Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) –
Klausholms Bønder ved Midten af 1700rne.
Af Alexander Rasmussen.
Den navnkundige gamle Gaard Klausholm1) i VoldumSogn, Galten Herred, Randers Amt, var omkring Aar 1700 Hovedssedet i Storkantsleren, Grev Conrad Reventlows vidtlsftige Godsbesiddelser. Efter hans Dod (1708) boede hans Enke, Sophie Amalie Hahn, her i nogle Aar, og i denne Tid var det, at Datteren, Anna Sophie Reventlow, flygtede fra Klausholm (1712) for efter en Aarnekkes forargeligt Samliv med Kong Frederik den Fjerde at blive Danmarks og Norges Dronning. Imidlertid var Kongen i Aaret 1718 bleven Ejer af Klausholm2), hvis Ladegaard i hans Regeringstid benyttedes til Rytterkaserne,medens Borggaarden biev udstyret som kongeligt Slot. Frederik den Fjerdes og Anna Sophies Navne paa Klausholms saakaldte Hovlade minde endnu den forbipasserendeom Kongens Ejertid. Som Enkedronning boede Anna Sophie her i en Slags Forvisning indtil sin Dod 1743. Ved Klausholms Overlevering til hende (iste Januar 1731) hvilede der Skatterestancer paa Bonderne til et Belob af 988 Rdl. 3 Mk. 14V2 Sk., hvilke ved
1) Jeg skriver Navnet rned K, ikke med C, da det nemlig ikke har noget med Mandsnavnet Claus at gore. Dets aeldste kendte Form er Klaxholm.
2) Om Kongens Overtagelse af Xlausholm i 1718 findes der en Pakke Dokumenter i Rigsarcliivet. Se ogsaa herom Brasch: Vemmetoftes Historie 11, noff.
denne Lejlighed bleve eftergivne for at Godset kunde
overgives hende kvit og fritx).
Anna Sophies Enkeliv paa Klausholm var, som det paabodes af Forholdene, et Stilleliv, og vi have kun meget faa Efterretninger derom 2). Man har imidlertid talt en Del om hendes der paa Stedet udfoldede Godgorenhe d3), og deter blevet fremhaevet, i hvor skon og frugtbaren Religiositet him henlevede Slutningen af sit Liv. Om Godgorenhed mod Godsets Beboere vides dog faktiskinte t4), og at hun ikke har naeret nogen synderlig k^erlig Interesse for sin Hjemstavn i snaevrere og videre Forstand, derom vidner en paafaldende Bestemmelse i hendes Testamente, hvor hun bemyndiger sin Soster, Grevinde Danneschiold-Laurvig, til at oprette et Hospital paa eet eller andet Sted i Landet, dog udtrykkelig »Jyllandundtagen« 5). Hendes Religiositet var den bodferdige,men dog fornemme Synderindes; den var prseget
1) Edvard Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814. 11, 10, Noten.
2) Meget nyt Stof har dog Baron H. Berner Schilden Holsten samlet i sin Afhandling »Dronning Anna Sophie paa Clausholnw (udgivet som Saertryk af Randers Amts historiske Samfunds Aarbog, Randers 1911). Hans med stor Omhu udforte Skildring behandler kun Dronningens personlige Forhold, hendes Hofstat og Klausholm Slot, derimod ikke Bondernes Tilstand eller Forholdene paa Godset.
3) Saaledes ogsaa Edvard Holm i det anforte Skrift, S. 326, hvor han citerer et dog ret betydningslost Udsagn af Gebhardi i dennes Danmarks og Norges Historie V (skal vsere IV), S. 77, Noten: »Upaatvivlelig vist er det, at Anna Sophie var utrolig b.ojt elsket i Jylland, hvilket hendes Godhed og Omgang fortjente«.
4) Brasch: Anf. Skr. 11, 210, Noten. Se ogsaa nedenfor.
5) J. Moller: Anna Sophie. Dansk Literaturselskabs Skr. XXIII, 184. Maaske mente hun, at Familien havde gjort nok i saa Henseende, idet hendes Moder i sin Tid havde doteret Voldum Hospital (se nedenfor).
af den fremvoxende Pietisme, til hvilken Retning ogsaa hendes Sjaelesorger horte, Sogneprassten for Voldum og Rud Menigheder, Mag. Niels Schiwe. Andagtsovelser optoghende fuldstaendig i hendes sidste Aar1). Ind i hendes Bedekammer trasngte ingen Lyd fra Omverdenens Kamp og Nod.
Efter Enkedronning Anna Sophies Dod, som indtraf den 7de Januar 1743, skulde Gaard og Gods falde tilbageunder Kronen og blev i Efteraaret 1743 paany overtagetaf denne. Paa Arvingernes Vegne (Anna Sophies Broderson Grev Reventlow, hendes Svoger Grev Danneschiold-Laurvigog hendes Sosterson Grev Holstein) foretogesAfleveringen af Forvalteren paa Klausholm Niels Saabye og Forvalteren paa Tustrup Hans Thornsohn; paa Statens Vegne overtoges Ejendommen af Amtmand Ditlev Trappaud og Regimentsskriveren ved det DronningborgskeRytterdistrikt, Krigsraad Marcus Ulsoe. Den af disse fire Kommissserer meget omstasndeligt forte Afleverings - og Overtagelsesprotokol2) er indrettet saaledes. at der paa den ene Side gives en Beskrivelse af Gaardens og Godsets Tilstand, som den var i 1731, og paa den modstaaende Side af Tilstanden i 1743. Forskellen er ikke stor, hvad jo ogsaa naeppe var at vente. Det synes, som om Bygningerne paa Godset i disse tolv Aar ere blevne noget forbedrede; men Husdyrholdet er snarere bleven mindre. Som Aarsag dertil anfpre Bonderne den i disse Aaringer herskende Misvasxt, og de tilfoje, at de endda med deres saaledes reducerede Besaetninger frygte for at komme i Fodertrang. Kommissionsprotokollen har en Rubrik til Vedtegning om Bondernes Tilstand. Den er i 1731 udfyldt for 186 Gaard- og Husfassteres Vedkommende.Hos 62 er Tilstanden god, hos 50: nogenledes,hos
1) Brasch: Anf. Skr.
2) I Rigsarchivet.
ledes,hos9: temmelig, hos 19: maadelig, hos 44: slet, hos 2: meget slet. — I 1743 er der kun Vedtegning om 133 Bonders Tilstand. Den er hos 49: god, hos 40: nogenledes, hos 16: maadelig, hos 23: slet, hos 1: temmelig slet, hos 1: nogenledes slet, hos 1: temmelig, hos 1: maadelig, dog ringe og hos 1: maadelig og slet.
De afleverende Kommissaerer fremhaeve, at Dronningen har reduceret Jordebogsafgifterne, som udgjorde 1857 Rdl. » Mk. ix/%ix/% Sk. (foruden Afbyggergaarden Sophie Amaliegaard, der ansattes til 300 Rdl.), til 1049 Rdl. 4 Mk. 1 Sk., altsaa med et Belob af 807 Rdl. 2 Mk. V2 Sk., og »desuden haver hojstbemeldte hojsalig Dronningen aarlig givet en Del uformuende mere Moderation og nogle ganske fri, ja gjort Forskud til Skattens Betaling, og hvem, som nogen Vanheld tildrog, blev allernaadigst forhjulpen, paa det at Godset kunde conserveres og forbedresc Hertil bemaerker dog de overtagende Kommissserer tort, at den gamle Afgift: 1857 Rdl. » Mk. IV2 Sk. »mere har Anseelse paa Papiret end i Pungen og derfor vel har kunnet behove den Moderation, Hjaslp og Efterladelse, som udi hojsalig Dronningens Possessionstid hojpriselig kan vaere bleven Godset vederfaret til dets Conservation*.
Intet tyder altsaa paa, at Anna Sophie har interesseretsig for Godsets Bondebefolkning. Hun har i sin Godsstyrelse ikke sat sig noget hojere Maal end det selvfolgelige: at »conservere« Godset, det vil sige, at holde det hele nogenlunde gaaende. Dog kom hendes Dod til at medfore en betydelig Forvasrrelse for Klausholms Bonder, idet nemlig Kronen, strax efter paany at have overtaget Ejendommen, besluttede at afhaende den. Ved kgl. Resolution af 2den December 1743 Gaard og Gods stillet til Auktion; denne afholdtes den 27de Februar1744
bruar1744og fik det Udfald, at Justitsraad Christian von der Maase1) blev hojestbydende med en Sum af 61,000 Rdl. Efter at Buddet var approberet ved kgl. Resolution af 2ode Marts s. A., og Kobesummen, som tilfaldt den saakaldte kgl. Partikulasrkasse, var indbetalt, udfaerdigedes under i6de Juli 1745 Skodet, hvorved Klausholm Hovedgaard med tilliggende Bondergods og Tiender i Dronningborg og Kalo Amter overdroges til Justitsraad von der Maase.
Skodet omfatter folgende Jordegods:
Klausholm Hovedgaard, af Hartkorn: Ager og Eng
133 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. og Skovskyld 13 Tdr.
2 Skp. 1 Fdk.
Klausholms Molle, under Hovedgaardens Taxt, Molleskyld:
2 Tdr. 2 Skp.
Skanderborggaarden ved Randers, under Hovedgaardens
Taxt. Udlejet til 5 Bonder i Vorup.
Dernasst Bondergods:
1. I Dronningborg Amt, Galten Herred:
Voldum Sogn og By: 15 Gaarde og 23 Huse.
— — Rigtrup: 8 — - 8 — deriblandt
1 Molle.
— Hvallos: 6 — og 3 Huse.
Rud Sogn, Nielstrup: 5 Gaarde og 1 Hus.
— — Bramstrup: 4 — - 3 —
— — Stobdrupgaard.
— — Alstrupgaard.
— — Alstrup Molle.
— — Hallendrup: 7 Gaarde og 2 Huse.
1) SOll af Hofpraesten, Dr. theol. Hector Gottfried Masius og Hustru Birgitte Magdalene v. Engberg. Alle Masius' Bern adledes i Aaret 1712 med Navnet: von der Maase.
01st Sogn, Askildrup: » Gaarde og i Hus.
— — Ginnerup: 3 — -2 —
— — Trustrup: 4 — - » —
— — Robdrup: 4 — - 2 Boel.
Hailing Sogn og By: 8 Gaarde og 2 Huse.
— — Villendrup: 3 — - » —
odum Sogn og By: 3 Gaarde og » Huse.
— Roved: 4 — ■ 1 —
— — Langskov: 4 — ■• » —
Hadbjerg Sogn og By: 5 Gaarde og » Huse.
Galten Sogn og By: 2 Gaarde og » Huse.
Haslund Sogn, Tebbestrup: » Gaarde og 5 Huse.
Vorup Sogn og By: 5 Gaarde og » Huse.
2. I Kalo Arm, Sonderhald Herred:
Soby Sogn og By: 6 Gaarde og 6 Huse.
— — Estrup: 2 — » —
Skader Sogn og By: 9 Gaarde og 4 Huse.
Knagstrup: 2 — » —
Aarslev Sogn og By: 1 Gaard og » Huse.
3. I Kalo Ami:, oster Lisbjerg Herred:
Todbjerg og Hornslet Sogne: Sophie Amaliegaard.
Mejlby Sogn og By: 1 Gaard og 5 Huse.
Desuden 3 Skolehuse: i Voldum, Hallendrup og
odum, — ialt: 927 Tdr. Hartkorn Bondergods
efter ny Matrikel.
Af de under Klausholm horende Bonder vare en Del Selvejere, — Godset ejede her altsaa kun den saakaldteHerlighedsret, — og de sade delvis paa store Gaarde, f. Ex. i Hadbjerg og i Hailing, ja i Hallendrup sad Stoirbonden Knud Mogensen som Ejer af en Gaard paa over 14 Tdr. Hartkorn. Disse Selvejere befandt sig imidlertid, som det nedenfor vil sees, i en meget ejendommelig,omtvistelig
dommelig,omtvisteligStilling, med saa stserkt beskaarne Rettigheder, at det kunde gores tvivlsomt, om de overhovedetejede noget af deres Gaarde. En anden Del af Bonderne, de saakaldte »Fribonder«, der anslaaes til oratrentFjerdedelen af det samlede Antal, havde indgaaet, eller indgik paa denne Tid, en Overenskomst med Godset, ifolge hvilken de i Stedet for at yde Hoveri betake en aarlig Pengeafgift. Dette viser, at der pletvis maa have vasret nogen okonomisk Evne og en vis Uafhaengighedstrang;men at »de villeste Bonder* saaledes formaaede at unddrage sig Hovarbejdet blev, forstaaeligt nok, til storste Skade for den fattigere, hoveriydende Del af Bonderne, som naar den samme, ja en stedse voxende Arbejdsmasse skulde praesteres, blev anstrasngt over Evne. Her var ved denne Hoveriaflosning indenfor Godsets Bondestand draget et Skel, der opvakte meget ondt. For Hovbonderne maatte det scud, — saaledes udtrykke de sig et Sted, — som om Herskabet »tog Penge af en Fjerdedel af Bondernefor at odelsegge de tre Fjerdedele«.
