Om Kjær Herreds Tingsteder med nogle Oplysninger om Tingskik og kriminel Retspleje i nævnte Herred, navnlig i det I 17de Aarh.

En god Mils Vej nordost for Norresundby ligger Hammer Bakker, denned sine udstrakte HoJder kan ses vidt omkring i Kjser Herred, og som nu er bleven kendt paa Grund af deres maleriske Natur og derved blevet et yndet Udflugtssted for Omegnens Beboere. Man ser der Lyngbakker, hist og her bevoxet med lidt Ege- eller Bogekrat,hvortili de senere Aar er kommen en Del NyplantningafFyr og Gran, men hvad der er af Agerjord,ertemmelig magert, og der findes inde i Bakkerne meget lidt af Bebyggelser, der da mest bestaar af nogle gamle lerklinede Ronner. Vejene er dybe og sandede Hulveje, og Egnen gor i det hele et ret afsidesliggende og forladt Indtryk. Men af de naevnte Hulveje og Spor af gamle Veje findes der ikke saa faa, og Tanken ledes herved hen paa, at Stedet maa have va^ret langt mere befasrdet i gamle Dage end nu, og saaledes er Forholdet da ogsaa. I det: iyde Aarhundrede og laengere tilbage i Tiden var Hammer Bakker Herredets Midtpunkt. Der var en Mjengde storre og mindre Ege- og Bogeskove—som f. Eks. ostbjerg Skov, Brodland Skov og

Grindstedlund —, der var mere og bedre dyrket Agerland,ogder laa i Bakkerne og i disses umiddelbare Nasrhedenstor Del ret betydelige Gaarde og 801, beboede af velhavende Bondeslasgter, der horte til de fornemste i Herredet. Nogle af disse Ejendomme emu bleven til ganske smaa Steder, andre er helt nedlagte J) og for enkeltesVedkommendederes Navn og Plads gaaet helt i Glemme paa Egnen. 2) Gennem Bakkerne gik i disse Tider Herredets Hovedferdselsaare »Kongelige Majestaets Alfarvej fra Vesterhav til osterhav — fra Aabybro til Jerslev Bro«, som den kaldes i gamle Tingsvidner, d: Landevejen til Hjorring og Sasby, der paa de forskellige Straskninger ost for Norresundby bar forskellige Navne som »Jordbroen«, »Loftbroen«, »Langbro« og »Sulsted Bro« 3), og som et Stykke nord for Langbrokro — ved Kikkenborghoj—delte sig saaledes, at Vejen til Hjorring gik i Nord tvers gennem Bakkerne, medens Sa^byvejen drejede fra i ostlig Retning ovenom Vodskov og Attrup, ved hvilken Gaard den stodte til Vejen, der forte til Horsens og de andre Sogne ostpaa i Herredet. Ved Kikkenborgliojudmundedetillige en Vej, som kom fra nordvest, fra Vang, og som stod i Forbindelse med Veje til HerredetsvestligeSogne. Ved dette Knudepunkt af Veje laa i det lyde Aarhundrede indtil 1688 Kjasr Herredsting. I det kgl. Bibliothek⁴) findes et Par Kort, der antagelig stammer fra Midten af det iyde Aarhundrede, og paa hvilke Tingstedet er angivet. Deter afsat som liggende omtrent midt mellem Hammer Kirke og Vodskov, men da Kortene er i en forholdsvis lille Maalestok og ojensynligikkehelt

---

1) f. Eks. Kikkenborg og Norre-ostbjerg.

2) f. Eks. Stavlund (Stovlund—Stublund) og Bryndumgaard.

3) i Kjjer Herreds Tingb. 5/n5_/n 1639 nasvnes >Tingbrous Eng«, der synes at have Hgget i Naerheden af Langbro.

4) Ny kgl. SI. Fol. 409 d.

synligikkeheltnojagtige, tor man nseppe af dem drage nogen Slutning om Tingstedets Beliggenhed udover, at det liar ligget et Sted i Hammer Bakker. At det derhos fra Arildstid er bleven holdt der, maa vistnok ogsaa arisesforgivet, navnlig da der ikke i de ovrige Sogne i Herredet findes Stednavne, der kunde tyde paa, at der har vasret noget Tingsted andetsteds. Hvad der derimod kan volde nogen Tvivl, naar man vil undersoge, hvor Tingets nojagtige Plads har vasret, og om det har ligget paa samme Sted hele Tiden, er den Omstaendighed, at der i Bakkerne findes 2 Marker af Navnet »Tingmarken«, nemlig en paa ostbjerg Mark og en paa Vodskov Mark *) lige ost for Kikkenborghoj. Tingmarken paa ostbjerg Mark findes ikke afsat paa det gamle Matrikelkort, men skal efter Udsagn af aeldre folk paa Stedet have vaeret Marken, der ligger ost: for det Sted, hvor Vejen til ostbjerggaarfra den gamle Hjorringvej. At Tinget kan have ligget der engang, er naturligvis muligt, men at det ialtfald i Storstedelen af det iyde Aarhundrede har ligget ved Kikkenborghoj, er derimod bevisligt, og om nogen Flytning af Tinget findes der intet i Kancelliets Brevboger,hvilketdog ikke udelukker, at en saadan Flytning kan vaere sket, ogsaa efter den Tid, da man begyndte at fore disse Boger 2). ostbjerg Tingrnark kau jo ogsaa have ligget naermere ved Kikkenborg, end antaget, og vaeret en Forts^ttelse af Vodskovs Tingmark, idet Vodskovs og ostbjergs Jorder graenser op mod hinanden, men om Tingets Holdelse i Tiden, for det blev holdt ved Kikkenborg,vildet nneppe vnere let at skaffe Oplysninger tilveje,daHerredets Tingboger ikke naar kengere tilbage end til 1630.

---

1) Begge Tingmarker naivnes i Markbogen.

2) jfr. saaledes nedenfor, Side 34oang. Fleskum Herredstings Flytning.

3) 1646: Soren Svendsen i Tlngskoven.

Om Tinget ved Kikkenborg skal anfores folgende:

I Kjner Herreds Tingboger findes i 1646 og folgende Aar naevnt en Lokalitet, der kaldtes » Tingskoven« og laa i Hammer Sogn. I denne Skov blev der paa naevnte Tid opfort et Hus til Beboelse for Skovfogden over ostbjergSkov, x) hvilket Hus ligesom ostbjerggaardene og Skoven horte under Vraa. Deter utvivlsomt det samme Hus, der senere er bleven kaldt »Kikkenborg«, og denne Ejendom laa indtil for faa Aar siden paa ostbjerg Mark lige ved Graensen til Vodskovs Jorder. Paa GeneralstabensKort vil man finde den i Retning nordost for Hojen af samme Navn, hvilket er masrket med Hojdeangivelsen210. Den Mand, der fra ca. 1664 og til henimod Slutningen af Aarhundredet boede i Kikkenborg, nemlig Skovfogden for ostbjerg Skov, Christen Nielsen, betegnes nemlig i Skattemandtallene og Tingbogerne fra den naevnte Periode, hvor han meget ofte n^evnes, afvekslendemed Bopselsbetegnelserne »i Kikkenborg«, »ved Tinget«, »i Tingskoven« og 2) »i Tinghuset«. Folgelig maa Kikkenborg have ligget i eller ved Tingskoven, og Tingstedet i umiddelbar Nasrhed af Kikkenborg. Endvideremaa Tingstedet have ligget et Sted paa den Mark, der ligger nord for den gamle Saebyvej og den saakaldte »Skralbakke« 3) samt osten for »KikkenborghoJ«, hvilken rimeligvis har faaet sit Navn 4) af at man fra denne kunde holde Udkig over Egnen og holde oje med, hvem der drog til og fra Tinge. 5) Denne Mark betegnes nemlig

---

1) 1646: Soren Svendsen i Tingskoven.

2) Tgb. lsh 1666 og 18/s 1667.

3) Maaske af Blomsten »Skral« (0: Hyrdetaske).

4) Jfr. Kalkars Ordbog, hvorefter Kikkenborg betyder et Udkigssted.

5) Tingstederne var iovrigt meget ofte anbragt ved saadanne Hoje, der dels, som her, gav Lac mod Vejr og Vind og dels var godt anvendelige, naar der ved sserlige Lejligheder foregikKundgorelser til Folket (jfr. O. Nielsen: Sysselinddelingen i Danm. S. 22.)

paa det gamle Matrikelkort over Vodskovs Jorder som »Tingmarken«. Naermere kan Pladsen efter det her foreliggendeikke bestemmes. Da nu Tingskoven allerede i 1646 benasvnes med dette Navn, maa Tinget antagelig ogsaa dengang have ligget paa nsevnte Plads, ligesom det af det folgende synes at fremgaa, at der ej heller i Tiden mellem 1631 og 1646 er foregaaet nogen Flytning af Tinget.*)

Indtil 1639 holdtes Kjasr Herredsting under aaben Himmel som de fleste Herredsting her i Landet paa den Tid, men nogen Levning af et saadant Tingsted findes her ikke, ligesaalidt som der andetsteds i Danmark nu findes opbevaret noget af disse gamle Herredsting i deres oprindelige Skikkelse. -) Vil vi derfor danne os et Begrebom,hvorledes Tinget i Kjjer Herred har vaeret indrettet,maavi i det vassentlige nojes med de Efterretninger,derer opbevarede om de gamle Tingsteder i Almindelighed.Isaa Henseende er den vigtigste Kilde Christen Sorensen Testrups Bog, Relation om Tingene, (trykt i Flensborg 1747). 3) Christen Testrup, der var Herredsfoged i Rinds Herred og som saadan maa antages at have haft god Kendskab til Emnet, siger, at Tingstedernevarindrettede paa Marken med 4 Tingstokke, som i en Firkant laa paa Sten, hvorpaa sad Fogden og Skriverenmedflere, som administrerede Retten, »saa og de 8 Maend, som af disse Tingstokke kaldes Stokkemsend, hvilket Ord endnu bruges, ligesom og Stokkenaevn i de

---

1) Jfr. Side 313.

