Om Manø for 150 Aar siden.

Efterfolgende er et Uddrag af nogle Praesteindberetninger fra Ribe Stift til Biskop Jorgen Carstens Bloch. Indberetningerne, der findes i Ribe Katedralskoles Arkiv, er bl. a. benyttede til Danske Atlas, dog kun i ringe Grad, og af Wiberg til bans Prsestehistorie.

Om Man© er der to Indberetninger, den ene dateret 22. Febr. 1766 og skrevet af Ove Andersen Thorning, der var Praest paa oen 1750^{— 60} og derpaa forflyttedes til Toftlund i Sonderjylland, den anden er dateret 8. Febr. 1768 og skrevet af Hans Bertram Sonnichsen Fogtmann, der var Praest her 1766^— _74, da han kom til S.- og N.-Bork i Norrejylland.

De bar, som det forekommer mig, en Del kulturhistorisk Interesse og bringer i alle Tilfaelde i fiere Retninger fyldigere og bedre Oplysninger end den lille, af Prsesten Bruun skrevne Monografi over 0en^V). Om Praesterne efter Reformationen findes der, navnlig i Fogtmanns Indberetning, ret omstaendelige Oplysninger, men da det meste er benyttet af Wiberg, har jeg kun medtaget det, som han har ladet ligge, eller som naermere belyser, hvad han fortaeller. Tidens Stavemaade — naturligvis undtagen Stednavnenes -_{— ■} har jeg i Almindelighed ikke bibeholdt²).

---

1) H. Bruun: Forsog til en fysisk oekonomisk Beskrivelse over Ejlandet Mandoe. Haderslev 1806.

2) Kunde det ikke kmne sig systematisk at gennemgaa alle disse Indberetninger fra Ribe Stift og gore et Uddrag af dem? Vel er de i Tidens Lob vistnok benyttede af flere, men dog kun stykkevis, og der findes sikkert endnu en Del Stof af Interesse i personalhistorisk, topografisk og kulturhistorisk Henseende at demine efter det, jeg har haft Lejlighed til at se.

»Den allerforste Preest, der nsevnes efter Reformationen«, siger Thorning, »er Hr. Svend; om ham siges, at efter at garnle Mandoe var gaaet under, sad de syv Beboere paa Mandoe, som havde recldet sig, her i mange Aar uden Praest, indtil de supplicerede om at faa en, som endog havde forset sig noget, hvorpaa Hr. Svend kom og levede mange Aar« *).

Om Niels Warde, som Wiberg er tilbojelig til at gore til een med Niels Harbye, der af Thorning og Fogtmann niEvnes som hans Forgaenger, siger den sidste: »Han avlede 1660 en Son, Niels, forst Student, siden Guldsmed i Ribe, hvor han dode 1697 og blev af Faderen beg^avet i Mandoe Kirke. Denne Guldsmed efterlod en Son, Morten Nielsen, som her blev opdraget af Oldefaderen (!) og lienge var Degn og Skoleholder paa oen, og af dennes Borneborn og laengere ned er mange endnu i Live her i Sognet og andetsteds«.

Om Soren Wang (d. 1706): . .. »En af hans Dotre var gift med Nicolai Reebslaaer i Ribe, en anden var gift i Kobenhavn med en Stolemager. Sonnerne drog til Sos ligesom Landets Born«.

Christen Trandberg . . . »dode 8. Marts (ikke 18., som
hos Wiberg) 1725 i Ribe, da han konsulerede Doktoren;

---

1) Men om han havde forset sig og hvorved, meldes der intet om. Skulde det vaere noget i Retning af det, som Wiberg har efter Fogtmann, at han var »vulgo suspectus ob magicas artes« (aim. mistsmkt for at: forstaa sig paa Trolddom)? Baade Thorning og Fogtmann fortseller om Ordsproget: »Han har Hr. Svends Stovler paa« (ogsaa gengivet hos Wiberg), som sagdes om en, der kunde vade dybt, fordi Prssten undertiden overraskede Folk ved at gaa fra fast Land over Dybet, naar Floden var indkommen og Vandet stod hojest. Jensen, Kirehl. Stat. d. Herzogth. Schlesw. (p. [561), siger om Svend: »Von den 7 Familien, die nach der Fluth 1570 iibrig geblieben, predigte erst ein gewisser Hr. Svend als Student, und erst spater ward er als ordentlicher Pastor angenommen und ward fast 100 Jahre als.

