Min Vandring gjennem Livet eller en Skolelærers Stilling for 60 1) Aar side

Side 359

Deter en underlig Folelse, der opstaaer, naar man skal til at skrive sit eget Levnetslob, efter at have skrevet en heel Maengde Andres »kortfattede Personalia*, hvilken extra Bestilling liorer med til Kirke og Skolelrerer Embedet, ligesom Amtmands Bestillingen i sin Tid horte til den hoiere Adel, thi ligesom Kongerne have deres Historiografer, saaledes har Bonden ogsaa sine, kun at de lonnes lidt forskjelligt. Jeg siger, at Folelsen er underlig. Dette kommer deraf, at man ved de saakaldte Testamener og Ligvasrs — enhver Kirkesanger skal vzere Poet, og da dette ikke er Alle givet, skal han vsere Riimsmed i det Mindste — bliver saa vant til at lyve, at smigre og at sigc Fadaiser, at det i,de fleste Tilfa?lde i folge Vanens Magt lobtr ind med hvor der skal tales om de Afdode, uden at man ved det. Naar jeg nu skal skrive mine egne »Testamener« dels for at spare Gebyret til en an den, dels for at begynde med Begyndelsen, saa paatrsenger sig den Tanke, skal du lyve som hidtil og fremstille dig i Lysets Skjer for Folket, naar du er »dernede« eller skal du sige den nogne Sandhed? Kan du aflcegge en gammel Vane? o. s. v.

Der er maaskee dem af mine efterlevende Ordensbrodre«,der

1) Da denne »vandring« er skrevet 1865 og Henrichsen var loercr 1828_—56, ses det ikke, af hvad grand her ikke snarere er sat 30 end 60.

Side 360

brodre«,derville paastaae, at jeg da i al Fald er den Eneste, der har loiet i slige Tilfaelde; at dette have de aldrig gjort, men altid fulgt Sandhedens Vei, og at Sligt er intet Folkeonske etc.; men jeg har en anden Erfaring, nemlig, at man vilde kun faa Had og Uvillie til Lon, hvis man vilde fremstille den Afdode i Vers eller Prosa, som de virkelig vare, og hvorfor skulde man ogsaa det, naar de Efterlevende saa inderlig gjerne ville see de bortgangne,der stundom her i Verden fandt deres storste Glaede blandt Vin og Qvinder i Buler og Kneiper, eller vare fasrdige »at opaede Enkers Huse«, eller som pryglede Kone og uskyldige Born — pludselig staae i et Chor af Engle med »Palmer i Hnenderne«, syngende Psalmer for Lammets Trone — disse staaende Floskler — skjondt jeg vilde betakke mig for et saadant Liv hinsides, og troer, at Sjelen der har en aedlere og hoiere Bestemmelse — de Efterladte maa jo falde i Forundring og betages af Gliede.

Nei lad os aldrig tale om Sandhed i den Retning. Det gaar ikke an her at komme med den Vare. Jeg har flere Gange, naar jeg troedc, at den poetiske Aand ret havde vneret over mig og havde ret bragt noget Stort tilveie faaet mit Product tilbage med den Bemaerkning: at det ikke passede, at den dode ikke vilde synes om det o. d. 1. En Kone vilde endelig have »et pent Gravskrift« over sin Mand, et stakkels Halvmenneske, der ai sin Tid havde vasret Rogter og var »beromt« for sin Graadighed. Stakkels Fyrl Han sloges med Stude om Dagen og med Konen om Natten ogfik slassterlige Prygl«, og nu skulde der ovenpaa skrives »et pent« Gravskrift — en slem Casus. Jeg provede imidlertid derpaa og fik endelig folgende Poem, der efter min Mening kunde vaere passende:

Side 361

Her hviler en Mand, Der, skJondt han ei havde en Unze Forstand, Dog fordi hans Spamdkreds var ikke for vid Just passed sin Dont med al Troskab og Flid. Blandt Stude han leved, blandt Stude han faldt Og dette var Alt.

Ja, der blev en Sorg
Paa Ullerups den gamle a^rvrvrdige Borg,
Da Studene brolte og Budskabet lod:
Peer Rogter er kvalt i et Fadfuld af Grod
Og Studene kloedte sig alle i Sort
For Peer var gaaet bort.

O du Patriark,
Naar du skal modtage den Studemonark,
Vi ved, vi forstaae ei hvordan dct vil gaae
Al Paradises Bygavl kan ikke forslaae,
Thi Grad skal nu koges hver evige Dag,
Deter en reen Sag.

Far Peer da, Farvel! Du var dog i Grunden en god solle Sjel. Nu er du da fri for din Koncs Krabask, Men mades i hist, vil du atter faae Dask, Ja, hvis din Megaire da finder dig Stakkel Saa — sikken Spektakkel.

Men jeg fik kun liden Tak derfor. Kjellingen leveredc selv tnit Arbeide tilbage og havde den sredvanlige Stok med sig, som det lod til hun gjerne vilde lade danse paa min Ryg, nu da Manden var borte. Situationen var vanskelig, thi^l)

>Jeg übevsebnet var, min Stok var rent istykker,
Hun stod i fuld Mondur med begge sine Krykker*,

saa jeg valgte, hvad der var det Rigtige, og flygtede.

1) Jvfr. Peder Paars 2. bogs 3. sang, udg. 1855, s. 146.

Side 362

Hvo der skal forfatte et Mindedigt over mig, maa Gud vide, men det vil jeg onske, at Sandheden maa folges, ligesom jeg i de faa Blade, der skulle indeholde Skitzer af mit Liv, vil blive Sandheden tro. Der kan jo i Grunden ikke vtere stort at sige om en Mand, der har bevoeget sig saa jcevnt hen ad Banen, ikke engang vseret Rigsdagsmand eller Secterer eller havt Indflydelse paa offentlige Anliggender eller havt Ord for at vaere »cn klog Mand«, saa der er maaske dem, der kunne mene, at deter pure Forfengclighed elier Skrivesyge, der irembringer disse Blade. Nu jal Lad det saa vaere. Naar Digtere og Philosofer berige Verden med deres Skriftcr, eller naar Praester udgive deres Pmekener i tusindvis, mon der da aidrig skjuler sig nogen Forfaengelighed mellem Linierne? Mon det altid ene er Aandens Fylde, der lig den magnetiske Strom udgyder sig, uden at hin menneskelige Svaghed har Del deri?

Deter imidlertid ikke Forfiengelighed, der har drcvet mig. Deter Hgefrem min gamle Virkelyst, der under mit Otium og paa mine gamle Dage endnu gjor sig gjeldende. Er mit Liv end ikke rigt paa store Begivenheder, saa har det dog vaeret bevaeget nok til at lade mine Born — der ikke skulle more sig med at taelle de arvede Kapitaler — og mine mange Venner kunne stundom opfriske i Hukommelsen, hvad jeg har sagt, onsket og haabet, og maaske jeg herved, naar disse Blade med de ovrige af mine Skrifter engang trykkes kunne fremme et Gode, der megct ligger mig paa Sinde. Dog dette vil forst komme frem, naar jeg er der, hvor Ingen kommer tilbage.

Dersom mine Efterkommere skulle interessere sig for at kjende min Stamtavle, da kunne de her beskue mine Ahner; de er rigtignok kun Faa, skjondt jeg kunde ligesaa godt begyndt ved Noah, hvis jeg vilde; men da

Side 363

ieg ikke gjor Meget af Fuldblodssagen eller Pergamentslapper,saa har jeg ikke gaaet laengere tilbage end til de Trappetrin, der ifslge Kirkeboger og mundtlig Overleveringfra min si. Fader, ere de overste.

OlufThestrup, PnestiDalbye.
Frants Thestrup,
Biskop i Aalborg 1709.
I
Christen Tomsen, Kornet, Johan Rudolf Thestrup,
drzebt i Beleiringen for Prasst i Jolby paa Mors,
Tonningeu 1713, gift med f 1740.
Elisabet Lister [?] fra Hu- |
sum. Hun flyttede til Barbarre Kirstine Thestrup,
Karbye. gift med Forpagter Poul
I J. Korsstrup i Seierslev
Thomes Christensen, fodt Prasstegaard.
1713, gift med Magd.
Krogsgaard. j
I
Henrich Tomsen, f. 1766, Cecilie Marie Korsstrup,
gift med Cecilia Marie gift med Henrich Tomsen
Korsstrup, f 1803. af Hvidberg.

Poul Henrichsen1), f. 1799, gift med Ane Margrete
Leerhoi, en Datter af KJobmand Leerhoi i Thisted.

1) De af forfatteren opstillede slasgtlinjer synes at vasre ret iejlfulde og mindst af alt grundede pa kirkeboger. Efter al sandsyhlighed ser hans faedreneafstamning saaledes ud: Povl Henriksen, hjemmedobt i Hvidbjaerg sogn 25. jan. 1799, var sen af Henrik Thomsen i V. Hvidbjjerg (dobt i Karby s. is. novbr. 1761, f i Hvidbjaerg s. 14. apr. 1837, g^ l0 i Hvidbjaerg s. 19. apr. 1797 med Sidsel Marie Povlsdatter, f. i Sejerslev s. 1. okt. 1767, begr. i Hvidbjasrg s. 28. febr. 1802; gift 202⁰ i Hvid- bjærg s. 13. apr. 1802 raed Anne Kristensdatter, debt i Hvidbjaerg s. 5. marts 1775, f smst. 6. oktbr. 1822), som var Son af Thomas Kristensen i V. Hvidbjaerg (f. c. 1729. begr. i Hvidbjaerg s. 3. marts 1799, gift i Karby s. 4. apr. 1755 med Anne Henriksdatter, f. c. 1723, begr. i Hvidbjaerg s. 5. juni 1808), der atter var son af Kristen Thomasen i Redsted (debt i Karby s. 6. marts 1692, begr. i Redsted s. 27. apr. 1746, gift smst. 13. febr. 1729 med Maren Bendixdtr, f. c. 1700, begr. i Redsted s. 28. april 17 54), hvis foraeldre var Thomas Pedersen og Tale Kristensdatter. — Hvad den modrene linje angar ma det navnlig fremhaeves, at forfatteren ikke nedstammer fra biskop Frans Thestrup, men fra dennes Broder Mathias, der var prae.st til Dalby og Stubberup pa Fyn og fader til Johan Rudolf Thestrup. Dennes datter Barbara Kirstine blev fiadt i Dragstrup 31. august 1738, begr. i Vejerslev 4. decbr. 1772 og gift smst. 25. maj 1764 med Povl Jensen af Vilsgard, der varforpagter i Sejerslev praestegard. Med nvad ret der tillaegges ham og hans datter efternavnet Korsstrup vides ikke; i kirkebogerne kaldes han stadig Povl Jensen Wilsgard. Naar Erslew (forfatterlexicon I. 634) tillaegger dem eftemavnet Konsberg, ml det vaere en ren og skaer fejltagelse af den ellers sa nojagtige personalhistoriker.

Side 364

Deres Born:

Christiane Theodore, f. 1822, [f 1888].
Margrete Pauline, f. 1824, f 1850.
Niels Ebbesen, f. 1826, Kjobmand.
Marie Elisabet, f. 1828, f 1835.
Anders Gjedde, f. 1830, f 1858, Skibsforer.
Niels Ludv. Ch. Bentzon, f. 1832, faldt i
Unionskrigen 1864.
Marie Elisabet, f. 1836, f . . .
Soren Norbye, f. 1838, f 1871. Skibsforer.

Det vil heraf erfares, at jeg ligesaavel som den heiadeligeKaste kan vise en Stamtavle, der vel ikke har sine 12 eller 16 Ender, men er dog en Tavlekombination, hvori Bonden og Biskoppen have virket til min Tilvaerelse.Denne

Side 365

vaerelse.Dennemin Stamfader paa Moderne Side skal som Provst i Nakskov have vseret en aktiv Mand, dygtig hoven og indbildt af sin provstelige Vaerdighed — en Skjodesynd, som de fleste baade Datidens og Nutidens Provster ikke behove nogen Absolution for, da den ligger i Kjolen og Kraven. Han var i sin Tid anset for en stor Poet, men brugte nogle staerke skurrende Udtryk, som der dog var Saft i. Engang slog Lynilden ned i Kirken under Pradiken, og straks lob dette Vsers af Munden:

»I Taarnet tordner Gud Og som en Love broler, Han kaster lid paa hver I Syndedynd sig soler.s

Men Menigheden, mere forskrsekket over Ordene end over Tordenskraldet, lob ud af Kirken og lod Provsten rime_*) Otn mine Stamfasdre paa Fasdrene Side veed jeg ingen sseregne Omstaendigheder uden at min Bedstefader havde som Kirkesanger en saadan Stemme, »at han tog Tonen fra 12 Degne i sin Tid« og at Man paa Heltborg Kirkegaard kunde bore, naar han sang over Lig i Karbye — saaledes horte jeg i min Barndom Folk fortaelle, men muligt er det en — Morsingbo.

I den strasnge Vinter 1799 den 25 Janv. blev jeg fodt i Hvidberg paa Morsoe, hvor min Fader eiede et lidet Huus, og hvor han al sin Tid levede i trange Kaar. Hans hele Census var 3 Mk. 8 Sk., som han regelmaessig 2 Gange aarlig reiste 9 Miil med for at indbetale dem paa Thisted Amtstue. Min Moder, der skal have havt en meer end almindelig Dannelse i den Tid, dode af

1) Forf. henviser ien anni. til Laalands Beskrivelse p. 122.*_— (I udgaven af Friis er det side 10?.)

Side 366

Taering 3 Aar efter min Fodsel, tilsyneladende til et uerstatteligtTab
for den modertese Dreng.

Det gyser endnu i mig, naar jeg horer, at de smaa Born skulle have Stedmoder, thi det Mundheld »at blive stedmoderlig behandlet« er ikke grebet ud af Luften. Denne Skjebne blev ogsaa mig til Deel, og skjondt hun *) ikke var egentlig ond af Hjerte, saa manglede hun dog alle de Egenskaber, der gjor Qyinden til Moder for de Smaa, thi hun havde hverken Forstand paa Husholdningen eller paa at danne en Dreng med et opvakt Hoved, et viltert Sind og en god Portion Egensindighed — min Fader var kun sjelden hjemme, da han tjente som Omgangslaerer i Nees og andre Steder, hvilket indbragte en Deel Levnetsmidler isaer om Julen, da vi levede med den rige Mand i nogle Uger og saa sugede paa Lappen [!] den ovrige Tid af Aaret.

Det var ikke at forlange, at der i mig som Barn skulde findes nogen Spire til de saakaldte »noble Passioner«,da der ikke findes en Draabe adeligt Blod i mit Stamtrcee, og hvis der havde vaeret en Spire, hvorledes skulde den da have yttret sig under Tidsler og Qyikgrces? Men der var en Spire, der allerede i 4de Aar pippede frem og kunde blevet til et herligt Tras under god Pleie, det var en Laese- og Videlyst, der aldrig mettedes, fordi den aldrig under mine Forhold kunde tilfredsstilles; thi vel var min sal. Fader en efter de Tider temmelig godt oplyst Mand, men hans Aandsdannelse havde det staerke religiose Praeg, der bragte ham til at felde Taarer, naar han laeste i Miillers Huspostil, hvilket aldrig nogen Sondagblev forglemt, men udenfor dette Gebet kunde han ikke tilfredsstille mig. Vel bestod min hele Bibliothek

1) Deter ovenfor anfort, at hun hed Anne Kristensdatter. Se side 364, anm.

Side 367

kun af en forreven Bibel, en Roverhistorie kaldet »Robertus«og Halvdelen af en gammel Skolebog, hvori der var endeel Verdens- og Faedrelandshistorie, et geografisk Kursus og Noget ora Himmellegemers Gang, samt lidt Anvisning til Regning, Deter forunderlig, som det mirakulosepirrer den barnlige Sands. Dage og Naetter laeste jeg ora Miraklerne i Biblen og Miraklerne paa Himlen — de vare i mine Tanker Synonymer — og jeg fik engang, vel en 6—7 Aar — en underlig Tanke om min sal. Fader, da ban rent ud erklaerede, at vsere uvidende om hvoraf Solen og Maanen vare gjorte og om hvad det var for Skabninger der boede — det syntes mig let for ham at vide — men det var naerved at han erkherede slig Tale for forargelig og havde taget »den blaa Bog« fra mig, men jeg husker endnu hvad jeg da taenkte. De bibclske Mirakler kunde jeg udenad og naar jeg dterede Noget af »den blaa Bog«, saa var det saa vist som det havde staaet i Biblen eller i Cyprianus, hvori min Bedstemoderfortalte mig, at Man kunde lasse Fanden til sig, og saa taalte jeg ingen Modsigelse. Havde jeg nu havt en kjerlig Moder, der kunne ledet denne videlystne Aand hen i en bestemt Retning og gjort et kjerligt Forsyn til Grundpille for mine barnlige Tanker, hvor skjan kunde da mine barnlige Aar vaere henrundne, og hvilket Sving kunde min Aand maaske da have taget.

Men naar jeg i livsglad Munterhed gjorde en eller anden Spilop,- der i det Hoieste havde fortjent et blot »tag dig dog i Agt for Guds Skyld« saa enten fik jeg Prygl eller ogsaa hun truede mig med — at vor Herre tog saadanne skjodeslose Drenge og kastede dern i Helvede,og naar Tusmorket begyndte, saa fortalte Bedstemoderenom Fanden, der kunde paatage sig alle Skikkelserog lurede paa hver en Tale. Folgen dcraf blcv, at Gud og Fanden blev til 2 Skraemmebilleder, som jeg

Side 368

satte i een Klasse og elskede lige lioit, og hvorledes skulde jeg elske et Vassen, der vilde styrte mig i Helvedes evige Pine, fordi jeg af Uagtsomhed slog en Rude itue eller veltede en Potte. Derimod troede jeg fuld og fast, at disse 2 Vaesner stadig havde mig i Kikkerten og stod i min Stedmoders Tjeneste. For hende derimod havde jeg ingen Frygt uagtet alle hendes Lamentationer og N^vehug— jeg foragtede hende, thi Born have en ganske udmnerket Folelse af en Handlings Strafbarhed eller ikke Strafbarhed og kunne noie sammenligne Forseelsens naturligeFolger, og jeg folte grant, at him ofte sogte dybt at ydmyge mig istedet for at straffe.

Da jeg var i Bde Aar gik det saavidt, at hun tog en gammel Sabel for at prygle mig, men jeg undlob, saae stivt paa hende og sagde: »Vil I offre mig lige som Abraham, saa kommer I til at tage vor Kat, thi vi liar jo ingen Vaedder.« Hnn sagde siden flere Aar efter, at disse Ord slog hende, saa hun tabte Vaabnet og tog det aldrig siden; men nu var min Beslutning tagen. Hun kunde ikke forstaae mig og jeg kunde ikke forsone mig med hende, derfor samlede jeg mine faa Stykker Kla;dninger og mine 3 defekte Boger, bandt Alt i et Klaede og — romte min Vei en 2—32_—3 Miil hen til Byen Elsoe.

En Pige af Hvidberg1), en Halvsoster til min Stedmoderog

1) Sidsel Sofie Kristensdatter, der blev dobt i Hvidbjcerg 1. novbr. 1787 og var datter af Kristen Jensen i Vester Hvidbjaerg og Edel Kristensdatter. Mcd sin forste hustru Sidsel Laursdatter (begr. i Hvidbjaerg 13. august 1777, 32 ar gl.) havde Kristen Jensen datteren Anne, der blev sternoder til Povl Henrichsen. At Anne mistede sin moder, da hun var 2—3 ar gammel, og kort Tid efter fik stemoder kan maske have bidraget til hos hende at udvikle den hardhed, hun efter stesonnen Povls sigende udviste mod denne. — Ovennaevnte Sidsel Sofie Kristensdatter (f i Elso 2. april 1820) blev viet i Hvidbjserg 10. novbr. 18 10 til Anders Pedersen Hald, der ejede en gard i Elso pa 71/*7¹/* td. hartkorn og 10. maj 1811 blev beskikket til sognefoged i Els sogn efter sin fader Peder Andersen Hald (ifolge »Fortegnels over samtlige Sogne- og Boie-Fogder samt Strand- og Kli Fogder udi Thisted Amt« i dette amts arkiv). Nar Povl Henriksen altsa giver det udseende af, at ha allerede c. 1806 er remt hjemmefra — hvad der i sig selv t ganske usandsynligt og hvad der heller ikke kan bringes i san klang med den grad af modenhed, han ved den tid tillaeggc sig selv — beror det pa en fejltagelse. Hans flugt kan tidligi have fundet sted 1811. da han var omkrine 12 ar eammel.

Side 369

moderogforresten ligesaa klog, men hvis oiesteen jeg var, og som havde engang sagt, at jeg skulde vasre hos hende, var bleven gift til Elso og der faaet en betydelig Gaard. Dette vidste jeg uden at vide hvor Byen laae, men jeg tabte ikke Modet, thi jeg havde hort, at Man kunde sporge sig Vei gjennem Verden, og Elsoe laae efter min Formening enten ved Verdens Ende eller i det Mindste i Naerheden deraf. Hvorledes jeg kom derhen veed jeg ikke, men jeg maa have vaeret flere Dage underveis,da jeg dunkel kan erindre 2 Stcder, hvor jeg havde Natteherberge paa Marken.

Jeg blev meget godt modtaget, og da Man den horte Omswendighederne lod han ved et Bud min Fader vide hvor Fuglen var ftaien hen. Aldrig mere betraadte jeg mit Hjem, men min Stedmoder sorgede for mig i Alt, hvad hun kunde, med de nodvendige Klaeder, dem jeg ellers fik hos min nye Huusbonde. Han var heldigvis Sognefoged, og da jeg Vinteren for havde lsert at skrive, og den gode Sognefoged skrev de samme Bogstaver, som der vilde fremkomme, naar en Hone forst var gaaet i en Tjereballie og derpaa 10b over et Papiir, saa var det intet Under, at jeg blev hans lioire Haand og bestalter Fuldmasgtig . . .

Konen havde en gammel rig Onkel i Solberg ved
Navn Kjeld, der ofte kom der til Familien og »forbausedes«—

Side 370

sedes«—dengang kunde en Bonde forbauses over saare lidt — over min Faerdighed i Laesning og Skrivning — Gud veed, det Sidste var daarlig nok — og havde sin Fornoielse i at examinere mig, netop i samme Stiil hvori Peer Degn examinerede Montanus. Men disse curiose paa Skruer satte bibelske Sporgsmaal havde jeg ogsaa laest, da jeg nemlig havde faaet fri Adgang til en af de oplyste Bonders Bibliothek, og da Kjeld gav det i hans oine saare morke Sporgsraaal: >Hvo er fodt og ikke dod, er endnu i Verden og lever ikke?« og jeg efter nogen Bewenkning som den snue Politiker havde svaret: »Loths Hustrue« og jeg ovenpaa disse aandlose Sporgsmaal havde fortalt ham en Deel om Verdens Riger og Lande, som var aldeles fremmed for ham, saa erkherede han for Familien: »at denne Dreng viide han holde til Bogen i hvad det skulde koste«. Seel det vilde en Bonde gJore dengang mod en stakkels Dreng, der ikke horte til hans Familie!

Otte Dage efter akkorderede han med en Kapellan Boserup¹) i Nyekjobing om at laere mig Begyndelses Grundene til de Videnskaber, som den gode Kjeld vilde have mig indviet i...,da dode Kjeid²) ...

1) Jergen Severin Boserup var residerende Kapellan i Nykobing 1810—22.

2) Efter forfatterens fremsuiling skulde dette vaere foregaet ide ruermeste ar efter 1806, men deter ovenfor vist, at han tfarst kan vaere kommet til Elso 181_1. Dog heller ikke ved denne tid dode Kjeld, men forst 21. maj 1820, da Povl Henrichsen var fuldvoksen, 21 ar gammel! Maecenen Kjeld Jensen, der altsS ikke ved sin dod kan vaere blevet hindret i at udfere sit forehavende mcd sin lille ven Povl, var en ugift karl, der beboede et hus i Solbjserg by og ved sin dod var 66 ar gammel. Med en ligeledes ugift Soster Anne havde han 30. april 18₁₄ oprettet gensidigt testamente (Morse herreders skifteprotokol 1817^—25 fol. 99) og af det skifte, der foretoges efter hendes dod 1824, ses det, at der virkelig var forholdsvis betydelig velstand.

Side 371

Da kogte Blodet i mine Aarer, jeg forbandede forste Gang min Armod og bad Gud om Hjelp; men der skete intet Mirakkel og jeg kunde ligesaavel lig Josva bedet Solen staae stille. Havde han hort min Bon og opfyldt mit onske, saa havde jeg maaske i dette oieblik, lig min Tipoldefader vaeret Vicegud i Aalborg eller allerede plaideret imod det orstedske Ministerium for Hoiesterettens Skranker — eller — eller — Forfaengelighed, Forfaengelighed!

I Nyekjobing levede dengang en aervaerdig Praest, den beromte Naturforsker Provst Schade*), en Mand, ■der i Grunden var et eneste stort Hjerte. Jeg vidste, at han tog enkelte opvakte Drenge til sig og laeste med dem for Confirmationsaaret, og da jeg naermede mig dertil overhasngte jeg den gode Sognefoged, at han skulde tale min Sag hos Provsten for at jeg ogsaa kunde faae godt af hans opoffrende Bestraebelser for Oplysningen. Men denne Begiering gik langt udenfor Sognefogdens Beregninger. Han var, hvad man siger, »et godt solle Liv« og Studeprangerne kaldte ham endog >en Kjernekarl«, men Foretagelses Aand havde han ikke, og Kundskaber kjendte og agtede han ikke. Naar han paa en Vandring havde fundet Knud den helliges [?] Skrin ved Siden af et afbrudt Studehorn, saa vilde han aldrig have sect til Skrinet, men anstillet Reflexioner over Hornet, om det horte til en Staldstud, en Skudstud²) eller en Foderstud, og vist Enhver, der modte ham, de ufeilbarlige Kjendetegn, hvorpaa han stottede sin Mening.

1) Den bekendte forfatter af »Beskrivelse over oen Morse Kaspar Schade, men ingenlunde nogen »beromt< naturforsker.

2) En skudstud 0: en udskudt, kasseret stud (Feilbergs ordbog, jvft. Molbechs dialekt-leksikon).

Side 372

Ved et Mode af Provsten og hans Medhjelpere¹), iblandt hvilke hiin Mand Christen Mikkelsen, hvis Bibliotek jeg benyttede, horte, anbefalede denne mig paa det Bedste til Provstens Velvillie, og denne har jeg at takke for, at mine barnlige Tanker rettedes paa noget Hoiere og at de skarpeste Kanter i mine Forestillinger afrundedes. Han underviste mig en 3 Timer ugentlig Vinteren for min Konfirmation navnlig i Retskrivning og Grammatik, hvorved det blev mig lettere i mine Fritimer hjemme at forstaae og gjemme, hvad jeg lceste.

Efter at have omtalt sin konfirmationsforberedelse, den den unges »skJonneste Tid og en Periode, som aldrig glernmes«, og at to »bamlige Sjele« ofte »fandt hinauden paa Konfirmationsstien«, ligesom forfatteren da ogsS. »fandt paa denne Stie den sedle Pige, der forste Gang bragte Hjertet til at banke, som om det vilde gjore Revolution*, fortsaetter han:

Efter min Konfirmation i Efteraaret 181₅₂₎₅ ²) tabte den gode Provst mig ikke af Syne, og min Stedmoder, der fra Romningsdagen af var faerdig at baere mig paa Hsenderne, overvandt paa Engang »al sin Fraevornhed« — Undseelse — og anbefalede mig, uden at jeg vidste det Mindste derom, til Proprietor Gjedde paa Glomstru p⁸), en Mand, der er bleven mig uforglemmelig. Han kunde naturligvis ikke indlade sig herpaa, forend han kjendte »Fyren« og for han havde nogen Anbefaling, og

1) Om den handler danske lovs 2—9—2 fF.

