lagde af sit eget sa meget til datterens lod, at hun fik lige sa meget.

Derefter stod 5. marts 1762 Johan Gluds bryllup med Karen Marie Hofman Halchuus pa Engelsholm, som dengang ejedes af Krisiren Linde, der var gift med brudgommenskusine Gedske de Lichtenberg. Bruden var fodt pa Langholt i Kaer herred 4. juli 1741 og datter af oberstlojtnant Ernst Halchuus, der dode pa sin ovennaevntegard 1743, 60 ar gammel, og hustru Eiisabet Mattiasdatter Fogh, (f. 18. juli 17¹⁰ pa Jensgard, f 24. maj 1743 P^ Langholt), efter hvis moder hun var opkaldt.Da froken Halchuus pa modrene side stammede fra en velhavende Horsensslaegt, der i mere end halvhundredear havde ejet Jensgard i Glud sogn, er der intet ma^rkeligt i, at Johan Gluds valg just faldt pa hende. Efter deres foraeldre havde hun og hendes to brodre i faellig arvet 12^—13000 rdlr. og hovedgarden Langholt, som kort efter brylluppet overdroges af Johan Glud og hans

---

1) Skivehus amts skifteprotokol 1751—741^—74 fol. 179.

ene svoger til den anden svoger, Christian Georg Halchuus.

Efter halvandet ars aegteskab fodte Karen Marie pa Kaergardsholm sin mand et dodfodt barn, hvis fodsel kostede hende livet. Hun og barnet blev begravet 15. September 1763. Et par maneder for sin dod havde him ved testamente af 30. juli 1763, kongelig konfirmeret 23. septbr. s. a., indsat sin mand til sin eneste arving for det tilfaelde, at hun skulde do barnlos. Dog skulde han til fattige i sognet uddele 50 rdlr.¹).

Johan Glud var saledes igen blevet enkemand, og, skont han endnu ikke var 40 ar gammel, giftede han sig ikke oftere. Han synes at have vaeret en mand med litteraer dannelse, da han efterlod sig et efter omstaendighederne ret betydeligt bibliotek, nemlig 17 numre — ikke bind — i folio, 54 i 4*o, 100 i Bvo Og 29 i i2mo, indeholdende vserker af hojst forskaellig art og i adskillige sprog, broderparten kanske dog historiske; og det var de bedste navne, der fandtes. For blot at naevne nogle, var der: Holberg (Niels Klims rejse bade pa latin og dansk, poetiske skrifter), P. Syv (ordsprog), Kingo (syngekor), Saxo (historia danica 0: gesta danorum), Pontanus (historia rerum danicarum), Krag (historia danica), Pauli (flora danica), Wadskjasr (poetisk skueplads) osv. Flere af disse vserker traeffes meget sjaeldent i datidens jyske dodsboer, og som noget naesten enestaende ma anfores, at ogsa »Danske Magasin« havde fundet vej til Ksergardsholm. Svogerskabet til Hans de Hofman har maske ikke vaeret uden indflydelse pa Johan Glud.

Hvad hans forhold til hans her omhandlede hovedgardangar,
kan det anfores, at han 1759 erhvervede en
kgl. bevilling pa i 10 ar at oppebaere bropenge, mod at

---

1) Skivehus amts skifteprotokol 1751^—74 fol. 227.

vedligeholde en bro og vase ved garden^x), og antagelig er det med benblik pa ham, Danske Atlas²) meddeler, at »pa en vis straekning er jorden der vitriolisk, og siden der er godt torveskasr, har nuvaerende ejer anlagt et kalk- og teglbraenderi«. Sammesteds meddeles. at pa garden, som var bortforpagtet, holdtes 150 staldoxne, 70 stykker heste og koer og 200 far, samt at der arlig kunde saes 85 tonder rug, 60 tonder byg og 160 tonder havre og avles 750 lacs hO. Sammenligner man disse tal med dem, der blev opgivet for udsaed og hoavl circa hundrede ar for, er fremgangen unaegtelig pafaldende. — Vi kender iovrigt en forpagtningskontrakt, han 1765 oprettede pa 6ar med Jeppe Bertelsen³), som allerede ien arraekke — antagelig fra 1759 — havde vasret forpagter her. Af denne ser vi, at hovedgardens jorder efter i 6 ar at have henligget til graesning blev godet, hvorefter der toges en kaerv byg, to kaerve rug og tre kserve havre, hvorpaden atter ucllagdes i 6 ar; altsa en driftsmade, der i det vaesentlige var g^ngs pa de fleste jyske herregarde. I forpagtningen medfulgte iovrigt nassten alle de til gardenliggende tiender, men forpagtningsafgiften var da ogsa 2100 rdlr. foruden graesning til ejerens 10 basster, 6 l<oer og 12^—16 far, en for den tid meget anselig afgift.

---

1) Bevillingen er indfoit i skiftet efter ham.

2) IV. 757. Dette bind af Danske Atlas er ganske vist udkommet 1768, efter Johan Gluds dod, men oplvsningerne har jo antagelig vseret indhentede nogle ar for.

3) Den er indfart i skiftet efter johan Glud (Skivehus amts skifteprotokol 1751_{— 74} fol. 304). — Jeppe Bertelsen havde tilbragt en lang arraekke som hovedgardsforpagter; 1732 synes han at have vasret pa Hvanstrup, 1735 var han pa Hessel i Gislum herred, 1748 pa Eskaer i Sailing, 1750 pa Starupgard, 1754 pa Fussinge, 1760 pa Kasrgardsholm, 1772 pa Vingegard, hvor han dode s. a., 76 ar gl. — Hans svigerson Mattias Soramer var 1767 ridefoged pa Kasrgardsholm.

Johan Glud dode pa Kaergardsholm 14. januar 1766, kun 41 ar gammel. I sit sidste aegteskab havde hansom ovenfor meddelt kun et dodfedt barn, med ved Marie Kirstine Bering var han blevet fader til fern Sonner og tre dotre, der alle var fodte pa Testrupgard i Kattrup sogn, nemlig:

Elisabet Katrine Glud, dbt. 17. oktbr. 1750, f pa Halkaer 1773, begr. 11. november, gift 16. oktbr. 1772 i Rarup prsestegard med kammerrad Didrik Andreas Colding til Halkaer i Ejdrup sogn, fodt i Ars pnestegard 15. septbr. 1732, f i Holstebro 2. januar 1808. (Han gift i° med Mette Pauline Olesdatter Winther, fodt pa Holmgard i Skals sogn, dbt. 2. maj 1739, t P^ Tarupgard 15. marts 1767).

Gertrud Glud, dbt. 22. septbr. 1751, fpa Testrupgard
1757, begr. 18. april.

Morten Glud, dbt. 13. oktbr. 1752, f pa Testrupgard
1757, begr. 4. april.

Soren Glud, dbt. 9. oktbr. 1753, opholdt sig 1775 pa Halkser, 1776 og 79 pa Tarupgard, var 1781 ft". forpagter pa Oxholm, | der 1790, begr. 16. april. gift i Tarup 8. maj 1775 med Ane Lund.

