Det Slag, som Peder DyrskJot her omtaler — i et af sine Breve til Biskop Jens Bircherod²) — fandt Sted ved Norresundby den iBde Januar 1644 mellem Vendsyssel Bonder og de svenske Tropper under Oberst Helmuth Wrangel (»der tolle Wrangel«), da denne umiddelbart efter sit Indtog i Aalborg satte over til Vendsyssel.

Da dette Slag, om hvilket Sagnet endnu til den Dag
idag lever blandt celdre Folk paa Stedet, virkelig af adskillig
e3), som Dyrskjat skriver, er »holdt for fabell«,

---

1) 0: i Vendsyssel,

2) Univ. Bib. Addit. Fol. 117.

3) Jfr. bl. a. Persh. Tidsskr. 5. R. 1. B. S. 157, Note 2.

ihvorvel det forholder sig rigtigt nok dermed. kunde det maaske interessere at erfare en Del naermere Enkelthederom Begivenhederne ved den naevnte Lejlighed, og jeg skal derfor forsoge at give en nogenlunde samlet Fremstilling deraf, bygget saavel paa utrykte Kilder som paa Peder Dyrsk]ots Beretning, der blev aftrykt forste Gang i »Borgervennen«, Aarg. 1799, ved Rasmus NyerupsForanstaltning. Denne Peder DyrskJots Beretning, der skal findes i et Brev fra ham til Jens Bircherod, hvilket Brev del: ikke er lykkedes mig at finde¹), har formentlig hidtil vasret den eneste bekendte Forstehaandsskildringaf Slaget, og det folgende vil vise, at den utvivlsomter fuldtud trovasrdig.

Den 9de Januar 1644 rykkede General Torstensons Tropper ind i Nordjylland, hvor Rygtet om deres Fremmarsch vakte Bestyrtelse overalt. Et Regiment under Oberst Helmuth Wrangels Kommando drog frem over Viborg for at besaette Aalborg og derfra ved Overgang over »Aalborg Sund« at sastte sig i Besiddelse af Vendsyssel. Allerede den 10. Januar kom de Svenske til Skanderborg, og den 15de Januar hedder det i Aalborg Tingbog, at »fienderne nu (dis Ver) er paa haanden och i Doren hoes os«. —

Det var ikke med Glasde, Nordjyderne afventede Svenskernes Besog. I de opbevarede Tingsvidner og andre Beretninger fra dengang fremtrasder overalt Billedet af den trykkede Stemning mellem Befolkningen og den Panik, der greb hoje og lave ved Synet af Uvejrsskyen, der havde vist sig saa uformodentlig og nu uhyggeligt trak naermere og nasrmere i Form af de f jendtlige Skarer,

---

1) Dette findes saaledes hverken i Addit. 117 Fol. eller i de af P. D.s Skrifter, der ntevnes i Gigas' Katalog over det store kgl. Bibl.s Haandskrifter, ejheller blandt Rasmus Nyerups Efterladenskaber paa Universitetsbibliotheket.

varslende om nye Ulykker, nye Udplyndringer og odelaeggelsersom
dem, de maatte udstaa i »Kejserens Tid«
og endnu naeppe havde forvunden.

Lehnsmanden paa Aalborghus, Gunde Lange (Hans- Son) til Bregninge, fiygtede, og det samme forsogte andre fornemme Folk af Adel og andre Godtfolk fra Aalborg og Omegn. Mange bragte deres Gods ind til Aalborg eller andensteds ved Fjorden for at faa det ombord paa et Skib og bragt i Sikkerhed ad Sovejen. Men — som Gunde Lange beretter^x) — blfeste der hver Dag af Nordost en flyvende Storm med Frost og Vinter, saa ingen hverken med Skuder eller Baade kunde komme udaf Fjorden eller udfra Jyllands Kyst for Guds strenge Vejrlig, Modbor, Frost og Vinter, og de fleste af dem, der havde tsenkt at flygte, maatte derfor blive tilbage, og Godset, der var bleven bragt ombord paa Skibene, blev derfra rovet af Fjenderne.

Trods de nasvnte Forhindringer kom dog Gunde Lange afsted, men det lykkedes ham ikke at faa medtaget den hos Bonderne inddrevne saakaldte »Kobberskat« for Aaret 1643, der belob sig til ca. 3500 Rd., hvoraf Storstedelen blev skjult paa Slottet og en Del bragt over til Sundby, men altsammen kort efter, som alt det andet, faldt i Svenskernes Haender.

Om alle disse Forberedelser forklarede Christen
Christensen Rold, der var i Tjeneste paa Aalborg Slot,
folgende paa Aalborg Byting den 2. Marts 1646:

Han havde efter sin gunstige Husbond velbyrdige Gunde Langes Befaling annammet af den paabudne Kgl. M.s Skat ungefaer 3500 Rd., som han skulde have vaeret borte med for at levere dem paa Stjernholm, saasnart Resten kunde samles, men imidlertid kom den ene onde

---

1) Aalbh. Lehnsrgskb. 1643.

Tidende efter den anden, at Fjenderne var »paa Ryck« her ind i Landet, og derfor lod Lehnsmanden skikke hastig Bud til Viborg for at erfare om den Skat, der allerede var kommen ind, kunde skaffes frem i Sikkerhed.Menda kom Bud tilbage, at Fjenderne var »paa haanden«, og at man ingensteds til Lands kunde undkommemedSkatten, og heller ikke kunde man for den haarde Vinter og Frost komme afsted med den til Skibs. Derefter, en tre eller fire Dage forend Fjenden kom til Aalborg, havde han anammet af samme Skat ungefer 3526 Rd., som stod paa Slottet i et Skrin i Skriverstuen,oghan havde derforuden af samme Skat lagt udi en Kuffert ungefjer 200 Rd. sammen med hans egen fattige Formue, Klseder, Penge, Regnskab og andet, hvad han havde, og sendt det over til Sundby med LehnsmandensGods,idet han havde Befaling, at han skulde rejst sammen med Skatten ad Norge til eller andensteds, hvor Vinden vilde foje sig, for at han om Natten, saasnartLehnsmandenvar fasrdig, kunde tage Skrinet med sig over og folge med. Men formedelst det strenge Guds Vejrlig, der da indtraadte, saaat ingen hverken med Baade eller Skibe kunde komme fra Landet, og Fjenderne da var imellem Viborg og Aalborg, befalede Lehnsmanden, at Skriveren strax skulde nedgrave Skatten, som var i Skrinet, i Skriverstuen. Kufferten med Resten af Skatten og Christen Rolds Ejendele blev derimod staaende i Sundby hos den der boende DelefogedforAalborg Birk, Morten Christoffersen. Naevnte Morten Christoffersen vidnede herom paa Kjasr Herredstingd.10. Febr. 1646, at »en Dag eller to, forend Svenskens Folk kom, da kom Christen Christensen Rold, tjenende paa Aalborg Slot, til ham og sagde: »Jeg vil fly min Kuffert her over med mine Klaeder og andet,

hvad jeg haver, thi jeg er advaret, at jeg skal bort ad Norge med Lehnsmanden og Skriveren med Skatten, som jeg har anammet af Bonderne; der siges, at Fjenderneerstrax »paa Hinder at komme«, og anden Dagen kom forne Christen Rold til mig og flyed samme Kuffert i mit Hus og sagde: »Jeg taenker, at vi kommer vist her over i Nat og skal bort.« . . .

