Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) –
Nørreporttaarn i Randers, Graven derved og de nærmest liggende Bygninger.
Af Arkitekt F. Uldall.
Den anseligste af Byens gamle Porte, y>Norreport«-, blev brudt ned i Foraaret 1791, og Brolaegningen ien af Hovedgaderne daekkede hurtigt ethvert Spor af dens Fundamenter. Det var paa en Tid, da Interessen for antikvariske og historiske Mindesmaerker endnu stod paa et lavt Trin her i Landet; der optoges altsaa hverken Tegninger eller rioiere Beskrivelse af Porttaarnet inden Nedbrydningen, og saaledes gik det til, at Efterretningerne om dette indtil Nutiden vare hoist sparsomme. Da Randers Vandvaerk blev anlagt i 1873, Bay dette imidlertid Anledning til, at det gamle Murvasrk atter fra i6de til i9de Okt. blev draget frem for Dagens Lys. Forfatteren, der ledede Undersogelsen, gav i »Jyllandsposten« for 2 3de Okt. 1873 en Beskrivelse af Udgravningerne ved Norreftort i Randers, af hvilken skal hidsasttes folgende, idet der henvises til Tegningerne, sasrlig Blad I (Matrikulkortet) samt II og III:
»Til Udgangspunkt vil jeg vaelge Porttaarnet, fordi
det med sine tykke, stasrke Mure, hvoraf endnu betydeligeResterfindes,bedstegner
sig dertil. Dette staar
under Norregade lige ud for Konsul Michaelsens Port*) og er navnlig kjendeligt ved den nordlige Mur (Blad II og 111, a), der har en Tykkelse af 3 Alen 15 Tommer og vaesentlig er opfort af rode Munkesten med Fyld af raa Granit, muret i fortrinlig Kalk. Gulvet i det nederste Rum, hvilket er en hvaelvet Gang (Blad II og 111, b), dcr med en Laengde af ialt 5V2 Al. skjasrer sig gjennem den nasvnte Mur, ligger i en Dybde af nassten 7 Al. under den nuvccrende Gadelinie og bestaar af flere Lag MurstenlagteiKalk.Porttaarnets Facade har vendt i Nord, dog dreiet lidt mod Vest, og Gangen skjaerer ikke vinkelretgjennemMuren,meni Retning fra Sydost til Nordvest.Gulvetidenneskraaner nogle faa Tommer ned mod Graven, der er umiddelbart nord for Taarnet, og hvis Vand har beskyllet dets Fod. Saa langt Vandet kan antages i Reglen at have naaet op2), er den tykke Mur beklaedt med hugne Granitkvadre, ligesom samme MaterialetilDelseranvendt indvendig i Vestsiden af den hvaelvede Gang. Det ses imidlertid let, at disse Kvadre ikke oprindelig ere dannede til at sidde paa dette Sted, men at: de ere Rester af forlaengst forsvundne Granitkirker,hvoromnavnligenmeget smukt hugget SokkelstensamtenVinduesoverligger— hvilken sidste fandtes lcengere mod Nord — noksom vidne. Hvaelvingen over Gangen har et betydelig storre Fald ned mod Graven end Gulvet, saaledes at denne, der ved den sydostlige Ende har en Hoide af 4 AL, nasrmest Vandet er 9 Tom. lavere. Indgangen til dette Rum har vasret lasngst mod Sydost, men fra den ostlige Side, hvor Doraabningen
1) Tilfoielse fra 1911. Eiendommen er Mat. Nr. 546, som siden Efteraaret 1906 tilhorer Aktieselskabet DNerrerls*.. Dette lod i Foraaret 1907 Forhusets Stueetage ombygge til Butiker, og ved denne Leilighed forsvandt den omtalte Port.
2) Tilfcjolsc fra 1911: Ja endog en Del hojere.
tydelig kjendes; denne var daskket af en 3 Al. lang, glathuggen Granitsten (Blad 11, c), der blev optagen. Spor af Dorstolper og Plankebeklaedning fandtes endnu i GangenssydligsteDel.Hvaslvingen,der er en saakaldt Tondehva;lving,eromhyggeligmuret,men af mindre Sten (kun 2 Tom. tykke), som synes brcendte s?erlig til dette oiemed; Munkestenene i selve Murene ere langt storre og have en Tykkelse af 3 '/2/2 Tom. samt en Lasngde af omtrent 11 Tom. Spor af nogen Trappe fandtes intet Sted; men en saadan maa antages at have ligget i Taarnets sydostlige Del eller og i de Hvaslvinger, som synes at have strakt sig langs dettes ostside, under GadelinienoglangsK]obmandJacobsens ny Bygning (Mat. Nr. 710a, dettes nordligste Del); men som vistnok ere nedstyrtede. For en Del Aar siden skal en Deligence en Gang her vasre sunken gjennem Brolasgningen; men Forholdenegjordedetnuumuligt at fortsa;tte UndersogelsernelasngereidenneRetning. Den sydlige Gnense af Porttaarnet er vanskelig at folge; men dels Udstnekning fra Nord til Syd har omtrent udgjort 15 Al.1). Af dets nordlige Facade har det kun vasret muligt at undersoge en Lasngde af 7V2 Al. regnet fra ost; men det tor antages,atdetstnekkersig betydelig laengere mod Vest, saa dets Plan vel omtrent har udgjort en Kvadrat. Den hvaelvede Gang har maerkelig nok staaet fuldkommen aaben ud mod Graven, og det synes, at den namnest kan have vaeret benyttet til, at man der kunde laegge til med Baade ved Porttaarnet eller Lignende2). Manglen af Lukke antyder formentlig, at den ikke kan have vaeret brugt til Udfaldsport, hvad man i forste oieblik taenkte
1) Den i 1910 foretagne Udgravning, hvoroiri sencre gives Meddelelse, har viist, at dette omtrentligc Maal (fra 1873) er noget for stort angivet.
2) Se dog, hvad senere raeddeles om Gangens Betydning.
sig. Deter vanskelig nogenlunde sikkert at angive Bredden af Graven, der gik i Retning fra Vest til ost, da en tilstraekkelig tydelig Grsense mod Nord mangier; dog er det rimeligt, at dens nordlige Del er gaaet gjennemFabrikstrcßde,hvilkethistoriskeEfterretninger bekrasfte. En meget svaer Pille, der dannes af en 5V2 Al. tyk Mur (Blad lid), ses i en Afstand af 16 Al. nord for Porttaarnet gaaende tvaers over Gaden; men Brobjadkernehaveikkekunnetligge frit i denne Lasngde og understottes derfor af en omtrent i Gravens Midte staaende IV4 Al. tyk Mur (Blad 11, e), paa hvilken Bjadkeendernehvilede.DenDelaf Graven, der ligger naermest Porttaarnet, synes imidlertid at have havt den vaesentligsteBetydning,ogdetvar ogsaa fortrinsvis denne, som Forholdene gjorde det muligt at undersoge. Her vare Brobjaslkerne (Blad II og 111 f) med tilhorende Stolper og tildels med Tvcerbjaslker kjendelige, de fleste af Egetrce,enkelteafFyr,og oftest sammenfoJede med svasre jernbolte, af hvilke et Par optoges. De Forstnasvnte, som ligge i en Dybde af omtrent 2V2 Al. under Gadelinien have rimeligvis tjent til Understotning for den hoiero liggende Vindebro x) eller havt en lignende Bestemmelse. I hvilken Hoide denne har vaeret anbragt, vil ikke kunnc afgores; men da Murvasrket nassten overalt er afbrudt 'AU —I]/41]/4 Al. under den nuvasrende Brolasgning, er det nasppe sandsynligt, at den har ligget lavere end denne. Laenger mod ost str^kker sig en 16 Al. lang og kiin II Tom. tyk Mur (Blad II g) i Retning fra Nord til Syd tvsers over Graven (Blad II og 111 h), idet den gaar ud fra den for nrevnte storre Pille og mod Syd stotter sig til Porttaarnets Hjorne. Under denne Mur har Vandet havt frit Lob gjennem tvende Aabninger eller Buer, af
1) Tilfojelse 1911. Denne Mening har jeg senere maattet frafalde.
hvilke dog kun den naermest Taarnet er udgravet. I hoi Grad sandsynligt er det, at en fortsat Gravning vilde vise en tilsvarende Mur, der mod Vest maa have begrasnset Broen1). Bunden af den oprindelige Grav blev ikke naaet ved Gravning; thi de Spor af Brolasgning, der landtes i en Dybde af 4V2 Al. under Gadelinien, synes at vasre af senere Oprindelse og navnlig at skrive sig fra en Tid, da Graven bar vaeret tor. Ved Boring naaede man derimod Madder ien Dybde af 6161/2 Al. under Gadens Niveau; dog bar dette formodentlig skudt sig i Veiret med Fylden, saa at Gravens oprindeiige Bund maa trenkes endnu en Dei dybere. Syd for Porttaarnet fandtes betydelige Fundamenter til en stasrk Mur eller mulig en hel Bygning, der strcekker sig til det nordlige HJorne af Kjobmand Jacobsens Bindingsvarrks Hus 2).
Ogsaa ved Byens gamle, vestlige Graense bar man fundet Spor af Faestningsvaerkerne. Jeg tasnker herved paa den Masngde store Granitsten, dog uden Bindemiddel, der ere optagne i Vestergade nord for Hospitalet. Som bekjendt gik Graven fra det Steel, hvor Hvidemolle blev anlagt i det i7de Aarhundrede, mod Nord mellem yon Hattenstrmde og Store Voldgade, og da dette ganske passer med Beliggenheden af de nasvnte Granitsten, ere de formodentlig Rester af Brohovedet ved den vestlige OverkJorsel over Graven.