Om den gennemgaaende Fattigdom paa Godset aflasgger Skifteprotokollenx) fra disse Aar tilstraekkelig tydelige Vidnesbyrd, ligesom ogsaa de kommende Retsforhandlinger paa mange Maader skulde afslore, hvor ynkelige Forholdene vare. Til alt det andet kom netop i v. d. Maases forste Besiddelsesaar den frygtelige Kvasgpest, som efter i adskillige Aar at have raset rundt om i Europa, i 1745 strakte sine odelseggelser op til Danmark og grasserede sasrlig slemt i det sydlige og ostlige Jylland. I Epidemiens forste Aar bortreves i Aarhus og Ribe Stifter 10,476 Stykker Kvaeg, i 1746— 47 endog 45,210 Stykker2).
1) Klausholm Skifteprotokol 1745—63 i Landsarchivet i Viborg.
2) Edvard Holm: Anf. Skr. 11, 397 f.
Fra at vaere Kronens Bonder vare altsaa Klausholm Godses Beboere i 1744 gaaede ind under en privat Godsejer; mere end tidligere vare de blevne underkastede Tilfaeldigheder. Allerede strax efter at v. d. Maase havde tiltraadt Ejendommen, var der Misfornojelse; han udstedte under 3ite August 1744 en Slags Proklamation til Bonderne, hvori han fremhasver sin oprigtige Villie til at gore Ret og Skel; men som ny Godsejer var han endnu temmelig ukendt med Forholdene; han maatte have Tid til at ssette sig ind i dem; — kunde Hoveriet ordnes paa taaleligere Vis, var han villig til at forandre det. Samtidig meddeler han imidlertid, at han agter at opdyrke Skanderborggaarden (i Randers Set. Mortens Sondre Landdistrikt, Vorup Sogn) og Amaliegaardenx) og folgelig maa stille store Krav om Hovarbejde, ja endog tage Fribonderne i Brug. Dette sidste skeete dog ikke. Endvidere oprettede den ny Ejer et Teglvasrk og begyndte igen at drive et tidligere benyttet Kalkvserk, som i nogle Aar havde vseret nedlagt, — alt bidrog til, at Bondernes Byrder ogedes. I deres Fortvivlelse sendte de da v. d. Maase et Bonskrift, der er praeget af disse runge Tiders Nod. Men gennem de vemodige Toner klinger der ogsaa Misfornojelse over nogle af Standsfellernes foretrukne Stilling. Den rorende Skrivelse lyder saaledes:
Hojajdle og velbaarne Herre,
Justitsraad von der March (!)
I allerdybeste Underdanighed understaar vi os at frem komme, vi Deres allerunderdanigste Tjenere, med vores allerunderdanigsteBon - og Bedskrift, bedendes, at vores naadige Herskab ville se til os med et naadige oje i disse onde og
1) Sophie Amaliegaard, opkaldt elter Sophie Amalie Hahn. De to mevnte Gaarde have formodentlig hidtil henligget til Graesning og Slast.
svaare Tider, vi sora nu daglig over vores Evne og Formue ere bebyrdede med allerstorste Hovning med Plojning og andet extra Arbejde, saa vi umulig aldrig kan det udstaa i disse Tider; thi vi Isegges plat ode, om det skal saa gaa, saa vi nodes til at opsige Gaard og Avel; det faldt os tungt nok i forrige Tider, da vi baare Byrden med hverandre; mens hvorledes skulle vi nu udstaa det, nu vi ere saa faa og de ringeste, som nu ere lagte under Byrden; det seer slet ud alle Vegne, som det naadige Herskab selv seer, og muligt det vil blive langt vaerre, hvorfor vores underdanige Boner til vort naadige Herskab, at de dog for Guds Skyld taenke paa vort Gavn, og lseg os ikke slet, aldeles ode; thi deter umuligt, at vi kan udstaa det, med mindre at de andre maa baere Byrden og gore lige med os som tilforn. Tag dog vores store Nod og Trsengsler Eder til Hjaerte for Guds Skyld; vi haaber og forventer en naadige Bonhorelse; Gud glaede Dem og bevare Dem med kaere Frue og velbaarne Born og lade Dem leve under den store Guds trygge Beskaermelse altid!
Deres allerunderdanigste Tjenere,
allesammen Byernes Beboere i
Hailing, Nielstrup, Bramstrup, Hallendrup, Ginnerup, Trustrup,
Robdrup, Hvallos, Stobdrup.
Resultatet af dette Brev blev, at Justitsraaden lovede (ute Maj 1746), hvad han tidligere havde paataenkt. at lade Fribonderne tage Del i Hoveriet, vel at maerke: under den Forudsaetning, at samtlige Godsets Fsestebonder skulde svare ham deres Landgilde efter Jordebogen uden Moderation, dog at han, paa Grund af Kvasgpesten, lovede Eftergivelse af Trediedelen af Landgilden for 1746. Dette sidste Tilsagn blev forovrigt ikke holdt, og da Bonderne ikke vare i Stand til at opfylde Kravet om fuld Ydelse af Landgilden, maatte ogsaa det forste bortfalde.
End mere uheldige blev Forholdene, da v. d. Maase bortforpagtede Ejendommen. Ganske vist havde der ogsaai Anna Sophies Tid vasret Forpagter paa Klausholm; Soren Clausen Thrane nasvnes som saadan i 1735 *); han dode 1748 (begravet ste Februar)2); men fra iste Maj 175.2 at regne bortforpagtedes Klausholm Ladegaard og dermed Bondernes Hoveri til et Interessentskab, bestaaendeaf Daniel Fischer og Niels Saabye, af hvilke den forstnasvnte samtidig var Foged eller Godsforvalter.Denne meget formaaende Mand, der i Breve tituleres: Monsieur, Monsieur Daniel Fischer, Administrateurde Clausholm, var formodentlig S©n af Clemen Fischer til Vester Kejlstrup, Balle Sogn, Hids Herred3). Han blev i saa Fald senere Kammerraad og dode som Ejer af Faedrenegodset i 1784. Under Fischers og SaabyesRegimente forogedes Kravene til Bonderne endnu yderligere; det gjaldt selvfolgelig for Forpagterne at faa det mest mulige ud af deres Foretagende. Overfor dette tydeligt fremtraedende Udbytningssystem beredte Bonderne sig til at gore Modstand, baade passivt og aktivt. Übesindighedeller Fremfusenhed vilde de dog ikke gore sig skyldige i, derfor skulde det store, yderste Middel: Klage til Kongen forst bruges, naar alt andet var slaaet fejl. I deres Midte havde de en Mand, der var villig til at fore deres Sag og vasre deres Raadgiver, nemlig den i et Lejehus i Voldurn boende Prokurator Jorgen Rasch Bergen. Bonderne fremhaeve lejlighedsvis, hvad der ingen Grund er til at betvivle, at han snarere holdt dem tilbage end hidsede dem frem. Jorgen Rasch Bergen var nemlig ingenlunde en ganske almindelig tarvelig Vinkelskriver,men en habil og paa den Tid velkendt Sagforer.
1) Jydske Tegnelser XXVI, 621 (Rigsarchivet).
2) Voldurn Kirkebog i Landsarchivet.
3) Personalhistorisk Tidsskrift 1885, VI, 67 f.
Det var saaledes ham, der faa Aar i Forvejen »med fortrinligTungefasrdighed og stor Virtuositet« x) havde fort den meget omtalte Tamperretssag for den unge GodsejerChristen Linde til Tirsbask, en Retsforhandling, der paa Grund af de hojtstillede Personer, som vare interesseredederi, og paa Grund af selve Sagens Beskaffenhed vakte den allerstorste Opsigt i Jylland2).
For Klausholms Bonder gik til Kongen, vilde de altsaa forsoge endnu en Henvendelse til deres Herskab. I en Skrivelse til v. d. Maase, dateret 2den November 1752, foreslaa de ham at indfore folgende Ordning: Hoveriet udfores af alle Bonder paa Godset, saaledes at en Helgaards Hoveri beregnes som hvilende paa 8 Tdr. Hartkorn. For de Gaardes Vedkommende, som have mere Hartkorn, paalignes et Pengebelob, som vil kunne overstige hvad Herskabet nu oppebasrer i Hoverigodtgorelse fra Fribonderne. Ved denne Ordning, der havde vaeret benyttet i Ryttergodstiden, vilde der opnaaes Lettelse for mange, storre Retfaerdighed for alle og tilmed Fordel for Herskabet.
Forst da denne Skrivelse forbliver upaaagtet og übesvaret,bestemme Bonderne sig til det afgorende Skridt: at klage til Regeringen. I Slutningen af 1752 indgik deres Klageskrift, undertegnet dels af Faestebonderne, eller
1) F. Hvass: Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas, V, 296 f.
2) Sagen drejede sig om folgende: Lindes Onkler Sogte at forhindre iEgteskabet imellem deres Neveu og Pigen Maren Loss, hvem man beskyldte for at have staaet i Forhold til Christen Lindes nylig afdode Fader Niels. Chr. Linde tabte Sagen for Tamperretten, som forbod iEgteskabet; men denne Dom kasseredes senere af Hojesteret, og de paagaeldende bleve gifte. Se Etatsraad Hvass' ovennaevnte Vaerk.
som de selv kalde sig »Hov- eller Traelbonder«X), dels af Selvejerne. Af de forste var der 53 Underskrivere: 8 Maend i Soby, 9 i Skader, 15 i Voldura, 3 i Nielstrap,5 i Hallendrup, 3 i Robdrup, 3 i Villendrup, 2 i Bramstrup og 5 i Hvallos. Af Selvejerne underskrev folgende:2 Maend i Bramstrup, 3 i Hadbjerg, 1 I Hallendrup(Knud Mogensen) og 2 i Hailing (hvoraf den ene var Soren Balle), ialt 8. Samtidig androge de om, at der til den kommende Retsforhandling maatte beskikkes dem gratis Sagforer.
I det folgende Foraar (1753) gik Bonderne videre, idet de dristede sig til en Arbejdsnedlaeggelse, eller i hvert Fald en Arbejdsindskrasnkning; de vaegrede sig delvis ved baade PloJning og Hoslaet. De gik frem paa den Maade, at de i Mark og Eng afsatte de Stykker, som det formentligkunde tilkomme Fribonderne at besorge, hvis de havde va?ret hoveriydende, og lode de saaledes afmaalte Stnekninger henligge übearbejdede. Den 29de Marts 1753 indfandt da Budfogden Christenjensen sig med to Vidner paa Klausholms Hovmark, hvor der dette Aar skulde plojes Greenland til Byg ved Melmolle2), konstaterede,at Arbejdet var delvist ugjort, samt formanede de tilstedevasrende PloJefolk til at udfore det. Da ingen tog Hensyn til Budfogden, vandrede Birkeskriveren ved Klausholms Birk, Las Moller, i April Maaned rundt til de forsommelige Hovbonder med en skriftlig Opfordringfra v. d. Maase til at tage fat paa det efterladte Arbejde. Hvis de i Mindelighed vilde pktje de paa KlausholmsMarker afsatte Jorder og forrette deres Hovning
1) Om Udtrykket »Traelbonder< se J. C. H. R. Steenstrup: Den danske Bonde og Friheden. 2. Opl., 58 ff.
2) Mellemmolle i Voldum Sogn. Se om denne Cand. mag. S. Hansens Afhandling i Aarbog for Randers Amts historiske Samfund, I, 81 ff.
som »aerekaere, lydige og tro Bonder<, vilde Godsejeren »af Kasrlighed og omhed« eftergive dem deres fortjente Straf. Fortsat Trods vilde faa alvorlige Folger. Det tilkomnemlig ikke Bonderne at kraeve deres Husbond til Regnskab for, hvorledes han vilde lade sin Ejendom drive. — Alt dette prellede af paa Bonderne. De erklaeredesig ganske ude af Stand til at gore Arbejdet; thi de selv og deres Heste vare udpinte; men ligesaa bestemthasvdede de, at der ikke var Tale om nogen Sammenrottelseeller ond Villie; det var kun Kraefterne, der ikke sloge til.
Omtrent ved denne Tid dode Justitsraad von der Maase (me Maj 1753)1). Hans noget vaklende Holdning,hans Skrivelser, der syntes at love meget, men vare fulde af Betingelser, der ikke kunde opfyldes, og som altsaa ikke medforte nogen Forbedring, havde bidrageten hel Del til at aegge Bonderne og forkvakle Forholdene. Da han dode, gik Bolgerne saaledes ret hojt; Kampen mellem Herskabet og Bonderne var kommen til et kritisk Punkt. Samme Dag, Justitsraaden blev begraveti Voldum Kirke (iste Juni), vare Bonderne samledeog opsatte et Slags Sammenholdsdokument, hvori de med alles Underskrifter forpligtede sig til at »udstaa Lykke og Skaebne med hinanden* og fore deres Sag igennem »til sidste Udfald« samt til at bestride de fornodneOmkostninger. Dette Dokument opbevaredes af Soren Balle, men kom senere, uvist hvorledes, i Daniel Fischers Hinder. Man maa mist^enke Soren Balle for, at han, der som Bondernes Forer var personlig stserkt truet og udsat for Herskabets Haevn, har svigtet sine Standsfasllers Tillid og udleveret det farlige Papir til
1) Voldum Kirkebog.