Ane Margrete Glud, dbt. 1. oktbr. 1754, f pa Testrupgard
s. a., begr. 16. decbr.

Peder Glud, dbt. 20. oktbr. 1755, t pa Testrupgard
1756, begr. 16. septbr.

Gert Glud, dbt. 16. maj 1757, student fra Horsens
1776, f i Glud praestegard 16. juli 1805.

Peder Glud, dbt. 29. august 1758, gardejer i Skanderborg ladegarde 1779^—89, ejer af oster Kejlstrup 1789 ff., af Kaersholm 1792^—95, boede 1816 i Ungstrup, f 8. septbr. 1832 i Frausing i Hinge sogn, gift 17. septbr. 1779 i Skanderborg med

Heiene Sofie Mailing, fodt 1751 pa Astrup (?), t 10. april 1829 i Frausing, datter af borgmester i Viborg og proprietor til Astrup og Mallinggard Peder Pedersen Mailing og Soster til gehejmestatsminister Ove Mailing.

Da Johan Glud dode, var alle hans ilivev<erende born, tre sonner og en datter, nmyndige, hvorfor skifteretten matte tage det betydelige bo under behandling 1). At der var fuldt op af loSore fremgar bl. a. af, at registreringen fylder omtrent halvhundrede spalter, og det var tildels kostbare sager, skifteretten her fik at gore med, fine mobler, guld, solv og den ovenfor omtalte bogsamling. Alt solgtes ved auktion, Kaergardsholm hovedgard og gods for godt og vel 51000 rdlr., Hostrup med tilliggende for 14600 rdlr., loSore m. m. for omtrent 7000 rdlr. lalt indbragte boet 78062 rdlr. Der hvilede dog megen gasld pa det: Bornenes modrenearv (10000 rdlr.), obligationerne til Jakob Himmerig og Soren Mollers enke m. m., sa at der til deling lnellem bornene kun blev c. 26600 rdlr. (foruden deres modrenearv). Sonnerne Soren, Gert og Peder fik hver omtrent 7600 rdlr., datteren Elisabet Katrine 3800 rdlr. Bornene havde altsa tilsammen i faedrene- og modrenearv llet over 36000 rdlr.

Pa den auktion, der 2. juni 1766 afholdtes i Johan Gluds dodsbo, kobtes Kaergardsholm hovedgard og gods, med hvilket der siden 1758 ingen nsevnevaerdig forandring var foregaet, for 51040 rdlr. af Peder Olesen Obel til Lyngholm. Den 30. april nasste ar fik han skode pa ejendoramen 2).

Peder Obel var ligesom sin forgaenger praesteson, fodt
i Gudum i Fleskum herred 1715, hjemmedobt 26: august,

---

1) Skiftet findes i Skivehus amts skifteprotokol 1751—74 fol. 291 ff.

2) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXV. 622.

og son af tyboen Ole Jorgensen Obel, der dode 1753 som praest til oslos, Veslos og Arup, og hans hustru Sofie Hansdatter Tanche. Han var forst i nogle ar kobmandi Tisted, men kobte 1753 P^ auktion Lyngholm hovedgard i Hvidbjaerg (vesten a) sogn, en mindre gard pa en snes tonder hartkorn og med knap 30 tdr. htk. gods. Grunden til, at han just kastede sine oJne pa denne gard, da han opgav kobmandsskabet, tor vi soge i, at hans hustru Anne Ramlose utvivlsomt var en datter af den 1729 afdode sogneprsest Hans Hansen Ramlose i Hvidbjaerg. Om denne hans hustru ved vi iovrigt ikke andet, end at him fodte ham en datter Helene, dobt i Tisted 29. septbr. 1750 og begravet smst. 13. marts naeste ar.

Om Peder Obels liv og levned ved den tid, da han ejede Lyngholm, er kun lidt at fortaelle, men okonomisk set synes det at have vaeret en god tid for ham. Et lan pa 4000 rdlr., som han optog i garden, da han kobte den, gik 1760 ned til 3000^x), og da han solgte garden ved auktion 1766 fik han 13760 rdlr. for den, mens han selv i sin tid kun havde givet 6125; dog ma det bemaerkes,at han havde foraget dens tilliggende med Hvidbjaergsogns konge- og kirketiende²), men da de tilsammenkun var en snes tonder hartkorn, kunde de alene ingenlunde begrunde prisens stigning til over det dobbelte; det var de for landbruget gode tider, Obel kunde takke for gevinsten. — lovrigt havde han fra 1758^—61 vseret forpagter af forstrandene i orum og Vestervig amter³),

---

1) Vib. ldt., kopier af protokoll. breve 1754 april nr. 5, sk. og ppr. XXXXIV. 10. 289.

2) Han ejede dem allerede 1754 (Vib. ldt., kopier af protokoll. breve 1754 maj nr. 55).

3) Rentekammerarkivet, Dokum. vedr. forstrandene i N. Jylland 1691 —1786.

en forretning, der var det rene lotterispil. Om han dervedtabte
eller vandt, ved vi ikke.

Sa flyttede han 1766 til Kaergardsholm. Vi kender ikke de usynlige trade, der drog ham til denne kant af landet; men en forbindelse havde han dog forud med Sallingland, idet bans hustrus eneste Soster var gift med praesten Fedder Hoyer i Junget, og det kan ogsa anfores, at den rige kobrnand Jakob Himmerig i Alborg, der 1765 havde forstrakt Johan Glud med et stort lan, fra 1760 ogsa havde vaeret Peder Obels kreditor, hvad han da ogsa vedblev at vaere, efter at denne havde kobt Kaergardsholm, idet han 1767 gav ham et lan pa 6000 rdlr. mod 2. prioritet i hovedgard og gods¹). Da dette lan 1775 var blevet tilbagebetalt, erstattedes det med et pa. 7000 rdlr. hos kobmand Niels Andersen Faerch i Nibe²). Vigtigere var det dog, at der i garden indestod i hele Obels ejertid pa 1. prioritet 24000 rdlr., der tilhorte Johan Gluds born³). De pa 1. og 2. prioritet indestaende lan var altsa tilsammen kun 30000 rdlr. Da ejendommen var kobt for godt 51000, ma det antages, at Peder Obel har kunnet udbetale over en snes tusind; han ma altsa have va;ret en saerdeles velsitueret mand.

I anledning af hoveriforordningen af 1773 gav Obel oplysninger om det til gardens drift nodvendige hoveri. Vi ser heraf, at det kun var bonderne i Hasum, Hvidbjasrg,Rettrup og Veiling byer, der var besvierede med ■dette, men i disse fire byer ejede Kaergardsholm ogsa 223^—24 tonder hartkorn, der beregnedes at vaere fordelt pa 11 helg&rde, 8 trefjasrdedelsgarde, 22 halvgirde og 6 fjaerdedelsgirde, altsa ialt p& 47 g^rdbrug, der tilsammenudgjorde 29V2 helgarde. Af hver helgard, eller —

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXV. 625.