Historien meddeler intet om, naar Fasstningsvserkerne
omkring Randers oprindelig ere anlagte3), og kun meget
1) Denne Formodning bekraiftedes fuldkommen ved Undersogelserne i 1910.
2) Tilfoielse 1911. Denne Bygning emu forlaengst nedbrudt og en ny opfo:rt.
3) Tilfoielse 1911. Her maa dog undtages, hvad der berettes om den af Kong Chr. d. 3die anlagte Kanal fra Nerreaa.
licit om, naar de gik til Grunde. I Galthens Beskrivelsel) siges, at Byens Fasstning ved de fjendtlige Indfald her i Landet i 1627, 1644 og 1657 ganske odelagdes, »og at den siden blev anset unyttig til Byens Forsvar, eftersom det grove Skyts fast overalt var kommet i Brug, blev den ei igjen istandsat, men efterhaanden ganske tilintetgjort«. Resen siger (omtrent 1667), at Byen beskyttes nuomstunderved Grave, tilforn ogsaa ved Mure. Paa sit Kort over Byen (se Aftrykket i »Saml. til jydsk Hist, og Top.«, 3. R., 11. 8., S. 205) omtaler han »gamle Grafver o:> Rudera af Mure om Byen«, og saerdeles interessant forekommer det mig, at de naevnte fundne Rester fra vor gamle By i flere Enkeltheder noie samstemme med Kortets Angivelser«.
Det vil vie re heldigt for dem, der ville sastte sig grundigt ind i Sagen, at efterse de Afbildninger af Taarnet. vi have fra gamle Dage. Der findes 2 Saadanne, idet samme ses paa Resens Atlas fra 1677 og paa det Prospektaf Byen, som Kong Fr. d. $te lod tegne i 1753 2>. Efter det forstnaevnte Kort, som er i Fugleperspektiv, havde Taarnet et Par spidse Gavle, der vendte mod Nord og Syd, medens der til Siderne sluttede sig et Par lavere Partier mod ost og Vest. I Gavlen mod Nord ses 3 Vinduer, nemlig 2 i Stokvaerket over GjennemkJorselsportenog 1 oppe i Gavlspidsen. Vel tor vi kun anvendeResens Kort med Kritik og saaledes ikke ganske stole paa, at Porttaarnets Forhold ere noiagtig gjengivne;
1) »Forsog til en Beskrivelse over Kiobst£eden Handlers, torfattet af Matthias Galthen, residerende Capellan ved Set. Mortens Kirkc. Aarhuus, i8o2«.
2) Denne Afbildning, som synes at vaere den bedste af de tvende, er optaget i M. H. Rosenerns: s>Grev Gert afHols ten og Niels Ebbcson af Nerrerist. Norreporttaarn ses her fra Sydvest.
men den Omstaendighed, at dette staar lige i Billedets Forgrund, taler vel snarere til Gunst for Rigtigheden end del: Modsatte. Ved Udgravningen i 187:5 fandtes blandt Andet en lille Rude, der var rhombeformet samt havdc en Hoide af 4V2 Tom. og en Bredde af 2323/4 Tom. og som nu opbevares i Randers Museum. Tydelige Spor af den smalle Blyindfatning ses paa denne. Formodentlig bar den lwt til de ovennsevnte Gavlvinduer. Den Omstnmdighed,at den kun paa de 3 Sider er skaaret med Diamant, men har een Kant, der er afbidt med en Tang, viser vistnok hen til en fjern Tidr). Endvidere tandtes omtrent Halvdelen af en lille Kanonkugle af Jern.
Dels ad historisk Vei, dels af Tradition veed man. at der i Taarnet var et felt Fangehul med en solid, jernbeslaaetDor for. Naar Faengslet havde Beboere, stod skiftevis en af Byens Borgere Vagt udenfor2). Af en Retssag fra 1598 mod en storre Morder- og Tyvebande, hvis Formand havde det just ikke Tillid indgydende Navn t>Jens Langknif«, ses det, at »Slottets FiengseU maa have budt blidere Kaar end (eller Lumhuset), hvilket Navn paa den Tid vistnok brugtes om Fiengsler i flere af vore B}^er. Lumbhuset i Randers har vistnok vaeret i Porttaarnet, og der sad Peder Koens vcerdige Mage Ellen, medens Manden, »fordi han var svag«, fik anviist det noget finere Kvarter paa DronningborgSlot
1) Magister Chr. Axel Jensen, Assistent ved Nationalmuseets 2den Afdeling, har godhedsfuldt underrettet mig om, at Glarmesterdiamanten fiarst kjendes i It alien i det I4de Aarh., og at den kom til Danmark i det i6de, samt at Tangen, som Glarmestrene tidligere brugte til at afbide Glasset, kaldes »Kroselen<-.
2) Faderen til den i Foraaret 1911 afdode 961/2 -aarige Dreier Hafts Thomsen i Randers Hospital har staaet paa Vagt her og fortalt sin SOll herom. Faderen, som var Bodker, blev 95 Aar gammel, saa de 2 Maend kunde tale med om »det gamle Randers $..
borgSlot*). ifigteparret horte med til den nysnasvnte
Morder- og Tyvebande. Blandt dennes 7 Medlemmer var
ogsaa Anders Pedersen Prcest, som domtes til Galgen.
I >yßanders Byes fornoden fri villige widtagne Wilckor oc Artickler« fra 1609 spiller Nerreporttaarn en ikke ringe Rolle. Allerede i iste Kapitel »Om at faale2) og kiobe«: •*> Skall Ingen lenger udgaae at Kiobe eller faale eller tinge noget guodz End thill Reckerne Ved Synderbrou oc till brou Enden Vden 110rre Puordt, Oc Jnnden denn Vester brou och osterpuordt Vndder iij mk. pendingh till byen oc iij mk. till Kongen for huert finde Oc der thill med Settis Vdi gaabstocken3), Om dj thagis medt ferske gierning«.
Forskjellige andre Handlinger havde ogsaa det Resultat, at Synderen sattes i Taarnet; men her skal exempelvis kun naevnes folgende: a) at drage med Vaad paa Randers Fjord om Sondagen for efter Solnedgang, b) at skovle Mog paa sin Nabos Gade eller Rendesten, og ligeledes c) »Huem som om hellige Natter, heller om Sondage eller andre hellige dage forind hoijmefi er, vasr findis vdj Kroer eller anden stedz, Endten thill dryck eller daabbel, dij schall settis i thornit eller Norrebaand^ for slig grou forseelfie oc mh%rug«.
Saakaldt »Forprang« var jo meget almindelig baade
i 1609, da den haarde Straf derfor blev bestemt, og langt
scnere, saa ■$Lumbhuset* har sikkert meget hyppig havt
1) Kancelliraad Prokurator Olsens Notitser i det Exemplar af »Stadfeldt*, som jeg kjobte paa Auktionen efter hans Dod i 1881.
2) o: falbyde.
3) Denne fandtes i Net-report eller »Nerrebaand*.. Se Lasge N. H. Bay, »Randers Befsestning* i disse Samlinger 3. R., IV. 8., S. 28, Anm. 2: »Skattebog 1659: gaff wii Rasmus Tombermand 111 mk. for han ferde Stocken i Norbandt och 1111 mk. for tomber the till«.
Beboere, der enten havde denne eller endnu grovere Synder paa Samvittigheden. Man forstaar saa godt, at Staklerne, der sade i det Hul, rent fortvivlede, og vi Isese da ogsaa i Dodeprotokollen under 8 Sept. 1784: »En malificant her indsat, hsengte sig selv i Faengselet og blev udslaebt af Natmanden« *).
Kammerherre Stiftamtmand Stemann (forhen Borgmesteri Randers) har, som bekjendt, skrevet flere Afhandlingeri disse Saralinger vedkommende Byens gamle Fiestningsvx-rker m. v.2). lenaf disse, »Randers Porte og Broer i sidste Halvdel af iyde Aarhundrede«, 3. R., 2. 8., S. 508, kritiserer Kammerherren, hvad jeg i 1873 har meddelt om Nerreporttaarn og siger: »Fra anden kyndig Side er derimod til mig fremsat den interessante Hypothese, at, hvad der fandtes, var Dele af en og samme fritstaaende Bygning, et meget stort Taarn of Dimensioner omtrent som s>Kdrnan« i Helsingborgz). Ind mod Byen var Murtykkelsen 3 Al. 15 Tommer og mod Nord 5V4 Al.; selve Bygningens Diameter var ca. 25 Alen; mod Nord var en Vindebro og mod Byen en fast Bro. Materialet, hvoraf Murlevningerne vare opforte,
1) Denne »Embitzmand« lied den Gang Grcis {?: Gregcrs)Jergensen og boede ta;t udenfor osterport i »et Stenhuus, 8 Fag, 1 Loft lio}r t«, som i 1791 taxeredes til 60 Rdlr. Desuden raadede han over »et Ladchuus, 6 Fag, 1 Loft hoys til 20 Rdlr. Natrnandens Plus staar opfort sidst blandt de »Publique Bygningcr«. Den i6de Marts 1789 »dode Anne Magrete Christensdatter hos Natmanden, 29 Aar«; men der siges Intet i Kirkeprotokollen om, hvilken Stilling hun indtog i bans Hus, eller om hun ogsaa blev »udslaebt«. Paa Kortet over Byens Markjorder fra 1803 vises »Gr<zgerscs Jord« stodende til »Rakkerkuulen«, som laa lige nord for den nuvaerende Kaserne og nedenfor Skovbakkens vestligste Del.
2) Se: 3. R., 11. 8., S. 203, 293 og 508 samt 3. R., 111. 8., S. 260.