Forpagteren, som selvfolgelig ikke tovede med at lade
det gaa videre.
Det saa som sagt temmelig broget ud paa KlausholmsGods, da Justitsraaden dode. Hans Enke, MagdaleneSusanne fodt Numsen1), besluttede sig imidlertid til at fortsaette Striden, og under 6te Juni 1753 indlob til Kongen en Kontraklage fra hende over Etanderne paa Grund af Arbejdsvasgringen. Samtidig lod hun dem indstaevnetil Klausholms Birkething, hvor der procederedes og fortes Vidner i den fplgende Tid. Inden man horte noget fra Kobenhavn, sogte Bonderne endnu en Gang at faa Sagen ordnet ved Forhandling derhjemme. Ved en saakaldt Rekvisition af i3de November 1753 nen~ vendte de sig til Fru v. d. Maase: De beklagede den for begge Parter odelasggende Strid, hvori dog hverken de eller Bergen ere skyldige. Snarere har Fischer et Ansvar;ved tvetydige Talemaader har han bragt dem til at tro, at Fribonderne igen skulde til at tages i Arbejde. De minde ora afdode v. d. Maases Lifter, som endnu henstaa uopfyldte. Uden Hjaelp af Fribonderne formaa de ikke »at plove til de mange odegaarder saa og at plove de 3de store Vangskifter liver 2de Gange til Byg og samme saa og harve, som aldrig er hortes eller skeet paa Klausholm tilforn, at disse tvende [trende?] Skifter paa een Gang til Byg er vorden indtagen og dorket foruden Havresasden og anden Hovning, os paalaa ved Kalk- og Teglovnene«. De opregne saaledes alle deres Klagepunkter og stille folgende Ultimatum: Vil Herskabet lade Fribonderne gaa med til Hovningen og lette Hovarbejdet ved odegaardene? Vil det eftergive y3y3 af Landgilden for eet eller flere Aar, som andre Godsejerehave
1) Datter af Generalmajor, Geheimeraad Matthias Numsen og Hustru Marie Worm.
ejerehavegjort? I saa Fald ville de frafalde deres Klage,
ellers maa Sagen gaa sin Gang.
Dette kom den da til. Rekvisitionen var naeppe egnet til at formilde Fruen, og tilmed paastaar hun, at den forst kom hende i Hasnde den 4de Februar 1754, altsaa lasnge efter, at der var nedsat Kommission.
Efter at Regeringen i Lobet af Sommer og Efteraar 1753 havde konfereret om Sagen med de liojeste stedlige Embedsmjend, Konferentsraad Ditlev Trappaud, Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Manager Amter, samt Konferentsraad Christian Gersdorff, Amtmand over Kalo Amt, udferdigedes der under i6de November 1753 Kommissorium til disse, hvori det hedder:
Friderich den Femte o. s. v.
Vor synderlig Bevaagenhed tilforn!
Udi tvende til Os under 2 Bde December afvigte Aar indkomne allerunderdanigste Memorialer have en Del KlausholmGaardog Gods underliggende saavel Selvejer- som Faestebonder allerunderdanigst besvaerget sig over det store og meget overflodige Hoveri, dem nu, siden afgangne JustitsraadChristianvon der Maase har tilkobt sig samme Gaard og Gods, og fremfor forrige Tider bliver paalagt, og som fornemmelig skal komme deraf, dels at 20 hele Gaardmaend, som skal vgere den 4de Part af Godsets Hovbonder, har kobt sig fri for Hoveri mod at betale en anseelig Arbejdspenge,hvoroverSupplicanterne maa forrette saavel deres egen som bemeldte 20 Gaardmsends Hovning, dels og formedelst de 2de paa Godset anlagte Fabriquer af Kalk- og Teglbraenderier,hvortilde maa gore overflodig Pligtarbejde, saa at hver Mand undertiden maa levere 5 a 6 Mand og visse Tider flere, tilligemed 8 a 10 Heste til Hovning, og at Selvejerbonderne,endskontLovens 3die Bogs I2te Capitel 4de Artikel befaler, at Selvejerbonderne ej med utilberlig Arbejde
eller Tynge maa besvaeres af den, som Herligheden til Gaardenhaver,videre end som Herligheden efter Billighed kan udkraeve, som eragtes at vsere en Fjerdedel imod en Faestebonde,sombesidder en hel Gaardx), hvilket endog videre forklares ved allernaadigst Forordning af iste Juni 1720, dog alligevel ej alene maa gore fuld Hoveri med de andre Godsets Faestebonder, men endog nogle Gange dobbelt mere, hvilken formentlig utaalelig Hoveri ej alene skal have sat Supplicanterne,saavelSelvejerne som Faestebonderne, i yderste Armod og Elendighed, men endog nu, isser siden iste Maj afvigte Aar, da Gaarden var kommen under Forpagtning, skal vsere tilvoxen, idet den ene af Forpagtningsinteressenterne,DanielFischer, tillige skal vaere antagen som Foged ved Klausholm og Administrationen betroet, saa han nu desto mere plager dem med utaalelig Hoveri og truer dem dertil, dels med Straf paa Kroppen og dels med Proces og Dom til deres Faestes Forbrydelse, samt til den Ende udenfor Ladegaarden [har] ladet oprejse en ny Traehest samt et Halsjsern med store Jaernlaenker, ligesom de vare Misdaedere. Ligesom og een af Selvejerbonderne, navnlig Soren Balle af Hailing, skal vaere sogt og staevnet til hans Husbondholds og Faestebrevs Forbrydelse, fordi han beskyldes for at have oversiddet et Hove-Bud, det han dog aldrig veed, er skeet, men udi mange Aar har maattet gore mange Gange dobbelt mere Hoveri end nogeri Feestebonde, — saa de ikke kan se andet end deres Undergang og yderste Armod og odelseggelse.Hvcrforde derhos allerunderdanigst have anholdt, at Vi af h.OJ kongelig Naade og Myndighed allernaadigst vilde komme dem til Hjaelp og lette deres Byrde ved en allernaadigst Befaling, at de 20 frikobte Bonder, som ere bebyrdede med den store Summa Arbejdspenge, de aarlig maa give, tillige skulle paalaegges at gore deres Hoveri med
1) Ordret Citat af Christian den Femtes Danske Lov 33—12—4.
de andre, og Supplicanterne derved maatte befries for ikke at gore mere Hoveri, end deres Faestebrev og Loven paabyder,ellerog vi allernaadigst vilde befale Eder begge, under hvis Amt og Jurisdiction Godset sorterer, at undersege deres Andragende og derefter ved en ordentlig Dom for al ulovlig Hovning og Besva^ring at frikende samt tillaegge dem al den Oprejsning, som deres Forurettelse og Omstgendighederne kan udfordre. — Da, som det, saavel af en fra Os elskelige Frue Magdalene Susanne de Numsen, foranforte afgangne Justitsraadv.d. Maases Efterleverske, under 6te Juni sidstleden indkomne allerunderdanigste Memorial, hvorudi hun paa sin Side hojlig klager og besvaerer sig over disse lenders OpsaetsighedogTrodsighed, som og Eders over Supplicanternes Klage indhaendede allerunderdanigste Erklaeringer fornemmes, at begge Parter ere fornojede med, at Sagen og deres paa begge Sider mod hinanden fbrende Besvaeringer udi en ordentlig Commission bliver undersogt og paakendt, og det vel ikke, formedelst sammes Vidtloftighed, paa anden Maade kan vsere at afgore, — saa emu hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I rette Eders Lejlighed efter, tillige med tvende andre Commissaerer, som vi allernaadigst ville bevilge og lade Frue Justitsraadinde v. d. Maase tilkendegive, at hun paa sin Side, om hun det efter Tilbud begaerer, maa foreslaa og gore allerunderdanigst Ansogning om, at foretage Eder denne Sag for samme at undersoge og derefter paa lovlig Maade at paakende Parternes til hverandre havende Pretentioner, hvorhos vi og allernaadigst ville have bevilget, at hvis Vidner Parterne til Sagens Oplysning kan have og ej tilforn for andre Retter endeligen ere afhorte, maa for Eder udi Commissionen efter Loven fores og afhores. Hvilken Eders Forretning I de interesserede paa Ansogning under Eders Hsender og Signeter beskreven haver at give, som I ville ansvare og bekendl vaere.
Da Justitsraadinde v. d. Maase ikke benyttede sig ai den hende i Kommissoriet aabnede Adgang til at udpege to Kommissserer, blev det de to Amtmasnd alene, som kom til at behandle Sagen.
Den forste af disse, Ditlev de Trappaud1), tilhorte en fra Lothringen udvandret Huguenotfamilie, som med Officeren Paul de Trappaud var indkommen til Danmark i Slutningen af i6oorne. Paul de Trappaud ejede den senere udstykkede Herregaard Hammergaard i Vrads Herred, hvor Sonnen Ditlev blev fodt den 27de August 1700. 7 Aar gammel mistede Ditlev Trappaud sin Fader, der dode i Budapest som Oberst i kejserlig Tjeneste; 18 Aar gammel blev han Page hos Frederik den Fjerde, og 1730, kort efter denne Konges Dod, erholdt han Embedet som Amtmand i Dronningborg, Silkeborg og Manager Amter. Som saadan boede han paa Sobygaard, Soby Sogn, Gern Herred, under det Skanderborgske Ryttergods. Da dette i 1767 blev bortsolgt, kobte han den ligeledes derunder horende Tvilumgaard med Gods (ved Gudenaa), men dode allerede Aaret efter, den 22de August 1768. Han blev begravet paa sit Faedrenegods, i Hammer Kirke, hvor man endnu seer hans Kisteplade, hans Sporer og Kaarde2).
Den anden Kommissaer, Amtmanden over Kalo Amt, Christian Gersdorff, tilhorte den beromte gamle Adelsslaegt. Efter sin i 1745 afdode Fader, Konferentsraad Jochum Gersdorff, havde han arvet det skonne Gods Vosnaesgaard i Skodstrup Sogn, oster Lisbjerg Herred, hvor han havde sin Bolig som Amtmand. Han dode allerede 1757.
Det: foi:ste, Ditlev Trappaud som. Kommissionens
1) Se Personalhistorisk Tidsskrift IV Raekke, 6te Bind, 17 ff.
2) Trap, V, 235.
Formand foretog i Sagen, var i Henhold til Klagernes Ansogning at udnasvne dern en gratis Prokurator. Under 2den Januar 1754 tilskrev han Seigneur Niels Madsen paa Dronningborg, Birkedommer til Frisenvold, Kalo og det Dronningborgske Rytterdistrikts Birker, og beskikkede ham til at fore Sagen paa Bondernes Vegne: »thi ville han sig herefter deres Sag, det snareste ske kan og med den Nidkasrhed og Flid, som jeg mig hos hannem forsikrer,foretage og til den Ende kalde til sig nogle af de Bonder, som have underskrevet Klagerne og ved dennemrequirere alle de Documenter og Bevisligheder, som de maatte have til denne deres Sags Oplysning og Sr. Bergeni Voldum for dennem haver fort og ventelig haver i Hrende, samt derefter opforer Hovedstaevning for dem og derudi optager alle de Gravamina, som Klagerne formelde«.Herefter folger den hojtidelige Beskikkelse: »og haver han samme forsvarligen eiter Loven for dennem at udfore, saaledes som han agter at kunne tilsvare og bekendt vasre, og det uden nogen Betaling, dog at de forsyne hannem med fornoden Befordring til og fra Thingstederne samt billig Kost og Taering udi den Tid, han maa vaere i deres Forretning«.
Det var et ejendommeligt Valg, Trappaud her havde trufTet: Niels Madsen og Klausholms Bonder vare ganske vist gamle Bekendte, men ikke just for det gode; som det vil sees neden for, var det ikke uden Grund, at Bonderne frabad sig denne paanodte Forsvarer. Saasnart det var blevet dem bekendt, at han var beskikket som deres Sagforer, tilsendte de ham under 2ide Januar 1754 folgende utvetydige Skrivelse:
Velaedle Sr. Niels Madsen!