2) Jfr. dog Klitgaard: Hvetbo Herred I S. 211 f. og Antiq. Annaler 111 S. 525. I Ringsted findes Rester af et gammel Byting (Trap 3. Udg. 11, S. 567).

3) Jfr. iovrigt C. Neergaards Afhandling i Aarb. for nord. Oldkyndighed 1902, hvor der findes trykt en Illustration (hentet fra Olaus Magnus), paa hvilken der ses et Hjorne af et aabent Tingsted, vistnok den eneste originate Fremstilling af et nordisk Tingsted.

gamle Love heraf havde sit Navn. Midt paa denne Plads imellem de 4 Stokke laa en stor Steen, som endnu paa Tingstederne er tilsyne; paa denne Steen skulle Tyvene sidde, naar de skulle dommes, hvilke Steene endnu des Aarsage kaldes Tyv-Stenen paa denne Dag.« Stenene, der dannede den firkantede Indhegning, skal have vaeret flade paa Oversiden, forat Tingstokkene kunde hvile derpaa. Disse sidste var lose Bjaslker eller Planker, der, naar Tinget ikke holdtes, opbevaredes under Tag et Sted i Nasrheden. For odelseggelse eller Beskadigelse af Tingstokkenevarder fastsat sasrlig processuel Forfolgning, og deres Vedligeholdelse paahvilede Herredsmasndene. For Aalborg Bytings Vedkommende gjaldt den Bestemmelse, at Aalborg By skulde vedligeholde den osterste Tingstok, Hasseris den sonderste. GJOI den vesterste og Norresundbydennordligste, medens Byfogden skulde lade sastte Tyvstenen, 2) hvilke sasrlige Bestemmelser kunde tyde paa, at Tingstokkene ikke har vseret af en helt primitiv Beskaffenhedsomganske almindelige Fjasl, men repnesenteretenvis Vserdi. Imidlertid findes der formentlig nu ingensteds nogen Tingstok opbevaret. Et, som man skulde synes, nodvendigt Tilbehor til Tinget — ogsaadetaabne —, men som Chr. Testrup ikke omtaler, var den saakaldte »Tingskive« eller Tingbordet (ligesom man paa Grandestevnerne kunde have en »Grandeskive«).^s) Ved dette Bord, der stod foran den ene af Stokkene, sad Herredsfogden og Herredsskriveren (Tingskriveren), der forte Tingbogen, og herpaa blev Dokumenterne fremlagt ligesom iovrigt de Genstande, der blev forevist i Retten,

---

1) Jfr. Ostersens Glossarium pg. 538 og O. Nielsen: Sysselinddelingen i Danm. S. 22 f.

2) J. S. 1 R. 11l B, S. 162.

3) som f. Ex. i Lindholm ved Norresundby (jfr. Kjaer Hrds. Tgb. 13/e 1637.

som det f. Eks. fremgaar af Kjser Herreds Tingbog for 24/x 1632, hvor det omtales, at en »Kedelske« x) blev fremlagt paa Tingbordet, og for 2/₅ 1637, hvor der blev indbetalt en Bode paa »Tingskiven«. Paa Tingstokkene sad, som for nasvnt, tillige Rettens ovrige Medlemmer, nemlig »Stokkemasndene«, der ogsaa benasvnes »Tinghorere«eller»de otte Maend«, 2) hvis Bestilling det var som Reprsesentanter for Herredets Masnd at overvasre Forhandlingerne paa Tinge for derefter i Forening med Dommeren og Skriveren ved Udstedelse af Tingsvidner 3) at kunne attestere, hvad der var passeret i Retten. For at Tinget kunde lovligt holdes, skulde der vaere 8 eller i det mindste 7 saadanne Tinghorere tilstede, 4) men som oftest er der i Kjaer Herreds Tingboger opfort anskilligt flere under »de otte M^end« (meget hyppigt 10 a 12 Masnd, ja undertiden op til 14), hvortil Grunden rimeligvis var den, at det ofte haendte, at nogle af Tinghorerne den paagaeldende Retsdag selv havde Sager paa Tinge og da naturligvis ikke kunde fungere som saadanne, medens disse Sager blev foretaget.

Af Tingbogerne 5) faar man naermest det Indtryk, at Tinghorerne ikke var udmeldt i Forvejen men forst ved Tin gets Begyndelse blev »skrevet til Stokken«, idet de blev udtaget blandt de mest ansete af de Maend, der havde givet Mode. Efter Forordningen af 4/₃ 1690 skulde der for hvert Aar udmeldes en Stokkernand af hvert Sogn i

---

1) c: en Kasde til at ophaenge en Kedel i.

2) I Kjaer Herreds Tingboger anvendes denne Betegnelsc Maendenes Navne er indfort foran ved hver Retsdags Begyndelse.

3) Disse Dokumenter blev forseglet (underskrevet) af Herredsfogden, Herredsskriveren og som oftest kun 2 af Masndene. Skriveren nasvnes i Kjser Herreds Tingsvidner som den sidste af disse 4, der i Indledningen anfares som Udstedere.

4) Jfr. Jyske Lov 1, Cap. 38 og D. L. I—7—l.

5) fra Tiden for Chr. Vs danske Lov (jfr. dens 1^—7^—2.)

Herredet, men for Kjasr Herreds Vedkommende blev der ikke inden den Tid, som f. Eks i Hvetbo Herred, *) iagttagetnogen saadan Regel om, at hvert Sogn skulde vaere reprassenteret af sin Tinghorer, idet disse ret ofte var fra blot 3 eller 2 af Sognene, ja endog enkelte Gange alle fra samme Sogn. 2) I forste Halvdel af det iyde Aarhundredevil man naesten udelukkende finde Gaardm?end som Tinghorere og sserlig de betydeligste og rigeste af HerredetsMasnd; senere, navnlig i Tiden efter 1660, synes Stillingenikke at have voeret slet saa anset, idet man da oftere traeffer Husmaend og mindre Boelsmsend blandt de otte Stokkemasnd.

Paa Tingstokkene sad iovrigt — som det synes — foruden Tinghorerne tillige de ovrige »gode M«nd« (0: »Honoratiores«) fra Herredet, der havde Sager for Retten, medens »Folket« (de mindre fremragende af Herredsmasndene) stod op udenfor Stokkene og fulgte Forhandlingerne. Tinget synes, navnlig i forste Halvdel af det iyde Aarhundrede, at have vaeret meget talrigt besogt, saa at det jo ikke var saa saert, at der ikke kunde blive Siddeplads til alle.

osten for Tinget laa der paa den Tid en Skov — der var en Del af Vodskoven s) — og her harder maaske,medens Retten holdtes, vasret Stadeplads for TinggassternesHeste og Vogne, (idet der jo ingen Kro var i Naerheden) og Samlingssted for deres Koner og Born. En Antydning heraf kunde findes i Tingbogen for 3/i2 1639, hvor der blev fort Vidner angaaende et Forlig mellem Peder Rasmussen fra Tranholm og en anden Mand, hvilket Forlig skulde vasre afsluttet »her ved Tinget«*)

---

1) Jfr. Klitgaard: Hvetbo Herred I pg. 215 Anm. 1.

2) f. Ex. den 7/» 1665, hvor alle 9 Tinghorere var fra Sulsted.

3) der dergang havde en langt videre Udstraskning end nu.

get«*)den Vio 1631, og hvor der siges, at Bodil Nielsdatter(Peder
Rasmussens Hustru) ikke overvasrede Forliget,men
opholdt sig »osten Tinget i Skoven«.