Peder Madsen, Kaeldersvend paa Aalborg Slot vidnede ved samme Lejlighed, »at samme Morgen, som Christen Rold flyed hans Kuffert over til Sundby, da kom han til hannem i Skriverstuen og leverede hannem 20 Daler af nogle Penge, han havde anammet for Huder, som blev solgt af Slottets Slagtefe, og svarede forne Christen Rold og svor, at han ej vilde anamme flere Penge, thi han frygtede for at faa videre Harm for dem, han havde anammet, og sagde: »Her stsar to Hundrede Daler eller mere, som jeg idag haver anammet, som jeg nu ej kan komme til Skrinet med, som de andre Penge er udi, jeg haver anammet, og Bonderne ej vilde komme frem med dem forend nu, og ingen vilde skille mig ved dem,« og sagde: »Gud straffe de Laegdsmaend, de maatte komme frem med Skatten i Tide, at den nu kunde vaere borte, hans Majestaet til Gavn og Bedste.« Og samme Tid tog han de 20 Daler, jeg fik ham, og kastede dem i Kufferten og sagde: »Bliver det ene beholdendes, saa gor det andet ogsaa, thi jeg skal dog i Aften over med Skatten, som er udi et andet Skrin, og haver det med mig.« Saa forskaffede han strax samme Kuffert over til Sundby. —«

Dette maa vist vasre foregaaet den isde eller i6de
Januar.

Den lyde Januar kom Helmuth Wrangel til Aalborg,hvilket
fremgaar saavel af Peder Dyrskjots Beretningsom

retningsomaf en Liste over Slottets Inventarium^x), hvor den nsevnte Dag angives som »den thid Suenschens Folch kom til Byen och indtog Slottet«. Der synes ikke at have vaeret lagt Fjenden storre Hindringer i Vejen for at komme ind i Byen. Man har i saa Henseende en Anekdote — som findes optegnet i Paludans haandskrevnePresbyteriologi over Aalborg Stift²) —om at Biskoppen i Aalborg, Dr. Anders Andersen (Ringkjobing), da Wrangel naennede sig Aalborg, gik ham i Mode udenforByen med Klereciet for at »recommendere Byen«. Wrangel skal da have vaeret meget velvilligt og gemytligtstemt og tog Biskoppens Bonnet og satte den paa sit Hoved, medens han satte sin egen gallonnerede Hat paaHovedet af Biskoppen, der imidlertid bar den i sin Haand ind gennem Byen. Han file nu af Wrangel et Tegn, at hans Hus ikke skulde vaere et Rov for Soldaterne,og det synes iovrigt ikke paa dette Tidspunkt at vsere overgaaet Byen nogen voldsommere Overlast.

Wrangel tog ikke ind paa Slottet, men indkvarterede sig hos Borgmester Christen van Ginchel, der boede i »Toldergaarden« (Kong Hans' Gaard) paa Gammeltorv, hvor nu Diskontobanken ligger, og han var en dyr Gaest for den stakkels Borgmester, som i en Suplicats⁸) beretter, at han alene havde haft Oberst Wrangel med sine daglige Tjenere og Tjenestepiger fra den Dag, han kom til Aalborg, og til den Stund han drog derfra igen, som var 26 Uger, »foruden anden stor Anhang daglig«.

Norden for Fjorden var der derimod beredt Wrangel
Modstand, og Rustningerne havde laenge vaeret i Gang.
Det var Vendsyssels Bonder, der ligesom i »Kejserens

---

1) Aalbh. Lehnsrgsk.

2) Kallske Saml. 4to 495.

3) Blandt Aalbh. Lehnsr.

Tid« agtede at sastte sig til Modvasrge mod de fremmede
Troppers Indtraengen i deres Land.

Efter hvad Niels Slange skriver¹), var det Adelen der nord for Fjorden havde ledet disse Rustninger. Peder Dyrsk]ot: siger ikke noget herom, han naevner ganske vist sin Fader, Lars DyrskJot, som »Bondernes Kaptain« under Slaget ved Sundby, men omtaler ikke, hvem der havde Overledelsen af hele den samlede Rejsning.

Et Sagn om Slaget, der findes blandt Thieles »Danmarks Folkesagn«²) naevner som den, der samlede Bonderne, en Herremand af de Hoegers Slaegt paa Gaarden Vang i Kjasr Herred.

Deter uden Tvivl rigtigt, at Adelen — om end tillige andre, f. Ex. Lars Dyrsk)ot — bar ledet Rejsningen, og der har sikkert vaeret flere Adelsmaend rundt om paa Vendsyssels Herregaarde blandt Lederne, og det er saaledes meget tasnkeligt, at ogsaa Wogn Wognson til Stenshede (nu Ottestrup) — som af Kapt. Rochstroh formodet³) — allerede paa dette Tidspunkt har spillet en Rolle, ihvorvel der formentlig ikke foreligger noget herom.

I alle Tilfelde har det ovennasvnte Sagn Ret, naar
det naevner Herremanden paa Vang som en af Lederne
af Opbuddet.

Denne Mand var Jens Hoeg til Vang, en Son af Stygge Justsen Hoeg og Anne Ulfstand. Han var fodt den 21/i 1591 paa Vang og havde allerede som Dreng gjort Tjeneste som Page ved Hove; efter et Ophold i Udlandet deltog han i Kalmarkrigen og rejste efter Freden til Frankrig, hvor han satte sig ind i Sproget og »adelige

---

1) Chr. 4.S Hist., Tom. 11, Pag. 1228.

2) Bd. I, S. 87: »Han samlede en stor Del af Almuen og bevaebnede. den . „ .«

3) Jfr. Persh. Tskr., 5. R., 1. 8., S. 158.

Excersitier«. Efter sin Hjemkomst blev han Hof junker og gjorde som saadan Tjeneste i 7 Aar, hvorefter han udnasvntes til Ritmester over et af de jyske Kompagnier. I Aaret 1625 holdt han Bryllup i Viborg med Margrethe Hoick, Datter af Chr. Hoick og Karen Krabbe til Bustrup,med hvem han havde flere Born. Han blev i 1626 forlenet med Stiernholm Lehn og Aaret efter med Gulland, hvor han var Lehnsmand i 7 Aar og udfoldede en fortjenstfuld Virksomhed.

Ora hans Deltagelse i Bonderejsningen fortaslles i hans Ligpraediken^x), der er trykt i Kobenhavn 1655, at »der det sidste uformodentlige Indfald scheede her udi Riget haffver dend Salig Mand oc beteed sig flittig med aid Troskab at ville tiene sit faedrene Land aff yderste formue«, og at han »mcd fleere Adel oc andre da haffde samlet Almuen i Vendtzyssel at giore Vern oc modstand imod Fienderne, som muligt var«.

Jens Hoeg ejede en Msengde Bondergods i Kjaer Herred, navnlig i Sulsted Sogn og de omliggende Sogne som Vadum, Hammer, Horsens og Hvorup, og han har da, som det af det folgende vil fremgaa, allerede i 1643 forsynet sine egne Bonder og mulig ogsaa en hel Del andre rigelig saavel med Vaaben af alle Slags som med Amunition.

Den 7de Juli 1646 modte — iflg. Kjaer Herreds Tingbog for nasvnte Aar — paa Tinget Christen Christensen (i Nordkjaer) paa sin Husbond Jens Hoeghs Vegne i Anledning af, at denne havde ladet forskellige af de nasvnte Bonder indstaevne til Tilbagelevering af »huis gevehr den goede Mand hafTr laant dennem Anno 1643» efter tvende Fortegnelsers Formelding.

