Om Jyllands første Kridtpibefabrik og dens Indehaver, Johan Adolf Rømer i Nørresundby.

Tobaksrygning har vistnok ikke vaeret kendt her i Landet inden Kejserkrigens Tid, og i de nsermest folgende Aar kun i meget ringe Grad. Skikken, der rimeligvis er kommen her ind syd fra, — maaske oprindeligt med Soldaterne —, har dog forst udbredt sig naevnevserdigt i Tiden omkring 1640. Den onitales f. Ex. for Ribes Vedkommende i naevnte Bys Tingbog for 1641^x). I Aalborghar den vistnok faaet Indpas noget for 1638, i hvilket Aar Morten Borthus, Kobmand der i Byen, ved Bevilling af 8% 1638²) fik Eneret til at s^lge fobak og Tobakspiber i Aalborg. Han fremforer i sit Andragende som Motiv, at der i Aalborg findes en hel Hob Personer som i Kaeldere drive Salg af 01 og Tobak, mer til Uskikkelighedend til Gavn og Profit, tnedens en god Mand, naar han vil have god Tobak, ikke kan faa det, saa det synes, som om det allerede da ikke har vseret noget helt nyt Fasnomen. Endvidere fremgaar det af Kjasr Herreds og Aalborg Tingboger for henholdsvis 1646 og 1650,

---

1) J. Saml. 1. R. 6. B. S. 173

2) J. Reg.

at nu ogsaa Bonderne i det sydlige Vendsyssel var begyndt
at ryge Tobak.

Tobaksrygning — eller, som man oprindelig kaldte det, »at drikke Tobak«*) — var dog paa denne Tid i Reglen kun Brug blandt de lavere Klasser og ansaas ikke for at hore til god Tone, og endnu 1686 bebrejdedes det Praester, at de rog Tobak²).

Piberne, man rog af, var yderst prisbillige, man kobte dem som Regel — samtidig med Tobakken — for 1 Sk eller for endnu lavere Priser, de vare af Kridt eller Ler og indfortes fra Holland og har antagelig vseret af samme eller lignende Slags, som dem man paa de gamle hollandske Malerier ser Bonderne ryge af. Da man imidlertid lige indtil omkring det iBde Aarhundredes Slutning saa at sige ikke brugte andre Tobakspiber end Kridtpiber, (Piber af Merskum og Porcelsen var indtil da temmelig sjasldne) og endmindre kendte hverken Cigarer eller Cigaretter, spillede Kridtpiberne dengang en ganske anden Rolle, end mange nu vil forestille sig, og Forbruget var saa meget storre, som hver Tobaksryger brugte en Maengde om Aaret³)

Paa Christian den stes Tid — 1672 — blev den forste Pibefabrik her i Danmark anlagt, nemlig paa Christianshavn, af en Mand ved Navn Claus Bonnix⁴), men denne Fabrik skal ikke have bestaaet ret laenge, og f©rst i 1747 oprettedes igen en dansk Pibefabrik (af Englaenderen Salomon Burton), hvilken Fabrik, der ligeledeslaa paa Christianshavn, senere overgik paa forskelligeandre Haender. I 1762 fik Urtekraemmerlauget i

---

1) J. Saml. 1. R. 6. B. S. 173.

2) J. Saml. 1. R. 2. B. S. 9.

3) I >Minerva« 1794 anslaaes det aarlige Forbrug til 2 Dusin »pa; hver Smoeer«, ifr. Nyrop: Dantnarks Kridtpibefabrikation S. 36

4) Jfr. samme Bog S. 10,

Kobenhavn Privilegium paa at oprette en Tobakspibefabrik,som derefter ligesom dens Forgaengere blev anlagt paa Christianshavn, nemlig i Ejendommen davaerende Nr. 269 i Prinsessegade.

Den Mand, der anlagde denne Fabrik for Urteknemmerne, og som derefter blev Mester paa samme, var en Pibemager ved Navn Johan Cornelius Romer^x) der imidlertid efter 2 Aars Forlob, da han blev ked af at vaere der, vistnok paa Grund af den slette ■Lonning, anspgte Kongen om Privilegium paa selv at drive Pibefabrikation og efter at have opnaaet dette²) anlagde en Pibefabrik udenfor Kobenhavns Vesterport.

Paa dette Tidspunkt var der endnu ingen danslie
Kridtpibefabrikker udenfor Kobenhavn, men i de folgende
Aar anlagdes saadanne i StubbekobingB) og Nakskov.