Af Stof, der naermere vil kunne illustrere Livet paa Kjasr Herredsting og dettes Indretning, finder man ved Gennemgang af Tingbogerne kun yderst lidt. I Mangel af bedre, skal dog i saa Henseende her gengives et Optrin, der omhandles i Tingbogen for 12/u 1636. Nasvnte Dag stod Herredsfogden i Kjasr Herred, Morten Kierulf i osterhalne, frem paa Tinget og gav til Kende, at han havde bragt i Erfaring at Christen Andersen Kierulf i Fogedgaarden skulde have ladet tage et Syn over sig af nogle Maend i Biersted og ved Synet vist sig at have nogle Saar, og at Christen Andersen vilde fore ham Trastte paa ved at beskylde ham (Herredsfogden) for at have tilfojet ham Saar paa Tinget, da Christen Andersen en foregaaende Tingdag, nemlig den 29. Oktober,gjordeTingsed.Herredsfogden gjorde derfor Sporgsmaaltildeotte Masnd, som havde vasret Tinghorere den nasvnte Dag, om de ikke horte samme Dag, at han nogle Gange begasrede af Christen Andersen, atdenne »paa Rettens Vegne 2) og for sin gunstige Hr. Lensmands Skyld« vilde give Rum og Plads paa Tinget, saa at Herredsfogden og de otte Maend kunde hore, hvad som gik beskrevet, og sidde paa Tingstokken hos andre Danemaend og ikke altidstaahamhver Tingdag til Fortrasd. Hertil svarede de nasvnte 8 Tinghorere, og vidnede hver isasr med oprakteFingre,atdet i alle Maader forholdt sig som af Morten Kierulf anfort, og ydermere, at de paa samme Dag horte, at Herredfogden ofte begaerede, at Christen Andersen vilde give ham Rum og Plads paa Tinget og

---

1) Dette Udtryk synes at vise, at Tinget i 1638 laa samme Sted som i 163₁ jfr. S. 309.

2) d: paa Rettens Befaling.

ikke altid staa ham til Fortned, og begasrede, at DelefogdenMadsAndersen*) vilde unde ham »Forhoring« 2) over ham for Ulyd, Rum og Tingfred han ikke vilde holde,³) saa at han (Herredsfogden) tilsidst nodtes til at »gore Rum« paa Tinget, og raabte ud paa Folket og slog paa Christen Andersens Vaerge, som denne »stod for sig med i Jorden*, men havde ikke andet i Haanden end en lille Kaep eller Vol⁴) og gjorde ikke hverken Christen Andersen eller nogen anden nogen »Uforum«, 5) Hug, Slag eller Saarmaal i ringeste Maade eller andet end, hvad han burde gore formedelst god tilborlig Tingskik, ej heller rejste han sig eller var af sit Saede under det Passerede etc. I Anledning; af dette Optrin fremstod Herredsfogdenpaade3 folgende Tingdage og forbod enhver, som ikke var af de 8 Tinghorere og ej heller »havde at bestille«,atkommeindenfor »den Tingstok nest Tingskiven«,foratman kunde have Plads og Rum paa Tinget,saaatde otte Msend kunde hore og se, hvad der foregik for Retten etc. — Naar man gaar ud fra, at der ikke har vasret flere Tingstokke end de 4 traditionelle, der var opstillede i en Firkant, forekommer det noget vanskeligt at forstaa. hvad der kan ligge i det Udtryk, at de Udvedkommende ikke maatte komme indenfor den Tingstok naermest: Tingskiven, eller rettere, hvorfor sasrlig denne Tingstok fremhseves. Det Sted, hvor de Paagasldendeikkemaattestaa, var jo utvivlsomt Pladsen foran Tingbordet, hvor Forhandlingerne fortes, og denne Plads

---

1) i Kinderup, Horsens S.

2) Undersegelse (?^

3) Delefogden var Lensmandens Fuldmaegtig og skulde vistnok vaere tilstede paa Tinget, hvilket synes at forudsaettes i D. L. 1^—7^—4 (sidste Punkt).

4) Stav, Stok.

5) Uforum 0: Uret, Void, Mishandling.

vilde man saedvanligvis have betegnet som Pladsen indenforde4Stokke. Forholdet emu imidlertid det, at det omtalte Optrin fandt Sted netop paa et Tidspunkt, der ligger ved Overgangen fra det aabne til det lukkede Tingsted,ogatdet ikke kan oplyses, om Tinghuset allerede da var taget i Brug. Vil man da antage, at Optrinet foregik i Tinghuset, kunde man navnlig sasrlig godt tsenke sig en delvis Omordning af Opstillingen saaledes, at DommerbasnkenmedTingbordetstod for den ene Ende af Lokalet og tillige med de 3 andre Tingstokke opstillet i en Firkant med Indgangen til Forhandlingspladsen vis a vis Dommerbasnken (saaledes som man kan se det paa en Fremstilling af et lukket Ting, der findes paa TitelbladettilChr.Ostersens Glossarium¹), men at der da bagved den Tingstok overfor Dommerbaenken tillige var opstillet en eller flere Baenke som Siddepladser for de af Tinggzesterne, der ikke horte til de otte Msend, men dog regnedes til »de andre gode Danemaend«. Man kunde da, naar man tasnker sig Vedkommende komme nede fra Salen og gaa ind i Firkanten — omend Udtrykket ikke er helt noJagtigt — om ham sige, at han er kommen indenfor »den Tingstok naermest Tingskiven«. Skulde man tage Udtrykket aldeles bogstaveligt, maatte der ved denne Tingstok forstaas Dommerbamken, hvilket ikke vilde give nogen fornuftig Mening :i den her foreliggende Sammenhaeng. Man kunde dog mod den opstillede Hypoteseindvende,atHerredsfogden vel har udtrykt sig i almindelig daglig Tale, saa at han med Udtrykket slet og ret har villet sige, at Uvedkommende ikke maatte komme indenfor nogen af Tingstokkene, hvorved han jo stod opad Tingskiven, (idet Pladsen indenfor de 4 Stokke vistnok var temmelig lille), men den Forbindelse, hvori

---

1) Billedet er reproducers bl. a. i Danm. Rgs. Hist. IV S. 97 og vil formentlig lette Forstaaelsen af det her udviklede.

Ordene forekommer, nemlig et hojtidelig bekendtgjort
Forbud — ikke en lost henkastes Bemasrkning — taler
formentlig herimod 1).

Det kan forekomme et Nutidsmenneske noget vanskeligtat forstaa, hvordan man saa mange Hundrede Aar igennem har kunnet finde sig til Rette med at holde Ting i fri Luft baade Sommer og Vinter og i ai Slags Vejr, hvilket jo tit og ofte kunde medfore megen Gene for Rettergangen, navnlig naar der som i Kjasr Herred og mange andre Steder ikke var Huse i umiddelbar Naerhedaf Tinget, hvor man kunde sastte Retten i Tilfelde af daarligt Vejr. Men Sagen har vel vaeret den, at man holdt Tingene under aaben Himmel og paa fri Mark for, som Testrup siger, »dermed at bevise, at Retten var fri for hver Mand«, 2) saaat alle der onskede det, i übegrsensetAntal kunde have Adgang til at overvaere, hvad der foregik paa Tinge, 3) hvilket Hensyn jo ikke saa let lod sig forene med et lukket Tinghus. Imidlertid gjorde dog efterhaanden Trangen til et saadant sig mere og mere gseldende, og der blev omkring Midten af det iyde Aarhundredebygget en Msengde Tinghuse rundt omkring i Danmark, navnlig paa oerne, men ogsaa forinclen kan det paavises, at der i Jylland er opfort Tinghuse i enkelteHerreder, saaledes i Skads Heered 1637⁴) og i Fleskum Herred 1629. 5) Kjaer Herred fik sit forete Tinghusi Slutningen af 1639 eller Begyndelsen af det folgendeAar. Det var Herremanden paa Vang i Sulsted

---

1) I Chr. Us gejlige Lov, Cap. 37, findes anordnet, hvorledes et lukket Tinghus skulde indrettes.

2) Relat. om Tingene S. 38.

3) Jfr. Fr. £7A 1635 og Chr. IVs Reces 1643 (Sechers Corpus constitutionum Daniae IV, S. 635 og V, S. 243) hvilket dog gjaldt om Byting.

4) 0. Nielsen: Skads Hnrred S. 4.

5) Fleskum Herred Tgb. "9 1629.

Sogn, Jens Hoeg, X) der hjalp Bonderne i Herredet tilrettemed
at faa det rejst, og herom meddeles der i Kjaer
Herreds Tingbog for 9/- 1639 Folgende:

Christen Christensen i Nordkjaer, Jens Hoegs Foged modte den naevnte Dag paa Tinget og kundgjorde »at velbaarne Jens Hoeg til Vang nu her for Retten erbod sig at ville lade opsagtte og ferdiggore et Tinghus her paa Tinget menige Herredsmasndene i for^r Herred til Gavn og Bedste, om de vilde det samtykke og den gode Mand derfor betale. Saa fremkom disse efterskrevne Danemaend, nemlig Anders Kierulf i Holt²) paa sine egne og Hans Pedersens Vegne i Attrup, Peder Kierulf i Agdrup, Mads Andersen i Kinderup, Jens Morch i Bjorum, Mikkel Nielsen (Kierulf) i Torpet, 3) Christen Andersen (Kierulf) i Fogedgaarden, Hans Tomsen i ostbjerg, Jens Lauridsen i Brodland, Jens Kierulf i Norhalne, Oluf Pedersen i Torpet, 4) Jens Tomsen ibd., Niels Lauridsen i Sulsted, Peder Bertelsen i Langholdt, Mads Andersen i Kinderup paa menige Sandemaends Vegne her i Herredet, Niels Lauridsen, Foged paa Elkjaer, Morten Christoffersen 1 Sundby med flere Herredsmasnd, som da tilstede var, og bestod, at dersom den gode Mand Jens Hoeg vilde lade srette og opbygge dem et Hus her paa for^? Ting, vilde de den gode Mand til al Takke 5) efter uvildige Danemaends Tykke og Vurdering betale, saa det skal blive den gode Mand uden Skade, hvorfor den gode Mand nu samtykte med dem og lovede med det allerforste samme Hus at lade faerdiggiore, som det sig bor.