---

1) Er. Olai Torni: Lig Praedicken offver Jens Hog til Wang. Kbh. 1655.

Skriften paa det anforte Sted i Tingbogen er for adskillige Ords Vedkommende noget sammentraengt og utydelig, men jeg mener dog — trods Muligheden af enkelte Fejllassninger — ikke at burde undlade her at give et Uddrag deraf til Oplysning om Deltagerne i Bevaegelsen, deres Hjemsted og de Vaaben, hvormed de vare udrustede.

Fortegnelserne ser da i det vassentlige saaledes ud:

Laust persen i Abildgaard en lang boss, Vester Niels Laursen i Sulsted en Bose till en Bantlier¹), Peder Kierull i Agdrup en Rygett bosse, Soren Jensen i Bieltt²) en bosse, Niels i Stegenborg en lang bose, Anders Suendsen i Sulsted en lang forbiened³) boese med Jagtt(?) och V* pd Krud, Soi*en Morch i Huorup en lang Kugell boss Ys pd Krud, Laust schreder i Norhalne en liden gamell bose och i Rygstryger⁴) thu Eged ved Oden, Niels Suendsen i Sulsted en lang Boess, Niels i Bryndomgaard(!)tou lange beeser, den ene er lefFueret, Peder Nielsen i horsens lange boeser i, Peder Smed i Norhalnei Kugelbose, Ollef schreder i Norhalne lange boser i och en lang Rygstryger med en stuor gammel fest paa, Anders ... en lang boese, laust i tondal⁵) en lang boess, Morten lausen i Vesberg en lang boese och Ys pd Krud, Niels Nielsen i Vesberg i lang boese och V2 pd Krud och en krum Kaarre, Las Nielsen Som kom til Niels Jacobsens hus 1 boes och Ya ?d Krud, Eiler Mortensen en bosse, Wogen Bertelsen i Knepholt 1 par Pistoler Krud Vdleffuerett, Pd Nielsen i horsens Krud

---

1) 0: en kort Bosse til at baere i et Bandoler.

2) »Bilidt«?

3) Forbenet 0: indlagt med Ben.

4) o: en krum Sabel med enkelt iEg (Kalkars Ordbog)

5) Formentlig: Torndal, Hammer Sogn.

V2V2 schlpd., Mads i stegenborg och Niels Sucndsen Krud
1//2 scholpd., Niels i Bryndumgrd Krud 7272 scbolpd«.

Den 2den Fortegnelse naevner folgende:

»Forst Las Jensen i Huorup i Spdsch meth 2 flener och Reme paa Stagen och 2 Knive, Peder Andersen ibm 1 Spyd med 1 bred Jern, Chresten laursen ibd hans hostru Bodell 1 Muschet^X) 1 Bantelier 1 for Kiert gaffel²) 1 bred Pampert³), Niels Andersen ibm 1 Muschet 1 Bantelier 1 for Kiert gaffel 1 bred stacked degen⁴) V2 pd Krud, Soren poulsen i Norhalne 1 lang boess 1 loed fortumb(?) S pd Krud, Js Bertelsen⁵) ibd 1 Muschett 1 Bantelier 1 for Kiert gaffel 1 lang degen med Mull Korre fest⁶) och Val Knude⁷) Ipd Krud 2 faffn lunte, Niels Hansen och S. Niels tordsens Hostru Maren Nielsdatterlmer af dem en lang boss och huer Vs pd Krud, Niels Michelsen ibm, som hans dreng Anders thuesen hendt, 3 nye Muschetter 2 bandelere 2 for Kiertt gaffel 1 pd Krud och 4 faffn lundte, Rasmus Jacobsen ibm En for Solffued Banddegen och Vs pd Krud, Niels Ollesen, som hans SOll Js. Nielsen hented, 1 Muschett 1 for Kirtt gaffuel 1 pd Krud och 2 faffn lundte, Chresten Mortensensom hans Son Niels Mattis hendt, 1 Muschett 1 Bantelier 1 forkiert gaffel V2 pd Krud 2 fafn lundtter,

---

1) En Soldaterbosse.

2) Skal va;re: Forketgaffel 0: en Gaffel paa Enden af en Stok — til Anlaeg for Bossen.

3) Et kort Sidevaaben, Dolk.

4) En Slags Kaarde, jfr. Dagl. Liv i Norden, 3. Udg. IV, S. 238 -46.

5) Kjerulff.

6) 0: en Degen forsynet med Parerplade paa Fcestet —• Mulkurv = Parerplade.

7) 0-. Valknude — en fast Knude.

Anders Scrensen i pich^:L), Chresten Jensen i Mussen²) i pich, Niels Sorensen i pig, Jens Nielsen ostergaard i Melling³) i lang boesse i Jern pict och V2 pd Krud, Niels Nielsen ester Niels Laursens SOll 2 lange boeser Den En Rogitt⁴), hans Broder en stacked Rygstryger vaar en plitt (?) och 1 Pund Krud, Bertell I Sulsted, som hans Dreng Jens Chrestensen hendt, 1 Nye lang Boesse 1 pd Krud, Js Madsen i Norhaln 1 lang Bosse«.

Som det vil ses, finder man i Fortegnelsen de 2 gamle og vidtforgrenede Vendelboslaegter Kierulff og Morch, forstri£evnte repraesenteret ved Vogn Bertelsen Kierulf fra Knepholt i Vadum Sogn, Jens Bertelsen Kierul f⁵) fra Norhalne i Biersted Sogn og Peder jorgensen Kierulf fra Agdrup i Sulsted Sogn, hvilken sidste indtog en meget anset Stilling der i Herredet og bl. a. er Stamfader til Kierulferne paa Herregaarden Ormholt i Torslev Sogn.

Ogsaa oppe i Jerslev Herred vare Btfnderne blevne organiserede, og det maa utvivlsomt va^re den gamle Helteskikkelse Lars Dyrskjot, hvem iEren tilkommer herfor.

Lars Pedersen Dyrskjot — eller som han almindeligvis
synes at vasre kaldt »Las Sk]ot i Aagaard« — boede
paa Gaarden Aagaard i orum Sogn i Vendsyssel.

---

1) Piggen, Vendelboernes gamle nationale Vaaben, var en Stage, paa hvis Ende var befestet en J^ernspids; den anvendtes saavel i Grevens Fejde som i »Slavekrigen«.

2) Skal vaere: Mosen.

3) » Melling « forekommer oftere i Tingbogerne og synes at have vasret en mindre By eller Samling af Gaarde i Sulsted Sogn, vistnok i Naerheden af Vestbjerg.

4) Rygget(?).

5) Disse to vare Bradre og Sonner af gamle Eertel Kierulf i 0. Aslund, som P. DyrskJot omtaler i sine Breve til Bircheroed (J. S. I. R., 3. 8., S. 258).

Han var da en Olding paa 84 Aar, men frisk paa Sjsel og Legeme. Lige til det sidste trasffer man ham modende som Delefoged paa Tinge paa Lehnsmandens Vegne og varetagende sine Forretninger.