Den Pibefabrik, som her skal omhandles, var den forste for Jyllands Vedkommende og blev anlagt ca. 1772 i Norresundby af en ung Mand, der bar samme Familienavn som Pibefabrikanten udenfor Vesterport og hed Johan Adolf Romer. Det har uden al Tvivl vseret Fader og Son, hvilket fremgaar saavel af et Skattemandtal for Kobenhavn af 1762, der udviser, at Johan Cornelius Romer havde en Son af Navn og Alder som Pibefabrikanten i Norresundby, og af Folketaellingslisten for 1787 for sidstnaevnte By, hvoraf det ses, at Johan Adolf Romers Fader, der da tillige med sin Hustru var i hans Hus, netop hed Johan Cornelius Romer⁴).

---

1) Han havde ifolge sit Andragende (jfr. nedenfor) i 15 Aar gjort Tjeneste under det holstenske Regiment og derpaa, efterat have laert Piberaagerprofessionen, i 1755 taget Borgerskab i Kobenhavn.

2) Under */• 1764. 8) jfr. D. Atl.

4) Han blev begravet den 13/xs 179s i Sundby, 76 Aar gl. Hans Hustru, Judithe Giertrud, der var Stedmoder til J. A. R. blev begravet sammesteds den w/₇ 1789, 81 Aar gammel.

Johan Adolf R.omer var fodt den 24. Februar 1749 i en By af Navnet Miihlhausen — uvist hvilken — og er, som det fremgaar af det foranstaaende, kommen til Kabenhavn i sin forste Barndom. Her la?rte han Pibemagerprofessionen og har derefter — vistnok allerede som tyveaarig — efter at vaere flyttet til Norresundby giftet sig med den 15 Aar aeldre Kirstine Christensdatter, der efter en Familietradition skal have vseret fra Bundgaard i Jetsmark Sogn.

De naermere Omstsendigheder ved Pibefabrikkens Anlaeggelse fremgaar iovrigt bedst af det Andragende^x), som han under 24. Maj 1773 indgav om kongeligt Privilegium, og som derefter her skal gengives i sin Helhed som folger:

»Til Kongen.

Da jeg har laert paa Pibefabrikquen i Kobenhavn og derefter indladt mig udi udi den Tanke ved Flittighed at kunde vinde Brad for min Hustrne og mine Born af min laerte Profession, jeg og i saadant ojemed har nedsat mig i Norresundbye ved Aalborg og begyndt at fabriqvere en Dei Piber, som jeg hidtil har kundet afsaette, men jeg til Dato, dels af nogen Uformuenhed dels af Mangel paa andres Assistance, hvilken de har naegtet mig af Frygt for, det ikke uden Deres Majestaets allernaadigste Consession skulle vaere mig tilladt saadan en Fabrique at anbegge, ei har kundet udvirke eller ssette det begyndte Anlasg i saadan Drift, som jeg gjeme onskede til bedre Subsistence for mig og min Familie, saa bonfalder jeg allerunderdanigst til Deres Majestaets Naade, at det allernaadigst maa vsere mig tilladt enten i bemeldte Norresundbye eller paa hvadsomhelst andet Sted udi Deres Majestaets Riger, jeg maatte finde det

---

1) Findes i Kommercekollegiets Arkiv i Rigsarkivet.

for mig tjenligt, at anlaegge en Pibefabrique og dertil anskaffe og holde saa mange Folk, som jeg fandt fornoden,samt at de Piber, som paa samme min Fabrique blive forfaerdigede overalt udi Deres Majestaets Riger og Lande, KJobenhavn indbegreben, toldfri maatte transporteresog übehindret forhandles.

Saadan Hoy Kongelig Naade til min og mines nodtorftige
Underholdning udbeder jeg mig.

Norre-Sundbye ved Aalborg den 24. Maj 1773

allerunderdanigst

Johan Adolph Romer.«

Paa samme Ansogning havde Magistraten i Aalbdrg
paategnet folgende Anbefaling:

»Alierunderdanigst Erklaering.

Vi have seet noget af hans Arbejde, som vi befinder saa vel gjort og forsvariig braendt, at det i intet giver efter for de udenlandske, desaarsag da hans meste Arbejde bestaar i Bonder-Piber, hvoraf store Qyantiteter fra Engeland og Holland indfores, anse vi hans Ansegning gavnlig for Landet, i Henseende ved denne Fabriques An- L'cggelse Distriktet heromkring om ikke ganske dog for en Del kan forsynes deraf med det fornodne, hvorfor vi i Tanke om, at dennes Etablissement og deraf nydende Udkomme med Tiden vil animere flere til lige Ankeg, og saaledes uformaerket udvirke, at der i den Del kan nndvseres Tilforsel fra Fremmede, saa meget mere fordriste os til allerunderdanigst at indstille Supplikantens allerunderdanigste Ansogning til allernaadigst Bonhorelse.