Os, Klausholms Bonder, er den iyde Januar sidstleden
ved vores Birkedommer bekendtgjort en Skrivelse fra HoJaedleogVelbaarne
aedleogVelbaarneHerr Conferentsraad og Amtmand Trappaud,atHojbemeldte Herre efter en kongelig allernaadigst Befaling havde beskikket os Deres Velaedelhed som. fri Procurator,voresSag, som er Dem bekendt, imod vores Herskabatudfore; men som vi allerede, formedelst vi forst, og om vi mindes ret, endda naesten allerforst, af Deres VelsedelhedsomFuldmsegtig paa Klausholm med Sogsmaal, Staevnemaal og Rettergang blev angreben, har antaget ProcuratorJorgenRasch Bergen i Voldum, som har modt for os ved Retten og fort en Del videre for os ved Lisbjerg, Galten, Houlbjerg og Hasle Herreders Ret samt er i Begreb med at fore flere saavel der som ved Klausholms Thing, han og er vores Sag nu godt bekendt og veed, hvad der er fart og endnu kan fattes, vi ej heller haver nogen Byrde med hans Befordring, siden han bor i Egnen hos os og desuden befordrer sig selv, som vi forarmede Bonder ikke formaar at gore eller kan bestride. Deres Velaedelhed har desforuden vaeret vores Contrapart just udi denne Sag og den Jord-Materie, som nu er under Sag; derfor han ikke i vores Formening kan fore vores Sag. Saa vi ikke kan betro vores Sag til nogen anden eller forlange andre end bemeldteProcuratorBergen, som vi haaber troligen udforer vores Sag ved Retterne og Commissionen. Men vi hermed aldeles frasiger os Deres Velaedelhed vores Sag at fore, med Formodning, han sig intet dermed befatter eller nogen af vores Documenter fra Retterne eller andre Steder fordrer eller modtager, ligesom vi og aldeles ikke forlanger, at Deres Velaedelhed skal rejse til nogen Thinge for os eller tage uden sin Dor i vores Affaire, siden vi ingen BefordringsskabellerOmkostninger tilstaar eller godtgor ham, saafremt han imod vores Villie og denne Frasigelse sig nogen ufornodne Rejser skulde foretage. Vi udbeder os et
lidet Svar til vores Efterretning og dernsest med megen
Estime forbliver
Kongelig Majestsets Birkedommer og Birkeskriver,
Velaedle Sr. Madsens ydmyge Tjenere.
Skader, den 2ide Januar 1754.
Brevet er undertegnet af 8 Maend i Skader, 8 i Soby, 2 i Nielstrup, 5 i Hallendrup, 4 i Robdrup, 3 i Bramstrup, 4 i Rigtrup, 2 i Stobdrup, 1 i Ginnerup, 3 i Trustrup og 5 i Hailing. Storstedelen af Underskrifterne ere identiske med dem under den store Klage; nogle flere ere tilkomne; men til Gengasld mangle alle Voldum Miend. Som under Klagen bestaa ogsaa her mange Underskrifter kun af Masndenes Forbogstaver.
Imidlertid lod Trappaud under I2te Februar Sagens Parter stasvne til at mode for Kommissionen, der agtede at holde sit forste Mode paa Klausholm den I2te Marts, og denne Stasvning blev i de folgende Dage forkyndt dels for Bonderne og dels paa Klausholm for Fru v. d. Maase og Daniel Fischer, samtidig med at ogsaa Niels Madsen blev tilsagt til at mode med sine Klienter.
Til den fastsatte Tid indfandt saa de to Amtmasnd sig paa Klausholm, satte Kommissionen og lod oplaese Kommissoriet, Staevningen og Niels Madsens Beskikkelse. Nu kunde Sagen altsaa begynde. Men forelobig stode Hjulene stille. Den arme Niels Madsen, Sagforeren imod Klienternes Villie, havde intet kunnet gore, da man ingen Dokumenter havde villet give ham, og af Bonderne var der forelobig ingen, som meldte sig. Jo, der kom dog een; men det var en Mand fra Kollerup Gods1), og han optraadtekun som Overbringer af en Skrivelse til Kommissionen,dateret
1) Klausholms Nabogods, Kollerup i Hadbjerg Sogn, Galten Herred, blev netop dette Aar (1754) af Christen True solgt til Grev Christian Frijs til Frijsenborg.
missionen,dateretSkader, den 2jde Februar, hvori Underskriverne, som saerlig er Skader og Soby Masnd, dels klage over nogen Uklarhed angaaende Stasvningen og dels over, at de ikke have kunnet erholde nogen Kopi af Kommissoriet, men navnlig over Niels Madsens Beskikkelse: »han er os uvedkommende, siden vi har ladet ham vide, at han ikke kunde vasre vores Forsvar, formedelsthan i een og den selv samme Sag har vasret vores Contrapart og fort Sag imod os fra Klausholm, og vi ikke forlanger hans Tjeneste, — — desuden er han af Velbaarne Fruen antagen og constituent som Fuldmasgtigeller Birkedommer ved Klausholms Thing og at forrette, hvad som udi Birket maatte forefalde, saa han ikke kan tjene os begge. Saa for at vorde underrettet om Stasvningens Indhold og at vorde oplyst om CommissorietsIndhold er vi underdanigst begaerende, at Deres Velbaarenheder vilde vaere saa naadige og forunde os i Forvejen Copie af den udstyrede Stsevning med det indforte Commissorium, at vi deraf kunde iagttage, hvad ske burde. Men paa det vi ikke skal blive paatvungennogen Forsvar imod vores Villie, som vi ikke kan vaere tjent med, eller om vores Sag haver Kundskab,og vi derimod kan faa en Mand, som vi haver Tillid til, og om vores Sags Beskaffenhed haver nogen Efterretning, og os ingen Hinder skal gores udi at antagetil vores Forsvar, hvem vi lyster, saa declarerer vi hermed at renoncere paa det kongelige allernaadigste Benefkium, saavidt fri Procurator angaar os skulde beskikkes,at vi ikke samme forlanger af Deres Velbaarenhed,Herr Conferentsraad Trappaud, constitueret, siden vi selv have meldt, os samme skal besorge«.
Til alt det, der saaledes fremfortes og med Rette
kunde indvendes imod Birkedommer Niels Madsens Overtagelseaf
Bondernes Sag tog Kommissionen intetsomhelst
Hensyn; det betragtes som en Selvfolge, at det maa
blive ved det eengang bestemte.
Nu optraadte imidlertid Modpartens, Fru. v. d. Maases Sagforer, og det var ingen anden end den paa hin Tid saa berygtede Bondeplager, Seigneur Rasmus Randlef til Skerring Munkgaard. Denne Mand, hvis Herkomst og Fortid ikke endnu er undersogt1), var i Aaret 1718 ved Giftermaal med Amtmand Hans Nansens Enke, Maren Thygesdatter fra Matrup, kommen i Besiddelseaf det lille Gods Skerringgaard eller Skerring Munkgaard i Egaa Sogn, oster Lisbjerg Herred. Hans utaalelige Haardhed havde her drevet Bonderne til de forvovneste Voldshandlinger; efter et mislykket Mordforsogmod Randlef brasndte de to Gange (1727 og 28) Skerring Munkgaard af over Hovedet paa ham2). Haarde Straffedomme gik over de sammensvorne Bonder og navnlig over den Mand, som de havde betalt for at paasaetteIlden; men ogsaa for Randlef var Stillingen kritisk: Bygningernes Genopforelse efter de to Brande og den dyre Retsforfolgning mod Bonderne stillede haarde Krav til hans Formue. Traditionen i ostjylland, der paa aegte folkelig Vis har onsket at se den onde Mand forsvarligt straffet allerede her paa Jorden, fortseller, at Randlef maatte gaa fra Gaard og Gods og endte sit Liv i Fattigdomog Elendighed; det var Gengasldelsen for al hans Ondskab. Saaledes skildrer ogsaa Severin Kjasr det i sit anforte Skrift. Han lader ham do i Aarhus 1756 3). Det maa vel ogsaa v;ere Randlef, Professor Edv. Holm sigter
1) De Meddelelser, der findes om ham i Severin Kjasr: Fra Stavnsbaandets Dage, 273 ff., ere meget ufuldstsendige.
2) Jydske Tegnelser XXV og XXVI (i Rigsarchivet).
3) hvilket han har fra den Kilde, som han slavisk udskriver: A. Jacobsen i Dansk Landbotidende 1873, 211 ff. Trap IV, 1023, har det rigtige: 1755.
til, naar han1) fortaelier: »en jydsk Godsejer blev bragt til Bettelstaven ved de Ildspaasasttelser osv.« I Virkelighedenbesad imidlertid Rasmus Randlef Skerring Munkgaardtil sin Dod. Egaa Kirkebog2) beretter, at 1755, den 2ide Februar, blev »Seigneur Rasmus Randlef til Schierringgaard bisat i Eggoe Kirke«. At Randlef maaskenok traengte til og i hvert Fald ikke forsmaaede en Biindtasgt som den, der her tilbod sig ved at fore JustitsraadindensSag, er forstaaeligt nok, og tilmed maatte et Herskabs Forsvar mod opsaetsige Bonder vasre en Opgave,der inderligt tiltalte ham.
Med stor Voldsomhed og hoj Foragt begyndte han strax at buldre los imod Bonderne: det drejede sig her om en Sammenrottelse, en Konspiration, foranstaltet af en Vinkelskriver, som tilmed slet ingen Ret havde til uden Herskabets Vidende (Bergen var jo selv Lejer under Klausholm) at procedere for dets Bonder og Tjenere. Han forlangte saa, at der skulde ske Opraab, om nogen af de klagende Bonder var tilstede. Disse maatte da forhores, om de virkelig havde nogen Del i Klagen; selve Underskrifterne kunde man ikke tage efter, mange af dem bestode kun af tre Bogstaver. Det derpaa folgende Opraab gav intet stort Resultat: af Faestebonderne var overhovedet kun modt een, af Selvejerne derimod nogle faa. Randlef forlangte folgende fire Sporgsmaal rettede til de modte Bonder:
i. Vedkender han sig Klagen af 28de December 1752
og hvad deraf kan folge paa? Kan han laese og
skrive?
2. Hvor var han samlet, da han underskrev Klagen?
Eller hvem bragte ham den til Underskrift?
1) Anf. Skr. I, 353.
2) Landsarchivet i Viborg.
3. Var han ved den i Klagen mentionerede Traehest,
Halsjaern eller paa anden Maade ilde medhandlet?
4. Havde han noget imod Monsr. Daniel Fischer at
klage ?
Under Forhoret viste der sig nogen Vaklen i Udsagnene; to Ting fremgik dog, forst: at ingen kunde (eller turde) klage over legemlig Mishandling, og dernaest: at Soren Balle i Hailing var een af Hovedmaendene, som havde baaret Klagen rundt og, som et Vidne siger »besnakket ham til Underskrift«. Imidlertid var Tiden fremrykket, og da der trods tre Opraab ingen yderligere meldte sig, haevedes Modet for at fortsaettes den folgende Morgen. Den i3de Marts raodte i Stedet for Gersdorff, som havde Forfald, Forvalteren ved Stamhuset Tustrup og Hevringholm *), Hans Thornsohn, som anden Kommissaer. Han maa have vaeret godt kendt med Forholdene, dels som Klausholms naermeste Nabo, og dels fordi han i sin Tid havde vaeret Godsforvalter hos Anna Sophie og, som ovenfor naevnt, havde vaeret med til at aflevere Klausholm efter hendes Dod. Forovrigt blev han senere Ejer af Skovsgaard i Skellerup Sogn ved Hobro og dode der 17662).
Denne Dag var der modt et stort Antal Bonder, som forhortes med de samme fire Sporgsmaal, der havde vaeret stillede Dagen i Forvejen. Raekken af Bonderne aabnes af Alexander Andreassen Buds3) i Voldum; han vedstod Klagen, kunde skrive [sit Navn], men ikke laese, underskrev Klagen hos Anders Perk i Voldum, hvor 4
1) i Horning og Vivild Sogne, begge i Randers Amt. Stamhuset besides paa denne Tid af Familien Beck-Friis, som var bosat i Skaane.
2) Trap IV, 857.
3) Oldefaders Bedstefader til Forfatteren af naervserende Afhandling.
eller 5 vare samlede og dertil »advarede« ved to Masnd fra Skader. Han havde ikke vaeret plaget med Trashest, Halsjaern eller i anden Maade enten bleven slaaet, pryglet eller ilde mishandlet af Monsr. Daniel Fischer eller nogen anden af Herskabets Folk.
Lignende Svar give de fleste i den lange Raekke af Bonder, som nu staar frem; nogle kunne baade lasse og skrive, omtrent Halvparten kan ingen af Delene. Ganske enkelte unddrage sig, ville ikke vedstaa Klagen og ville heist traekke sig ud af det hele. —■ Efter Vidneiorselen begaerer Niels Madsen Anstand; han mangier stadig de fornodne Dokumenter. Rasmus Randlef, som havde »anhort en Del af Bondernes Vedblivende udi deres fattede Egensindighed og vrange Indbildning«, havde intet at indvende imod Anstanden, hvortil Madsen, som han spydigt bemaerkede »helt vel haver FOJe«. Kommissionen udsattes til iBde April.
Inden denne Tid udsendtes (3die April 1753) en ny Stasvning fra Kommissaererne, hvorved samtlige Bonder under Klausholm Hovedgaard og »fornemmeligen de, som enten Klageskrifterne usandfaerdigen have underskrevet og holdt sig tilbage fra dennem befalede Plojning og Avlings Drift, deres Herskab derved megen Udgift, Fortraed og Skade tilfojet; men og de, som ved Udlasg og Sammenskud Trodsigheden har oprejst og understottet« staevnes til at mode Torsdag den iBde April med deres anordnede Forsvarer Niels Madsen. Ligeledes staevnes jorgen Rasch Bergen som Anstifter eller i det mindste Understotter og Befordrer. »Parterne tilholdes at medtage og indkomme med alt, hvis enhver til sin Sags Tarv tjenlig eragter, da der kan forventes alt, hvis Lov og Ret er gemaes«.