2) Smst. XXXXVII. 612.

3) Smst. XXXXV. 624.

af hver gard pa 7 tdr. 5 skpr. hartkorn, forlangtes et arligt hoveri at 29 sp^enddage og 64 gangdage, hvoraf »sees, at det ey overgaaer 4 spaenddage og 9 gangdage a tonde hartkorn«, som ejeren fortrostningsfuldt bemaerker.En senere tid mente dog med rette, at det var mere end nok.

Vi vil her forlade Peder Obel for senere at vende
tilbage til ham, da han efter at have solgt garden igen
matte overtage den.

Ved skode af 10. maj .1777 afhasndede han nemlig hovedgarden med tiender og gods — det sidste var siden forrige salg forringet med 12 tdr. htk. — til Mads Andreasen Opitius, en godsslagter af det reneste vand. Han kom ovre fra Vestjylland, hvor han havde haft rig lejlighed til at iagttage, hvorledes en driftig proprietor af moderne anskuelser behandlede sit jordegods og tjente guld og gronne skove, ikke ved en kyndig drift af hovedgardsmarkerne og en fornuftig benyttelse af bondernes arbejdskraft, men ved hurtigst muligt at sadge gods og tiender, udparcellere garden i husmandslodder og kobe en ny hovedgard for at behandle den pa samme made. Alt gentager sig her p§. jorden. Hvad der skete dengang, sker nu, og ligesom staten dengang en tid lang mente at burde stotte disse bestnebelser, ser vi den nu gore det samme. Bagefter kommer fortrydelsen, nSr spekulanterne er blevet federe — i det mindste de heldige af dem — statskassen fattigere og proletariatet talrigere.

Mads Opitius eller Opitz var fodt 21. marts 1724J)
p§. Lydomgird, som dengang ejedes af hans fader Andreas
Frederik Opitius, som efter at have vaeret forvalter og

---

1) Storgaard Pedersen: Hing Herred s. 196, hvor der findcs flere oplysninger om M. Opitius.

forpagter pa forsksellige hovedgarde forst kobte Lydomgard,senere Skibstedgard og endelig Lergrav, hvor han dode 31. december 1745. Moderen, der hed Magdalene Madsdatter Lemwig, blev fodt i Lemvig 1681, var forst gift med sognepraest i Hove Peder Nielsen Weirum og dode 1767 i Boddum, hvor en son af hen.de var sognekapellan.

Da faderen dode, gik Mads Opitius i Viborg latinskole; nogle ar senere (1749) evertog han Lergrav, der dengang var en betydelig ejendom, savel i henseende til hovedgardstakst som til tiender og gods omtrent pa storrelse med Kaergardsholm. Da han ni ar senere solgte den ved auktion, havde han skilt den af med over halvdelen af tienderne og bragt godset ned til det minimum, der ikke turde overskrides, nar hovedgarden skulde beholde sin frihed. Han flyttede si til Holstebro, hvor han boede nogle ar, indtil han 1764 af Holger Sehested fik tilskodet Vennergard og Ryberg¹). Den forste af disse var en komplet hovedgard, den anden en mere beskeden ejendom med kun godt og vel halvhundrede tdr. htk. bondergods og uden tiender. Her var noget for en driftig spekulant at tage fat pa, og Opitz betaenkte sig ikke. Da han syv ar efter solgte den forste, var hovedg§,rdstaksten bragt ned fra 63 til 27 tdr. htk., tienderne fra 39 til o og godset fra 218 til 38 tdr. htk.; som det synes havde ejeren dog ingenlunde spundet silke pa¹ denne forretning. Ryberg beholdt han selv, men godset bortsolgtes og en del af hovedg&rdens jorder.

Da han 1777 overtog Kaergardsholm, var det vistnok udelukkende pa spekulation og uden at han var i besiddelseaf den nodvendige kapital. Deter dog vanskeligtat danne sig nogen sikker mening om det sidste, dels

---

1) Vib. Idt. sk. og ppr. XXXXV. 66.

fordi han havde sa mange jaern i ilden, dels fordi vi ikke ved, hvad han gav for sin nye ejendom. Sikkert er det kun, at der i denne blev indestaende pa i. prioritet de 24000 rdlr., dei^# tilhorte ritmester Gluds tre Sonner, og pa 2. prioritet lod Peder Obel 20000 rdlr. blive indestaendei den¹). Endvidere skaffede han sig samme ar et lan hos Peder Bundesen i Outrup pa 4300 rdlr. og et hos Kristen Wassards enke i Hobro pa 2000 rdlr.²) samt et par mindre. Og allerede aret efter matte han melde pas. Den 18. juni bekendtgjorde han nemlig³), at han fandt sig nodsaget til at gore opbud »formedelst de indfaldendeslette tider og i sidste sommer en ganske madelig grode af kornavl, som og den ringe pris bade korn og kvaeg i nogle ar har v;eret udi«. Han begasrede da at fa herredsfogedHans Ditlevsen Linnet og forvalter Hans Kiaersgaardi Norlund (Bording sogn) beskikkede til at foretage opbudsforretning og indleverede den pabudte statusopgorelsesa vidt, det lod sig gore.

Hans gasld viste sig at vasre meget betydelig. Foruden de nysomtalte tre store lan, der tilsammen var pa 48300 rdlr. — lanet fra madam Wassard var allerede afgjort — skyldte han yderligere P. Obel 4400 rdlr., oberst Krabbe i Vejle 4000, kammerrad Richters dodsbo 6000 rdlr. foruden adskillige mindre summer til forskaellige, renter osv., sa at han opgjorde sin gaeld til ialt 73764 rdlr. 4 mk.

Til daskning heraf ejede han endnu Ryberg hovedgardm. m. i Vestjylland, ialt noget over 125 tdr. htk., Kasrgardshoim hovedgard og gods, der var noget over 468 tdr. htk. samt besaetning og loSore m. m., men, som det synes, aldeles ingen udestaende fordringer. — Det har sin interesse at se lidt naermere pa besaetningen, da

---

1) Vib. ldt. sk. og; ppr. XXXXVIII. 371.

2) Smst. 297. 349 478. 638.

3) Smst. 635.

vi deraf vil se, at mejeridriften havde vundet indpas pi studefedningens bekostning, men iovrigt er fortegnelsen opstillet saledes, at man ikke far ganske klar besked. Den anforer nemlig 90 koer og kvier, 2 tyre, 48 unge stude og kvier, 66 unge stude, 7 heste, 8 plage, 1 fol, 80 f§,r, 5 svin og 14^{— 16} grise₁). Det ringe antal heste skyldtes naturligvis, at de hoverigorende bonder her som andenstedsselv medbragte de heste, de skulde bruge, n&r de ydede »spasnddage«, ligesom de ogs& selv m&tte medbringede nodvendige redskaber. Derfor nasvnes i opgorelsenheller ikke en eneste plov eller harve og kun to arbejdsvogne. Af finere koretojer var der derimod bS.de karet, chaise, jagtvogn, postvogn og kariol, og det ovrige indbo tydede ingenlunde pa fattigdom.