Aalborg den 26. Maj 1773.

C. Wogensen. , C. Riibner. Bloch.
Gleerup. G. C. Hiibertz.*

Ansogningen blev derefter bevilget, og Romer fik under I. Juli 1773 det onskede Privilegium, der meddelte ham Ret til Anlseg af en Pibefabrik i Norresundby eller hvor andensteds i Kongens Riger og Lande han maatte finde for godt, samt Toldfrihed paa de ved ham paa hans Fabrik fabrikerede Piber overalt i Landene, Kobenhavn ikke undtaget, naar samme Piber vare forsynede med Fabrikkens Stempel og bevislig vare fabrikerede paa hans Fabrik.

Romer var saaledes uden Konkurrenter paa Stedet og fik heller ingen senere. Det fremgaar ganske vist af et Aktstykke i Kommercekollegiets Arkiv, at en Mand ved Navn Laurits Sorensen Moller fra Birkumgaard paa GJOI i 1772 har ansogt om Privilegium paa at anlaegge en Pibefabrik i Aalborg, men det fremgaar tydeligt nok saavelaf Magistratens ovenciterede Erklsering som af det efterfolgende, at en saadan Fabrik ikke er kommen i Stand. Det var iovrigt Kobmsend fra Aalborg der, efterat Privilegietnu var meddelt Romer, skal have hjulpen ham paa Gled med hans Virksomhed, som i de folgeude Aar gik jaevnt fremad, saa at han ikke laenge efter kiinde kobe sig sin egen Ejendom i Sundby, nemlig Gaarden, Vestergade Nr. 16, hvor han til at begynde med boede ietnu nedrevet Hus, der stod i Gaardens ostside. Han byggede derefter Gaardens endnu existerende Bygninger, — vistnok Byens addste —, nemlig Forhuset, hvor han selv boede, samt den vestlige og sydlige FIOJ, i hvilken sidste Pibefabrikken var, og hvor der endnu findes en Ovn, der skal have vaeret anvendt ved Pibefabrikationen. Det skortede ham imidlertid stadig noget paa den fornodneDriftskapital, og det maa vel have vasret i den Anledningat der i det maanedlige Tillasg til »Jydske Efterretninger*for Januar 1776 blev skrevet en laengere anbefalendeArtikel om hans Fabrik med Titlen * Efterretningerom

retningeromden i Norre-Sundby her ved Aalborg anlagtePibefabrik«, hvori det bl. a. hedder. at han nu har kobt Hus og Bolig i Norresundby og »efter sin tarvelige okonorai« indrettet samme til sit fornodne Brug. »Fabriquen«,siges der, »er allerede i nogenlunde god Drift men kunde bringes til onskeligere Fretngang, dersom han alene kunde nyde nogen Understytning, da et Forskud og Laan paa 200 Rd., som vel paa 4re Aar kunde igjen afbetales vilde vist sastte denne duelige og arbejdsomme Mand med sin Familie i Stand til med desto storre Flid at forsyne sin Fabrique med alle de endnu behovende Materialia. For nservasrende Tid arbejder han selv femte og har allerede bragt det saa vidt, at han kan om Aaret forfardige 10 til 1200 Gros Piber. De som hidtil have vseret mest afsaettelige ere de saakaldte Bonder-Piber, ellers forferdiger han ogsaa Middel-Piber og de saakaldte KongeogKeiser-Piber. Han har ganske god Afsasttelse paa sine Piber, eengang hver Maaned brasnder han, og ligesaa snart de da er fzerdige, ere de og strax solgte, og naar in gen her i Stiftet eller Naerheden skulde blive ham til Prejudice (da Here end Een vilde ikkun ruinere hinanden), saa haaber han at bringe sin Fabrique inden kort Tid i den Stand, at han da ogsaa kunde forsyne andre og flere Steder end nu blot allene de her i Aalborg Handlende, og da vilde ogsaa Tilforselen andensteds fra af sig selv ophore.Overalt er hans Arbejde ligesaa godt om ikke bedre end de udenlandske. Det vaerste er, at her omkringikke gives den An Leer, som han kan bruge uden alene til Forme, men han maa have det fra Holland. Imidlertid er det at onske, at denne hans lille Fabrique maatte ophielpes til at komme i god Drift* . . . etc.