Han, der stammede fra en gammel Ditmarskerslaegt, var fodt den 2sde December 1560 i Hovvinkel i Hove Sogn i Naerheden af Lemvig. Som ungt Menneske var han i Tjeneste hos Admiral Peder Munk og deltog i dennes Rejse til Skotland, da Prinsesse Anna blev fort derover som Jacob d. Vl's Brud. Efter sin Hjemkomst blev han Ridefoged under Aalborghus. I 1599 aegtede han sin forste Hustru, Karen Nielsdatter, der havde vaeret Fruerpige hos Peder Munks Frue, Karen Skeel. Han bosatte sig derefter i Aagaard og blev Delefoged til Aalborghus for Jerslev Herred. I Kejserkrigen havde han ligesom nu samlet Bonderne, men opgav dog Kampen, »da det gjorde ingen gode at saette sig til Modvasrgec Han blev under samme Krig som mistamkt for Meddelagtighed i en Sammensvaergelse mod de Kejserlige af disse indsat i Frengsel i Sasby, hvor han hensad en Tid og dojede meget Ondt. Da han var omtrent 69 Aar gammel, giftede han sig med sin 2den Hustru, den I9aarige Maren Pedersdatter fra Norre Ravnstrup, der paa Modrene Side skal have vseret af Skipper Clements Slasgt, og blev Moder til flere Born, deriblandt Peder Dyrskjot¹).

Lars DyrskJot synes at have vasret en dygtig og intelligent Mand, han vnr ikke uden boglige Interesser og syslede ligesom Sonnen meget med Historie, og nod i det hele for sin Klogskab og sit Retsind stor Anseelse og Tillid blandt: sine Standsfaeller.

---

1) Jfr. iovrigt: Rugaard: Fremragende danske Bonder, S. 96, og Klitgaard: Blade af Vendsyssels Historie, S. 205 og 213.

Natten mellem den iyde og iSde Januar 1644 — Natten fiar Slaget — trseffer vi ham i Aagaard. Den gamle Mand er samlet med sin Hust.ru og sine Born og tager en gribende Afsked med dem, medens Bonderne fra Jerslev Herred, som have samlet sig under ham som Forer, venter udenfor og staa i Begreb med at drage afsted til Sundby for der at modes med Bonderne fra de andre Herreder og sammen med dem forhindre Fjendens Overgang over Fjorden.

Af disse Optrin giver Sonnen Peder, der da var en
Dreng paa 14 Aar, en ret malende Skildring1).

»Min Fader, der var Bondernes Kaptajn,« fortaeller han, »maatte endelig, hvor gammel han end var, selv med ud. Han sagde da min Moder og mine Sodskende god Nat, talede derhos om, at han ikke skulde leve og se os mere, bad at vi skulde vaere forvar.lige og lade een hans Tienestekarl ved Navn Peder Christensen vaere hiemme at forvare hvis Guds Velsignelse vi havde. Da vi ikke for Graad vilde slippe ham, og Bonderne uden for romsterede, slog paa Trommen og gjorde dem lystige, truede han dem og sagde, de kom ikke saa lystige hiem, han kjendte de Svenske og Fienden bedre end de. Saa formedelst Allarm og min Moders Graad graemmede han sig haardt anvordede han noget Solvtoj i min Haand og Vandet gik af hans ojne, min Moder grasd og neppe kunde tale eller agte noget. Han listede sig da ud, for vi agted det, og reed foran Bonderne, som alle fulgte ham.

Dette var imod Dagningen.«

Lars Dyrskjot og hans Bonderskare red nu altsaa
afsted til Sundby. Det har vseret bevaegede Timer for
den lille By den Morgen. Trommerne gik, og paa

---

1) Jfr. Borgervennen 1799.

Gaderne har det vrimlet af stridslystne Bonder bevasbnedemed Bosser, Spyd og Forke, og Byens Beboere havde travlt med at skjule og bringe i Sikkerhed saa meget som muligt af deres Penge og andre af deres Ejendele; alle nasrede jo ikke lige stor Fortrostning til Udfaldet. Naar man taenker sig alle disse bevaebnede Bonder, mindes man uvilkaarligt de Scener, der lidt over 200 Aar efter — i »Slavekrigen« — udfoldede sig paa de samme Egne blandt disse Folks Efterkommere; om end Udgangen var forskellig, vare dog begge BegivenhederUdslag af det samme kaekke Sindelag hos Nordjyderne.

Bonderne vare som sagt strommede ind til Sundby i stor Masngde, saavel fra de forskellige Sogne i Kjaer Herred som mere langvejs fra, endog helt oppe fra Albask Sogn og fra HJorring. Denne By havde — efter hvad Peder DyrskJot fortaeller*) iet Brev til Bircherod — udsendt 30 unge Maend og Karle og udrustet dem med Heste og al Udmundering og en god lang Bosse til hver.

Ogsaa af Slottets Folk var der flere tilstede i Sundby, deriblandt den foran nasvnte Christen Rold. Denne fortreller selv 2), at om Morgenen, som Slaget stod i Sundby, kom han derover, og da var Bonderne og Almuen samlet og var »rebelisch«, og Fjenderne samlede sig ved Slottet paa den anden Side, saa han vidste ikke, om han kunde komme derfra med Livet. Han bad da Mads Andersen i Kinderup, Delefoged i Kjaer Herred, om han vilde tage Kufferten, hvori Skatten laa, paa sin Vogn og fore den med sig hjem og grave den ned.

---

1) Addit 117 Fol. (J. S. 1. R., 3. 8., S. 255.)

2) T. V. af Aalborg Byting af 2/₃ 1646 (Aalbh. Lehnsrgsk. — Bil. t. Matidt. paa Kobberskatten 1643).

Morten Christoffersen vidnede^x), at Christen Rold tidligt den nasvnte Morgen kom over til ham i Sundby og klagede sig og sagde: »Nu er Fjenderne i Byen, og min Kuffert med hvad fattig Formue, jeg haver, staar endnu her, og al min Regnskab med Rasmus Skriver er udi den,« og lukkede han den op og vilde tage en Hoben Penge af den, da tog han op en Pose med Penge udi og sagde: »Se her hvor jeg haver lobet udie Hastighed og Tanker om Fjenderne og lagt Penge udi af Skatten og andet, jeg haver oppebaaret, hos en Snes Daler, jeg havde selv,« og syntes mig, at i samme Pung var ungefasr to Hundrede Daler eller mere og sagde: »Efterdi de er der nu, faar de rm at blive til videre Regnskab, jeg ma a se at faa dem forvaret,« og saa bad han Mads Andersen i Kinderup, at: han strax vilde kore dem til Kinderup og fly dem nedgravet hos hans eget, thi ham laa Magt paa hans Regnskab saa vel som det andet, der var derudi, som Mads Andersen ogsaa loved hannem.

Det: synes efter det Foreliggende, som den tilbageblevne Besastning paa Slottet ikke strax ved Wrangels Ankomst har overgivet sig til ham, men forinden ydet nogen Modstand — hvorpaa ogsaa det i den foran naevnte Inventarieliste og anden Steds i Lehnsregnskaberne anvendte Udtryk »indtog Slottet« tyder. — Besnstningen har sandsynligvis overgivet Slottet hen paa Slutningen af Natten, idet Christen Rold, der jo forst kom over til Sundby tidligt om Morgenen, antagelig er flygtet herover fra Slottet ved det Tidspunkt, da Overgivelsen fandt Sted.

Paa det af Christen Rold omforklarede Tidspunkt
vare Svemskerne som sagt samlede ovre ved Slottet, og

---

1) T. V. af Kjaer Herred af 10/₂ 1646 (Aalbh. Lehnsrgsk. — Bil. t. Mandt. p. Kobberskatten 1643).

Sagnet vil vide, at de sendte en Mand over Fjorden for at underhandle med Bonderne, der imidlertid ikke vare villige til at forhandle, men i Stedet for skal have slaaet Udsendingen ihjel nede i Sundby Kjaer, der ligger osten for Byen lige overfor Slottet.