---

1) Jfr. J. S. IV R. I B. Side 49 f.

2) i Ajstrup Sogn,,

3) Hvorupstorp.

4) Vadumstorp.

5) til al Takke 0; paa fuldtud tilfredsstillende Maade

Hvornaar der blev taget fat paa Bygningen af Tinghuset, og hvornaar dette blev taget i Brug, kan ikke med Sikkerhed paavises, men i April 1640 stod det i hvert Fald fasrdigt, og vi horer herom i Tingbogen for 14. April n^evnte Aar, at Delefogden Mads Andersen i Kinderup fremstod paa Tinget og gav til Kende, at eftersom der er udlovet her af Herredet en Sum Penge til asrlig og velbr. Mand Jens Hog for det Tinghus, han her paa Tinget har ladet opsastte, menige Herredsmaend til Nytte og Gavn efter deres Begasring, da, paa det den gode Mand sin Betaling kan bekomme, er tilsat og udnaevnt af Tinge disse efterskrevne Danemaend at gore Mandtal udi hvert Sogn paa Gaarde, Boel og Gadehuse og efter rigtig Overslag at anamme og oppebaere af hver Gaard 2 Mrk, hver Boelsmand 1 Mrk. og af et Gadehus 4 Sk. og er udnnevnte (24 Navne), *) hvilke for^s Mamd er forordnede med det allerforste for^s at indkrasve og opberge og igen fra dennem at levere«,

»Den gode Mand« maatte imidlertid vente ret laenge paa at faa sine Udlasg refunderede, da Bonderne var nogetlangsommei Vendingen med deres Indbetalinger, og endnu i 1641 tnefFer man, at Folk rundtom i Herredet eller Indsamlerne bliver indsuevnede til Betaling af Tinghuspengene.Denn/±n/± 2) var saaledes Ulsted Sognemaend indstasvnede i den Anledning, og Indsamlerne i Hvorup Sogn havde den 10/₈ 3) endnu ikke faaet Tinghuspengene

---

1) Blandt disse udnasvnt Masnd var Jorgen Jorgensen i Gjettni] og Oluf Pedersen i Vadumtorp, begge af Slasgten Kieruli Christen Andersen i Krogen, Biersted Sogn, samt Jesper Peder sen i Hovgaard, Aaby Sogn, der er Stamfader til en Slaeg af Navnet Hous,aard (ifr. bl. a. C. Klitgaard: Hvetbo Herred).

2) Tet

3) A_r

indsamlet der i Sognet, endsige indbetalt dem. Om TinghusetsBeskaffenhedog Udseendc vides intet udover, at det rimeligvis har vaeret bygget helt eller delvis af Trae, af hvilket Materiale der jo dengang var nok i Naerheden. Dette fremgaar af en Beretning i Tingbogen for 9/₆ 1646, *) hvor det berettes, at Svenskerne under Krigen i 1644 havde »spoleret« Tinghuset og brudt Gavlene ned, samt at en Mand i Lindholm ved Navn Poul Thomsen endnu havde af Fjaelene i sit Hus. Udtrykket, »spoleret«, skal vistnok her ikke forstaaes saaledes, at Tinghuset har vaeret helt nedrevet, da det jo sserlig anfores, at Gavlene var brudt ned, men deter meget muligt, at det gennem en laengere Periode derefter ikke er bleven repareret og har staaet übenyttet hen, I Aarene 1665^—67 2) finder man nemlig den for omtalte Christen Nielsen i Kikkenborg flere Steder betegnet som boende i »Tinghuset«, hvilket maaske kunde tyde paa, at Tinget da er bleven afholdt i Kikkenborg og ikke i det egentlige Tinghus, men ialtfaldsesdet af Tingbogen for 27/s 1667 at det nu skulde gores i Stand, og de anvendte Udtryk kunde godt tyde paa, at det i laengere Tid ikke havde vaeret afbenyttet. Den naevnte Dag blev det nemlig paa Tinget vedtaget af Herredsmsendene, at Tinghuset skulde »igien opbygges og repareres«, i hvilken Anledning der, ligesom dengang da Tinghuset forst blev opbygget, udnaevntes Maend fra de forskellige Sogne til at indsamle de Belob, der medgiktilBygningsomkostningerne, hvilke ligesom i 1640 lignedes saaledes, at der af hver Gaard betakes 2 Mark, af hver Halvgaard (Bol) 1 Mark og af hvert Hus 4 Sk. (saa at det altsaa har drejet sig om en meget omfattende Reparation), hvorhos Fogden paa Sonder Elkjaer, Thorben

---

1) J. S. 4— i-S. 71.

2) sencst den 1;i'₈ 1667

Nielsen *) samme Dag fremstod paa Tinget og paa sin Husbond, Friherre Eiler Hoicks, Vegne meddelte Tilladelsetil,at der i Vodskov maatte hugges et Trae til Kjaer Herreds Tinghus' «Reparation«.

Tingdagen for Kjasr Herred har, som det fremgaar af gamle Tingsvidner, allerede i det isde Aarhundrede, og maaske fra Arildstid, vaeret Tirsdag, og saaledes var Ordningenogsaa i det iyde Aarhundrede, indtil der ved Frd. af 23/₃ 1688 skete en Forandring heri samtidig med, at Kjasr Herred blev sammenlagt med Hvetbo Herred og Hals Birk til een Jurisdiktion, 2) idet Retten herefter blev holdt om Fredagen, paa hvilken Dag Kjser Herreds ordinaereRet endnu holdes. I det iyde Aarhundrede tog Tinget sin Begyndelse fra Morgenstunden. Den 2/s 163₁ blev det saaledes bekendtgjort i Retten af Herredsfogden Lars Pedersen (Kierult), at de, som havde noget at forrettepaa Tinget, skulde give Mode Kl. 9 om Formiddagen,»paa det en hver Mand kan faa sine Sager ret bestillede, og Tinget kan blive afholden i tjenlig Tid«; og 5 Aar senere, den 2/s 1636, bekendtgjorde Herredsfogden for menige Herredsmasnd, at de efter denne Dag »maatte mode her til Tinget betidendags ved otte Klokkeslet, saa skal derom og enhver Lov og Ret vederfares, og Retten udi Tide at kan blive af holdt«, hvilke Efterbemasrkningerviser, at der har vaeret meget at forhandle paa Tingeti de Tider, og i det hele en staerk Tilstromning af Tinggaester, hvad iovrigt tydeligst ses ved at betragte Tingbogerne fra forste Halvdel af det iyde Aarhundrede

---

1) Senere Ejer af den ene Halvpart af Hammelmose, en Son af ham , Mogens Torbensen, blev Herredsskriver i Han Herred (jfr. Klitgaad: Hvitbo H)

2) Ved Fr. '*/? 1843 udskiltes Hvetbo Herred og fik sin saerlige Jurisdiktion med Tingdag om Onsdagen og Tingsted i Blokhus. (Tingstedet emu i Pandrup).

med deres Maengde af Sager og ofte ret lange Tilforsler. Ser vi derimod paa Tingbogerne fra samme Aarhundredesanden Halvdel, tneffer vi efterhaanden en temmelig stasrk Nedgang i Sagernes Antal, og navnlig i Aarene efter 1660 vil vi spore en betydelig Aftagen af Besoget paa Tinge, hvad nu Grunden hertil kan have vaeret. I forste Halvdel af Aarhundredet kan det vel nok siges, at det horte til Sjaeldenhederne, at der en Tingdag kun blev foretaget 1 eller 2 Sager eller endog slet intet Ting blev holdt, men dette tneffer vi ret ofte i Aarene efter 1660.

Ser vi f. Ex. paa Slutningen af Aaret 1664, finder vi folgende: Den 2. Novb. foretoges kun een Sag, den 8. og 15. s. M. ingen, d. 22. s. M. 2 og Resten af Tingdagene indtil Aarets Udgang ingen. I Begyndelsen af det folgende Aar var Forholdet noget lignende. Den iste Retsdag foretoges ingen Sager., den 24. Jan. 2, den 7. Febr. 1, den 14. og 28. s. M. ingen og den 7. Marts 1 Sag, og saavel i 1673 som i 1677 var der mindst 9 Retsdage (paa forskellige Tider af Aaret) paa hvilke der sletingen Sager blev foretaget, herunder ikke medregnet de Tingdage, der bortfaldt som Folge af, at de indtraf paa en Helligdag. I de fleste Tilfelde naevnes som Grund, at der var modt for faa — eller ingen — »til de otte Maend« eller, »som kunde skrives til de otte Maend«, x) og oftest med TilfoJelsen »ikke heller nogen var, som havde noget at bestille. :<

Retsaaret begyndte i Kjaer Herred — inden den ovennaevnteSammentaegning
af Jurisdiktionerne — med den
forste Tirsdag efter Helligtrekonger. Aarets forste Ting

---

1) Dette synes at vise, at ikke enhver kunde vtere Stokkemand, men paa den anden Side viser Tingbogerne, at der har vaeret en storre Kreds — og ikke blot 8 for hvert Aar — der har vasret kvalificerede og faktisk fungerende som saadanne (jfr. foran, S. 311 f.)