han er begravet her i Kirken. Hans Hustru (Christine Morup)var en Skipperdatter fra Aarhus og var SoSter til afgangneNiels Glarmesters Enke 1 Ribe. De havde sammen, foruden andre Born, en Son, Lars, som skal vaere bleven Degn paa Laaland, og to Dotre, Ingeborg og Karen, den forste gift med forrige Kirurgus i Ribe, Schamvogel, den anden med Borgmester Wojdemann i Varde«.

Hans Christian Junghans . . . »giftede sig med Trandbergs Enke og avlede med hende 6 Born, hvoraf en Datter var gift med Niels Gjesten, Visitor paa Fahnoe, en anden med Hr. Thorning til Toftlund, en ugift er hos Hr. Thorning«.

Om Sagnet om Manos tidligere Storhed og Gamle Manos
Undergang fortaeller Thorning saaledes:

»Mandoe Kald har i fordums Tid vseret et af de storste, thi her var paa gammel Mandoe, som gik under, 18 Snese Ildsteder. Dette Mandoe laa Vesten for deres Enge nu, som endnu kaldes Gamle Mandoe, og siges der, at da gamle Mandoe var i Stand, var der ikke laengere mellem Mandoe og Sonderhoe paa Fahnoe end en liden Strom, som de kunde overtrine ved Hjselp af et Horseben, og nu er der tie store Dybe og 11 (!) Mil til Sos . . . Denne gamle Mandoe har ellers den uforlignelige at det var den store Dronning Dagmars Redde-Plads, hvortil hun strandede efter hendes store Havsnod, som der og siges, at hun til evig Amindelse bortgav til Mandoe Land de Enge, som ligger uden ved Riber Holmer, som endnu kaldes Mandoe Heeladc, hvor mange her ejer selv Enge deroppe; Praesten har en, som ligger til Hjaelp af Vins og Brads Havelse, og Land- eller Sognefogden har en Del, hvoraf Sagen holdes trolig, andre har pantsat og bortsolgt deres.

Mandoe er ellers afdelt i to Dele, hvoraf den forste,
man kommer til fra Fastland, kaldes gamle Mandoe, hvor nu
deres Enge er, og hvor den gamle og store Mandoe By

har standet, hvoraf man ser endnu Rudera, som Kseldere, Teglsten, Potskaar, men isser paa det ses, hvor Kirken stod, en stor og, siges der, bundles Hul. Den anden Del, som nu Husene staar paa, som er ungefehr 46 i Tallet, er det Sted, hvor de arme Indbyggere reddede sig hen, og var kun 7 Mand i Ferstningen, som gav sig der til at bygge igen, Resten flygtede enten til Fastland eller undergik i Vandet med Bsester, Kreaturer og hvad de ejede. Men hvad Aar der kunde vsere dette bedravelige Aar for Mandee, er det jeg gjorde mig Umag for at vide, mens jeg var der, og kunde jeg ikke faa anden Oplysning end den, som folger. Ufejlbarligmaa1570 vsere dette Aar, da gamle Mandoe undergikogdet, saavidt jeg kan begribe, af foigende Aarsager. En gammel Kone, navnlig Maren Svenster(P), 75 Aar gl., fortaltetitog ofte, at hendes Moder, som blev nogle og 80 Aar gammel, hendes Moder igen, deter at sige hendes Oldemoder,somden gamle Maren Svenster kunde huske, havde tit fortalt hende, at hendes Moder (deter Marens Old-Oldmoder)varsaa stor, at him kunde bsere en Rok den Gang, at gamle Mandoe gik under, og vanned hendes Moder, som da var henimod 38 Aar gl., og blev reddet. Samme, som blev reddet, kunde og huske, at him havde set Munke paa Landet. Anno 1601 var der ingen Munke mere til i Danmark. Den anden Aarsag er, at en anden Mand, navnlig Hans Bodsersen, fortalte mig tit og ofte, at hans Faders O'.defader blev reddet af gamle Mandoe og var da saa stor, at han kunde baere en Teglsten, og nu var Hans Bodsersens Son Hans, gl. 32 Aar, den sjette Mand, som boede paa den Stavn. Sa^ttes nu 36 Aar gamle fern Mand, haves 180 Aar; med 10 Aar, som sjette Mand havde haft det, haves 190, saa nser de 195, som er imellem 1570 og 1755 (!)• Andre og nogle sagde, at Aarstallet, gamle Mandoe undergik, skulde findes paa en Ende Bjaelke, som findes i Hans Jens . . . Lambertsens Hus I den vestre Ende. Men jeg kunde ej faa