I samme Mellemtid havde Fru v. d. Maase ved et
Andragende til Regeringen sorget for at faa Bergen
trukket ind i Sagen, ikke som Sagforer, men som Anklaget;det farlige Ord og Begreb »Sammenrottelse« va-r ogsaa herfra bleven slynget ind i Forhandlingerne, og i Modet den ißde April 1754, der lededes af Thornsohn (paa Trappauds Vegne) og Gersdorff, oplaestes et nyt Kongebrev af i-sde s. M., der efter en Rekapitulation af Sagen fortsa2tter:
bemeldte Fru v. d. Maase haver for Os allerunderdanigst andraget, hvorledes det skal vaere befunden, at Procurator Jorgen Rasch Bergen, som boer paa hendes Gods udi Voldum Sogn og By, skal have vaeret disse Bonders Concipist, saavelsom og endnu tilholder sig at vil skrive og gaa i Rette for dem, uanseet dennem af Dig, Conferentsraad Trappaud, ifolge Vores allernaadigste Befaling en fornuftig og lovlig Forsvar er beskikket, ja at endog disse Bonders Daarlighed skal gaa saa vidt, at de gor Sammenskud til hans Belonning og Underholdning, hvorved en Del anvender mere end deres Formue sig strsekker (!), med Videre imod Vores allernaadigste Anordning ved Foder og Braendsels Levering til hannem, deres Gaarde til Svsekkelse (!). Thi er, udi Anledning af merbemeldte Fru Justitsraadinde v. d. Maases derhos gjorte allerunderdanigste Ansogning og Begaering hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I under berorte, Eder allernaadigst anbefalede Commission tilligemed undersoger og paakender, hvorledes fornsevnte Procurator Bergen for sin Behandling og Adfaerd b©r ansees og straffes til Exempel for andre, der ellers maatte faa i Sinde ved saadan Sammenrottelse at soge deres Fordele.
Efter Oplaesningen af dette Brev, ved hvilket den ulykkelige Bergen jo ikke alene var sat paa Anklagebasnken,men paa Forhaand domt, tog Rasmus Randlef fat med en glubsk Tale: Han stod ikke her for at
»raovere nogen Sag paa Herskabets Vegne mod hendes egne Bonder og Tjenere, hvilke enhver Retsindig vel ikke naegter, hun jo elsker, saavidt hende som Husbonde bor, og derfor allerhelst saa og onskede, at de kunde komme i Kundskab om deres Daarlighed og Vildfarelse, men aleneste derfor lader mode, om der kunde falde Lejlighed til, at de ved denne hoje {Commission kunde blive ledede til at nyde ret Indsigt i deres Foretagende eller og tydeligere at blive bekendt med, om deres foretagneOpsastsighed, Egenraadighed og Dumdristighed skulde ved Kontinuation vaere stegen saa hojt, at det skulde vaere bleven til en Haardnakkenhed, hvilken han (Sr. Randlef) eller andre retskonnende fast ikke letteligen skulde paatvivle, efterdi man finder disse Bonders Sammenrottelsesaa stor og saa fast uden al Blyfasrdighed eller Undseelse, at de end ikke agter de af Hans Majestastshoje ovrighed efter kongelig special Ordre foJede Anstalter, omendskont samme sigter til deres egen Tarv og Nytte. De har renonceret paa Hans Majestasts Naade, som de dog selv har Sogt; — men de veed vel ikke, hvad det Ord »renoncere« betyder; hvis de vidste det, var de jo ikke Bonder. De har ikke villet tage imod den beskikkede Procurator, har ikke villet producere det mindste ved Kommissionens forste Session, hvorved de kunde give deres Paastand nogen Idee og langt mindre mindste Bevis« osv.
Medens Bergen var udebleven, var der modt en Masngde Bonder. Birkedommer Niels Madsen var selvfolgeligogsaa til Stede, men spillede stadig den samme ynkelige Rolle; han havde ingen Dokumenter og Bevislighederfaaet overleveret og maatte da bede Kommissionenselv sporge de nu modte Bonder, hvad de havde til Sagens Bestyrkning. Atter traadte den nidkaere Randlef frem med en Maengde Sporgsmaal, som han onskede
forelagte for Boiideme, hvilket da ogsaa skete denne og den folgende Dag (i9de April). Dels vilde han vide, hvad Bonderne havde givet Bergen for hans Skriveri, hvilket viste sig at vaere saare beskedent: det hojeste Be-10bvar Mk. af en Gaard, som to Maend beboede, ellers 2 Mk., 1 Mk., nogle Skilling, endelig havde Bergen nogle Steder faaet een eller et Par Havrebryndinger af hver Gaard. Det saa ud, som om det var Soren Balle i Hailing og Knud Mogensen i Hallendrup, der havde staaet for disse Indsamlinger. — Derefter kom Randlef ind til Sagens Kasrne, udspurgte om Hoveriet, som alle Vidnerne erklasrede for haardt, samt om Arbejdsvsegringeni 1753. Hvem var Ophavsmand dertil? Een »vidste ikke, hvem der var Formand for deres Optog«, en anden vidste ikke, hvem der var »Opmand for dem til den Opstand«. Nasrmere Besked opnaaede han ikke at faa.
Ved nasste Mode, 6te Juni 1754, der prassideredes af Trappaud og Thornsohn, var Niels Madsen stadig lige vidt. Han indskramkede sig til som for at »ervarte, hvad Randlef behager at formene«. Denne anslaar nu paa Fruens Vegne de mildere Strasnge: Hun vilde n©dig »med Rigueur udfore Sag mod sine Bonder og Tjenere«. Hvis Bonderne, i Stedet for at samle Penge ind til Befordringaf deres Ondskab, vilde samle saa mange Penge, at de kunde betale Herskabet, hvad dette havde maattet udgive for at faa det forsomte Arbejde udfort, samt erkendeog afbede deres Fejl, saa kunde det ventes, at Herskabet vilde vise storre Generosite og Godhed, end de efter deres Forhold kunde vente. — Efter denne Indledningfremlagde han en Synsforretning over de uslaaede Enge. Saavel paa »Traellernes« som paa »Selvejernes Made« ansloges Tabet til 87 V2V2 Lass H0 (et forsvarligt Laes H0 regnet til 32 Lispund), foruden den Skade,
Eugene havde taget ved at staa uslaaede. Endvidere fremlagde han en specificeret Regning over det Plojearbejde,Herskabet havde maattet lade udfore ved Folk, man havde lejet udenfor Godset:
Det var unjegtelig slemme Poster. Men vaerre endnu var det naeste Moment, som Randlef fremdrog. Deter allerede berort, at Selvejerbonderne paa Klausholms Gods indtoge en for dem uheldig Saerstilling, og den bestod i, at de i sin Tid vare blevne undtagne fra den i Danske Lov 33— 12 —4 udtalte Regel, at man af Selvejerbonder kun kan kneve en Fjerdedels Hoveri. Dette Forhold skrev sig fra Storkantsler, Grev Reventlows Ejertid. Paa Trods af den to Aar i Forvejen udstedte Danske Lov, ved et kongeligt Magtsprog, som Gunstbevisning mod en i Forvejen af Gaver overvaeldet Stormand, var denne bestemte Kres af Bonder blevne stillede langt uheldigere end deres Standsfaeller, idet Kong Christian den Femte, hojlovlig Ihukommelse, ved et allernaadigst Benaadningsbrev af i2te December 1685 havde tilladt, at Selvejerbonderne ved Klausholm skulde gore Hoveri lige med p£estebonderne.
Dette for den tidlige Enevaslde betegnende Dokument
lyder saaledes:
Vi Christian den Femte osv.
gore vitterligt, at eftersom Os elskelige Herr Conrad, Greve
af Reventlow, Pierre til Klausholm og Frisenvold etc. Ridder,
Vores Geheime- og Landraad, Kammerherre, Ober-Jaegermesterog Amtmand over Hadersleb Amt, for Os allerunderdanigsthaver ladet andrage, hvorledes han, for Mangel af rede Penges Betaling, skal have vaeret foraarsaget efter Vores Hojesterets Doms Anledning at tage Klausholm Hovedgaard med des nu tilliggende Gods til Ejendom, hvoriblandt skal findes en Del Selvejerbonder, nogle og tredive Gaarde, som Vores elskelig ksere Herr Fader, salig og hajlovlig Ihukommelse,til Os elskelige Hans Friis til Hevringholm Ao. 1662 skal have solgt og overdraget, hver Td. Hartkorn for 60 Rdl. dog med den Forbehold, det igen at indlose, og som bemeldte Herr Conrad, Greve af Reventlow, befrygter sig, at sligt i Fremtiden til hans Skade skulde udfalde, isaer om forskrevneSelvejerbonder nogen Forskaansel udi deres ssedvanligeArbejde skulde nyde, da, ihvorvel Vores Lov gor nogen Moderation udi Selvejerbonders Arbejde, ikke desto rnindre have Vi dog af saer kongelig Naade og i allemaadigst Henseendetil bemeldte Herr Conrad, Greve af Reventlow, hans allerunderdanigst beviste tro Tjeneste, saa og at bemeldte Selvejerbondergods hannem saa hojt er beregnet, allemaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at forbemeldte Selvejerbonder maa og skal herefter som hidindtil gore hannem og hans Arvinger Hoveri og Arbejde til forbemeldtehans Hovedgaard Klausholm lige med Fsestebonderne,saa og at han samme Selvejergods for sig og sine Arvinger, uden nogen Exception og Reduction, til evindelig Ejendom maa nyde og beholde. Forbydendes alle og enhver herimod, som forskrevet staar, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gore, under Vor Hyldest og Naade!
Givet paa Vort Slot Kjabenhavn, I2te December 1685.
Under Vor kongelige osv.
Christian R.
Dette maerkelige Godsejer-Privilegium havde Selvejerbonderne forstaaeligt nok allerede tidligere vseret misfornojede med og havde procederet med Herskabet derom; men det var under 3ite Maj 1706 bleven fornyet af Kong Frederik den Fjerde, og folgelig var al Protest forgaeves. Bonderne havde dengang tabt deres Sag baade ved Hjemthing og Landsthing. — Efter at Randlef havde konstateret dette ved Fremlaeggelse af de faldne Domme, begaerede Birkedommer Madsen Anstand til 3 die Juli, hvilken bevilgedes.
Inden dette nye Mode havde Bonderne endelig besluttetsig til at give efter og laegge deres Sag i Madsens Haand. Bergen, den Mand de havde taenkt sig som Forsvarer,stod jo nu ved deres Side som Medanklaget. Deres eneste Udvej var Birkedommeren, hvor ildeseet han end var af dem. Udrustet med de fornodne Dokumenterkunde han da den 3die Juli 1754 indlevere et Indlasg, der seer ganske dygtigt ud, maadeholdent og dog kraftigt. Niels Madsen kommer seent; men han kommer godt. Man maa lade ham, at hansom en brav og hasderlig Mand strasber at udfore sit utaknemlige Hverv. Han begyndermed at fremhaeve som bekendt og indrommet af alle, at Hovbonderne til Klausholm nu er fasrre end for, og det forlangte Arbejde storre; for var der 80 Plove, nu kun 60; de 20 have jo afktst Hoveriet; Marken drives nu mere intensivt end for; der er tilmed nogle odegaarde,som ogsaa maa dyrkes. Hertil kommer det nyanlagteTeglvaerk og de atter i Brug tagne Kalkvaerker, — alt dette har »aarsaget Hoveriets ydermere Staerkhed*. Han paaviser, at Bonderne tidligere have klaget hos afd©dev. d. Maase, og fremlaegger de dengang vexlede Skrivelser. Overfor Randlefs Benyttelse af den kongelige Bevilling om Selvejerbondera.es Hoveripligt forer han ielgende Modbevis: Dette Privilegium gaelder ifolge sin
Ordlyd kun Grosskantsler Reventlow og hans Arvinger, saa denne kongelige Resolution kan ikke extenderes benger end for den Tid, salig Herr Grosskantsleren og Arvinger vare Ejere af Klausholm Gaard og Gods; nu derimod, under dette andet Herskab, bor Selvejerbondernenyde Lovens Beneficium. Han slutter med folgendePaastande:
i. At F?estebonderne naadigst rnaatte vorde considereret
at nyde nogen Soulagement i Henseende
til Hoveriets Staerkhed nu, fremfor i forrige Tider.
2. At Selvejerboiiderne blive anseet at nyde det Privilegium,
som Lovens 33—12—4 forunder dem.
3. Skont det ganske vist ligger udenfor Kommissionens egentlige Omraade, henstiller han, at det i sin Tid af v. d. Maase givne Lofte 0111 Eftergivelse af V3V3 af Landgilden for 1746, hvilket ikke er blevet opfyldt hidindtil, nu maa blive det, ved at der for deres Vedkommende, som have lidt under Kvaegpesten, bliver kvittet i Landgilden for naervasrende Aar.
Med Hensyn til de af Randlef opstillede Erstatningskrav gor han gasldende, at kun Bondernes Uformuenhed er Skyld i, at Arbejdet forblev ugjort. Nogen Erstatning ere de ude af Stand til at udrede. Endelig hasvder han, at en enkelt Bonde, Rasmus Laursen paa Galten Praesteembedes Mensalgaard i Skader, ifolge sit Fasstebrev har saerligt Krav paa kun at yde formindsket Hoveri, og 7 Maend i Rigtrup ligeledes, fordi Jord af deres Gaarde i sin Tid af Grosskantsleren er lagt ind under Klausholms Hovedgaardsmark.