Hvorom alting er, vare Bonderne altfor ivrige efter at korame i Kast med Fjenden, de vare, som Peder Dyrskjot udtrykker sig »slet forbistrede« og vilde ikke vente med Kampen, til Bonderne fra de andre Herreder kunde komme dem til Undsretning, og saa var det, at Slaget begyndte.

Dette fandt ifolge Peder DyrskJots Beretning Sted den iBde Januar, efter at det var bleven Dag, og indlededes med, at Wrangel med sine Ryttere satte over Fjorden. Men hvorledes dette er gaaet for sig, harder vasret Uenighed om.

Slange¹) og Holberg²) fortaeller, at Fjorden da var islagt, og dette maa vistnok vaere det rigtige³). Det kan meget vel tasnkes, at Fjorden den iBde Januar har vaeret tillagt. Den for omtalte flyvende Storm af Nordost, der blasste i flere Dage, beliover ikke at vaere til Hinder herfor. Den fandt Sted paa den Tid, da Gunde Lange flygtede, og Dagene forud; og da der var baade Vinter og Frost, kan Isen paa Fjorden hurtigt vaere frossen saa tyk, at den var stasrk nok til at kunne basre baade Gaaende og Ryttere.

At Wrangel er kommen over i en Fart, emu alle
enige om. Baade Christen Rold og Mads Andersen i
Kinderup forklare, at Svenskens Folk »kom over udi en

---

1) Chr. 4.S Hist. 11, Pg. 1228.

2) Danm. R.s Hist., 2. Udg., Pg. 848.

3) Jfr. ligeledes »Danmarks Folkesagn«, 1. Bind, S. 87.

Hast«, men ingen af ojenvidnerne fortaslle naermere hvorledes. Med Sundby-Faergerne kan Wrangel ikke vsere kommen over med sine Ryttere, saa maatte Slaget jo vaere begyndt; ved Landstigningen, da det hele gik for sig ved hojlys Dag, og Overfarten derfor ikke kunde have funden Sted übemaerket af Bonderne. Dette vilde ogsaa vaere i temmelig staerk Uoverensstemmelse med de Udtryk, som Peder Dyrskjot bruger i sin Skildring af Slagets Begyndelse, nernlig, at »de Svenske kom ligesom udi flyvende bred Orden«; dette kunde de jo da ikke godt gore, naar de — i Holdvis — skulde faerges over, saa skulde de da vaere blevne satte over ved Ladens Faergested (ca. i Mil ost for Sundby), men Faergerne der har naeppe vasret saa store, at de vare egnede til en saa om fatten de Transport, — maaske vare samtlige Faerger fjaernede ligesom i den folgende Krig — og desuden vilde de for naevnte Folk heller naeppe have brugt Udtrykket»komme over udi en Hast«, naar der ikke her har vaeret Tale om en direkte Overgang.

Efter det Foreliggende tor del; derfor anses som temmelig givet, at Svenskerne har ivaerksat Overgangen ved at ride over Isen, og Forholdet har da vistnok vaeret det, at de ere redne enten lige over fra Slottet eller over det smalle Lob mellem »Signalbakken« og »Sundby Hage«, saa ai: Slaget har taget sin Begyndelse osterude i Sundby Kjasr.

Sundby strakte sig dengang ikke laengere mod ost end til Skaeringspunktet mellem Norregade og ostergade, saa at den yderste Gaard ad den Kant laa, hvor den af Kobmand Dawids beboede Ejendom paa Hjornet af ostergade og Fjordgade nu ligger; alt osten for denne Gaard og norden for Norregade, — der dannede Byens Nordgraense — var aaben Mark.

Men vi vil nu vende tilbage til Peder Dyrsk]ots
Skildring af Slagetl), der begynder saaledes:

»Om Dagen, som var den iBdejanuar, var de fornasvnte tvende Herreders²) Bonder slet forbistrede og vilde slet intet torhale, til de andre Herreder kom dem til Hjaslp. Da var min salig Fader forst paa venstre Flo} med sine foran Ledet³); de Svenske kom ligesom udi flyvende bred Orden til Indringelse, da efter at Bondernes forste Led mod Svenskerne havde afskudt og de skulde vende dem⁴), da 10b og romte alle de bagerste Leder, og de Svenske rendte fort efter dem, saa de, der tog forst Lobet, fik storst Nederlag.

Min Fader, som da var 84 Aar gammel, gik sagtelig bag efter alle de andre, indtil han kom til en Have naest mod Fjorden. Deri lagde han sig og med sin Bosse ihjelskod tre svenske Ryttere efter hinanden. En Svensker sprang til og med Pistolen i Haanden spurgte ham, om han vilde have Qvarteer⁵), strax sagde han nej, men vendte sig og spendte sin Bosse saa hastig igien, at Hanen slog ham den lille Finger af Haanden, og da sk]od Svensken ham imellem hans Skuldre med et Kugleskud, som blev hans Bane. Dermed faldt han nsesegrus ned, befalede Gud sin Sjasl, raadforte endda nogle, som laa i Haven hos ham, bad dem ogsaa, at de vilde lade min Moder vide, paa hvad Sted han fandtes.«

Medens nu de Bonder, der oprindelig stod i de forresteRaskker, efter at have fyret paa Fjenden sogte ind i Sundby, er Resten samtidig dreven paa Flugt op norden for Byen, idet Peder Dyrsk]ot siger, at Svenskerne derefterI0I)

---

1) I Borgervennen 1799.

2) Kjasr og Jerslev Herreder.

3) 0: Geledet.

4) For at lade paa ny.

5) 0: Pardon.

efterI0I)og hug ned paa Heden og Marken ovenfor Sandby. Hvad han sigter til med Betegnelsen »Heden« er ikke hel klart, men det kan muligt have vseret den Straekning oven paa den vestre Del af Skansebakken, hvor nu »Brygger Petersens Plantage« ligger, og Markernenord og ost derfor, hvoraf en Straskning i gamle Dage kaldtes »Flaggerhederne«. Deter nemlig troligt, at der tillige har staaet nogen Kamp om Skansen, der alleredevar opfort i den foregaaende Krig af de kejserlige Tropper, og Hojderne deromkring. Scheel siger saaledes i »Krigens Skueplads«^x), at Vendelboerne vilde betjene sig af Skanserne, da Thorstensons og General Wrangels svenske Krigsfolk vilde trasnge ind i Vendsyssel, men at Vendelboerne bleve adspredte, fordi Fjorden dengang laa med Is. I »Danske Atlas«²) omtales ligeledes, at Skanserneere benyttede af Vendelboerne mod de Svenske under Wrangel³). Endelig meddeler et Sagn, — som jeg i min Barndom har \lort paa Stedet —, at der i Hulningenmidt i selve Skansen skal va;re begravet en Del svenske Soldater fra denne Krigs Tid.

Dei: er som sagt troligt, at Skanserne har spillet en
Rolle under Kampen, men Efterretningerne ere, som man
vil se, tynde.

Derimod er det sikkert, at der nede i Byen har raset en haard og meget blodig Kamp med Ildebrand og Plyndringer, saa at Sundby nasppe for og aldrig siden har lidt saa sorgelig en Skasbne.

Norresundby bestod dengang af 13 Gaarde — eller
rettere 80l —, ioruden Praestegaarden og ca. 50 Gadehuse.