kaldtes dengang, saavel for Herredstingenes som for LandstingetsVedkommende, for »Snapstinget«, l) og da Kjasr Herreds Retsdag jo var Tirsdag, benaevnes det her undertiden»Snapstirsdag«, 2) paa lignende Maade som f. Ex. for Aalborg Bys Vedkommende den forste Tingdag kaldtes»Snapsmandag«. Paa denne Dag toges som Regel en ny Tingbog i Brug, og denne, der igennem Storstedelen af det her omhandlede Aarhundrede var en mindre men temmelig tast beskreven Bog i Kvart, indlededes foruden med Autorisation fra Lensmanden (senere Amtmanden) med en Fortegnelse over de for Aaret indsatte Ransnaevningei

I Aarets Lob indtraf der en hel Del Retsferier, idet der under de store kirkelige Hojtider og paafolgende Dage ikke blev afholdt Ting, 3) hvilket ogsaa gjaldt forskellige andre Helligdage, som nu ikke mere hojtideligholdes, men Tinget blev da afholdt den folgende Dag (d: Onsdag).Som Exempler paa saadanne Helligdage, paa hvilke det af Tingbogerne ses, at der ikke har vaeret holdt Ting, kan naevnes Kyndelmisse (2. Febr.), Taksigelsesdagen til Minde om Stormen paa Kobenhavn 1659 (11. Febr.),⁴) Set. Hansdag, Mariae Besegelsesdag eller «Vor Frue Dag« (2. Juli) 5) og Alle Helgens Dag (1. Novb.). Den sidste Tingdag for Jul holdtes Aarets sidste Ting, og paa denne Dag afsluttedes som Regel Tingbogen for derefter at blive indsendt til Opbevaring hos Lensmanden paa Aalborghus.*)

---

1) Jfr. Testrup: Relat. om Tinget S. 35.

2) F. Ex. i Tgb. 1666.

3) Jfr. Stemanns Retshist. S. 216 og Rordam: Danske Kirkelove I, Side 320f.

4) Jfr. Tgb. 1673.

5) Til Minde om, at Marie besogte Elisabeth, — ophsevedes som Helligdag 1770 (ikke at forveksle med Mariae Bebudelsesdag, der faldt d. 13. Marts.)

hus.*)Undertiden har Tingskriveren ved Aarets Ende afsluttet Tingbogen med en eller anden Bemaerkning af religiost Indhold som i Tingbogen for 1670, der slutter saaledes: »Och her med endis 1670: Gud giffue os Fred i det tilkommende Nytaar 1671* og i Tingbogen for 1664, der slutter med Ordene: »Vespera jam venit, nobiscumChriste

Forinden vi forlader det gamle Tingsted i Hammer Bakker, vil vi endnu kaste et kortere Blik paa dets i mindreGradhyggelige men uadskillige Nabo, nemlig Retterstedet,ogpaa den kriminelle Retspleje i Herredet under den foran omhandlede Periode. Henrettelser og andre straffuldbyrdende Exekutioner har utvivlsomt i Kjaer Herred,ligesaavelsom i de andre Herreder i Danmark, fra gammel Tid foregaaet ved Herredstinget, men da dets Tingboger som naevnt kun gaar tilbage til 1630, og AalborghusLensregnskaberfra Tiden fe>r 1600 kun er faa og lidet fyldige, savner vi paalidelige Oplysninger i saa Henseende for Tiden forud for det I7de Aarhundrede. Den forste Henrettelse der i Herredet, vi horer Tale om I Lensregnskaberne, og som fandt Sted i Begyndelsen af Aaret 1608, blev dog ikke fuldbyrdet ved Herredstinget, men et Sted paa Norresundby Mark. Om denne Henrettelsefindesforskellige Oplysninger i Lensregnskaberne bl. a. ved folgende Post: »Anno 1608 den 5. Aprilis betaltMesterHans Skarprigter udi Olborig for en fatig

---

1) Den 17/g 1607 blev Staffen Snedker iN. Sundby af Lensmanden honoreret med 8 Mrk som Arbejdslon for 2 lange B&nkekister (med 6 Rum), som skulde anbringes i Slottets Skriverstue til Opbevaring af Lenets Tingboger (Aalbh. Lensr.) Af Kjasr Herreds Tingbeger er ingen mere opbevaret for Tiden for 1630, men for Resten af det iyde Aarhundrede findes endnu Storsteparten i Viborg Landsarkiv, nemlig for Aarene: 1630^— _33, 35 —41, 43—48, 50—51, 53 — 55, 59—67, 70, 72—73, 75—77, 81-83, 89—91 og 93—97.

Misdedere ved Navn Bertel Andersen, som boede udi Voerberig i Kierherred, hand halshug och siden lagde Kroppen paa Stiele, eftersom hand och hans Son, ChristenBertelsen,om Natertide begge med hverandre laa paa Adelveigen emellem Sundbye och Lindholum och tog Vare paa en af kon. May. Tienere vid Nafn Morten Hansen, som boede udi Lindholum, och samptligen slog hannem, saa hand derofver midsted Lifvedt och blef dodt, och er for!^ Christen Bertelsen til des undkommen och bortrompt, och forHS Bertel Andersen for samme hans Misgerning er blefven fengseledt och dompt, som forskrefvedestaar,saa er derfore gifven forn? Skarprigter: Penge 6 Daler, — sameledes betaldt forn? Skarprigter for Stelen, han altsammen ferdig skafFede och den oprettede:Penge— 3 Mrk. — Noch gifven Rackeren, som tilhjalp Skarprigteren: Penge — 1/s Daler.« Stejlen med det dode Legeme var imidlertid kort efter bleven kastet om, vistnok af nogle af Bertel Andersens Paaiwende, for hvem det naturligvis har va?ret pinligt at se paa dette uhyggelige Syn, naar de skulde passere forbi ad Landevejen.Stejlenhar nemlig efter al Sandsynlighed staaet lige i Naerheden af den nordre Lindholmsvej, nemlig mellem denne og det nordvestlige Hjorne af det nuvaerendeAnheg(»Bonnes Skov«), hvilken Plads efter Sagnetskalhave vasret Rettersted, x) og hvorfra Stejlen dengangharkunnet ses vidt omkring. Den blev imidlertid uden Barmhjertighed oprejst paa ny, som man kan se af fblgende Post: 2) »Den 2. May er betalt Skarprigteren for Steilen igen med den dodes Krop at opreigse, eftersoranogenforherde

---

1) Efter andres Angivelse laa dette est for Skoven paa Bakken nord for Skovvejen, paa hvilket Sted der endnu i Mands Minde skal have ligget en lille HOJ, men der har meget muligt vaeret Rettersted begge Steder.

2) der findes i Fortsasttelse af den foran citerede.

soranogenforherdeMennisker ved Natertide hafver fordristedtdennemoch omkuld kost samme Steile, och er til des icke endnu kundet bliffve udforsket, hvetnb der til hafver veredt Aarsag, saa er betaldt for^? Skarprigter for for^ Steile medt den dode Krop igien at opsette, efterisomhannemderfor blef tilsagdt: Penge — 4V2 Daler.«

I Sagefaldslisten for det folgende Regnskabsaar ses det, at de Mistasnkte var en Gaardmand i Lindholm ved Navn Clemendt Sorensen, der maatte bode 30 Daler «for hand var beskyldt at skulle hafve kost den Steile omkringpaa Sundby Mark, som Bertel Andersen blev lagt paa, och var hand derfore dombt til Loug,« samt Anders Bertelseni Vorbjerg, der maaske har vasret Bertel AndersensSon og som mistaenkt for Meddelagtighed i det naavnte Forhold maatte bode 10 Daler. — Af de andre Henrettelser, der i de efterfolgende Aar fandt Sted i Kjaer Herred, ses ingen at v,aere foretaget andre Steder end ved Tinget. Den naeste, vi borer om i Lensregnskaberne, foregiki Maj 1624, idet Mester Claus Skarpretter fra Aalborgses at have faaet udbetalt 7 Daler »for han med Svaerdet rettede Jep Ref« (fra Gandrup), som for sin Forseelsevar bleven domt fra sin Hals ved Viborg Landsting.*) Den naeste Exekution var Resultatet af en af de mange Hexeprocesser, der under Hexeepidemien i Aarene 1612^—1620 florerede i Aalborghus og andre Len. 2) Det

---

1) Hvad Forseelsen bestod i, sesikke, menJepßefhavde iovrigt tidligerevaeret iKornlikt medLoven, idethan i 1610 fik en storre Bode for^Egteskabsbrud.begaaetpaaLerupMarked >forhverMandsojen«.