Alt dette bilaegger Niels Madsen med de fornodne Dokumenter, blandt hvilke to Thingsvidner frembyde sasrlig Interesse. Det ene er optaget ved Galten, HoulbjergogVester Lisbjerg Herreders Ret i9de September
1753—2?de Februar 1754, det andet ved Klausholm Birkeret isde September 1753—i6de Marts 1754. BondernesSagvar her bleven fort af Bergen, Herskabets af Hans Grimstrup. Trods alle den sidsitnaevntes SpidsfindighederogUdrlugter (han krsever f. Ex. engang et Vidnes Trovasrdighed belyst igennem Konstatering af, hvornaar Manden sidst var til Alters!) bragte disse Vidneforslerenrig Fylde af Kendsgaarninger for Dagen, der tilsammen tegne det morkeste Billede af Bondernes elendigeTilstand,— et trosteslost, haablost, uhyre Slid! Her kan kun anfores enkelte betegnende Traek. GennemgaaendehosVidnerne er Forherligelsen af Fortiden paa Nutidens Bekostning: Under Grosskantsleren, Frederik den Fjerde og Anna Sophie var det andre og bedre Tider, der gjordes ikke den halve Hovning imod nu. Vel var Kalkvaerket ogsaa tidligere i Gang; men Arbejdet udfortes da af Soldaterne. I Grosskantslerens Tid kunde Bonderne faa Hjaelp af Herskabet med Tommer, Tras, Baester og Korn osv.; det var der ikke Tale om mere; ikke engang et Lass Ellevender (til at flette Vaegge med) var at faa. For var der 80 Bonder om Arbejdet, og i Kongens Tid fik de endda Hjaslp af de kongelige Bonder i Omegnen (i Todbjerg, Mejlby og odum); tilmed plojedes der ikke i Ryttertiden, hvor Jorden laa til Slaet og Grassningx). Nu var der kun 60 Bonder om det langt storre Arbejde. For var alle Bonderne delte i 4 Roder, hvoraf de 2 vare til Hovning og de 2 fri, undtagen i Slast, Host og Plojetid, hvor alle modte. Hver Helgaard stillede 2 Mand og 1 Plov om Dagen, eller om Hosten 1 Mand og 1 Optager (det kunde dog haende, naar det
1) Her staar altsaa Ryttergodstiden i lys Erindring, — i Modsaetning til andre Steder i Danmark, hvor den afmales som en fuldstsendig Rsedselsperiode, saaledes paa Moen; se Chr. Christensen (Horsholm): Agrarhistoriske Studier 11, 151 ff.
hastede, at hver Gaard stillede 2 Meder); nu derimod maa hver Gaard mode med 4, 5, 6 Moend, og undertidenbliverder pantet for den 7de. Af Skader maa f. Ex. mode af hver Gaard: 4 Mand med 2 Plove, 2 Mand med 2 Harver og i Saatiden desuden 1 Mand med en Sasdelob. 3 Gaarde paa Godset ligge for Tiden ode, ogsaa de maa drives, foruden at det dem tilkommende Hoveri maa ydes paa Hovedgaardsmarken. Endvidere klages over haardt Skovningsarbejde og over Slaebet ved Tegl- og Kalkovne. For Brydningen af Kalkstenene gaves der vel Betaling; men at trille dem hen til Ovnen betragtedessomHovarbejde. Naar der var lid i Teglovnen, maatte Skader Rode baade helligt og Sognt hidslaebe Torv og Trse. Bonderne vare naer ved at kore og arbejde deres Heste ihjel, Niels Sparre i Skader havde f. Ex. engangmaattetlade sine Heste staa ude paa Hovmarken om Natten, da de ikke orkede at gaa hjem. Men selv om man drog hjem med Hestene, kunde der kun blive Tale om en Timestids Hvile for dem inden Dagningen, da de samme Heste altid maatte af Sted paa ny. EfterladenhedenmedHovarbejdet i Foraaret 1753 skyldtes alene Nod og Hestenes Usselhed; det forlangte Arbejde kunde simpelthen ikke prassteres. En anden Plage var Hovspindet: Fruen udleverede paa Godset Hor, Blaar og Uld til Spinding; den, der ikke spandt det udleverede, maatte betale 12 Sk. For dette Pligtarbejde vare dog Selvejerne fri. Eet af Vidnerne, den 78aarige Mads Mortensen af Skader sammenfatter hele den ynkelige Tilstand i de korte Ord: »Skal denne Hovning staa i 10 Aar, bliver der ikke een Mand, som er god for at rede en Plov ud«.
Nu var Turen til Rasmus Randlef. Han kom med
Vaelde; hans Indlaeg fylder i Kommissionsakten ikke
mindre end 50 Sider. Forst opholder han sig over Tonen
i Bondernes Klage til Kongen: her er mod Herskabet rettet saa grove og üblu Beskyldninger »som end ikke uden for Christenheden ventes at passere«. Dette er skammeligt, da jo Fru v. d. Maase ligesom andre retsindigeProprietierer »elsker sine Bonder nsest sine B0rn« (1). Han vender sig derpaa forst mod Selvejerbonderne, anker over, at de 8 Underskrivere ere optraadte paa samtliges Vegne — efter hans Mening uden Legitimation — og gaar saerlig 10s paa Soren Balle i Hailing, der skildres som Bondernes Hovedanforer og som en opsastsig Procesmager.Deter ogsaa ham, der har indsamlet Pengene til deres Vinkelskriver. Herskabet har forgives vist stor Langmodighed mod denne Soren Balle, en fordaegtig Person, som baade for 7 Aar siden skal have gjort sig skyldig i ulovlig Skovhugst og idelig forsommer sit Hovarbejde.
Dernaest kommer Randlef ind paa samtlige Bonders Klage over det svaere og overdrevne Hoveri. Vel ere 20 Bonder hovfri; men der er dog endnu 63 fulde Gaarde om Arbejdet; — han anstiller her detaillerede Beregninger over, hvor meget Arbejde der da kan falde paa hver Gaard. Regner man Klausholms aarlige Udsasd til 300 Tdr., bliver det ikke mere end 4—54—5 Tdr. Korn at saa pr. Gaard, altsaa ikke en Gang 1 Td. Rug; Byg imellem 6 og 7 Skpr., og i anden Kaerv ligesaa meget; Havre IV2 Gang saa meget. Af H0 avles der aarlig 66— 700 Lags, tildels nasr ved Gaarden; den tidligere Bjaergning af Fjordho, der maatte prammes op til Randers og derfra kores til Klausholm, ere Bonderne nu fri for, da de paagseldende Enge ere udlejede. Til Kalk- og Teglvasrkerne holdes der nu sasrlige Folk, og de Kalksten, Bonderne hugge, betales med 2 Sletdaler pr. Kubikalen.
Han vender atter tilbage til den haarde Tone, der
er anslaaet i Bondernes Klageskrift; deter affattet i »saa grove terminis, at det ej hos Torker bor eller kan forventes«. Dette danner en naturlig Overgang til et Angreb paa Bergen, der har »sat Herskabet i Landery som de, der gore sine Bonder Uret«. Han er Anstifteren til hele Uroen, og de stakkels Bonder maa ligefrem svare Skat til ham i Penge, Braendsel osv. I Modsaetning til denne uvserdige Person udkaster Randlef et Billede af den ideale Sagforer og hans hoje Kald. — Imod Birkedommer Madsens Paastand om Selvejernes Forrettighed gor han endelig gaeldende, at under Kronens Ejertid havde Selvejerbondernehovet lige med Faesterne, og Regeringen havde solgt Godset til v. d. Maase med al den Ret, den selv havde haft. Med Hensyn til Mensalbonden i Skader og Bonderne i Rigtrup Soger han ligeledes at vise, at der ingen Misbrug eller Forurettelse foreligger.
Ogsaa Randlef fremlasgger en Raekke Bilag, navnlig en »Bog over de, som med Hoveri oversidder saavel til Herskabet som til Forpagterne ved Ladegaarden fra 6te Juni 1753 og fremdeles«, som i Dagbogsform bringer et Synderegister over forsomt Hoveri, Forseelsernes Art og de udeblevnes Navne. Atter her er der en Rigdom paa charakteristiske Trsek, som vise, hvor forskelligartede Arbejder,der kunde komme ind under Begrebet Hoveri. Ikke alene saadanne Ting som: at skaere Torv, at opkasteGrpfter, at oprense Baekken, at ophugge Hovladegulvet,at arbejde ved Kalkovnen, at skove til Forpagteren, at regulere Aaen, at rive og kore H0 til Sophie Amaliegaard.at rense i Hovladen, at hugge Staver til Hovgasrderne,at opgrave Sten paa Plojemarken, at hente savskaaret Egetommer udi Sophie Amaliegaards Skov, at tasrske i Hovladen, at ploje paa Hovmarken, at flytte Folden til Forpagterens Stude — hone til Bondernes
Pligt, men ogsaa: at opfylde Vasen ved Tustrup Bro, at
gore Grofter op i Podehaven, at opgrave ved Gaarden
hugne Kampesten, at ophugge og kore Is til Iskadderen.
Randlefs naeste, afsluttende Indlasg af iode September 1754 begynder med den meget fornuftige Sastning: »Udi Proces for Herskab mod deres egen Bonder bor mere at bruges Moderation end yderste Rigueur; thi naar Processen er til Ende, saa er Parterne hinanden med kaerlig Omsorg paa den ene og Troskab samt Lydighed paa den anden Side forbunden og som uadskillelige«. Efter dette virker det unaegtelig noget forbloffende at lfese Fortsasttelsen. Man faar her at vide, hvad den gamle Bondeplager forstaar ved »Moderation; thi nu opstiller han en frygtelig Raskke Paastande:
1 Han paastaar Bonderne idomt, hvad det har kostet
at drive den af dem forsomte Del af Hovmarken.
2. De bor for Selvtaegt dommes til at betale 3de 40
Lod Solv.
3. Selvejerbonderne bor have deres Selvejerret forbrudt
og mod Indfasstning tage nyt Fasste paa deres
Gaarde.
4. Fasstebonderne bor ligeledes paany mod Indfsestning
tage deres Gaarde i Fasste.
5. En Bode paa 250 Rdl. paakegges alle, som have
underskrevet, vedstaaet eller taget Del i Opsastsigheden.
6. De, der ikke kunne eller ville betale, bor lide paa
Kroppen.
7. Hovedmaendene strafFes med 2—32—3 Aars Fsestningsstraf.
8. De Bonder, som have ladet sig forlokke til at gaa
med og i Uforstand have underskrevet, bor efter
Indkaldelse afgive Erklasring til deres Vasrnething,
love Bedring og betale 2 Mk. til Hospitaletsl)
Fattige.
9. Bergen b©r have sin Bestalling forbrudt, gore Afbigt,
betale anseelig Mulkt samt 50 Rdl. i Sagsomkostninger.
Efter denne grusomme Salve fremtraadte Forpagter Daniel Fischer. Han havde ogsaa sin lille Skasrv at laegge paa Kommissionens Bord. I sit Indlasg dvseler han forst ved sig selv og fremstiller sig som en forfulgt Uskyldighed; — men den uskyldige maa jo ofte lide for de skyldige! Fra disse filosofiske Betragtninger gaar han over til det mere realistiske: han paastaar Bondernes Beskyldninger imod ham mortificerede, og at de bor idommes en Erstatning til ham (Sr. Fischer) paa 1000 Rdl. for Vanry, Tort og Kreditspilde, samt yderligere betale passende Mulkter. — Det kan allerede her bemaerkes, at Kommissionen senere i sin Dom fuldstaendig maatte afvise Fischers Paastande og Erstatningskrav, da Kommissoriet jo ikke tillagde den nogen Myndighed til at paakende og domme i hans Sag.
Derpaa indleverer Jorgen Rasch Bergen sit Forsvarsindlseg,ligeledes dateret iode September 1754. Ogsaa han seer paa sig selv som den forurettede uskyldige, — i sin Samvittighed har han det bedste Thingsvidnel — Allerede for hans Tilflytning til Godset har Misfornojelsen blandt Bonderne vseret til Stede, hvilket kan paavises igennem Klagerne til v. d. Maase i 1744 og 46. Paa dette samt paa de ved Thingsvidnet (fra Galten m. fl.
1) Hospitalet ved Voldum Kirkes Chor var bygget af Oberst Hans Friis, som havde ejet Klausholm for Storkantsleren. Det blev i 1710 udvidet, eller snarere genoprettet af Sophie Amalie Hahn, som skasnkede 4000 Rdl. dertil (Fundats af 24de December 1710). Se Cand. mag. S. Hansens Oplysninger herom i Randers Amts Aarboger I, 88 f.