3) Udhaevet af Uldall.
var dels Munkesten, dels mindre Mursten og dels huggen Granit, deriblandt ejendommelig nok en Overligger, der engang har havt Plads over en Dor eller snarere et Vindue i en gammel, romansk Granitkirke. Mon de store Diraensioner ikke skulde kunne tillade den Gisning, at Taarnet har vseret noget mere end slet og ret Porttaarn,at del med andre Ord kunde v&re det Slot eller den Borg, som Valdemar A tier dag byggede i Randers, og hvis Beliggenhcd i By en man ikke har kunuet paaviseandetsteds?« .l). Jeg havde vel et billigt Krav paa, at det blev naevnt, hvem der var »den anden kyndige Side«.1) Det skal. derfor oplyses, at det var Oberst i Artillerict Otto Blom. Denne havde sendt Kammerherre Stemann nedenstaaende Meddelelse om sit Syn paa Sagen, og Sidstnaevnte tilsendte mig en Afskrift af det naevnte Dokument, der lyder saaledes:
»Jeg skal begynde med den Bemaerkning. at den Groft, som 1873 blev kastet langs Norregade, ganske vist har gennemskaaret den gamle Portbefestning, men ikke den egentlige Port med tilhorende Bro, hvls Levninger maa soges under Norregades ostre fftisr&kke1).
Begyndende Soiiderfra har man forst gjennemskaaret en Stens;etning og en Teglstensmur; det forekommer mig at maatte vicre den indre og den ydre Bekla^dning af den gamle indre Farmings void.
Foran dennes Ydermur har man gjennemskaaret Fasstningsgraven og derved sporet under den ostre Husraskkc en muret Bro, bestaaende af en halv og en hel Hvaelvingsbue, hvilken sidste har fort over til Portaabningen i et i Graven fritstaaende Taarn af betydelige Dimensioner, hvis vestlige Parti Gravningen i 1873 har gjennembrudt i Retningen Syd til Nord.
1) Udhaevet af Uldall.
Man er forst kommen til Taarnets ind mod Byen vendende sondre1) Mur, 7V4 Fod tyk; deter i den, man har fundet den smalle, hvaelvede Gang, som udgaaende fra, hvad der saae ud som Murens ostre Endeprofil, forte med en Boining til en Aabning i Murens nordre Side, hvilken Aabning aldrig har havt nogen Doi\ Foran Muren kom man gjennem et 32 Fod bredt Rum, som efter min Opfattelse har vceret Taarnets underste Etagex), delt ved en 2V2 Fod tyk Mur i et sydligt og et nordligt Rum, begge begraensede mod ost ved en eenstens, kun 11 Tommer tyk Skillevaeg; nordenfor dette Rum er man kommen til Taarnets 10V2 Fod tykke, nordre Frontmur. I Rummet mellem de to svasre Mure har man fundet et Bjaelkelag, som i den sydlige Afdeling endnu laa i den oorindelige Stilling med Overkanten omtrent i Heide med Gulvet i den snaevre Gang i den sondre Mur, o: i en Dybde af nsesten 1.4 Fod under den nuvasrende Gadelinie; jeg regner dette Bjadkelag for Levninger af et Traegulv, under hvilket der iovrigt sporedes en endnu noget dybere liggende Stenbrolaegning. Den kun 11 Tommer tykke Mur mod Nord antager jeg for en Skillevseg mellem det eller rettere de to udgravede Rum og det ikke udgravede egentlige Portrum, som ikke har voeret daekket med nogen Hvaelving, men kun med et Brasddeloft. Det Gjennembrud, som er fundet forneden i den tynde Sidemur., saae idetmindste paa Tegningen saa uregelrricTessigt ud, at jeg ikke i det kan tro at se en Gjennemlobsaabning for Faestningsgraven.
Denne Sidste tinker jeg mig at have v^eret norden for den iol/2 Fod tykke Taarntnur1) og at have vaeret begraenset af nogle endnu nordligere fundne Stensaetningerog Mure, der vel kunne have liort til Landbropillernefor
1) Udhaevet af Uldall.
pillerneforVindebroen. Af denne selv kunde man efter min Mening ikke vente at finde Levninger, da den maa have ligget i Forlaengelsen af Portrummet, altsaa inde under Gadens ostre Husraekke.
Efter min Opfattelse — den jeg henstiller til Overvejelse og Kritikx) — har den egentlige Norreporl i den gamle indre Fa^stningslinie vasret daskket af en isoleret i Graven liggende Taarnbygning med Gjennemkjorscl dybt under det nuvcerende Gadeniveau*), forbunden med Byen ved en muret Bro og med Market) ved en Vindebro; ved Siden af Gjennemkjorselen har den havt store Underrum, idetmindste mod Vest, til hvilke Indgangen har vasret fra Gjennemkjorselen gjennem en snasver Gang i den so/idrex) Mur. Taarnets Dimensioner have vaeret meget betydelige; Murene have dog ikke vaaret tykkere end i saa mangt et Faestningstaarn fra Middelalderen, 10V2 Fod mod iMarken, 7Y4 Fod ind mod Byen og vist ligesaa meget i Sidemurene, som man ikke traf ved Udgravningen; udvendig har Taarnet havt en Dybde fra Syd til Nord af 50 Fod, og Bredden fra Vest til ost har nceftpe vceret meget mindre; bortset fra Hoiden, som ikke kjendes, har Taarnet altsaa vczret omtrent ligesaa stort som »I£drnan« i Helsingborg1), og forsaavidt er der Intet til Hinder for, at dette Taarn kan vasre det Slot, som Valdemar Alter dag byggede i Randers, og de opiwske Borgere indtoge og lagde ode 1357, hvilken odel£eggelse efter Analogien fra lignende Begivenheder andetsteds godt kan have indskmenket sig til, at man har »bnendt Taarnet ud«, det vil sige, sat lid paa dets Trasvasrk af Bjaslkelag mellem Etagerne.
Jeg behover ikke at reservere mig imod, at den her
hst henkastede Hypothese tages for en i mine egne
1) Udhaevet af Ulda.ll.
oine begrundet Paastand1). Jeg troster mig end ikke til om Taarnets Alder at udtale nogen bestemtere Formodning,end at dot i det Hoieste er jsevntgammelt med Randers Bys seldre, indre Befaestning, altsaa vel fra c. 1350, men paa den anden Side maa antages for aeldre end den nyere, ydre Befaestning fra c. 1500, hvis Tracee synes bestemt ved dets Tilstedevasrelse. Alderen af et Taarn fra Middelalderen er saa godt som altid umulig at bestemme efter Monumentets egne Former, naar Murkronenmangier; for en kunstnerisk Stil finder man sjeldent Spor af i den Slags Bygninger.
Muligvis har Marmaterialet eller den tekniske Udforelse af de 1873 fundne Bygninger kunnet give nogen Oplysning om Alderen; derom maa Arkitekt Uldall kunne give en begrundet Dom1). De benyttede Kvadre af gamle Granitkirker give jo vistnok et Fingerpeg henimod de sidste Aarhundreder af Middelalderen. Dog tor jeg nok betro Hr. Borgmesteren, at jeg, som i det Hele er en stor Tvivler, ikke har altfor megen Tillid til Beretningen om de 11 Kirker, som Valdemar Atterdag skal have brudt ned for at skaffe Materiale til Randers E>efasstning; jeg har en Fornemmelse af, at her er et af de Tilfelde, hvor i Historien en lille Fjer er vokset op til fern store Hons«.
Dei: vil ses, at Oberst Blom »henstil.ler sin Opfattelse til Overveielse og Kritik«. Efter udtrykkelig Anmodning af Kamraerherre Slemann havde Obersten og jeg en Sammenkomst i Nationaltnuseets 2den Afdeling i Febr. 1898, hvor vi med min Opmaalingstegning fra 1873, som opbevares i Museets Arkiv, foran os forhandlede angaaendedennes rette Forstaaelse. Min meget fortjente Modstander blev imidlertid ved sin ovenfor fremsatte
1) UdhiEvet af Uldall.
Mening, og vi skiltes med onsket om at modes paa selve Aastedet i Randers, naar der mulig endnu en Gang blev Leilighed til at bringe de gamle Murrester frem for Dagens Lys. Det var den eneste Gang i Livet, jcg take med Oberst Blom, der dode den 28de Dcbr. 1903. Jeg skal villig indromme, at jeg i de mange Aar, der ere gaaede, siden jeg som ung Mand ledede Udgravningen af Resteme af Porttaarnet, i flere Enkeltheder har maattet amdre min Mening om dette; men i de store Trajk har jeg endnu det samme Syn paa Sagen som i 1873, og efter Oberst Bloms Dod har jeg fun det sikre Beviser for, at han feilede fuldstasndigt, naar han tsenkte sig Norreportlaarni Randers af Storrelse omtrent som »Kdrnan« i Helsingborg, og at Taarnet kunde vasre selve det Slot, som Valdemar Atterdag byggede, til hvilken Mening Kammerherre Stemann altsaa sluttede sig. SkJondt efter min Anskuelse den i 1873 foretagne Udgravning alene var tilstraekkelig til at godtgJore Porttaarnets Plads og tildelsdets Storrelse, skal jeg ikke komme naermere ind herpaa, for jeg har givet en Oversigt over Resultaterne af de tvende Udgravninger, der ere skete efter Oberst Bloms Dod, nemlig i 1906 og 1910, hvilke begge holdt sig udelukkende til Norregades vestre Halvdel, medens Arbeiderne i 1873 indskraenkede sig til den estrr. Det maa ved Bedommelsen af Arbeidets Ledelse bestandig fastholdes,at der ved hver af de 3 Gravninger kun kunde opnaaes Tilladelse af Politiet til at afspaerre den meget befasrdede Hovedgades ene halve Side, medens Faerdselenforegik i den modsatte. For den rette Forstaaelses Skyld vil det ogsaa senere blive nodvendigt at udtale sig udforligt angaaende Graven, isrer det Parti af samme, som berorte Porttaarnet.