2) Den 19/₉ 1620 blev saaledes Karen Ibsdatter fra Blrere »kast paa Ildent paa Aars Herredsting, og en Kvinde ved Navn Maren fra Skjorping, der ligeledes var beskyldt for Trolddom, undgik kun Baalet ved at aflive sig i Klosteret i Aalborg, hvor him sad fasngslet, hvilket ligeledes passerede i Sept. 1620. Jfr. iovrigt ang. dette Emne C. Klitgaards udforlige Afhandlinger i de hist. Aarboger for HJorring, Aalborg og Randers Amter (Aarg. 191s).

var en Troldkvinde fra Ulsted Sogn ved Navn Mette Petersdatterder den ste April 1618 efterat vaere »domt til Ilden« blev braendt ved Kjaer Herredsting, *) og i et Brev, dateretHammer d. 10. Maj 1618, udstedt af haederlig og hojkerde Mand Mester Thomas Christoffersen Galschyt, Sognepraest til Hammer Kirke med sine Annexer, 2) Hr. Peder Jacobsen Holm, Sogneprasst til Aaby med sin Annex,Hr. Anders Nielsen, Sognepraest til Vadum Kirke og Hr. Niels Pedersen, Kapellan til Hammer Kirke, bevidnededisse Prasster, at de havde vaeret tilstede ved Kjasr Herredsting »den ste April sidst forleden, da den TroldkvindeMette Pedersdatter blev braendt, og de trostede hende med Guds Ord« og foreholdt hende, at him for Guds og hendes Saligheds Skyld vilde bekende, om hun havde lojet paa nogen i sin Bekendelse osv.³) Det var Mester Hans Skarpretter fra Aalborg, der foretog Exekutionen, og i Honorar herfor fik han 8 Daler.

Samme Kvinde havde forinden siddet fengslet i over 2 M;ianeder, i hvilken Anledning Skarpretteren, der havde holdt hende med Kost, som Vederlag for denne modtog V2V₂ Daler pr. Uge, hvorhos hans Karl, der havde bevogtet hende, fik 4V* Daler 2 Mrk.

Den i6de August 16₁₉ hudstrog samme Skarpretter ved Tinget en Kvinde ved Navn Maren Nielsdatter »for hendes Forseelse, him hafde lefvedt udi et skorske Lefnet och med adskillige Mandk]on auflet Born.« Hudstrygning var en almindelig Straf for Kvinder, der avlede Born udenfor JEgteskabet, navnlig i Gentagelsestilfaelde, 4) eller som subsidiaer Straf, naar de ikke kunde erlaegge deres Lejermaalsboder.

---

1) Lensrg.

2) Dengang: Sulsted, Ajstrup og Horsens.

3) Viborg Landstings Dombog A. 1618 fol. 194.

4) Gertrud Christensd. Brun i Norresundby domtes d. 10/\ 1687 »lil Kageru for 3. Gang begaaet Lejermaal (Aalb. Tbg.j

I 1632 blev »lille Peder Laursen« i Vesterhassing hasngt ved Tinget paa Grund af Tyveri. Under den forudgaaende Proces kom det paa Tinget til et Sammenstod mellem Mikkel Nielsen (Kierulf) i Hvorupstorp og Delinkventens Sognepraest, Magister Anders Hansen. Denne var, som han selv siger, modt ved Forhoret paa sit Embeds Vegne og synes at have sammen med Herredsfogden deltaget i dette, men blev herunder afbrudt ved Tilraab fra Mikkel Nielsen, der kritiserede hans Forhor af Fangen, hvilket gav Anledning til, at Prassten raabte: »Drager til Minde, I gode Herredsmasnd, han forstyrrer mig, jeg er kotnmen paa mit Embeds Vegne.« Mikkel Nielsen insinuerede derhos, at Magister Anders under Forhoret hemmeligt skulde have stukket en Seddel til Herredsfogden, paa hvilken Seddel der stod, at lille Per Laursen havde Tyvsrygte, hvilket Prassten benaegtede at have gjort. Mikkel Nielsen havde under Forhoret foreholdt Praesten det nasvnte Forhold, idet han sagde, »at det var bedre, at han (Praesten') trostede Fangen med Guds Ord i hans Saligheds Sag, end han gik udi Rette og fremlagde Breve og Vidner paa hannem.« Vidnerne forklarede da ogsaa, at Praesten havde taget en Seddel samt flere Breve op af sin Lomme og stukket dem til Herredsfogden, og at de ikke horte noget til, at han trostede Fangen med nogen Gudsord i hans Saligheds Sag, raedens han stod for Tingsdom, men da han kom til Retterstedet, — hvor Mikkel Nielsen ikke var tilstede — trostede Mester Anders ham i hans Saligheds Sag som en aerlig Mand.

I Foraaret 1634 blev Ane Madsdatter halshugget ved
Herredstinget af Mestermanden fra Aalborg. x) Hun havde
fodt et Barn i Dolgsmaal i Ulsted Praestegaard, hvor him

---

1) Tgb. &/₆ 163;; og Aalbh. Lensrg. 1633 — 34.

tjente, og da Barnet befandtes dodt, og det ikke kunde konstateres, at det havde vaeret dodfodt, omend der ikke fandtes Tegn paa, at der var overgaaet det nogen Void, blev hun den ute Marts 1634 ved Kjasr Herredsting domt fra Livet^x). Under Processen blev der fremlagt forskelligeTingsvidner bl. a. angaaende Paternitetsforholdet, Syn over Barnet og andre Vidneafhoringer, fortagne paa Tinget Sagen vedrorende , samt Pigens d. 25/₂ s. A. paa Tinget afgivne Bekendelse om at have fodt Barnet i Dolgsmaal.Disse Tingsvidner blev fremlagt af Povel Andersen i Hvilshoj"gaard, 2) der var Ridefoged til Aalborghus og ved denne Lejlighed optraadte som Aktor i Sagen, idet han tillige fremlagde et Aktionsindlaeg, ved hvilket han begaerede Dom over Pigen. 3) Om nogen Forundersogelse, som udenretslig Afhoring ved Sognepraesten ell. lign., giver Domsakten ikke nogen Oplysning.

I Januar 1639 blev Pigen Mette Hellesdatter fra Ajstruphenrettet ved Kjter Herredsting af Mestermanden fra Aalborg. Hun var i det foregaaende Aar bleven frugtsommeligved en Karl fra Vrendsted Praestegaard, og efter at hun en Tid lang havde gjort forskellige Forsog paa ved Indtagelse af Drikke og Medikamenter, at fordrive Fosteret, fodte hun noget for Jul et dodfodt Barn, som hun i al Hemmelighed lagde i et Skrin og begravede paa Sulsted Kirkegaard, men det skete blev straks opdaget, og Pigen faa Dage efter anholdt. Den 2den Januar var hun i Forhor, der blev afholdt i Borgestuen paa Aalborghus, og ved hvilket hun aflagde fuld Tilstaaelse. Af dette Forhor, der vel maa have svaret til, hvad man nu kalder »Forundersogelsen«,blev der den 8. s. M. paa Kjaer Herredsting,til

---

1) Jfr. Frd. 87x 1655.

2) Var af den adelige Skegt Borialsen (jfr. D. A. Aarb.) og boede tidligere i Hebbelstrup.

3) Jfr. Domsakt i Lensrg. for 1633^— _34.

ting,tilhvilket him da var indstasvnet for at lide Dom, fremlagt*) en Udskrift, hvis Indledning, der udviser, hvilke Personer der har deltaget i eller overvasret Forhoret, lyder saaledes: »Rasmus Jensen Skrifver, Hendrik Henckel, Staldmester, 3) Hans Lauritsen Kornmaaler, Christen HendrichsenSchytte, Tames Andersen Schytte och Jens ChristensenKieldersvend, alle thienende paa Aalborghus, giore vitterligt, at Aar efter Guds Biurd 1639 Onsdagen den 2. Januarii udi hederlig och lioylerde Mand Mester Niels Andersen Vadumb, Sognepraest til vor Frue Kircke i Aalborg,och hederlig och vellerd Her Anders Pedersen Vrod, 3) Guds Ords Thiener til Hvorup och Sundby Kircher, dieres Nerverelse her udi Aalborghus Borgestulve vaar schicket Ifver Jensen Slotzfouget paa Aalborghus, som for os tilstede hafde et Qyindesperson ved Nafn Mette Helgesdatter, fed udi Ajstrup i Kierherred, som nu her fuldkommen vedgick hendis Barnfodsel med hoyeste Ed och opracte Finger anlangende hendis Barnfodsel, hvorledes der met er ulgaaen., som efter folger«. etc.

Den 8. Januar blev Dommen afsagt, der lod paa Livsstraf,og den i6de s. M. fik Mestermanden sit Salver for at have fuldbyrdet Henrettelsen, saa at det med Rette kan siges, at der var »gjort «kort Process. Hun havde siddet anholdt i 13 Dage, dog ikke paa Slottet men hos en Mand i Sundby ved Navn Troels Olufsen, der som Godtgorelse herfor fik udbeta.lt 8 Sk. pr. Dag. Herredet havde nemlig dengang intet Faengsel, men nogle Fanger sad anholdt hos Private, hvilket ofte omtales i Tingbogerne,navnlig for Tyves Vedkommende, der blev holdt

---

1) Af Slotsfogden, Iver Jensen.

2) Fodt i Thuringen, jfr, Klitgaard: Aalb. Handelst. Hist. S. 48.