Vi kender ikke opbudskommissaerernes forretning, men af de p§.gasldende auktionsprotokoller og af landstingets skode- og panteboger kan vi p& det nasrmeste se, hvordan forholdene stillede sig. De forste auktioner fandt sted allerede 1778, men ikke for ved de i april og maj 1779 afholdte opnaedes antagelige bud pa de faste ejendomme. Kaerg&rdsholm solgtes ikke samlet, men, som det vil ses nedenfor, dog med s§. meget gods, at den vedblev at vaere komplet. Herfor indkom 34000 rdlr. Det ©vrige solgtes til forskaellige for 12810 rdlr. Indboet udbragtes til 1996, besastning m. m. til 2603 rdlr. Godset i Vestjylland kom pa mange forskaellige haender og synes at have indbragt adskilligt over 10000 rdlr.; men alt ialt kunde der dog ingenlunde blive daekning til alle kreditorerne.

---

1) Denne opgivelse, der skyldes Opitius selv, stemmer ikke sserlig godt med, at der ved opbudsauktionen solgtes 86 koer, 2s par staldstude, 10 par fodestude, 31 kvier, 1 stud, 22 baester, 27 par far, 4 beder, 5 vaeddere og 25 svin og grise. Se iovrigt uddrag af auktionsplakaten i Christensen: Agrarhist. Studier II side CXIX.

Mads Opitius var imidlertid flyttet til Holstebro, og der dode han 26. maj 1784 1). Han havde vaeret to gange gift. Ferst aegtede han 4. marts 175¹ i Holstebro GertrudKirstine Gron, der var fodt sammesteds 1732, dobt 9. marts og darter af farver Andreas Hansen, som dode i Holstebro 28. maj 1752, og hustru Dorotea Gron (f sammesteds 17. marts 1764, 76 &r gammel). Med Gertrud Gron, der dode i sin fodeby 18. marts 1762, vides Opitius kun at have haft et barn, den nedennaevnteSon. Derefter giftede han sig 27. septbr. 1764 i Fredericia med Anna Kirstine Seidelin²). Hun var datter

---

1) Da Opitius kun nogle fa ar var knyttet til Kaergardsholm, hai der her kun vseret grund til at omtale forholdsvis fa af dt skoder og obligationer til og fra ham, der findes i landstinget: skede- og panteboger, hvor hans navn forekommer overrnad< hyppigt. Der kan dog vaere grund til her at henlede opmsrk somheden pa, at foruden de omtalte skoder og obligations findes folgende vedrarende ham: Skeder til ham: XXXXVI. 783, XXXXVII. 217. Skoder fra ham: XXXXII. 533, XXXXIV. 157, XXXXV. 50 547, XXXXVI. 137. 227. 305. 474, XXXXVIII. 267. 453 Obligationer til ham: XXXXVI. 559. 560. Obligationer fra ham: XXXXII. 533. 603. 813, 1752 oktbr nr. I, 1754 maj nr. 68, 1755 maj nr. 19 og 48, 1756 ma nr. 71, XXXXIV. 440, XXXXV. 103. 107, XXXXVI. 116 [43. 149. 192. SB4, XXXXVII. 217. 378. 388.389, XXXXVIII 58. 549.638. Grunden til, at der findes sa fa skoder fra ham, skont har ligefrem drev h;mdel med gods, ma seges i, at de fleste drejede sig om enkelte bondergjirde og derfor lsestes ved vedkommendt herredsting.

2) I Fredericia Michaelis kirkebog kaldes hun Katrine Marie Seidelin, men der synes ikke at kunne vaere tvivl om, at det skyldes en fejltagelse. Der vides i hvert fald intet om, at Opitius har haft en hustru if dette navn, hvorimod deter sikkert, at han allerede i juni 1765 fik sit forste barn med Anna Kirstine Seidelin. Til Katrine Marie kan der saledes ingen plads blive, selv om man vilde antage, ;it hun var dod straks efter sit bryllup.

af overauditor Soren Hansen Seidelin, der havde ejet forskaelligehovedgarde i Jylland, og skal efter den ved hendes dod opgivne alder vaere fodt 1732, hvilket dog naeppe kan vaere rigtigt^l). Efter sin mands dod levede hun sammen med sin yngste datter Kristiane i Holstebro i meget sma kar, nod balvarlig 8 rdlr. af det Maturinske legat, fik 1792 et forskud pa 30 rdlr. pa sin fasdrenearv og efterlod ved sin dod 28. april 1798 kun ejendele af sa ringe vaerdi, at de ved auktion udbragtes til 65 rdlr., mens boets gasld lob op til 218. Boet havde saledes vaeret fallit, hvis ikke tilfaeldigvis hendes stemoder havde holdt samfraendeskifte med sine born i juni 1798, fire maneder efter sin mands dod. Derved tilflod der hendes dodsbo en sum pa 700 rdlr., saledes at gaelden kunde blive betalt, og endda blev der lidt tilovers til hendes mange born 2). Men den omstaendighed, at madam Opitius havde siddet sa. smat: i det, mens hendes fader endnu levede som en velholden mand — han efterlod over 14000 rdlr. — synes at tyde pa, at hendes forhold til denne — og maske navnlig til stemoderen — har vaeret alt andet end godt.

Med sine to hustruer havde Mads Opitius haft folgende

Af i. a;gteskab:

Andreas Frederik Opitius, f. 1753 pa Lergrav, dobt
kort efter p&ske, var 1773 fuldmasgtig hos herredsfoged
Linnet, blev 7. oktbr. 1774 prokurator.

---

2) I Fredericia Michaelis kirkebog kaldes hun Katrine Marie Seidelin, men der synes ikke at kunne vaere tvivl om, at det skyldes en fejltagelse. Der vides i hvert fald intet om, at Opitius har haft en hustru if dette navn, hvorimod deter sikkert, at han allerede i juni 1765 fik sit forste barn med Anna Kirstine Seidelin. Til Katrine Marie kan der saledes ingen plads blive, selv om man vilde antage, ;it hun var dod straks efter sit bryllup.

1) Soren Seidelin skal nemlig forste gang vaere Hevet gift 1737 (Patriciske Slaegter side 256). Deter heller ikke rimeligt, at Anna Kirstine Seidelin, der i arene 1765 —80 fodte sin mand 12 barn, har vaeret 32 ar gammel ved sit bryllup.

2) Skifte efter madam Opitius i Holstebro skifteprotokol fol. 427, efter Soren Seidelin i Kolding skifteprotokol fol. 378.

t 27. novbr. 1777 pa Lindtorp, som da ejedes af
hans moster Anne Margrete Brasch, fodt Gron.

Af 2. aegteskab:

Gertrud Kirstine 0., hjemmedobt pa Vennergard 24. juni 1765, f . . „ gift i° 23. april 1790 i Hatting med klokker til Ribe domkirke Schack Grundah', dobt 6. juni 1762 i Ringgive, begr 2. decbr. 1796 i Ribe; gift 202⁰ 23. juni 1797 i Ribe med klokker sammesteds Peder Thun Nissen. dbt. 26. februar 1769 i Ribe, f 27. decbr. 1735 smst,

Kristiane Amalie 0., hjd. 21. juni 1766 pa Vennergard,
f smst. s. a., begr. 25. juli.