---

1) Pag. 275. — Bogen trykt i Kbh. 1785.

2) Tom. 5, Pag. 300.

3) I Danmark.s Folkesagn I 8., S. 87 siges, at Jens Hoeg lod Skanserne opfore. — Han har maaske forbedret dem.

Af Gaardene laa een osten for Prasstegaarden (1 Thinghusgade), 4 langs nordre Side af ostergade, 4 paa Sondre Side af denne, deraf den ene paa Hjornet af Torvet, 2 paa Vestergade (henholdsvis Kobmand Kjasrgaards og Apotheker Jordenings Gaarde, een paa Torvet (nu Landmandshotellet) og endelig een paa ostre HJorne af Torvet og Brogade. Resten af Sundby bestod af Gadehuse med tilhorende Haver (»Kaalgaarde«). Byens Sydgrasnse var Fjorden, ostgrasnsen, som nasvnt ovenfor, mod Nord naaede Byen delvis op til Norregade og strakte sig videre fra Praestegaarden, syd for Kirkebakkens Skraaning og ud til den Vej, der nu kaldes Kirkestraede, og som omtrentlig har vseret Vestgraensen.

De ovenfor naevnte af Bonderne, der vare komne ind i Byen, begav sig nu — efter Peder Dyrsk)ots Beretning — ind i Husene »og der skJode ud, ligesom de saa Svensken komme lobende til, hvorfor Svensken strax sk]od lid i Husene, saa mange Bonder blev indebramdte.«

Der fortaelles i et Tingsvidne^x) af Aalborg Byting af 17/n 1645 om Dirik Henriksens Kone (i Norresundby), at hendes Bolig blev opbrcendt af Fjenderne. Denne Ejendom, der var et af de 13 801, er vistnok identisk med en af de to Gaarde, der ligger paa ostsiden af det nuvaerende Torv 2).

Om den Gaard, der ligger i Tinghusgade ost for
Praestegaarden, fomelles endnu af asldre Folk i Byen folgendeSagn,

---

1) Besigtelsesforretning og Tingsvidner om Tilstand efter Svenskens Undvigelse (Rigsarkivet).

2) Ved at sammenholde Aalborghus Lens Jordeboger, Matrikler, Bykort ete. har jeg Sogt at identificere de i de: I'jAe. Aarhundres Jordeboger nasvnte 13 80l i Norresundby med de nu existerende Ejendomme.

gendeSagn,der iovrigt ogsaa findes i Thieles »DanmarksFolkesagn«
paa det ovenfor anfoite Sted:

En Maengde af Bonderne havde under Slaget Sogt Tilflugt i den Gaarden rilhorende Lade og skod ud derfra paa Svenskerne, men disse omringede Laden og stasngede den til og stak den derefter i Brand. Medens nu Laden stod i lys Lue, horte man derinde Bondernes jamrende Skrig, og Svenskerne udenfor skal da have raabt: »Kan 1 hore, hvor Musene piber!« eller »Nu piber de danske GriseU

Den n^evnte Gaard er formentlig den samme, hvori Delefogden Morten Christoffersen dengang boede, og denne, der tillige var Oldermand for Faergelauget, indtog den mest fremragende Stilling blandt Bonderne der i By en, saa at det jo kan vasre rimeligt, at Bonderne netop har sogt ind i hans Gaard, men bortset herfra er det en Kendsgerning, at der for ikke mange Aar siden — vistnok i 90erne — ved Gravning paa Gaardens Grund blev funden adskillige Menneskeben og Kranier, ligesom der saavel i 1895 som i 1897 paa det umiddelbart nord for liggende Tinghus' Grund — under selve Bygningen og Gaarden — blev gjort Fund af lignende Art. Paa den Plads, hvor Tinghuset og Gaardens Have nu ligger, strakte der sig i gamle Dage en stor Toft (der omtrentlig naaede helt hen til Bryggeriet), og der har aldrig — som nogle have gasttet paa — vseret Kirkegaard paa dette Sted og nasppe heller noget Rettersted¹), saa at der formentlig ikke kan vasre nogen Tvivl om, at de fundne Ben hidrore fra Slaget, og at det om det her nasvnte Sagn gaelder, hvad Dyrskjot skriver, at »R.og kommer af Brand«.

---

1) Dette skal derimod have ligget paa Bakken nord for Skovvejen lidt ost for Skoven.

Et ander mork Billede af Slaget finder vi i Aalborg
Bys Tingbog under s/9 1645.

Her vidnede Lauers Jensen og Christen Thomsen i Sundby, »at efter Slaget havde standet for Sundby og Bonderne af Svenskernes Folk (var) slaget og formyrdt, da iblandt de dode Bonder paa Gaden uden for Soreu Jorgensens i forne Sundby, haver de fundet en fin from asrlig Dannemand ved Navn Anders Poulsen, der boede i Tveden i Albaek Sogn, som de g]orligen kendte saavel som mange flere Godtfolk i Sundby, og de tog hannem paa en Slaede med 7 andre slagne Bonder og forte hannem til Sundby Kirkegaard og der blev (han) begravet udi een Grav selv sextende*. Ydermere vidnede Jens Svendsen i Sundby¹), »at han talte med forne Anders Poulsen den Dag, Slaget stod for Sundby, og fik hannem hans Pistol og bad hannem sige hans Fader og Moder god Nat, han var skudt, han levede ikke en Time«-

Ora Slagets sorgelige Folger i al Almindelighed findes en Beskrivelse i et Tingsvidne af Aalborg Byting af 9/ii 1646, hvor 6 Sundby-Mzend vidnede med Ed og oprakte Fingre etc., at »der Bonderne af Vendsyssel af Svenskens Folk blev slagen for Sundby, da blev Niels Michelsen i Sundby, Jens Pedersen, Anders Christensen, Thames Christensen, Svend Jensen, Christen Hougaard, Dirik Hendriksen, Morten Christoffersen, Christen Nielsen og Christen Pedersen²) ganske og aldeles ruineret, udplyndret og fraberovet Heste, Hopper, Kinder, Korn, Kobber, Bohave og hvad de ejede, og en Del af forne Sundby ved lid og Brand »anstechtt och forbrentt«.

I Tingsvidnet, der er optaget for at godtgore de

---

1) Ved samnie Lejlighed.

2) Tingskriver i Kjasr Herred.

Paagaeldendes Mangel paa Evne til at udrede Kobberskattentil Kongen, naevnes kun Brugerne af Bolene, men det vil fremgaa af folgende, at det ikke er gaaet Husmaendenebedre.

Som i Tingsvidnet nasvnt, er det gaaet 10s med Rov og Plyndring over hele Byen, da Svenskerne forst file oversvomraet denne. Om den for omtalte KufFert med »Kobberskatten« vidnede Mads Andersen i Kinderup¹), at samme var bragt ind til Jens Kolds i hans Stue, og saa kom Svenskens Folk over udi en Hast og »beroved« Byen og tog samme KufFert og opslog den og tog bort Kinder, Penge og andet, hvad der var deri, og det samme forklarede Jens Kold og dennes SOll Hans Kold.

Med Hovedparten af Skatten, der laa i Skrinet og var nedgravet i Skriverstuen paa Aalborghas, gik det ikke bedre. Et Par Dage efter var Svenskerne nemlig kommen paa Spor efter den, og Wrangels Regimentskvartermester lod den opgrave i Slottets Folks Overvasrelse og kommanderede en Bonde fra Hasseris til at kore den paa sin Sloede hen til Wrangels Kvarter paa Gammeltorv. Der befandtes da at vaare 3526 Rd.