I Juni 1906, da de elektriske Ledninger nedlagdes i
Vestsiden af Norrega.de, stodte man atter paa FundamenterneafPorttaarnet.
menterneafPorttaarnet.Bestyrelsen for Randers Museumbesluttedepaa min Indstilling at foretage en noiere Undersogelse samt afholde Udgifterne derved, og Politiets Tiiladelse blev indhentet. Undersogelsen paabegyndtes den ißde Juni og bestod navnlig i, at der blottedes et Parti af den nordre Taarnmur, regnet fra Gadens Midte i en Laengde af 4 Al. 6 Tom. mod Vest og i en Dybde paa Ydersiden af 7 Al. 3 Tom. under Gadelinien (Blad IV, 1). Fra Overkanten af Brolasgningen til Murens Overkantvarkun 18 Tom. Nogle ganske enkelte hugne Granitkvadre viste sig i Ydersiden; iovrigt var den her 1 Al. 4 Tom. tykke Mur omhyggelig opfort af store, rode Munkesten paa tilsvarende Maade som de i 1873 blottede Partier af samme Mur lasngere mod ost. Af storst Interesse var det, at Murvasrket var gennembrudt af en clipsebuet Doraabning, der havde en Hoide af 3 Al. 16V2 Tom., en Bredde af 1 Al. 12 Tom. og paa Ydersiden var omgivet af en Fals, som forogede Lvsningsmaalettil2 Al. (Blad IV, k). Bunden af Falsen dannedes af en huggen Granitsten, og over denne laa i Doraabningen et Stykke Egetommer. Foran det 1 Sten (11 Tom.) hoie Bueslag har oprindelig i Falsens Dybde ligget et Stykke Tommer; men der fandtes nu intet saadantligesaalidt som nogen Dorfloi. En Saadan maa der dog temmelig sikkert oprindelig have vaeret, og nogle manglende Sten i Doraabningens Vestside angive vistnok Pladsen for dens Lukke. Ved Udgravningen blev det fastslaaet, at Nordsiden af Taarnets nordre Mur staar i en Afstand af 7 Al. og 19 Tom. syd for det nordre Hjorne af Forhuset paa Mat. Nr. 546, hvilket Hjorne imod Norregade var det nordligste Punkt af Mat. Nr. 604, den Gang Byen i 1798 matrikuleredes. Hvis Nogen i Fremtiden vil undersoge Fundamenterne af det gamle
»Norrebaandt-, bar han altsaa her en noiagtig Angivelse
af, hvor han skal begynde sin Gravning.
Den beskrevne Udgravning, der i saa hoi Grad lovede yderligere Resultater, blev desvasrre allerede standset den 2ode Juni ved et Paabud af den davaerende Politimester Lillienskjold om »oieblikkelig Tilkastning«, idet denne Embedsmand, der indfandt sig personlig paa Pladsen, havde tasnkt sig, at Undersogelserne ikke vilde gaa saa meget i Dybden, som Tilfaeldet var. Jeg skylder mig selv at tilfesie, at: der ved Tilladelsen ikke var givet nogensomhelst Ordre i saa Henseende, blot at Gadens Midtlinie under ingen Omstaendigheder raaatte overskrides:).
Saa hvilede Norreporttaarnets Ruiner atter til 1910,
da Nationalmuseets 2den Afdeling under 9de Marts tilskrev
Bestyrelsen for Randers Museum saaledes:
»Det vil vaere den hoitasrede Museumsbestyrelse bekjendt,at de af Arkitekt Uldall i 1873 °S 1906 foretagneUndersogelser af de i de to naevnte Aar ved Nedlaegningaf Vandror m. m. fremkomne Spor af Randers B}7s gamle Norreport, vel gav Vidnesb3"rd om PorttaarnetsBeliggenhed, men dog paa Grund af den hurtige Tilkastning af det udgravede Parti, navnlig i 1906, ikke forte til noget afsluttende Resultat, idet man hverken naaede at paavise La^ngden af den nordlige Facade fra ost til Vest, ei heller kunde forfolge Porttaarnets Sydgrasnsei dens fulde Udstraekning eller undersogc de til Porttaarnet stodende Murrester og den foranliggende Grav. Da det vil vaere af stor Betydning for Kjendskabet til Randers Bys gamle Fsestningsvaerker at faae dette Sporgsmaalfuldt opklaret, og da Arkitekt Uldall med sasrlig
1) Den udgravede Aabning, der isaer strakte sig nord for Muren, altsaa ud i Graven, var indhegnet med BnTder og Lxgter, og alle Foranstaltninger trufne, for at ingen af Tilskuernc skulde komme til Skade ved at styrte ned eller sligt.
Interesse omfatter Sagen og paataenker Udgivelsen af sine tidligere foretagne Undersogelser, skal jeg tillade raig at opfordre Museumsbestyrelsen til at erhverve Politimesterens Samtykke til at foretage en Gravning, som med de to fra de foregaaende, omhyggeligt kortlagte Udgravninger som Grundlag utvivlsomt vil kunne foretages raed fuldstamdigNoiagtighed og Paavisning af de Steder, hvor et Resultat hurtigt kan ventes naaet. Under disse Omstanidighederturde den nodvendige Afspaerring af en Del af Norregade ventes afsiuttet i Lobet af en Uges Tid, og de ved en saadan Afspaerring forekommende Ulemper synes vel at kunne opveies af de videnskabelige og for Randers Bys Topografi vigtige Oplysninger, som en saadanUndersogelse vilde yde«.
Efterat de forelobige Forhandlinger med Autoriteterne vare tilendebragte, kunde Udgravningenx) begyndes Mandagen den 3Ote Mai. Arbeidet skulde i Henhold til en af de stillede Betingelser vasre sluttet Fredag Aften den 3die Juni, for at Gaden atter kunde vasre farbar om Lordagen,
Ved Undersogelsen dreiede det sig nu forst om at faae Taarnets nordre Mur (Blad IV 1) blottet fra Gadens Midtlinie til HJornet mod Vest (m), hvilket sidste man blev hindret i at naae ved Udgravningen i 1906. Det lykkedes nu, ligesom det indre, nordvestre Hjorne (n) og Indersiden af den vestre Taarnmur fandtes (o). I begge de naevnte HJorner var Forbandt, der beviste de tilstodendeMuresSamtidighed. Den ovre Del af den vestre Sidemur stod nu kun med en Tykkelse af een Munkesten;menBagsiden var ganske ujaevn og Murvaerket her borthugget for at give Plads til Fundamentet for det af
1) Nationalmuseets 2den Afdeling udredede en Del af Bekostningen ved Samme, medens Randers Museum betake Storsteparten.
Konsul M. Michaelsen i 1854 byggede Forhus. I noget storre Dybde foretoges en vandret Boring ind i den vestre Taarnmur, uden at det dog lykkedes hcrved at godtgjore dens ofirindelige, fulde Tykkelse. idet man 21 Tom. fra Murfladen modte Granitmur. Indersiden af den vestre Taarnmur loddedes, og det viste sig, at den paa en Hoide af 2 Al. faldt 3V2 Tom. bagover, hvad der allerede maa have vjeret Tilfeldet oprindeligt, saa den har vaeret muret med aftagende Tykkelse. Som det var at haabe, lykkedes det ogsaa at finde Fundamenterne for Taarnets sondre Mur (p). Disse, der vendte ind mod Byen, have i Modsjetning til de nordre altid paa Sydsidenvasrethelt d;ekkede med Jord og vare derfor byggedepaaen langt tarveligere Maade end dem, der i sin Tid kunde ses fra Graven. De bestode for Storstedelen af raa Granit lagt i Kalk, og medens deres Overflade viste en Bredde af omtrent 2V4 AL, tiltog den sidste meget betydeligt i Dybden, saa den 5 AL under Gadelinienudgjordeomtrent 2 Al. 20 Tom. (q). En meget bred Fundamentpille af raa Granit skjod endda yderligere frem mod Syd ud for Taarnets Midte (r). Fundamentets overste Parti indtil omtrent 2 AL under Gadelinien var dog af Munkesten, ligesom en Skal af disse tildels dannedeIndersiden.I en Afstand af IV4 AL fra det sydvestre,indreHJorne fandtes et med Munkesten omhyggeligtmuret,firkantet R©r i den Sondre Mur (s). Det holdt i Lysningsmaal fra ost til Vest 10 Tom. og fra Nord til Syd 9 Tom. Mellem Roret og Murens Indersidevar10 Tom. Ved Boring lod det sig forfolge i en Dybde af 6 AL 1 Tom. under Gadelinien, hvor Boret stodte mod Sten. Dette Ror maa enten have tjent som Skorstensror eller maaske snarere fort fra et Latrin til en Grube i Taarnets Bund. Nogle faa Alen ost for samme R.or saaes i Indersiden af Muren Spor af en lille
Blaending (t), hvis srorre, vestre Del imidlertid var nedbrudtvedNedlaegning af et Gasror (u)1). Dens Dybde var ii Tom., det endnu staaende Hjorne vinkelret, og Bunden dannedes af en paa Midten 10 Tom. hoi og 21 Tom. lang, glathuggen Granitsten. Bkendingen har vel udgjort et Gjasmme i Muren. I Taarnets Indre fandtes endelig nasr det sydvestre HJorne og omtrent 2 Al. under GadelinienResteraf et Bjaelkelag af Eg (v), der stottedes af Fyrrestolper (x), og som var forsynet med et 1 Al. 2V2 Tom. langt, meget svaert Jernanker, der sammenboldt en af Bjaslkeenderne med den tilhorende Stolpe. Den vestligsteafBjadkerne, der laa umiddelbart langs Indersiden af Taarnets vestre Mur, maalte 8 Tom. i Firkant. Fra Bjaelkeenderne til Indersiden af den sondre Ydermur var en Afstand af omtrent 1 Al.