Magdalene Kristiane 0., hjd. 29. juni 1767 pa Vennergard, f 14. februar 1836 i Vrove, gift 21. marts 1794 i orslevkloster sogn med kirkesanger og skolelasrer i Vrove Jens Miiller Mulvad, fodt 2. juni 1767 i Ejsing praestegard, f 16. juni 1835 i Vrove.

Marie Margrete 0., hjd. 13. septbr. 1768 pa Vennergard, f 25. decbr. 1855, gift 14. marts 1798 i Vilslev med kaptajn og kompagnichef Jorgen Karsten Bloch Nissen, dbt. 14. marts 1773 i Ribe, f 21. elkr 24. decbr. 1812 i Stege¹).

Dorotea 0., fodt pa Vennergard, dbt. 1. april 1770.

Charlotte Lovise 0., fodt pa Ryberg, dbt. 20. maj 1771, tjente 1788^— ₉₇ i Idom praestegard, f 3°januar 1848 pa oster Toftum i Resen sogn, gift i° 21. marts 1797 i Idom praestegard med forpagter, senere gardejer Mikkel Nyboe, fodt 18. juni 1761 i Kollerup praestegard, f 24. juli 1821 pa Tangsgard i Gudum sogn; gift 2° 26. septbr. 1823 i Gudum med tjenestekarl Hans Kristensen, fodt c. 1775, f 17. novbr. 1847 pa oster Toftum.

---

1) Jvfr. Richters Landmilitaeretat og 100 Aars Dodsfald

Soren Sebastian 0., fodt pa Ryberg, dbt. 15. septbr.
1772, kaptajn og kompagnichef, f 29. juli 1845
i Sandbjaerg L).

Henrik Monrath 0., hjd. pa Ryberg 12. marts 1774.

Anne Margrete 0., hjd. pa Ryberg 17. august 1775,
f 28. juni 1789 i Holstebro.

Susanne Katrine 0., fodt p;i Kaergardsholm, fremstillet i Hasum kirke 20. marts 1777, f 25. februar 1812 i Nordrup prasstegard, gift 1801 med sogneprasst til Nordrup og Farringlose Konrad Christian Gemzoe, fodt 1771 i Kobenhavn, f 6. decbr. 1848²).

Andriette Frederikke 0., fodt pa Kasrgardsholm, fremstillet i Hasum kirke 10. juli 1778, f 2. juni 1830, gift med materialforvalter Karl Peter Gemzoe, fodt 1778, f 22. juni 1840³).

Kristiane 0., hjd. 25. februar 1780 i Holstebro.

Som oven for antydet var der gentagne gange blevet holdt auktion i Mads Optius' opbudsbo over hans faste ejendomme, inden det lykkedes at fa antagelige bud. Fjasrde og sidste auktion blev afholdt 12. april 1779 og der kobtes Brondum kirke for 3000 rdlr. og Hvidbjaerg kirke for 2200 af Peder Ob el⁴). Samtidig kobte han Kaergardsholm hovedgard med de ovrige tiender (46^— _2—2 ^—»»^{— »—)» —}) samt gods — hvori beregnet Vellum bys jorder — kirkeskyld og annekshartkorn (253^— _7—7 ^— 3— i²A—) eller ialt 343—7 — 1_—i^a/»— htk. for 34000 rdlr. Som anden prioritetshaver har han rimeligvis ikke godt kunnet undga at overtage ejendommen igen. Det l~olgende ar fik han den 13. juni skode pa det kobte⁵).

---

1) Jvfr. Richters Landmilitasretat og 100 Aars Dodsfald.

2) Jvfr. Wiberg 11. 457 og Richters 100 Aars Dodsfald.

3) Jvfr. Richters 100 Aars Dodsfald.

4) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXIX. 11.

5) Smst. 287.

Ritraester Gluds borns arvemidler blev indestaende til 1782, da de erstattedes med et lan pa 22000 rdlr. hos de to rige br©dre Ulrik Christian og Johan Frederik Schmidt¹), to apotekersonner fra Horsens, der det folgendear blev adlede med navnet Schmidten. Den forste af disse blev snart efter en af Jyllands bedst kendte maend, en matador, der havde utallige forretninger ved Viborg snapsting, blev cjer af omtrent en snes jyske herregarde, blandt hvilke ogsa Kaergardsholm, men ruineredes fuldstaendigi pengekrisens dage.

De vanskeligheder, Peder Obel utvivlsomt har haft at kjempe med ?. anledning af salget af Kaergardsholm og derefter dens genkob, havde ikke taget modet fra ham, skont han alt var temmelig tilars. Vi ser ham just ved denne tid i fuld virksomhed med k©b og salg af gods, optagen af lan og udlanen af kapitaler. Sammen med birkedommer Peter Gronlund til Voldberg havde han saledes1778 k©bt de to hovedgarde Herningholm og Skaphus.Den farste solgte de i forening to ar efter, den sidstnaevnte gik 1779 over til Obel alene, hvorefter han straks afha2ndedi; den med en del fortjaeneste²). Ogsfi Kasrgardsholm skilte han sig meget snart af med igen, idet han ved auktion 20. marts 1780 solgte den saledes, som han selv havde kobt den, for 32950 rdlr., altsa med noget tab, til forpagteren Niels Willemoes, som dog synes at have haft vanskeligheder med at udrede betalingen, da han forst fik sl?ode pa den 13. juni 1783 og kort efter — 1. august — afstod halvparten i den samlede ejendom

---

1) Vib. Idt. sk. og ppr. XXXXIX. 273. 449.

2) Smst. XXXXVIII. 832, XXXXIX. 3. 185. De forskaellige lan, han i disse ar dels fik, dels gav. vil man finde opl}'sninger oni smst. XXXXVIH. 373. 374, XXXXIX. 13. 54. 163. 290. 304. 414. Han var iovrig': ofte kautionist og selvskyldner for betydelige belob, se f. eks. smst. XXXXVIII. 779. 834. 854.

til Peder Hansen til La,ndting, der havde betalt halvdelen af kobesummen^l). Til denne sidste solgte Peder Obel aret efter — 12. juni 1784 — Brondum og Hvidbjaerg kirker med deres jordskyld (31^— ₄₄ ^— _3—lVl3 ^—IVI5^—) for 5500 rdlr.²); derefter synes ban at have fort en stille tilvserelse. Han dode i Skive 1794 og blev bisat 27. juli. Efter sin forste hustrus dod havde han 30. oktober 176₁ i Hvidbjaergi Hassing herred asgtet en adelig, men fattig pige Kirsten Leth³), der var fodt pa Kovstrup, blev dobt i Sonderha kirke 10. novbr. 1537 og blev begravet i Skive 23. decbr. 1779. Hun var datter af Frederik Leth til Kovstrup og Hindsels, pa hvilken sidstnaevnte gard han dode 5. juli 1749, og hustru Birgitte Kirstine PedersdatterDamstrom, en praestedatter fra Nykobing pa Mors, der var hjemmedobt i Leravig 6. oktober 1715, blev gift i Bedsted 24. oktbr. 1732 og dode pa orum under stamhusetVestervig i juni. 1758.