3) Anders Pedersen Vraa., Prtest :i N. Sundby-Hvorup fra ca. 163₁ til 1647, kaldes urigtig hos Wiberg Anders Andersen Vraa.

i Forvaring hos Bestjaalne*), som f. Ex. Jens Nielsen, der sad fangen ved Kakkelovnen i Jens Kolds Hus i Gandrup med Boldt og Jern ora Benene, idet han havde tilegnet sig et af Jens Kolds Lam, 2) og Lisbet Abrahamsdatter,der havde frastjaalet Peder Kieruld 3) og Kornet Hans Bovitz i Norresundby nogle Varer og i den Anledningsad anholdt i forstn^evntes Hus. 4) Ogsaa under denne Sag blev der paa Herredstinget — af Bestjaalne — fremlagt »en Bekiendelse« eller Forhorsudskrift. Forhoret var her bleven afholdt i Peder Kierulfs Hus, og i det naevnte Dokument bevidnede Kornet Hans Bovitz med 5 andre Maend fra Sundby, at de den 3. Marts 1682 efter Peder Kierulfs Begaering var tilstede i hans Hus tilligemedPraesten i Sundby Hr. Kjeld Nielsen og der overvseredeLisbeth Abrahamsdattets Bekendelse.

Drejede det sig om mere graverende Forbrydelser som Mord og Trolddom, tjente Aalborgs Faangsler gerne som Forvaringssted for de paagaeldende Misdasdere — saavel for Kjasr Herreds som den ovrige Del af Lenets Vedkommende.I Aalborg var der Fasngsler i Raadhuskaslderen, s_)i Helligaandsklosteret og under »Muret Port« (»Pumpen«),men mest benyttedes Slottets Faengsler, og der oratalesi Lensregnskaberne 2 Fangetaarne paa Aalborghus. 6) Disse Faengsler har vistnok vasret meget lidt hyggelige, men synes dog at vasre bleven rensede en Gang om Aaret,

---

1) Disse forfulgte selv deres Sag.

2) Tgb. 1637.

3) S. a. Peder Kierulf i Agdrup.

4) Tgb. «/s 1682.

5) F. Ex. L. R. a 16^3—34.

6) Aalborg Bys Fasngsel kaldtes 1749 for >Stockholm< (Ab. Tgb. 17/e 1749)-

hvilket blev besorget af Rakkeren.^l) Af Faengsels- og Torturredskabernasvnes i en Inventarieliste for Aalborghus i Regnskabet 1622_{— 23} folgende: »2 store Jernbolte, liver med 2 Feldinge, :!) 4 liden Jernbolter hver med 2 Feldinger,1 Stock Lencke med 8 Feldinger, 1 Ugle 3) med en Jernlencke, derhos 1 beslagen spansk Kappe, 1 Halsjern i den inderste Fangetorn, 2 Fangestokke med noget Jern beslagen.« Fangernes Kost belob sig som Regel til 8a 10 Sk. om Dagen. Uagtet man skulde antage, at Slottets Fangetaarne maatte vaere ret solide Forvaringssteder for Forbryderne, haendte det dog flere Gange, at disse brod ud, som f. Ex. Lars Nielsen paa »Diget« i 0. Hassing Sogn, om hvem det i Kjasr Herreds Tingbog for 14/₃ 1637 meddeles, at han havde vasret »fengsligen indsat paa Aalborig Slot udi Bolt med Laas for saavelsom Stok med Laas for, och neste Nat for Alle Helgens Aften brot Kongens Jern saavelsom brot Hvol paa Muren och siden kommen ofver Slodsgrafven och undviget Fengslet. 4)

Om en senere Henrettelse ved Kjasr Herredsting meddeles der i Jens Bircherods Dagbog. 5) Det drejede sig her om et Drab paa en Rytter af Oberst Legards Regiment, begaaet i Biersted Sogn af nogle Bonderkarle, der nylig var indskrevne i Landmilitsen. De romte alle undtagen en, som om Formiddagen den 30/₉ s. A. blev halshugget ved Herredstinget, der da laa i Biersted.

Ifolge »Jyske Efterretninger«6) blev Pigen Johanne
Jensdatter, der havde rnyrdet sit Barn, den 15/s 1770 afhentetfra

---

1) I 161_{11 — 12} fik han IV2 Sletdaler »for Pumpen at rengore« (Aalbh. Lensrg.h — Jfr. om »Pumpen* J. S. 1—9—1151^—9—115 og Aalb. Amts Aarb. I, S. 125.

2) Led, Bojle.

3) Klods, der som Straf lsenkedes til et Menneske.

4) Jfr. Aalbh. Lensrg. 1622_—23 ang. et lignende Tilfelde.

5) 3% 1701, jfr. 3V? s. A.

6) Aarg. 1770 S. 267.

hentetfraAalborg Arresthus' Kaslder og fort til osterhassing,paa hvis Mark hun den folgende Dag blev henrettetmed oxe, hvorefter hendes Hoved blev sat paa Stage. Endvidere omtales det i samme Blad (Nr. 121 1778) at Margrethe Nielsdatter Hyll, der ligeledes havde ombragt sit Barn, den 19. Maj 1778 fra Aalborg Arrest blev fort ud til Hammer Bakker, hvor hun blev henretret(med Svserd) norden for Solgaard i Hammer Sogn af Skarpretteren, Sr. Stockier fra Aalborg, og derefter begravetpaa Hammer Kirkegaard.

Den sidste offentligt fuldbyrdede Exekution i Kjser Herred er vistnok den, som den gamle SlagtermesterGustav Kindt i Norresundby endnu kan huske og fortaslle om. Den fandt Sted engang i sidste Halvdel af 4one i Nerresundby paa den S. 324 omtalte lille Hoj, der laa paa Bakkehaeldet osten for »Bonnes Skov« mellem denne og den nu nedlagte Kridtgrav. Kindt tjente dengang som Karl hos Apotheker Moller der i Byen og var tilligemed en Del andre af Byens Karle »bojet« *) til ved den nsevnte Lejlighed at staa Vagt omkring Retterstedet, hvor han og de andre Karle blev stillet op i en Rundkreds hver med sin Pigstage i Haanden. Det var en Skolelaerer fra Hals der skulde kagstryges — vistnok paa Grund af en Sasdelighedsforbrydelse. — Skarpretteren fra Aalborg, som foretog Exekutionen, havde medbragt 3 Ris og tildelte med hvert af disse Delinkventen 3 Slag paa hans blottede Ryg. Delinkventen klagede sig ynkeligt og »det saa grimt ud«. Blodet flod, og han var tillige bleven ramt i Ansigtet, saa at Blodet ogsaa flod derfra. 2)

Det ses flere Steder i Tingbogerne fra det i7de Aarhundredesiste

---

1) o: tilsagt.

2) Ogsaa afd. Gaestgiver Jens Madsen overvaerede denne Begiven hed, som han i sin Tid har beskrevet for mig paa lignende Maade.

hundredesisteHalvdel, at Beboerne i K]ser Herred liar sluttet Akkord med en Skarpretter om at foretage de forefaldendeHenrettelser. Saaledes fremstod den 19/ i 163₁ Mester Niels Skarpretter fra Saeby paa Tinget og tilbod sig, om menige Herredsmaend vilde give ham aarlig 4 Sk. af hver Gaard i Herredet, 2 Sk. af hver Halvgaard og 1 Sk. af hvert Hus, saa vilde han rette saa mange Fanger, som skulde rettes eller i andre Maader af ham strafFes i for^? Herred om Aaret, og hvilken Mand, som havde en Fange at lade rette, vilde han have en Sletdaleraf, naar Fangen var rettet, hvorefter 24 Danemasnd af Herredet paa de menige Herredsmamds Vegne afsluttedeKontrakten med Niels Skarpretter. Den 26. Januar 1636 afsluttedes en lignende Kontrakt paa Tinget mellem Herredsma^ndene og Mester Niels Skarpretter fra Aalborg »paa det at hvilken Bunde, som nogen slig unde Menicheroch Misdedere paagriber, icke derudofver for den store Bekostning, derpaa tilforn er anvent, schulle udi storste Armod gerode ior dennom at lade henrette«. X)

Ved Frd. af lz/_z 1688 blev Kjaer Herred sammenlagt med Hvetbo Herred eg Hals Birk til een Jurisdiktion, hvilken Forandring bl. a. bevirkede, at Tingstedet blev flyttet fra Hammer Bakker til Biersted Hede, hvor der blev opfort et Tinghus for de forenede Jurisdiktioner. Beliggenheden af dette Tinghus angives ikke naermere i Forordningen af 1688 end her anfort, og det skulde da — sserlig da Tingbogen for 1688 ikke foreligger — synesvanskeligt at udfinde naermere Oplysninger i saa Henseende, tilmed da der kun i ca 16 Aar blev holdt Ting i Biersted, hvorfor man ikke skulde vente at nogen

---

1) I Aalbh. Lensrg. findes 2 Skarpretterkvitteringer, den ene fra naevnte Mester Niels fra Sseby, paa hvilke de Paagaeldende — i Stedet for med Navn eller Segl — har kvitteret ved med Blaek at tegne et Svaerd under Texten.