Fra Porttaarnets nordvestre H]orne (m) strakte sig en Mur af Munkesten ud mod Nord, hvilken svarede til den i 1873 lsengst mod ost udgravede; det synes at vasre disse Mures Bestemmelse at bidrage til at basre den faste Bro, der i omtrent 16 Alens Lsengde er gaaet over Graven lige nord for Taarnet, og hvoraf der i det nysnjevnteAar fandtes tydelige Spor (Blad II og 111, f). Den i 1910 fundne Mur, der altsaa ligesom den modstaaende har vaeret beskyllet af Vandet i Graven., havde nu ikke sin oprindelige Tykkelse, idet dens vestre Del var borthuggetpaa lignende Maade som for nasvnt ved Omtalen af Taarnets vestre Mur for at give Plads til den i 1854 opforte Bygning. Murene maa vel ogsaa have vasret fornodnefor at hindre det tykke Lag Jord, som fandtes
1) Allerede i Slutningen af Halvtredserne, da Gasvserket anlagdes, er man altsaa stodt paa Porttaarnet og har brudt Aabninger i dets Mure for at anbringe Roret; men Ingen har den Gang havt Interesse for at foretage en antikvarisk Undersogelse.
over Tommeret og Plankedaskket, saint Kjorebancns Brokegningi
at glide ud i Graven.
Syd for Porttaarnet og ligeledes lasngst mod Vest viste sig en tykkere Munkestensmur gaaende ud mod Syd (y), der rimeligvis har afgraenset Profilet af F^estningsvolden ud mod K]orebanen. Forskjellige Enkeltheder navnlig et enkelt Spor af Munkeskifte ved den naevnte Mur, hvis Kjasrne var af mindre, raa Granitsten lagte i Kalk, gJOr det sandsynligt, at den er aeldre end selve Taarnet, og den kan i saa Fald maaske have liort til Byens asldste Frestningsvaerker. Sagen er nemlig, at der ikke findes nogen Sammenbinden i Hjornet mellem den nnsvnte Mur og Taarnmuren.
Naar man sammenholder, hvad de til forskjellige Tider foretagne Udgravninger have udviist, ses det, at Porttaarnet har strakt sig rigeligt over Bredden af den nuvjcrende Nerreg&de, og at Dybden fra Nord til Syd har udgjort 10 a iiV2 Al. Paa Grund af den ovennsevnte Maade, hvorpaa det Sondre Fundament er bygget, er det vanskeligt at angive det noiagtige Maal. Det indvendige Lysningsmaal fra Nord til Syd lod sig derimod let tage og udgjorde 7 Al. 7V2 Tom.
Sporges der nu, hvor dybt de fundne, masgtige Murmasserstnekke sig ned under Gadelinien, maa man henvisetil det Nivellement, som La2ge H. N. Bay lod foretagei 1900 kort for sin Dod. Det godtgjordes da, at Niveauet stiger fra »Hvide Molle*. — det Sted, hvor den af Kong Christian den jdie gravede Kanal fra Vest traadte ind i Byens Grave — til Norreftort 27 Fod, og at Vandfladen det forstnaevnte Sted maa have vasret 3 Fod under Gadelinien. Vandets Dybde i Graven ved Norre■portanslaar Bay til 6—B6—8 Fod, og det Nederste af Fundamenternemaa nodvendig staa under Gravens Bund. Man
kommer da, ved at lasgge Maalene saramen, til det Resultat,at Taarnets Fundament ud mod Vandet maa stnekke sig til en Dybde af omtrent 38 Fod *) under Gadelinien. Efter alle de lokale Forhold vil det saaledes neppe nogensinde blive muligt at naae dets Bund.
Randers Museum lod laegge et Par hugne Granitsten maerkede »N. P. < i Brolasgningen for at betegne Porttaarnets Plads og Storrelse, ligesom det skete paa Frederikspladsen i 1900, da Fundamenterne af den gamle osterport udgravedes cler.
Jeg skal nu komme ind paa en Undersogelse af, hvorvidt det, der findes i trykte og skrevne Kilder, passer paa den ovenfor i Henhold til Udgravningerne angivne Beliggenhed af Porttaarnet og Graven eller ikke. Kortet over Randers i Pontoppidans »Den danske Altas«2), der er tegnet af »Borgemester Soren Simons en« og stukket af /. Haas 1767, giver os kun en daarlig Oplysning; thi Norregade har faaet en Retning (alt for meget dreiet mod Vest), som den aldrig har havt, og Taarnet er viist for sydligt og meget for stort3).
Stadfeldt angiver meget noiagtigt saavel Piadsen for Byens gamle Grave som for dens Porte4). Han beskriver:»derfra(p: fra Hviid Molle) gik denne Grav over den ostlige Deel af Hviid Molte Hauge, henimod det Sted, hvor Huset Nr. 480 i Hospitals Gaden nu
1) Jeg vedkjender mig gjerne, at dette er betydeligt mere, end jeg formodede i 1873, da det ncevnte, meget oplysende Nivellement jo endnu ikke forelaa.
2) Tomus IV, S, 358.
3) Deter morsomt at se, at deter viist ikke ret meget mindre end Set. Mortens Kirke.
4) sChorographisk og oeconomisk Beskrivelse over Randers Kjobsted«, Kjebetthavn 1804, S. 10.
staaer1), derfra videre ved den vestre Side i Voldgaden, hvor Huset Nr. 473 staaer2). Herfra k>b den vesten og norden for Huset Nr. 604 paa Norregade, siden gik den bag ved Huset Nr. 32 og til Nygade, hvor Huset Nr. 98 nu er«3) o. s. v. Det som her har mest Interesse for os, er Gravens Skjaering af Norregade. Deter imidlertidnodvendigtat sastte sig noie ind i Byens Topografl for at kunne skjelne, hvorledes Stadfeldts Beskrivelse skal forstaas; man maa dels undersoge Beliggenheden og Udstnekningen af de forskjellige nasvnte og tilstodende Matrikulnummere4), dels deres lokale Terrain/orhold'0). Saavel Mat. Nr. 604 paa Norregades Vestside som Mat. Nr. 32 paa dens ostside havde et meget betydeligt Omfang,idetdet forstna3vnte strakte sig fra Lille Voldgade til •»Taarn-Gaden«, nu Torvestrcede. Herved maa dog udtrykkelig bemrerkes, at Hjornet af den forstnaevnte Gade og Norregade optoges af Mat. Nr. 602 (nu 545) og at det lille Mat. Nr. 603 (nu 547) skar sig ind i 604 lasngere mod Syd. Hele Straskningen fra FabrikstrcßdetilProvstegade langs Norregade fik ved Matrikuleringeni1798 Nr. 32 (nu Mat. Nr. 710 bog 710 a;. Naar Stadfeldt nu taler om »Huset Nr. 604 paa Norregade«,kander kun menes Bygningerne paa den vestre og Sondre Del af dette Mat. Nr. (nu Mat. Nr. 548), fordi naesten hele den nordre Halvdel optoges af den her
1) Dette er det nuvaerende Mat. Nr. 407, » Voldbrohus«, tilhorende Fru Bager Arent. Da Forhuset opfortes her i 1900, foretoges en interessant Udgravning af Grunden, hvorved den sydostre Side af den stensatte Grav blottedes.
2) Nu Mat. Nr. 533, der tilliorer Landinspektor M. Rastnussen.
3) Nuvaerende Mat. Nr. 780 tilhorende Snedker P. Jensen.
4) Se Kortet, Blad T.
5) Det skal allerede her bemaerkes, at Oberst Blom ikke synes at have taget det mindste Hensyn til disse Sidste.
meget brede Grav, hvis Opfyldning forst paabegyndtes i 1855 og altsaa paa Stadfeldts Tid var aldeles übebygget. Graven gik saaledes vest og nord ora det nuvaerende Mat. Nr. 548, nordligere end det lille Mat. Nr. 547 og i nordostlig Retning over Mat. Nr. 546, idet den derpaa overskar den sondre Del af Mat. Nr. 545 (tillwende Redaktor Otto Elmenhoff), det gamle Mat. Nr. 602. Ved Mat. Nr. 546 naaede Graven Nerreforttaarn.
Fra Konsul M. Michaels en, der i mere end et halvt Aarhundrede har boet paa det sidstnaevnte Matrikulnummer og i Storstedelen af dette lange Tidsrum eiet det, har jeg modtaget vigtige Oplysninger vedkommende Gravens Plads. Michaelsen flyttede i Nvbr. 1854 ind i det samme Aar byggede Forhus, som endnu staar. Inden dette opfortes, fandtes kun et Braedehalvtag paa Grunden, hvilket stodte med Gavlen til Norregadc. Ejeren skriver den Bde Marts 1910 som Svar paa nogle af mig gjorte Sporgsmaal angaaende bans tidligere Grnnd: »Der har ofte vaeret fortalt, at der i Jorden sad Levninger af Arrester; men der er aideles Intet maerket til noget saadant og heller ikke til Bolvserker eller Lignende. Derimod var Grunden, da der blev gravet ned til Kjastder, aldeles blod og ligesom Madder, hvilket kunde tyde paa, at det var Bimden af Graven om Byen, og deter vel ogsaa derfor, at Forhuset er knaekket over paa flere Steder. Jeg mindes, at jeg kunde tage en Jernstang og med et eneste Slag ska den dybt ned i Mudderet«.
