Kristian den 4's Besøg i Randers 1609.

I 1902 sksenkede Borgmestev Rosenorn i Silkeborg den historiske Samling i Randers et Exemplar af »Itinerarium sacrae scripturae« (»En Rejsebog ofFuer den hellige Schrifft«) Kobenhavn 1608. Paa Bogens forreste Bk>d ere de folgende Optegnelser om Kristian den 4's Besog i Randers 1609 nedskrevne med en fast og tydelig Haand:

»Anno 1609 den 14 February lseste Kong. May. udi denne Bog, och sagde att dette wor dett forste hand haffde werett udi nogen Mandtz HuC ij Randers. Och daa same Tid haffde hans May. alle mine sex Born och Peder Saxefien for sig forsamblett wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiell Skiembtt om dennem for di vor saa mange och nestinde lige store, Gud beuare hans Naade euindelige.

Niels Jacoltan
Egenn haandt.

Anden Dagen som vor den 15 February wor Peder Lafien, Jens Korde Poull Nielßen och jeg hoB hans Mays paa Drottningborig. Och fick Kong. May: breff. att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige^ der till medfick wij en god Ruuß.«

I Bladets Margen er Kongens kronede NavnecifFer tegnet
tillige med hans Valgsprog: Regna firmat Pietas.

Den Mand, der har skrevet disse Optegnelser og med faa Trask givet et saa livfuldt Interior fra den unge Konges Besog i en gammel Gaard i Randers, er den i Byens Historie velkendte Borgmester Niels Jakobsen, Stamfaderen til Slaegterne Rosenarn, Hoffmann, Lasson, Benzon m. fl. Han var Son af en Selvejerbonde og fodt i Simested i Rinds Herred 1554. Efterat have haft Anssettelse hos forskellige Slotsskrivere, fik han selv Embedet som Slotsskriver paa Skanderborg og blev i 1592 gift med en adelig Dame Margrethe Utzon-Vesteni. Efter hendes Dod flyttede han til Randers og holdt i 1596 Bryllup paa Raadhuset med Marie Pedersdatter Lasson (1575^—1634) »en forstandig, ung, munter og riig Enke«, der var eneste Barn af Peder Lasson og havde vaeret gift med Borgmester Soren Hoffmann. Niels Jacobsen og hans anden Hustru levede sammen i 28 Aar og fik 9 Born i deres

I 1604 blev Niels Jacobsen Raadmand og 1619 Borgmester
i Randers, hvor han dode den 10. Juni 1624.1)

Paa den nordre Korvaeg i St. Mortens Kirke i Randers findes et i 1653 udfort Epitafium over Niels Jacobsen og hans anden Hustru. Deter hugget af Sandsten og Marmor og baerer et Maleri af de to Personer².)

Poul Nielsen, der efter Optegnelserne vanned paa Dronningborg,najvnes
i Stadfeldts Fortegnelser over Borgmestre
og Raadmsend i Randers. Han er herefter fodt i 1551,

---

1) Om Niels Jakobsen, se S. t. j. Hist. VIII., pag. 222 (med Kildehenvisninger), Kirkeh, S. 4. R, 4. 8., p. 203, Stadfeldt: Beskrivelse af Randers, p. 120.

2) Indskriften paa Epitafiet med Navnene paa N. Jakobsens Born hos Galthen: Beskrivelse af Randers, p. 133. Malerierne paa Epitafiet blev i 1870 ommalet paa en Mahogniplade af Siegumfeldt.

blev Raadmand 1590, Borgmester omkring 1616 og dode
1618.

»Jens Korde« er sandsynligvis den Jens Andersen Kahre, der ifolge Stadfeldt blev Borgmester i Randers den 12. Januar 1596, og hvis Navn findes paa et til Eske Brock i 1615 udstedt Skode paa Jord til et Kapel ved Kirken.

»Det forste Hus«, Kongen efter Optegnelserne bar gsestet i Randers, var sikkert den smukke gamle Bindingsvaerks Gaard, Torvegade Nr. 12 (Matr. Nr. 345), Leveapothekets Gaard, der var opfort af Borgmester Soren Hoffmann, rimeligvis i 1577 og blev nedrevet i 1893. Gaarden er muligt allerede i 1596 kommen i Niels Jakobsens Eje ved hans Giftermaal med Hoffmans Enke. Niels Jacobsens Bomserke, et sammenslynget dobbelt og enkelt V, findes i et af Skjoldene i den endnu bevarede Portbjaelke, og den ejedes i 1630 af hans Arvinger. Af Ejendommen, der tidligere havde Svalegange langs hele Gaardsiden af Bygningerne, findes Gengivelser i den historiske Samling i Randers.¹)

Foruden Niels Jacobsens Optegnelser foreligger der forovrigt
nogle andre kortfattede Notitser om Kongens Beseg i
Randers i 1609.

Som Lensmand paa Dronningborg Slot i Randers sad paa dette Tidspunkt den bekendte Rigsraad Eske Brock (1560^—1625), en af Landets storste Jordegodsejere, der i 1596 var bleven forlenet med Dronningborg.²) Han har efterladt sig forskellige Dagboger, deriblandt en for i609? der ved et Tilfaelde blev fremdraget ca. 1855 i en Molle paa Gl. Estrup-Egnen og derefter trykt med Noter i Danske

---

1) S. t. j. Hist. 1. c. og »Gamle Bygninger i Randers* i den hist. Samlings Arkiv.

2) Om Eske Brock, se Biogr. Lexikon 111.

Samlinger 11. R. 2. B. 1872. I denne Dagbog for 1609
har Eske Brock noteret:

(Februar).

Den 13 kom kongl. mavtz. hied, och vanned hans maytz. Mogens Gyo, Niels Krag, Henrich Volff, Ernst Normandt, kamerjuncker Mogens Gyldenstiern og Chrestoffer Greffuel;¹) same afften min giest i min stuffue -t-

Den 14 var hans maytz. og min giest t

Den 15 och min giest t

Den 16 drog hans maytz. bortt och til Skanderborg, och
red ieg vd med hans maytz. j miel fra Byen. Same afften
med Eske Bylde h-

Korsene i Eske Brocks Dagboger betegner Rusens Styrke, og det vil ses, at han noterer tre Kors ved den 15. Februar. Dette passer godt med Ordene hos Niels Jakobsen, hvorefter Magistratsherrerne fra Randers ikke alene fik Kongens Tilsagn om, at han vilde holde Randers Bro vedlige for Kronens Regning, men tillige »en god Ruufi« ved Modet paa Dronningborg.

---

1) Ifolge Noterne til D. Sml. 1. c. Niels Krag til Trudsholm, Oversekretser i Kancelliet 1603 —Io- Ernst Normand til Selso og Palsgaard, senere Lensmand paa Bygholm. Mogens Gyldenstjerne til Soholm. KristoflFer Greffuel eller v. Groben, Kongens Jaegermester. Udtoget af Kristian den 4's Skrivekaleiidere for 1609 i D. Sam. 11. R. 3. 8., p. 370 omtaler ikke Kongens Ophold i Randers.