2) 0: 1. sondag efter paske 181_5. Hans skudsmaal ved denne lejlighed lyder pa smeget god kundskab og god opforsek.

3) Anders Kristensen Gjedde, en bondesan fra Handest (fremstillet i Glenstrup kirke 13. febr. 1774, f pa Hojris 27. marts 1836), landvaesens- og tiendekommissasr, ejer af Glomstrup og Hojris pa Mors.

Side 373

da hun derpaa greb Lejligheden til at fortaelle, at jeg — »var Provst Schades oiesteen«, saa varede det ikke kenge, inden han coresponderede med ham om Forholdene og jeg blev antagen¹). — Her begynder mit Livs 3die Afsnit,paa hvilket jeg indtil mit Livs Ende vil kunde taenke, dels med Glasde over de skjonne Aar, jeg der tilbragte under den bedste Herres eller Principals Styrelse, men dels ogsaa med bitter Harme over — min egen Uforstandog Selvraadighed. Dog jeg vil ikke foregribe Historien.

Det var farst Planen, at jeg ved Siden af nogen Skriveri og andre Smaaforretninger skulde lasse med hans Son 2), men dette havde ingen Art; thi hverken havde »Diderik« Lyst eller jeg Stadighed dertil. Desuden bragte den Hurtighed, med hvilken jeg udforte Forretninger, og den Flid, hvormed jeg lagde mig efter alt, hvad der horte til Gaarden, Godset og Landvaesenet i Forening med den Troskab jeg viste ved enhver Leilighed — min Principal til at give mig Haenderne ralde af Forretninger, der ellers iet heelt Aar, formedelst Broderens^a) tiltagende Sindssvaghed, havde hvilet paa ham alene. Sonnen fik naeste Aar en forulykket Student Elren*) til Laerer, som hverken havde lasrt noget Solid selv eller forstod at bringe sine Kondskaber ind i Andre. Faderen brummede ofte, naar den stakkels Dreng pluddrede sit: »liber — daz Buch« eller »Alo, en Vinge, Ancella, en Pige og cervicia,

1) Forst 1817 fiyttede dog Povl Henrichsen, stjenestedreng hos- Anders Hald«, til Glorastrup (afganglisten i Elso sogns kirkebog).

2) Didrik Galtrup Gjedde, hjemmedobt p& Glomstrup 10. juni 18_10, opkaldt efter sin morfader Didrik Evertsen Galtrup til Hojris.

3) Formentlig exam. jur. Niels Gjedde, der dode pa Glomstrup 6 marts 1845, 2 r gammel.

4) Rimeligvis den cand. phil. Peder Ellern, der dode som ugift kapitalist pi Rottrup i Ulsted sogn 21. oktober 1846, 64 "ar gammel.

Side 374

Smor« som P. Degn siger —: Gid F. havde al det iatinske og tydske Vrovl! Hvad Nytte er det til i det •daglige Liv for en Landmandl men han taug, thi Laereren var »Cand. phil.c og mente at Latin var et Guddomssprog»).

Saa flygtig jeg var under visse Omstsendigheder, saa stadig og udholdende var jeg paa Kontoret, og Hr. Gjedde vidste grant, at naar jeg file en Ting under Haende, saa hvilede jeg sjelden for den var fserdig; og der indfaldt netop i disse Aar fra 16 til 21 isaer en stor Deel Arbeide, thi foruden det, at han var Landvaesens og Tiendecommissaer, samt Medlem af Komiteen for Amtets Traeplantning, var Sundkorns Vaesenet²) kommet i en raagelos Uorden under en gammel Forvalter⁸) paa Hoiris, saa det tog et helt Aar og en Maengde Reiser i Landet og uendelig Skriven, inden det atter blev bragt i Orden, hvortil kom, at det var dengang hans Plan at oprette et Stamhuus af begge Godser ved hvilken Leilighed en Masse af Love vedtoges og forkastedes og atter vedtoges, men hvilken Plan dog blev opgivet.

1) I den til disse Blade horende lille Novelle: >En Tildragelse ps Glomstrup fra min Ungdoms Tid eller gjorde jeg Ret eller Urei fremstdlles den anden af Hr. Gjeddes Born [Maren Gjedde, f0( paa Glomstrup 21. novbr. 1815], der sig übevidst kom til ; spille en Hovedrolle i hin Tragoedie, og den Letsindighe med hvilken jeg viklede mig ind i Sagen, samt flere stedlig

2) Ejeren af Hejris havde privilegium pa faergefarten over Sallingsund og Vildsund med ret til at hseve sundkorn pa Mors, indtil regeringen ved lov af 21. januar 1871 bemyndigedes til at ekspropriere dette privilegium. Sundkorn er en kornafgift til faergernes vedligeholdelse.

3) Anders Kortbech var forvalter pa HoJris, som det synes til udgangen af 1821, fra hvilken tid Gjedde i det mindste selv overtog skifteforvaltningen. Kortbech dede i Ljorslev sogn 1. juni 1853, 71 ar gammel.

Side 375

Saaledes havde jeg i Lobet af et Par Aar faaet en saadan Faerdighed i Forretninger og Godsbestyrelse at Hr. Gjedde ved et Sommergilde i ended Fremmedcs Naervaerelse overrakte mig en af Amtet authoriseret Bestalling som Gods og Skifteforvalter; odslede — jeg havde naer sagt, Gud forlade ham det — en Hob Roes og Lovtaler paa mig og fonerede mig Dagen efter formodentlig til min Eqvipering ifolge den nye Bestalling 15 Specier — jeg var da 1972 Aar¹) ...

I min Arbeidsomhed og Troskab skete slet ingen Forandring. Utalte Penge gik igjennem mine Haender, og da jeg 1819, uden at han nogensinde havde taenkt derpaa, aflagde mit forste Regnskab til ham over Godsets og de lobende Indtaegter og Udgifter — hvilket jeg siden efter aflagde hvert Aar og hvilke qvitterede Regnskaber jeg endnu gjemmer som Reliqvier — takkede han mig med den faderligste Mine — og jeg lod dette Blik glide forbi mit Hjerte og mente, at det var en blot simpel Tribut der absolut maatte ydes mine Fortjenester — ak jeg havde ingen Tanke om, hvad denne elskelige Mand havde gjort for mig — eller hvad han endnu vilde gjore og der var Ingen, der kunde Isegge mig det paa Hjerte.

Ordsproget siger: »Faaer Diaevelen dig ferst fat ved et Haar, saa slaaer han snart hele Kloen i dig*, det vil sige: giver du forst een ond Tanke Rum, saa folgc snart Flere efter. Saa gik det mig, Nu foer ogsaa HovmodsAanden i mig og foresnakkede mig tidlig og silde, at min Forlovelse med en simpel Bondepige [se ovenfor

1) Forfatteren henbegger altsa denne begivenhed til 1818, men den omtalte »bestalling« er forst 2. oktober 1821 autoriseret af amtet, umiddelbart efter at Gjedde havde indgivet ansogning derom (Tisted amts journal for 1821 Utr. F. nr. 63). Forfatteren var altsa dengang henved 23 ar gammel.

Side 376

side 372] maatte nodvendig ophaeves. Hun, skjon sorn en Engel og en Engel i Szedelighed og Uskyld, ahnede ikke, at den Yngling, him tilbad som en Gud, gik svanger med saa slette Tanker men levede i den lykkelige Indbildning,at han var tro som Guld. Havde hun havt mindste Ahnelse om mine Tanker, saa havde hun strax last sin Dodsdom, thi hun vidste grant, at naar jeg fik en Idee vilde jeg ogsaa nolens volens realisere den; dette gjorde jeg ogsaa paa den hjerteloseste Maade af Verden, i det jeg selv mundtlig afsagde hendes Dom, og idet Stoltheden havde lagt en lisskorpe om mit Hjerte, rev jeg saa at sige Hjertet ud af hendes Bryst, besteg min Hest og ilede fra den ulykkelige, bedragne Pige og glasdede mig nassten over den Seir, jeg havde vundet over rriit Hjertes bedre Folelser. Mange Aar er henrundne, Stolthedenslis er forlaengst smeltet og det arme Hjerte har siden blodt af mangt et Saar, men endnu lyder hendes Smertensskrig i mine oren, og endnu troer jeg at kunne hore hendes Klager i de faa Sorgens Aar, hun levede . . .

I de 6 lykkelige Aar, jeg conditionerede paa Glomstrup, blev min Principals Tillid til min Flid, Troskab og Discretion aldrig rokket, men aligevel opkom i de 2 sidste Aar ofte Stridigheder, der blev foranledigede ved min Stivsind, en üboielig Villie til at handle efter mit eget Hoved, der om det end stundom var godt gjort. dog var hoist taabelig af mig at g]*ore til en Vane, saameget mere som jeg ofte tiltog mig Ret til at g]ore Bestemmelser om Sager, hvilke jeg i Grunden ikke var hjemme i. Jeg havde nu sadt mig det i Hovedet, at jeg var ham en uundvasrlig Person, der ei let kunde erstattes, og paaforte ham ved min Stivsind mangen übehagelig Dag, der naturligvis gjorde, at jeg tabte hans gamle Yndest, og endelig foranledigede en Strid, at jeg besluttede at gjore mig — uafhaengig.

Side 377

Forfatteren bemaerker, at han soni ovenfor fortalt for et par ar siden havde gjort »en slet Stxaeg«, nu derimod »en magelos Dumhed«, idet han, der vilde gore sig uafhsengig nu »blev saa at sige afhsengig af den hele Verden«, hvorefter han fortsaetter:

I Aaret 1820 blev jcg forlovet med min asdle Hustrue A. Marg. Leerhoi¹), en Datter af KJobraand B. Leerhoi i Thisted. Hun havde i 3 Aar bestyret Gjeddes Huusvsesender paa Gaarden i bans Kones³) Sygdora og Svigermoderens Alderdom, og uagtet det saedvanligst er en farlig Sag at tage en Kone fra en rig Mands KJokken, saa fik jeg dog aldrig Grund til fra den okonomiske Side at angre min Forbindelse med hende, ligesaalidt som fra nogen Anden. I en lang Raskke af Aar var him mig en trofast og af ganske Hjerte hengiven og opofFrende iEgtemage, denned en sjelden Forsynlighed og okonomiskSands forstod at udjaevne de stundom trange Forbold,hvori Tidsomswendighederne sattc os, uden at slige Forhold kunne ma^rkes i det Ydre, og ligesaa opoffrende, hun var som Hustrue, saa var hun som Moder et Monster

1) Anne Margrethe Lcerhoj blev fodt i Tisted 6. juli 1795 og var datter af kobmand Bertcl Pcdersen Leerhoj (debt i Tisted 19. marts 1761, f smst. 30. november 1822) og hustru Else Kirstine Frederiksdatter Birchenbusch (dobt i Tisted 21. februar 1766, gift smst. 15. juli 1789, begr. smst. 22. maj 1804). Mserkelig nok omtaler Henrichsen intetsteds, at Anne Margrethe var enke. Hun blev nemlig 1. april 1814 viet i Tisted til braendevinsbrsender Teger Jensen Larsen (fodt smst. 19. februar 1791), der dog dode allerede 13. maj 1816. I dette aegteskab var der kun et barn, der dede som Kile.

2) Anders Gjedde var gift med Anne Marie Galtrup, f©dt pa Hojris, dobt 2. decbr. 1787, f pa Glomstrup 22. maj 1849. Hendes moder var Maren Nielsdatter Kortbech, der dede pa Glomstrup 28. maj 1826, 81V2 ar gammel.

Side 378

paa Kjerlighed og Taalmod. Gud lonne hendes Trofasthedi
den bedre Verden!

Denne vor Forlovelse gav vel ogsaa et Stod fremad til at gjore raig >uafhaengig«, som jeg kaldte det, og blive selvstsendig Huusbonde og Huusfader, og nu skulde min onde Skjebne faae det saaledes, at jeg paa en Reise til Hanherred tog Logis i oslos Praestegaard hos davasrende Pastor Turk¹), der t Samtalens Lob underrettede mig om, at han just for Tiden eiede en Gaard i Byen paa 5 Td. Hartkorn, hvilken han onskede at saelge.

En Pnest betragtede jeg dengang med en magelos iErefrygt. ncesten som en halv Gud, og det faldt mig aldrig ind, at der inden for den lange Kjole kunde boe en topmaalt Skurk. Dette var jo ganske ligefrem. Den eneste Praest, jeg egentlig havde havt med at gjore var den sedle Provst Schade, der som det hedder i Biblen »ret var en Mand efter Guds Hjerte« og saaledes maatte ifolge min ungdomlige Anskuelse enhver Priest vaere, og jeg vilde dengang troet enhversomhelst »Guds Mand« paa de blotte Ord uden baade Stemplet Papiir og Haands Paategnelse.

Som en Folge af dcnnc Tillid vilde jeg have anset det for en Slags Fomaermelse imod Praesten, hvis jeg havde spurgt Andre i Byen tilraads, isair da jeg var ukjendt — og denne Tillid forte han sig godt til Nytte, idet han lod et ridende Bud uden mit Vidende hente Stemplet Papiir og fik mig til naeste Morgen at underskrive en Kjobecontract²), saa jeg kunde tage derfra — somselvstacndig

1) Andreas Kristoffer Turck.

2) Ved Han herreders ret blev 16. marts 1822 laest kebekontrakt, hvorved pastor Turck solgte til Povl Henrichsen en gard i oslos, S^—6—3^—2^—, for 1400 rbd. sedler: kontraktens dato anfores ikke. (Ntevnte herreders justitsprotokol.)

Side 379

Der er vist Mange, der vil beskylde mig for ved denne Leilighed at have vist en magelas Mangel paa Indsigt i slige Forretninger, maaske for complet Enfoldighed; men i min Alder med den uindskrasnkede Tillid til hvad en Praest sagde, vilde de muligen have baaret sig ligesaa gait ad. Det var i Vinteren 1822, Marken kunde ei besees; Arealet, den egentlige Mark, saae jeg nok var saare liden, men Ploielandet var efter Praestens Paastand af Taxt 16_— _22, og der var en Hedesmekning af 40 Td. Land, der kunde opdyrkes hver Fure, desuden var det i Akkorten, at hvis jeg efter 4 Aar erklasrede mig utilfreds med Eiendommen, da skulde han tage den igjen for de 1400 Rd., som jeg skulde give for Gaard og Besaetning — Folgelig troede jeg at have gjort en god Handel og der var kun den lille Omstaendighed ved det Hele — at det var Logn for ikke at sige »Trolderi« altsammen.

Ploielandet var kun af Bonitet 12^—14^—io, Hedelodden var stor, men var for Steen og Tuer uopdyrkelig, isaer vilde dens Kultiverings Forsog aldrig have betalt sig under de davasrende usle Forhold, og da hiin Akkort skulde indfores i Kontrakten ansaae jeg en Saadan i skriftlig Form for saa lidt aerefuld for mig selv og saa stridende mod den Tillid, jeg skyldte Prsesten, som en Guds Representant, at jeg — naturligvis med Pastorens Billigelse — udelod dette Punct af Kontrakten, som en Sag, der var fuldgyldig ved Ord og Haandslag. Det varede imidlertid ikke laenge, for jeg erfarede, at~den Guds Mand havde glemt den indgangne Akkort, hvis Opfyldelse kunde have reddet mig og Mine fra Ruin og ikke have generet ham det Mindste uden alene for hans Slegfred Borns Skyld, der tilsidst arvede dette Exemplar af Ordets Forkynder.

Siden den Tid har jeg gaaet paa Opdagelses Reiser
i Prsestevaerdenen og vilde vaere istand til at berige Fr.

Side 380

Barfoeds skandalese Praestekreniker, hvis de maatte fortsaettes,med et righoldigt Stof, men jeg skylder dog Sandhedenat erklsere, at jeg aldrig har fundet i et eneste Exemplar saameget Snavs, saameget Lumpent og Neder•dnegtigt,saameget Sjofelt og gement Liderligt som hos denne Turk, der i Sandhed svarede til sit Navn. Det vilde forbavse Folket, hvis jeg vilde opregne hans Synderegister,men jeg har Nok i min Egen, og han har forlaengesidenfaaet sin Hoiesteretsdom.

Forfatteren synes her unaegtelig at have vovet sig meget langt ud og selv om vi ikke kender ret meget til denne pastor Turck, tor vi dog nok gaud fra, at »b.oJesteretsdommen«ikke helt igennem har stadfaestet underretsdommen, der, skont den er afsagt en menneskealder efter at delinkventen skal have begaet de naevnte forbrydelser og derfor burde kunne vaere afsagt med besindighed og moden overvejelse, ojensynlig for en stor Del er et udslag af lidenskabeligt had, der har holdt sig frisk gennem de mange ar, hvad nu grunden dertil end kan have vaeret. Deter muligt, at Turck virkelig har vaeret en sare slet person, men den skildring, Henrichsen giver af den om garden i oslos afsluttede handel er oien•synligkun en gammel mands fantasier. Skulde det virkelig vaere muligt, at en mand, der i 5 ar har vaeret ansat pa et godskontor, kunde finde det »saa lidt aerefuldt«, »saa stridende mod den tillid«, han skyldte en praest, at kabekontrakten kom til at indeholde, hvad den skulde indeholde, at han af den grand udelod det punkt, der nsesten var det vigtigste af dem alle? man kan umulig tro det. Heller ikke kan man tro, at Tiircks tilbud om at tage garden tilbage om 4 •ar til samme pris nogensinde har eksisteret, for det var jo .galskab. Ingen matte baedre end en godsforvalter vide, at sligt vilde vaere vanvid, dels fordi gardens indre vaerdi i lobet af fire ar kunde underga betydelige forandringer, dels — og

Side 381

navnlig — fordi ejendomspriserne pa den tid var underkastedes&danne svingninger, at intet menneske kunde sige, hvad garden kunde vaere vaerd i handel og vandel om 4, siger og skriver fire §.r. Vi tor altsS, g§. ud fra, at forfatteren her, som oftere, har vaeret for begejstret for de kraftige farver og de brede penselstrog, og vi tilfojer, at nar vi ikke helt har udeladt denne drastiske fremstilling af oslos-praesten, er grunden den, at han ikke har efterladt sig afkom — i hvert fald ikke legitimt — der kan forarges over den. Det kan iovrigt bemserkes — da Wiberg (111. 693) intet anferer derom — at Tiirck var gift med Elisabeth Graversen, der dode 30. marts 1806, f§. dage efter at hun havde fodt en dodfodt datter, vistnok hendes eneste barn.

Den 29. Marts 1822 bleve ruin Forlovede og jeg viede i Karby Praestegaard¹). Min Velgjorer havde paataget sig at lose Kongebrevet, naar vi vilde lade Brylluppet holdes i al Stilhed, saa han kunde blive firi for »Komercen« og den 20. April rejste jeg med tungt Hjerte fra det Sted, hvor jeg havde nydt saameget Godt og havt — saamange Dromme, idet der nu begyndte at gaa et Lys op for mig, visende tnig Verden i en anden Skikkelse end hidtil — visende mig Mandens Pligter i den uvisse Fremtid.

Deter sagt, »at Ingen var storre Bondeplager end den, der er af Bondestanden, naar han faaer Magten i Haende«. Denne Sigtelse kom dog Gudskelov ikke til at passe paa mig. Bondernes Agtelse og Kjerlighed fulgte

1) Forlovere var brudgommens fader og den tidligere naevnte informator Ellern pk Glomstrup. Den omstaendighed, at denne »forulykkede student« var forlover, men ikke Gjedde, tyder pa, at forholdet mellem denne og Henrichsen var blevet alt andet end godt. Hermed stemmer det, at medlemmer af familien Gjedde aldrig viste sig i oslos som faddere til Henrichsens botn.

Side 382

mig, thi hvor det lod sig gjore lettede jeg deres 11101sommeTraeldom, laante dem, hvor jeg kunde, og gav dem Henstand, hvor det kunde skee uden Tab for min> Herre, og hvor jeg ved Ban eller Forestillinger kunde bidrage til at hjelpe den traengende Bonde — og de vare i disse haarde Tider naesten alle traengende — ved Laan. eller Gave i Korn, der undlod jeg det aldrig, skjondt det hos en Hosbonde som Proprietair Gjedde sjelden var nodvendig, da hans Hjerte stedse stod aaben for hans. Bonder.

Her begynder det 4de Afsnit af min Livshistorie og dette gaaer fra Mai 1822 til Mai 1828, da jeg atter sojgte Gaarden og gav Landvsesenet en god Dag. Denne 6 Aars Periode skal jeg gjennemlobe i en Fart; thi her er ikke stort Andet at fortaslle om end Misvaext Aar, Veitraeldom,Udpantninger og Auctioner paa Auctioner, kort sagt, disse 6 Aar vare Bondens og i det Hele taget alle Landmaends Prove Aar. I Efteraaret 1822, det forste Misvext Aar kostede en god 5 Aars tidligbasrende Ko 5. Rdl., et Par 3 Aars Stude 10 Rdl. og der blev kun udforttil Norge af oslos Bye, der dog er en god Kornegn,60 Tdr. Byg og 10 Tdr. Rug. Nu begyndte Udpantningstidenog Kreature i iooovis dreves hele 6 Mil til Herredsfoged Boligen paa Aagaard og opraabres der til de mest forbausende Priser f. Ex. 5 Rd. for en 2 Aars Hest.; — men ingen lukkede sin Mund op til et eneste Bud. Paa den Maade blev det umuligt for Regieringen at faae de kongl. Skatter inddrevne, og den fandt derfor paa det bekjendte Middel at tage Skattekorn for dog at faae Noget. Hvormeget den fik, veed jeg ikke, men dette veed jeg, at disse Skattekorns Aar vare sande Smoraar for Oppeborselsbetjentene, der godt kunde neglicere baade Vcegt og Torring, naar Man stak dem en Daler eller 2 i Naeven, og saaledes har det nok altid vaeret ved denne

Side 383

forkerte Skatteydelses Maade. Hertil kom at Veiarbeide i Amtet oversteg alle Grasndser. Den gamle Amtmand Faye i Thisted vanned al sin Velvillie for Bonden, al sin Godmodighed og Popularitet et Jernhoved, naar Talen var om Veie, dem han aldrig kunde faae Nok af eller gode nok. Saaledes maatte Hannesboerne i den torre Sommer 1822, da der hverken saa at sige var Gnes eller Vand, arbeide ved Landeveien igjennem de thylandske Klitter flere Miil fra Hjemmet i 3 samfulde Uger, hvorvedAgerbruget forsomtes, Heste og Vogne sledes i Pj alter og Spisekamrene tomtes. Saaledes gik det flere Aar i kortere og lasngere Tid.

1826 kom det 2det Misvext Aar, der bragte Bonden endnu dybere ned, fik Landeiendommene til at falde ned til en aldrig hcrt Pris. Det ene Herrcsaede blev seqvestreret for kongl. Skatter efter det Andet og Statskassen blev den storste Herremand i Landet. Bondergaarde fik den vel Ingen af; thi der var dog altid En eller Anden, der havde en halv Snes Dalcr, og saa kunde han faae sig en god lille Gaard belemret med Skatter. En Gaard i Klim blev solgt for $ Rd. og nogle Tdr. Byg i Aftegt, en do. i Holme solgtes for 7 Rd. og en gammel Ko. Skjerpinggaard paa 12 Tdr. Hartkorn blev udbudt 1825 for at betale de blotte Skatterestancer, men der blev intet Bud gjort. I Vinteren 1826 stjal Tyvene [?] alle Gaardens Bygninger og havde naer taget en gammel Kone med, der havde Bopoel i et Skuur, hvoraf fulgte den Synderlighed, at der ved Auction 1826 blev budet 500 Rbd. til den, der vilde modtage Gaarden og scette Bygninger derpaa, uden at Nogen vovede at modtage Tilbuddet.

Det var til alle disse Herligheder min Hustru og jeg drog ind den 1. Mai 22, og det var da let at see, at vi maatte indskraenke os saameget som muligt og at der maatte Soges at afvinde Jorden saameget som muligt.

Side 384

Det Forste var en let Sag for os, medens det Sidste deriinodvar underkastet saamange udvortes Forhold; thi for det Forste vare Begreberne om Landvaesenet endnu ikke faestnet, Brakningen og Vexelsaedens Nytte var da ikke opfattet, Man havde kun dunkelt hort Tale derom, og for det Andet saa vare alle Cerealiers [0: landbrugsprodukters]Pris saadan, at Landmanden maatte regne hvorledeshan vilde, saa var der ingen Saed, det kunde betale sig at dyrke.

Iraidlertid var jeg den Forste der i Egnen, der dyrkede Raps og Kartofler. Det forste Sommerraps saaedes 1822 efter Anbefaling af Propritair Eiber¹) til orum; der i nogle Aar havde gjort heldige Affairer i Rapsavlen — men Forsoget gjentoges ikke; thi Udbyttet blev kun betalt rned 5 Rd. Tonden og Foderet kunde vanskelig undvaeres. Med Kartoffelavlen gik det derimod bedre, da Tonden kostede 1 Rd. og jeg desuden havde et ypperlig Kreaturfoder . . .

I Sommeren 26 havde jeg opgivet al Haab om at kunde ksempe mig igjennem og begyndte at see mig om efter en Havn, hvis Skuden skulde strande, men Sporgsmaaletvar, hvorhen jeg skulde vende mig. Paa min forrige Plads var ikke at taenke, og langt mindre havde jeg Mod til at tale derom; men jeg maatte dog tale med min Velgjorer om de morke Omsfcendigheder, der trak sig truende sammen og raadfbre mig med ham om Havnen; og efter at han havde maalt og veiet adskillige Forhold, bleve vi Begge staaende ved — Seminaret. Forunderlige Skjebne! Hvis En i Aaret 1820_— ₂₁ havde raadet mig at gaae Skoleveien igjennem Seminaret, vilde jeg udentvivlspurgt ham »om han var tosset, eller han troede, jeg var det«. Man havde nemlig i de fiorste Aar efter

1) Frederik Vilhelm Eyber, en driftig landmand.

Side 385

Seminarets Oprettelse faaet en Slags Aversion for denne
Anstalt og for de unge Mennesker, som gik ud derfra,
hvilket jeg strax skal omtale.

Etter at have corresponderet med Provst Bentzon¹) og faaet Bevilling til Optagelse, beskikkede jeg mit Huus, antog en paalidelig Avlskarl, til hvem jeg vidste rolig at kunne overlade Gaardens Bestyrelse, befalede Hustru og Born i Guds Haand og reiste til det snedstedske Universitet, blev indskrevet blandt Studenterne og begyndte at indrette mig i mit Logis til at — studere. Imidlertid var det paa et hsengende Haar naer, at jeg efter en 8 Dages Forlob havde forladt Seminariet, hvor jeg folte mig tilmode som en Spurv i Tranedans. Hver Aften var mit Kammer beleiret af Svjerme, der betragtede mig som et udenlandsk Dyr og gjorde Drenge og Abekattestraeger. — En Mand, der havde vaeret Godsforvalter og havde Gaard og Eiendom — det var uhort. Enten maatte han vaere et stort Sjenie eller et Dummerhoved, og det maatte de vide, og de kunne ingen Vei komme; thi ved deres Naervaerelse overlod jeg dem min Kontubernal og satte mig ind til Verten. Efter deres Opforsel classificerede jeg dem saaledes, at den halve Deel vare raa uopdragne Dumrianer, der skulde have Alting ind med Skeer og som siden bleve de utaalelige Pedanter, der af de opsnappede og ufordoiede Brokker og Stumper dromte at have slugt al Verdens Viisdom, og den anden Halvdeel vare Springfyre, der bedre egnede sig for et Beridderselskab end for Skolen . . .