Under disse Forhold overgav den ene sine Vasrdigenstande i Forvaring til den anden, og dette gav senere hen Anledning til Retssager, naar rette Vedkommende vilde have sine Ting igen, og Modtageren her overfor vilde gore greldende, at de vare gaaede i Lobet under Plyndringen i Slaget.

Saaledes blev Christen Scheel i Sundby sagsogt af Bertel Jensen i Tommerup »anlangende 20 Rixd. ringere 2 slette ML, som forne bertel Jensens Mosterdatter, forne Christen Scheels Hustru skal have bekjend i hendes yderste at have anamraet af forne Bertel Jensens Penge,

---

1) T. V. af Kjser Herred L% 1646 (se foran).

den Tid Fjenderne var her i Landet«. — »Saa modte forne Christen Scheel og svarede, at, der Slaget stod for Sundby blev samme Penge hentagen med hans eget Gods og Formue«. —

I en anden Sag Sogte Svend Jensen Faergemand i Sundby paa egne og sin Hustru Mette Lausdatters Vegne Karen Nielsdatter tjenende Christen Jensen i Sundby til Tilbagelevering af nogle Klaeder, som hun havde i Forvaring i hendes eget Skrin »udi Fjendernes forste Tids Indfald« og som hun nu forholdt Svend Jensens Hustru »nemlig 6 Skorter 4 Lagener 4 Pudesvaar 1 Ligsaerk, som hun haver fordolget, og derforuden blev beholdendes i samme Skrin 1 sort seijens₂) Forklagde, 1 Sindals Hattebaand, 1 Par Handsker og Kammerdugs Linhatte med Knipling, som siden blev solgt til en Salvagardi Kvinde, som var i Logement til Morten Christoffersen, og leverede hun forne Mette Lausdatter igjen, som forne Karen Nielsdatter og havde fordolget, nogen Kammerdugslin og et Kastklsede saa hun³) ikke mistede det ringeste af, hvis som var i samme Skrin, som aldeles var übrudt, og selv havde Noglen dertil«.

Da nu nu Karen Nielsdatter benasgtede at have haft disse Klsedningsstykker, fremkom Svend Jensen og Jens Svendsen i Sundby »og vand med Ed og opragte Fingre_r at anden Dagen, efter Slaget stod for Sundby, da kom forne Karen Nielsdatter, som da var til Vering⁴) hos Svend Jensen, indgangendes til Svend Jensen med et Skrin og sagde: »Gud ske Lov vi haver vore Bokkeder beholden, om de haver de andre Klasder borttagen,« da spurgte Svend Jensen hende ad, om Skrinet var brudt,

---

1) Aalb. Tingb. 1(i/₆ 1645.

2) Skal vsere: sidens 0: Silke.

3) 0: Karen Nielsdatter.

4) 0: til Huse.

da svarede hun Nej og sagde, hun havde selv Nogle
dertil«.

Heller ikke Kirken blev skaanet for Plyndring, og Svenskerne synes at have indtaget en Slags Stilling oppe paa den hojtliggende Kirkegaard. I saa Henseende findes der i Aalborg Tingbog en Udtalelse, som er afgivet den i2te Decb. 1645 paa Aalborg Byting ojensynlig i Anledning af en paa Tinget fremsat mundtlig Injurie. Der staar, at Jorgen Smed i Sundby vand med oprakte Fingre og Ed, at, der Slaget var standen i Sundby, havde de Svenske ham fangen paa Sundby Kirkegaard. Da liorte han, at de svenske Folk rumsterede paa Kirkeloftet. — Niels Mikkelsen og Niels Sponmatter ibm. vand ved lige svoren Ed, at de var paa Sundby Kirkegaard den naeste Sondag Morgen derefter¹), da saa de mange Vognslag²) over Kirkegaarden.

Det, der her sigtes til, er formentlig bl. a., at Svenskerne have vseret oppe paa Kirkens Loft og stjaalet Kornet, der laa deroppe, og derefter kort det bort. Kirkens Korn havde nemlig sin Plads deroppe, hvilket fremgaar af et Syn over Sundby Kirke, foretaget den 17/7 1647, hvor det siges, at Kirkeloftet er ganske übrugeligt, saa at Kirkens Korn derpaa ikke kan anammes. I samme Synsforretning udtales det, at Kirkens Kalk og Disk berettes at vaere borttagen af Fjenderne, — hvilket vel ogsaa har vaeret Tilfeldet med Fadet til Dobefonten, der ligeledes manglede.

Med Hensyn til Antallet af de faldne Bonder, ansjetterNiels Slange det til 6 a 700, medens Peder Dyrskjotkun siger 400. Selv den sidstnaevnte Angivelse kan maaske vaere vel hojt sat, men der er dog ikke nogen

---

1) Slaget fandt Sted om Torsdagen.

2) o: Hjulspor.

Grund til at antage, at Peder Dyrskjot — der jo har levet i Samtiden — skulde have.gjort sig skyldig i nogen bevidst Overdrivelse, saa der har uden Tvivl vasret et meget stort Antal Faldne.

Ora de 30 unge Maend, der vare udsendte fra Hjorring, fortaeller Peder Dyrskjot¹), at de bleve slaaede ihjel i Slaget for Sundby, og Byen mistede baade Heste, Sadler, Bosser og alt, »saa at ikke fire alene kom lobende hjem den iBde Januar«.

For Hvorupboernes Vedkommende meddeler et Tingsvidne af Kjaer Herredsting for 22/₉ 1646, »at disse efterskrevne Welbr. Jens Hoegs Tjenere udi Hvorup, nemlig Soren Morch, Buold Andersdatter, Peder Kjeldsen, Jens Jensen, Niels Andersen, Anders Jensen, Las Jensen, Peder Andersen, Christen Kieldsen og Soren Lauridsen, samtlige i forne Hvorup de or nu udi forleden Ufredstid bleven udplyndret, skatted og forarraet saa og en Part ihielslagne . . .«

Endvidere nasvnes i Kjaer Herreds Tingboger for 1645 og senere Aar »salig Kield Mortensen, som boede i Huorup og blev slagen af Svenskens Folk«, en Karl ved Navn Jens Jensen, der havde sit Tilhold i Gildsig (Sundby Sogn), »som bleff af fienderne ihielslaget den dag, Slaget stod ved Sundbye«, og en anden Karl, Sal. Chresten Jensen, som tjente i Sulsted, og om hvem det hedder, at han »gick till Sundbye och bleff doed i Slaged«.

I orum Kirkebog nasvnes »sal. Kjeld Pedersen, som blev slagen i det ynkelige Nederlag ved Sundby anno i644«²), og iovrigt nasvnes i Kjasr Herreds Tingboger adskillige andre, om hvem det siges, at de bleve dnebte

---

1) Addit 117 Fol, (J. S, 1. R., 3. 8., Side 255).

2) Meddelt mig af Postexpedient C. Klitgaard.

ved Sundby, men uden at det fremgaar, hvor de har
haft hjemme.

Den mindevasrdigste af de Faldne, gamle Lars Dyrskjot, blev fort til orum og der begravet »i det udvalgte Lejested«, vistnok i Kirken. Hans Enke giftede sig ikke lasnge efter med Niels Christensen, der derefter boede i Aagaard og ligeledes efterfulgte Lars Dyrskjot som Delefoged i Jerslev Herred.