Med sin anden hustru havde Peder Obel kun to born,
der baegge var fodte pa Lyngholm, nemlig:

Oluf Frederik 0., fodt 2. septbr. 1762, begr. 11. oktbr.
s. a.

Oluf Frederik O.⁴), fodt 24. oktbr. 1764, ejer af Grinderslev Master 1791^—97, boede siden i Levring, f 19. juli 1807 i Viborg, gift 18. marts 1790 i Skive med Sidsel Marie Milling, fodt 25. april 1767 i Kallundborg, levede 181₅ pa Fastrup-

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. XXXXIX. 567. 651.

2) Smst. 700.

3) Danmarks Adels Aarbog XIX. 240. I faedrene- og modrenearv havde hun 1758 faet: 746 rdlr. (Dueholm m. ft. amters skifteprotokol fol. 416).

4) Han kaldes 1790, men sikkert med urette, cand. jur.; maske har han vseret exam. jur.

kind, skal vasre flyttet til Kobenhavn; datter af
kobinand Iver Milling.

Fra 1783 ejedes altsa Kasrgardsholm hovedgard og gods af Niels Willemoes og Peder Hansen i forening. Der vides ikke :neget at fortaslle om garden i denne tid, og disse ejeres liv og levned er der ingen grund til her at komme ind pa, da de er naermere knyttede til andre garde. Willemoes kobte nemlig 1799 Tanderup i Thy, hvor han dode 1822, og Hansen ejede Landting og Nygard fra 1768 :il sin dod 1797. Af en 1792 indgaet hoveriforening rnellem gardens ejere og 46 hovgorende bonder ses det, at der ydedes betydeligt mere hoveri ved denne tid end 1773, men foreningen er iovrigt for omstaendelig til her at kunne refereres¹).

Willemoes var en af Jyllands mere fremragende studefederepa den tid, og Kasrgardsholm var en god gammel studegard, sa de to kunde godt sammen. Om studebesastningensstorrelse i aeldre tid ved vi ganske vist kun lidt, men det kan dog anfores, at her under kvaegsygen 1747^—48 dode ]61 stkr. kvaeg²) — uden al tvivl stude — og som det ovcnfor side 365 er meddelt havde Hvass jo 1758 opgivet, at her arlig kunde graesses og staldes henved 300 oksne, et tal, der dog tor formodes at vasre noget overdreve:. Forpagter Jep Bertelsen holdt bade staid- og fodesti.de — af forstnaevnte slags antagelig c. 150 stkr. (jvfr. side 371) — og det har utvivlsomt ogsa Willemoes gjort, men kun om hans staldstude far vi noget at vide. Ifolge hans egne officielle indberetninge r³) havde han i arene 1780 og 85 opstaldet 180 stude, 1783 endog 200, men andre ar var tallene

---

1) En verificeret l<opi af den findes i gardens arkiv (i landsarkivet i Viborg).

2) Rentekammeret: Efterretningen ang. kvsegsygen.

3) Generaltoldkamtneret: Indberetninger om opstaldede oksne.

lavere. Til den bekendte landokonom Begtrup har Willemoesselv givet en oversigt over forretningens rentabilitet i arene 1789^—98; af denne ses det, at antallet af staldstudei denne periode svingede mellem 102 og 136, og at fortjaenesten kunde stige til 35 rdlr. pr. par¹). — Ogsa efter Willemoeses tid vedblev garden at drives som staldgard. Det staerke tillob til en overgang til mejeridrift,der fandt sted, mens Mads Opitius ejede garden (jvfr. side 378), har altsa ikke haft livskraft.

Da Hansen var dod, indtradte hans enke Marie Anne — hyppigere kaldt Mariane — Bernsdorff og ovrige arvinger i hans rettigheder og ejede garden i forening med Willemoestil 1799, da han 24. juni i henhold til kobekontraktaf 5. maj f. a. skodede sin halvpart af gard og gods, 364 tdr. htk., for 42000 rdlr. til fru Hansen — raanden var for sin dod blevet kammerrad og hans hustru altsa frue. Omtrent samtidig, nemlig 23. juni, havde Hansens ovrige arvinger tilskodet hende deres part i ejendommen 2), som hun altsa derefter var eneejer af. Hun havde allerededa ansogt om og fik 21. juni bevilling pa at matte afhasnde godset, uden at hovedgarden derved skulde tabe sin frihed³), bortforpagtede 1800 garden til Anders Gjedde⁴), men solgte — uden selv at have gjort brug af den naevnte bevilling — ved kobekontrakt af 16. septbr. 1802 og skode af 21. juni folgende ar gard og gods, saledes som hun selv havde overtaget dei:, for 90000 rdlr. til Povl KristensenHois t⁵). Pa prisen ser man, at de gode tider for landbruget var komne; det var omtrent halvtredje

---

1) Begtrup: Beskr. over agerdyrkningens tilstand i Danm. VII. 177.

2) Vib. ldt. sk. og ppr. LII. 103, 104.

3) Smst. 790.

4) Smst. 791.

5) Smst. 790.

hundrede rdlr. pr. td. htk. — Mariane Bernsdorff flyttede
til sin fodeby Holstebro, hvor hun dode 18171).

Povl Hoist var en Son af den forlaengst afdode sognepraesttil Oddense og Otting Kristen Povlsen Hoist og dennes hustru Maren Dorotea Svendsdatter Heide²), og blev hjemmedobt 21. Marts 1767 i Oddense praestegard. Vi traeffer ham 1785 i Ringkobing, i de naermest folgendear var ban foged pa Moltrup og 1803 pa Nygardved Landting, men vi ved ellers intet om, hvad han har taget sig til for han blev ejer af Kasrgardsholm. Den 3. november 1803 aegtede han i Skive Charlotte Georgine Selmer, der var datter af by- og herredsfoged i Skive kancellirad Ole Selmer, som en kort tid havde vaaret ejer af hovedgarden Hegnet, og hustru Kirsten Knudsen. Charlotte Selmer dode allerede 1805 pa Kaergardsholm (begr. 17. septbr.), 24 ar gammel, efter at hun havde fodt sin mand to dotre: Charlotte Marie (fremstillet i Hasum kirke 20. maj 1804, gift med kobmand Holger Jacobaeus pa Island) og Kristiane Vilhelmine (fremst. i Hasum kirke 18. septbr. 1805, gift med exam. jur. Niels Christian GJorup til Vindumovergard). Efter sin forste hustrus dod forblev Povl Hoist enkemand i ti ar, men 13. oktbr. 181₅ holdt han i Hasum kirke bryllup med Mette Marie Schmidt, yngste datter af kordegn i Hobro Kristen Qyist Schmidt og hustru Marie Elisabet Morck. Mette Marie Schmidt, med hvem Povl Hoist ikke havde born, var fodt c. 1794 og dode i Hvidbjserg praestegard pa Tyholm

---

1) Deter maskc ikke overflodigt at bemserke, at hun intet har med den navnkundige familie Bernstorff at gore. Hun var datter af dansk skoleholder Hans Nielsen B. og Kirsten Madsdatter.