Det gik som pr. Telegraf, at jeg vilde forlade Semi*
naret og kom ogsaa for Provstens ore. Naeste Dag

1) Niels Ludvig Christian Bentzon var praest i Snedsted og forstander for det pa hans initiativ sammesteds 1812 oprettede seminarium. (Joak. Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie s. 223 og 230.)

Side 386

kaldte han mig ind i sin Stue, gav sig i Samtale med mig om hvorledes jeg var tilfreds med Logiset, med Omgivelserneetc. og spurgte endelig om Rygtet havde sagt Sandhed med at jeg vilde reise tilbage. Jeg fortalte ham uforbeholden Alt. Da smilede han paa sin sarcastiske Maade. og sagde: »Jeg kan godt forstaae, at efter deres Alder og de JForhold, hvori De lever og har levet, maa Opholdet i Deres Logis og Seminaristernes Vaesen vaere Dem mindre behageligt, men mon ikke nogen Grund til Deres Utilfraedshed skulde ligge i Deres eget Humeur og Sindsforfatning? De¹) er aeldre og har mere Kundskab og Livserfaring end de unge Mennesker her — hvorfor vil de da stode dem bort istedet at trsekke dem op til Dem ved med Overbaerelse og Blidhed at rette deres Unoder eller Smaaieil og modtage dem med Venlighed. Vil De vorde en dygtig Skolemand, som jeg haaber, saa maa De tage Verden, som den er og ikke lade Dem afficere ved saa Smaating, som her er Tale om. Tro mig! De vil i Skolelivet faa Brug for al den Venlighed og Tolerance, som De kan opdrive. Hvad »Svineriet« angaaer, saa gjor blot et lidet Besog omkring i Byen i de ovrige Logiser, og jeg er da vis paa, De skal blive aldeles forsonet med Deres*. Manden havde fuldkommen Ret; da jeg undersogte Sagen praktisk efter hans Anvisningblev Logiset »et meget net Logis« og Seminaristerne de godmodigste Fyre af Verden, der hang ved mig, som den ene Ven hsenger ved den Anden, eller som Man siger »som Burrer«.

Her indfletter forfatteren. nogle moralske Betragtninger og
meddeler iovrigt, at mens han var p§. seminariet kom en

1) I private Samtaler med de Seminarister, som han isar yndede, sagde han altid »De<, men paa Skolen »Du« til AUe. F. A.

Side 387

bondeson fra H. derind, Han sa »drengvorn ud«, var •darlig klsedt og blev slet behandlet af kammeraterne, men »denne naesten foragtede Yngling tog et Tillob og udviklede •en Aand, der bragte ham langt forud for alle Andre«. Forfatteren sluttede et varigt venskab med ham, holdt ham iovrigt stangen pa seminariet, hvor de baegge fik et »udmaerket due- Hg», »men saa lob han mig forbie som et Stjerneskud, og •efter faa Aar tog han Embedsexamen i Kjobenhavn*). Hvorvidt han valgte den rette Vei vedkommer ikke Sagen«.

Det var en almindelig Paastand baade i og udenfor Seminariet at Provst Bentzon var en stolt og bydende Herre, der styrede med et Jernsepter og aldrig tog mod Forestillinger. Denne Dom var, soiu saamange Dorame, ■der faeldes uden Praemisser, aldeles falsk. Som Forstander og forste Laerer maatte han, naar Man seer hen til det Dannelses Trin paa hvilket de Mennesker stod, som han skulde danne for Folkeskolen, vsere strasng i sine Love og conseqvent ved deres Overholdelse. Provsten maatte, ligesaavel og af samme Grund som den russiske Keiser, vaere Absolut Monark, saalsenge Undersaaterne ikke havde naaet en saadan aandelig Selvstaendighed, at de kunne modtage en »representative Forfatning. Der maatte en kraftig Aand og et strasngt Retfrerdigheds Hensyn til at holde Styr paa saamegen Raahed og Spektakelmageri, som i hans Tid maaske langt mere end nu stodtes ind paa Seminarierne for at skruphovles og files til nye Meubler og denne Opgave var han voxen, medens han

1) Ifolge velvillig meddelebe fra hr. seminarieforstander Taaning i Ranum kan her kun sigtes til Peter Christian Andersen Dybdal, der blev praest, sidst i Sennels. Der foreligger dog for offentligheden intet, der forklarer de begejstrede ord, hvormed han her omtales af Henrichsen. Til skolelaerereksamen fik Dybdal 13 ug'er, rag'er, Ig. (praktisk gymnastik) og I tg. (sangX

Side 388

paa den anden. Side viste enhver af Eleverne, der fortjentedet, den sjeldneste Opmaerksomhed og Velvillie og havde et folende Hjerte for Alles Vee og Vel¹). Om de ovrige Laerere vil jeg ikke tale; de vare kun Hverdagsmennesker,hvoraf dog den Ene efter flere Omvexlingerog exentriske Bukkespring blev et »Ugedagsmenneske« .²)

Efter det hoisalige Kancellies stagnerende Anskuelser vare Laeregjenstandene da bleven saaledes indskrsenkede, at Laesetabellen lignede et Beenrad. Verdens Historie, Fysik, Astronomi etc. samt Undervisning i Tydsk var ifalge de Stemann-orstedske Indsigter unyttige Gjenstande,som vel tillodes hvo der vilde at studere, men som ikke ellers horte til Examinationsfagene. Der fandtes hverken Jord eller Himmelglober paa Skolen. Disse blev forst nogle Aar efter anskaffede af anden Laereren til stor Forargelse for den davasrende Forstander

1) Med denne velvillige omtale af Bentzon kan sammenholdes et indlaeg af H (utvivlsomt Henrichsen) i Tisted amtsavis 1858 nr. 21, hvori han med varme forsvarer sin gamle laerer mod nogle angreb. Henrichsen opkaldte iavrigt ogsa. en af sine senner efter Bentzon.

2) Foruden seminariets forstander, ovenomtalte Bentzon, var der i Henrichsens tid kun to laerere ved skolen, nemlig Georg Filip Pfaff og Peder Kjellerup Algreen, der basgge blev ansatte som medljerere 1826 efter at de havde taget skolelasrereksamen samme armed udmserkelse. Den forstnasvnte af disse var fedt i Viborg 19. januar 1798 og son af kommandersergeant Georg Henrik Pfaff og hustru Magdalene Kirstine Hansdatter. Han blev entlediget 20. decbr. 1847, men virkede ved seminariet til 1848, da det forflyttedes til Ranum. Senere blev han kirkesanger i Kong pa Sselland. — Algreen, der vel ma vaere »ugedagsmennesket«, blev afskediget fra 1. maj 1838, tog senere theologisk embedseksamen og blev praest. Han er iovrigt en velkendt personlighed. (Det vaesentligste af ovenstaende er velvilligst meddelt af hr. seminarieforstander Taaning i Ranum.)

Side 389

Licentiat Brammer1), der holdt mere af et 6 Timers
ugentlig Foredrag eller Opramsin[g] af en af ham selv
skreven Methodik, hvorom der sagdes, som om Rammond:

Halvtredsindstyve Alne var han bred,
Og Hundrede var hans Laengde

og hvis Studium skal have smagt som den Suppe, der
koges paa en Lundstikke.2)

Naar jeg bar critiseret Cancelliets Bestemmelser om Semenarie-Undervisningen, saa maa det dog bemaerkes, at der laa en anden Grund herfor, end den almindelig antagne: »at de gaves for at ikke Folket skulle faae formegetLys og derved komme til at see, hvad der heist onskedes skjult, eller komme til at uenke over Forhold,. som det salig Cancellie heist vilde beholde for sig selv«. Provst Bentzon havde foreslaaet Verdenshistorie, Naturlasreog de forste Grunde for Verdensbygningen, men Cancelliet slog en tyk Streg over alle 3 Dele, og det var vist i Seminariets forste Dage ganske godt. Deter nassten umuligt for de Nulevende at forstaae det lave Standpunkt, hvorpaa baade Bondesonner, ja selv Sonner af Skolelaerere stode dengang, og det var isaer af disse Seminarierne skulle befolkes ifolge Fundatsen for disse Opiysnings Anstalter. Naar en Bondeson dengang kunde regne de 4 Species i übenaevnte Tal, kese >dansk Prasnt* og skrive den bekjendte Saetning nogenlunde laeselig:

1) Den senere biskop Gerhard Peter Brammer efterfulgte 183 a Bentzon som praest og seminarieforstander i Snedsted.

2) Et Bevis paa Serninariets aandelige Standpunkt i Brammers Tid a^iver folgende Svar. En Fremmed besogte engang Seminariets Museum, skjenket af si. Provst Schade og deriblandt en Elektriseremaskine med Glashjul. Paa den Fremmedes Sporgsmaal, om de nogentid experimenterede med denne, svarede en Seminarist: >Nei, vi sende altid vore Barberknive til Thisted for at faae dem hvedt«. — Den Fremmede forlangte ikke mere.

Side 390

»Den, som mig foder, deter Gud min Herre, og den, som mig klaeder« osv., saa var han et Lys i Byen; men slige Disiple maatte have Melk og ikke haard Mad, og de ville aldrig, idet Mindste kun Faa af dem, kunne fordoietmere end den tarvelige Kost, der da bodes, og som endda for ikke saa Faa blev daarlig nok opfattet og forstaaet.Selv i min Tid, 14 Aar efter Seminariets Oprettelse,toges der altfor lidt Hensyn til de indmeldte Elevers Kundskaber, der som oftest var en Folge af Opraemsningssystemet,der spillede en altfor stor Rolle og •gjorde, at Mange kom ind i Skolen [0: blev skolelaerere] for at blive til Spot og Latter for Folket.

Hvorledes det stod til med nogle af de davaerende
Seminaristers aandelige Habitus vil et Par Exempler naer
beiyse,

men da de ikke er videre morsomme eller rammende,
•udelades de med samt nogle almindelige bemserkninger.

Efter at have underkastet mig Examen i September
28, ved hvilken, som for meddelt, kun 2 fik forste
Charakter1), et Predikat, hvortil der efter de davaerende

1) Henrichsen fik karakteren ug. i bibelshistorie, boglassning, tavleregning, faedrelandshistorie, geografi, metodik, indbyrdes undervisaing, theoretisk gyranastik og tegning; mg. i religion, smukskrift, dansk grammatik, dansk stil, hovedregning og katekisation; g. i sang, musik og praktisk gymnastik, og det tilfejes, at hans opforsel har vaeret exemplarisk. Lignende karakterer fik han ved arsproverne 1827 og 28. Hans vidnesbyrd de naevnte to ar lydeihenholdsvis: >Hans fremgang befandtes rosvaerdig. Godt nemme, saerdeles sund dommekraft, som de her findes forenede med rosvaerdig flid, ma give hlb om gode frugter. Hans forhold var rosvaerdigt* og: >Hans fremgang befandtes udmxrket god. Godt nemme, sund dommekraft, en tro hukommelse* forenede med flid, have vist deres frugter i den fremgang, han har gjort. Noget mere ligelighed var onskelig. Hans forhold har vaeret rosvaerdigtc. (Alt efter velvillig meddelelse af hr. seminarieforstander Taaning i Ranum.)

Side 391

Forhold ikke horte store Talenter for at faae, var jcg allerede kaldet til Lasrer i Gronheden ved Saebye af Stamhuusbesidderen Baron Ahrenfeldt¹) til Saebygaard. Vinteren far havde jeg solgt Gaarden for 325 Rbd.²) og nu fandtes det ved Opgjorelsen af Generalregnskabet, at jeg havde tabt ved mit Landmandskab 1600 Rbd., d. v. s. hele min Hustrues og egne erhvervede Formue, og at jeg nu var saa »afblanket« som en Spiller, der har sat Alting paa det sidste Kort . . . [men] Haabet var der, jeg var jo allerede kaldet til Embede, og saa havde det ingen Nod. Baronen havde skrevet til Seminarieforstanderenom Sommeren, at Embedet var ledigt, at der var en nye og smuk Bopael, en stor Have og over 20 Td. Land Jord, samt at de ovrige Indtaegter rigtignok kun var 12 Td. Rug og 40 Rbd. Provsten kom lobende med Brevet og Alting loe paa ham. »Det maa De soge, der er Landmand, og her er 20 Td. Land — Gud bevareos, 20 Td. Land — hvad?« Jeg vilde neppe tro mine egne oine, %t Lykken saaledes kom dumpende ned med 20 Td. Land etc. etc. og kort — jeg kom, jeg saae og vandt. Ak du milde Gud, og saa var det Hele »Trolderie« og »oienforblindelse« —

Beboerne af oslos var et sjeldent godmodigt og fredelskende Folk, med hvem jeg ikke havde mindste Strid, og som ved vor Afreise viste os den storste Vel■villie,isaer skylder jeg den sjeldne Familie i Sondergaard

1) o: Jens Karl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt. — Henrichsen aflagde 27. oktober 1828 embeds&i som skolelaarer i Dyrhedens skoledistrikt (Edsbogen i Alborg bispearkiv).

2) Allerede 8. april 1827 skedede Henrichsen sin gard i osk»s, Bojesgird kaldet, for 2CK) rbd. sedler til Niels Frantsen i Fjirtoft. (Han herredernes justitsprotokol under 12. april 1828.)

Side 392

og davaerende Pnestefamilie — Consistorialraad Meier¹) var da Praest — min hjertelige Tak. En stor Deel ledsagede os til Fartoiet, der skulde fore os til det ukjendte Hjem til de 20 Td. Land og alle de dremte Herligheder. Med Hustru og 4 Born gik jeg ombord den 26. October 28 og maatte udstaae en rygende Storm gjennem Limfjorden,men da jeg ikke torde udsaette Kone og Born for Kattegattets Vover paa denne Aarstid, fik jeg dem over Land fra Aalborg paa en ostersfarer fra Randers, og landede selv i Saebye den Aften, da den danske Prinds og den danske Princesse biev viede i Kjobenhavn³), og da alle Landets Kjobsteder vare iluminerede og den mindste By i Riget, Saebye, straalede ogsaa hin Aften i jomfruelig Glands, affyrede sine 4re il/*i¹/* *ffi Kanoner, drak Skaaler og sang »om Kongehusets Lykke«. — ForunderligeVerdenl ogsaa dette var Trolderie og oienforblindelsealtsammen* . . .

Den 31. October kom jeg til mit nye Hjem, der alt var saavidt tagen i Besiddelse af den ovrige Familie. I Frastand saa Skolen ud som en lille Borg, men ankommen i Borgen blev den til en »kon Hyssel«³) med 2 smaa Kamre, et Kjokken paa 4 og et Spisekammer paa 2 □ Al., hvilke stod i et noiagtigt Forhold til de 20 Td. Land, der rigtignok var der, men hvoraf der ikke var dyrket en Fure, men laae i Lyng til Knaeerne. Der stod jeg. Alle mine Forhaabninger vare paa engang tilintetgjorte, og jeg saae kun Armod for Doren. Havde jeg nu strax taget fat paa denne raa Jord og ladet Ilden gaa over nogle Tender Land og begyndt Brakning, saa vilde mit

1) Hans Erik Saabye Mejer.

2) Frederik VII blev 1. november 1828 viet til prinsesse Vilheltnitie. Henrichsen lean altsa ikke, som han nedenfor siger, vcere kommet til Gronheden $1. oktober.

3) o: en lille hytte. (Se Feilbergs ordbog under »korn« og >hyssel«.)

Side 393

Tab ikke blevet saa stort, som det blev, men jeg tabte al mit Mod ved Synet af denne orken og gjorde intet Forscg for det var forsilde, og det var forst et Par Aar efter, at jeg ved nogle af mine Naboers Overtalelser tog ret fat paa Arbeidet, der lonnede sig godt, isaer ved Dyrkningaf Kartofler og Rug, der gav 24 og 16 Fold, men saa var Jorden mat og paa Grassarter var der ikke at taenke. Naar man nu erindrer, at jeg kun havde i det Hoieste 100 Rd. i Lon, at Familien - var 6 Personer forudenen Pige, saa vil det ikke synes underlig, at jeg i de 5 Aar, jeg var her, tabte min hele Restbeholdning af 300 Rd. Det var af det slags Skoler til hvilke det, som det hedte i Corsaren, var farlig at sende sine Born, da Laereren af Suit let kunde fristes til at — aede dem.

Forresten var Gronheden Skole med Hensyn til Udsigten et yderst romantisk yndigt Sted. Omgiven af Skove skuede oiet mod ost ud over Kattegat til Laesoe og mod Vest flere Miil ind i Landet. Folket var et kraftigt og af Luxus og Overdaadighed aid rig berort Folkefaerd, der uagtet det dybt folte Trykket af Hoveri og Fasstetvang — Vendelboerne have jo altid vaeret et Frihedselskende Folk — dog besad en Munterhed og Jovialket, der ret maatte glade en Fremmed, der saae deres Armod. Mistroiskc i hoi Grad mod enhver Fremmed,der ikke var af deres Stamme, hengav de sig til ham med Liv og Sjel, naar de laerte ham at kjende som en aerlig Mand og vilde vove Li vet for en Saadan. Som et Folk, der formedelst sin Armod og Trasllestand kun var lidet berort af den ovrige Verden og den nyere Tids Opsving, var det forblevet isoleret og stod som en Typusfor den elskelige Fortid, da »et Ord var et Ord og en Mand var en Mand« og Man behovede her aldrig enten Stemplet Papir eller Tinglsesning eller nogen af alle de Kunster, der vidne om den menneskelige Troloshed,for

Side 394

loshed,forat vorde forsikkret om en Mands Lofter. Uagtet Folket i Almindelighed stod langt tilbage i den Oplysning, som Nutiden har bragt med sig, gaves der dog enkelte Masnd, der ved Lsesning og Selvstudium havde haevet sig over den storre Maengde og dog vedbleveat beholde deres Nationale Simpelhed og patriarkalskeDyder. Nogle af disse i Saerdeleshed, saavelsom hele Folket i Almindelighed, ville stedse mindes af mig med Kjerlighed og. iblandt hine vil jeg nasvne Anders Jensen, der, ligesom hans Son efter ham, var Sognefoged og med hvilken saavelsom med flere af mine Disciple derfra jeg indtil denne Dag har staaet i stadig Brevvexling.Hos denne oplyste Mand og hans herlige Familie hentede jeg ofte Trost og Styrke i de onde Dage.

Endel Aar for jeg kom ned til Vendelboerne var der gaaet en staerk Bevasgelse gjennem Bonderne, og den havde ikke ganske lagt sig, men Donninger af Stormen sporedes endnu. Det var den »Martin Ditzke* Bevzegelse, der begyndte i Tyverne: En Degn i Vrensted, navnlig Martin Ditz,¹) havde bildt Bonderne md, at han kunde

1) Martin Dietz blcv, efter at have vzeret lasrer i Alborg og Randers, 1807 kaldet til degn for Vrensted og Tise (han aflagde ed som sadan 21. novbr. dette ar). Her gjorde han sig snart bemcerket paa en mindre heldig made, og det endte med, at han 1817 blev sat under tiltale og 9. april 1821 damt ved hajesteret >til at bade sine 3 mk. og desforuden trende fyrgetyve lod solv, samt hensasttes til arbeide i Viborg tugthuus i 3 aar, saa og at have sit embede som sognedegn for Wrensted og Thiise menigheder forbrudt*. Han blev »sigtet og tildeels demt for folgende: Falsk vidnesb3'rd, vinkelskriverie, almuens forforelse til lognagtige klager samt opssetsighed mod ovrigheden, forlokkelse til at aflcegge falsk vidnesbyrd, falsk, for at have fort lognagtige klager over embedsrnnend, samt desforuden for at have vseret stifter af de i Saebye fra den 22de til den 28de august 1818 forefaldne uordener i anledning af hans transport derfra til HJorring m. m.« (Viborger Samler 1821 nr. 47). Mange var de mennesker, han drog med sig i faldet; ikke rnindre end 32 andre personer var under tiltale samtidig med Dietz, og af disse blev de 23 domte, dels til fcestnings- og tugthusarbejde, dels til rnindre folelige straffe. Intet under, at denne sag vakte megen opsigt i samtiden og blev foretaget for hojesteret, hvor degnen selv forte sin sag, under stor n'lstromning af tilhorere. Betegnende er det i sk henseende, at hans portraet 1821 blev stukket i kobber. — Dietz kom dog ikke i Viborg tugthus men i Kebenhavns forbedringshus, hvilket frenv gar af en kancelliskrivelse af 22. septbr. 1821 til biskoppen over Alborg stift, ved hvilken der tilstodes hans hustru, Ane Marie Salomonsdatter Hflbertz, en arlig understettelse pa 20 rbd. solv af Hjorring amtsprovstis skolelaererhjselpekasse sa laenge manden sad i naevnte forbedringshns. — Sine sidste ar tilbragte Dietz i Kobenhavn, bl. a. beskaeftiget med litteraert arbejde (Erslews forfatterleksikon I. 339, supplementet I. 370; Hundrup: Laererstanden ved Randers laerde Skole s. 111; Goldschmidts Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy 116—136). Af sidstnaevnte kilde vil detfremga, at Henrichsens fremstilling er alt andet end korrekt.

Side 395

skaffe dem Frihed for Hoveri, og man behovede dengang kun at naevnte dette magiske Ord »Frihed « for at elektrisereBefolkningen.Ophidselsen mod Godseierne og disses Forvaltere steg ved Degnens Praekener og Skrivelsertilen stor Hoide, men kun paa et Sted blev den. lovlige Orden overskreden, idet Bonderne draebte ForvalterenpaaKokkedal, der, efter hvad man sagde, »fik kun sin Lon«. Fra den Tid blev Vendsyssel hartad erklaeretiBelejringstilstand, og der indlob til Aalborg den ene Beretning efter den Anden, at Bonderae flokkedes i store Hobe, at Skovene omkring Saebye vare fulde af bevfebnede Bonder, der truede med at afbraende alle Herregaarde. En Loitnant blev beordret til Ssebye med et Compagnie Soldater, men da han kom til Hjallerup og

Side 396

horte om de staerke Vendelboers Bevaebning, ilede han tilbage og berettede, at hele Landet var i fuld Opror, og at Blod var flydt paa mange Steder. Strax blev en Kaptainudkommanderetmed 300 Mand og 4 Kanoner for at standse Oproret. Saebye var isaer det Sted, der var betegnet som farlig, og hans Instrux lod paa isaer at fange Hovedmaendene. Med den sterste Forsigtighed i Marsch en echetton, som det hedder i Krigssproget drog han frem og naaede lykkelig den lille Bye, hvis Indbyggereikkebleve lidet forfaerdede ved at see saamange bevjebnede Krigsfolk med Knusemaskiner i sine Gader. »Kjender de, hvor Oprorerne have deres Smuthuller og Tilhold,* spurgte Kaptainen den forundrede Byefoged. »Oprorerne! Hr. Kaptain, hvad mener de hermed?« »Ved de ikke, at hele Landets Bonder ere i Opror, saa er de min Sandten en daarlig Politimaester*. Nu blev Fogden ilter og skjaeldte den ulykkelige Kaptain og hans Overordnede ud for Fae, i hvis Hjerner der var Opror og ikke i Vendsyssel. Og dette var sandt nok; der var ■en stor Misforncjelse med det Bestaaende og navnlig Hoveriet, men Noget, der lignede Opror, var der ikke, og da Ditz blev faengslet for at have ophidset Bonderne, skrevet falske Klagemaal og falske Underskrifter, og domt til Tugthuset, faldt hele Bevaegelsen hen.

Forfatteren anfiearer et bevis for, at »den gamle Vikinge Aand endnu er rodfaestet i vor Tids Vendelboer,« idet de nemlig 1831 p§. Hjallerup marked uden rimelig grund overfaldt et beriderselskab — »jeg troer, det var Hofmanns« — og brod dets telt ned. Scenen ender theatralsk, idet »en Kssmpe* ved navn Jens Tomdal »med sin uhyre Knortekjep i Haanden« vaerner det flygtede selskabs garderobe, »og ikke •en Stump blev rort.«

Side 397

Stedels Praest Doct. phil. Weise¹) var en godmodig Mand, der gjerne vilde lade alle Mennesker leve som de vilde efter Doden, naar han bare maatte leve sotn han vilde for Doden, d. v. s., at naar han havde forrettet sin Ugedag, saa holdt han ikke af eller taalte at blive videre forstyrret i sine laerde Studier, og deter da let at begribe, at han brod sig lidt om Skolen, der kun saae ham ved de befalede Examiner. Han sagde — hvilket fuldkommen er bevist — »er en Lserer doven, saa hjelper ingen Skolebesog, og er han det ikke, saa ere de ogsaa til ingen Nytte og rober kun Mistillid.« Som en Folge af Sognets Udstraekning og hans Ulyst til at tage ud, da han tillige var svag af Helbred, fik jeg en magelos Faerdighed i at dobe Bern, hvilken Forretning blev overdraget til mig₂) — »da Doctoren var syg« og de stakkels Born naturligvis ikke maatte do i Synden . . .

Det var sandsynlig en Folge af Doctor Weises indesluttedeVaesen og af at han i stadig Distraction svarede i Vester, naar man spurgte i oster, at Folket troede fuld og fast, at han kunde mane, vise igjen og fordrive Spogelser, hvilket han havde vist i Mellem Molle som Praest i Vuust. Dette vil jeg ikke indlade mig paa, men dette veed jeg, at han havde ypperlige Gaver til at fremme Sovnen hos sine Tilhorere i Kirken. Hans Pnekenervare saedvanlig af den Beskaffenhed, at de havde kunnet passe for et Auditorium af Laerde og glede folgeligHoved

1) Johan Henrik Weise.

2) Deter ikke let at forsta, hvordan forfatteren er kommet ti denne opfattelse, da kirkebogeme med tilstraekkelig tydeligbei viser, at det vel i de nsermeste ar for hans ankomst havd' vffiret meget almindeligt at hjemmedobe born i Volstrup sogn - muligvis fordi prsestens helbred pa den tid har vseret sserlij slet — men at der just IS2B skete en forandring heri, sa a hiemmp.dab fra den tid forholdsvis siseldent fandt sted.

Side 398

ligHovedog Hjerte forbi hos de simple Bonder, der saa benyttede Tiden til at faae sig en Luur; isaer vare Qyinderne slemme i dette Stykke; enten sov de eller fik en lille Passiar, saa »Prikkefogden« fra Christian den 4des Tid kunde faaet nok at bestille. Maerkede ban nu under sin Tale, at der blev Hvidsken eller horte den snorkende Lyd, saa afbrod han Talen, tog sin Skammel — han var en saarc lille Mand — stod op derpaa for at opdagede Skyldige og raabte: »Er I kommen her for at sladdre (sove), I Sladdertasker (Sovnetryner), saa kunne I ligesaa godt blevet hjemme.« Det var da sjelden, at Nogen sov meer den Dag.

En anden Gang holdt han Skrifte saaledes, at han take nogle faae Ord til hver Afdeling; da han var ifserd med at tale til den Sidste, saae han et Fruentimmer komme ind ad Doren, der, da hun maerkede, at hun var kommen i den ute Time, blev consterneret og vidste ikke om hun turde gaae eller blive. Da brod Doctoren pludselig af og raabte: »Hvad gaaer den Maer og lunter efter? Kan hun skynde sig at komme — hun kan nok have det behov« — det kan nok vaere, at hun tog Benene med sig.