Af de Bonder, der ikke mistede Livet i Slaget, blev en stor Del taget til Fange af Svenskerne og forte over paa Aalborghus, hvor de bleve indsatte i Fasngslet. Peder Dyrskjot siger, at der var 90 eller flere, som saaledes bleve stnvede ind i Fangetaarnet, »og der de fleste omkom af Hede, Qyalm og Torst, og mange aad og bed hverandre, saa ikke uden de yderste ved Muren beholdt Livet«.

I Aalborg Bys Tingbog for 1645 stoder vi iovrigt paa denne Affasre, idet Peder Hansen Fox (Prokurator i Aalborg) den 3^die Novb. s. A. modte paa Salig Christen Wadskiers Hustru og Boms Vegne og sogte Soren Nielsen i Trankjaer i Vesterhassing til Betaling af 10 Rixdaler, som han blev udlost for og paa sit Liv befriet af Aalborg Slotsfengsel, der de Svenske havde ham med flere, der Slaget var standen for Sundby, indsat.

Blandt de Fangne har vistnok ogsaa vasret Christen Andersen Kjerulf¹) i Fogedgaarden, Vadum Sogn, der efter en Vidneforklaring paa Kjaer Herredsting »vaar aff fienderne Indsatt Saa lenge di waar her i landett«.

For nu at vende tilbage til Jens Hoeg, da er det
ikke lykkedes mig at finde nogen Kilde til Oplysning
om bans Deltagelse i selve Slaget udover det for ommeldteSagn

---

1). Son af Aneers Sorensen K. i Knepholt, en tidligere Herredsfoged i Kjser Herred.

meldteSagnhos Thiele. Dette fortseller for Restcn kun, at han flygtede til Vang, hvor han skjulte sig i et hemmeligtSkab i Panelet, saa at Svenskerne, der forfulgte ham og gennemsogte Gaarden paa det omhyggeligste, dog ikke fandt ham. Dette er dog neppe helt rigtigt, idet han ikke undgik at blive taget til Fange af de Svenske. Der staar nemlig i hans Ligpnediken, at han, »efter at have samlet Almuen i Vendsyssel at giore den Vern og Modstand mod Fienderne, som muligt var, er bleven fangen af Helmuth Wrangel og hojligen paa Liv og Formue eftertragtet,saa at han med en stor Summa Penning sig maatte rantzonere«. Det forholder sig ganske rigtigt, at Svenskerne kort efter Slaget kom til Vang, hvor der havde vseret posteret Vagter. I det for omtalte Tingsvidneom Bondernes Udrustning forklarer Jens Ibsen i Meilsted, at han havde faaet en Bosse at staa Vagt med om Natten ved Gaarden, og Eiler Mortensen forklarede, at han ligeledes havde faaet en Bosse at staa paa Vagt med; den kastede han i Vangs Grave, dengang Fjendernekom.

Jens Hoeg dode faa Aar efter (i November 1648) i Kobenhavn. Hans Lig blev fort til Aalborg og begravet i Frue Kirke, i hvis Murder endnu findes indmuret en Medaillon med hans og Hustrus Vaabner.

Fra Sundby oversvommede Svenskerne efter Slaget Landsbyerne rundt omkring og plyndrede og rovede vistnok — for denne Egns Vedkommende — i fuldt saa stor Maalestok som deres Forgaengere fra Kejserkrigen. Saaledes omtales det¹), at Mads Bertelsen m. fl. i Uttrup efter Slaget var bleven helt udplyndret og frarovct baade hans eget Korn og en Del af Hvorup Kirkes Korn, som han havde i Forvaring.

---

1) I Kjier Herreds Tingbog 19/₃ 1645 (fol. 153).

Jens Christensen i Gildsig¹) og Christen Nielsen i Lindholm vare (iflg. Kjasr H.s Tingb. for 1646) forarmede, »formedelst di den daug Slaged stod for Sundbye Bleff aff fienderne vdplyndrid och slet foroed«. Ogsaa i Hvorup blev der plyndret efter Slaget.

Lars Jensens Hus i Gryderlund i Vesterhassing Sogn blev afbnendi: og Kjaer Herreds Tinghus blev nedbrudt, om hvilket Christen Lausen i Lindholm den 9de Juni 1646 vidnede paa naevnte Herreds Ting, sat det var ham i Sandhed fuld vitterligt, at Poul Thuesen (eller »Thumsen«(?)) i Lindholm var Aarsag til, at Tinghuset blev spoleret og Gavlen nedbrudt i Fjendernes Tid, og han haver haft af Fjaelene i hans Hus, hvilket Poul Thuesen ogsaa vedgik«.

Herredsfogden, Morten Laursen Kjerulf²) i osterhalne, fik heller ikke nogen blid Medfart, hvorom Mikkel Nielsen (Kjerulf)³) i Hvorupstorp, Oluf Pedersen i Vadumstorp, Lars Jensen i Refsgaard m. fl. den 27de Oktober 1646 vidnede paa Kjser Herredsting, »at den Tid Svenskens Folk slog Bonderne ved Sundby, da blev forne Morten Kierulfs Hus og Gaard ganske og aldeles udplyndret, Hus og Boskab slet sonderhuggen samt Klaeder og. andet TOJ frarovet«.

Om saa at sige alle Bonderne der paa Egnen hedder
det i Tingsvidnerne fra den Tid, at de ere udplyndrede,
udskattede og slet forarmede.

Om »Slaget for Sundby« blev der digtet en Vise, som et Par Steder omtales i Peder Dyrsk]ots Breve til Jens Bircherod⁴) og af hvilken han ietaf Brevene lover Biskoppen et Exemplar. Af denne Vise findes der

---

1) Nu Fattiggaard for Sundby-Hvorup Kommune.

2) Fader til de adlede Brodre Laurids og Anders Kierulf.

3) Halvbroder til Peder Kierulf i Agdrup.

4) Addit. 117 Fol. (J. S. 1. R.. 3. 8., S. 231 og 249).

vel desvasrre ingen Afskrifter mere. Peder Dyrskjot omtaler,at han vilde indssette en Afskrift deraf i sit Exemplaraf Peder Syvs Kasmpeviser, men dette Bind synes ogsaa at vasre forsvundet ligesom saa mange andre af Peder Dyrskjots Efterladenskaber, som f. Ex. Originalen til den af Rasmus Nyerup benyttede Hovedberetning om Slaget.

Den iBde Januar 1644 er en Maerkedag i Norresundbys og Sydvendsyssels Historie, og siden Slaget ved Set. Jorgensbjerg er naeppe nogen blodigere Begivenhed set i Landet nord for Limfjorden.

Meddelelse fra Bestyrelsen

Om Udfaldet af Valget af Bestyrelsesmedlemmer, Revisor og Decisor for Det jydske historisk-topografiske Selskab 191^{I—ls1 —}15 har vi fra Landsarkivet for Norrejylland, der velvilligt havde paataget sig Optaellingen af Stemmesedlerne, modtaget folgende Meddelelse:

Til Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Arkivar Dr. phil. Villads Christensen, Rektor Dr. phil. A. Heise og Arkivassistent Cand. mag. S. Nygard. Derefter havde Forfatter Jeppe Aakjaer, Postekspedient Klitgaard og Arkivar Saxild de fleste Stemmer.

Til Revisor genvalgtes Apotheker Stroyberg, hvorefter Postekspedient Klitgaard havde de fleste Stemmer, og til Decisor Dr. phil. H. F. Feilberg, hvorefter Stiftamtmand Kammerherre Stemann havde de fleste Stemmer.