Inden Opfyldningen af Graven foretoges, benyttedes den som Have *), der var anlagt i dobbelte Terrasser. En Trappe med omtrent 20 Trin, 6 a 7 Tom. lioie, forte fra det hoiere liggende Terrain ned gjennem disse, saa
1) I endnu tidligere Tid var der en Tommergaard, og allerede da maa den celdste Opfyldning vasre skeet.
den da foretagne Opfyldning maa have udgjort en Hoide af 55— 6 Al. Konsul Michaelsen skriver, at Agent Bays og Maler Spliids Haver (nu Mat. Nr. 539 og 549 a) laa endnu omtrent IV2 Al. under hans og tilfoier: »Om Vinteren eller Foraaret kunde der staa hoit Vand i begge«.
Vi fclge nu Graven i dens Skjasring af Norregade og paa den ostre Side af denne. Paa den nordre Del af gl. Mat. Nr. 32 (nu Mat. Nr. 710 b) opforte den nuvasrendeEier, Blikkenslager Oscar Schroder, sit Forhus som HJornested mod Norregade og Fabrikstrcedc i 1884 —85 *). Naar Schroders Grund saa laenge stod saa at sige übebygget, var det, fordi dens nordre Del udgjorde et Parti af den opfyldte Grav, hvilken strakte sig ud over den vestre Ende af Fabrikstrcede, der i det Tidligste kan v^ere anlagt 1791 2), da Porttaarnet blev nedbrudt og Arbeidshuset (nu Mat. Nr. 707) bygget. Blikkenslager Schroder har velvilligt meddelt mig, at der i en Afstand af omtrent 10 Al. syd for det nuv^erende Hjorne mod Fabrikstrade af hans nasvnte Forhus ved Gravning af Kjaslderen fandtes Rester af et Bolvaerk, nemlig forskjelligeP;ele og vandret liggende Planker, der gik fra Vest til 0st3). Dette Bolvasrk har begramset Gravens sondre Side. Ligeledes fandtes ved samme Leilighed laengere mod Syd en tyk Mur af Munkesten, hvilken stod i
1) Et ganske lille HJornehus fra nyere Tid til Trasskoudsalg, en lang Brandmur og et Br^deskur, som sluttede sig dertil, stode forinden paa Grunden.
2) Af Brandtaxationsprotokollen for 1801 ses, at der den Gang kun fandtes paa den Sondre Side: »2 Leieboder tilhorende Skorstensfeier Smith opbygt paa Haugen til Nr. 85, 5 Fag, 1 Ktage af Eg og Muur, med 2 Kakkelovne, a Fag 80 Rdlr. — 400 Rdlr.
3) Murermester Carl Jensen, der tilligemed sin Fader opferte Huset, har tilfoiet, at Grunden var meget slet og opfyldt, navnlig under den nordre Ende.
Gadens Retning og blev staaende, idet den blev benyttet som Fundament for den sondre Ende af Facademuren. her have vi atter en af Murene, nemlig uden Tvivl den ostre Sidemur, for det gamle Porttaarn. Blikkenslager Schroder har endelig oplyst, at der ikke fandtes nogetsomhelstSpor af andre gamle Fundamenter ost for det nysnaevnte.
Sammenligne vi nu, hvad her er meddelt, med Stadfeldt, siger denne Side 10: »siden gik den (d: Graven) bag ved Forhuset Nr. 32 og til Nygade, hvor Huset Nr. 98 (f. T. Mat. Nr. 780) nu er«. Paa samrae Side siges: »at den nordve Port staaer paa Norregade ved Nr. 32«]). Jeg skal her minde om, at Stadfeldt boede i Randers, allerede medens han var Herredsfoged i Middelsom-Sonderlyng Herreder fra 1784— 91 2). Han bar altsaa overvaeret Porttaarnets Nedbrydning og kunde af Selvsyn give Underretning om dets noiagtige Beliggenhed. Der er saaledes ingensomhelst Grund til at. tvivle paa Rigtigheden af Stadfeldts Udsagn, saa meget desto mindre som de i 1854, 1873, 1884, 1906 og 1910 gjorte Udgravninger paa det Noieste bekraefte denne.
Brandtaxationsprotokollerne for Aarene 1761, 1771, 1781, 1791 og 1801, som opbevares i Landsarkivet i Vibors,, give noiagtige Oplysninger om, hvilke Bygninger,derfandtes i Norregade i det Kvarter, hvor Porttaarnetstodindtil 1791. Vi se blandt Andet heraf, at Kjobmand (senere Etatsraad) Ditlev Kircheterp, der i 1761 eiede det store Terrain mellem Lille Voldgade og -»Taarn-Gaden«- (Torvestraede), havde »Et Material-Huus
1) Graven fulgte altsaa ikke den Retning, som Fdbrikstrcede fik, men dreiede lidt mod Sydost.
2) Ved Bestalling af Bde Juli 1791 befordredes han til Byfoged i Randers og Herredsfoged i Senderhald, osterlisbjerg og Rougso Herreder og Birkedommer ved Holbcskgaard Birk.
i Sonder og Nor uden Norre Port1-) 10 Fagh i Loft ho1
Bindingsvasrk i maadelig Stand ioo rdr.«
1) Udhcevet af Forf.
2) Bygningen havde oprindelig Svale mod Gaarden, men denne er forlajngst nedbrudt.
3) Se om denne: »KJobmand Stadshauptmand Rasmus Welling?. af F. Uldall i »Aarbog for Randers Amts hist. Samfund', 1910, S. 55.
4) Endnu 1791 findes samme Tilfoining.
bygget Pakhusets Facade med Grundmur og opfort den store Kvist af de da saa meget benyttede Flensborg-Murste n1). Da Bogtrykker og Redaktor Soren Elmenhoff havde kjobt Gaarden i 1824, lod han Pakhuset fo rand re til Trykkeri og Beboelse og indsastte Vinduer i Facaden i Stedet for de tidligere Lemme. I Protokollen for 1801 nasvnes I i>Norre Gade, vaester Side« som Rasmus Wellingtilhorendeunder Mat. Nr. 603 (det nuvaerende lille Mat. Nr. 547) »Herr Galthen Beboer 7 Fag, 2 Et. GrundmurettilGaden, Eeg og Muur til Gaarden, med Kielder under, bruges til Stuer, Kamre og Kiokken, deri 6 opsatteJjernKakkelovne a Fag 120 rdr 850 rdr.«. Det var denne Bygning, som Rasmus Welling allerede paatsenkte at indrette eller opfore af Nyt i 1783, da han forgjaeves ansogte Magistraten om at faae Norreporttaarn nedbrudt.
I 1801 eiedes Mat. Nr. 32 paa Norregades2) ostside af Kjobmand Niels Erslev. Bygningerne laa paa den sondre Del (det nuvaerende Mat. Nr. 710 a), medens den nordre (nu Mat. Nr. 710 b) optoges af Tommergaarden, der var omgivet af »3O Fag Plankevserk*. Denne, som mod Nord stodte til Fabrikslrcede, laa tildels paa den opfyldte Grav.
Skulde nu Nogen, efter hvad ovenfor er meddelt om det Sted, hvor Graven skjasrer Norregade, endnu nasre Tvivl, beder jeg ham blot kaste et Blik paa Fagaderneaf de forskjellige Bygninger. Det viser sig da strax, at Konsul Michaelsens Forhus (Mat. Nr. 546), der
1) len Panteobligation fra Joachim Martin Elmenhoff til Krigsraad Bataillonschirurg Pabst dat. iyde Nvbr. 1841 kaldes Gaarden paa Mat. Nr. 602: vNorfdJheia., et Navn der nu ikke kjendes, men raaaske burde gjenoptages.
2) Gaden kaldes forst da saaledes; i de aeldre Brandtaxationsprotokoller derimod bestandig »Store Gade«.
nu eies af Aktieselskabet er knsekket 0111trentpaa Midten, og at dets nordre Halvdel hanger starkt imod Nord, samt at Redaktor Elmenhoffs nordligereliggende Forhus (Mat. Nr. 546) har en Masse kortere Revner, og at dets sondre Halvdel hanger endnu stcerkere mod Syd. Saenkningen gaar selvfolgelig ned mod det Sted, hvor Bunden er blodest, og den er storst i den sidstnaevnte Bygning, der er saa langt asldre end den forstnaevnte. De omtrentlige Aarstal, der spille en Rolle for Redaktor Elmenhoffs Bygning, ere nemlig 1770, da den opfort.es, og 1800, da Facaden ombyggedes med Grundmur og saaledes kom til at tynge meget mere paa den blode Bund, imod 1854 for Konsul Michaelsens Forhus. De naevnte Fagader hasnge ogsaa stserkt bagover, fordi Saenkningen ogsaa her skete ned mod Gravens Midte.
Vende vi os nu til den ostre Side af Gaden, kunne vi iagttage lignende Forhold om end i mindre Grad. Den Sondre Gavl af det i 1791 opforte Arbeidshus eller Klasdefabrik paa det nordre Hjorne af Fabrikstrcede (nu Mat. Nr. 707, der eies af Bager Kjerulf) haenger stasrkt mod Syd, altsaa ned mod Graven. Stadfeldt siger: »I det folgende Aar 1790 blev der begyndt med at opfore en stor grundmuret, to Etage Bygning, paa det Sted, hvor forrige Spindeskole havde staaet, hvilken blev nedbrudt,da Grunden, hvorpaa den havde staaet, var for svag«1). Aarstallet 1790 er blot feilt; thi Licitaiionen over Bygningens Opforelse blev fcsrst afholdt den 22de Febr. 1791 2). I Brandtaxationsprotokollen for det sidstnsevnteAar staar: *Uden gammel Nerre Port3) Opbygtfor Hoyst Kongelig Regning, Een Spinde Skole, 11
1) Side 251.