Saaledes kunde jeg fortaelle de Hundreder af lignendeAnekdoter om Pnester, der ved deres kirkelige Forretninger glemme sig selv og give den gamle Adam Toilen, hvis det horte til disse Blades Plan. Kun et Par skal jeg tillade mig her at anfore, som jeg selv har oplevet,da de ellers sandsynlig vilde vorde giemte. Ved en Barnedaab i en Kjobstad Kirke, da en af Fadderne skulde laegge sin Gave paa Alteret til Pnesten, tog han feil og lagde tillige Degnens Offer. Han maerkede det strax og vilde tage det Sidste tilbage — men Praesten havde sine oine med sig og lod sin Haand falde med Kraft ned paa den Offrendes i det han raabte, saa Alle kunne

Side 399

here det — »Bordet fangerU — Han huskedc vel ikke
Andet end han sad ved L'hombre Bordet.

En Kone fra Hospitalet kom eu Skjertorsdag Morgen til den samme Priest og bad ham om at berette et af Lemmerne, der laae for Doden — »Jeg troer hun er gal! seer hun ikke, jeg har 4 Helligdage og skal prsedike paa dem Alle? — Jeg kommer min Salighed ikke for paa MandagU »Ja men Hcrre Gud Hr. Pastor! hun kan jo d0 inden den Tid«. »Saa lad hende do den Maer, hvad Fanden kommer det mig ved«.

Da Konen var kommen uden for niodte hun en Nabo fra Fattighuset, der skulde til Praesten i samme iErinde. »Det hjelper ikke Soster, thi Praesten er reent gal«. »Deter det samme, jeg vil ind, og Moder Marthe skal berettes, om han blev nok saa gal«.

Da Konen havde forrettet sit yErinde, udbrod Pra> sten: »Plager da Fanden de Kjellinger? veed de ikke, at jeg nu har Andet at bestille, end lobe efter dem? Det skeer min Salighed ikke for Mandag*. Nu satte Konen sig rolig ned paa en Stoel og bandte endnu staerkere paa, at hun ikke gik af Pletten for han lovede at berette Marthe endnu i Dag. »For Satan«, udbrod han, »saa bring de to Maere sammen, at jeg kan affaerdige dem paa eengang« — og saa skete det. Jeg maa imidlertid bemaerke den Synderlighed, at denne Mand, der her viste sig saa brutal, var i Grunden saa Hjertensgod og medfolende som Nogen og gjorde de Fattige meget Godt i Londom¹) ...

1) I Todso levede i forrige Aarhundrede en Prcest [Anders Andersen] Knie — formodentlig »Knigge«, der endnu lever i Sagnets Verden just ikke for sine gode Egenskaber. Folgende Tirade forefaldt i en Art Hostpracdiken han holdt: >Der emu Vodstrup, den lille Bye, der har Fanden og sin Bolig — as — Om Vinteren kan dc ikke korame i Kirke for Kulden — se — og om Soinmeren kan de ikke komme for Varme — je — og om Hosten kan de ikke komme for at rive og kratte — ae; men Fanden vil rive og kratte dem i Helvede — se —« F. A.

Side 400

Fra den Tid, jeg paa Seminariets Bibliothek fik fat paa Bugges store Lserebog, vare de astronomiske Videnskaber mit kjereste Stadium, og ere blevne det indtil denne Dag; men denne Videnskab fik jeg forst Klarhed i ved Bekjendtskab raed Pastor Henneberg,¹) maaske i Virkeligheden Daninarks forste Astronom [sic], skjondt han virkede ukjendt og i al Stilhed, og da jeg om Sommeren kun havde Skole 2 Dage om Ugen, saa reiste jeg i Fritiden hver 2den Uge 14 Miil Tour og Retour til Aalborg for at modtage Undervisning hos denne elskvserdige Olding. Det var Skade, at han dode for jeg ret fik Isen brudt og siden bar jeg Ingen funden, der kunne uddanne mig videre ...

Jeg maatte nu med blot Bogen i Haanden gaae min egen Vei, og derfor gik jeg ikke langt, isaer da saamange Ting trykkede mig til Jorden. Paa et efter Hennebergs Anvisning construeret Instrument kunde jeg maale Stjernernes Lsengde og Brede og fik derved en Himmelglobc istand af 1 Alens Diameter, hvor paa tillige Solens og Planeternes Stillinger ved Beregninger vare afsatte med smaae Msessingplader, der kunde flyttes efter Tiden. 2 saadanne Glober, en Jord og en Himmel-Globe af noget mindre Form construerede jeg til Seminariet, hvor, som let kan taenkes under Brammers Bestyrelse, Faa eller Ingen studerede den.

Man siger, der er spaaet, af hvem ved jeg ikke, at
Verden engang skal forgaae ved Ud, men det var paa et
haengende Haar naer, idet Mindste hvad Danmark angaar,

1) Knud Henneberg, hospitalspraest og residerende kapellan i Alborg, dode 2. oktober 1832.

Side 401

at den var forgaaet ved — Amtsprovster. Det salig nu hensovede Cancellie havde i sin behagelige dolce farnienteudruget adskillige iEg, hvoraf der stundom fremkomadskillige Basilisker, men i Tyverne^x) udrugede det for at vise, at det kunde skabe noget Vidunderligt, et Kuld JEg hvoraf der fremkom 17²) Amtsprovster foruden de allerede existerende 7 Biskopper, saa det lille Land fik 24 Storhyrder med uindskraenket Myndighed. Regjeringenhavde siden det i9de Aarhundredes Begyndelse gjort adskillige Stats- og Finants Experimenter, mer eller mindre confuse, men Amtsprovste Experimentet var dog den galeste af dem Alle, hvisaarsag det heller ikke holdt sig hengere end en Comets Tilsynekomst, men indjog imidlertid ligesaa stor Skraek, som denne. Et saadant Tyraniog Haerskesyge, som disse Smaapaver udfoldede nedad finder kun et Sidestykke til [0: i], hvad der i Jacob Erlandsens Dage prassteredes op ad mod Konger og Fyrster, saa hvis de havde kunnet haandtere Bandstraalen— de havde sans facon udslynget den.

Da Biskop Jansen⁸) dode 1827, befandtes det, at denne Guds Mand havde aedt og drukket eller foradt 26000 Rd. af Umyndiges og andre offentlige Midler, medens hans Bo var falit. Man paastod dengang, at hvis 6te Frederik da havde havt sin hele Ungdomskraft vare alle Bispetroner omstyrtede, og disse Halvguder, der ikke gjor Staten Gavn for en Daler om Aaret, men er kun

1) Amtsprovstierne oprettedes i arene onikring 181_2, men var allerede en halv snes Sr efter — altsa »i Tyverne* — i fuld oplosning, selv om nogle af dem bestod endnu en halv snes ir.

2) Antallet var storre, da de fleste amter deltes i flere »amtsprovstier«.

3) Om den ved bisp Rasmus Jansens dod forefundne kassemangel er fremdraget enkelte nye oplysninger i J. P. Stenholm: Bidrag til Aalborg Bispedommes Historie s. 164 ff.

Side 402

simpelhen en Luxus Artikel, for stedse afskaffede. Denne gode Reform, som det let kan tsenkes, at Kongen har havt i Sinde, blev imidlertid ikke udfart, men han befalede:»at Bispestolen i Aalborg skulde staae ledig indtilHver havde faaet Sit«, da Gjelden skulde betales af Bispetienden, og forunderlig nok: Bispestolen stod ledig i 7 hele Aar og — Verden blev endda staaende.

Da var det, man tog en af de nyskabte Amtsprov-. ster til at vaere Visitorer i dette Interregnum, thi »visiteres«skulde der hvert Aar, hvorledes skulde ellers Folketsaaandelige Trang skee^ Fyldest. Jeg behsver ikke at fortselle for Nutidens Praester og Loerere, at denne lille Pave hed Stokholm¹) — han var altfor vel kjendt, thi han var user ved at prygle de Sidste, og skjeldte de Forsteud for Takkel og Tov, naar de ikke kunne gaae ind i hans crasorthodoxe Forestillingsmaade, og paa en Visitatsreisei Vendsyssel 1830 rasede han saaledes at 2 ulykkelige Laerere, der ei havde Mod og Kraft nok til at ignorere Despotismen, toge sig selv af Dage. Ogsaa

1) Jens Stochholm karakteriseres af Wiberg som >nidkaer men stridbar«, hvilket synes at stemme med det billede, man ogsa fra anden side iar af ham. I biografisk lexikon siges han at vajre »ivrig og dygtig men ogsa heftig og hensynslos«. Alligevel forekommer det lidet sandsynligt, at Henrichsen skulde have ret i, at Stochholm ved sin hensynsloshed skulde have drevet to laerere i doden, og sl<ont vi gennem visitatsprotokoller og edsbager er i stand til at konstatere, hvor dcr er blevet visiteret og hvilke skolelaererembeder, der er blevet vakante, er det ikke lykkedes at finde noget, der bekragfter denne pastand. Og dog — Stochholm udgav 183₁ en afhandling: »Selvmorderens Forbrydelse, beskuet i Christendommens Lys«. Tiden og asmnet kunde tyde pa, at Henrichsens pastand ikke helt er grebet ud ai luften. — Deter vist iovrigt Stochholm, der sigtes til i en artikkel af H [a: Henrichsen] i Tliisted Amtsavis 1838 nr. 21, hvori der tales om en ond md, der patog sig en ravns skikkelse, foer op i Tylland og byggede sin rede ved Limfjorden osv.

Side 403

jeg skulde dengang have folt bans Raserie, men Sagen
fik Gudskelov et andet Udfald, end han havde ventet.

Forfatteren omtaler her som indledning til det folgende den naergaende kontrol, der udevedes overfor lsereme af bisper, provster, prsester og andre, manglen pa bmgelige laeseboger i skolerne, den fra oven udgaende nsesten latterlige iver for indforelsen af den indbyrdes undervisning og laerernes isolerede stilling, »da 3 Maend [o: laerere] neppe kunne sarnies til et Mode for at conferere om deres Anliggender uden at sporge Provst eller Praest om Tilladelse«, hvorefter han fortsaetter sin meddelelse saaledes:

Denne Isolering blandt Lasrerne gjorde, at en Laerer i Vendsyssel, maaske nogle i Forening, indgav et anonymt Klageskrift til Bispekontoret, i hvis Arkiv det endnu findes¹), da jeg selv har kest det der, og hvori Forfatteren i et vel djervt men dog fuldt rigtig Sprog havde fremhaevet mange af Skolens Brest og Mangier, og de Kraenkelser og Forurettelser, Laereren ved sin Gjerning monne doie.

Istedet for at ophjelpe og fremme den gode Sag maatte et saadant anonymt Product forbittre Vedkommende og kunde aldrig lede til noget Resultat. Uheldigvis var det underskrevet:

»Paa endel Lasreres og egne Vegne: H . . .«

I Aaret 1830 holdt Hr. Stokholm Visitats i Volstrup Skole efter endt Kirketjeneste, og enhver af Sognets 4 Laerere skulde catechisere og examinere sine Elever, og da jeg som den Sidste var faerdig, bod Paven med Tordenrost baade Born og Tilhorere at gaae ud, gik derpaa hen og aflaasede begge Dore. Jeg havde hort Fortaellingernok

1) Denne skrivelse har ikke voeret til at flnde i bispearkivet.

Side 404

taellingernokom, at han stundom uddelte »da da«, naar den onde Aand kom over ham, men da Visitatsen efter min Mening var falden heldig ud, saa troede jeg ikke, at jeg efter saa mange Aars Forlgb skulde faae en nye Udgave af min si. Stedmoders Haanddaske, thi andet Vaaben saae jeg ikke, og jeg svor i mit stille Sind, at hvis han vovede at rare mig, skulde han faae det betalt med gode Renter.

Da han saaledes havde lagt Planen til et Slag og som en klog General sikkret sig mod et muligt Baghold, lod han det grove Artilleri k]ore frem mod Fjendens Frontstilling. Som en Bjorn foer han hen imod mig og udbrod med den mest opbragte Mine: »Hvor kan De begaae en saadan Uforskammethed at skrive anonyme Breve til Deres ovrighed?« Da det ikke var Andet, den gode Mand havde paa sin Samvittighed, folte jeg mig strax skudfrie, og med den storste Rolighed, som Bevisthedenom min Usk}⁷ ^ldighed gav mig, svarte jeg: »Deres Etaizervaerdighed ta'r feil! Dette har jeg aldrig gjort«. »Hvilken Uforskammethed ovenikjobet at nsegte det, istedet for at bede om Forladelse*. »Jeg beder aldrig om Forladelse, hvbr jeg ikke har begaaet nogen Feil«. »Hvad! De naegter at have skrevet en Klage til Bispecontoretom Skolevaesenet?« »Ja paa det Bestemteste indtil De fremlasgger min Haandskrift og beviser Deres ugrundede Sigtelse. Jeg har — her kom rigtignok i Hidsigheden alvorlig Eed — aldrig skrevet Andet, end hvad jeg kunde vsere bekjendt at ssette mit Navn under* og deter en ondskabsfuld Logner, der har bildt Dem Andet ind«. — »Hvad? De bander ovenik]obet i min Nasrvserelse! Det kan ikke vaere Andre end Dem; thi det var underskrevet H.«. »Ja De maa undskylde, at jeg i Deres Nservaerelse bruger de Vaaben, der ere nsermest ved Haanden! Deter Bevistheden om min Uskyld, der

Side 405

gav mig dem. Forresten maa De ansee mig for skraekkeligdum, naar jeg kunde saette et H under et Klageskrift,som jeg vidste vilde opirre Dem, og der ved lede Dem paa Spor efter Forfatteren*. Jeg havde imidlertid under denne Faegtning vundet Terain, da jeg forst kom i Hede og havde traengt den Guds Mand hen imod sine Hjelpetropper, der bestod af Skolens Catheder. Om det nu var Folelsen af min Uskyldighed, eller af hans brutaleFremtraeden eller Frygt for noget endnu Vaerre veed jeg ikke, men kridthvid steg han op paa den lille Forhoiningog udbrod med den mildeste Stemme, han kunde befale over: »Saa tilgiv mig om jeg har feilet — det kunne vi jo Alle — jeg er bleven fort bag Lyset — og nu nok derom«. — Derpaa skrev han en smigrende Anbefalingog lovede mig Guld og gronne Skove, hvis jeg nogentid sogte Embede, hvor han havde at raade. Skade_r at han slet ikke meente det, som jeg siden fik Bevis for.¹)

Om Herredsprovsten T. Lund i Lundager vil jeg ikke tale. Hans Visitats var blot for et Syns Skyld og ikke en Pibe Tobak vaerd. Den Mand, hvis Hoved var fold af Smor og JEg og fedede Gjes, kunde man ikke forlange nogen Omsorg af for Skolen. Hver Dag, naar han havde sine.fra 70 til 90 Konfirmantere, lagde han stedse En eller Anden, isaer af Pigerne, folgende SamvittighedsSag paa Hjerte: »Hor min Pige! mig synes det nu er lsenge siden, Du betasnkte mig med en lille Forsering — med Lidt til Kjokkenet — forstaaer Du? —

1) Det fortjsener dog at anfores, at Stochholm ved sin visitats i Volstrup pastoral 19. april 183₁ — ikke 1830 — kunhargode ord om Gronhedens skole ved protokoleftersynet og at han slutter sin beretning om visitatsen i dette pastorat saledes: »I Volstrup Skole overhortes a) Volstrup Skole, b) Grenhedens, c) ortoft Skole. Fremgangen i dem alle var god — i Regning bedst i Gronhedens Skole«.

Side 406

Du veed jo nok, der staaer i Skriften, en Arbeider er sin L,on vaerdU og imidlertid gik de slemme Skjelmer af Drenge og fyldte hans uhyre Kjolelomme med raadne iEg og Hestepaerer eller Steen og Torvestumper, saa de struttede af — Fedme!

Som et Bevis paa den fungerende Biskops Omhue for Folkeoplysningen fortjener det at anfores, at da der saavidt jeg erindrer i 1831 udkom et nyt Oplag af »Jesu Christi Barndoms Bog«, en bekjendt Munkelegende fra den crasseste Overtroes Tid, hvori der imellem en Hob andet Vaas fortaelles, at Gudmennesket gjorde Fugle af Leer og ved at klappe i Haenderne fik dem til at flyve op i Luften — vilde denne »troende Praest« absolut havt denne »for de barnlige Sjele passende Bog« indfort som — Laesebog i Skolerne. At jeg traadte offentlig frem og ivrede mod dette Galskab, satte mig ganske paa det sorte Braet hos den gode Sjaelehyrde, der betragtede mig som en vantro Kjetter. Geistligheden havde imidlertid Takt og Selvstaendighed nok til at forhindre Planen. Om det var deraf eller af anden Ivrighed at han fik en haeftig Naervefeber og drog til en bedre Verden, vides ikke.¹)

I April 1833 blev Skolelaerer Embedet i Flade vakant.Dengang blev intet Embede opslaaet i de offentlige Tidender og det var et reent Tilfaelde om Man fik Vakancenat vide. I Vendsyssel blev i 31 indgivet en »Underdanig Begjeringc til Hr. Stokholm om at Embedernemaatte vorde opslaaede ved Vakansen i Stiftstidenden;men han affaerdigede Deputationen med de Ord: »Skolelaererne skal ikke bryde sig om Sligt — det skal ■vi nok selv passe*. Min gamle Velgjsrer havde imidlertidikke tabt mig af Syne; han havde faaet det at vide og underrettede mig om Sagen, opfordrende mig til at

1) Han dode dog forst 21. februar 1833.

Side 407

soge og vedlagde en Skrivelse til den davserende fungerendeBiskop Stiftsprovst Krarup, der havde vaeret GjeddesSogneprsest og Hjertensven.¹) Det varede ikke mange Timer inden jeg var paa Reisen til Aalborg med Ansogningog Anbefaling i Lommen. Stiftsprovsten, dcr var det Modsatte af Stokholm, modtog mig som en gammelBekjendt og laeste min Ansogning. »Ja jeg tor gjerne love Dem Embedet,³) thi der ere kun 5 Ansagere,og de ere alle yngre end De og uden Familie«. Jeg leverede ham Gjeddes Brev — »Deter mig kjert at faae Brev fra min gamle Ven«, sagde han, »men for Dem vilde det ingen Indflydelse havt, hvis De ikke havde gjort Dem fortjent til Forflyttelse«.

Nu skulde jeg da atter til at skifte Bopsel og forlade dette herlige Folk og at gaae det Uvisse imode for ei at suite ihjel. Her var jeg bleven 300 Rd. fattigere, men saa var jeg bleven 2 Born rigere, og nu reiste jeg 1. Juli den samme Vei tilbage, jeg var kommen, med den Forskjel, at Beboerne tilbode uden Betaling at fore vort Gods 7 Miil til N. Sundbye, hvor vi om Natten Kl. 12 gik ombord til vor nye Bestemmelse . . .

Den 3. Juli landede vi ved Byen under en frygtelig
Torden og Lynild . . .

Den forste Mand, jeg besogte, var Pnesten,3) for at
faae at vide, om Skolebygningen var i Orden og mulig
faae hans Bistand til at faae Familien og Godset kjort

1) Jens Krarap havde fra 1826—30 voeret sognepraest i Nykobing med annekser, men »Gjcddes sognepraest< kunde han ikke med rette kaldes, da han hverken havde va?ret prasst i Karby eller i Ljerslev pastorat.

2) Povl Henrichsen blev 24. maj 1833 af biskoppen kaldet til kh'kesanger og skolelaerer i Flade pi Mors. (Edsbogen i Alborg bispearldv.)

3) Jakob Hansen Kjerulff var prsest i Flade og Drdby 1826—38.

Side 408

op. Baade han og bans iEgtehalvdeel saae paa mig med en ildevarslende Tavshed og vexlede betydningsfulde Blikke, der lod mig ahne Alt uden Velvillie, og med en Superiors hele Vsßrdighed betydede han mig: at Skolehusetvaristandsat; at jeg kunde henvende mig til Skoleforstanderen for at faae Ntfglen, og at jeg nok kunde faae Befordringer — naar jeg vilde gaae omkring og forlange dem — derpaa bukkede han, og Audientsen var tilende. Hvorfra hidrorte denne Modtagelse? Hvorvedhavdejeg stodt det hoiaedle Par i den Grad, at de ikke vilde tale med mig, ikke byde mig som Reisende den mindste Forfriskning, ikke tilbydemig den mindste Hjelp som ankommen til en fremmed Bye? Ja, jeg vilde aldrig kunnet gjettet det, hvis jeg aldrig mere havde havt Fornoielsen af Praestens Omgang, og du min aerede Laeser gjetter det ligesaalidt, men Dagen efter var det over hele Byen: »At den nye Laerer havde vaeret saa uforskammet* — at gaae ind ad Naadens Dor istedet for i al Ydmyghed at gaae ind ved Hunden og faae Audients ved Kokkepigen. Herre Gud, de Feil Man kan begaae, naar Man ikke kjender Forholdene. Det kunde nu aldrig falde mig ind at gaae SkJorteveien for at tale med en Prjest eller med noget Menneske, men min stakkels Formand, der havde den Ulykke ikke at kunde staae paa sine egne Been, havde viist Despoten en slaviskYdmyghed,og Sogneforstanderne^x) vare sande Spytslikkere.SomHerremandsson var Praesten formodentlig vant til at prygle Bonderne, men da han nu ikke havde Andre at ove sin Harme paa, saa pryglede han den stakkelsDegni [o:med] Ridepidsken, saasnart Koerne aborteredeellerRegnen om Sommeren udeblev forlaenge.

1) Da sogneforstandere dengang ikke eksisterede, ma der menes medlemmerne af skolekommissionen.

Side 409

At han vildc havt mig dresseret til det Samme, file jeg Beviser nok for. Han havde strax erklceret for Beboerne: »at den nye Laerer var en indbildt og hovmodig Krabat, men at han nok skulde laere ham Ydmyghed« etc. Det varede neppe en Maaned for Krigen ifolge hans Hovmodighedogbrutale Opforsel var erklaeret fra begge Sider. Aarsagen til denne forste puniske Krig var den fameuse Dor, hvortil siden kom andre Rivninger, og Historien fik derved et nyt Krigsnavn — Dorkrigen — hvilket dens Blade ikke for liar havt.

Jeg maa forud bemaerke, hvad jeg alt liar antydet, at den gode Mand forst havde vceret bestemt til Godseier og brugte desaarsag Ridepidsken, dengang en nodvendig Reqvisit for »Begynderen« til sit i6de Aar. Da tog Faderen Pidsken fra ham og gav ham istedet en latinsk Grammatik — med andre Ord, han skulde studere, og saa gik han den nemmeste Vei, Praesteveien, men hans Kjerlighed for Ridepisken fulgte ham over i alle Forhold, og den brugte han baade paa Dyr og Mennesker.

Jeg havde nogle Gange vaeret i Praestegaarden og stedse fundet >Naadens Dov* lukket. Da gik jeg igjen, som om jeg troede Ingen hjemme; men en Sondag, da Menigheden var samlet — Kirken ligger tact uden for Gaarden — lod Praesten mig kalde op og jeg fulgte naturligvis Opfordringen. Bonderne spidsede oren i Forventningom de Ting, der skulde komme og de bleve ikke skuffede. Doren var som saedvanlig aflaaset. Da besluttedejeg pludselig at holde det forste Slag og en ten seire eller dO. Jeg kjendte mig ikke laengere selv. Vrede og Hidsighed havde aldrig for udovet nogen Indflydelsepaa mig, og nu kunde en saa ussel Bagatel som en Dor bringe mig i Raserie og til at begaae Fadaiser, hvilke jeg aldrig havde dromt om. — Deter vel sandt,

Side 410

det var ikke Doren, der bragte mig i Raserie — det var
Prastens endelose, smaalige Drillerier . . .

Da jeg lugtede Hensigten, stodte oiebliklig et Fodspark den halvraadne Dor med et Brag ind i Forstuen, saa Vinduerne klirrede i den gamle Ronne. Praesten kom i fuld Ornat som et tirret Pindsviin og skreg mer end raabte: »Jeg troer Fanden skinbarlig plager Dem«, men han fik ikke sagt mer, thi jeg greb ham i Armen og raabte ligesaa staerk: »Nei, deter Fanden, troer jeg, der liar bcsat Dem! De kalder mig herned og saa laaser Doren 1 den Tanke, at jeg skal staae og klamre med Lasnkehunden, Er Deres saakaldte »Naadens Dor« bedre end at gaae ind ad, eller er det for at vise mig' Deres Haan, vise Folk, at jeg er Slave og De Herre. De tager Feil ad mig Hoistserede, og jeg siger Dem, at jeg skal knuse hver Dor som et Ror, saasnart De lukker den for at forhaane mig i Folkets oine — nu kan De gJore, hvad De vil!« Hvis Han nu havde havt et eneste forsonligt Ord, da var jeg sandsynlig falden ham om Halsen og bedet ham om Forladelse for min Hidsighed; men han skummede af Raserie og de rode Haar havde reist sig som Svineborster, rnedens jeg forlod ham uden videre Ordvexel med det bestemte Forsast ved natste Samtale at vinde bans Venskab. Bonderne havde til liden Opbyggelse hert »hele Commercen* og modtog mig med det polidske Smil, der vilde sige saameget som »der var nok Haart imod Haart sa> Kjellingen etc.«

Forfatteren indskyder her nogle bemaerkninger om ursagen til krige og navnlig om denne »Dorkrig«, som han selv mener var »en Kamp mellem Hovmod og Daarlighed*, uden. dog at antyde, hvem der var den hovmodige.¹)

1) Denne spcktakkclscene syncs ikke at have afsat spor i arkiverne.

Side 411

Allerede den Gang havde jeg tsenkt paa at optegne nogle Situasioner paa min Livsbane uden derfor at have lagt nogen Plan. En Skolekerer Sorensen, der ledsagede tnig til Flade, gjorde mig opmaerksom paa, hvor vzerdifuld det vilde vaere at overlevere Efterslaegten et Prospekt af en Skole i de Dage, og det endog en Skole — »der var godt holdt vedlige«, og der blev paa staaende Fod taget et Prospect af Flade Skole, noiagtig som den da saa ud; og hvorledes skulde ellers en Xylograf i sin Tid kunnet samlet sin hele Indbildningskraft for at give et Begreb om den Usselhed, der maatte gjore denne Ronne til en Skrcek for dens Beboere.

»Hver Stolpe var saa skjev og vind,
Hveranden Rude den var blind«.
Det hele Tag var gjennemskaaret
Af Rotterne. som havde boret
Vseg, Loft og Dore som et Sold.
Det lange Huses savre Deel
Fuldkommen ligned en Kamel;
Den ene Skorsten sad som Eerer,
Den Anden ligned Dyrets orer,
Og Begge havde Gud i Void
Sig givet alt for lsenge siden —
Den hele Ronn' var kjed med Tiden —
Var raaden, skidden, fugtig, kold.

Kan Tegningen, Xylografien, blive herefter, saa er
den »conform med Originalen, hvilket herved bevidnes*.

Tegningen, der flndes vedhaeftet manuskriptet, lader ikke just formode, at Henrichsen har vaeret en stor tegnemester, skont han ved afgangseksamen havde fSet ug i tegning; men den illustrerer dog ret godt skolens hele usle tilstand, de vindskaeve dore, de rent tilfaeldigt anbragte vinduer, det sammenfaldne stratag, de forfaldne skorstene osv.