Hcrreder) fremkomne, for Herskabet graverende Vidnesbyrdstotter Bergen sit Indlasg, der former sig som et kraftigt Forsvar baade for ham selv og for Bonderne. Der er kun Grund til saerligt at fremdrage en Enkelthed: Bergen paastaar, at nogle af Bonderne nu for nylig, siden Kommissionens Begyndelse, have maattet ride Trashesten. Hvormeget dette har paa sig kan ikke afgores; i BolldernesVidneudsagn er der aldrig Tale ora legemlig Mishandling.
I Randlefs Replik lasgges Vsegten srerlig paa den Omstaendighed, at Bonderne ikke svarede Landgilden i den Storrelse, hvortil den var angivet i det kongelige Skode til v. d. Maase. De nod altsaa faktisk Moderation. Forudsaetningen for de af v. d. Maase omtalte iEndringer i Hoveriordningen var jo, at de betake fuld Landgilde. Han fremlagde i Retten Klausholms Jordebog, som viser, hvad Landgilden nu svares med. En Sammenligning med det kongelige Skode af 1745 oplyser da klart den skete Nedsasttelse. Endelig erklasrede Randlef paa Fru v. d. Maases Vegne, at hun for at faa Ende paa Sagen onskede Bergens Forhold unddraget Kommissionens Paakendelse, hvorimod hun agtede senere at stasvne ham for de ordinaere Domstole. Kommissionen gik ind paa dette, Fruen forbeholdt sig Tiltaleret overfor Prokuratoren, — og saaledes glider Bergen ganske stille ud af Sagen.
Aarsagen til denne Vending kan her ikke nasrmere belyses. Med Hensyn til Bergens Skasbne skal kun tilfojes, at han i disse Aar foruden Kvalerne ved Retsforfolgelsen havde tunge huslige Sorger at b^ere paa; han mistede i Aarene 1748—63 one Born og var samtidig selv svagelig. Han blev boende i Voldum, indtil han, henimod 60 Aar gammel, afgik ved Doden den ste Juni 1767 1).
1) Voldum Kirkebog.
Heller ikke hans Modstander Rasmus Randlef skulde vedblive at folge Sagen indtil dens Afslutning. Inden Dommen afsagdes, var han baade dod og begravet. Som tidligere omtalt dode han i Begyndelsen af Aaret 1755; den 2ide Februar nedsattes hans Lig i Egaa Kirke.
Den sidste Skrivelse, der indbragtes for Kommissionen, var et Brev fra Birkedommer Niels Madsen, dateret i4de September 1754, hvori han meddeler, at Herskabet nu selv har ordnet det paaklagede Forhold ved Mensalgaarden i Skader: Hoveriet er her blevet modereret, saa at dene Punkt maa ansees for afgjort og maa kunne udgaa.
Efter saamange Indlaeg, Bilag, Vidnesbyrd og Bevisligheder syntes hele Sagen nu at maatte kunne gaa til Doms. Men der skulde endnu hengaa en lang Tid, for Afgorelsen forelaa. Kommissaererne undskylde sig i Anledning af denne Opsasttelse med, at de vare optagne af deres Amtmandsforretninger. Hvad Grunden nu end kan have vasret: forst den 9de August 1756 afsagdes Dommen. Dette omfangsrige Aktstykke, som optager henimod 100 Sider i Kommissionsakten, begynder med at referere Sagens Oprindelse og Forhandlingernes Gang sann opregne de indkomne Dokumenter og rekapitulere den skete Vidneforsel, hvilket skeer i en mod Benderne noget partisk Tone. Derpaa resumeres Sagforernes Indlseg og saa tmeder Kommissionen op og afsiger sin Dom:
iste Post.
Deter nogenledes bevist paa Bondernes Side og ikke af deres Herskab bensegtet, at der havde vaeret brugt 80 hele Bendergaarde at gore Hovning til Klausholm i forrige Tide, hvoraf nu skal vaere 20 eller 16, — hvilken af Delene det egentlig er, stemmer Vidnerne ikke overeens udi, — frigivneforHoveri,imod at de svarer Arbejdspenge, hvilket
skal vaere den fornemmeste Aarsag til Hoveriets Straenghed, og at de have udi Aaret 1753 afsat i Ager og Eng den Del, de form en te, at sarame frigivne Bonder kunde tilkomme at dyrke og bjerge. Item, at de have maat drive Avlingen til en og anden Gaard paa Godset, som var bleven ode, indtil de igen er bleven med Beboere besat, og deres Friheds Tid har vaeret ude. Og angaaende det overflodige Hoveri, de har foregivetatblivebebyrdet med ved de anlagte Tegl- og Kalk- Fabriqver, findes ikkun lidet bevist, saasom at de, da Teglovnen og den ene Kalkoven (thi den anden skal have vaeret der fra forrige Tid) blev forste Gang opsat, har hjulpet til dermed og siden kuns stoppet Sten i Ovnene, naar de vare udhugne og laa kort fra Ovnene, saa de kunde indtrilles med Hjulbaarer; men at Herskabet lejer Folk for Penge til at forrette det ovrige Arbejde,saavelsomkoberTorvene af dem, som forer dem til Ovnene og betaler 1 Mk. for hvert Lses. — Mindre er bevist,atimoddem af Fogden Daniel Fischer, og tillige InteressentiForpagtningen,eller and re Herskabets Betjenter er ovet nogen Haardhed enten med Trsehest, Halsjaern eller i andre Maader, som kunde givet Aarsag til hvis i saa Maade er af dennem allerunderdanigst andraget; men at de tvaertimodselvhartilstaaet for Commissionen, at dem intet sligt var vederfaret. —• Hvad nu det forste udi denne Post benaevnteMembrumangaar,som handler om Avlingens Drift til Hove, saa er derved at observere, at de haver ikke med nogen Faeste- eller anden Accord bevist at vaere belovet eller tilsagt, de ikkun skulde g&ie den Bode Part i Hovningen, hvorfore det ingen Felge er, at fordi for dertil kan vaere brugt flere end fornoden havde vaeret, det derfor alle Tider skulde saaledes forblive, heist deter en Sandhed, at da der endnu efter den i Commissionen fra Fru Justitsraadinde v. d. Maase indlagte og uimodsagte special Optegning over Hoverigodset virkelig skal vaere 63 hele Gaarde, bestaaende af 671 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn til at forrette Hoveriet ved
Klausholm, hvor enhver efter Etendernes egne Vidners FormeldingiAvlingenkan have ungefehr 11 Skp. gran Land at ploje til Byg, og andet Korn i Proportion deraf; findes mange Steder i Landet, Bonderne har mere at drive og dyrke til hver Bondegaards Part i Hoveri end ved Klausholm,saadetsynes, at det ikke er saa meget af den Aarsag,atAvlingensDrift falder bemeldte 63 Gaarde saa besvaerlig,somdetfortryder dem, at de ovrige er bleven fri derfor, hvilket de paa det tydeligste giver til Kende i det ved Procurator Bergens Indlseg af iode September 1754 hseftede Skrift, dateret 2den November 1752, hvor de anforerdisseOrd:»Deter vel ikke Herskabets Lejlighed, at de 60 Bonder, der gor Hoveri, skal odeleegges, og den fjerde Sues derved blive NB! rige Msend?« Hvad Herskabetnyderafbemeldte frigivne Bonder til Arbejdspenge, som er at iidfmde af den fremlagte Jordebog kan kuns lidct erstatte den Moderation, samme Jordebog viser, hidindtil er gjort udi den Landgilde, de ovrige efter den udi det kongeligeSkodeindforteJordebog var pligtig at svare; thi de fleste sees at have Moderation, saaledes at det, som svares, ikke er naer halvt imod hvad de burde svare, hvoraf nogie faa til Prave her anfores, saasom den iste i Voldum, som og er Nr. 1 udi Matrikulen: Alexander Buds og Axel Jensen, Hartkorn: 8 Tdr. 2 Alb.; skulde svare efter Skodet: 3 Tdr. Rug, 5 Tdr. Byg, 6 Tdr. Havre, 6 Pd. Smor, 1 Staldoxe, 1 Breendsvin, 1 Faar, 1 Gaas, 1 Skp. Gaasehavre, 4 Hens, 20 JEg, 4 Mk. Gsesteri, som til Penge, naar Kornet for denne simple Pris beregnes: 1 Td. Rug for 9 Mk., I Td. Byg: 1 Rdl. og 1 Td. Havre: 4 Mk., belober sig ialt til 21 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. I Steden derfor svares kuns efter den modererede Jordebog 6 Rdl. 4 Mk. — HvalloS By er 6 Gaarde, som alle staar lige i Hartkorn og Landgilde, hver af dem: 10 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. og Landgilde efter JordebogeniSkodet:2 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg, 4Y2 Td. Havre,
7 Pd. Smor, 1 Staldoxe, 1 Braendsvin, 1 Lam, 1 Gaas, 1 Skp. Gaasehavre, 6 Hons, 20 zEg, 7V2 Mk. Gaesteri, som efter bemeldte Korntaxt belober sig til Penge 19 Rdl. 2 Mk., men kuns omsat i den modererede Jordebog for 7 Rdl.; — og saaledes findes det fast den hele Jordebog igennem, saa de have tilstrsekkelig Moderation i Afgiften til Vederlag for hvis de formene at gore mere udi Hovarbejde end i forrige Tider, imedens de nu mod Arbejdspenge befriede Bonder forrettede Hoveri tillige med, og derfor desto mere ere pligtigeudenModtvillighedeller Vsegring efter den Inddeling, som Herskabet haver gjort til Hoveriets Forretning og MarkensBrugiden folgende Tid, Hoveriet at forrette, saa laenge de profiterer af saa anseelig Moderation i Landgilde- Afgiften.
Thi vel har salig Justitsraad v. d. Maase ved sine Svar af 3ite August 1744 og lite Maj 1746 paa Bonderll.es til hannem indgivne Memorialer erklaeret i den forste, at naar han naermere af Gaard og Godsets Beskaffenhed blev erkyndiget,at Hovningen paa bedre og taaleligere Fod kunde indrettes, var han dertii villig, hvoraf ikke kan udfindes det, som de og deres Fuldnicegtige paastaa, nemlig at han absolut haver lovet den pretenderede Forandring; men mere, at han, som end da ikkun kort Tid havde ejet Godset, vilde gore sig naermere bekendt, om nogen Forandring i Hoveriet var fornoden, — og i den anden, at han bevilger, de hidindtil for Hovning fritagne Bonder nu, tilligemed de andre, det skal forrette, dog paa de Vilkaar, at, som Hovningen dervetl saettes paa den gamle Fod og alt Godset paalsegges uden Exception, samtlige Godsets Bonder derimod betaler ham Landgilden efter Jordebogen uden nogen Moderation og at stille ham nojagtig Borgen for Betalingen af dem, han kunde baere Tvivl om. Havde Bonderne derpaa opfyldt de Vilkaar, hvorpaa dette hans Lofte er grundet, ved at betale hvad de, som forhen omrart er, efter den udi bans Skode indforte
Jordebog burde betale, uden Restance, saa kunde de virkelig haft Foje bans Loftes Opfyldelse at paastaa; men da det ikke er skeet, saa kan det vilkaarlige Lofte ingen Forbindelse vaere enten for hannem eller for hans Efterleverske.
I samme Svar eller Resolution findes ogsaa en Slags Lofte om Moderation for den Skade, Bonderne tog ved Kvsegsygen, af Indhold, at han for Aar 1746 vilde eftergive enhver af dem, som Gud allerede ved Kvaegsygen havde hjemsogt eller den herefter paalsegge vilde, V3 af Landgildens fulde Belob efter Jordebogen, saafremt de ellers troligen forrettede Hovgserningen og betalte, hvad de bor. Dette paastaar Bonderne som noget, de var berettiget til endnu at nyde godtgjort; men paa den anden Side formenes, at det allerede er dem godtgjort tinder deres Landgildes anseelige Moderation. Og da udi salig Justitsraad v. d. Maases frivillige Tilsagn derom klarlig meldes, at Eftergivelsen skulde ske udi Landgildens fulde Belob og med de anforte Vilkaar, saa dependerer dette mere af Giverens, eller nu hans Efterleverskes, Forklaring end nogen andens, heist efterdi os ikke er befalet samme at paakende.
Det andet Membrum, som er angaaende Arbejde ti! ode Gaarde og for dem paa Hovmarken, som de ogsaa besvaergersig over: da udfindes af deres egne forte og fremlagteBeviser, at paa Klausholms Gods har og vaeret ©de G;iarde i de forrige Tide, saavelsom at de ere igen besatte, som ere blevne ode i itzige Ejeres Tid. Der er ingen Tvivl paa, at enhver Jordegodsejer jo gaerne saa sig befriet for den Byrde, ode Gaarde foraarsager saavel dem som deres andet Gods; men naar det ved een eller anden Tildragelse skecr, saa er det over alt Landet brugeligt, ligesom og ganske fornodent,at de andre Bonder kommer samme til Hjselp, at Avlingen han vorde i Stand bragt, om de ellers igen med Beboere skulle vorde forsynede, og jo for det kan ske, jo snarere blive de andre Bonder ej alene fri for at forrette
noget Arbejde ved saadanne Steder, men endogsaa faar dem til Hjselp ved Hovarbejdet. — Saaledes er det ikke noget Nyt eller saadant, som kunde vaere billig Aarsag til nogen Opstand eller Klagemaal.