Tallet at se; thi omendskont Manden lovede mig at bryde
Daellerne [0: Fjselene] ned, saa kom det dog ej saa vidt«.

Ved Siden har Thorning tilfojet: »Mandoe i756«. Det er vel det Aar, han har nedskrevet disse »ufejlbarlige« Beviser for, at 1570 er det rette Aar. Underneden har han tilfo]'et 4—54^—5 Linier, der begynder saaledes: »Anno 1765 er jeg overkommen en hollandsk Tids-Register, som siger I558(?) paakom den store . . . flod . ..« (Resten er makuleret og ulseselig).

Hermed ender Thornings Manuskript. Alt det ovrige
skyldes Fogtmann.

Han [Thorning] ved ikke Aaret, da gamle Mandoe undergik, men skriver, at det stod indhugget paa en Mands Bjaelke her paa oen; denne Mand har jeg formaaet til at slaa Fjaelene fra Bjaelken, men intet Tal var at finde. Gamle Mandoe maa ellers nok vsere bortskyllet 1558. Thi a) skriver Pont. Ann. 3. T. p. 363: »Auf der Insel M. ward eine Kirche durch die Wasserfiuth weggespiihlet«, og b) Hr. Brasen, forhen Sognepraest for Norbye Menighed paa Fahnoe¹), anforer i et lidet Skrift om adskillige Steders Forbedrelse og Forvaerrelse, at Mandoe forgik bemeldte 1558. Paa gl. Mandoe skal have staaet en Fyrskov, Skogum Skov kaldet; Stedet kaldes endnu Skogum, og er der endnu Traeradder at finde, naar nogen er der paa en stor Ebbe.

At Mandoe forhen har bestaaet af 3 Kirkesogne, gores maaske rimeligt deraf, a) at paa Curre-Sand, som ligger Iy2 Mil S. V. for Nye Mandoe, og som horer endnu til Mandoe, skal have staaet en By, Corre -By²) (dette Sted

---

1) Jens Olsen Brasen var Priest her fra 1698 til 1723 (d. 1736). Det Skrift, der omtales, maa vaere: sStasdernes Forandring i Anl. af Ribe Ladegaards Forandring til Stiftamtmandsresidents«, 1729 (Worms Lex.).

2) Bruun kalder det Kurvesand, i daglig Tale Kjerresand^ og Bycn Kurvebv.

ligger noget hojt, saa den daglige Flod ej gaar derover); det er storre end vores Mandoe, er Sofuglenes Opholdssted om Sommeren, som der i stor Msengde lsegger deres og er fordelagtig, fordi det meste Stranderi falder derpaa; b) at et Steel 4 Mil Vesten for os ud i Havet, kaldet Knok, holdes og for en gammel Bys Plads af samme Navn. Der skal iblandt opdrages Tneradder der paa dette Sted rned Fiskeliner.Endnu foruden andre Sande er det Stykke Knuden kaldet, der strsekker sig il/^i¹/^ Mil ud fra Landet og fanger Vrag. N. for Mandoe er der en stor osters-Bank, som kan gaas tii paa en stor Ebbe, men emu nsesten ode.