Side 412

Men kan det Ydre beskrives, saa er det derimod en Umulighed at give en tro Afbildning af Skolehusets Indre. Det var uforsvarligt, at de vise Faedre for Skolen ikke havde skrevet paa den ydre Dor: >Traed forsigtig, naar du gaaer ind«, thi man stod virkelig Fare for et Beenbrud. Her var ikke Spor af et Gulv, men derimod en behagelig Afvexling af Bakker og Dale, i hvilke Sidste der vare Smaasoer, som dog ikke vare fiskerige, men havde derimod Overflod af Insekter og Bloddyr. Sagen var, at naar der kom Tobrud om Vinteren, saa havde man sparet sig for den Uleilighed at kaste Sneen bort ved at lade Snevandet lobe gjennem Huset, ind ad den Ene og ud ad den an den Side, hvilket saa havde <len Nytte, at Vandet fyldte Rottehullerne og drsebte baade Fsedre og Born, hvis dode Levninger saa hele Aaret forsynede Husets Beboere med lugtende Sager. Dette Vandlob, der, underlig nok, aldrig kom paa »Regulativet«, vedblev i mange Aar, men indskrsenkedes til Skolen alene, hvorigjennem Vandet stundom 10b i hele 14 Dage, da de vise Skoleforstandere ikke ville beordre nogle Lass Jord kjort bort eller i Tide sorge for Snekastning, der ved Skolen var af det Omfang, at hele Sognets Arbeidere maatte tilkaldes.

Efter hvad jeg forst horte fortaelle troede jeg, at Skolehuset var en » kalket Grav«, der var pudset op Udvendig,men i sit Indre et Moghul. Det Sidste var ogsaa Tilfaeldet, men det Forste ikke, thi Husets Ydre havde vist ikke i de sidste 10_—20 Aar set enten Tsekker eller Murer. Derimod var det Indre kalket — kalket for at skjule Syndernes Mangfoldighed, da, efterat jeg med Familieog de Folk, der vare os behjelpelige, havde rort •os derinde i 5 Minntter, bare vi den hvide Syndeskjul paa vore Klaeder, og de gule og gronne Vaegge stode der i deres Blusel og stirrede paa os som Gravspogelser,

Side 413

og — i Sandhed, vi vare ligefrem komne i en Pestkule
.1)

Man maa forresten ikke tro, at Flade Skole var den eneste Skoleronne i Landet, skjondt den nok var No. i. Naar man kom igjennem en Bye dengang og saae et Skuur, hvor den halve Skorsten var falden, hvor Spanterne stak udaf Taget og hvor den halve Deel af Ruderne vare af Tne, kunde man vaedde 10 mod i paa, at det var Byens Skole. Sagen var, at Pnesterne dengang vare almaegtige i Sognekommissionerne, vare Vaerger for Skole og Fattigvassenet, og afset fra nogle haederlige Undtagelser var der kommet en ond Aand mellem Prassterne og de ny Lasrere, og det var Misundelsens og Hadets Aand. La;rerne bleve de fleste Steder Beboernes Ven og Raadgiver, og man henvendte sig heller til ham en til Praesten, der da jasvnlig maatte harmes over, at hiin blev favoriseret, og at mangen »Foraering« spadserede hans KJokken forbi og gik ind til »den Pjalt«, saa denne onde Aand havde Indflydelse paa Laererens hele Stilling, der dengang var saare elendig. Han maatte i mange Aar noies med at boe i de primitive Ronner, i hvilke man nu ikke vilde saette et Hoved; han blev ved enhver Leilighed overset og forhaanet af den Gudsmand, der burde have vaeret hans Ven og Medhjelper, og trykket af JErgrelse og Savn, af Naeringssorg og Kulde, bukkede mangen ung Mand under, naar han ikke havde Aands- og Legemskraft til at haeve sig over Livets Elendigheder.

Betragtning over skolernes tilstand for og »nu«, forsikring
om, at det fortalte er sandt. »Kjere Lseser! naar disse Blade

1) Desvserre er det ikke lykkedes at fremdrage noget officielt syn over Flade skole fra denne tid; det vilde iklce have vseret uden interesse at betragte skolebygningen med andre ojne end Henrichsens.

Side 414

engang blive trykte, staaer jeg alt for Dommeren, og der er
det ikke godt at staae som en Logner«.

I Foraaret 1833 rasede en ondartet Thyfus i Byen_v og min Form.ind tilligemed hans Kone¹) dode hver i sin Alkove. Deres Efterladenskaber solgtes ved Auction, men Alkoverne liorte til Skolens »Inventarium« og bleve staaende urensede, uvaskede, urorte, og for alle Uddunstninger havde man lukket og laaset i 4 Maaneder som for en kostbar Skat. Lykkeligvis fik jeg alle disse Omstaendigheder at vide tidsnok, og da jeg skjeldte det ene Medlem af »Skabet« ud for dets uforsvarlige Adfserd, undskyldte han sig med: »at han »somnefaa« 2) havde talt med Pnesten derom og at denne havde sagt, at det betod Intet«, og da jeg saa fortalte ham — »at saa var Prassten et storre Baest end de Andre« — bragte han ham denne smigrende Ytring ligesaa varm som han fik den.

Vi maatte da for ikke at udsastte os for Fare opsastte Senge og Sengesteder i Skolen og Laden, hvor vi maatte kampere i flere Dage, indtil der kunde foretages en Generalrensning,hvormed der begyndtes naeste Dag og fortsattes indtil hele Skramleret var kastet ud paa Modingen,en nye Muur opsat istedetfor de raadne Vajgge og et Stengulv lagt — alt paa min egen Bekostning_—. Men hvilket Syn viste sig, da hine 2 i Aarhundrede grundlagte Compostmodinger bleve baarne ud paa Forke og Grebe og man endelig var kommen til Bunds i disse Pestbunker. Her fik man en naturtro Forestilling af Jordklodensgeologiske

1) De dode basgge i april 1835, han d. 7., hun d. 8., i deres bedste ar. Kirkebogen anforer ikke noget om dodsarsagen. Lavrigt var dodeligheden i Flade sogn 1833 aldeles ikke over det normale.

2) En ed. Se Feilbergs ordbog under »somnen<.

Side 415

klodensgeologiskeLagdelinger fra Urtiden til Diluvialdannelserne,

hvilket forfatteren spogende naermere udvikler, idet han ogsaa omtaler den vrimmel af insekter, der ved denne lejlighed kom for dagen, og af hvilke han har vedfojet et par primitive billeder.

Da Skolens vise Fa;dre havde faaet Kundskab om, at »den nye Degn« havde profaneret de gamle aervaerdige Alkover og deres ligesaa aervaerdige Tilbehor, gjorde det et skraekkeligt Indtryk paa dem og stillede mig i samme Lys, som om jeg havde begaaet et Kirkeran. Praesten sendte strax sine to diplomater, der skulde nedlsegge en hoitidelig Protest mod denne Vandalisme, hvilke sane et Ansigt op som om jeg havde stukket lid i Byen, da de saae alle de i deres oine hellige Levninger ligge paa Modingen pele mele imellem hverandre. Laenge vare de saa betagne af Raedsel, at Tungen naegtede dem sin Tjeneste, men endelig brod det ud: »at de skulde sige fra Praesten, at dersomenstid jeg understod mig at braskke Noget ned, blev det paa min egen Regning. — At Praesten vilde klage til Direktionen og at jeg skulde tage mig i Agt, da han ikke var at spoge med etc. etc.« Men Gud veed, de kom tidlig nok, og — de kom heller aldrig mere; thi en Forbittrelse og Hidsighed, som jeg aldrig for havde kjendt, lod mig glemme alle Hensyn, og efter at jeg havde skjeldt baade dem og Pnesten ud for Slyngler, drev jeg dem begge paa Doren og laasede den. Jeg havde tillige studeret til at modtage Hs. Velasrvaerdighed, men — han blev smuk borte.

Saaledes begyndte min forste Fremtneden, der i
Grunden var en Forpostfaegtning til »Dorkrigen« og det
havde ikke set godt ud. hvis Byens ovrige Beboere havde

Side 416

va^ret af samme Aand, men disse gave mig i alle TilfasldeMedhold og viste mig og Familie den storste Agtelseog Velvillie, og dette gav mig stedse baade da og siden Kraft og Mod til at kasmpe for Sandhed og Ret. Nu file jeg da Ro til at istandsastte min Stue — dog Roligheden varede kun kort. Den forste puniske Krig var neppe til Ende for der begyndte at samles Braendstof til den Anden.

I en senere indskudt note omtaler forfatteren her den
kaerlighed, agtelse og velvilje der altid vistes ham og familie
af sognets beboere.

Strax efter min Ankomst klagede jeg til Skolepatronenover Boligens jammerlige Tilstand og forlangte nye Vinduer, Grundmuur for Stuerne, da Tavlerne heldte baade ud og ind og Regn og Vand havde fri Indgang, samt Fjellegulv i den ydre Stue og endelig en Dor imellem Skolen og min egen Leilighed. Det blev imidlertidhen i September for denne vanskelige Sag kunde forhandles i Skolen, da Man sagtens mente, at burde kjende corpus delictu [!] for Man domte. Jeg fik altsaa Leilighedtil at overvaere Forhandlingen, og da Praestens Yttringer og Meninger vare mig berettede iforvejen af mine Venner, saa kunde jeg let opstille Grunde imod hans Sylogismer. De Udvalgte modte og det vedtoges: i der skulde sasttes Grundmur med nye Vinduer, 2 der skulde lasgges Steengulv i Stuen, men 3 Doren imellem Stuerne ansaaes for unodvendig. Da traadte jeg frem og afgav den cathegoriske Erklsering: »Der skal laegges Breddegulv i Stuen, og der skal vaere en Dor mellem Skolen og denne«. Da blev Prassten hvid som en Gibsbuste,sprang op og spurgte, om de eller jeg skulde raade her? »Naturligvis, svarte jeg ganske rolig, skal jeg

Side 417

raade, thi deter min Bopael, der tales om, og kan Sognet ikke evne at gJore denne Bekostning af 10 Rd., saa gJOr jeg den selv. Forrester). onskede jeg gjerne Hr. Pastor at vide Grunden til, at en saa nodvendig Dor skulde vasre borte?« Da begyndte en af Medhjelperne at holde en Forsvars Tale for »Skabets« Mening, og formodentlig sin Jomfrue Tale omtrent saaledes: »Jo a ska sei vos, at, naar, hvissomensti« — »Jeg sporger Prassten og ingen Anden, thi jeg holder ikke af lang Vrovl«. »Ja — seer De! Det har vi nu taenkt paa — at hvis saa var — Stuen — vilde blive — koldere — hse_—«. »Detbliver jo min Sag; men siig kirn uden Omsvob Deres Mening reent ud? Jeg kjender den. Doren maa ikke komme der, fordi — Skolelasreren da altfor let fristes til at forlade Skolen, men skulde Dovenskab, som Gud forbyde, nogensindefaae Overhaand hos mig, da skal jeg — atter en droi Eed — nok finde ind, enten Doren er der eller ikke —. Nu veed De Besked!l« Derpaa gik jeg og lod Pnest og Samt tilbage i dyb Bestyrtelse; og da den Guds Mand, som gav sin Harme Luft i de Ord: »Deter skraekkelig at det nu skal hores paa Tagene, hvad der tales om i Kamrene« — udbrod de stakkels Medhjelpere graedefasrdige: »Jeg har s'gu ikke sagt det« — »Jeg har min Sjel ikke heller« etc. — kort Ingen havde sladdret af Skole og Degnen havde dog faaet det at vide! Dette var aldrig gaaet rigtig til. Men Dor og Gulv fik jeg, og — Patronen betake det.

Forfatteren harmes over, at skolelaereren er den eneste mand i sognet, »der skal op for Solen«, nemlig for at ringe kirkeklokkerne, en skik, »der fra Forst af er grundet paa den tykkeste Overtro«. Han fik beboerne overtalt til i lighed med, hvad der var skik i et nabosogn, at patage sig ringningeni

Side 418

ningenide forste 3 ar, men prsesten, den slemme praest, sogte
at forpurre det. »Den anden puniske Krig var altsaa brudt ud«.

Denne klokkeringning vedblev at ligge Henrichsen meget pa sinde. I en skrivelse af 20. november 1835 fra skoledirektionentil praesten Kjerulff hedder det, at H. har naegtet at ringe kirkeklokkerne morgen og aften, fordi der i den af kancelliet approberede skoleplan ikke er tillagt ham nogen lon derfor; hertil bemserker direktionen, at del: selvfolgelig er hans pligt at ringe eller for egen regning at lade ringe og den tilfojer spydigt, at »han dog vel ikke vil vaegre sig ved at antegne til alters, skont der i planen for Flade skolelaererslon ikke er naevnt nogen sserskilt betaling derfor «. Denne manovre gik altsa ikke, men to ar efter gjorde H. et nyt forsog pa at ryste denne ham sa forhadte byrde af sig. Provsten modtog nemlig 29. decbr. 1837 en 9- novbr. dateret ansogning fra ham til kancelliet, hvori han sogte om at blive fri for ringningen, fordi det oversteg hans kraefter [!]; hidtil havde adskillige maend, der boede nserved kirken, pataget sig det »for graesningens skyld« — antagelig ret til at lade graesse rundt om kirkegardsmuren — men nu vilde ingen indlade sig derpa, og det var et arbejde, »hvortil han hverkenhar tid, kraft eller aevne«, da kirken ligger 650 alen fra skolen. Han kunde ikke fa det udfort for mindre end 5—65^—6 specier, hvilket var 1/₅ af hans indkomster, men mente, at arbejdet burde forrettes af sognets beboere efter omgang, saledes som det skete 11 steder her pa ©en. — Hertil erklaerede praesten, at skolekommissionen i et mode d. 19. s. m. havde vaegret sig ved at ga ind pa Henrichsens forlangende, da »dette arbejde ikke fordrer storre kraftanstraengelseend at en mand i en alder af 40 ar vel kan foretage det«, og iovrigt oplystes det, at en af skoleforstandernehavde tilbudt at forrette arbejdet i 3 ar for 4 rbd. arlig. I henhold hertil erklaerede skoledirektionen, at ringningenmatte pahvile kirkeb\'ens skolelaerer og i skrivelse af

Side 419

io. februar 1838 sluttede kancelliet sig hertil. —- Der var Sci for Henrichsen ikke mere at gore i denne sag. — Et par andre sager havde han bragt pa bane samtidig med, at han forste gang sogte at ryste ringningen af sig, idet han 1. jan. 1836 sogte om skattefrihed for skolelodden, hvilket han efter anbefaling af skolekommission og -direktion fik ved kancelliskrivelse af 11. juni s. S. Mindre heldig var han, da han 1835 klagede over, at nogle af byens miend havde lagt en gangsti over hans jorder til skade for hans agerbrug; skoledirektionen afviste nemlig 5. decbr. klagen, da det var blevet oplyst, at stien havde ligget der sa laenge, nogen kunde mindes, og at det var en gammel kirkesti, der gik over fleres jorder og upaklaget var blevet benyttet i lang tid af beboerne i Flade klit.

Henrichsens eksempel synes iovrigt at have smittet; navnlig var hans kollega i Sender DrS,by utraettelig med sine andragender til skoledirektionen. (Skoledirektionens journal og kopibog, Tisted amts do. do.)

Ved at overtage Skolen gjordes den for enhver ung Lasrer übehagelige Opdagelse, at Bornene vare yderst forsomte, baade hvad Disiplinen og Kundskaber angik. Det Forste var strax endret; tin Skjelmerne havde kun moret sig et Par Maaneder med at skyde med deres — Hyldebosser paa den ene af Prrestens Spytslikkere, der i »Interregnet< havde faaet Ansasttelse som — Skydeskive, men det Andet var ikke saa let en Sag. Jeg skal her anfore et Exempel iblandt Mange paa, hvor let en Skolelaerer kan >dressere« Bornene til en Examen, naar deter ham meer om Roes at g]ore end om sand Oplysning hos de Unge, — hvor let det kan lade sig g]ore at slaae Visitatoren en Plade og hvorliden Fidus Man i Grunden kan have til de Bemasrkninger der males i Protokollerne. Det hedte deri fra sidste Examen i Foraaret: »at Bornene

Side 420

L-este overordentlig godt i Bog«. Skolen havde, da jeg kom, ikkun en eneste Pjalt af Laesebog kaldet »Vilstrups«,hvori Bornene forta^ller om endeel Skjelmsstykkerog Unoder, f. Eks. at Peder stjal Pandekage fra Mads og at Trine blev syg af raadne Paerer etc. — kort, det mest anndlose Pjat, der kan tasnkes isaer for overste Klasse. Jeg horte i Forstningen paa denne Laesning og troede nassten at hiin Bemzerkning af Prassten var fuld rigtig, men, da jeg havde gjort nogle Erfaringer i den Retning, forelagde jeg Bornene et Exemplar af Birchs Lassebog, som jeg heldigvis selv havde flere af_— og nu viste det sig, at de i Grunden ikke kunde laese.

Da jeg kjendte allerede det sogneforstanderlige Smolerie, saa henvendte jeg mig ikke til dette, men reqvirerede paa egen Haand saamange Exemplarer af Birchs Laesebog, at Klassen fik 12 Stykker. Det gik kun daarligt i Forstningen, thi Bornene vare ikke vante til at fieste oiet paa Ord, som de kunne udenad, men snart aabnede sig en nye Verden for dem og deres Synskraeds udvidedes og Lysten vaktes til at see endnu videre, saa de Flinkeste selv i Fritiden toge Bogen frem og holdt Conferentser indbyrdes — Bornene ere de nysgjerrigste Skabninger, bare Man altid havde det rette Greb paa at tilfredsstille dem!

En Ugestid efter kom Prassten paa det ssedvanlige Skolebesog. Det var hans Skik, at om Man endog var midt i en Gjenstand, blev denne pludselig brudt af og en Nye optaget efter Lnne og Indfald. Uagtet dette var rent forstyrrende og upassende, saa vilde jeg dog under en ellers human Mand aldrig talt derom, men under ham, der blot herved vilde vise sin Myndighed og tilfredsstillesin Herskesyge, havde jeg lovet ved forste Leilighed at gjore en Ende derpaa, ligesom jeg havde jaget Skoleforstanderne vaek, da de kom — for at tegne

Side 421

i Protokollen: »at Alt var i Orden«, idet jeg betydde
dem, at jeg nok selv skulde sorge for den Ting, som
de ikke forstod sig paa.

Den Dag forlangte han Laesning og blev som en Bremse havde stukket ham, da han saae de nye Boger: »Hvad er det? Hvor kommer de fra?« »Fra Boghandleren«. »Det veed jeg nok, men hvem har skaffet dem?« »Naturligvis jeg selv, da mulig ingen Anden vilde. Det Snavs, Man hidtil har havt for overste Klasse, har denne lzest i saalaenge udenad, at den neppe kan laese indenad — De kan nu selv liore«. »De har ingen Ret til paa egen Haand at skaffe nye Boger, uden at sporge Bestyrelsen derom«. »Det veed jeg nok, men jeg sporger aldrig om, hvad jeg ma a gjore. naar det angaaer Undervisningens Fremme«. Taenderskjerende tog han Bogen og Lassningen begyndte, men gik ikke i den Galoppadestiil som efter Vilstrups, og han kunde ikke undlade at tyde hen til »at Bornene var gaaede tilbage i Lassningen siden jeg kom«. Jeg tillod mig at bemasrke, at Bornene aldrig havde kunnet laese, at det var en ussel Bestyrelse, der saaledes kunde lade sig tage ved Naesen og tage Udenadsramsen for Indenacsfaerdighed, og spurgte om han virkelig troede, at: en Skole i 3 Maancder kunde komme i Forlald. naar dens Standpunkt virkelig var grundet.

Om han folte sig slaaet af Sandheden, hvilket jeg meget betvivler, da hansom Skolemand var langt under Almindeligheden, eller han, allerede vel bekjendt med sin Modstander, frygtede for at fortsaette Kampen paa et saa kuperet Terain, kan jeg ikke afgjore, men den Gang forblev det ved denne lille Kjedefaegtning, da det fjendtlige Skydts trak sig i god Orden tilbage.

Men den 6. Februar 1834 et Par Maaneder efter stod
Slaget ved Canme. Prassten kom netop paa sit Besog, da
jeg havde Laesning med Bornene i det nye Testamente,

Side 422

og et Barn lasste just de Ord i Joh. 2. 12: »Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder etc.« »Deter jo gait de lasse der, raabte han —de skal laese Kapernaum*. »Siger De det? Nei saamasnd skal de eil De skal udtale det som jeg vil, thi Deres Udtale er ravgalt,saameget Hebraisk har jeg laert.« Da foer han hen imod mig som en Gal og skreg: »Vil De vasre Priest eller jeg skal vaere det?« »Nei Gud fri mig! jeg vil hellcrevie re en god Skolelserer end en ussel Prasst*. »Lad Bornene strax tage Hovedregning«. »Nei paa ingen Maade! Laesningen skal i Dag vedblive til Timen er nde, jeg har taalt Deres Skoleforstyrrelser laengenok«. Da greb ham et sandt Raserie og han bandte frygtelig, at han skulde here mig at lystre, men endnu med stasrkereMagt grebes jeg af Kamplysten, af Raseriets Helvedes Daemon, hvilken, naar den saa ganske behsersker os, gJOr os ligere Dyr end fornuftige Mennesker. Med voldsomt Tag slog jeg Skoledoren paa vid Vseg og raabte: »Forbandede Plageaand, der blot spekulerer paa, hvorledes de kan forstyrre min Fred, forbittre mig Livet og tilintetgjore Frugten af min Undervisning! Hvis De ikke oieblikkelig tofler af, skal jeg -_— ja, den forbarmende Gud veed, hvor hoit jeg bandte — banke Dem og slaa liver Knokkelitu paa Dem« og gjorde idetsamme Mine til at udforemin Trudsel, den jeg, forblindet som jeg var, bogstavelighavde udfort. De stakkels Born begyndte at skrige, og idet jeg henvendte mig til dem for at stille dem tilfreds— foer Fjenden ud af Doren og jeg sov om Natten paa Valpladsen. Saaledes endte den anden puniske Krig. Det saae ud som jeg var den seirende Part . . .

Nu havde jeg Fred i lang Tid og et heelt Aar gik hen i rolig Beskjeftigelse, da der indtraf en Omstamdighed,der gav mig andet at tasnke paa end de Smaating, der hidtil havde aficeret mig. Vi havde vel havt endel

Side 423

Bekymringer for denne Verden og dens Handlen, men den virkelige Hjertesorg kjendte vi ikke. Da blev vort kjereste Barn, en Pige paa 7 Aar, i Foraaret 1835 haeftig angreben af Hjerneinflamation og dode under haeftige Lidelser efter 9 Dages Sygdom. Hun var }^r ^ndig som en skJon Vaardag og havde en Laeselyst og en Kundskabsgrad,der lod os ahne saa megen Glaede. I Digtet »Marie« i »Skjemt og Alvor« bar jeg beskrevet mine Folelser ved hendes tidlige Dod.

Efter hvad der var foregaaet, kan det let begribes, at der imellem Prasten og mig bestod intet Mindre end Fortrolighed og at en Imodekommen og Tilgivelse af det Forbigangne var en Umulighed .... Ved bans Skolebesog havde jeg ingen Grund meer til Klage, men Drillerier fra bans Side og bestemt Modstand eller taus Foragt fra Min, Iwte til daglige Historier, og ligesom Folket allerbedst fortalte hinanden, >at nu var der Fred mellem vor Prasst og vor Degn«, saa var Pokker atter los. Saa blev der Skjenderi ora Ringningen, saa om Sangen, saa naegtede jeg at gJore hans Ugedag —

>naar han om Lordag havde vaeret ude
At saelge sine Vinterstude«,

kort sagt, det laae kkirt for Dagen, at der vilde udvikle
sig en 3die punisk Krig, hvorved enten Rom eller Cartago
maatte gaae til Grunde.

Den stakkels Mand var under den Situation, at han skulde have sin Middagsmad tillivs, naar Anexet havde forst Prasdiken for han kunde vaeve den aandelige Vadmelfor Fladeboerne. Fik han saa uheldigvis et Torskebeeni Halsen eller Suppen ikke var fasrdig, saa ringedes fortidlig, og kom der fremskyndende Omstaendigheder til Madens hurtige Forsvinden, saa blev det forsilde. For nu at have en anden Regel at »ringe sammen« efter

Side 424

end Pnestens Gryde, besluttede jeg til Menighedens Glasde at lade Klokken lyde 3die Gang prascis Kl. 12, enten saa Prassten var madet eller ikke. Denne Forholdsregelvar ganske paa sit rette Sted; thi det var utaalelig at staae og vente hele Timer i 10^—16⁰ Kulde, inden det behagede ham at komme og lasse sin Praeken, og det var just i Vinterens koldeste Dage hiin Beslutning toges og udfortes.

En Sondag i Fasten 37 var Menigheden sora sasdvanligmodt Kl. nl/^n¹/^- Kl. 12 var Prsesten endnu ikke kommen, men Kl. 12V2 rullede han ind i Praestegaarden, og strax derpaa ringedes 3. Gang, da alle gode Ting er 3, hvorpaa vi Alle gik i Kirken, da Kulden var meget streng. Her hjalp nu ingen Resoneren enten fra Mavens eller Ganens Side; Prassten maatte afsted uden Middagsmad,uagtet han vel maatte vide, at uden Mad er Helten ingenting. Bleg som et Lig stormede han ind i Kirken, og det var nu for mig klart nok, at det vilde komme til Slag — efter Gudstjenesten, men jeg tog maerkelig Feil, thi neppe var han kommen op i Choret, hvor jeg stod faerdig for at begynde mill Gjerning, for han skreg som en af Iliadens Helte: »Hvo giver Dem Lov til at ringe sammen for jeg befaler? Jeg skal laere Dem — den stakkels Mand havde stedse den Maner, at han vilde belasremig — forst at sporge derom, thi her er jeg Herre — og hans Nasve bankede i Alteret — og De er kun Tjener« etc. I Forstningen blev jeg i hoi Grad consterneret,thi Overfaldet var saa uventet og skete paa en Grund, som jeg ikke ret vidste, om den var neutral eller ikke, men da jeg var vant til at fatte mig i critiske ojeblikke og maatte folgelig strax kunne domme, at det Sted, der var bestemt til Angreb, ogsaa maatte kunne tjene til Forsvar, naar man tog Terainet i Agt, saa svaredejeg i Forstningen med den storste Rolighed, men, da

Side 425

denne ophidsede ham endmere, med Forbitrelsens hele Raserie og for at folge Exemplet, med knebrende Naeve i Alterbordet — »Jeg sporger Ingen om Lov til at ringe, thi naar der er lyst til Tjeneste Kl. 12 skal De mode her og ikke lade Folket vente i Frost og Kuld til De har fyldt Skrotten — De har Intet her at befale, thi De er Menighedens Tjen er, saavel som jeg, og Folket er ikke til for Deres Skyld. — Passer det sig ikke godt, at jeg nu i eget og Menighedens Navn skal gaae ned og sige — »»Herre! jeg er indkommen i dit hellige Huus«« samme oieblik, som deter vanhelliget ved Deres brutale Opforsel«.Hvorledes jeg fik sagt alt dette og mere, forstaaer jeg naesten ikke, thi Talegave var ingen Egenskab hos mig; om det var en Folge af Grunden. jeg stod paa, eller fordi jeg vidste, at have Hjelpetropper i Baghaanden,veed jeg ikke. Den ulykkelige lidenskabelige Mand var imidlertid under Stormlobet sjunket sammen ved Tanken om sin fortvivlede Stilling, og havde flere Gange, nden at jeg under Paroxy[s]men endsede det, med den venligste Stemme tysset og sagt: »Herre Gud Henrichsen,saa tie dog stille«, og dog kunde ellers et eneste venligt Ord fra min Modstander afvebne mig. Jeg har ofte taenkt, hvor forunderligt det var, at Menigheden ikke reiste sig og pryglede os begge To.