2) Til supplering- af Wiberg (11. 508) kan bemserkes, at Kristen Hoist blev fodt pa Bajlumgard 1720, dobt i Hjerk 1?. oktbr., som Son af Povl Larsen Morsing og Else Pedersdatter Abildgaard, og at hans bryllup stod pa Landting 19. septbr. 1755.

8. marts 1842. Efter sin forsi:e mands dod havde hun
praesten Christian Hans Winther, til hvem hun blev
viet i Hasum 15. februar 18301).

Da Povl Hoist 1803 kobte Kaergardsholm, var dens sksGbne allerede afgjort. Bevillingen pa at sadge bondergodsetvar jo forhen erhvervet, og for den tids godsejere var det nsesten en selvfolge, at nar godset solgtes og saledesde bonder, ved hvis hoveri naesten alt arbejde pa garden skulde forrettes, gik tabt for denne, matte den udstykkes, da man ikke uden ved hoveri kunde fa sa stor en ejendom drevet. Tanken om det store folkehold skraemmede, og samtidigt vinkede udsigten til stor fortjaenesteved gardens salg i storre og mindre portioner, afpassede efter enhvers appetit. Hoist erhvervede da ogsa allerede 31. decbr. 1805 — pa en tid, da der knap var halvhundrede tonder htk. bondergods tilbage ved garden — en rentekammerbevilling²) pa at udstykke Kaergardsholm hovedgard (fri hovedgardstakst 42^—5—5^—»»^{— »—,» —}, ufri jord 27^{— »—» —}»»^{— 1—)1 —}) i 324 — tre hundrede og fire og tyvel — parceller, hvoraf nr. 1 blev af fri hovedgardstakst 12^—5 —»— iVa^—, alle de andre selvfolgelig raeget sma. Sa. gik det los med salg af tiender, gods og parceller, og 181₁ var der derefter kun lidt under to tonder hartkorn af godset 0: et par huse tilbage³). Vi kan ikke her i alle enkeltheder folge Hoists virksomhed pa dette omrad e⁴), og der er heller ingen grund til at gore det, men vi skal dog se lidt pa, hvorledes alle disse herligheder

---

1) Se iovrigt Wiberg I. 711.

2) Viborg amtstuearkivs udstykningsapprobationer.

3) Ifolge Ktergardsholms skifteprotokol.

4) Det ma erindres, at lsesningen ved Viborg landsting ophorte 1805. Nogle skeder fra Hoist vil man finde i Vib. ldt. sk. og ppr. LII. 795, OIL 5,7. 104. Se ogsa Sallinglands herreders justitsprotokol 1798—1809 fol. 465. 469. 519.

vandrede over pa fremmede hasnder og hvorledes nye,
ret betydelige landbrug opstod.

Peder Lillelund, forhenvasrende ejer af orndrup pa Mors og Son aJ ovenomtalte Mariane Bernsdorff i hendes forste aegteskab. kobte 1805 Hasum sogns kongetiende for 3100 rdlr. og nseste ar samme sogns kirketiende for 2800 rdlr¹). Dennes broder, sognepraest til Brondum og Hvidbjasrg Hans BernsdorrF Lillelund kobte 1806 Hvidbjasrg kirke, en del af hovedgardstaksten og noget gods for 5400 rdlr.²). Af en optegnelse, der ligger ved ovennsevnte rentekammerbevilling, ses det, at han ialt erhvervede 49 af parcellerne. Af disse opstod garden Lundholm. Samme optegnelse viser, at Mads Pedersen Refsgaard, der senere en kort tid blev ejer af Kaergardsholtn — i dens meget formindskede skikkelse — for udgangen af 1807 kobte 31 parceller — utvivlsomt de samme, hvoraf han dannede Vellumgard. Han havde desuden 1805 kobi; Volling kirke for 3300 rdlr.³). I lobet af fa ar var s;iledes den forhen sa statelige ejendom svundet ind til en forholdsvis beskeden gard; godset var solgt, tienderne ligeledes og af jorderne var der udskilt to storre landbrug, Lundholm og Vellumgard, hvortil snart endnu kom et tredje, der fik Navnet Nyholm, hvorom mere nedenfor.

Hvordan Povl Hoist var stillet i okonomisk henseende, da han overtog Kaergardsholm, ved vi ikke. Med en arv pa knap 300 rd''.r. havde han i en alder af ni ar forladt det fredrene hjaem, da beegge hans foraeldre var dode, og nogen betydelig formue har han naeppe haft lejlighed til at erhverve sig i de folgdnde ar. — Som ovenfor n^vnt betake han 90000 rdlr. for det store gods. Af disse blev

---

1) Sallinglands herreders justitsprotokol 1798—1809 fol. 653

2) Smst. fol. 83.

3) Smst. fol. 108.

de 60000 indtil 1805 indestaende pa forste prioritet i ejendommen¹); hvorfra de andre 30000 kom, vides ikke, lige si lidt som, hvordan han 1805 blev i stand til at indfri det ovennaevnte store lan. Derimod ser vi, at han 1810 pantsatte alle de ejendomme, han endnu havde i behold,tilgeneralkrigskommissasr Ulrik Christian Schmidten for 40000 rdlr., hvilket belob, efter at 5000 var tilbagebetalte,18 1₃ blev omskrevet til 15750 rbdlr. s. v. Sa var det, Hoist fik i sinde at gifte sig igen, hvorfor han 181₅ matte skifte med sine to dotre, der hver fik tillagt 8000 rbd. n. v., hvilket belob blev indestaende pa anden prioritet i de samme ejendomme, der var pantsatte til Schmidten. I denne anledning lod han 15. juli 1816 afhjemleenvurderingsforretning over disse, der da bestod af²): 1) Kasrgardsholm 20^—4—4^—33^{— 9}/io^—) 2) sammes hovedparcel, kaldet Nyholm, 16_{— 5} — 33^{— 24/i2 4}/io^—, 3) Kasrgardsholmvasrmolle3 3_—66_—:i_— ¹/_{2—2 —} og 7 huse. Alle disse ejendomme, af hvilke de 3 forstnasvnte dels bestod af frit, dels af ufrit hartkorn, vurderedes til 65750 rbdlr. n. v. Maske mente han selv saledes at give bornene tilstnekkeligsikkerhedfor deres arv, skont kursen 1816 rigtignok stod meget slet, men tiderne forvaerredes, Hoist kunde ikke klare sig, og 1818 lod Schmidten sig gore udla^g i sit pant. Ved dette udlaeg var der imidlertid den hage, at der 1817 mellem Hoist og Schmidten var blevet indgaet et forlig om forstnaevntes gasld til sidstnasvnte, hvorved bornenes sikkerhed formentes forringet, hvorfor landsoverretten i Viborg 23. august 1819 domte, at udlasgetburdehaeves, hvis det var gjort for en storre sum end de udlaegshaveren ifolge omskrivningen tilkommende

---

1) Vib. ldt. sk. og ppr. LII. 779.