Her er nogle Sandbja:rge eller Dyner, strsekker sig Vesten og Sonden om nye Mandoe og er begroet med Hjelm, noget Klit-Tag, Hvide-Ris og Graa-Ris og Seener [Ssnegraes], som modstaar Sandflugten.

Aar 1741 solgte Kongen Eilandet Mandoe med Strandog Jagtrettighed, og Beboerne kobte sig selv for 864 Rd. og imod aarlig at udbetale til deres Prgest 30 Rd. 54 Sk., som tilforn udbetaltes af Kongens Kasse paa Ribe Amtstue, i Stedet for de af Kong Christian 4. Mandoe Preest tillagte 4 Pd. eller 16 Tdr. Rug.

Landet formindskes efterhaanden paa den vestre og Solldre Side, idet store Floder skyller lidt efter lidt bort, 0% Bjaergene diives nogle Steder af og til Isengere ind mod osten og indtager hist og her Agerjorder, hvorimod der vokser iidet til paa den an den Side.

Fra os til V.-Vedsted, som er en god Mil paa Sand, kan gaas, rides og kores over gamle Riberdyb, som er saa opfyldt af Sandet, at der kun er 11/21¹/2 Fod Vand, naar Ebben om Sommeren er storst i godt Vejr, og isser naar ostlige Vinde blasser. Ebben falder der to Timer tidligere end ved Hamborg. Men da denne Vej ikke gaar ligefrem, og der naer ved Vejen over Dybet er Blode, saa aftnserkes denne Vej med Ris eller Vender [Venser?|, som til den Ende plantes hvert Foraar.

Der er kun een By kaldet Mandoe, bestaaende i alt af 48 Udsteder. Eilandet Mandoe staar for 9 Tdr. Hartkorn. Det lidet, Beboerne ejer paa Mandoe Hoelade, er 2V2 Skp. Hrtk.

Her saas Byg, Bonner og lidet Valing eller Vaar-Rug. Det meste er Byg. Beboerne maa kobe Korn og ej alene allesammen Rug, men og de fleste Byg. Jorden er Al-Ssed [o: Jord, der ikke hviler]. For en Del Aar siden saaede de ogsaa paa det Stykke, som kaldes gamle Mandoe, da Fiskefangsten var bedre og de kunde gode en Ager mod et Lses Skulder- jo: Fl}^rnder] og Hvidlingehoveder.

Deter let at slutte, at den ringe Avling, her haves, kan ikke skaffe Beboerne Livsophold. De lever altsaa foinemmelig a) de fleste af Fiskeri, b) nogle rejser omkring enten fra Holland eller Hamborg paa Robbe- og Hvalfiskefangsten, c) 2 eller 3 er Skippere.

Naar Fiskefangsten herhjemme er forbi, farer nogle omkring med deres Fiskerbaade og driver en ringe Handel med at kobe og saelge B}'g og Havre, Brsendsel eller forer disse Ting for andre fra et Sted til et andet for Fragt .... Alt Braendselet maa kobes fra fast Land. Derfor tages torrede Kokasser med.

Tidligt i Foraaret fanges de smaa Hamborger Skulder, Mandoe Laks kaldede, som torres usaltede. Denne Fangst er naesten ode. Derefter til midt i Maj ungefehr farer de ude i Havet paa Sanden for at fiske de store Skulder i Garn. Siden, indtil omtrent 14 Dage for St. Hansdug fanger de paa Krog Hvillinger og nogle Torsk foruden nogle andre Fisk. Nogle bruger i den Tid et Slags Garn, som kaldes en Kurre, som fanger al Slags Fisk. I Hohost fanges nogle But- Skulder med Tatter (?) eller paa Kroge. At de i Fisketiden ikke kan komme Landet naermere end paa en liden halv Mil formedelst Sanden, er dem til ikke liden BesvLering og forvolder ofte, at de taber en Fangst. Det meste, de fanger,

er Skulder og Hvillinger, som saelges, nogle faa ferske eller og gronsaitede, de fleste t.orrede, og det fornemmelig i Hadersleb,Flensborg, Aabenraa, Tonder og omkringliggende Byer, ja iblandt til Schleswig, i Fyhn. Men det, de saadan korer omkring med og saelger, er for en stor Del kobt.