Det var min sidste Bataille. Aaret efter blev han kaldetto Steder naesten paa Eengang, farst til et Kald ved Aalborg og strax efter til Guds Rige. Da han havde praeket til Afsked i Sonder Draabye, kom han hjem saa svag, at jeg og en anden Mand af Menigheden maatte lede ham op paa Kirkegaarden for at kaste Jord paa et Lig. Han vilde endelig vaeret i Kirken og sagt Folket sit Afskeds Ord, menende, at vor Herre nok vilde forundeham saamegen Kraft, men ved min og Fleres Forestillinger lod han det beroe og bragtes til Sengs.

Side 426

Det var et ynkeligt Syn at see denne for saa st^erke Mand nu ligge knust som en affeldig Olding, og jeg stod ved hans Leie, lod Tanken gaae ud over de svundne Dage og truiatte lade Samvittigheden saette sig paa Dommersasdet,hvor den praessede Taarer af mit oie, medens jeg med den inderligste Tilgivelse trykkede den matte Haand, der snart blev kold for evig.₁)

Lasseren emu, kan jeg tasnke, forlasngst: keed af at fplge mig i den Retning, og nu skal han ogsaa blive fri; tin jeg maatte have vasret den ondskabsfuldeste og mest kamplystne Stridshane, hvis jeg i de folgende 18 Aar kunde faaet nogen Conflikt endog i den mindste Potens med mine davaerende to Praester, Lynge og Vesterboe .²) Den Forste var en Mand, hvis hele Vsesen kun var et eneste stort Hjerte, der kunde rumme hele Verden i sig. Hos ham maatte alle Mennesker vaere idel Kjerlighed, fordi han var det, og fordi Ingen saa smukt som han kunde fremstille Guddommen som Kjerligheds Idealet. Gud velsigne ham hisset for de mange Aar, han var min sande Ven og fortrolige Raadgiver.

1) Jakob Kjerulff dode 13. juni 1838, en 6 ugers tid efter at han var blevet kaldet til Ferslev, Dal og Volsted. Hvor meget sandt, der er i Henrichsens voldsomme anklager mod ham, er det nu umuligt at afgore, men af selve fremstillingen fremgar det dog idelig, at praasten i det mindste formelt havde retten pa sin side, og det fortjrener at anfores, at der i skoledirektionens korrespondance ikke er fundet noget spor af, at han har forfulgt Henrichsen, end ikke af at han har indgivet klage, hvor han kunde have god grund til det. Kun i klokkeringningssagen erklasrede han sig — med fuld ret — imod kirkesangeren. KjerulrT Sogte i de nsermeste ar for sin dod hyppigt orn forflyttelse — til Rarup, Sonderholm, Kristrup, Ferslev — men om dette stod i forbindelse med det utalelige forholcl mellem ham og H. er vel nok tvivlsomt.

2) Peter Andreas Lynge var Praest i Flade 1838—54 og Hans Frederik Iver Henrik Vesterboe 1854—74.

Side 427

Allerede i Vendsyssel begyndte jeg at studere Oldkyndigheden ikke alene hvad de nordiske Lande angik men tillige Oldtiden i sin Heelhed, forsaavidt jeg kunde skaffe nogen Veiledning hertil i Verdenshistorien af Rotech, Becher og fl. -_— Tydsk havde jeg laert mig selv og fik siden i Pastor Lynges Bogsamling god Leilighed til at uddanne mig den — men kom derved saaledes ind i de ©sterlandske, de romerske, graedske og oldnordiske Myther, at jeg studerede dem baade tidlig og silde.

Forfatteren udtaler sin beundring for Hennebergs: »Hvad er Edda«, et vaerk, »der ligesom kastede Stridshandsken ud imellem de lserde Gjoglere, der dengang dominerede Meningerne«, bliver ved det i stand til at danne sig et system, som han 1835 fremsatte i et c. 10 ark stort skrift: »Jacobs Tale til sine 12 Sanner 1 Msb. 49 Cap.«, men da der kun tegnede sig c. 100 subskribenter pa det, »af hvilke de Fleste vare Lserde fra Sjse:lland«, udkum det ikke.

Da i 1835 det pietistiske Uvassen begyndte at gribe om sig paa Morso, introduceret af den exentriske SeminarielasrerAlgreen og en halvgal Seminarist Kold og understyttet af Provst Sorensen,¹) traadte jeg i den skarpesteOpposition til dette Hykleri og Skinhellighed. Af Praester var der kun en Eneste, der turde oplofte Rosten, da Man vidste, at de saakaldte gudelige Forsamlinger

1) De tre personer, der her naevnes med sa ringe agtelse, var som bekendt Peder Kjellerup Algreen, der dode 1877 som praest i Aker, hojskolemanden Kristen Mikkelsen Kold (f 1870) og Josef Christian Sorensen, der pa denne tid var prasst i Solbjserg men dode som pr^st i Karb}/ 1861. — Algreen havde, som ovenfor omtalt, vasret lasrer ved Snedsted seminarium, mens Henrichsen var elev sammesteds.

Side 428

havde Provstens Bifald, nemlig Pastor Dalhoff;^x) men den vserdslige o[v]righed modarbeidede Uvaesenet med sine Vaaben, medens jeg brugte Satirens Svobe i de offentligeBlade ,²) og derved naturligvis paadrog mig et uudslukkeligt Had hos saavel Provsten som hele den hellige Cliqve med alle dens hellige Tilhasngere. Jeg skulde snart fole det.

Her nogle almindelige bemaerkninger om secter, hvilke
»allerlettest falde bort i deres oprindelige Intet«, nar man
lader dem uaensede — hvad H. altsa ikke gjorde!

Ikke heller vilde jeg dengang have i hele 4 Aar drevetdet saavidt i min Forfolgelse imod dem, hvis Lederne havde vieret fornuftige Mennesker, der ved deres Kalden til Forsamling havde havt til Formaal at udbrede sand Oplysning iblandt Folket, men disse unge Galfranser havde nzer gjort det hele Land til en Daarekiste ved at indbilde de Lettroende de besynderligste Galskaber, af hvilke denne Ene var som Rosinen i Polseenden: »Naar du bare troer og beder uafladelig, skal du faae alle dine onsker opfyldte«, hvilket havde til Folge, at isser Qvinder i Snesevis forlode Huus og Hjem, lod Bornene skrige og Maden svies for at lobe fra den ene Forsamling til den Anden, hvor de sang og skreg og fik ipileptiske Anfald, naar Algren af Jertegns Postil eller Lindbergs Praskener malede Fanden paa Veggen og Helvedes Pinsler i alle Farver, mens de hjemme sad og sukkede over Verdens Synder og sang om deres egen Hellighed, foragtende Alle, der ei vilde vasre som de. Nogle stakkels M<end fulgte

1) Peter Schaefl'er Dalhoff var praest i Nykobing 1835^— _54.

2) En prove herpa findes f. eks. i »Folge-Blad til Thisted Amts- Avis« 31. Maj 1838.

Side 429

Strommen, da Kold havde forsikkret dem at »den hellig Aand« vilde rogte Kreaturene og tasrske Avlen — indtil ■de Forste dode af Suit og det sidste var fortasret. Da satte Sognefogden i Fjallerslev Jens Kortsen blandt Andre paa Kolds Anbefaling hans Saskke og Lobe ud paa Marken— »for at opsamle Himlens Velsignelse«, og da den udeblev maerkede han maaske forst Bedrageriet og — forlod Verden.¹)

Betragtninger over folks lettroenhed, »hvor det religiose Svermerie gives Luft igjennem fanatiske Sekterere«; under henvisning til den nogle ar senere opdukkende mormonisme gives der nogle spark til praesterne. »Man see mere herom i »»Nodtvungen Erklsering««, som — det haaber jeg — vil blive indskudt i eller trykt i Forbindelse med disse Blade«.

Fra 1834,²) da Stasnderne forste Gang traadte sammen,begyndte et eiendommeligt Liv at rore sig i Folket, idet hver Enkelt og hver Stand og Corporation saae grandt, at han havde Friheder og Rettigheder, ligesaavel som Pligter, og folte at: ligesom de Forste bleve Folket givne tilbage maatte de Sidste foroges, men skjondt Folketglasdede sig over det nye Syn paa Frihedstraset, saa saae det tillige, at det ikke var dette Trase, der vilde bsere nogen synderlig Frugt, hvilket ogsaa strax blev klart for Alle; thi saasnart en af de stakkels »Stenderjenser« vovede at gaae et Skridt uden for de afstukne Gnendser ■og at sporge om, hvorledes det f. Ex. stod sig med Finantserneeller med de slesvigske Forhold, tog salig orstedLinealen lig en gammel Skolemester og gav ham et Smsek over Fingrene, sigende; »nok see, men inte rore«,

1) Jens Kortsen dode en meget naturlig dod 1844, nemlig af tyfus.

2) Skal være 1836.

Side 430

og for denne »humane Frihedsaand« skjenkede de gode
Stasndermaand ham Heste og Vogn til 1200 Rbdr.

Da alle Staender og alle Corporationer da skulle til at frembaere deres onsker og Forhaabninger for Folkets Udvalgte, kom Skolelaererne ogsaa med for 1 Skilling, og jeg blev udnaevnt af Forsamlingen i et Skolekerer Mode at forfatte Petitsionen, men da jeg ved Affattelsen mindre tog Hensyn til at bede om forhoiede Lonninger end om en Reform af det hele Skolevaesen og navnlig lagde de Deputerede paa Sinde at andrage om AftenskolensOprettelse, og da Petitsionen ifolge mine Standsfaellersservile Opdragelse ikke syntes ydmyg og krybendenok, saa undertegnedes den kun af Minoreteten. — Aftensskoler? Gud bevar's! der kom som bekjendt ikke Noget ud af Laerernes Raaben. orsted kastede et afpillet Kjodbeen til dem og saa lukkede de Munden ligesom Hunden. Uheldigvis har jeg aldrig kunnet tie til Uretferdighedog fandt derfor Opfordring nok dengang til at tale, idet jeg 1839 udgav et lille Skrift, 54 Sider, betitlet:»Skolelasrerens Forfatning som lonnet Embedsmand, Laerer og Borger«, hvori jeg, uden at skjule, hvad der rorte sig i min Sjel, med skarpe Tr^ek tegnede de Forhold,hvori Skolelasreren stod i disse Tilfselde, og kom nodvendigvis ogsaa til at male en Skitzte[!] af hans Forholdtil Kleresiet; men ved at omtale ham som Laerer kunde jeg ikke undgaae efter min Standpunkt at fremhaeveden forkeerte Maade paa hvilken Underviisningen f©res i Almueskolerne, hvor de gamle Testamentes Kronikerskal laeres udenad, medens det aldrig forlangtes at Barnet skal laere sin egen Faedrelands Historie, og critiserededesaarsag endeel af hine Kroniker, hvilke jeg kaldte og endnu kalder et Vaev af Daarskab og en Samlingaf Legender, saasnart de gives Born ih^ende. Bogen gjorde mere Opsigt, end den fortjente. Praesterne

Side 431

bleve rasende og det var ganske naturlig, da Sandheden er et Slags Asa fotide, hvor Man i Aarhundreder aldrig har hort den. Viceguden i Aalborg,¹) ellers det tolerantesteMenneske i hele Stiftet, men en af de jammerligste Personer, der nogensinde sad paa en Bispestoel,²) blev reven ud af sin lethargiske Tilstand og maatte klage til Cancelliet over den Fornaermelse, der var tilfoiet Geistligheden; men Collegiet erklasrede: »at der ikke fandtes Grund til at sagsoge Forfatteren«. Nu vendte Man Themaet om og klagede over: »at jeg havde drevet Spot med — Religionen«, men Cancelliet var just ikke meget hidsig paa Fort'olgelsen, thi igjennem Provsten modtog jeg en Skrivelse, hvori det afceskede »ForfatterensErklaering* — Hvorover? Dette kunde jeg ikke begribe,men paa anden Haand fik jeg Vink om fra Provsten,at, naar jeg vilde g]ore »en Undskyldning og tage mine Yttringer tilbage«, saa vilde jeg afv^erge Stormen; men aldrig vant til at: krybe i Skjul og fornsegte mig selv gjorde jeg ikke alene ingen Undskyldning, men motiveredeendog 3'derligere mine udtalte Meninger, og navnlig lod jeg de jodiske Historier endnu i videre Omfangpasere Revue. Denne Erklasring gik ind tilligemed en übekjendt ditto fra Provsten og 14 Dage efter var jeg sat under Justitiens Tiltale for »en Provstereu og suspenderetfra

Det var omtrent som naar Man spiser Fyldingen af en And ved et Bondebryllup og istedet for en Rosin faaer et Stykke spansk Peber i Munden. I den forste Time, det nasgter jeg ikke, og jeg har mange Gange aergret mig over, at jeg her forste Gang i mit Liv viste Svaghed, lob det mig koldt ned ad Ryggen, men siden

1) o: biskop Nikolaj Fogtmann.

2) See f. Ex. »Visit:atsen«, i »Vinteraftener«. F. A.

Side 432

lo jeg derad og etV2 Aar, i hvilke Sagen stod paa, var jeg ligesaavel tilmode som Bispen selv ved et iEdegilde paa Visitatsen, thi min Samvittighed havde Intet at bebreidemig, jeg havde kun sagt den nogne skjondt ikke forhen horte Sandhed — og o hellige Folelse! ved dig har Man Alt! Det var ikke Frygten, der i det forste oieblik virkede haeftig paa mig, thi siden jeg lserte at taenke over Forholdene i Livet, og siden jeg foreskrev mig selv de Love, jeg vilde folge paa min Vei i dette, har jeg aldrig kjendt denne Svaghed; men det var et voldsomt Udbrud af Harme over den menneskelige Jammerlighedog Prasste Ondskab, der i ojeblikket stod for mig som et Speil, hvori jeg saae de laskede grinende Ansigter. Ja saa Hensynslos var jeg i min Opbrusen, at jeg tillagde min egen Prjest Hr. Lynge en Finger i Sagen — Noget, som jeg ofte har skammet mig over . . .

Det, der foruden min egen Bevisthed maatte lade mig betragte Sagen med en Rolighed, der naesten kunde kaldes Ligegyldighed, var den Omstasndighed, at saavel den vasrdslige ovrighed som hele Folket i Hjertet holdt med mig. Amtmand Faye og Justitsraad Rummelhoff¹) virkede begge for min Sag saa godt de kunne, den Forsteved Beskikkelsen af Actor og Defensor og den Sidste som Dommer. Ved Hjemtinget kunde jeg faaet Lov til selv at fore min Sag, men Amtmanden raadede mig derfra, idet han meente, at jeg ikke ligeoverfor Retten, hvor Provsten skulde presidere, kunde have den tilborligeFrihed til at sige hverken for Meget eller for Lidet. Han vilde beskikke mig en Defensor, der var Alie Sagfarerneheromkring dengang overlegne og en Aktor, som, baade han og hver Mand vidste, ikke havde vagret

1) By- og herredsfoged Johan Kristoffer Henrik Rummelhoff i Nykebing.

Side 433

med at opfinde Krudtet, og han holdt Ord. Den Forste var Advokat Rotvitt og den Sidste Procurator Bendix,¹) der viste sin magelose Klogt og dybe Indsigt i Lovens Aand ved i sit 2. Indlaeg at paastaae:

»Thi mener jeg, at Skolelaerer Henrichsen dommes til at have forbrudt iEre, Liv og Gods, Tungen af hans Hals at udskjeres og Hovedet med Haanden sasttes paa eu Stage« 2) — formodentlig en Lysestage. — Ihvor devot end den tilforordnede Provst, Pastor Balslev^s) var, kunde han dog ikke undgaae at lee ad denne »grausammeSalbe«. Dette ene Track beviser, at Manden var ikke tabt bag af en Vogn. De Indlaeg i Sagen, hvilke jeg sendte min Defensor i Form af »Oplysninger i Sagen«vare ikke mange, ligesom jeg kun modte een eneste Gang. Sagen stod paa 1 heelt Aar. Provstedommenlod paa Embedsfortabelse, men den v^erdslige Dommer domte — for at Disentsen ikke skulde blive forstor — at jeg skulde betale en Muldt af 30 Rd. og va;re Censur underkastet 1 Aar. — Ved denne Dom akqvieserede jeg; men da der var saastor en Disents i Meningerne, lod Canceliet, eengang vakt til virksom Daad, Sagen indstaevne for Landemodet, hvor Procurator

1) Den forstnsevnte var den senere konsejlsprnesident og justitsminister Karl Edvard Rotwitt, der 1838 var blevet underretsprokurator i Tisted, den anden var Peter Severin Fonss Bendix, der fra 1820 var prokurator ved underretterne i Tisted og Ringkobing amter.

2) Dette er, som det fremgar af det nedenfor anforte, fri fantasi af Henrichsen, men det refererer sig iovrigt til danske lovs 6—1^— ₇ og 8.

3) Da provst Sorensen havde oiisket sig fritaget for at sidde i denne provsteret, selviblgelig fordi forholdet inellem ham og Henrichsen var alt andet end venskabeligt, havde biskoppen konstitueret pastor KarL Frederik Balslev i Vejerslev som provst i dette tilfaelde.

Side 434

v. Spreckelsen.^r) tordnede frygtelig 10s paa baade Praest og Bibel — de jsdiske Historier — og Dommen lod saa; »at Underrettens Dom bor ved Magt at stande«. Jeg akqvieserede atter og dermed var Sagen dlende. Mine Sager havde jeg faaet ordnet saaledes, at jeg ikke kunde Soges for Gjeld, og derfor blev jeg fri for at betale SagensOmkostninger 60 Rd., men Muldten maatte jeg betale, og just som jeg taenkte paa at finde Udvei hertil, kom en Qyittering fra Amtet, der viste, at den var betalt!— Af hvem, har jeg aldrig kunnet opdage. Det Lofte jeg havde givet Publicum ved Sagens Uddrag at lade Acterne trykke, kunde jeg desvasrre ikke opfylde, da Udlevering in extenso blev mig aldeles naegtet. Naturligvisfrygtede Vedkommende for Vasrre end de havde.

S&ledes er altSci Henrichsens fremstilling af denne sag; hvad de rent faktiske oplysninger angar, m§, den siges i det vaesentlige at vaere rigtig, derimod m§. hans betragtninger over inotiver og bevaeggrunde st§. ved deres vserd, kun undeibyggedeafdentiltro,man i det hele mener at kunne skaenke forfatteren; de virkelige motiver lader sig ikke kontrollere,dadetingenlundealtid er dem, der kommer til orde i de officielle aktstykker. — Hvad sagens realitet ang§r, kan der dog vaere noget at tilfoje og noget at rette, hvorfor vi her skal se, hvordan den former sig efter de bevarede arkivalier: I Alborg Stiftstidende for 19. marts 1840 (nr. 58) indrykkede en vis »K.« en anmeldelse af Henrichsens nylig udkomne pjece, som indeholdt nogle »i hoj grad bittre udfald mod bibelen og gejstligheden«; anmelderen mener iovrigt, at forfatteren »har endel laesning«, som »han ogsa har gjort sig umag for at laegge til skue. Helt igennem ander

1) Deter Barthold v. Spreckelsen, der 1818 blev prokurator ved underretterne i Alborg stift. — Aktor var Peter Nielsen Davidsen, fra 1836 prokurator ved underretterne i Alborg stift og amt.

Side 435

skriftet en uhyre selvtillid og dadlesyge«. Han haber, »at bogen vil vsekke nogen opmserksomhed hos bestvrelsen af skolevcesenet og vise den, at ligesom der er tale om at ophaevesognetvangen,kundedervsere grund til at hseve skoletvangen,dadetikkeer rigtigt at kristeligt sindede forasldreskalsendederesborn i skole hos en mand af denne forfatters taenkemade«. Biskop Fogtmann skrev dagen efter at have laest denne anmeldelse en handskrivelse til provsten — den er ikke tilfort bispens kopibog — og udbad sig naermere oplysninger; navnlig onskede han at erfare, om provsten fandt, at der var grund til at suspendere eller tiltale forfatteren og i sidste tilfaelde, om provsten onskede at beklsederettenieneventuel provsteret — bispen har abenbartgodtkendtforholdetmellem provsten og Henrichsen. Nu var korrespondancen i fuld gang; provsten skrev til prsesten, prasten til provsten, provsten til bispen og den 12. maj skrev denne til kancelliet: Provsten mener, at Henrichsenisitskrift»i hOJ grad har forh&net bibelen, og at han efter vor iovgivning ikke vit kunne undg§. tiltale«, men bispen synes, at i hvorvel skriftet indeholder »flere slags utilborlige og usemmelige ytringer«, hvorfor forfatteren kan drages til ansvar, er hele sagen na?ppe af den vigtighed, at det skulde vsere nodvendigt at saette ham under tiltale, »nar han vil bekvemme sig til at afgive en erklsering, hvori han tilstar, at han i en lidenskabelig stemning har fremfort de ommeldte ytringer, som han efter de rolige overvejelser selv ma misbillige«;vilhanikkedet, m§. han saettes under tiltale. Bispen tilfojer, at praesten i Flade intet har at udssette pS. Henrichsens embedsforelse og forhold, men de andre medlemmerafskolekommissionenytredemindre tilfredshed med ham i begge henseender. — Efter at have modtaget denne skrivelse anmodede kancelliet (30. maj) skoledirektionen om at indhente Henrichsens erkla^ring og indsende den med betaenkning,hvilketfandtsted16.

Side 436

taenkning,hvilketfandtsted16.juli. Direktionen optraeder her meget moderat; den mener at »forfatteren viser sig som en ynder af temmelig übunden frihed, af hvilken — som en nodvendig folge — m& vise sig utilfredshed med praesten, provsten o. s. v.« For hans angreb pa enkelte personer i det gamle testamente mener direktionen ikke han i sin egenskab af forfatter kan drages til ansvar, derimod vel »som laerer i en af statskirkens skoler«. Det formentes dog ikke heldigt at gore det, navnlig da Henrichsen sS. vidt vidstes aldrig havde sogt at bibringe de born, han var sat til at undervise, s&danne meninger, som han i sit skrift har vedkendt sig; direktionen sluttede sig derfor til biskoppens mening, hvorefterHenrichsenskuldeafkraevesovenomtalte erklaering, og forst saettes under tiltale, hvis han ikke var villig dertiL Herpa svarede kancelliet i skrivelse af 29. august til Morso herreders skoledirektion, at Henrichsen skulde saettes under tiltale for i sit skrift »at have forh&net bibelen«. Forspillet var alts§. nu tilende og processen begyndte. Aktor og defensorblevbeskikkede,ogd. 20. novbr. blev tiltalte suspenderetfrasitembede,men forst d. 14. april 1841 blev sagen foretaget, foranlediget ved, at savel Rummelhofi' som defensor mente, at denne sag ikke kunde p§.kendes af en provsteret, hvilket kancelliet dog 5. novbr. bestemte, at den skulde. Mens aktor p&stod den anklagede idomt arbejde i Viborg tugt- og forbedringshus i 3 &r, embedsfortabelse og sagens omkostninger, erklaerede defensor, at de lovsteder, hvorpi denne p&stand grundede sig, angik blasfemi og gudsbespottelseogaltsaikkepassede pa den, der havde forh§.net biblen, hvilket anklagede iovrigt ikke havde gjort, hvorfor han burde frifindes og sagens omkostninger udredes af det offentlige. I sit votum udtalte den konstituerede provst, at Henrichsens skrift »indeholder bestemt forh&nelse af biblen«, hvorforhanburdeafsaettesfra sit embede, men Rummelhoff,

Side 437

at han for »upassende skrivemS.de« og fordi han »ved de af ham udtalte domme over nogle af de msend, bibelen fremstiller som monster, indirekte har hanet bibelen ved saledesathanedennesdom over disse personer« at tiltalte burde anses med en arbitrser straf og i firs censur, og dommen,derfaldt30.juni 1841, idomte derefter tiltalte en mulkt til Tisted amts fattigkasse pa 30 rbd., den nsevnte censur samt udredelse af sagens omkostninger. Amtet sendte 7. august domsakten til kancelliet, dette forlangte d. 7. nseste maned biskoppens erklaering om, hvorvidt der var grund til at appellere, og biskoppen svarede 1. oktober, at provst Sorensen fandt, appel burde finde sted, og han — bispen — var af samme mening, dels fordi der havde vaeret en sa betydeligdissentsmellemdenkonstituerede provst og den ordinaeredominer,»delsfordidet synes tvivlsomt, om en skolelserer, som ved dom er mulkteret for at have indirekte hanet bibelen, kan blive i sit embede«. I henhold hertil til— skrev kancelliet 26. oktober Morso herreders skoledirektion, at sagen skulde indankes for Alborg stifts landemode. Her foretoges den d. 24. februar og 17. marts og p&domtes d. 26. april 1842. I dommen hedder det, at ihvorvel det ikke kan anses for bevist, at tiltalte »har forh&net eller villet forhane en del af den hellige skrift, nemlig det gamle testamente, idet han derimod, ved et i sig lovligt ojemed, nemlig undersogelsenafdetmereeller mindre hensigtsmasssige i afbenyttelsenafudtogafdet gamle testamente som skolebog og opdragelsesmiddel, kan vsere ledet til ensidigen og lidenskabeligenogienalt for almindelig form, at fremhseve, hvad han ansa bestyrkende for sin anskuelse, mS det dog pa den anden side erkendes, at han i dette skrift har talt p§. en m§.de som er utilborlig, og som isaer hos en skolelaerer ikke kan undskyldes eller henga¹ uden strafansvar« men man finder dog »at urlmeligheden og tabeligheden i de fremforte utilborlige ytringer, hvorved disses skadelighed formindskes_>

Side 438

kan tale for anvendelsen af en mindre straf«, navnlig da det »ingenlunde er oplyst, at tiltaltes i det omhandlede skrift fremsatte meninger har haft indflydelse pa hans undervisning og foredrag i skolen«. Landemodet stadfsestede i henhold til det anforte provsterettens dom, dog saledes, at sagforersalaeremevedprovsteretten,somtiltalte jo skulde udrede, blev nedsat noget, hvorefter de ialt for sagforelsen s§. vel for provsteret som landemode kom til at udgore 25, ikke som af Henrichsen anfort 60 rbd. — Da kancelliet 14. juni resolverede,atdetskuldebero ved denne dom, var denne sag, der havde staet pa i mere end to ar, endelig bragt til ende. Den 23. juni haevedes Henrichsens suspension. (Skrivelserneangaendedennesagvil ved hjaelp af de ovenanfortemangedatoerletkunne findes i pagseldende skoledirektions,amtsogbispekontorsjournaler og kopiboger. lovrigt henvises til Morso herreders justitsprotokol, hvori sagen for provsteretten findes, og til Alborg stifts landemodesprotokol).