2) Landsarkivet i Viborg.
3) Udhaevet af Forf.
Fag, i Loft lioy, Grundmuur og Teigltag . . 500 rdr«. *). At Grunden var for svag, er ikke saa ssert, da den gik ned i Graven, og dette viser sig altsaa endnu 120 Aar efter paa det langt storre og svasrere Arbeidshus, der er i 2 Stokvaerk og kostede 5000 rdr. at opfore foruden Udbygningerne. Selv Blikkenslager Schroders Forhus paa det sondre Hjorne af Fabrikstrade og Norrega.de, der, som ovennasvnt, opfortes saa sent som i 1884—85, har ikke kunnet undgaa at saette sig, saaledes at dets nordre Del, der staar ud over Graven, er sunket lidt og har efterladt en Ridse omtrent i Midten af Facaden.
Et Hovedpunkt i Oberst Bloms og rain ganske forskjelligeOpfattelseer den 7V2 Fod tykke Mur (Blad II og 111, a), som Obersten kalder Taarnets Sondre og jeg derimod den nordre. Saafremt min Modpart rued egnc ojne havde set denne Mur, vilde han aldrig have kunnet fremsaette denne Mening. Murens nordre Side viste sig med sin omhyggelige Muring og Fugning saa aldeles afgjortsomFacade i Modsastning til den langt tarveligere behandlede Sondre Side. Flere af mig tilkaldte, duelige Murermestre her i Byen have strax bekrasftet min Opfattelse.Villevi alligevel blot et oieblik taenke os, at det var Obersten, der saae rigtigt paa dette Punkt, kom vi til den Meningsloshed, at Taarnets Bygmester havde benyttet de gamle, hugne Granitkvadre (Blad 111, nederst) til at bekkede dets Inderside, i Stedet for, som han i Virkeligheden gjorde, at anvende dem paa det Sted, hvor Taarnet var mest udsat for odela3ggelse i Fremtiden nemlig der, hvor Fjendens Kugler kunde traeffe det og Gravens Vand beskylle dets Fod. Graven kan altsaa kun
1) Protokollen er undertegnet d. i^de April 1791, og Nedbrydningen af den gamle samt Opforelsen af den nye Bygning er altsaa formodentlig forst begyndt efter den Dag.
findes der, hvor jeg allerede i 187 har paaviist denT nemlig lige nord for Porttaarnets nordre Mur CBlad II og 111, h). Det vil erindres, at jeg i en Dybde af 6V2 Al. ved Boring stodte paa det begyndende Mudder. Der er vel Ingen, der vil fortaelle mig, at Mudderet fandtes inde i Taarnet, men ikke i Graven! Det viste sig ved Under- Sogelsen i 1873 netop i det samme Belte fra Vest til ost, hvor Konsul Michaelsen havde fundet det paa Gadens Vestside i 1854, og hvor det blev godtgjort ved Blikkenslager Schroders Grundgravning paa dens ostside i 1884. Det Blad II og 111 viste Tommer, som er masrket »f«, kan altsaa ikke vaere andet end Bjaelkerne i i den faste Bro, som gik over Graven. Een af disse er endog indmuret med Enden i Porttaarnets Nordside og der stottet af et Skraabaand samt hviler med den anden Ende paa en omtrent i Gravens Midte staaende ixA Al. tyk Mur (Blad II e). Nord for denne Mur fandtes en i Fylden los liggende Brobjaslke. Denne, der i Planen paa Blad II er viist. punkteret (f) har oprindelig naaet fra den nysn<evnte Mur til den 5V2 Al. tykke Pille (Blad 11, d), som Oberst Blom feilagtig antager for Porttaarnets nordre Mur. Hvis Pillen »d« virkelig var denne, laa det af Ditlev Kircheterp kort for 1771 byggede Pakhus fnu Bogtrykker Elmenhoffs Forhus mod Norregade) ikke suden for Nerre Port«, som det udtrykkelig siges i Brandtaxationsprotokollen for det nasvnte Aar, men med sin sondre Del lige vest for denne. Oberst Blom taenker sig, at »de endnu nordligere fundne Stensastninger og Mure (Blad 11, z) kunne have hort til Landbropillerne for Vindebroen« 1). Denne har vistnok fort over et yd re (det nordligste) L©b af Graven, og jeg er saaledes mest tilboieligtilat
1) Den Plads, jeg har givet denne i min Beskrivelse fra 1873, nemlig umiddelbart nord for Porttaarnet, maa jeg frafalde.
boieligtilattro, at Oberstens Opfattelse her er rigtig; men naar min Modstander tilfojer: »Af denne selv (d: Vindebroen) kunde man efter min Mening ikke vente at finde Levninger, da den maa have ligget i Forlaengelse af Portrummet, altsaa inde under Gadens ostre Husrcekkez'),kan jeg ikke lasnger folge ham. Grundgravningeni1884 paa Blikkenslager Schroders Eiendom har, som for nicvnt, viist, at der ikke var mindste Spor af gamle Bygninger (kun selve Porttaarnets ostre Ydermur fraregnet, som benyttedes til Fundament for den nye Bygnings Facadernur). Hvis Portrummet var der, hvor Obersten tasnkte sig det, vilde dets Forlaengelse, altsaa Veien nordpaa, ikke va;re gaaet nedenom Foden af Set. Lauritz Bakke, men lobet lige ind i denne!2) At der mod Byen skulde have vseret nogen fast Bro, som Oberst Blom mener, tror jeg ingenlunde; der er ved Under- Sogelserne ikke fundet Spor af nogen Grav her, og der var saaledes ingen Anledning til en Bro.
Af hvad jeg har oplyst angaaende Resultaterne af Gravningerne i 1906 og 1910 (Blad IV) vil det ses, at det var Porttaarnets vestre Del, der da fandtes. og at Obersten altsaa atter tog feil, naar han mente, at vi alleredei 1873 havde ygjennembrtidt det vestlige Parti af ct i Graven fritstaaende Taarn af betydelige Dimensionert - v). Den storste Feiltagelse begaar Oberst Blom dog, naar han taler om » Taarnbygningen med Gjcnnemkjorseldybt under det nuvtzrende Gadeniveaui 1). T«nke vi os blot et oieblik en saadan Gjennemkjorsel, maatte den, da der ved Undersogelserne ikke er fundet mindste Spor deraf, ligge med Overkanten af sin Portbue under de 2 i den nordre Ydermur fundne Doraabninger, altsaa
1) Udhaevet af Forf.
2) Se Matrikulkortet Blad I.
omtrent 8 Al. under Gadelinien. Hertil maa laegges selve Portaabningens Hoide, der i al Fald maatte anslaas til mindst 4 Al. Vi komme saa til, at Kjorebanen, da Taarnet byggedes, skulde have ligget omtrent 12 Al. under den nuvasrende Gadelinie. Hvorledes en slig Kjorebaneskulde kunne bringe En op ad den allerede nu staerkt stigende Skraaning og ikke lige ind i Flintbjerg eller Set. Lauritz Bakke, gaar langt over min Forstand.
Udgravningen af Taarnets sondre Mur (Blad IV, q) naaede jo ikke Bunden af denne, men kun til en Dybde af 4V2 a 5 Al. Det maa dog antages, at denne Mur efter sit hele Udseende og Materiale naaer langt mindre i Dybden end den nordre. Det vil i al Fald ses, at den med sin meget store Tykkelse, opfort af raa Granit samt yderligere forst?erket med en maegtig Pille (r), der just staar i Gadens Midte, aldrig kan have havt nogen Gjennembrydningendsige en stor Portaabning. Udgravningen i 1910 viste, at den i 1873 anslaaede Dybde af Taarnet (c. 15 AL) var noget for stor, idet den sondre Mur har staaet ved »as« og ikke ved »0« (Blad III). Deter saaledeskun den storre Hvaelving »A«, der har havt Plads inde i selve Porttaarnets sydostre Del, medens den lille Halvhvaelving »B« maaske blot har vaeret et kun 2 Al. bredt Fangebul under Gaden. Af saerdeles Vigtighed kalder jeg det fundne Skorstens- eller Latrinror, idet vel Alle maa indromme mig, at et saadant kun har staaet inde i en Bygning — altsaa Porttaarnet — og ikke ude paa Gaden. Oberst Blom mener ikke, at der kan have vasret et Udhab for Vandet i Graven gjennem den 11 Tom. tykke Mur ved »C« (Blad 11, i). Jeg tror imidlertid,at den Aabning, der viste sig der, selv ora Murvaerketover samme var uregelmasssigt paa Grund af Nedstyrtning, har havt en saadan Betydning, idet Gjennemlobetbar
nemlobetbarvaeret dybere nede1). De tvende der anbragtelodrette Planker kunne bringe Tanken hen paa et Stigbord eller have maaske tjent til Afstivning paa Grund af Brostfeldighed.
Lasge H. N. Bay har i det Vaesentlige sluttet sig til min Opfattelse af det i 1873 Fundne og beskriver den faste Bro, »Jordbroen«, ret udforlig2). Kun maa jeg bemaerke, at KJorebanen gjennem Taarnet ikkc »maa have ligget c. 1 Al. under Gadens Plan«3), snarere lidt lioiere end nu. Et andet Sted har Bay misforstaaet mine Ord. »Bund af den gravede Groft«, som der staar paa min Tegning fra 1873 (Blad II) betyder ikke nogensomhelst gammel Groft, men kun Bunden af den Gjennemskjaering af Gaden, der foretoges det ntzvnte Aar i Retning fra Nord til Syd.
