Visen fra Livø.

I dette Tidsskrifts 3^die R;ekke VI. Bd. p. 213 har Hr. Lasrer H_s P. Kristensen fremsat en Tvivl om, at Laurits Engelstofts Udtalelse var korrekt, naar han siger, at den af ham (samme Steds p. 50) meddelte Vise var fundet af Pastor Lillelund paa Livland, og han udtaler den Formodning, at Visen helt eller delvis skyldes Engelstoft

Hans Grunde kan vistnok gengives omtrent saaledes:

1) Livo var kun beboet af et Par Bonder og har hverken Kirke eller Praest; det vilde derfor vasre maerkeligt, om denne lille 0 skulde blive »Beriger af dansk Digtning«, srerlig med et Vers, der handler om Praestekald. — Men Engelstoft siger jo ikke, at Visen er skrevet paa Livo eller af Masnd fra Livo; kun at den er bleven fundet paa en at Gaardene der paa oen.

2) Versemaalet er saadant, at Visen ikke kan vasre sunget, hvorfor den ikke »i kengere Tid har kunnet holde sig i Folks Erindring«. — Dette er meget muligt; men den kan jo godt vane bleven nedskrevet og vasre overleveret i Afskrifter, hvoraf en er kommet til Livland.

3) Den synes at: have haft mere end en Forfatter;
thi der er i den en »Blanding af folkelig og laerd Versekunst«;at
Forlatteren var herd ses af de anvendte latinske

Ord og Former og de gamle Gudenavne. — Men jeg indserikke, hvorfor en »tasrd« Forf. ikke skulde kunne skrive i folkelig Stil. Jeg antager, at Forf. har va;ret en Teolog, sora forgives har Sogt et Prasstekald og i Harme over Afslaget har skrevet denne Paskvil.

4) Mamd, der har beskseftiget sig med Mors' og Livos Historie, kender ikke Visen, og »iblandt Biblioteksfolk og Folkemindesamlere er den ukendt«. — Jeg indrommer, at jeg ikke kendte \^Tisen, da jeg udgav Engelstofts Optegnelser; men jeg har siden truffet Afskrifter af den i det kgl. Bibliotek (Thotts Samling 404⁰ 1525 o. a. St.). Dens Titel er: Allerunderd. Supplique om et Kald til Juncker Klokketaarn, Guds Huuses Pave og Encvolds Kirke-Ridder, offereret af Herrens ringeste Skoe- Putzer, Peder Nasseviis. Da disse Afskrifter, hvori dc af E. citerede Linier genfindes nsesten ordret, er fra Midten af det iBde Aarh. eller kort efter, er det umuligt, at Engelstoft kan have haft noget med dens Affattelse at gore. Derimod er det vistnok rigtigt, at E. har sympatiseret med Satiren over Pnester og Herremasnd, og dette er altsaa Grunden til, at han har optaget Visen i sine Dagbogsoptegnelser.

Naar endelig Hr. K. mener, at de sidste 4 Linier staar uden Sammenhaeng med den ©vrige Del af Visen, saa er Skylden derfor »Peder Naeseviis«s; thi de findes ogsaa i den gamle Afskrift ganske som hos P2., undtagen at der hos E. (som jeg i en Note gjorde opm^rksom paa) mangier et Par Linier, nemlig:

Mand tit jo stoder Arm og Knitc
Og sig paa Torne stikkcr.