Hvilket Udbytte havde nu Geistligheden med Bispen til Ildrager vundet ved denne Jusiitssag? Ikke engang mine Udtryk vare mortificerede. De havde faaet en faststaaende Fjende, der hvert oieblik stod rede til at uddele orefigen; de havde paadraget det Offentlige henved 200 Rd. Udgift og — de havde odelagt al Disiplin og Undervisning i min Skole og gjort at 60 Born vare blevne halvvilde. Dog hvad bryde Bisp og Provst og Cancelli sig om Bornene, naar Hasvnen kan fremmes. —

Aldrig har vist nogen Skole vist en saadan Samling
af forvildede Krabater som min Skole efter Suspensione[n[s
Ophaevelse.1) Man havde forst antaget en Bonde af Sognet,den

1) Som ovenfor anfort blev Henrichsen suspenderet 20. novbr. 1840. En halv snes dage efter konstitueredes kirkesangerne Kristen Pedersen Wad i Alsted og Anders Jensen i S. Draby til hver to gange om ugen at Isese med bornene i Flade skole. Den sidste skulde tillige forest! sangen i Flade kirke. Senere agerede sognefoged Stefan Josefsen savel kirkesanger som skolelaerer, men fra maj 1841 vilde han kun foresta. kirkesangen, hvorfor det palagdes ovennaevnte Kirkesanger Wad og skolelaerer Kristen Andersen i Gullerup hver at undervise i Flade to gange om ugen; dette varede dog kun en manedstid, da en vis Jorgen Larsen 7. juni blev konstitueret som kirkesanger og skolelaerer her, og han fungerede til Henrichsens suspension hsevedes et arstid efter. At tilstanden i skolen har vseret meget uheldig efter alle disse forandringer kan ikke undre.

Side 439

net,dengamle »Skydeskive«, og da Drengene havde opskudt al deres Amunition paa ham og tilsidst trakteret ham med »varmt Vand uden Sukker«, saae han sig nodt til at romme Mairken, og Comandoen blev da givet til et ungt Menneske, der hverken havde Forstand paa at undervise eller Gaver til at holde Orden, saa der kom en Kaadhed og en Vildhed ind i Skolen, som jeg havde Moie nok med at faae udryddet. Sjelden var jeg hjemme for at kunde holde Styr paa Skjelmerne, thi enten var jeg paa Nandrup som Huuslaerer i denne Periode eller jeg havde fuldt op at bestille med Bygning, Have- og Plantage-Anlaeg.

For ikke i sin Tid, naar Alder og Svaghed bar svaekketKraft en at blive kastet ud paa Gaden eller puttet i Fattighuset var dette det Forste Datidens Skolelaerere spekulerede paa — at faae et Huus opfort, hvori han og Hustrue kunde finde Tilflugt og at faae saameget Jord, at han ikke ligefrem skulde suite ihjel, thi dengang havde Regjeringen ikke rort en Finger for at berede Laererne og deres Enker en Alderdoms Hjelp,¹) saa det

1) Dette er en hajst mjerkelig pastand, for det synes utaenkeligt, at forfatteren kan have vaeret uvidende om, at den bekendte anordning for almueskolevsesenet pa landet af 29. juli 18₁₄ handler i § 62 og 63 om pension til laererne og deres enker; og senere bestemmelser sluttede sig hertil.

Side 440

var ikke sjelden, at de Sidste gik omkring og betlede, og det var nu en Selvfolge, at jeg, altid lidt forsynlig for Fremtiden, havde kJobt Huus og Eiendom, vel ahnende, at der tidlig eller silde, selv om. ikke Doden sringede sammen«, vilde vorde slynget en Banstraale, der kunde smelte »Kronen« paa mit Hoved.

Til den Ende havde jeg faaet fat i en gammel forskuttet Ronne, hvis Staid stod paa Knaserne. mens Stuen stod paa Stylter, som lignede alt Andet end en Menneskelig Vaaning, og hvis Materiale blot kunde bruges til Bnendsel. Paa denne Ronnes Plads opforte jeg en nye og smuk lille »Borg«, som jeg kaldte »Fensal« d: Enkesasde, thi efter Edda kaldes den Borg, Odins Kone beboede, saaledes, og kunde det end synes noget Forfaengeligt og Formasteligt at sammenligne mig med Odin eller min Hustru med Frigge, saa var det dog altid ligesaa fornuftig som at kalde den »Sorgenfrie«, der i Grunden er en bitter Satire. En liden Staid og Lade byggedes naeste Aar og imidlertid omgaves det Hele med Have og Plantage, anlagt paa et Terain af Brinker, Huler og dybe Grave, hvor Traerne voxede saa frodigt, at de 10 Aar efter Anlsegget indhyllede Bygningen i Traeernes Skygge. Da min Nabo, en ung Mand Jens Pedersen eller Jens Buch, og en af de opvakte Bonder, hvis aandelige Syn og Sands gik langt uden for og ud over det Almindelige, saae dette for Folket der i Egnen et halvt Mirakkel, anlagde han ikke alene selv en Plantage, men skjenkede mig endog et Stykke Jord paa 3 Skpr. Land geometrisk Maal ved Siden af mit Anlasg for at optages deri, saa det Hele udgjorde 1 Td. Lands Storelse. 5 Aar efter fik jeg det kongelige Landhuusholdnings Selskabs Hasdersbevis for »Flid ved Tneplantning*.¹)

1) Jvfr. C. B. V. Hansen: Traeplantningens Historie i Thisted Amt side 61.

Side 441

Just da jeg var lost: af Bannet fik jeg min Bygning fasrdig, og til Minde om Slaget malede jeg paa den ydre D©r en Riddersmand der kasmper med en Slange — et Sindbillede paa den menneskelige Kamp mod Overtro, Uvidenhed og gammel Slendrian, og neden under folgende

»Gaae Du kun ind! I Fensal maa
Enhver tro, hvad ham lyster.
Her Klasrkelyn ei ned tor slaae
Fra Vester eller oster.
Her bryder Man sig Pokker om
Spadillien og Karneufler.*)
Her blsser Man ad geistlig Dom
Og alle Pavens ToflerU

Der er isaer 3 Ting, der i Modgangsdage letter Sindet og g]or Hjertet blodt, jasvner Veien og planter mangen Blomst, der dufter for hele Livet — deter Studering, Omgang med uskyldige Born og deres Dannelse og Selskabslivet hos aandrige Darner, og hvis der endnu findes noget Godt hos mig, da har jeg disse at takke derfor, og naar jeg naevner det selskabelige Liv hos Qvinden, som et Middel til Aandens og Hjertets Foriedling,bliver jeg uvilkaarlig staaende ved den BuchwaldskeFamilie paa Nandrup,²) hvor i saamange Aar de

1) »Knaegt:ene« i Styrvolt. F. A.

2) Niels Bredahl Buchwald, der forst var ejer af Kaersgaard i HoJbjasrg sogn, kobte 1830 Nandrup, som han ejede til sin dod 5. februar 1852. Han var fodt i Viborg 5. marts 1802 og Son af mesterskrsedder, senere kobmand og fabrikant agent Niels Andreasen Buchwaldt og hustru Maren Andersdatter Funder. N. B. Buchwaldt var forst gift med Andrea Haslund (fodt 29. august 1799, gift i Hobro 14. april 1824, f pa Kaersgard 29. juni 1825) og derefter med Florentine Frederikke Otzen (fodt i Al praestegaeld i Norge 1807, gift i Nykobing 31. marts 1828, f pa Nandrup 14. August 1872, datter af Peder Markvard Otzen, der dode som priest til Astrup og Starup, og plejedatter af Povl Henrichsens gamle lasrer, provst Kaspar Schade). Med sin forste hustru havde Buchwaldt kun en datter Ellen Marie Hedevig, med sin anden derimod 17 born; dotrene var — foruden et par, der dode som ganske sma — Andrea Kristiane Elisabet (f. 1830, f 1842), Elise Petrine (f. 1831) og Eline Rebekka (f. 1836).

Side 442

morke Timer fik et lyst Anstrog, og mangen bitter Skaal blev forsodet ved Skjemtens Sukker og attisk Salt, hvoraf saavel Moder som Dottrene havde et uudtommeligt Forraad, Jeg tvivler paa, at der i mange Miles Afstand vilde findes et Syn, liig det, der viste sig her, enten Man saa folte det totale Indtryk: Moderen mellem sine 12 Born eller Man blot blev staaende ved »Firkloveret« Moderen og hendes 3 Dottre, der Alle forbandt legemligSkjonhed med aandelig Dannelse; hvor Musikkens Toner stedse stemte Hjerterne til Glasde og hvor Vittighedog Lune i den jasvne borgerlige Dragt: paa Tidens Trappe gav Stof nok til Latter og Samtale — eller naar denne Familie samledes i Pastor Lynges Huus, hvor en ligesaa herlig »Treklover« altid stod frisk og gron,^J) lige dannende og oplivende, saa maatte Man enten va?re saare bornert eller aldeles nedtrykt af Skjebnen, hvis Man ikke gik hjem med oplivet Aand. I det oieblik jeg opgjormit Regnskab ofFrer jeg af ganske Hjerte disse Familierdette

I Vinteren 1841^— ₄₂ forfattede jeg det lille poetiske Skrift, kaldet: »Vinteraftener i Suspensionstiden tiler Skjemt og Alvor« — der foruden at laborere af Feil fra Forfatterens Side — agstetiske Feil —■ tillige havde en saadan Masse af Trykfeil, at det vanskelig lod sig gjennemstave.Bogtrykkeren

1) Da Lynge pa denne tid endnu var pebersvend — han blev forst gift 1847 — er det ikke let at vide, hvoraf dette treklover bestod.

Side 443

nemstave.BogtrykkerenConsul Lund,*) der vel haevede sig over Middelmaadigheden baade som Stiilist eller Correkteur,skulde ifolge Akkorten kese Correkturen, hvilker i almindelige Tilfaelde aldrig er tilraadelig, men i det Nasrvaerende dobbelt gait, da Poesien ikke lader sig behandleefter almindelige Forskrifter og han slet ikke var Poet. Underlig nok, at Censurens Rodkridtspen lod Skriftet passere, da Geistligheden i Skjemiedigtene fik den ene Toraf efter den Anden. Endeel af dem tilligemed de Alvorlige vare i Manuskript gjennemsete af St. St. Blicher, og et af Digtene »Den store Bjorn« i skandinaviskAand vandt en dog Digterens Bifald i den Grad_T at han deklamerede det ved Himmelberg Fasten 1840.²) De fleste Skjemtedigte ere grundede paa Scener i Folkelivet,— Saaledes er »Skrasderen og Diaevelen« et Eventyrfra de gudelige Forsamlinger, ligesom »Visitatsen« en Scene af Biskop Fogtrnanns Liv.

Den lykkeligste Tid af mit Skoleliv indfalder fra nu af og indtil 1856 altsaa en Tid af 14 Aar. Da havde jeg Ro til at opdrage mine egne Born ved Siden af Skolens ovrige Ungdom, og denne Opgave loste jeg Gudskelov paa en iMaade, at jeg nu ved Dagenes Ende

1) Johan Gottlieb Lund, translator, grundlaeggeren af Thisted Amtsavis (Erslews Forfatterlexicon 11. 168). Ora ham har Henrichsen forst skrevet: »Lund, der aldrig hasvede sig over Middelmaadigheden, hverken som Stiilist eller Correkteur« osv., men da han senere er kommet til en anden erkendelse, har han foretaget nogle rettelser, hvorved teksten er blevet meningslos, skont man let forstar, hvad han har villet udtrykke.

2) Dette omtales ikke i Steen Steensen Blichers Livs-Tragedie af Jeppe Aakjaer. — Der kan vsere grund til her at indskyde den bemaerkning, at den i naevnte vserk I. 181 nasvnte degn Per Henrichsen selvfolgelig er vor Poul Henrichsen; ingen kunde i hojere grad fole sig kaldet til at rime ved amtmand Fayes. grav, saledes som hin »Per« Henrichsen gjorde.

Side 444

kan skue med Glsede tilbage paa min Gjerning som paa et frodigt voxende Frugttras. Der var nu Ingen, der lagde mig Hindringer i Veien. Man lod mig i Ro folge min egen Methode, der, rigtignok st<erk afvigende fra den almindelige Slendrian, dog forte med Sikkerhed til Maalet — en forbedret Almue Undervisning; thi medens den forrige Praest ligefrem vilde have forbudt mig at undervise i Geographi, da »Almuen blot beliovede at vide om det ene Fornodne« — et Forbud jeg bad om skriftlig, uden at faae det, og som jeg folgelig ikke brod mig om — saa onskede derimod Pastor Lynge et saa stort Maal af Almuedannelse som muligt, og glcedede sig, da han saae, jeg straebte der efter. Med Aftenskolen, der desvaerre fandt forliden Imodekommen at den Tids Ungdom, begyndte jeg at inddele Skolen i 3 Klasser, der om Vinteren maatte Soge Undervisningen hver Dag, og for den tredie Clase optoges tillige FaedrelandsogVerdenshistorie, Naturlaere, Agerdyrkningstheori o^ en udvidet geographie Undervisning, hvortil jeg selv tegnede de store IV2 Alen hoie Kort paa malet Lerred. Den 3. og 4de Gjenstand blev mundtlig foredraget, ved Tegninger oplyst paa Tavlen og siden gjort til Gjenstand for Retskrivningen og medens 3^die Classe i flere Fag arbeidede selv, havde jeg Arbeide ved 2den Classe. Paa iste Classes Skoledage var jeg naesten udelukkende hos denne, og da havde de ovrige Classer under Opsyn af Duxen Retskrivning, Geographie eller Repetition af Historien,mende ovrige Classers Dage toges skiftevis Hjelpelrerere af disse Elever til nederste Classe. Der er sagtens lige saa Mange nu som den Gang, der vil paastaae,atingen Laerer kan undervise 3 Classer paa een Gang i een Stue. Deter ikke sandt. Deter kun Magelighedoggammel Slendrian, der dictere denne Paastand. Har Skolen kun den tilborlige Storrelse, og Laereren kun

Side 445

har Villie og energisk Kraft, saa kan en saadan Skolegang,derrigtignok setter alle Laererens Krasfter i Aktivitet,indforesoveralt, og hvis dette var skeet overalt ved en ligefrem — Befaling — for en Snes Aar siden, da var Almue Oplysningen nu staaende paa et hoiere Trin end Tilfeldet er, og da liorte Man ikke saamange velgrundede

Her mangier to haefter — antagelig 16 kvartsider —
af manuskriptet.

Magt for en Folkerepresentant? Den eneste Prasst her i Amtet, hvis politiske Redelighed Folket kunde stole paa og som tillige var begavet med Aandens Svaerd, det levende Ord, var den Tid Pastor Bagger¹) i Assels. Han var i flere Henseender rain ivrigste Modstander, med hvem jeg bestod en ikke liden Kamp, men det skal siges til hans JEre, at han var en aerlig Mand, og derfor havde Folkets Tillid.

Foruden de Digte, der ere trykte i »Vinteraftner« udgik ikke Faa fra min Haand i de 10 Aar fra 48 til 58, men disse ere adspredte i Blade og i private Masnds Haender, da jeg aldrig tasnkte paa at. samie dem. Af disse ere endeel trykte bl. a. »Ved S. Kirkegaards Dod«, »Til mine Troesvenner i Mors, Thye og Hanherred1857s »Farvel fra Hoiskolen«, »En Morslands Vise«, »Ved Soldatens Hjemkomst« og et Par Brudesange.— Om de sedvanlige Rimerier, som Kirkesangernedaglig skal producere, og som baade er til at lee og grasde over, vil jeg ikke tale. Et Digt, forfattet i Anledningaf Kongens Tronbestigelse 48, hvilket blev indsendttil »Berlings Tidende«, negtede Redaktoren Optagelsepaa

1) Erhard Christian Bagger.

Side 446

gelsepaaGrund af »at han frygtede for, Ingen kunde forstaae den i den Fonru! Man vilde optage det — »Hvis det blev en ligefrem Lykonskning«. Den gode Nx) kan have vasret en god Redacteur saalasnge han stod paa sin gamle Honsetrappe, men han havde intet Begreb om de gamle astrologiske Ideer, der, om de endog indeholdedet pure Nonsens, dog viser os de Gamles Maade at digte paa, og at stille Nativiteter, en Videnskab, der i sin Tid lonnede sig ligesaagodt, som at vaere Biskop i Aarhuus. Det lod saaledes:

»Hans Maiestet Kong Frederik den 7des Horoskop,
stillet i Midnatstimen den 2%i Janv. 48«.

Da lseseren rimeligvis er lige sS. uvidende som redaktor Nathanson om de gamle astrologiske ideer, udelades digtet, der bestcir af 15 firlinjede vers, Sclvelsom forfatterens dertil knyttede bemserkning om astrologernes fremgangsm§,de.

En Tale, jeg holdt ved Grundlovsfiesten 1856, vakte saa gode Tanker hos Bondestanden, at et Selskab lod den trykke 16 Sider i Bvo — og tildels uddele blandt Folket. Hvorvidt den fortjente en saadan Opmasrksomhed derom maae de Udenforstaaende domme. — Kun dette veed jeg, at Sproget var Sandhedens Sprog, om det end klang lidt haardt.

Jeg emu ved det for mig minderige Aar 1855, da et nyt Vendepunct i mit Liv begyndte at ordne sig og jeg, efter flere Aars Tasnken og Tvivlraadighed og isaer foranlediget ved Prassternes forargerlige Feider om Bogstaverog Meninger, som Ingen af dem forstod, kom til det Punct, at enten maatte det nu briste eller basre, enten

1) Mendel Levin Nathanson, der fra 1838 var redaktor af Berlingske

Side 447

skulle Herrens Ord i det nye Testamente vasre Sandhed,
og vor Kirkeforfatning, den officielle Christendom Logn
og Menneskedigt, eller jeg gaa tilgrunde — Enten, eller!

Allerede tidligere havde den saakaldte Grundtvigianisme begyndt at rare sig og at forvirre den simple Mands religioseTanker, i det denne Troes Bekjendere, der paastaaeat holde fast ved de gamle orthodoxe Ideer efter Biblens Ord og at kaempe for en udstrakt Troesfrihed, paa den ene Side i Grunden gjorde Tradisions og ConfessionsArtikler til Hovedsagen, der stod over det nye Testamentes Ord af Christi Mund, og paa den anden Side viste sig at vasre de storste Despoter og herskesyge Zeloter, der kun vilde »uindskraenket Frihed« for dem selv, men vilde have hele Folket under Krumstaven. Denne nye Sekt, der arbeidede i Katoliesismens Tjeneste, som Muldvarpe under Jorden, begyndte uden Skye at tale om sen Skjersild«, om hemmelig Skriftemaal, om Bansasttelse af Enhver., der ikke gik sine bestemte Gange til Alters, om Nsegtelse af Daaben for dem som ifolge Prasstens Meninger ikke vare Troende etc. Disse Laerdommeskulde ledes ind i Folket igjennem Skolen, bvor alle Lasreboger skulde afskaffes og Bornene opfodes aandelig ved Sang og Dumhed — saa var der en banet Vei for Indpodningen af alle catholske Galskaber.Og medens de grundtvigske og de clausenske Prasstereller rettere Folkeoplysningens Hadere og FolkeoplysningensElskere skjendtes om Ting, som ingen af dem forstod, f. Ex. om Helvedstraffens Evighed eller om Daabens Virkning, naar Handlingen forrettes af en — ikke troende Prasst etc. arbeidede Jesuitter og Mormoneruforstyrrede og hvervede Proselytter i tusindvis, uden at Prsesterne rorte saameget som en Finger for at hindre det. Biskoppen i Aalborg, der var saa bange for Mormoner som for selve Belzebub, skrev hvert Aar

Side 448

imod dem og sendte Cirkulaerer til Praesterne — Det
skulde hjelpe! O Herre Gud, hvilke Hyrder!

Efter et i almindelige udtryk holdt voldsomt udfald mod
praesteskabet, som forfatteren tegner med de farver, han sa
ofte for har brugt, vender han tilbage til sit aemne.

Som sagt, det maatte nu briste eller baere. I Mai 55 udgav jeg det lille Skrift: »Er Ritualen eller Kirkeforfatningen,som den bor vaere? Et Par Ord til Overveielse af Folket i Almindelighed og Rigsdagen i Sasrdeleshed*, hvori jeg sogte at bevise af det nye Testamente, at ikke alene vare de sedvanlige almindelige kirkelige Handlinger upassende, men tillige Sakramenterne Daaben og Nadverenfor [I] aldeles falsk forvaltede,¹) som reent Menneskedigti deres na^rvagrende Skikkelse, men fremfor Alt rev jeg Offerdievlen ned saa godt, jeg kunde, og meente, at Christus kunde have nodig at komme ned, at gjore en nye Svobe, og drive Pengekraemmerne ud af Kirken, der nu ligesom fordom Templet, er bleven til en Vexelbod.Man overvsere blot et Bryllups Spektakel i en Landsbyekirke for at vorde overbevist. De morslandske Prasster vare Msend, der ikke vare tabte bag af en Vogn, og kom i fuld Bersasrkegang over denne — »Gudsbespottelse«,det var Offeret — det asrvserdige Offer, der

1) Senere hen i tiden har forfatteren her vedfojet som anmasrkning: »Jeg maa her bemaerke, at jeg ikke for min egen Skyld udgav dette Skrift, thi for mig maatte det vsere ligegyldig, hvorledes det ny Testamente opfattedes eller Sakramenterne forvaltedes, da jeg i 30 Aar havde forkastet saavel Barnedaaben som den traditionelle Forsoningslasre, overbevist om, at vi kun kan Soge Naade hos den eneste sande Gud, men jeg skrev for Folkets Skyld. For den almene Mand, der feler at Kirkeforfatningen ikke er i Overensstemmelse med det nye Testamente, er det ikke ligegyldig«.

Side 449

saa ofte havde lasdsket de pengetorstige Sjele, der var i Fare, der var afbildet for Folkets Syn og Sands som det Latterligste af alle Latterligheder — det var Fadderstadsen,der var drevet Spot mod, det var Bryllups Narreriet,der lignedes ved Saturnalier; det var de store Praestegaarde, der skulde sadges — Gud bevarsl Dette Skrift var det mest uforskammede Skrift, der nogensinde var udkommen.

Dog, Enhver skee sin Ret! Det var ikke Pnesterne alene, der kom i Harnisk over, at en luthersk Skolelasrer turde vove at staae fast paa Evangelietroen og give sig til at reformere de kirkelige Daarligheder. En stor Deel af Landets Skolelaerere og — Kirkesangere vel at masrke onskede mig paa Bloksberg; og dette var jo intet Under. Om Sakramenterne og vort hele kirkelige Liv gik tilgrundei de traditionelle Former og i dogmatisk Spidsfindighed— det: var Noget, de aldrig taenkte over, og Noget, der efter deres Mening endnu mindre var v^erd at tale om; men disse Mennesker havde siden de forlod Seminariet aldrig afgivet sig med andre philosofiske eller videnskabelige Studier en Betragtninger over de Skoleloveog Reskripter, der siden 1814 incl. vare udkomne om Skolejord og Afkortning, om Tory og Fourage, om Ydegjes og Smaarente etc. etc.; idet Mindste drog man den absolute Slutning af deres Samtaler, at deres hele Sjel var stivnet og fuldkommen indfrossen i hine materielleSkaller, som ostersen i sit Huus; — men hvad der bragte Liv i disse halvbesjelede Vassner og fik dem til at knurre og at see ned paa mig med den tause Medlidenhed — at traede offentlig frem toge de sig nok iagt for — var, som E'lnhver kan tasnke, »det aervasrdige Offerv£esen«, der var saa skaansellast profaneret, thi paa Offerstandpunctet staar Piaster og Skolelasrere aldeles paralelle — Offer og Accidentser, Smor og Paaskerente

Side 450

ere begge Parters Alpha & Omega, og vil stedse vedblive at v<ere det, indtil Tiende og Sportelsysternet ophorer og den faste Lonning indtraeder og afklipper al Higen og Gribenomsig efter denne Verdens Forfjengelighed.

Det stod forst ret klart for mig, da jeg erfarede, at Biskoppen havde fundet sig opfordret til at sastte mig under Anklage, at jeg kun havde udfort et halvt Arbeide, kun angivet enkelte Hovedmomenter af det kirkelige Livs Elendighed, og da jeg havde besluttet, hvilken Vei jeg vilde gaae, nemlig Soge min Afsked, forfattede jeg et nyt Skrift: »Nodtvungen Erklaering i Sagen Skolelaerer P. Henrichsen contra Biskop Bindesbol og de Skriftkloge«. Men da en § i Pensions Loven kunne lade befrygte en nj^e Proces, saa raadede min juridiske Consilient til at lade det udgaae under en af mine Sonners Navn, til hvilket jeg lod mig overtale, og min nasstseldste Son, davierende Styrmand Anders Gjedde, skrev en »forelobig Bem^erkningx dertil og sluttede Akkordt med Boghandler Pio som Skriftets Forlsegger; men da Sagen saavidt var ordnet indtraf en af de skraekkelige Rystelser i Familielivet, der gjor Fader og Moderhjertet dov for alting i Verden uden for Sorgen. En pludselig D©d rev ham bort i hans bedste Forhaabningers Vaar, og i hele 2 Aar var jeg ikke istand til at fatte nogen Beslutning om Skriftet, taenkte neppe derpaa, rugede kun over Sorgen, havde saa at sige ophort at leve. Jeg skal siden komme tilbage til denne Begivenhed.

Da jeg efter mange Replikers Vexel file Valget mellein Ansogning om Afsked — »i Naade« takes ikke om, og justitiel Tiltale, valgte jeg den forste Vei. Mine mange Venner opfordrede mig til at lade alle Seil staae og trodse Stormen, idet de indestode for Mulkter og ProcuratorGebyrer; men jeg var siden Sidst bleven 16 Aar

Side 451

seldre, og min Hustrues tiltagende Svaghed, en Folge af 17 Aars Ophold i hiin skraekkelige R.onne, som jeg burde tage Hensyn til. gjorde, at jeg gay efter og Sogte min Afsked til 1. September 56.

Savidt Henrichsens fremstilling af sagen. Vi vil nu ganske
kort fremstille den efter de officielle kilder.

Efter at biskoppen — S. C. W. Bindesboll — 6. September 1855 havde afkreevet skoledirektionen dens erklsering, beordrede han 27. s. m. provsten at suspendere Henrichsen som kirkesanger, da det var upassende, at denne stilling beklaedtes af en mand, der offentlig havde ytret om daben, at den »ej er for born«, at den, for sa vidt den foretages med sadanne, ma agtes for »menneskedigt«, »falsk tale« og »ren ceremoni«, om nadveren, at den foretages »tvertimod« herrens indstiftelse osv. og som havde ytret sin »afsky« for andre dele af gudstjenesten. Dagen efter tilskrev bispen skoledirektionen om at drage omsorg for, at det blev Henrichsen forment indtil videre at meddele religionsundervisning i skolen. — Af brev af 10 oktbr. fra prjesten i Flade fremgar det, at boelsmand Stefan Josefsen derefter blev antaget til kirkesanger, ti han »som under Henrichsens tidligere suspension besorgede Henrichsens kirkesangerforretninger er langt bedre kirkesanger end Henrichsen«, og at praesten — H. F. I. H. Vesterboe — indtil videre selv vilde besorge religionsundervisningen.

Omtrent saratidig (29. septbr.) havde biskoppen indstillet til kultusministeriet, at dette skulde stadfaeste suspensionen og forefegge Henrichsen valget mellem at entlediges med pension eller at saggives ved en provsteret til sit embedes fortabelse eller anden straf. Efter omtrent halvtredje maneds betsenkningstid tiltradte ministeriet 13. decbr. denne indstilling, idet det approberede suspensionen og bifaldt »at der iovrigt forlioldes pa den af Dem foreslaede made«.