2den Post.
Sorn er, at de Selvejerbonder, som haver taget Del eller efter Anseende vasret mest Aarsag til Uroligheder og Klagerne, i Saerdeleshed besvEerger sig over, at de imod Lovens Beneficiumskal gore lige Hoveri med Fsestebonderne. Af de producerede Beviser sees, at de have og i forrige Tide forrettetHoveri lige med Faestebonderne, og da de, medens Store Cantsler Grev Reventlow ejede Klausholm, satte sig op derimod ligesom nu og forte Proces med hojbemeldte deres Herskab derom til Hjem- og Landsthinget, ere de blevne tildomte samme fremdeles at forrette ifolge Hojsalig Kong Christian den Femtes des angaaende Store Cantsler Reventluw meddelte Benaadningsbrev af I2te December 1685, som er confirmeret af Hojsalig Kong Frederik den Fjerde Anno 1706, den 3ite Maji, som Landsthingsdommen, udstedtden ißde Marti 1707, her foran paaberaabt under Litra C, naermere udviser. Og endskont den for Bonderne constituerede Fuldmsegtig, Birkedommer i\Tiels Madsen, vil udtyde allerhojstbemeldte Benaadningsbrev saaledes, at det ikke kunde forstaas videre end for salig Stor Cantsler Reventlowog hans Arvinger, saa formenes det for det iste: at disse ikke kan vasre at regne blandt de Selvejere, som Lovens 3die Bogs i2te Capitel taler om, efterdi det kongelige Skode, til salig Justitsraad v. d. Maase af l6de Juli 1745 viser, at de selv ejer ganske lidet i de saakaldte Selvejergaarde, til hvilket at oplyse her nogle af dem opfores, saaledes som Hartkornet for dem i Skodet nndes. saasom: Nielstrup, — Peder Snog i gl. Matricul —• Herlighed, som er til Klausholm:9 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 3/4 Alb. og Bondeskyld, som
han er Selvejer af: 6 Skp. — Jens Christiansen og Rasmus Nielsen — Herligheden til Klausholm: 9 Tdr. 4 Skp. 3 Fdk. il3/22i13/22 Alb. og Bondeskyld, som de selv ejer: 4 Skp. — Bramstrup; Soren Rasmussen — Herlighed til Klausholm: 10 Tdr. 6 Skp. 3 Fdk. V* Alb. og Bondeskyld, som han selv ejer: 6 Skp. — Stobdrup; Rasmus Kier og Christen Nielsen, — Herlighed til Klausholm: 11 Tdr. 7 Skp. 3 Fdk. Vn Alb. og Bondeskyld, som de selv ejer, begge: 6 Skp. — Hailing; Soren Balle — Herlighed til Klausholm: 10 Tdr. 7 Skp. i3/*i3/* Alb. og Bondeskyld, som han selv ejer: 5 Skp. — og saa fremdeles med alle de andre, der ere kaldte Selvejere,saa det, som dennern tilhorer i Proportion af Herligheden,synes altfor lidt at have de V4 Parter af Gaarden fri for, da de ikke ejer nser saa meget deraf. For det 2 det kalder merhoj'stbemeldte kongelige Benaadningsbrev Helgaards Hovarbejde deres ssedvanlig Hoveri, folgelig maa de have forrettet samme, for det allernaadigst blev udgivet. For det 3 die har de ogsaa i al den Tid, Kongen ejede Klausholm og Gods, vaeret considereret i Arbejde, Rejser og deslige lige med Faestebonderne. Og for det 4de findes det i hojstbemeldtekongelig allernaadigst Skode solgt til salig Justitsraad v. d. Maase med samme Herlighed, Rettighed, JEgt og Arbejdeetc., som det da befandtes. Altsaa bor Selvejerne paa Klausholms Gods herefter, som tilforne, vaere at considerere i Henseende til Hoveriet lige med Faestebonderne.
Hvad sig Selvejerbonden Soren Balles a parte allerunderdanigste Andragende angaar, saa er ingen Bevis fra hannem derom fremkommen; men hans Herskab haver ladet fremlaegge 2de Rettens Acter, som findes herudi benaevnet under Litra Fog G; det ene viser hans Oversiddelse med Hoveri og Ulydighed at mode paa Klausholm efter Ordre, og det andet, at han har ulovlig hugget i sin Gaards til— liggende Skov, og udi de under Litra K anforte 2de Journalboger befindes han at have ofte frem for de andre ude-
bleven fra et og andet befalet Hoveri. - ikke af det, som tor os i Commission* enten faa eller mange ai' de klagende billig Aarsag til de over deres Herskab kongelige Majestaet indsendte Klagemz og alt, hvad i saa Maade kan vser Strsenghed og onc'l Medhandling imod Bonder som übevislig ikke vaere Fru Maase eller hendes Betjenter til Hin nogen Maade. — Nu folger som
3 die Hoved-Po
at paakende, hvad Satisfaction velben inde v. d. Maase kan tillsegges for & derne har vist, og den Skade, deraf ikke nsegtes, efterdi Documenterne, sor derom, at den storste Del af Klausho! enet sig om at tvinge deres Herskab t da det ikke skete efter deres Begaerin; v. d. Maase, og det af Fortrydelse o^ og ventelig formedelst egennyttige £ gaaet saavidt, som under denne Sag den paaskudte Uformuenhed kan det just afpasset de frigjortes Part paa Ager og Eng og ikke vilde dyrke c derom vidne ej alene de forte Thii deres skriftlig forfattede Vedtaegt, anfoi \red de ydermere forbinder dem samn stand og Bekostning som een Mand.
Men, som af de passerede Om findes, at nogle have i saadan Opstar deres Herskab vseret mere Aarsag end noden at anfore dem i visse Classei horende Forskel at kunne observere;
iste Classe
dc, som have vigileret for at faa de paaankede Klageskrifter og andre Vedtaegter underskrevet og at samle Penge op hos de andre til Udgifter, maa ufejlbarlig vaere Hovedmaendene, nenilig: Soren Balle af Hailing, Knud Mogensen af Hallendrup, Jens Madsen, Niels Sparre og Christen Fiil af Skader, Niels Jensen Sondergaard af Nielstrup og Rasmus Pedersen af Bramstrup.
2den Classe.
De, som have tilstaaet Klagens Underskrift og for Commissionen
erklseret at vedblive Sagen, ere foruden de i iste
Classe bensevnte: (Her anfores Navnene paa 40 Bonder).
3die Classe.
De, som have underskrevet og vedkendt sig Klagen,
saavidt den formenende Selvejerfrihed angaar, ere: (3 Bonder).
4de Classe.
De, som vel har tilstaaet at have underskrevet Klagen,
men undskyldt sig, ej at have forstaaet samme, og frasagt
sig Sagen ved Commissionen, ere: (6 Bonder).
ste Classe.
De, som har bensegtet Klagens Underskrift og tillige frasagt
sig den, ere: (2 Bonder).
6te Classe.
Samtlige, som vare Hoveribonder ved Klausholm i Aaret
1753 og Hoveri skulde forrette efter den fremlagte Extract-
Inddeling af 2 Bde December s. A.
Da, efter den befundne Beskaffenhed, blev, det lemfrcldigste
ske kunde, endvidere
kendt og domt saaledes
De udi den iste Classe bensevnte Bonder bor for deres opseetzige og ulydige Forhold imod deres Herskab, hvormed er gaaet saavidt, at deres Medtjenere og derved er bleven forfort til at tage Del i saadant, have deres Faesteeller Husbondsholds Bevis paa deres Gaarde forbrudt efter Lovens 3die Bogs I3de Capitels iste og 2den Articul. Saa bor de og for deres übefiajede og übevislige Klage til Hans Majestset over deres Herskab gore Velbaarne Fru Justitsraadinde v. v. Maase en offentlig Afbigt for Klausholms Birkethings Ret ved deres personlige Mode, naar de dertil vorder indkaldt, saa og betale, een for alle og alle eller nogle for een, mod Regres til hverandre i Mulct til de fattige paa Klausholms Gods 10 Rdl. Derforuden bor Soren Rasmussen Balle i Hailing, som nogle Gange tilforn har givet hans Herskab Aarsag til at tiltale ham med Retten, som sees af de herudinden paaberaabte Documenter, Litra Fog G, men formedelst givne Lofte om Forbedring er bleven pardoneret og dog af Omstsendighederne erfares at have vseret som Formand til denne Sag at faa iva:rksat, at betale alene for sin Del til Fru Justitsraadinde v. d. Maase udi Processens Bekostning 40 Rdl.
De udi 2den Classe
bensevnte, der formodentlig til Dels har ladet sig persuadere til Underskrifterne og til at tage Del i Sagen, bor dog ligesom de forste at gore offentlig Afbigt for deres Forseelse og betale hver 4 Mk. til de fattige, de halve til Voldum Hospital og de halve til andre Godsets fattige, dem Vedkommende, som der paa Stedet de fattiges Vsesen foranstalter, annammer ligesom og i forrige de fattige tillagte Penge og til de trseneende uddeler.
De udi den 3die Classe
befindes af den fremlagte Jordebog at vtere af dem, som
Herskabet mod Arbejdspenges Betaling har accorderet f'ri for Hoveri. Men da de ved at klage over Hoveri og fore Sag des angaaende har paa deres Side brudt Accorden, saa bor nu dependere af Herskabet selv, om Accorden bliver at continuere, eller vil, at de skal gore Hoveri lige med Faestebonderneog de andre Selvejere, som ingen Frihed er accorderetog andre derimod at fritage.
De udi 4de Classe,
der ligesom de forrige haver taget Del i Klagerne med at underskrive samme> bor derfor og gore deres Herskab Afbigt, saaledes som foran er ved iste og 2den Classe meldet; men efterdi de siden har frasagt sig Sagen, frinndes de for Mulct og Omkostning at betale.
De udi den ste Classe,
som har bensegtet baade Underskrift og Klage, forbigaas.
De udi den 6te Classe
ere de, som vare inddelte til Hoveriets Forretning i Aaret 1753 og selvraadig afsatte hvis de kaldte Selvejernes [skal vsere Fribondernes] Part, imod alle de Ordres og Formaninger, derom til dennem af Vedkommende ere gjorte, saa Herskabet maatte lade leje til Arbejdet at forrette. Thi bor de, een for alle og alle eller nogle for een, betale til deres Herskab, Velbaarne Fru Justitsraadinde v. d. Maase, de efter Beviserne, anforte herudi under Litra B, for saadan efterliggen.de Jords Dyrkning og Soed udbetalte 111 Rdl. 4 Mk.
Og bor de i iste, 2den, 3die og 6te Classer (Soren Rasmussen Balle af Hailing undtagen, som allerede a parte er observeret) samtligen, dog een for alle og alle eller nogle for een, med Regres til hverandre betale til Fru Justitsraadindev. d. Maase til nogen Slags Erstatning for denne af
dem forvoldte Processes Bekostning 60 Rdl., som tabende Parter til Viborg Domhus efter Placaten af 24de Augusti 1742: 4 Rdl. Item efter Forordn. af 23de December 1735 til Justitscassen saameget som Dom og Segl koste, hvilket ansees til 4 Rdl.
Alt hvad her foran er domt at skal betales, ber vedkommende at betale inden 15 Dage efter, at denne Dom er bleven dem forkyndt, eller lide Execution derfor efter Loven og Forordningerne. Og siden forbemeldte klagende Bonder ikke er befunden bedre grundet i deres allerunderdanigste Andragende, hvorved de have udvitket allernaadigst Beneficium paupertatis, de og derpaa selv haver renonceret, saa bor de betale det stemplet Papir samt Rettens Middels og andre Vedkommendes Salarium. Velbaarne Frue Justitsraadinde v. d. Maase betaler efter hojstbemeldte Placat til Viborg Domhus som vindende Part 2 Rdl.
Saaledes haabes allerunderdanigst de til Commissarierne
ergangne allernaadigste Befalinger allerunderdanigst at
vsere efterlevet.
D. Trappaud.
C. GersdorfT.
L. S.
L. S.
Paa Forholdenes Udvikling, efter at Herskabet saaledespaa alle Punkter havde faaet Medhold overfor Bollderne,kan mervaerende Afhandling ikke komme ind. Kun skal det tilfojes, at Fru. v. d. Maase allerede 1758 solgte Klausholm til Nordmaiden Matthias Vilhelm Huitfeld t1), senere Stiftamtmand i Viborg og Geheimekonferentsraad.Han kom til at besidde Godset i en meget lang Aarraekke, lige indtil Aar 1800. Det var vel nasppe Godsets Tilstand, men derimod de stasrkt opadgaaendc
1) Biografisk Lexikon VIII, 163 f.
Tider, der muliggjorde en for Fru v. d. Maase saa heldig
Handel: Gaard og Gods, der i 1744 havde kostet hendes
Mand 61,000 Rdl, afhc-endedes nemlig 1758 for 80,000.
Kilden til ovenstaaende Afhandling er, hvor intet andet er angivet, den omtalte Kommissions Akt i Landsarchivet i Viborg. For udvist Velvillie takker jeg Archivets Embedsmaend, for Hjaelp ved Afskrivning saerlig Registrator, Cand. O. M. Hofman (Bang).