Romer skal, da han kom til Norresundby, have
lavet sine forste Piber af Ler der fra Omegnen. De
bleve ved Brsendingen rode og duede ikke, saa at han

herefter kun brugte det stedlige Ler til » Forme*¹) af hvilke endnu flere ere opbevarede. Til Piberne maatte hansom naevnt forskrive Leret fra Holland. Han indskrsenkedesig nu ikke kengere til kun at lave de simplereKridtpiber —de saakaldte »Bonderpiber« —, hvilket var Tilfaeldet med flere af de andre Fabriker i Dan mark og Norge, som f. Ex. Fabrikkerne i Stubbekobing²) og Bragenass, men fabrikerede tillige de finere Sorter efter de hollandske Monstre. Der gaves nemlig en hel Msengde forskellige Slags Kridtpiber med ligesaa mange snurrige Navne. Foruden de omtalte Bonderpiber eller Halvskillingspiberhavde man »Heelmaals«- og »Undermaals«- Piber, »Middelpiber«, »Kongepiber« og » Kejserpiber* — samt »Pavepiber«, hvilke sidste var de allerfineste⁸) men til disse drev Romer det nu ikke men lavede som naevnt baade Middel-, Konge- og Kejserpiber og kunde derved tilfredsstille Publikums Krav og tage Konkurencen op med de hollandske Fabrikker.

Hvad der forstaas ved de ovennaevnte forskellige Slags Kridtpiber, er ikke helt klart, de Isengste ansaas for de fineste. Pavepiberne vare de laengste⁴), dernaest Kejserpibern e⁵) og Kongepiberne, hvilke to sidste Slags paa en Priskurant fra Salomon Burtons Fabrik angaves til en

---

1) o: firkantedc Plader af übraendt Ler hvori Piberne efter at vcere forraede i Messingforme og derefter torrede bleve stukne tied med Spidserne og saaledes anbragte brcendte i Ovnen, hvorefter de blev skaarne fra Pladen og tildannede i Spidserne.

2) Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 5 foL 138.

3) Smstds. fol. 271. — Paa den der anforte Prisliste var Fabrikspriserne pr. Gros for Pavepiber 19 Mrk., Kejserpiber 13 Mrk. 8 Sk., Kongepiber 10 Mrk, Maalpiber 7 Mrk. og Bonderpiber 36 Sk. eller 32 Sk.

4) jfr. Vidensk. Selskbs. Ordbog.

5) jfr. smstds.

Laengde af henholdsvis 11/*I1/* og i Al. medens de korteste^
nemlig Bonderpiberne, kun maalte Vie Al.x)

Af Piberne fra Norresundby findes der formentlig ikke noget Exemplar paa noget Museum, men der forefindesdog endnu en Del forskellige Pibehoveder derfra, som for en Del ere opgravede i den gamle PibemagergaardsHave op mod Huset, hvor Fabriken .var. Flere af disse Pibehoveder ere formede som Hovedet af en Mand med Piskeparyk, Overskseg og en Slags Kalot eller Tiara paa Hovedet. Gaardens Ejere, Brodrene Beck, der har opbevaret dem, ansaa dem — i Henhold til en Overlevering— for at vsere Fremstillinger af Kong Christian den 7de, hvera de dog ikke ligner, men Forklaringen peger dog hen paa, at Konge- og Kejserpiber kunde oprindeligthave deres Navn af, at deres Hoveder vare Afbildningeraf en eller anden kongelig eller kejserlig Person2). Af disse Pibehoveder er der en storre og en mindre Slags; paa de storre, der sandsynligvis er Kejserpiber— baerer Manden en hcjere og storre Tiara end paa de mindre. Endvidere er der Pibehoveder, dekorerede med smukt formede Rocaille- eller andre Ornamenter forudenstorre og mindre uden nogen Dekoration. Paa et

---

1) Nyrop: Danmarks KridtpibefabrikatLon S. 17.