Side 452

Sagen trak dog i langdrag, da der forst skulde veksles en del skrivelser om den pension, Henrichsen kunde fa. Denne onskede pensionen fastsat efter en ny pensionslov, der var under opsejling, hvilket blev afslaet, hvorimod man var villig til at yde ham ekstra 40 rbd. arlig af skolelgererhjaslpekassen. Hermed synes Henrichsen dog ikke at have vaeret tilfreds, for i marts 56 fandt han pa¹ at fremsende en foresporgsel, om det ham givne p&lseg alene gjaldt kirkesangerembedet og om det kunde ansees efterkommet, n§.r han lonnede en anden til at forestS. kirkesangen. Dette fif, der kun synes at kunne vsere beregnet p§. at iorhale sagen, hjalp dog selvfolgelig ikke. Ministeriet svarede 8. maj, »at hans entledigelse, hvis han vselger dette alternativ, ma omfatte bade skolelaerer og kirkesangertjaenesten«, og da man nu §.benbart fandt, at det var p§. tide at fct en ende pS. sagen, afgik der en halv snes dage senere en skrivelse fra ministeriet til skoledirektionen om, at Henrichsen inden 14 dages forlob skulde afgive sin erklaering om, hvad han vilde vaelge; i modsat fald skulde direktionen straks »traeffe anstalt til hans suspension fra skolelsererembedet i det hele og sags anlaeg imod ham«. Samme dag — 17. maj — afslog ministeriet et andragende fra 7 — syv! —- beboere i Flade sogn om, at Henrichsens suspension maatte blive ophaevet. Nu skulde det &benbart vsere alvor. Sa begaerede Henrichsen da 21. maj sin entledigelse, som ministeriet 5. august bevilgede fra 1. September. Hans pension blev derefter forelobig sat til 260 rbdr., senere vistnok endelig bestemt til 246 rbdr., og n. novbr. beskikkede bispen M. C. Yde til kirkesanger og skolelasrer i Flade. — —

Imidlertid havde Henrichsens suspension fort til en avisfejdei Morso avis, hvor en unavngiven i oktober 1855 (bladets nr. 10) havde udtalt den hojeste grad af misfornojelsemed denne fremgangsm§.de, hvorved »den forfulgte

Side 453

med sin familie« var blevet »uden erhverv«, hvorfor han opfordrede til at understotte ham med penge, idet han selv tegnede sig for 50 rbd. Nogle dage efter svarede dog Henrichsen,at han endnu ikke var erhvervslos — han var jo kun blevet suspend eret som kirkesanger —, men at han var glad ved at erfare sine rnedborgeres deltagelse, »hvorved jeg far andsstyrke til at bestii kampen, der vel sagtens vil blive en holmgang pa liv og dod, nar der ses hen til den domstol,hvorunder sagen sorterer« (halvanden maned efter forhandledehan om at ga af med pension!). I den fblgende tid udtalte flere sig, snart for og snart imod. Husmand Lars Povlsen i oster Jolby fandt, at den Flade kirkesanger havde gjort »en forargelig og uanstaendig brug af ytringsfriheden«; »slige ytringer passe for mormoner og baptister, men ere usommelige for en luthersk skolelserer«. — Mere madeholdne udtalelser fremkom fra kirkesanger Jens Mortensen Kjeldgaard i Blidstrup (gift med den ovenfor uftere naevnte Peder KjellerupAlgreens soster Nielsine og nsevnt i Erslews forfatterleksikoni supplementet), der iovrigt ved sine udtalelser foranledigede,at avisfejden udartede til en strid om — Soren Kierkegaard, der just ved denne tid afgik ved doden, mens sagen Henrichsen helt gik i glemme. Denne havde iovrigt ved budskabet om Kierkegaards dod skrevet et digt, der blev indrykket i Morso Avis nr. 21 og maske i enkelte partierhaever sig noget over hans ovrige rimerier:

Ygdrasils vogteri
Sandhedens kasmpe!
Traeet du vanded'
Af nornernes flod.
Nu star det ene —
Hvo skal det skterme?
Rotter og nidhog
Vil gnave dets rod.
osv.

Side 454

Jeg havde nu ikke meer at bestille i den Bye, hvor jeg i 24 Aar havde boet, og det syntes mig ikke, at jeg ret kunde trives der, saa jeg fulgte min aaldste 80ns¹) Opfordring og drog til Fuur. Han var Kjobmand der, og eiede en smuk Leilighed, hvor vi levede et lykkeligt Liv, omringet af Born og Borneborn. Fladeboerne ledsagede os til Stranden efterat de havde forasret mig et smukt TafFeluhr til Minde. Det var nu 4de Gang vi flyttede til et fremmed Folk.

Jeg havde faeldet min Dom over dette lille Folk, lasnge for jeg kom der — vi have nu altid Lyst til at domme —: Det var en halvvild Folkestamme, raa i Saeder, svinske i Levemaade, uvidende i Forstandsevner, klodset i Fremtraeden, saa det selskabelige Liv, som jeg satte saa megen Pris paa maatte blive en Umulighed. Det gik mig her som forhen, og som det altid gaaer, naar vi domme efter »Horensige« — vore Domme blive Conclusioner uden Premisser.

Jeg maatte slaae mig selv paa Munden og sige, som Manden i Comedien, at jeg domte feil forste Gang; thi jeg fandt et Folkefagrd, der i Redelighed, Godmodighed og opoffrende Kjerlighed stod over Mange af deres Naboer, og naar de gode Morsinger og Tyboer faae lioie Tanker om deres aandelige Dannelse, vil jeg vise dem til hiin lille 0e og see den dervasrende Ungdoms Saader, og g]ore sig bekjendt med deres Aandskultur, Lately_st og hele Udvikling, de ville da lige som jeg slaae sig paa Munden og sige: Vi have domt feil I

Ligesaa falsk dommer man om oeboernes Levemaade.
Der findes, navnlig hos Gaardmandsklassen og de mere
Bemidlede en Properhed og Orden, som i de bedste

1) Sonnen Niels Ebbesen Henrichsen, der 30. juni 1854 havde aegtet Frederikke Kristine Becher.

Side 455

jydske Egne; men de have ingen Luxus, ingen OverdaadighedsGjenstande at stille til Skue, ingen fine og kostbare Retter, thi Luxusdidevelen bar endnu ikke betraadtdenne 0e og fordyret Levemaaden og Klasdedragten.Med Hensyn til den Forste bruges kun Landets Producter til daglig Vaeren, og deter kun den opvoksendeUngdom, der ved hoitidelige Leiligheder viser, at den forstaaer i den anden Henseende, at forene det Smukke med det Solide.

Grunden til, at Ungdommen der besidder en storre Vivasitet, en raskere kjobstadmaessig Fremtrasden, er vel nsermest den Omstasndighed, at n^esten alle unge Knose have gjort lange Soetoure og seet sig om i Verden, og hvorved de tillige have tilegnet sig et raskere og mere poleret Sprog, end Almuen i Almindelighed, ligesom ogsaa den qvindelige Ungdom faerdes meget i alle Limfjordens Kjobstasder. Hertil kommer, som ikke bor glemmes, at en dulig, med punktlig Orden og fiin Dannelse begavet Skolelaerer, Oldingen Dannebrogsmand Oluf S. Schiwe¹) har lagt en ypperlig Grund til Ungdommens Udvikling baade i aandelig og legemlig Henseende. Med taknemmeligt Sind saetter jeg ved Afskeden de gode Fuurboer dette Minde.

Den forste Nytaarsdag paa oen havde jeg den Glaede
at modtage igjennem min jedle Ven Hr. Cand. pharm.
Glorfeld2) en vaegtig Guldkjede fra »Deres Venner i

1) Oluf Simonsen Schive, der var skolelasrer og kirkesanger pa Fur i en meget lang arrsekke, og hvis fader og farfader havde vaeret degn sammesteds, dode 1871 i en alder af omtrent 80 ar efter at have taget sin afsked.

2) Nogen cand. pharm. Gloerfelt nasvnes ikke i farmaceutisk stat. Formentlig sigtes her til kobmand og restaurator Thomas Gustav Gloerfelt i Nykobing, der var en af dem, der havde vseret med til at modtage bidrag til Henrichsen under suspensionen, og som et par gange i Morse avis havde offentliggjort fortegnelse over bidragydere. Antagelig er det disses bidrag, der har forvandlet sig til en guldkaede.

Side 456

Mors, Thye og Hanherred« som det hedte i Brevet. Hvilke disse Venner vare, stod vel ikke, men jeg vidste, at det var dera, der altid havde staaet mig nser, som havde staaet i Spidsen, og af dem tor jeg kun naevne min 20-aarige Ven Proprietair I. C. Overgaardⁱ) til Skarregaard. At Guldkjeden nu blev mig det Samme som et Ordenstegn, kan man da nok vide.

Paa den Lille 0e levede jeg i 10 Aar og gjorde her Bekjendtskab med en Mand, hvilket havde en lykkelig Virkning paa mit Sind, der ogsaa her trykkedes af dybe Sorger. Det var oens Praest Brandt,²) der blev — min Ven, fordi han var min Aandsfnende. Forunderlig! Han troede efter »Horensige«, at jeg skulde vsere en sand Praestefjende, eller som han udtrykte sig siden, et Slags Menneske2eder, men kom snart til Overbevisning om, at det kun var Vrovlen og Jammerligheden, jeg hadede og ikke Personer. Talentfuld og med et filosofisk Blik paa Livet og Mennesket, paa Tiden og dens Fordringer, paa Kirken og dens Brost og Mangier, maatte jeg yde ham min hele Agtelse, og de mange Timer, jeg tilbragte i hans Selskab, vil det altid vaere mig en Gkede at taenke tilbage paa. Dersom det nye Testamentes Christendom engang skal komme til sin Ret, og dersom engang en Theolog skal tage fat og timse Vrovlet og Avnerne fra Kjernen, saa maatte det vsere en Mand med Brandts Begavelseog taenkende Aand. Han taug! Var det fordi han

1) Jorgen Christian Overgaard fra Hillerslev sogn kobte 1833 Skaregard i Sejerslev sogn, en mils vej fra Flade.

2) Michael Rodewald G]orup Brandt var prasst pa Fur fra 1853 *i\ 1870, da han i 50-ars-alderen blev entlediget; bode derefter i Hinnerup i Torurn sogn og dode pa sindssygeanstalten ved Aarhus 1888. Han var ligesom Henrichsen et stykke af en digter.

Side 457

ikke folte sig stasrk nok? Ingenlunde, tin han var en Kasmpe i Aandens Verden. Var det for »N«ringens« Skyld? Heller ikke. Han vilde, hvor han kom hen, kunnetsamle ioooder om sig, og altsaa levet af Evangeliet uden lovbestemte Tiender og Offer — Gud hjelpfe] saamangenStymper, hvis han skulde kaste de Dele bort — Nej Reformerne kommer ikke fra en bestalter Prasst —■ deter altfor rart at blive ved KJodgryderne og de 4000 Rdlr.

Her var det, den haarde Skjebne ramte os, at vor elskede SOll Skibsfbrer Anders Gjedde skulde miste Livet i Skive Fjord. Var det skeet paa hans Jordomseiling, vilde Sorgen have mistet sin Braad, men her kom det ved den elendigste Stymper af en Politimesters Forhor til at see ud, som om han var en Selvmorder, sk]ondt selv en Blind kunde have foelt, at han var myrdet,¹) hvilket ogsaa

1) I Skive og Sallinglands herreders fogedprotokol findes de i anledning af dette dodsfald af ovrigheden tilvejebragte oplysninger. Liget fandtes d. 14, maj 1858, og samme dag foretog fogden, kancellirad E. Th. Smidth, de fornodne skridt til at fa dodsarsagen opklaret. Der fremkom i virkeligheden intet, der tydede pa, at der forela en forbrydelse, adskilligt, der viste i anden retning. Faderen oplyste, at afdode i den sidste tid, formentlig fordi han ikke havde kunnet fa nogen beskaeftigelse, har »vaeret noget melankolsk*, dog vidste han ikke noget om, at >han harvasret sindsforvirret«. Denne forklaring kan va;re grunden til, at Skive avis nogle dage efter meddelte, at der var formodning om, at afdede havde taget sig selv af dage pa grund af skuffede forventninger, ti i virkeligheden tydede alting pa, at der forela et ulykkestilfelde, eftersom skipper Henrichsen sidst var set den 3. maj om aftenen i sta:rkt beruset tilstand. At der forela en forbrydelse faldt dengang vistnok ingen ind. Faderen averterede ogsa i Morso avis, at hans dod skyldtes et ulykkeligt tilfaelde og deter vel ogsa ham, der foranledigede et stykke indrykket i samme avis, hvori det bl. a. hedder: »Det ma derfor smerte hans parorende og venner, at se hans dod orntalt i et andet blad som forarsaget ved selvmord, hvilken formodning har sa meget mindre grund, som han stedse var en livsglad ungmand*. Under dette stykke star nemlig: (Meddeelt). Hvordan det forholder sig med den bekendelse, der fire ar efter skal vcere gjort, er det vist nu meget vanskeligt at fa klarhed over.

Side 458

4 Aar efter bekjendtes af Forbryderen i Vridslose Fasngsel.Jeg folte nok Svserdodden, men det gik helt igjennemModerens Hjerte. En anden SOllS¹) Dod gjorde ikke det Indtryk, thi han faldt paa JErens Mark som Underofficeri det skandinaviske Regiment Nevjork i et af de sidste Slag mod Slavestaterne.

Min stakkels Hustrues Sygdom tog nu mere og mere til og da hiin skraekkelige Aften den 7de Februar 64 Efterretningen kom om Dannevirkes Tab, gik him til Sengs og stod ikke mere op. Den agdle Qvinde dode 16. Mai s. A.²) Der stod jeg I

En Enkemand over de 60 er ikke Andet end et Stykke Vrag, der sumlerfl] omkring fra en Kyst til en Anden, uden at Kystboerne ansee det vaerd at bjerge det, hvis han ikke har noget Hoiere og Skjonnere end denne Jords daglige Trivialiteter at see og taenke paa.

De geologiske Videnskaber, der i de sidste 10 Aar havde vakt almindelig Opmaerksomhed, tiltalte mig laenge, og nu i min Eensomhed gav jeg mig til at studere dem og sysle dermed tidlig og silde, og det System, jeg for 30 Aar siden havde dannet mig i mine stille Tankers Verden om Skabelsen, om Li vet paa Jorden og MenneskenesFremkomst, stemmede ganske overens med hine Videnskabelige Udviklinger, og jeg havde nu ingen Betasnkelighederved at kaste alt det gamle Stov og Spindelvasvoverbord,

1) Niels Ludvig Christian Bentzen Henrichsen.

2) Hendes navn var som tidligere anfort Anne Margrethe Leerhej; hun dode dog ikke d. 16. men d. 11. maj og blev begravet d. 17. s. m.

Side 459

delvasvoverbord,som endnu kunde hasnge ved fra de mosaiske Theorier og de indsugede Dogmer. Mit dannedeSystem var fra nu af for mig uomstodelig. Nu skrev jeg »Mm Vandring gjennem Livet«. sErklneringen til Biskoppen«, »Mine religiose Aftensbemaerkninger paa Fuur« og »En Tildragelse fra min Ungdomstid, eller, gjorde jeg Ret eller Uret«.

Men Eensomheden blev mig meer og meer en Byrde. Min eneste ugifte Datter maatte snart forlade mig og ingen af Bornene havde Leilighed til »at opfiske Vraget«. Desuden holdt jeg mest af at have Fodderne under eget Bord, saalaenge ske kunde. Mit ellers gode Humeur tabtes, og jeg fandt i lang Tid ikke mig selv uden stundom ved en lang Spadseretour med Pastor Brandt eller i hans Aftenssamtaler. Ved en Saadan brod han engang pludselig af og sagde paa den ham egne jovialske Maade: »Veed De hvad min Ven, De skulde gaae hen og blive — Grundtvigianer«.

»Grundtvigianer! Hvor vil De hen?«

»Ja stop lidt! Lad mig forst holde en lille Forelnesning
over Grundtvigs Vassen og Vasrd, og kom saa med
lndsigelser«.

Og nu holdt han sit Foredrag over dens Vaesen og Uvsesen, og det haglede ned, som altid, naar han take uden for Kirken, af Vid og Lune; og forunderlig! Det skete, hvad jeg ei for havde dromt om, jeg gik hen og blev Grundtvigianer.

»Det var en trind Tale« vil maaske Laeseren sige:
»Dv, en Hader af Bogstavtraeldom, en Elsker af aandelig
Frihed blive en Grundtviger«.

Ja Hoistasrede! Det gik saaledes til.

Da min salig afdode Kone i 1840 var saa nser DodenT
at hverken hun eller hendes Omgivelse troede mer paa
Livet, tog hun det Lofte af mig, at jeg efter hendes

Side 460

Dod, da jeg for de smaa Borns Skyld atter rnaatte gifte mig, skulde tage hendes Broderdatter i Thisted, da hun med Glaede turde betroe hende til at vasre deres Stedmoder.Jeg lovede det med Haand og Mund, og jeg havde ikke sveget Loftet, men ved Guds Hjelp og den brave Doctor Nyrops^x) Kunst reddedes hun den Gang, og saa var den Historie ude.

Men da Prassten havde holdt sit Foredrag, og jeg deraf fik at hore, hvad han forstod ved Grundtvigianismens »Vassen«, dukkede et Billede frem af Tankernes Verden, Billedet af hiin Pige, der, det vidste jeg, stod ene ligesom jeg. I hele 10 Aar havde jeg ikke sect hende, da hun tjente i KJobenhavn, hvor hun i 15 Aar havde va^ret hos een Familie. Hun var nu 45 Aar og havde aldrig villet gifte sig, men skjondt jeg i saa lang Tid ikke havde seet hende, saa kjendte jeg grant hendes fromme Sind og det skjonne Hjerte hun besad og — friede.

Ja det gik ikke saa let, som man troer. Der kom f©rst mangt et »Men« og »hvis saa var« — og *hvad vil Folk sige« etc. Det Sidste kom jeg let udover, thi jeg har aldrig brudt mig om, hvad Folk sige; men jeg var 20 Aar asldre, stod naer ved Oldingsalderen, og kunde ikke engang sikkre hendes Fremtid. Der var nok for at kunne sastte adskillige »Menner« foranl Kort at fortaelle, hun blev min Hustrue²) og for anden Gang gjorde jeg det lykkeligste Valg, nogen Mand kan gJore.

1) Johan Ernst Nyrop var i omtrent et halvt arhundrede lsege i Nykobing pa Mors, hvor han nedsatte sig 1833.

2) Deres bryilup stod 18. juli 1865 i Flade, hvortil Henrichsen var flyttet en manedstid forhen. Hun hed Else Kirstine Leerhoj, var fodt i Tisted 23. marts 1820 og datter af badforer og fisker Peder Bertelsen Leerhoj og hustru Kirsten Marie Kristensdatter Hasseriis.

Side 461

Hun blev den Engel, der liver Dag stiver Vintergront
paa min Stie — Gud velsigne hende!!

Nu er jeg fasrdig, thi hvad der er tilbage, den sidste Akt, kommer ikke mig ved, og deri liar jeg ingen Deel. Jeg har blot foreskrevet hvorledes den skal opfpres, og derefter skal den bestaae af 1 utter stum me Scener. Jeg vil hverken have Praest eller Degn, hverken Klokkeklang eller Vrovl ved Graven. Vil en Ven, en Son eller Datter og fremfor alt min Hustrue bede en stille 8011 for mig, saa g]or det i Gnds Navn —! Jeg har bedet! :)

I Dag er det min podselsdag, og i Dag har jeg passeretCap 70. Nu har jeg kun et Forbjerg tilbage, saa sejler jeg ind i det — stille Hav. De fserreste Mennesker passere det Cap, jeg i Dag er kommet forbie, og jeg takker derfor min Gud og Herre af mit ganske Hjerte, fordi han har fort mit Livs Skib igjennem saamange farlige Pas, forbi saamange Klipper og Rev og holdt Skuden opret i Stormene; styret min ofte letsindige Seiladsi Ungdommens Dage, da jeg ofte glemte at see efter Compasset; styret det i Manddommens Aar, da jeg nok havde laert at tage Hoiden, men ofte glemte at peile og gJore Lodskud. Jeg foler i Dag ret inderlig, hvor svage vi ere til selv at styre Coursen, og at jeg forlaenge siden havde sat paa Grund, hvis ikke den evige, den kjerlige Styrmand havde staaet ved Roeret. Nu er min Journal fasrdig til at fremlaegges for Rhederiet. — Ak Gud! der

1) Det sidste Ark er skrevet i Fensal, hvortil vi flyttede 1866. (F. A.). Forfatteren tager her dog fejl, for tilgangslisten i Flade kirkebog viser, at han meldte tilgang 21. juni 1865 ; hans tilkommende hustru, der kom fra Sundbyoster pa Amager, meldte tilgang 2. juli s. a.

Side 462

er mange Bommerter, der er Meget taget paa Regning, som ikke horer til; men jeg haaber, at den gode Herre, »den Gamle af Dage« vil slaae Barmhjertighedens Streg derover og sige: »Ja der var mange Feil i din Dagbog, men jeg seer, de ere ikke indlobne af Ondskab; gaae derfor ind til din Herres GlasdeU

Her ender »Min Vandring gennem Livet«, men forfatteren bar senere — uvist n&r — tilfojet en efterskrift, der, selv om den egentlig er sagen ret uvedkommende, dog medtages her, da den giver et godt bidrag til hans karakteristik.

Efterskrift.

Tempora mutantur.

Deter udlagt: »Tiderne forandres«, men dette er neppe nogensinde skeet efter saa store Forhold som i de forlobne 50^—60 Aar. Jeg vil ikke tale om de store Opdagelser,der ere skete i Naturens og Kunstens Verden, der ere saa überegnelige i deres Folge, thi dette horer ikke til disse Blades Formaal, men blot om den Forandring,der er skeet i Skolelasrernes Stilling i Samfundet. Fra den meest fortrykte, ja nassten foragtede Stilling ere de nuvaerende Laerere blevne Lovgivere og have faaet eller kunne faa Sa?de i den lovgivende Forsamling, og ligesom de franske Soldater under den store Napoleon havde en Folelse af at kunne engang blive Marschaller, saaledes har nu enhver Almuelaerer en Folelse af at kunne blive Minister, og flere af dem have i deres politiskeModer med megen Sufisance stillet sig op paa Taburetten.Forhen uddeltes »Naeser« til Skolelasrerne over en lav Sko af Bisper og Pnester, ja selv af de vise Skoleforstandere,som de kaldtes, ofte for det Übetydeligste.

Side 463

Nil er det en farlig Sag selv for en Kultusminister at give en naesvis Lasrer en simpel Irettesaettelse, uden selv at faae en »Nasse« af de lovgivende Herrer Skolelasrere. I Efteraaret 1874 havde en Lasrer i Kjeldernes forhaanet Kongen i en Skaaltale ved en af de i stor Stil arangeredepolitiske Mizider, og efter den gamle Tids Methode vilde denne Tale bragt ham Embedsfortabelse og Fasngsel; — Nu fik han blot en simpel Irettesasttelse, men hans Aandsfaeller i Rigsdagen gjorde Sagen til et Statsanliggende,og vilde gjerne havt Kultusministeren sat under Tiltale, ja det gik saavidt, at Rigsdagen nasr var bleven oplest fordi en nresvis Skoleberer havde faaet en Irettesaettelse.l)

I vor Friheds forste Tid maatte det glaede mig, som enhver Faedrelandsven, at alle Borgere bleve lige for Loven, og at folgelig vi Skolens Lasrere ogsaa fik samme Ret; men efter den Retning Frihedsideerne have taget, og efter den ynkelige Rolle de valgte Skolelasrere spille i Rigsdagen, hvor de udgjore den mest fremfusende, mest radikale Kliqve, der ligefrem sastte Friheden paa Spil, idet de ville gJore Friheden til Lovloshed, har jeg tidt onsket, at de aldrig havde faaet Valgret, fordi de gjore sig til Spot og Latter for hele den besindige og fornuftigeDel af Folket, og Regjeringen har gjort et Riis til sig selv ved at hasve dem og ved at understotte de grundtvigske Hoiskoler, der ere Arnesteder for alle onde Lidenskaber i det politiske Omraade. Formaalet emu, at det »Forenede« vil etablere et Masseherredomme, en Talmaiestet, saa Flertallet skal rigjere Staten og Kongen

1) Om Kjasldernaes-sagen, der i sin tid vakte voldsomt rore i den danske presse, henvises til Rigsdagstidende i8^T4/_Tr(, Forhandlinger pa Folketinget spalte 1144^—1271: Bergs foresporgsel til ministeren for kirke- og undervisningsv«senet angaende den mod herer Andersen i Kjasldernaes anvendte fremgangsmade.

Side 464

vasre »blot Skriver«; men slige Tanker om en Fremtidsmagtfor det menige Folk, vidne om hvor lavt »det Forenede« staar i Begreber om Statens Formaal og yEre, at for Regjeringen gav efter for slige Ideer, lod den for, naar andre Midler vare spildte, et Regiment rydde Rigssalen,og oprettede en nye Konstitution med indskraenkedeValg — Sligt gjorde Cromvel i England, og det Samme lader sig g]ore her, og det maa gjores ifald det >Forenede« vedblivende hemmer alle gavnlige Reformer.

Vi have her havt Bispemagt, Adelsvaslde, Kongevaalde — Souvereniteten og de kunne hver for sig vasre trykkende nok, men de havde dog Alle Statens Bestaaen til Formaal. Dette er ikke Tilfasldet med den nye Magt, Folkemagten, Pobelmagten, som vi maa bede Gud i Naade frie os fra, da denne Magt er den Skrsekkeligste af Alle, Noget som Historien fra Fortid og Nutid stiller klart for oie. En saadan Regjering grunder sig ikke paa Aandens de humane Forskrifter, men paa — Petriolinm, Jern og Blye — Tusinde Gange hellere en souveraen Regjering end et Masseherredomme af uerfarne Bonder og indbildske Skolelasrere.

Henrichsen cktde 21. juni 1881 og blev begravet i Flade kirkegards sydostlige hjorne; hans sidste hvilested er indhegnetmed hugne granitsten, der er forbundne med jaernkaeder.Nogle dage efter hans dod fandtes hans nekrolog i Morso avis (nr. 97), ret udforlig men med mange smafejl. Han fremstilles her som en i sognet afholdt mand, der var villig til at give et godt rad; »han var en ualmindelig begavetmand, om hvem i sin tid alle flokkedes ved vore folkefester for at here hans ksernefulde taler, der altid robedesand faedrelandskaerlighed og som pa en bidende og vittig made snaertede nutidens og fortidens brosU. — Endnu

Side 465

er han ikke glemt i det sogn, hvor han levede og virkede i sa mange ar; han var, som man kunde vente, en laerer »af den gamle skole«; en meddeler fortssller, at »deter i frisk minde, hvorledes han bandte og bankede bornene, sa det knagede i deres rygstykker, men nu, da svien forlsengst er forsvunden, morer det altid folk at fortaelle om hans ekstravagancer.«— Endnu findes der ogsa i sognet — foruden hans grav — et synligt minde om ham, ti »Fensal« star endnu og plantningen om den er bevaret og tildels vokset til en msegtig hojde, sa at den er »en stor pryd for den ende at landsbyen«, hvori den Hgger.

Lasrer Henrichsens originale selvbiografi er overladt jydske selskab
til udgivelse af fraken Ninke Godskesen i Nykobing p. M.,
som i sin tid arvede den efter den s. 455 nasvnte T. G. Gloerfelt.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) –

Min Vandring gjennem Livet eller en Skolelærers Stilling for 60 1) Aar side

Efterskrift.