Tradition om dette Tingsted endnu kunde vaere opbevaretder paa Egnen. Ikke destomindre er der fundet et Spor som sikkert leder i den rigtige Retning. x) For nogle Aar siden boede nemlig i Biersted i et Hus ved Sognevejen,som gaar gennem Biersted By, en Mand ved Navn Christen Jensen, og som kaldtes »Christen Jensen Tinget«. Hans Hus er det nuvaerende M.-Nr. 30 a og ejes nu af Lars Jensen (Broer). Denne Christen Jensen havde flere Soskende, men ingen af disse havde Tilnavnet »Tinget«, hvoraf altsaa synes at fremgaa, at dette Navn har knyttet sig til Huset. Dette bekrasftes da ogsaa derved, at 2 tidligereBeboere af dette Hus have haft samme Tilnavn, nemlig Jens Christensen, der boede der bl. a. i 1840 og Lauers Jensen (»Ting-Lars«) der boede der bl. a. i 1800 og 1818.²) lovrigt horte den Plads, paa hvilken Huset ligger, netop i gamle Dage til Biersted Hede, saa at det herefter naeppe kan vaere Tvivl underkastet, at det var her Tinget blev holdt. Skont dette Tingsted laa ikke langt fra Graensenmellem de to Herreder, var der dog Utilfredshed med dets Beliggenhed, navnlig blandt Beboerne i den ostlige og taet befolkede Del af Kjasr Herred, hvilket gav Anledningtil, at det allerede efter 16 Aars Forlob blev flyttet til Vorbjerg ved Norresundby. I Aaret 1704 blev nemlig folgende Andragende fra »ostboerne« indsendt til Kongen:

Stormsegtige Monark (etc.).

For Eders kongl. Maj?4 hafver vi underschrefne Kiaer
Herrids Beboere allerunderdanigst hojnQdvendigen at foredrage,at

---

1) For de folgende Oplysninger herom skylder jeg D'Hrr Borgmester Andersen i Norresundby og Sognefoged C. Christensen i Biersted Tak.

2) At disse Personer have boet i det nsevnte Hus og baaret Tilnavnet »Tinget.« fremgaar af forskellige i Kjaer Herreds Skjodeog Panteprot. indforte Skjoder, en Jordeb. dat. H/₆ 1800 paa Bjornkjaers Gods, samt Matrikelkortet.

drage,atihvorvel Eders kongl. Majl^ Hr. Fader, sal. og \\&ylofiigIhukommelse, Korming Christian dend fembte, allernaadigsthafde got befunden Kjaer- og Hvetboe Herreders Tinge til et Ting og Tingsted med Rettens Holdelse at lade sammenfoje, efter Formening paa ungefehr middelste og beqvemmesteSted for begge Herred-Maend, saa er dog med Paaklage at fornemme, at der fejler meget udi Tinghuset at vere sadt naer Middelvejssted, saasom det schal befindis ved Eftersjun og Kjendelse, at Indstrup, L) som er dend yderste Kant udi Hvetbo Herred, n2eppe at vsere 2^2 Mile der ifra og til Tinghuset paa vesten Kant, mens fra Hals Sogn og Bye og Hou Bye ofver 4^4 Mile, dernaest fra Ulsted Sogn, oster- og Vesterhassinge Sogne 31/*3¹/* Mile, saaat det os fattigeKjerherridt Bonder og ostboere, som mesten er Eders kongl Maj? allerunderdanigste Rytterbonder, er til storste Bekostningog Forsommelse ved voris Naering og Aufling med Rejser og udi andre Maader til Rettens Sogelse. Indflyes derfore til Eders kongl. Majf* allerydmygste Knaefald og Begjering,at samme Tinghus ved sambtlige Herredsbonders Umag og Omkostning maatte til et midlere og beqvemmere Sted henfiyttes og komme enten saasom til Voerbjerg eller Lindholm igjen at opsaettes, saasom samme Steder falder mest belejligt for alle Bondernis rette Landevej udi begge disse Herreder og tilligemed et /Erinde til Sundbye eller Aalborg med Schattekorn eller andre Kjorseler kunde til Tinged udi andre Tilfseld forrette deris behofvende Sager efter enhver dits Lsempelse.« etc. 2)

Sagen blev afgjort det paatolgende Efteraar, og under
25. November s. A. tilstillede Kongen Vice-Stiftsamtmanden3)
i Aalborg, Justitsraad Christoffer Bartholin et Missive,hvorved

---

1) o: Ingstrup.

2) Andragendet var dateret: Hals Sogn og By d. 22. Maj 1704.

3) Den nominelle Stiftamtmand var Henning Meyercrone, der var Minister i Paris og aldrig fungerede i Embedet.

sive,hvorveddet nasvnte Andragende blev bevilget, dog saaledes at de 4 Sogne, Hals, Ulsted, ostcr- og Vesterhassing,»for hvis Mageligheds Skyld« Flytningen skete, skulde have Tilhold om uden de andre Herredsmaends Hjaslp selv at bekoste og sorge for Flytningen af Tinghuset.Den 16/i 1705 fik Bonderne fra de naevnte Sogne Ordre til at levere 54 Vogne til Transport afTinghusets Tommer fra Biersted til Voerbjerg og den 24/4 s. A. holdtes Tinget for forste Gang i Tinghuset her. x)

Vorbjerg Tinghus er afsat paa Videnskabernes Selskabs Kort af 179¹ og laa herefter et Stykke syd for Vorbjerg By og ost for Lindholms Aa. Ogsaa paa Matrikelkortet (af 1792) over samme By vil man kunne finde Tinghuset afsat. Det har vaeret et lille enflojet Hus med Gavlene vendende i ost og vest, beliggende paa Matr. Nr. 8, 360 Alen ost for Jernbanelinien og 300 Alen syd for den Vej, der kommer inde fra Bakkerne og gaar mod Vest over Lindholms Aa. Fra sidstnasvnte Vej farte der en Sti ned til Huset. At det angivne Hus ikke han have vasret andet end Tinghuset, fremgaar deraf, at deter det eneste Hus syd for Voerbjerggaard, der efter Kortets Udvisende er bleven nedlagt i Tiden 1792^—1812 2) indenfor hvilken Periode Tinghuset efter det iovrigt foreliggende netop er nedlagt.

Naar i dette Tidsrum Tingstedet blev flyttet fra Vorbjerghar jeg ikke kunnet faa oplyst, men i 1808 var Forandringen sket, hvilket ses af »Jyske Efterretninger* for 21/i og 8/r8_/r nsevnte Aar, hvori findes et Par officielle Bekendtgorelser, der sorn Herredernes »saedvanlige Tingstedcangiver Jo:rgen Kolds Ejendom ved osterbom i

---

1) Klitgaard: Hvetbo Herred I, S. 215—16.

2) Kortet bserer en Paategning om, at det i 18₁₂ er bleven provet, og at ved denne Lejlighed >det urigtigec er overstreget med sort, hvilket netop er sket med Signaturen af det naevnte Hus.

Norresundby o: Ejendommen ostergade Nr. i<j. Fra Foraaret 1814 var Retslokalet i dav^erende Herredsfoged, Kancelliraad Spies' Gaard (hvor der nu er Apothek), i hvilken Anledning Spies under 21/s 1818 ansogte Ministerietom en Godtgorelse af 400 Rd. for Afbenyttelsen af Tingstuen samt Lys og Varme i de forlobne 4 Aar. x) Andragendet slutter med en Bemasrkning om, at det vilde vasre til stor Nytte for Jurisdiktionen, om man havde et ordentligt Tinghus forsynet: med de fornodne Arrester, »hvorom jeg allerede for lang Tid siden har ansogt.« Et saadan Ting- og Arresthus fik Kjaer Herred dog forst i Aaret 1847, nemlig det, der endnu bruges som saadantefter i Tidernes Lob at vasre udvidet og forbedret. Der har dog sikkert i mange Aar inden 1847 vasret en Arrest i Sundby, og der skal saaledes have vasret indrettet Arrestlokale i den vestre FIOJ af Ejendommen Vestergade 16, ligesom det gamle Sprejtehus ved Faergebroen skal have gjort Tjeneste paa lignende Maade, maaske dog snarest som en Slags Detentionslokale. I 1834 havde Norresundby ialtfald en Arrestforvarer, nemlig Niels Isakse n²), der boede iet Hus i Bejlerstrasde. Dette Hus, der laa, hvor nu Nr. 6 ligger, men var. en Del laengere end dette og laa i ost og Vest, har maaske vaeret indrettet med et Par Fangeceller.

1844 blev Hvetbo Herred. udskilt fra Kjasr Herred, medens Byen Norresundby (»^Sundby Birk«) hvis Indbyggere siden 1546 havde sogt Aalborg Byting, blev lagt under sidstnasvnte Herreds Jurisdiktion, under hvilken den oprindelig havde hort.

Om de gamle Tingsteder i Vorbjerg og Biersted lever
vistnok intet Sagn eller nogen Tradition mere paa de

---

1) Ved Kancelliskr. af 6/₁₀ 1818 blev der bevilget ham 80 Rd. aarlig.

2) Iflg. Folketaellingslisten for 183.4.

paagasldende Steder, men ude i Hammer Bakker kendes endnu »Tingstier« og »Tingveje«, og om Kikkenborghoj fortaeller en af Egnens asldre Beboere, at man i hans Barndom troede at se Lys braende der om Natten. Har det vasret de hedengangne Herredsmaend som holdt Ting, eller de udsediske Menneskers urolige Sjaele eller var det maaske Genskinnet fra Hexebaalene, som den natlige Vandrer troede at: se? — Herom kan Sagnet ikke mere give os nogen Oplysning.