2) I saa Henseende har Hr. Postexpedient C. Klitgaard velvilligst meddelt mig, at man endnu i iB7One i hans Hjemstavn, Blokhus, brugte Kridtpiber, hvis Hoveder vare formede som Ansigter. forestillende Konger med Kroner, Bisper og Paver med Tiaraer, Arabere med Turbaner etc. Det var navnlig Fiskere og Sofolk der brugte disse Piber. Naar der i Hr. K.'s Hjem skulde hentes Tory, var det en gammel Skik fra hans Bedste- og Oldeforaldres Tid, at Banderne i Omegnen efter Tilsigelse bragte Torvene, og de blev da ved slige Lejligheder rigeligt bevrcrtede med Mad, 01 og Brsendevin, hvorhos der til behagelig Afbenyttelse blev fremsat et Par Karduser Tobak og en Tintallerken med Kridtpiber.

enkelt Hoved (Kejserpibe?) er anvendt en flaskegren Glasur,hvorhos de opbevarede Lerforme ligeledes tydeligt udviser, at de Piber, der er bramdte deri, have vaeret glaserede.

Med Hensyn til Sporgsraaalet om, hvilket Fabriksma?rke Romer har benyttet, findes der paa samtlige Pibehoveder — forsaavidt det paagasldende Stykke er bevaret — paa den Knop, der sidder under Pibehovedet paa Overgangen mellem dette og Pibens Ror, anbragt hans Forbogstaver A og R enten samlede eller hver paa sin Side af Knoppen. Endvidere findes et enkelt af Hovederne tillige maerket med Tailet 88 hvorover er anbragt en Krone. Endelig skal nogle — ikke kenger opbevarede — Piber paa Stilken have vaeret mserkede »Norre-Sundby«.

For nu at vende tilbage til Fabrikkens Udvikling, horer vi igen om den i 1786. Det var i Anledning af, at Oldermanden for Urte- og Isenkra?mmerlauget i Kobenhavnhavde henvendt sig til Romer med Anmodning om at oversende nogle af sine Piber til Forevisning for Laugets Medlemmcr¹). I Kobenhavns Adresseavis for 8/s 1786 bekendtgor Oldermanden, at de i 8 Dage ere udstillede paa Hjornet af Klostersmede og Vimmelskaftet til Eftersynfor dem, som have kgl. Privilegium paa at handle med indenlandske Piber, og i »Jydske Efterretninger« for 25. s. M. meddeles dette i en Artikel, hvori det hedder: »Dette vil blive en stor Opmuntring for denne duelige og vindskibelige Fabriqveur, der uden mindste Forskud har arbejdet sig frem og nu har bragt det saa vidt, at vore Handlende selv tilstaa, at hans Piber baade i Godhed og Prisen kunne ssettes ved Siden af de udenlandske, og dette er allerede en JEre for Landet — og da denne veltrenkende Mand vil vist endnu mere Soge at forbedre

---

1) N. K. S. fol. 382 No. sab.sab. Fol. 153.

og udbrede sin Fabrik, saa onsker man, at han ved god Afsjetning og Udforsel maa selv nyde Frugten af sit Arbejde, og andre derved tiilige blive overbeviste om, at vi have (naar de kunne blive udmoerkede) selv duelige Folk, som taenke maaske mere okonomisk, end de ere i Stand til at ivaerkssette.

At Romer virkelig ogsaa opnaaede at faa sine Varer afsatte paa det kobenhavnske Marked, ser vi af ■ »Aalborg Lommebog« for 1804, udgivet af Wandahl. Her omtales det, at Fabrikken stadig er i god Drift, og at den beskaeftiger en Mester, 2 Svende samt en Arbejdskari. Det omtales endvidere, at Fabrikken nu har bragt sin Produktion op til 5 a 6000 Gros aarlig og derover, og at Piberne, der mest forarbejdes efter den engelske og nogle efter hollandsk Smag, finde sfrax Afsaelning saavel omkring i Landet som i Kobenhavn.

Fabrikken har vistnok vseret i Drift adskillige Aar efter den Tid, men var vistnok alierede nedlagt ved Romers Dod (1822). I Aaret 1818 anlagde den fra Tyskland indvandrede Brygger Friederich Bernhardt¹) et Bryggeri der i Gaarden, hvilken Virksonihed da meget muligt har aflost Pibefabrikken. Romer var jo alierede paa dette Tidspunkt en aeldre Mand, og da han efterhaanden var bleven ret velhavende, var der for ham ikke nogen okonomisk Hindring i at tra?kke sig tilbage fra sin lange Virksomhed, tilmed da Lerpibernes Rolle nu i det vaesentlige var udspillet. Han benasvnes iovrigt lige til sin Dod Pibemager eller Pibefabrikant.

Messingformene fra Fabrikken blev senere hen overladt til en Pottemager i Sonder Tranders ved Aalborg, som skal have anvendt dem til Forfierdigelse af Piber, der skal have vseret i Handelen'til helt hen omkring iB6O.