Sammenholde vi nu, hvad der er fundet ved de forskjelligeUdgravninger, vil det ses, at Nerrepotttaarn strakte sig tvagrs over den 14 Al. brede Norregade. Kammerherre Stemann siger i en Anmaerkning: »Denne (d: Norreport) laa tact ved Torvet, tvaers over Norregade,imellem nuv;erende Provstegade og Fabrikstrade*4). Jeg har altsaa den Glaede, at Kammerherre Stemann her ganske deler min Opfattelse; men ingen Glasde er jo üblandet, og maerkeligt nok mener den oftn^vnte Forfattersamtidig
1) Sammenlign med, hvad Kammerherre Stemann meddeleri »Saml. til jydsk Hist, og Top.« 3. R., 11. 8., S. 515, fra Synet d. 20. Juni 1692: »Broen i sig selv inden Muren er mangesteds brestfseldig, saa Vandet endog allermest har taget sit Udlob og lober ned igjennem Stenbroen og ud af Siden af den ostre Mur«.
2) »Saml. til jydsk Hist, og Top.« 3. R., IV. 8., S. 29.
3) Det vil erindres, at Murvasrket mange Steder naaer op til 18 Tom. under Gadelinien, og at der ogsaa skulde vasre Plads til Brolasgningen.
4) »Saml. til jydsk Hist, og Top.« 3. R., 11. 8., S. 508.
fattersamtidiglige det Modsatte nemlig, »at Levningerne
af den egentlige Port med tilhorende Bro maa soges
under Nerregades ostre Husrsekke«l) o. s. v.
Naar Kammerherre Stemann fremhasver, at »Materialet,hvoraf Murlevningerne vare opforte, var dels Munkesten, dels mindre Mursten« 2) o. s. v. og deraf slutter »Forovrigt er der jo Intet til Hinder for, at de fundne Murlevninger kunne skrive sig fra forskjellige Perioder«3), maa jeg i hoi Grad tage Afstand fra det Vildledende heri. Jeg har i 1873 gjort opmasrksom paa, at Hvaelvingen over den smalle Gang var muret med kun 2 Tom. tykke Sten, »som det synes braendte sserlig til dette oiemed« (altsaa af konstruktive Grunde)4). Der er ud over disse ikke fundet en eneste lille Mursten i Murvaerket, og dette kan netop i selve Porttaarnet ikke skrive sig fra forskjellige Perioder. Oberst Blom mener, at man har »bnendt Taarnet ud, det vil sige sat lid paa dets Tnevasrk af Bjaelkelag mellem Etagerne«. Der er ved Udgravningerne ikke fundet det mindste Spor af forbraendtTommer eller blot et Traekul, men derimod i 1910 i Taarnets sydvestre Del Spor af et Bjaelkelag, nemlig 3 Stkr. 8/s Tom. Bjaelker understottede af Stolper paa den oprindelige Plads (Blad IV, v og x), saa denne Del af Hypothesen kan jeg ganske se bort fra. KammerherreStemann oplyser i sin Afhandling efter Viborg
1) Se Oberst Bloms Hypothese.
2) Udhaevet af Uldall.
3) »Saml. til jydsk Hist, og Top.« 3. R., 11. 8., S. 509 og Anm 1.
4) Enhver Murerrnester eller Arkitekt vil finde det naturligt, at en Tandehvaslving med en Diameter af kun 1 Al. 4 Tom. ikke er muret med 3]3]/2 Tom. tykke Munkesten; men denne tekniske Kundskab kan selvfolgelig ikke forudssettes hos Kammerherre Stemann, som derfor havde gjort klogt i aldcles ingen Slutning at bygge paa dette Punkt.
Landsthings Domsakt af 1686, at Kirsten Jensdatter Morsings sad i Randers »i et gruelig afskyelig Fasngsel 7 Al. under Jorden«x). Kammerherren siger endvidere: »Endelig faar man 1692 den overraskende Oplysning, at T>paa Muren tmder Broen er Indgang til »Daarekisternei -2). Disse Oplysninger passe ganske fortrinligt med Resultaterne af mine Undersogelser. Doren (den ostlige under »Jordbroen«), som fandtes i 1873, aa me^ sin Bundflade nassten 7 Al. under den nuvaerende Gadelini e3) (Blad II og III), og den i 1910 fundne vestligste (Blad IV) omtrent i samme Dybde. Det: synes mig nu i hoi Grad sandsynligt, at den ene af Dorene, formodentligden, der gjennem den lange, hvaelvede Gang gav Adgang til Hvaelvingerne, har fort til »det gruelig afskyeligeFasngsel 7 Al. under Jorden«4), og den anden til »Daarekisterne«, som i saa Fald kunne have ligget over eller maaske snarere under det naevnte Bjaelkelag.
Sporgsmaalet emu: hvor gammelt: er Norreporttaarn?Murvaerket i Samme viser os overalt Krydsskifte i Fa^aden, mod Nord meget regelmaessigt; men noget mindre regelmsessigt i de ©vrige Mure. Overgangen fra det gamle Munkeskifte til det yngre Krydsskifte skeer her i Landet omtrent Aar 15505). Vi have altsaa allerede heri en vigtig Oplysning med Hensyn til Bestemmelsen
1) »Saml. til jydsk Hist, og Top.« 3. R., 11. 8., S. 510, Anm. 1.
2) Sammesteds overst paa Siden. Udhaevet af Uldall.
3) Deter af gamle Folk meddelt mig, at denne tidligere skal have ligget noget hoiere.
4) Se Sporene af l)orstolper og Plankebeklasdningen, der i 1873 fandtes i den hvaelvede Gangs sydligste Del,.
5) Magister Chr. Axel Jensen har til Sammenligning henledet min Opma;rksomhed paa, at Hesselagergaard og Egskov paa Fyen, som ere opfiarte i 1538 og 1534 (se Traps i>Danmark<i) have Munkeskifte, derimod Borreby paa Sjcelland, som er bygget 1556, og Kong Fr. d. 2.dens Frederiksborg Krydsskifte.
af Taarnets Alder. En anden Enkelthed er ogsaa af stor Betydning i saa Henseende, nemlig Elipse- eller »Kurvehankbuen«over den vestligste Dor i den nordre Facade. Buer af denne Form ville neppe findes noget Seed i Danmark for omtrent ved det nysnaevnte Aar. De forekommef. Ex. i Hovedbygningen paa Borreby fra 1556. Vi tor heraf slutte aldeles sikkert, at Nerreporttaarn ingenlunde er »det Slot eller den Borg, som Valdemar Atterdag byggede i Randers*; men at det derimod er bygget som en vigtig Del af Faestningsvasrkerne fra Slutningenaf Kong Chr. d. jdies Tid.
Skulde Kammerherre Stemann, hvad jeg dog antager utroligt, efter at have test min ovenstaaende RedeliggJorelse endnu slutte sig til Oberst Bloms Hypothese sserlig angaaende Taarnets Storrelse, vil jeg bede ham efterse Randers Brandtaxationsprotokol for Aaret 1761 i Landsarkivet i Viborg, hvor der staar at laese under i>De Publique Bygningers Beskaffenhed og Speciel Wurdering «:
s>Det Nordre Port Taarn. Er fra oster til Vester lo^/i Allen lang, ii1/^ Allen viid, 24 Allen1) hoy og 2 Allen"*) tyk, samt en Udbygning 11 Alen lang, 5 Allen viid og 14 Allen hoy, og Tommerverket med Steen Take, er alt ansat for 1100 rd.«3).
1) Dette Maal gjselder formodentlig fra den overste Spids af Sadeltaget til Jordlinien.
2) Dette maa antages at vsere et Middelmaal, da allc Murene neppe have havt samme Tykkelse over Jordlinien. Den nordre Murs vestre Del viste, som det vil erindres, ved Udgravningen kun en Tykkelse af 1 Al. 4 Tom.
3) Naar Taarnet i 1781 (altsaa kun 20 Aar efter) baade i »Speciele Taxt« og »Generale Taxt« kun vurderes til 100 rd., har man vistnok heri et tydeligt Billede af dets forfaldne Tilstand, og at det snart sang paa sit sidste Vers.
Vurdering.en er udi:ort af 4 beskikkede Vurderingsmasnd
og Protokollens Rigtighed attesteret af Magistraten.
Det har sikkert Interesse til Sammenligning at anfore y>Kdrnan«s Maal, der ere folgende: 35 m. i Hoiden, 17 m. i Bredden paa hver Side samt Murtykkelsen 5 m.r).
Resultatet af mine Undersogelser bliver altsaa, at Hovedpunkterne i Oberst Bloms Hypothese angaaende Norrefiorttaarns Alder, Beliggenhed, Storrelse, Gjennemk]orslen dybt under Gadelinien og »Jordbroen«s samt Vindebroens Plads ikke kunne bringes i nogen Overensstemmelse med, hvad der i Nutiden er fremkommet.
1) -kSverige. Illustrerad handbok for resande, sodra och mellarste Sverige«, S. 421. — Omtrent svarende hertil ere de danske Maal: 55 Al. 19 Tom. i Hoiden, 27 Al. 2 Tom. i Bredden og 8 Al. i Tykkelsen.
I. Situationskort over det til Norreporttaarn i Randers stodende Kvarter.
Udgravningen 1873 II
111. ITdaravntnnen Ifi73.
Udgravningen 1910. IV