2) Sail, herrs. justitsprot. 1809^— _{:t 9} f°^- 3213²¹-

1575° rbdlr. solv med renter og omkostninger¹). Som svar herpa forlangte Schmidten sit pant stillet til auktion, hvor han selv kobte det den 25. novbr. 1820 for 10500 rbdlr. solv, altsa ganske de samme ejendomme, der 1816 var blevet vurderede til omtrent 66000 rbdlr. n. v. Auktionsskodefilehan 22. septbr. det folgende ar²). — Hoist blev boende pa garden, hvor han dode 24. decbr. 1826. Hans bo var selvfolgelig ringe stillet og led endda et tab pa 3—4003^—400 rbdlr. s. og t. ved en bedragerisk inkassator. Da det sluttedes 1832 var der kun godt og vel 300 rbdlr. s. og t. til deling mellem arvingerne_').

Ulrik Christian Schmidten, der saledes, tvunget af omstsendighederne, var blevet ejer af Kaergardsholm, eller, rettere sagt, af resterne af denne gard, kasmpede i disse ar vistnok selv en hard kamp for sin okonomiske tilvaerelse og havde andet at gore end at sla sig ned i denne forholdsvi:; afsides egn, sa meget mere som han sikkert i hoj grad onskede snarest rnuligt at blive denne sin nye ejendom kvit, heist med fordel, men i hvert laid uden tab. Han gav derfor 22. juni 1821 justitsrad Henrik Johan Leth, som han tidligere havde staet i ret livlig^ forretningsforbindelse med i de gode tider, fuldmagt til pa sine vegne at saelge alle disse ejendomme⁴), og allerede 2. oktb. s. a. tilskodede han Hans Rasmussen pa KrabbesholmKaergardsholmshovedparcel, Nyholm kaldet, med flere parceller⁶). Selv beholdt Schmidten derefter kun en

---

1) Om Hoists og Schmidtens mellemvaerende se Sail, herrs. auktionsprot. 1797^—1822 fol. 251.

2) Smst. fol. 344 0% justitsprotokollen 1819^— ₂₅ fol. 120.

3) Sail, herrs. skifteprot. 24. febr. 1832.

4) Sail, herrs. justitsprot. 1819—25 fol. 120.

5) Smst. 263. I skddet angives Nyholms hartkorn at vsere hovedgardstakst 13_{— >} —2—*/s_{— >} kontribuabelt 3—3^—4^{— 22 — 9}/₁₀ ^—, men det titfiajes, at »cfter nojere forklaringt og rentekammerapproba- tion af 26. april 1821 er hartkornet: Frit 13^{— 66 — 2 —}:/2^— ₁ u^ 3_» » 1/₄ ,

snes tonder hartkorn af hovedgarden samt vaermollen og nogle huse. Nye udstykninger forberedte han*), men de fik ingen betydning for ham selv, da det gik ham omtrentsomhans forgasnger. Hvad han endnu havde i beholdblev14. novbr. 1826 stillet til tvangsauktion og kebt for 1420 rbdlr. rede Solv af ei: konsortium fra Skive, bestaendeafkobmand Karl Vilhelm Ring, guldsmed Jorgen Pauli Harder og prokurator Christian 011gaard, der 15. juni 1827 fik skode pa ejendommene²) og straks fortsatte det stykkevise salg. Med Povl Kristensen Haastrup oprettede de kobekontrakt »betreeffende overdragelse« til ham »af jordejendom og bygning ved Kasrgardsholm«, husene solgte de til forskaellige og resten af hovedgarden skodede de 16. juni 1827 til den tidligere omtalte Mads Pedersen Refsgaard til Veilumgard³). Af en udstykningsapprobation, han erhvervede det felgende ar⁴) pa at udstykke Kaergardsholmsjorderi 10 smaparceller, ser vi, at garden endnu da bestod af frit hartkorn nn_{— 55 — 2—2V22 —}2V20_{— v} ufrit 7—7^—5—35^—33^{— 2 —}, men hvor meget der fulgte med, da han 2. april 1828 solgte garden B) »med nu tilliggende ejendomme« til Povl Hoists enke, Mette Marie Schmidt, fremgar ikke af den korte ekstrakt af skodet, der er os bekendt. Hun beholdt den ikke laenge, for nogle fa ar senere var Jens Gramstrup ejer af Kaergardsholm, hvor han dode 6. febr. 1853, 66 ar gammel. Ligesom gardens tidligere ejere kaldtes han proprietor, men det

---

5) Smst. 263. I skddet angives Nyholms hartkorn at vsere hovedgardstakst 13_{— >} —2—*/s_{— >} kontribuabelt 3—3^—4^{— 22 — 9}/₁₀ ^—, men det titfiajes, at »cfter nojere forklaringt og rentekammerapproba- tion af 26. april 1821 er hartkornet: Frit 13^{— 66 — 2 —}:/2^— ₁ u^ 3_» » 1/₄ ,

1) Approbationer af 26. april og 20. decbr. 1823 i Viborg amt stuearkiv.

2) Sail, herrs. auktionsprot. 1822^—48 fol. 176, justitsprot. 1825 —37 fol. 67.

3) Sail, herrs. justitsprot. 1825_—37 fol. 55. 68.

4) 22. marts 1828 (Viborg amtstuearkiv).

5) Sail, herrs. justitsprot. 1825_—27 fol. 93.

var kun navnet, der var tilbage af dens fordums glans. Af alt det hartkorn, de tidligere ejere havde haft under sig, var der kun en procent tilbage — og endda var der nok til en families underhold. Og, hvem ved, kanske groede der storre lykke af de fa end af de mange tonder land. Jens Gramstrup sad i det mindste lasngere pa garden end nogen af de andre ejere lige siden Niels Lindes tid, og i hvert fald havde han ingen grund til at misunde den yngre Kristen Linde hans rigdom, nar en Maren Loss fulgte med i kobet.

Meddelelse fra Bestyrelsen.

Valget af Be:;tyrelsesmedlemmer, Revisor og Decisor for Det jydske historisk-topografiske Selskab 191^{66 — 20} har ifolge den ai' Landsarkivet for Norrejylland velvilligt foreiagne Optaelling af Stemmesedlerne givet folgende Resultat:

Til Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Arkivar, Dr. phil. Villads Christensen, Arkivsekretser Nygard og Landsarkivar Saxild. Derefter havde Forfatter Jeppe Aakjasr og Underarkivar Hans Knudsen de fleste Stemmer.

Til Revisor genvalgtes Apoteker Stroyberg, hvorefter Postekspedient Klitgaard havde de fleste Stemmer, og til Decisor Stiftamtmand, Kammerherre Stemann, hvorefter Apoteker Stroyberg havde de fleste Stemmer.