---

1) jfv. Erslevs Forfatterlexikon.

I sine sidste Aar boede J. A. Rtfmer hos sin Datterdatter, Johanne Kathrine Bedsted og dennes Mand Bodker Jokum Jensen Beck¹), der imidlertid havde overtaget Hjemmet i Pibemagergaarden. Han havde allerede i Begyndelsen af 1804 mistet sin Hustru, med hvem han havde 2 Dottre, af hvilke den ene dode som ganske ung og den anden, Mette Kirstine R.omer, var gift²) iste Gang med Rebslager Johannes Schilder i Logstor og 2den Gang med Skipper Thomas Bedsted sammesteds.

Ved sin Dod efterlod Romer sig kun een Livsarving, nemlig fornaevnte Johanne Kathrine Beck, fodt Bedsted. XJ* V* illlJ y j_ \^ XJLI t.^r V *■»■ »^^ I IX £4-A.JL JLX X.* A. ft. L, J_ J. .1, *i_r a.j \_f \^ XV « Xy*W _| ir^j w^/ Johan Adolf Romer var foruden at vaere en virkson og dygtig Forretningsmand tillige en dannet Mand, der vei Siden af nserede boglige Interesser. At han ogsaa var Stand til at fore en Pen, viser en Artikel i Tidsskrifte »Patriotiske Samlinger«⁸) hvori det uden Tvivl er ham⁴ der under Maerket »R . . . . « forer et meget kraftig Forsvar for den hjemlige Pibeindustri — der som Reg« ikke for de andre Fabrikkers Vedkommende var lykkede saa godt som for hans — og opfordrer til at opmuntr den i Konkurencen med den hollandske. Han var dei hos gavmild og godgorende^B) og i lIOJ Grad afholdt o, agtet blandt sine Medborgere; herom vidner f. Ex. de lille Trnek, at han uden Ballottering blev optaget i Byen lille og meget exklusive Klub »Proven«, der mest besto af Bvens Embedsmgend 02 Spidseme fra OmegnenVi).

---

1) Bedsteforreldre til Gaardens nuvairende Indehavere Johan Adolf Beck og I. Beck.

2) Viet 8/₂ 1795.

3) Udg. i Aalborg 1785.

4) Forfatteren angiver sig som Pibefabrikant.

5) Skcenkede f. Ex. i 1809 et klsekkeligt Belob til Danmarks nye Sovoern.

6) »Provens« Forhandlingsprotokol G/i 1819.

Den 17. Maj 1822 afgik han ved Doden, 74 Aar gammel, og blev den 24. s. M. begravet paa Norresundby gamle Kirkegaard. Paa hans Gravsten — dcr nu ikke mere findes — var der folgende Indskrift:

»Under denne Plade hviler St©vet af Pibefabrikant Herr Johann Adolf R.omer. Han blev fodt i Miihlhausen den 24. Februar 1749 og endte sit virksomrae Liv i Sundby den 17. Maj 1822.

Gift med den ham i Evigheden forangangne fromme og huslige Kone Kirsten Christensdatter blev han Fader til tvende Dottre, som modtager ham i de Saliges Rige. En Datterdatter begneder Tabet af en kjxer og omhyggelig Bedstcfader som ved Flid, Rctskaffenhed og Beskedenhed udmaerkede sig blandt sine Medborgere og vandt deres Agtelse, ligesom han ved Munterhed i Omgang og velvillig Tjenstagtighed vandt Hjerter og Vcnner. Roligt som hans Liv var hans Endeligt, og frejdig gik han ind i Evigheden. Fred vaere med ham.«

Deter ikke saa mange Aar siden, at den gamle Pibemagergaard stod i sin gammeldags pyntelige og maleriske Skikkelse som i Romers Tid med sit svsere Bindingsvaerk, hvidtede Mure og rode Tage. Der var da smaa Ruder i Vinduerne og en smukt udskaaren gammel Empiredor ud mod Gaden. Nu er Ejendommen en Del moderniseret, men deter dog Bygningerne fra Fabrikkens Tid som endnu staar. Ogsaa i den store Have mod Syd findes Minder fra hin Tid, idct der endnu staar en Del gamle Frugttraer, som Romer selv skal have plantet.

Gaarden har nu i snart 140 Aar vaeret i den samme Families Eje, og de nuvaerende Ejere, det tilhore den ste Generation, have opbevaret ikke saa faa Minder om den gamle Romer og hans Fabrik.