Af vilde Dyr er her intet. Men i Efteraaret, inden Isen kommer, fanges nogle Vildfugle, isaer adskillige Slags Vildsender, Vildgaes, nogle Regnspove . . . Disse Fugle fanges i Garn, som opstilles paa Sandet mellem Mandoe og V.-Vedsted paa denne Side Dybet (saavidt horer Mando til) paa de Steder, hvor det Strandgraes, her kaldet Vens, vokser, hvilket Fuglene soger paa Ebbetiden, og naar Vandet stiger og de vil flyve derfra, slumper de ind ide opstillede Garn¹). Dette Vildt spiser Beboerne selv, men fordaerver det forst ved at salte det, siden koger de Kaal og Suppe derpaa.

Her er en Del V severe, en kan bygge Baade og Huse.

Bygn ing erne bestaar mest af Tavlmur foruden Prydelser
og helt smaa.

De Personer over tolv Aar belober 140 omtrent. De
Fodtes aarlige ungefehrlige Tal er 8, de Bodes 6.

Luften er her som i Ribe. Jorden er vel sandagtig, men dog fvugtbar i gode Aaringer. Den er fri for Sten og Muldvarpe, hvortil Aarsagen maaske kan vaere de Fiskehoveder, som her godes med, som nogle mener at fordrive dette skadelige Dyr; her er ej heller nogen Slags Slanger eller giftige Orme, ingen Tudser, Padder, Freer, men desflere Mus, og i Engen og Forten²) er Myretuer. Begge disse Dele er Marskland og giver i frugtbare Aaringer Grses og H0 for 30 Koer og derover, 100 til 150 Faar og nsesten 40 Heste,

De Fattige nyder slet intet af Sognet, TavlepengenebeholderKirken.

---

1) Deter vel Begyndelsen til de saakaldte Fuglekojer, som bl. a. findes paa Fano (se Trap, 3. Udg. V, p. 765).

2) »Paa den saakaldte Forte har Prcesten Graesning til Kvte.g og Faar« (Bruun, p. 12).

beholderKirken.Her er endnu intet Skolehus. Skoleholderennyder fri Kost og Seng hos dem, hvis Born gaar i Skolen, og desuden 6 Rd. aarlig i Lon. Han kaldes af Stedets Biskop. Han holder Skole om Vinteren, saalaenge deter lyst, om Sommeren 5 Timer om Formiddagen og ligesaalaenge om Eftermiddagen.

Kirken er forste Gang opbygt uden Tvivl 1570, nogle
Aar efter at Kirken paa gamle Mandoe blev bortskyllet af
Vandflod; anden Gang 1639, hvorover Pont. Ann. . . .;
tredje Gang er den fra Grunden af opbygt paa Gehejmeraad
Gabels Bekostning 1727.

Dens Bygning er ordinsere Grundmur, ikke hojere fra Jorden til Loftet end 15 Alen og alene 27 Alen lang. Vaabenhuset medberegnet, hvilket er bygt lige ud med Kirken. Den er taekket med Sten, liar Loft, ingen Taarn. Der er en Klokke, der bar en Traehat paa Kirkegaarden; den har ingen Inskription, undtagen at den er stobt i Hamborg,, men Aarstalleter ulseseligt. Alteret er gammelt gement Arbejde og af ringe Maling; deter i Begyndelsen gjort til at lukke sammen;paa Lugerne eller Vingerne er malede de 4 Evangelister, paa Tavlen selv Christus pan Korset og Maria og Johannes under Korset; ingen Inskription derpaa¹). Kalk, Disk og Oblathus er af S0lv; paa Kalken hsenger et lidet Solvkrucifiks,og disse Bogstaver ses: JHESUS; den er forgyldt indeni; Disken ci halv forgyldt ovenpaa. Alterklaedet er af hjemmegjortLserred noget groft, et'Stykke Skarlagen haenger her og omkring Alterets Sider og Ende. Her er en temmelig stor Font af Sten, og ovenpaa et stort Messingfad, hvorpaa Josva og Calet brerende Yindrueldasen. Prsedikestolen er gammel,

---

1) Saa vidt vides, findes denne Altertavle endnu i Kirken. Den nye Altertavle (Christus i~orer Roveren ind i Paradis) blev 1890 malet af Joak. Skovgaard, men da den angrebes af Fugtighed, blev den taget tilbage 1895, og en Kopi (malet af Joh. Rohde) anbragtcs 1898.

slet og ret Arbejde og af ringe Maling; nogle Apostle er
malet derpaa og Frelseren med Verden i den ene Haand og
tre oprette Fingre paa den anden; slet ingen Inskription1).

Ornamenta i Kirken er disse: Foruden de to Par Lysestager af Messing paa Alteret er to Lysekroner . . „ en storre og en mindre, begge givne af Beboerne til Taknemmelighedstegn for Befrielsen fra Havsnod, og et Skib haengende midt i Kirken, kaldes de 3 Kroner. Ingen Inskriptioner i Kirken uden rig. Rim paa et Trsepanel:

Hans Excellence Hr. Gabel lod
Vor Kirke ny opssette 1727,
Gud glaede ham. som var saa god,
Vi selv det ej forgjastte,
Til en Ihukommelse
Og evig iEre-Minde.
For os og vore Efterkommere
Hans Navn vi her bor finde.

I Kirken er i alt 15 Mands- og 15 Kvindestole og 5 Sasder i hver Stol, foruden en Stol ved Slclen af Alteret til Praestens Familie. — Kirkegaarden er indhegnet med et Dige af Grsestorv.

Ved Kirkens ludkomst er Stolestadepengene, som udger aarlig 8 Slettedaler, og Tavlepengene, som netop belober Provstens Visitatspenge og det, Degnen faar af Kirken. Andre Indkomster har Kirken ikke og ingen Kapital, heller ikke nogle fiere Udgifter undtagen nogle Skillinger for at rense Messeskjorten og Alterklaedet. Kirken vedligeholder Prsestens Vaaningshus. Der ydes intet at holde Vin og Brad, for, men hver Kommunikant betaler selv noget derfor. Beboerne har bestandig selv ejet Kirken, saa vidt vides.

Prasstens Vaaningshus bestaar af 9 Fag, som Be

---

1) Praedikestolen blev 1727 skaenket Kirken fra Klosterkapellet i Ribe.

boerne selv har opbygget og vedligeholder og tiltraedes af Successor uden Betaling. Men Ladehusene til Kvaeg og H0 vedligeholder Prsesten selv. Af Ager og Eng ligger folgende Stykker til Praesten: Et Stykke paa gamle Mandoe, hvor kan avles praeterpropter [0: mer eller mindre] 10 maadelige Lses HO, et lidet Stykke Eng paa Mandoe, hvor avles 1 a. i¹/₂ Lass HO, to smalle Agre paa Mandoe. Dette har intet Hrtk.

Paa Mandoe Hoelade ligger en god Eng, kaldet Prcßste- Eng, som Raadmand Rahr i Ribe ejer. Det synes rimeligt og holdes ogsaa af mange for, at samme Eng har tilhort og burde tilhore Mandoe Praest pr. officio, thi Fogcdengen sammesteds ligger til Sognefogdens Tjeneste; men naar eller ved hvad Lejlighed denne Eng er forkommen, vides ikke.

Enkepensionen har tilforn vaeret 10 Rd., og en halv Snes
Skpr. Byg, men er ej endnu sat efter Hr. Lemvigs Dod Y).

Om Kaldets Fremgang kan jeg intet melde, men vel om dets Afgang. Deter nu over 50 Rd. aarlig ringere end for 12 a, 16 Aar siden, fordi Fiskeriet og altsaa Fisketienden er de 3/₄ Parter forringet ide sidste Aaringer; Korntienden er formindsket, saasom der nu ej saas paa gamle Mandoe, og Folkemsengden har og aftaget paa nogle faa Aar.

---

1) Christian Caspersen Lemvig, der blev Praest her 1761, dode 1766.